Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2009Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet
IndholdLæsevejledning .................................................................................................. 3Kapitel 1: Indledning........................................................................................... 41.1: De regionale udviklingsråd............................................................................. 41.2: Sammensætning af udviklingsrådene............................................................... 41.3 Udviklingsrådenes virksomhed......................................................................... 5Kapitel 2: Arbejdsmetode..................................................................................... 62.1: Indledning .................................................................................................. 62.2 Sekretariaternes netværksgruppe .................................................................... 62.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelser....................................... 62.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) .......................................... 82.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ............................ 8Kapitel 3: Nye strukturer med kommunalreformen ................................................... 93.1: Konklusion og Rådets anbefalinger.................................................................. 93.2: Beskrivelse og analyse af de nye strukturer .....................................................103.2.1: Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler). 103.2.2: VISO ............................................................................................. 143.2.2.1: Nordjyske erfaringer med VISO....................................................... 143.2.3: Forpligtende samarbejder ................................................................. 16Kapitel 4: Udviklingen inden for børn- og ungeområdet ............................................184.1: Konklusion og Rådets anbefalinger.................................................................184.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen .............................................................194.2.1: Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ................................. 194.2.2: Forebyggende foranstaltninger .......................................................... 224.2.3: Anbringelser af børn og unge............................................................. 234.2.4: Sikrede og særligt sikrede institutioner ............................................... 26Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdet......................................................275.1: Konklusion og rådets anbefalinger..................................................................275.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdet ..........................285.2.1: Botilbud......................................................................................... 295.2.2: Behandlingstilbud og misbrugsområdet ............................................... 325.2.3: Personlige hjælpeordninger ............................................................... 345.2.4: Ledsageordning............................................................................... 345.2.5: Dagtilbud ....................................................................................... 35Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisning ................................................366.1: Konklusion og Rådets anbefalinger.................................................................376.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen .............................................................386.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørn ............................................. 396.2.2 Almindelig specialundervisning............................................................ 406.2.1: Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden ............. 406.2.2: Undervisning af voksne med behov for specialundervisning .................... 486.2.3: Uddannelse af unge med særlige behov .......................................................50Kapitel 7: Særlige temaer ...................................................................................547.1 Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige behov ... 55Udviklingen i antal specialrådgivningstilbud ................................................... 56VISO’s betydning for kommunernes egne specialrådgivningstilbud .................... 56Efterspørgsel af specialrådgivningstilbud fra Region Nordjylland........................ 56Kommunernes organisering – tværkommunale samarbejder ............................ 57Kommunale forskelle................................................................................. 57
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
1
7.2 Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer58Kapitel 8: Fordele og ulemper ved kommunalreformen 2007-2009.............................618.1 Positive konsekvenser for borgerne. ....................................................... 618.2 Særlige udfordringer for kommunerne eller negative konsekvenser for borgerne.Liste over medlemmer og suppleanter til Udviklingsrådet i Region Nordjylland 201065Formand for udviklingsrådet ....................................................................... 65Bilag 2.............................................................................................................66Tilbud indeholdt i rammeaftalerne i Region Nordjylland ............................................66Bilag 3.............................................................................................................67Høringssvar ......................................................................................................67Høringssvar fra Ældrerådet i Frederikshavn Kommune .............................................67Bilag 4.............................................................................................................69Kommunestørrelser............................................................................................69Bilag 5.............................................................................................................70Tilbud og målgrupper .........................................................................................70Skemaoversigt ..................................................................................................7763Bilag 1.............................................................................................................65
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
2
LæsevejledningKapitel 1-2Redegørelsen indeholder et kapitel 1, som indledningsvist beskriver nedsættelsen af deregionale udviklingsråd, herunder Udviklingsrådets sammensætning og virke. I Kapitel 2redegøres i et metodeafsnit for fremgangsmåden for redegørelsens tilblivelse, herunderfor datagrundlaget samt de metodevalg, der er foretaget undervejs med videre.Kapitel 3-6Den efterfølgende del af redegørelsen er opbygget i 4 hovedområder, hvor der i kapitel 3redegøres for de nye strukturer, det vil sige de overordnede og bundne strukturelle æn-dringer, der fulgte af strukturreformen. Dernæst behandles det sociale område, som eropdelt i 2 hovedområder, henholdsvis i kapitel 4: Børn og unge området samt kapitel 5:Voksenområdet. Efterfølgende behandles i kapitel 6 specialundervisningsområdet.Kapitel 7-8Udover de 4 hovedområder behandles særskilt i kapitel 7 de særligt udmeldte temaer,som er udmeldt af hhv. Socialministeriet og Undervisningsministeriet, og i kapitel 8 af-sluttes redegørelsen for 2009 med en overordnet opsamling af kommunernes vurdering affordele og ulemper ved kommunalreformen.1.1.1.Konklusion oganbefalingKonklusioner og Rådets anbefalinger vil fremgå i en markeret tekstboks forud for hvertkapitel.1En udspecificeret beskrivelse og analyse fremgår efterfølgende og hvert afsnit af-sluttes med en opsummering af det mest væsentlige for området.
1
NB. Af vejledningen til bekendtgørelsen om udviklingsråd som led i kommunalreformen fremgår det, at udviklingsrådenes
konklusioner skal præsenteres som indledning til de omfattede områder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
3
Kapitel 1: Indledning1.1: De regionale udviklingsrådRådenes opga-veSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådene har tilopgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på specialundervisnings-området.2De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen samt Soci-alministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kom-munalreformen.Fokus på kom-munalreformenUdviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen af kommu-nalreformen. Det er derfor områder, der berøres af reformen, udviklingsrådene skal foku-sere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtilkommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansierings-ansvar.Udviklingsråde-nes redegørel-serUdviklingsrådene skal følgelig hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en redegø-relse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på de nævnte områ-der. Udviklingsrådene sendte således i 2008 de første redegørelser til de to ministerier(vedr. udviklingen i 2007). Nærværende redegørelse er med andre ord den tredje af sinart om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet efter kommu-nalreformen.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2009 men kan i en vurde-ring af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng med forrige års re-degørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse – hvor det skønnes re-levant – paralleller til forrige års resultater.Redegørelsen for 2007 og 2008 kan i øvrigt – sammen med nærværende redegørelse -findes på udviklingsrådets/rådenes hjemmeside(r):http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6120Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurderingaf, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1. januar2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegørelse til Folketingetom udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørelserne ikapitel 2.1.2: Sammensætning af udviklingsrådeneKommunale ogregionale re-præsentanterUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen,regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkt i hver kom-mune udpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræsenteret ved mindst2
En oversigt over tilbud og målgrupper, som udviklingsrådet følger, findes i bilag 5.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
4
ét medlem. Det skal bemærkes, at det ikke er et krav, at repræsentanten for kommunal-bestyrelsen og regionsrådet er medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-det. Repræsentanten i udviklingsrådet skal dog kunne tegne kommunalbestyrelsen hen-holdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra samtlige kommunalbestyrelser i regionen og fra regions-rådet har på et forberedende møde primo 2007 truffet beslutning om, hvilke bruger-organisationer på det sociale område og specialundervisningsområdet, der skal være re-præsenteret i udviklingsrådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd, at DanskeHandicaporganisationer (DH) samt Skole og Samfund skal være repræsenteret i Udvik-lingsrådet. For valget af øvrige brugerorganisationer forudsættes det, at organisationen erlokalt funderet i regionen og besidder et tilstrækkeligt lokalkendskab. En mere landsdæk-kende brugerorganisation kan dog i relevante tilfælde få repræsentation i udviklingsråde-ne.Der er af og blandt repræsentanterne for kommunalbestyrelserne valgt en formand forudviklingsrådet.I Region Nordjylland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 11 kommu-ner, 1 regionsrådsmedlem og 5 repræsentanter fra brugerorganisationerne.En fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag til denne redegørelse, jf. bilag 1.1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhed iform af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed el.lign.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden.3
3
De enkelte udviklingsråds forretningsordner kan ses på udviklingsrådenes hjemmeside: http://www.statsforvaltning.dk/ si-te.aspx?p=3686
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
5
Kapitel 2: Arbejdsmetode2.1: IndledningNærværende redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisnings-området er som nævnt udviklingsrådenes tredje redegørelse af i alt 3 årlige redegørelserfordelt på årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra de forrige års redegørelse. Et giventemne behandles således i samme kapitel som det var tilfældet i redegørelsen for 2007 og2008. Dette gør sig ligeledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen” fremgår det, at det er enforudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbejder omretningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet strukturog systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som muligt.Fælles retnings-linjer mv.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklingsrådenessekretariater, der afholdte opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødet blev det vedta-get at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fælles retningslinjer til ogsåat indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmeside og udvikling af opgaver tilfremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udviklingsrådene m.v.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udarbejdelsenaf redegørelserne for 2008 og 2009. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer ogplanlægning af en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat af erfa-ringsudveksling i netværksgruppen.2.3 Skabelon til kommunernes og regionernes redegørelserUdviklingsrådenes sekretariater udviklede i 2007 en fælles skabelon til kommunernes ogregionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består (som de to foregåendeår) af i alt fire spørgeskemaer, fordelt på et spørgeskema til regionerne og tre spørge-skemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:•••SkabelonensformålTilbud til Børn og UngeTilbud til VoksneTilbud om Specialundervisning
Formålet med den fælles skabelon (spørgeskemaerne) har først og fremmest været atsikre muligheden for at kunne sammenligne redegørelserne såvel inden for regionernesom på landsplan. Dette ud fra en forudsætning om, at udviklingsrådene skal leve op tilkravene om ensartethed i de redegørelser, som rådene skal udarbejde til ministerierne, jf.bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalrefor-men.Skabelonerne har samtidig til hensigt at tilvejebringe et overblik for kommunerne og regi-onerne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
6
Spørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2009 er blevet til på baggrund af en eva-luering af skemaerne fra 2007 og 2008. Denne evaluering er foretaget såvel internt i se-kretariaternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I alt har 7kommuner og 1 region givet feedback på skemaerne fra 2007. Endvidere har Socialmini-steriet, Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidraget med input og forventnin-ger. Endelig skal det her bemærkes, at Noks-rapporten ”Sten på vejen – om arbejdet i Deregionale Udviklingsråd”4også har tjent som inspirationskilde i evalueringen af spørge-skemaerne fra 2007.Spørgsmålene i skabelonen (spørgeskemaerne) afspejler delvist de områder, der i løbet afperioden 2007-2009 har været debatteret i de 5 udviklingsråd, ligesom der i skabelonener indeholdt en række mere generelle spørgsmål med mulighed for at beskrive udvik-lingsområderne, politikker og tendenser mv. For så vidt angår generelle og bredespørgsmål har det været op til kommunerne/regionerne at vurdere, hvilke svar det harværet relevant at fremhæve samt detaljeringsgraden heraf. Spørgeskemaerne indeholderendvidere en række åbne tekstfelter, hvor der har været mulighed for at redegøre merefrit i forhold til udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet -herunder beskrive eventuelle konsekvenser afledt af kommunalreformen.Spørgeskemaerne blev udsendt til de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland inovember 2009 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2010.Ved indberetningsfristens udløb havde Udviklingsrådet i region Nordjylland modtaget enredegørelse fra alle 11 kommuner samt fra Region Nordjylland.Særlige temaerVelfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har – den 15. januar 2010 - i medfør afbekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformenudmeldt følgende særlige temaer for udviklingsrådenes redegørelser for 2009:Velfærdsministeriet: Specialrådgivning til borgere med særlige behov.Undervisningsministeriet: Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialvidenog kompetencer.Der er i skabelonen forberedt særlige åbne felter til besvarelse af såvel Velfærdsministeri-ets som Undervisningsministeriets udmeldte temaer.Udviklingsråde-nes databaseUdviklingsrådenes sekretariater har – i samarbejde med databaseudbyderen Interre-search – udviklet en særskilt database til samling af alle data fra kommunernes og regio-nernes redegørelser til udviklingsrådene.Kommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådene i da-tabasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplysningerne så-vel inden for den enkelte kommune/region som på tværs af kommunerne i regionen.Høringsproce-dureIfølge bekendtgørelsen er kommunerne forpligtet til at sende de kommunale redegørelseri høring hos de lokale handicapråd og brugerorganisationer senest samtidig med, at rede-gørelserne afleveres til udviklingsrådene.
4
http://www.handicap.dk/politik/tvaergaaende/kommunalreform/fakta_overvagningen/noks
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
7
Høringssvarene fra handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af datagrund-laget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke i ovennævntedatabase. En oversigt over høringssvar findes i bilag 3.2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf. bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen. Kommunernes indberetninger til CIAS udgør iprincippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbende drøftelse af udviklingenpå det sociale område.CIAS administreres af Servicestyrelsen. På Servicestyrelsens hjemmeside kan de løbendeaktuelle CIAS-oplysninger i øvrigt trækkes via den dynamiske statusrapport. Det skal be-mærkes, at ikke alle kommuner har indberettet til CIAS, hvormed pålideligheden af da-tamaterialet må tages med forbehold.Anvendelsen af CIAS-tallene vil i denne redegørelse bero på en konkret vurdering af tal-materialets anvendelighed i de enkelte afsnit.2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningen, jf. bekendtgørelse nr. 162 af10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2009 blev offentliggjort i februar 2010. Rapporten op-gør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2009.Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever ifolkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning forvoksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud til førskolebørn.Rapporten er indarbejdet, hvor opgørelse af klagesager findes relevant i forhold til udvik-lingen på specialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
8
1.5.1.Rådetsbemærkninger
Kapitel 3: Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret. Kommunerne fik – som noget nyt – det samlede ansvarfor at visitere borgerne til et tilbud på det sociale område og specialundervisningsområ-det, mens Regionsrådet fik leverandøransvar inden for visse dele af disse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommunernesbehov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtelse til at udar-bejde en rammeaftale for hver region.Enkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt andetdet sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker med hjemmeli lov om forpligtende samarbejder.53.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende evalueres konsekvenserne af de overordnede nye strukturer i region Nord-jylland, der fulgte med kommunalreformen. Rådets vurderinger følges af anbefalinger iforhold til den fremadrettede indsats på de pågældende områder.
Samarbejdemellemkommuner ogRegion
Samarbejdet mellem kommuner og region:Det kan konstateres, at der i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er en posi-tiv og konstruktiv indstilling til samarbejdet i 2009, lige som det har været tilfældet i2008 og 2007.I 2009 blev der – til forbedring af rammeaftalearbejdet - nedsat en koordineringsgruppepå henholdsvis det sociale område og specialundervisningsområdet, ligesom der i denforbindelse blev nedsat en række netværk og følgegrupper. Der er generelt enighedblandt kommunerne om, at kvaliteten af arbejdet i regi af den administrative styregrup-pe er styrket med denne organisatoriske udvikling.Rammeaftalekonstruktionen vurderes imidlertid – på trods af den positive udvikling medkoordineringsgrupperne – fortsat at indebære en lang række begrænsninger. Særligtmanglende smidighed, for kort planlægningshorisont og overblik over det sociale områ-de og specialundervisningsområdet fremhæves.Region Nordjylland og kommunerne arbejder derfor på udviklingen af en ny nordjyskmodel, som bl.a. indebærer en konstruktion af samarbejdet, der er mere fleksibel ogpraktisk anvendelig, og som i højere grad tager højde for den faktiske virkelighed indenfor det specialiserede område.Udviklingsrådet har noteret sig,at der arbejdes konstruktivt og fremadrettet med enny nordjysk model, som skal imødegå en stor del af de uhensigtsmæssigheder, som dersiden 2007 har været gjort opmærksom på i relation til rammeaftalekonstruktionen.
5
Jf. lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
9
VISO
VISO:Det kan konstateres, at antallet af henvendelser fra de nordjyske kommuner til VISO i2009 har været nogenlunde stabilt ift. det forudgående år. Således har kommunerne i2009 henvendt sig til VISO i 245 tilfælde (253 i 2008), (134 i 2007) mhp. at modtageydelser fra VISO – ydelserne efterspørges særligt på det sociale område.Det ses af redegørelserne fra 2009, at kommunerne i langt større omfang end de forud-gående år, anvender ydelserne i praksis, særligt udredningsydelserne anvendes i størreomfang end tidligere. Således anvendte kommunerne i 2008 udredningsydelserne fraVISO ”ofte” eller ”af og til” i mellem 1/3 og � af tilfældene, mens de rekvirerede udred-ningsydelser i 2009 ”ofte” eller ”af og til” blev anvendt i mellem halvdelen og � af til-fældene. Dette er en væsentlig højere anvendelsespct. end i 2008.Kvaliteten af VISO’s ydelser vurderes på såvel det sociale område som specialundervis-ningsområdet at være enten god eller rigtig god.Udviklingsrådet anbefaler,at VISO i sin levering af ydelser til kommunen opdelerydelsen i løsningsmodeller i flere prisklasser, således at det sikres, at der kan findes enøkonomisk realiserbar løsning for borgeren.
3.2: Beskrivelse og analyse af de nye strukturerI det følgende beskrives de nye strukturer indledningsvist i hvert afsnit ud fra en generel– og dermed landsdækkende – vinkel, hvorefter konsekvenserne af de strukturelle æn-dringer beskrives og analyseres i forhold til en vurdering af betydningen for de lokale for-hold i region Nordjylland.3.2.1: Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og med regio-nen gældende for et år af gangen.6Rammeaftalerne omfatter – med regionale variationer– det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boliger til fysisk og psy-kisk funktionshæmmede og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen udarbejdes pågrundlag af de kommunale redegørelser til regionen, som kommunerne udarbejder om-kring deres behov for og forventede brug af tilbud i regionen.7Formålet medrammeaftalerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasning af detilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fastlægge regions-rådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget af kommunernes for-pligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommuner og omfanget af denløbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Rammeaftalen skal videre indeholdeoplysninger om blandt andet takster for kommunernes køb af pladser og beskrivelser afdet faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.
