UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 241: Talepapir fra samrådet den 1/6-10 om voksenundervisning på folkeskoleniveau, fra undervisningsministeren

1. IndledningUddannelsesudvalget har efter ønske fra Pernille Frahm (SF) stillet migspørgsmål BD-BF, som jeg i det følgende vil besvare.Spørgsmålene vil blive besvaret hver for sig.2. Spørgsmål BDMinisteren bedes redegøre for nye initiativer, der kan rette op på det forhold, at12.000 unge i dag tager ekstra kurser efter endt skolegang for at lære helt basalefærdigheder i dansk og matematik, jf. Da-undersøgelse omtalt i Berlingske Tidende6/5-10, da de ellers ikke ville være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Først vil jeg gøre opmærksom på en fejl i undersøgelsens oplyste tal vedrøren-de antal af unge, der tager ekstra kurser. UNI-C har over for Undervisningsmi-nisteriet oplyst, at det korrekte antal unge under 25 år, der i skoleåret2008/2009 var aktive på Forberedende voksenundervisning (FVU) og Almenvoksenuddannelse (avu), var 7.562.På sin vis er det positivt, at vi har et system, som kan give de unge en ekstrachance for at få udbygget f.eks. læsefærdighederne. Og tal fra UNI-C viser og-så, at deltagelse i et FVU- eller AVUforløb virker fremmende for efterfølgendeat deltage i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet, f.eks. i hf-enkeltfag.De elever, der i 2008/09 som 24-årige gik på FVU- eller AVUforløb, startedederes skolegang tilbage omkring 1991, og der kan være gode grunde til, at manca. 8 år efter man forlod grundskolen har behov for at få frisket nogle fag op –fx hvis man nu har besluttet sig for at komme i gang med en ungdomsuddan-nelse.Andre har i løbet af deres grundskoleforløb aldrig fået de basale færdighederpå plads og har behov for kort tid efter at få fx læseundervisning på FVU for at2

kunne komme videre i uddannelsessystemet. Og her stiller vi så et fleksibelt ogmålrettet tilbud – ofte af kortere varighed – til rådighed.Ideelt set skulle det ikke være nødvendigt, at så mange unge kort tid efter at dehar forladt grundskolen, skal på skolebænken igen.Men som vore resultater i PISA viser, forlader alt for mange folkeskolen udende basale kundskaber. Og det skal der laves om på.Det fremgår af regeringens arbejdsprogramDanmark 2020 Viden, vækst, vel-stand og velfærd,at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem internationalt– både for så vidt angår læsning, matematik, naturfag og engelsk.Det er ambitiøse mål, med det er nødvendigt, hvis vi fremover skal bevare vo-res velstand og velfærd.Regeringen har igangsat et 360-graders eftersyn af folkeskolen med inddragel-se af alle skolens interessenter.Som en del af eftersynet er der nedsat et rejsehold, der har været rundt på sko-ler i hele landet.Rejseholdet vil afrapportere på et møde i Vækstforum den 3.- 4. juni 2010,hvorefter regeringen vil fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer affolkeskolen, så ændringer kan besluttes og træde i kraft begyndende fra skole-året 2011/2012.Derfor kan jeg i dag ikke løfte sløret for de konkrete initiativer, men som detfremgår af regeringens arbejdsprogram 2020, vil vi blandt andet forbedre ele-vernes læsefærdigheder, og vi vil lægge vægt på, at alle elever udvikler alders-svarende basale færdigheder inden for mundtlig og skriftlig formuleringsevnesamt matematik, naturfag og fremmedsprog.3. Spørgsmål BEMinisteren bedes redegøre for, hvorvidt regeringens hidtidige indsats for at løfte fag-ligheden i den danske folkeskole har været tilstrækkelig, også set i lyset af kommu-nernes økonomiske rammer.Hvornår er noget tilstrækkeligt? Er det nogensinde det?Jeg er dog glad over, at kunne pege på, at der er klare indikatorer for, at vi ar-bejder i den rigtige retning. Indsatsen nytter.

Den internationale undersøgelse PIRLS viste en markant fremgang i læseresul-taterne fra 1991 til 2006. Udviklingen svarer til, at eleverne er blevet et heltklassetrin bedre.I matematik og naturfag er der heldigvis også fremgang at spore. TIMSS-undersøgelsen viste, at de danske elever er blevet et klassetrin bedre siden1990´rne. 4. klasseselever ligger nu over det internationale gennemsnit både imatematik og naturfag.Det er gode positive resultater, men de gode resultater gælder desværre ikke forfolkeskolens ældste klasser. Derfor har regeringen taget en lang række initiati-ver for at løfte fagligheden i folkeskolen gennem de sidste 10 år.Jeg vil her fremhæve nogle af de vigtigste:Børnehaveklassen er blevet obligatorisk fra dette skoleår med en tydeliggørelseog præcisering af det faglige indhold.I 2003 blev der indført minimumstimetal for fag og fagblokke, og der er indførtflere timer i dansk, matematik, fysik/kemi, historie, engelsk og idræt.I 2003 indførte vi også Fælles Mål for fagene, blandt andet med bindendetrinmål. Vi har efterfølgende revideret Fælles Mål, så progressionen i fagenefremstår tydeligere, og vi har lagt vægt på de grundlæggende færdigheder idansk som f.eks. læsning. De nye mål trådte i kraft i august 2009.Nationalt Videncenter for Læsning blev oprettet i 2006 og i 2008 blev der op-rettet et nationalt videncenter – Navimat - for matematikdidaktik.For at forbedre læsefærdighederne hos de bogligt svage elever på 6.-9. klasse-trin og dermed give dem bedre forudsætninger for at påbegynde og gennemføreen ungdomsuddannelse er der igangsat forsøg med intensive og motiverendelæseforløb i grundskolen, det såkaldte turbodansk.Læreruddannelsen er blevet ændret med større og færre linjefag og med en al-dersspecialisering i dansk og matematik.Der er sket en styrkelse af lærernes og ledernes efteruddannelsesmulighedermed puljer til blandt andet lærere i naturfag, matematik og engelsk, læsevejle-dere på skolerne og efteruddannelse af skoleledere.Evalueringskulturen er blevet kraftigt styrket. Det er sket ved, at afgangsprø-verne er blevet obligatoriske i 2007, der er nedsat et Råd for evaluering af kva-litetsudvikling af Folkeskolen – i daglig tale Skolerådet. Skolestyrelsen haretableret en evalueringsportal, der er indført kvalitetsrapporter og elevplaner,og fra dette forår er de nationale it-baserede test implementeret på skolerne. I4

