DispositionSpørgsmål BQMinisteren bedes orientere udvalget om indholdet i de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet iaftalen mellem VKO om den såkaldte genopretningspakke.Spørgsmål BRHvordan mener ministeren, at nedskæringerne vil gavne indsatsen for at løfte uddannelsesniveauet iDanmark som aftalt i en række brede forlig?Spørgsmål BSMinisteren bedes i forlængelse af regeringens genopretningsplan redegøre for konsekvenserne af bespa-relser på voksen- videreuddannelsesområdet, samt hvordan besparelserne må formodes at påvirke 95pct.-målsætningen?Spørgsmål BTHvordan vil ministeren sikre uddannelse til de unge, der efter regeringens genopretningsplan ikke skaloptages på en produktionsskole?

1. IndledningInden jeg begynder at svare på udvalgets spørgsmål, vil jeg gerne gøre heltklart, at formålet med Aftalen om genopretning af dansk økonomi er at skabebedre sammenhæng mellem de offentlige udgifter og indtægter. Uddannelseudgør et af de største driftsområder i staten, og derfor er det naturligt, at derogså foretages prioriteringer og målretning af ressourcerne på uddannelsesom-rådet. Når alle skal bidrage, synes jeg, vi har opnået en aftale, der går mindstud over den uddannelsesindsats, som er så vigtig for Danmarks fremtid.Da spørgsmålene i vidt omfang er overlappende, har jeg aftalt med udvalgsse-kretæren, at jeg besvarer dem alle på en gang.2. Indholdet i aftalenUdvalget har i

spørgsmål BQ

bedt mig om at orientere om indholdet i regerin-gens aftale med Dansk Folkeparti på uddannelsesområdet.Da det vil være alt for omfattende at gå detaljeret ind i hvert enkelt initiativ,har jeg valgt at koncentrere mig om de overordnede linjer i aftalen og kom-mentere udvalgte dele i aftalen.For det første er forslagene udarbejdet, så de netop ikke berører kerneaktivite-terne på ungdoms- og videregående uddannelser, som er helt centrale i regerin-gens uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 pct. af de unge skal have enungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse.

For det andet retter aftalen sig mod områder, som har været friholdt for effekti-viseringskrav de senere år. Det gælder især de frie grundskoler og dele afVEU-området.For det tredje understøtter aftalen en målretning af de offentlige midler modkortuddannede frem for personer, der i forvejen har en videregående uddannel-se. Det gælder især på voksen- og efteruddannelsesområdet.For det fjerde har mange af initiativerne i aftalen til formål at kvalificere efter-spørgslen. Det gælder både for de frie skoler og voksen- og efteruddannelses-området.Endelig er der en række forenklinger og harmoniseringer, som skaber størregennemsigtighed og reducerer risikoen for utilsigtet brug af offentlige midlerpå uddannelsesområdet. Det gælder især de forslag, som vedrører godtgørelseog befordring.På

de frie skoler

indeholder aftalen 3 forslag.

De frie grundskoler

får deres tilskud reduceret med 1 procent enhed årligt i2011-2014. Det betyder, at de går fra at få de nuværende 75 % af den gennem-snitlige kommunale udgift pr. elev i folkeskolen til 71 % procent i 2014.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de frie grundskoler har været friholdtfor effektiviseringer de sidste mange år, samtidig med at deres elevtal er stegetbetydeligt, og skolerne generelt har en sund økonomi.De frie skoler kan selv vælge, hvor mange og hvilke elever de optager. De kanogså selv vælge, om de vil tilpasse deres udgifter til det lavere statstilskud ellerhente pengene hjem ved at forhøje elevbetalingen. De frie grundskoler har påden måde større frihedsgrader end folkeskolen. Hvis skolerne forhøjer elevbe-talingen, har vi i aftalen sikret, at der er afsat ekstra penge til fripladstilskud ogopholdsstøtte til de elever, der har særligt behov herfor.På

efterskolerne

er elevtallet steget med 25 % siden 2001. Elevtallet i folke-skolen er i samme periode steget med 5 %. Lidt under halvdelen af alle elever i10. klasse går i dag på en efterskole. Det gælder også, at det i stigende grad erbedre stillede forældre, der har børn på efterskolerne. Endelig har bl.a. ar-bejdsmarkedskommissionen anført, at hver 3. elev i 10. klasse kunne begyndepå en ungdomsuddannelse i stedet for at gå i 10. klasse.

