Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2009Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet
Indhold1. Indledning ............................................................................................................ 3
1.1 De regionale udviklingsråd.............................................................................. 31.2 Sammensætning af udviklingsrådene................................................................ 41.3 Udviklingsrådenes virksomhed......................................................................... 42. Arbejdsmetode ..................................................................................................... 4
2.1 Indledning ................................................................................................... 42.2 Sekretariaternes netværksgruppe .................................................................... 52.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelser....................................... 52.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) .......................................... 72.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ............................ 72.6 Evaluering af processen.................................................................................. 83. Nye strukturer med kommunalreformen ............................................................... 9
3.1 Konklusion og rådets anbefalinger.................................................................... 93.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ......................................................103.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)...........103.2.2 VISO .......................................................................................................124. Udviklingen inden for børne- og ungeområdet .................................................... 18
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger...................................................................194.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området..............................................194.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse............................................204.2.2 Forebyggende foranstaltninger.....................................................................244.2.3 Anbringelser af børn og unge.......................................................................264.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner..........................................................304.2.5 Tilbageblik de sidste 3 år ............................................................................305. Udviklingen inden for voksenområdet ................................................................. 35
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger...................................................................365.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området.............................................375.2.1 Botilbud ...................................................................................................375.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet .........................................................445.2.3 Personlige hjælpeordninger .........................................................................485.2.4 Ledsageordningen .....................................................................................485.2.5 Dagtilbud .................................................................................................505.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler ...........................................................525.2.7. Tilbageblik de sidste 3 år ...........................................................................546. Udviklingen inden for specialundervisningsområdet............................................ 59
6.1 Konklusion ..................................................................................................606.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen ..............................................................606.2.1 Almindelig specialundervisning.....................................................................616.2.2 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .......................626.2.3 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...............................656.2.4 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ...........................................676.2.5 Tilbageblik de sidste 3 år ............................................................................717. Særlige temaer ................................................................................................... 75
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema I.......................................................777.1.2 Beskrivelse og analyse (tema I) ...................................................................777.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema II......................................................877.2.2 Beskrivelse og analyse (tema II) ..................................................................878. Fokusområder – opsamling ................................................................................. 96
1
Bilag 1 - Medlemmer af Udviklingsrådet for Hovedstaden........................................ 97Bilag 2 – Tilbud i rammeaftalen .............................................................................. 99Bilag 3 – Liste over høringssvar ............................................................................ 100
2
1. Indledning1.1 De regionale udviklingsrådRådenes op-gaveSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådene harsom opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på specialundervis-ningsområdet.1De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen samt Soci-alministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kom-munalreformen.Fokus påkommunalre-formenUdviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen af kommu-nalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrådene skal foku-sere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtilkommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansierings-ansvar.Udviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en redegø-relse til Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) og Undervisningsministeriet om udvik-lingen på de nævnte områder. Udviklingsrådene sendte således i 2008 de første redegø-relser til de to ministerier. Nærværende redegørelse er med andre ord den tredje af sinart om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet efter kommu-nalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2009 men kan i en vurde-ring af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng med de to forrigeårs redegørelser. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse – hvor detskønnes relevant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelsen for 2007 og 2008 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørelse -fortsat findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7105Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurderingaf, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1. januar2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegørelse til Folketingetom udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørelserne ikapitel 2.
1
En oversigt over tilbud og målgrupper, som udviklingsrådet følger, findes i bilag 2.
3
1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneKommunaleog regionalerepræsentan-terUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen,regionen og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkt i hver kommuneudpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræsenteret ved mindst etmedlem. Det kan oplyses, at det ikke er et krav, at repræsentanten for kommunalbesty-relsen og regionen er medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionen. Repræsen-tanten i udviklingsrådet skal dog kunne tegne kommunalbestyrelsen henholdsvis regioneni forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra regionen harpå et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke brugerorganisationer på det socialeområde og specialundervisningsområdet, der skal være repræsenteret i udviklingsrådet.Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd, at Danske Handicaporganisationer (DH)samt Skole og Samfund skal være repræsenteret i udviklingsrådet. For valget af øvrigebrugerorganisationer forudsættes det, at organisationen er lokalt funderet i regionen ogbesidder et tilstrækkeligt lokalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisation kandog i relevante tilfælde få repræsentation i udviklingsrådene.Der er af og blandt repræsentanterne for kommunalbestyrelserne valgt en formand forudviklingsrådet.I Region Hovedstaden består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 29 kom-muner, 2 regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisationerne.En fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag til denne redegørelse, jf. bilag 1.1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhed iform af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed el.lign.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden2.
2. Arbejdsmetode2.1 IndledningNærværende redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisnings-området er som nævnt udviklingsrådenes tredje af i alt tre redegørelser vedrørende årene2007, 2008 samt 2009.
2
De enkelte udviklingsråds forretningsordner kan ses på udviklingsrådenes hjemmeside:
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7109
4
Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen i de sidste to års redegørelser. Et giventemne behandles således i samme kapitel, som det var tilfældet i redegørelsen for 2007 og2008. Dette gør sig ligeledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau. Eksempelvishandler afsnit 4.2.2 – som det var tilfældet i de tidligere redegørelser – om forebyggendeforanstaltninger på børne- og ungeområdet. Dette for at lette muligheden for at følge ud-viklingen på et givent område over år.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at det er enforudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbejder omretningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet strukturog systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som muligt.Fælles ret-ningslinjerm.v.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklingsrådenessekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødet blev det vedta-get at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fælles retningslinjer til ogsåat indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmeside og udvikling af opgaver tilfremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udviklingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udarbejdelsenaf redegørelserne for 2008 og 2009. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer ogplanlægning af en række praktiske forhold i processen er et resultat af den løbende erfa-ringsudveksling i netværksgruppen.2.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelserUdviklingsrådenes sekretariater udviklede i forbindelse med redegørelsen for 2007 en fæl-les skabelon til kommunernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene, som ef-terfølgende blev evalueret. Skabelonen består som i 2007 og 2008 af i alt fire spørge-skemaer, fordelt på et spørgeskema til regionerne og tre spørgeskemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:---Skabelonensformåltilbud til børn og ungetilbud til voksnespecialundervisning
Formålet med den fælles skabelon (spørgeskemaerne) har først og fremmest været atsikre muligheden for at kunne sammenligne redegørelserne såvel inden for regionernesom på landsplan. Dette ud fra en forudsætning om, at udviklingsrådene skal leve op tilkravet om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udarbejde til ministerierne, jf.bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalrefor-men.Skabelonerne har samtidig til hensigt at tilvejebringe et overblik for kommunerne og regi-onerne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der i løbet af2007, 2008 og 2009 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i skabelonener indeholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at beskrive udvik-
5
lingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelle og bredespørgsmål har det været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilke svar det harværet relevant at fremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørgeskemaerne indeholderendvidere en række åbne tekstfelter, hvor der har været mulighed for at redegøre merefrit i forhold til udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet -herunder beskrive eventuelle konsekvenser afledt af kommunalreformen.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Ho-vedstaden den 5. november 2009 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2010.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regioner afgi-vet deres redegørelse til udviklingsrådene. I hovedstadsregionen har udviklingsrådetmodtaget en redegørelse fra alle 29 kommuner samt fra Region Hovedstaden. En enkeltkommune har dog ikke afleveret den del af redegørelsen, der vedrører børne- og unge-området.Samtlige redegørelser og skabelon/spørgeskemaer kan ses på udviklingsrådenes hjem-meside:http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7795Særlige te-maerIndenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet har den 15. januar 2010 imedfør af bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommu-nalreformen udmeldt følgende særlige temaer for udviklingsrådenes redegørelser for2009:•Indenrigs- og Socialministeriet: Specialrådgivning – specialiseret rådgivning tilborgere med særlige behov.•Undervisningsministeriet: Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af speci-alviden og kompetencer.De særlige temaer er besvaret i et generelt tekstfelt til brug herfor.Udviklingsrå-denes data-baseUdviklingsrådenes sekretariater har – i samarbejde med databaseudbyderen Interre-search – udviklet en særskilt database til samling af alle data fra kommunernes og regio-nernes redegørelser til udviklingsrådene.Kommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådene i da-tabasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplysningerne så-vel inden for den enkelte kommune/region som på tværs af kommunerne i regionen.Høringspro-cedureIfølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale redegørelseri høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidig med, at rede-gørelserne afleveres til udviklingsrådene.Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af datagrund-laget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke i ovennævntedatabase. – Da en del af de modtagne høringssvar er meget konkrete kommentarer tilden enkelte kommunes redegørelse, har udviklingsrådet valgt at indarbejde de mere ge-
6
nerelle bemærkninger i nærværende redegørelse. En oversigt over høringssvar findes i bi-lag 3.
2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf. bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen. Kommunernes indberetninger til CIAS udgør iprincippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbende drøftelse af udviklingenpå det sociale område.CIAS administreres af Servicestyrelsen, som hvert kvartal offentliggør en statusrapportvedrørende kommunernes indberetninger.Indberetnin-ger vedr.2009Erfaringerne fra indberetningerne for 2007 og 2008 har imidlertid vist, at det har væretvanskeligt at få kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels har svar-procenterne været lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke været fyldest-gørende (kun delvise indberetninger). Det har dermed ikke i tilstrækkelig grad været mu-ligt at sammenligne tallene, ligesom systemets opbygning har medført ringe mulighed forat kunne spore forskydninger mellem foranstaltningerne, idet der ikke registreres på cpr-nr., således at borgeren kan følges.Svarprocen-ter for 2009På børne- og ungeområdet ligger svarprocenten ligesom i 2008 på godt 90%. På voksen-området er svarprocenten kun omkring 80%, hvilket er lidt lavere end i 2008. Ligesom detidligere år trækker indberetningerne for 4. kvartal 2009 svarprocenten ned, da der er er-faring for, at afslutningen af regnskabsåret bevirker en forsinket indberetning til CIAS.Der er dog ingen kommuner, som slet ikke har indberettet til CIAS i 2009. I 4. kvartal har3 kommuner på landsplan, herunder en kommune i hovedstadsregionen, ikke indberettetoverhovedet.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er store forskelle de enkelte kommuner imel-lem. I hovedstadsregionen er der én kommune, som har besvaret samtlige spørgsmål ialle kvartaler. 2 kommuner har indberettet alt på de 3 første kvartaler i 2009, 4 kommu-ner har indberettet alt på 2 kvartaler, mens 4 kommuner har indberettet alt på 1 kvartal i2009. Der er her tale om forskellige kvartaler hen over året.CIAS-tallene er således behæftet med en sådan grad af usikkerhed – pga. svingendesvarprocent, og at ikke alle/de samme kommuner har indberettet hvert kvartal - at derikke umiddelbart kan udledes noget nærmere af disse. CIAS-tallene har således ikke væ-ret anvendt i nærværende redegørelse til at belyse udviklingen i regionen i 2009.
2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningsområdet, jf. bekendtgørelse nr.162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.
7
Klagenævnets rapport vedrørende 2009 blev offentliggjort i februar 2010. Rapporten op-gør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2009.I 2008 blev klagenævnets kompetence udvidet til også at omfatte klager over ungdoms-uddannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning for voks-ne.Klagenævnet kan således træffe afgørelse i sager om specialundervisning til elever i fol-keskolen, klager over ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, klager over ret-lige spørgsmål vedrørende specialundervisning for voksne samt klager over regionalespecialpædagogiske tilbud til førskolebørn.Den fortsatte stigning i antallet af klagesager (fra 384 i 2007, til 561 i 2008 og 616 i2009) skyldes ifølge klagenævnets årsrapport hovedsagelig, at klagenævnet har fået flereklagesager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Der er på landsplan modtaget 80 klager på ungdomsområdet, 32 klager på voksenområ-det samt 8 klager på førskoleområdet. Der er i 2009 modtaget 496 klager på folkeskole-området.Skema 1Klager fordelt på klagenævnets sagsområder
20083FolkeskolesagerUngdomssagerVoksensagerSmåbørnssagerTotal:48546283562
200949680328616
Klagenævnets rapport er som nævnt obligatorisk som kildemateriale til nærværende re-degørelse. Rapporten er i 2009 i højere grad end tidligere opgjort på kommuneniveau.Der er dog fortsat områder, der ”kun” beskrives med tal på landsplan. Rapporten er der-for ikke altid anvendelig ved beskrivelsen af forholdene i hovedstadsregionen.Rapporten er indarbejdet, hvor opgørelse af klagesager findes relevant i forhold til udvik-lingen på specialundervisningsområdet.2.6 Evaluering af processenUdviklingsrådet finder det igen i år vigtigt at understrege, at processen omkring redegø-relsen har været præget af, at den tidsplan, der er udmeldt fra ministerierne, har vanske-liggjort kommunernes arbejde i forbindelse med redegørelserne. – Det er uhensigtsmæs-sigt, at flere kommuner – som de to foregående år - har måtte aflevere en redegørelse,som ikke var blevet politisk godkendt.
3
I klagenævnets årsrapport for 2008 er tallene følgende: 478 folkeskolesager, 44 ungdomssager, 37
voksensager og 2 sager om førskolebørn. Tallene er efterfølgende blevet justeret af klagenævnet.
8
3. Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret, således at kommunerne fik det samlede ansvar for attræffe afgørelse om borgernes visitation til et tilbud, mens regionen på de 2 områder ale-ne fik et leverandøransvar inden for visse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommunernesbehov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtelse til at udar-bejde en rammeaftale for hver region.Enkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt andetdet sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker med hjemmeli lov om forpligtende kommunale samarbejder4.3.1 Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende evalueres betydningen af kommunalreformen i hovedstadsregionen. Rådetsvurderinger følges af anbefalinger i forhold til den fremadrettede indsats på området.
Samarbejdet, som gik forud for indgåelse aframmeaftalenfor 2010, fungerede gene-relt godt. Regionen påpeger, at rammeaftalekonstruktionen ikke er det styrings- ogplanlægningsværktøj, som det var hensigten, hvilket gør det vanskeligt at følge udvik-lingen og sikre iværksættelse af de nødvendige initiativer rettidigt.Udviklingsrådet anbefaler,at rammeaftalekonstruktionen som styrings- og planlæg-ningsværktøj evalueres.Inden for børne- og ungeområdet og voksenområdet er andelen af kommuner, der ef-terfølgende har anvendtVISOsrådgivning eller udredning steget. Dog er der fortsatmange kommuner, som kun sjældent anvender rådgivningen eller udredningen efterføl-gende.Et stadig stigende antal kommuner vurderer kvaliteten af VISOs rådgivning/udredningsom generelt rigtig god eller god. Dog udtrykkes et ønske om, at VISO kan være be-hjælpelig ved anvisning af konkrete anbringelses- eller behandlingsmulighederUdviklingsrådet anbefaler,at det overvejes om VISOs ydelser kan omfatte konkreteanvisninger af anbringelses- eller behandlingsmuligheder.
4
Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder.
9
3.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturerI det følgende beskrives de nye strukturer indledningsvist ud fra en landsdækkende syns-vinkel, hvorefter konsekvenserne af de strukturelle ændringer for hovedstadsregionen be-skrives og analyseres.3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og med regio-nen gældende for et år af gangen5.Rammeaftalerne omfatter – med regionale variationer– det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boliger til fysisk og psy-kisk funktionshæmmede samt specialundervisningsområdet. Rammeaftalen udarbejdes pågrundlag af de kommunale redegørelser til regionen, som kommunerne udarbejder om-kring deres behov for og forventede brug af tilbud i regionen6. De tilbud, der er omfattetaf rammeaftalen for hovedstadsregionen fremgår af bilag 2 til redegørelsen.Formålet medrammeafta-lerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasning af detilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fastlægge regions-rådenes forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget af kommunernes for-pligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommuner og omfanget af denløbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Rammeaftalen skal videre indeholdeoplysninger om blandt andet takster for kommunernes køb af pladser og beskrivelser afdet faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.Tilbud, som kommunerneskulleovertage ved kommunalreformen, de såkaldte ’skal-områder’ er ikke omfattet af rammeaftalerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne alene de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist af kommunerne. Detpåhviler regionsrådene at drive disse tilbud i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på processenomkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal rammeaftalen såle-des sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områder samt skabegennemsigtighed og åbenhed for borgerne.Samarbejdet mellem kommuner og region i hovedstadsområdetKommunerne har i deres redegørelse til udviklingsrådene beskrevet og vurderet samar-bejdet med deres respektive regionsråd på henholdsvis, børne- og ungeområdet, voksen-området og specialundervisningsområdet. Ligeledes har regionsrådene vurderet deressamarbejde med kommunerne.
5
Jf. servicelovens § 6, stk. 2, folkeskolelovens § 47, stk. 3 og voksenspecialundervisningslovens §
6h.6
De nærmere krav til rammeaftalerne og de kommunale redegørelser er fastlagt i bekendtgørelse
nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftale m.v. på det sociale område og på det almene ældrebolig-område, samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelsetil regionen og rammeaftalen mellem regionen og kommunalbestyrelserne i regionen på specialun-dervisningsområdet.
10
Kommunerne
I hovedstadsregionens kommuner er der stor tilfredshed med samarbejdet med RegionHovedstaden. Således beskriver langt hovedparten af kommunerne samarbejdet med re-gionen omkring rammeaftalen som ’godt’ (23, 24 og 26 kommuner på henholdsvis børne,voksen- og specialundervisningsområdet) eller ’rigtig godt’ (3, 4 og 2 kommuner på hen-holdsvis børne-, voksen-, og specialundervisningsområdet) 1 kommune har på børneom-rådet opfattet samarbejdet som ’mindre godt’. Kommunernes tilfredshed med samarbej-det med Regionen har siden 2007 været gradvist stigende fra 2007 til 2009, hvor der næ-sten er 100% tilfredshed med samarbejdet.Også det øvrige samarbejde med regionen beskrives af hovedparten af kommunerne somvelfungerende.
Samarbejdetom rammeaf-talen
En del af forklaringen på den stigende tilfredshed med samarbejdet med regionen synesat være, at regionen har været lydhør over for de foregående års kritik af, at arbejdetmed rammeaftaleindgåelsen har været for omfattende i forhold til udbyttet. Således anfø-rer nogle kommuner, at skabelonerne er blevet forenklet, hvilket gør arbejdet med indbe-retningen mere tilgængelig og hurtigere at besvare. Andre kommuner fremhæver det år-lige møde i forbindelse med rammeredegørelsen og den gensidige dialog. Få kommunerfinder fortsat samarbejdet lidt administrativt tungt og regelsættet for stift. Et par kom-muner finder udfyldelsen og den efterfølgende afrapportering meget tidskrævende, og atudbyttet ikke står mål med den tid, der anvendes.
Øvrigt sam-arbejde
Kommunens øvrige samarbejde med regionen i 2009 er af hovedparten af kommunernebeskrevet som godt, men ikke særligt fremtrædende. Der er særligt tale om kommuner-nes køb af pladser i regionens tilbud og i forbindelse med sundhedsaftalerne og distrikts-psykiatrien. Flere nævner et positivt samarbejde mellem PPR og kommunikationscentre-ne. På børneområdet nævnes især samarbejdet med de børnepsykiatriske afdelinger.Dette samarbejde beskrives nærmere under punkt 7.2.2. – særligt tema II.
Region Ho-vedstaden
Region Hovedstaden beskriversamarbejdetmed kommunerne omkring indgåelsen aframmeaftalen for 2010 som godt. Det oplyses, at der er etableret en administrativ koor-dinationsgruppe bestående af 4 regionale og 8 kommunale medlemmer samt en repræ-sentant for KL/KKR. Gruppens opgave er at udarbejde oplæg til rammeaftalerne og sørgefor fremdrift i opgaverne, som udspringer af rammeaftalerne.Omrammeaftalekonstruktionenbemærker regionen imidlertid ligesom sidste år, atdet har været vanskeligt at sikre valide og dermed handleorienterede ventelisteoplysnin-ger, hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen og sikre iværksættelse af de nødvendi-ge initiativer rettidigt. Regionen mener, at dette sammenholdt med, at der ikke er fastlagten fast initiativforpligtelse, medfører at rammeaftalekonstruktionen ikke er garant for, atder sikres relevante tilbud til alle borgere med særlige behov. Tilbud som kommunikati-onscentrene og misbrugscentrene, hvor der er stor omsætning i brugergruppen, er sværeat kapacitetsplanlægge i rammeaftalen. Det er desuden regionens vurdering, at kommu-nerne, hvor det er muligt og for at kunne styre økonomien, prioriterer brug af egne tilbud.Regionen vurderer generelt, at rammeaftalen ikke er det styrings- og planlægningsværk-tøj, som det var hensigten. Det er på det sociale område vanskeligt at sikre de regionaledrifts- og udviklingsmuligheder, når planlægningshorisonten er ukendt og afhænger afkommunernes hjemtagelsesstrategier. Regionen finder, at der er behov for en længereplanlægningshorisont, som for eksempel kunne opnås ved, at kommunal overtagelse kunkan ske hver fjerde år.
11
På specialundervisningsområdet nævner regionen, at styring af kapaciteten på kommuni-kationscentrene er en særlig udfordring, da kommunernes opgørelse af den forventedeefterspørgsel er for upræcis. Der er endvidere svagt vigende tilgang til Geelsgårdskolen.Det synes ifølge regionen som om kommunerne i stigende grad selv etablerer tilbud tilmålgruppen.OpsOpsumme-ringHovedparten af regionens kommuner og regionen vurderer, at det samarbejde, som gikforud for indgåelse af rammeaftalen for 2010, fungerede godt. Om selve rammeaftalekon-struktionen påpeger regionen, at rammeaftalen generelt ikke er det styrings- og planlæg-ningsværktøj, som det var hensigten, hvilket vanskeliggør muligheden for at følge udvik-lingen og sikre iværksættelse af de nødvendige initiativer rettidigt.3.2.2 VISOI forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne myndighedsansvaret på detsociale område og på specialundervisningsområdet samt driften af en række tidligereamtsinstitutioner.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev i forlængelse herafoprettet blandt andet med det formål at støtte kommunerne i deres opgave med at ydespecialrådgivning til borgere med behov herfor. VISO udgør således et supplement til denkommunale specialrådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet.VISO bistår – som det udtrykkes i lov om social service - kommuner og borgere med gra-tis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.Tilsvarende ydes der specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutionerm.v. om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.7VISO dækker problemstillinger inden for følgende områder:------børn og unge med handicapbørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerudsatte gruppervoksne med handicapsocialpsykiatrienspecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Finansieringen af VISO indgik som en del af den økonomiske fordeling af amternes udgif-ter på socialområdet i forbindelse med opgave- og strukturreformen, og der er på dennemåde betalt for hovedparten af VISOs ydelser, allerede inden kommunerne vælger at gø-re brug heraf.I nærværende redegørelse er VISOs ydelser defineret som rådgivning og udredning. Uan-set om der ydes rådgivning eller en egentlig udredning, er denne alene vejledende. Det eraltid kommunen, der afgør om - og i hvilket omfang - VISOs rådgivning og/eller udred-ning skal følges.
7
Lov om social service, jf. lovbek. nr. 941 af 1. oktober 2009, § 13, stk. 1.
12
Rådgivningkan bestå af sparring med eksempelvis en kommunal sagsbehandler, kortereeller længerevarende rådgivningsforløb (med sagsbehandler, borgere og/eller hele perso-nalegrupper), mens enudredninger en grundig afdækning og beskrivelse af borgerensproblemstilling(er).Det bemærkes, at Servicestyrelsen har ændret registreringen af henvendelserne til VISO.Statistikken er blevet mere detaljeret i opgørelseskategorierne, og af denne grund kanman ikke fuldstændigt sammenligne tallene fra 2007 med tallene for 2008 og 2009.8Stigning i an-tallet af hen-vendelser tilVISOIfølge statistik fra VISO selv, er antallet af henvendelser til VISO på landsplan fortsat sti-gende. I 2007 var antallet af henvendelser 1.701, i 2008 var dette tal steget til 2.475, ogi 2009 har det samlede antal henvendelser været 2.832 – en stigning på ca. 14% i for-hold til 2008. (Der er tale om alle typer henvendelser både fra kommuner, andre offentli-ge myndigheder, privatpersoner og organisationer).Ifølge statistikken for 2009 resulterede 1.022 henvendelser i, at en ’specialistydelse kob-les på sagen’, hvilket betyder, at VISOs specialistnetværk inddrages i løsningen og levereren eller flere ydelser til personen, der har henvendt sig. Dette er en stigning på 147 hen-vendelser, svarende til næsten 17% i forhold til 2008. Denne type sager svarer i storetræk til, hvad man i statistikken for 2007 benævnte som en ’VISO-sag’. Der var i 2007521 VISO-sager.638 henvendelser til VISO i 2009 har resulteret i rådgivning (dette tal var i 2008 356), ogi 422 tilfælde har VISO fundet anledning til at henvise til anden relevant myndighed (i2008 var dette tal 339). De resterende henvendelser har endnu ikke kunnet registreresendeligt, eksempelvis fordi VISO forsat venter på materiale i sagen, eller fordi visitationenendnu er i gang.Erfaringer med VISO i hovedstadsregionenKommunerne har i redegørelserne til udviklingsrådet beskrevet, i hvilket omfang de efter-følgende har anvendt de ydelser, som de har modtaget fra VISO. Kommunernes tilfreds-hed med kvaliteten af rådgivningen og/eller udredningen er tillige beskrevet.Ifølge tal fra VISO, har kommunerne (kommunale forvaltninger, kommunale institutioner,PPR, regionale forvaltninger og regionale institutioner) i hovedstadsregionen i 2009 hen-vendt sig til VISO i 821 sager; det tilsvarende tal var i 2008 425, hvilket svarer til enstigning på 93%. 307 af henvendelserne drejede sig om børne- og ungeområdet, 369henvendelser drejede sig om voksenområdet, og 129 af henvendelserne drejede sig omspecialundervisningsområdet. De resterende 16 sager drejede sig om andet.Efterfølgendeanvendelse afrådgivningBørne- og ungeområdet:11 kommuner har sjældent eller meget sjældent efterfølgendeanvendt VISOs rådgivning i sagsbehandlingen. 9 kommuner har meget ofte eller ofte ef-terfølgende anvendt rådgivningen i sagsbehandlingen, og 8 kommuner har af og til an-vendt ydelsen efterfølgende.
8
Det skal bemærkes, at en henvendelse kan være registreret i 2008, men først tilknyttet en ydelse i
2009.
13
Voksenområdet:12 kommuner har meget ofte eller ofte efterfølgende anvendt VISOsrådgivningsydelse i sagsbehandlingen. 11 kommuner har sjældent eller meget sjældentanvendt rådgivningen efterfølgende i sagsbehandlingen. 3 kommuner har af og til an-vendt rådgivningen, og 3 kommuner har oplyst, at det ikke vides om rådgivningen er an-vendt efterfølgende.Specialundervisningsområdet:18 kommuner har sjældent eller meget sjældent efter-følgende anvendt VISOs rådgivning i sagsbehandlingen. 6 kommuner har meget ofte ellerofte anvendt rådgivningen efterfølgende. 4 kommuner har af og til anvendt ydelsen efter-følgende, og 1 har oplyst, at dette ikke vides.
Efterfølgende anvendelse afVISO-rådgivning 2009Børne- og ungeområdetVoksenområdetSpecialundervisningsområdet
antal kommuner
18
1296348
11
11
31
Meget ofte eller ofte
Af og til
Sjældent eller megetsjældent
Ved ikke eller ikkebesvaret
….og efterfølgende anvendelse afVISO-rådgivning 200814119633912
antal kommuner
5
53
5
Meget ofte eller ofte
Af og til
Sjældent eller megetsjældent
Ved ikke eller ikkebesvaret
Efterfølgendeanvendelse afudredning
Børne- og ungeområdet:13 kommuner har sjældent eller meget sjældent efterfølgendeanvendt VISOs udredning i sagsbehandlingen. 8 kommuner har af og til anvendt ydelsenefterfølgende. 6 kommuner har meget ofte eller ofte anvendt ydelsen efterfølgende. 1kommune oplyser, at det ikke vides om udredningerne er anvendt
14
Voksenområdet:13 kommuner har meget ofte eller ofte efterfølgende anvendt udred-ningen i sagsbehandlingen. 9 kommuner har sjældent eller meget sjældent efterfølgendeanvendt VISOs udredning i sagsbehandlingen. 5 kommuner har af og til anvendt udred-ningen efterfølgende, mens 2 kommuner har oplyst, at dette ikke vides.Specialundervisningsområdet:17 kommuner har sjældent eller meget sjældent efter-følgende anvendt udredningerne i sagsbehandlingen. 5 kommuner har meget ofte eller of-te efterfølgende anvendt udredningsydelsen i sagsbehandlingen. 3 kommuner har af og tilanvendt udredningerne. I alt 4 kommuner har enten ikke svaret på dette, eller har oplyst,at det ikke vides, om udredningen efterfølgende er anvendt.
Efterfølgende anvendelse afVISO-udredninger 2009Børne- og ungeområdetVoksenområdetSpecialundervisningsområdet1713139531Meget ofte eller ofteAf og tilSjældent eller megetsjældent2
antal kommuner
865
4
Ved ikke eller ikkebesvaret
….og efterfølgende anvendelse afVISO-udredninger 2008antal kommuner151312
755353
755
Meget ofte eller ofte
Af og til
Sjældent eller meget Ved ikke eller ikkesjældentbesvaret
Kvaliteten afrådgivnings-ydelserKvaliteten afrådgivnings-ydelser
Børne- og ungeområdet:20 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs rådgivning tilkommunerne har været rigtig god eller god, mens 4 kommuner har fundet den mindregod eller dårlig. 4 kommuner kan ikke vurdere kvaliteten eller har ikke svaret på dette.Voksenområdet:19 kommuner finder kvaliteten af VISOs rådgivning til kommunen rig-tig god eller god. 4 kommuner finder rådgivningen mindre god eller dårlig. 6 kommunerkan ikke vurdere kvaliteten.
15
Specialundervisningsområdet:21 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs rådgivningtil kommunerne har været rigtig god eller god, mens 2 kommuner finder kvaliteten min-dre god eller dårlig. 6 kommuner har enten ikke kunnet vurdere kvaliteten eller har ikkesvaret på dette.Kvaliteten afudrednings-ydelserBørne- og ungeområdet:23 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs udredning tilkommunerne har været rigtig god eller god, mens 2 kommuner har fundet den mindregod eller dårlig. 3 kommuner har enten ikke kunnet vurdere kvaliteten af ydelsen ellerhar ikke svaret.Voksenområdet:20 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs udredning har været rigtiggod eller god, mens 4 kommuner har fundet den mindre god eller dårlig. 5 kommuner harenten ikke svaret på dette, eller også er det oplyst, at kvaliteten af udredningerne ikkehar kunnet vurderes.Specialundervisningsområdet:19 kommuner finder, at kvaliteten af VISOs udrednin-ger har været rigtig god eller god, mens en kommune har fundet den mindre god ellerdårlig. 9 kommuner har enten ikke svaret eller har ikke kunnet vurdere kvaliteten af deudredninger, der er foretaget.
Kommunernes vurdering afVISOs rådgivning 2009Børne- og ungeområdet21VoksenområdetSpecialundervisningsområdet
20
19
4
4
2
4
63
Rigtig god eller god
Mindre god eller dårlig
Ved ikke eller ikke besvaret
…den tilsvarende vurdering afVISOs rådgivning 200817181513
740Rigtig god eller godMindre god eller dårlig
74
Ved ikke eller ikke besvaret
16
Kommunernes vurdering afVISOs udredninger 2009232019
94135
2Rigtig god eller god
Mindre god eller dårlig
Ved ikke eller ikke besvaret
.…den tilsvarende vurdering afVISOs udredninger 200818161311831Rigtig god eller god1Ved ikke eller ikke besvaret14
Mindre god eller dårlig
Opsumme-ring
Andelen af kommuner, der efterfølgende har anvendt VISOs rådgivning eller udredning ersteget inden for børne- og ungeområdet og voksenområdet. Der er dog fortsat mangekommuner (lidt over 1/3) som kun sjældent eller meget sjældent anvender rådgivningeneller udredningen efterfølgende. På specialundervisningsområdet er der imidlertid flerekommuner end i 2008, der kun sjældent eller meget sjældent anvender rådgivningen ellerudredningen efterfølgende.2/3 af kommunerne, som har brugt VISO, finder, at kvaliteten af VISOs rådgiv-ning/udredning har været rigtig god eller god. Der er også her en mindre stigning – detvil sige at flere kommuner i 2009 har fundet kvaliteten af VISOs rådgivning/udredningrigtig god eller god sammenholdt med 2008.Det forhold, at rådgivningen/udredningen ikke i større omfang har været anvendt i denefterfølgende sagsbehandling, kan skyldes problemer med fortolkning af skabelonensspørgsmål. Det er en logisk konsekvens, at den rådgivning/udredning, som VISO har ydeti den enkelte, konkrete sag, ikke efterfølgende kan anvendes i kommunens daglige opga-veløsning. Men spørgsmålet kan også besvares ud fra, hvorvidt VISOs rådgiv-ning/udredning efterfølgende anvendes i den konkrete sag.
17
Bemærknin-ger til VISO
Flere kommuner udtrykker i redegørelserne til udviklingsrådet ønske om:-at VISO kunne være behjælpelig med at finde egnede løsningsmodeller medan-visning af konkrete, navngivne anbringelses- eller behandlingsmulighe-der-at VISOs sagsbehandling var hurtigere
Det anføres i lighed med sidste år, at VISO i mange tilfælde har været til stor hjælp og engod assistance samt yder grundig rådgivning, men at de konsulenter, der bliver udpegetaf VISO, ofte peger på eget koncept som løsningsmodel.Et par kommuner oplyser, at de fremover vil bruge VISO i højere grad, og at kommunensmedarbejdere er blevet mere bevidste om VISOs ydelser.Flere kommuner oplyser, at de næsten ikke har anvendt/oplever at have brug for VISO påspecialundervisningsområdet.HøringssvarDH Herlev finder, at det vil være til fordel for både kommune og borger, såfremt VISOanvendes i højere grad.
4. Udviklingen inden for børne- og ungeområdetUdviklingsrådene skal overvåge, hvorledes udviklingen er for en række tilbud til børn ogunge efter servicelovens bestemmelser.De berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje og vedlige-holdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og unge medsærlig behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg, somkommunalbestyrelserne kan anvende, når der er risiko for, at et barns eller en ungs ud-vikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke leverop til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådene kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringel-ser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiskeopholdssteder samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.
18
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger
På området forsærlige dag- og klubtilbudhar der været en stabil anvendelse af til-buddene i 2009. Der er stort set ikke ventelister på særlige dagtilbud eller særlige klub-tilbud. Størstedelen af kommunerne benytter tilbud i både egen og andre kommuner.Ledsageordningenhar fortsat været anvendt i yderst begrænset omfang, ogbehovet på dette område vurderes som uændret.Anvendelsen afvedligeholdelsestræningtil børn og unge vurderes generelt afkommunerne som stabil og uændret. Nogle få kommuner har dog oplevet en stigning iantallet af børn, der tilbydes denne form for træning.En del af kommunerne har oplevet en stigning i anvendelsen afforebyggendeforanstaltninger,særligtindenforområderneaflastningsordningogkontaktpersonordning. Mange kommuner finder, at der er grund til at have særlig fokuspå familiebehandlingsområdet, men også på kontaktpersonordningen og den tidligeindsats.Der er store kommunale forskelle på udviklingen inden foranbringelsesområdet.Endel kommuner har ikke oplevet nogle ændringer i 2009, mens andre oplyser omhenholdsvis stigning og fald i antallet af anbringelser. Det vurderes, at ventelister ogventetid ikke udgør et større problem på området.Der synes generelt ikke at være særlige problemer i forhold til ventetider eller i forbin-delse med tilbud efter udskrivning fra desikrede eller særligt sikrede institutioner.Ved kommunernesgenerelle vurdering af de sidste 3 årfremhæves særligt nær-heds- og helhedsprincippet og større faglighed i kommunen som de positive konsekven-ser af kommunalreformen. Som særlige udfordringer nævnes der stor bekymring i for-hold til det fremtidige forsyningsansvar, og den meget svært styrbare økonomi. Endeligfindes Tilbudsportalen ikke at fungere optimalt.Udviklingsrådet anbefaler,at baggrunden for de store forskelle på anbringelsesområ-det kommunerne imellem undersøges, eventuelt gennem procesbenchmarking på områ-det. Udviklingsrådet anbefaler videre, at det undersøges, hvorfor ledsageordningen ikkeanvendes i større omfang, og om dette eventuelt skyldes manglende oplysning om den-ne mulighed.
