UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 237: Redgørelserne om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet fra 2009 fra de regionale udviklingsråd, fra undervisningsministeren

4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 254.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen indenfor børne- og ungeområdet......... 274.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse................................... 274.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 334.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 364.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 424.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere ............................................. 43Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdet ............................................ 44

5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 445.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdet................... 465.2.1 Botilbud .......................................................................................... 465.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 555.2.3 Borgerstyret personlig assistance ........................................................ 585.2.4 Ledsageordning ................................................................................ 605.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 615.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler .................................................. 63Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisningsområdet ....................... 66

6.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 666.2 Beskrivelser og analyse af udviklingen inden forspecialundervisningsområdet ...................................................................... 676.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørn ............................................. 686.2.2 Almindelig specialundervisning ............................................................ 686.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .............. 696.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...................... 716.2.5 Uddannelse af unge med særlige behov ................................................ 73Kapitel 7: Særlige temaer .............................................................................. 80

8.1 Positive konsekvenser for borgerne......................................................... 938.2 Særlige udfordringer for kommunerne eller negative konsekvenser forborgerne ................................................................................................. 95Kildefortegnelse ............................................................................................ 98Bilag 1 – Kommuneoversigt med indbyggertal ............................................... 99Bilag 2 – Medlemsliste Udviklingsrådet Midtjylland ...................................... 100Bilag 3 – Oversigt over Høringssvar ............................................................. 101Bilag 4 – Rammeaftalen i region Midtjylland ................................................ 102Bilag 5 – Ændringer i tilbud m.m.................................................................. 103Bilag 6 – Mindretalsudtalelser fra brugerrepræsentanter ............................. 106Skemaoversigt............................................................................................. 107

LæsevejledningKapitel 1-2Redegørelsens kapitel 1 beskriver nedsættelsen af de regionale udviklingsråd herunderrådets sammensætning. I Kapitel 2 redegøres kort for fremgangsmåden for redegørel-sens tilblivelse herunder for datagrundlaget samt centrale kilder i redegørelsen.Kapitel 3-6Den efterfølgende del af redegørelsen er opbygget i fire hovedområder, hvor der i ka-pitel 3 redegøres for de nye strukturer, det vil sige overordnede og bundne strukturelleændringer, der fulgte af kommunalreformen. Dernæst behandles det sociale område,som er opdelt i to hovedområder, henholdsvis i kapitel 4: Børne- og ungeområdetsamt kapitel 5: Voksenområdet. Efterfølgende behandles specialundervisningsområdeti kapitel 6.Kapitel 7-8Udover de fire hovedområder behandles særskilt i kapitel 7 de særlige temaer, som erudmeldt af Socialministeriet samt Undervisningsministeriet, og i kapitel 8 afsluttes re-degørelsen for 2009 med et afsnit om konsekvenserne af kommunalreformen.Konklusioner og rådets anbefalinger vil fremgå i en markeret tekstboks forud for hvertkapitel.

Kapitel 1: Indledning1.1 De regionale udviklingsrådSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådenehar som opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på specialun-dervisningsområdet.De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i bekendtgørelse nr. 1004 af26. oktober 2009 om udviklingsråd som led i kommunalreformen samt vejledning nr.106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Udviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen af kom-munalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrådene skalfokusere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerneindtil kommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finan-sieringsansvar.Udviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en re-degørelse til Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Velfærdsministeriet) og Under-visningsministeriet om udviklingen på de nævnte områder. Nærværende redegørelseer med andre ord den tredje i rækken om udviklingen på det sociale område og speci-alundervisningsområdet efter kommunalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2009 men kan i en vur-dering af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng med de forri-ge års redegørelser. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse – hvordet skønnes relevant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelserne for 2007 og 2008 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørel-se - fortsat findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/udviklingsrådUdviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurde-ring af, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1.januar 2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministrenes årlige redegørelse til Folke-tinget om udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørelser-ne i kapitel 2.

De udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra Regions-rådet har på et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke brugerorganisationerpå det sociale område og specialundervisningsområdet, der skal være repræsenteret iudviklingsrådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd, at Danske Handicapor-ganisationer (DH) samt Skole og Samfund skal være repræsenteret i Udviklingsrådet.For valget af øvrige brugerorganisationer forudsættes det, at organisationen er lokaltfunderet i regionen og besidder et tilstrækkeligt lokalkendskab.I Region Midtjylland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 19 kom-muner, fire regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisationerne.En fortegnelse over rådets medlemmer fremgår af bilag 2. En del medlemmer er i øv-rigt nye efter kommunalvalget i november 2009.

2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at det eren forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbej-der om retningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ens-artet struktur og systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som muligt.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklingsråde-nes sekretariater. Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindel-se med udarbejdelsen af redegørelsen for 2009. Udarbejdelsen af eksempelvis skabe-lon til kommunernes og regionernes redegørelser og planlægning af en række prakti-ske forhold i processen er også i år et resultat af erfaringsudveksling i netværksgrup-pen.

Skabelonen anno 2009 ligner i vid ustrækning 2008-udgaven. Skabelonen er naturlig-vis justeret i forhold til de af ministerierne udmeldte særlige temaer. Her ud over harskemaerne gennemgået en mindre teknisk revision.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjyllandprimo november 2009 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2010.Udviklingsrådet Midtjylland havde ved fristens udløb modtaget en redegørelse fra Re-gion Midtjylland samt 18 af de 19 kommuner i regionen. Samsø Kommune havde ikkeafleveret kommunens redegørelse. Formelt indeholder udviklingsrådets database medkommunernes redegørelser således ikke fyldestgørende data fra Samsø Kommune.Samsø Kommune har dog medio marts 2010 indsendt deres redegørelse til udviklings-rådet.Samtlige redegørelser og skabelon/spørgeskemaer kan ses på udviklingsrådeneshjemmeside:http://www.statsforvaltning.dk/udviklingsrådHøringsprocedureIfølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale redegø-relser i høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidigmed, at redegørelserne afleveres til udviklingsrådene.Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af data-grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser. En oversigt over høringssvar findes i bi-lag 3.

2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)CIAS administreres af Servicestyrelsen, som hvert kvartal offentliggør en statusrapportvedr. kommunernes indberetninger om udviklingen i foranstaltninger på det socialeområde. Kommunernes indberetninger til CIAS skal danne grundlag for udviklingsrå-denes løbende drøftelse af udviklingen på det sociale område, ligesom CIAS også ud-gør en del af datagrundlaget for nærværende redegørelse.I 2007 var indberetningsprocenterne meget lave. Dette bedrede sig imidlertid i 2008,hvor indberetningsprocenterne på børneområdet lå på ca. 92 procent og på voksenom-rådet på ca. 86 procent. I 2009 ligger indberetningsprocenten på såvel børneområdetsom voksenområdet på ca. 87 procent.Generelt er den laveste indberetningsprocent igen i år at finde i 4. kvartal. For demidtjyske kommuner er der overordnet set rimelige indberetningsprocenter de førstetre kvartaler. Billedet er dog ikke entydigt. Der er paragraffer, hvor alle kommuner harindberettet de tre første kvartaler - andre, hvor der mangler indberetninger fra op tilsyv kommuner.Anvendelsen af CIAS-tallene vil derfor også i denne redegørelse bero på en konkretvurdering af talmaterialets anvendelighed i de enkelte afsnit. De enkelte tabeller er i

2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes redegørelse er klagenævnetsrapport om klager for specialundervisning, jf. bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober2009 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2009 blev offentliggjort 1. marts 2010. Rapportenopgør de klager, som nævnet afsluttede i 2009.Klagenævnet kan træffe afgørelser i sager om tilbud om specialundervisning til elever ifolkeskolen. Nævnet behandler endvidere klager overungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning forvoksne samt klager over specialpædagogiske tilbud til førskolebørn.I 2009 har klagenævnet modtaget 616 klagesager om specialundervisning. Det er enstigning på 9,8 % i forhold til 2008. Langt den største del af klagerne vedrører elever ifolkeskolen. Den hyppigste klageårsag er afslag på tildeling af støtte i mindst 12 timerom ugen. Nævnet har modtaget 80 klager over kommunernes afgørelser om ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov.Der er på landsplan modtaget 80 sager på ungeområdet og 32 sager på voksenområ-det herudover 8 sager vedrørende førskolebørn. Der er modtaget 496 klager på folke-skoleområdet. Stigningen på ungeområdet anser nævnet for en naturlig følge af at lo-ven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov nu er implementeret i kom-munerne.

2.6 Evaluering af processenKommunerne har - i lighed med sidste år – været under et vist tidspres ved udarbej-delsen redegørelserne for 2009, idet en del af de talmæssige oplysninger, som redegø-relsen bygger på først er kendt i februar måned. Der er dog også oplysninger og vur-deringer, som på baggrund af bekendtgørelsen kunne igangsættes tidligere.Kommunerne er bedt om at beskrive og vurdere udviklingen i kommunerne. Samletset har dette resulteret i flere beskrivelser end egentlige vurderinger i de kommunaleredegørelser. Kommunerne er samtidigt anmodet om at forklare baggrunden for even-tuelle ændringer. I det omfang kommunerne har redegjort for en given ændring i net-op deres kommune har det dog sjældent resulteret i en forklaring fra kommunensside.De kommunale redegørelser er endvidere i flere tilfælde karakteriseret ved en række”bør-udsagn” og nogle bemærkninger af faglig karakter. Eksempelvis er et udsagn som”det er vigtigt med stor opmærksomhed på forældre- og småbørnsområdet” bestemt

vigtigt og interessant. I en vurdering af udviklingen på det sociale område og special-undervisningsområdet er det imidlertid i høj grad også interessanthvorfordette er vig-tigt oghvordansituation konkret faktisk ser ud på dette område. De kommunale rede-gørelser har i mange tilfælde ikke denne karakter.Udviklingsrådets vurderinger bygger også på de generelle informationer, som er givet iRådet i sammenhæng med de informationer, som kan hentes i kommunernes redegø-relser.Det kendetegner i øvrigt de kommunale redegørelser, at det flere gange nævnes, at etgivent område er under pres. Der oplyses i den forbindelse dog sjældent, om årsager-ne, eller om presset har resulteret i større bevillinger eller lavere serviceniveau. Detskal dog her pointeres, at Udviklingsrådet ikke har spurgt konkret hertil.Mange kommunale redegørelser bærer samtidig fortsat mere præg af, at være en re-degørelse fra driftsområderne til kommunalbestyrelsen vedrørende områdets fagligeudvikling end at være kommunalbestyrelsens redegørelse til Udviklingsrådet vedrøren-de den generelle udvikling på det sociale område og specialundervisningsområdet ikommunen.Såvel kommunernes, Regionens som Udviklingsrådet egen redegørelse må naturligvisvurderes i lyset af ovenstående.

Samarbejde og rammeaftalerneDer udtrykkes overordnet stor tilfredshed med det generelle samarbejde kommu-ner og region imellem, og samarbejdet om rammeaftalerne beskrives også over-ordnet set i rosende toner. Der kan dog fortsat identificeres forhold af negativ ka-rakter ved rammeaftalerne;Kommunerne har hjemtaget en lang række tilbud. Udviklingsrådet pegede i sidsteårs redegørelse på en potentiel risiko for afspecialisering i forbindelse med kom-munal overtagelse af tilbud. Udviklingsrådet finder det vigtigt, at også borgerne iMidtjylland har mulighed for højt specialiserede tilbud, og anbefalede sidste år, atspørgsmålet indgik i drøftelserne om rammeaftalen. Det gør rådet stadig.Området er fortsat kendetegnet ved et ”strukturelt setup”, der vanskeliggørrammeaftalens funktion som styringsredskab. Kommunernes faktiske efterspørg-sel kontra tidligere udmeldinger herom, spørgsmålet om hvilke tilbud, der skalvære omfattet af rammeaftalen, tidspunktet for rammeaftalens indgåelse, ram-meaftalens et-årige tidshorisont, efterspørgslen fra kommuner uden for regionensamt kommunernes mulighed for løbende at overtage tilbud er alle forhold, derbør indgå i en samlet vurdering af rammeaftalen og samarbejdet herom. De regi-onsdrevne tilbud er desuden stadig præget af en ikke uvæsentlig overbelægning.Udviklingsrådet skal derfor anbefale, at Danske Regioner og KommunernesLandsorganisation sammen med Socialministeriet overvejer rammeaftalesyste-mets fremtid.VISOSamlet set har også kommunernes brug af VISO store lighedstræk med situationi 2008. Også 2009 er præget af kommuner, der fortsat er opmærksom på mulig-heden for at hente støtte hos VISO. Målt i forhold til 2008 er der tale om en stig-ning på 6 % i antallet af henvendelser. I sidste års redegørelse blev det antydet,at kommunerne med fordel ville kunne anvende VISO i endnu højere grad. Der erikke noget i dette års redegørelser, der siger, at dette ikke stadigvæk er tilfældet.Udviklingsrådet glæder sig dog forsat over stigningen og vil fortsat opfordrekommunerne til at anvende VISO.

3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeafta-ler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og med Re-gionen gældende for et år af gangen. Rammeaftalerne omfatter – med regionale varia-tioner – det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boliger til fysiskog psykisk funktionshæmmede m.fl. samt specialundervisningsområdet.Hovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasning afkapaciteten i de tilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt an-det fastlægge regionsrådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen samt om-fanget af kommunernes forpligtelse til at stille tilbud til rådighed for andre kommuner.Endvidere fastlægges omfanget af den løbende faglige udvikling af indholdet i tilbud-dene. Rammeaftalen skal videre indeholde oplysninger om blandt andet takster forkommunernes køb af pladser samt beskrivelser af det faglige indhold og kvaliteten itilbuddene. Tilbuddene, som er omfattet af rammeaftalen for Region Midtjylland, findesi bilag 4.Kommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet anmodet om dels at vurderesamarbejdet med Regionsrådet generelt, og dels er kommunerne og Region Midtjyl-land hver især anmodet om at vurdere samarbejdet omkring indgåelse af rammeafta-len for 2009.Samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland genereltDe midtjyske kommuner udtrykker – i lighed med sidste år – generelt stor tilfredshedmed samarbejdet med Region Midtjylland. Samarbejdet beskrives som værende gene-relt velfungerende, tilfredsstillende og med en løbende og god dialog parterne imellem.En enkelt kommune har dog fundet anledning til at pege på samarbejdet i forhold tilbørnepsykiatrisk hospital, hvor man mener, der ses en opgaveglidning. Et forhold, derogså er beskrevet i henholdsvis kapitel 4 og kapitel 6 i nærværende redegørelse. Enanden kommuner finder, at det i visse sammenhænge er svært at få Regionen til attage højde for de konsekvenser, som Regionens beslutninger måtte have for de enkel-te kommuner – uden dog at uddybe denne bemærkning nærmere. Under alle om-stændigheder er det overordnede billede i kommunerne dog fortsat stor tilfredshedmed det generelle samarbejde. Det være sig på såvel børne- og unge- og voksen- sompå specialundervisningsområdet.Dialogen om udviklingen, og hvor det specialiserede område skal bevæge sig hen, børefter Udviklingsrådets opfattelse i højere grad være en del af samarbejdet mellemkommunerne og Regionen.Samarbejdet om rammeaftalen 2009Kommunernes vurdering af samarbejdet med Regionen og de øvrige kommuner om-kring indgåelsen af rammeaftalen for 2010 falder i umiddelbar forlængelse af oven-nævnte. Samarbejdet omkring rammeaftalen vurderes positivt af kommunerne. Direk-te adspurgt rubricerer 95 % af kommunerne dette samarbejde som værende godt. Derer med andre ord ingen kommuner, der opfatter samarbejdet som mindre godt ellerdecideret dårligt.

Bag denne vurdering ligger også beskrivelser som godt og konstruktivt samarbejde,generelt velfungerende og præget af løbende dialog omkring overtagelse, kapacitets-justeringer og forsyningssikkerhed. Mere uddybende beskrevet af en kommune på føl-gende vis;”Region Midtjylland leverer et godt sekretariatsarbejde og en god ledelse af rammeaf-talearbejdet. Den udvikling af nye samarbejdsformer, der blev påbegyndt i 2008 medbl.a. dialogfora i forbindelse med oprettelse eller udvidelse af regionalt drevne tilbud erfortsat ind i 2009. Dermed er der en fælles og mere langsigtet afdækning af behoveneog indbyrdes afstemning af, hvem der driver hvilke tilbud. I 2009 afspejler samarbej-det i højere grad, at kommunerne har myndighedsopgaven og finansieringen, og atRegionen er en velfungerende koordinator på fælles anliggender samt en fleksibel le-verandør på de særligt specialiserede områder. På udførersiden er tendensen, at kom-munerne bliver stadig mere selvforsynende, således at regionens rolle primært vil væ-re de mest specialiserede tilbud. Det konkrete faglige samarbejde på enkeltsagsplanfungerer tilfredsstillende.”Region Midtjylland tilslutter sig til en vis grad denne overordnede vurdering af samar-bejde i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen for 2010. Region peger såledesindledningsvist i sin redegørelse på, at regionen har oplevet stor deltagelse i arbejdet,der gik forud for rammeaftalen for 2010 – i såvel Den Administrative Styregruppe somi de nedsatte arbejdsgrupper. Regionen oplyser endvidere, at der med udgangspunkt irammeaftalen for 2009 nu er vedtaget en fælles planlægningsmodel for kapacitetsju-steringer, og udtrykker tilfredshed med, at kommuner og region har kunnet nå tilenighed om denne planlægningsmodel. En model, der allerede har været anvendt medsucces i flere konkrete sager i 2009.Der kan med andre ord – hos såvel kommuner som region - identificeres en genereltilfredshed med samarbejdet omkring rammeaftalen. Begejstringen har dog hos alleparter en grænse. Hos både kommuner og især hos Region Midtjylland peges der påen række problematisk forhold. Problematikker, som for manges vedkommende i øv-rigt også blev beskrevet i forbindelse med sidste års redegørelser. Der peges dels påforhold, som mere eller mindre direkte knytter an til samarbejdet kommuner og regionimellem, men der peges også i høj grad på forhold, der også knytter an til nogle merestrukturelle betingelser ved rammeaftalernes nuværende setup.

specialundervisningsområdet. Det er der ikke i sig selv noget nyt i. Der kan dog i dekommunale redegørelser umiddelbart spores en svag tendens til, at kommunerne i hø-jere grad finder anledning til at inddrage økonomiske forhold i dette års redegørelser.Et forhold, der også fremgår af andre kapitler i nærværende redegørelse. I dennesammenhæng kommer det til eksempelvis til udtryk gennem udsagn om, at samarbej-det opfattes tilfredsstillende, så længe det er aftalt, at takster maksimalt pris/lønfremskrives. En anden kommune peger på, at man især på voksenområdet har oplevethøje priser i form af tillægstakster og overbelægnings/projektpladser. En tredje kom-mune formulerer det på følgende vis;”Processen i forbindelse med indgåelse af Rammeaftale 2010 har været vanskelig, idetden har været præget af de store udgiftsstigninger kommunerne har haft på det speci-

aliserede område. I forhandlingsforløbet har kommuner og Region ikke haft sammedagsorden, så det har været svært at finde konsensus i forløbet. Den fælles aftale blevbedre end forventet, og kommunerne fik indfriet en stor del af de forventninger manhavde til en reducering af udgifterne og til en bedre styring af samme.”Rammeaftalensom styrings-redskab m.v.Flere kommunerne knytter endvidere nogle mere generelle kommentarer til rammeaf-talesystemet. Det oplyses blandt andet, at det store fora om mange divergerendesynspunkter vanskeliggør en rationel beslutningsgang, samt at den administrative sty-regruppe ikke fungerer som et optimalt forum for dimensioneringen af tilbud. Enkommune finder direkte, at rammeaftalen ikke er et egnet styringsredskab for områ-det – dog uden at uddybe påstanden. En anden kommune har et ønske om, at ram-meaftalen i sin udformning blev mere konkret med målsætninger på specifikke ind-satsområder. Kommunen finder, at aftalen er holdt i et for overordnet sprog. Endeligbeskriver en kommune rammeaftalesystemet som et til tider noget bureaukratisk sy-stem.RegionensbemærkningerSet fra Region Midtjyllands synsvinkel rummer rammeaftalesystemet og samarbejdetmed kommunerne herom også fortsat en række problemstillinger. Region Midtjyllandpeger blandt andet på følgende forhold;Udbud kontraefterspørgselDe kommunale redegørelser matcher ikke i alle tilfælde den efterfølgende faktiske ef-terspørgsel på pladser. Således har kommunerne i sine redegørelser til regionen givetudtryk for, at man vurderede stort set uændret efterspørgsel/forbrug. På mange af deregionalt drevne tilbud opleves derimod en fortsat meget høj belægningsprocent, ogder tegner sig ifølge regionen et billede af, at tilbud må afvise kommunale henvendel-ser, fordi grænsen for etablering af overbelægningspladser er nået på disse regionaltdrevne tilbud. En problemstilling, der også blev gjort opmærksom på i forbindelse medsidste års redegørelser!Regionen anerkender dog fortsat, at det i regi af det nuværende rammeaftaleværktøjkan være vanskeligt for kommunerne at give valide oplysninger om efterspørgslen detkommende år på specialiserede sociale ydelser.Regionen har i denne sammenhæng pointeret, at regionens ansvar for at koordinereudbud og efterspørgsel på tilbud omfattet af rammeaftalerne i høj grad afhænger af deinformationer, kommunerne indmelder til regionen. Det indikeres efterfølgende, atindholdet af de kommunale redegørelser til regionen kan kvalificeres på en række om-råder. Regionen foreslår i forlængelse heraf at området styrkes ved at fokusere påtendenser, kommunale strategier og adfærdsændringer sammenholdt med inputs frafaglige netværk, arbejdsgrupper, brugerorganisationer, driftsherrer af de højt speciali-serede tilbud m.v.Tanken med strukturreformens rammeaftalekonstruktion var, ifølge regionen, at skabeet planlægnings- og udviklingsværktøj, som via dialog mellem leverandørerne af socia-le ydelser blandt andet skulle:•••sikre balance i udbud og efterspørgsel ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsynings-sikkerhed og en rationel økonomisikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddenestyrke overblikket over den sociale tilbudsvifte i region og kommuner

I en generel vurdering skriver regionen direkte, at den nuværende rammeaftalekon-struktion i sig selv på en række områder er til hinder for opfyldelsen af disse formål.Tiden er derfor inde til at revurdere konceptet, skriver regionen i sin redegørelse.Rammeafta-lens indholdRegionen ser det desuden fortsat som værende et problem, at rammeaftalen ikke om-fatter alle sociale tilbud. Nye tilbud oprettet af kommunerne efter den 1. januar 2007og private socialpædagogiske opholdssteder indgår ikke i aftalen. Rammeaftalen rum-mer derimod de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt ”kan-området” (de tilbud,kommunerne kunne overtage i forbindelse med kommunalreformen eller efterfølgende.”Skal-området” indgår kun i mindre omfang, og kun såfremt det er særskilt aftaltkommuner og region imellem. Den nuværende opdeling beror, ifølge regionen, på enlovgivningsmæssig opdeling tilbage fra de tidligere amter. Denne opdeling er utidssva-rende, skriver regionen. Da kommunerne på en lang række områder i dag selv opret-ter/udvikler tilbud til egne borgere, findes der en lang række tilbud, der af historiskeårsager er omfattet af rammeaftalerne, mens en række nye tilbud efter samme para-graffer og til samme målgruppe ikke er omfattet af rammeaftalerne. Ifølge regionenblandt andet fordi kommunerne ikke ønsker dette. Som eksempel nævnes specialbør-nehaver, socialpsykiatriske tilbud og misbrugsbehandling.Problemstillingen knytter an til den efterhånden klassiske diskussion af afgrænsningenmellem specialiserede tilbud og højtspecialiserede tilbud. Og følgelig hvor stort et be-folkningsgrundlag, der skal til for at drive et givent tilbud/område. Med andre ord, omet tilbud kan drives med tilstrækkelig høj faglighed af kommunerne – som enkeltkom-mune eller i samarbejde med andre kommuner – eller om tilbuddet har en så højkompleksitet og lav hyppighed, at det bør ligge i regionsregi."Kritisk masse"Ved kommunalreformens opstart udtrykte Danske Regioner sammen med en langrække andre aktører bekymring for om fagligheden og specialiseringen i rammeaftale-tilbuddene kunne fastholdes. Tiden har vist, at fagligheden på en lang række områder,der i dag er omfattet af rammeaftalerne, fortsat er høj, skriver regionen i sin redegø-relse. På den anden side udtrykker regionen fortsat bekymring for fastholdelsen ogudviklingen af de mest specialiserede områder. Regionen foreslår i forlængelse heraf,en række tilbud, der i dag er udenfor rammeaftalerne indgår i fremtidens rammeafta-lekoncept for herved at sikre en ”kritisk masse”, økonomisk bæredygtighed i tilbudde-ne, faglighed og dermed også kvalitet i tilbuddene.Hvor grænsen går mellem kommunal og regional opgavevaretagelse, mellem speciali-seret og højt specialiseret og mellem et tilstrækkeligt kontra et utilstrækkeligt befolk-ningsgrundlag er der generelt ikke enighed om kommuner og region imellem. I enkommentar på kommunikationsområdet skriver regionen direkte, at kommunerne – ef-ter regionens opfattelse - ikke altid har det fulde overblik over ydelsernes kompleksitetog dermed konsekvensen af hjemtagningen for de berørte borgere!Udviklingsrådet finder, at denne grænse i princippet hverken kan eller skal fastlæggesentydigt og definitivt. Den bør til stadighed være til debat i forbindelse med rammeaf-talearbejdet – formålene med rammeaftalen, som skitseret af regionen ovenfor, for-drer efter Udviklingsrådets opfattelse netop, at spørgsmålet drøftes kontinuerligt. Ud-viklingsrådet skal derfor opfordre kommunerne og regionen til fortsat at have fokusherpå.

