UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 243: Talepapir fra samrådet den 1/6-10 om regional fordeling af elever til gymnasierne, fra undervisingsministeren

Disposition1. Indledning2. SamrådsspørgsmålBMHvad vil ministeren gøre for at sikre en regional elev- og kapacitetsfordeling på gymnasierne, så f.eks.små gymnasier ikke bliver udkonkurreret af store selvejende gymnasier, der udvider på bekostning af desmå gymnasier?Der henvises til artiklen: "Ministerie-fortolkning vil lukke gymnasier".http://www.rm.dk/Om%20Regionen/Aktuelt/Nyheder?docid=821703. SamrådsspørgsmålBNHvordan vil ministeren forhindre, at nogle af de meget søgte gymnasier gennemfører sortering af ele-verne gennem optagelsessamtaler m.v., så vi risikerer at få A- og B-gymnasier?4. SamrådsspørgsmålBOHvordan vil ministeren sikre, at gymnasier ikke bliver ramt økonomisk af, at store gymnasier, der ud-bygger, kan have endnu flere elever end den skønnede fremskrivning af elevtallet, da gymnasierne over-gik til selvejet?5. SamrådsspørgsmålBPHvad er ministerens holdning til det oplæg, der er kommet fra gymnasierektorerne om regionale elev ogkapacitetsfordelingsudvalg?

1. IndledningInden jeg tager fat på at besvare udvalgets spørgsmål, vil jeg for god ordensskyld over for udvalget redegøre kort for grundlaget for den nugældende ord-ning for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på det almengymnasiale områ-de.Ordningen blev til i forbindelse med reformen på det kommunale område, hvorbl.a. de tidligere amtsligt ejede gymnasier og hf-kurser fik selveje. Dette er ef-terfølgende blevet fulgt op af et bygningsselveje, som baserer sig på aktstykkenr. 191 af 3. september 2009.Den lov om de gymnasiale institutioner, som er grundlaget for overgangen tilselvejet, er i stort set alle detaljer også grundlaget for den nugældende ordningfor kapacitetsfordeling og elevfordeling. Alle Folketingets partier på nær SF ogEnhedslisten stemte for loven.Aktstykket, som er grundlag for bygningsselvejet, fik tilslutning fra alle Folke-tingets partier på nær Enhedslisten.Jeg er på mange punkter godt tilfreds med den nugældende ordning for kapaci-tetsfastsættelse og elevfordeling, om end der på nogle områder kan være pro-

blemer i forhold til selvejet, især i forhold til det enkelte gymnasium og detsbestyrelses kompetence.Alt i alt er det dog min opfattelse, at behovet for en ændring af ordningen ikkehaster voldsomt, og at en eventuel nyordning vil kunne bygge på mange af deeksisterende principper.Undervisningsministeriet har dog i en periode været i gang med en række drøf-telser med skolerne og med andre interessenter for at undersøge grundlaget foren nyordning og hermed en ny optagelsesbekendtgørelse, som i al væsentlig-hed må bygge på en ændret lovgivning.

2. Samrådsspørgsmål BMOg så til mit svar på de fire spørgsmål, som udvalget har stillet mig:Spørgsmål BM:”Hvad vil ministeren gøre for at sikre en regional elev- ogkapacitetsfordeling på gymnasierne, så f.eks. små gymnasier ikke bliver ud-konkurreret af store selvejende gymnasier, der udvider på bekostning af desmå gymnasier?Der henvises til artiklen: "Ministerie-fortolkning vil lukke gymnasier".Den artikel, der henvises til i spørgsmålet, har udgangspunkt i min beslutningom at undlade - som det ellers er sket i de to foregående år - at pålægge Ros-borg Gymnasium i Vejle et midlertidigt kapacitetsloft, som indstillet af regionMidtjylland. I artiklen postuleres det, at Undervisningsministeriet har fortolketloven på en ny måde.Artiklens udgangspunkt er ganske enkelt ikke rigtigt. Det, der er sket, er, atRosborg Gymnasium som det første har ramt grænsen for, hvor længe et gym-nasium kan være underlagt et kapacitetsloft. Den betænkning fra Uddannelses-udvalget, som var grundlaget for Folketingets behandling af det lovforslag, derindførte selvejet for gymnasierne, havde en klar forudsætning om, at et midler-tidigt kapacitetsloft kun kan vare 2 år.Og mens vi er ved Region Midtjylland, vil jeg gerne tilføje, at jeg til gengældvalgte at følge indstillingen fra regionsrådet, for så vidt angår Skive Gymnasi-um, som fik et kapacitetsloft. Det gjorde jeg, fordi begrundelsen var at under-støtte det lille gymnasium i Nykøbing Mors.