67
jf. servicelovens § 6, stk. 2, folkeskolelovens § 47, stk. 3 og voksenspecialundervisningslovens § 6h.De nærmere krav til rammeaftalerne og de kommunale redegørelser er fastlagt i bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 omrammeaftale m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrel-serne i regionen på specialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10
Rammeaftalerne omfatter som udgangspunkt kun de tilbud, som kommunernekunneovertage pr. 1. januar 2007, de såkaldte ”kan-områder”. Tilbud, som kommunerneskulleovertage ved strukturreformen, de såkaldte ”skal-områder”, er ikke omfattet af rammeaf-talerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne de lands- og landsdelsdækken-de undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist af kommunerne, som detpåhviler regionsrådene at drive i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3 samt visse tilbudtil voksne.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på processenomkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal rammeaftalen såle-des sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områder samt skabegennemsigtighed og åbenhed for borgerne.Udviklingsrådet erindrer om, at alle eksisterende tilbud er at finde påwww.Tilbudsportalen.dk,herunder også de mange egne tilbud (kommunernes), der ikkeer en del af rammeaftalen.3.2.1.1.: Samarbejdet mellem kommuner og region i Nordjylland1.5.3.1.5.5.Kommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet blevet anmodet om at vurderesamarbejdet med Regionsrådet omkring indgåelse af rammeaftalen for 2010. Processenfor indgåelse af rammeaftalen for 2010 forløb i 2009 med endelig godkendelse senest den15. oktober 2009.Godt samarbej-deAf kommunernes redegørelser fremgår det, at 10 ud af 11 kommuner – på såvel børn- ogungeområdet, voksenområdet som specialundervisningsområdet - vurderer, at samarbej-det mellem kommunerne og regionen har været enten godt eller rigtig godt.Nedenstående diagram viser kommunernes samlede vurdering af samarbejde gældendefor både det sociale område og specialundervisningsområdet.Diagram 3.1.
Kilde: Kommunernes og regionens redegørelse til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
11
Som det ses af ovenstående diagram har samarbejdet med Regionsrådet og kommunernestort set udelukkende givet anledning til positive vurderinger.Kommunerne oplyser via redegørelserne, at der generelt opleves et godt samarbejde medgensidig respekt og løbende dialog. Enkelte kommuner peger dog på, at processen om-kring indgåelse af rammeaftalerne er meget ressourcekrævende ift. udbyttet.Region Nordjylland fremhæver i tråd hermed, at regionen og de 11 nordjyske kommunerhar haft et godt og tæt samarbejde omkring indgåelsen af rammeaftalerne for 2010,præget af en åben og konstruktiv dialog. Samarbejdet er i fællesskab blevet udviklet bådei forhold til drift og den organisatoriske del.En enkelt kommune oplever, at samarbejdet har været mindre godt og henfører til, at dethar været svært at få svar på spørgsmål, primært ift. kommunikationsinstitutterne.Regionens største kommune, Aalborg fremhæver vanskeligheder ved at finde tilbud tilborgere, der ikke ligger inden for målgruppen til en bestemt institution. Der går i disse til-fælde lang tid og oftest med en meget dyr løsning som resultat.1.5.7.Ny organiseringi 2008 - koordi-neringsgrupperRegionen oplyste ifm. redegørelsen vedr. 2008, at der fra efteråret 2008 blev etableret enny struktur for samarbejdet omkring rammeaftalerne, således at der foruden en admini-strativ styregruppe8og faglige netværk er nedsat koordineringsgrupper for henholdsvissocialområdet og specialundervisningsområdet. Derudover er der nedsat diverse fagligefølgegrupper, der medvirker til at få sat fokus på fælles udfordringer og få koordineretforskellige tiltag.Kommunerne udtrykker generelt enighed om, at den nye organisering med nedsættelsenaf koordineringsgrupperne mv. har bidraget til en styrkelse af kvaliteten af arbejdet i regiaf den administrative styregruppe.Region Nordjylland vurderer imidlertid, at den nye organisering med koordineringsgrup-perne ikke for alvor har kunnet dæmme op for at skabe mere plads til faglig udvikling,som det var bl.a. var hensigten med den nye organisering. Regionen tilskriver dette, atden nuværende rammeaftalekonstruktion har haft meget fokus på at lave et planlæg-ningsværktøj, der holder styr på pladsantal, og mindre fokus på udviklingsdelen. Alt i altbliver dette hæmmende, idet der ikke er frihed til at udvikle.1.5.9.1.5.11.1.5.13.ManglerRegio-1.5.15.smi-dighed be- læn-nens ogmærkningergere planlæg-ningshorisontI relation til rammeaftalekonstruktionen vurderer regionen, at de regler og vilkår, somkommunerne har i forhold til blandt andet løbende overtagelsesmuligheder samt de usmi-dige vilkår for omlægning, udbygninger og kapacitetstilpasninger af regionalt drevne til-bud er en hindring i forhold til regionens mulighed for en rationel tilrettelæggelse af egnetilbud. Endvidere vurderer regionen, at den korte tidshorisont i forbindelse med at ram-meaftalerne aftales for ét år ad gangen er problematisk i forhold til, at det medfører enkort kapacitets- og planlægningshorisont. Regionen vurderer af denne grund, at en ram-
8
Den administrative styregruppe består af repræsentanter fra kommunerne, Kommunekontaktrådet og Region Nordjylland.Formålet med styregruppen er at rådgive Kontaktudvalget, herunder forberede indgåelsen af rammeaftalen samt på et strate-gisk niveau drøfte rammeaftalens indhold og udvikling. Rammeaftalens godkendelse sker i Kontaktudvalget, som består afkommunernes borgmestre og Regionsrådets formand.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
12
meaftale med et flerårigt perspektiv, som det eksempelvis kendes fra sundhedsaftalerne,vil være mere optimalt.1.5.17.Mangler samletoverblik og plat-form for politiskdialogRegionen bemærker desuden, at rammeaftalen ikke giver det totale overblik over tilbud-dene til de forskellige brugergrupper. Der eksisterer i dag to sæt aftaler inden for det so-ciale område, nemlig de kommunale samarbejdsaftaler, som omfatter tilbud udenforrammeaftalen, og rammeaftalerne, som omfatter tilbuddene inden for rammeaftalerne.Det vurderes således af regionen, at der vil være en risiko for, at rammeaftalesystemet”udhules”, dels ved denne ulogiske skelnen mellem tilbud i og udenfor rammeaftaleregi,men især ved at nye tilbud, som kommunerne opretter udenom rammeaftalerne, ikke eromfattet.De kommunale tilbud, der er, eller bliver, etableret, udenfor rammeaftaleregi, er ikkesynlige. Regionen uddyber med, at der derfor vil være en latent risiko for, at der på nogleområder opstår en overkapacitet af pladser, mens der på andre områder ikke etableresden fornødne dækning af behovet for pladser. Rammeaftalekonstruktionen kan derfor ik-ke stå alene som planlægnings- og styringsredskab.Regionen vurderer desuden, at den nuværende rammeaftalekonstruktion ikke levnerplads til fælles bred politisk dialog af veje for udvikling. Fokus ligger på tilvejebringelse afen aftale frem for politisk dialog, og resultatet bliver en aftale der er blevet til i en lukketadministrativ proces uden megen politisk indblanding.Ny nordjyskmodelMed baggrund i ovennævnte begrænsninger i rammeaftalekonstruktionen arbejder regio-nen og kommunerne nu aktivt på en ny ”Nordjysk model” for en fremtidig konstruktion afsamarbejdet, der er mere fleksibel og praktisk anvendelig, og som i højere grad tagerhøjde for den faktiske virkelighed inden for det specialiserede område. Modellen søger attænke hele det specialiserede område ”om igen”, således at rammeaftalerne i fremtidenalene har fokus på de helt særligt specialiserede tilbud samt de lands- og landsdelsdæk-kende institutioner. Derudover skal den nye model give mere frihed til udvikling i tilbud-dene og muliggøre mere langsigtet planlægning. Konceptet er under udarbejdelse ogkommunerne og regionen påregner at gøre brug af udfordringsretten, idet konceptet påmange måder gør op med de strenge bureaukratiske og lovmæssige krav, der er for dennuværende konstruktion. Det er Regionens og de nordjyske kommuners klare holdning,at den nuværende model ikke er tidsvarende og anvendelig i forhold til at sikre tilbud tilde allersvageste borgere med behov for meget specialiserede tilbud.Den nye nordjyske model vil desuden som et selvstændigt mål sigte efter at få skabt enegentlig politisk platform i aftalekonstruktionen.1.5.22.1.5.19.Opsummerende peges der i kommunernes og regionens redegørelser på en positiv ogkonstruktiv indstilling til samarbejdet i 2009, lige som det har været tilfældet i 2008 og2007.I 2009 blev der nedsat en koordineringsgruppe på henholdsvis det sociale område ogspecialundervisningsområdet, ligesom der i den forbindelse blev nedsat en række net-værk og følgegrupper. Der er generelt enighed blandt kommunerne om, at kvaliteten afarbejdet i regi af den administrative styregruppe er styrket med denne organisatoriskeudvikling.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
13
Rammeaftalekonstruktionen vurderes imidlertid – på trods af den positive udvikling medkoordineringsgrupperne – fortsat at indebære en lang række begrænsninger. Særligtmanglende smidighed, for kort planlægningshorisont og overblik over det sociale områdeog specialundervisningsområdet fremhæves.Region Nordjylland og kommunerne arbejder derfor på udviklingen af en ny nordjysk mo-del, som bl.a. indebærer en konstruktion af samarbejdet, der er mere fleksibel og prak-tisk anvendelig, og som i højere grad tager højde for den faktiske virkelighed inden fordet specialiserede område.3.2.2: VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret – også for de specialiseredetilbud-er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO oprettet som enstøttefunktion til kommunerne9. VISO skal dække de mest specialiserede og kompliceredeproblemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
3.2.2.1: Nordjyske erfaringer med VISOI 2009 var det samlede antal nordjyske henvendelser til VISO på 245 (253 i 2008), (134 i2007). Henvendelserne i 2009 fordeler sig på:----Anvendelse afVISO's ydelser79 (98 i 2008) henvendelser på voksenområdet120 (96 i 2008) henvendelser på børn og ungeområdet36 (47 i 2008) henvendelser på specialundervisningsområdet10 (12 i 2008) henvendelser vedr. ”andet”10
Kommunerne er blevet anmodet om at redegøre for, hvor ofte kommunen har anvendthenholdsvis rådgivningsydelser og ydelser i form af udredning fra VISO. Ligeledes erkommunerne blevet bedt om at vurdere kvaliteten af de ydelser, som kommunen harmodtaget fra VISO.
Voksenområdet
Af redegørelserne fremgår det vedr. voksenområdet (i alt 79 henvendelser), at:--� af kommunerne enten ofte eller af og til har anvendt de rådgivningsydelser,som de har modtaget fra VISO.� af kommunerne har ofte eller af og til anvendt de udredningssydelser, som dehar modtaget fra VISO.Kvaliteten af ydelserne på voksenområdet vurderes bredt af de nordjyske kommuner til atvære enten god eller rigtig god. Enkelte kommuner angiver, at de ikke kan vurdere kvali-teten.9
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgiv-ningsorganisation - VISO
10
Tallene baserer sig på statistik fra VISO. Der findes ikke udspecificeret sammenlignelig statistik for 2007.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
14
Børn- og unge-området
Af redegørelserne fremgår det vedr. børn- og ungeområdet (i alt 120 henvendelser), at:--� af kommunerne ved henvendelser enten ofte eller af og til har anvendt de råd-givningsydelser, som de har modtaget fra VISO.Godt ½ af kommunerne har ofte eller af og til anvendt modtagede ydelser fraVISO vedr. udredning.Kvaliteten af ydelserne på børn- og ungeområdet vurderes af ca. 3/4 af de nordjyskekommuner at være enten god eller rigtig god, mens de resterende svarer ”ved ikke”, ogdermed ikke er i stand til at vurdere kvaliteten.
Specialunder-visningsområ-det
Af redegørelserne fremgår det vedr. specialundervisningsområdet (i alt 36 henvendelser),at:---Knap halvdelen af kommunerne har ved henvendelser enten ofte eller af og til an-vendt de rådgivningsydelser, som de har modtaget fra VISO.Knap halvdelen af kommunerne har ofte eller af og til anvendt modtagede ydelserfra VISO vedr. udredning.Enkelte kommuner kan ikke vurdere, om ydelserne har været anvendt.
Kvaliteten af ydelserne på specialundervisningsområdet vurderes af ca. � af de nordjyskekommuner at være enten god eller rigtig god, mens de resterende svarer ”ved ikke”, ogdermed ikke er i stand til at vurdere kvaliteten.Vurdering afanvendelsen afVISODer ses samlet set et nogenlunde stabilt niveau for kommunernes henvendelser til VISO i2009 i forhold til 2008. Det ses af udviklingen siden 2008, at VISO’s rådgivnings- og ud-redningsydelser i stigende omfang anvendes af kommunerne i praksis, hvor særligt rekvi-reredeudredningsydelserfra VISO anvendes i stigende grad. I 2008 anvendte kommu-nerne i mellem 1/3 og � af tilfældene udredningsydelserne mens de rekvirerede udred-ningsydelser i 2009 blev anvendt i mellem halvdelen og � af tilfældene enten ofte eller afog til. Dette er en væsentlig højere anvendelsespct. end i 2008.Kommunerne vurderer – ligesom i 2008 - at kvaliteten af ydelserne har været enten godeller rigtig god.Kommuner-nes bemærk-ninger tilVISOKommunerne fremhæver i deres redegørelser vedr. 2009:----At ventetiden til VISO kan være en barriere i akutte sagerAt der opleves svingende kvalitet i de ydelser, som VISO levererAt selvom det visse steder ikke har været brugt i særlig grad er det godt, at deter et tilbudAt det er uheldigt, at det ikke fremgår af VISO’s hjemmeside, at en § 50 undersø-gelse er påkrævet, idet borgerhenvendelser således af denne grund vil blive af-vist.-At det er problematisk, at kommunen ikke kan benytte VISO til anonymiseredesager i de tilfælde, hvor forældrene ikke vil give samtykke.1.5.24.For de nordjyske kommuners anvendelse af specialrådgivning fra VISO i 2009 kan detkonstateres, at kommunerne i 245 tilfælde (253 i 2008), (134 i 2007) har henvendt sig tilVISO mhp. at modtage ydelser fra VISO – ydelserne efterspørges særligt på det socialeSom redegjort for i ovenstående rekvirerer de nordjyske kommuner VISO´s ydelser påsåvel voksenområdet, børn- og ungeområdet samt specialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
15
område. Det ses af redegørelserne fra 2009, at kommunerne i langt større omfang end deforudgående år, anvender ydelserne i praksis, særligt udredningsydelserne anvendes istørre omfang end tidligere.Kvaliteten af VISO´s ydelser vurderes på såvel det sociale område som specialundervis-ningsområdet til at være enten god eller rigtig god.3.2.3: Forpligtende samarbejderI forbindelse med strukturreformen har Folketinget vedtaget lov om forpligtende samar-bejder.11Loven skaber de lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne kan indgåforpligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning.De omfattede kommuner samarbejder med hjemmel i ”lov om visse kommunale opga-ver”, herunder opgaver på det sociale område og specialundervisningsområdet. Samar-bejdet er pligtmæssigt og samarbejdets karakter og form er fastlagt i loven.
Kommuner med forpligtende samarbejder på det sociale område og specialun-dervisningsområdet:
Kommunermed forplig-tende samar-bejder
Dragør Kommune har delegeret opgaver til Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune har delegeret opgaver til Ishøj KommuneFanø Kommune har delegeret opgaver til Esbjerg KommuneLangeland Kommune har delegeret opgaver til Svendborg KommuneÆrø Kommune har delegeret opgaver til Svendborg KommuneSamsø Kommune har delegeret opgaver på specialundervisningsområdet tilOdder Kommune og opgaver på det sociale område til Århus kommuneLæsø Kommune har delegeret opgaver til Frederikshavn Kommune
3.2.3.1: Forpligtende samarbejder i Region NordjyllandI Nordjylland er Frederikshavn og Læsø kommuner omfattet af et forpligtende samarbejdei henhold til lov om forpligtende samarbejder.Det sociale om-rådeFrederikshavn Kommune oplyser, at samarbejdet med Læsø Kommune har fungeret eftergældende aftale.Læsø Kommune vurderer, at der har været for få sager, dvs. for lidt at samarbejde om i2009, til at der kan gives en generel vurdering af det forpligtende samarbejde på områ-det.
11
Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
16
Opsummerende kan det konstateres, at det forpligtende samarbejde i praksis kun haromfattet meget få sager, hvormed grundlaget for en generel vurdering er for spinkelt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
17
Kapitel 4: Udviklingen inden for børn- og ungeområdetUdviklingsrådet skal overvåge udviklingen indenfor en række tilbud til børn og unge efterservicelovens bestemmelser.De omfattede områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje og vedli-geholdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og unge medsærlige behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg, somkommunalbestyrelserne kan anvende, når der er risiko for, at et barns eller en ungs ud-vikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke leverop til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringelseruden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiske op-holdssteder samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.4.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for børn og unge området, og Udviklings-rådet fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats på området.
Forebyggen-de foran-staltninger
På børn- og ungeområdet kan der generelt konstateres en uændret anvendelse affore-byggende foranstaltningeri 2009 i forhold til 2008. Dog har visse kommuner regi-streret en vækst inden for familiebehandling og støtte-/kontaktpersonordninger i forholdtil børn og unge.Udviklingen skal ses i forhold til en stor stigning i anvendelsen af forebyggende foran-staltninger fra 2007 til og med 2008.Der fremhæves på området vanskeligheder med at finde kvalificerede familier til at tageimod aflastningsbørn samt vanskeligheder med at få pladser på de kommunale familie-behandlingsinstitutioner. Derudover understreges det af flere kommuner, at der oplevesen stigende kompleksitet i sagerne inden for det forebyggende område.Udviklingsrådet anbefaler,at der arbejdes med effektmåling og dokumentation pådet forebyggende område, således at der bl.a. opnås en øget viden om, hvilke metoderog tiltag, der har en reel forebyggende effekt.
Anbringelser
Påanbringelsesområdetkan det konstateres, at størstedelen af de nordjyske kom-muner – lige som det var tilfældet i 2008 og 2007 – har registreret en fortsat stigning iantallet af anbringelser.Stigningen gør sig særligt gældende for:--SpædbørnDyre anbringelser
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
18
-
Anbringelser i familiepleje og opholdssteder
Kommunerne vurderer generelt, at der ikke er ventelisteproblematikker på området –nogle kommuner bemærker dog, at det kan være vanskeligt at opgøre ventetider pådette område.Udviklingsrådet anbefaler,at der i kommunerne fokuseres på en tidlig og kvalificeretudredning af det enkelte barn/den unge, således at der kan ydes det rette tilbud tidligstmuligt. Rådet anbefaler desuden, at det undersøges nærmere, hvad der har ligget tilgrund for den fortsatte stigning i antallet af anbringelser i perioden fra 2007 til og med2009.
