Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2009Udviklingen på det sociale områdeog specialundervisningsområdet
Indhold1. Indledning ................................................................................................... 1
1.1 De regionale udviklingsråd ......................................................................11.2 Sammensætning af udviklingsrådene ........................................................21.3 Udviklingsrådenes virksomhed .................................................................22. Arbejdsmetode ............................................................................................ 4
2.1 Indledning............................................................................................42.2 Sekretariaternes netværksgruppe.............................................................42.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelser ............................4Særligt tema vedrørende tilsynet med botilbud ................................................72.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)..........................................72.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) ..................................72.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.....................73. Nye strukturer med kommunalreformen ...................................................... 9
3.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 103.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ............................................. 103.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd(rammeaftaler)......................................................................................... 103.2.2 VISO .............................................................................................. 144. Udviklingen inden for børne- og ungeområdet............................................ 23
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 244.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 244.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse................................... 254.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 314.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 384.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 494.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere ............................................. 514.2.6 Øvrige forhold .................................................................................. 554.2.7 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttræden ................................. 575. Udviklingen inden for voksenområdet ........................................................ 61
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 625.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ..................................... 625.2.1 Botilbud .......................................................................................... 635.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 805.2.3 Personlige hjælpeordninger ................................................................ 845.2.4 Ledsageordning og kontaktperson........................................................ 855.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 895.2.6 Boligindretning og biler ...................................................................... 935.2.7 Øvrige forhold .................................................................................. 935.2.8 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttræden ................................. 956. Udviklingen indenfor specialundervisningsområdet.................................... 99
6.1 Konklusion og rådets anbefalinger ........................................................ 1006.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ................................... 1016.2.1 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden ............ 1016.2.2 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning.................... 1136.2.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ................................ 1156.2.4 Vurdering af ungdomsuddannelsen og øvrige forhold ............................ 1226.2.5 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttræden ............................... 1277. Særlige temaer ........................................................................................ 130
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema I ............................................ 1327.1.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på børne- og ungeområdet............ 1327.1.3 Beskrivelse og analyse af udviklingen på voksenområdet ....................... 1347.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema II........................................... 1377.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på området ................................ 1377.3.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema III.......................................... 1407.3.2 Beskrivelse og analyse af børne- og ungeområdet ................................ 1407.3.3 Beskrivelse og analyse af voksenområdet............................................ 1418. Sammenfatning ....................................................................................... 143Bilag 1. Tilbud i rammeaftalen for Region Sjælland ...................................... 144Bilag 2. Medlemmer af Udviklingsrådet i Region Sjælland ............................ 145
1. Indledning
1.1 De regionale udviklingsrådRådenes op-gaveSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådenes op-gave er at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og som noget nyt i forhold tilde tidligere udviklingsråd1tillige på specialundervisningsområdet.De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Indenrigs- og Socialministerietsbekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009 om udviklingsråd som led i kommunalrefor-men og Socialministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd somled i kommunalreformen.Fokus påkommunalre-formenUdviklingsrådene skal følge og vurdere implementeringen af kommunalreformen, og derer derfor områder, der berøres af reformen, som udviklingsrådene skal fokusere på i de-res redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtil kommunalre-formens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar.Udviklingsrå-denes rede-gørelserUdviklingsrådene skal hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en redegørelse tilSocialministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og påspecialundervisningsområdet.Udviklingsrådenes redegørelser indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurderingaf, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1. januar2007. Samtidig indgår redegørelserne i ministeriernes årlige redegørelse til Folketingetom udviklingen på områderne.Der redegøres nærmere for grundlaget i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsernei kapitlet om arbejdsmetode.