4.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for børne- og ungeområdet i Re-gion Hovedstaden på baggrund af de redegørelser, som regionens kommuner har ind-sendt til udviklingsrådet.Det bemærkes, at 28 kommuner har indsendt en redegørelse for udviklingen på børne-og ungeområdet. Det er på baggrund af disse 28 modtagne redegørelser, at nedenståen-
19
de beskrivelse og analyse er foretaget. Det bemærkes, at ikke alle 28 kommuner har be-svaret samtlige spørgsmål.Særlige ud-fordringer af-ledt af kom-munalrefor-men16 kommuner svarede bekræftende herpå. Blandt de særlige udfordringer nævnes blandtandet kommunens størrelse, overtagelse af tidligere amtslige rådgivningsforpligtelser ogovertagelse af tidligere amtslige institutioner (som der nu er reduceret søgning til) samtpladsmangel på relevante (og omkostningsbevidste) tilbud på specialskoleområdet.4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseAnsvaret for de særlige dagtilbud, servicelovens § 32, overgik med kommunalreformen tilkommunerne. De særlige dagtilbud skal ud over de ydelser, der gives i de almene dagtil-bud, give særlig støtte, behandling med videre til børn med betydelig og varig nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne. Ligeledes foretager de særlige dagtilbud observationer irelation til behov for specialundervisning efter folkeskoleloven. De særlige dagtil-bud/kommunen skal rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværksætte eventu-el specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.Ansvaret for de særlige klubtilbud, servicelovens § 36, overgik ligeledes til kommunerne.De særlige klubtilbud retter sig til de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov forstøtte, behandling med videre, at det ikke kan imødekommes inden for de almene kom-munale tilbud.Særlige dag-og klubtilbudI kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet anmodet om atbeskrive udviklingen i 2009 inden for anvendelsen af særlige dag- og klubtilbud.Det fremgår af redegørelserne, at udviklingen beskrives som generelt stabil og uændret iløbet af 2009. Enkelte kommuner oplyser om et stigende behov for pladser i særlige dag-og klubtilbud, og andre enkelte kommuner har oplevet et mindre fald9.Visitation24 kommuner oplyser, at der ikke er sket ændringer i kommunens visitation inden forområdet i løbet af 2009, mens 4 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i visitati-onspraksis. Ændringerne er blandt andet nedsættelse af centralt visitationsudvalg, pri-mær visitation til egne tilbud og oprettelse af tværfagligt udredningsteam.De beskrevne ændringer begrundes i ønsket om at:•••••9
I redegørelsen til udviklingsrådet blev kommunerne bedt om at beskrive, hvorvidt der iforbindelse med kommunalreformen er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer forkommunen.
sikre/højne kvaliteten i tilbuddeneadskille og klargøre de forskellige roller i visitationsprocedurensikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem foranstaltning og økonomigive forældre/skoler/fritidshjem og klubber mulighed for at få indblik i de kom-munale visitationsprocedureropnå besparelser
Der er dog i flere kommuner tale om et forholdsvist lille antal børn og unge, der benytter disse
særlige dag- og klubtilbud, hvorfor små ændringer kan skyldes en til- eller afgang af enkelte børn.
20
Ventetider
3 kommuner i hovedstadsregionen havde børn påventelistepr. 31. december 2009 tilsærlige dag- eller klubtilbud. I alt drejede det sig om 11 børn.5 kommuner havde i 2009ventetidpå enten særlige dagtilbud og/eller særlige klubtil-bud. Den gennemsnitlige ventetid var mellem 12 og 26 uger.Mange kommuner beskriver, at der ikke er ventelister til tilbud efter servicelovens §§ 32og 36. Udbuddet ser stort set ud til at dække behovet, og såfremt der er ventetid på sær-lige dagtilbud og/eller særlige klubtilbud, tilbyder de almindelige tilbud støtte eller lignen-de for at imødekomme barnets/den unges særlige behov.
Hvor anven-des tilbudde-ne
22 kommuner benytter tilbud efter servicelovens §§ 32 og 36 i både egen kommune ogandre kommuner, mens 5 kommuner udelukkende benytter andre kommuners tilbud (i2008 benyttede 8 kommuner udelukkende andre kommuners tilbud). Kun 1 kommunebenytter udelukkende tilbud i egen kommune.
Bevæggrunden for valg af tilbud iegenkommune(28 besvarelser i 2008, 23 besvarelser i 2009)
2008201712148
2009
96
1144
Ud franærhedsprincippet
Efter forældrenesønske
De hyppigste bevæggrunde for at vælge et særligt dag- eller klubtilbud i egen kommuneangives i redegørelserne at udspringe af nærhedsprincippet og forældrenes ønske, lige-som det var tilfældet i 2008. Endvidere oplyser mange kommuner, at de selv har detmest specialiserede tilbud.
Ud fra økonomiskeovervejelser
21
Vi har selv detmestspecialiseredetilbud
Andet
Bevæggrunde for valg af tilbud iandenkommune(28 besvarende kommuner begge år)
2008
2009
211810171482Vi har ikkeselv kapacitetVi har ikkedet rettetilbud selv1EfterforældrenesønskeDe har etmerespecialiserettilbudAndet9856
Ud fraøkonomiskeovervejelser
De hyppigste bevæggrunde for at vælge et særligt dag- eller klubtilbud i anden kommuneoplyses - i lighed med 2008 - at være, at kommunen ikke selv har det rette tilbud, og atder i en anden kommune er et mere specialiseret tilbud.Økonomiske overvejelser synes generelt ikke at være af afgørende betydning ved kom-munernes valg af særligt dag- eller klubtilbud.Opsumme-ringDet fremgår således af kommunernes redegørelser, at der generelt – ligesom i 2008 - harværet en stabil anvendelse af de særlige dag- og klubtilbud i 2009. Langt størstedelen afkommunerne oplyser, at de ikke har ændret visitationspraksis i 2009.Det fremgår endvidere, at der stort set ikke er ventelister på særlige dagtilbud eller sær-lige klubtilbud, og udbuddet ser dermed ud til at svare til behovet på nuværende tids-punkt. Størstedelen af kommunerne benytter tilbud i både egen og andre kommuner.Dette billede svarer til situationen i 2008.Ledsageordning og vedligeholdelsestræningKommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timersledsagelse(servicelovens § 45) om måne-den til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og va-rigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Formålet med ordningen er at give brugerenmulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig afhjælp fra familie eller venner.Kommunen har pligt til at sikre, at personer, herunder børn og unge, der midlertidigt ellervarigt har behov forpersonlig hjælp/pleje og praktisk støttetil nødvendige opgaver ihjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner.Kommunen skal ligeledes sørge for, at personer, herunder børn og unge, der midlertidigteller varigt har behov for hjælp til atvedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder(servicelovens § 44) får tilbud herom.
22
Ledsageord-ning
23 kommuner beskriver udviklingen inden for ledsageordning til unge som uændret.Ledsageordningen anvendes i meget begrænset omfang; 10 kommuner oplyser, at deikke har nogen borgere, som har en ledsageordning, mens flere andre oplyser, atkommunen kun har enkelte borgere med en sådan ordning. To kommuner har i 2009oplevet en stigning i forespørgelserne på ledsagerordning.Tallene er en bekræftelse af tendensen fra 2007 og 2008 om en yderst begrænsetanvendelse af ledsageordningen.2kommunerbeskriver,atdereriværksattiltagiforholdtilområdetfor
ledsageordningen; en kommune har anvendt Bruger – og hjælperformidlingen til køb afledsagerordning og en anden kommune har deltaget i et projekt for unge mellem 12 og15 år under Servicestyrelsen.Én anden kommune oplyser, at de ikke anvender § 45 om ledsageordning på grund af forlavt timetal - i stedet anvendes kontaktpersonordningen.HøringssvarHandicaprådet i Egedal undrer sig over, at der ikke er ydet ledsagelse og stillerspørgsmålstegn ved, om der gives den nødvendige rådgivning.Vedligehol-delsestræ-ningDet fremgår af redegørelserne, at langt størstedelen af kommunerne oplyser om stabileog uændrede tal på området, mens 4 kommuner har oplevet en stigning i antallet af børn,der tilbydes vedligeholdelsestræning; 1 kommune har oplevet en nedgang på detteområde.Enkelte kommuner nævner, at vedligeholdelsestræning gives som en del af tilbuddet idaginstitutionerne.
Hvor tilbydes vedligeholdelsestræning efter § 44(27 besvarelser i 2008, 26 besvarelser i 2009)9876499
1
Udelukkende i egenkommune
Både i egen og iandre kommuner2008
Udelukkende i andrekommuner2009
Andet
Ændring i vi-sita-tionspraksis
5
kommuner
har
i
2009
ændret
deres
visitationspraksis
inden
for
vedligeholdelsestræning. Ændringerne består i nedsættelse af tværfagligt handicapteam,ansættelse af fysioterapeut, der kan bevilge vedligeholdelsestræning og udarbejdelse af
23
retningslinier for visitationen. 4 af de 5 kommuner begrunder ændringen med et ønskeom at højne kvaliteten i tilbuddene.Opsumme-ringAnvendelsenafvedligeholdelsestræningtilbørnogungevurderesgenereltaf
kommunerne som stabil og uændret. Nogle få kommuner har dog oplevet en stigning iantallet af børn, der tilbydes denne form for træning.Ledsageordningen har som i 2007 og 2008 været anvendt i yderst begrænset omfang ogbehovet på dette område vurderes af langt størstedelen af kommunerne som uændret.I lighed med 2008 har et mindre antal kommuner foretaget interne ændringer afbeslutningskompetencen eller i visitationsproceduren på området.4.2.2 Forebyggende foranstaltningerServiceloven giver kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde en sammenhængende bør-nepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommune opstiller retningslinier for, hvor-dan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde ogden målrettede indsats over for børn og unge med behov for særligt støtte, herunder børnog unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den sammenhængende børnepolitikskal således være med til at sikre en tidlig indsats og sikre, at kommunen lever op til for-pligtelsen om at yde hjælp efter serviceloven i forbindelse med den indsats, der iværk-sættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. De enkelte forebyggendeforanstaltninger fremgår af servicelovens kapitel 12 (§§ 52, 54 og 57a).
OverordnetudviklingOverordnetudvikling
I kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om atbeskrive udviklingen i 2009 inden for kommunens brug af forebyggende foranstaltninger.I redegørelserne til udviklingsrådet beskriver ca. 1/3 af kommunerne en stigning i antalletaf forebyggende foranstaltninger enten generelt eller på nærmere angivne områder.Der er blandt disse kommuner særligt oplyst om en stigning inden for anvendelsen afaflastningsordning og kontaktpersonordning.13 kommuner har ikke oplevet ændringer i brugen af forebyggende foranstaltninger. Flereaf disse kommuner beskriver samtidig, at der arbejdes på at sikre den tidlige, målrettedeindsats og styrke det tværfaglige samarbejde.
Behov forsærligt fokus
26 kommuner har angivet, at der er områder inden for det forebyggende område, som definder, at der er grund til at have særlig fokus på. Områderne kan sammenfattendebeskrives som områder, der vedrører:-------familiebehandlingkontaktpersonordningentidlig indsatsunge gravide med særlige behovaflastningtværfaglig indsatsøkonomisk udvikling
24
Ændringer ianvendelsen
13 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i kommunens anvendelse afforebyggende foranstaltninger, heraf nævner 10 kommuner, at man har oprettet/udvidetegne tilbud eller i højere grad har benyttet sig af egne forebyggende tiltag og tilbud.
Hvor anven-des døgntil-bud
Af redegørelserne fremgår det, at i 2009 anvendte 16 kommuner udelukkendeinstitutioner i andre kommuner i forbindelse med døgnophold for familier, 5 kommuneranvendte både egne institutioner og institutioner i andre kommuner, og 1 kommuneanvendte udelukkende egne institutioner. 4 kommuner havde fundet alternativeforanstaltninger.
Hvordan løses foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 4,døgnophold for familier(23 besvarende kommuner)
4%
4%22%
Udelukkende i egne tilbudBåde egne tilbud og tilbud iandre kommunerUdelukkende i andrekommunerKommunen finder andrealternative foranstaltninger
70%
Ventelisterog gennem-snitlig vente-tid
Kommunerne er i deres redegørelser til udviklingsrådet blevet bedt om at oplyse, hvormange børn og unge der var på venteliste til henholdsvis aflastning og døgnophold forfamilier pr. 31. december 2009, samt hvor lang den gennemsnitlige ventetid10i 2009 varpå disse forebyggende foranstaltninger.20 kommuner har knyttet bemærkninger til spørgsmålet omkring ventelister påforebyggelsesområdet for børn og unge, heraf har halvdelen oplyst, at det generelt setkun er på aflastningsområdet, der er ventetid. Ventetiden forklares med, at det ervanskeligt at finde egnede aflastningsfamilier.
Ventelisterog ventetid –aflastning
15 kommuner har ingen venteliste til aflastning, mens 13 kommuner har mellem 2-12børn på venteliste.15 kommuner har ingen ventetid på aflastning, mens 13 kommuner har en ventetid påaflastning på mellem 5 og 50 uger, i gennemsnit 25 uger.
Høringssvar
DH Herlev savner punkter i skabelonen, som omhandler akut aflastning. Det kunne ogsåhave været rart med en opdeling i børn/unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevneog børn/unge med sociale vanskeligheder.
Ventelisterog ventetid -døgnophold
Ligesom i 2008 har ingen kommuner venteliste til døgnophold for familier. 27 kommunerhar heller ikke nogen ventetid på denne foranstaltning, mens 1 kommune oplyser at haveen ventetid på 8 uger, selvom der ikke er nogen venteliste.10
’Ventetid’ = tiden fra et barn visiteres (dvs. afgørelsen er truffet) til et tilbud, og indtil barnet star-
ter i tilbuddet.
25
Opsumme-ring
Ca. 1/3 af kommunerne har beskrevet brugen af visse forebyggende foranstaltninger somstigende i 2009, særligt inden for områderne aflastningsordning og kontaktpersonordning.(I 2008 havde 17 kommuner oplevet en stigning - herunder særligt inden for brugen afkonsulentbistand, familiebehandling og kontaktpersonordning)Mange kommuner finder, at der er grund til at have særlig fokus på familie-behandlingsområdet, men også på kontaktpersonordningen og den tidlige indsats.4.2.3 Anbringelser af børn og ungeKommunen kan – såfremt forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige – og så-fremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt – træffe beslutning om at anbringe et barneller en ung uden for hjemmet (servicelovens §§ 52 og 58).
Overordnetudvikling
I kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om atbeskrive udviklingen i 2009 i antallet af anbringelser.Det fremgår af redegørelserne, at 7 kommuner har oplevet en generel stigendeanvendelse af tilbud inden for anbringelsesområdet (i 2007 var dette tal 6 kommuner og i2008 11 kommuner), mens 10 kommuner melder om et stort set uændret antalanbringelser. 5 kommuner oplyser om et fald i antallet af anbringelser. 2 kommuneroplyser om både fald og stigninger, dvs. en ændring i anbringelsesmønstret.
Indskrevnebørn og unge
Indskrevne børn og unge pr. 31. december 2009(25 besvarende kommuner)
5%22%41%
12%7%13%
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommune (socialpæd. opholdssteder ell. lign.)Kommunale tilbud i andre kommunerIkke-kommunale tilbud i andre kommunerRegionale eller land- og landsdelsdækkende tilbud
Det bemærkes, at tallene fra regionens største kommune ikke indgår i ovennævnte figur,idet kommunen ikke har benyttet de i spørgeskemaet definerede katategorier.Øvrige be-mærkningerDer er 17 kommuner, der har haft øvrige bemærkninger til spørgsmålet omkring ventetidinden for området. Langt størstedelen af disse oplyser, at de generelt ikke opleverventetid på området. Flere kommuner oplyser, at de ikke arbejder med ventetid – men atder kan være ventetid i forbindelse med processen omkring matchning mellem barn ogopholdssted.Én kommune anfører, at der opleves alvorligt lange ventetider for handicappede børn.
26
Plejefamilier
23 kommuner har ingen venteliste på anbringelse i plejefamilie, mens 5 kommuner harmellem 1 og 12 børn på venteliste.22 kommuner har heller ingen ventetid på anbringelse i plejefamilie, mens 6 kommunerhar en ventetid på mellem 4 og 12 uger.
Socialpæda-gogiske op-holdssteder
Ingen kommuner har venteliste eller ventetid tilegnesocialpædagogiske opholdssteder.24 kommuner har ingen venteliste til socialpædagogiske opholdssteder iandrekommuner, og 21 kommuner angiver, at de heller ikke har ventetid på socialpædagogiskeopholdssteder i andre kommuner.7 kommuner har mellem 1 og 10 børn på venteliste til socialpædagogiske opholdssteder iandre kommuner. Ventetid på socialpædagogiske opholdssteder i andre kommunerangives at være på mellem 8 og 28 uger (i 2008 var denne ventetid angivet til mellem 4og 16 uger).
Døgntilbud
25 kommuner har i 2009 ingen venteliste på døgntilbud iegenkommune (i 2008 vardette tal 22 kommuner). Tre kommuner har henholdsvis én, én og tre personer påventeliste. 26 kommuner oplyser, at de ingen ventetid har på døgntilbud i egenkommune. To kommuner har henholdsvis en ventetid på 7 og 52 uger til døgntilbud iegen kommune.27 kommuner (mod 21 kommuner i 2008) har ingen venteliste på døgntilbud iandrekommuner, mens 1 kommune har et enkelt barn, der venter på døgntilbud i andrekommuner. 26 kommuner oplyser, at de ingen ventetid har på døgntilbud i andrekommuner, mens 2 kommuner angiver at have en ventetid på mellem 4 og 8 uger.
27
Antal børn og unge på venteliste pr. 31. december 2009(23 besvarelser i 2008, 28 besvarelser i 2009)35302520151050
til andrekommunale tilbud iandre kommuner
til plejefamilie
2008
2009
Gennemsnitlig ventetid på anbringelsesområdet i 2009(26 besvarende kommuner)
antal kommuner
3020100ingen ventetid1 - 30 dage1 - 2 mdr.2 - 3 mdr.
til plejefamilietil egne øvrige døgntilbudtil egne socialpæd. opholdsstedertil andre kommunale tilbud i andre kommunertil socialpæd. opholdssteder i andre kommunertil regionale og lands- og landsdelsdækkende tilbud
...gennemsnitlig ventetid i 2008antal kommuner2520151050ingenventetid1 - 30 dage1 - 2 mdr.2 - 3 mdr.3 - 6 mdr.6- 12 mdr.
28
til regionale oglands- oglandsdelsdækkendetilbud
til egne socialpæd.opholdssteder
til socialpæd.opholdssteder iandre kommuner
til egne øvrigedøgntilbud
Efterværn
Ifølge redegørelserne var der i 2009 i alt anbragt 401 unge i alderen 18-22 år i efterværn(i 2008 var dette tal 702). I 310 tilfælde var årsagen, at der var behov for kortvarig støtteog i 28 tilfælde, at der manglede pladser i voksentilbuddene. I 29 tilfælde lå ’andreforhold’ til grund for efterværnet.
Årsag til efterværn5%2%Manglende plads ivoksentilbuddeneBehov for kortvarigstøtteAndre forhold93%(I 34 tilfælde er årsagen til efterværn uoplyst – disse er ikke medtaget i diagrammet).
Behov forsærligt fokus
Det fremgår af redegørelserne, at der er flere forskellige områder, som kommunerne ihovedstadsregionenfindergrundtilathavesærligtfokuspåindenforanbringelsesområdet. Områderne er blandt andet:--ungeområdet (herunder unge med flere diagnoser, unge med misbrug, kriminielleunge)styring af økonomi/sammenhæng mellem pris og kvalitet
En kommune oplyser, at de har særlig fokus på overgangen mellem bestemmelserne ombørn, efterværn og voksne, som kan være meget problematisk.En anden kommune efterlyser en større robusthed, stædighed og vilje til at ville og kunnede unge.RegionenRegionen oplyser, at det fortsat er vanskeligt for de enkelte kommuner at få udarbejdethandleplaner for den unge. Nogle unge har fået forlænget deres ophold på en sikretafdeling alene med begrundelse i, at der ikke foreligger en handleplan, som domstolenkan behandle.Opsumme-ringCa. 1/3 af regionens kommuner har ikke oplevet ændringer på anbringelsesområdet i2009, mens en lidt mindre del (ca. �) har oplevet en generel stigende anvendelse aftilbud på anbringelsesområdet.Det vurderes, at ventelister og ventetid ligesom i 2008 ikke udgør et større problem påområdet. Alt afhængig af typen af anbringelse har mellem 2/3 og størstedelen afkommunerne ingen ventetid og således heller ikke ventelister.En stor del af kommunerne finder – i lighed med 2007 og 2008 - at der fortsat er grund tilat have særlig fokus på ungeområdet.
29
4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutionerKommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sikrededøgninstitutioner (servicelovens § 67).15 kommuner beskriver, at de i 2009 ikke har anvendt sikrede institutioner, eller at an-vendelsen i 2009 har været uændret. 7 kommuner oplyser om en stigning i større ellermindre grad. Et par kommuner anfører, at man har oplevet, at der har været optaget påalle sikrede institutioner, og at det er svært at finde en ledig plads.Tilbud efterudskrivningI redegørelserne beskrives en række tilbud, som tilbydes de unge efter udskrivning fra desikrede eller særligt sikrede institutioner. I lighed med 2008 nævnes her særligt anbrin-gelse på socialpædagogiske opholdssteder og kontaktpersonordninger.RegionenRegion Ho-vedstadenRegionen oplyser, at det fortsat er vanskeligt for de enkelte kommuner at få udarbejdethandleplaner for den unge. Nogle unge har fået forlænget deres ophold på en sikretafdeling alene med begrundelse i, at der ikke foreligger en handleplan, som domstolenkan behandle.OPdfadflkjaælsOpsumme-ringI lighed med 2007 og 2008 fremgår der generelt ikke at være særlige problemer i forholdtil ventetider eller i forbindelse med tilbud efter udskrivning fra de sikrede eller særligtsikrede institutioner.Øvrige be-mærkningertil børneom-rådetHøringssvarFlere kommuner angiver, at der på børneområdet er behov for yderligere økonomisk sty-ring, udgifterne er steget markant, og det er svært at gennemskue sammenhængen mel-lem kvalitet og pris. En kommune angiver, at den største barriere for økonomistyring påområdet er de sager, hvor kommunen er refusionspligtig over for andre kommuner.Handicaprådet i Egedal efterlyser kvalitetsindikatorer for de kommunale tilbud, der be-kræfter, at tilbuddene er af samme kvalitet som i de tidligere amter.4.2.5 Tilbageblik de sidste 3 årKommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Kommunerne er i den forbindelseblevet bedt om generelt at beskrive og vurdere de erfaringer man har gjort sig på børne-og ungeområdet siden reformens ikrafttræden, herunder nævne tre forhold, hvor kom-munalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for den enkel-te borger, samt tre forhold, hvor kommunen har oplevet - og fortsat oplever – særligeudfordringer, og eventuelt en negativ konsekvens for den enkelte borger.Positive kon-sekvenserUd fra kommunernes besvarelser kan de positive konsekvenser af kommunalreformen påbørne- og ungeområdet generelt set inddeles i 3 kategorier: Nærheds- og helhedsprincip-pet, større faglighed og kommunens størrelse.Nærheds- og helhedsprincippet•••Man er kommet tættere på det enkelte barn, og opnår herved en større viden ogforståelse for barnet og familiens problemerSagsgangen er blevet lettere og sagsbehandlingstiden kortere, idet man selv kanvisitere til døgntilbudDet forebyggende beredskab er blevet styrket
30
••••
Tilbudene bliver lokale, og kommunen kan bedre følge effekten af visitationenKortere handlevej i forbindelse med anbringelserBorgerne skal kun henvende sig ét sted i forhold til handicapvejledningSammenhæng i opgaveløsningen
Større faglighed•••Større faglig dybde og breddeStørre mulighed for faglig sparring giver højere kvalitet i sagsbehandlingenStørre og mere flersidet kompetence i sagsbehandlingen
Kommunens størrelse•••Særlige ud-fordringer(evt. negati-ve konse-kvenser)Flere anbringelsesmulighederGrundlag for at oprette egne tilbud, der er lokalt forankredeMulighed for mere målrettet indsats til udsatte børn og unge
Henset til besvarelserne kan særlige udfordringer som følge af kommunalreformen – ogmåske eventuelle negative konsekvenser for den enkelte borger – inddeles i 4 kategorier:Større administration, økonomi, problemer med at finde et egnet tilbud og forsyningsan-svaret.Større administration•••Øgede krav til dokumentation og skriftlighedStor administration af de ydelser, der fortsat ligger i regionenDen administrative byrde er blevet større
Økonomi•••••Der er ikke ydet fuld økonomisk kompensation i forhold til de opgaver, der erovertagetVæsentlige prisstigninger i tilbuddeneDøgninstitutionernes økonomi er blevet mere sårbar, og kan nemt påvirkes i ensådan grad, at lukning kan blive konsekvensenStørre økonomisk pres på grund af næsten total medfinansieringStore udfordringer i forhold til økonomistyring
Problemer med at finde et egnet tilbud•••••Oplysningerne på Tilbudsportalen svarer ikke altid til det reelle indholdTilbudsportalen er tung at arbejde medVanskeligt at finde placering for børn og unge med komplekse vanskelighederSvært at finde tilbud til de særligt udsatte børn og ungeSværere at finde specialiserede tilbud, der kan rumme flere diagnoser
Forsyningsansvaret•Man kan ikke på egen hånd sikre forsyningen af pladser med højt specialiseretpædagogisk og fagligt indhold til de børn og unge, der visiteres til de særligt spe-cialiserede tilbud
31
•••••
Bekymring for det langsigtede forsyningsansvar på f. eks. akutpladser, unge mis-brugere og psykisk sygeSom køberkommune må man holde nøje øje med udviklingen og sikre sig, at dertil stadighed er pladser til rådighed kommunerne imellemRisiko for, at kommunerne ”lukker sig om sig selv” og kun opretholder tilbud tilforsyning af egne borgereSom nettoudbyder svært at aflæse markedet og justere udbud efter efterspørgs-lenDe offentlige tilbud kan blive færre, idet kommunerne generelt hjemtager borge-ren og opretter egne tilbud målrettet egne borgere
Herudover nævner en kommunede forpligtende samarbejdersom en særlig udfor-dring, idet de områder, der er omfattet heraf synes for tilfældige. Kommunen oplyser, atsærligt inden for børne- og ungeområdet er der områder, som man ville foretrække at lø-se internt. Dette ville i højere grad sikre en helhedsvurdering af den enkelte borgers situ-ation. Det forpligtende samarbejde gør den lokale tværfaglige indsats – og dermed dentidlige indsats – vanskeligere.De enkeltekommunerssvarNeden for er kommunernes besvarelser citeret i deres fulde længde.
Albertslund
Positive konsekvenser: 1) Sagsbehandlingen sker tættere på barnet/den unge, hvilket giver mulig-hed for at følge effekten af den foranstaltning/det tilbud, barnet/den unge er visiteret til. 2) Kommu-nen har fået et incitament til at tænke i lokale løsninger tæt på det enkelte barn/den unge. 3) Kom-munen har fået et incitament til at indgå samarbejder med omkringliggende kommuner, hvilket ogsågiver mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling. Særlige udfordringer: 1) Der er en risiko for,at viden på de særligt specialiserede områder spredes. 2) Albertslund Kommune kan ikke på egenhånd sikre forsyningen af pladser med et højt specialiseret pædagogisk og fagligt indhold til de børn,der visiteres til de særligt specialiserede tilbud. Der er tale om ganske få børn med meget specifikkebehov, hvorfor der ikke er planer om at oprette egne tilbud. 3) Det tager tid at opbygge viden omden tilbudsvifte, der er i andre kommuner, i privat regi osv.Det har været positivt, at vi efter kommunalreformen selv har kunnet matche barnet/den unge oganbringelsesstedet. Vi har udover, at vi har fået mulighed for at anbringe mere fleksibelt ikke mær-ket den store forskel på det sociale område efter kommunalreformen. Råd og vejledning, jf. SEL §11, stk. 3, til forældre med børn med funktionsnedsættelser. I meget højere grad mulighed for ativærksætte denne rådgivning hurtigt og til flere borgere. Servicestyrelsen er gode til at yde rådgiv-ning, komme med udviklende forslag og VISO. Det er for borgeren utvivlsom en fordel, at de kunskal gå et sted hen i forhold til handicapvejledning, bevilling af vedligeholdelsestræning osv. Det måogså være positiv for de børn og unge, der bliver anbragt, at anbringelsesmuligheder er større.Kommunalreformen har givet store udfordringer i forhold til økonomistyring, set i forhold til de pris-stigninger, der har været på døgnophold på institution i forlængelse af reformen. Det har taget tid attilpasse os til sundhedsaftalen. Det er ikke et problem mere.+ 1. Mere målrettede tilbud på anbringelsesområdet 2. Tættere samarbejde mellem kommune ogdøgntilbud 3. Større bevidsthed om økonomiske ydelser minus 1. Dyrere foranstaltninger måske pga.mere frit marked på anbringelses- og kontaktpersonområdet 2. Sværere at finde specialiserede til-bud, der kan rumme flere diagnoser 3. Større økonomisk pres pga. at næsten total medfinansieringBornholm kan ikke umiddelbart definere områder med synlig konsekvens for borgere, som resultat afkommunalreformen. Det menes at have baggrund i den noget tidligere gennemførte kommunesam-menlægningsproces på Bornholm.Brøndby kommune blev ikke slået sammen med andre kommuner i forbindelse med Kommunalre-formen. Internt valgte kommunen at omstrukturere. Det betød, at skoleforvaltning fusionerede medbørn med særlige behovområdet og daginstitutionsområdet til en Børneforvaltning. Set i borgerper-spektiv har det betydet, at der et langt tættere samarbejde mellem de forskellige aktører på Børne-området, hvorved borgerbetjeningen er blevet opkvalificeret. For borgeren har Kommunalreformenpå børne og ungeområdet i Brøndby kommune således ikke haft en afgørende betydning, men re-formen har givet anledning til omstrukturering i kommunen og hermed en forbedret service for bor-
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
32
gerne. Af negative konsekvenser kan anføres, at der fortløbende på handicapområdet er udfordringeri forhold til Amtets tidligere betjening af/hjælp til kommunen i forhold til koordinering på området.Brug af Viso har været en ny arbejdsmetode, som efterhånden er blevet integreret.
Dragør
Dragør Kommune kan ikke umiddelbart pege på, hvorledes strukturreformen skulle have medførtforbedringer. Dette skyldes formentlig, at vi samtidig blev omfattet af det forpligtende samarbejdemed nabokommunen, og at vi derfor ikke umiddelbart kan mærke effekten af "nærhedsprincippet".Vi er bekymrede for det langsigtede forsyningsansvar på f.eks. akutpladser, unge misbrugere samtpsykisk syge unge. Flere specialiserede opholds- og behandlingssteder er lukket ned, og som "køber-kommune", der ikke selv har egne driftstilbud eller er udbyder af tilbud til eksterne brugere, må viholde nøje øje med udviklingen på området og sikre os, at der til stadighed er pladser til rådighedkommunerne imellem. Denne udvikling kan vi i Dragør Kommune godt være bekymrede for, for derer risiko for, at kommunerne "lukker sig om sig selv" og kun opretholder tilbud til forsyning af egneborgere. Vi synes, at de områder, der er omfattet af lov om forpligtende samarbejde er for tilfældige.Specielt på børne- og ungeområdet er der områder, som vi ville foretrække selv at løse internt. Detteville gøre det lettere at sikre en helhedsvurdering af den enkelte borgers situation. Det forpligtendesamarbejde gør den lokale tværfaglige indsats vanskeligere, og dette gør den tidlige indsats vanske-ligere. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis vi ikke via loven om det forpligtende samarbejdevar forpligtet til at arbejde sammen med en bestemt kommune, men at vi kunne vælge at lade enanden kommune udføre opgaven for os, hvis der var et andet og bedre tilbud tilstede.3 forhold hvor kommunalreformen har haft en positiv konsekvens for borgerne: Større mulighed forfaglig sparring i en større medarbejderstab, giver højere kvalitet og større mulighed for specialviden iorganisationen Kommunen har med denne størrelse grundlag for at oprette egne tilbud der er lokaltforankret Effektivisering af arbejdsgange 3 forhold der udfordrer Fraværet af den tidl. amtslige forsy-ningsforpligtigelse på specialområder udfordrer i forhold til at finde egnet tilbud, der matcher i kvali-tet, pris og borgerens behov for ydelser Forsat at arbejde for at borgeren har en indgang til kommu-nen, trods den mere specialiserede organisering i kommunenUdsatte børn: Området er præget af en udvikling, hvor normalsystemet - primært folkeskolen - un-derretter om belastede børn i et øget omfang. Denne udvikling har præget tilgangen efter reformen,såvel fagligt som økonomisk. Det forebyggende beredskab er blevet styrket i den sammenlagtekommune. Overtagelse af amtslige rådgivningsopgaver har været en udfordring, ligesom overtagel-sen af de tidligere amtslige institutioner har været en udfordring.De nye kommuners størrelse giver mulighed for en mere målrettet i forhold til a) udsatte børn, b)udsatte unge. De nye kommuners størrelse giver mulighed for en øget faglig specialisering til borge-rens bedste. De nye kommuners størrelse giver mulighed for en større faglig dybde og brede til bor-gerens bedste. Der er løbende sager, hvor kommunen har behov for en særlig fagspecialisering somikke kan udvikles i eget regi, og der kan vejen til VISO både være tung og forgæves - og hvad gør viså??? Det giver utilfredsstillende og uforståelig ventetid for borgeren. Det er forsat en udfordring atfå den tilstrækkelige faglige viden og kunnen i kommunen i forhold til handicappede børn og unge.En opgave som fortsat pågår. Det betyder at vi har den viden og den kompetence som borgeren kanforvente fra det offentlige. Der er behov for at udvikle og afprøve andre faglige samarbejdsformermellem børne- og ungepsykiatrien og kommunerne, således at vi kan udvikle hurtigere og mere smi-dige tilbud og løsninger for borgerne.Positive konsekvenser: Besiddelse af flere kompetencer. varetage flere opgaver internt i kommuner-ne nærhedsprincip for borgerne udfordringer: Kommunerne er blevet større og mere uoverskueligforskellig skatteprocent - ulighed social og politisk divergensPositivt: 1. den fulde beslutningsmyndighed hos kommunen, og derved tættere på borgeren 2. spe-cialrådgivningen er lokalt forankret og derved integreret i det øvrige arbejde inden for børne- og un-geområdet 3. Tilbud kan oprettes ud fra kommunens egne behov Udfordringer: 1. Vanskeligt at findeplaceringsmuligheder for børn og unge med komplekse vanskeligheder 2. Oparbejdelse af særligkommunal specialfaglig ekspertise. 3. som nettoudbyder svært at aflæse markedet og derved justereudbuddet efter efterspørgslen - koordination kommunerne imellem er generelt en udfordring.Det er positivt, at kommunen ikke skal søge medfinansiering på anbringelsesområdet. Beslutninger-ne træffes hurtigt. Foranstaltninger og tilbuddene findes lokalt. Det er negativt, at der ikke er sammetilbud til især familier med handicappede børn, f.eks. børnegrupper, hjemmevejledning o.lign. Der erikke ydet fuld økonomisk kompensation til kommunerne i forhold til de opgaver der er overtaget.Den enkelte borger har ikke oplevet nævneværdige ændringer (særlige dag- og klubtilbud). I anbrin-gelsessager har borgeren kun kommunen at forholde sig til. Mht. råd og vejledning er det godt forborgeren, at det udelukkende foregår i kommunen.I forhold til Servicelovens foranstaltningsområde har reformen haft begrænset konsekvenser for denenkelte borger. Som særlige udfordringer for kommunen kan nævnes: Det er en udfordring at sikre
Egedal
Fredensborg
Frederiks-sund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
33
kvalificeret rådgivning for borgeren i forhold til meget specialiserede problemstillinger. Styring af op-holdssted- og døgninstitutions området er blevet markant dårligere efter at opgaven er udlagt tilkommunerne. Der forhandles om merpris udover den godkendte pris i langt højere fra, end tidligerehvor amterne styrede området. Samspillet med VISO er ikke optimalt.