Region Midtjylland peger endvidere - igen i år - på en række uhensigtsmæssige forholdved rammeaftalekonstruktionen generelt;•Tidsfrist og proces for indgåelsen af Den Sociale Rammeaftale (15. oktober) faldertidsmæssigt sammen med den kommunale budgetproces. Dette gør det vanskeligtat gennemføre reelle drøftelser af de økonomiske og budgetmæssige rammer forde sociale tilbud, der er omfattet af Den Sociale Rammeaftale.•Den Sociale Rammeaftales etårige tidshorisont betyder, at rammeaftalen ikke fun-gerer optimalt som planlægningsværktøj, særligt fordi der hidtil hverken i de regi-onale eller i de kommunale redegørelser er foretaget en selvstændig vurdering afoverslagsårene, der blot fremstår med almindeligt prisfremskrevne tal. RegionMidtjylland mener, at tidshorisonten på aftaler i rammeaftaleregi bør indgås for enflerårig periode for at styrke den faglige stabilitet og sikre incitamenterne til udvik-ling i tilbuddene. Udviklingsrådet anbefaler, at der ses nærmere på behovet herfor.•Rammeaftalen i sin nuværende form tager ikke højde for efterspørgslen fra kom-muner uden for regionen. Det nuværende rammeaftaleredskab gør der derfor van-skeligt at få det nødvendige overblik over den reellelandsdækkendeefterspørgselog dermed helt overordnet at kunne vurdere kapacitetsbehov, nødvendige kvali-tetsudviklingstiltag m.v. Den store uden-regionale efterspørgsel bør derfor være etfokusområde i det fremadrettede arbejde med at tilpasse Den Sociale Rammeafta-le, mener regionen.•Der skal være enighed mellem regionen og kommunerne om kapacitetstilpasnin-ger, som skal indgå i Den Sociale Rammeaftale. Dette betyder, at det er omstæn-deligt løbende at justere kapaciteten i større omfang, og at der går en lang periodefra forslag i rammeaftaleregi til etablering af nye pladser eller tilbud.1•I lighed med sidste år peger regionen fortsat på det problematiske i, at kommu-nerne løbende kan kræve at overtage de regionale tilbud. Det forringer, ifølge re-gionen muligheden for langtidsplanlægning og medfører en økonomisk uhensigts-mæssig drift – og giver i øvrigt en usikkerhed for de enkelte tilbuds medarbejdere.•Kerneopgaver på kommunikationsområdet finansieres objektivt i andre regioner,hvilket skaber en ulige konkurrencesituation.Det får samlet set regionen til at konkludere, at rammeaftalesystemet i sin nuværendeform ikke er optimalt for hverken region eller kommuner.Udviklingsrådet opfordrer Region Midtjylland og kommunerne til at samarbejde om atsikre, at der skabes det overblik, der skal til, for på længere sigt at kunne igangsætteog bevare bred og specialiseret palet af sociale ydelser til regionens borgere.

Hertil kommer, at regionen driver et stort antal midlertidige projektpladser. Projekt-pladser, som ofte etableres som akutløsninger i forhold til en konkret borger – hvilket -påpeges det af regionen – betyder, at pladserne ofte bliver meget dyre enkelt foran-staltninger. Et forhold, som også er bemærket af flere kommuner i dette års redegø-relser.Den overbelægningsproblematik på regionalt drevne tilbud (døgnpladser), Udviklings-rådet pegede på sidste års redegørelse, er med andre ord fortsat aktuel. Sammenlig-ner man med Region Midtjyllands redegørelse fra 2008 fremgår det tilmed, at belæg-ningsprocenterne på disse områder generelt er svagt stigende i forhold til 2008.Udviklingsrådet er fra de forrige års redegørelser opmærksomt på, at kommunerne ogregionen har indgået en aftale om kapacitetsjusteringer imellem de enkelte rammeaf-talers indgåelse. Udviklingsrådet bifalder som udgangspunkt dette tiltag – men vil medbaggrund i ovenstående opfordre kommuner og region til igen at se nærmere herpå.En overbelægningsproblematik på de regionalt drevne tilbud vil efter Udviklingsrådetopfattelse naturligvis være en ulempe for Region Midtjylland – men kan som ovenforantydet heller ikke på længere sigt være i kommunernes interesse. Endelig vil enoverbelægningsproblematik – alt andet lige – have en negativ betydning for de enkelteborgere.Sammenfattende vedrørende rammeaftalerneI en samlet vurdering af rammeaftalerne og samarbejdet kommuner og regionen imel-lem herom kan det konstateres, at billedet i stor udstrækning ligner det, der blev skit-seret i Udviklingsrådets forrige redegørelse.Der udtrykkes overordnet stor tilfredshed med det generelle samarbejde, og samar-bejdet om rammeaftalerne beskrives også i rosende toner. Området er samtidigt, må-ske naturligt nok, kendetegnet ved, at kommunerne med kommunalreformen har fåetden fulde myndighedsopgave. Kommunerne har i forlængelse heraf hjemtaget en langrække tilbud – med den efterhånden klassiske diskussion, om hvor grænsen mellemkommunal og regional opgavevaretagelse skal drages, til følge. Med andre ord en di-skussion om, hvor stort et befolkningsgrundlag, der skal til for at drive et givent tilbudmed bevarelse og udvikling af faglig knowhow i det enkelte tilbud. Spørgsmålet var tildebat inden kommunalreformen – det er det stadig!Udviklingsrådet pegede i sidste års redegørelse på en potentiel risiko for afspecialise-ring i forbindelse med kommunal overtagelse af tilbud. Dette forhold fylder ikke i eks-plicit form det samme som sidste år. Problematikken kan dog stadig identificeres ogunder alle omstændigheder aflæses mellem linierne i ovennævnte diskussion. Udvik-lingsrådet finder det vigtigt, at også borgerne i Midtjylland har mulighed for højt speci-aliserede tilbud, og anbefalede sidste år, at spørgsmålet indgik i drøftelserne om ram-meaftalen. Det gør rådet stadig.

Herudover er kommunernes behov for økonomistyring tilsyneladende en faktor, der istigende grad har indflydelse på samarbejdet omkring rammeaftalen. Udviklingsrådetkan ikke entydigt sige noget om betydningen heraf – men alt andet lige synes det ikkebefordrende for samarbejdet.Endeligt er området fortsat kendetegnet ved et ”strukturelt setup”, der i sig selv pro-blematiserer rammeaftalen som styringsredskab – men som til en vis grad også påvir-ker samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Kommunernes faktiske efterspørg-sel kontra tidligere udmeldinger herom, spørgsmålet om hvilke tilbud, der skal væreomfattet af rammeaftalen, tidspunktet for rammeaftalens indgåelse, rammeaftalenset-årige tidshorisont, efterspørgslen fra kommuner uden for regionen samt kommu-nernes mulighed for løbende at overtage tilbud er alle forhold, der bør indgå i en sam-let vurdering af rammeaftalen og samarbejdet herom.Afslutningsvis skal det bemærkes, at overbelægning på en række regionale tilbud fort-sat præger området.Udviklingsrådet skal derfor anbefale, at Danske Regioner og Kommunernes Landsorga-nisation sammen med Socialministeriet overvejer rammeaftalesystemets fremtid.Repræsentanterne for brugerorganisationerne i Udviklingsrådet har ønsket, at en min-dretalsudtalelse tilføjes sammenfatningen vedrørende rammeaftalerne. Der henvisesderfor her til bilag 6.

3.2.2 VISODen nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev i forbindelse medkommunalreformen oprettet blandt andet med det formål at støtte kommunerne i de-res opgave med at yde specialrådgivning til borgere med behov herfor.VISO bistår således – som det udtrykkes i lov om social service - kommuner og borge-re med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kompliceredeenkeltsager. Tilsvarende ydes der specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler oginstitutioner m.v. om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Ydelser fraVISO er vederlagsfrie.VISO dækker problemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

personalegrupper, mens en udredning er en grundig afdækning og beskrivelse af bor-gerens problemstilling(er).Stigning i henvendelser til VISOMålt på antallet af henvendelser er brugen af VISO på landsplan steget - fra 2.475henvendelser i 2008 til 2.832 i 2009. En stigning i antallet af henvendelser på ca. 14% i forhold til året før. Antallet af henvendelser dækker over alle typer af henvendelser– fra såvel offentlige myndigheder som privatpersoner med flere.I 2009 er statistikken opgjort på følgende vis: 1.022 henvendelser er resulteret i, at en”specialistydelse kobles på sagen”, hvilket er en stigning fra de 875 tilfælde i 2008. Aten specialistydelse kobles på sagen betyder, at VISO’s specialistnetværk inddrages iløsningen og leverer en eller flere ydelser til personen, der har henvendt sig.638 henvendelser til VISO har resulteret i rådgivning mod 356 i 2008, og i 422 tilfældehar VISO fundet anledning til at henvise til anden relevant myndighed. Det fandt mananledning til 339 gange i 2008.Brugen af VISO i MidtjyllandAf samtlige henvendelser til VISO i løbet af 2009 er de 589 fra det midtjyske mod 556i 2008 og 241 i 2007. Tendensen er således tydelig nok. Kommuner og borgere i Midt-jylland er fortsat opmærksom på muligheden for at hente støtte hos VISO.Udviklingsrådet har dog hæftet sig ved, at kurven er knækket – stigningen i antallet afhenvendelser er ikke steget i samme omfang som sidste år. Udviklingsrådet har endvi-dere noteret sig, at antallet af henvendelser til VISO på landsplan er steget med ca. 14%, mens stigningen i det midtjyske ”kun” udgør ca. 6 % i forhold til 2008.I en vurdering af antallet af henvendelser bør man naturligvis også holde sig for øje, attallene ikke siger noget om, i hvilket omfang kommunerne med fordel kunne havehenvendt sig til VISO, men har undladt at gøre dette.Udviklingsrådet glæder sig dog over stigningen i antallet af henvendelser, og vil fortsatopfordre kommunerne til at være opmærksomme på muligheden for inddragelsen afVISO’s faglige ekspertise i det daglige arbejde. En opfattelse, der i øvrigt også kommertil udtryk i høringssvar.Af de 589 henvendelser resulterede de 243 af slagsen i øvrigt i, at en specialist ydelseblev koblet på sagen (204 i 2008). 110 gange gav VISO socialfaglig rådgivning (67 i2008), mens man i 81 tilfælde henviste til anden mere relevant myndighed (76 i2008).VISO registrerer også, hvorfra de enkelte henvendelser kommer. Heraf fremgår det, atkommunerne i 2009 står for i alt 434 henvendelser – 255 henvendelser kom fra enkommunal forvaltning – typisk den kommunale sagsbehandler, 128 henvendelser komdirekte fra en kommunal institution, mens 51 henvendelser skete i PPR-regi. De reste-rende er foretaget af eksempelvis en regional institution (9 henvendelser) eller borgereog pårørende (126 henvendelser). Det er værd at bemærke, at henvendelser direktefra borgerne selv – eller fra deres pårørende – er faldet en smule i forhold til 2008.

Hvorvidt de 433 henvendelser er udtryk for en stor – og/eller tilstrækkelig - brug afVISO kan som nævnt indledningsvist ikke vurderes entydigt. Under alle omstændighe-der glæder det fortsat Udviklingsrådet, at kommunerne og borgerne i Midtjylland ge-nerelt ser ud gøre brug af VISO. Det vil alt andet lige efter Rådets opfattelse føre til enmere kvalificeret ydelse til den enkelte borger.HøringssvarEnkelte høringssvar peger dog på, at kommunen med fordel kunne efterspørge VISO ihøjere grad end tilfældet er.Ses der nærmere på fordelingen af henvendelser på nærværende redegørelses tre ho-vedområder – børne- og ungeområdet, voksenområdet og specialundervisningsområ-det - er det tydeligt, at VISO’s ydelser som i 2008 især har været anvendt på voksen-området. Fordelingen er illustreret i nedenstående diagram.

Så vidt den kvantitative vurdering af VISO’s anvendelse. Kommunerne har igen i årogså givet en mere kvalitativ vurdering af VISO. Kommunerne har således givet deresvurdering af henholdsvis VISO’s rådgivning og VISO’s udredninger af en given sag.Samtidig er det oplyst i hvilken grad man efterfølgende har anvendt VISO’s ydelserved sagsbehandlingen.Kvaliteten af VISO’s ydelserKvaliteten af rådgivningen vurderes af kommunerne generelt som værende god. På enskalaen ”rigtig god, god, mindre god, dårlig” vurderer langt hovedparten af kommu-nerne vurderer, at VISO’s ydelser er gode. I enkelte tilfælde endog rigtigt gode. Detgør sig gældende på både børne- og unge-, voksen- og specialundervisningsområdet.Billedet er i øvrigt det samme for såvel VISO rådgivninger som for VISO udredninger. Ialle tilfælde får VISO gode skudsmål. Region Midtjylland kan i øvrigt tilslutte sig kom-munernes vurdering på dette område. Regionen vurderer såvel rådgivningen som ud-redninger som værende gode.KommunernesbemærkningerBilledet kan genfindes i kommunernes generelle bemærkninger til brugen af VISO. Ge-nerelt får VISO også i årpæne ordmed på vejen. ”Højt fagligt niveau til stor gavn fordet videre samarbejde med borgeren” og ”veltilrettelagt, hurtig og kvalificeret sagsbe-handling” udgør dækkende udsagn for de overvejende positive udsagn fra kommuner-ne.Rådgivningens anvendelseI lighed med sidste år står den efterfølgende anvendelse af VISO’s ydelser i sagsbe-handlingen ikke umiddelbart mål med den gode kvalitative vurdering. Kommunernehar i deres redegørelser til Udviklingsrådet svaret på, hvor ofte kommunen – i de til-fælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO - efterfølgende har anvendt VISO’sydelser ved sagsbehandlingen.På børne- og ungeområdet og på voksenområdet angiver op mod halvdelen af kom-munerne, at man ”af og til” har anvendt VISO’s ydelser i den efterfølgende sagsbe-handling. Ca. 20 % gør sjældent brug af den givne VISO-ydelse. I lighed med sidste år

er det fortsat på specialundervisningsområdet, hvor kommunerne i mindre grad an-vender VISO’s ydelse i den efterfølgende sagsbehandling. Her er det ca. 1/3 af kom-munerne, der sjældent eller meget sjældent gør brug heraf. Det her skitserede billedegør sig i øvrigt gældende for både rådgivning og egentlige udredninger.Generelt svarer anvendelsen af VISO nogenlunde til det billede, der tegnede sig i2007. Med den lille variation, at kommunerne for så vidt angår 2009 i højere centrerersig om middelværdien på den her anvendte skala. Kommunerne angiver med andreord i højere grad at man anvender VISO ”af og til”, mens ”ofte” og ”sjældent” ikkebruges i samme omfang som i 2008. Også her er Region Midtjylland på linie medkommunerne, idet regionen oplyser, at de regionsdrevne institutioner ”af og til” haranvendt VISO rådgivninger og udredninger i den efterfølgende sagsbehandling. Det erdog ikke oplyst, hvorfor kommunerne ikke i højere grad anvender VISO’s ydelser ef-terfølgende. I det omfang målet er, at kommunerne i høj grad anvender disse i den ef-terfølgende sagsbehandling, er der således fortsat rum til forbedring.KommunernesbemærkningerI praksis har brugen af VISO da heller ikke været fuldstændig problemfrit. De kommu-nale redegørelser indeholder enkelte ”skønhedsfejl” i et ellers positivt billede. Der fin-des eksempler på kommuner, der oplever processen med VISO som langstrakt. En an-den, at kvaliteten faktisk har været svingende.Afslutningsvis skal det i dette afsnit bemærkes, at kommunerne – i de situationer,hvor man har opsagt aftale/kontrakter med lokale eller regionale specialrådgivnings-centre - ikke i nævneværdiggrad har tænkt sig at anvende VISO i et yderligere om-fang. Ganske vist oplyser kun få kommuner at have opsagt sådanne aftaler, men i dekommuner, hvor det har været tilfældet, synes VISO ikke at stå centralt i kommuner-nes bevidsthed. Kun en kommune oplyser på specialundervisningsområdet, at behovetfor specialrådgivning fremover forventes at blive løst ved, at man vil anvende VISO istørre omfang end tidligere. Det samme er tilfældet på børneområdet, mens VISO sletikke nævnes som et alternativ på voksenområdet.Udviklingsrådet kan ikke sige noget entydigt om betydningen heraf for den enkelteborger med behov for specialrådgivning, ligesom det relativt spinkle statistiske grund-lag ikke må overtolkes. Udviklingsrådet skal dog opfordre kommunerne til også – i for-bindelse med opsigelse af aftaler/kontrakter med specialrådgivningscentre - at væreopmærksomme på den ekspertise, der ligger i VISO!Sammenfattende vedrørende VISOSamlet set har også kommunernes brug af VISO store lighedstræk med situation i2008. Også 2009 er præget af kommuner, der fortsat er opmærksom på mulighedenfor at hente støtte hos VISO. Med 433 henvendelser fra de midtjyske kommuner er derdog tale om en mindre stigning i antallet af henvendelser. Målt i forhold til 2008 er dertale om en stigning på 6 % i antallet af henvendelser.Hvorvidt antallet af henvendelser udgør et tilfredsstillende niveau kan Udviklingsrådetikke udtale sig om med sikkerhed. I sidste års redegørelse blev det antydet, at kom-munerne med fordel ville kunne anvende VISO i endnu højere grad. Der er ikke noget idette års redegørelser, der siger, at dette ikke stadigvæk er tilfældet.

På børne- og ungeområdet er der aftale mellem Samsø Kommune og Århus Kommunevedrørende børn med specielle handicap. Århus Kommune yder specialrådgivning påområdet til Samsø Kommune.På voksenområdet varetager Århus Kommune alkoholbehandlingsområdet for SamsøKommune.Odder Kommune betjener på specialundervisningsområdet Samsø Kommune med Pæ-dagogisk Psykologisk Rådgivning. Århus Kommune varetager forsyningsforpligtigelsen idet omfang, der er handicappede børn på Samsø med behov for specialundervisning.Ifølge sidste års kommunale redegørelser fungerede de forpligtende samarbejder me-get tilfredsstilende. De kommunale redegørelser rummer i år ikke informationer, dergiver Udviklingsrådet anledning til at vurdere, at dette billede har ændret sig – hver-ken i positiv eller negativ retning.

Kapitel 4: Udviklingen inden for børne- og ungeområdetUdviklingsrådet skal følge udviklingen med hensyn til en række tilbud til børn og ungeefter servicelovens bestemmelser. De berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtil-bud, personlig hjælp, pleje og vedligeholdelsestræning til børn.Udviklingsrådene følger også de forebyggende foranstaltninger for børn og unge medsærlige behov.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbrin-gelser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædago-giske opholdssteder samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.Udviklingsrådet i Midtjylland har bedt kommunerne have særlig opmærksomhed påkommunikationsområdet og træningstilbud. Disse temaer behandles i afsnit 7.3.4.1 Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende sammenfattes de væsentligste konklusioner på børne- og ungeområdet.Rådets konklusioner suppleres med en række anbefalinger/opfordringer i forhold tilden fremadrettede indsats på de pågældende områder.

Børne- og ungeområdetUdviklingsrådet ser med tilfredshed på, at Region Midtjylland har udarbejdetstandarder, så der skabes en tidlig dialog med den visiterende kommune om,hvordan overgangen - fra tilbud i børneregi til tilbud i voksenregi - skal planlæg-ges. Udviklingsrådet glæder sig over initiativet og håber det vil løse de problemerenkelte kommuner oplever i forbindelse med overgang fra børneområdets til vok-senområdets tilbud.Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseDer peges i de kommunale redegørelser på, at udgiftsniveauet på tilbud på bør-ne- og ungeområdet er stigende. Enkelte brugerorganisationer peger her på, atkommunerne har øget fokus på økonomien, når de skal vurdere iværksættelse afforanstaltninger. Udviklingsrådet opfordrer kommunerne til at være opmærk-somme på, at strammere økonomistyring ikke fører til, at forældrenes ønsker ogbørns behov overhøres, når der iværksættes foranstaltninger.Ifølge de kommunale redegørelser samt indberetningerne til CIAS er antallet afbørn, der modtager vedligeholdelsestræning næsten fordoblet. Ledsageordningenanvendes derimod fortsat tilnærmelsesvis ikke. Igen i år begrundes det blandtandet med, at man anvender støttekontaktpersonordningen som alternativ. Ud-viklingsrådet ser med tilfredshed på, at kommunerne har fokus på børnenes be-hov - og i mange tilfælde vælger støttekontaktpersoner frem for ledsageordnin-gen. I tilfælde, hvor den unges behov udelukkende er ledsagelse, bør kommu-nerne dog stadig vælge denne mulighed.

For så vidt angår anbringelser i døgninstitutioner meldes der igen i år om et sti-gende antal anbringelser. Der peges også på et stigende behov for aflastnings-pladser til handicappede børn – vel at mærke i en situation, hvor man samtidig ikommunerne har problemer med at finde aflastningsfamilier samt venteliste påinstitutionsaflastning.Forebyggende foranstaltningerUdviklingsrådet har tidligere påpeget det uheldige i de store udækkede behov foraflastning. Dette er stadig tilfældet – det er fortsat vanskeligt af finde egnede af-lastningsfamilier. Over 200 børn står ved udgangen af 2009 på venteliste til et af-lastningstilbud. De børn og unge, derhar fåetet tilbud, har i gennemsnit måttetvente i 11 uger.Udviklingsrådet opfordrer til, at en eller flere kommuner sammen etablerer af-lastningsinstitutioner eller, at kommunerne sammen med Region Midtjylland serpå muligheden for at etablere aflastningsinstitutioner.Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne tilsyneladende i højere gradudarbejder § 50 undersøgelser, ligesom rådet – isoleret set – bifalder en øgetbrug af faste kontaktpersoner for hele familien. Udviklingsrådet skal dog henledeopmærksomheden på, at ordningen ikke kan erstatte anbringelser, hvor der erbehov for det.Anbringelser af børn og ungeUdviklingsrådet har i de tidligere redegørelser peget på er der mange børn ogunge, som må vente længe på at få et nødvendigt tilbud. Udviklingsrådet finderdet uheldigt, at der fortsat er mange børn på venteliste. Der er især peget på, atder mangler pladser til de mest udad reagerende unge med misbrugsproblema-tikker. Udviklingsrådet finder det vigtigt, at der løbende sker tilpasning af kapaci-teten, hvor behovene er størst – således at børn og unge ikke afskæres fra at fådet nødvendige tilbud på grund af manglende fleksibilitet. Udviklingsrådet anbe-faler, at den administrative styregruppe tager problemstillingen op med henblikpå at der skabes løsninger for hele regionen.Udviklingsrådet ser i øvrigt med bekymring på, at de vidensudviklingsprojekter,som enkelte kommuner tidligere har igangsat på ungeområdet generelt, tilsyne-ladende ikke har spredt sig til de øvrige kommuner. Udviklingsrådet vil opfordrekommunerne til at have øget opmærksomhed på at gøre brug af den ekspertiseog viden, som er oparbejdet i andre kommuner, ligesom kommunerne opfordrestil at gøre viden tilgængelig for andre kommuner.Endelig har Udviklingsrådet bemærket, at der muligvis er efterværnsforanstalt-ninger, der kan være medvirkende til, at institutionstilbud sander til. Der ses ikkeen øget anvendelse af efterværn, men der er stadig stor overbelægning på insti-tutionerne. Regionen har også her peget på, at det er nødvendigt, at der sikresmulighed for løbende kapacitetsjustering, så der ikke er børn og unge, som ikkefår et nødvendigt tilbud på grund af manglende fleksibilitet i rammeaftalesyste-met.

4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseRegionen har leverandørforpligtigelse med hensyn til tilbud til børn og unge med fysiskog psykisk funktionsnedsættelse. Disse tilbud er derfor omfattet af rammeaftalen. Re-gionen har i den forbindelse gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at der er den nød-vendige fleksibilitet i rammeaftalerne, så der løbende kan ske en tilpasning af kapaci-teten, dette forhold behandles nærmere i kapitel 3.Rammeaftalen bygges op om de fra kommunerne indmeldte forventede behov. RegionMidtjylland havde i 2008 i alt 346 henvendelser vedrørende anbringelse af børn og un-ge i døgntilbud, i 2009 var der 372 henvendelser. 254 af henvendelserne i 2009 erkommet fra de Midtjyske kommuner (217 i 2008), 100 er kommet fra kommuner i deøvrige regioner (116 i 2008) og de resterende 18 er kommet fra Færøerne, Grønlandog Norge. Der skal selvfølgelig være mulighed for at anvende tilbud på tværs af såvelkommune- som regionsgrænser. Udviklingsrådet finder dog, at der er behov for se på,hvordan dette påvirker såvel udbud som anvendelse af tilbud, så det kan indgå ikommunernes og regionernes kapacitetstilpasninger!Region Midtjylland har som mål på området, at der kan tilbydes et regionalt tilbud in-den for børne- og ungeområdet inden for 1 uge, mens akutte sager løses indenfor 24timer. Dette forudsætter dog, at det kan lade sig gøre indenfor de kapacitetsmæssigerammer, som er udstukket af kommunerne i forbindelse med rammeaftalerne.RegionensbemærkningerRegionen har generelt vedrørende tilbud til børn og unge stor opmærksomhed på atskabe en sammenhængende indsats, heri også at sikre overgangen fra barn til voksen.Regionen har udarbejdet standarder, så der skabes en tidlig dialog med den visiteren-de kommune om, hvordan overgangen skal planlægges for den enkelte bruger. Udvik-lingsrådet glæder sig over initiativet og håber det vil løse de problemer enkelte kom-muner oplever i forbindelse med overgang fra børneområdets til voksenområdets til-bud.Der afholdes dialogmøder mellem Regionen og kommunerne om nye initiativer ogkommunernes forbrug af de regionale tilbud.Regionen har etableret et tilsyn med de sociale tilbud, som drives af regionen, tilsyneter organiseret uafhængigt af regionens driftsorganisation. Tilsynet gennemfører såvelanmeldte som uanmeldte besøg hver år. Der er tilsyn på såvel børn og unge områdetsom på voksenområdet.HøringssvarHandicaprådet i Struer Kommune gør i sit høringssvar opmærksom på, at et barn harret til det rigtige tilbud, og at dette ikke skal afhænge af kommunens budgetter ogserviceniveau. Handicaprådet kommenterer, at det foreslås, at personalet i børnepsy-kiatrien realitetsjusterer indstillingerne, da diagnosticering næsten per automatik med-fører forventninger, som ligger over kommunens serviceniveau. Handicaprådet gøropmærksom på, at kommunen har pligt til at vejlede om alle muligheder.

I 2008 havde de samme 14 kommuner ved udgangen af 4. kvartal 226 børn og ungemed betydelig og varig nedsat funktionsevne anbragt i institutioner. Der har såledesværet en stigning i det samlede antal af anbragte børn og unge som er anbragt i døgn-institution. De 4 kommuner, som ikke har indberettet i et eller flere kvartaler af 2009havde til sammenligning ved udgangen af 4. kvartal 2008 anbragt 51 børn og ungemed betydelig og varig nedsat funktionsevne anbragt i institutioner.KommunernesbemærkningerDenne udviklingstendens fremgår også at kommunernes redegørelser, hvor flerekommuner peger på, at der generelt er et stigende antal anbringelser. En kommunefinder, at der med kommunalreformen er kommet større faglighed omkring anbringel-serne med indførelse af anbringelsesteam. Der peges også på, at der ofte sker anbrin-gelse på institution med henblik på udredning før, der findes et permanent anbringel-sessted.Fire kommuner peger direkte på, at der har været betydelige udgiftsstigninger på fleretilbud. Der er generelt peget på at udgiftsniveauet på tilbud på børne- og ungeområdeter stigende, enkelte brugerorganisationer har også peget på, at der fornemmes enøget fokus på økonomien, når kommunerne skal vurdere iværksættelse af foranstalt-ninger.I en kommune har man valgt, at gennemgå alle anbringelser i løbet af året og justeredem med hensyn til såvel anbringelsestype som varighed, men dette har dog ikke førttil en nedbringelse af antal anbringelse i pågældende kommune.