læsning er der test på 2., 4., 6., og 8. klassetrin, i matematik på 3. og 6. klasse-trin, engelsk på 7. klassetrin, og i naturfagene ligger testene på 8. klassetrin.Det er blot nogle af de igangsatte initiativer, som alle er med til at understrege,at regeringen, sammen med de øvrige partier i forligskredsen, har haft stor fo-kus på fagligheden i folkeskolen.Vedrørende økonomien, så har de samlede udgifter til folkeskolen aldrig værethøjere end i dag, og med en gennemsnitlig udgift pr. elev i budget 2010 på65.000 kr. har udgiftsniveauet heller ikke været højere.Selv om variationen i udgiftsniveauet mellem kommunerne er betydelig – fraca. 45.000 kr. til ca. 85.000 kr. pr. elev- så mener jeg ikke, at de overordnedeøkonomiske rammer for kommunernes økonomi er til hinder for, at der overaltkan gives eleverne et tilstrækkeligt undervisningstilbud.Og ved en ledelsesmæssig indsats vil man kunne få endnu mere ud af ressour-cerne.Opgørelser af lærernes arbejdstid viser, at der kan frigøres over 2 mio. under-visningstimer hvis alle kommuner gør som gennemsnittet af de fem kommuner,der ligger højest med hensyn til andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes tilundervisning.Sygefraværet vil kunne nedbringes, og det samme gælder elevernes fravær. Ca.6300 folkeskoleelever havde i 2006/07 et ulovligt fravær fra skolen på over 20dage – det svarer til 262.865 skoledage for alle folkeskoleelever i Danmark i en8 måneders periode. Og her er sygdom ikke inkluderet.Der er således potentiale for at få mere undervisning for pengene.4. Spørgsmål BFHvilke overvejelser gør ministeren sig med henblik på at sikre børns ret til at få etrelevant undervisningstilbud i grundskolen, der også sikrer dem de basale læse- ogregnekundskaber i løbet af de 9 års undervisningspligt?Som det fremgik af svaret på det foregående spørgsmål, er det min opfattelse,at det generelt ikke er manglende ressourcer i folkeskolen, der er problemet.For mig at se, handler det om, at kommunerne må udnytte de eksisterenderammer på en mere hensigtsmæssig måde f.eks. ved, at lærernes arbejdstid ihøjere grad anvendes til undervisning, ved at begrænse unødig administration,tilpasse skolestruktur og klassedannelser til det faldende elevtal og i øvrigt væ-5

re opmærksom på, at det ikke altid er det dyreste tilbud f.eks. til specialunder-visning, der er det mest relevante.Jeg vil gerne slå fast, at det er min klare opfattelse, at de økonomiske rammerer til stede, og at det er kommunernes ansvar at prioritere folkeskolen. Mere ogbedre kvalitet er ikke synonymt med flere penge.Jeg vil gerne understrege, at regeringen giver kommunerne stor frihed. Jeg øn-sker ikke at blande mig i kommunernes politiske og økonomiske prioritering påfolkeskoleområdet, så længe centralt fastlagte regler overholdes.Men med frihed følger ansvar. Når jeg hører, at skoler aflyser timer, eller ladereleverne have flere vikartimer om ugen og ikke opfylder minimumstimetallet,så betyder det, at eleverne ikke kan profitere af den undervisning, der skal fin-de sted i folkeskolen – og som Folketinget har besluttet og sat rammerne for.Forligskredsen bag folkeskolen ser med stor alvor på situationen. På forligs-kredsmødet den 6. maj 2010 fandt der en konstruktiv drøftelse sted af proble-merne med overholdelse af minimumstimetallene, lukkedage, aflysninger ogvikardækning. Målet er at få vendt udviklingen inden for et år.Som jeg nævnte indledningsvist, har regeringen fremlagt nogle ambitiøse målfor folkeskolen. Og vi har afsat 150 mio. kr. årligt til at etablere en Læsefondfor Folkeskolen til indfrielse af løftet om, at alle børn kan læse sikkert indenudgangen af 2. klasse.Samtidig vi vil ændre den måde, vi styrer folkeskolen på. Der skal være merefrihed til skolerne. Til gengæld skal de holdes fast på, at der leveres gode resul-tater.Der skal tænkes nyt, og derfor er regeringen klar til at tage fat på arbejdet efterrejseholdets afrapportering til Vækstforum i juni. Og jeg glæder mig til atkomme i gang.