Halsnæs
Udfordringer: Specialrådgivningen indenfor handicap Specialrådgivningen inden for det sociale fami-lieområde De offentlige tilbud kan bliver færre idet kommunerne generelt hjemtager tilbudene ogmålretter det egne borgere. Positiv: Indenfor handicapområdet er kommunen kommet tættere på detenkelte barns handicap herunder viden og forståelse for barnet og familiens problemstillinger. Visita-tionsmæssigt tager tingene ikke så lang tid som tidligere - modsat er der til tider manglende overblikover, hvad der rent faktisk findes af tilbud.Helsingør Kommune har på området for vidtgående specialundervisning, indgået en forpligtendesamarbejdsaftale i Netværk 1 (Hørsholm Kommune, Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune).Aftalen indebærer at Netværk 1 fortrinsvis benytter egne specialskoletilbud. I de tilfælde hvor hensy-net til barnets/den unges specifikke behov tilskriver det, eller forældrene ønsker det, visiteres der tilspecialskoler uden for netværket. Den største udfordring i denne model, er at der ses en støt stigningi antallet af børn og unge med behov for specialskoleplacering på områderne svære generelle indlæ-rings vanskeligheder (fysiske og psykiske handicap), ADHD og Autisme/Asperger, og dermed et lø-bende behov for kapacitetstilpasning. De åbenlyse fordele ved modellen er, 1. ventetiden for skole-placering er mindsket betydeligt, 2. nærhedsprincippet kan gennemføres som princip og 3. det ermuligt at tilpasse og specialisere specialskoletilbudene konkret efter behov.Positivt: Nærhedsprincippet Helhedsprincippet Negativt: Sværere at finde egnede tilbud til de særligtudsatte børn / unge Oplever væsentlige prisstigninger i tilbuddene* Det er blevet sværere i forhold til anbringelse af handicappede børn/unge * Vanskeligheder, i for-hold til at voksen afd. ikke overtager handicappede anbragte børn, hvis de er anbragt på en § 67 in-stitution. Disse unge hører ikke hjemme på efterværn § 76 i LSS - de unge kommer i klemme, fordider mangler pladser på voksen institutioner og børn og unge området bliver derved påtvunget udgif-ter, der ikke retmæssigt hører til her. * Tilbudsportalen virker stadig tung at arbejde med For borge-ren er beslutningsvejen for anbringelser (de dyre) blevet kortere efter Amtets nedlæggelse, der ermulighed for med større kommuner at have en mere nuanceret tilbudsvifte på forebyggelsesområ-det, samt en større og mere flersidet kompetence. Med kommunalreformen (året før) fik vi til gen-gæld et øget krav til dokumentation og skriftlighed - indberetninger og kontrol, hvorfor borgerenformentlig oplever, at vi arbejder langsomt i kommunerne. For kommunens medarbejdere er det enstor udfordring, at få prioriteret de meget omfattende krav, når alle punkter i § 50, handleplan ogopfølgningsplaner skal være med. Det er en kunst, hvordan man begrænser det uden at værdien for-svinder. Nogle borgere klager over, at de skal gennem en stor undersøgelse § 50, også for en mindreansøgning - hvor det tidligere var hurtigere at behandle en ansøgning.Kommunalreformen har ikke for Høje-Taastrup Kommune haft så store konsekvenser på det socialeområde, idet kommunen ikke har indgået i kommunesammenlægning eller forpligtigende samarbej-de. Kommunens serviceniveau og organisering af arbejdet er derfor kun ændret i begrænset omfangog har ikke haft meget mærkbare konsekvenser for den enkelte borger. Med kommunalreformenovertog kommunen på det sociale område en række opgaver fra Københavns Amt. • administration iforhold til døgninstitutionerne enten direkte eller via driftsaftaler med selvejende institutioner. • til-syn med institutioner og socialpædagogiske opholdssteder • støtte i forbindelse med visitation til in-stitution • rådgivning og kurser til børn med fysiske og psykisk handicappede børn og unge • psyko-logiske undersøgelser af familier • konsulentbistand i forhold til komplicerede sager For den enkelteborger har overtagelse af rådgivning og kurser til børn og unge med handicap betydet, at der nu ud-bydes en række kurser lokalt, og at deltagerne kommer sammen med andre forældre, der også bor iHøje-Taastrup Kommune og kan danne netværk. Kommunen har i forbindelse med kommunalrefor-men styrket indsatsen i vores Familiehus, hvorfor der også her er tale om et lokalt tilbud, som arbej-der tæt sammen med kommunens administration, og er underlagt de sammen værdier i arbejdet,hvilket i forhold til støtte til borgerne er en kvalitetsforbedring - som skaber mere sammenhæng ogtydelighed i opgaveløsningen. Kommunen har efter ophævelse af grundtaktsreglerne generhvervetretten til selv at visitere til et døgntilbud, hvilket for borgerne betyder en lettere sagsgang, og der-med en kortere sagsbehandlingstid. Kommunen har efter kommunalreformen en udfordring i at navi-gere inden for anbringelsesområdet. Kommunen har alene overtaget en mindre institution (Sleipner)for unge, men må ellers købe alle anbringelser uden for kommunen. Da visitationsvejledningen fraamtet er nedlagt, er det i dag rådgiverne der via Tilbudsportalen må søge efter det bedst egnedested. En opgave som desværre af og til kan være vanskelig, da oplysninger på skærmen ikke altidsvare til det reelle billede af stedet. Et personligt kendskab til stederne er ved at blive udviklet, idetkommunen har afsat en medarbejderstilling til at overtage den vejledning på området, som tidligereblev varetaget af amtet. Vejledning på specialområdet til sagsbehandlerne, som tidligere kunne hen-tes i amtet, opleves fortsat som være vanskeligere at indhente via VISO, hvilket måske i nogen gradskyldes, at der ikke er det direkte personkendskab til hinanden, som vi oplevede eksisterede mellemkommunen og amtet.
Helsingør
Herlev
Hillerød
Høje-Taastrup
34
Hvidovre
Kommunalreformen har medført, at det er blevet muligt for kommunen at organisere døgninstitutio-nerne på den mest hensigtsmæssige måde, således at tilbuddet til borgeren både bliver lokalt og afgod kvalitet. Dette er også i overensstemmelse med intentionen i anbringelsesreformen. Kommunal-reformen har også medført, at døgninstitutionernes økonomi er blevet mere sårbar. Der skal kun ståfå pladser tomme i relativt kort tid, før økonomien påvirkes i en sådan grad, at lukning af institutio-nen kan blive konsekvensen.Kommunalreformen har haft en stor betydning på området. De økonomiske udfordringer grundet sti-gende prisniveau, aftrappende refusion i de dyre anbringelsessager og objektive betalingskriterierhar været betragtelige. Rummelighedsbegrebet udfordres ved lokale løsninger På den positive side ernærhedsprincippet , at der tilskyndes til kreative løsninger i lokalmiljøet, at løsninger i lokalmiljøetindebærer tættere samarbejde med det almene område. Børnene beholder kontakten til venner inærmiljøet. Specialiserings tankegangen udfordres det kan være såvel positivt som negativt for denenkelte borger1: en myndighed en beslutningstager - borgeren falder ikke mellem "2 stole" 2: større kommuner -større faglighed 1: forpligtigende samarbejde - usikkerhed i forhold til hvilken borgmester der kanklages til 2: - - større administrativ byrdeKommunalreformen har ikke haft den store indflydelse på, hvorledes børne- og ungeområdet funge-rer i Københavns Kommune.Positivt Rådgivning mv. er flyttet tæt på borger og kommune. Fx rådgivning til autister og deres for-ældre Sammenhæng mellem ydelser, fx § 11, stk. 3 til synshandicappede Sammenhæng mellemydelser, fx 11, stk. 3 og § 86, stk. 2 til vedligeholdelsestræning Negativt Stor administration af ydel-ser, der fortsat ligger i regionen.Positivt: Kortere handlevej i forbindelse med anbringelser af børn og unge, i det Amtet ikke skal ind-drages. Tydeligere opgavefordeling. Neg.: fortsat en udfordring at løse opgaverne vedr. handicappe-de børn optimalt.
Hørsholm
Ishøj
København
Rudersdal
Rødovre
5. Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18 og67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Behandlingm.v.Hjælpeord-ninger ogledsageord-ningerBo- og dag-tilbudDe berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskellige for-mer for vedligeholdelses- og genoptræning.Udviklingsrådet skal endvidere følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kan benyt-tes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samt de ledsa-geordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed for at benytte.Udviklingsrådet skal herudover se på, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fra amtskommunerne tilkommunerne, ligesom der også efterfølgende er tilbud, som er overgået fra regional drifttil kommunal drift.HjælpemidlerPå hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal udviklingsrådet følgemed i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som har fået betyd-ning for brugerne.
35
5.1 Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for voksenområdet, og udviklingsrådetfremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats på området.
Brugen afbotilbudbeskrives som nogenlunde uændret. Der opleves fortsat en stigningi anvendelsen af botilbud efter almenboligloven. Der er - ligesom de foregående år -længst ventetid på botilbud for voksne med psykisk handicap. Herudover mangler derbotilbud til borgere med flere diagnoser.En del kommuner har oplevet en stigning i antallet af personer imisbrugsbehandling,herunder en stigning af antallet af unge i misbrugsbehandling. Flere kommuner hariværksat initiativer på området, og mange synes fortsat, at der er særlig grund til at ha-ve fokus på de unge misbrugere.Langt hovedparten af regionens kommuner har oplevet en stigning i anvendelsen afso-cialpædagogiske støtteordningerefter § 85, hvilket til dels skyldes en stigning i an-tallet af personer med ADHD/Aspergers samt ønsket om, at borgerne kan forblive i egethjem.Der har været en stigning i brugen af hjælperordningen(Borgerstyret Personlig As-sistance - BPA)efter servicelovens § 96, formentlig som følge af indførelsen BPA. Op-startsfasen har ifølge flere kommuner været vanskelig.Der er blandt kommunerne stor forskel på, i hvor stort et omfangledsagerordnin-gerneudnyttes. At ordningen ikke udnyttes fuldt ud alle steder, synes dog ikke nød-vendigvis at være et problem. Kun få kommuner nævner rekruttering og fastholdelsesom årsager til den manglende udnyttelse af ledsagerordningen.Pådagtilbudsområdethar der ikke været væsentlige ændringer i 2009. De flestekommuner har ikke ventetid på tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 103 og sam-værstilbud efter § 104.Ved kommunernesgenerelle vurdering af de sidste 3 årfremhæves særligt nær-heds- og helhedsprincippet og større faglighed i kommunen som de positive konsekven-ser. Som særlige udfordringer nævnes der stor bekymring på det fremtidige forsynings-ansvar, og den meget svært styrbare økonomi. Endelig findes Tilbudsportalen ikke atfungere optimalt.Regionenforudser en stigende efterspørgsel til de højt specialiserede tilbud i takt med,at kommunerne omlægger deres tilbud til egne målgrupper. Den stigende efterspørgselkan ifølge regionen være vanskelig at imødekomme, da regionen ikke har nogen initia-tivret til at etablere de fornødne tilbud.Udviklingsrådet anbefaler,at der sættes fokus på, hvorledes man imødekommer be-hovet forboliger,herunder til borgere med flere diagnoser, både nu og på længeresigt. I samme forbindelse bør der ses nærmere på størrelsen af boligudgifterne.
36
5.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for voksenområdet i hovedstads-regionen på baggrund af de redegørelser, som regionens 29 kommuner har indsendt tiludviklingsrådet.Særlige loka-le udfordrin-gerFlere kommuner anfører, at det er vanskeligt at finde relevante botilbud. Der oplevesfortsat at være for få pladser til borgere med dobbeltdiagnoser og til udadreagerendeborgere.Flere kommuner nævner, at den økonomiske styring er en udfordring. Det opleves, at pri-serne er steget voldsomt. Én kommune oplever det som uheldigt, når der er sammenfaldmellem drifts- og handlekommune.Én kommune vurderer det som en administrativ byrde at have et krisecenter beliggende ikommunen, og at kommunen ikke er tilstrækkeligt kompenseret for denne ekstra byrdeover bloktilskuddet.5.2.1 BotilbudBotilbud kan drives og tilbydes efter både almenboligloven og serviceloven. Kommunenhar i begge tilfælde forsyningspligten.Botilbud efteralmenboliglovenomfatter ældre og personer med handicap, der har sær-ligt behov for ældre- og handicapboliger. Der er ikke fastsat nærmere kriterier for per-sonkredsen, hvorfor kommunen inden for lovens rammer på baggrund af lokale behov ogforhold må fastsætte nærmere kriterier for tildelingen.Botilbud efterservicelovenomfatter dem, der har brug for omfattende hjælp til alminde-lige daglige funktioner eller for pleje og omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte,når behovene ikke kan dækkes på anden vis. Der kan være tale om både fysiske og/ellerpsykiske funktionsnedsættelser.Udviklingen ibrug af botil-budAnvendelseaf botilbudefter almen-boliglovenKommunerne er i forbindelse med redegørelserne til udviklingsrådet blevet anmodet omat beskrive udviklingen i anvendelsen af botilbud i 2009.12 kommuner oplyser, at brugen af botilbud efter almenboligloven i 2009 er uænd-ret/stabil. For nogle af disse kommuners vedkommende fremgår det, at der er tale om enfortsættelse af en allerede igangsat udvikling med stigende brug af botilbud efter almen-boligloven.5 kommuner oplyser specifikt, at anvendelsen af botilbud efter almenboligloven i 2009har været stigende. Dette forklares bl.a. med, at botilbud, som tidligere blev oprettet ef-ter serviceloven, nu oprettes efter almenboligloven, og at eksisterende botilbud ombyggesefter almenboligloven. Der er endvidere et par kommuner, som ikke har ændret anven-delse af botilbud efter almenboligloven, men forventer en stigende anvendelse heraffremover.17 kommuner finder, at der er lokale forhold i kommunen, som udgør særlige udfordrin-ger for kommunen på voksenområdet.
37
Et par kommuner har nævnt, at de ser opgangsfællesskaber efter almenboligloven som etgodt alternativ til institutionslignende botilbud, og at der opleves et ønske fra personer imere institutionslignende tilbud og i egen bolig om denne type tilbud.Generelt anføres det – ligesom i 2008 - at det ved visiteringen er botilbuddets indhold ogmålgruppe sammenholdt med borgerens behov, som er afgørende for valget af tilbud. Derskeles ikke til, om botilbuddet er oprettet efter den ene eller den anden lovgivning.Borgere un-der 50 år påalmindeligeplejehjem15 kommuner oplyser, at de ikke pr. 31. december 2009 havde borgere under 50 år påalmindelige plejehjem. 8 kommuner oplyser, at de havde 1 borger under 50 år på almin-delige plejehjem, mens 4 kommuner angiver, at de havde 2-3 borgere under 50 år på al-mindelige plejehjem. En kommune oplyser, at de har forholdsvis få personer under 50 årpå almindelige plejehjem. Kommunen tilføjer, at det typisk er på grund af pårørendes øn-ske om nærområde eller som en kortvarig løsning.5 kommuner oplyser, at de omtalte borgere selv har ønsket en plads på et plejecenter. Énanfører, at ægtefællen ikke ønskede et andet tilbud.3 kommuner har oplyst, at det drejer sig om så plejekrævende borgere, at de ikke rigtigmatcher andre tilbud.2 kommuner oplyser specifikt, at der er mangel på relevante tilbud til yngre plejekræven-de borgere.MidlertidigebotilbudAf kommunernes redegørelser fremgår det, at brugen af midlertidige botilbud i ca. halv-delen af hovedstadsregionens kommuner har været uændret. 9 kommuner anfører, at derhar været et stigende behov for midlertidige botilbud.Et par kommuner nævner et øget behov for midlertidige botilbud til personer med ADHDog autismespektrumforstyrrelser. Én kommune oplever større efterspørgsel fra borgeremed behov for omsorgstilbud. Endelig har én kommune set et øget behov for døgnbe-handling til misbrugere og vurderer desuden, at en anden årsag til stigningen er STU-uddannelsen, der i stigende grad hænger sammen med et midlertidigt botilbud.Kun én kommune angiver, at brugen af midlertidige botilbud er faldet. Forklaringen erbl.a., at der i stedet sættes ind med kombinerede løsninger i eget hjem. En anden kom-mune henviser også til fokus på princippet om den mindst indgribende foranstaltning,herunder støtte i egen bolig, uden dog at oplyse om eventuelt faldende behov for midler-tidige botilbud.Længereva-rende botil-budDe fleste kommuner har i 2009 ikke oplevet ændringer i brugen af længerevarende botil-bud. 6 kommuner har oplevet en stigning i anvendelsen af eller behovet for længereva-rende botilbud. Én kommune har set behov for flere enkeltmandstilbud, og én kommuneoplever behov for botilbud til personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ogtil plejekrævende yngre alkoholdemente borgere.3 kommuner har haft et lille fald i brugen af længerevarende tilbud. Den ene kommunetilskriver det naturlig afgang ved dødsfald.Én kommune anfører vedr. både midlertidige og længerevarende botilbud, at udgiften erstigende, men antallet af personer er uændret i forhold til 2008.
38
Antal perso-ner i botilbud
Kommunerne har oplyst, hvor mange borgere der pr. 31. december 2009 var indskrevet ihenholdsvis midlertidige og længerevarende botilbud, herunder om botilbuddet er drevetaf kommunen, og om tilbuddets beliggenhed.
Antal personer i botilbud pr. 31. december 2009(egne borgere)25002000150010005000drevet af kommuneni kommunen men drevetaf andrebeliggende i andrekommuner934191212982249
61
146
midlertidige botilbud
længerevarende botilbud
Ventelister tilmidlertidigebotilbud
14 kommuner har ingen personer over 18 år, der ikke har et midlertidigt botilbud i forve-jen, på venteliste. 14 kommuner har mellem 1 og 12 personer på venteliste i denne kate-gori. En enkelt kommune har 103 personer på venteliste til et botilbud.19 kommuner har ingen personer, som har et botilbud, men som ønsker at flytte, på ven-teliste. 9 kommuner har 1-3 personer på venteliste, og 1 kommune har 23 personer, somønsker at flytte botilbud, på venteliste.Kun 4 kommuner har unge under 18 år, som ønsker at få et botilbud, når de bliver 18 år,på venteliste. Disse kommuner har mellem 1 og 3 personer på venteliste.
Ventelister tillængereva-rende botil-bud
8 kommuner har ingen over 18 år, som ikke allerede har længerevarende botilbud, påventeliste. 18 kommuner har mellem 1 og 13 personer på venteliste, 1 kommune har 26på venteliste, 1 kommune har 47 på venteliste og 1 kommune har 115 personer på ven-teliste til et længerevarende botilbud.12 kommuner har ingen personer, som har et botilbud, men som ønsker at flytte, på ven-teliste. 16 kommuner har mellem 1 og 15 personer på venteliste, og 1 kommune har 82personer, som ønsker at flytte botilbud, på venteliste.5 kommuner har en venteliste med personer, som ønsker at få et længerevarende botil-bud, når de bliver 18 år. 3 af kommunerne har 1 person på venteliste, og de 2 resterendekommuner har henholdsvis 2 og 5 personer på venteliste.
39
Antal personer, der venter på et botilbud, pr. 31. december 2009(egne borgere)
300250200150100500152
271
149
418personer som ikke har etbotilbud i forvejenpersoner over 18 år, somhar et botilbud, men somønsker at flytte10
personer under 18 år, somønsker et botilbud, når defylder 18 år
Midlertidigt botilbud
Længerevarende botilbud
Venteliste tilbotilbud for-delt på handi-cap
Alle 29 kommuner har oplyst, hvor mange borgere, de har på venteliste til henholdsvismidlertidige og længerevarende botilbud for sindslidende, fysisk handicappede og psykiskhandicappede.Vedrørende sindslidende har 22 kommuner ingen på venteliste til midlertidigt botilbud. 6kommuner har 1-6 borgere på venteliste, og 1 kommune har 101 borgere på venteliste.13 kommuner har ingen sindslidende, der venter på et længerevarende botilbud. 13kommuner har 1-6 borgere og 1 kommune 13 borgere på venteliste. 1 kommune skillersig mærkbart ud ved at have 118 sindslidende på venteliste til et længerevarende botil-bud.Ligesom i 2008 er der næsten ingen kommuner, der har borgere på venteliste til midlerti-dige botilbud for fysisk handicappede. Der er 4 kommuner, som har 1-4 borgere på ven-teliste til denne type botilbud. 20 kommuner har heller ingen fysisk handicappede borge-re, som venter på længerevarende botilbud, mens 8 kommuner har 1-4 borgere, der ven-ter på et tilbud, og 1 kommune har 19 på venteliste til et længerevarende botilbud.Der er 15 kommuner, som ikke har psykisk handicappede borgere, som venter på et mid-lertidigt botilbud. 12 kommuner har 1-6 borgere på venteliste, og 1 kommune har 18borgere på venteliste til denne type botilbud.Generelt er der – ligesom i 2008 - flest borgere på venteliste til længerevarende botilbudfor psykisk handicappede. Kun 8 kommuner har ingen venteliste, mens 15 kommuner harmellem 1 og 6 borgere på venteliste. De resterende kommuner har henholdsvis 8, 16, 21,25, og 40 borgere på venteliste.Igen har regionens største kommune flere psykisk handicappede borgere på ventelisteend de øvrige kommuner i regionen. Det drejer sig om 103 borgere, som venter på etmidlertidigt botilbud og 115 borgere, som venter på et længerevarende botilbud.
40
Antal personer, der pr. 31. december 2009, ventede på etbotilbud(egne borgere)fordelt på funktionsnedsættelse300250200150100500SindslidendeFysisk handicappedePsykisk handicappede367117159266
148
Midlertidigt botilbud
Længerevarende botilbud
Gennemsnit-lig ventetidpå botilbud
I kommunernes redegørelse til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at oplyseom deres gennemsnitlige ventetider på botilbud.De indberettede oplysninger/tal er for i en del tilfælde behæftet med en vis usikkerhed.Nogle kommuner har således oplyst, at de ikke opgør ventetider, eller at opgørelse afgennemsnitlige ventetider ikke giver mening. Af disse kommuner har en del alligevel an-ført et 0, ligesom der er et par kommuner, som ikke har besvaret spørgsmålet, men somikke har oplyst en grund hertil. Nogle kommune angiver den samme ventetid for alle per-songrupper. Nedennævnte afsnit skal ses på den baggrund.
Sindslidende
Ventetiden for sindslidende til midlertidigt botilbud er i 8 kommuner mellem 1 og 6 måne-der. 11 kommuner har ingen ventetid. En kommune har dog 1 års ventetid på botilbud tildenne persongruppe.Ventetiden for sindslidende til længerevarende botilbud er i 10 af de besvarende kommu-ner mellem 1 og 6 måneder. I 10 kommuner er der ingen ventetid. 5 kommuner har ven-tetider på mellem 7 og 20 måneder.
Fysisk handi-cappede
Der er i 19 kommuner ingen ventetid til midlertidigt botilbud for voksne med fysisk handi-cap. I 1 kommune er der 14 dages ventetid, og i 4 kommuner er ventetiden fra ca. 1 må-ned til 6 måneder.På længerevarende botilbud er der for denne persongruppe ingen ventetid i 15 kommu-ner. I 6 kommuner er ventetiden mellem 2 og 6 måneder. De resterende 3 kommuner haren ventetid på omkring 1 år.I 2008 havde én kommune næsten 3 års ventetid på både midlertidigt og længerevarendebotilbud til fysik handicappede. Denne kommune har ikke oplyst om ventetid på botilbudfor denne persongruppe i 2009.
Psykisk han-dicappede
Ventetiden på midlertidigt botilbud for psykisk handicappede er i 14 kommuner 0-1 døgn.8 kommuner har en ventetid på mellem 2 og 7 måneder, og 1 kommune har en ventetidpå knap 1 år.
41
Ventetiden for psykisk handicappede på længerevarende bortilbud er – som de tidligere år- den absolut længste.
Psykisk handicappedes ventetid pålængerevarendebotilbudantal kommuner12108642
2008
2009
De, som ikkehar botilbud iforvejen
13 kommuner oplyser, at der for de over 18-årige, som ikke har et botilbud i forvejen,enten ingen ventetid er på midlertidige botilbud eller også en ventetid på få døgn. I 11kommuner er ventetiden mellem 1 og 6 måneder, typisk 1-3 måneder. Én kommune haren ventetid på ca. 9 måneder.I 10 kommuner er der for længerevarende botilbud ingen ventetid. Ventetiden er i øvrigttypisk mellem ca. 3 måneder og 1 år. 4 kommuner har en ventetid på mellem knap 2 årog 3 år. Én kommune har en ventetid på ca. 5 år.
Over 18-årigesom ønskerat flytte
Der er i 13 kommuner ingen ventetid på midlertidigt botilbud for dem, som allerede har etbotilbud, men som ønsker at flytte. De øvrige kommuner har en ventetid på mellem 2 og7 måneder. Én kommune har en ventetid på knap 1½ år.For så vidt angår de længerevarende botilbud har 11 kommuner oplyst, at der ikke erventetid for denne persongruppe. 3 kommuner har en ventetid på 3-4 måneder, 7 kom-muner har en ventetid på mellem ½ og 1 år, og endelig har 2 kommuner en ventetid på1½-2 år.
Unge under18 år, somønsker botil-bud efter det18. år
Forunge under 18 år, som ønsker et midlertidigt botilbud efter det 18. år, har 3 kommu-ner efter det oplyste en ventetid på mellem 4 og 6 måneder. De øvrige kommuner harenten ingen ventetid eller har ikke oplyst om en ventetid for denne persongruppe.Ventetiden er længere for denne persongruppe, når det gælder længerevarende botilbud.17 kommuner har dog heller ikke ventetid på dette område. 3 kommuner har 3-6 måne-ders ventetid, og 2 kommuner har en ventetid på 2 år.Generelt gælder for spørgsmålet om ventetid for over og under 18-årige, at dette ikke i2009 er besvaret af den kommune, som i 2008 angav en gennemsnitlig ventetid på 3 år.
42
mellem 2 og 3½ år
0
ingen ventetid
1 md.
10 mdr.
11 mdr.
0 til 1 md.
2 mdr.
3 mdr.
4 mdr.
5 mdr.
6 mdr.
7 mdr.
8 mdr.
9 mdr.
1 år
15 mdr.
18 mdr.
20 mdr.
Bemærknin-ger til vente-lister/ventetider
Som nævnt i begyndelsen af afsnittet om gennemsnitlige ventetider er der en del kom-muner, som påpeger, at det er vanskeligt at opgive en retvisende gennemsnitlig ventetid.Kommunerne henviser bl.a. til, at der er flere faktorer, der spiller ind. Borgere kan for ek-sempel have specifikke ønsker til et botilbud, herunder bl.a. den geografiske beliggenhed.Herved bliver ventetiden længere. Det anføres, at der ved mere akut opståede behov forbotilbud sjældent opleves ventetid. Disse borgere vil få tilbudt et midlertidigt botilbud,indtil en varig løsning er på plads.5 kommuner anfører, at de ikke opgør ventetider.Flere kommuner anfører, at der er lang ventetid på botilbud til senhjerneskadede og tilpersoner med dobbeltdiagnoser, f.eks. udviklingshæmmede med autisme. En kommunenævner lang ventetid for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,og en kommune anfører, at der er problemer med botilbud til personer med multiple han-dicaps.
Regionen
Regionen oplyser, at regionen fortsat oplever stor efterspørgsel efter regionale tilbud, ogder kan fortsat konstateres ventelister på området. Regionen forudser en stigende efter-spørgsel til de højt specialiserede tilbud i takt med, at kommunerne omlægger deres til-bud til egne målgrupper. Den stigende efterspørgsel kan ifølge regionen være vanskeligat imødekomme, da regionen ikke har nogen initiativret til at etablere de fornødne tilbud.Regionen har ikke som de tidligere år anført problemer med manglende gennemsigtighedpå området. Regionen har dog tidligere oplyst, at der blev arbejdet på at opnå størregennemsigtighed.
Nye botilbud
7 kommuner i hovedstadsregionen oplyser at have oprettet nye botilbud i 2009. Der erfor 4 kommuners vedkommende tale om – særligt midlertidige - botilbud for sindslidende.Én kommune har oprettet en botilbud til 16 unge med udviklingshandicap og unge med 2diagnoser, udviklingshandicap og autister. Én kommune har i et eksisterende botilbudetableret fire solo projekter målrettet borgere med komplekse problemstillinger, som skalskærmes fra andre. Endelig har én kommune oprettet et midlertidigt botilbud for personermed særlige sociale problemer.2 kommuner har oplyst, at de vil påbegynde opførelsen af nye botilbud. Den ene kommu-ne oplyser, at der er tale om botilbud til henholdsvis personer med sindslidelser og til ud-viklingshæmmede.
Botilbud dre-vet af RegionHovedstaden
Det fremgår af Regionens redegørelse, at Region Hovedstaden ikke i 2009 har oprettetnye botilbud. Rådet har oplyst, at der er sket tilpasning (påbegyndt i 2008) af botilbuddetSkovvænget til en fremtidig målgruppe med de mest alvorligt psykisk syge, herunder til-pasning af de fysiske rammer og dermed reducering af antallet af pladser. Pladsantalletpå Nordsjællands Misbrugscenter er ligeledes tilpasset den reelle efterspørgsel.
Øvrige be-mærkningervedr. botil-budsområdet
Kommunernes øvrige bemærkninger til botilbudsområdet omhandler helt forskellige em-ner. 4 kommuner omtaler dog problemer med at finde egnede botilbud. Specifikt nævnesaf 2 kommuner behov for flere botilbud til personer med dobbeltdiagnoser, herunder blin-de borgere med andre funktionsnedsættelser og psykisk syge med misbrug. Én kommuneanfører, at det er en udfordring at finde egnede boliger til unge normalt begavede asper-gere på kontanthjælp, som de har råd til at bo i. En anden kommune mener, at der skal
43
tænkes i nye baner i forbindelse med tilrettelæggelse af STU, f.eks. etablering af en slagskollegietilbud.Et par kommuner anfører, at enhedsomkostningerne er meget høje på botilbudsområdet.HøringssvarHillerød Handicapråd er bekymret over, at der udtrykkes et markant behov for tilbud tilvoksne mellem 18 og 30 år med sociale og personlighedsmæssige problemstillinger, ogrådet efterlyser en analyse af, hvorfor dette synes at være stigende.Egedal Handicapråd er af den opfattelse, at der er mangel på boliger til de sværest handi-cappede.OpsusdlOpsumme-ringKommunernes brug af botilbud beskrives af kommunerne - ligesom i 2008 - som nogen-lunde uændret. Kommunerne oplever dog en stigning i anvendelsen af botilbud efter al-menboligloven, hvilket skyldes, at botilbud, som tidligere blev oprettet efter serviceloven,nu oprettes efter almenboligloven, og at eksisterende botilbud ombygges efter almenbo-ligloven.Ifølge kommunernes redegørelser er der – ligesom de foregående år - længst ventetid påbotilbud for voksne med psykisk handicap, herunder autisme.Flere kommuner nævner, at der mangler botilbud til borgere med flere diagnoser.5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetEfter serviceloven kan der bevilges behandling til stofmisbrugere og behandling af andenkarakter.5.2.2.1. MisbrugsbehandlingStofmisbrugere har efter servicelovens § 101 ret til tilbud om behandling. Behandlingenskal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Misbrugeren har rettil at vælge mellem offentlige og private behandlingstilbud, såfremt behandlingen har detsamme indhold.OverordnetudviklingKommunerne er blevet anmodet om at beskrive og vurdere udviklingen i 2009 inden formisbrugsområdet.Ifølge kommunernes redegørelser har 10 kommuner oplevet en stigning i antal personer imisbrugsbehandling. Den ene af disse kommuner nævner dog hovedsageligt alkoholbe-handling, som ikke er omfattet af servicelovens § 101, og nævner i den forbindelse, atdette område skal styrkes særligt.11 kommuner oplever ingen ændring i brugen af behandlingstilbud. Den ene kommuneangiver dog at have et mindre fald i antallet af døgnbehandlinger og en mindre stigning iantallet af dagbehandlinger/ambulante behandlinger. En anden kommune oplyser, at derer et stigende omkostningsniveau forbundet med samarbejdet om ydelser fra leverandø-rer.
44
5 kommuner beskriver ikke udviklingen i anvendelsen af misbrugsbehandling. 3 af dissekommuner beskriver i stedet, hvorledes kommunen konkret har løst opgaven med mis-brugsbehandling, hvoraf de 2 kommuner oplyser om eget behandlingscenter.Unge under18 år i mis-brugsbehand-lingDet fremgår, at der pr. 31. december 2009 var 123 unge under 18 år i misbrugsbehand-ling (27 besvarelser). De tilsvarende tal pr. den 31. december 2008 og den 31. december2007 var henholdsvis 88 unge (25 besvarelser) og 36 (24 besvarelser). Uanset at der erflere kommuner, som har besvaret spørgsmålet i 2009 end de tidligere år, må der sigesat være tale om en stigning i antallet af unge under 18 år, som er i misbrugsbehandling.Det fremgår da også, at en del kommuner i perioden 2007-2009 har haft særlig fokus påunge misbrugere, hvilket muligvis kan forklare stigningen.
Antal unge u. 18 år visiteret til misbrugsbehandlingpr. 31. december 2009(2008: 25 besvarende kommuner, 2009: 26)109876543210
antal kommuner
gp e en2pe rsonr3 sope n err4 sope nerr5 sonpeers r6ope nerr7 sonepers roner9pe10 rsope ne11 rs rope ners roner15personer17personer
2008
2009
Indsats overfor børn ogunge i mis-brug
27 kommuner har beskrevet deres indsats over for unge i misbrug. Det fremgår, at kom-munerne har valgt at løse indsatsen over for børn og unge i misbrug på forskellige måder.Det nævnes af flere kommuner, at indsatsen er afhængig af, hvor alvorligt et misbrug,der er tale om.En del kommuner nævner den forebyggende indsats, som bl.a. sker gennem SSP-samarbejdet. Én kommune afholder i den forbindelse årlige informationsdage ’Rus ogFest’. Flere kommuner har også misbrugskonsulenter med rådgivende funktion, og ano-nym rådgivning nævnes også.Et par kommuner oplyser at have en egentlig rusmiddelpolitik. I én kommune retterrusmiddelpolitikken sig mod at kvalificere frontpersonale på skoler m.v. til at spore mis-brugsproblematikker enten hos den unge selv eller i familien.De fleste kommuner har et samarbejde med et misbrugscenter med et særligt behand-lingstilbud for unge, for eksempel Rusnavigatørerne. Enkelte kommuner har eget behand-lingstilbud for unge.Én kommune oplyser, at de har et særligt korps ’Det Flyvende Korps’, opsøgende på ga-deplan og unge mæglere.