1
I de tidligere amtskommuner har der for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 været ned-
sat regionale udviklingsråd med henblik på overvågning af finansieringsreformen (grundtakst) forydelser efter lov om social service.Det regionale udviklingsråd havde til opgave at indsamle dokumentation og information om ud-viklingen på det område, der var omfattet af finansieringsomlægningen. Oplysningerne skulle bidragetil belysning af reformens konsekvenser i forhold til blandt andet det samlede systems kapacitet ogopbygning, opgavefordelingDet regionale udviklingsråd udarbejdede - på baggrund af generelle oplysninger, egne informationerog kommunernes årlige redegørelser - en redegørelse til Socialministeriet om udviklingen det forud-gående kalenderår på det område efter lov om social service, der var omfattet af finansieringsrefor-men.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
1
1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneKommunaleog regionalerepræsentan-terUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen,regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkt i hver kom-mune udpeget et medlem til udviklingsrådet mens regionen er repræsenteret ved mindstet medlem. Det har imidlertid i særlige situationer kunne aftales, at flere kommunalbesty-relser lader sig repræsentere i fællesskab, men det er stadig den enkelte kommunal-bestyrelse, der er forpligtet til at udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet. Det skalbemærkes, at det ikke er et krav, at repræsentanten for kommunalbestyrelsen og re-gionsrådet er medlem af kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet. Repræsentan-ten i udviklingsrådet skal dog under alle omstændigheder kunne tegne kommunalbesty-relsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger, foreksempel en beslutning om at udviklingsrådet iværksætter en undersøgelse i en eller flerekommuner.Brugerrepræ-sentanterDe udpegede repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra regionsrådethar i et forberedende møde truffet beslutning om, hvilke brugerorganisationer på det so-ciale område og specialundervisningsområdet, der skal være repræsenteret i udviklings-rådet. Det fremgår af vejledningen om udviklingsråd, at Danske Handicaporganisationer(DH) samt Skole og Samfund skal være repræsenteret i Udviklingsrådet. For valget af øv-rige brugerorganisationer forudsættes det, at organisationen er lokalt funderet i regionenog besidder et tilstrækkeligt lokalkendskab. En mere landsdækkende brugerorganisationkan dog i relevante tilfælde få repræsentation i Udviklingsrådet.Valg af for-mandMedlemmer iRegion Sjæl-landEn fortegnelse over medlemmerne er optaget som bilag 2 til denne redegørelse.På det forberedende møde i de respektive udviklingsråd blev der ligeledes af og blandtrepræsentanterne fra kommunalbestyrelserne valgt en formand for udviklingsrådet.I Region Sjælland består udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 17 kommuner,5 regionsrådsmedlemmer og 7 repræsentanter fra brugerorganisationerne.
1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhed iform af forretningsorden, vedtægter, mødevirksomhed eller lignende.Det enkelte udviklingsråd har derfor fastsat sin egen forretningsorden.I Region Sjælland har udviklingsrådet valgt et formandskab bestående af en formandvalgt blandt de udpegede fra kommunerne og to næstformand valgt blandt de udpegedefra henholdsvis regionsrådet og brugerorganisationerne.Udviklingsrådet afholder mindst 4 møder årligt, hvor temaer inden for det sociale områdeog specialundervisningsområdet belyses og drøftes.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
2
På møderne drøftes endvidere de af kommunerne indberettede oplysninger til det Centra-le Informations- og Analysesystem (CIAS) om tilgang og bestand for en række af de for-anstaltninger på børn-, unge- og voksenområdet, som er fastsat i serviceloven.Endelig drøfter udviklingsrådet særlige problemstillinger i tilknytning til oplysninger omforhold hvor kommunernes opfyldelse af tilbud eller tilsyn i henhold til serviceloven ellerfolkeskolelovens bestemmelser ikke findes tilstrækkelig. I sådanne tilfælde foretages ensærlig undersøgelse af forholdene.Møderne tilrettelægges af formandskabet på formandsmøder, der afholdes i umiddelbartilknytning til møderne i udviklingsrådet.Sekretariatet udfærdiger referater af udviklingsrådets møder som offentliggøres på stats-forvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dk/udviklingsråd
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
3