Flere kommuner peger på et stigende behov for aflastningspladser til handicappedebørn. Kommunerne har vanskeligt ved at finde aflastningsfamilier, og der er langeventelister på institutionsaflastning. Enkelte kommuner søger at afhjælpe behovet vedbrug af opholdssteder andre overvejer at etablere egen aflastningstilbud.Særlige dag- og klubtilbud.Ansvaret for de særlige dagtilbud overgik med kommunalreformen til kommunerne. Desærlige dagtilbud skal ud over de ydelser, der gives i de almene dagtilbud, give særligstøtte og behandling m.v. til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Ligeledes foretager de særlige dagtilbud observationer i relation til be-hov for specialundervisning efter folkeskoleloven.Ansvaret for de særlige klubtilbud overgik ligeledes til kommunerne. De særlige klub-tilbud retter sig til de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov for støtte, be-handling m.v., at det ikke kan imødekommes indenfor de almene kommunale tilbud.Særlige dagtilbudCIASSkema 3

visiteres 7 børn i 1. kvartal 2009, i 2. kvartal 2009 udvisiteres 63 børn, mens der ind-visiteres 33 børn. Det kan imidlertid ikke beskrives som dramatisk, at der et enkelt årer udsving i anvendelsen af foranstaltningen. Udviklingsrådet vil dog opfordre detkommende dialogforum til at følge området.KommunernesbemærkningerDe fleste kommuner har i redegørelserne oplyst, at der er et uændret forbrug af såvelsærlige dagtilbud som særlige klubtilbud. Flere kommuner angiver, at der er et stigen-de behov for klubtilbud. Der er således ikke helt overensstemmelse mellem de tal, derer indberettet til CIAS og den vurdering, der er foretaget i redegørelsen. Forskellenkan ikke udelukkende skyldes oplysninger fra de kommuner, som ikke har indberettettil CIAS.Det fremgår videre af de kommunale redegørelser, at der tages meget individuellehensyn ved visitationerne. Generelt lægger kommunerne stor vægt på, at der etable-res lokale tilbud i nærområdet og tages store hensyn til forældrenes ønsker. Mangeforældre har et ønske om, at de særlige dag- og klubtilbud har tæt kontakt til de al-mindelige tilbud.Som en følge af kommunesammenlægningerne har enkelte kommuner etableret nyetilbud. Ofte med baggrund i, at der tidligere blev anvendt tilbud i en nabokommune,som ikke indgår i den nye sammenlagte kommune.Der er generelt kun få børn og unge som venter på tilbud. Ved udgangen af 2009 varder 2 børn på venteliste til særlige dag- og klubtilbud. Ventetiden i 2009 var fra 0 til39 uger. I et flertal af kommunerne er der ikke ventetid. Den kommune, som har denlængst ventetid, oplyser, at børn på venteliste får fuldtidsstøtte i almindelig daginstitu-tion.HøringssvarDanske Handicaporganisationer i Holstebro er af den opfattelse, at økonomien er denafgørende faktor når der skal findes tilbud til børn og unge, og at forældrenes ønskerfor ofte tilsidesættes eller, at forældrene ikke oplyses om alternative muligheder.Vedligeholdelsestræning.Der kan ydes hjælp og støtte til børn i form af hjælp til personlig pleje og støtte samttil praktiske opgaver svarende til servicelovens § 83. Herudover kan der ydes hjælp tilvedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder svarende til servicelovens § 86,stk. 2. Endelig er der mulighed for at yde hjælp til træning i eget hjem.Der blev i 2008 givet mulighed for træning af børn i eget hjem. Ved udgangen af 2008var der 4 børn, som havde bevilling. Ved udgangen af 2009 var der ligeledes 4 børn,der havde bevilling. Udviklingsrådet kan ikke følge tiltagene på personniveau, men dervar 3 bevillinger, som blev videreført fra 2008 til 2009, og der kom 5 nye i løbet af2009, der er således 8 børn i Midtjylland som i 2009 har eller har haft bevilget hjem-metræning.Der har i 2009 været et stigende antal børn, som har fået hjælp til vedligeholdelse affysiske og psykiske færdigheder.CIASAnvendelsen af vedligeholdelsestræning til børn i 2009 ser ifølge CIAS ud som følger:

Til sammenligning havde 68 børn i de samme 14 kommuner et tilbud om vedligehol-delsestræning ved udgangen af 2008. Der ses således en markant stigning i anvendel-sen af foranstaltningen.KommunernesbemærkningerGenerelt melder de fleste kommuner da også, at der opleves en stigende efterspørgselpå vedligeholdstræning. Der peges også på, at der er et ringe flow, hvorved tilbudenekan sande til, da det kan være problematisk at definere et ophør. Der er tale om etområde, hvor flere kommuner har stor opmærksomhed på udgiftsniveauet og søgermåder at sikre prioritering, så ressourcerne anvendes på den mest hensigtsmæssigemåde.Der er i kommunerne stigende opmærksomhed på børnenes behov for vedligeholds-træning. De fleste kommuner kombinerer egne tilbud indenfor de mindst specialisere-de områder med anvendelse af de regionale tilbud på de højtspecialiserede områder.Der er meget tæt samarbejde med sundhedsområdets træningstilbud, og kommunernehar stor opmærksomhed på vidensdeling på området, så der sker en udbredelse tilmedarbejdere i de tilbud som har med børnene at gøre.Udviklingsrådet i Midtjylland har i 2009 haft særlig fokus på træningsområdet, hvorfordet behandles yderligere i afsnit 7.3.Udviklingsrådet finder det bemærkelsesværdigt, at kommunerne ikke har en overord-net oversigt over årsager der er til bevilling af vedligeholdelsestræning.Ledsageordning.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysiskog psykisk funktionsevne. Formålet med ordningen er, at give brugeren mulighed forat deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra fami-lie eller venner.CIASCIAS materialet har som i 2008 i alle kvartaler vist, at ordningen kun anvendes megetlidt i de midtjyske kommuner. Tendensen understøttes i øvrigt af kommunernes rede-gørelser. CIAS-materialet ser ud som følger:

Der er tale om de samme 14 kommuner i de to skemaer. Anvendelse af støttekontakt-personer ses at være jævnt stigende hen over året.KommunernesbemærkningerFlere kommuner har oplyst, at der anvendes andre ordninger, som findes at være bed-re i de konkrete tilfælde. Den mest anvendte alternativ er støttekontaktpersoner,hvorfor CIAS tallene for denne ordning medtages her.Flere kommuner i det midtjyske oplyser, at de indgår i et projekt vedrørende ledsage-ordningen. Der er dog kun en af disse kommuner, som har indberettet tal i CIAS sy-stemet. Projektet har bl.a. ført til en mere målrettet information om ordningen.Sammenfattende vedrørende børn med fysisk og psykiske funktionsnedsættelseSammenfattende synes der i de kommunale redegørelser for 2009 at være et øget fo-kus på økonomien. Generelt har mange kommuner oplevet, at den pressede budget-mæssige situation har kunnet mærkes på området for børn og unge med fysisk ogpsykisk funktionsnedsættelse. Det ses dog ikke i redegørelserne om serviceniveauerneer sænket eller om, der på anden måde er foretaget justeringer i den indsats, derydes. Enkelte høringssvar anfører dog, at det næppe har en positiv effekt for den en-kelte bruger.For så vidt angår anbringelser i døgninstitutioner meldes der igen i år om et stigendeantal anbringelser. Der peges også på et stigende behov for aflastningspladser til han-dicappede børn – vel at mærke i en situation, hvor man samtidig i kommunerne harproblemer med at finde aflastningsfamilier samt venteliste på institutionsaflastning.I 2008 havde Udviklingsrådet opmærksomhed på tilsanding af børneinstitutionerne.Udviklingsrådet kan i år konstatere, at Regionen i 2009 har iværksat tiltag, for at letteovergangen fra ungetilbud til voksentilbud og at få involveret kommunen tidligt i pro-cessen.

På området for de særlige dag- og klubtilbud er området kvantitativt set lidt broget.Der ses en stigning i anvendelsen af de særlige dagtilbud, mens anvendelsen af desærlige klubtilbud er faldende. Området er ikke nævneværdigt belastet af ventelister.Efter de kommunale indberetninger til CIAS samt de kommunale redegørelser atdømme er antallet af børn, der modtager vedligeholdelsestræning næsten fordoblet.Ledsageordningen anvendes derimod fortsat tilnærmelsesvis ikke. Igen i år begrundesdet blandt andet med, at man anvender støttekontaktpersonordningen som alternativ.Det skal dog bemærkes, at det er vigtigt, at unge med handicap har de samme mulig-heder som andre unge for en selvstændig tilværelse. Det vil derfor ikke altid være detmest hensigtsmæssige, at den unge ledsages af en støttekontaktperson eller pæda-gog. Et alternativ kan være en anden ung, som fungerer som ledsager.Alt i alt synes området for børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse at værepræget af - for de fleste områders vedkommende – en stigning i såvel behov og som iantal tilbud. Generelt er der dog ikke tale om markante stigninger – men en tendens iopadgående retning. Kommunerne melder også om øget opmærksomhed på området.Udviklingsrådet kan dog ikke med sikkerhed sige noget om kausalretningen – om denøgede opmærksomhed skyldes et stigende behov eller omvendt.

4.2.2 Forebyggende foranstaltningerKommunalbestyrelserne skal, jf. servicelovens § 19, stk. 2, udarbejde en sammen-hængende børnepolitik, der sikrer en sammenhæng mellem det generelle og forbyg-gende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særligstøtte.Formålet med den særlige støtte til børn og unge er at skabe de bedst mulige op-vækstvilkår for disse børn og unge. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, såbegyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.Ved støtten skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets ellerden unges bedste.KommunernesbemærkningerDer er fra flere kommuner peget på, at der mangler aflastningstilbud. Samlet i de 14kommuner, som har svaret på dette, er der 209 børn og unge, som venter på et af-lastningstilbud. Ventetiden er oplyst til 0 uger i 5 kommuner, de øvrige har oplyst ven-tetider på mellem 3 og 38 uger. Den gennemsnitlige ventetid i disse 14 kommuner er11 uger.Der har, ifølge kommunernes redegørelser, i flere kommuner været en del fokus påindsatsen i forhold til familier. Flere kommuner peger på, at fast kontaktperson for he-le familien er en ordning, som anvendes i stigende omfang.CIASDe indberettede tal til CIAS viser da også en vis stigning fra 2008 til 2009. I 2009 serbilledet ud som følger:

Der ses således ved udgangen af 2009 at være 87 familier, som har fast kontaktper-son, mens der ved udgangen af 2008 - i de samme 14 kommuner - var 68 familiermed fast kontaktperson.KommunernesbemærkningerEn del kommuner har oplyst, at en af de forebyggende foranstaltninger, som anvendesi øget grad er, at give familien en fast kontaktperson. Vurderingen er ikke at behoveter blevet større, men kommunerne har i øget grad fået lavet § 50 undersøgelser oghandleplaner. Der er samtidig kommuner som oplever, at det er et stigende antal fa-miliesager og øgede udgifter til det forebyggende område. Det oplyses ikke i redegø-relserne om anvendelsen af fast kontaktperson for hele familien har haft den effekt,som var tilsigtet.Der er i en kommune etableret et småbørnsteam, som inddrages i sager hvor børn er ifare for omsorgssvigt på grund af forældrenes manglende forældreevne. Småbørns-teamet kan følge barnet frem til skolealderen.Døgnophold for familier med børn.Kommunerne oplyser at have prioriteret den familierettede indsats højt. I indsatsen forat støtte familier med børn indgår mange forskellige elementer. De elementer somsærligt anvendes er støttekontaktpersonordningen, aflastning og døgnophold for barnog forældre.Der er store variationer mellem kommuner med hensyn til anvendelse af døgnopholdfor familier med børn. Ni kommuner har oplyst, at de udelukkende anvender institutio-ner i anden kommune i forbindelse med døgnophold for familier, otte anvender bådeinstitutioner i egen og i anden kommune, mens en kommune udelukkende anvenderegne tilbud.CIASSkema 9

Der er en svagt stigende tendens i forhold til anvendelse af døgnophold for familiermed børn i de 14 kommuner, som har indberettet.Generelt har de 18 kommuner, som danner grundlag for Udviklingsrådets redegørelsefor udviklingen i Midtjylland meget stor opmærksomhed på døgnophold for familiermed børn og ligeledes på anvendelse af kontaktpersoner i familien for at styrke denforebyggende indsats og hjælpe forældre i forhold til opdragelse af børnene.Området er i øvrigt – efter de kommunale redegørelser at dømme – ikke i særlig gradbelastet af en ventelisteproblematik. Ni kommuner har oplyst, at der ikke er ventetid.De øvrige kommuners ventetid på døgnophold for familier med børn varierer fra en tilseks uger. Den gennemsnitlige ventetid for de 14 kommuner, som har oplyst svaret pådette, er 1 uge.KommunernesbemærkningerEn enkelte kommuner oplyser, at de arbejder på at udbygge tilbudsviften, så det blivernemmere at tilpasse indsatsen i forhold til den enkelte familie og dennes behov. Defleste kommuner peger på vigtigheden af stor opmærksomhed på forældre og små-børnsområdet. Her er der også peget på, at indsatsen bør starte under graviditeten,og at sundhedsplejen er en vigtig partner, når der skal skabes tæt kontakt til det ny-fødte barn og tidlig vurdering i forhold til den fremtidige indsats.I lighed med tidligere år, har flere kommuner peget på indsatsen i forhold til unge ogskolegang, som et særligt fokusområde. Der er dog ingen nærmere beskrivelse af denindsats, kommunerne har gjort på området.Der er fra flere kommuner i øvrigt peget på, at ventetider i forbindelse med psykiatri-ske udredninger dels øger presset på kommunernes indsats i børnerådgivningen ogfamiliebehandlingen, men også udsætter familierne for et stort pres. Så længe denunge ikke er udredt, står skole og PPR med flere lidt på stand by. Dette forhold berø-res også under afsnit 7.2.Det har stor betydning for kommunernes forebyggende indsats, at der er ventetider påaflastningstilbud. Det er svært at rekruttere de nødvendige aflastningsfamilier, og dermangler pladser på aflastningsinstitutioner. En kommune har anført, at der er venteti-der på flere typer af foranstaltninger, og kommunen har valgt ud over omfanget afvanskeligheder, at prioritere familier med spædbørn.Også på det forebyggende område har flere kommuner peget på behovet for at opti-mere forholdet mellem ydelsen og omkostningerne. Det går igen ikke kun på det fore-byggende område, at en eller flere kommuner trækker behovet for ressourcetilpasningfrem. Det har også indgået i de tidligere års redegørelser, men er noget mere frem-herskende i 2009, hvilket sammenholdt med nogle af høringssvarene kan tyde på, atkommunerne økonomisk er mere pressede end tidligere – og som følge heraf må prio-ritere indsatsen.Sammenfattende vedrørende forebyggende foranstaltningerKommunerne mærker også på det forebyggende område, at økonomien er stram. Somi tidligere år peges der på, at det er nødvendigt med ressourcetilpasning. Der er dog ide kommunale redegørelser ikke beskrevet tilpasninger i hverken op- eller nedadgå-ende retning.

Udviklingsrådet har tidligere påpeget det uheldige i de store udækkede behov for af-lastning. Dette er stadig tilfældet. Flere kommuner peger direkte på, at man mangleraflastningstilbud. Kommunerne beskriver også i redegørelserne, at det har været van-skeligt af finde egnede aflastningsfamilier. Over 200 børn står ved udgangen af 2009på venteliste til et aflastningstilbud. De børn- og unge, derhar fåetet tilbud har i gen-nemsnit måttet vente i 11 uger.Det har stor betydning for en families samlede funktion, at der er mulighed for at fåaflastning. Udviklingsrådet opfordrer derfor til, at en eller flere kommuner sammenetablerer aflastningsinstitutioner eller, at kommunerne sammen med Region Midtjyl-land ser på muligheden for at etablere aflastningstilbud.Kommunerne oplyser dog generelt at have øget indsatsen overfor familier med børn,og der er i øget grad blevet lavet § 50 undersøgelser og handleplaner, hvilket bl.a. harført til, at der i øget omfang anvendes fast kontaktperson for hele familien. Kommu-nerne mener, dette er en mulighed for at undgå mere indgribende foranstaltninger så-som anbringelser.Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne tilsyneladende i højere grad udar-bejder § 50 undersøgelser, ligesom rådet – isoleret set – bifalder en øget brug af fastekontaktpersoner for hele familien. Udviklingsrådet skal dog henlede opmærksomhedenpå, at ordningen ikke kan erstatte anbringelser, hvor der er behov for det.

4.2.3 Anbringelser af børn og ungePå anbringelsesområdet ses der i det følgende nærmere på døgninstitutioner til børnog unge, familiepleje og efterværnsforanstaltninger for unge.Udviklingsrådet kan konstatere, at flere kommuner har peget på, at der er en bedrekoordinering mellem de kommunale og de regionale tilbud. Region Midtjylland invitererkommunerne til dialogmøder, hvor bl.a. nye initiativer og kommunernes forbrug af deregionale tilbud drøftes. Regionen ønske med dialogmøderne at styrke den fælles plan-lægning af udviklingen på det specialiserede socialområde.En kommune peger på, at selvom der arbejdes målrettet på at løse flest mulige fore-byggende opgaver i eget regi, så anvendes der dog i lige så høj grad som tidligere til-bud købt hos private eller i andre kommuner, når det gælder anbringelse af børn.Det kan endvidere som en gennemgående tendens konstateres, at udgifterne til an-bringelser er stigende i de midtjyske kommuner. Der er dog i de kommunale redegø-relse ikke beskrevet tiltag for at imødegå denne udvikling.Anbringelserne fordeler sig ifølge kommunernes redegørelser på følgende vis:

En kommune har i løbet af året foretaget en gennemgang af alle anbringelser. I vissetilfælde har det ført til justeringer på anbringelsestype eller varighed, men det er ikkelykkedes at nedbringe det samlede antal anbringelser i denne kommune.Det er den gennemgående oplysning fra kommunerne, at der er en stigning i antalletaf anbringelser, det varierer lidt fra kommunen til kommune hvilken foranstaltningsty-pe, som er steget mest, men ingen peger på områder, hvor der har været tilbagegang.Fra en kommune peges der på, at en årsag til det øgede antal anbringelser kan væreforårsaget af et for lille udbud af forebyggende foranstaltninger. Kommunen oplyserdog ikke, hvad man har gjort for at imødegå det manglende tilbud på området.De fleste anbringelser foregår som i tidligere år i plejefamilier. Det fremhæves også, atdet i særlig grad er antallet af meget dyre anbringelsessager som sammen med an-bringelser af unge, der er steget.Et par kommuner peger på, at det er vigtigt at unge støttes og vejledes i nærmiljøetfrem for anbringelser. Der peges også på, at der mangler viden om metoder i forholdtil unge, ligesom det er nødvendigt med skærpet opmærksomhed på ungeområdet. Demange anbringelser af unge mellem 12 og 18 år er ofte dyre, og ofte har de ikke denønskede effekt. I alt otte af de 18 kommuner peger på, at det er nødvendigt med merefokus på anbringelser i forhold til unge, fordi effekten af tiltagene meget ofte ikke giverdet forventede udbytte.I redegørelserne for 2007 og 2008 oplyste flere kommuner, at man arbejdede medmetodeudvikling i forhold til ungeområdet. Der er i årets redegørelser ikke oplyst omresultater heraf, eller om projekterne fortsat er i gang. Udviklingsrådet vil opfordrekommunerne til vidensdeling på området, og det kommende dialogforum opfordres til tfølge udviklingen på dette område.

Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunerne har oplyst at have følgende gennemsnitli-ge ventetider:•••••••Plejefamilier: 2-8 uger, 7 kommuner oplyser, at de ikke har ventetidEgne døgntilbud: 2 – 17 uger, 8 kommuner oplyser, at de ikke har ventetidSocialpædagogisk opholdssteder i egen kommune: 1 – 8 uger, 9 kommuner oply-ser, at de ikke har ventetidKommunale tilbud i andre kommuner: 1 – 4 uger, 8 kommuner oplyser, at de ikkehar ventetidSocialpædagogisk opholdssteder i andre kommuner: 1 – 4 uger, 7 kommuner op-lyser, at de ikke har ventetidRegionsdrevne tilbud: 1 - 12 uger, 8 kommuner oplyser, at de ikke har ventetidLands- og landsdelsdækkende tilbud: 2 - 4 uger, 12 kommuner oplyser, at de ikkehar ventetidKommunernesbemærkningerDe fleste kommuner oplyser i redegørelserne, at der er meget korte eller ingen vente-tider på anbringelsesområdet. Generelt oplyses det, at ventetiderne skyldes at derventes på et relevant tilbud, ligesom der fra flere kommuner anføres, at det altid ermuligt at foretage akutanbringelse på området for udsatte børn og unge. Derimod harflere kommuner som oplyst i afsnit 4.2.1 ventetid på tilbud indenfor handicapområdet.

Der gøres opmærksomt på, at der er mangel på kvalitative tilbud til de mest udad-reagerende unge med misbrugsproblematikker.Der arbejdes i kommunerne med planer om tiltag, som kan nedbringe ventetiderne oggive flere muligheder for aflastningsophold i 2010. Tiltag, som Udviklingsrådet anbefa-ler det kommende dialogforum at følge udviklingen af.Regionensbemærknin-gerRegion Midtjylland har peget på, at det er vigtigt, at rammeaftalerne sikrer mulighe-den for at der løbende kan ske tilpasning af kapaciteten, hvor behovene er størst, såder ikke er børn og unge, som ikke kan få det nødvendige tilbud på grund af manglen-de fleksibilitet i rammeaftalerne.Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemerCIASSkema 10

Flere af de midtjyske kommuner har i redegørelserne oplyst, at de har en stigning iantal anbringelser. CIAS-tallene peger dog på det modsatte. Enkelte af de 14 kommu-ner, som har indberettet til CIAS i alle fire kvartaler, har en stigning men hovedten-densen er et fald i antallet af anbringelser. Ved udgangen af 2007 havde de samme 14kommuner 617 børn og unge anbragt på døgninstitutioner, i 2008 var tallet faldet til565 og – som det fremgår af ovenstående tabel - i 2009 til 505 anbringelser.KommunernesbemærkningerI redegørelsen for 2008 pegede Udviklingsrådet på, at flere kommuner havde anført,at der var en stigende kompleksitet i anbringelsessagerne. Dette fremhæves også afenkelte kommuner i 2009.Flere kommuner har også oplyst, at det især for unge kan være vanskeligt, at findetilbud der matcher de konkrete behov. Kommunerne peger også på, at der manglerpladser, hvilket underbygges af ventelisteoplysningerne.RegionensbemærkningerRegionen har betonet, at det er vigtigt at der i rammeaftalerne på det sociale områdeer instrumenter, som sikrer mulighed for, at der løbende kan ske tilpasning af kapaci-tet. I 2009 har Regionens tilbud til børn og unge haft overbelægning, som har betydet,at en række døgntilbud har måtte udnytte de bygningsmæssige rammer til det yder-ste.Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne til at sikre, at der etableres det nødvendigeantal pladser enten i egne tilbud eller ved gennem rammeaftalesamarbejdet at fåetableret den nødvendige kapacitet.

Ved udgangen af 2008 havde de samme 14 kommuner 1.100 børn og unge anbragt ifamiliepleje. Anvendelse af familiepleje ser således ud til at være nogenlunde kon-stant. På baggrund af de kommunale redegørelser kan det også konstateres at fami-lieplejeanbringelserne udgør en lidt mindre andel af de samlede anbringelser. Noget afårsagen kan måske findes i, at der samtidig er mange der venter på et tilbud, og atkommunerne har oplyst, at det er vanskeligt, at finde familieplejere.KommunernesbemærkningerSelvom det er vanskeligt at finde familieplejere har flere kommuner et stigende antalfamilieplejere og et øget antal netværksplejefamilier. En kommune oplyser, at dergennem hele 2009 har været arbejdet intensivt på at øge andelen af anbragte i fami-liepleje, bl.a. ved at muligheden for anbringelse i familiepleje altid afsøges inden, dertræffes beslutning om anbringelse på døgninstitution.EfterværnIfølge de kommunale redegørelser har 376 unge i alderen 18 til 23 år i døgnophold el-ler på anbringelsessted efter efterværnsbestemmelsen. Årsagerne til efterværnsfor-anstaltningerne er som anført i nedenstående tabel.Skema 12Unge (18-23 år) i efterværn – fordelt på årsag

To kommuner oplyser, at det ikke vides hvor mange unge, der har døgnophold efterefterværnsbestemmelsen. Hovedparten af de unge, som er i en efterværnsforanstalt-ning, er efter de kommunale oplysninger unge, som har været anbragt i flere år, ogikke er parate til at klare sig selv, eller socialt belastede og senmodne unge, hvor enkortevarig døgnanbringelse er hensigtsmæssig.Sammenfattende vedrørende anbringelser af børn og ungeSom Udviklingsrådet også har peget på i tidligere redegørelser er der mange børn ogunge, som må vente længe på at få et nødvendigt tilbud, der er ligeledes mangel påpladser til ophold for familier. Udviklingsrådet finder det uheldigt, at der fortsat ermange børn på venteliste. Der er dog efter oplysningerne i de kommunale redegørel-ser at dømme færre, som i 2009 venter på et tilbud, end der var i 2008 – 92 børn i2009 mod 100 i 2008, hvor færre kommuner i øvrigt havde indberettet dette i forbin-delse med redegørelsen til Udviklingsrådet. Udviklingsrådet håber dette er udtryk for,at kommunerne er ved at øge antallet af pladser på børneområdet.Hvorvidt dette er tilfældet kan Udviklingsrådet ikke sige noget entydigt om. Kommu-nerne giver generelt udtryk for en stigning i antallet af anbringelser – og oplyser side-løbende, at også udgifterne hertil er stigende.Der er specielt peget på, at der mangler pladser til de mest udadreagerende unge medmisbrugsproblematikker. Udviklingsrådet finder, at det er vigtigt, at der tages fat omdenne problematik, så der skabes holdbare løsninger til at afhjælpe de unges situation.Det bør i denne sammenhæng dog også nævnes, at de unge, der har fået et tilbud,generelt ikke venter specielt længe (17 uger som det maksimale gennemsnit), og atop mod halvdelen af kommunerne oplyser, at man – afhængigt af tilbudstypen – sletikke har ventetid. Ventelisteproblematikken bør naturligvis ses i lyset heraf.Udviklingsrådet ser i øvrigt med bekymring på, at de vidensudviklingsprojekter, somenkelte kommuner tidligere har igangsat på ungeområdet generelt, tilsyneladende ikkehar spredt sig til de øvrige kommuner.Særligt når kommunerne i år gør opmærksom på, at der mangler viden om metoderpå området, og omkring halvdelen af kommunerne finder, at effekten af tiltagene me-

get ofte ikke giver det forventede udbytte. Udviklingsrådet kan ikke af redegørelsernese om – og i så fald hvad – kommunerne har gjort for at imødegå denne problemstil-ling.Udviklingsrådet kan heller ikke af redegørelserne se, om den stigende kompleksitet,som flere kommuner har oplyst med hensyn til anbringelser af børn og unge, har førttil etablering af flere specialiserede tilbud i kommunerne, eller om dette afspejles ioverbelægninger på de regionale institutioner.Endelig har Udviklingsrådet i året været opmærksomt på, at der kan være efterværns-foranstaltninger, der kan være medvirkende til, at tilbud sander til. Der ses ikke enøget anvendelse af efterværn, men der er stadig stor overbelægning på institutioner-ne. Regionen har også her peget på, at det er nødvendigt, at der sikres mulighed forløbende kapacitetsjustering, så der ikke er børn og unge, som ikke kan får et nødven-digt tilbud på grund af manglende fleksibilitet i rammeaftalesystemet.