45
36
personer
1
in
Fokusområ-der for kom-munerne
24 kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvilke områder inden for misbrugsområdet,som de finder særlig grund til at have fokus på. Særligt nævnes:---------unge misbrugere (7 kommuner)personer med ADHD/adfærdsforstyrrelser og misbrug (4 kommuner)dobbeltdiagnoserblandingsmisbrugereforebyggelseeffektmåling, dvs. evaluering af sammenhængen mellem pris og kvalitettidlig opsporing for at undgå udvikling af massivt misbrug (2 kommuner)øget inddragelse af pårørendemanglende plejepersonale med specialiseret viden til misbrugere i egen bolig.
Iværksatteog planlagteinitiativer
14 kommuner oplyser at have iværksat initiativer på misbrugsområdet i 2009. 12 af dembeskriver disse initiativer, som er meget forskelligartede.2 kommuner har etableret behandlingstilbud i 2009, og 2 kommuner oplyser, at der op-rettes nye behandlingstilbud i 2010. En kommune har efter en analyse af misbrugsområ-det og en brugerundersøgelse oprettet ’RusmiddelRådgivning’. En anden kommune haropkvalificeret den samlede sundhedsfaglige behandling og sat fokus på udredning af stof-relaterede sygdomme og massiv støtte til behandling af disse. Én kommune har etableretet værestedstilbud til stofmisbrugere og én anden kommune en åben anonym rådgivningfor unge.
Initiativer fraregionen
Regionen har foretaget en kapacitetstilpasning til den reelle efterspørgsel. Det oplyses vi-dere, at samarbejdet med kommunerne er forankret i en kommunal følgegruppe og fo-kusgruppemøder med de kommuner, der benytter Nordsjællands Misbrugscenter mest. I2009 er dette samarbejde udbygget yderligere gennem bilaterale møder for at planlæggekapaciteten på området, og der er i den forbindelse indgået samarbejdsaftaler.Da regionen i 2008 anførte, at der var en tendens til, at kommunerne hjemtager delforløbmed meget kort varsel, hvilket gør driftsgrundlaget usikkert, skal ovennævnte samar-bejdsaftaler muligvis ses i sammenhæng hermed.
Tværkommu-nale samar-bejder
26 kommuner har oplyst, hvilke tværkommunale eller regionale samarbejder, som kom-munen i 2009 har deltaget i på misbrugsområdet.17 kommuner indgår i tværkommunalt samarbejde via et misbrugscenter, for eksempelKABS Glostrup og Nordsjællands Misbrugscenter. 8 kommuner oplyser at deltage i ettværkommunalt misbrugsnetværk eller i erfa-grupper, f.eks. blandt vestegnskommuner-ne.2 kommuner oplyser, at de har et samarbejde på misbrugsområdet. 2 kommuner oplyser,at de ikke deltager i tværkommunalt samarbejde på misbrugsområdet.
Øvrige be-mærkninger
6 kommuner har yderligere og helt forskelligartede bemærkninger til misbrugsområdet.For eksempel overvejer 1 kommune at tage dele af opgaven hjem til egen kommune. Énanden oplyser, at kommunen er ved at udarbejde en misbrugsstrategi og endelig bemær-ker 1 kommune, at unges misbrug bedst løses som en helhedsorienteret indsats, da mis-brugsproblemet ikke kan adskilles fra de andre problemer, som de unge har.
46
Opsumme-ring
10 af regionens kommuner har oplevet en stigning i antallet af personer i misbrugsbe-handling. Ifølge redegørelserne var der ved udgangen af 2009 123 unge under 18 år imisbrugsbehandling i hovedstadsregionen mod 88 i 2008 og 36 i 2007.Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har iværksat initiativer på misbrugsområ-det i 2009. Kommunerne – dog ikke så mange som i 2008 - mener fortsat, at der er sær-lig grund til at have fokus på de unge misbrugere. Flere kommuner nævner også misbru-gere med ADHD/adfærdsforstyrrelse som et fokusområde.
5.2.2.2. BehandlingstilbudBehandlingstilbud efter serviceloven kan bestå af socialpædagogisk bistand (støttekon-taktperson) efter § 85 og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86.I redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne blevet anmodet om at beskrive ogvurdere udviklingen i 2009 inden for behandlingstilbud.Socialpæda-gogisk støtte21 kommuner oplyser, at de har oplevet en stigende efterspørgsel og brug af socialpæda-gogisk støtte. Flere kommuner nævner, at det stigende behov bl.a. skyldes, at borgere ihøjere grad tilbydes botilbud efter almenboligloven, hvorefter støtten udmåles individuelt.Nogle kommuner anfører, at der er et stigende antal unge, som har brug for støtte, sær-ligt unge med ADHD/Aspergers Syndrom. Øget støtte til misbrugere og sindslidende næv-nes også som forklaring på stigningen. Et par kommuner anfører, at fokus på mindsteind-grebs-princippet for en del borgere har medført en stigende anvendelse af støtte efterservicelovens § 85, idet anbringelse herved forsøges undgået.Genoptræ-ning og ved-ligeholdel-sestræningDer er ikke så mange kommuner, som beskriver og vurderer udviklingen i hjælp efterservicelovens § 86. Et par kommuner oplyser, at der er sket et fald i anvendelsen af gen-optræning efter § 86 i takt med, at hospitalerne er blevet bedre til at udfærdige genop-træningsplaner i forbindelse med udskrivning fra hospital. Genoptræningsindsatsen liggerpå et uændret niveau, men genoptræningen ydes i stedet efter sundhedsloven.3 kommuner anfører, at udviklingen på området - hjælp efter både § 85 og 86 - har væ-ret uændret i 2009.Fokusområ-derDe fleste bemærkninger relaterer sig til socialpædagogisk støtte, hvor hovedparten næv-ner, at der er særligt behov for at have fokus på personer med ADHD og au-tismespektrumforstyrrelser. En del kommuner anfører også psykisk syge som et fokusom-råde. Der henvises bl.a. til øget behov efter omlægning af distriktspsykiatrien. Endelig erder nogle kommuner, som nævner, at der er særlig grund til at have fokus på misbrugereog skrøbelige og socialt belastede unge. Det nævnes, at der er et stigende antal henven-delser fra yngre personer, der ud over misbrugsproblemer har ADHD eller psykiske pro-blemer.Tre kommuner oplyser, at hjerneskadeområdet - personer, der har en erhvervet funkti-onsnedsættelse – er et fokusområde.Én kommune anfører, at der med hensyn til træning er grund til at have fokus på, om deforskellige lovgivninger omkring træning kan samkøres under en lovgivning. Kommunen
47
henviser til, at dette ville forenkle administrationen og mindske forvirringen hos borgerne.Der tænkes her på træning efter sundhedsloven, vederlagsfri fysioterapi og træning efterserviceloven.Øvrige be-mærkninger3 kommuner har haft yderligere bemærkninger til brugen af socialpædagogisk støtte. Énkommune oplyser, at den i stigende grad oplever borgere, der har behov for massiv støt-te i eget hjem. Hvor flertallet af borgere tidligere havde behov for et par timers bostøtteom ugen, har flere nu behov for adskillige timers bostøtte om ugen for at kunne forblive ieget hjem. Bostøtten bliver dermed i højere grad en erstatning for et botilbud. Én andenkommune har oplyst, at den tilbyder socialpædagogisk støtte til gruppen af særligt udsat-te borgere efter servicelovens § 99.Opsumme-ringLangt hovedparten af regionens kommuner har ifølge redegørelserne oplevet en stigning ianvendelsen af socialpædagogiske støtteordninger efter § 85. Dette skyldes til dels stig-ningen i antallet af personer med ADHD/Aspergers samt ønsket om, at borgerne i højeregrad kan forblive i eget hjem frem for i et botilbud.5.2.3 Personlige hjælpeordningerEfter servicelovens § 96 skal kommunalbestyrelsen tilbyde borgerstyret personlig assi-stance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved an-sættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigtat yde denne ganske særlige støtte.I kommunens redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet anmodet om at be-skrive udviklingen i 2009 inden for hjælpeordningen efter servicelovens § 96.Det fremgår af kommunernes beskrivelser af brugen af hjælperordningen, at 15 kommu-ner ikke har oplevet ændringer i anvendelsen heraf. 10 kommuner har dog oplevet enstigning i antallet af hjælperordninger. 2 kommuner beskriver ikke udviklingen, men oply-ser det faktiske antal af personer med hjælperordning i kommunen.Det fremgik af redegørelsen for 2008, at flere kommuner på baggrund af indførelsen afborgerstyret personlig assistance, forventede, at flere borgere fremover ville kunne kom-me i betragtning til ordningen. Dette kan forklare stigningen i anvendelsen af hjælperord-ningen.Øvrige be-mærkningertil hjælper-5 kommuner beskriver opstartsproblemer i forbindelse med indførelsen af borgerstyretpersonlig assistance. Det opleves for eksempel, at de nye regler er vanskeligere at admi-nistrere, herunder at prisberegningen er meget kompleks. Vejledningsforpligtelsen ople-ves også vanskelig.Opsumme-ringDer beskrives en stigning i brugen af hjælpeordningen efter servicelovens § 96 formentligsom følge af indførelsen af borgerstyret personlig assistance. Opstartsfasen har ifølge fle-re kommuner været vanskelig.5.2.4 LedsageordningenLedsagelse efter servicelovens § 97 kan ydes til personer mellem 18 og 67 år, som pågrund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på
48
egen hånd uden for hjemmet. Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse,har ret til 15 timer pr. måned. – Bor personen, der er berettiget til ledsagelse, i et botil-bud, som kan siges at dække en del af ledsagebehovet, kan der dog ske fradrag herforved udmålingen af ledsagelse efter § 97.I kommunernes redegørelser til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskri-ve og vurdere udviklingen i kommunens brug af ledsageordninger efter § 97 i 2009.Det fremgår af redegørelserne til udviklingsrådet, at langt de fleste kommuner ikke haroplevet ændringer i brugen af ledsageordningen. 7 kommuner har oplevet en stigning iantallet af ledsagerordninger. Det tilsvarende antal kommuner var i 2008 15.Én kommune har oplevet et lille fald i antallet af ledsagerordninger, og én kommune anfø-rer at have haft en større nedgang i antallet af ledsageordninger. Dette kan ifølge kom-munen skyldes mangel på ledsagere samt, at borgerne ved genvurdering ikke længerefindes omfattet af personkredsen på grund af f.eks. forværring af tilstanden.Organiserin-gen af områ-detIværksættelse af ledsageordninger efter servicelovens § 97 kan ske på forskellig vis. En-ten kan borgeren selv udpege en ledsager, eller også kan der findes en ledsager i kom-munens ledsagekorps, hjemmevejledergruppe eller via eksterne leverandører.I hovedparten af regionens kommuner løses opgaven fortsat på mere end én måde, somformodentlig tager udgangspunkt i en konkret vurdering af borgerens situation og behov.Det fremgår af redegørelserne, at 8 kommuner har eget ledsagerkorps. I 10 kommunerudpeger borgeren selv sin ledsager, og 21 kommuner angiver, at ledsageopgaven løsespå andre måder, hvilket fortrinsvis er via eksterne leverandører som især Bruger ogHjælperformidlingen, men også Granbohus.Gennemsnit-lig udnyttel-sesgradSom det fremgår af nedenstående diagram har udnyttelsesgraden også i 2009 været for-holdsvis høj, dog lidt mindre end i 2008. Besvarelserne viser, at ingen kommuner har enudnyttelsesgrad på 100%, mens 13 kommuner har oplyst, at de i 2009 havde en udnyt-telsesgrad på mellem 75 og 100%.24 kommuner har oplyst om den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i forhold til bevilgedeledsagetimer.
Ledsageordningen, udnyttelsesgraden i kommunerne013100 % udnyttelse75-99 % udnyttelse50-74 % udnyttelse70-49 % udnyttelseuoplyst
54
49
Der anføres af en række kommuner flere forklaringer på, at ledsageordningerne ikke ud-nyttes fuldt ud. Det nævnes bl.a., at behovet for nogle måske er mindre end de bevilgede15 timer om måneden, at behovet kan variere, og at sygdom og indlæggelse i perioderkan betyde, at ordningerne ikke udnyttes. Opsparing af timer nævnes også som en for-klaring. Herudover nævnes det, at borgernes nedsatte funktionsniveau kan betyde, atborgeren i perioder ikke magter at gøre brug af ledsageordningen.Som i kommunernes sidste redegørelser nævnes det igen, at der kan være problemermed rekruttering og fastholdelse af ledsagere, eller med at ledsageren ikke altid er ledig,når behovet for ledsagelse opstår.HøringssvarDH Herlev finder det problematisk, at kun 70% af de bevilgede ledsagertimer udnyttes.Det er urimeligt, at der er borgere, der er begrænset i deres gøren og laden, fordi de ikkehar mulighed for at benytte de bevilgede ledsagertimer.Opsumme-ringAf dette års redegørelser fra kommunerne fremgår det, at under halvdelen af kommuner-ne har en udnyttelsesgrad på ledsageordningerne på mellem 75% og 99%. Ligesom i2008 har ingen kommuner en udnyttelsesgrad på 100%. I 2007 oplyste 8 kommuner athave en udnyttelsesgrad på 100%.Forklaringen på, at ordningen ikke udnyttes fuldt ud, angives hovedsageligt at være op-sparing og at behovet for ledsagelse ikke er så stort eller varierer. Kun få kommunernævner rekruttering og fastholdelse som årsager til den manglende udnyttelse af ledsa-gerordningen.5.2.5 DagtilbudEfter servicelovens § 103 skal kommunen tilbydebeskyttet beskæftigelsetil personerunder 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.Efter bestemmelsen kan kommunen i øvrigt tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesfor-løb til personer med særlige sociale problemer.Efter § 104 skal kommunen tilbydeaktivitets- og samværstilbudtil personer med be-tydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer medhenblik på opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.I redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive og vurde-re udviklingen på dagtilbudsområdet.28 kommuner har i deres redegørelser beskrevet udviklingen i brugen af dagtilbud. Mereend halvdelen af kommunerne oplyser, at der ikke har været væsentlige ændringer pådagtilbudsområdet i 2009, hvilket også var meldingen fra størstedelen af kommunerneom udviklingen i 2007 og 2008. - 3 kommuner oplyser, at de i 2009 har oplevet en min-dre stigning i anvendelsen af beskyttet beskæftigelse efter § 103 og 8 kommuner i an-vendelsen af dagtilbud efter § 104. 3 kommuner har haft en stigning i anvendelsen af til-bud både efter § 103 og efter § 104.På spørgsmålet om hvor mange personer, der pr. 31. december 2009 var indskrevet idagtilbud i egen kommune og i andre kommuner, viser kommunernes svar, for så vidtangår beskyttet beskæftigelse efter § 103, at ca. 80% var indskrevet i tilbud i andre
50
kommuner og ca. 20% var indskrevet i tilbud i egen kommuner. Med hensyn til aktivitets-tilbud efter § 104 forholdt det sig sådan, at godt halvdelen var indskrevet i tilbud i egenkommune og knap halvdelen i tilbud i andre kommuner.
Antal personer, der pr. 31. december 2009, var indskrevet i etdagtilbud ....og beliggenheden af tilbuddet25002000150010005000i egen kommunei andre kommuner415§ 104 / aktivitets- ogsamværstilbud236520641889
§ 103 / beskyttetbeskæftigelse
På spørgsmålet om hvor mange personer, der pr. 31. december 2009, ventede på et dag-tilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 eller et aktivitetstilbudefter § 104, angiver 20 af 28 besvarende kommuner, at de hverken har venteliste på til-bud efter § 103 eller efter § 104. - Dette tal var i 2007 16 ud af 25 kommuner og i 200822 ud af 29 kommuner.På regionsbasis ventede 19 personer på et tilbud efter § 103, og 79 personer ventede pået tilbud efter § 104 ved udgangen af 2009. - Én kommune tegnede sig ligesom i 2007 og2008 for hovedparten af personerne på ventelisterne. Kommunen har oplyst, at flere per-soner på kommunens venteliste venter på et særligt populært dagtilbud, hvortil venteli-sten er lang.Gennemsnit-lig ventetidOm den gennemsnitlige ventetid til tilbud om beskyttet beskæftigelse oplyser 22 af regio-nens kommuner, at der ikke er ventetid på disse tilbud.3 kommuner oplyser at have haft en gennemsnitlig ventetid på 1 måned, 2 kommuner engennemsnitlig ventetid på mellem 1 og 3 måneder.Om den gennemsnitlige ventetid til aktivitetstilbud oplyser 21 kommuner, at der ikke erventetid på disse tilbud. – For 3 kommuners vedkommende må der dog være tale om enfejlindberetning, idet de samtidig med at angive en gennemsnitlig ventetid til 0 døgn an-giver at have borgere på venteliste til et sådan tilbud pr. 31. december 2009.Af de resterende kommuner, angiver 3 kommuner at have en gennemsnitlig ventetid på 1måned, andre 2 kommuner oplyser en gennemsnitlig ventetid mellem 6 og 13 uger. 1kommune havde en gennemsnitlig ventetid på ca. 25 uger.
51
Region Ho-vedstaden
Regionen oplyser, at der heller ikke i 2009 har været ventetid på de dagtilbud, der drivesaf Regionen. Der har fortsat været stor efterspørgsel på tilbuddene, men som i 2007 og2008 har det været muligt at imødekomme efterspørgslen ved fleksibel indskrivning.Der var pr. 31. december 2009 302 personer indskrevne i tilbud efter § 103 og 175 per-soner indskrevne i tilbud efter § 104, som er drevet af regionen. - Langt den overvejendedel af de dagtilbud, der er i kommunerne, drives således fortsat af kommunerne selv.
Opsumme-ring
Det generelle billede, er ligesom for 2007 og 2008, at der i 2009 ikke har været væsentli-ge ændringer på dagtilbudsområdet. Ca. 2/3 af kommunerne oplyser ikke at have vente-tid på tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 103 og samværstilbud efter § 104. Regi-onen oplyser som de to foregående år, at der fortsat er stor efterspørgsel på de regions-drevne tilbud, som har kunnet imødekommes ved fleksibel indskrivning.5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og bilerDa denne del af udviklingsrådets redegørelse vedrører udviklingen inden for voksenområ-det, skal det som i de tidligere redegørelser - for god ordens skyld - bemærkes, at ser-vicelovens bestemmelser om støtte til hjælpemidler (§ 112), bil (§ 114) og boligindret-ning (§ 116) gælder både voksne og børn.Efter servicelovens § 112 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til personer med va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan af-hjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette dendaglige tilværelse i hjemmet, eller hvis det er nødvendigt for, at den pågældende kan ud-øve et erhverv.Støtte til køb af bil skal efter servicelovens § 114 ydes til personer med en varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller ivæsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gen-nemføre en uddannelse uden brug af bil.Servicelovens § 116 beskriver, hvornår kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig tilpersoner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mulighederne i de gan-ske særlige tilfælde, hvor en boligændring ikke er tilstrækkelig.Påhjælpemiddelområdetoplyser knap halvdelen af de 27 besvarende kommuner, atman i 2009 har oplevet øget efterspørgsel og en stigning i antallet af bevillinger. I denforbindelse nævner flere kommuner, at der særligt inden for området for kommunikati-onshjælpemidler, herunder bl.a. høreapparater, er set en stigning. Diabeteshjælpemidlerog inkontinens nævnes også som områder, hvor der er set en stigning.Lige så mange kommuner angiver, at hjælpemiddelområdet i 2009 har været uændret el-ler nogenlunde stabilt, mens 4 kommuner oplyser, at de har oplevet et mindre fald i an-tallet af hjælpemiddelsager.Påbilområdetoplyser knap halvdelen af de 26 kommuner, som har beskrevet og vurde-ret udviklingen på området i 2009, at der ikke har været væsentlige ændringer i kommu-nens bevilling af biler efter servicelovens § 114.
52
4 kommuner oplyser, at de i 2009 har oplevet et fald eller et svagt fald i kommunens be-villing af biler efter servicelovens § 114.1 kommune angiver, at den igen 2009 har oplevet en stigning i antallet af bevillinger.Kommunen tilføjer, at der næsten er tale om en fordobling i forhold til 2007.Det bemærkes, at en stor del af kommunernes svar er kortfattede og/eller upræcist for-mulerede, hvilket har gjort det vanskeligt at konkludere noget udfra disse.Iboligindretningssagerneoplyser knap halvdelen af de 26 besvarende kommuner, atde ikke har oplevet nogen ændring i kommunens bevillinger af boligindretninger efterservicelovens § 116 i 2009.5 kommuner oplyser, at de i 2009 har oplevet en stigning i bevillingerne af boligindret-ning. I flere kommuner kan stigningerne henføres til, at der har været dyre enkeltståendeboligindretningssager i 2009. En af disse kommuner tilføjer, at den øgede tyngde i sager-ne også har betydet øgede udgifter til rådgiver/konsulenter.1 kommune angiver, at de i 2009 har oplevet et svagt fald i bevillingerne af boligindret-ninger.Det bemærkes, at en stor del af de modtagne svar på boligindretningsområdet er så kort-fattede og/eller upræcise i formuleringen, at det er svært at udlede noget heraf.Drift af tilbudDer har i 2009, som før kommunalreformen, været trehjælpemiddelcentraleri regionen,hvorfra der er ydet specialrådgivning på hjælpemiddelområdet. Hjælpemiddelcentralerneer beliggende i og drives af henholdsvis Frederiksberg, Københavns og Rødovre Kommu-ne. - Rødovre Kommune har dog med udgangen af 2009 nedlagt deres hjælpemiddelcen-tral.Lang størstedelen af regionens kommuner har fortsat egnehjælpemiddeldepoter,hvorfraudlån af hjælpemidler foregår, og hvor tilpasning og reparation af disse kan foretages.Enkelte kommuner driver i samarbejde med nabokommunen hjælpemiddeldepot. 6 kom-muner (ud af 26 besvarende kommuner) har udliciteret opgaverne på området, og 1kommune tilføjer, at området fra 2010 vil være udliciteret.Påkommunikationscentrenekan regionens kommuner som før kommunalreformen købesig til specialrådgivning, udredning, afprøvning, instruktion og opfølgning i sager vedrø-rende særlige tekniske hjælpemidler, bl.a. synstekniske og høretekniske hjælpemidler.Ydelser, priser m.m. aftales i forbindelse med rammeaftaleindgåelsen mellem Regionenog kommunerne. – Det er Region Hovedstaden og Hillerød og Frederiksberg Kommune,der driver kommunikationscentrene i regionen.Region Ho-vedstadenRegionen har i redegørelsen vedrørende 2009 anført, at de to regionale tilbud THI og CSKer blevet sammenlagt til ”Kommunikationscentret – Region Hovedstaden” med henblik påat bevare specialviden og få større økonomisk robusthed.Tværkommu-nale samar-bejderStørstedelen af regionens kommuner indgår på hjælpemiddelområdet fortsat i tværkom-munale samarbejder på hjælpemiddelområdet som eksempelvis samarbejder omkringudbud og indkøbsaftaler og samarbejder omkring særlige hjælpemiddelområder.
53
Kun en af de 24 besvarende kommuner oplyser, at de ikke indgår i tværkommunale ellerregionale samarbejder på hjælpemiddelområdet.Vidensnet-værk vedr.hjælpemidler,m.m.Der er lokale netværk vedrørende emner som kropsbårne hjælpemidler, kommunikations-tekniske hjælpemidler, hjælpemidler til børn, biler og boligændringer. – Der netværkestypisk med andre kommuner i nærområdet. Flere kommuner oplyser, at de også førkommunalreformen deltog i netværk med andre kommuner.Der er regionale vidensnetværk vedrørende hjælpemidler, boligindretninger og biler.Opsumme-ringPå hjælpemiddelområdet er hovedtendensen, at en stor del af regionens kommuner fort-sat oplever en øget efterspørgsel. Hovedparten af regionens kommuner angiver dog ef-terspørgslen på bil- og boligindretningsområdet som uændret i forhold til 2008.5.2.7. Tilbageblik de sidste 3 årKommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Kommunerne er i den forbindelseblevet bedt om at generelt at beskrive og vurdere de erfaringer man har gjort sig på vok-senområdet siden reformens ikrafttrædelse, herunder nævne tre forhold, hvor kommunal-reformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for den enkelte bor-ger, samt tre forhold, hvor kommunen har oplevet – og fortsat oplever - særlige udfor-dringer, og eventuelt en negativ konsekvens for den enkelte borger.Positive kon-sekvenserUd fra kommunernes besvarelser kan de positive konsekvenser af kommunalreformen påvoksenområdet generelt set inddeles i 3 kategorier: Nærheds- og helhedsprincippet, stør-re faglighed og kommunens størrelse.Nærheds- og helhedsprincippet•••••Bredt samarbejde om en mere helhedsorienteret løsning for den enkelte borgerDer sikres en samordnet og koordineret indsats overfor borgerenBedre mulighed for løsning i nærmiljøetHurtigere og mere smidig sagsgangBedre mulighed for at styre de sociale tilbud og sikre, at udførslen af opgavernefølger myndighedens afgørelser, mål og ønskerStørre faglighed••••Fokus på og fastholdelse af faglige kompetencer hos kommunens medarbejdereStyrkelse af specialområdetIgangsættelse af proces med fastlæggelse af serviceniveau i form af kvalitets-standarderHøjere kvalitet i sagsbehandlingen og større retssikkerhed på grund af kvalitets-standarderHovedparten af regionens kommuner deltager i vidensnetværk vedrørende hjælpemidler,bil- og boligindretningssager. Der er tale om både regionale og lokale netværk.
54
Kommunens størrelse••Særlige ud-fordringerFlere alternativer i tilbudsmulighederFlere muligheder i vante omgivelser
Henset til besvarelserne kan særlige udfordringer som følge af kommunalreformen (ogmåske eventuelle negative konsekvenser for den enkelte borger) inddeles i 3 kategorier:Større administration, økonomi og problemer med at finde et egnet tilbud.Større administration••••Store krav til koordineringSnitfladeproblematik mere uklarØgede krav til dokumentationOmfattende bureaukrati på specialområder
Økonomi•••••••Svært at styre udgiftsniveauet, da de voksne ofte har selvstændig handlekommu-neHandle- og betalingsforpligtelsen følges ikke adManglende kompensation for de nye opgaverKøberkommuner er afhængige af andre kommuner/regionens prisfastsættelseLøbende (skjult) opgaveflytning fra region til kommuneTakststigninger på stort set alle områderIkke styrbar økonomi/udfordringer i den økonomiske styring
Problemer med at finde et egnet tilbud••••••Tilbudsportalen kan ikke erstatte amternes viden og ekspertise på områdetTilbudsportalen fungerer ikke optimaltManglende valgmuligheder ved behov for specialiserede tilbudFortsat en udfordring af finde det rigtige tilbud på Tilbudsportalen, særligt hvisflere diagnoser/funktionsnedsættelserDen enkelte kommune forsøger at få den bedste løsning for egne borgere, hvilketgiver suboptimering11På lang sigt mindre valgfrihed og variation, idet den enkelte kommune vil fokuse-re på egne tilbudHøringssvarHandicaprådet i Hvidovre har noteret sig, at kommunalreformen ikke uventet har medførten række uhensigtsmæssigheder bl.a. på hjælpemiddelområdet i form af mere admini-stration og dokumentation ved bevilling af eksempelvis informationstekniske hjælpemidlersamt merudgifter på det sociale område og til vidtgående specialundervisning, specialfri-tidstilbud og kørsel.De enkeltekommunerssvar11
Neden for er kommunernes besvarelser citeret i deres fulde længde.
Suboptimering: at fokusere på kortsigtede, lokale mål, på bekostning af langsigtede, overordnede
mål.
55
Albertslund
Positiv konsekvens: - Kortere sagsbehandlingstid - En indgang til det offentlige system - Flere til-budsmuligheder (Amtsgrænsen blokerer ikke) Særlige udfordringer: - Sikre at medarbejdere har derette kompetencer - Sørge for at medarbejdere har de rigtige netværk inden - og udenfor kommunen- Sikre at medarbejderne ikke kun bliver generalister, men også får specialist viden indenfor områ-derneVi finder det positivt, at der kun er 1 myndighed inde over en borger og familie - giver generelt bed-re sammenhæng i indsatsen. Er blevet svære at få relevant tilbud på rette tidspunkt og indenfor stortset alle tilbud har vi set en takststigning.Pr. 1. januar 2007 overtog Ballerup Kommune fra Københavns Amt driftsherreansvaret for et antalfagligt specialiserede sociale dag- og botilbud og undervisningstilbud, herunder ansvar for tilbud efterlov om specialundervisning for voksne. I forvejen havde Ballerup Kommune egne dag- og døgntilbud.Kommunen planlagde tidligt i 2006 overtagelse af tilbuddene og iværksatte også allerede i 2006samarbejde med ledere / forstandere. De blev hurtigt integreret i det ledelsesforum, som i forvejenvar etableret i kommunen. Dette tætte og gode samarbejde på tværs af tilbuddene har bidraget til,at flere af kommunalreformens intensioner er opfyldt: - bedre kapacitetsudnyttelse på tværs, herun-der i forhold til fysiske rammer, indhold, metoder og faglig videre udvikling - flere lokale løsninger -også i forhold til den enkelte borger - større bredde i mulige opgaveløsninger I forhold til den enkelteborger betyder det bl.a.: 1. Højere grad af helhedsløsning og koordination mellem tilbuddene 2. Mu-lighed for større sammenhæng i borgerens hverdag 3. Flere alternativer i tilbudsmuligheder Udfor-dringer: 1. Absolut markedsstyring pga. større konkurrence mellem udbydere- især på undervis-ningsområdet - i forhold til indhold og pris 2. Serviceniveau sat overfor samtidigt fortsat behov forfastholdelse og videre udvikling af faglig specialisering 3. Stram økonomisk styring af det specialise-rede socialområde og undervisningsområdeFor Bornholms Regionskommune betød kommunalreformen i 2007 alene at Bornholms Hospital ogPsykiatrisk Center Bornholm overgik til Region Hovedstaden. Nedlæggelse af amt og sammenlægningaf kommuner på Bornholm foregik i 2003. De direkte konsekvenser af sammenlægningen har alenebetydet at der skulle etableres et samarbejde med det somatiske og det psykiatriske hospitalsvæsen.Dette samarbejde er kommet til udtryk igennem sundhedssaftalerne og de lokale samordningsud-valg. Bornholms Regionskommune har på linje med kommunerne i det øvrige land oplevet at priser-ne på botilbudsområdet har været stigende siden 2007. Der er desuden sket det, at de netværk, somvar dannet omkring de amtslige tilbud med andre amter er ophørt, og at nye netværk ikke er danneti samme omfang.Fordel: Der er en fordel i at Kommunen varetager hele sagen - det giver mulighed for en helhedsori-enteret løsning og en god udnyttelse af Kommunens ressourcer ved at der samarbejdes bredt in-ternt. Der er tillige et nærhedsprincip - afgørelserne træffes på Rådhuset, hvor borgeren ofte erkendt Ulempe: Der er en klar ulempe, at handle- og betalingsforpligtelsen ikke følges ad. At den som"bestiller musikken ikke også betaler". Det har som bekendt givet meget store udgiftsstigninger ogen ikke styrbar økonomi. Manglende valgmulighed mellem flere botilbud - ved en borger med behovfor et specialiseret tilbud anmoder Kommunen de øvrige Kommuner om en plads - hver Kommuneforsøger at få den bedste løsning for sine egen borgere, hvilket giver suboptimering. Da Amtet eksi-sterede, skete placeringen ud fra en mere generel vurdering af hensigtsmæssighed og overordnetplanlægning.Dragør Kommunes voksne med særlige behov har ikke mærket de store positive forandringer efterstrukturreformen. Dragør Kommune oplever, at det er svært at styre udgiftsniveauet, da de voksneofte har selvstændig handlekommune. Tidligere var der en større dialog med Amtet, men i dag virkerdet mere ustyrbart, hvorledes "knopskydningen" i de enkelte tilbud udvikler sig, og som køberkom-mune er det umuligt at kontrollere og følge op på, om borgeren får de rigtige tilbud - og til den rigti-ge pris.Positivt: - Mulighed for oprettelse af egne tilbud til borgere, som medfører en stigning i kvaliteten ogen mindre marginalisering i forhold til resten af samfundet, da borgerne i større grad får lov at blive ideres netværk. - Mulighed for at blive specialiseret i et større omfang i forhold til tilbud til voksne ogdermed en bedre service for borgerne. Negativt. - Jo dårligere en borger er, jo flere medarbejdereskal de være i kontakt med.Positive effekter af kommunalreformen: Kommunen er tættere på den enkelte sag På sigt bedresammenhæng mellem det almindelige socialområde og det specialiserede område Styrker samarbej-det mellem kommunerne Negative effekter: Manglende økonomisk kompensation for de nye opgaverSærligt dyre enkeltsager Øgede krav til (unødvendig) dokumentationPositiv konsekvens. - sammenhæng i opgaven - ved én indgang til det offentlige frem for opdelingmellem amt og kommune er der entydigt ansvar. - flere lokale voksentilbud skal give flere mulighe-
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiks-sund
56
der for borgerne i vante omgivelser. - politisk og administrativt har det entydige ansvar for opgavenbetydet et fokus på nærhed og dialog med borgerne om løsninger. Udfordringer og negativ konse-kvens. - det entydige ansvar kan i nogle tilfælde give grund til udfordringer i den økonomiske sty-ring. - Vi ser ikke dette som negativt, når blot faglighed og økonomi går hånd i hånd, og at kommu-nen hele tiden stiller sig åben for nye løsningsmuligheder på området.