I stedet for at reducere taksterne til efterskolerne, har vi valgt at reducere dettilskud, alle elever i efterskolerne får til at nedbringe deres egenbetaling. Menvi har gjort det sådan, at elever med forældre med høje indkomster skal betalemere end i dag, mens forældre med de laveste indtægter – under 310.000 kr. -ikke berøres.Der gennemføres samtidig en takstreduktion på de korte kurser på

folkehøj-

skoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Eftersom husholdnings- oghåndarbejdsskolerne stort set ikke gennemfører korte kurser, gennemføres engenerel takstreduktion på disse skolers driftstakster således, at alle skoleformerbidrager til frembringelse af provenuet. Samtidig forhøjes tilskuddet til de lan-ge kurser over tre måneder på højskolerne, som er skolernes kerneopgave. Deter hensigten, at skolerne skal hente en del af reduktionen ved at hæve egenbe-talingen.I forhold til

produktionsskolerne og skolepraktik

har forslagene i genopret-ningspakken til formål at målrette tilbuddene til de unge, som reelt har et be-hov for hjælp på vejen til en kompetencegivende uddannelse. Formålet er ogsåat undgå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter, så de unge ikke forsin-kes unødigt i deres vej frem i uddannelsessystemet.

Det gælder f.eks. de elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse. Hvis manf.eks. er blevet vurderet uddannelsesparat og optaget på en gymnasial uddan-nelse, er det et godt tegn på, at man rent faktisk er uddannelsesparat – men bareikke har fundet den rette hylde og derfor skal træffe et omvalg. Med ungepak-ken ”Flere unge i uddannelse og job” har vi netop udstukket rammerne for, atde unge i højere grad skal træffe dette omvalg, inden de dropper ud.Det er således ikke hensigtsmæssigt, at disse elever skal tilbringe nogle ugereller måneder på en produktionsskole, inden de beslutter sig for, hvilken ung-domsuddannelse de vil starte på. Dette gælder særligt i en situation, hvor der iperioder har været ventelister på produktionsskoler for elever, der har et reeltbehov for et produktionsskoleophold.Desuden reducerer vi skolepraktik- og produktionsskoleydelserne for dehjemmeboende elever over 18 år til den laveste SU-sats, som udeboende eleverover 18 år i fx gymnasiet får. Skolepraktik- og produktionsskoleydelserne vilfortsat være væsentligt højere end SU-satserne for hjemmeboende.

I forhold til

befordringsområdet

gennemfører vi en prioritering af ordningenfor befordringsrabat til elever og studerende ved ungdomsuddannelser og vide-regående uddannelser, så den i højere grad tilgodeser de, der har de højestetransportudgifter.Det skal være muligt at tage en ungdomsuddannelse eller en videregående ud-dannelse, selvom man ikke bor i en studieby, uden at få meget høje transport-udgifter.Samtidig fjerner vi tilskuddet til befordring til frie grundskoler, som i realitetenstiller forældre til børn, der vælger en fri grundskole, bedre end de forældre,der vælger at deres børn skal gå i en anden kommunal folkeskole end distrikts-skolen.Jeg mener, at disse forslag til sammen understøtter 95 % målsætningen om atde unge skal have en kompetencegivende uddannelse, ligesom alle, der har etreelt behov for et ophold på en produktionsskole på vejen frem til at gennemfø-re en kompetencegivende ungdomsuddannelse, stadig har den mulighed.Jeg har dermed svaret på udvalgets