4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutionerAnbringelse i sikrede og særligt sikrede institutioner kan være begrundet i en indle-dende og absolut påkrævet iagttagelsesperiode, et længerevarende behandlingsforløb,at opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, at opholdet sker som led i afso-ning, når visse betingelser er opfyldt eller, at opholdet er et led i en idømt ungdoms-sanktion.UngdomssanktionUngdomssanktionen er en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af toårs varighed for 15- til 17-årige. Ungdomssanktionen er en dom til socialpædagogiskbehandling, hvori der indgår elementer af fastholdelse.Sikrede og særligt sikrede institutionerI Midtjylland er der godkendt to sikrede døgninstitutioner ”Koglen” i Stakroge og ”Gre-nen” i Grenå. Der er i 2009 på de to institutioner 23 åbne pladser, 15 sikrede pladserog 10 særligt sikrede pladser. Der er planlagt en udvidelse med 5 pladser på grenen ibegyndelsen af 2010. De sikrede pladser anvendes af alle kommuner i Danmark.CIASTil CIAS er der fra de Midtjyske kommuner vedrørende anbringelse i sikrede døgninsti-tutioner indberettet følgende tal:Skema 13Anbringelse i sikrede døgninstitutioner

Ved udgangen af 2008 havde de samme 15 kommuner 24 unge anbragt i sikrededøgninstitutioner.KommunernesbemærkningerKommunerne oplyser gennemgående at der er et jævnt forbrug af pladser på de sikre-de døgntilbud. En enkelt kommune har oplyst, at de oplever, at de sikrede institutionerudelukkende anvendes til varetægtsfængsling, og kun i meget begrænset omfang tiltilbageførsler i forbindelse med ungdomssanktionen og pædagogisk observation. Flereandre kommuner skriver modsat, at de sikrede institutioner har været anvendt til psy-kologisk/pædagogisk udredning og ellers i forbindelse med ungdomssanktionen.En enkelt kommune oplyser, at det på grund af pladsmangel på sikret institution harværet nødvendigt at anbringe unge på opholdssteder.Kommunerne anvender et bredt spektrum af tilbud for at lette den unges tilbageven-den efter ophold på sikret institution. Ofte er der tale om glidende overgang mellemforanstaltningerne, med opfølgning og med støtte fra kontaktpersoner m.m.RegionensbemærkningerPå grund af den store efterspørgsel er det i rammeaftalen for 2010 aftalt, at de 3 mid-lertidige pladser i rammeaftalen for 2009 gøres permanente. Regionen oplyser videre,at der på landsplan er ved at blive etableret yderligere 15 sikrede pladser i tillæg til deeksisterende 121.Sammenfattende vedr. sikrede og særligt sikrede institutionerSom Udviklingsrådet tidligere har peget på, er de sikrede institutioner er særligt kapi-tel, da der i høj grad er tale om tilbud, som benyttes på tværs af regionerne. Udvik-lingsrådet finder det tilfredsstillende, at kapaciteten øges. Det må gennem regionerneskoordinering på området sikres, at der er den nødvendige kapacitet.

Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18og 67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.De berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskelligeformer for vedligeholdelses- og genoptræning. På dette område har Socialministerenudmeldt ”specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov”som det tema, de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i redegørelserne for2009.Udviklingsrådet har derfor udsendt ministeriets brev til kommunerne og bed kommu-nerne skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i specialrådgiv-ningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold. Emnet behandles i afsnit7.1.Udviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevnefår tilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fra amtskommu-nerne til kommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgået fra regionaldrift til kommunal drift.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådetfølge med i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som har fåetbetydning for brugerne.Udviklingsrådet skal desuden følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kan be-nyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samt deledsageordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed for atbenytte.

vente i mere end et år på et botilbud, når de er fundet at have behov herfor. Ud-viklingsrådet kan ikke af redegørelserne se, om der er tale om borgere, som ven-ter på et konkret specifikt tilbud, men da der ikke er et væsentligt antal ledigepladser, er der alt andet lige tale om en mangel på tilbud. Udviklingsrådet vil op-fordre de lokale handicapråd til at følge udviklingen lokalt med hensyn til venteli-ster og ventetider på de sociale tilbud.Udviklingsrådet finder det vigtigt, at der laves ensartede landsdækkende ret-ningslinier for ventelister, så borgere med funktionsnedsættelse, der ønsker atflytte til et andet sted i landet, har mulighed for at orientere sig om ventetider påbotilbud.Udviklingsrådet finder det kritisabelt, at borgere, som har et behov for et særligtbotilbud er begrænset i deres mulighed for frit at bosætte sig, hvor de ønsker –ikke kun på grund af deres funktionsnedsættelse, men også på grund af mang-lende egnede tilbud. Udviklingsrådet har tidligere opfordret til, at der skabes etensartet ventelistesystem, og vil opfordre Socialministeren til at tage initiativ tilat få lavet et sådant ensartet landsdækkende ventelistesystem.Udviklingsrådet finder det vigtigt, at der skabes mulighed for at indrette kapacite-ten på såvel de regionale som de kommunale tilbud, så den matcher behovene.Regionen og kommunerne opfordres derfor til at arbejde på at få et bedre grund-lag for tilpasning af tilbudene. Et landsdækkende ventelistesystem vil efter rådetsopfattelse kunne medvirke hertil.Enkelte høringssvar giver i øvrigt udtryk for at kommunerne har sænket service-niveauet for de enkelte brugere via en strammere visitation samt ved, at udbyg-ningen af botilbud ikke følger den demografiske udvikling i antallet af voksenhan-dicappede. Udviklingsrådet opfordrer det kommende dialogforum til at have op-mærksomhed på udbygningen af botilbudene.MisbrugsbehandlingKommunerne har efterlyst behandlingstilbud til udadreagerende unge med mis-brugsproblemer. Udviklingsrådet vil opfordre kommuner og Regionen til sammenat finde kvalitative løsninger, som kan efterkomme dette behov.HjælpeordningerUdviklingsrådet har med tilfredshed set på udviklingen af hjælpeordninger. Udvik-lingsrådet skal dog opfordre kommunerne til at sørge for udmåling af tilstrækkeli-ge tilskud til uddelegering af arbejdsgiveransvaret.Hjælpemiddelområdet:Udviklingsrådet har været opmærksomt på, at der er peget på, at kommunernehar skærpet væsentlighedsvurderingen i forhold til ansøgere der har behov forhjælpemidler. Udviklingsrådet vil opfordre de lokale handicapråd og det kommen-de dialogforum i Midtjylland til nøje at følge området.

5.2.1 BotilbudServicelovens kapitel 20 indeholder bestemmelser om botilbud til personer med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med særlige sociale problemer.Servicelovens regler om botilbud omfatter alene forsyningsansvaret vedrørende bolig-delen. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem servicelovens be-stemmelser om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse, behandling, be-skyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud m.v. De botilbud, som er etableretefter serviceloven, er ikke omfattet af lejeloven.Socialpædagogisk bistand.Der ydes støtte indenfor et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforan-staltninger som f.eks. vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp. Hjælpen ydes oftesom en integreret del af et botilbud. For en række modtagere er der ud over egentligoptræning og behandling tale om oplæring og genoplæring i daglige færdigheder, om-sorg og støtte til udvikling af egne ressourcer.CIASPå området for socialpædagogisk bistand har der ifølge indberetningerne til CIAS væ-ret en ujævn udvikling med hensyn til bevilling af nye ydelser (tilgang) i løbet af 2009.Antallet af personer, som modtog socialpædagogisk bistand, er dog steget jævnt fra5.386 ved udgangen af 2008 til 6.373 ved udgangen af 2009.Skema 14Socialpædagogisk bistand

Det er da også indenfor grupperne: unge med ADHD og autisme, senhjerneskadede,personer med dobbeltdiagnoser og tidlig demens, kommunerne mener, der er behovfor ekstra fokus i forhold til socialpædagogisk støtte og behandling.En kommune fremhæver, at der bør ses på området socialpædagogisk bostøtte for atsikre, at tilbudet er af behandlingsmæssig karakter og ikke fastholdelse i systemet.Flere kommuner har opmærksomhed på, at der kan være risiko for, at den socialpæ-dagogiske støtte får permanent karakter og dermed i mindre grad medvirker til udvik-ling af færdigheder.Udviklingsrådet vil pege på, at støtte af socialpædagogisk karakter udmærket kan væ-re en livsvarig foranstaltning, og der således ikke nødvendigvis er en modsætning i atden har permanent karakter.Midlertidige botilbud.Midlertidige botilbud dækker over en meget varieret gruppe af tilbud såsom krisecent-re for kvinder, forsorgshjem, aflastningstilbud og kollegielignende tilbud.Kommunernes forventninger med hensyn til behovet for midlertidige botilbud varierermeget, enkelte kommuner forventer et mindre fald, mens andre forventer et stigendebehov. I redegørelserne viser de oplyste tal om anvendelse af midlertidige tilbud, atder anvendes tilbud i såvel egen kommune som i andre kommuner. Der er ikke nogetder tyder på, at der er sket ændringer som følge af kommunalreformen.Skema 15Antal personer i midlertidige botilbud servicelovens § 107

Antallet af personer, som har et midlertidigt botilbud ved udgangen af 2009, er på ni-veau med antallet i midlertidige botilbud i 2008.KommunernesbemærkningerFlere kommuner peger dog på, at der generelt er et stigende udgiftspres. En enkeltkommune oplyser, at der med baggrund i det stigende udgiftspres har været øget fo-kus på oprettelse af egne tilbud. Der peges også fra flere sider på, at der forsøges medetablering af støtte af socialpædagogisk karakter, da det ofte anses for mindre indgri-bende end et midlertidigt botilbud.Flere kommuner har peget på, at der i stor udstrækning anvendes midlertidige boligeri forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Det er i øvrigtgenerelt i gruppen af unge, kommunerne oplever en stigning i behovet for midlertidigebotilbud. Der er dog store variationer fra kommune til kommune. Flere kommuner haroplyst, at der er planer eller overvejelser om etablering af midlertidige boliger i 2010og 2011.KvindekrisecentreDer er efter det, kommunerne oplyser i redegørelserne, en vis stigning i brugen afkvindekrisecentrene. De indberettede tal til CIAS viser, at der er en noget svingendetilgang på mellem 56 og 100 personer i kvartalet. Opholdene har for de fleste korterevarighed.LOKK´s statistik over kvinder på krisecentre for 2008 oplyser, at de syv krisecentrenei Midtjylland i 2007 havde 2.880 henvendelser.5Af disse henvendelser vedrørte 1.495ophold og 1.159 henvendelser vedrørte rådgivning og samtaler. De sidste henvendel-ser vedrørte ambulant støtte og efterværnssamtaler. De syv krisecentre i Midtjyllandhavde i 2007 samlet 27.605 overnatningsdøgn heraf 13.993 kvinder og 13.612 børn.ForsorgshjemForsorgshjemmene og de øvrige boformer efter § 110 er landsdækkende. Optagelsekan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip - eller vedhenvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre til-svarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiskeområde.Ankestyrelsen udgiver en årsstatistik vedrørende brugere af tilbud efter § 110, somindeholder oplysninger om antallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelsesgrundlag,køns- og aldersfordeling.6I 2008 var de godt 2000 pladser på forsorgshjem og her-berger i Danmark optaget. Ifølge årsstatistikken for 2008 var der på de 14 forsorgs-hjem og herberger i Midtjylland 384 døgnpladser. Det fremgår videre af årsstatistik-ken, at en den gennemsnitlige opholdstid på et forsorgshjem eller herberg er 104 døgnom året, varigheden af det enkelte ophold er i gennemsnit 44 overnatninger. Mænde-ne tegner sig for 83% af opholdene og kvinderne for 17% i 2008.Ordningen med ”skæve boliger” blev etableret i 1999 som led i ønsket om at styrkeboligindsatsen over for de svageste i samfundet. Der er stadig behov for flere boliger

til personer, der er hjemløse eller ikke trives i traditionelle boliger. Udviklingsrådet vilanbefale kommunerne at have opmærksomhed på dette behov.Længerevarende botilbud.Der er gennem de senere år sket en udligning, så der ikke er nogen forskel i denhjælp, der kan ydes i de botilbud, som er etableret efter serviceloven og i botilbudetableret efter almenboligloven (bofællesskaber og egen bolig). Hjælp, støtte og vej-ledning ydes uafhængigt af boformen og er nærmere beskrevet tidligere i dette afsnitom socialpædagogisk bistand.Såvel Regionen som kommuner etablerer enkeltmandsprojekter. Som regel er formåletmed disse projekter, at give tilbud til personer med meget specielle behov. Behov,som ikke kan løsens indenfor rammerne af de tilbud, der i øvrigt gives. Enkeltmands-projekterne må ikke forveksles med overbelægning eller særlige løsninger, som etab-leres for at imødekomme et akut behov.Udviklingsrådet finder det positivt, at der etableres projekter for at løse de meget spe-cielle behov, det er dog stadig nødvendigt at sikre en tilstrækkelig kapacitet indenforfor de tilbud der aftales i rammeaftalen til at dække behovene.Samlet set er der i redegørelserne oplyst at være et stigende behov for botilbud egnettil længerevarende ophold. Enkelte kommuner peger på, at der fortsat er et behov forboformer etableret efter servicelovens regler, men at hovedparten af botilbudenefremover forventes etableret efter almenboligloven.Skema 16Antal personer i botilbud egnet til længerevarende ophold servicelovens § 108

Kommunerne oplyser gennemgående, at de i stigende grad etablerer boliger efter al-menboligloven, og at flere af de botilbud, som er etableret efter serviceloven ombyg-ges til almene boliger.Flere kommuner har ikke oversigt over de formelle regler vedrørende kommunens bo-tilbud. En kommune oplyser således, at mange botilbud efter servicelovens § 108ændres til § 85 tilbud. Samtidig med, at kommuner oplyser, at de i øget grad etablererbotilbud som boliger efter almenboligloven, oplyses, at der ikke laves egentlig venteli-ste.Udviklingsrådet finder det bekymrende i forhold til borgernes retssikkerhed, at kom-munerne ikke har styr på, hvornår en bolig er en almen bolig og dermed omfattet aflejelovgivningen og bl.a. skal have venteliste.KommunernesbemærkningerFlere kommuner oplyser, at forbruget af botilbud efter henholdsvis serviceloven og al-menboligloven er forholdsvis stabilt. Der er en tendens til stigende efterspørgsel påbotilbud egnet til ophold af længere varighed på psykiatriområdet.HøringssvarDet fremgår af høringssvar, at kommuner har sænket serviceniveauet for de enkeltebrugere via en strammere visitation. Det anføres at være en følge af, at de kommuna-le budgettet på området ikke er prisreguleret i tilstrækkeligt omfang.Der peges i høringssvar også på, at udbygningen af botilbud ikke følger den demogra-fiske udvikling i antal voksen handicappede, men at der derimod planlægges med enmindre vækst i antal botilbud. Der peges på, at dette vil føre til yderligere voksendeventelister i de kommende år.Udviklingsrådet finder det foruroligende, hvis kommunernes planlægning ikke tagerudgangspunkt i de reelle behov, da det vil kunne føre til yderligere ventetider. Udvik-lingsrådet opfordrer det kommende dialogforum til at have opmærksomhed på udbyg-ningen af botilbudene.VentelisterUdviklingsrådet kunne i redegørelsen for 2008 konstatere, at 305 voksne handicappe-de personer, som kommunerne havde vurderet til at have behov for et specielt botil-bud, ventede på en egnet bolig.I kommunernes redegørelser for 2008 var der peget på, at der er behov for et centraltlandsdækkende ventelistesystem.Der blev i redegørelserne for 2008 peget på, der kunne forventes iværksat registreringaf ventelister i 2010. Der har imidlertid ikke kunnet opnås enighed om, hvordan regi-streringen skulle foregå.Udviklingsrådet finder det yderst påkrævet, at der skabes en ensartet registrering afventelister, og vil opfordre til, at indenrigs- og socialministeriet sikrer, at der på lands-plan skabes et ensartet system. Viden om ventelister er en væsentlig forudsætning forvurdering af kapaciteten på området. Når Udviklingsrådet peger på et ensartet venteli-stesystem på landsplan, har det bl.a. sammenhæng med, at borgerne har ret til at be-væge sig på tværs af kommuner og regioner, når de søger botilbud. Tilbudsportalen

viser noget om, hvilke botilbud, som findes hvor, men for at få oplysning om pladsle-dighed og forventede ventetider, må det enkelte tilbud kontaktes, og det er ikke altidmuligt at få oplyst aktuelle ventetider. Oprindelig var det tanken, at tilbudsdatabasenogså skulle indeholde oplysninger om ventetider/ventelister.Botilbud oprettet efter almenboligloven skal have en venteliste, hvor alle, som hører tilmålgruppen, kan blive skrevet på venteliste. Som det i øvrigt er i alle andre almeneboliger. Udviklingsrådet vil opfordre alle handicapråd til at tjekke, at kommunerne fø-rer disse ventelister.Venteliste til midlertidige botilbudVed udgangen af 2009 var der i den midtjyske region:•••81 personer over 18 år, som venter de på et midlertidigt botilbud.51 personer over 18 år, som havde et midlertidigt botilbud men ønskede atflytte til et andet.75 personer under 18 år, som havde ønsket at få et midlertidigt botilbud, når debliver 18 år.Der er også spurgt, hvordan de i alt 137 personer over 18 år fordeler sig på person-grupper.8I besvarelsen heraf er der oplyst at være i alt 140 personer over 18 år. For-delingen på persongrupper er ifølge de kommunale redegørelser:

Selvom det er positivt, at antallet af personer, som venter på et midlertidigt botilbuder nedadgående, finder Udviklingsrådet det uheldigt, at der fortsat er mange, som måvente på et midlertidige botilbud. Der kan i mange tilfælde være tale om behov for af-lastning for familien, så de kan fortsætte med at have slægtningen boende.Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne til at finde løsninger på ventelisteproblemet.Venteliste til længerevarende botilbudVed årets udgang var der ifølge de kommunale redegørelser i den midtjyske region:•••88 personer over 18 år, som venter på et længerevarende botilbud.65 personer over 18 år, som har et længerevarende botilbud men ønsker atflytte til et andet.12 personer under 18 år, som har ønsket at få et længerevarende botilbud,når de bliver 18 år.Der er også spurgt, hvordan de i alt 165 personer over 18 år fordeler sig på person-grupper.9I besvarelsen heraf er der oplyst at være i alt 160 personer over 18 år.Fordelingen på persongrupper er ifølge de kommunale redegørelser som følger:

Ventetiden fordelt på persongrupper:•For voksne sindslidende er der oplyst at være gennemsnitlige ventetider på 0til 217 døgn tilmidlertidigebotilbud og på 0 til 153 til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Otte kommuner har oplyst, at der ikke er ventetidertilmidlertidigebotilbud, og otte kommuner har ligeledes oplyst, at der ikke erventetid tillængerevarendebotilbud (4 kommuner har ikke svaret).•For voksne fysisk handicappede (inkl. senhjerneskadede) er der oplyst at væregennemsnitlige ventetider på 0 til 112 døgn tilmidlertidigebotilbud og på 0 til316 døgn til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Otte kommuner haroplyst, at der ikke er ventetid tilmidlertidigebotilbud, og otte kommuner haroplyst, at der ikke er ventetid tillængerevarendebotilbud (5 kommuner harikke svaret).•For voksne psykisk handicappede (inkl. autister) er der oplyst at være gen-nemsnitlige ventetid på 0 til 90 døgn tilmidlertidigebotilbud og på 0 til 317døgn til botilbud beregnet tillængerevarendeophold. Otte kommuner har op-lyst, at der ikke er ventetid tilmidlertidigebotilbud og seks kommuner har op-lyst, at der ikke er ventetid tillængerevarendebotilbud (5 kommuner har ikkesvaret).Selvom der er færre på venteliste ved udgangen af 2009 end ved udgangen af 2008,er der sammenfattende tale om forholdsvis mange personer, som må vente længe påat få et egnet botilbud. Dette gælder såvel ønsket om et midlertidigt tilbud som ønsketom et længerevarende tilbud. Der er dog store forskelle i ventetiderne i de enkeltekommuner.KommunernesbemærkningerKommunernes bemærkninger varierer meget fra kommuner, som ikke mener, de kanlave den beregning Udviklingsrådet beder om, til kommuner, som mener, det ikke ermuligt at sige noget præcist om ventelister, eller som ikke har problemer med venteli-ster. En kommune oplyser, at der sjældent er uacceptabelt lange ventetider til de al-mene socialpsykiatriske pladser.Der peges i redegørelserne også på, at en hyppig årsag til ventetid er, at der efter-spørges et specialiseret botilbud.Enkelte kommuner har oplyst, at nogle af de personer, som står på venteliste har fåettilbud, men ikke har ønsket at tage imod dette tilbud og i stedet venter på et konkret

tilbud. Det er ikke muligt ud fra det oplyste, at se i hvor stort et omfang, dette gør siggældende, ligesom der intet oplyses om årsagen til, at de pågældende tilbud ikke ac-cepteres.RegionensbemærkningerRegion Midtjylland har i redegørelsen peget på vigtigheden af, at der skabes bedremulighed for at sikre det nødvendige overblik over efterspørgslen efter de specialise-rede sociale tilbud. Der er på de regionsdrevne tilbud generelt overbelægning og deretableres en del dyre enkeltforanstaltninger. Regionen ser det som en vigtig opgave,at kunne matche den enkeltes behov og samtidig levere ydelserne så billigt som mu-ligt. Der peges i den forbindelse på, at processen omkring rammeaftalen gør, at det ervanskeligt for kommunerne at levere valide oplysninger om efterspørgslen på det spe-cialiserede område for det kommende år.Overtagelse af tilbudDer er ingen kommuner, som i 2009 har bedt Region Midtjylland om at overtage drif-ten af tilbud. Flere kommuner har derimod overtaget tilbud fra Region Midtjylland. Derer opsagt aftaler om levering af ydelser og lavet nye samarbejder i regionen. I bilag 5er der lavet en oversigt over de ændrede tilbud, som de er oplyst i regionens og kom-munernes redegørelser.KommunernesbemærkningerEnkelte kommuner har oplyst, at de i løbet af 2009 har hjemtaget en række ydelservedrørende sagsbehandling, undersøgelserog hjælpemiddelområdet. Hovedformåletmed disse hjemtagninger har haft til opgave at forankre ydelserne lokalt. Andre kom-muner har etableret samarbejder om ydelser, bl.a. på misbrugsområdet, høreområdetog hjælpemiddelområdet. Kommunerne har ikke forventning om, at hjemtagning afydelserne vil give besparelser, men oplyser at der ventes et uændret udgiftsniveau.RegionensbemærkningerRegion Midtjylland har peget på, at kommunikationsområdet er præget af, at mangekommuner hjemtager ydelser. Det er Regionens opfattelse, at kommunerne ikke altidhar det fulde overblik over ydelsernes kompleksitet og dermed konsekvensen af hjem-tagningen for de berørte borgere.Regionen peger også på, at det er en fortsat udfordring for Regionen at sikre langtids-planlægning og kvalitetsudvikling, når kommunerne løbende kan overtage de regionaltdrevne sociale tilbud. Med en fortsat kommunal overtagelse af de regionsdrevne tilbudkan Regionen på nogle områder ifølge Regionen få vanskeligt ved at være den specia-liserede bagstopper, hvor kommunerne til enhver til kan henvende sig og få løst demest specialiserede opgaver.Sammenfattende vedrørende botilbudKommunalreformen gav som tidligere nævnt regionerne forsyningsansvar på de speci-aliserede voksentilbud, og beliggenhedskommunerne kunne overtage driften af tilbu-dene. Kommunerne har løbende overtaget tilbud fra Regionen og der er opsagt og ind-gået aftaler om levering af ydelser såvel fra Regionen og andre kommuner.Et af formålene med kommunalreformen var, at kommunerne skulle blive i stand til atetablere ekspertise på specialområderne. Dette er efter oplysningerne i de kommunaleredegørelser sket til en vis grad. Udviklingsrådet kan dog ikke af redegørelserne se,om det er sket i tilstrækkeligt omfang i forhold til overtagelse af de tidligere amtslige

specialtilbud. Enkelte høringssvar giver dog udtryk for, at kommunerne ikke i tilstræk-kelig omfang har været i stand til at bevare det faglige niveau i specialtilbudene.Her ud over har Udviklingsrådet konstateret, at der fortsat er ventetider på over et årfor visse botilbud. Udviklingsrådet finder det meget uheldigt, at borgere må vente imere end et år på et botilbud, når de er fundet at have behov herfor. Udviklingsrådetkan ikke af redegørelserne se, om der er tale om borgere, som venter på et konkretspecifikt tilbud, men da der ikke er et væsentligt antal ledige pladser, er der alt andetlige tale om en mangel på tilbud.Udviklingsrådet finder det vigtigt, at der laves ensartede landsdækkende retningslinierfor ventelister, så borgere med funktionsnedsættelse, der ønsker at flytte til et andetsted i landet, har mulighed for at orientere sig om ventetider på botilbud.Der peges som tidligere nævnt også på, at processen omkring rammeaftalen gør, atdet er vanskeligt for kommunerne at levere valide oplysninger om efterspørgslen pådet specialiserede område for det kommende år. Udviklingsrådet finder det vigtigt, atder skabes mulighed for at indrette kapaciteten på såvel de regionale som de kommu-nale tilbud, så den matcher behovene. Regionen og kommunerne opfordres derfor tilat arbejde på at få et bedre grundlag for tilpasning af tilbudene. Et landsdækkendeventelistesystem vil efter rådets opfattelse kunne medvirke hertil.Udviklingsrådet vil fortsat opfordre socialministeren til at igangsætte arbejdet medlandsdækkende retningslinier for ventelister til botilbud efter serviceloven. Udviklings-rådet vil samtidig opfordre de lokale handicapråd til nøje at følge udviklingen i venteti-derne til kommunernes sociale tilbud.Ovenstående til trods er det dog værd at bemærke, at antallet af personer, der venterpå et botilbud i 2009 – ifølge de kommunale redegørelser - er nedadgående. Det væresig såvel de midlertidige som de længevarende botilbud. I alt venter 169 voksne modgodt 305 voksne i 2008. Ventetiderne er overordnet set nogenlunde status quo i for-hold til året før – dog med store variationer kommunerne imellem, idet flere kommu-ner oplyser slet ikke at have ventetid. Antallet af personeriet botilbud er ligeledesmeget lig billedet i 2008.Kommunerne melder dog også på botilbudsområdet om stigende udgiftspres. Der pe-ges også på et øget behov for botilbud egnet til længerevarende ophold.Afslutningsvis skal det nævnes, at kommuner – ifølge høringssvar - har sænket ser-viceniveauet for de enkelte brugere via en strammere visitation, samt at udbygningenaf botilbud ikke følger den demografiske udvikling i antallet af voksenhandicappede.Udviklingsrådet finder det foruroligende,hviskommunernes planlægning ikke tagerudgangspunkt i de reelle behov, da det vil kunne føre til yderligere ventetider. Udvik-lingsrådet opfordrer det kommende dialogforum til at have opmærksomhed på udbyg-ningen af botilbudene.

Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sund-hedsloven skal anvendes. Efter § 85 ydes der tilbud om socialpædagogisk træning. Ef-ter § 86 ydes tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning. Muligheden forstøtte til behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pågrund af særlige behov, som kommunen ikke kan dækkes på anden vis.Behandlingstilbud indenfor det sociale område kan inddeles i to områder. Dels stofmis-brugsområdet og dels andre tilbud af behandlingsmæssig karakter.Genoptræning og vedligeholdelsestræningMed kommunalreformen overtog kommunerne det primære ansvar for genoptrænings-indsatsen. Generelt tyder de kommunale redegørelser på, at kommunerne har fået etstørre overblik over området og søger indsatsen i forhold til de kommunale behand-lingstilbud koordineret. Høringssvarene nuancerer dog dette noget, idet der peges på,at der mangler den mulighed, der var tidligere for at trække på de amtslige special-konsulenter. Det er ikke brugerorganisationernes opfattelse, at VISO anvendes i sam-me udstrækning.Regionen (hospitalet) skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, derhar et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehuset.CIAS tallene vedrørende genoptræning og vedligeholdstræning efter servicelovens §86, stk. 1 og 2 anvendes ikke i denne redegørelse, da de er forbundet med for storusikkerhed på grund af manglende indberetning fra flere kommuner. Det er megetuheldigt, at der ikke er valide data på dette område, da det er et område, hvor flerebrugerorganisationer vurderer, at der er lange ventetider.Udviklingsrådet har ønsket at få området særlig belyst, og behandler området særskilti afsnit 7.3.MisbrugsbehandlingStofmisbrugere, der ønsker at komme i behandling, skal have hurtige og effektive til-bud. Der er frit valg mellem offentlige og godkendte privat behandlingstilbud.CIASSkema 17

Alle kommuner oplyser, at behandlingsgarantien overholdes. Der er en vis svingning iantallet af misbrugere, som ønsker et tilbud, men generelt opleves der et nogenlundejævnt antal af brugere. Det skal dog bemærkes, at der er en vis uoverensstemmelsemellem de indberettede tal i CIAS systemet og i de tal kommunerne har indberettet tilUdviklingsrådet.KommunernesbemærkningerMange kommuner oplyser, at de har hjemtaget behandlingen. Der er tale om ydelser,som blev leveret dels fra Regionen og dels fra andre kommunen. Der er dog stadigmange mellemkommunale samarbejder på misbrugsområdet, og enkelte kommunersom trækker på andre kommuner eller Regionen, da de ikke selv råder over den særli-ge ekspertise, som er nødvendig. Borgeren har dog fortsat mulighed for selv at vælgebehandlingssted, når det gælder den sociale del. Der er ikke valgfrihed med hensyn tilsubstitutionsbehandlingen.Kommunerne har generelt oplyst, at der er fokus på børn og unge gruppen. Der etab-leres særlige rådgivningsgrupper, som sammen med de forebyggende tiltag, somkommunerne i øvrigt iværksætter, skal være med til at ændre de unges holdninger tilmisbrug og skabe dialog med de unge og deres pårørende.

Sammenfattende vedrørende behandlingstilbud og misbrugsområdetDer er fra flere kommuner efterlyst kvalificerede tilbud til udadreagerende unge medmisbrugsproblemer. Tilbud, Udviklingsrådet opfordrer kommunerne og Regionen tilsammen at finde løsninger på etableringen af. Det er på baggrund af de kommunaleredegørelser ikke muligt at sige om der i øvrigt mangler tilbud på området. Generelt erantallet af misbrugere visiteret til behandling dog i store træk på niveau med 2008.Mange kommuner oplyser i øvrigt at have hjemtaget misbrugsbehandlingen.Der har i løbet af året i Udviklingsrådet været stor fokus på området for behandlings-og træningstilbud. Dette område behandles derfor særskilt i afsnit 7.3.

5.2.3 Borgerstyret personlig assistanceBorgerstyret personlig assistance kan ydes efter servicelovens §§ 95 og 96 og afløste1. januar 2009 de tidligere hjælpeordninger. Ordningen er særlig rettet mod borgeremed omfattende hjælpebehov som følge af funktionsnedsættelse. Persongruppen erudvidet, så også borgere, der ikke opfylder aktivitetskravet, og borgere, som ikke selvkan fungere som arbejdsgiver, kan få ordningen. Personer, som får ordningen, skalkunne fungere som arbejdsleder.Hensigten med ændringen er at skabe en mere fleksibel ordning, hvor der er større fo-kus på borgerens ønsker og behov. Som udgangspunkt ydes hjælp efter § 95, nårhjælpen fortrinsvis foregår i hjemmet, mens hjælpen ydes efter § 96, når hjælpen bå-de ydes i hjemmet og udenfor hjemmet.Personlig og praktisk hjælpCIASSkema 19

De indberettede tal til CIAS viser at en enkelt kommune i 2. kvartal har en megetvoldsom stigning (med 152 nye bevillinger) og i 4. kvartal har et meget voldsomt fald(med 128 som fjernes), der er som regel tale om ordninger af længere varighed. Denvoldsomme udvikling er ikke forklaret i kommunens redegørelse, men må nok tilskri-ves en forkert indberetning i de to kvartaler. Der ses imidlertid en pæn stigning fra 1.til 4. kvartal. Der er ikke oplysninger i de kommunale redegørelser, som beskriver, atder er sket en lempelse i den kommunale praksis på området.KommunernesbemærkningerDer er efter de kommunale redegørelser ikke kommet mange henvendelser vedrøren-de overdragelse af arbejdsgiverrollen til andre. Flere kommuner oplyser, at de først erved at implementere den nye ordning, og det derfor først vil være i 2010 konsekven-serne af lovændringen vil være mærkbare.Der er meget store variationer i kommunernes tilbagemelding vedrørende borgerstyretpersonlig assistance, mens nogle kommuner oplever en stigning oplever andre enmindre tilbagegang.Brugerrepræsentanterne i Udviklingsrådet har givet udtryk for, at der opleves proble-mer i forbindelse med brugen af BPA. Der peges især på det, der opleves som, kom-munernes manglende vilje til at udmåle et tilstrækkeligt tilskud til uddelegering af ar-bejdsgiveransvaret.Sammenfattende vedrørende borgerstyret personlig assistanceDer er som ovenfor nævnt en vis variation i kommunernes udmelding på dette områ-de. Anvendelsen af den borgerstyrede personlige assistance ligger dog generelt set iantal på niveau med den tidligere personlige hjælpeordning.Udviklingsrådet har med tilfredshed set på udviklingen af hjælpeordninger. Den bor-gerstyrede personlige assistance giver flere handicappede borgere mulighed for at fået aktivt og indholdsrigt liv. Det er Udviklingsrådets håb, at kommunerne sammenmed den enkelte borger vil udnytte de nye muligheder, der er i ordningen. Udviklings-rådet skal samtidig opfordre kommunerne til at sørge for udmåling af tilstrækkelige til-skud til uddelegering af arbejdsgiveransvaret.

Der ses en mindre stigning i det antal personer, som har en ledsageordning, der var i2008 også en lille stigning. Der ser således ud til, at ledsageordningen har fundet etjævnt niveau.12 kommuner har oplyst, at de har etableret et ledsagerkorps, men 2 kommuner yderledsagelse fra hjemmevejledergruppen. I 15 kommuner gives borgeren mulighed forselv at finde en ledsager. Udnyttelsen af de bevilgede ledsagetimer varierer meget. Enkommune oplyser, at kun 28 % af de bevilgede ledsagetimer udnyttes, mens to enkeltkommune oplyser at 99% af de bevilgede ledsagetimer udnyttes, gennemsnitlig udnyt-tes ca. 74 % af de bevilgede ledsagetimer.KommunernesbemærkningerAf kommunernes redegørelser fremgår, at der er mange årsager til, at bevillingerneikke bruges fuldt ud. Nogle af de oplyste årsager er, at det er svært at skaffe ledsage-re, da aflønningen er lav, nogle får i perioder hjælp af familie, og nogle har i perioderet lavere aktivitetsniveau.Det er fra en kommune oplyst, at det kan være svært at håndtere ansøgninger om in-dividuel ledsagelse fra nye målgrupper f.eks. demente. En kommune har oplyst, atselvom borgeren ved bevilling af ledsagelse orienteres om muligheden for at søge omdækning af udgifter til ledsagelse, er det kun få, som benytter sig heraf.Sammenfattende vedr. ledsageordningenAlt i alt kan det konstateres, at ledsageordningen anvendes i store træk anvendes isamme omfang som tidligere. Der er også fortsat stor forskel på i hvilket omfang bru-gerne gør brug af de bevilgede ledsagetimer udnyttes i de enkelte kommune. Igen i årer problemet med at skaffe ledsagere en af forklaringerne herpå.

Dagtilbud ydes fortrinsvis i egen kommune, men der er dog fortsat mange, som hartilbud i anden kommune. For de borgere, som har et botilbud i en anden kommune vildet jo som regel være naturligt, at dagtilbudet også gives i anden kommune. Derud-over kan der være tale om borgere, som bor i nærheden af en kommunegrænse, ogderved har et tilbud i en nabokommune som nærmeste tilbud. Endelig er der ogsåborgere, som får tilbud ud fra særlige behov.kommunernesbemærkningerAlle de kommuner som har svaret på spørgsmål vedrørende ventetider oplyser, at derikke opleves problemer med ventetider på dagtilbud.De gennemsnitlige ventetider til dagtilbud er fra 0 til 60 døgn på såvel aktivitetstilbudsom på beskyttet beskæftigelse. 12 kommuner oplyser dog at der ikke er ventetider. 3kommuner har ikke svaret. Totalt er der i hele Midtjylland 24 personer, som venter pået aktivitetstilbud og 13 personer, der venter på beskyttet beskæftigelse.Flere kommuner oplyser, at der er iværksat projekter for at ændre på strukturen medhensyn til den beskyttede beskæftigelse. Kommunerne satser i øget grad på at fåetableret fleksible ordninger med beskæftigelse med støtte på det almindelige ar-bejdsmarked.SamværstilbudKommunerne driver desuden en del væresteder for handicappede, psykiatribrugere,unge og udsatte. En lang række af disse væresteder drives i praksis af frivillige organi-sationer med støtte fra kommunen, ofte i kombination med rådgivningscentre. Disse

tilbud har typisk ikke visitation, men borgerne kan komme anonymt direkte fra gaden.Der har ikke vist sig ændringer på området som følge af kommunalreformen.HøringssvarI høringssvar påpeges det dog, at det er uheldigt, når kommuner stopper støtten tilbruger eller foreningsstyrede væresteder og i stedet etablerer kommunalt drevne kon-taktsteder. Der er i redegørelserne ikke oplyst om tiltag af denne art.Udviklingsrådet finder, at den frivillige indsats og kommunernes støtte til drift af være-steder og frivillig rådgivning er vigtig. Værestederne giver mange borgere tryghed ihverdagen og et socialt netværk. Den frivillige indsats har betydet, at værestedernehar kunnet indrette sig meget fleksibelt i forhold til de aktuelle brugere.Sammenfattende vedrørende dagtilbudsområdetGennemgående er der ikke de store ændringer på dagtilbudsområdet. Der er generelttale om et område, hvor meget få personer venter på et tilbud. Ca. 6.400 personer varpr. 31. december 2009 i et dagtilbud i Midtjylland.Udviklingsrådet finder i øvrigt udviklingen af projekter, hvor der skabes en større sam-menhæng mellem den beskyttede beskæftigelse og arbejdsmarkedet, spændende ogprisværdig. Det har i mange år været brugerorganisationernes ønske, at personer mednedsat funktionsevne i højere grad integreres på det almindelige arbejdsmarked.

5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og bilerStøtte til hjælpemidler, boligindretning og biler omfatter såvel børn som voksne. Ethjælpemiddel bevilges, når det kan medvirke til at give en så normal og selvstændigtilværelse som muligt.Hjælpemidler.Hjælpemiddelområdet indgår ikke i CIAS opgørelserne. Af de kommunale redegørelserfremgår det imidlertid, at flere kommuner finder, at der er stigende udgifter til hjæl-pemidler.Der mange kommuner som har oplyst, at især udgifter til høreapparater og IT-udstyrer stærkt stigende.KommunernesbemærkningerFlere kommuner har peget på, at der er en øgning i mængden af ansøgninger om ogbevillinger af hjælpemidler, som skal forbedre pleje- og omsorgspersonalets arbejds-miljø. Kommunerne oplyser dog ikke noget om udviklingen i antal afslag på området.Stigningen i ansøgninger skyldes ifølge kommunerne bl.a. udviklingen af nye teknolo-gier på hjælpemiddelområdet. Også ansøgningsmængden vedrørende det, kommuner-ne betegner som ”velfærdshjælpemidler”, ses at være stigende, bl.a. GPS til borgeremed demens og høreapparater, ligesom der ses flere ansøgninger om tekniske forbed-ringer på allerede bevilgede hjælpemidler. En enkelt kommune kalder stigningen i be-villingen af høreapparater i 2009 for eksplosiv, men alle kommuner nævner de stigen-de udgifter til høreapparater.

Flere kommuner peger på en stigning i udgifterne på området for hjælpemidler i for-bindelse med stomi og inkontinens. En kommune peger på, at der ses et øget antalansøgninger om kugledyner til såvel somatiske som psykiatriske personer.Flere kommuner oplyser, at de driver eget hjælpemiddeldepot, mens andre kommunerindgår i tværkommunale samarbejder. Enkelte kommuner har indgået aftaler med pri-vate selskaber om drift af hjælpemiddeldepot eller, der er indgået aftale med andrekommuner eller Regionen om ydelser på hjælpemiddelområdet.Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og der kommer hvert år nye tekniskehjælpemidler på markedet. Kommunerne oplever mange henvendelser fra borgere forat få de nye og mere avancerede hjælpemidler. Der er samtidig nogle kommuner, somoplever en tendens til, at der generelt søges om flere hjælpemidler. Udviklingsrådetkan ikke på baggrund af redegørelserne se om, der faktisk er en øget efterspørgsel afhjælpemidler, eller hvad der eventuelt kan være årsag til, at kommunerne oplever, atder er en sådan stigende efterspørgsel.Regionensbemærknin-gerRegion Midtjylland peger på, at IKT-gruppen, som er et regionalt tilbud til børn, ungeog voksne, yder rådgivning, vejledning og slag af informations- og kommunikations-teknologiske hjælpemidler. IKT-gruppen arbejder med udvikling af hjælpemidler i for-hold til kommunikation, hukommelse, struktur og omverdenkontrol til voksne med di-agnoser som ALS, sclerose, cerabral parese, apopleksi, ADHD, muskelsvind m.m.HøringssvarHøringssvar peger på, at det er en bekymrende udvikling, at el-køretøjer bevilges somforbrugsgode frem for hjælpemiddel, idet det for langt de fleste handler om at kunnedeltage på lige fod med andre i det almindelige liv.Udviklingsrådet vil understrege, at der jo stadig skal ske konkret vurdering af den en-keltes behov, og dersom el-køretøjet udelukkende fungerer som hjælpemiddel, skaldet bevilges som et sådant.Brugerrepræsentanter i Udviklingsrådet og enkelte af de høringssvar Udviklingsrådethar modtaget har peget på, at kommunerne har skærpet væsentlighedsvurderingen.Det er ikke muligt på baggrund af redegørelserne at se en sådan udvikling. Udviklings-rådet vil dog opfordre de lokale handicapråd til at have opmærksomhed på udviklingenog drøfte problematikken med kommunerne.Udviklingsrådet har opmærksomhed på debatten om stigende udgifter på hjælpemid-delområdet og vil pege på, at et væsentligt element ifølge de kommunale redegørelserer de arbejdsmiljøbetingede hjælpemidler. Dette kan således ikke tilskrives øgede be-hov hos den handicappede, men må derimod tilskrives den i øvrigt positive udvikling,at samfundet har øget fokus på arbejdsmiljø for handicaphjælpere.Afsluttende vil Udviklingsrådet opfordre det nyoprettede dialogforum i Midtjylland til atfølge udviklingen på hjælpemiddelområdet nøje.BilerKommunerne skal yde støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad van-

skeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en ud-dannelse uden brug af bil. Støtten ydes i form af rentefrit lån til køb af bil.Det fremgår af de kommunale redegørelser, at seks kommuner oplever en stigning iantallet af ansøgning om støtte til køb og indretning af bil, fem kommuner oplyser, atde har set en nedgang mens seks kommuner oplever en uændret ansøgningsmængde.To kommuner har ikke svaret.KommunernesbemærkningerFlere kommuner har peget på, at den store mængde bilsager, som blev overtaget efterkommunesammenlægningen, er ved at være afviklet, hvilket betyder at sagsbehand-lingstiden er faldet drastisk. Et par kommuner peget på, at mange af de borgere, somfår afslag på ansøgning om støtte til bil klager over afgørelsen, men at kommunernesafgørelser stort set ikke ændres.Boligindretning.Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedreegnet som opholdssted for den pågældende.KommunernesbemærkningerKommunerne oplyser generelt, at der et stigende antal ansøgninger om boligindret-ning, men området anses for vanskeligt styrbart, da enkelte sager kan være megetkomplicerede og indebære store udgifter, men andre sager har et væsentligt mindreomfang.En enkelt kommune peger på, at kravet fra borgerne med hensyn til omfang af bolig-ændringen og det æstetiske er stigende. Også forventningen om at få de nyeste ind-retninger bl.a. loftlift frem for gulvlift, elektroniske døråbnere og reguleringskontrollerer stigende. Der peges også på, at der er et stigende antal ansøgninger om udvidelseaf badeværelser, ændringer af køkkener og adgangsforhold, fordi mange ældre ønskerat blive i eget hjem.Sammenfattende vedrørende hjælpemidler, boligindretning og bilerKommunerne oplyser som et gennemgående træk om stigende udgifter til hjælpemid-ler og boligindretning. Især udgifter til høreapparater og IT-udstyr er stærk stigende.Området er med andre ord i høj grad påvirket af den teknologiske udvikling i samfun-det i al almindelighed.Det skal endvidere bemærkes, at en del af stigningen skyldes ansøgninger om hjæl-pemidler, der skal forbedre pleje- og omsorgspersonalets arbejdsmiljø.

Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisnings-områdetPå specialundervisningsområdet følger Udviklingsrådet udviklingen i tilbud efter Folke-skoleloven, Lov om Specialundervisning og Lov om uddannelse til unge med særligebehov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning. Det-te område er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der ikke er sket ændrin-ger i opgaven i forbindelse med kommunalreformen. Udviklingsrådet ser derimod påspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden (tidligere kaldet vidt-gående specialundervisning). Her udgør støtten mere end 12 timer ugentligt. Støttenkan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning i specialklasser eller på speci-alskoler.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge affysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisningog rådgivning.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsesprogram,der sammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov. Målgruppen er udvik-lingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis autister, unge medpsykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede. Tilbudet er alenefor unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse medspecialpædagogisk støtte.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have afspecialisering eller fasthol-delse og udvikling af specialviden og kompetencer som særligt tema i redegørelsen for2009. Dette emne behandles særskilt i afsnit 7.2.6.1 Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende sammenfattes de væsentligste konklusioner på specialundervisningsom-rådet.

Lands- og landsdelsdækkende institutioner:Udviklingsrådet finder, at det skal sikres, at objektivt finansierede tilbud i andreregioner ikke skaber ulige konkurrenceforhold på det takstfinansierede område.Udviklingsrådets finder det uheldigt, hvis den objektive finansiering af de lands-og landsdelsdækkende er medvirkende til at begrænse kommunernes og Regio-nens mulighed for at etablere lokale specialtilbud og udvikle ekspertise i det midt-jyske område. Udviklingsrådet vil derfor opfordre ministrene til at se på den ob-jektive finansiering og sikre, at denne ikke virker mod hensigten.Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden:Region Midtjylland oplyser at have faldende kommunal efterspørgsel efter de regi-onsdrevne tilbud. Udviklingsrådet finder det uheldigt, hvis en dalende efterspørg-sel på disse tilbud fører til, at borgere med særlige behov og problemer ikke kan

tilbydes ekspertise inden for regionen. Udviklingsrådet vil opfordre de nyoprettededialogfora til at følge denne udvikling nøje.Uddannelse af unge med særlige behov:På STU-området melder kommunerne fortsat om en stigning i såvel ansøgningsom optag. Brugerorganisationerne har dog peget på, at økonomien kan føre til,at de unge og forældrenes ønsker tilsidesættes. I det omfang dette er tilfældet,finder Udviklingsrådet udviklingen uheldig.Ud fra en lighedsbetragtning bør de unge kunne få SU. Et synspunkt, der kommertil udtryk hos både kommuner og brugerorganisationer. Udviklingsrådet finder detfortsat vigtigt, at unge på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov lige-stilles med andre unge på dette område.Ventetid er generelt ikke noget stort problem på ungdomsuddannelsen – om detforekommer i enkelte kommuner i Midtjylland. Udviklingsrådet finder dog grund tiloverfor kommunerne at påpege, at ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov er en uddannelse, hvor såvel uddannelsens forløb som indhold er individu-elt tilrettelagt ud fra den enkeltes behov og ønsker. Der er således mulighed foren fleksibilitet, som ikke afhænger af holdopstart, hvorfor ventetider per definitionikke synes rimelige.Udviklingsrådet vil afslutningsvis henlede kommunernes opmærksomhed på, atdet for at sikre de unges fremtid efter uddannelsen kan være nødvendigt med ensærlig indsats overfor virksomheder m.fl. for at få oprettet arbejdspladser til den-ne gruppe af unge.

6.2 Beskrivelser og analyse af udviklingen inden for specialundervisningsom-rådetMed kommunalreformen var der et ønske om, at beslutninger om specialundervisningskulle træffes tæt på borgeren, og at sammenhængen mellem specialundervisningenog den almindelige undervisning skulle styrkes. De fleste amtslige institutioner blevovertaget af kommunerne. Nogle institutioner blev dog i stedet lands- og landsdels-dækkende. Regionsrådene overtog ansvaret for driften af disse. De lands- og lands-delsdækkende institutioner er:••••••••••BørneklinikkenDøvblindecentretFredericiaskolenGeelsgaardskolenInstitut for Blinde og SvagtsynedeKolonien FiladelfiaNyborgskolenRefnæsskolen/Synscenter RefnæsÅlborgskolenSkolen ved Kastelsvej

Der er i Midtjylland ikke lands- og/eller landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner,men Regionen skal indgå i koordineringen med de øvrige regioner omkring de lands-og landsdelsdækkende institutioner.De midtjyske kommuners anvendelse af de lands- og landsdelsdækkende institutionerhar ikke ændret sig væsentligt fra 2008 til 2009.Såvel Regionen som flere kommuner peger imidlertid på, at den objektive finansieringindebærer en række ulemper. Udviklingsrådet finder det meget uheldigt, hvis objektivtfinansierede tilbud i andre regioner (som oplyst af Region Midtjylland) bruger midlernetil takstfinansierede ydelser, og dermed skaber et uligt konkurrenceforhold. Det er ef-ter Udviklingsrådets opfattelse uheldigt, hvis den objektive finansiering af de lands- oglandsdelsdækkende tilbud er medvirkende til at begrænse kommunernes og Regionensmulighed for at etablere lokale specialtilbud samt fastholde og udvikle ekspertise iMidtjylland.Udviklingsrådet er dog opmærksomt på, at den objektive finansiering af tilbud til demeget små målgrupper er vigtig især for de mindre kommuner, som ikke vil kunneopbygge ekspertise på området.Udviklingsrådet vil også opfordre ministrene til at sikre, at der på landsplan er fagligekspertise på de mest specialiserede områder bl.a. gennem VISO.

6.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørnDer er i de midtjyske kommuner ikke oplyst ændringer på specialundervisningsområ-det for så vidt angår den socialpædagogiske bistand til førskolebørn. Det hverken i vi-sitationen eller i tilrettelæggelse af tilbudene ifølge de kommunale redegørelser.Flere kommuner har dog i øget indsatsen i forhold til sårbare børn og unge ved at ud-bygge tilbudene i nærområderne samt sikre sammenhæng mellem det generelle ogdet forebyggende arbejde. Politikken i forhold til de sårbare børn og unge medtænkes if.eks. skolepolitikken, dagtilbudspolitikken og børnekulturpolitikken.KlagenævnetsrapportKlagenævnet for vidtgående specialundervisning har på landsplan modtaget ni sagerom specialpædagogisk bistand ved et af de mere specialiserede tilbud drevet af regio-nerne, fem af disse sager er realitetsbehandlet, to af de ni sager blev afsluttet ved, atkommunen genoptog sagen og opnåede enighed med forældrene. Klagenævnet opret-holdt kommunens afgørelse i de 2 af de realitetsbehandlede sager og omgjorde afgø-relserne i tre sager. De sidste to sager blev afvist. Klagenævnet påpeger, at der i små-børnssagerne gælder et skærpet krav om skriftlighed også selvom kommunen imøde-kommer forældrenes anmodning. Klagenævnet har ikke regionsopdelte oplysningervedrørende småbørnsområdet.

Regionen har peget på, at det gennem en årrække har været en stor udfordring forkommunerne at etablere passende skoletilbud til nogle af eleverne på døgninstitutio-ner. I 2009 har Regionen i samarbejde med 2 institutioner og de pågældende kommu-ner arbejdet på at etablere interne skoler, der kan tilbyde en undervisning, som leverop til folkeskolelovens krav og samtidig tilgodeser disse elevers mere kompliceredeproblemstillinger.I forbindelse med redegørelsen for 2007 og 2008 kunne Udviklingsrådet konstatere, atder ikke var ændringer i undervisningstilrettelæggelsen eller indholdet heraf, somkunne tilskrives kommunalreformen. Der er ikke i Rådets almindelige drøftelser kom-met oplysninger, som tyder på at situationen var anderledes i 2009. Rådets drøftelsergiver i øvrigt ikke grundlag for en nærmere vurdering af området.