Furesø
Positive 1. Ved at samle bevillingskompetencen i kommunen sikres en samordnet og koordineretindsats overfor borgeren. 2. Borgeren skal kun henvende sig 1 sted for at få den fornødne hjælp. 3.At borgeren kan ydes et lokalt tilbud så tæt på deres bolig som muligt. Negative 1. Furesø Kommuneser særlige udfordringer i forbindelse med de specialiserede områder, f.eks. mangel på tilstrækkeligviden indenfor området , f.eks. specialundervisning. 2. Det er fortsat en udfordring for kommunen atkunne tilbyde borgere med meget specialiserede behov tilbud lokalt, hvilket har den negative konse-kvens, at borgeren ikke kan forblive i sit lokalmiljø. 3. Furesø Kommune er en "køber" kommune oger således afhængig af andre kommuner/andre regioners prisfastsættelse af ydelsen, hvilket gørøkonomien vanskelig at styre.Gentofte Kommune har ved kommunalreformens ikrafttræden overtaget samtlige amtslige tilbud. Detidligere amtslige tilbud udgør omkring 3/4 af Gentofte Kommunes bo- og beskæftigelses tilbud. Deter kommunens generelle opfattelse at området også efter kommunalreformen har været præget afstabil drift. Således modtager alle tilbud årlige tilsyn, og i flere tilbud aflægges der også uanmeldtetilsyn. Samtlige indberetninger om magtanvendelse behandles og der tilsendes skriftlige afgørelser.Sagsbehandlerne udarbejder handleplaner til de borgere der ønsker det, alternativt indsatsplaner, ogdeltager i samtlige handleplansmøder både på de tidligere amtslige tilbud samt på de kommunale.Således er det Gentofte Kommunes opfattelse at kommunalreformen har haft en positiv betydningfor den enkelte borger hvor specielt sagsbehandlerens synlighed bør fremhæves. Som en større ud-fordring ser Gentofte Kommune ventelisternes validitet. Da Gentofte Kommune driver specialiseredebotilbud er andre kommuner ofte interesserede i at få borgere på ventelister. Det har imidlertid vistsig at mange borgere alligevel ikke er interesserede ved pladsledighed, hvilket udgør et problem.Den enkelte beboer i botilbuddene og bruger i dagtilbuddene vil ikke have mærket ændringer i hver-dagen. De pårørende kan have oplevet den positive ændring, at der er kortere til forvaltningsniveau-et og til kommunalpolitikerne. Alle har fået mulighed for indflydelse på Handicappolitikken gennemborgermøder og mulighed for at søge midler fra en borgerrettet pulje i tilknytning til Handicappolitik-kens Handleplan. Både brugere og pårørende har mulighed for større indflydelse i hverdagen gennemkommunens iværksatte politik om bruger- og pårørenderåd.Fordele ved kommunalreformen Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at kommunalreformen harbetydet en styrkelse af det specialiserede specialområde, idet det har betydet en større sammen-hæng mellem visitationsenhederne og tilbuddene. Samtidig har kommunalreformen været medvir-kende til at kunne give de mindre specialiserede tilbud et fagligt løft, idet Gladsaxe Kommune kanbruge den faglige viden, der er på de tidligere amtstilbud, i forhold til udvikling af de gamle kommu-nale tilbud. I forlængelse heraf er det især inden for socialpsykiatrien med til at skabe en størresammenhæng mellem specialiserede døgntilbud, støtte i eget hjem og andre mindre indgribende til-bud. At de tidligere amtstilbud nu er en del af kommunerne har endvidere betydet, at tilbuddene ihøjere grad er blevet knyttet til lokalområdet, da de er en del af en kommunal organisation. Denstørre bredde i tilbud både i forhold til målgruppe som "tilbudstype" (eks. dag og døgn) er med til atfastholde faglige kompetencer, da kommunen herved kan tilgodese medarbejderes forskellige behov,eksempelvis når der sker familieforøgelse kan være behov for arbejde i dagtimer eller medarbejdereønsker nye faglige udfordringer. Ovenstående forhold er i sidste ende med til at give bedre socialetilbud for de enkelte borgere. Det har endvidere haft positive konsekvenser for borgerne, at kommu-nen har overtaget misbrugsbehandlingen, fordi kommunen i højere grad kan tilbyde en parallel oghelhedsorienteret indsats, idet det i forvejen er her ansvaret for sundhed og forebyggelse, den be-skæftigelsesrettede indsats, boligindsats osv. ligger Udfordringer efter kommunalreformen En udfor-dring efter kommunalreformen har for Gladsaxe Kommunes vedkommende været specialundervis-ning for voksne. Gladsaxe Kommune overtog en specialundervisningsskole fra amtet, der har opleveten markant tilbagegang i aktivitetsniveauet. Dette hænger sammen med, at de enkelte kommunerhar sat fokus på, at specialundervisning skal have et eksplicit læringsperspektiv og i et vist omfangselv er begyndt at opbygge egne tilbud. Det er her en udfordring at sikre, at der fremadrettet fortsatvil være en ekspertise til at udbyde den mest specialiserede specialundervisning. Efter kommunalre-formen er der regionerne, der har ansvaret for den samlede kapacitetsplanlægning i form af at koor-dinere rammeaftalerne. Det er efter Gladsaxe Kommune vurdering ikke en aftalemodel som det ken-des fra rammeaftalerne, der er bedst til at sikre kapacitetstilpasningen på området. De enkeltekommuner vil i samarbejde med deres nærmeste omegnskommuner kunne samarbejde om at udvik-le tilbud, der vil dække behovet til langt de fleste borgere. Det er en udfordring fremadrettet at sikre,at der vil være tilbud til borgere med de allermest specialiserede behov. Her vurderer GladsaxeKommune ikke at rammeaftalerne er det rigtige instrument til at styre kapaciteten, idet en samletoversigt har svært ved at identificere behovet for nye tilbud til en meget specifik og afgrænset per-songruppe. Kommunalreformen har medført et omfattende bureaukrati på det specialiserede special-område, hvor kommunerne skal bruge store ressourcer på indmeldinger til Det Regionale Udviklings-råd, rammeaftalen mv.Større fokus på lokale løsning/bedre mulighed for løsninger i nærmiljøet
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
57
Gribskov
Ved reformens ikrafttræden overtog kommunen driften af alle de sociale tilbud for voksne, der liggeri kommunen. Ønsket var at medvirke til at bevare specialiseringen. Det er stort set lykkedes. Der erarbejdet intenst med at bevare og nogle steder højne kvaliteten af indsatsen og med god effekt. Vihar måttet lukke et tilbud og ændre et andet tilbud, fordi der ikke var tilstrækkelig efterspørgsel. Atkommunen har fået det fulde myndigheds- og finansieringsansvar har medvirket til, at vi har fåetigangsat en proces med fastlæggelse af serviceniveau i form af kvalitetsstandarder for ydelser tilvoksne indenfor servicelovens område, suppleret med et IT-system til sagsbehandling og styring. Po-sitiv konsekvens for borgerne - højere kvalitet i sagsbehandlingen - større retssikkerhed pga. kvali-tetsstandarder/fastlæggelse af serviceniveau én myndighed betyder at borgere kun skal forholde sigtil 1 visiterende instans, hvor de før - ved dyre foranstaltninger - skulle via visitationsudvalg i bådekommune og amt. - hjemløse - at vi får kontakt tidligere og får gjort noget ved deres situation -misbrug - at vi kan oprette egne dagbehandlingstilbud - nær ved - og med mulighed for støtte, så vikan støtte hele vejen rundt Særlige udfordringer og eventuelt en negativ konsekvens for den enkelteborger - det er fortsat en udfordring at finde tilbud på Tilbudsportalen, særligt til borgere med fleresamtidige funktionsnedsættelser, fx borgere med svær sindslidelse og hjerneskade eller andre kom-binationer af funktionsnedsættelser. Før reformen visiterede amtet til det af deres mange egne døgn-tilbud, der matchede bedst, evt. for en midlertidig periode til det helt rigtige tilbud var fundet. Dennegative konsekvens for borgeren kan være at det kan tage rigtig lang tid at finde det rigtige tilbud.For nogle borgere kan det fx betyde langvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling. - Hjemløseinstitu-tionerne: det er negativt for borgeren, at vi fortsat ikke får at vide at der er borgere på en sådan in-stitution, og dermed ikke hurtigt kan kontakte pågældende med henblik på at gøre noget ved det.Problem: Kommunerne betaler for ventedage på sygehuse, - men sygehusene udskriver borgereuden (midlertidige) hjælpemidler til hjemmet. Der er disharmoni mellem de afgørelser sygehuset ta-ger, og det ansvar som kommunen efterfølgende står med.Det positive: - Alt foregår tættere på borgeren - beslutning koordinering og opfølgning. - Styrkelseaf lokale løsninger, en større lokalpolitisk interesse og opmærksomhed på Handicaprådet. - Fokus påydelse, kvalitet og pris. - Kommunen har fået beslutningskompetence til ydelser, som amtet tidligereforanstaltede, men kommunen betalte. Det giver mulighed for at sikre en fælles målsætning for bor-geren. - Der er skabt øget gennemsigtighed i økonomien. - Øget politisk interesse og incitament forborgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Udfordringerne: - Udvikling af specielle indsatseromkring dobbeltdiagnostiserede, ADHD og andre. - De særlige specialiserede tilbud og indsatser(små handicapgrupper, specialiserede støttebehov) De praktiserende læger er ikke forpligtet til detnødvendige samarbejde, som sundhedsaftalerne forudsætter. Der sker en løbende - lidt skjult - op-gaveflytning fra region til kommune uden finansiering. Det sætter sundhedsudgifterne på en prøve.Positiv:. * Nærhedsprincippet * Helhedssynet * Overførsel af til ud til kommunen fra regionen Nega-tive: * Mere komplekst at finde egnede tilbud til særligt udsatte borgere * Drøftelse med regionenom overtagelse af tilbud samt hvorledes dette er blevet effektueret.Positive konsekvenser: Den kortere afstand mellem myndighed og sociale tilbud giver bedre mulig-hed for at styre de sociale tilbud og sikre, at udførslen af opgaverne følger myndighedens afgørelser,mål og ønsker. I praksis har det ikke medført særlige forandringer for den enkelte borger. Negativekonsekvenser: 1) Det er svært for borgerne at forstå den nye organisering. Derfor oplever nogle, attilgængeligheden er blevet dårligere. 2) Kombinationen af oprydning, implementering af kvalitets-standarder, udfordringer med rekruttering samt fokus på økonomi- og sagsstyring giver uhensigts-mæssigt store sagsstammer hos de sociale sagsbehandlere.I det store og hele burde der ikke være nogen forskel for borgernes muligheder for ydelser. Sand-synligvis har det krævet mere administration og ekspeditionstid i forhold til bevillinger af specialun-dervisning.Som følge af kommunalreformen fra 2007 vurderer kommunen, at der er kommet mere fokus påindhold, kvalitet og pris af de konkrete tilbud. I nogle tilfælde er der også kortere behandlingstid. Dermangler dog et fælles sprog på tværs af kommuner og institutioner til beskrivelse af tilbud og borge-re.Positivt: - tættere på borgeren - mere helhedsorienteret indsats for den enkelte borger - mulighedfor en mere individuel opgaveløsning for den enkelte Negativt: - flere sagsbehandlere pr. sag, kræ-ver koordination - stor udgiftsstigning - snitfladeproblematik mere uklarIshøj Kommune har ikke oplevet den store ændring. Dog er det en klar fordel, at vi selv har fåetbemyndigelse til bevilling af biler. Det har nedsat "ventetiden" kraftigt.Københavns kommune var både et amt og en kommune før kommunalreformens ikrafttrædelse. Der-for har kommunen ikke mærket nogle forandringer. Eneste strukturelle ændring har været i forbin-delse med udskrivning af genoptræningspatienter fra hospitalet til videre genoptræning og behand-ling. Umiddelbart har det ikke givet anledning til samarbejdsproblemer.
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Høje-TaastrupHvidovre
Hørsholm
Ishøj
København
58
Lyngby-TaarbækRudersdal
Positiv konsekvens: - Én indgang - Mulighed for at sikre en sammenhængende indsats for den en-kelte borger - Tættere på borgeren Negativ konsekvens: - Svært styrbart - Kræver meget koordine-ring - Tilbudsportalen fungerer ikke optimaltKommunen oplever, at den administrative forenkling i forhold til visitation til dag- og botilbud harværet en stor tidsmæssig besparelse i kommunen, ligesom det har forkortet ventetiden fra ansøg-ning til visitationsafgørelse for borgeren. Overtagelsen af opgaver i forbindelse med strukturreformenhar sat fokus på kompetenceudvikling hos kommunens medarbejdere, nye faggrupper er kommet til,og der er et øget fokus på at etablere lokale tilbud til kommunens borgere. I forbindelse med visitati-on af borgere, særligt til botilbud, kan det være en udfordring for kommunen at finde det rigtige til-bud til borgeren, fordi kommunen ikke har det samme kendskab til tilbudene i regionen, som de tid-ligere amter havde. Kommunen anvender tilbudsportalen, men denne kan på nuværende tidspunktikke fuldt ud erstatte amternes viden og ekspertise på området. Særligt i forbindelse med tilbud til desmå handicapgrupper ser kommunen det som en udfordring at finde tilbud til borgerne, idet ansvaretfor tilbud til disse grupper ikke synes placeret. Kommunen har gjort opmærksom på denne proble-matik i forbindelse med den årlige redegørelse til rammeaftale med kommunerne og regionen.Reformen har medvirket til en hurtigere og mere smidig sagsgang, fordi vi selv træffer afgørelserne.Ligesom at det har givet en større fleksibilitet i forhold til kommunens egne tilbud. De positive kon-sekvenser for borgerne må derfor være en hurtigere sagsbehandling. De negative konsekvenser ermåske på langt sigt, at der bliver mindre valgfrihed og variation idet den enkelte kommune vil foku-sere på egne tilbud.Vallensbæk Kommune har ikke oplevet den store ændring. Dog er det en klar fordel, at kommuner-ne selv har fået bemyndigelse til bevilling af biler. Det har nedsat "ventetiden" kraftigt.
Rødovre
Vallensbæk
6. Udviklingen inden for specialundervisningsområdetPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter folkeskoleloven, lov om special-undervisning og lov om uddannelse til unge med særlige behov.Alm. special-undervisningSpecialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning. Detteområde er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke er sket ændringeri opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeriet de nødvendige op-lysninger til at danne sig et overblik over området.Mere end 12timers støtteugentligtUdviklingsrådet ser derimod på ’specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden’ (tidligere kaldet ’vidtgående specialundervisning’). Her udgør støtten mereend 12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning ispecialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på området er der klageadgang tilKlagenævnet for vidtgående specialundervisning.Specialun-dervisning forvoksneSpecialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed forat benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerensmulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der afhjælpereller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse, eksempelvis træning iat anvende et stemmestyret edb-udstyr.
59
Specialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUC-regi, og denne form for specialundervisning er således ikke omfattet af redegørelsen.Ungdomsud-dannelsen forunge medsærlige be-hovPr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsesprogram, dersammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov. Målgruppen er udviklings-hæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis autister, unge med psykiskelidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede. Tilbuddet er alene for unge,der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse med specialpæ-dagogisk støtte, og formålet med uddannelsen er, at den unge skal få en så selvstændigvoksentilværelse som muligt.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan bestå af elementer fra daghøjsko-ler, efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.KlageadgangAfgørelser på specialundervisningsområdet kan indklages for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning.6.1 Konklusion
Langt størstedelen af kommunerne har ingen eller forholdsvis kort ventetid inden for deforskellige målgrupper på områdetspecialundervisning i den overvejende del afundervisningstiden.Påvoksenområdeter der sket et fald i antallet af deltagere inden for hovedparten afspecialundervisningsområderne,herundersærligtpåområdernevoksnemedsynsvanskeligheder, sindslidelser og generelle vanskeligheder.Næsten samtlige kommuner havde ved indgangen til skoleåret 2009/2010 visiteret ungetil tilbud i henholdtil lov om ungdomsuddannelserfor unge med særlige behov. Derhar samlet set været en stigning på 40 % i antallet af unge på ungdomsuddannelsen.Der er tillige sket en stigning i antallet af unge, der er i døgntilbud samtidig med, at demodtager ungdomsuddannelsestilbudVed kommunernesgenerelle vurdering af de sidste 3 årfremhæves særligt nær-heds- og helhedsprincippet og større faglighed i kommunen som de positive konsekven-ser. Som særligt udfordring nævnes den meget svært styrbare økonomi.Udviklingsrådet anbefaler,at der - af hensyn til forsyningsforpligtelsen - ses nærme-re på muligheden for netværkssamarbejder på området specialundervisning for voksne.Udviklingsrådet anbefaler herudover, at det nærmere undersøges, hvorfor antallet afdeltagere inden for specialundervisningsområderne: voksne med synsvanskeligheder,sindslidelser og generelle vanskeligheder er faldet.
6.2 Beskrivelse og analyse af udviklingenI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for specialundervisningsområdeti Region Hovedstaden på baggrund af de redegørelser, som regionens kommuner har ind-sendt til udviklingsrådet.
60
Det bemærkes, at 29 kommuner har indsendt en redegørelse for udviklingen på området,men at ikke alle 29 kommuner har besvaret samtlige spørgsmål.I hovedstadsregionen er det mellemkommunale samarbejde om specialundervisning lagt ifaste rammer. Kommunerne indgår således i et netværkssamarbejde12, som koordineresaf Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Målet er, at netværkeneskal have en sådan bæredygtighed, at kommunerne kan få dækket 80-90% af deres for-syningsforpligtelse i netværket i løbet af 2-4 år.Anvendelsenaf lands- oglandsdels-dækkendetilbudI redegørelsen til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive, hvorvidtder i 2009 har været ændringer i kommunernes anvendelse af lands- og landsdelsdæk-kende tilbud. 19 kommuner har ikke oplevet væsentlige ændringer, mens 5 kommunerhar oplyst om en faldende tendens. 1 kommune oplyser, at de ikke anvender lands- oglandsdelsdækkende tilbud, mens 2 kommuner oplyser, at de stort set ikke benytter dissetilbud.Ingen af regionens kommuner har i 2009 ikke opsagt aftaler/kontrakter med lokale ellerregionale specialrådgivningscentre.Lokale for-hold, der ud-gør særligeudfordringerI redegørelsen til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive, hvorvidtder i forbindelse med strukturreformen er lokale forhold, der udgør særlige udfordringerpå specialundervisningsområdet. 18 af kommunerne i hovedstadsregionen svarer bekræf-tende herpå og i den forbindelse nævnes blandt andet følgende forhold:---fortsat mangel på specialskoler, bl.a. pladser til børn med generelle indlæ-ringsvanskelighederbehov for tæt netværkssamarbejde for at kunne leve op til forsyningsforplig-telsen på alle områderudfordringer i forhold til løbende at tilpasse antallet af pladser efter ændringeri behov fra andre kommuner6.2.1 Almindelig specialundervisningSom nævnt indledningsvis er der i redegørelsen for 2008 ikke fokus på den almindeligespecialundervisning.
12
Der er i hovedstadsregionen nu 6 netværk, idet netværk 4 og 5 er lagt sammen i foråret 2009, og
Bornholm fra 1/8 2009 er trådt ud af samarbejdet.Netværkene består af følgende kommuner:1. Helsingør, Fredensborg og Hørsholm2. Halsnæs, Hillerød, Frederikssund og Gribskov3. Allerød, Furesø og Egedal4. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg6. Høje-Tåstrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj/Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Tårn-by/Dragør8. København.(noten fortsættes næste side)
61
6.2.2 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenSpecialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden gives til de elever, derhar brug for støtte, der ligger ud over den støtte, der kan rummes inden for den alminde-lige specialundervisning.
Målgruppefordeling (samlet)20081202009
antal børn
100806040200
Udviklingsforstyrrelser
Sociale og miljøbetingedevanskeligheder
Generelleindlæringsvanskeligheder
Hørevanskeligheder
Læse- ogskrivevanskeligheder
Synsvanskeligheder
62
Bevægelsesvanskeligheder
Psykiske vanskeligheder
Andet
Målgrupperfordelt påantal børn
Målgruppefordeling på tilbudstyper302520151050
forskelligetilbud
Sociale og miljøbetingedevanskeligheder
Generelleindlæringsvanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Hørevanskeligheder
Læse- ogskrivevanskeligheder
Synsvanskeligheder
Enkeltintegrerede o rdningerA ndre kommuners specialklasserA ndre
Specialklasserække/rA ndre ko mmuners specialskoler
Specialsko le/rLandsdækkende tilbud
Oversigten vedrørende målgruppefordeling på tilbudstyper i 2009 ligner i høj grad den til-svarende oversigt fra sidste års redegørelse.Således anvender kommunerne fortsat i vid udstrækningenkeltintegrerede ordningerinden for alle målgrupper.Specialklasserækkeranvendes hovedsageligt inden for mål-grupperne børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med udviklingsforstyrrelsersamt børn med læse- og skrivevanskeligheder.Andre kommuners specialklasseran-vendes hovedsageligt til børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med udvik-lingsforstyrrelser, børn med læse- og skrivevanskeligheder samt børn med hørevanske-ligheder.Specialskolernei egen kommune anvendes hovedsageligt af kommunerne in-den for målgrupperne børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med udvik-lingsforstyrrelser samt børn med sociale og miljøbetingede vanskeligheder. Andre kom-muners specialskoler anvendes fortsat i stor udstrækning til børn med læse- og skrive-vanskeligheder, børn med hørevanskeligheder samt børn med bevægelsesvanskeligheder.Delandsdelsdækkende tilbudanvendes hovedsageligt inden for målgrupperne høre-vanskeligheder, synsvanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder.Bevæggrundefor kommu-nens visite-ringKommunerne har i redegørelserne oplyst, at de bevæggrunde, der har ligget til grund forkommunens visitering til tilbuddene, hovedsageligt udspringer af forældrenes ønske, atbarnet passer godt i målgruppen, samt at det er det mest specialiserede tilbud. Herud-over har nærhedsprincippet haft betydning for så vidt angår enkeltintegrerede ordninger,specialklasserækker og –skoler. Økonomiske grunde synes – som i 2008 – ikke at spilleen afgørende rolle, når der visiteres i kommunerne.
63
Bevægelsesvanskeligheder
Psykiske vanskeligheder
Andet
Hjemtagneelever
Kommunerne er i deres redegørelse til udviklingsrådet blevet bedt om at beskrive, hvor-vidt de i 2009 har hjemtaget elever. 21 kommuner har oplyst, at de ikke har hjemtagetelever optaget på andre kommuners specialskoler/specialklasser, mens 8 kommuner harsvaret bekræftende herpå. Baggrunden for beslutningerne om hjemtagelse har primærtværet forældrenes og/eller barnets ønske om hjemtagelse, ligesom det forhold at barnetpasser godt i målgruppen i et tilbud i hjemkommunen haft betydning. – Det fremgår afbesvarelserne, at økonomiske grunde ikke har spillet nogen rolle i forbindelse med hjem-tagelse.
Gennemførteændringer i2009
24 kommuner har ikke gennemført ændringer i visitationen inden for området for ’speci-alundervisning i den overvejende del af undervisningstiden’ i 2009. I 2007 og 2008 vardet tilsvarende tal henholdsvis 10 og 18 kommuner.Af de 5 kommuner, som i 2009 har gennemført visitationsændringer, nævner hovedpar-ten, at ændringerne er sket ud fra et ønske om at højne kvaliteten i tilbuddene samt udfra et besparelseshensyn. – Herudover nævnes bevæggrunde som at sikre en bedre ogmere gennemskuelig visitation, at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem foran-staltning og økonomi samt at sikre inklusion13, så længe det er til gavn for barnet.
Ventetider
16 af regionens kommuner anfører, at der i 2009 har været ventetider på at modtage ettilbud om ’specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Ventetider i 2009 fordelt på målgrupperantal kommuner1614121086420Ingenventetid1 - 30dage1-2mdr.2-3mdr.3-6mdr.6 - 12mdr.mere end12 mdr.
Generelle indlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale- og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrivevanskelighederHørevanskelighederSynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiske vanskeligheder
Som det fremgår af tabellen, har langt størstedelen af kommunerne ingen eller forholds-vis kort ventetid på de forskellige målgrupper. – Det bemærkes som i sidste års redegø-relse, at ikke alle kommuner har besvaret alle dele af dette spørgsmål, hvorfor tabellen erudfærdiget på baggrund af de modtagne svar og må læses med et vist forbehold.Et par kommuner angiver, at de ikke opgør ventetider inden for de enkelte målgrupper,ligesom det bemærkes af et par kommuner, at der alene er ventetider i enkeltståendekomplicerede sager.
13
Inklusion, som udspringer af ordet ’inkludere’, betyder, at der arbejdes på at den unge kan place-
res inden for det almindelige system, i stedet for at placere den unge i et særtilbud.
64
Høringssvar
DH i Hørsholm anfører, om man har overvejet, at den øgede henvisning til specialskolerkunne elimineres ved en tidlig og øget indsats i nærmiljøets skole.
Opsumme-ring
På området for specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden’ har godtog vel halvdelen af regionens kommuner haft ventetider. Langt størstedelen af kommu-nerne har dog haft ingen eller forholdsvis kort ventetid på de forskellige målgrupper.
For hovedparten af regionens kommuners vedkommende er der ikke gennemførtændringer i visitationen på området i 2009.6.2.3 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningMed kommunalreformen blev myndighedsansvaret for specialundervisning til voksne meden fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse placeret hos kommunerne (tilbud til ordblindeer placeret i VUC).Kommunerne har i deres redegørelser angivet antallet af deltagere i de forskellige tilbuds-typer.Skema 2Antallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper i 2007, 2008 og 2009
Ved indgangen til Ved indgangen til Ved indgangen tilskoleåret2007/2008Læse- og stavevanskelighederBevægelsesvanskelighederSynsvanskelighederHørevanskelighederTale-, stemme- og sprogvanskelighederSindslidendeGenerelle vanskelighederSent erhvervet hjerneskadeUdviklingsforstyrrelserAndet9691128062391776305114461292310skoleåret2008/2009308139133168381994269335668273224skoleåret2009/2010193976164575204911410567517976
Som det fremgår af tabellen, er der i 2009 sket et fald i antallet af deltagere på en langrække områder. Antallet af deltagere i tilbud til voksne med læse- og stavevanskelighe-der, med bevægelsesvanskeligheder, med hørevanskeligheder og med udviklingsforstyr-relser er alle faldet med omkring 1/3. Antallet af deltagere i tilbud til voksne medsynsvanskeligheder og til voksne med sindslidelser er faldet med ca. 50%, hvorimod an-tallet af deltagere i tilbud til voksne med generelle vanskeligheder og inden for kategorien’andet’14er faldet med omkring 2/3.Set påvoksenområdet som helheder der fra indgangen fra skoleåret 2008/2009 til skole-året 2009/2010 sket et fald i antallet af borgere, som deltog i specialundervisning, på30%.
14
Kommunerne har oplyst, at der fx er tale om brystopererede, nydiagnosticeret demente, voksne
autister, voksne med ADHD, mv.
65
Hvor blev specialundervisningen til voksne tilbudt i 2009(27 besvarende kommuner)419Udelukkende i egen kommuneI egen kommune og i tilbud iandre kommuner13Udelukkende i andrekommunerAndet
Hvor tilbydesspecialunder-visning
9 kommuner oplyser, at specialundervisning efter lov om specialundervisning til voksnetilbydes i egen kommune sammen med tilbud i andre kommuner. 13 kommuner oplyser,at de udelukkende benytter sig af tilbud i andre kommuner, mens en enkelt af regionenskommune ligesom sidste år udelukkende tilbyder denne type specialundervisning i egenkommune. Få kommuner har igen i år bemærket, at specialundervisning tilbydes i samar-bejde med regionen samt via private udbydere.Kommunernes tilbud om specialundervisning til voksne i 2009 ses på dette område ikkeat have ændret sig nævneværdigt i forhold til 2007 og 2008.
GennemførteGennemførteændringerændringer
24 kommuner har ikke gennemført ændringer på området for specialundervisning tilvoksne i 2009.3 kommuner har gennemført ændringer inden for området i 2009. De gennemførte æn-dringer anføres som:•••udvikling og etablering af forløb i eget reginedlæggelse af leder- og audiologopædistillinginddragelse af specialundervisningsaktiviteter som løbende aktiviteter i dagtilbud-dene
Baggrunden forændringerne er et ønske om at opnå sikkerhed for en målrettet indsats,at holde taksterne i ro samt administrativ forenkling.En kommune - som driver en specialundervisningsskole, som før kommunalreformen vardrevet af amtet - bemærker, at der er sket en markant tilbagegang i aktivitetsniveauetpå skolen, fordi man i de enkelte kommuner har fokus på, at specialundervisning skal ha-ve et eksplicit læringsperspektiv og i et vist omfang er begyndt at opbygge egne tilbud.Det tilføjes, at det er en udfordring at sikre, at der fremadrettet fortsat vil være en eks-pertise til at udbyde den mest specialiserende specialundervisning.VentetiderI redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive, hvorvidtder i 2009 har været ventetid på at modtage tilbud om specialundervisning for voksne.Som i 2008 oplyser 17 kommuner, at der ikke har været ventetid på at modtage tilbudom specialundervisning til voksne, mens 9 kommuner oplyser, at de har oplevet ventetid.
66
Hovedparten af kommunerne, som angiver at have ventetid, påpeger at der er ventetidpå tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Herudover oplyses om ventetid på tilbudtil borgere med hørevanskeligheder, synsvanskeligheder samt stemme- og sprogvanske-ligheder.Flere kommuner bemærker, at der er tale om kortere ventetider, som ikke har givet an-ledning til problemer. – En kommune bemærker i øvrigt, at det er en forudsætning for enfornuftig driftsøkonomi og dermed acceptable takster, at kapaciteten ikke overstiger ef-terspørgslen, hvilket kan betyde ventetider for borgerne.HøringssvarHillerød Handicapråd kan være bekymret for, om den generelle nedadgående efterspørg-sel på specialundervisning for voksne skyldes mangel på vejledning om og visitering til demuligheder, der er til rådighed.Opsumme-ringPå voksenområdet er der i 2009 sket et fald i antallet af deltagere inden for hovedpartenaf specialundervisningsområderne. De største fald er sket på området voksne medsynsvanskeligheder, sindslidelser, generelle vanskeligheder samt inden for kategorien’andet’.Set på voksenområdet som helhed er der fra indgangen af skoleåret 2008/2009 til skole-året 2009/2010 sket et fald i antallet af voksne, som deltog i specialundervisning, på30%.6.2.4 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovMed skoleåret 2007/2008 trådte lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovi kraft. Loven giver unge med særlige behov ret til 3 års ungdomsuddannelse.AnsøgereFor kommunerne i regionen var det samlet set 449 unge, der for skoleåret 2009/2010havde søgt optagelse på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Dette svarertil et fald på godt 10% i forhold til skoleåret 2008/2009, hvor 504 unge havde søgt omoptagelse på ungdomsuddannelsen.
Skema 3
Antal elever, der modtog undervisning efter lov om ungdomsuddannelser for unge medsærlige behov, ved indgangen til skoleåret 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010
I egen kommune2007/2008 i alt2008/2009 i alt2009/2010 i alt155175243
Visiteret til tilbud i anden kommune95357503
Som det ses af skemaet, er der samlet set visiteret flest unge til tilbud i anden kommuneved indgangen til skoleåret 2009/2010, nemlig 503 elever. - De fleste kommuner har 10-20 elever visiteret til tilbud uden for hjemkommunen. For så vidt angår unge visiteret tiltilbud i egen kommune, står én kommune for 124 af disse elever, dvs. godt halvdelen. Defleste kommuner har kun få elever, der er visiteret til ungdomsuddannelse i egen kom-mune, og 14 af regionens kommuner angiver, at de ikke havde nogen unge visiterede tiltilbud i egen kommune.
67
Samlet set er antallet af unge på ungdomsuddannelsen steget fra 532 ved indgangen tilskoleåret 2008/2009 til 746 ved indgangen til skoleåret 2009/2010. En stigning på 40%,hvilket svarer godt overens med, at lang række kommuner oplyser fortsat at opleve enstigning i antallet af unge på uddannelsen.Udviklingen ivisitationenFra første skoleår efter kommunalreformen til skoleåret 2008/2009 ændrede visitationen iregionens kommuner sig derhen, at der samlet set ikke længere var flest unge visiteret tiltilbud i egen kommune, men flest unge visiterede til tilbud uden for hjemkommunen. Det-te visitationsmønster er fortsat vedrørende skoleåret 2009/2010.Kommunerne har i deres redegørelser angivet hvilken målgruppe de visiterede unge tilhø-rer.
De visiterede unge fordelt på målgrupperantal unge4504003503002502001501005002008/20092009/2010
Generelleindlæringsvanskeligheder
Sociale og miljøbetingedevanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Som det fremgår af diagrammet tilhører langt de fleste unge visiteret til ungdomsuddan-nelsen målgruppen med generelle indlæringsvanskeligheder og med udviklingsforstyrrel-ser. Antallet af visiterede unge inden for disse målgrupper er, som det ses af diagrammet,steget betydeligt fra 2008/2009 til 2009/2010, hvor der i øvrigt er sket stigninger indenfor hovedparten af målgrupperne. For skoleåret 2009/2010 er der alene sket et fald i an-tallet af unge inden for målegruppen ’psykiske vanskeligheder’.Baggrunden for at visitere til et ungdomsuddannelsestilbud uden for hjemkommunen op-lyses fortsat at være, at kommunen ikke selv har det rette tilbud, at der i en anden kom-mune er et mere specialiseret tilbud, samt at forældrene eller den unge ønsker dette.Herudover oplyser en del af regionens kommuner fortsat, at det har sammenhæng med,at de ikke har uddannelsestilbud i egen kommune.
68
Psykiske vanskeligheder
Læse- ogskrivevanskeligheder
Hørevanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Synsvanskeligheder
Praktikop-hold
Som led i ungdomsuddannelsen skal de unge tilbydes et praktikophold. Størstedelen afkommunerne benytter i den forbindelse fortrinsvist (i prioriteret rækkefølge)---revalideringsinstitutioner og beskyttet beskæftigelsebeskæftigelses- og dagtilbud til voksneprivate virksomheder.
Selvom der er flest kommuner, som oplyser fortrinsvis at anvende revalideringsinstitutio-ner og beskyttet beskæftigelse til praktikophold, så er der sammenlignet med 2008 sketet fald i antallet af kommuner, som anvender disse tilbud til praktikophold. Antallet afkommuner, som i 2008 oplyste fortrinsvis at anvende offentlige institutioner til praktikop-hold i forbindelse med ungdomsuddannelsen, er i 2009 faldet fra 10 til 5 kommuner.
Forsørgelsesgrundlag for unge optaget på ungdomsuddannelsen(23 besvarende kommuner)13%2%27%KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspension36%3%Forsørget af forældre19%Andet
Indledningsvis bemærkes, at 5 af regionens kommuner, herunder regionens størstekommune, ikke har besvaret spørgsmålet eller har besvaret spørgsmålet forkert. Dia-grammet må derfor læses med forbehold.Af diagrammet ses det, at forsørgelsesgrundlaget for 36% af de unge optaget på ung-domsuddannelsen er førtidspension, i 2008 var dette tal 45%. Herudover er mange påkontanthjælp og en del på forrevalidering, ligesom en del unge er under 18 år og forsør-get af forældrene.Samtidigt idøgnopholdKommunerne har i deres redegørelser angivet, hvor mange unge, der samtidig med atvære elever på ungdomsuddannelsen, er indskrevet i døgntilbud. Kommunernes indbe-retning vedrørende 2009 viser, at udviklingen fra 2007 til 2008 er fortsat i 2009. Der ersåledes fortsat tale om en markant stigning i antallet af unge, der samtidig med at væreelever på ungdomsuddannelsen, er indskrevet i døgntilbud.I hovedstadsregionen er der i alt 201 unge i døgntilbud samtidig med, at de modtager til-bud om uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dettetal var i 2008 118. Af de 201 unge er de 170 (mod 99 i 2008) i døgnophold i anden kom-mune end hjemkommunen, og 31 unge (mod 19 i 2008) er i døgntilbud i egen kommune.– Det bemærkes, at regionens største kommune ikke har oplyst, hvor mange af de ungepå ungdomsuddannelsen, som samtidig er indskrevet i et døgntilbud.
69
Planlagte el-ler gennem-førte ændrin-ger
25 af hovedstadsregionens kommuner oplyser, at de ikke har planlagt eller gennemførtændringer af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.3 kommuner oplyser, at de har planlagt eller gennemført ændringer på området i 2009. Iden forbindelse nævnes oprettelse af tilbud til elever med svære generelle indlæringspro-blemer i egen kommune, oprettelse af yderligere et uddannelsesspor målrettet de mindreressourcekrævende elever samt overtagelse af driftsherreansvaret for ungdomsuddannel-sescenter placeret i anden kommune. Herudover oplyser en kommune, at der arbejdesmed at præcisere procedurerne omkring visiteringen til ungdomsuddannelsen.Kommunerne oplyser, at formålet med ændringerne har været opnåelse af besparelser,højnelse af kvaliteten i de enkelte tilbud, udvidelse af målgruppen samt at kvalificere visi-teringen.