2. Arbejdsmetode2.1 IndledningDenne redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdeter udviklingsrådets sidste redegørelse af i alt 3 årlige redegørelser om udviklingen, fordeltpå årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra de forrige års redegørelse.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeAf ”Vejledningom udviklingsråd som led i kommunalreformen”fremgår det, at det er enforudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbejder omretningslinjer for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet strukturog systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som muligt.Fælles ret-ningslinjermv.Statsforvaltningerne nedsatte på den baggrund en netværksgruppe for udviklingsrådenessekretariater, der afholdt opstartsmøde i januar 2007. På opstartsmødet blev det vedta-get at udvide netværksgruppens obligatoriske samarbejde om fælles retningslinjer til ogsåat indebære løbende erfaringsudveksling, fælles hjemmeside, udvikling af opgaver tilfremme af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen af udviklingsrådene med videre.Samarbejdet de fem statsforvaltninger imellem er fortsat i forbindelse med udarbejdelsenaf redegørelserne for 2008 og 2009. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer ogplanlægning af en række praktiske forhold i processen er også i år et resultat af erfa-ringsudveksling i netværksgruppen2.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelserSpørgeske-maerNetværksgruppen har i et tæt samarbejde udviklet en fælles skabelon til kommunernesog regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består af i alt 4 spørgeske-maer, fordelt på 1 spørgeskema til regionerne og 3 spørgeskemaer til kommunerne.Kommunernes spørgeskemaer er opdelt på nedenstående områder:---SkabelonensformålTilbud til Børn og UngeTilbud til VoksneSpecialundervisning
Formålet med den fælles skabelon har først og fremmest været at sikre muligheden for atkunne sammenligne redegørelserne såvel inden for regionerne som på landsplan. Detteud fra en forudsætning om at udviklingsrådene skal leve op til kravene om ensartethed ide redegørelser, som rådene skal udarbejde til ministerierne, jf.”Bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen”.2
2
Bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
4
Skabelonerne har samtidig kunnet tilvejebringe et overblik for kommunerne og regioner-ne over de indholdsmæssige krav til redegørelserne til udviklingsrådene, hvormed skabe-lonerne også har fungeret som et redskab til at kvalificere og lette redegørelsesarbejdet.Spørgeskemaerne til brug for redegørelserne for 2008 og 2009 er blevet til på baggrundaf en evaluering af skemaerne fra 2007. Denne evaluering er foretaget såvel internt i se-kretariaternes netværksgruppe som eksternt hos forskellige respondenter. I alt har 7kommuner og 1 region givet feedback på skemaerne fra 2007. Endvidere har Velfærdsmi-nisteriet, Undervisningsministeriet samt Servicestyrelsen bidraget med bemærkninger tilskemaerne. Endelig skal det her bemærkes, at Noks-rapporten ”Sten på vejen – om ar-bejdet i De regionale Udviklingsråd” også har tjent som inspirationskilde i evalueringen afspørgeskemaerne fra 2007.Der er i udarbejdelsen af spørgeskemaerne taget højde for kravene til kommunernes ogregionernes redegørelser, som bestemt i bekendtgørelsen.Udsendelseaf spørge-skemaerSpørgeskemaerne blev udsendt til kommunerne og Regionsrådet i Region Sjælland primojanuar 2010 med indberetningsfrist inden den 1. marts 2010.Ved indberetningsfristens udløb havde stort set alle kommuner og samtlige regioner afgi-vet deres redegørelse til udviklingsrådene.Hvilke kom-muner harafgivet rede-gørelseBegrænsningi oplysningerfra redegø-relserneDa ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål i redegørelserne indeholder beskrivel-serne og de anvendte figurer i flere tilfælde alene oplysninger fra en del af regionenskommuner.Som udgangspunkt er der ikke henført navne på kommunerne i forhold til de enkelte be-mærkninger, der så vidt muligt er grupperet med stort set ensartede besvarelser. Dog erde nævnt i de tilfælde hvor det er skønnet, at det kan have betydning for læsbarheden afbesvarelserne.Kommunalbestyrelserne skal sende deres redegørelser til handicaprådene og brugerorga-Høringssvarfra handicap-råd og bru-gerorganisa-tionerBemærknin-ger fra hø-ringsparter iRegion Sjæl-landDisse høringssvar er indarbejdet i denne redegørelse.Høringssvar, der modtages senere vil blive eftersendt til Socialministeriet og Undervis-ningsministeriet.Kommunalbestyrelserne skal sende høringssvarene fra handicaprådet og brugerorganisa-tioner til udviklingsrådene.På tidspunktet for afslutningen af udfærdigelsen af denne redegørelse er alene modtagetbemærkninger fra Handicaprådene i Lejre, Greve, Vordingborg, Solrød og Sorø kommunerog Danske Handicaporganisationer – Lejre og Greve kommuner.nisationerne i kommunen.I Region Sjælland har samtlige kommuner og Regionsrådet afgivet redegørelse på alle 3områder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
5
Redegørelserne og høringssvar kan ses på statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dk/udviklingsråd
Særlige te-maer
Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet har den 15. januar 2010 ud-meldt følgende særlige temaer for udviklingsrådenes redegørelser for 2009:Særligt tema for det sociale område for 2009På det sociale område vilSpecialrådgivning– specialiseret rådgivning til borgere medsærlige behov - være det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle ideres redegørelser for 2009.Udviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i special-rådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:
•••••
Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielråd-givningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage iregi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning.