4.2: Beskrivelse og analyse af udviklingenI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for børn- og ungeområdet i regi-on Nordjylland.4.2.1: Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseSærlige dag- ogklubtilbudAnsvaret for de særlige dagtilbud overgik med strukturreformen til kommunerne. De sær-lige dagtilbud skal, udover de ydelser der gives i de almene dagtilbud, give særlig støtte,behandling med videre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne. Ligeledes foretages der i de særlige dagtilbud observationer i relation til behovfor specialundervisning efter folkeskoleloven. De særlige dagtilbud/kommunen skal rettehenvendelse til skolemyndighederne om at iværksætte eventuel specialpædagogisk bi-stand efter folkeskoleloven.Ansvaret for de særlige klubtilbud overgik ligeledes til kommunerne. De særlige klubtilbudretter sig mod de forholdsvis få børn, der har et så særligt behov for støtte, behandlingmed videre at det ikke kan imødekommes indenfor de almene kommunale tilbud.Den overordne-de udviklingDe nordjyske kommuner redegør generelt for, at der ikke er sket nævneværdige ændrin-ger på området for særlige dag- og klubtilbud henover 2009. Samme udviklingstendensgjorde sig gældende for 2008 og 2007.Enkelte kommuner har dog konstateret en stigning i efterspørgslen efter specialbørneha-vepladser inden for autismeområdet.Hvor anvendestilbuddene?Af nedenstående diagram illustreres, i hvilket omfang kommunerne hhv. benytter egnetilbud, tilbud i andre kommuner eller en kombination heraf.Diagram 4.1.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
19
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2009.
Som det ses af ovenstående illustration anvender langt hovedparten af de nordjyskekommuner en kombination af tilbud i egen kommune og tilbud i andre kommuner. Sam-me mønster gjorde sig gældende i 2008.Nærhedsprincipog forældreøn-skeI de tilfælde, hvor tilbud i egen kommune vælges, begrundes dette i redegørelserne ty-pisk ud fra nærhedsprincippet samt forældrenes ønske ligesom kommunen vurderer selvat have det mest specialiserede tilbud. Kun en enkelt kommune angiver økonomiskeovervejelser som en bevæggrund i forhold til valg af tilbud i egen kommune.Tilbud i andre kommuner anvendes som oftest i de tilfælde, hvor kommunen ikke selv kantilbyde det rette tilbud, eller hvor en anden kommune kan tilbyde et mere specialiserettilbud.VentetidKun i alt 3 nordjyder er på venteliste til et særligt dagtilbud og ventetiden vurderes gen-nemsnitligt at udgøre 12 uger. Ingen venter på særlige klubtilbud.Opsummerende ses en relativ stabil anvendelse af særlige dag- og klubtilbud henoveråret 2009 og i forhold til det forudgående år. Langt hovedparten af kommunerne anven-der en kombination af tilbud i egen og i andre kommuner.Kun ganske få nordjyder venter på et særligt dagtilbud. Ingen venter på særlige klubtil-bud.4.2.1.1: Ledsageordning og vedligeholdelsestræningKommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne. Formålet med ordningen er at give brugeren mulighed for at deltage iselvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie eller venner.Kommunalbestyrelserne kan ligeledes yde hjælp og støtte til børn i form af hjælp til per-sonlig pleje og støtte til praktiske opgaver i henhold til lov om social service § 83 samtvedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder i henhold til lov om social service §86, stk. 2.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
20
VVedligehol-delsestræ-ningHvor anvendestilbuddene?
Hovedparten af de nordjyske kommuner angiver i deres redegørelser, at der ikke er sketændringer på området for vedligeholdelsestræning, og at vedligeholdelestræning til børnkun anvendes i meget begrænset omfang.Af nedenstående diagram illustreres i hvilket omfang kommunerne hhv. benytter egne til-bud, tilbud i andre kommuner eller en kombination heraf.Diagram 4.2.
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2009.
Som det ses af ovenstående tilbyder halvdelen af kommunerne vedligeholdelsestræningudelukkende i egen kommune, mens en tredjedel af kommunerne tilbyder træningen del-vist i andre kommuner / i et samarbejde med andre kommuner. Mønstret er det sammesom i 2008.LedsageordningHovedparten af de nordjyske kommuner angiver i redegørelserne, at udviklingen inden forledsageordningen ikke giver anledning til bemærkninger. Af CIAS tallene fremgår det, atsamtlige kommuner ikke anvender ordningen.Det fremhæves i den sammenhæng, at manglende brug af ordningen bl.a. skyldes:•At ledsageordningen ikke kan dække visse unges behov, da deres handicap kanvære for vidtgående, hvorfor de i stedet bevilliges hjælpere og støttepersoner mv.•At der ikke er behov for denne ordning. I stedet bruges støtte/kontaktperson-ordningen, som kan bruges dels som en ledsageordning, men også målrettet pæ-dagogisk/socialt.En enkelt kommune oplyser at deltage i Servicestyrelsens projekt ”Forsøg med ledsage-ordning for unge 12 til 15-årige med handicap”.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
21
Opsummerende kan det konstateres, at anvendelsen af vedligeholdelsestræning for børnog unge i 2009 stort set er uændret i forhold til 2008, dvs. en fortsat meget begrænsetanvendelse af ordningen.For så vidt angår ledsageordningen kan det konstateres – i lighed med udviklingen i 2008og 2007 – at de nordjyske kommuner ikke har anvendt ordningen.4.2.2: Forebyggende foranstaltningerKommunalbestyrelserne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der sikrer, atder er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettedeindsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.Formålet med den særlige støtte til børn og unge er at skabe de bedst mulige opvækstvil-kår for disse børn og unge. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begynden-de problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Ved støttenskal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bed-ste.Overordnet ud-viklingDer redegøres blandt de nordjyske kommuner henholdsvis enten om en uændret anven-delse eller en stigning inden for dele af området af forebyggende tilbud og foranstaltnin-ger i 2009. Stigningen henføres til anvendelsen af foranstaltninger inden for familiebe-handling og støtte-/kontaktpersonordninger i forhold til børn og unge.Til sammenligning er der de to forudgående år konstateret en stor stigning i brugen af fo-rebyggende foranstaltninger.Blandt flere kommuner fremhæves det, at en uændret anvendelse dog skal ses i forholdtil en stigende kompleksitet i sagerne.Behov for sær-ligt fokusKommunerne er i deres redegørelser til Udviklingsrådet blevet anmodet om at beskrive deområder inden for det forebyggende område, som der er grund til at have et særligt fokuspå fremadrettet.Således beskrives et behov for særligt fokus på en række forebyggende områder, herun-der:••••FamiliebehandlingStøtte-/kontaktordninger for det enkelte barn.Aflastningsmodeller for diagnosticerede børn og unge med f.eks. ADHDUdvikling af kontaktpersonkorpset. Det er vigtigt, at personalet i kontaktperson-korpset besidder forskellige kompetencer i forhold til de enkelte børns behov.•••Unge familier med behov for støtte til forældrefunktionenTidlig indsats i forhold til gravideSpædbørnsområdet. Tidlig vurdering af en helhedsorienteret løsning for familien.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
22
Skema 1
Oplysninger om ventetid til forebyggende foranstaltninger
AflastningAntal børn på ventelisteGennemsnitlig ventetid (iuger)Kilde: Kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet 2009
Døgnophold for familier00
44 børn5-20 uger*
* For de børn, der venter, svinger den gennemsnitlige ventetid blandt kommunerne fra 5 til 20 uger.
Ventetid
Det fremhæves af kommunerne, at der er lange ventetider for institutionsaflastning. Det-te har fået visse kommuner til at satse på aflastningsfamilier, men det har vist sig at væ-re særdeles vanskeligt at finde egnede aflastningsfamilier, særligt i forhold til handicap-pede børn. Ligeledes i forhold til regionale aflastningstilbud for børn med ADHD og sværautisme er der væsentlige ventetider. I ventetiden etableres eks. aflastningsordninger ieget hjem (§41).De nordjyske kommuner har generelt registreret en uændret anvendelse af forebyggendeforanstaltninger i 2009 i forhold til 2008. Dog har visse kommuner registreret en vækstinden for familiebehandling og støtte-/kontaktpersonordninger i forhold til børn og unge.Der fremhæves på området vanskeligheder med at finde kvalificerede familier til at tageimod aflastningsbørn samt vanskeligheder med at få pladser på de kommunale familiebe-handlingsinstitutioner. Derudover understreges det af flere kommuner, at der opleves enstigende kompleksitet i sagerne inden for det forebyggende område.Udviklingen skal ses i forhold til en stor stigning i anvendelsen af forebyggende foran-staltninger fra 2007 til og med 2008.4.2.3: Anbringelser af børn og ungeEfter bestemmelserne i §§ 52 og 58 i lov om social service kan kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet tilat sørge for, at de nødvendige anbringelsessteder er til rådighed. Anbringelsesstedernekan eksempelvis være døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiske opholdsste-der.
Overordnet ud-vikling
Af redegørelserne fremgår det, at størstedelen af de nordjyske kommuner – som tilfældeti 2008 og 2007 – har registreret en stigning i antallet af anbringelser.Kommunerne uddyber i redegørelserne, at stigningen særligt gør sig gældende for:---SpædbørnDyre anbringelserAnbringelser i familiepleje og opholdssteder
Anbringelser på døgninstitution, kost- og efterskoler fremhæves dog af enkelte kommu-ner som (bevidst) faldende.Professionel-le plejefami-lierEn anden kommune oplyser, at det er politisk godkendt, at der opnormeres ved rekrutte-ring af professionelle plejefamilier, der ligeledes skal udgøre en effektfuld foranstaltnings-type til de unge, der tidligere indgik de private institutioner. Anbringelsesbilledet kan der-for siges at være i ændring, hvilket henføres til at være funderet i forskning, historie ogrefleksion. Effekten i 2009 har dog ikke været særlig synlig.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
23
Fordeling påanbringelses-former
Af nedenstående skema ses statistik over de enkelte kommuners anvendelse af anbrin-gelsesformer i 2009.Diagram 4.3
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2009.9 ud af 11 kommuner har besvaret spørgsmålene vedr. fordeling på anbringelsestyper
Af ovenstående diagram illustreres det, at anbringelse i plejefamilier er den langt mestudbredte anbringelsesform i Region Nordjylland. Ligeledes benyttes i relativt stort omfangandre ikke kommunale tilbud i andre kommuner (eks. private tilbud) samt kommunensegne døgntilbud.Mønstret i anvendelsen af anbringelsesformer er stort set uændret ift. 2008, dog med enmindre stigning i anvendelsen af regionale tilbud fra 4% i 2008 til 7% i 2009. Tilsvarendeses et mindre fald i anvendelsen af andre kommunale tilbud i andre kommuner samt i an-dre døgntilbud i egen kommune.VentetidKun i alt 3 børn og unge angives af kommunerne som værende på venteliste til en an-bringelse. Langt hovedparten af kommunerne anfører i deres redegørelse, at de ikke fin-der det problematisk med ventelisterne på dette område, og at det kan være vanskeligtat opgøre ventetider mv., idet der vurderes konkret i den enkelte sag. Enkelte kommuneroplyser dog, at der er rift om Regionens pladser, hvilket kan give ventetid på netop dissepladser.EfterværnKommunerne angiver, at i alt 203 unge nordjyder (9 ud af 11 kommuner har besvaret) eri døgnophold eller på anbringelsessted efter efterværnsbestemmelsen (§ 76).Diagram 4.4
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
24
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet 2009.9 ud af 11 kommuner har besvaret.
Kommunerne oplyser, som det ses af ovenstående diagram, at anvendelsen af efter-værnsbestemmelserne i langt hovedparten af tilfældene skyldes, at den unge har behovfor kortvarig støtte for at den unge kan klare sig selv efterfølgende.Områder medbehov for sær-ligt fokusDer beskrives i redegørelserne en række områder, som kommunerne vurderer, at der ergrund til at have særligt fokus på inden for anbringelsesområdet. Herunder fremhævesnedenstående fokusområder:--------Interne forretningsgangeStort udgiftspresKvantitativ og kvalitativ udvikling af egne institutioner og alternative anbringel-sesformerNetværk og støtte til unge, der flytter i egen boligAkutte anbringelser, særligt dyre enkeltsagerAnbringelser af unge mellem 14 og17 årGravide og unge mødreEffektmåling
Derudover fremhæves det, at der er særligt behov for et fokus på overgangen mellembarn/voksen – efterværn (voksenparagraffer). Når en anbragt ung fylder 18 år, er det of-te en anden kommune, der skal træffe beslutning om fortsat anbringelse. Kommunernetolker efterværnsbestemmelserne meget forskelligt, og det opleves ofte at kommuner,som har anbragt unge i kommunen, sender sagen tilbage til selvsamme kommune som nyhandlekommune ved det 18. år. Typisk er der indstillet til efterværn, selvom den ungesvanskeligheder er så massive, at det i stedet drejer sig om særlig støtte efter voksenpa-ragraffer. Dette indebærer, at den unges sag kommer til at ”vandre” fra den ene Børn ogUngeafdeling til den anden, derefter til voksenafdelingen og der opstår ofte tvist omkringrefusion mv.På anbringelsesområdet har størstedelen af de nordjyske kommuner – lige som det vartilfældet i 2008 og 2007 – registreret en fortsat stigning i antallet af anbringelser.Stigningen gør sig særligt gældende for:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
25
---
SpædbørnDyre anbringelserAnbringelser i familiepleje og opholdssteder
Kommunerne vurderer generelt, at der ikke er ventelisteproblematikker på området –nogle kommuner bemærker dog, at det kan være vanskeligt at opgøre ventetider på det-te område.4.2.4: Sikrede og særligt sikrede institutionerIngen af de nordjyske kommuner eller Region Nordjylland er driftsherre for sikrede ellersærligt sikrede institutioner.Anvendelseaf sikrede in-stitutionerAf kommunernes redegørelser fremgår det, at 2 ud af 11 nordjyske kommuner i 2009 harhaft unge på en sikret institution (max. 11 unge i alt). De resterende kommuner oplyser,at de enten ikke har haft behov for pladser på en sikret institution eller ikke har kunnet fåplads i de få tilfælde, hvor der har været behov. Der er i disse tilfælde i stedet anvendteksempelvis socialpædagogiske opholdssteder.Efter ud-skrivningEfter udskrivning fra en sikret institution anbringes den unge typisk i direkte forlængelseheraf i en døgnanbringelse, eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted.Opsummerende har 2 ud af de 11 nordjyske kommuner haft unge anbragt på en sikret in-stitution i 2009, hvilket er et fald ift. 2008, hvor 3 kommuner havde unge anbragt på ensikret institution. Der opleves blandt kommunerne ikke nævneværdige udfordringer påområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
26
Kapitel 5: Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18 og67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Misbrugsbe-handling oggenoptræningBo- og dagtil-budDe berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskellige for-mer for vedligeholdelses- og genoptræning.Udviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fra amtskommunerne tilkommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgået fra regional drift til kom-munal drift.Hjælpemidlermv.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådet følgemed i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som har fået betyd-ning for brugerne.Tilskudsordnin-ger, ledsage-ordninger mv.Udviklingsrådet skal desuden følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kan benyt-tes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samt de ledsa-geordninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed for at benytte.5.1: Konklusion og rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for voksenområdet, hvortil Udviklingsrå-det fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats på området.
Botilbud
På botilbudsområdetkan det konstateres, at der blandt hovedparten af de nordjyskekommuner er ventetid for at få et botilbud, hvor samlet set 110 nordjyske borgere i2009 ventede (68 i 2008). Der er dermed sket en stigning i antallet af borgere, der ven-ter på et botilbud.Ventetiden ses hovedsageligt inden for gruppen af sindslidende og psykisk handicappedelige som det var tilfældet i 2008. Kommunerne vurderer dog generelt, at det i de tilfæl-de, hvor der er ventetider, skyldes særlige individuelle forhold for den enkelte borger.Ventetiderne er typisk et udtryk for, at der ventes på det ”helt rigtige” botilbud, og atder enten er iværksat foranstaltninger i hjemmet eller ventetidstilbud.I 2009 havde 55 % af kommunerne (45 % i 2008) borgere under 50 år indskrevet i al-mindelige plejehjemstilbud, hvor i alt 26 personer (32 personer i 2008) var indskrevet.Udviklingen viser, at flere kommuner i 2009 ift. 2008 havde borgere under 50 år ind-skrevet i almindelige plejehjemstilbud – dog var færre personer omfattet.Mere end halvdelen af de nordjyske kommuner har i 2009 oprettet nye botilbud på om-rådet.Rådet har noteret sig,at en stor del af kommunerne har oprettet nye botilbud i 2009og at ventetiden således bl.a. kan skyldes, at der er ønske om at få plads i disse tilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
27
Behandlings-tilbud ogmisbrug
På området forbehandlingstilbud og misbrugses det, at langt størstedelen af denordjyske kommuner i 2009 - i tråd med udviklingen i 2008 – har registreret en stigen-de anvendelse af tilbuddene inden for voksenområdet. Stigningen henføres i vid ud-strækning til socialpædagogisk bistand (§ 85). Regionen har samtidig konstateret enfortsat nedgang – ift. 2008 – i kommunernes træk på Misbrugscentrets ydelser, herun-der særligt alkoholdøgntilbuddet i Vrå og dagbehandlingstilbuddene.I redegørelserne fra 2007 oplyste mere end halvdelen af kommunerne, at der ikke varsket ændringer inden for brugen af behandlingstilbud og kun 2 kommuner havde regi-streret en svag stigning. Det må således konstateres, at stigningen inden for områdetførst er registreret fra 2008.Det skal bemærkes, at de nordjyske kommuner har besluttet at hjemtage misbrugsom-rådet i 2011. Dermed overtager kommunerne ansvaret for specialrådgivningen til bor-gerne. Der pågår i øjeblikket en proces om overdragelse af misbrugsområdet.Udviklingsrådet anbefaler,at der rettes fokus på, om der på misbrugsområdet fortsatvil være de tilbud til rådighed, som borgerne har behov for.
5.2: Beskrivelse og analyse af udviklingen inden for voksenområdetI det følgende beskrives og analyseres udviklingen inden for voksenområdet i regionNordjylland.Hvor anvendestilbuddene?Kommunerne er i deres redegørelser blevet anmodet om at oplyse om kommunerne hen-holdsvis har overtaget tilbud fra Region Nordjylland eller har bedt Regionen om at drivetilbud, som kommunen selv har drevet tidligere.I nedenstående diagram illustreres andelen af kommuner, der har opsagt afta-ler/kontrakter på voksenområdet.Diagram 5.1.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
28
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. 2009.