Afklaringsfor-løb
Ifølge loven skal ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger.Afklaringsforløbet skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidiguddannelse og beskæftigelse. De 27 kommuner, som i deres redegørelser har angivetlængden af afklaringsforløbet oplyser, at de indleder uddannelsen med et afklaringsforløbpå 12 uger.
Ventetider
I redegørelsen til udviklingsrådet er kommunerne blevet bedt om at beskrive, hvorvidtder i 2009 har været ventetid på at modtage et tilbud om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov. 28 kommuner har besvaret spørgsmålet. 27 kommuner oplyser, at deikke har oplevet ventetid på området, mens én kommune oplyser, at der har været ven-tetid i 2009.
Vurdering afungdomsud-dannelsen
Mange af regionens kommuner bemærker igen i år, at ungdomsuddannelsen er et godttilbud til unge med særlige behov, idet den bl.a. sikrer de unge, der ikke kan opnå be-skæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår, et uddannelsesforløb, hvorved de opnårkompetenceudvikling i lighed med andre unge. En del af kommunerne tilføjer, at der ertale om godt men meget dyrt tilbud.I lighed med sidste år anfører en del kommuner også, at uklarhed omkring forsørgelses-grundlaget for de unge giver problemer.Et par kommuner bemærker, at området domineres af private udbydere, at man kunneønske sig, at der lovgivningsmæssigt blev formuleret visse krav til udbyderne, og at ud-byderne skulle godkendes af en offentlig instans.
Opsumme-ring
28 af kommunerne i hovedstadsregionen havde ved indgangen til skoleåret 2009/2010visiteret unge til tilbud i henhold til lov om ungdomsuddannelser for unge med særligebehov.Om end der i 2009 er set en tilbagegang i antallet af ansøgere til ungdomsuddannelsenfor unge med særlige behov, så er der samlet set sket en stigning på 40 % i antallet afunge på ungdomsuddannelsen. – Der er fra 2008 til 2009 tillige sket en stigning i antalletaf unge i døgntilbud samtidig med, at de modtager ungdomsuddannelsestilbudDer har i 2009 – ligesom i 2008 - generelt ikke været ventetider på at modtage tilbud omungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
70
Øvrige be-mærkningertil specialun-dervisning-sområdet
I redegørelserne til udviklingsrådet er kommunerne givet mulighed for at fremkommemed bemærkninger omkring eventuelle øvrige forhold på hele specialundervisningsområ-det. Meget få af regionens kommuner har benyttet sig af denne mulighed.Én kommune bemærker i den forbindelse, at området generelt er meget uoverskueligt, ogat der ønskes et overblik centralt fra. Det påpeges også, at specialtilbuddene, fx fra Insti-tut for Blinde og Svagsynede, er meget dyre.En anden kommune bemærker, at der hverken på specialundervisningsområdet eller iforhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i lovgivningen er taget højdefor, at der kan være behov for magtanvendelse. Der er ikke lovgivet herom som i f.eks.serviceloven.
Regionen
Regionen er på specialundervisningsområdet driftsherre for kommunikationscentrene –Center for syn og kommunikation (CSK) og Tale– og Høreinstituttet (THI) – samt special-undervisning efter servicelovens § 20, stk. 2, på behandlingshjemmet Nøddebogård ogdet lands- og landsdelsdækkende tilbud Geelsgård.I 2009 har regionen - i modsætning til 2008 – justeret specialundervisningstilbud. Dels erCSK og THI blevet sammenlagt til ”Kommunikationscentret – Region Hovedstaden” medhenblik på at bevare specialviden og få større økonomisk robusthed, og dels er antallet afpladser på Geelsgårdsskolen tilpasset efterspørgslen til skolen.De vidensnetværk omkring specialundervisning, som regionen deltager i, er fortsat såvelnationale som regionale, ligesom regionen deltager i et skandinavisk netværk vedr. syns-rehabilitering. - Regionen har heller ikke i 2009 deltaget i lokale vidensnetværk omkringspecialundervisning.6.2.5 Tilbageblik de sidste 3 årKommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Kommunerne er i den forbindelseblevet bedt om at generelt at beskrive og vurdere de erfaringer man har gjort sig på spe-cialundervisningsområdet siden reformens ikrafttrædelse, herunder nævne tre forhold,hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens forden enkelte borger, samt tre forhold, hvor kommunen har oplevet – og fortsat oplever -særlige udfordringer, og eventuelt en negativ konsekvens for den enkelte borger.
Positive kon-sekvenser
Ud fra kommunernes besvarelser kan de positive konsekvenser af kommunalreformen påspecialundervisningsområdet generelt set inddeles i 3 kategorier: Nærheds- og helheds-princippet (som i langt de fleste tilfælde er den konsekvens, der fylder mest) samt størrefaglighed og kommunens størrelse.Nærheds- og helhedsprincippet•••••••Langt bedre mulighed for at få børn med specialundervisningsbehov i skole lokaltDer kan handles samlet i forhold til barnets/familiens behovLettere for borgeren af få indflydelse på både visitation og tilbudKortere kørselMan kan følge effekten af foranstaltningenKoordineret og sammenhængende indsats overfor den enkelte borgerDer tænkes i helheder
71
••••
Mulighed for selv at etablere undervisningen i stedet for at købe denStørre sammenhæng mellem det almene og det specielle områdeKommunens sagsbehandlere har det samlede ansvar uden andre myndighedersinvolveringNærhed og sammenhæng i opgaveløsningen
Større faglighed••Borgerne sikres et ensartet serviceniveauKompetenceudvikling foregår og forbliver i kommunen
Kommunens størrelse••Særlige ud-fordringerFlere lokale tilbudØget fokus på lokal udvikling
Henset til besvarelserne kan særlige udfordringer som følge af kommunalreformen (ogmåske eventuelle negative konsekvenser for den enkelte borger) – i grove træk - inddelesi to: større administration/faglig viden samt økonomi.Større administration/faglig viden••••••Afgrænsning til anden lovgivningTager tid at opbygge procedurerLængere sagsbehandlingstidI enkle sagsforløb er sagsgangen blevet mere kompliceret, og kommunen mang-ler faglig kompetence til at vurdere visitationsoplægUdfordring for sagsbehandleren at erhverve sig den nødvendige viden på de man-ge områderØgede krav til unødvendig dokumentation
Økonomi••••Manglende økonomisk kompensation for de nye opgaverVanskelig økonomistyringÆndring af takster med tilbagevirkende kraftDe enkelte tilbud er ikke sammenlignelige kommunerne imellem
Herudover nævner én kommune, at det er svært at finde den fagligt og økonomisk for-svarlige balance mellem inklusion, lokal udskilt specialundervisning og specialskoler.De enkeltekommunerssvarAlbertslund3 positive forhold: 1) Sagsbehandlingen sker tættere på barnet/den unge, hvilket giver mulighed forat følge effekten af den foranstaltning/det tilbud, barnet/den unge er visiteret til. 2) Kommunen harfået et incitament til at tænke i lokale løsninger tæt på det enkelte barn/den unge. 3) Kommunen harfået et incitament til at indgå samarbejder med omkringliggende kommuner, hvilket også giver mu-lighed for vidensdeling og erfaringsudveksling. 3 udfordringer: 1) Der er en risiko for, at viden på desærligt specialiserede områder spredes. 2) Albertslund Kommune kan ikke på egen hånd sikre forsy-ningen af pladser med et højt specialiseret pædagogisk og fagligt indhold til de børn, der visiteres tilde særligt specialiserede tilbud. Der er tale om ganske få børn med meget specifikke behov, hvorforder ikke er planer om at oprette egne tilbud. 3) Det tager tid at opbygge viden om den tilbudsvifte,der er i andre kommuner, i privat regi osv.
Nedenfor er kommunernes besvarelser citeret i deres fulde længde.
72
Ballerup
Børneområdet - positivt: 1) Nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen 2) Øget gennemsigtighed 3)Øget bevidsthed om prioritering mellem indsatser og målgrupper Børneområdet - Udfordringer: 1)Kvalitetssikring 2) Opretholdelse af specialisering 3) Optimal udnyttelse af knap ressource Positivitet1) Helhedssyn i forhold til opgaveløsning for den enkelte borger 2) Større bredde i løsningsmulighe-der 3) Bredde i faglighed Udfordringer 1) Der er ikke bare en let tilgængelighed til undervisning. Bor-geren skal gennem en kommunal visitation 2) Større fokus på borgerens behov - dvs. udredning af,om opgaveløsningen kan ske på anden vis end foreslået af en udbyder 3) Der er absolut kommunalomkostningsbevidsthed, hvorfor der med en bevilling også kan følge betingelser om opfølgning påresultaterPÅ specialundervisning for både børn og voksne er forholdet uændret. Årsagen til dette er vores be-liggenhed langt væk fra andre kommuner og at vi har været sammenlagt som kommune siden 2003.Tilbuddene på øen er uændrede.Brøndby er ikke sammenlagt med andre kommuner. Bloktilskuddets størrelse svarer ikke til dekommunale udgifter. Der er desuden kraftige prisstigninger på de private udbyderes tilbud.Det tyder på, at visitering til specialundervisningstilbud fungerer og har erstattet de amtslige visitati-oner på en god måde, specielt på børneområdet. Umiddelbart har opstarten været mere vanskelig påvoksenområdet, hvor Dragør Kommune fortsat kan være i tvivl om, hvorvidt Tårnby Kommune løfteropgaven. Dragør Kommune har ikke tidligere selv haft opgaven, så det er svært at vurdere, men vikan se, at langt færre borgere end før 2007 får et tilbud. Dragør Kommune kunne ønske, at vi selvhavde kompetencen på børneområdet. Det skyldes, at denne indsats har nær sammenhæng meddriften og udviklingen af folkeskolerne samt indsatsen over for familier med særlige behov. Det vir-ker meget løsrevet, at vi ikke selv kan visitere og have PPR lokalt. Hvis vi havde kompetencen selv,kunne vi i langt højere grad arbejde mere helhedsorienteret og bredspektret med barnet og den en-kelte familie.Specialundervisning for voksne: De, som foretager afdækningen af borgeren og foretager vurderin-gen af behovet for undervisningen, er de samme som skal udføre undervisningen og dermed "fårkunder i butikken". Det fornemmes af og til, at der ikke er tale om objektive vurderinger. Det er enlang proces af finde et serviceniveau som samtidig sker på baggrund af helt individuelle vurderinger.Der mangler en klageadgang på kommunens beslutning om afslag på en specifik ansøgningPositive effekter af kommunalreformen: Kommunen er tættere på den enkelte sag På sigt bedresammenhæng mellem det almindelige socialområde og det specialiserede område Styrker samarbej-det mellem kommunerne Negative effekter: Manglende økonomisk kompensation for de nye opgaverSærligt dyre enkeltsager Øgede krav til (unødvendig) dokumentationFrederiksberg Kommune har før kommunalreformen haft status som eget amt. Det betyder at enrække af de ændringer, som kommunerne har skullet tage stilling til ikke har været nye for kommu-nen. Det betyder, at for borgeren har det ikke haft den store betydning på dette område, at struktur-reformen blev gennemført. Nærheden og den mere enkle administration, som kunne være en lettelsefor borgeren da "amtet" blev nedlagt har været en velkendt forretningsgang på Frederiksberg gen-nem alle årene. 1.Det faglige samarbejde i netværkene er blevet mindre enheder, og vil være en for-del når der skal planlægges og udvikles på specialundervisningsområdet. 1. Etableringen af regionenhar i en række tilfælde betydet en længere sagsgang end tidligere. 2. Der er en række tilbud, somFrederiksberg tidligere havde adgang til og hvor der forelå aftaler om samarbejde er blevet vanske-liggjort af netværk, som skal prioritere indadtil. 3. For borgeren kan det betyde, at ønsket om enplads i en institution, som der tidligere kunne visiteres til, ikke kan blive behandlet før det lokale net-værk har forhandlet deres henvendelser på plads. Det betyder længere ventetid på en afgørelse oghyppigere afslag end tidligere.Positive: 1. Da kommunen har bevillingskompetencen på specialundervisningsområdet sikres en ko-ordineret og sammenhængende indsats overfor den enkelte borger. 2.Borgeren skal kun henvendesig 1 sted for at få den fornødne hjælp. 3. At borgeren i visse tilfælde kan ydes et lokalt tilbud så tætpå boligen som muligt. Negative: 1. Det giver fortsat kommunen udfordringer at sikre tilstrækkeligviden indenfor de meget specialiserede områder. 2. Da kommunen har et begrænset antal lokale til-bud, må borgerne transportere sig til den kompenserende undervisning, hvilket betyder tidsforbrugfor borgerne og udgifter til transport for kommunen. 3. Furesø Kommune er en "køberkommune" oger således afhængig af andre kommuners/regioners prisfastsættelse af ydelserne, hvilket gør øko-nomien vanskelig at styre.Baggrundsviden: I Gentofte kommune har man valgt at organisere specialundervisning således, atdet er fordelt på tre forskellige afdelinger afhængigt af borgerens funktionsnedsættelse og deraf føl-gende behov for specialundervisning. Rehabiliteringscentret Tranehaven behandler ansøgninger vedr.borgere med erhvervet hjerneskade. Specialundervisning vedr. brug af hjælpemidler i forhold til hø-re- og synsproblemer er placeret i Pleje & Sundhed, der bevilger hjælpemidler, og resten er placeret iSocial & Handicap. Her har man valgt at placere sagsbehandlingen hos én medarbejder (dog med en
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Furesø
Gentofte
73
kollega som sekundær sagsbehandler). Det er således ikke den enkelte borgers sagsbehandler i So-cial & Handicap, der behandler ansøgninger om kompenserende specialundervisning. Positive konse-kvenser: 1) Kommunens sagsbehandlere har det samlede ansvar for borgerne uden andre instan-sers/myndigheders involvering og det er i højere grad muligt at vurdere det samlede tilbud til denenkelte borger 2) Kommunen kan fastlægge et ensartet serviceniveau, således at alle borgere be-handles ens 3) Kommunalreformen har medført, at flere børn og unge visiteres til specialundervis-ningstilbud i nærmiljøet Udfordringer for kommunen: 1) Da specialundervisningsområdet er megetbredt og komplekst, er det som udgangspunkt en udfordring for sagsbehandleren at erhverve sig dennødvendige viden, på de mange forskelligartede områder, som specialundervisningen dækker over.2) Afgrænsningen til anden lovgivning. 3) Der er konstateret et fald både på udgiften til og i antalletaf ansøgninger om kompenserende specialundervisning siden 2007. Da der i Gentofte Kommune kuner givet ganske få afslag og enkelte delvise bevillinger, kan faldet i antallet af ansøgninger ikke for-klares med et lavere serviceniveau. Det bør overvejes, om borgerne får den nødvendige informationom de muligheder for kompenserende specialundervisning, der foreligger. 4) Jf. spørgsmål 13, så erder en væsentlig problematik i forhold til at skaffe undervisningstilbud til de børn/unge, der bliver vi-siteret til institutioner (botilbud) i kommunen. Denne problematik udspringer af, at Gentofte Kom-mune er udbyderkommune i forhold til netop institutioner (botilbud), herunder Broen og Camillehu-sene. Disse institutioner er oprettede af Københavns Amt og skal ses i sammenhæng med, at Køben-havns Amt også havde specialskoler til disse børn. Efter strukturreformen har Gentofte overtaget in-stitutionerne (og dermed undervisningsforpligtigelsen af børnene) – men vi har ikke overtaget sko-lerne, som i dag ligger i andre kommuner. Samtidig er det vanskeligt at købe pladser i andre kom-muner til disse børn og unge.
Gladsaxe
Borgeren har langt bedre mulighed for at få børn med specialundervisningsbehov i skole lokalt. Bor-gerne er tættere på både de politiske og de administrative beslutningstagerne, hvilket gør det lettereat få indflydelse både på visitation og tilbud. Der er ikke refusionsovervejelser involveret i visitatio-nen til specialundervisning, hvorfor mulighederne er øget for, at pengene alt andet lige anvendes tildet tilbud, borgeren ønsker til sit barn. Kommunalreformen indebar en omorganisering af specialun-dervisningstilbuddene og visitationen til specialundervisning. Det havde de første par år negativekonsekvenser for borgerne, de er blevet betjent af medarbejdere, der ikke altid vidste, hvordan pro-cedurerne var osv. Men det var et forbigående fænomen, nu fungerer "systemet" igen. Det har væretog er fortsat en udfordring for kommunen, at finde den fagligt og økonomisk forsvarlige balance mel-lem inklusion, lokal udskilt specialundervisning og specialskoler (regionale eller kommunale). Detmellemkommunale samarbejde om kapacitet og kvalitet i de højt specialiserede tilbud fungerer, mendet er både udfordrende og resursekrævende.Det vurderes generelt, at ændringerne på specialundervisningsområdet er relativt begrænsede forGribskov Kommune som følge af reformen. Det vurderes som en positiv effekt, at det tætte mellem-kommunale samarbejde er videreført og intensiveret for så vidt angår visitation. Ligeledes vurderesdet positivt, at tidligere ordning med mulighed for konsultativ bistand og sparring i regi af KFS er vi-dereført i netværkssammenhæng. Gribskov Kommune har videreudviklet tilbud til børn med massivelæsevanskeligheder i eget regi og benytter i meget begrænset omfang tilbud i andre kommuner. Derer etableret et samarbejdsfora mellem Børnepsykiatrisk Center og PPR ledere i netværkskommuner-ne. Dette samarbejde er under udvikling og vurderes at få positiv betydning. I Gribskov Kommuneprioriteres det højt, at børn med særlige behov i videst mulig grad integreres i det almene - helt ellerdelvist.Det positive: Mulighed for indsigt i hvad der bruges økonomi til af undervisning. Medindflydelse påhvad der skal ydes som specialundervisning. Gode beslutninger på STU – i forbindelse med visitationtil STU tænkes i helheder til gavn for borgeren. Udfordringerne: Sagsbehandlingen er blevet "tunge-re", ventetid for borgerne. Tolkning af loven i forhold til hvad der er specialundervisning.Positiv: Fokus på hvad der bliver udbudt som specialundervisning. Muligheder for selv at lave under-visningen frem for at købe dette. Negativ: Prisen er meget høj. Der ofte ingen andre tilbud end detder bliver udbudt.Voksenområdet: Generelt: Rammeaftalen er fortsat et usikkert reguleringsværktøj for driftsherre,idet aftalen kun er moralsk bindende for de deltagende kommuner. Transaktionsomkostningerne vedden indgåede visitationsaftale forekommer meget omfattende. Der bør arbejdes på en enklere mo-del, som er mindre transaktionsomkostningstung. Positivt: For borgere med komplekse sagsforløbmed behov for tværfaglig koordinering af indsatsen er det en fordel, at myndighedsansvaret er sam-let i kommunen. Større dialog og nærhed mellem borger og kommune. Større viden i kommunen omhvad borgerne modtager af ydelser. Større fokus på kompetenceudvikling (uddannelse - uddannelse- erhverv - aktiv samfundsdeltagelse). Negativt: For borgere med enkle sagsforløb (stemmevanske-ligheder, hørevanskeligheder, til en vis grad også synsvanskeligheder) er sagsgangene blevet merekomplicerede og kommunen mangler ofte faglig kompetence til at vurdere visitationsoplæg. Tidsfri-ster overholdes i mange tilfælde ikke af kommunerne. Kommunerne kræver en diagnose inden for fxpsykiatriområdet, før der tages stilling til at bevilge en ansøgt undervisning - ofte har ansøgeren ikkeen beskrevet diagnose, eller denne er ikke kendt af ansøgeren. Specialundervisning på børne- og un-geområdet (ikke ungdomsuddannelsen): Det er som ovenfor nævnt en fordel at myndighedsansvareter samlet i kommunen, og at der kan etableres et tværfagligt arbejde omkring eleven og dennes fa-
Gribskov
Helsingør
Herlev
Hillerød
74
milie. Der er endvidere skabt et fornuftigt samarbejde mellem de respektive kommuner og deresspecialskoler i Netværk 2, som kommer borgerne til gode i retning af mere ensartede tilbud og sam-me serviceniveau. Der har været udfordringer mht. pladsmangel, som dog nu aftager - både i taktmed det faldende børneantal og en mere specialiseret indretning af kommunens lokale specialklasse-tilbud. Forældrenes ønsker om større nærhed til et specialiseret tilbud muliggøres af denne udviklingog opkvalificering af lokale tilbud, f.eks. tale-læse-sprogafdelingen på Kompetencecentret på Skan-seskolen og forslaget om et helhedstilbud til elever med ADHD og lettere autismeproblemer på Skæ-vinge skole.Borgeren oplever måske lidt længer sagsbehandlingstid efter opgaven er gået til KommunerneDet er en positiv konsekvens for børn og forældre, at Hvidovre Kommune har oprettet flere gruppe-ordninger og andre tilbud 1) så børnene har kunnet gå i skole i deres egen kommune (nærhedsprin-cippet) 2) så deres kørsel er blevet kortere 3) så skole- og fritidstilbud er samtænkt i helhedstilbudDet har givet Hvidovre Kommune særlige udfordringer på følgende områder: 1) etablering af grup-peordninger som helhedstilbud har været en serviceudvidelse, hvilket har været medvirkende tilbudgetoverskridelser. 2) det er vanskeligt med økonomistyring på området, da Hvidovre Kommunehar haft elever i vidtgående specialundervisningstilbud / specialfritidstilbud i mange andre kommu-ner, der hver især har deres egen opkrævningsprocedure. Nogle kommuner opkræver månedsvist,andre halvårligt, andre årligt - og nogle med op til 3 års tilbagevirkningskraft. 3) tilbud er ikke sam-menlignelige kommuner imellem, selv alle kommuner ønsker det. 4) flere kommuner har ændret de-res takster med tilbagevirkende kraft. 5) Vi har oplevet, at der til trods for visitation til vidtgåendespecialundervisning på specialskole, efterfølgende har været rejst krav om støttetimer (solistordnin-ger) til børn, hvis behov burde være dækket.Nærhedsprincip er generelt positivt for den enkelte Netværksarbejdet i netværk 1 har fungeret godtUdgiftsstyringen har vist sig at være vanskelig ekstra regninger på ressourcekrævende børn stærktbelastende Som køber af skolegang på andre kommuners specialskoler er styringen ekstra vanskelig.Der er ikke indflydelse på normeringer m.v.+ Helhed i sagsbehandlingen som gavner borgeren/barnet + Synshandicappede børn er nu kendt ikommunen, således at der samlet kan handles i forhold til barnets/familiens behov + Samarbejde isagsbehandlingen i kommunen, som giver fælles erfaringer i flere forvaltninger/afdelinger - Nye om-råder, som kommunerne ikke tidligere har taget sig af, dukker stadig op og skal ansvarsplaceres ikommunerne. Det kan give langsom sagsbehandling for borgeren - I forhold til Vestegnskommuner-ne har borgerne langt til alle specialtilbud, da de disse i det gamle amt alle var geografisk placeret ide nordlige kommuner. - Lang transport.Københavns Kommune er generelt ikke påvirket af kommunalreformen, da kommunen råder over enbrev vifte af tilbud, der pt. modsvarer borgernes behov.Positiv konsekvens; Nærhed (geografisk og tæt på normalmiljøet) Kompetenceudvikling foregår ogforbliver i kommunen. Fleksibilitet i de enkelte tilbud Særlige udfordringer; Administrationen; Øko-nomi, kørsel Visitation; opbygge procedurer Større udbud i hjemkommunen øger efterspørgslenFlere tilbud lokalt, skabt øget fokus på lokal udvikling på specialundervisningsområdet, større sam-menhæng mellem det almen og det specielle. Mistet en anden instans (amtet) som vurdere og harkonkret ansvar i relation til borgerens sag,+ Helhed i sagsbehandlingen som gavner borgeren/barnet + Synshandicappede børn er nu kendt ikommunen, således at der samlet kan handles i forhold til barnets/familiens behov + Samarbejde isagsbehandlingen i kommunen, som giver fælles erfaringer i flere forvaltninger/afdelinger - Nye om-råder, som kommunerne ikke tidligere har taget sig af, dukker stadig op og skal ansvarsplaceres ikommunerne. Det kan give langsom sagsbehandling for borgeren - I forhold til Vestegnskommuner-ne har borgerne langt til alle specialtilbud, da de disse i det gamle amt alle var geografisk placeret ide nordlige kommuner. - Lang transport.
Hvidovre
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-TaarbækTårnby
Vallensbæk
7. Særlige temaerIndenrigs- og socialministeren – nu socialministeren - har bedt udviklingsrådene om i re-degørelsen for 2009 at have særligt fokus på specialiseret rådgivning til borgere medsærlige behov.
75
Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på afspecialiseringeller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer.Særligt temaIUdviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer i speci-alrådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•Om der er sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet af specialråd-givningstilbud•Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud•Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage iregi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud•I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen•Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning•Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de for-skellige kommuner
Særligt temaII
Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2009 blandt andet fokusere på følgende:•De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivdererforderegionaleinstitutionerirelationtiludviklingafundervisningstilbuddene i kommunerne•Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation tilformidling af viden og koordinering af indsats og støtte•Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer•Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde eleverTemaerne er en del af denne redegørelse.Da de særlige temaer først blev udmeldt efter udsendelsen af spørgeskemaerne, harkommunerne skullet besvare de spørgsmål, der rejses i temaerne, i spørgeskemaets af-sluttende fritekstfelt.
76
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema I
•
Størstedelen af kommunerne har ikke oplevet ændringer i antallet af special-rådgivningstilbud og har heller ikke planlagt nedlægning af eksisterende elleroprettelse af nye specialrådgivningstilbud.
•
Mange kommuner oplyser, at VISO kun benyttes i særligt komplekse og kom-plicerede enkeltsager.
•
En del kommuner anvender regionens Kommunikationscenter både til børn ogvoksne. Lige så mange kommuner anvender ikke specialrådgivning fra regio-nen.
7.1.2 Beskrivelse og analyse(tema I)Udviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer i speci-alrådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Det bemærkes, at kun 17 kommuner har besvaret det særlige tema påbørne- og unge-området,og flere af disse besvarelser forholder sig ikke konkret til de enkelte under-punkter. Det samme gør sig gældende forvoksenområdet,hvor 24 kommuner har be-svaret det særlige tema. Det følgende er således – til en vis grad - en fortolkning af be-svarelserne. Besvarelserne fra børne- og ungeområdet og voksenområdet behandles un-der ét, da indholdet af svarene er meget sammenfaldende.Ændringer iantallet afspecielråd-givningstil-budStørstedelen af kommunerne har oplyst, at der ikke har været nogen ændringer i antalletaf specialrådgivningstilbud – hverken i op- eller nedgående retning. Flere kommuner op-lyser, at den specialiserede rådgivning i større og større omfang er blevet en del af denalmindelige sagsbehandling, og dermed er en integreret del af opgaverne.Planlagt ned-læggelse afeksisterendeeller opret-telse af nyespecialråd-givningstil-bud•••••Specialrådgivningsindsats med fokus på en koordineret indsats mellem socialfag-lig og sundhedsfaglig indsats på hjerneskadeområdet, hvorfor dette område erhjemtagetkommunalt misbrugsbehandlingstilbud, da regionens tilbud var for dyrtaftale med privatpraktiserende konsulent med særlig viden på specialrådgivnings-områdeten hjerneskadegruppeen afdeling for særligt komplekse sagerAndre kommuner oplyser, at der er oprettet/etableret:Størstedelen af kommunerne har ifølge besvarelserne ikke planlagt nedlæggelse af eksi-sterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud.Det fremgår af kommunernes besvarelser, at der har været tvivl om, hvorvidt dettespørgsmål omhandler kommunens egne tilbud eller de tilbud kommunen benytter sig af.
77
Endvidere købes der specialrådgivning fra handicaporganisationer og patientforeninger ogf.eks. Center for Autisme.Én kommune oplyser om oprettelse af forældrekurser, rådgivningsforløb, initiativ til opret-telse af en forældreforening, oprettelse af netværksgruppe, og en løbende foredragsræk-ke.Én anden kommune oplyser, at man planlægger yderligere udbygning, mens en andenkommune har lukket deres Hjælpemiddelcentral på grund af manglende efterspørgsel.Hvilken be-tydning harVISO forkommuner-nes egnespecialråd-givningstil-budÉn kommune oplyser, at man har anvendt VISO i forbindelse med botilbud og efterføl-gende vejledning/rådgivning til det personale, der arbejdede med de pågældende borge-re.En anden kommune anfører, at VISO er for langt væk fra praksis til at kunne yde brugbarrådgivning.Omfanget afspecialråd-givning fraregionenEn del kommuner anvender regionens kommunikationscenter både for så vidt angårbørn/unge og voksne. Lige så mange kommuner oplyser dog, at man ikke – eller megetsjældent – anvender specialrådgivning fra regionen.Enkelte kommuner anfører, at man ønsker mere rådgivning fra regionen, og at regionenbør tage ansvar for rådgivning til den voksende gruppe af børn og unge med diagnoser,herunder ADHD og lignende.Organiseringaf special-rådgivningForskelleStørstedelen af de besvarende kommuner oplyser, at der enten arbejdes tværfagligt in-ternt i kommunen og/eller deltages i tværfagligt kommunalt arbejde, i erfa-grupper, fag-ligt netværk eller samarbejde/kontakt til andre kommuner i regionen.På grund af manglende besvarelser, kan der kan ikke udledes noget om, hvorvidt der erforskelle på specialrådgivning i regionens kommuner.Region Ho-vedstadenRegionen bemærker, at regionen har sammenlagt de to kommunikationscentre; Tale- ogHøreinstituttet og Center for Syn og Kommunikation til Kommunikationscentret – RegionHovedstaden. Dette er sket for at bevare specialviden på området og opnå en større øko-nomisk robusthed. Regionen oplyser, at man yder en betydelig specialrådgivning til kom-munerne, en del af denne har form af spontan telefonisk rådgivning. Flere af regionenstilbud er leverandører til VISO. Hertil kommer, at der fra regionsadministrationen bliverydet specialrådgivning til kommunerne i forbindelse med matchning af borgere og tilbud.Regionen anfører, at der ud fra den ydede specialrådgivning, tegner sig et billede af for-skellighed i den specialrådgivning, som kommunerne yder overfor borgerne.Høringssvar………Næsten alle besvarende kommuner oplyser at have anvendt VISO – dog i beskedent om-fang. Det anføres blandt andet, at man har anvendt VISO i et så lille omfang, at det ersvært at svare på, om VISOs tilbud om specialrådgivning har haft betydning for kommu-nens egne specialrådgivningstilbud. Mange oplyser, at VISO kun benyttes i særligt kom-plekse og komplicerede enkeltsager.
78
De enkeltekommunerssvarAlbertslund
Nedenfor citeres kommunernes besvarelser på det af ministeriet særligt udmeldte temapåbørne- og ungeområdeti deres fulde længde.
Om der er sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet af specielrådgivningstilbud. Alberts-lund Kommune oplever ikke, at der er sket ændringer i antallet af specialrådgivningstilbud • Om derer planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud Der er ikkeplanlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud • Hvilken betyd-ning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO, har haft for kommu-nernes egne specialrådgivningstilbud Albertslund Kommune har kun gjort brug af VISO i meget lilleomfang, hvilket gør spørgsmålet vanskeligt at besvare • I hvilket omfang kommunerne efterspørgerog modtager specialrådgivning fra regionen Albertslund Kommune benytter de specialrådgivningstil-bud, som Center for Syn og Kommunikation udbyder. Efterspørgslen har været uændret de senesteår • Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning, herunderom der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samarbejde om specialrådgivning. Al-bertslund Kommune benytter de specialrådgivningstilbud, som Center for Syn og Kommunikation ud-byder. Derudover har vi en handicapkonsulent ansat i kommunen, som tilbyder specialrådgivning tilbørn, unge og deres forældre samt samarbejdspartnere • Om der er væsentlig forskel på, hvilkenspecialrådgivning borgerne får i de forskellige kommuner. Det har vi ikke mulighed for at svare på.
AllerødAllerødBallerup
Nej.
Særskilt tema for det sociale område: I det følgende henvises til de udmeldte dots: 1: Ingen ændrin-ger i op- eller nedadgående i antal tilbud, men større brug af de enkelte tilbud 2: Nej 3: Umiddelbartikke meget, men det har været et godt supplement 4: Specielrådgivning i givet af regionen i enkeltetilfælde til plejefamilier. Der er ønske om mere rådgivning fra regionen 5: Nej, der er ikke indgåettværfagligt samarbejde 6: ?
Brøndby
Specialrådgivning: Om der er sket ændringer i op eller nedgående retning i antallet af specialrådgiv-ningstilbud? Der er ikke sket ændringer i Brøndby kommune Planlagt nedlæggelser af eksisterendeeller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud? Det er der ikke i Brøndby kommune. Specialrådgiv-ning fra Viso? I Brøndby kommune drejer det sig om relativt få situationer. Forløbene har været ud-bytterige for borger og kommune, idet kommunen har modtaget kvalificeret vejledning og udregningi forhold til vanskelige problemstillinger. Specialrådgivning fra Regionen? Brøndby kommune har ettæt samarbejde med Regionen i en konkret sag. Ellers drejer det sig om få situationer, men de fore-kommer. Organisering? Brøndby kommune har specialiseret rådgivning inkluderet som kerneområdei Børneforvaltningens handicapgruppe. Der er ikke etableret et tværkommunalt og/elle regionaltsamarbejde om specialrådgivning, men det er hensigten at oprette et tværfagligt forum på området.Forskel i kommunerne? Der er angiveligt forskel.
Dragør
Denne besvarelse gælder kun det psykosociale område. Vedrørende handicapområdet henvises tilTårnby Kommune, da de varetager området som led i Det forpligtende Samarbejde. Dragør Kommu-ne inddrager specialister i de svære komplicerede sager efter behov. Vi vælger konsulenter efter be-hov. Det kan være VISO, Børnepsykiater, Voksenpsykiater, Institutioner, misbrugskonsulenter m.m.Vi tilrettelægger individuelle rådgivningsforløb. Det er altid muligt at inddrage videnspersoner.
Egedal
Kommunen har oprettet en stilling til specialrådgivning af borgere, særligt i forbindelse med nydiag-nosticering indenfor udviklingsforstyrrelser. I forbindelse med at kommunen har fået tildelt DUT mid-ler, er planen for 2010 at oprette endnu en specialkonsulent stilling på området.
Fredensborg
Der henvises til besvarelserne vedrørende VISO
79
Furesø
Specialundervisningsområdet: Vi har vores egne tilbud til ordblinde elever, som til stadighed er underudvikling i forhold til det behov som er og vurderes vil komme. Som vi ser det vil regionernes rolle pådette område meget gerne fremover være at tage del i tilbud som retter sig mod STU tilbud. Samar-bejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger har sine problemer hvad angår koordinering afindsats og støtte. Der hersker en smule "bestil og udfør" opfattelse, som betyder at kommunerne indimellem kommer under stort pres. Hvad angår formidling af viden kunne man med fordel etablererårlige møder som også kunne skærpe opmærksomheden på gensidige forventninger til rolle og opga-vefordeling.