•
Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de for-skellige kommuner.
Særligt tema for specialundervisningsområdet for 2009På specialundervisningsområdet vilAfspecialisering eller fastholdelse og udvikling af spe-cialviden og kompetencervære det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal be-handle i deres redegørelser for 2009.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:
•
De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivder er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbud-dene i kommunerne.
•••
Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formid-ling af viden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.
Sidst i skabelonerne er indsat et generelt tekstfelt til brug for besvarelserne af de særligetemaer for så vidt de ikke er besvaret ved de øvrige spørgsmål.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
6
Særligt tema vedrørende tilsynet med botilbudUdviklingsrådet i Region Sjælland har besluttet, at redegørelsen for 2009 skal indeholdeet særligt tema om kommunernes og regionens tilsyn med botilbud.
Temaerne er beskrevet og analyseret i afsnittene 7.1, 7.2 og 7.3.2.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)Netværksgruppen har – i samarbejde med databaseudbyderen Interresearch – udvikleten særskilt database til samling af alle data fra kommunernes og regionernes redegørel-ser til udviklingsrådene.NetbaseretindberetningKommunerne og regionerne har indberettet deres redegørelser til udviklingsrådene i da-tabasen, hvilket har givet sekretariaterne mulighed for at databehandle oplysningerne så-vel inden for den enkelte kommune/region, på tværs af kommunerne i regionen samt pålandsplan.
2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS)Kommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS), jf.”Bekendtgørelse om ud-viklingsråd som led i kommunalreformen”.Kommunernes indberetninger til CIAS skal bi-drage som et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes løbende drøftelse af udviklingenpå det sociale område.Det Centrale Informations- og Analysesystem administreres af Servicestyrelsen, somhvert kvartal offentliggør en statusrapport vedr. kommunernes indberetninger.Indberetnin-gerErfaringerne fra indberetningerne for 2007 har vist, at det har været meget vanskeligt atfå kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels har svarprocenterneværet lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke været fyldestgørende (kundelvise indberetninger). Det har dermed ikke været muligt at sammenligne tallene, lige-som systemets opbygning har medført ringe mulighed for at kunne spore forskydningermellem foranstaltningerne, idet der ikke registreres på cpr.nr., således at borgeren kanfølges.I 2009 har besvarelsesprocenterne ligget omkring 80%.Den manglende indberetning gennem årene gør, at de anførte oplysninger om CIAS-tallene skal læses med et vist forbehold for, at bl.a. større udsving skyldes manglende re-gistrering.
2.5 Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisningEn anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
7
Klagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever ifolkeskolen. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning forvoksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud til førskolebørn.Klagenævnets rapport vedrørende 2009 blev offentliggjort i februar 2010. Rapporten op-gør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2009.Der er på landsplan modtaget 616 klager. 80 klager er på ungdomsområdet mod 46 i2008. Der er modtaget 32 klager på voksenområdet mod 28 i 2008, herudover er dermodtaget 8 klager vedrørende førskolebørn mod 3 i 2008. Der er i 2009 modtaget 496klager på folkeskoleområdet mod 485 i 2008.Region Sjællands andel af antallet af klager på folkeskoleområdet udgør i 2009 152 sager.Heraf blev 47 sager omgjort. Omgørelsesprocenten er derfor 31%.Region Sjællands andel af antallet af klager på ungdomsområdet udgør i 2009 18 sager.Heraf blev 5 sager omgjort. Omgørelsesprocenten er derfor 28%.I 2009 havde Region Sjælland ingen klager på voksenområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