Som det fremgår af diagrammet har 9% af kommunerne, svarende til en enkelt nordjyskkommune opsagt aftaler/kontrakter på voksenområdet.Af redegørelserne oplyses det, at de opsagte aftaler vedrører substitutionsbehandlingvedr. personer i stofmisbrug samt udredningsopgaver vedr. personer, der søger behand-ling for misbrugsproblematikker. Behovet for specialrådgivning forventes i denne sam-menhæng at blive dækket via egen forvaltning.Ingen nordjyske kommuner har i 2009 bedt regionen om at overtage driften af tilbud, dertidligere var drevet af kommunerne.5.2.1: BotilbudKapitel 20 i lov om social service indeholder bestemmelser om botilbud til personer mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med særlige sociale problemer.Reglerne i lov om social service om botilbud omfatter alene forsyningsansvaret vedrøren-de boligdelen. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem bestemmel-serne i lov om social service om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse,behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud med videre. De botil-bud, som er etableret efter lov om social service, er ikke omfattet af lejeloven.Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overgik det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar til kommunerne. Kommunen kan opfylde sit for-syningsansvar ved at købe pladser hos andre leverandører.For de tilbud, som er omfattet af regionens forsyningsforpligtigelse skal der indgås enrammeaftale, se nærmere herom i kapitel 3 i denne redegørelse. Samtlige kommunale ogregionale tilbud samt godkendte opholdssteder er registreret i tilbudsdatabasen.Udover tilbud efter lov om social service, kapitel 20, omfatter voksenområdets botilbudogså de særlige plejehjem efter lov om social service § 192, som er en overgangsbe-stemmelse. Kommunerne kan ikke – efter kommunalreformens ikrafttræden – opføre ple-jehjem og beskyttede boliger efter lov om social service.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
29
Midlertidige bo-tilbud
Langt hovedparten af de nordjyske kommuner redegør for, at der generelt ikke er sketnævneværdige ændringer i anvendelsen af foranstaltningerne vedrørende midlertidige bo-tilbud
Længerevaren-de botilbud
Hovedparten af kommunerne har ligeledes registreret en uændret anvendelse af længe-revarende botilbud. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at der inden for kommunen ersket en massiv overflytning fra § 108 tilbud til tilbud efter Almenboligloven (ifm. gennem-førelsen af en Masterplan på Handicapområdet).Af kommunernes redegørelser fremgår det desuden, at der pr. 31. dec. 2009 i alt var ind-skrevet 1696 personer (1815 personer i 2008) i botilbud efter serviceloven i de nordjyskekommuner.
Ventetid mv.
I det følgende redegøres for ventetider samt anvendelsen af botilbud i region Nordjylland.Opgørelsen af ventetider og fordelingen på målgrupper vil blandt andet kunne vise, omder er tilstrækkelig kapacitet af botilbud på de respektive områder.Af nedenstående diagram illustreres det, hvor mange personer, der venter på et botilbudefter serviceloven, fordelt på de nordjyske kommuner.Diagram 5.4.
Kilde: Kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet vedr. 2009.
Af de kommunale redegørelser fremgår antallet af personer, der pr. 31. dec. 2009 vente-de på at få et botilbud. I alt 110 nordjyske borgere (68 i 2008) ventede pr. 31. dec. 2009på et botilbud, fordelt på 43 voksne sindslidende (37 i 2008), 9 fysisk handicappede (4 i2008) samt 58 voksne psykisk handicappede (27 i 2008).Bemærkningertil ventetiderAf kommunernes redegørelser oplyses det:--At nogle af de borgere, der står på venteliste, venter på at få plads andetstedsend der, de i dag bor.At ventelister opstår der, hvor en borger eller pårørende ønsker et specifikt sted ikommunen
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
30
--
At enkelte kommuner har haft ledige pladser i kommunens egne tilbud til handi-cappede og sindslidende.At der generelt ikke er ventelister på området, men at der kan forekomme vente-tider, når der er tale om specielle behov hos en borger, der betyder, at der skalgives et meget konkret tilbud.
-
At der, for alle der står på venteliste, er iværksat foranstaltninger i hjemmet, elleretableret ventetidstilbud
Personer under50 år i pleje-hjemstilbud
Kommunerne er endvidere blevet anmodet om i deres redegørelser at angive, hvor man-ge personer under 50 år, som er indskrevet i de almindelige plejehjemstilbud i kommu-nen, der er målrettet ældre plejetrængende. Oplysningen formodes at kunne give en pej-ling af, hvorvidt der er oprettet og anvendt tilstrækkelig kapacitet af specialiserede tilbudtil borgere med behov for støtte efter serviceloven.Af redegørelserne vedr. 2009 fremgår det, at godt halvdelen (knap halvdelen i 2008) (3/4af kommunerne i 2007) af de nordjyske kommuner, svarende til ca. 55 %, i 2009 havdepersoner under 50 år indskrevet i almindelige plejehjemstilbud.For 2009 er det oplyst, at i alt 26 personer (32 personer i 2008) var indskrevet i alminde-lige plejehjemstilbud. I 2007 var antallet i alt 37 personer i region Nordjylland.Der ses dermed en lille stigning ift. 2008 i antallet af kommuner, der anvender almindeli-ge plejehjemspladser frem for mere specialiserede tilbud til personer under 50 år. Imid-lertid er færre borgere placeret i plejehjemstilbuddene.
1.5.34.Nye bo-Nye botilbud itilbud2009i 2008
Som det konstateres i ovenstående, er der i en stor del af de nordjyske kommuner vente-tid på et botilbud. I det følgende beskrives de tiltag, som kommunerne oplyser at haveoprettet i 2009.Af kommunernes redegørelser til Udviklingsrådet fremgår det, at 55 % af kommunernehar oprettet nye botilbud i 2009.Diagram 5.5
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009
De nye botilbud omfatter blandt andet:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
31
----
Udvidelse af antallet af boliger til sindslidende.Etablering af botilbud til unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, somforventes senere at skulle have et permanent botilbudUdvidelse af botilbud til personer med psykisk lidelse i alderen 18-35 årOprettelse af tilbud til unge med sociale og emotionelle handicaps.
Opsummerende kan det konstateres, at der blandt hovedparten af de nordjyske kommu-ner er ventetid for at få et botilbud, hvor samlet set 110 nordjyske borgere i 2009 vente-de (68 i 2008). Der er dermed sket en stigning i antallet af borgere, der venter på et bo-tilbud.Ventetiden ses hovedsageligt inden for gruppen af sindslidende og psykisk handicappede.Kommunerne vurderer dog generelt, at det i de tilfælde, hvor der er ventetider, skyldessærlige individuelle forhold for den enkelte borger. Ventetiderne er typisk et udtryk for, atder ventes på det ”helt rigtige” botilbud, og at der enten er iværksat foranstaltninger ihjemmet eller ventetidstilbud.I 2009 havde 55 % af kommunerne (45 % i 2008) borgere under 50 år indskrevet i al-mindelige plejehjemstilbud, hvor i alt 26 personer (32 personer i 2008) var indskrevet.Udviklingen viser, at flere kommuner i 2009 ift. 2008 havde borgere under 50 år indskre-vet i almindelige plejehjemstilbud – dog var færre personer omfattet.Mere end halvdelen af de nordjyske kommuner har i 2009 oprettet nye botilbud på områ-det.5.2.2: Behandlingstilbud og misbrugsområdetBehandlingstilbud inden for det sociale område kan inddeles i 2 områder, dels stofmis-brugsområdet og dels andre tilbud af behandlingsmæssig karakter.Misbrugsbe-handlingKommunalbestyrelserne er forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere (lov omsocial service § 101), et tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse tilkommunen med anmodning om at komme i behandling. Stofmisbrugeren har ret til atvælge mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud. Den medicinske behand-ling af stofmisbrugere sker efter sundhedslovens regler. Der skal således være en tætsammenhæng mellem den sociale og den medicinske indsats.Der skal ligeledes tilbydes behandling af stofmisbrugere under 18 år. Ud over den egent-lige behandling kan ydelser efter lov om social service §§ 83 og 85 have betydning i for-bindelse med et behandlingsforløb.Anden be-handlingBehandlingstilbud efter lov om social service kan ydes efter bestemmelserne i §§ 85, 86og 102. Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige behandlingssystem eftersundhedsloven skal anvendes, men der kan være borgere med så alvorlige handicaps,sindslidelser, misbrug og lignende, som kræver en særlig indsats eller særlig indretning afbehandlingstilbuddet.Efter § 85 ydes der tilbud om socialpædagogisk træning. Efter § 86 ydes tilbud om gen-optræning og vedligeholdelsestræning. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler spe-ciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
32
Den overordne-de udvikling
Af redegørelserne fremgår det, at langt størstedelen af de nordjyske kommuner i 2009 - itråd med udviklingen i 2008 – har registreret en stigende anvendelse af tilbuddene indenfor voksenområdet. Stigningen henføres i vid udstrækning til socialpædagogisk bistand (§85). Regionen har samtidig konstateret en fortsat nedgang – ift. 2008 – i kommunernestræk på Misbrugscentrets ydelser, herunder særligt alkoholdøgntilbuddet i Vrå og dagbe-handlingstilbuddene.I redegørelserne fra 2007 oplyste mere end halvdelen af kommunerne, at der ikke varsket ændringer inden for brugen af behandlingstilbud og kun 2 kommuner havde registre-ret en svag stigning. Det må således konstateres, at stigningen inden for området først erregistreret fra 2008.De nordjyske kommuner har besluttet at hjemtage misbrugsområdet i 2011. Dermedovertager kommunerne ansvaret for specialrådgivningen til borgerne. Der pågår i øjeblik-ket en proces om overdragelse af misbrugsområdet. Regionen uddyber med, at der i øje-blikket - i regi af den administrative styregruppe – arbejdes på en solidarisk afviklingsplanfor Misbrugscentret. Planen skal sikre, at området overgår til kommunal drift i et tempo,der sikrer, at medarbejdere fastholdes og overdrages, således at tilbuddene fortsat kantilbydes borgere i på det kvalitetsniveau, der er gældende i det nuværende tilbud.
Behov forsærligt fokus
Kommunerne har i deres redegørelser udpeget en række områder inden for misbrugsom-rådet, som de vurderer, at der bør rettes et særligt fokus på:------Dobbeltdiagnose, herunder misbrugere med sindslidelser samt misbrugere medADHDUdviklingshæmmede ældreDobbeltdiagnoserAutismeområdetÆldre med psykiatriske lidelserUtilpassede unge med manglende identitet og lav selvfølelse
Misbrugsbe-handling tilunge under 18år
I alt 3 kommuner har i sin redegørelse redegjort for antallet af unge under 18 år visiterettil misbrugsbehandling. Således var i alt 251 unge pr. 31. december 2009 visiteret tilmisbrugsbehandling efter servicelovens §101, stk. 3.Til sammenligning oplystes i 2008 om i alt 74 unge og i 2007 17 unge. Tallene må dogtages med et stort forbehold, idet det har været meget vekslende hvor mange kommu-ner, der har besvaret spørgsmålet.Opsummerende ses det, at langt størstedelen af de nordjyske kommuner i 2009 - i trådmed udviklingen i 2008 – har registreret en stigende anvendelse af tilbuddene inden forvoksenområdet. Stigningen henføres i vid udstrækning til socialpædagogisk bistand (§85). Regionen har samtidig konstateret en fortsat nedgang – ift. 2008 – i kommunernestræk på Misbrugscentrets ydelser, herunder særligt alkoholdøgntilbuddet i Vrå og dagbe-handlingstilbuddene.I redegørelserne fra 2007 oplyste mere end halvdelen af kommunerne, at der ikke varsket ændringer inden for brugen af behandlingstilbud og kun 2 kommuner havde registre-ret en svag stigning. Det må således konstateres, at stigningen inden for området først erregistreret fra 2008.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
33
De nordjyske kommuner har besluttet at hjemtage misbrugsområdet i 2011. Dermedovertager kommunerne ansvaret for specialrådgivningen til borgerne. Der pågår i øjeblik-ket en proces om overdragelse af Misbrugsområdet.5.2.3: Personlige hjælpeordningerPersonlighjælpeordningPersonlige hjælpeordninger ydes fortrinsvis til yngre personer, der har behov for støtte tilat bevare et aktivitetsniveau. For at få en personlig hjælpeordning skal den enkelte selvvære i stand til at administrere ordningen og fungere som arbejdsgiver for hjælpere. En-delig skal der være tale om behov for hjælp, som ikke kan dækkes efter reglerne om per-sonlig hjælp, omsorg og pleje.Støtte- / kon-taktpersonKommunen skal endvidere tilbyde hjælp i form af særlige kontaktpersoner efter lov omsocial service § 98 til personer, som er døvblinde. Endelig skal kommunen tilbyde støtteog kontaktpersoner til personer med sindslidelser, til personer med stof- og alkoholmis-brug og personer med særlige sociale problemer.OverordnetudviklingAf redegørelserne fremgår det, at hovedparten af de nordjyske kommuner ikke har regi-streret ændringer inden for området for kommunens brug af hjælpeordninger (§ 96).Opsummerende kan det i forhold til de personlige hjælpeordninger konstateres, at der ik-ke er registreret nævneværdige ændringer i anvendelsen af hjælpeordningerne i enkeltekommuner. Udviklingen er i tråd med 2008, hvor dog enkelte kommuner havde registre-ret en mindre stigning på området.
5.2.4: LedsageordningLedsagelse efter lov om social service § 97 kan ydes til personer mellem 18 og 67 år, sompå grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdespå egen hånd uden for hjemmet. Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelsehar ret til 15 timer pr. måned. Formålet med ledsagelse er at medvirke til normaliseringog integration i samfundet og skal ses som et led i bestræbelserne på at øge handicappe-des mulighed for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse.OverordnetudviklingDe nordjyske kommuner oplyser i redegørelserne generelt om en uændret anvendelse afledsageordningen i 2009 ift. de forudgående år 2008 og 2007. Kun en enkelt kommunehar registret en mindre stigning i anvendelsen af denne ordning.Nedenstående diagram viser, hvorledes kommunerne i 2009 år har organiseret sig påområdet for ledsageordningen.Diagram 5.7
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
34
Hvorledes har kommunen organiseret sig påområdet?14%29%
10%47%LedsagerkorpsLedsagelse ydes fra hjemmevejledergruppen el. lign.Borgeren finder selv ledsagereAndet
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009
Som det ses af diagram 5.7 har kommunerne i 2009 hovedsageligt organiseret områdetvia ledsagerkorps eller ved at borgeren selv finder ledsagere. Der ses ift. 2008 en mindreforskydning fra ledsagerkorps til øget anvendelse af ordningen, hvor borgeren selv finderledsagere, jf. udviklingsrådets redegørelse vedr. udviklingen i 2008.Opsummerende kan det i forhold til ledsageordningen konstateres, at der ikke er sketnævneværdige ændringer i anvendelsen af ledsageordningen.5.2.5: DagtilbudDagtilbudDer er på dagtilbudsområdet ikke sket de store ændringer med kommunalreformen. Derer generelt tale om et område, som ikke er præget af ventetider, idet borgeren får pladsved behov, eventuelt som overbelægning på det aktuelle aktivitetssted eller i den beskyt-tede beskæftigelse.Samværstil-budFor så vidt angår samværstilbud driver kommunerne en del væresteder for handicappede,psykiatribrugere og unge udsatte. En lang række af disse væresteder drives af frivilligeorganisationer med støtte fra kommune, ofte i kombination med rådgivningscentre.OverordnetudviklingVentetidSamtlige de nordjyske kommuner oplyser, at der ikke har været nævneværdige ændrin-ger på området for dagtilbud.I kommunernes redegørelser for 2009 oplyses det, at der generelt ikke er ventetider påområdet. Udviklingen er i tråd med de tidligere år 2008 og 2007.Opsummerende kan det for dagtilbudsområdet konstateres, at der ikke har været nævne-værdige ændringer på området for dagtilbud i 2009 lige som de forudgående år 2008 og2007.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
35
Kapitel 6: Udviklingen inden for specialundervisningPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov om Special-undervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning. Detteområde er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke er sket ændringeraf opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har Undervisningsministeriet denødvendige oplysninger til at danne sig et overblik over området.Udviklingsrådet ser derimod på specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden (tidligere kaldet Vidtgående Specialundervisning). Her udgør støtten mereend 12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning ispecialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på området er der klageadgang tilKlagenævnet for vidtgående specialundervisning.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kom-penserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktivdeltagelse i samfundslivet.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der afhjælpereller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse, eksempelvis træning iat anvende et stemmestyret EDB-udstyr.Specialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUCregi, og således ikke omfattet af redegørelsen.Der kan klages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over afgørelser på om-rådet.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsesprogram, dersammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov.Målgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis auti-ster, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbuddet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms-uddannelse med specialpædagogisk støtte. Det kan bestå af elementer fra daghøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Afgørelser på området kan påklages for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
36
6.1: Konklusion og Rådets anbefalingerI det følgende konkluderes på udviklingen inden for specialundervisningsområdet, hvortilUdviklingsrådet fremlægger sine anbefalinger og forslag til den fremtidige indsats på om-rådet.
1.5.52.DenSpecialun-overordnededervisning iudviklingden overve-jende del afunder-visningstiden
På området forspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenses det:•At der i 2009 - ift. 2008 – kan konstateres en mindre stigning i andelen af nord-jyske kommuner, der anvender specialklasser til elever med udviklingsforstyrrel-ser samt elever med sociale og miljøbetingede vanskeligheder.•At 30 % af de nordjyske kommuner har hjemtaget elever fra andre kommunersspecialskoler/specialklasser. Hjemtagelserne begrundes overvejende med nær-hedsprincip/forældreønske.•At 30% af kommunerne i 2009 har haft ventetid på tilbud inden for området forspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden. Til sammenlig-ning havde 60% af kommunerne ventetid på denne type specialundervisning i2008, hvormed der ifølge kommunernes egne oplysninger blev ventet i væsent-ligt færre kommuner i 2009 end i 2008.•At Region Nordjylland gør opmærksom på en fortsat tendens til stigning i mål-gruppen af børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.Udviklingsrådet bemærker,at kommunerne ifm. redegørelserne for 2008 understre-gede, at der manglede statistisk materiale og forskning på området for specialundervis-ning i den overvejende del af undervisningstiden, således at der kan foretages sammen-ligninger kommunerne imellem. Udviklingsrådet er ikke bekendt med, at dette materialeer tilvejebragt efterfølgende. Det manglende datagrundlag gør det vanskeligt at konklu-dere på udviklingen inden for området.Udviklingsrådet anbefaler,at der på området for specialundervisning i den overve-jende del af undervisningstiden skabes et overblik over, hvilket statistisk materiale, dervil være nødvendigt med henblik på at tilvejebringe et overblik og et sammenlignings-grundlag for kommunerne.