spørgsmål BR og BT

om genopretnings-planens konsekvenser i forhold til 95 % målsætningen og optagelse på produk-tionsskolerne.I forhold til

spørgsmål BS

om initiativerne i aftalen

på voksen- og efterud-

dannelsesområdet,

vil jeg indledningsvist minde om, at Danmark har et megetveludbygget voksen- og efteruddannelsessystem. Ansatte i de danske virksom-heder deltager mere i efteruddannelse end i resten af EU. Samtidig er Danmarket af de lande i verden, hvor det offentlige anvender flest penge på voksen- ogefteruddannelse.De sidste to år er udgifterne til voksen og efteruddannelse steget med mere enden tredjedel. De samlede udgifter til offentlig voksen- og efteruddannelse ud-gjorde i alt 7,4 mia. kr. i 2009.VEU-indsatsen er et fælles ansvar for arbejdsmarkedets parter og det offentli-ge. Det gælder både i forhold til at sikre udbud og efterspørgsel, men også fi-nansiering. Det offentlige har en særlig forpligtelse over for de mest udsatte påarbejdsmarkedet.Initiativerne i regeringens genopretningsplan på VEU-området sigter mod atgenoprette byrdefordelingen, så arbejdsmarkedets parter tager et større ansvarfor opkvalificering af arbejdsstyrken. Samtidig sikrer initiativerne en målret-ning af den offentlige VEU-indsats mod de mest udsatte grupper på arbejds-

markedet: De kortuddannede og personer med behov for opkvalificering afgrundlæggende kompetencer.Konkret forslår vi at reducere satserne for SVU og VEU-godtgørelse til 80 pct.af højeste dagpengesats i 2012. Vi vil også afkorte SVU-støtteperioden til 40uger, hvilket forventes at påvirke ca. 500 støttemodtagere årligt.Dernæst forslår vi, at personer med en videregående uddannelse selv skal beta-le, hvis de tager en voksenuddannelse, der ligger under det uddannelsesniveau,de allerede har. Det gælder fx et AMU-kursus eller hf-enkeltfag.Vi forslår også, at deltagerbetaling på almene voksen- og efteruddannelses kur-ser, som i dag er meget lav – sættes op på de fag, som ikke er kernefag. Det erf.eks. spansk, billedkunst eller idræt.Til gengæld sætter vi deltagerbetalingen ned på en række kernefag på almenvoksen uddannelse, fx naturfag og historie, hvor det typisk er kursisten selv,der finansierer deltagerbetalingen, ligesom deltagerbetalingen på de andre ker-nefag forbliver på det lave niveau.Jeg kan derfor på spørgsmålet om genopretningsplanens konsekvenser påVEU-området konkludere, at jeg ikke forventer, at den løbende opkvalificeringaf arbejdsstyrken blive forringet. I stedet forventer jeg, at forslagene vil kvali-ficere efterspørgslen, så opkvalificeringen målrettes de kortuddannede og ar-bejdsmarkedets aktuelle behov for kompetenceudvikling.Samlet set skal initiativerne på VEU-området bidrage til at målrette de samledestatslige midler til bl.a. kortuddannede ligesom initiativerne skal bidrage til atkvalificere efterspørgslen fra både virksomheders og den enkelte side. Jeg vil iden forbindelse gerne påpege at vilkårene for deltagelse i voksen- og efterud-dannelse fortsat vil være gode sammenlignet med mange andre lande – og deter min klare forventning, at kortuddannede også fremadrettet vil have godemuligheder for at deltage i statsligt finansierede voksen- og efteruddannelses-aktiviteter.Jeg har dermed svaret på

spørgsmål BS

om voksen- og efteruddannelsesområ-det. Der indgår i

spørgsmål BS

også et underspørgsmål om konsekvenserne ifht. 95 pct. målsætningen. Det anser jeg som besvaret med ovenstående besva-relse af det tilsvarende spørgsmål i spørgsmål BR om konsekvenserne i fht. atløfte uddannelsesniveauet.