8
3. Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret. Kommunerne fik – som noget nyt – det samlede ansvarfor at træffe afgørelse om borgernes visitation til et tilbud på det sociale område og spe-cialundervisningsområdet.Regionernesom leveran-dørSamtidigt blev de gamle amtskommuner nedlagt, og de nye regioner fik et leverandøran-svar i forhold til kommunerne inden for visse områder. Regionerne kan opfylde sin forplig-telse ved at bruge egne tilbud eller ved at samarbejde med kommuner, andre regioner el-ler private tilbud, herunder selvejende institutioner. Regionsrådenes leverandøransvar be-tyder, at regionen er forpligtet til at tilpasse kapaciteten og udvikle de regionale tilbud ef-ter aftale med kommunerne i regionen. Som redskab til at koordinere og planlægge ud-viklingen i forholdet mellem kommunernes behov og det samlede udbud af tilbud i regio-nen, er der indført en forpligtelse til at udarbejde en rammeaftale for hver region.Ansvaret lig-ger hos kom-munerneIdet kommunerne har overtaget det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på social-og specialundervisningsområdet, har de også overtaget ansvaret for de specialiserede til-bud, der tidligere blev drevet af amterne. En række af disse tilbud er målrettet mod be-hov, der må antages at opstå forholdsvist sjældent i den enkelte kommune. For at imøde-se behovet for specialrådgivning er den nationale Videns - og SpecialrådgivningsOrganisa-tion (VISO) oprettet.ForpligtendesamarbejderEnkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt an-det det sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker medhjemmel i lov om forpligtende samarbejder3.Der er ingen kommuner i Region Sjælland, der har forpligtende samarbejder efter dennelovgivning.
3
Jf. Lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
9
3.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Tilfredsheden fra kommunerne og regionen omkring samarbejdet bemærkes. Lige-ledes bemærkes styrken i netværkssamarbejdet.Udviklingsrådet opfordrer regionen og kommunerne til at være opmærksomme påSKAL området, hvor det kan give mening at have et tæt samarbejde.De udfordringer, der gøres opmærksom på fra regionsrådets side i forhold til sam-arbejdet i deres bemærkninger, er udfordringer som udviklingsrådet støtter op omog forventer at kunne løses indenfor eksisterende netværk og i samarbejde medDanske Regioner og KL.Det er vigtigt, at de nedsatte netværksgrupper fungerer, og det er vigtigt at udvik-lingen med dem understøttes.Udviklingsrådet mener, at der stadig er behov for den uafhængige rådgivning fraVISO, men at der er tale om et meget lille og specialiseret behov.Det er dog for tidligt at udtale sig om det fremtidige behov for rådgivning fra VISO.
3.2 Beskrivelse og analyse af de nye strukturer3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Kommunerne indgår en rammeaftale med de øvrige kommuner i regionen og med regio-nen gældende for et år af gangen4. Rammeaftalerne omfatter – med regionale variationer– det sociale område, det almene ældreboligområde vedrørende boliger til fysisk og psy-kisk funktionshæmmede og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen udarbejdes pågrundlag af de kommunale redegørelser til regionen, som kommunerne udarbejder om-kring deres behov for og forventede brug af tilbud i regionen5.Formålet medrammeafta-lerneHovedformålet med rammeaftalerne er at skabe et værktøj, der sikrer en tilpasning af detilbud, som rammeaftalerne omfatter. Rammeaftalen skal blandt andet fastlægge regions-rådets forpligtelser i forhold til kommunerne i regionen, omfanget af kommunernes for-pligtelse til at stille regionale tilbud til rådighed for andre kommuner og omfanget af denløbende faglige udvikling af indholdet i tilbuddene. Rammeaftalen skal videre indeholdeoplysninger om blandt andet takster for kommunernes køb af pladser og beskrivelser afdet faglige indhold og kvaliteten i tilbuddene.