Specialun-dervisning forvoksne
På området forundervisning af voksne med behov for specialundervisningsesder i forhold til organiseringen af området en forskydning fra 2008 til 2009 mod at væ-sentlig flere kommuner anvender en kombination af tilbud i egen og i andre kommuner,frem for udelukkende at anvende egne eller udelukkende andres tilbud.Udviklingen i 2009 kan således være et udtryk for, at kommunerne dels i højere gradopretter egne tilbud, og dels i højere grad anvender hinandens tilbud.Region Nordjylland supplerer til denne udvikling, at der i 2009 ift. 2008 ligeledes er taleom en fortsat nedgang i brugen af Taleinstituttets ydelser. Dette har medført, at der i2009 er truffet beslutning om at nedjustere budgettet på Taleinstituttet gældende for
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
37
2010, idet efterspørgslen på Taleintituttets ydelser i 2009 har afveget fra den budgette-rede efterspørgsel.Ungdomsud-dannelsen forunge med sær-lige behovFor så vidt angår tilbud efterLov om Ungdomsuddannelser til unge med særligbehovkan det konstateres, at der er sket en meget stor stigning i anvendelsen af ud-dannelsestilbuddet med 340 elever i 2009 (198 elever i 2008 og 63 elever i 2007).Kommunerne vurderer desuden bredt, at tilbuddet om denne type ungdomsuddannelsefungerer særdeles godt for de unge, der har særlige behov.Hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannelsen tilhører målgrupperne; generelleindlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser men også elever med psykiske van-skeligheder visiteres til uddannelsen. Samme anvendelsesmønster gjorde sig gældende i2008.Udviklingsrådet noterer sigden positive udvikling for anvendelsen af ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov. Rådetanbefalersamtidig, at der fastsætteskrav til indholdet i uddannelsen, således at det sikres, at indholdet har størst mulig rele-vans for den enkelte elev.
6.2: Beskrivelse og analyse af udviklingenOrganisering afområdetKommunerne beskriver generelt et status quo på specialundervisningsområdet i 2009.Kun en enkelt nordjysk kommune angiver i sin redegørelse, at kommunen i 2009 har op-sagt aftaler/kontrakter på specialundervisningsområdet med lokale eller regionale special-rådgivningscentre m.m.Bevæggrunden for denne kommune har været en økonomisk besparelse. Behovet forspecialrådgivning forventes fremadrettet at blive tilgodeset i en kombination af egen for-valtning og øget brug af VISO.Klagenævnetfor Vidtgåen-de specialun-dervisningAf Klagenævnets rapport vedr. 2009 fremgår det, at Klagenævnet på landsplan i 2009modtog i alt 616 klagersager inden for specialundervisningsområdet. Nævnet modtog i2008 i alt 562 sager – stigningen er størst inden for ungdomssager, hvor antallet af ind-komne klagesager steg fra 46 sager i 2008 til 81 sager i 2009. Klagenævnet vurderer, atstigningen har baggrund i, at Lov om ungdomsuddannelser til unge med særlige behov nuer implementeret i kommunerne.Særlige ud-fordringermed refor-menKommunerne er i forbindelse med redegørelserne for 2009 blevet anmodet om at angiveom – og i givet fald hvilke – særlige udfordringer, som kommunalreformen har medførtfor den enkelte kommune.Diagram 6.1.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
38
Er der i forbindelse med strukturreformen lokale forhold,som udgør særlige udfordringer påspecialundervisningsområdet for kommunen?
50%
50%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Halvdelen de nordjyske kommuner vurderer, at der i kommunen – i forbindelse medkommunalreformen - er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer på specialunder-visningsområdet. I den sammenhæng peges bl.a. på nedenstående forhold:•Der har været for få tilbud at overtage fra amtet hvormed afhængigheden afnabokommunernes tilbud har været for stor.•At få hensynet til økonomi og behov til at forenes. Budgettet for 2007 – somvar fastsat for lavt ift. de reelle udgifter – har dannet udgangspunkt for de ef-terfølgende budgetter.•Kommuner, der pga. geografien er tyndt befolket i visse områder eller er geo-grafisk placeret i udkanten af regionen, har langt til specialiserede tilbud.6.2.1 Socialpædagogisk bistand til førskolebørnDer er i de nordjyske kommuner ikke er sket ændringer på specialundervisningsområdetfor så vidt angår den socialpædagogiske bistand til førskolebørn. Det hverken i visitatio-nen eller i tilrettelæggelse af tilbudene.Flere kommuner har imidlertid øget indsatsen i forhold til sårbare børn og unge ved atudbygge tilbudene i nærområderne samt sikre sammenhæng mellem det generelle og detforebyggende arbejde.KlagenævnetsrapportKlagenævnet for vidtgående specialundervisning har på landsplan modtaget ni sager omspecialpædagogisk bistand ved et af de mere specialiserede tilbud drevet af regionerne,fem af disse sager er realitetsbehandlet, to af de ni sager blev afsluttet ved, at kommu-nen genoptog sagen og opnåede enighed med forældrene. Klagenævnet opretholdt kom-munens afgørelse i de 2 af de realitetsbehandlede sager og omgjorde afgørelserne i tresager. De sidste to sager blev afvist.Klagenævnet påpeger, at der i småbørnssagerne gælder et skærpet krav om skriftlighedogså selvom kommunen imødekommer forældrenes anmodning. Klagenævnet har ikkeregionsopdelte oplysninger vedrørende småbørnsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
39
6.2.2 Almindelig specialundervisningDen almindelige specialundervisning foregår på de fleste folkeskoler. Ansvaret for res-sourceforbruget i forbindelse med specialundervisningen er præget af den enkelte skolespædagogiske grundlag med vægt på den enkelte elevs behov.Den almindelige specialundervisning vil kun blive behandlet af udviklingsrådet i helt sær-lige tilfælde, idet området ikke er ændret med kommunalreformen.6.2.1: Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenNogle elever har vanskeligheder, som ligger ud over de muligheder, som kan rummes in-den for den almindelige specialundervisning. Det kan være elever, som har adfærdspro-blematikker, psykiatriske diagnoser eller elever med udviklingsforstyrrelse.Den udvidede specialundervisning kan foregå som enkeltintegrerede forløb og som un-dervisning i specialklasser eller i specialskoler. Støtten udgør mere end 12 timer ugentligt.Klagenæv-nets rapportKlagenævnet har vedr. nordjyske kommuners specialundervisning modtaget 38 klagervedrørende specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden. Af disse er12 blevet realitetsbehandlet i 2009 og i 9 tilfælde har nævnet omgjort kommunens afgø-relse. I Nordjylland vedrører klagerne 6 kommuner.Hovedårsagen (22% af de afsluttede sager) til klagerne var afslag på støtte i den overve-jende del af undervisningstiden. På landsplan vedrører 22 % af klagerne piger mensdrenge udgør 78 %. Den hyppigst forekomne (ca. 21%) diagnose/henvisningsårsag ervanskeligheder forbundet med ADHD/ADD.Kommunerne er i deres redegørelser blevet spurgt til, hvilke typer af tilbud de anvendertil de respektive målgrupper inden for den specialundervisning i den overvejende del afundervisningstiden.MålgrupperMålgrupperne er opdelt som:---------TilbudstyperGenerelle indlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrivevanskelighederHørevanskelighederSynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiske vanskelighederAndre
Tilbudstyperne er opdelt som:- Enkeltintegrerede ordninger- Specialklasserække( r )- Specialskole( r )- Andre kommuners specialklasser- Andre kommuners specialskoler- Landsdelsdækkende tilbud
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
40
I nedenstående skema ses en fordeling på hvilke tilbudstyder, der anvendes til de respek-tive målgrupper – tallene er opgjort i den procentdel af kommunerne, som anvender dengivne tilbudstype fordelt på målgrupperne.Skema 2Til hvilke målgrupper anvender kommunen følgende tilbud om specialundervisning?
Generelt Udv.for- Soc. ogindlæ-ringEnkeltintegrere- 64%de ordn.Specialklasse-række( r )Specialskole( r ) 18%27%18%82%82%82%styrrel-ser64%64%miljø
Læse- ogskrive
Høre
Syn
Bevæge
Psykiske Andet
55%
45%
45%
73%
64%
27%
45%
0%
9%
18%
55%
9%
0%
18%
9%
9%
27%
0%
Andre komm.specialklasserAndre komm.SpecialskolerLandsdelsdæk-kende tilbudAndre
55%
55%
18%
27%
9%
0%
36%
27%
9%
27%
45%
9%
0%
0%
9%
18%
27%
0%
9%
9%
0%
0%
55%
55%
0%
9%
0%
0%
0%
0%
0%
9%
0%
0%
0%
0%
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Oplysningerne fra ovenstående skema uddybes i det efterfølgende.Diagram 6.2.Enkeltinte-grerede ord-ninger10886420Enkeltintegrerede ordningerGenerelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Til hvilke målgrupper anvender kommunen følgendetilbud om vidtgående specialundervisning?77765537
Det ses af ovenstående skema, at omkring halvdelen af kommunerne anvender enkeltin-tegrerede ordninger til samtlige målgrupper inden for området for specialundervisning iden overvejende del af undervisningstiden.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
41
Af kommunernes redegørelser fremgår det i øvrigt hvilke bevæggrunde, kommunernevurderer ligger bag valget om at anvende enkeltintegrerede ordninger. Det begrundesheri, at anvendelsen af enkeltintegrerede ordninger langt overvejende vælges ud fra en-ten nærhedsprincippet eller forældrenes ønske. Kun en enkelt kommune angiver økono-miske grunde, som en del af årsagen til anvendelse af enkeltintegrerede ordninger.Det kan konstateres, at såvel anvendelsesmønstret inden for enkeltintegrerede ordninger,som bevæggrundene for at anvende enkeltintegrerede ordninger er helt i tråd med møn-stret fra 2008.(Egne) speci-alklasseræk-kerDiagram 6.3.I nedenstående diagram 6.3 illustreres det til hvilke målgrupper, kommunerne anvenderegne specialklasser.
Til hvilke målgrupper anvender kommunenfølgende tilbud om vidtgåendespecialundervisning?1086642200Specialklasserække(r)Generelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og m iljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
9
9
9
5
1
1
Langt hovedparten af de nordjyske kommuner anvender egne specialklasser til elevermed generelle indlæringsvanskeligheder, elever med udviklingsforstyrrelser samt socialeog miljøbetingede vanskeligheder. Ligeledes anvendes specialklasser af ca. halvdelen afkommunerne til elever med psykiske vanskeligheder samt læse- og skrivevanskeligheder.Der ses i 2009 - ift. 2008 - en mindre stigning i andelen af nordjyske kommuner, der an-vender specialklasser til elever med udviklingsforstyrrelser samt sociale og miljøbetingedevanskeligheder.Af redegørelserne fremgår det, at langt hovedparten af kommunerne begrunder valg afanvendelsen af egne specialklasser ud fra først og fremmest forældrenes ønske samtnærhedsprincippet. To kommuner angiver, at økonomiske årsager er en del af vurderin-gen.(Egne) speci-alskolerI nedenstående diagram 6.4 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anvender til-bud på egne specialskoler.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
42
Diagram 6.4.
Til hvilke målgrupper anvender kommunenfølgende tilbud om vidtgåendespecialundervisning?3,532,521,510,50322210Specialskole(r)Generelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
3
10
Som det ses af ovenstående anvendes egne specialskoler hyppigst til elever med udvik-lingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder. Specialskolerne anvendes dog kun af et få-tal af de nordjyske kommuner. Udviklingen er stort set i tråd med anvendelsen i 2008.Kommunerne angiver i deres redegørelser, at bevæggrundene for ovenstående anvendel-sesmønster hovedsageligt er for at imødekomme forældrenes ønske (80 % af kommuner-ne) samt at specialskolerne har det mest specialiserede tilbud (60 % af kommunerne),mens årsagerne ligeledes henføres til nærhedsprincip samt at barnet passer godt ind imålgruppen.1.5.60.kom-Andremunersspecialklas-serDiagram 6.5.I nedenstående diagram 6.5 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anvender an-dre kommuners specialklasser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
43
Til hvilke målgrupper anvender kommunenfølgende tilbud om vidtgåendespecialundervisning?76543210Andre kommuners specialklasserGenerelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og m iljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
6
64321013
Som illustreret i ovenstående anvender kommunerne hovedsageligt specialklasser i andrekommuner til elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser,men også til elever, der har bevægelsesvanskeligheder. Udviklingen er stort set i trådmed 2008.Kommunerne har i redegørelserne oplyst, at årsagerne ligeligt fordeles på; forældrenesønske, at det er det mest specialiserede tilbud og at barnet passer godt ind i målgruppen.Andre kom-munersspecialsko-lerI nedenstående diagram 6.6 illustreres, til hvilke målgrupper kommunerne anvender til-bud andre kommuners specialskoler.Diagram 6.6.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
44
Til hvilke målgrupper, anvender kommunen følgendetilbud om vidtgående specialundervisning?6543210Andre kommuners specialskolerGenerelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og miljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
5
321001
3
0
Som illustreret i ovenstående diagram anvendes andre kommuners specialskoler hoved-sageligt til elever med henholdsvis udviklingsforstyrrelser, generelle indlæringsvanskelig-heder samt psykiske vanskeligheder. Anvendelsesmønstret er stort set det samme som i2008.Årsagerne til at kommunerne vælger at anvende tilbud på andre kommuners specialskolerhenføres til; forældrenes ønske, at det er det mest specialiserede tilbud samt at barnetpasser godt ind i målgruppen.Lands- oglandsdel-dækkendetilbudRegion Nordjylland er driftsherre for Aalborgskolen og Døvblindecentrert, som er lands-og landsdeldækkende.Aalborgskolen henvender sig til børn, unge og voksne med høretab. Døvblindecentret eret helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed.Diagram 6.7.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
45
Til hvilke målgrupper, anvender kommunen følgendetilbud om vidtgående specialundervisning?7654321066
1
100Landsdelsdækkende tilbud0
10
Generelle indlærings vanskelighederUdviklings forstyrrelserSociale og m iljøbetingede vanskelighederLæse- og skrive vanskelighederHøre vanskelighederSyns vanskelighederBevægelses vanskelighederPsykiske vanskelighederAndreKilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Som illustreret i ovenstående anvendes de landsdækkende tilbud til elever med hørevan-skeligheder eller synsvanskeligheder og i begrænset omfang til læse- og skrivevanskelig-heder, generelle indlæringsvanskeligheder samt udviklingsforstyrrelser.Kommunerne anfører, at et lands- eller landsdelsdækkende tilbud anvendes som følge afat det er det mest specialiserede tilbud og at det er forældrenes ønske.Hjemtagel-serKommunerne er i deres redegørelser blevet anmodet om at angive, hvorvidt den enkeltekommune har hjemtaget elever, der var optaget på andre kommuners specialsko-ler/specialklasser. Svarene er illustreret i nedenstående diagram.Diagram 6.8.
Har kommunen hjemtaget elever, der var optaget påandre kommuners specialskoler/specialklasser?
30%
70%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
46
Som det fremgår af ovenstående, har 30 % af kommunerne hjemtaget elever fra andrekommuners specialskoler/specialklasser. Bevæggrundene herfor angives langt overvejen-de at være som følge af forældrenes ønske, men også nærhedsprincippet angives at liggetil grund for beslutningen.VentetidDiagram 6.10.
Har der i 2009 været ventetider på atmodtage tilbud om specialundervisning iden overvejende del afundervisningstiden?30%
70%
Ja
Nej
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Som det fremgår af ovenstående oplyser 30% af kommunerne, at der har været vente-tid12på tilbud inden for området for specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden. Til sammenligning havde 60% af kommunerne ventetid på denne type spe-cialundervisning i 2008.Bemærk-ninger tilventetiderEnkelte kommuner bemærker til ventetiderne,--At der er mangel på pladser både i egen og nabokommunernes tilbud.At systemernes maksimale kapacitet udnyttes
I kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2008 blev det bemær-ket, at der i høj grad mangler statistisk materiale og forskning på området for specialun-dervisning i den overvejende del af undervisningstiden, således at der kan foretagessammenligninger kommunerne imellem. Udviklingsrådet er ikke bekendt med, at derskulle være tilvejebragt et tilstrækkeligt statistisk materiale efterfølgende, hvilket fortsatgør det vanskeligt at udtale sig konkret om kapacitet og ventetider på området.1.5.70.SærligeRegionensfokusområderbemærknin-gerRegionen fremhæver, at der på undervisningsområdet for børn og unge med høretab sesen fortsat tendens til en stigning i målgruppen med yderligere funktionsnedsættelser.Dette underbygger – ifølge Regionen – nødvendigheden af at opretholde den specialisere-de faglighed og fleksibilitet, der er på de nuværende tilbud samt et fremadrettet fokus på,hvorledes de nuværende fagligt specialiserede kompetencemiljøer fastholdes. Regionengjorde deslige opmærksom på tendensen med stigningen inden for børn og unge medyderligere funktionsnedsættelser i sin redegørelse fra 2008.12
Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs. fra afgørelsen er truffet) og indtil borgeren starter i til-
budet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
47
Det kan konstateres, at 30 % af de nordjyske kommuner har hjemtaget elever fra andrekommuners specialskoler/specialklasser. Hjemtagelserne begrundes overvejende mednærhedsprincip/forældreønske.30% af kommunerne oplyser endvidere, at der i 2009 har været ventetid på tilbud indenfor området for specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden. Til sam-menligning havde 60% af kommunerne ventetid på denne type specialundervisning i2008, hvormed der ifølge kommunernes egne oplysninger er ventedes i væsentligt færrekommuner i 2009 end i 2008.Regionen gør opmærksom på en fortsat tendens til stigning i målgruppen af børn og ungemed yderligere funktionsnedsættelser.6.2.2: Undervisning af voksne med behov for specialundervisningMyndighedsansvaret for den kompenserende specialundervisning (efter undervisningsplig-tens ophør) til personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse blev med kommu-nalreformen placeret i kommunerne, undtaget tilbud til ordblinde, som blev placeret i VUCregi.Kommunerne er blevet anmodet om at indberette statistiske oplysninger vedrørende an-tallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper inden for området for undervisning af voks-ne med behov for specialundervisning, hvor der tilbydes tilbud til elever med følgendevanskeligheder:----------1.5.74.1.5.76.1.5.78.Mangler validstatistikLæse- og stavevanskelighederBevægelsesvanskelighederSynsvanskelighederHørevanskelighederTale-, stemme- og sprogvanskelighederSindslidelserGenerelle vanskelighederErhvervet hjerneskadeUdviklingsforstyrrelserAndet
Kommunerne gjorde i deres redegørelser til udviklingsrådet i 2008 opmærksom på, at deri kommunerne ikke fandtes valid statistik på området for specialundervisning for voksne,hvormed antallet af elever og undervisningsforløb ikke kunne opgøres præcist.Dette blev bl.a. forklaret med, at der inden for kategorierne; læse- og stavevanskelighe-der, synsvanskeligheder, tale- og sprogvanskeligheder både afholdes kortere og længere-varende kurser og løbende visitation. Denne undervisning etableres typisk på de regionaleinstitutter.Endvidere oplystes det, at der inden for kommunens egne tilbud tilbydes undervisnings-forløb af meget forskellig længde, og hvor der ikke er etableret en sammenhængende op-gørelsesmetode og heraf ikke eksisterer valid statistik.Desuden blev der gjort opmærksom på, at bevægevanskeligheder for nogle kommunersvedkommende er indeholdt i gruppen erhvervet hjerneskade.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
48
Idet udviklingsrådet ikke er bekendt med, at der i 2009 skulle være tilvejebragt en validstatistik for området, forudsætter udviklingsrådet, at området for voksen specialundervis-ning fortsat må tages med dette forbehold in mente.Hvor tilbydesspecialunder-visning forOrganiseringaf voksenun-dervisningenI nedenstående diagram illustreres det, i hvilket omfang kommunerne benytter sig afhenholdsvis; udelukkende tilbud i egen kommune, tilbud i egen kommune sammen medtilbud i andre kommuner og tilbud udelukkende i andre kommuner.Diagram 6.11.