Morsø Gymnasium kan således, som det er forudsat i loven, bruge det kom-mende år til at overveje sin fremtidige strategi. Gymnasiet kan fx søge om etbredere udbud eller søge et udbudssamarbejde med Skive Gymnasium. MorsøGymnasium kan også - i en model, hvor gymnasieudbuddet i Nykøbing Morsopretholdes - vælge at søge en fusion med Skive Gymnasium. Undervisnings-ministeriet har tilkendegivet et løfte om at drøfte mulighederne med MorsøGymnasium.Jeg har absolut ikke noget ønske om at fremme en udvikling, hvor de smågymnasier må lukke på stribe. Tværtimod ønsker jeg at understøtte disse insti-tutioner som et bidrag til et Danmark i bedre balance.Som bekendt bliver de små gymnasier allerede i dag understøttet med særligeudkantstilskud. Dette ekstratilskud giver de små gymnasier særlige vilkår, somgør det muligt for dem at gennemføre relativt små valghold, et bredt studieret-ningsudbud eller andre attraktive faglige eller sociale tilbud, som tiltrækkerelever. Jeg vil vende tilbage til dette senere.Jeg understøtter også gerne, at der etableres skolesamarbejder eller campus-dannelser, hvor flere skoler eller flere skoleformer går sammen om at skabe etbredt og koordineret uddannelsestilbud og et attraktivt skolemiljø, så de ungevælger en ungdomsuddannelse i deres lokalområde frem for at søge optagelse ide store byer.Undervisningsministeriet overvejer p.t., hvad man kunne kalde en ”lilleskole-model”, som indebærer, at et lille gymnasium kan få mulighed for i samarbejdemed en erhvervsskole at udbyde en form for en kombination af for eksempelstx og htx, således af der sker samlæsning i de fag, der er fælles for de to ud-dannelser, mens undervisningen i profilfagene foregår særskilt.Jeg vil gerne pege på, at ansvaret ikke kun er ministerens. Jeg deler ansvaretfor de små gymnasier med regionerne, kommunerne og i høj grad også medgymnasiernes bestyrelser.Regionerne har til opgave at sikre busdriften, og der har i den forløbne tid væ-ret mange historier om, hvorledes omlægning af busdriften har truet en rækkemindre gymnasier på livet - eller omvendt, at en ny busforbindelse skaber øgettilgang til et gymnasium.Kommunernes dispositioner kan også have væsentlig betydning for små gym-nasier. Jeg vil her gerne nævne sportsfaciliteter og kommunernes mulighed forat placere UU-centre, 10.klasse-centre eller biblioteker på eller i tilknytning tildet lokale gymnasium.