6.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenVisse elever har vanskeligheder, som ligger ud over de muligheder, som kan rummesinden for den almindelige specialundervisning. Det kan være elever, som har adfærds-problematikker, psykiatriske diagnoser eller elever med udviklingsforsinkelse. Den ud-videde specialundervisning til disse elever kan foregå som enkeltintegrerede forløb ogsom undervisning i specialklasser eller i specialskoler.RegionensbemærkningerI bemærkningerne på specialundervisningsområdet påpeger Regionen, at især kom-munikationsområdet rummer relativt små specialer, hvor det er nødvendigt med etvist befolkningsgrundlag for at kunne oparbejde den nødvendige faglige og økonomi-ske bæredygtighed. Region Midtjylland konstaterer i sin redegørelse, at der er en da-lende efterspørgsel på de regionalt drevne tilbud på området, hvilket på sigt kan føretil lukning af en række tilbud. Det vil betyde, at borgere med særlige behov og pro-blemer ikke vil kunne tilbydes ekspertise udviklet i bæredygtige faglige miljøer indenfor regionen.KommunernesbemærkningerHer overfor peger kommunerne på at der er etableret samarbejder på tværs af kom-muner. Samarbejderne vedrører såvel egentlig anvendelse af hinandens tilbud som vi-densdeling og netværksdannelse for fagpersonale på området. Ved etablering af net-værk mellem flere kommuner, hvor fagpersonale kan mødes, skabes der bredere fag-lige miljøer end den enkelte kommune har mulighed for.Når kommunerne visiterer til tilbud om specialundervisning i den overvejende del afundervisningstiden, lægges der i høj grad vægt på forældrenes ønsker om til det kon-krete tilbud. Det samme gør sig gældende, når et barn hjemtages fra et tilbud til ettilbud i egen kommune. Flere kommuner har indført 2 årlige optag i specialundervis-ningstilbud, hvilket har indflydelse på elevernes ventetid.KlagenævnetsrapportKlagenævnet har fra de midtjyske kommuner fået 71 klager vedrørende specialunder-visning i den overvejende del af undervisningstiden, af disse er 33 blevet realitetsbe-handlet i 2009 og i 17 tilfælde har nævnet omgjort kommunens afgørelse. I Midtjyl-land vedrører klagerne 14 kommuner. Hovedårsagen (22% af de afsluttede sager pålandsplan) til klagerne var afslag på støtte i den overvejende del af undervisningsti-den. På landsplan vedrører 22 % af klagerne piger mens drenge udgør 78 %. Denhyppigst forekomne (ca. 21%) diagnose/henvisningsårsag er vanskeligheder forbundetmed ADHD/ADD.

Ses der specifikt på de realitetsbehandlede sager vedrørende støtte i den overvejendedel af undervisningstiden, traf klagenævnet i 2009 i ca. 36 % af sagerne afgørelsen ik-ke medhold, mens klagenævnet i de resterende 64% omgjorde kommunens afgørelse.HøringssvarDanske Handicaporganisationers afdeling i Samsø Kommune giver i sit høringssvar ud-tryk for bekymring over, at de tidligere så specialiserede tale/ordblindeinstitutter ef-terhånden lukkes ned, fordi de ikke har tilstrækkelig søgning. DH-Samsø vurderer, atlukningen ikke skyldes vigende behov – men snarere, at kommunerne ikke har råd tilat købe ekspertisen til deres borgere.Danske handicaporganisationers afdeling i Holstebro Kommune peger på, at det er vig-tigt, at det altid er det rette faglige undervisningstilbud eleven får. Mange elever bortættere på et specialtilbud i en nabokommune end i hjemkommunen, hvorfor DH-Holstebro mener der ikke altid vil være en større besparelse på transport, blot fordi ettilbud gives i egen kommune. I høringssvaret anføres, at selvom udgiften til transportkan være en udfordring, må det aldrig få den konsekvens, at elever bliver udelukketfra det rette undervisningstilbud.VentetiderFor så vidt angår ventetider har otte af de 19 midtjyske kommuner oplyst at have ven-tetider på tilbud til specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Der er dog kun fem kommuner, der har konkretiseret den gennemsnitlige ventetid påde forskellige målgrupper på området.For børn med generelle indlæringsvanskeligheder har 1 kommune oplyst en gennem-snitlig ventetid på 89 uger.På undervisningstilbud til børn og unge med udviklingsforstyrrelser har:•••1 kommune oplyst en gennemsnitlig ventetid på 36 uger,1 kommune oplyst en gennemsnitlig ventetid på 26 uger,1 kommune oplyst en gennemsnitlig ventetid på 24 uger.

Ud fra oplysningerne synes der generelt ikke at være problemer selvom enkelte kom-muner efter Udviklingsrådets opfattelse har urimeligt lange ventetider.I skabelonen til specialundervisningsområdet har udviklingsrådet ud over de ovenfornævnte målgrupper også spurgt til ventetider for børn og unge med læse- og skrive-vanskeligheder, høre-, syns- samt bevægelsesvanskeligheder. For denne målgruppeoplyser de fire kommuner at have en ventetid på 0 uger.Sammenfatning vedr. specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenPå dette område melder Region Midtjylland om faldende efterspørgsel på de regionaltdrevne tilbud. Udviklingsrådet finder det uheldigt, hvis en dalende efterspørgsel på deregionalt drevne tilbud fører til, at borgere med særlige behov og problemer ikke vilkunne tilbydes ekspertise inden for regionen. Udviklingsrådet kan dog ikke på bag-grund af redegørelserne se, om de tilbud, kommunerne opretter i stedet for de regio-nale tilbud, har en tilstrækkelig faglig ekspertise. Udviklingsrådet vil opfordre de nyop-rettede dialogfora til at følge denne udvikling nøje.Et høringssvar vurderer i denne sammenhæng, at den mindre efterspørgsel efter deregionalt drevne tilbud skyldes kommunale besparelseshensyn – og ikke et faldendebehov hos målgruppen for disse tilbud.Bekymringen for at højt specialiserede tilbud falder bort blev i øvrigt også beskrevetpå dette område i forrige års redegørelse.Enkelte kommunerne har på området nogle (endog meget) lange ventetider – afhæn-gigt af hvilket målgrupper fokus rettes mod. Som helhed synes en ventetidsproblema-tik dog ikke at være udbredt, idet forholds vis få kommuner beretter om ventetider.Flere kommuner har peget på, at der er lange ventetider til børnepsykiatrisk udred-ning. Udviklingsrådet behandler dette i afsnit 7.2.

Den store gruppe er personer med hørevanskeligheder, hvor der uagtet usikkerhedener en væsentlig stigning. Kommunerne har da også oplyst, at der er en meget storstigning med hensyn til bevilling af høreapparater.KommunernesbemærkningerTo kommuner oplyser, at der udelukkende tilbydes specialundervisning til voksne iegen kommune, mens fire kommuner ikke har egne tilbud. 11 kommuner benyttetspecialundervisningstilbud til voksne såvel i egen kommune som i andre kommuner.VentetiderFor så vidt angår voksenspecialundervindervisning oplyser 12 kommuner, at man ikkehar ventetid. 4 kommuner oplyser, at der er ventetid.KommunernesbemærkningerEn kommune oplyser, at de ikke har egentlige ventetider, men på grund af, at der ikkeer kapacitet til umiddelbar undervisning til alle, kan der være kortere ventetider inden-for syn, tale og hjerneskade områderne. Fire kommuner oplyser, at der er ventetid iforbindelse med opstart af hold undervisning, ventetiden er mellem 1 og 4 uger.

Klagenævnet kan behandle klager over retlige spørgsmål i kommunernes afgørelserom kompenserende specialundervisning for voksne. I 2009 er der kommet to klagervedrørende afgørelser i de Midtjyske kommuner, begge er realitetsbehandlede, denene blev omgjort, det vil sige sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling, iden anden sag blev kommunens afgørelse opretholdt.Sammenfattende vedrørende voksenspecialundervisningI forbindelse med sidste års redegørelse blev der på dette området antydet, at behovetfor specialundervisnings af voksne var let stigende. På trods af nogle usikkerhederomkring indberetningerne fra kommunerne, kan det her konstateres, at antallet afvoksne i et specialundervisningstilbud samlet set er steget markant. Især udviklingenfor målgruppen med hørevanskeligheder springer i øjnene.Området er - ovennævnte udvikling til trods - ifølge de kommunale redegørelser ikke isærlig grad belemret med en ventetidsproblematik.Hovedparten af kommunerne anvender tilbud i såvel egen som i andre kommuner.Udviklingsrådet har dog ikke tal for den procentuelle fordeling herfor i de enkeltekommuner. Kun to kommuner har oplyst, at man alene tilbyder specialundervisning tilvoksne i egen kommune.

162 unge – godt 1/4 af alle unge, som går på ungdomsuddannelse for unge med sær-lige behov, er samtidig indskrevet i et døgntilbud. Dette er procentvis færre end i2008.KommunernesbemærkningerKommunerne er stadig inde i en proces, hvor de nærmere visitationsrutiner m.m. erved at blive tilrettelagt. Flere kommuner bemærker, at der er tale om et område, somer omkostningstungt, hvorfor kommunerne arbejder med udvikling af redskaber, somkan styrke den økonomiske styring af området. Udviklingsrådet vil opfordre kommu-nerne til fortsat at have fokus på de unges ønsker og behov.En enkelt kommune har oplyst at udviklingen i 2009 er gået i retning af større diffe-rentiering i tilrettelæggelse af uddannelsesforløbene.

Af de 402 elever, som har tilbud i hjemkommunen har 75 samtidig et botilbud. Det erca. 19 % af eleverne. Af de 201 elever, som har tilbud i anden kommune, har 87 sam-tidig et botilbud, hvilket svarer til ca. 45 %. Med andre ord et område, hvor kommu-nerne stadig ser ud over kommunegrænser, når der skal findes tilbud.HøringssvarDanske Handicaporganisationer i Holstebro er af den opfattelse, at økonomien spilleren alt afgørende rolle, og at den unge og forældrenes ønsker ofte tilsidesættes. Så nårkommunen nævnet de økonomiske overvejelser sidst, svarer det ikke til organisatio-nens opfattelse.MålgrupperDe forskellige målgrupper for den særlige ungdomsuddannelse er mange, hvilket ogsåkan aflæses i statistikken. Ungdomsuddannelsen domineres dog fortsat af unge medgenerelle indlæringsvanskeligheder (137 personer) og unge med udviklingsforstyrrel-ser (128 personer), jf. følgende diagram:

Mange kommuner oplever, at der er kommet nye målgrupper som søger ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov.PraktikopholdKommunerne anvender et bredt spektrum af praktikker til de unge i ungdomsuddan-nelsen. Enkelte kommuner oplyser, at det er vanskeligt at finde egnede praktikpladsertil de unge, hvorfor det kan være nødvendigt med kreativitet og ofte også med et sær-ligt pres på de offentlige institutioner. Nogle anvender i væsentlig grad beskæftigelses-og dagtilbud for voksne.Udviklingsrådet vil opfordre til øget opmærksomhed på, at kontakten til det almindeli-ge arbejdsmarked er vigtig allerede i praktikperioden. En sådan kontakt kan ogsåmedvirke til at gøre det lettere at få etableret arbejdspladser til denne gruppe af unge.ForsørgelsesgrundlagI lighed med tidligere år har flere kommuner peget på, at unge på ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov – i lighed med andre unge - bør kunne få SU. Detkan, som det er i dag, få uheldige konsekvenser for unge, hvis deres forsørgelses-grundlag er kontakthjælp. Unge, som har en opsparing eksempelvis beregnet på etab-lering i egen lejlighed, risikerer at skulle bruge af denne opsparing inden, de kan fåkontanthjælp.1211

De unges opsparing kan meget let komme i klemme, hvis forsørgelsen er overladt tilforældre eller den unge er afhængig af kontakthjælp. Det oplyses, at mange har kon-tanthjælp i begyndelsen og i løbet af uddannelsesforløbet får førtidspension.AfklaringsforløbDer er store forskelle på den gennemsnitlige varighed af afklaringsforløbet til uddan-nelsen. Afklaringsforløbene varierer fra fire uger til 12 uger. Den gennemsnitlige varig-hed af afklaringsforløbet er ca. 10 uger, et lidt højere i 2007 og 2008. Dette kan skyl-des at ingen af de 17 kommuner, som har svaret, har angivet 0 uger, hvilket der tidli-gere var flere der gjorde.VentetidFlere kommuner oplyser, at ventetider skyldes, at der er elevoptagelse en gang årligt,og der kun optages nye elever, hvis der er nogen som falder fra. Et par kommuner op-lyser dog, at der laves individuelt tilrettelagte forløb for at undgå ventetider. I alt oply-ser fire kommuner at have ventetid på området.Udviklingsrådet finder det er vigtigt at fastholde opmærksomheden på, at ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov er en særlig tilrettelagt uddannelse, hvor såvel

uddannelsens forløb som indhold er individuelt tilrettelagt ud fra den enkeltes behovog ønsker. Der er således mulighed for en fleksibilitet som ikke afhænger af holdop-start, hvorfor ventetider ikke synes at være rimelige.KommunernesbemærkningerDet er generelt kommunernes opfattelse, at der er tale om et rigtig godt tilbud, der erdog flere der mener der bør rettes op på enkelte dele. En kommune foreslår, at lovenudvides så den også omhandler en forsørgelsesydelse, der er bl.a. flere der foreslår, atder åbnes for at give de unge SU. Der er også forslag om at knytte en botilbudsdel tilselve loven, så uddannelsen blev frigjort fra det sociale system og beskæftigelsessy-stemet.En kommune peget på, at det er vigtigt, at ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov ikke får karakter af noget den unge skal igennem, men at det opfattes somen mulighed bland andre, tilbudsviften til unge skal være præget af mangfoldighed.Der peges også på, at det trygge ungdomsmiljø har stor betydning og er et væsentligtparameter i forhold til uddannelsens succes. Mødet med ligesindede unge skaber ikkekun de bedste muligheder for uddannelsen, men er også med til at give den et ungesocialt netværk.En kommune peger på, at det er nødvendigt, at der gøres en indsats for at få oprettetpraktikpladser og arbejdspladser for de, der har baggrund i ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov. Der peges i den forbindelse på, at det almindelige arbejds-marked bliver mere og mere specialiseret, og uden særlig indsats vil virksomhederneikke kunne forventes at oprette arbejdspladser til denne gruppe af unge.Det fremhæves fra flere, at der er tale om et nyt uddannelsesforløb, som først nu erfuldt indarbejdet, og kommunerne derfor er i en opstartsfase. Udviklingsrådet finderdet positivt at enkelte kommuner har opmærksomhed på, at der kommer unge somafslutter ungdomsuddannelsen i sommeren 2010 og derefter skal have arbejde.Udviklingsrådet vil opfordre alle kommuner til at øge indsatsen, for at sikre de ungesfremtid. Det almindelige arbejdsmarked vil næppe uden særlig indsats kunne forventesat oprette arbejdspladser til denne gruppe af unge.KlagenævnetsrapportI 2009 afsluttede Klagenævnet 81 sager vedrørende ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov. Fra de midtjyske kommuner blev der modtaget i alt 21 sager. 18af disse sager blev realitetsbehandlere, og 10 heraf blev omgjort. De fleste klager ved-rørte afslag på ungdomsuddannelsen, en anden stor gruppe af klager vedrørte indhol-det i ungdomsuddannelsen. Asperger/autismespektrum er den hyppigste henvisnings-grund i klagesagerne på ungdomsuddannelsesområdet, på landsplan 25 % af klagerne,men den næststørste gruppe var generelle indlæringsvanskeligheder med ca. 11 %.Der henvises endvidere til afsnit 7.2, hvori der også er fremhævet forhold vedrørendeungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Sammenfattende vedrørende uddannelse af unge med særlige behovIfølge de kommunale redegørelser til Udviklingsrådet var der ved indgangen til skole-året 2009/2010 i alt godt 600 elever visiteret til ungdomsuddannelsen mod godt 300

elever året før. En ganske pæn stigning i elevantallet, som Udviklingsrådet finderyderst positiv. Ca. 2/3 af de unge er visiteret til tilbud i egen kommune.Ansøgertallet vidner også om en fortsat positiv udvikling på området. 384 unge søgteom optagelse i 2009 mod 295 unge i 2008.I den forbindelser oplyser mange kommuner, at der kommet nye målgrupper, der sø-ger uddannelsen. Det er dog forsat unge med generelle indlæringsvanskeligheder samtunge med udviklingsforstyrrelse, der er hyppigst repræsenteret.Også her beskrives området af kommunerne som værende omkostningstungt, og derarbejdes med den økonomiske styring af området. I et høringssvar påpeges det direk-te, at økonomien spiller en altafgørende rolle, og at de unge og forældrenes ønsker of-te tilsidesættes. I det omfang dette er tilfældet, finder Udviklingsrådet udviklingenuheldig. Samtidig retter bemærkningen fokus på, at nærværende redegørelse ganskevist beskriver en positiv udvikling i antal unge på uddannelsen. Udviklingsrådet hardog ikke oplysninger om i hvilket omfang det enkelte unge menneske får det ”rigtige”tilbud – men alene at vedkommende får et tilbud. Det skal hertil bemærkes, at derifølge Klagenævnets rapport ikke indgår nævneværdig mange klager på området.Endvidere nævnes forsørgelsesgrundlaget igen i år som et problem. Ud fra en ligheds-betragtning bør de unge kunne få SU. Et synspunkt, der kommer til udtryk hos bådekommuner og brugerorganisationer. Det nævnes blandt andet, at man kan være tvun-get til at bruge en eventuel opsparing, før man er berettiget til kontanthjælp. Udvik-lingsrådet finder det fortsat vigtigt, at unge på ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov ligestilles med andre unge på dette område. Udviklingsrådet skal dogpointere, at unge som følger ungdomsuddannelsen ikke vil kunne klare et erhvervsar-bejde ved siden af studierne. Det vil derfor være nødvendigt med en særlig ydelse somsupplement til SU’en til denne gruppe af unge.Afslutningsvis skal det nævnes, at ventetid ikke er et stort problem på uddannelsen.Flere kommuner oplyser dog, at der kan være vente grundet elevoptagelse en gangårligt. Udviklingsrådet skal her påpege, at ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov er en særlig tilrettelagt uddannelse, hvor såvel uddannelsens forløb som indholder individuelt tilrettelagt ud fra den enkeltes behov og ønsker. Der er således mulighedfor en fleksibilitet, som ikke afhænger af holdopstart, hvorfor ventetider per definitionikke synes rimelige.

Kapitel 7: Særlige temaerIndenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet har den 15. januar 2010 imedfør af bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009 om udviklingsråd som led ikommunalreformen udmeldt følgende særlige temaer for udviklingsrådenes redegørel-ser for 2009:•Det sociale område (Indenrigs- og Socialministeriet): Specialrådgivning – spe-cialiseret rådgivning til borgere med særlige behov•Specialundervisningsområdet (Undervisningsministeriet): Afspecialisering ellerfastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencerIndenrigs- og Socialministeriets temaUdviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i spe-cialrådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•••••Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielråd-givningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i re-gi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning.•Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskel-lige kommuner.Undervisningsministeriets temaUdviklingsrådeneskalibehandlingenafdetsærligetemapåspecial-

undervisningsområdet blandt andet fokusere på følgende:•De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivder er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbudde-ne i kommunerne.•••Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidlingaf viden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.

Det sociale område:Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige behovSamlet set er der ikke de store ændringer i specialrådgivningstilbudene. Målt påantal er der tale om status quo. Der er heller ikke i nævneværdig grad planer omhverken nedlæggelse af eksisterende tilbud eller planer om oprettelse af nye.Samtidig synes VISO ikke at have den store betydning for specialrådgivningstil-budenes organisering og indhold.Der kan derimod konstateres ændringer, når fokus rettes mod specialrådgivningfra regionen. Kommunerne beskriver efterspørgslen på dette område som væ-rende meget begrænset. En beskrivelse, der bekræftes af regionen. Hjemtagel-sesdiskussionen er ikke ny, men konkret har det ført til ændringer i en række til-bud – også i 2009.Specialundervisningsområdet:Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencerDer er fra brugerorganisationerne givet udtryk for bekymring for om ekspertiseoverføres til de nye tilbud, som oprettes i kommunerne, og om den videreføres itilstrækkelig grad, når kommunerne overtager regionalt drevne tilbud. Uansetden fremtidige organisering vil Udviklingsrådet opfordre kommuner og regioner ifællesskab at se på, hvordan det sikres, at den eksisterende viden bevares. Iforbindelse med indgåelse af rammeaftaler bør der være særlig opmærksomhedpå bevarelse og udvikling af den faglige ekspertise på specialområderne.Udviklingsrådet finder, at det er vigtigt at have opmærksomhed på om, de langeventetider på de børnepsykiatriske afdelinger fører til en opgaveglidning fra bør-nepsykiatrien til PPR. Børn må - som følge af ventetiden i børne- og ungepsykia-trien - vente på at få et kvalificeret specialundervisningstilbud. Udviklingsrådetfinder derfor, at der er nødvendigt at styrke indsatsen på det børnepsykiatriskeområde via en tilførsel af ressourcer samt have øget fokus på de rekrutterings-mæssige vanskeligheder, som generelt opleves i psykiatrien.Udviklingsrådet finder det uacceptabelt med de lange ventetider i børne- og ung-domspsykiatrien. Udviklingsrådet vil opfordre Socialministeren til at have øgetfokus på området herunder at ændre den nuværende behandlingsret på børne-og ungdomsområdet, så den følger behandlingsretten på det voksenpsykiatriskeområde.Kommunernes arbejdet med inklusion i nærområdet vil alt andet lige føre til atfærre bruger specialtilbudene. Brugerorganisationerne peger på, at der fortsat vilvære behov for den specialviden og supervision, som i dag hentes i regionen.Den specialviden, som Regionen råder over, er efter Udviklingsrådets opfattelsetæt forbundet med driften af de specialiserede tilbud. Udviklingsrådet vil derforopfordre såvel det kommende dialogforum som Undervisningsministeriet til at

7.1 Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige be-hovUdviklingsrådet skal i det følgende se nærmere på den specialiserede rådgivning tilborgere med særlige behov.Det skal indledningsvist bemærkes, at ikke alle kommuner i deres redegørelser harsvaret direkte på det af ministeriet udmeldte tema. Hertil kommer, at de kommuner,der har svaret, ikke i alle tilfælde kommer omkring alle fokusområder inden for tema-et. På børne- og ungeområdet har 10 kommuner – i det særlige felt i spørgeskemaet,der var reserveret hertil - redegjort for specialrådgivningen til borgere med særligebehov, som den ser ud i egen kommune. På voksenområdet har 13 kommuner rede-gjort herfor. Heraf har otte kommuner svaret på såvel børne- og ungeområdet somvoksenområdet.Det bør indgå i en vurdering af status på specialrådgivningsområdet, at det følgendeafsnit baserer sig på input fra ca. halvdelen af regionens kommuner. Et væsentligt in-put, men på ingen måde et input, der resulterer i et fyldestgørende billede af den spe-cialiserede rådgivning til borgere med særlige behov.Udviklingen i antal specialrådgivningstilbudIfølge de kommunale redegørelser er der i høj grad tale om status quo i antallet afspecialrådgivningstilbud. På børne- og ungeområdet oplyser to kommuner, at haveigangsat rådgivningstilbud. En kommune har oprettet et ”videnscenter”, der fungerermed et konsulent- og såkaldt udrykningshold med henblik på at støtte skoler, lærereog de enkelte elever med behov for særlig støtte i både undervisningssituationen og ifritiden. En anden kommuner meddeler at have oprettet en række specialiserede te-ams på udvalgte områder, der skal være med til at sikre såvel forældre som professio-nelle en kompetent og koordineret rådgivning. Konkret nævnes et hjerneskadeteam,et hjemmetræningsteam, et børne- og ungdomspsykiatrisk team samt et team vedr.vold og seksuelle overgreb.På voksenområdet tegner der sig et lignende billede. To kommuner nævnet at haveoprettet Hørecenter Midt – et samarbejde mellem fire kommuner – der blandt andettilbyder rådgivning og vejledning samt orientering om høretekniske hjælpemidler, tilhørehandicappede, pårørende og m.fl.Det skal her bemærkes, at flere kommuner i denne sammenhæng nævner forhold aforganisatorisk art uden det heraf fremgår, om denne har medført en egentlig ændringi antallet af specialrådgivningstilbud.Samlet set må det dog – på baggrund af det af kommunerne oplyste – konstateres, atder ikke i nævneværdig grad er sket ændringer i antallet af specialrådgivningstilbud.