Hvor tilbyder kommunen specialundervisning forvoksne?11%11%
78%Udelukkende i egen komm uneI egen kommune sammen med tilbud i andre kom munerudelukkende i andre kom munerAndet (beskriv kort):Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Som det ses af ovenstående diagram, tilbyder næsten 80 % (50 % i 2008) af kommuner-ne en kombination af tilbud i egen kommune sammen med tilbud i andre kommuner.Godt 10 % (30 % i 2008) af kommunerne hhv. anvender andre kommuners tilbud oggodt 10% (20 % i 2008) tilbyder voksenspecialundervisning i egen kommune.I forhold til organiseringen af voksenspecialundervisningsområdet ses således en forskyd-ning fra 2008 til 2009 mod at væsentlig flere kommuner anvender en kombination af til-bud i egen og andre kommuner. Kun ca. 10 % af kommunerne, svarende til en enkeltkommune, anvender udelukkende tilbud i egen kommune, mens ligeledes en enkelt kom-mune kun anvender andre kommuners tilbud. Udviklingen i 2009 kan således være et ud-tryk for, at kommunerne dels i højere grad opretter egne tilbud, men ligeledes i højeregrad anvender hinandens tilbud.Regionensbemærknin-gerRegion Nordjylland oplyser, at der ift. 2008 er tale om en fortsat nedgang i 2009 i brugenaf Taleinstituttets ydelser. Dette har medført, at der i 2009 er truffet beslutning om atnedjustere budgettet på Taleinstituttet gældende for 2010, idet efterspørgslen på Taleinti-tuttets ydelser i 2009 har afveget fra den budgetterede efterspørgsel.KlagerAf Klagenævnets rapport for 2009 fremgår det, at der i 2009 ikke blev indgivet klagesa-ger inden for området for specialundervisning til voksne. I 2008 blev der indgivet klagervedr. 3 nordjyske kommuner (10 klager i alt).Opsummerende ses det i forhold til organiseringen af voksenspecialundervisningsområdeten forskydning fra 2008 til 2009 mod at væsentlig flere kommuner anvender en kombina-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
49
tion af tilbud i egen og andre kommuner, frem for udelukkende at anvende egne ellerudelukkende egne tilbud.Udviklingen i 2009 kan således være et udtryk for, at kommunerne dels i højere grad op-retter egne tilbud, og dels i højere grad anvender hinandens tilbud.Region Nordjylland supplerer til denne udvikling, at der i 2009 ift. 2008 ligeledes er taleom en fortsat nedgang i brugen af Taleinstituttets ydelser. Dette har medført, at der i2009 er truffet beslutning om at nedjustere budgettet på Taleinstituttet gældende for2010, idet efterspørgslen på Taleintituttets ydelser i 2009 har afveget fra den budgettere-de efterspørgsel.6.2.3: Uddannelse af unge med særlige behovFra skoleåret 2007/2008 trådte en særskilt lov i kraft, som giver unge med særlige behovret til 3 års ungdomsuddannelse.OverordnetudviklingAf redegørelserne fremgår det, at langt hovedparten af kommunerne oplever en stigning ibrugen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Stigningen ses hovedsage-ligt inden for gruppen af unge med autismespektrumforstyrrelser, herunder ADHD.Stigningen begrundes bl.a. i et øget kendskab blandt forældre og institutioner til uddan-nelsestilbuddet.Ligeledes vurderer kommunerne generelt, at tilbuddet om denne type ungdomsuddannel-se fungerer særdeles godt for de unge, der har særlige behov.Antal eleverAf redegørelserne fremgår det, at der ved indgangen til skoleåret 2009/2010 i alt var visi-teret 340 elever til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i de nordjyskekommuner.Til sammenligning oplyste kommunerne i de tidligere redegørelser at i alt 198 elever(2008) og 63 elever (2007) modtog undervisning efter Lov om ungdomsuddannelser. Dermå derfor konstateres en væsentlig stigning i anvendelsen af ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov.I nedenstående diagram illustreres fordeling mellem brug af tilbuddet i hhv. egen kom-mune og anden kommune.Diagram 7.4.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
50
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Der ses af ovenstående diagram en stort set ligelig fordeling mellem kommunernes an-vendelse af tilbud i hhv. egen og anden kommune.Fordeling påmålgrupperDiagram 7.5.
Kilde: Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.
Af diagrammet fremgår det, at hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannelsen til-hører målgrupperne; generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser menogså elever med psykiske vanskeligheder visiteres til uddannelsen. Udviklingen er i trådmed anvendelsesmønstret i 2008.I de tilfælde, hvor kommunerne visiterer til et ungdomsuddannelsestilbud i andre kom-muner, angiver stort set alle kommuner, at dette vælges, når kommunen ikke selv hardet rette tilbud, men også forældrenes ønske eller at en anden kommune har et merespecialiseret tilbud kan være årsagen. Godt en fjerdedel af kommunerne angiver, at deikke selv har fået oprettet ungdomsuddannelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
51
Døgntilbud
I redegørelserne oplyses det, at der blandt de i alt 340 optagne elever på ungdomsud-dannelsen er 96 elever, som samtidig er indskrevet i et døgntilbud. Langt størstedelen afdisse er indskrevet i døgntilbud i en anden kommune.
Ventetid
I nedenstående redegøres for ventetider13ifm. ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov.Diagram 7.10.
Kilde:Kommunernes redegørelser til udviklingsrådet vedr. udviklingen i 2009.10 ud af 11 kommuner har besvaret.
Som det ses af ovenstående diagram har der for 20 % af kommunernes vedkommende,svarende til 2 kommuner, i 2009 været ventetid på at modtage et tilbud om ungdomsud-dannelsen. Ventetiden har imidlertid kun har omfattet meget få elever, og hvor der vartale om særlige forhold.KlagerAf Klagenævnets rapport vedr. 2009 fremgår det, at der inden for ungdomsområdet pålandsplan er sket en stigning i antallet af klagesager fra 46 sager i 2008 til 81 sager i2009.Af rapporten fremgår det desuden, at der vedr. to nordjyske kommuner er realitetsbe-handlet i alt 3 klagesager vedr. Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlig behov –ingen af disse klagesager har medført en omgørelse af sagen.Klagerne til klagenævnet har på landsplan typisk været klager over afslag på tilbud omuddannelsen eller klager over indholdet i en ungdomsuddannelse. Indholdet af de nordjy-ske klager er ikke udspecificeret i Klagenævnets rapport.Opsummerende vurderer langt hovedparten af kommunerne, at ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov er kommet rigtig godt i gang. Ligeledes vurderer kommunerne
13
Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs. fra afgørelsen er truffet) og indtil borgeren starter i til-buddet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
52
generelt, at tilbuddet om denne type ungdomsuddannelse fungerer særdeles godt for deunge, der har særlige behov.Hovedparten af de visiterede til ungdomsuddannelsen tilhører målgrupperne; generelleindlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser men også elever med psykiske van-skeligheder visiteres til uddannelsen. Samme anvendelsesmønster gjorde sig gældende i2008.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
53
Kapitel 7: Særlige temaerIndenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet har den 15. januar 2010 imedfør af bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009 om udviklingsråd som led i kom-munalreformen udmeldt følgende særlige temaer for udviklingsrådenes redegørelser for2009:•Det sociale område (Indenrigs- og Socialministeriet): Specialrådgivning – speciali-seret rådgivning til borgere med særlige behov•Specialundervisningsområdet(Undervisningsministeriet):Afspecialiseringeller
fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencerIndenrigs- og Socialministeriets temaUdviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i special-rådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•••••Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specialrådgiv-ningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgiv-ningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi afVISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra regio-nen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning,herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samarbejdeom specialrådgivning.•Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskelligekommuner.Undervisningsministeriets temaUdviklingsrådeneskalibehandlingenafdetsærligetemapåspecial-
undervisningsområdet blandt andet fokusere på følgende:•De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektiv derer for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene ikommunerne.•••Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling afviden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer og spe-cialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
54
7.1 Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere med særlige behovUdviklingsrådet skal i det følgende se nærmere på den specialiserede rådgivning til borge-re med særlige behov.Indledningsvist vil Rådet dog skitsere de centrale konklusioner på området;
Udviklingen iantallet afspecialråd-givningstil-budVISO
Ifølge de kommunale redegørelser er der generelt tale om status quo i antallet af spe-cialrådgivningstilbud på såvel børn- og ungeområdet som voksenområdet.Flere kommuner oplyser imidlertid at have udbygget specialrådgivningstilbud i egetregi eller at have planer herom.Kommunerne har typisk organiseret sig således, at specialrådgivningen er blevet meresamlet inden for kommunen selv. Der er ligeledes nedsat netværksgrupper på special-området samt erfagrupper.Kommunerne fremhæver, at VISO har spillet en væsentlig rolle som samarbejdspart-ner ifm. oprettelse af egne tilbud (eksempelvis i forhold til forældre med ADHD-børn).Ligeledes oplyser flere kommunerne at have fået specialviden og erfaring fra VISO,som kan anvendes i det daglige arbejde og i andre borgersager.
Efterspørgselefter regiona-le specialråd-givningstil-bud
Regionen oplyser, at selvom Regionen ingen forpligtelse har til at levere specialrådgiv-ning til kommunerne, opleves der dog fortsat at være et behov i forbindelse med demest komplekse sager. Regionen oplever, at kommunerne henvender sig bredt for atfå specialrådgivning og hjælp til afklaring og konkretisering af den berørte borgerssærlige problematikker og hvilken indsats, der mest hensigtsmæssigt bør iværksæt-tes, herunder afklaring af om der er behov for et regionalt tilbud. Niveauet for hen-vendelser er ca. 25 pr. år.Det er regionens vurdering, at behovet for specialrådgivning udspringer af, at der ikkeer oparbejdet tilstrækkelig ekspertise i kommunerne til at løfte disse mest komplicere-de sager.
Det skal bemærkes, at ikke alle kommuner i deres redegørelser har svaret direkte på detaf ministeriet udmeldte tema. Hertil kommer, at de kommuner, der har svaret, ikke i alletilfælde kommer omkring alle fokusområder inden for temaet. På børne- og ungeområdethar 7 ud af 11 kommuner – i det særlige felt i spørgeskemaet, der var reserveret hertil -redegjort for specialrådgivningen til borgere med særlige behov, som den ser ud i egenkommune. På voksenområdet har 10 ud af 11 kommuner redegjort herfor.I en samlet vurdering af specialrådgivningen kan man med fordel inddrage oplysninger frade kommunale og den regionale redegørelser i øvrigt, idet indberetningerne til udviklings-rådet i forvejen indeholdt enkelte spørgsmål, som berører temaet. Udviklingsrådet skalderfor også henvise til kapitel 4 og 5 i nærværende redegørelse.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
55
Udviklingen i antal specialrådgivningstilbudIfølge de kommunale redegørelser er der generelt tale om status quo i antallet af special-rådgivningstilbud på såvel børn- og ungeområdet som voksenområdet.Flere kommuner oplyser imidlertid om at have udbygget specialrådgivningstilbud i egetregi eller at have planer herom.VISO’s betydning for kommunernes egne specialrådgivningstilbudKommunerne er generelt meget tilfredse med kvaliteten af VISO’s ydelser, der i en visgrad også anvendes i den efterfølgende sagsbehandling, jf. afsnit 3.2.2.Kommunerne benytter sig generelt af VISO i sager, hvor egen fagekspertise ikke rækker,eller hvor der er behov for en ekstern vurdering af en situation eller borger.Kommunerne fremhæver desuden at VISO har spillet en væsentlig rolle som samarbejds-partner ifm. oprettelse af egne tilbud (eksempelvis i forhold til forældre med ADHD-børn).Ligeledes oplyser flere kommunerne at have fået specialviden og erfaring fra VISO, somkan anvendes i det daglige arbejde og i andre borgersager.Enkelte kommuner gør yderligere opmærksom på, at det er en udfordring for kommunenat kunne dække de specielle områder, da det er vanskeligt at rekruttere, fastholde og ud-vikle specialviden i den enkelte kommune. Det er samtidig meget sårbart med kun énspecialist.Kommunerne har typisk organiseret sig således, at specialrådgivningen er blevet meresamlet inden for kommunen selv. Der er ligeledes nedsat netværksgrupper på specialom-rådet samt erfagrupper.Visse nordjyske kommuner (mindre kommuner) oplyser, at kommunen ikke har egnespecialrådgivningstilbud og derfor er afhængig af at kunne trække på specialrådgivningudefra i særlige sager. En kommune oplyser i den sammenhæng, at voksenafdelingen øn-sker fremadrettet at gør brug af VISO, men endnu ikke har fået indkørt det som rutineendnu.En af disse kommuner oplyser, at specialrådgivningen typisk hentes i Aalborg Kommune,hvor det før var regionen/amtet, men kommunalreformen har ikke ændret på brugenheraf, hvilket kommunen vurderer kan hænge sammen med, at det reelt i praksis er desamme videnspersoner og lokaliteter som tidligere.Regionens største kommune, Aalborg Kommune oplyser, at kommunen har ansat 10 spe-cialkonsulenter med stor viden om udviklingshæmmede, døve, hjerneskadede, specialtil-bud udadreagerende, socialpsykiatri, autisme og ADHD. Teamet er sammensat af tidligereansatte fra Nordjyllands Amt samt flere af de gamle kommuner. Aalborg kommune hardesuden en jurist ansat med speciale inden for sociallovgivningen specifikt de specialise-rede tilbud – ydelsen kan købes af de øvrige kommuner.Efterspørgsel af specialrådgivningstilbud fra Region Nordjylland
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
56
Regionensbemærknin-ger
Regionen oplyser, at selvom Regionen ingen forpligtelse har til at levere specialrådgivningtil kommunerne, opleves dog fortsat at være et behov i forbindelse med de mest kom-plekse sager. Regionen oplever, at kommunerne henvender sig bredt for at få specialråd-givning og hjælp til afklaring og konkretisering af den berørte borgers særlige problema-tikker og hvilken indsats, der mest hensigtsmæssigt bør iværksættes, herunder afklaringaf om der er behov for et regionalt tilbud. Niveauet for henvendelser er ca. 25 pr. år.Det er regionens vurdering, at behovet for specialrådgivning udspringer af, at der ikke eroparbejdet tilstrækkelig ekspertise i kommunerne til at løfte disse mest komplicerede sa-ger. En årsag hertil vurderes blandt andet at være hyppig udskiftning af personale, hvor-for den specialiserede faglige viden må søges andet sted. Der er etableret faglige netværkpå området, men det vurderes ikke, at dette er løsningen på denne problematik. Derimodoplever Region Nordjylland, at kontakten med de kommunale sagsbehandlere, i forbindel-se med drøftelsen af de konkrete sager, er med til at understøtte det gode samarbejde,samt erfarings- og vidensudveksling på området.Regionen oplever desuden, at der er forskel i kvaliteten af den specialrådgivning kommu-nerne tilbyder. Forskellen lader til at bero på dels kommunens størrelse, hvor mindrekommuner med færre sager på området har mindre ekspertise, dels hvordan kommuner-ne har organiseret handicapområdet.På hjerneskadeområdet har hovedparten af de nordjyske kommuner taget konsekvensenaf sagernes kompleksitet på området og etableret en hjerneskadekoordinatorfunktion ikommunen. Hjerneskadekoordinatorernes overordnede funktioner omfatter blandt andetat koordinere det enkelte forløb og skabe overblik over eksisterende tilbud og mulighederpå kommunalt og regionalt niveau.Regionen peger i øvrigt på, at Center for Døvblindhed og Høretab har en uændret efter-spørgsel efter vejledning, men det opleves, at det er blevet sværere at finde et specifiktdøvblindetilbud rundt omkring i landet. Det gælder både voksne og børn og er meget pro-blematisk i forbindelse med skiftet fra barn til voksentilbud ved det 18. år.På misbrugsområdet tilbyder Region Nordjylland - efter aftale med udvalgte kommuner -specialrådgivning/vejledning til kommunerne og borgere omkring misbrugsbehandling,både telefonisk og ved personlig henvendelse.Kommunernes organisering – tværkommunale samarbejderFor så vidt angår kommunernes samarbejder med andre er denne del af temaet megetbegrænset belyst i de kommunale redegørelser.En enkelt kommune oplyser, at der er etableret tværkommunalt samarbejde med kom-muner om tilsyn af private botilbud.Kommunale forskelleDet oplyses af en enkelt kommune, at der vil kunne være forskel fra kommune til kom-mune, men med netværksgrupper og erfagrupper vil forskellen blive mindre.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
57
7.2 Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompeten-cerMinisterierne har udmeldt de særlige temaer 15. januar 2010, der har således ikke væremulighed for den grundige gennemarbejdning af temaerne i kommunerne. Udviklingsrå-det har på baggrund af redegørelserne fra kommunerne og Regionen underopdelt temaetpå de fokuspunkter, som Undervisningsministeriet pegede på.