Gymnasiernes bestyrelser har ansvaret for økonomi og kvalitet. Det er i dennesammenhæng afgørende, at bestyrelserne sikrer en god og kvalificeret skolele-delse, en fremsynet og realistisk strategi for gymnasiets udvikling og ikkemindst rettidige beslutninger i de situationer, hvor gymnasiets fremtid ser til atblive truet af nedgang i elevgrundlaget.3. Samrådsspørgsmål BNHerefter vil jeg gå over til at svare på spørgsmål BN, som lyder:Spørgsmål BN:”Hvordan vil ministeren forhindre, at nogle af de meget søgtegymnasier gennemfører sortering af eleverne gennem optagelsessamtaler m.v.,så vi risikerer at få A- og B-gymnasier?”Den nuværende ordning for elevfordeling indebærer, at det altid er fordelings-udvalget, der træffer afgørelse i spørgsmålet om, hvorledes alle eleverne fragymnasier med flere ansøgninger end pladser skal fordeles. Et gymnasium, derikke har plads til alle sine ansøgere, skal altså sende hele bunken af ansøgnin-ger til fordelingsudvalget, som både beslutter, hvem der skal optages på gym-nasiet, og hvor de øvrige ansøgere skal placeres.Der er intet til hinder for, at et overskudsgymnasium på baggrund af for ek-sempel elevansøgninger udarbejder en indstilling til fordelingsudvalget om,hvilke elever gymnasiet ønsker at optage. Og så længe fordelingsudvalgets af-gørelse holdes inden for de fastsatte kriterier, er der intet til hinder for, at for-delingsudvalget beslutter at følge skolens indstilling. Men som allerede nævnt:Det er fordelingsudvalget, der foretager fordelingen – ikke den enkelte skole.En sådan ordning er grundlagt for at sikre, at gymnasierne kan opbygge ogfastholde en særlig profil som for eksempel musik eller idræt – eller sprog fxkinesisk eller græsk/latin. Jeg er absolut tilhænger af denne mulighed, fordi enbevidsthed om profilering er med til at udvikle skolerne.Et gymnasium med en særlig profil skal efter min mening udmærket kunne sø-ges af elever, som prioriterer deres interesse for fx musik frem for hensynet tilafstand til gymnasiet. Om sådanne elevers ønske imødekommes, er det op tilfordelingsudvalget at afgøre – og altså ikke noget, den enkelte rektor kan be-slutte.Hvis gymnasier håndplukker elever på baggrund af deres resultater fra grund-skolen for at blive et såkaldt A-gymnasium, foregår dette uden om reglerne, ogdet må jeg naturligvis må tage afstand fra.

4. Samrådsspørgsmål BOSå er vi nået til mit svar på udvalgets spørgsmål BO, som lyder:Spørgsmål BO:”Hvordan vil ministeren sikre, at gymnasier ikke bliver ramtøkonomisk af, at store gymnasier, der udbygger, kan have endnu flere eleverend den skønnede fremskrivning af elevtallet, da gymnasierne overgik til selv-ejet?”Der er en bekymring for, at de store gymnasier vil komme til at udvide på desmå gymnasiers bekostning. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er græn-ser for de store gymnasiers mulighed for at udvide kapaciteten. Det eksisteren-de bygningstaxameters størrelse er mindre end den merudgift, der følger af ka-pacitetsudvidelsen.Hvis et gymnasium vil igangsætte større byggeprojekter, er forudsætningen, atmidlerne kommer fra Undervisningsministeriet, fra forbrug af en væsentlig op-sparing eller fra eksterne midler. Derfor er der afsat en mindre pulje i årene2010 til 2012 til tilskud til kapacitetsudvidelser ved varigt kapacitetsbehov, derforventes at opstå som følge af befolkningsvandringer mellem landsdelene.Ved behandling af ansøgninger om midler fra puljen vil vi vurdere det samledebehov inden for et sammenhængende geografisk område. Vi vil ikke give til-skud til et byggeprojekt på et gymnasium, som ønsker at udvide, hvis andregymnasier i oplandet har plads til eleverne. Det forventes, at den afsatte puljeer tilstrækkelig til at dække behovet for tilskud til kapacitetsudvidelser.Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at vi – som jeg nævnte tidligere – alle-rede økonomisk understøtter de mindre gymnasier i udkantsområderne med etsærligt udkantstilskud på op til 2,4 mio. kr. pr. gymnasium. Tilskuddet givermulighed for at opretholde et gymnasieudbud i områder, hvor elevgrundlagetikke er så stort, og hvor der er langt til det nærmeste gymnasium. På den mådesikrer vi et Danmark i bedre balance.5. Samrådsspørgsmål BPUdvalgets sidste spørgsmål (BP) til mig lyder:Spørgsmål BP:”Hvad er ministerens holdning til det oplæg, der er kommetfra gymnasierektorerne om regionale elev og kapacitetsfordelingsudvalg?”Der er flere grunde til, at jeg ikke er tilhænger af det forslag, der er kommet fraGymnasiernes Rektorforening, og som oprindeligt også havde Bestyrelsesfor-eningen som medforslagsstiller.6