Gentofte
Gentofte Kommune har siden kommunalreformen løbende udbygget specialrådgivningen til børn ogforældre med særlige behov, og tilbuddene planlægges yderligere udbygget fremover. Forudenhjemmevejledning til alle forældre med børn, som får stillet en diagnose inden for 3 mdr. iht. § 11.4har Gentofte Kommune i henhold til § 11.3 oprettet tilbud i form af forældrekurser for forældre tilbørn med ADHD og autisme samt forældrekurser til forældre til børn med multiple funktionsnedsæt-telser eller sjældne diagnoser. Endvidere er der oprettet rådgivningsforløb til forældre til børn medADHD med pædagogisk og psykologisk ekspertise. Kommunen har endvidere taget initiativ til opret-telse af en forældreforening rettet mod forældre til børn og unge med autisme og ADHD, og denneforening skal nu udvides til at omfatte forældre til børn og unge med særlige behov mere bredt. End-videre er der oprettet en netværksgruppe for forældre til børn med autisme i alderen 3-6 år. Endeligholdes der løbende foredrag om problemstillinger i forhold til at være forældre til børn og unge medautisme og foredrag om problemstillinger i forhold til at være forældre til børn og unge med ADHD.Disse arrangementer er meget eftersøgt. Kommunens specialrådgivning foregår generelt i tværfagli-ge sammenhænge. Specialrådgivning fra VISO benyttes primært i særlig komplicerede enkeltsagerca. 2 - 5 gange årligt. Specialrådgivning fra regionen benyttes kun i ganske få situationer. GentofteKommune yder ikke specialrådgivning i samarbejde med andre kommuner.
Gladsaxe
Rådgivning til børn og familier med psykosociale problemer, har Gladsaxe kommune altid primærtklaret ved hjælp af egne rådgivnings- og behandlingstilbud. Der har ikke været væsentlige ændringersiden kommunalreformen, og de meget komplicerede sager sendes til VISO. På handicapområdet erspecialrådgivning spredt, og det kan være vanskeligt at få og holde et overblik. Kommunen anvenderCenter for syn og kommunikation (Regionen) - Børneterapien i Gentofte kommune - Private tilbudf.eks. Center for autisme - og desuden yder f.eks. specialskoler for handicappede børn specialrådgiv-ning i en række tilfælde. Der er ikke etableret tværkommunalt samarbejde om specialrådgivning tilborgerne, men der er etableret faglige netværk på tværs 7 kommuner, hvor der arbejdes med læringmed det formål at opkvalificere medarbejderne til deres opgaveløsning. Der er netværk for tale-hørepædagoger, netværk for psykologer der arbejder med børn med henholdsvis autisme, generelleindlæringsvanskeligheder og ADHD.
Glostrup
I forhold til det udmeldte tema Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særligebehov, hvor der ønskes en vurdering af udvikling og organisering på området, har kommunen føl-gende svar: Specialiseret rådgivning til borgere med særlig behov er blevet mere og mere en del afden normale sagsbehandling og rådgivning. Derfor er forskellen mellem den specialiserede rådgiv-ning og almindelig rådgivning heller ikke så tydelig mere. Glostrup Kommune har en række instituti-oner med en specialiserede viden indenfor social psykiatri, autisme og stofmisbrug og disse instituti-oner benyttes også i forbindelse med rådgivning. Endvidere har Glostrup Kommune et godt fagligtnetværk og samarbejde på forskellige områder med omegnskommunerne. I et begrænset antal sagerer hverken den interne viden eller viden i netværket ikke tilstrækkelig i forhold til at få løst opgavenoptimalt og i sådanne tilfælde kontaktes VISO eller der købes rådgivningsbistand andre steder. Deter meget sjældent, at Glostrup Kommune benytter Regionen. Specialviden ydes og udvikler sig i deenkelte afdelinger inden for afdelingens fagområde. Men der er i stigende grad også fokus på og be-
80
hov for at optimere det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne vedrørende sager, der kræveren tværfaglig indsats og koordinering.
Helsingør
Der er ikke sket ændringer i antallet af specialrådgivningstilbud, ligesom der heller ikke er planlagtnedlæggelse af eksisterende tilbud. Betydningen af VISO er endnu ikke slået igennem. Det har væretvanskeligt at blive helt konkret på målgruppen og opgaveløsningen for VISO. Målgruppen er blevetændret, således at det på nuværende tidspunkt ikke er så svært at få rådgivning fra VISO. De VISO-forløb, vi har haft i forhold til udsatte familier i Helsingør Kommune, har været af høj faglig kvalitet,men det er endnu for tidligt at sige noget om betydningen for de øvrige specialtilbud. Kommunen ef-terspørger primært specialrådgivning i regionen i forhold til børn med diagnoser, dvs. i forhold til ud-redning af ADHD m.m.. Denne efterspørgsel synes stigende. Endvidere er der efterspørgsel i regio-nen ved sygdomsforløb. Kommunen har etableret specialrådgivning inden for børne- og ungeområdeti henholdsvis Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen. Det er vanskeligt atudtale sig om, hvorvidt der er en væsentlig forskel på den specialrådgivning, borgerne får i de for-skellige kommuner.
Hvidovre
Kommunen har ikke haft - eller overtaget - specialrådgivningstilbud. Kommunen har heller ikke pla-ner om oprettelse af egentlige specialrådgivningstilbud på området. Hverken selvstændigt, sammenmed andre kommuner eller i samarbejde med regionen. Kommunen benytter særligt regionenskommunikationstilbud på specialrådgivningsområdet f.eks. synskonsulenter. Ligeledes har HvidovreKommune i beskedent omfang gjort brug af VISO. Den rådgivning VISO har ydet er i enkeltsager,hvor sagen på grund af mange forskellige faktorer har været kompleks.
Høje-Taastrup
Specialrådgivning: Kommunen har lavet aftale med en privat praktiserende konsulent, med særligviden omkring OCD, ADHD og Autisme, om at yde specialrådgivning og støtte til familier der har børnder udviser tegn på en af ovenstående diagnoser. Rådgivningen består dels af vejledning om børnsadfærd og vanskeligheder, hvis de har en sådan diagnose og dels af praktisk vejledning i forhold tiltilrettelæggelse af hverdagen i familien, dvs. struktur, kommunikation, piktogrammer osv. Her udover afholder konsulenten kurser for forældre, søskende og bedsteforældre. For andre typer af han-dicap yder kommunen betaling for deltagelse i kurser som kan øge forældrenes mulighed for at pas-se og pleje barnet hjemme, lige som der kan købes specialrådgivning fra organisationer og patient-foreninger, f.eks. Center for Hjerneskadede eller Landsforeningen for personer med arm og bende-fekter. Kommunen indgår herudover i socialministeriets KIFA-projekt og afprøver forskellige værktø-jer til at øge kvaliteten i rådgivningen til forældre til børn med fysiske og psykiske handicap. Hoved-parten af specialrådgivningen finansieres via servicelovens § 11 stk. 3 - dog betales kurser via ser-vicelovens § 41. Alle typer specialrådgivning på børn og ungeområdet visiteres via familiens sagsbe-handler.
HørsholmIshøjRudersdal
Intet at bemærke.
Ingen kommentarerSærligt tema for det sociale område for 2009 Tema: Specialrådgivning – specialiseret rådgivning tilborgere med særlige behov I forhold til børn og unge 0-17 og i særlige tilfælde 18-22 år har Ruders-dal Kommune følgende bemærkninger til temaet. Kommunen skal jf. lov om social service (SEL) § 10sørge for at enhver borger har mulighed for at få gratis rådgivning. I henhold til SEL § 11 skærpesdenne rådgivningsforpligtelse til især at omfatte borgere med særlige behov samtidig med, at bor-gerne har mulighed for undersøgelse og behandling. I henhold til SEL § 13 suppleres denne kommu-nale opgave af VISO. VISO har ikke været anvendt i 2009. Kommunen har i 2009 valgt at oppriorite-re børnehandicap med ansættelse af flere socialrådgivere, der også har en væsentlig rolle i forhold tilrådgivning overfor målgruppen. I forhold til SEL § 32 – særlige dag- og klubtilbud er der ikke sket
81
ændringer. Det er der heller ikke i forhold til hjemmetræning. Der er fortsat 6 familier i kommunen,der modtager denne støtte. Der er ikke sket ændringer i forhold til døgnpladser i kommunen. Ru-dersdal Kommune har ansat en konsulent, der yder specialiseret rådgivning til forældre, børn og un-ge med autisme. Kommunen har fra medio 2010 desuden opkvalificeret en person, der kan have densamme rolle i forhold til forældre, børn og unge med ADHD. I forhold til en sådan opkvalificering erder indgivet en ansøgning til regionen om medfinansiering i en opstartsfase. Der afventes et svar pådenne ansøgning. Der købes som supplement til denne rådgivning - rådgivning fra forskellige privateforeninger mv. Der er et godt og tæt samarbejde med regionens konsulenter i forbindelse med spe-cialrådgivning af børn og unge med synshandicap. Behovet for denne rådgivning vurderes nogenlun-de konstant. I takt med en støt stigende tendens i regionen med diagnoser til børn og unge stigerbehovet for et meget tæt samarbejde mellem region og kommune. Regionen skal tage ansvar i for-hold til rådgivning af børn og unge og deres forældre i forhold til denne målgruppe. Det nuværendesamarbejde kan til tider være præget af kassetænkning og sammenblanding af roller dvs. regionenfrasiger sig behandlingsansvaret og lægger ansvaret over på kommunen. Der er derfor et stort behovfor en præcisering af bek. nr. 787 af 16. juli 2008 om udvidet ret til undersøgelse og behandling forpsykisk syge børn og unge, herunder om henvisningsproceduren og dokumentationskrav til aftalesy-gehus mv. Der bliver i denne bekendtgørelse opstillet en række krav til ventetid, viderehenvisning ogbehandling. Desuden er der behov for, at regionens døgntilbud Nøddebogård (Haraldslund) påtagersig en langt større ansvar i forhold til overgangen fra ung til voksen. Institutionen bør søger for, atde unge mennesker, der vokser op på institutionen også får et godt og trygt voksenliv. Der bør såle-des tages ansvar i forhold til overgangen fra efterværn SEL § 76 og ophold i boformer efter § 107.Det er vigtigt, at den unge kan blive boende hvis det efter en vurdering af den mest hensigtsmæssi-ge placering. Som det er nu, betyder det at tilbuddet skal afsluttes på Nøddebogård (Haraldslund)når den unge bliver 18 år af rent konteringsmæssige forhold (en pensionist kan ikke opholde sig påen § 76 institution).
………
De enkeltekommunerssvarDe enkeltekommunersBallerupsvaret
Nedenfor citeres kommunernes besvarelser på det af ministeriet særligt udmeldte temapåvoksenområdeti deres fulde længde.
Specialrådgivning, spørgsmål fremsendt i mail af 19.1.2010: Ændringer i op- eller nedadgående ret-ning i antallet af specialrådgivningstilbud? Svar: Ingen ændring. Planlagt nedlæggelse af eksisteren-de eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud? Svar: Nej. Hvilken betydning har VISO haft i for-hold til kommunens egne specialrådgivningstilbud? Svar: Kommunen har ansat en specialkonsulent,der skal yde bistand til kommunens ansatte på socialområdet i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning. Specialkonsulenten har så vidt muligt været inddraget i de sager, hvor der fra sagsbehandlerseller institutions side har være taget kontakt til VISO, således at specialkonsulenten har været dengennemgående person i samarbejdet til VISO. I hvilket omfang efterspørger og modtager kommunenspecialrådgivning fra regionen? Svar: Stort set ingen efterspørgsel. Hvordan har kommunen organi-seret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning herunder om der er etableret tværfagligt kom-munal og/eller regional samarbejde? Svar: Kommunen har som sagt ansat en specialkonsulent, derkan bistå ansatte med specialrådgivningen. Er der væsentlig forskel på hvilken specialrådgivningborgerne får i de forskellige kommuner? Svar: Det vides ikke. Som nævnt ovenfor benyttes VISO og-så i kommunens sociale tilbud (dag- og døgntilbud). Der er tale om meget komplekse personsager.Udover VISO er der i sådanne personsager også gjort anvendelse af f.eks. Center for Autisme, Kom-munikationscentre og andre centre og handicaporganisationer med specialviden. I kommunens dag-og døgntilbud er der absolut fokus på nødvendigheden af specialviden. Dels, at medarbejdere løben-de får kompetenceudvikling og dels, at det sikres, at der til stadighed er høj faglig specialviden til
82
stede, da flere af tilbuddene er "højt specialiserede" tilbud. Tilbuddene bidrager i enkeltstående til-fælde med deres specialviden eksternt for tilbuddene.
Bornholm
Bornholms Regionskommune har ikke selvstændige specialrådgivningstilbud. Kommunen benytterVISO med tilhørende videnscentre. Specialrådgivningen bruges, efter behov, både på myndigheds-området og i tilbuddene i uændret omfang. Bornholms Regionskommune bruger eksempelvis special-rådgivning fra Refnes, Vejlefjord, Kurhuset og Bredegård og bruger således specialrådgivning bredtover landet, efter behov. Kommunen har ikke taget initiativ til eller indgår i tværkommunale eller re-gionale samarbejder om specialrådgivning.
Brøndby
Specialrådgivning: Brøndby Kommune har en gruppe handicapkonsulenter som er organiseret i enenhed som hedder specialrådgivningen. Disse sagsbehandlere varetager sagsbehandlingen overforborgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser, sindslidelse, misbrug eller særlige socialeproblemer efter servicelovens regler om støtte til voksne (undtaget hjemmehjælp, aflastning i hjem-met, genoptræning samt hjælpemidler) samt lov om specialundervisning til voksne. Der samarbejdesmed de øvrige afdelinger i Kommunen, Regionen, udbydere af ydelser som eksempelvis THI, KABSog center for autisme, øvrige kommuner, psykiatrien, speciallæger m.v. samt i enkelte sager VISO.Specialrådgivningen varetager rådgivningen og sagsbehandlingen af borgere indenfor målgruppe.Der er ikke umiddelbaret planlagt ændringer organisation eller metode.
DragørSpecialrådgivningen til voksne varetages og koordineres af Tårnby Kommune. Der henvises til deressvar.
Egedal
Egedal Kommune har valgt at oprette et kommunalt misbrugsbehandlingstilbud, da Regionens tilbuder for dyrt i forhold til den ydelse, som kommunen får. Det er kommunens opfattelse, at specialråd-givningen og behandlingen kan gives i samme omfang i et kommunalt tilbud, hvorfor dette oprettesprimo 2010. Dette giver endvidere kommunen mulighed for at yde en helhedsorienteret indsats i for-hold til den enkelte borgers. Egedal Kommune har derfor hjemtaget specialrådgivningen på detteområde. Egedal Kommune har i forhold til borgere med hjerneskade, valgt at iværksætte en special-rådgivningsindsats, hvor der er fokus på at sikre en koordineret indsats i forhold til såvel den social-faglige som den sundhedsfaglige indsats. Dette for at sikre, at borgeren får en samlet og helhedsori-enteret indsats. Egedal Kommune har derfor hjemtaget specialrådgivningen på dette område. EgedalKommune har valgt at reorganisere sig ved at samle det socialfaglige og det sundhedsfaglige i étcenter. Her er specialrådgivningen opdelt i forskellige enheder som f.eks. Voksne med Handicap,Genoptræning, Psykiatri og Misbrug, Hjælpemidler, Forebyggelse m.m. Som tidligere besvaret ispørgeskemaet, har Egedal Kommune kun i et lille omfang benyttet VISO's specialrådgivning. EgedalKommune køber specialrådgivning i de regionale tilbud, såfremt dette er nødvendigt ud fra den en-kelte borgers behov.
FredensborgFrederiksFrederiks-sund
Der henvises til besvarelsen af VISO-spørgsmålSpecialrådgivning - specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov er udmeldt fra socialmini-steriet som særligt tema. I Frederikssund kommune ydes den specialiserede rådgivning som ud-gangspunkt af borgerens sagsbehandler i Voksenafdelingen. I egen organisation - Social Service - erder desuden ansat fire konsulenter, der kan yde specialiseret rådgivning indenfor handicap og psyki-atriområdet. Frederikssund kommune benytter Kommunikationscenteret i Hillerød til specialiseretrådgivning indenfor kommunikation. Frederikssund kommune har i 2009 benyttet ekspertisen fra VI-SO leverandører i enkelte sager med yders komplekse problemstillinger f. eks. ved en borger medkombination af hjerneskade, psykiatri og døvhed.
83
Furesø
I Furesø Kommune vurderes specialrådgivning som en integreret del af handicaprådgivernes arbejde,hvor der ydes rådgivning og vejledning til borgere med særlige behov. I afdelingen har der væretøgning i tilgangen af sager med behov for specialrådgivning. Der er ingen planer om nedlæggelse el-ler oprettelse af specialrådgivningstilbud i kommunen. Samarbejdet med VISO har haft den betyd-ning, at kommunen er blevet opmærksom på områder, hvor der er behov for kompetenceudvikling afmedarbejderne indenfor specialiserede områder, f.eks. hjerneskadeområdet. Furesø Kommune harfortrinsvis efterspurgt og modtaget specialrådgivning i regionen i forbindelse med anvisning af botil-bud til borgere med behov for særlig specialiserede tilbud. Furesø Kommune har organiseret sig så-ledes, at voksne med særlige behov kan henvende sig og modtage specialrådgivning i Voksenhandi-capafdelingen. Der er etableret tværfagligt kommunalt samarbejde indenfor området, f.eks. i form afnetværksgrupper.
Gentofte
Specialundervisningsområdet 2009 I Gentofte kommune har man siden 2008 haft en logopædfunkti-on (2 logopæder) på kommunens trænings- og rehabiliteringscenter Tranehaven. Disse forestår ude-lukkende genoptræningen af borgere med afasi og dysartri (undtagen progredierende dysartri). Tiløvrige borgere benytter kommunen kommunikationscentrene i Region Hovedstaden hovedsageligtKommunikationscenter Region Hovedstaden (tidligere THI og CSK), og i mindre omfang Kommunika-tionscentret i Hillerød og Center for Specialundervisning for Voksne. Derudover anvender kommuneni enkelte specielle tilfælde privatpraktiserende logopæder. Fra 2008 til 2009 har Gentofte kommuneoplevet et fald i antallet af ansøgninger om kompenserende specialundervisning på kommunikations-centrene. I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at borgerne ifølge rammeaftalen selvhenvender (ofte via egen læge eller hospitalsafdeling) sig til udbyderen af specialundervisningen. Deter således ikke kommunen selv, der henviser borgerne. Gentofte kommune har ikke givet afslag påansøgninger og har derfor heller ikke haft ankesager på området. På voksenområdet er der i Gentof-te kommune p.t. ingen specialundervisningstilbud, hvorfor det alene er regionens tilbud, der benyt-tes. Det er Gentofte kommunes opfattelse, at de regionale kommunikationscentre besidder en speci-alviden, som kommunen ikke selv umiddelbart kan etablere. Der er p.t. ingen planer om at etablerespecialundervisningstilbud i kommunen. Specialrådgivning: Gentofte Kommune har på myndigheds-siden på voksen handicapområdet organiseret sig på en sådan måde, at der er fokus på målgrupper.Det betyder at sagsbehandlere er organiseret efter målgrupper (Handicap, misbrug & Psykiatri og In-tegration). Denne opdeling gør at den enkelte sagsbehandler har mulighed for at dygtiggøre sig i for-hold til konkrete målgrupper og derved sikre at der kan give råd og vejledning på et højt fagligt ni-veau. Hertil kommer at der til området er knyttet en række fagkonsulenter, der kan bistå både sags-behandlere og borgere med specialiseret råd og vejledning. Gentofte Kommune råder i sin driftsor-ganisation på voksen handicapområdet over en række højt specialiserede tilbud. Kommunen hjemtogpr. 1.1 2007 alle tilbud, der var beliggende i Gentofte kommune. Det har medført, at der er tilført enrække særlige videnspersoner fra det tidligere Københavns Amt. I forhold til de konkrete spørgsmål:• Der er ikke planer om nedlæggelse eller oprettelse af nye tilbud på voksenområdet. • VISO har ik-ke haft den store betydning. Enkelte sager har været søgt udredt, men pga. kommunens egne vi-denspersoner, har VISO ikke kunnet bibringe nye løsninger/andre tilgange end dem, der allerede ervurderet. VISO er dog en god sparringspart også i forhold til råd og vejledning. Kommunen har ingenfornemmelse af, hvilken betydning de har for borgere/pårørende. • Gentofte Kommune benytterKommunikationscentret, Region Hovedstaden - og har indtil 2010 benyttet HjælpemiddelcentralenRødovre, indtil det lukkede. • Gentofte Kommune deltager i et tværkommunalt samarbejde, som og-så indebærer at der kan trækkes på samarbejdskommunernes ressourcepersoner. Desuden har Gen-tofte været med i et fælles udbud med andre kommuner omkring specialrådgivning angående hjæl-pemidler og boligændringer. • Det er ikke muligt at svare på, hvilken specialrådgivning borgerne får ide øvrige kommuner, da vi ikke har kendskab til andre kommuners specialrådgivning.
Gladsaxe
Der er etableret en ad hoc hjerneskadegruppe samt oprettet stilling som hjerneskadekoordinator ikommunen. Herudover er der etableret visitationsudvalg for STU. Der er etableret en afdeling der ta-
84
ger sig af særligt komplekse sager. Kommunen har ikke efterspurgt eller har haft et særligt behov forspecialrådgivning fra Regionen eller fra VISO. Umiddelbart ligner tilbuddene om specialrådgivninghinanden fra kommune til kommune. Der ses ikke at være nogen væsentlig forskel på specialrådgiv-ningen.
Glostrup
I forhold til det udmeldte tema Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særligebehov, hvor der ønskes en vurdering af udvikling og organisering på området, har kommunen føl-gende svar: Specialiseret rådgivning til borgere med særlig behov er blevet mere og mere en del afden normale sagsbehandling og rådgivning. Derfor er forskellen mellem den specialiserede rådgiv-ning og almindelig rådgivning heller ikke så tydelig mere. Glostrup Kommune har en række instituti-oner med en specialiserede viden indenfor social psykiatri, autisme og stofmisbrug og disse instituti-oner benyttes også i forbindelse med rådgivning. Endvidere har Glostrup Kommune et godt fagligtnetværk og samarbejde på forskellige områder med omegnskommunerne. I et begrænset antal sagerer hverken den interne viden eller viden i netværket ikke tilstrækkelig i forhold til at få løst opgavenoptimalt og i sådanne tilfælde kontaktes VISO eller der købes rådgivningsbistand andre steder. Deter meget sjældent, at Glostrup Kommune benytter Regionen. Specialviden ydes og udvikler sig i deenkelte afdelinger inden for afdelingens fagområde. Men der er i stigende grad også fokus på og be-hov for at optimere det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne vedrørende sager, der kræveren tværfaglig indsats og koordinering.
Gribskov
Om der er sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet af specielrådgivningstilbud. - Omder er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud. - Hvilkenbetydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO, har haft forkommunernes egne specialrådgivningstilbud. - I hvilket omfang kommunerne efterspørger og mod-tager specialrådgivning fra regionen. - Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunneyde specialrådgivning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samar-bejde om specialrådgivning. - Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne fåri de forskellige kommuner. Besvarelse: Kommunerne skal som noget nyt yde familievejledning i hen-hold til Lov om social service § 11. Gribskov Kommune har nedsat et vidensteam indenfor hjerneska-deområdet efter Nordsjællands Hjerneskadecenter ophørte for at samle viden indenfor området.Gribskov Kommune benytter endvidere VISO i forhold til komplekse sager. Endvidere deltager med-arbejdere i diverse erfagrupper med andre kommuner i regionen for vidensdelingen. Gribskov Kom-mune benytter ikke regionen. Der ses ikke ændringer i op-eller nedgående retning.
Halsnæs
Tema om Specialrådgivning: Halsnæs Kommune er ikke med i tværkommunale netværk. Vi har or-ganiseret os med en Voksenrådgivning og Handicaprådgivning, som på sagsniveau fungerer somspecialiserede enheder. I enkeltsager bruger vi VISO, vi bruger de sociale nævn og ankestyrelsen. Vihar i et særligt område brugt en privat konsulent I generelle sager har vi ofte kontakt til andre kom-muner, vi bruger KL og videnscentrene Vi har også kontakt til brugerorganisationer Vi bruger i højgrad internettet til videnssøgning På hjerneskadeområdet har vi et kommunalt tværgående udvalg.Tema om specialundervisningsområdet:
Helsingør
Der er ingen aktuelle planer om at oprette specialundervisning for voksne. Borgerne tilbydes i dag desamme tilbud som tidligere.
Herlev
Kommunen vil gerne anvende VISO mere i 2010, idet VISO's rådgivning er meget kompetent oguden større ventetid. Kommunen har ikke etableret et tværfagligt kommunalt og / eller regionaltsamarbejde om specialrådgivning, men finder at det er en god idé.
Hvidovre
Kommunen har ikke haft - eller overtaget - specialrådgivningstilbud. Kommunen har heller ikke pla-ner om oprettelse af egentlige specialrådgivningstilbud på området. Hverken selvstændigt, sammen
85
med andre kommuner eller i samarbejde med regionen. Kommunen benytter særligt regionenskommunikationstilbud på specialrådgivningsområdet f.eks. synskonsulenter. Ligeledes har HvidovreKommune i beskedent omfang gjort brug af VISO. Den rådgivning VISO har ydet er i enkeltsager,hvor sagen på grund af mange forskellige faktorer har været kompleks.
Høje-Taastrup
Specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov: Kommunen er ikke bekendt med, at der påregionsplan er sket ændringer i op- eller nedadgående retning eller om der er planlagt nedlæggelseeller oprettelse af eksisterende specialrådgivningstilbud. Betydningen af specialrådgivning som bor-gere eller kommuner kan modtage fra VISO - har for HTK ikke haft betydning i 2009, da vi ikke harefterspurgt denne. Det samme gør sig gældende for regionen. HTK har ikke etableret tværfagligtkommunalt og/eller regionalt samarbejde om specialrådgivning.
Hørsholm
Særligt tema "specialrådgivning": - er der sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet afspecialrådgivningstilbud - nej - er der planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nyespecialrådgivningstilbud - nej - hvilken betydning har den specialrådgivning, borgere og kommunekan modtage i regi af VISO haft for kommunens egne specialrådgivningstilbud - på voksenområdethar Hørsholm Kommune ingen tilbud selv - i hvilket omfang efterspørger og modtager kommunenspecialrådgivning fra regionen - intet - er der i kommunen etableret tværfagligt kommunalt og/ellerregionalt samarbejde om specialrådgivning - nej - er der væsentlig forskel på, hvilken specialrådgiv-ning borgerne får i andre kommuner - aner det ikke.
Ishøj
Der har ikke været ændringer i antallet af specialrådgivningstilbud og der er ikke planlagt ændringer.VISO er for langt væk fra praksis til at kunne yde en brugbar rådgivning. Den primære problemstil-ling er at finde egnede tilbud, hvilket vil sige finde tilbud og matche med borger. Her benyttes Til-budsportalen samt øvrigt kendskab og netværk på området, mens VISO ikke har vist sig brugbar. Is-høj Kommune benytter ikke specialrådgivning fra regionen.
København
Specialrådgivning: - Københavns Kommune fortsætter uændret i forhold til antallet af specialrådgiv-ningstilbud. Kommunens størrelse, og dermed antal personer på specialområdet, gør at kommunalre-formen ikke har haft indflydelse på organiseringen af området. - Specialrådgivningen fra VISO inspi-rerer / understøtter kommunens specialrådgivning i særlig komplicerede sager. - Der eksistere et visttværgående samarbejde i Region Hovedstaden på psykiatriområdet og for domfældte udviklings-hæmmede.
Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Kommune råder ikke over egne specialundervisningstilbud og er derfor afhængigeaf andre udbydere. Der er dog et samarbejde mellem Gentofte, Rudersdal og Lyngby-TaarbækKommune på genoptræningsområdet, forankret i et tilbud i Tranehaven i Gentofte Kommune. Lyng-by-Taarbæk Kommune benytter primært de regionale kommunikationscentre (tidligere THI og Centerfor Syn og Kommunikation samt Kommunikationscenteret i Hillerød) og er afhængige af fortsat ud-vikling i disse undervisningstilbud. Vedr. specialrådgivning: Kommunerne havde tidligere mulighedfor at trække på specialrådgivning fra Amterne, bl.a. fra konsulentordningerne for bevægehandicap-pede, blinde og hørehæmmede. Der eksisterer i dag ikke en samlet ordning for områderne, men derydes fortsat rådgivning fra bl.a. Blindeinstituttet og VISO. Rådgivningen fra VISO har opkvalificeretden kommunale rådgivning på enkeltsagsniveau. Der efterspørges rådgivning i særlige enkeltsager,blandt andet i forhold til f.eks. domfældte udviklingshæmmede.
Rudersdal
Specialrådgivning: Kommunens specialrådgivning på voksenområdet er en integreret del af opgaver-ne i forvaltningens Psykiatri- og Handicapområde. Udover socialrådgivere med erfaring og viden påspecialområdet er området styrket med pædagogiske konsulenter, socialfaglig konsulent, psykologsamt opsøgende SKP-medarbejdere. I de tilfælde, hvor der har været behov for en ekstraordinærindsats, har kommunen med stort udbytte anvendt VISO i forbindelse med udredning af borgere med
86
særligt vanskelige problemer i kommunens botilbud samt efterfølgende til undervisning, rådgivningog vejledning af det personale, der arbejder med de pågældende borgere. Kommunen indgår ikke iet formaliseret samarbejde med andre kommuner eller regionen på dette område, men deltager inetværk med andre kommuner på psykiatri- og handicapområdet generelt.
Rødovre
Der er faldende efterspørgsel efter specialrådgivningstilbud - Rødovre Kommune har lukket hjælpe-middelafdelingen på grund af vigende efterspørgsel. Det økonomiske grundlag er ikke tilstrækkeligt.- Specialrådgivningen fra VISO har ikke haft den store betydning, da der kun er modtaget rådgivning3 gange. - Rødovre Kommune benytter sig af de regionale tilbud på området. Center for syn ogkommunikation og Tale- og Høreinstituttet. - Kommunen har fastholdt de faglige kompetencer i for-hold til specialrådgivning på hjælpemiddelområdet og samarbejder med en række kommuner - Vived ikke, om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskelligekommuner.
Vallensbæk
Der har ikke været ændringer i antallet af specialrådgivningstilbud og der er ikke planlagt ændringer.Ishøj Kommune har ikke i sager vedrørende borgere bosat i Vallensbæk benyttet VISO eller regio-nens tilbud om specialrådgivning.
7.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema II
•
Langt størstedelen af kommunerne forventer, at behovet for regionale insti-tutioner i fremtiden vil være mindre, idet der kun vil være behov for de al-lermest specialiserede institutioner.
•
De fleste kommuner samarbejder med de børnepsykiatriske afdelinger,men der peges på lange ventetider på udredninger.
•
Mange kommuner arbejder med inklusion eller inklusionsforsøg, og der ar-bejdes på forskellig vis på at fastholde specialviden og kompetencer
•
De fleste kommuner har specialklasser/læseklasser for ordblinde børn medspecialuddannede lærere. Endvidere anvendes IT-rygsække i de flestekommuner
•
Udviklingsrådet anbefaler,at det sikres, at igangværende inklusionsfor-søg evalueres i de enkelte kommuner
7.2.2 Beskrivelse og analyse(tema II)23 kommuner har i større eller mindre omfang forholdt sig til det særlige tema.De regionaleinstitutionersfremtidigerolle m.v.Det fremgår af kommunernes besvarelser om de regionale institutioners fremtidige rolle,at de fleste kommuner forventer, at behovet for disse institutioner vil være mindre frem-over, idet der hovedsageligt vil være behov for de allermest specialiserede tilbud. Kom-munerne henviser til øget inklusion af elever med særlige behov og ønsket om tilbud tæt-tere på bopælen. Det er især de regionale tilbud til synshandicappede, som anvendes. Etpar kommuner nævner også specialundervisning for voksne.
87
Et par kommuner anfører, at det er vigtigt at bibeholde regionale tilbud med henvisningtil, at de ikke kan erstattes af tilbud i kommunen.Region Ho-vedstadenIfølge regionen mangler der konkrete udmeldinger fra kommunerne omkring deres mål ogstrategier for området. Dette bevirker, at ændringer på området ikke opfanges i tide. Forat bevare specialviden på området og opnå en større økonomisk robusthed, har RegionHovedstaden sammenanlagt de to kommunikationscentre, Tale- og Høreinstituttet (THI)og Center for Syn og Kommunikation (CSK) til ”Kommunikationscentret i Region Hoved-staden”. Regionen anfører, at der er behov for et mere forpligtigende samarbejde mellemkommuner og "Kommunikationscentret – Region Hovedstaden.”Samarbejdemellem PPRog de børne-psykiatriskeafdelingerErfaringermed inklusi-onsforsøgDe fleste kommuner har en eller anden form for samarbejde med de børnepsykiatriskeafdelinger. Flere kommuner nævner lokale samordningsudvalg med faste møder. Noglekommuner bemærker, at der er for lange ventetider på psykiatriske udredninger. Et parkommuner anfører, at der ved udredninger nu er tidligere kontakt i forløbet, hvilket giverkommunen mulighed for at forberede den rigtige indsats.Langt de fleste kommuner arbejder med inklusion. Nogle kommuner har været i gangmed dette længe, andre oplyser, at inklusionsarbejdet er under udvikling. Det er kun fåkommuner, som direkte nævner inklusionsforsøg. 3 kommuner nævner implementering afLP-modellen15.Det er forskelligt, hvordan kommunerne arbejder på at fastholde specialviden og kompe-tencer. Der nævnes bl.a. supervision og kurser til lærere i normalklasser.Én kommune anfører, at det med formuleringerne i lov om forpligtende samarbejder ersvært at arbejde mere med inklusion for at fastholde børn i lokalmiljøet.Udvikling afspecialiseredeundervisnings-tilbud til ord-blinde eleverDe fleste kommuner har specialklasser/læseklasser for ordblinde børn med specialuddan-nede lærere, og de fleste kommuner anvender desuden IT-rygsække i undervisningen afde ordblinde børn. Et par kommuner nævner i den forbindelse, at der mangler tilstrække-lige IT-kundskaber hos den almindelige lærer, og at der er behov for at udvikle lærerneskompetencer.Én kommune oplyser, at det er svært at oprette lokale klasser til ordblinde børn på grundaf lov om forpligtende samarbejde.HøringssvarDH-Herlev anfører, at det er vigtigt ikke at vægte nærhedsprincippet og økonomien langthøjere end, hvad der er bedst egnet for barnet/den unge både med hensyn til kvalitet ogindhold i tilbuddet.Handicaprådet i Københavns Kommune er positiv overfor de inklusionstiltag, der arbejdesmed. Der skal blot være kompetente specialtilbud til de børn og unge, der har brug fordette.
15
LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling
og forbedring af skolers læringsmiljø.
88
De enkeltekommunerssvarAlbertslund
Nedenfor citeres kommunernes svar i deres fulde længde.