Regionernesfremtidigerolle
Hovedparten af kommunerne ser en lokal forankret løsning af specialundervisningstil-buddene som fremtiden. Der er samtidig stor enighed om, at det er vigtigt at sikre, atviden på specialundervisningsområdet fastholdes og udvikles.Regionen oplever et fald i efterspørgslen efter ydelser inden for Taleinstituttets områ-de, hvilket flere kommuner i deres redegørelser forklarer med, at tilbuddene i stedetgives lokalt, ligesom der i enkelte kommuner er planer for en yderligere udbygning tiludvidelse af lokale tilbud.Regionen fremhæver, at der opleves en stigende kompleksitet, da de regionale institu-tioner, der varetager de højt specialiserede specialundervisningstilbud, i stadig højeregrad ser brugere, der – udover den primære funktionsnedsættelse – har yderligerefunktionsnedsættelser, herunder eksempelvis gennemgribende udviklingsforstyrrelser,fysiske handicaps, sjældne syndromer m.v.
Samarbejdemellem PPRog børnepsy-kiatrien
Kommunerne peger samstemmende på, at samarbejdet med børnepsykiatrien i højgrad er vanskeliggjort af, at der er ventetider på flere år. I øjeblikket indtages nyhen-viste børn i 2015. Skal barnet udredes et andet sted i landet, vil der ofte ikke væremulighed for at samarbejde om udskrivningen.Der er endvidere meget lille kapacitet til behandlende og rådgivende arbejde i psykia-trien efter diagnosticering. Derudover bevirker den manglende kapacitet i børnepsyki-atrien, at der ikke er mulighed for at yde supervision og opkvalificering af PPR-personalets specialviden og kompetencer.
Inklusions-forsøg
Der arbejdes i en del af de nordjyske kommuner med forsøg på inklusion af børn medautsimespektrumforstyrrelser samt generelle indlæringsvanskeligheder, herunder spe-cialpædagogiske tilbud i tilknytning til folkeskolerne.
Tilbud tilordblinde
En stor del af kommunerne oplyser om, at der er udviklet specialiserede undervis-ningstilbud til ordblinde, herunder oprettelse af læseklasser for ordblinde. Eleven til-knyttes typisk et læseprojekt med støtte og undervisning fra den lokale skoles kompe-tencecenter. Hensigten er, at eleven skal være en integreret del af en almen klassemed mulighed for at modtage specialundervisning på klassen eller i en mindre gruppeuden for klassen.Udviklingsrådet anbefaler,at der iværksættes initiativer til nedbringelse af ventetidi børnepsykiatrien samt at supervision til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning priorite-res højt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
58
Det skal bemærkes, at ikke alle kommuner i deres redegørelser har svaret direkte på detaf ministeriet udmeldte tema. Hertil kommer, at de kommuner, der har svaret, ikke i alletilfælde kommer omkring alle fokusområder inden for temaet. I alt 8 ud af 11 kommunerhar - i det særlige felt i spørgeskemaet, der var reserveret hertil - redegjort for afspeciali-sering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer på specialundervis-ningsområdet.De regionale institutioners fremtidige rolleKommuner-nes bemærk-ningerRegionensbemærknin-gerHovedparten af kommunerne ser en lokal forankret løsning af specialundervisningstilbud-dene som fremtiden. Der er samtidig stor enighed om, at det er vigtigt at sikre, at videnpå specialundervisningsområdet fastholdes og udvikles.Region Nordjylland driver specialundervisning på små specialeområder. Regionernes til-bud inden for specialundervisningen er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet og –i en vis udstrækning – en lav grad af hyppighed. Dette afstedkommer, at der fordres ettilpas stort befolkningsgrundlag for at fastholde og videreudvikle faglige og økonomiskbæredygtige tilbud.StigendekompleksitetRegionen fremhæver, at de regionale institutioner, der varetager de højt specialiseredespecialundervisningstilbud, i stadig højere grad ser brugere, der – udover den primærefunktionsnedsættelse – har yderligere funktionsnedsættelser, herunder eksempelvis gen-nemgribende udviklingsforstyrrelser, fysiske handicaps, sjældne syndromer m.v.Fald i efter-spørgslen ef-ter Taleinsti-tuttets ydel-serRegionen oplyser, at der i 2009 samlet set har været en stigning i efterspørgslen efterydelser på Institut for Syn og Teknologi og Høreinstituttet, mens der samlet set har væretuændret efterspørgsel efter Taleinstituttets ydelser. En fjerdedel af regionens kommunerhar helt eller delvist fravalgt højtspecialiserede ydelser på Taleinstituttet. Denne udviklingbekymrer regionen, som har et ønske om at fastholde kompetencen og den faglige bære-dygtighed ved opgavevaretagelsen. Med en stor spredning af de højt specialiserede ydel-ser på specialundervisningsområdet, kan det fremadrettet blive vanskeligt at opretholdeen tilstrækkelig faglig bæredygtighed ved opgavevaretagelsen. Regionen vurderer, at dehøjt specialiserede ydelser bør fortsat varetages af en organisation, hvortil der er til-strækkeligt befolkningsgrundlag til at sikre, at organisationen bevarer den faglige bære-dygtighed med erfaring og rutine i opgavevaretagelsen.Regionen fremhæver desuden, at det er centralt, at regionerne stadig har en væsentligrolle i fremtiden i forhold til varetagelse af de mest specialiserede og fagligt sårbare spe-cialundervisningstilbud inden for hørehandicapområdet.Det forventes af flere kommuner, at nogle af Taleinstituttets tilbud fremover i højere gradvil blive varetaget af kommunen.En kommune oplyser, at der planlægges en udbygning at de undervisnings- og rehabilite-ringstilbud, som allerede nu ydes i kommunalt regi efter Lov om Specialundervisning forVoksne med ydelser efter Serviceloven. Kommunen vil i den sammenhæng arbejde på atudbygge de allerede eksisterende kompetencer på Specialskolen for Voksen Vendsysselinden for undervisning af disse målgrupper, således at kommunen fra 2011 i stor ud-strækning selv er i stand til at tilbyde borgerne den nødvendige undervisning. Kommunenhar aftalt dialog med Taleinstituttet i Aalborg vedrørende et fremtidigt samarbejde, såle-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
59
des at borgerne fra kommunen modtager den bedst mulige undervisning så tæt som mu-ligt på nærmiljøet.
Samarbejde mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelingerVentetidKommunerne peger samstemmende på, at samarbejdet med børnepsykiatrien i høj grader vanskeliggjort af, at der er ventetider på flere år. I øjeblikket indtages nyhenviste børni 2015. Skal barnet udredes andet sted i landet, vil der ofte ikke være mulighed for atsamarbejde om udskrivningen.Der er endvidere meget lille kapacitet til behandlende og rådgivende arbejde i psykiatrienefter diagnosticering. Derudover bevirker den manglende kapacitet i børnepsykiatrien, atder ligeledes ikke er mulighed for at yde supervision og opkvalificering af PPR-personaletsspecialviden og kompetencer.Aalborg Kommune oplyser imidlertid om et tæt samarbejde mellem ledelsen af PPR ogden ledende børnelæge på børnepsykiatrisk afdeling. Der arbejdes i dette regi bl.a. på atudvikle mere fleksible behandlingsforløb for de børn, der er indstillet til psykiatrien medhenblik på at reducere ventelisterne. Derudover er der påbegyndt et samarbejde om etfælles uddannelsesforløb af udvalgte psykologer. PPR i Aalborg har desuden fået tildeltmidler fra Fælles Skoleudvikling til et udviklingsarbejde omkring vidensdeling mellem un-dervisnings- og fritidstilbuddene til elever med autismespektrumforstyrrelse. Udviklingsa-bejdet tænkes gennemført i samarbejde med PPR´s eksisterende rådgivning og vejled-ning.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerneKommunernesbemærknin-gerDer arbejdes i en del af de nordjyske kommuner med forsøg på inklusion af børn medautsimespektrumforstyrrelser samt generelle indlæringsvanskeligheder, herunder special-pædagogiske tilbud i tilknytning til folkeskolerne.En kommune fremhæver, at der arbejdes på at etablere et tættere samarbejde mellemalmen- og specialområdet, således at man på skolerne får bedre mulighed for at kunnebenytte den viden og ekspertise, der findes kos kommunens specialklassepersonale. Der-udover oplyses om oprettelse af kompetenceteams indenfor de specielle områder, f.eks.AKT, generelle indlæringsvanskeligheder mv.Undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolenEn del kommuner oplyser om, at der er udviklet specialiserede undervisningstilbud tilordblinde, herunder oprettelse af læseklasser for ordblinde. Eleven tilknyttes typisk et læ-seprojekt med støtte og undervisning fra den lokale skoles kompetencecenter. Hensigtener, at eleven skal være en integreret del af en almen klasse med mulighed for at modtagespecialundervisning på klassen eller i en mindre gruppe uden for klassen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
60
Kapitel 8: Fordele og ulemper ved kommunalreformen2007-2009Udviklingsrådet Nordjylland har fulgt udviklingen på det sociale område og specialunder-visningsområdet siden kommunalreformen 1. januar 2007. Som sidste led i Udviklingsrå-dets arbejde er nærværende redegørelse udarbejdet. Udviklingsrådet har i de tre år haftfokus på områderne og er kommet med en række anbefalinger til kommuner, regioner ogministerier.Repræsentanterne har løbende orienteret om tiltag og udviklingen i kommunerne og i re-gionen. Udviklingsrådet har på den baggrund taget forskellige emner op til nærmere drøf-telse. Det er Udviklingsrådets opfattelse, at det har været nyttigt for alle parter med dia-log om udviklingen, en dialog som Rådet anser for vigtigt at videreføre i andre fora.I forbindelse med redegørelserne for 2009, har Udviklingsrådet bedt kommunerne og re-gionerne beskrive og vurdere erfaringerne på det sociale område og specialundervis-ningsområdet siden kommunalreformens ikrafttræden.I det efterfølgende er kommunernes bemærkninger skrevet ind under de forskellige om-råder. Dette betyder dog ikke, at en bemærkning som er medtaget under børn og ungeområdet ikke også kan være gældende for voksenområdet eller specialundervisningsom-rådet.
8.1 Positive konsekvenser for borgerne.Flere kommuner peger overordnet på, at de større kommuner har givet bedre mulighedfor at tilrettelægge tilbuddene, idet der er mindre sårbarhed og at tilbuddene etableres ogudbygges i nærområdet.Mange kommuner finder, at en af de meget positive sider ved kommunalreformen, er, atborgerne oplever systemet som mere overskueligt – én indgang for borgeren.Børn og unge området.De nordjyske kommuner peger på nedenstående positive aspekter ved kommunalrefor-men inden for børn og unge området:•Nærhedsprincip.oDet er ud fra nærhedsprincippet en fordel, at borgeren kan gives et tilbudi kommunalt regi, således at borgeren har mulighed for at fastholde net-værk, skole- og pasningstilbud, beskæftigelse mv.oForældreansvar kan i højere grad håndhæves, når tilbuddene oprettes ilokalområdet.•Fleksibilitet.oKommunen er blevet selvforsynende ift. tilbud, hvilket har medført størrefleksibilitet. Tilbuddene kan således løbende tilpasses efter behov.•Hensyntagen til lokale ønsker og behov
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
61
o
Idet ressourcerne på hele området er udlagt til kommunerne er der mu-lighed for, at der i etableringen af egne tilbud, kan tages højde for lokalebehov og ønsker.
•
Generelt højere faglighedoFagligheden er generelt højnet i forhold til løsning af opgaver, der tidlige-re blev varetaget af kommunen, da der er skabt grundlag for etablering afstørre faglige enheder.
•
Kortere ventelisterooSamling af myndigheds- og leverandørområdet (udfører og bestiller) harmedført kort venteliste til foranstaltning/behandling.Sagsbehandlingstiden opleves som kortere pga. af nærheden mellem bor-ger og kommunen.
•
Administrativ lettelseoAdministrativ lettelse i forhold til grundtakstfinansieringen, hvor amtetskulle give accept af foranstaltningen.
Voksenområdet.De nordjyske kommuner peger på nedenstående positive aspekter ved kommunalrefor-men på voksenområdet:•Nærhedsprincippet.oStørre nærhed i specialtilbuddene og dermed også bedre sammenhæng iden samlede indsats (flere tilbud tættere på borgeren).•Bedre ressourceudnyttelse.o•Bedre udnyttelse af ressourcer, herunder udvikling af styringsredskaber.
Faglig udvikling.ooooOrganisationsændringer til større faglige enheder til gavn for borgeren.Større ressourcebank af faglig ekspertise til gavn for borgeren samt storudvikling i fagligheden i kommunen.Langt større bredde i tilbuddene indenfor voksenområdet.Bedre serviceniveau for borgere med psykiatriske problemstillinger.
•
Overgangen fra barn til voksen.oDer er blevet bedre mulighed for at planlægge overgangen fra barn tilvoksen.
•
Helhedstænkning.ooEn mere helhedsorienteret løsning pga. større udvalg i tilbud. mv.Idet ansvaret entydigt er placeret hos kommunen, motiveres til at tænke ihelheder og ikke i kasser, da der i høj grad ses på, hvilken afde-ling/sektor, der bedst kan hjælpe borgeren. Der er i den sammenhængkommet mange gode løsninger til og megen synergieffekt til gavn for bå-de personale og brugere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
62
Undervisningsområdet.De nordjyske kommuner peger på nedenstående positive aspekter ved kommunalrefor-men på specialundervisningsområdet:•Nærhedsprincippet.ooSpecialtilbud er kommet tættere på borgernes hjem.Det er med de større kommuner muligt at udvikle nye, kvalificerede tilbudlokalt pga. et større befolkningsgrundlag.•Én indgang i kommunen for borgerne til al specialundervisning.
8.2 Særlige udfordringer for kommunerne eller negative konsekvenser for bor-gerne.De nordjyske kommuner peger på nedenstående udfordringer eller negative konsekvenserved kommunalreformen på børn og ungeområdet:Børn og unge området.•Økonomi.oDen gradvise nedtrapning af den statslige refusion vedr. de dyrere an-bringelser opleves som en forringelse, da økonomien i større omfang endtidligere er udslagsgivende for det tilbud, der tilbydes. Konsekvensen kanvære sammenbrud i foranstaltningen og som konsekvens flytning til etandet tilbud.•Mangel på højtspecialiseret ekspertise i mindre kommuner.oEkspertisen opleves af mindre kommuner at mangle for de allermest han-dicappede børn og unge. VISO opleves som langt væk i forhold til en dag-lig, faglig sparring.•Tab af højtspecialiseret viden.oAlle kommuner forsøger at etablere deres egne tilbud, hvilket kan få denkonsekvens at en del af de tidligere amtstilbud ikke kan opretholdes ogmangeårig ekspertise og kompetencer forsvinder.••Sårbarhed på små specialer.Vanskeligere overgang fra ungeinstitution til et voksentilbud.oOvergangen fra ungeinstitution til et voksentilbud er blevet vanskeligere,hvilket enkelte kommuner mener kan skyldes, at regionen ikke har øko-nomisk incitament i forhold til, at den unge kommer videre når de fylder18 år.Voksenområdet.De nordjyske kommuner peger på nedenstående udfordringer eller negative konsekvenserved kommunalreformen på voksenområdet:•Stort behov for koordinering og information i forhold til den nye struktur.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
63
•
Geografisk langstrakte sammenlagte kommuner.oNogle borgere kan opleve, at der er langt til tilbuddene.
•
Økonomi.oooKommunale besparelser har været nødvendige som følge af statslig un-derkompensering.Manglende økonomi til det specialiserede socialområde.Fortsat stærkt pres på økonomien til socialt udsatte og handicappede.
•
Mindre specialiserede tilbud.ooAlle kommuner opretter egne tilbud til handicappede borgere. Dette bety-der, at specialiserede tilbud bliver bredere i forhold til målgruppen.En del af kommunernes egne tilbud kan være delvist discount-tilbud medhenblik på besparelser på området. Dette har derefter haft negativ konse-kvens på specialiserede tilbud og med evt. nedlæggelser af tilbud til følgeeller en lavere belægningsprocent på tilbuddet.
•
Harmonisering af serviceniveau.oDet har været en stor udfordring at få harmoniseret serviceniveauet påtværs af de tidligere kommunale tilbud og de tidligere amtslige tilbud. Deropleves i den sammenhæng også udfordringer med lovgivningen (bl.a. ift.at sælge ydelser som ledsagelse, hvilket ikke er lovgivningsmæssigt mu-ligt for en kommune, men et stort ønske).