For det første vil forslaget indebære, at gymnasiernes bestyrelser får indskræn-ket deres kompetence i forhold til fastsættelsen af kapaciteten på det pågæl-dende gymnasium. Det er i modstrid med intentionerne bag selvejet.For det andet tvivler jeg meget stærkt på, at de regionale kapacitetsudvalg, somifølge forslaget skal nedsættes, kan blive enige, når de tunge afgørelser skal ta-ges. Derfor vil flere afgørelser end i dag havne på mit bord. En sådan udviklingvil jeg ikke fremme. Lokale problemer skal så vidt muligt løses lokalt og eftermin mening af de involverede parter, der ofte i modsætning til, hvad en mini-ster måtte have indblik i, kender de lokale udfordringer i detaljer.Jeg har bemærket, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening har lagt luft til forsla-get, efter at det er kommet frem, at forslaget har skabt splittelse blandt gymna-sierne. Seks gymnasier har højlydt sagt fra, bl.a. med henvisning til behovetfor, at det enkelte gymnasium selv må kunne disponere under selvejet. Detgælder ikke mindst nu, hvor gymnasierne er i gang med at overtage bygninger-ne. Bestyrelserne får ansvaret for gymnasiernes samlede økonomi og dermeden afgørende interesse for kapacitetsfastsættelse og elevoptag.Jeg har også bemærket mig, at Gymnasieskolernes Lærerforening, som i ud-gangspunktet støtter Rektorforeningens forslag, er enig i, at ministeren ikkeskal afgøre lokale uenigheder om kapacitetsspørgsmål. GL mener derimod, atregionsrådene skal have væsentlig indflydelse på sådanne afgørelser. Og her erjeg er uenig.For at understøtte dette synspunkt vil jeg gerne orientere udvalget om den - ef-ter min mening - besynderlige indstilling, der i år kom fra regionsrådet i Nord-jylland. Rådet mente, at ministeren skulle pålægge Fjerritslev Gymnasium etkapacitetsloft, som forhindrede gymnasiet i at udvide til 5 spor. Her blev derfra en regional myndighed bestemt ikke taget hånd om et lille gymnasium i entyndt befolket egn af Danmark.Jeg er ikke tilhænger af planøkonomi, men derimod af et vist gran af markeds-styring. Hvis Fjerritslev Gymnasium har kvaliteter, der gør, at eleverne gernevil gå på gymnasiet, skal skolen naturligvis have lov til at udvide sin kapacitet.I forlængelse heraf vil jeg gerne tilkendegive, at jeg heller ikke er tilhænger af,at gymnasier - herunder også små gymnasier - for en hver pris sikres overlevel-se ved, at de får leveret eleverne ved hoveddøren – og heriblandt elever, derikke ønsker at gå på skolen. En sådan model vil kunne indebære, at dårligt fun-gerende gymnasier vedbliver at være dårligt fungerende, fordi mangel på kvali-tet og attraktion ikke har konsekvenser for elevtallet.

Afslutningsvis vil jeg gerne knytte den kommentar til Rektorforeningens for-slag, at hvis elevfordelingen alene skal styres af studieretningsønsker og af-stand, vil alle gymnasier med overskud af ansøgere blive rene lokalgymnasier.Vi skal så til at tale om Gymnasiet for Valby og Omegn i stedet for Sankt An-næ Gymnasium. Ordningen vil afskaffe profilgymnasierne og underordne ele-vernes ønsker i forhold til – som jeg ser det – kortsigtede planlægningshensyn.Jeg har ingen tro på, at vi understøtter 95 %-målsætningen ved i højere gradend strengt nødvendigt at tvangsfordele eleverne.