Planer om nedlæggelse eller oprettelse af specialrådgivningstilbudSå vidt de faktiske gennemførte ændringer. Ses der nærmere på kommunernes frem-tidige planer om at ændre specialrådgivningstilbud kan det – sat på spidsen – konsta-teres, at sådanne ikke er i støbeskeen p.t. Igen med det forbehold, at ikke alle kom-muner har redegjort for det særlige tema generelt, hvilket yderligere forstærkes her,da flere kommuner, der trods alt har redegjort for det særlige tema, ikke i deres rede-gørelse oplyser om planer om oprettelse eller nedlæggelse af specialrådgivningstilbud.Med dette forbehold in mente bør det nævnes, at en kommune er i en planlægningsfa-se omkring oprettelse af kommunal specialrådgivning på ADHD-området. En anden erinde i overvejelser om samme. Så vidt børn- og ungeområdet.På voksenområdet oplyser en enkelt kommune at have oprettet et neuroteam-specialtilbud for borgere med akut opstået hjerneskade. En anden kommune er, somdet formuleres, inde i en vurdering i forhold til oprettelse af nye tilbud til udviklings-hæmmede.Samlet set er der efter de kommunale redegørelser at dømme ikke de store organisa-toriske ændringer – i form af planer om nedlæggelser eller oprettelse af tilbud - påtegnebordet i de midtjyske kommuner.VISO’s betydning for kommunernes egne specialrådgivningstilbudVISO’s betydning for kommunernes egne specialrådgivningstilbud synes meget be-grænset. Stort set alle kommuner, der har svaret her, finder ikke at den specialrådgiv-ning, borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO, har haft nogen betydning idenne sammenhæng. Umiddelbart står dette billede lidt i modstrid med det overvejen-de positive billede af VISO, der blev beskrevet i kapitel 3.Kommuner er generelt meget begejstrede for kvaliteten i VISO’s ydelser, der i en visgrad også anvendes i den efterfølgende sagsbehandling, jf. afsnit 3.2.2, men at detteskulle have en effekt på et mere generelt plan synes ikke at kunne identificeres ikommunerne. VISO har stor betydning på individniveau – i sagsbehandlingen af bor-gerne. En betydning, der dog ikke har en form – eller styrke – der gør, at den slårigennem på et organisatorisk plan ude i kommunerne.Efterspørgsel af specialrådgivningstilbud fra Region MidtjyllandLangt hovedparten af de kommunale redegørelser peger på en meget begrænset ef-terspørgsel på specialrådgivning fra regionen. ”Beskedent omfang”, ”meget sjældent”og ”yderst begrænset” er meget dækkende udsagn, når kommunerne beskriver deresforbrug af regional specialrådgivning. Selv om kommunerne her hverken anvender ab-solutte tal eller procentangivelser, giver det alligevel en indikation af, at den special-rådgivning, der ydes i kommunerne, fylder meget lidt i den samlede rådgivning til bor-gere med særlige behov.Regionens redegørelse bekræfter for så vidt kommunernes beskrivelse af efterspørgs-len på specialrådgivning fra regionen.RegionensbemærkningerUdviklingen siden 2007 har vist, at der især siden 2008 har været fald i abonnemen-terne på både kommunikationsområdet og på specialrådgivningsområdet. Der har så-

ledes været tale om en løbende udvikling fra kommunernes side, og en tendens derkan have konsekvenser for fortsættelsen af tilbuddene i regionalt regi. På specialun-dervisningsområdet samt specialrådgivningsområdet er den største udfordring, at flerekommuner hjemtager ydelser til eget regi. Der kan være meget forskel på de ydelser,der hjemtages, og dermed bliver serviceniveauet for de tilbageblivende ydelser megetforskellige for de enkelte kommuner, skriver regionen i sin redegørelse.Region Midtjylland har i øvrigt tilkendegivet at være meget interesseret i en dialogmed kommunerne om et tværfagligt samarbejde på specialrådgivningsområdet, menat det hidtil har været vanskeligt at få etableret en dialog med kommunerne om ten-denser og udvikling på området.Udviklingsrådet Midtjylland har i forbindelse med dette års redegørelse også anmodetde midtjyske kommuner om at have et særligt fokus på blandt andet kommunikations-området. Dette med afsæt i, at en række kommuner i forbindelse med rammeaftalenfor 2010 har oplyst at ville beskære deres abonnement på Region Midtjyllands Tale &Høreinstituttet.Konkret har kommunerne blandt andet skullet svare på, om man i 2009 har opsagt af-taler/kontrakter med lokale eller regionale specialrådgivningscentre. I det omfang, enopsigelse af sådanne aftaler afstedkommer en organisatorisk og indholdsmæssig æn-dring af tilbud om specialrådgivning til borgere med særlige behov, er der i en vis graden ændring at finde i specialrådgivningstilbudene i den midtjyske kommuner.I alt oplyser seks kommuner, at have opsagt aftaler på kommunikationsområdet. Rentstatistisk er datamaterialet her ret spinkelt. Direkte adspurgt om hvordan kommunenforventer at løse behovet for specialrådgivning efter opsigelsen af et specialrådgiv-ningscenter ses en mindre tendens i retningen af, at kommunerne ser fælles kommu-nale rådgivningscentre som en erstatning for den tidligere ordning. I en vis grad serman sig også i stand til at varetage opgaven i egen forvaltning, mens man i mindregrad vender sig mod private leverandører samt VISO. Men som sagt en tendens, derbaserer sig på et forholdsvis spinkelt statistisk grundlag. Det er dog et billede, derstemmer meget godt overens med den generelle udvikling på området, og som til delsogså kan genfindes i bilag 5. I forbindelse med rammeaftalen for 2010 er der somnævnt flere kommuner, som har oplyst, at de vil beskære deres abonnement på speci-alrådgivning fra regionens tilbud – i stedet etableres forskellige løsninger i eget regi el-ler i samarbejde med andre kommuner.Kommunernes organisering – tværkommunale samarbejderFor så vidt angår kommunernes samarbejder med andre – det være sig med såvel an-dre kommuner som med Region Midtjylland – synes der dog at være en tendens til atman er orienteret mod egen kommune. Igen med det generelle forbehold for mang-lende besvarelser godt halvdelen af kommunerne.I ministeriets skrivelse om det særlige tema for det sociale område defineres begrebetsamarbejde ikke nærmere. Et sådan kan være af mere eller mindre formaliseret karak-ter, hvilket de kommunale redegørelser til dels også bærer præg af. En kommune op-lyser eksempelvis, at man da samarbejder med andre kommuner uden at der er etab-leret et egentlig tværfagligt samarbejde om specialrådgivning. Enkelte kommunerhenviser også til samarbejde, der har sit udspring i rammeaftalen. Det skal dog næv-

nes, at der også findes enkelte eksempler på konkrete mere formaliserede samarbej-der – eksempelvis omkring oprettelsen af Hørecenter Midt, der beskrives som et fælleskommunalt samarbejde mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner.Der henvises også her til bilag 5.Det skal dog her bemærkes, at kommunerne i skabelonerne for redegørelsen til udvik-lingsrådet har oplyst om tværkommunale samarbejder på misbrugsområdet og påhjælpemiddelområdet. Spørgsmål, hvor hovedparten af kommunerne har svaret. Ikkealle samarbejder har karakter af samarbejde om specialrådgivning. Igen afhængigt afhvordan samarbejde defineres. Uanset omfanget heraf, kan udviklingsrådet dog påbaggrund redegørelserne ikke sige noget om, i hvilken grad, der er sket en ændring påområdet, men dog konstatere, at de eksisterer.Kommunale forskelleUd fra de kommunale redegørelser at dømme synes der ikke at være grundlag for atpege på nogle væsentlige forskelle på den specialrådgivning, borgerne får i de forskel-lige midtjyske kommuner.Det skal dog bemærkes, at Region Midtjylland i deres redegørelse peger på at dette al-ligevel kan være tilfældet. Regionen har ganske vist ikke en detaljeret viden om karak-teren af de enkelte tilbud, kommunerne udbyder til deres borgere. Det tyder dog på,at tilbuddene på specialrådgivningsområdet varierer fra kommune til kommune, oply-ser Region Midtjylland. Man har i alle tilfælde her identificeret forskellige behov i rela-tion til regionens Center for Børn & Unge.Sammenfattende om organisering og tilbuddenes indholdSamlet set er der ikke de store ændringer i specialrådgivningstilbudene. Målt på antaler der tale om status quo. Der er heller ikke i nævneværdig grad planer om hverkennedlæggelse af eksisterende tilbud eller planer om oprettelse af nye. Samtidig synesVISO ikke at have den store betydning for specialrådgivningstilbudenes organiseringog indhold.Der kan derimod konstateres ændringer, når fokus rettes mod specialrådgivning fraregionen. Kommunerne beskriver efterspørgslen på dette område som værende megetbegrænset. En beskrivelse, der bekræftes af regionen. Hjemtagelsesdiskussionen erikke ny, men konkret har det ført til ændringer i en række tilbud – også i 2009.Afslutningsvis skal det bemærkes, at datamaterialet ikke giver grundlag for at identifi-cere væsentlige forskelle på den specialrådgivning borgerne for i de enkelte kommu-ner. Omvendt giver det heller ikke mulighed for at afvise, at det faktisk er tilfældet.Hvilket faktisk anføres i Region Midtjyllands redegørelse.

Ministerierne har udmeldt de særlige temaer 15. januar 2010, der har således ikkevære mulighed for den grundige gennemarbejdning af temaerne i kommunerne. Ud-viklingsrådet har på baggrund af redegørelserne fra kommunerne og Regionen under-opdelt temaet på de fokuspunkter, som Undervisningsministeriet pegede på.De regionale institutioners fremtidige rolleKommunernesbemærkningerKommunerne ser gennemgående en lokal forankret løsning af specialundervisningstil-budene som fremtiden. Der gives dog også udtryk for, at det er nødvendigt, at derskabes centre i samarbejde mellem flere kommuner, for at opretholde og udvikle denfaglige ekspertise.Der er stor enighed om, at det er vigtigt at sikre, at viden på specialundervisningsom-rådet fastholdes og udvikles. En kommune peger på, at de regionale tilbud skal orga-nisere sig på en måde, der giver mulighed for dialog med kommunerne om pris ogkvalitet, så kommunerne kan få indflydelse på serviceniveauet i de specialiserede sko-letilbud.RegionensbemærkningerRegionen Midtjylland driver specialundervisning på små specialeområder. Regionen op-lyser, at såfremt de regionalt drevne tilbud skal spille en rolle i udvikling af undervis-ningstilbud, er det en forudsætning, at miljøet omkring de små specialeområder medhøj kompleksitet og lav hyppighed bevares.Regionen har peget på, at den største udfordring for de regionale institutioner på spe-cialundervisningsområdet er, at flere kommuner hjemtager ydelser til eget regi. Detbliver derfor en udfordring at opretholde en både faglig og økonomisk volumen, såman kan bevare et omfang indenfor de forskellige specialer og delspecialer, der reeltindebærer, at den enkelte borger kan få en specialiseret indsats.Region Midtjylland giver i øvrigt udtryk for, at det er problematisk, at kerneopgaver påkommunikationsområdet finansieres objektivt i andre regioner, og at disse også an-vendes til at nedsætte takstfinansierede ydelser, hvilket skaber en ulige konkurrence-situation.Udviklingsrådet mener det er nødvendigt med opmærksomhed på dette område. I pe-rioder med omorganisering vil viden altid være udsat og let gå tabt, og det vil tage tidat opbygge ny viden. Flere høringssvar har givet udtryk for bekymring med hensyn tilat om ekspertisen bliver overført til de nye tilbud, som oprettes i kommunerne. Uansetden fremtidige organisering vil det være relevant for kommuner og region i fællesskabat se på, hvordan det sikres, at den eksisterende viden bevares.Samarbejde mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelingerKommunernesbemærkningerSammenfattende finder kommunerne det meget uheldigt med de lange ventetider påudredning på de børnepsykiatriske afdelinger. De fleste kommuner giver også udtrykfor, at der ses et øget behov for børnepsykiatrisk udredning. Der er også flere kom-muner som peger på at de børnepsykiatriske afdelinger mangler ressourcer. En kom-mune peger på, at der er skåret meget ned på vejledning og supervision fra de børne-psykiatriske afdelinger.

En række kommuner har peget på, at de oplever at der sker en opgaveglidning frabørnepsykiatrien til PPR. Det anføres bl.a. at børnepsykiatrien i øget grad efterspørgertestresultater og udredninger inden en sag accepteres. Ventetiden på de børnepsykia-triske udredninger presser således PRR, så der også opstår ventetider her. Dette førertil, at børnene må vente på at få et specialundervisningstilbud.Et andet forhold, som der peges på, er, at der i stigende grad efterspørges diagnoser.Især forældre har stor opmærksomhed på, at få afklaring af diagnosen.En kommune har peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at børne- og ungdomspsykia-triske hospitaler ikke kender barnet eller den uges daglige kontekst i forhold til at ud-tale sig om, hvilken indsats der kan imødekomme barnets eller den unges behov.RegionensbemærkningerRegion Midtjylland har oplyst, at der i 2009 er behandlet 25% flere end i 2008 i børn-og ungepsykiatrien. Regionen oplyser også, at 30 % af de henvisninger der kommerpå det børne- og ungepsykiatriske område må afvises, idet der ikke er tale om sager,som er hjemmehørende i psykiatrien.HøringssvarHandicaprådet i Herning Kommune ser med bekymring på de lange ventelister til ud-redning af børn og unge med psykiske lidelser og den manglende kapacitet på områ-det.Udviklingsrådet finder det uacceptabelt med de lange ventetider i børne- og ungdoms-psykiatrien. Udviklingsrådet vil opfordre Socialministeren til at have øget fokus på om-rådet og overveje at indføre behandlingsgaranti i lighed med de, der findes på det so-matiske sundhedsområde.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerneKommunernesbemærkningerKommunerne oplyser, at der er etableret tilbud til gruppe af børn indenfor autisme-spektret, og der arbejdes målrettet med inklusion som udgangspunkt for specialpæda-gogiske tilbud i tilknytning til folkeskolerne. En kommune nævner, at specialundervis-ningen og inklusion i normalklasser er et område med særlig fokus, og en stigende delaf det samlede timetal på enkelt- og gruppeintegration af elever. Der arbejdes fleresteder med udlægning af ressourcer til specialundervisning til den enkelte skole medhenblik på øget inklusion. Der er dog ikke grundlag for at trække nogen entydige kon-klusioner på området.HøringssvarAf høringssvarene fremgår, at flere brugerorganisationer er betænkelige ved, at res-sourcer lægges ud til de enkelte skoler, der peges bl.a. på, at så længe elevtallet iklasserne ikke sænkes og lærertallet pr. klasse ændres er det ikke en farbar vej.Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder at arbejdet med inklusion i nær-området alt andet lige må betyde, at regionens rolle bliver mindre. Handicaprådet pe-ger dog på, at der fortsat vil være behov for den specialviden og supervision, somhentes i regionen, hvorimod anvendelsen af de regionalt drevne tilbud vil blive mindre.Det anføres også i høringssvarene, at inklusionsforsøg og lignende betegnelser nemtkommet til at lyde lidt hult, hvis det sker med et økonomisk mål for øje. Der gives iflere høringssvar udtryk for, at serviceniveauet er blevet lavere, end det var i de tidli-gere amtsdrevne tilbud.

Udviklingsrådet ser tendensen i retningen af mindre brug af de regionalt drevne tilbud,og vil opfordre kommunerne til at have opmærksomhed på, at meget af den specialvi-den, som Regionen råder over er tæt forbundet med driften af de specialiserede tilbud.Udviklingsrådet finder dog, at der er grund til at være opmærksom på, at det, at denenkelte skole tilføres midler til inklusionsforsøg, kan være med til at fastholde elever,som burde have været henvist til en specialskole, idet en henvisning til en specialskolevil fjerne midlerne fra skolen.Undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolenKommunerne anvender i stor udstrækning IT undervisning til ordblinde. Flere kommu-nerne anvender VAKS-programmer, CDORD og andre særlige IT-programmer i under-visningen af ordblinde.KommunernesbemærkningerEn kommune oplyser, at alle elever i 2. klasse screenes i forhold til deres læsefærdig-heder. I samme kommune får elever, der har særlige behov i 3. klasse 20 lektioner ikommunens læsecenter, og ordblinde elever i 4 til 9 klasse tilbydes særlige kursusfor-løb på 6 til 8 uger en gang årligt. Der stilles i flere kommuner pc udstyr og særligehjælpeprogrammer til rådighed for ordblinde elever ligesom mange kommuner oplyser,at der oprettes læseklasser.Flere kommuner oplyser, at der arbejdes på at de ordblinde bliver en del af almenmil-jøet, det sker bl.a. ved at kompensere for læsehandicappet med IT udstyr.På Kompetencecenter for Læsning i Århus kan elever få specialundervisning, for at til-egne sig brugbare læsefærdigheder, få specialundervisning. Børnene forbliver indskre-vet på hjemskolen under opholdet. Det første år efter undervisningen på Kompeten-cecenter for Læsning følges eleven og dennes lærer i hjemskolen, på den måde skerder en stadig spredning af kompetencer til kommunens folkeskoler.Enkelte kommuner fremhæver, at der i øget grad hentes vejledning og opkvalificeringfor underviserne på området fra Center for Praksisfunderet Viden om LæsningRegionensbemærkningerRegionen oplyser, at det med etablering af Center for Praksisfunderet Viden om Læs-ning er sikret, at der fortsat findes meget specialiserede tilbud til børn med svær ord-blindhed eller matematikvanskeligheder. Centret sikrer også, at der fortsat er et højtspecialiseret fagligt miljø. I 2010 har fem af de midtjyske kommuner købt abonnementtil Centret. Region Midtjylland påpeger dog også, at det er nødvendigt for Centretsfortsatte eksistens, at flere kommuner ønsker at benytte ydelserne.Udviklingsrådet er opmærksomt på, at Regionen har påpeget problematikken omkringopretholdelse af en både faglig og økonomisk volumen, så der kan bevares et omfangindenfor de forskellige specialer og delspecialer, der reelt indebærer, at den enkelteborger kan få en specialiseret indsats. Udviklingsrådet vil opfordre kommuner og Regi-onen til i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler at have særlig opmærksomhed pådette forhold. Udviklingsrådet kan dog ikke på baggrund af de 3 års redegørelser oghøringssvarene i år fastslå, at borgerne ikke kan få den nødvendige specialiserede ind-sats.

Sammenfattende vedrørende afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af special-viden og kompetencerPå specialundervisningsområdet som på andre af de mest specialiserede områder, erdet svært at opretholde den kapacitet, der er nødvendig for at drive tilbudene. Der erikke oplysninger i redegørelserne, som sandsynliggør, at der mangler specialiseredetilbud eller, at den nødvendige specialviden ikke er tilstede. Men som Regionen gøropmærksom på, så afhænger den fortsatte udvikling af, at et tilstrækkeligt antalkommuner benytter tilbudene. Dette forhold gør sig efter Udviklingsrådets vurderinggældende, uanset om tilbudene drives af kommuner eller af Regionen. Tilsvarende pe-ger høringssvarene på, at det er vigtigt at sikre, at der fortsat kan rekvireres eksperti-se på højt niveau til de lokale tilbud.Det er efter Udviklingsrådets opfattelse nødvendigt at være opmærksom på, at eks-pertise udvikles i tæt samspil med tilbudene, og derfor må forankres i specialiseredetilbud. Udviklingsrådet vil opfordre kommunerne og Regionen til at have stor opmærk-somhed på at den faglige ekspertise og tilbud på de specialiserede områder ikke ud-vandes og forsvinder. Ligeledes er det Udviklingsrådets forhåbning af de nye dialogforavil følge udviklingen.Sammenfattende finder kommunerne det meget uheldigt med de lange ventetider påudredning på de børnepsykiatriske afdelinger. Ventetiden på de børnepsykiatriske ud-redninger fører til ventetider videre i systemet, og det bliver i sidste instans børnenemå vente på at få et specialundervisningstilbud.En række kommuner har peget på, at de oplever, at der sker en opgaveglidning frabørnepsykiatrien til PPR, bl.a. efterspørger børnepsykiatrien i øget grad testresultaterog udredninger inden en sag accepteres. Regionen har oplyst, at der i 2009 er behand-let 25% flere børn og unge på de psykiatriske afdelinger end i 2008. Regionen pegerogså på, at 30 % af alle de henvisninger der modtages i børne- og ungepsykiatrien måafvises, idet der ikke er tale om sager, der er hjemmehørende i psykiatrien.Kommunerne har opmærksomhed på de økonomiske dele af inklusionsforsøg, især vedat lægge midlerne ud på de enkelte skoler. Der er flere høringssvar, som udtrykker envis bekymring for denne udvikling. Det bemærkes bl.a. at det kan medføre en risikofor, at en elev ikke får et nødvendigt tilbud på en specialskole, da det vil fjerne midlerfra skolens budget.

7.3 Træningstilbud m.v. - særligt fokusområde for Udviklingsrådet MidtjyllandUdviklingsrådet i Midtjylland har haft særligt fokus på træningstilbud, og har derforbedt kommunerne beskrive hvordan der skabes sammenhæng mellem genoptræningefter sundhedsloven og genoptræning/vedligeholdelsestræning efter serviceloven.Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset proces. Formålet er, at borgeren opnårbedst mulig funktionsevne. Målgruppen for den kommunale genoptræning efter ser-vicelovens § 86, stk. 1 er typisk borgere, som ikke er behandlet i sygehusregi og somer midlertidigt svækket. Den genoptræning, som er lægefagligt begrundet, ydes eftersundhedslovgivningen og kan foregå såvel under indlæggelse som ambulant. Den al-

mindelige genoptræning efter sundhedslovgivningen foregår også i kommunalt regi.Her ses der på den træning, som ydes efter serviceloven.Træningstilbud til børn og ungeDet generelle indtryk er, at kommunerne har meget opmærksomhed på, at der er be-hov for særligt tilrettelagt træning til børn og unge. Det er også en klar tendens i dekommunale besvarelser, at der gøres meget for at skabe sammenhængende trænings-forløb, hvor det enkelte barn og familien ikke oplever forskel i forhold mellem dentræning de ydes efter sundhedsloven og efter serviceloven. Træningen koordineres ogtilrettelægges som et helhedstilbud til den enkelte. Vurderingen er dog præget af, atkun 6 af de 19 kommuner har haft bemærkninger til træningstilbud til børn og unge.KommunernesbemærkningerI flere kommuner er der etableret terapeutgrupper som på tværs af lovgivningen udfø-rer træningsopgaverne, de fleste kommuner har ikke oplevet problemer med grænse-dragningen mellem de to områder, da bevillingen ligger i hver sin myndighed. Der erstore fordele for borgeren, da forløbene af træningen bliver sammenhængende, og derskal ikke skiftes behandlere, det giver også et bredere fagligt miljø.Der er også i en række kommuner etableret særlige børne-neuroteams, som skal sikrekoordineringen af indsatsen overfor børn med hjerneskader. Andre kommuner har enform for forløbskoordinatorer, som også følger den enkelte i forhold til behandlingenog træningen efter hjerneskader og kræft. Forløbskoordinatorerne skal skabe sam-menhæng i indsats og sikre overgangene mellem sektorerne og de forskellige afdelin-ger i kommunerne. Der er således generelt stor bevågenhed i forhold til at sikre sam-menhæng i forløbet fra den egentlige behandling på hospitalet til genoptræningen ikommunalt regi. Generelt har de 6 kommuner, som har meldt tilbage vedrørende Ud-viklingsrådets særlige fokusområde, oplyst, at det overfor det enkelte barn er vigtigtmed en sammenhængende indsats, hvor barnet får hjælp fra den mest kompetente in-stans.Træningstilbud til børn foregår i de fleste kommuner enten i de kommunale centre el-ler i barnets hjem.Flere kommunerne har tæt samarbejde med Center for Kommunikation eller Ta-le/høreinstituttet vedrørende høretabsramte og synstabsramte.En kommune har oplyst, at der er ansat hjerneskadekoordinator, som skal sikre, atpersoner, der udskrives med hjerneskader får de rette tilbud. Hjerneskadekoordinato-ren skal også se på om borgere, der tidligere har fået hjerneskader, kan tilbydes yder-ligere støtte og rehabilitering.Der er i øvrigt en række af tilbudene, som er rettet mod såvel børn- og ungeområdetsom voksenområdet.RegionensbemærkningerRegionen har etableret tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade. Tilbudet erindividuelt tilpasset det enkelte barn eller den unge. Der er tale om en lokalbaseret ogfamilierelateret rehabiliteringsindsats med fokus på netværksmøder, gruppeforløb,samtaler, rådgivning og supervision til familie, fagpersonale og andre i nærmiljøet.Indsatsen er modulopbygget og skal ses i sammenhæng med kommunale tilbud på

området. Der er tale om et takstfinansieret tilbud, hvorfor det er meget afhængigt af,at kommunerne visiterer til tilbudet.Regionen har som i tidligere år bemærket, at der fortsat er en problematik med hen-syn til ydelser, som kommunerne kan rekvirere fra de helt eller delvist objektivt finan-sierede tilbud. Når kommunerne, hvilket er forståeligt, anvender disse tilbud frem forregionens takstfinansierede tilbud, vil grundlaget for fastholdelse af ekspertise på om-rådet blive vanskelig. Udviklingsrådet kan ikke af de kommunale redegørelser eller hø-ringssvarene se om, der er sket en forringelse for borgerne – eller det modsatte.HøringssvarDanske Handicaporganisationers afdeling i Samsø Kommune giver i høringssvaret ud-tryk for bekymring over, at kommunernes økonomi har ført til nedskæringer. DH-Samsø mener kommunerne efter bedste evne tilbyder hjælpeforanstaltninger indenforegne rammer, men opfattelsen er dog, at træning, genoptræning og andre foranstalt-ninger er blevet af ringere kvalitet en før kommunalformen.Handicaprådet i Herning Kommune har i høringssvaret peget på, at etableringen af etbørneteam og et børneneuroteam, der samarbejder med Hjerneskaderådgivningen eren stor forbedring.Træningstilbud til voksneKommunerne har gennemgående stor opmærksomhed på såvel genoptræning som enefterfølgende vedligeholdende træning. Der arbejdes meget med at skabe overblikover borgerens samlede trænings og revalideringsforløb. Der er dog kun 8 af de 19kommuner, som på voksenområdet har haft bemærkninger til træningsområdet.KommunernesbemærkningerFlere kommuner har oplyst, at de med anvendelse af bestiller og udfører modellen hargod styr på, om genoptræningen ydes efter sundhedsloven eller efter serviceloven.Det gør at det bliver nemmere at tilrettelæge sammenhængende forløb for den enkelteborger. Der anvendes også flere steder både forløbsbeskrivelser og indsatsbeskrivelserså der skabes et samlet overblik over tilbudene.En kommuner oplyser, at der på voksenområdet er etableret et neuroteam, som be-står af personale fra forskellige afdelinger og forvaltninger i kommunen. Der er såledestale om, at borgeren altid har samme indgang til det kommunale system. En andenkommune oplyser, at der på voksenområdet er tale om opdeling med personalegruppepå henholdsvis sundhedslovens område og på servicelovens område.De fleste kommuner har oplyst, at der er et særligt fokus på gruppen af senhjerneska-dede, og der oprettes tværfaglige samarbejder i form af neuroteams for at sikre enkoordinering af indsatsen. Da der ofte kan opstå kommunikationsproblemer med per-soner, som har fået hjerneskader er hjerneskaderådgiverens koordinering af stor be-tydning. Hjerneskaderådgiveren har også en vigtig opgave i kommunerne som vi-densperson.Flere kommune gør opmærksom på, at det for hjerneskadede ofte er vigtigt med træ-ning ud over det egentlige genoptrænings forløb, hvorfor der i mange tilfælde ydesvedligeholdende træning. En kommune oplyser, at senhjerneskadede tilbydes et 8ugers forløb, hvor der tages udgangspunkt i lærings- og mestringsprincipperne.

Også på voksenområdet har kommunerne et tæt samarbejde med Center for Kommu-nikation eller Tale/høreinstituttet vedrørende høretabsramte og synstabsramte. Borge-re, der har et synstab, tilbydes ligeledes i flere kommuner hjemmebesøg af synskon-sulent, som kan vejlede om ændringer i hjemmet med hensyn til indretning, belysningm.m. og i øvrigt være behjælpelig i forhold til hjælpemidler og boligindretning.En enkelt kommune oplyser, at der er ansat hørekonsulenter, disse tager bl.a. påhjemmebesøg og vejleder borgere medhøreapparat .RegionensbemærkningerRegionen oplyser at have fokus på at skabe sammenhænge i overgangene mellem desundhedsfinansierede ydelser og de kommunalt eller regionalt drevne sociale tilbud. Enrække af regionens sociale tilbud leverer ydelser på sundhedsområdet (fase 1 og 2) ogdeltager i udarbejdelse af de handleplaner, som overleveres til kommunerne. Herud-over er regionen optaget af at styrke samarbejdet mellem social- og specialundervis-ningssektoren og sundhedssektoren om fælles uddannelse og fagligt udviklingsarbejdebl.a. vedrørende rehabilitering af hjerneskadede borgere.Sammenfattende vedrørende træningstilbud m.v.Udviklingsrådet finder det meget positivt, at kommunerne har opmærksomhed på atskabe sammenhæng i indsats og sikre overgangene mellem sektorerne og de forskelli-ge afdelinger i kommunerne.Udviklingsrådet har fået flere tilbagemeldinger om etablering af neuroteams i kommu-nerne, som på denne måde ønsker at sikre fagligheden i indsatsen overfor senhjer-neskadede m.fl. Ligeledes oplyses at der i mange tilfælde ydes vedligeholdende træ-ning efter afslutning af den egentlige genoptræning.Udviklingsrådet kan ikke på baggrund af tilbagemeldingerne se, om den genoptræning,der ydes efter serviceloven er tilstrækkelig, eller om der sker en for tidlig afslutning afgenoptræningen efter sundhedsloven. Udviklingsrådet vil opfordre de lokale handi-capråd til at have øget opmærksomhed på området, ligesom det nye dialogforum op-fordres til at have fokus på området.