Undervisningsområdet.De nordjyske kommuner peger på nedenstående udfordringer eller negative konsekvenserved kommunalreformen på specialundervisningsområdet:•Små kommuner i klemme.ooDe store kommuner lukker sig om sig selv i forhold til at etablere egnespecialtilbud.Det opleves, at kommunerne selv kan anvende alle pladser i egne tilbudog derfor ikke længere stiller pladser til rådighed for at andre kommunerkan købe disse.•Længere sagsbehandlingstid på visse områder.oLængere sagsbehandlingstid ifm. bevilling til deltagelse i forløb på Hjerne-skadecentret.•Bureaukrati.oPga. kommunens størrelse er det blevet nødvendigt med flere faste pro-cedurer, som borgerne kan opleve er hæmmende, når der efterspørges ethurtigt svar.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
64
Bilag 1Liste over medlemmer og suppleanter til Udviklingsrådet i Region Nordjylland2010Kommune/Region:Aalborg KommuneJammerbugt KommuneBrønderslev KommuneFrederikshavn KommuneLæsø KommuneHjørring KommuneThisted KommuneMorsø KommuneMedlemTina French NielsenEva Rytter Andersen.Thomas KrogBirgit HansenLone ChristiansenLilli Damsgaard ChristensenUlla VestergaardFormand for udviklings-rådetBente Lyndrup.Vesthimmerlands KommuneRebild KommuneMariagerfjord KommuneRegion NordjyllandBrugerorganisationer:Danske Handicaporganisatio-ner (DH)Ilse Skadhouge LarsenAnders NorupPoul BergmannMogens NørgaardMedlemNæstformand for Udviklings-rådet Lone Nørager Kristen-senSuppleantAnette VahlgreenPeter SørensenHans Ole SteffensenJens AndersenSuppleant
Ole Ingeman HansenSkole og SamfundFBU ForældreLANDSforenin-genSammenslutningen af Nærud-valg, SANDJørgen JensenFrank ØstergaardJørgen JensenBent Tanzer
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
65
Bilag 2Tilbud indeholdt i rammeaftalerne i Region NordjyllandEfter lov om social service:---------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dagtilbud, § 32Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, §67, stk. 2Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Specialrådgivningsydelser, §§ 11-12
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og lands-delsdækkende tilbud)Efter lov om specialundervisning for voksne-Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)
Efter sundhedsloven-Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142Efter Lov om almene boliger mv.- Almene ældreboliger, § 185b
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
66
Bilag 3HøringssvarFølgende høringssvar er indkommet til Udviklingsrådet:Aalborg Kommunes HandicaprådFrederikshavn Kommunes Handicapråd
Høringssvar fra Aalborg Kommunes Handicapråd i forbindelse med ud-viklingsrådets redegørelseUd fra redegørelserne 2009, de seneste budgetforhandlinger 2010 og med tanke på Bud-get 2011 kan følgende bemærkninger udtrykke nogle holdninger Handicaprådet gerne vilafsende her i startfasen af forhandlingerne om det nye budget 2011.Vi har set skattelettelser, der ikke i nævneværdig grad tilfalder de målgrupper, som han-dicaprådet skal være advokat for.Vi ser beskæringer i tilbud. (”kan”-tilbud bliver skåret ned til ”skal”-rammen)Vi ser flere medhold til borgere, når de klager til det sociale Nævn. Er det en bevidst ellerubevidst stramning af bevillingsniveau.Alle disse elementer gør det mindre overkommeligt at leve, for langt de fleste i de mål-grupper, hvis interesse vi skal varetage i Handicaprådet.Mange af disse vinkler har deres udspring helt centralt fra. Men det er også sådan, at vier i tvivl om prioriteringerne, hvor de er mulige, om de ikke også har en tilbøjelighed til atvende ”den tunge ende” nedad. I hvert fald har det, vi kalder ”grønthøstermetoden”, deneffekt.
Høringssvar fra Handicaprådet i Frederikshavn KommuneHandicaprådet finder det betænkeligt at demente, og yngre handicappede placeres på æl-drecentre, og ønsker at det fremgår af kommunes redegørelse til Udviklingsrådet.Handicaprådet finder proceduren med, at høringssvar fra Handicaprådet skal indsendes tilUdviklingsrådet, efter at kommunen har fremsendt redegørelsen til Det regionale udvik-lingsråd beklagelig.
Høringssvar fra Ældrerådet i Frederikshavn KommuneÆldrerådet har drøftet spørgeskemaernes indhold på sit møde den 12. april 2010, menkan ikke kan give en kvalificeret udtalelse i sagen ud fra den baggrundsviden man har tilmaterialet.
Høringsvar, Jammerbugt KommuneJammerbugt Kommune har sendt de politisk godkendte redegørelser til Udviklingsrådet tilhøring i handicapråd og ældreråd.Ældrerådet i Jammerbugt Kommune finder ikke materialet relevant i Ældrerådets regi, oghøringssvar er derfor ikke udarbejdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
67
Kommunen har ved høringsfristens udløb, i dag d. 14. april 2010, endnu ikke modtagethøringssvar fra Handicaprådet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
68
Bilag 4Kommunestørrelser
Kommunenavn:Aalborg kommuneHjørring kommuneFrederikshavnThistedMariagerfjordJammerbugtVesthimmerlandBrønderslevRebildMorsøLæsøKilde: KMD borgerservice,1. januar 2008.
Indbyggertal:ca. 195.000ca. 67.000ca. 63.000ca. 45.000ca. 42.000ca. 39.000ca. 38.000ca. 35.000ca. 29.000ca. 22.000ca. 2.000
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
69
Bilag 5Tilbud og målgrupperTilbud/målgrupper på det sociale område og specialundervisningsområdet, som udvik-lingsrådet følger. (Lovparagraffen henviser, hvor ikke andet er nævnt til: Lov om SocialService jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007.)Børn og ungeområdetSærlige dagtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne med behov for støtte, behandling mv., der ikkekan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.Særlige klubtilbud:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne med behov for støtte, behandling mv., der ikkekan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.Vedligeholdelsestræning mv. til børn:Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer. Personlig hjælp,pleje og vedligeholdelsestræning mv. for børn jf. § 83. Vedlige-holdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til personer, somfølge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer jf. § 86, stk. 2.Ledsageordning for unge:Unge mellem 16 og 18 år med betydelige og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, som er i målgruppen har ret til15 timers ledsagelse om måneden.Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges for-hold.Familier, der modtager konsulentbistand med hensyn til barnetseller den unges forhold. Kommunen kan herunder bestemme, atbarnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub, ud-dannelsessted el. lign.Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet:Familier, der modtager støtte i hjemmet med det formål at sik-re, at familien holdes samlet (hjemme-hos ordninger).Familiebehandling eller lignende støtte:Familier, der modtager familiebehandling eller lignende støttemed det formål at bevare familien samlet.Døgnophold for familier med børn:Familier, der modtager døgnophold jf. § 55, uden for hjemmetsom led i familiebehandling mv. – eksempelvis i en plejefamilie,på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution. Barneteller den unge modtager omsorg, personlig støtte, socialpæda-gogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der li-geledes foretages undersøgelser og observationer samt ydes te-rapi og anden behandling jf. § 55, stk. 1.Aflastningsordninger:Børn og unge kan ydes aflastningsophold til på en døgninstituti-§ 52, stk.3, nr.5§ 52, stk.3, nr.4§ 52, stk.3, nr.3§ 52, stk.3, nr.2§ 52, stk.3, nr.1§ 45§ 44§ 36§ 32
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
70
on, i en plejefamilie eller et godkendt opholdssted.Personlig rådgiver:Børn og unge kan få udpeget personlig rådgiver – herunder og-så unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelse omforlængelse.Fast kontaktperson for barnet eller den unge:så unge over 18 år, hvor kommunen har truffet afgørelse omforlængelse.Fast kontaktperson for hele familien:Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge ogfor hele familien.Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver:Børn og unge, for hvilke der er formidlet praktikophold hos enoffentlige eller privat arbejdsgiver. Bestemmelsen anvendesbl.a. som et led i indsatsen overfor utilpassede unge, der harvanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmar-kedet ved egen hjælp, og kommunen kan i den forbindelse ud-betale en godtgørelse til den unge.Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og § 52, stk.3, nr.10praktisk og pædagogisk støtte:Børn og unge eller familier, for hvilke der ydes anden hjælp.Økonomisk støtte der erstatter en ellers mere indgribende for-anstaltning, hvor forældremyndighedens indehaver ikke selv harmidler dertil:Familier kan ydes økonomisk støtte til udgifter eller økonomiskstøtte, der erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning.Økonomisk støtte for at undgå anbringelse uden for hjemmet,fremskynde hjemgivelse eller fremme en stabil kontakt mellemforældre og børn under en anbringelse:Familier kan ydes økonomisk støtte, når det kan undgå anbrin-gelse uden for hjemmet m.m.Støttepersoner til forældre i forbindelse med anbringelser:Familier kan få udpeget støtteperson i forbindelse med et barnseller den unges anbringelse uden for hjemmet.Forældrepålæg:Kommunen kan meddele forældre pålæg i forbindelse med enrisiko for at barnets eller den unges udvikling er i fare, og detvurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikkelever op til sit forældreansvar.Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med sociale ad-færdsproblemer:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Unge ialderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse ud over det18., eller få etableret en udslusningsordning i den hidtidigedøgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelses-steder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med betydelig ogvarig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne:Børn og unge kan visiteres til ophold i en døgninstitution. Unge i§ 67, stk. 2§ 67, stk. 1§ 57 a§ 54§ 52, stk.5§ 52, stk.4§ 52, stk.3, nr.9§ 52, stk.3, nr.7§ 52, stk.3, nr.7§ 76, stk3, nr.3.Børn og unge kan få udpeget fast kontaktperson – herunder og- § 76, stk.2§ 52, stk.3, nr.6§ 76, stk.2§ 76, stk3, nr.2.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
71
alderen 18 til 22 år kan få opretholdt en anbringelse ud over det18., eller få etableret en udslusningsordning i den hidtidigedøgninstitution. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelses-steder. Anbringelsen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse i sikrede døgninstitutioner:Børn og unge kan visiteres til ophold i en sikret døgninstitution(Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringel-sen sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Privat familiepleje:Børn og unge kan anbringes i privat familiepleje. (Paragraffenvedrører godkendelse af plejeforældre, anbringelsen foretagerfamilien selv.)Privat døgnplejehjem:Børn og unge under 18 år kan anbringes i privat døgnpleje, somdrives af private uden offentlige midler.Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere:Unge under 18 år skal gives tilbud om behandling for stofmis-brug. (Substitutionsbehandling gives efter sundhedslovens §142).Anbringelse i familiepleje:Børn og unge kan anbringes i familiepleje. Omfatter også unge ialderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringelse i fami-liepleje ud over det 18. år eller unge, der får etableret en ud-slusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Paragraffen ved-rører godkendte anbringelsessteder. Anbringelserne sker iht. §52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse i netværksplejefamilier:Børn og unge kan anbringes i netværksplejefamilier. Omfatterogså unge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbrin-gelse i familiepleje ud over det 18. år eller unge, der får etable-ret en udslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Paragraf-fen vedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelserne skeriht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på egne værelser:Børn og unge kan anbringes i egne værelser. Omfatter også un-ge i alderen 18 til 22 år, der har fået opretholdt anbringelse ifamiliepleje ud over det 18. år eller unge, der får etableret enudslusningsordning i den hidtidige plejefamilie. (Paragraffenvedrører godkendte anbringelsessteder. Anbringelserne sker iht.§ 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på kost- eller efterskole:Børn og unge som anbringes på kost- eller efterskole har fundetsted. Ligeledes unge i alderen 18 til 22 år, der har fået opret-holdt anbringelse i familiepleje ud over det 18. år eller unge,der får etableret en udslusningsordning i den hidtidige plejefa-milie. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelsessteder. An-bringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder:Børn og unge kan visiteres til ophold på socialpædagogisk op-holdssted. Omfatter også unge i alderen 18 til 22 år, der har få-§ 142, stk. 5§ 142, stk. 5§ 142, stk. 4§ 142, stk. 2§ 142, stk. 1§ 101, stk. 3§ 78, stk. 7§ 78, stk. 1§ 67, stk. 3
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
72
et opretholdt anbringelse i familiepleje ud over det 18. år ellerunge, der får etableret en udslusningsordning i den hidtidigeplejefamilie. (Paragraffen vedrører godkendte anbringelsesste-der. Anbringelserne sker iht. § 52, stk. 3, nr. 8 eller § 58.)Voksenområdet.Socialpædagogisk bistand:Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udviklingaf færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Genoptræning:Genoptræning i forbindelse med afhjælpning af fysisk funkti-onsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i til-knytning til en sygehusindlæggelse. (Lægefagligt begrundetgenoptræning efter udskrivning fra sygehuset ydes efter sund-hedslovgivningens § 140).Vedligeholdelsestræning:Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder,som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer har behov herfor.Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp:Voksne kan få udbetalt et kontakt tilskud til personlig og prak-tisk hjælp, som modtageren selv antager.Hjælpeordning til personer med nedsat funktionsevne:Voksne kan få kontant tilskud til dækning af udgifter til ansæt-telse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til perso-ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt atyde en ganske særlig støtte.Ledsageordning for voksne:Voksne under 67 år, som ikke kan færdes alene på grund af be-tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, harret til 15 timers ledsagelse om måneden. Personen skal kunneefterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. En be-vilget ydelse bevares efter fyldte 67 år.Kontaktperson for døvblinde:Kommunen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af ensærlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.Støttekontaktperson:Kommunen skal sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson tilpersoner med sindslidelse, stof- og alkoholmisbrug samt perso-ner med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kanopholde sig i egen bolig.Behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere:Kommunen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. (Substi-tutionsbehandling gives efter sundhedslovens § 142).Tilbud af behandlingsmæssig karakter:Kommunen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behand-lingsmæssig karakter, når dette er nødvendigt med henblik påat bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale§ 102§ 101, stk. 1§ 99§ 98§ 97§ 96§ 95§ 86, stk. 2§ 86, stk. 1§ 85
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
73
funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behand-lingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. (Lægefagligbegrundet/henvist genoptræning efter udskrivning fra sygehusydes efter sundhedslovgivningens § 140. Behandling for alko-holmisbrug ydes efter sundhedslovens § 141).Beskyttet beskæftigelse:Personer under 65 år, som på grund af nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnåeller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmar-kedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Aktivitets- og samværstilbud.Personer med betydelig nedsat fysisk elle psykisk funktionsevneeller med særlige sociale problemer tilbydes aktivitets- og sam-værstilbud til opretholdelse eller forbedring af personlige fær-digheder eller af livsvilkår.Midlertidige botilbud for personer med særlige sociale proble-mer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes midlerti-digt ophold i Boformer som aflastning, rekonvalescens m.m.Midlertidige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne:Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne kan tilbydes midlertidigt ophold i boformer som aflastning,rekonvalescens m.m.Midlertidige botilbud for personer med sindslidelser:Personer med sindslidelser kan tilbydes midlertidigt ophold i bo-former som aflastning, rekonvalescens m.m.Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale pro-blemer:Personer med særlige sociale problemer kan tilbydes ophold iboformer, som er egnet til længerevarende ophold. Omfattet erpersoner, som har behov for omfattende hjælp til almindelige,daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og somikke kan få dækket disse behov på anden vis.Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk ellerpsykiskfunktionsevne:Personer med af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne kan tilbydes ophold i boformer, som er egnet til længere-varende ophold. Omfattet er personer, som har behov for om-fattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse be-hov på anden vis. Personerne modtager efter individuel vurde-ring hjælp m.m. efter §§ 83, 85, 86, 87 og 97.Længerevarende botilbud for personer med sindslidelser:Personer, som er psykisk syge kan tilbydes ophold i boformer,som er egnet til længerevarende ophold. Omfattet er personer,som har behov for omfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kanfå dækket disse behov på anden vis. Personerne modtager efterindividuel vurdering hjælp m.m. efter §§ 83, 85, 86, 87 og 97.§ 108§ 108§ 108§ 107§ 107§ 107§ 104§ 103
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
74
Midlertidige botilbud for kvinder, som har være udsat for voldm.v.: (kvindekrisecentre).Omfatter kvinder, som har været udsat for vold, trusler om voldeller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforholdtilbydes midlertidigt ophold i boformer til kvinder. Kvindernekan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet om-sorg og støtte.Midlertidige botilbud til socialt udsatte:(Forsorgshjem og herberger).Omfatter personer med særlige sociale problemer, som ikke hareller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for bo-tilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterføl-gende hjælp.Støtte til bil:Kan ydes til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der i væsentlig grad har forringet evne til atfærdes eller i væsentlige grad har vanskeligt ved at opnå ellerfastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brugaf bil.Modtagere af hjælp til boligindretning:Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnekan få hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødven-dig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den på-gældende. Der medtages ligeledes de ganske særlige tilfælde,hvor § 116, stk. 1, ikke har været tilstrækkeligtil at gøre boligen egnet som opholdssted, og kommunen harydet hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af bolig.Pasning af nærtstående:Der kan ydes støtte til personer, som varetager omsorg og pas-ning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk ogpsykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvariglidelse.Plejehjem og beskyttede boliger:Særlige plejehjem og beskyttede boliger eller ustøttede privateeller almene plejeboliger. Videreførelse af plejehjem som blevoprettet efter Lov om social bistand og videreført efter Service-lovens § 140.Almene ældreboliger oprettet for handicappede:Personer i alderen til og med 66 år, som er anvist boliger, derer oprettet efter § 105, stk.2, som almene ældreboliger. Boli-gerne kan være organiseret som bofællesskaber jf. almenbolig-lovens § 5, stk. 3. (Personer mv. som er indskrevet i botilbudefter §§ 107, 108, 109 og 110 medtages ikke her, men underden pågældende paragraf).Specialundervisningsområdet.Specialundervisning:Kommune skal sørge for specialundervisning og anden special-og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen
§ 109
§ 110
§ 114
§ 116
§ 118
§ 192
LBK. Nr. 1118 af26.09.07, lov omalmene boliger §105, stk.2
LBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omstk. 2
pædagogisk bistand til børn og unge under 18 år, herunder børn folkeskolen, § 20,
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
75
eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i speci-alklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføresmed støtte i den overvejende del af undervisnings tiden. Endvi-dere påhviler det kommunen at sørge for specialpædagogisk bi-stand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud:Regionen skal drive lands- og landsdelsdækkende undervis-ningstilbud for børn og unge under 18 år, som er henvist tilog 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpæda-gogisk bistand ved regionens undervisningstilbud og som endnuikke har påbegyndt skolegangen.Voksen specialundervisning:Voksenspecialundervisning gives til personer, der som følge affysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligtilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller be-modtage relevante tilbud med sammen formål efter anden lov-givning. Specialundervisningen tilpasses den enkelte deltagersforudsætninger, færdigheder og behov. Videre tilknyttes denspecialpædagogiske bistand, der er nødvendig i forhold til del-tagerens udbytte af tilbudet, herunder rådgivning og vejledningaf deltageren.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behovhar et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunen skal til-byde de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.LBK. Nr. 564 af06.06.07, lov omungdomsuddannelsefor unge med særli-ge behov.Bekendtgør. nr. 378af 28.04.06 omspecialundervisningfor voksne. Jf. LBK.03.07.00, lov omspecialundervisningfor voksneLBK. Nr. 1049 af28.08.07, lov omfolkeskolen § 20,
specialundervisning ved regionens foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 stk. 3
grænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan Nr. 658 af
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
76
SkemaoversigtSkema 1.
OPLYSNINGER OM VENTETID TIL FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGERTIL HVILKE MÅLGRUPPER ANVENDER KOMMUNEN FØLGENDE TILBUDOM SPECIALUNDERVISNING?
Skema 2.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
77
StatsforvaltningenNordjylland