"Afspecialisering" - Alle elever med særlige behov forsøges inkluderet eller integreret i den normaleundervisning, og de som ekskluderes, forsøges "inkluderet" i nærsamfundet, således at såvel mind-ste indgrebs-princippet som nærhedsprincippet spiller væsentlige roller ved visitationen af special-pædagogiske undervisningstilbud. Dette kan betyde en nedgang i efterspørgslen af de regionale in-stitutioner. "Fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer" - For elever med sjældnehandicap betyder inklusion/integration og brug af nære og knapt så specialiserede tilbud, at kommu-nen ikke selv råder over specialister, der kan yde den fornødne rådgivning, vejledning, og anden bi-stand. Kommunen har derfor brug for at entrere med de regionale institutioner eller tredje part for attilkøbe den fornødne ekspertise på området, således elevernes behov kan blive imødekommet i det"nære" tilbud. - Der vil altid være elever, der har så specialiserede særlige behov, at de har brug foret regionalt tilbud. Dette betyder, at der fortsat vil være brug for de regionale institutioner, og at dis-se måske skal udvikle deres udbud af servicetilbud til kommunerne, og således på regionalt planfastholde og udvikle specialviden. Konkret har Albertslund Kommune ansat medarbejdere til vareta-gelse af specialpædagogisk bistand, der førhen blev varetaget af Kompetencecenter THI (Tale – ogHøreinstituttet), men på fx synsområdet er handicappene så sjældne, at kommunen ikke kan løfteopgaven med kommunalt ansatte specialister. Der er ikke aktuelt planer om at "hjemtage" flere spe-cialiserede områder, men kommunen så gerne, at der var flere aktører i spil, så kommunen kunnehave et reelt valg, når en borger har brug for specialpædagogisk bistand til et sjældent handicap.Generelt vedr. inkluderede eller enkeltintegrerede elever Meget generelt kan man vel sige, at når enelev inkluderes i den almindelige undervisning, og med en mere generelt baseret støtte klarer sinskolegang, vil der være mindre "specialist"-fokus på elevens handicap, og derfor måske mindre tilbø-jelighed til at efterspørge denne eller hin særligt specialiserede bistand, som eleven (måske) villekunne profitere af. Eleven oparbejder til gengæld erfaring med "det virkelige liv" og har i den settingmulighed for at udvikle handlefærdigheder til at klare sig trods sit handicap blandt normale børn,hvilket ikke kan ske i et specialiseret tilbud. Albertslund Kommune har øget antallet af børn, dertrods handicap eller socio-emotionelle forstyrrelser, er inkluderet i den almindelige undervisning. In-klusion af grupper af elever Albertslund Kommune har bl.a. oprettet en familieklasse, hvor elever,der førhen ville blive ekskluderet til heldagstilbud, bevarer tilknytningen til normalklassen og skolen,mens de lærer sociale handlefærdigheder, så de kan begå sig trods handicap (fx ADHD, TourettesSyndrom og lignende) og/eller socio-emotionelle forstyrrelser (miljøbetingede eller delvist betinget afhandicap - typisk ADHD). Der er udviklet lokal ekspertise, der betyder, at der på sigt vil blive mindreefterspørgsel efter dag- og døgntilbud uden for kommunen. Albertslund Kommune har længe førkommunalreformen hjemtaget svært dyslektiske elever og oprettet eget "Dysleksicenter", hvilketubetinget har været en stor succes. Eleverne ekskluderes fra den almindelige klasse i op til to år, forat modtage al undervisning i Dysleksicentret - men ift. tidligere er de inkluderet på en almindelig fol-keskole nær ved hjem og kammerater, frem for at blive sendt ud af kommunen. Efter to år i Dyslek-sicentret vender eleverne tilbage til en normalklasse - de fleste med betydeligt forbedrede læsekom-petencer. Albertslund Kommune har indkøbt et antal "IT-rygsække" som efter ansøgning udlånes tilsvært dyslektiske elever. Der mangler imidlertid tilstrækkelige IT-kundskaber hos den almindeligelærer, som skal undervise eleven, der støttes af en IT-rygsæk. Kommunen råder over konsulenter,der kan yde rådgivning og vejledning til lærere, som har dyslektiske elever.
Ballerup
Det udmeldte tema inkluderer ikke voksen specialundervisningsområdet eller ungdomsuddannelsentil unge med særlige behov. Således vedrører det særlige tema alene børneområdet. I BallerupKommune søger PPR aktuelt et tættere samarbejde med børnepsykiatrisk afdeling mhp vidensdeling
89
og koordinering. På skolerne I Ballerup arbejdes bl.a. med særlig inklusionsstøtte, hvor der med ensærlig målrettet og relationsorienteret tilgang arbejdes med inklusion af børn med særlige behov ialmenmiljøet. Der arbejdes for en sammenhængende struktur for eksisterende kompetencecenter iBallerup kommune med henblik på at sikre fortsat kompetenceudvikling og vidensflow på tværs -herunder mellem specialiserede institutioner og almenmiljøet. Som I andre kommuner ses gode mu-ligheder for inklusion af ordblinde børn i almenmiljøet, herunder bl.a. ved øget brug af IT-hjælpemidler.
Bornholm
Specialundervisning for voksne. Implementeringen af den vedtagne specialisering indenfor handicap-området på Bornholm har betydet, at opgaverne omkring voksenspecialundervisning og senhjer-neskadeområdet er placeret et sted. Kommunikationscentet har bl.a. nu den samlede rehabilliteringtil personer med senhjerneskade. • I forhold til spørgsmålet vedr. de regionale institutioners fremti-dige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektiv der er for de regionale institutioner i relation til ud-vikling af undervisningstilbuddene i kommunerne. På Bornholm er vi afhængige af at der er tilbud vikan bruge - vi er for små til selv at kunne etablere et tilbud til fx synshandicappede. • I forhold tilspørgsmålet vedr. samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidlingaf viden og koordinering af indsats og støtte. På Bornholm er vores oplevelse at de børnepsykiatriskeafdelinger definerer sig selv som eksperterne, der kan udstikke retningslinjer som vanskeliggør voreshandlemuligheder. Vidensdeling og erfaringsudveksling forekommer i konkrete sager. • I forhold tilspørgsmålet vedr. erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer. På Bornholm har vi for øjeblikket ikke beskrevne inklusionsforsøg. Derarbejdes med at inkludere konkrete specialklassebørn i normalklasser. På den måde fastholdes spe-cialviden og kompetencer i medarbejdergruppen. Vores heldagsskole har et supervisionstilbud til læ-rere i normalskoler der har brug for rådgivning og vejledning i forhold til at fastholde elever med akt-problematikker og autismespektrumforstyrrelser. • I forhold til spørgsmålet vedr. udviklingen af spe-cialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettelse af for eksempellæseklasser, samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt andet IT i forhold til ordblindeelever. På Bornholm udvikler vi ikke tilbud til ordblinde elever eller fast etablerede læseklasser. Vihar pt et tilbud om turbodansk i en periode på 2 gange 4 uger. Vores holdning er generelt, at eleverskal undervises i inkluderende læringsmiljøer så tæt på nærmiljø som muligt. Vi støtter os til forsk-ningsresultater, der har vist at elever lærer bedre sammen med elever i en normalklasse, med for-skellige forudsætninger end i et specialmiljø med børn med samme særlige behov.
Dragør
Dragør Kommune har som tidligere nævnt forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune. Det vi-des, at Tårnby Kommune kun i begrænset omfang samarbejde med Børnepsykiatrisk afdeling. Dra-gør Kommune deltager i samarbejdet, da vi selv løser opgaverne indenfor Servicelovens rammer.Som tidligere nævnt ville Dragør Kommune gerne arbejde mere med inklusion bl.a. for at fastholdeflest mulige børn i lokalmiljøet, samt stoppe udgiftsstigningen til specialundervisning. Dette er sværtmed formuleringerne i lov om forpligtende samarbejde. Dragør Kommune arbejder i øjeblikket på atbedre de udvikle tiltag overfor ordblinde børn, men også her er det svært at oprette lokale klasser pågrund af lov om forpligtende samarbejde.
Egedal
Inklusionsforsøg: Egedal Kommune har først for nylig påbegyndt et målrettet inklusionstiltag (LP-modellen), hvorfor der endnu ikke er nogle erfaringer. De regionale tilbud: For Netværk 3 er det vig-tigt at fastholde regionale tilbud, da de efter vores vurdering ikke kan erstattes af tilbud i kommu-nen/netværket. Børnepsykiatriske afdelinger: der har været en udvikling i samarbejdet mellemkommunen og børnepsykiatrisk afdeling i form af at der nu sker en tidligere kontakt under et udred-ningsforløb - således at kommunen kan forberede en indsats og der kan ske en koordinering på ettidligere tidspunkt. Ordblinde elever: på kommunalt plan er der etableret specialklasser samt et Læ-se/IT Kompetencecenter. På trods heraf har vi erfaringer med at Klagenævnet for den vidtgåendespecialundervisning giver forældre medhold i deres ønske om et tilsvarende tilbud i anden kommune.
90
Der vil fortsat være behov for regionale tilbud på området for specialundervisning for voksne, da derer mange specielle områder, hvor det ikke er muligt for den enkelte kommune at lave holddannelse.Visitations/udredningsproceduren om, at borgeren frit kan henvende sig til et center bør vurderes så-ledes, at den enkelte kommune har større mulighed for at foretage udredninger indenfor eget regi ogderved mindske forbruget af økonomiske midler på området.
FredensborgFrederiksberg
Der henvises til besvarelsen af VISO-temaet.
Fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer. De regionale institutioners fremtidige rol-le: a. Vurderingen vil være, at der fremover vil være mindre behov for tilbuddene. Behovet vil opstå ide meget specialiserede enkeltsager. Frederiksberg Kommune er selvforsynende på talehøreområdet.På bevægelsesområdet bruger vi andre kommuners tilbud. På synsområdet anvender vi de regionalerådgivningstilbud for de enkeltintegrerede elever, og enkelte pladser til elever på institutionen v.Refsnæs. Frederiksberg anvender meget sjældent VISO i specialundervisningssager, vi anvender somregel ikke kommunikationscentrene. Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger irelation til formidling af viden og koordinering af indsats og støtte: b. Etableringen af det lokale sam-ordningsudvalg for børne - og ungdomspsykiatri med faste terminer for møder, har betydet et øgetog mere gennemskueligt samarbejde i de enkelte sager. Samtidig har behovet for en psykologiskvurdering før barnet eller den unge henvises til psykiatrien betydet en voldsom stigning vedr. antalletaf henvisninger fra det kommunale PPR til psykiatrien. Erfaringer med inklusionsforsøg i kommuner-ne, særligt i forhold til fastholdelse af specialviden og kompetencer: c. Frederiksberg kommune haren række inklusionsforløb, for elever hvor det vurderes, at eleven vil profitere af et forløb med støttem.v i folkeskolen. Det kan være elever med vidtgående synshandicap, motoriske handicaps eller hø-rehandicaps. Den sidste gruppe er stærkt aftagende på baggrund af den øgede cochlear implantati-on. Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder op-rettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt andet ITi forhold til ordblinde elever: d. Frederiksberg tilbyder plads i specialklasserækken til elever med om-fattende læsevanskeligheder. I forbindelse med læseklasserækken er kommunen i gang med at etab-lere et kompetencecenter vedr. læsevanskeligheder. Kommunen har gennem en årrække gennemførttidlig læseindsats, og udvikling af IT til elever med læse/stave vanskeligheder. Kommunen har gen-nemført en række tiltag i forbindelse med læsevanskeligheder, og skolernes lærere kan modtage rådog vejledning fra kommunens læseklasseækkes undervisere om IT i læseprocessen.
Furesø
Furesø Kommune giver lokale undervisningstilbud til brystopererede kvinder, KOL-patienter og vedr.appopleksiramte borgere vurderes indsatsen i samarbejde med kommunens genoptræning med hen-blik på, om der kan gives et lokalt tilbud i stedet for bevilling af kompenserede specialundervisning.Der er p.t. ingen planer om ændret praksis på området.
Gentofte
Tema 1: De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektiv der er forde regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene i kommunerne. Vedr. te-ma 1: Vi ser en mulighed i at oprette flere grupper til tidligere 20.2-elever fra eget netværk på de al-lerede eksisterende regionale institutioner beliggende netværket. Dette for at kunne tilbyde voresbørn en plads tættere på deres bopæl hvor der fortsat er et specialiseret miljø. Dette vil understøtteet samarbejde omkring køb/salg af pladser i kommunenetværket. Samtidig vil dette på sigt betyde,at det kun er børn, der har behov for en høj grad af specialisering, der visiteres til regionale ellerlandsdækkende institutioner. Tema 2: Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger irelation til formidling af viden og koordinering af indsats og støtte. Vedr. Tema 2: Samarbejdet fun-gerer fint, men det er problem med de lange ventetider på psykiatriske udredninger. Tema 3: Erfa-ringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse af specialviden og kom-petencer. Vedr. Tema 3: Vi har i kommunen oprettet fire kompetencecentre, foreløbig som forsøg itre år. Deres formål er, at børn der tidligere blev visiteret til specialtilbud nu fastholdes i egen gruppe
91
på en almindelig folkeskole. Børnene har både undervisning i den almindelige klasse og i deres egengruppe. Derudover har medarbejdere på kompetencecentrene en vejledningsfunktion ift. de øvrigeskoler. På den måde opbygges et netværk dertil sammen med kommunens specialskole kan udvikle,fastholde og sprede specialviden og kompetencer til gavn for Gentofte kommunes samlede skolevæ-sen. I sidste ende er målet at fastholde flere børn i normalmiljøet, hvor de specialkompetencer, derer nødvendige for dette, er til stede. Tema 4: Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud tilordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kom-petencer og specialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever. Vedr. Tema 4: Et af denførnævnte kompetencecentre involverer børn med dysleksi. Her kommer børn og deres lærere påkurser. De ældste børn (7., 8. og 9. klasse) kan gå der på fuld tid. Således tilbydes børn og unge ettilbud i nærmiljøet samtidig med at udvikles og fastholdes kompetencerne. Ift til IT har vi lagt CD-ord ud på hele platformen, så det er tilgængeligt for alle. Programmet kan bruges i indskolingen tilalle børn, når de skal lære at stave. Senere anvendes det så kun til de børn/unge der har særligt be-hov for det. Programmet kan også tages med hjem til brug i hjemmet. Scannere og IT-penne udleve-res ved behov.
Gladsaxe
Der vil fortsat være behov for højtspecialiserede regionale tilbud til børn med multible sammensattevanskeligheder - Behovet for regionale specialtilbud til døve vil mindskes betydeligt, da stort set allenu CI opereres. Der vil fortsat være behov for konsulentbistand til svagthørende og CI opereredesamt til svagtseende/blinde. - Generelt vil kommunen arbejde på at udvikle specialviden til egnekommunale specialtilbud og til lærere og pædagoger i den almindelige folkeskole via kursusvirksom-hed, efteruddannelse og konsulentvirksomhed fra særligt erfarne og vidende speciallærere, PPR ogVISO. Kommunen er så småt i gang med at gå sammen indenfor netværket med henblik på at op-kvalificere og dække hinanden ind mht. specialviden. - Kommunen ønsker et tættere samarbejdemed de børnepsykiatriske afdelinger på konsulentbasis med henblik på dels at undgå fejlhenvisnin-ger, dels at nedskære antallet af henvisninger. Kommunen ønsker i højere grad at yde en indsats forbørnene i miljøet og at støtte miljøet i forhold til børnene. Her er der behov for direkte formidling afviden fra de børnepsykiatriske afdelinger via PPR. - Kommunens inklusionsarbejde er under stadigudvikling. Der forefindes stor specialviden på de fleste områder, som kan udbredes til almenområdet.For at denne specialviden ikke skal udvandes, skal der foregå et tættere samarbejde og koordineringmellem speciallærere og PPR , både indenfor kommunen og i det kommunale netværk. - Der er idenne kommune oprettet et sprog - og bevægelsescenter , som har tiltrukket ekspertise fra det tidli-gere THI. - Skolerne uddanner inklusionsmedarbejdere , der skal fungere som vidensbank og konsu-lenter for kolleger på de enkelte skoler. - Der er pilotprojekt med konsulentteams i gang i PPR medhenblik på inkluderede skolebegynder. Projektet har været størst succes mht. autismespekterforstyr-relser og opmærksomhedsforstyrrelser. Samarbejdet med speciallærere er ved at komme i gang. -Der er sat særlig fokus på skolebegyndere gennem en puljeordning. Denne retter sig mod at støtteskolerne i at opkvalificere og støtte konkrete lærere og pædagoger omkring børnene samt det fysiskemiljø. Desuden støttes skolerne i at lave særlige handleplaner og opfølgning af tiltagene. - Der erstor ekspertise vedr. dysleksi i kommunen. Der er læseklasserække, IT-rygsække, læsevejledere,testlærere, specialundervisningskoordinatorer og kompetencecentre på alle skoler. Der påtænkes ud-vikling mht. kortere kurser på læseskolen. samt evt. konsulentvirksomhed herfra.
Glostrup
Glostrup Kommunes svar i forhold til det særlige tema "Afspecialisering eller fastholdelse og udviklingaf specialviden og kompetencer": PPR deltager i de kvartalsvise samordningsudvalgsmøder som re-præsentant for Glostrup kommune. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende. PPR har som en inklusi-onsindsats opkvalificeret 2 medarbejdere fra støttepædagogkorpset så de kan påtage sig pædagogi-ske vejlederopgaver, og på skoleområdet har vi planlagt at gennemføre skoleudvikling via implemen-tering af LP modellen eller tilsvarende inklusionsindsats under hensyntagen til skolernes parathed tildette.
92
Halsnæs
Særligt tema for specialundervisningsområdet 2009: 1) De regionale institutioners fremtidige rolle,herunder hvilket udviklingsperspektiv der er for de regionale institutioner i relation til udvikling afundervisningstilbuddene i kommunerne. 2) Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afde-linger i relation til formidling af viden og koordinering af indsats og støtte. Svar: Samarbejdet koor-dineres ved fire årlige samrådsmøder mellem børnepsykiatriske afdeling og områdets kommuner. 3)Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne særligt i relation til fastholdelse af specialviden ogkompetencer.
Helsingør
Specialrådgivning: Den specialrådgivning, der ydes på voksenområdet, kan foretages af "VoksenPsykiatri og Handicap" evt. i samarbejde med Staben; Regionen eller VISO vil også kunne kontaktes.Der er på den måde ikke foretaget ændringer. Det kunne dog ønskes, at rådgivningen fra VISO kun-ne være mere konkret, og her tænkes særligt på vejledning i forhold til konkrete tilbud. Omfanget afrådgivning fra Regionen har ikke været stort og har mest været i forhold til efterspørgsel af konkretetilbud. Specialrådgivningen er organiseret i "Voksen Psykiatri og Handicap" og i Staben, der arbejderpå tværs af afdelingen. Det er svært at udtale sig om, hvorvidt der er forskel på hvilken rådgivning,kommunerne yder. På specialundervisningsområdet (voksen) har vi behov for de regionale tilbud.Helsingør Kommune har ingen tilbud selv, og forestiller sig heller ikke at skulle drive nogle.
Herlev
Der er ingen forsøg med inklusionsforsøg i kommunen. Kommunen overvejer at etablere IT-kurser ieget regi. Disse kurser. som i dag udbydes af regionen er meget dyre og ikke altid målrettet til deenkelte borgere. IT-kurserne skal være af generel karakter og være en introduktion til det at anven-de IT i hverdagen.
Hvidovre
I forbindelse med de regionale udviklingsråds redegørelse for udviklingen efter kommunalreformen erfølgende tema udpeget for specialundervisningsområdet for 2009. Udviklingsrådene skal blandt andetfokusere på følgende: • De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsper-spektiv der er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene i kom-munerne. • Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af vi-den og koordinering af indsats og støtte. • Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt irelation til fastholdelse af specialviden og kompetencer. • Udviklingen af specialiserede undervis-ningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samtlærernes kompetencer og specialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever. Regionale in-stitutioner Hvidovre Kommune har kun ganske få elever på regionale institutioner. Der vil fortsat væ-re behov for regionale tilbud til de stærkt specialiserede områder. I øjeblikket er vi i færd med at un-dersøge, hvilke opgaver indenfor den vidtgående specialundervisning kommunen selv eller netværketkan løse med henblik på en løsning så tæt på nærmiljøet som muligt. PPR og børnepsykiatriske afde-linger PPR i Hvidovre Kommune har et godt og frugtbart samarbejde med de børnepsykiatriske afde-linger. I forbindelse med en udredning sendes der ofte en midtvejsstatus, som giver kommunen mu-lighed for at planlægge et undervisningstilbud, der kan være klar ved udskrivning. Det er HvidovreKommunes vurdering at ventetiderne til udredning generelt er for lange. I ventetiden forværrer bar-nets situation sig ofte. I visse tilfælde har Hvidovre Kommune efter et par år efter udredning ønsketen ny udredning / rådgivning fra den børnepsykiatriske afdeling, dette har vist sig at være yderstvanskeligt. Inklusionsforsøg i kommunerne Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har i maj2006 besluttet at alle børn i Hvidovre Kommune skal tilbydes undervisning således at flest muligebørn undervises • i almenundervisningen – i nærmiljøet • i kommunale specialpædagogiske tilbududenfor distriktsskolen • specialpædagogiske tilbud eller specialskoler i nærliggende kommuner pga.barnets ganske særlige vanskeligheder Som følge af dette har skolerne arbejdet med udvikling afmange undervisningsformer, klasseledelse og organisationsændringer hen mod en mere fleksibelskole med teamdannelse og holddannelse. PPR har arbejdet med udvikling af en mere konsulterenderolle, etablering og udvikling af specialcentre på skolerne og implementering af LP-modellen påkommunens skoler. Undervisningstilbud til ordblinde elever Hvidovre Kommune har gennem mange
93
år haft læseklasser på flere af kommunens skoler. Derudover har vi en række af ordblindegruppermed plads til 25 elever i alt. Dette tilbud er vi i færd med at revidere med henblik på en tidligere ind-sats. Målet er, at eleverne kan afslutte grundskolen med folkeskolens afgangsprøve. Kommunens læ-sekonsulent og IT-konsulent har i samarbejde instrueret skolerne i anvendelse af IT-hjælpemidler forelever med læsevanskeligheder. Der er dog fortsat et stort behov for yderligere vejledning omkringanvendelsen af IT-hjælpemidler.
Høje-Taastrup
De regionale tilbud, vi arbejder med på specialundervisningsområdet er så specialiserede, at der ikkeumiddelbart ses en sammenhæng i forhold til undervisningstilbuddene i kommunen. I forhold tilsamarbejdet mellem PPR og børnepsyk. er der udfordringer i forbindelse med, at samarbejdet skalopfattes som et samarbejde mellem ligeværdige parter. Der ligger udfordringer heri, som PPR måhåndtere. Inklusion handler primært om udvikling af lærernes og pædagogernes kompetencer inden-for almenområdet, herunder udvikling af en reflektionskultur blandt faggrupperne. Vi kategorisererikke elever som ordblinde, men som elever i svære læsevanskeligheder. Lærerne skal alment setvære i stand til at bruge IT i undervisningen, herunder også til elever i svære læsevanskeligheder. Vihar læsevejledning, læseobs og specialklasser.
Hørsholm
Hørsholm anvender alene et regionalt undervisningstilbud. Dette højt specialiserede tilbud kan ikkeløses i eget netværk. Der er et godt samarbejde mellem PPR og børnepsykiatrisk afdeling jf. samar-bejdsaftalen, hvor der er tilbud om månedlige konferencer. En god hjælp til kommunens medarbej-dere. Super. Inklusionsforforsøg er vanskelige dels grundet pres om eksterne løsninger fra forældreog af og til skolerne. Der er behov for opgardering af lærernes kompetencer. Supportordningen er enhjælp her, hvor der også arbejdes på at udvide vejledningsfunktionen overfor forældrene. Der vil skeen gradvis ændring i forbrugsmønsteret mod lokale tilbud som alternativ Tilbuddet til ordblinde ikommunen er IT-rygsække med vejledning . En ordning som fungerer stadig bedre . Der er fortsatbehov for at udvikle lærernes kompetencer i.f.t. IT viden.
Ishøj
+ Helhed i sagsbehandlingen som gavner borgeren/barnet + Synshandicappede børn er nu kendt ikommunen, således at der samlet kan handles i forhold til barnets/familiens behov + Samarbejde isagsbehandlingen i kommunen, som giver fælles erfaringer i flere forvaltninger/afdelinger - Nye om-råder, som kommunerne ikke tidligere har taget sig af, dukker stadig op og skal ansvarsplaceres ikommunerne. Det kan give langsom sagsbehandling for borgeren - I forhold til Vestegnskommuner-ne har borgerne langt til alle specialtilbud, da de disse i det gamle amt alle var geografisk placeret ide nordlige kommuner. - Lang transport.
København
Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettel-se af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt andet IT iforhold til ordblinde elever. Københavns Kommune har fire læseklasserækker beliggende på 4 almin-delige skoler. Eleverne tilbydes undervisning i alle fag fra 4. til 10. klasse. I hver læseklasserække erder plads til 36 elever samt to 10.klasser på i alt 12 elever. De fleste af lærerne er specialuddannedei læse- og skrivevanskeligheder. Der anvendes IT kompenserende hjælpemidler i dagligdagen. En delelever tager FSA i udvalgte fag, herunder også dansk. Københavns kommune har netop afsluttet enanalyse af tilbuddet. Børn, forældre, lærere, ledere og faglige personer (fx psykologer), har deltaget iundersøgelsen. Konklusionerne på undersøgelsen er bl.a. at interessenterne (børn og forældre) eryderst tilfredse med kvaliteten i undervisningstilbuddet. De regionale institutioners fremtidige rolle,herunder hvilket udviklingsperspektiv der er for de regionale institutioner i relation til udvikling afspecialtilbuddene i kommunerne. Det landsdækkende tilbud for døve børn på Skolen på Kastelsvej eri den situation, at børnetallet er støt faldende. Årsagen er, at de fleste døve børn bliver implanteret ien tidlig alder og derigennem får mulighed for at blive inkluderet i den almindelige skole. Der vil dogfortsat være en gruppe af børn, der af forskellige grunde, ikke kan implanteres og derved fortsat harbrug for et tegnsprogsmiljø. Den specialviden, der er på stedet, tilbydes til kommunerne i regionen
94
igennem skolens kompetencecenter i form af kurser og konsulentbistand. Samarbejdet mellem PPRog de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden og koordinering af indsats og støt-te. I Københavns Kommune er det i 2009 blevet besluttet at omlægge skolepsykiatrisk center i for-bindelse med at ansvaret for den børnepsykiatriske udredning nu ligger i regionerne. Ekspertisen erbevaret i kommunen og vil blive anvendt som konsulentbistand til byens PPR distrikter. Desuden erder 1.1.2010 udlagt ressourcer til Københavns Kommunes 8 PPR-distrikter m.h.p. at udvikle indsat-sen i forhold til børn og unge med psykiske lidelser. Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne,særligt i relation til fastholdelse af specialviden og kompetencer. I forbindelse med KøbenhavnsKommunes Specialreform, der har til hensigt at fremme inklusionstanken og etablere undervisnings-mæssige mellemformer/gruppeordninger for elever med særlige behov, har kommunen udpeget topionerdistrikter. I disse distrikter arbejdes der målrettet med udvikling og opkvalificering af det pæ-dagogiske personale. I Børne- og Ungeforvaltningen har man valgt at samle og fastholde ekspertisenpå handicapområdet i Børnecenter København. Medarbejdergruppen består af psykologer, talehøre-pædagoger og fysio/ergoterapeuter og børnepsykiatriske konsulenter. Det er centrets rolle at fast-holde ekspertisen og arbejde målrettet med inklusion.
Lyngby-Taarbæk
Vi er i gang med at specialisere undervisningen omkring følgende handicap; gennemgribende udvik-lingsforstyrrelser og ADHD Fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer sker i de speci-almiljøer, vi har etableret til de forskellige elevgrupper.
Rudersdal
Tema for specialundervisningsområdet for 2009. Rudersdal Kommune har følgende bemærkninger tiltemaet Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetence. • Samarbejdetmed PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden og koordinering. Samar-bejdet justeres løbende via samordningsudvalgsmøder med Hillerød og Glostrup børnepsykiatriskeafdelinger. Projekt Livsmod, som er for de 11 kommuner i nord, har fokus på selvmordsforebyggelsehos børn og unge. Projektet har været væsentligt i forhold til koordinering af indsatsen på dette om-råde, og der har været et vigtigt element af vidensformidling fra psykiatrien til primærkommunerne.Der er sendt en ansøgning til forebyggelsespuljerne i dec. 2009 med henblik på at øge samarbejdetkommunalt med psykiatrien og dermed forstærke indsatsen i kommunen i forhold til børn og ungemed ADHD og beslægtede lidelser. • Inklusionsforsøg. Der forventes iværksat et 4-årigt inklusions-projekt i kommunen start jan 2010. Egebækskolen – specialskole i Rudersdal Kommune - yder sup-port i forhold til inklusion på kommunens folkeskoler. Et autismeteam fra PPR yder support og tildaginstitutioner, skoler og forældre med henblik på at styrke inklusion af børn med autisme. Der erligeledes etableret forældrenetværk. Der er en handleplan for specialundervisning under udarbejdel-se, som vægter inklusion og lærernes særlige kompetencer højt. • Udvikling af specialiserede under-visningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen, oprettelse af læseklasser, samt lærernes kompeten-cer og specialviden om IT i forhold til ordblinde elever. Rudersdal Kommunes læsegrupper på Park-vejskolen er blevet evalueret og tilbuddet ændret indholdsmæssigt i dette skoleår, der er ligeledesoprettet en taleklasse i relation til læsegrupperne for at styrke den tidlige indsats. Der er fokus på ITog en handleplan for IT til ordblinde elever er under udarbejdelse. Der ydes support til ordblinde ele-ver fra henholdsvis læse- og specialundervisningskonsulent og fra Parkvejskolen.
Rødovre
I forhold til at komme med bud på de regionale institutioners rolle så er meldingen på børneområdetat vi anvender ikke pt. de regionale institutionerne, da vi selv klarer opgaverne. I forhold til samar-bejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden og koordineringaf indsats og støtte er svaret at der jævnligt afholdes samordningsudvalgsmøder med børnepsyk. ogde øvrige kommuner i regionen Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation tilfastholdelse af specialviden og kompetencer: for at samle specialviden afholder vi kurser for lærere,der har enkeltintegrerede børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og ADHD.
95
Vallensbæk
+ Helhed i sagsbehandlingen som gavner borgeren/barnet + Synshandicappede børn er nu kendt ikommunen, således at der samlet kan handles i forhold til barnets/familiens behov + Samarbejde isagsbehandlingen i kommunen, som giver fælles erfaringer i flere forvaltninger/afdelinger - Nye om-råder, som kommunerne ikke tidligere har taget sig af, dukker stadig op og skal ansvarsplaceres ikommunerne. Det kan give langsom sagsbehandling for borgeren - I forhold til Vestegnskommuner-ne har borgerne langt til alle specialtilbud, da de disse i det gamle amt alle var geografisk placeret ide nordlige kommuner. - Lang transport.
8. Fokusområder – opsamlingDa rammeaftalekonstruktionen ikke synes at fungere efter hensigten, idet det er vanske-ligt at følge udviklingen og iværksætte de nødvendige initiativer rettidigt, anbefaler udvik-lingsrådet, atrammeaftalensom styrings- og planlægningsværktøj evalueres. (se afsnit3.1)For at sikre en fortsat tilfredshed og øget anvendelse afVISOs ydelser,anbefaler udvik-lingsrådet, at det nærmere overvejes, hvorvidt VISOs ydelser kan omfatte konkrete an-visninger af anbringelses- eller behandlingsmuligheder (se afsnit 3.1)Da der er store forskelle påanbringelsesområdetkommunerne imellem, anbefaler ud-viklingsrådet, at det undersøges - eventuelt gennem procesbenchmarking - hvad detteskyldes. Udviklingsrådet anbefaler videre, at det undersøges, hvorfor ledsageordningenikke anvendes i større omfang, og om dette eventuelt skyldes manglende oplysning omdenne mulighed. (se afsnit 4.1)Da kommunerne fortsat efterlyser, hvorledes forsyningsansvaret skal løses påområdetfor voksne,herunder til borgere med flere diagnoser, anbefaler udviklingsrådet, at dersættes fokus på, hvorledes man imødekommer dette behov, både nu og på længere sigt.I samme forbindelse bør der ses nærmere på størrelsen af boligudgifterne. (se afsnit 5.1)På området forspecialundervisning for voksne,anbefaler udviklingsrådet, at der - afhensyn til forsyningsforpligtelsen - ses nærmere på muligheden for netværkssamarbejder.Herudover anbefaler udviklingsrådet, at det nærmere undersøges, hvorfor antallet af del-tagere inden for specialundervisningsområderne: voksne med synsvanskeligheder, sinds-lidelser og generelle vanskeligheder er faldet. (se afsnit 6.1)Da en af konsekvenserne af kommunalreformen er, atøkonomien er meget sværtstyrbari kommunerne, anbefaler udviklingsrådet, at der sættes fokus på, hvorledes det-te kan afhjælpes. Oven i dette kommer økonomiske problemer affødt af den stigende di-agnosticering.Endelig anbefaler udviklingsrådet, atTilbudsportalenevalueres generelt (eventuelt vedinddragelse af brugere), idet portalen fortsat ikke synes at fungere optimalt.Da der i mange kommuner arbejdes medinklusionsforsøg,anbefaler udviklingsrådet, atdet sikres, at forsøgene evalueres i de enkelte kommuner.
96
Bilag 1 - Medlemmer af Udviklingsrådet for HovedstadenAlbertslund KommuneAllerød KommuneBallerup KommuneBornholms RegionskommuneBrøndby KommuneDragør KommuneEgedal KommuneFredensborg KommuneFrederiksberg KommuneFrederikssund KommuneFuresø KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGribskov KommuneHalsnæs KommuneHelsingør KommuneHerlev KommuneHillerød KommuneHvidovre KommuneHøje-Taastrup KommuneHørsholm KommuneIshøj KommuneKøbenhavns KommuneLyngby-Taarbæk KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneRegion HovedstadenRegion HovedstadenNilsJesperUlrikJacobEvaPoulEsbenHansFlemmingTinaUllaMarie-LouiseSusannePeterSvendTrine S.ErlingBjarneRenéHelleVibekeMichaelNielsJonasJørnJensBrittJanAnnetteNinaGitteJensenHammerFalk-SørensenKjøllerRoedGjerkaVognsen JensenNissenBrankTving StauningRasmussenAndreassenPalsigSørensenformandGottliebTorpHansenKaspersen HansenSilwordAdelborgWintherMedom HansenBorreBjørn JensenMoosBruhnJensenJakobsenEriksenBerrigFrydensbjerg
97
DH (LEV)DH (HjerneSagen)DH (Dansk Blindesamfund)DH (Landsforeningen Autisme)DH (SIND)
DanielleJensTorbenRebeccaOle
PröscholdBarfoedKjærRantHagmanRohdeØrumKarlssonSinghOlsenSvendsenHansen
DH (Danmarks Psoriasisforening) SusanneSkole og SamfundSkole og SamfundSVIDLAPSAND - HovedstadenBørnesagens FællesrådBoJonnaLilianErikOleJohn E.
Sekretariat Statsforvaltningen HovedstadenDorthe Risum StryhnElisabeth HaxthausenEva Maegaard
98
Bilag 2 – Tilbud i rammeaftalenEfter lov om social service:•••••••••Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ogsikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Tilbud omfattet af § 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarendeophold i boliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funk-tionsevne efter lov om almene boliger m.v.)•Specialrådgivningsydelser, der udgår fra og er baseret på den indholdsmæssigeopgavevaretagelse i regionale tilbud.Efter folkeskoleloven••••Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og lands-delsdækkende tilbud)Lov om specialundervisning for voksneSpecialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder)Efter sundhedsloven•Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142
99
Bilag 3 – Liste over høringssvarBornholms Regionskommune-Handicaprådet
Egedal Kommune--HandicaprådetSeniorrådet
Helsingør Kommune--HandicaprådetDanske Handicaporganisationer
Herlev Kommune-DH Herlev
Hillerød Kommune--HandicaprådetÆldrerådet
Hvidovre Kommune--ÆldrerådetHandicaprådet
Hørsholm Kommune-DH Hørsholm
Gribskov Kommune-Handicaprådet
Københavns Kommune-Handicaprådet
Lyngby-Taarbæk Kommune-Handicaprådet
Rudersdal Kommune-Handicaprådet
Alle høringssvar kan findes i deres helhed på udviklingsrådets hjemmeside:http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7795
100
StatsforvaltningenHovedstaden
Borups Allé 177, blok D-E2400 København NVTel 7256 7000[email protected]www.statsforvaltning.dk