Kapitel 8: Konsekvenser af kommunalreformenUdviklingsrådet Midtjylland har fulgt udviklingen på det sociale område og specialun-dervisningsområdet siden kommunalreformen 1. januar 2007. Som sidste led i Udvik-lingsrådets arbejde er nærværende redegørelse udarbejdet. Udviklingsrådet har i detre år haft fokus på en områderne og er kommet med en række anbefalinger til kom-muner, regioner og ministerier.Repræsentanterne har løbende orienteret om tiltag og udviklingen i kommunerne og iregionen. Udviklingsrådet har på den baggrund taget forskellige emner op til nærmeredrøftelse. Det er Udviklingsrådets opfattelse, at det har været nyttigt for alle partermed dialog om udviklingen. En dialog, Rådet anser det for vigtigt at videreføre i andrefora.I forbindelse med redegørelserne for 2009 har Udviklingsrådet bedt kommunerne ogregionerne beskrive og vurdere erfaringerne på det sociale område og specialundervis-ningsområdet siden kommunalreformens ikrafttræden.Generelt peger kommunerne på, at det har været et væsentligt element, at myndig-hedsansvaret er samlet et sted. Det gør, ifølge kommunerne, systemerne mere over-skuelige for borgerne. Der er imidlertid mange kommuner, som finder det vanskeligt atpege på direkte konsekvenser af kommunalreformen. Kommunerne er dog også op-mærksomme på, at reformen som alle omlægninger udfordrer de organisatoriskesammenhænge. Der er ikke i høringssvarene oplysninger om, at brugerorganisationer-ne oplever, at systemerne er blevet mere overskuelige, nærmere tværtimod!I det efterfølgende er kommunernes bemærkninger skrevet ind under de forskelligeområder. Dette betyder dog ikke, at en bemærkning, medtaget under børn og unge-området, ikke også kan være gældende for voksenområdet eller specialundervisnings-området.

8.1 Positive konsekvenser for borgerneRegionensbemærkningerRegionen peger på, at det kræver et stort befolkningsunderlag at drive specialtilbud iregionalt regi. Dette giver mulighed for et højt fagligt niveau på de meget specielleområder. Regionen mener også, at der gennem den regionale drift er mulighed for ettæt samarbejde og en nær sammenhæng med sundhedsvæsnet og behandlingspsykia-trien, således at den nyeste viden herfra kan omsættes til en socialpædagogisk ind-sats.KommunernesbemærkningerFlere kommuner peger på, at de større kommuner har bedre mulighed for at tilrette-lægge tilbudene. Der lægges generelt stor vægt på, at der kan gives et mere helheds-præget tilbud, og at tilbudene etableres og udbygges i nærområdet.Rigtig mange kommuner finder, at en af de meget positive sider ved kommunalrefor-men, er at borgerne oplever systemet som mere overskueligt. Dette er dog ikke helt isamsvar med det, brugerorganisationerne oplyser. De finder, at systemet er blevetmere uoverskueligt, et høringssvar beskriver sagsbehandlingen som atomiseret. Der

peges også på, at vejledningen fra kommunerne er blevet dårligere, uden at dette dogkonkretiseres.Børn og unge områdetEnkelte kommuner peger på, at den større volumen i kommunen har gjort det lettereat efterkomme efterspørgslen på specialiserede tilbud. Der ses også en meget bedrekoordinering mellem tilbudene og myndighedsområdet.Det har været meget positivt, at der med samling af myndighedsansvaret er blevetstørre mulighed for at lave sammenhængende løsninger mellem familierådgivning ogskole. Kommunen har fået en bedre sammenhæng i den kommunale tilbudsvifte. Enkommune har peget på, at det generelt har givet et fagligt løft, at kommunerne harovertaget specialtilbud. Mange kommuner mener også, det har givet en hurtigeresagsbehandling, at hele myndighedsfunktionen er samlet på et sted.Der er flere kommuner, som peger på, at der med de større kommuner er blevetgrundlag for at etablere tilbud i lokalområdet, så børn og unge der skal anbringes påinstitution kan forblive i nærområdet og bevare kontakter. Der lægges også stor vægtpå, at der er blevet en bedre kontakt mellem institutioner og skoler. Dette har dog gi-vet kommunerne nye udfordringer.Den sociale indsats er blevet mere lokalt forankret for borgerne, og der findes og sø-ges udviklet tilbud ud fra nærhedsprincippet og netværk. Det er blevet nemmere, atetablere alternative løsninger, og der kan derfor sættes mere målrettet ind i forhold tilden enkelte. Mange af kommunerne udvikler derfor tilbud, der er sat sammen for atmatche efterspørgslen, og som samtidig giver fleksibilitet på tværs af tilbudene.VoksenområdetNogle kommuner har peget på, at de finder, overskueligheden over det samlede udbudaf tilbud på tværs af kommuner og regioner er blevet mindre. Dette opvejes dog efterflere kommuners opfattelse af, at der er kommet en tættere dialog mellem tilbudeneog myndighedsafdelingen, at de alle drives af kommunen.Der peges på, at de større afdelinger de sammenlagte kommuner giver mulighed for atmedarbejderne specialiserer sig indenfor de enkelte målgrupper. Dette kan give enbedre indsigt i borgernes situation og behov. Kommunerne har således fået bedre ind-sigt i, hvordan opgaver i forhold til borgere med særlige behov løses.Der peges på, at overtagelse af bosteder beliggende i egen kommune har givet entættere kontakt mellem borgere og medarbejderne i myndighedsafdelingen, men ogsånye arbejdsopgaver og udfordringer. Der er også kommuner, som mener, at kommu-nens overtagelse af handicapområdet har betydet, at de handicappedes forhold er ble-vet mere vedkommende for alle borgere i kommunen.UndervisningsområdetDet ses også som en positiv konsekvens, at der er kommet større sammenhæng mel-lem specialtilbud og de almene tilbud, ligesom der er kommet et samlet overblik overspecialundervisningstilbudene i kommunerne.

Der peges også på, at det er blevet udviklet flere lokale tilbud, og at samarbejdet mel-lem skoler, PPR og specialkonsulenter er blevet lettet. Der er flere kommuner, sompeger på, at der er skabt et lokalt bæredygtigt fagligt miljø for specialundervisning, li-gesom der er skabt en tværfaglig tilgang til opgaveløsning.Kommunernes arbejde med specialundervisningen er blevet opkvalificeret ved at blivesamlet under en myndighed. Det giver bedre mulighed for faglig sparring og vidensde-ling. Der er også sket et kvalitetsløft i specialundervisningen ved mere fleksibilitet i til-budene og bedre mulighed for skoleplacering det rigtige sted.Brugerrepræsentanterne i Udviklingsrådet giver dig udtryk for, at specialundervisnin-gen af brugerne synes mere opsplittet.HøringssvarDanske Handicaporganisationer i Holstebro oplever ikke, at der er nævneværdige for-dele ved kommunalreformen. Det enstrengede system kan organisationen ikke få øjepå. I høringssvaret opfordres til, at kommunerne samarbejder mere over kommune-grænserne for at skabe såvel faglige som økonomisk bæredygtige enheder.Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune giver i høringssvaret udtryk for, at erkommunen i stort omfang fornuftigt har udnyttet det større befolkningsgrundlag til atgennemføre en styrket egendrift på områder, hvor det har været fagligt forsvarligt.Handicaprådet anerkender også, at kommunen samtidig har forstået, at der ikke på al-le områder er kompetencer så kommunen selv kan løse opgaven.

8.2 Særlige udfordringer for kommunerne eller negative konsekvenser forborgerneRegionensbemærkningerRegionen har også peget på, at kommunernes mulighed for at overtage de regions-drevne tilbud bør begrænses, så de alene kan finde sted en gang i hver valgperiode.Regionen lægger heri vægt på, at det skal være muligt for tilbudene at lave en lang-sigtet planlægning.Som enkelte kommuner også har peget på, finder Regionen det problematisk, at ker-neområder på kommunikationsområdet finansieres objektivt i andre regioner, og atdisse midler også anvendes til at nedsætte takstfinansierede ydelser.Endelig har Regionen peget på, at rammeaftalesystemet i sin nuværende form ikke eroptimalt.KommunernesbemærkningerGennemgående har kommunerne positive erfaringer med kommunalreformen. Men derpeges fra specielt de mindre kommuner på, at der er særlige udfordringer i forhold tilsikring af adgang til specialistviden ligesom der er nogen usikkerhed i forhold til mulig-heden for af bevare adgangen til akutpladser.Børn og unge områdetDer peges på, at den objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende tilbuder med til at svække incitamentet til udvikling af lokalt forankrede specialiserede til-bud. Et forhold som også Region Midtjylland har peget på.

De mindre kommuner har fået mindre sikkerhed i forhold til adgang til akutpladser.Der er også en vis usikkerhed i forhold til, om kommunerne kan sikre det faglige ni-veau og bevare specialistviden på de små specialområder.Overgangen fra ungeinstitution til et voksentilbud er blevet vanskeligere, hvilket en-kelte kommuner mener kan skyldes at regionen ikke har økonomisk incitament i for-hold til, at de unge kommer videre, når de fylder 18 år.VoksenområdetEn kommune peger på, at det er et problem, at de regionale tilbud får højere og høje-re takster efterhånden som kommunerne tager brugere hjem til egne tilbud, og derkun er brugere med meget specialiserede behov tilbage i de regionale tilbud. En andenkommune mener, at opgavefordelingen mellem regioner og kommuner har ført til, atder i regionalt regi udvikles en række udgiftsdrivende specialtilbud. Der peges også på,at regionen ikke har et økonomisk incitament til at reducere udgifterne.En kommune finder, at der skal være opmærksomhed på, at det kan have stor betyd-ning for de mindre kommuner, at de største kommuner ”hjemtager” opgaver fra deregionale tilbud. Det oplyses bl.a. at føre til at det bliver vanskeligere for de småkommuner, som ikke selv kan etablere tilbud, at finde egne tilbud til borgerne, efter-hånden, som der bliver færre regionale pladser.Region Midtjylland har bemærket, at regionen har fået rolle som bagstopper i forholdtil brugere, som på grund af særlige komplekse problemstillinger ikke kan rummes i dekommunalt drevne tilbud. Taksten på de tilbud regionen driver til disse brugere vilmeget ofte være væsentlig højere end på de kommunalt drevne tilbud.Der er således overensstemmelse mellem kommunernes og Regionens opfattelse af, atpriserne på de meget specialiserede tilbud stiger efterhånden som der kun er brugeremed meget komplekse behov på tilbudene.Brugerrepræsentanterne i Udviklingsrådet finder, at der er grund til at have opmærk-somhed på at sikre at de mindre kommuner fortsat har adgang til specialiseret viden.Kommunalreformens flytten rundt på medarbejdere i kommunerne, og derved også endel udskiftning i de enkelte afdelinger, har betydet, at en del viden er gået tabt.Et par kommuner har peget på, at det koordinerende arbejde med regionen i forhold tilrammeaftalen er en fortsat udfordring, andre peger på, at det er et administrativttungt samarbejde, der er etableret omkring rammeaftalen.De regionsdrevne tilbud indenfor behandlingspsykiatrien centraliseres, hvorfor borger-ne har fået længere til tilbudene.UndervisningsområdetEnkelte kommuner har anført, at der er særlige udfordringer i at sikre kompetencer påde områder, som tidligere blev løst i amterne. Andre kommuner er optaget af, at derkan være en risiko for, at nogle kommuner lukker sig i bestræbelserne på at skabeselvforsyning.

Danske Handicaporganisationer i Samsø Kommune giver udtryk for, at kommunernesbegrænsede økonomi ofte betyder, at foranstaltninger ikke bliver af samme kvalitetsom før kommunalreformen, hvor der kunne trækkes på amternes specialister. Udgif-terne til køb af ekspertbistand og dyre foranstaltninger overstiger ofte de små kom-muners formåen.Der gives i høringssvarene også udtryk for, at det er opfattelsen at der med kommu-nalreformen er gået en stor del ekspertviden tabt.Danske Handicaporganisationer i Holstebro Kommune finder, at der ikke har væretnævneværdige fordele ved nærhedsprincippet. Der peges som i andre høringssvar på,at det der før reformen blev omtalt som hurtigere beslutningsgange, en dør til det so-ciale område er blevet til mange døre og mange sagsbehandlere.Videre peges der på, at det er vigtigt at kommunerne samarbejder om løsninger påspecialområdet, så der kan etableres og udvikles den nødvendige specialviden og ska-be såvel faglig som økonomisk bæredygtighed.Repræsentanterne for brugerorganisationerne i Udviklingsrådet har ønsket, at en min-dretalsudtalelse tilføjes sammenfatningen vedrørende konsekvenserne af kommunalre-formen. Der henvises derfor her til bilag 6.

Medlemmer af Udviklingsrådet i Midtjylland:Gert Bjerregaard (formand), Århus KommuneNiels Rasmussen (næstformand), Ringkøbing-Skjern KommuneAnne Marie Søe Nørgaard, Herning KommuneSøren Olesen, Holstebro KommunePreben Andersen, Horsens KommuneFrank Heidemann Sørensen, Ikast-Brande KommuneNiels Erik Iversen, Norddjurs KommuneElvin J. Hansen, Odder KommuneBjarne Overmark, Randers KommuneErling Sundstrøm, Samsø KommuneElin Sonne, Silkeborg KommuneSøren Nielsen, Skanderborg KommuneFrede Frandsen, Skive KommuneJohn Svejgaard Christoffersen, Struer KommuneNinna Thomsen, Syddjurs KommuneMette Nielsen, Viborg KommuneNiels Flade Nielsen, Favrskov KommuneLiselotte Hillestrøm, Hedensted KommuneOrla Østerby, Lemvig KommuneNiels Callesøe (næstformand), Region MidtjyllandTorben Nørregaard, Region MidtjyllandMette Valbjørn, Region MidtjyllandAnders Vistisen, Region MidtjyllandViggo Jonasen (næstformand), HjerneskadeforeningenKitt Boel, LEVBirgit Hagen, Danske HandicaporganisationerPoul Erik Trier Pedersen, Danmarks Psoriasis ForeningSøren Peder M. Jensen, Skole og SamfundRalph Jørgensen, Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørendeJørgen Ahler, Landsforeningen AutismeAlice Sørensen, FBU Forældrelandsforeningen, Region MidtjyllandFrank Sørensen, Sammenslutningen af væresteder (SVID)Bent Dalgaard, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DanmarkLeif El Andersen, Sammenslutningen af nærudvalg (SAND)Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND

Bilag 3 – Oversigt over HøringssvarDe modtagne høringssvar er sammen med de modtagne redegørelser fra kommunerog Regionen offentliggjort på Udviklingsrådets hjemmeside.Kommune:FavrskovHedenstedHerningHørte lokale organisationer:HandicaprådetHandicaprådet, Social og Seni-orudvalgHandicaprådet, Ældrerådet, DHHerning, Landsforeningen LEV,Herning ADHD-foreningen, Her-ning SIND, Kibæk Hjerneskade-foreningen, Herning Landsfor-eningen Autisme, Kredsforenin-gen Midt Vest UdsatterådetHolstebroDanske Handicaporganisationer– Holstebro, HandicaprådetHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-SkjernSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgÅrhusHandicaprådetHandicaprådetHandicaprådetHandicaprådet, DH, LEVHandicaprådetHandicaprådet, Det Sociale For-brugerråd, Skole og Samfund,DH Århus, ÆldrerådetViborg HandicaprådDet Sociale ForbrugerrådHandicaprådet i StuerSkanderborg HandicaprådHandicaprådetHandicaprådet, DH, Skole ogSamfundHandicaprådetHandicaprådet, DH (lokal afd.),Dansk Handicap ForbundHandicapråd, DH, Skole og Sam- Odder HandicaprådfundHandicaprådetHandicaprådet, DSI, Skole ogSamfundRingkøbing-Skjern KommunesHandicaprådDH SamsøHandicaprådetIkast-Brande HandicaprådHolstebro HandicaprådDanske Handicaporganisatio-ner – HolstebroÆldrerådetDanske Handicaporganisatio-ner – HerningHerning HandicaprådHøringssvar fra:Favrskov Handicapråd

Bilag 4 – Rammeaftalen i region MidtjyllandTilbuddene i rammeaftalen for Region Midtjylland omfatter jf. servicelovens § 5 føl-gende målgrupper:Efter lov om social service:-------------Personlig hjælp, pleje og støtte, §§ 83 og 85.Aflastning § 84.Genoptræning og vedligeholdstræning, § 86.Døgnvarighed, § 87.Ledsagelse og kontaktpersoner, §§ 97 og 98.Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104.Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2.Længerevarende botilbud, § 108.Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110.Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36.Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevneog sikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3.Behandling af stofmisbrugere, § 101.Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 112.

Bilag 5 – Ændringer i tilbud m.m.Efter oplysninger i de kommunale og Region Midtjyllands redegørelse for 2009 harkommunerne overtaget eller planlagt at overtage:•Favrskov Kommunen har overtaget det socialpsykiatriske tilbud Urbakken.Formålet er at supplere og kvalificere kommunens samlede vifte af tilbud in-denfor psykiatriområdet.••••••••Favrskov Kommune har i samarbejde med Århus Kommune etableret egetrusmiddelcenter, til afløsning af det regionale tilbud.Skive Kommune har overtaget ydelser på synsområdet fra Region Midtjylland.Holstebro Kommune har overtaget bofællesskab for senhjeneskadede på Lyks-borgvej samt forsorgshjemmet Skovvang fra Region Midtjylland.Horsens Kommunen har overtaget Bo Horsens (Voksenpsykiatri) og Horsenskvindekrise Center samt dele af Sønderparken fra Region Midtjylland.Randers Kommunen har også overtaget Paderuphus (Voksenpsykiatri) fra Re-gion Midtjylland.Silkeborg Kommunen overtager Bakkehuset og bostedet Kjellerup fra RegionMidtjylland 1. januar 2010.Skive Kommune har overtager autismetilbudene Idavang og Mentor fra RegionMidtjylland 1. januar 2010.Syddjurs Kommune har nedlagt 4 pladser til domfældte udviklingshæmmede,da der ikke var brugere indenfor målgruppen. Region Midtjylland har tilsvaren-de oprette 4 pladser med en bredere målgruppe definition.••Viborg Kommune har overtaget Center for Kommunikation i Viborg og Søhusetfra Region Midtjylland.Viborg Kommunen har også overtaget Himmelbjergets Børn og unge Center(Viborg afdelingen) samt Center for Syn og Kommunikation (Viborg afdelin-gen) fra Region Midtjylland.•Århus kommune har overtaget boformerne Atriumhuset og Tuestenhus fra Re-gion Midtjylland. Formålet med overtagelsen er, at skabe et vidtfavnende ud-bud af psykosociale tilbud i kommunen. Kommunen finder at hjemtagning afydelser fra regionen giver et bedre grundlag for specialisering og bedre mulig-hed for at styre økonomi og faglighed. Kommunen vil sikre, at den ekspertvi-den, der er opbygget i Atriumhuset indenfor misbrug og psykiatri, fastholdesog udvikles i et forpligtende samarbejde med Universitetshospitalet.•••Århus Kommune har også overtaget Himmelbjergets Børn og Unge Center (År-hus afdelingen) fra Region Midtjylland.Århus Kommune overtog 1. juli 2009 Hvilsted Huse fra region Midtjylland, delaf Rusmiddelcenter MidtjyllandÅrhus Kommune overtager overtog ligeledes det tidligere Center for syn ogKommunikation, som er blevet sammenlagt med Hjælpemiddel-centralen, nuCenter for syn og Hjælpemidler (CSH).Videre fremgår det af redegørelserne at kommunerne har opsagt aftaler eller planlagtat opsige aftaler vedrørende:•Hedensted Kommune har opsagt aftale med Horsens Kommune vedrørendemisbrugsområdet og etableret eget tilbud.

Det fremgår af redegørelserne, at der er oprettet enkelte nye tilbud eller pladser i til-bud:•Region Midtjylland udvidede i 2009 med to permanente tre midlertidig sikredepladser, de tre midlertidige pladser blev gjort permanente i forbindelse medrammeaftalen for 2010 og der er planlagt udvidelse med 5 almindeligt sikredepladser på den sikrede institution Grenen i 2010.••••••••••Regionen har etableret fire nye pladser til udviklingshæmmede med dom, til-svarende nedjusterer Syddjurs Kommune.Regionen har i 2009 udvidet med fire pladser til personer med psykisk sygdompå Blåkærgård.Regionen har etableret seks nye pladser i Bo-Horsens.Regionen har planlagt etableret otte pladser til domfældte udviklingshæmmede(Granbakkens afdeling i Pederup), pladserne ibrugtages i 2011.Regionen har planlagt seks nye pladser til personer med Prader Willi Syndrom,som skal ibrugtages i 2011.Regionen er i gang med at planlægge ti nye pladser til sindslidende på Søn-derparkens afdeling i Hornsyld.Region Midtjylland har i 2009 etableret 23 projekt- eller overbelægningsplad-ser på voksenområdet.Norddjurs har i 2009 etableret nyt botilbud til unge med ADHD.Horsens Kommunen har etableret et kollegietilbud med 16 boliger for ungemellem 16 og 30 år.Holstebro Kommune har etableret bofællesskab for personer med let og mode-rat erhvervet hjerneskade.

Det fremgår at redegørelserne, at der er indgået enkelte nye aftaler:•••Hørecenter Midt er oprettet i samarbejde mellem Favrskov, Norddjurs, Randersog Syddjurs kommuner.Region Midtjylland har etableret Center for Praksisfunderet Viden, som femkommuner har tegnet abonnement til.Regionen har indgået driftsoverenskomst med 7 kommuner vedrørende under-visning under folkeskoleloven på interne skoler på døgninstitutioner – MellerupSkolehjem, Himmelbjerggården, Ungdomshjemmet Holmstrupgård, de sikredeinstitutioner Grenen og Koglen, Oustruplund og Engvejen. Endvidere har Regi-onen indgået driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen vedrørende un-dervisning efter folkeskoleloven på Kildebjergets Kostskole. Endelig har regio-nen overenskomst med Silkeborg Kommunen vedrørende voksenspecialunder-visning på Oustruplund.••Ringkøbing-Skjern Kommunen har aftale med Center for Kommunikation iHerning, ligesom der er aftale med Herning Kommune på autismeområdet.Århus Kommune har aftale med Randers, Skanderborg, Odder og Syddjurs omsalg af ydelser på specialundervisning for voksne.

De tre formål er ikke opnået:•rammeaftalerne sikrer ikke ligevægt: årligt konstateres mer-efterspørgsel i forholdtil det aftalte - med overbelægning og omkostningstung etablering af akutte en-keltmandsprojekter som konsekvens.•fleksibilitet og faglig udvikling sikres ikke – overbelægning bremser for fleksibilitet,og korte varslingsfrister for kommunal overtagelse vanskeliggør langsigtet plan-lægning for de regionale institutioner og vanskeliggør iværksættelse af udvikling.•det forhold, at kommunernes egne institutioner ikke indgår i rammeaftaleforhand-lingerne vanskeliggør overblik over tilbudsviften.Vedrørende kapitel 8 (s. 97):Det talmæssige grundlag for RUR’s vurdering af udviklinger på det sociale område somfølge af strukturreformen – og i det hele taget! - er ikke robust. CIAS-oplysningerne ermangelfulde. Der oplyses antal bevillinger af diverse ydelser – men ikke ydelsernesstørrelser eller intensitet, ej heller ændringer heri. I de kommunale indberetninger erder ofte formuleringer om, at ”området er under pres”. Det skrives ikke, om pressetskyldes et voksende antal af mennesker med problemer. Det skrives sjældent ompresset imødegås med vækst i bevillingers antal eller størrelse. Det skrives ikke, omregeringens økonomiske stramninger over for kommunerne er årsag til presset. Detskrives ikke, om områderne er blevet belagt med besparelser på antal bevillinger ellerbevillingers størrelse.En vigtig del af kommunalreformen var afskaffelse af det amtslige/regionale ansvar fordimensionering og forsyning og dermed regionernes mulighed for selvstændigt at driveog udvikle institutioner. Mange steder i redegørelserne nævnes, at rammeaftalesamar-bejdet ikke fungerer i henseende til at sikre kapacitet og tilstrækkelig kvalificeret spe-cialkundskab. Brugerorganisationerne ønsker at fremhæve behovet for, at rammeafta-lesystemet udvikles til at kunne opnå de tre formål: at sikre balance imellem udbud ogefterspørgsel ud fra hensyn til driftsikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel øko-nomi, at sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene, og styrke overblikket overden sociale tilbudsvifte i region og kommuner. Alternativt at der udvikles mekanismertil at sikre kapacitet og tilstrækkelig kvalificeret specialkundskab. Som det er påpeget iKrevi-rapporten, er der ikke tilstrækkeligt incitament til, at enkelte kommuneriværksætter udviklingsarbejder på specialområderne - og rammeaftalesystemet tilla-der i realiteten ikke, at regionerne gør det. I øvrigt henvises til referat af høringssvars. 97.

Antal henvendelser til VISO fordelt på kommuner – sorteretefter kommunestørrelse .............................................................. 21Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge medbetydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne ............................ 28Særlige dagtilbud ........................................................................ 29Særlige klubtilbud ....................................................................... 29Vedligeholdelsestræning m.v. til børn .......................................... 31Ledsageordning unge .................................................................. 32Støttekontaktpersoner................................................................. 32Fast kontaktperson for hele familien............................................ 34Døgnophold for familier med børn ............................................... 34Anbringelse i døgninstitutioner for børn og unge med socialeadfærdsproblemer ....................................................................... 39Anbringelse i familiepleje ............................................................ 40Unge (18-23 år) i efterværn – fordelt på årsag ............................ 40Anbringelse i sikrede døgninstitutioner ....................................... 42Socialpædagogisk bistand ........................................................... 46Antal personer i midlertidige botilbud servicelovens § 107 .......... 47Antal personer i botilbud egnet til længerevarende opholdservicelovens § 108 ..................................................................... 49Behandlingstilbud til stofmisbrugere ........................................... 56Unge under 18 år visiteret til misbrugsbehandling per 31.dec. 2008 .................................................................................... 57Tilskud til personlig og praktisk hjælp (§ 95)............................... 58Borgerstyret personlig assistance (§96) ...................................... 59Ledsageordning ........................................................................... 60Beskyttet beskæftigelse .............................................................. 61Aktivitets- og samværstilbud ....................................................... 61Personer indskrevet i dagtilbud 31. dec. 2008 ............................. 62Elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.......... 73Elever på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov -med samtidigt døgntilbud ............................................................ 75Indbyggertal per 1. januar 2009 .................................................. 99