4
jf. Servicelovens § 6, stk. 2, Folkeskolelovens § 47, stk. 3 og voksenspecialundervisningslovens §
6h.5
De nærmere krav til rammeaftalerne og de kommunale redegørelser er fastlagt i bekendtgørelse
nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftale m.v. på det sociale område og på det almene ældrebolig-område, samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelsetil regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på spe-cialundervisningsområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10
Tilbud, som kommunerneskulleovertage ved strukturreformen, de såkaldte ”skal-områder” er ikke omfattet af rammeaftalerne, men kan indgå efter aftale.På specialundervisningsområdet omfatter rammeaftalerne alene de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henvist af kommunerne, somdet påhviler regionsrådene at drive i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 3.Udover at være et planlægnings- og udviklingsværktøj er der også fokus på processenomkring indgåelsen af rammeaftalerne. Ifølge bekendtgørelserne skal rammeaftalen såle-des sikre en åben dialog om udviklingen inden for de omfattede områder samt skabegennemsigtighed og åbenhed for borgerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
11
Kommuner-nes opfattel-se af samar-bejdet i for-bindelse medindgåelsen aframmeaftale2010
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvorledes man opfatter samarbejdet med Re-gionsrådet i forbindelse med indgåelsen af rammeaftale for 2010.Besvarelserne viser en mindre stigning i tilfredsheden med samarbejdet gennem årene2007 til 2009.Følgende graf viser kommunernes gennemsnitlige svar på alle 3 områder.
Hvordan fungerer samarbejdet med Regionsrådet?
Godt87%
Rigtigt godt13%Dårligt0%Mindre godt0%
Figur 1
Kommunerne har supplerende oplyst, at samarbejdet har været fint, særligt i de nedsat-te netværksgrupper.Endvidere oplyser kommunerne, at der nu er faste brugbare procedurer i forbindelse medindgåelsen af rammeaftalen, ligesom indberetningsskabelonen er mere anvendelig.Regionsrå-dets opfattel-se af samar-bejdet i for-bindelse medindgåelsen aframmeaftale2010Regionsrå-dets rolle iforbindelsemed ramme-aftalenRegionsrådet har oplyst følgende om sin rolle i forbindelse med rammeaftalen:Region Sjælland forestår al sekretariatsarbejde omkring rammeaftalen, lige fra udfærdi-gelse af skabelon, indsamling og bearbejdning af indkomne data til udfærdigelse af ud-kast til Rammeaftale. KKR og Styregruppen for Rammeaftale er dybt involveret i formule-ring heraf, specielt op til færdiggørelsen af det endelig forslag til Rammeaftale for detkommende år. Det er indtrykket, at Regionens rolle som koordinator og indgang tilspørgsmål på området er anerkendt og til dels også accepteret.Regionsrådet har oplyst, at samarbejdet med kommunerne fungerer godt på alle niveau-er, såvel i Styregruppen for Rammeaftale, som i de forskellige nedsatte arbejds- og net-værksgrupper, der er organiseret på området. Det er indtrykket, at der er en erkendelseaf, at det regionale samarbejde og koordinering af hele området er nødvendigt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
12
Regionsrå-dets vurde-ring af ram-meaftale-konstruktio-nen
Det er en forudsætning for al koordination, at genstanden for koordinationen er klar ogafgrænset. Sådan er det ikke for Rammeaftalen. Det er umuligt at måle og veje efter-spørgslen op imod de givne udbud. Forestillingen om, at der er en entydig målgruppe tilet entydig udbud er fejlslagen. Den samme målgruppe kan visiteres til forskellig tilbud,som både kan ligge indenfor som udenfor rammeaftalens regi. Her spiller de private ud-bydere en betydelig rolle. Ligeledes er der ikke fælles visitationspraksis i kommunerne, ogendeligt er det umuligt for sagsbehandlerne i kommunerne (og deres oplysninger er jo deførste i fødekæden til redegørelserne) på forhånd at vide, om en bestemt person skal visi-teres til et tilbud, der ligger indenfor eller udenfor rammeaftalen.I konsekvens heraf er der i samarbejde med kommunerne udfærdiget en mere enkelt re-degørelsesskabelon. Den blev brugt til Rammeaftalen for 2010 og tilbagemeldingerne frakommunerne på denne har stort set kun været positiv.Ligeledes bliver grundlaget for rammeaftalen til i et tæt samarbejde med de 7 netværk,der er dannet under styregruppen: Børn og Unge, Sikrede Institutioner, Stofmisbrug,Voksne Handicappede, Voksne Sindslidende, Herberg og Forsorgshjem, Specialundervis-ning og Hjælpemidler. Netværksgrupperne er fortrinsvis sammensat af medarbejdere imyndigheds- og planlægningsfunktioner. KKR udpeger de kommunale deltagere og Regi-on Sjælland udpeger regionens deltagere. Det er netværkenes opgave inden for hver de-res serviceområde at give input, der kan understøtte styregruppens opgave med at følgeop på udvikling og kvalitet samt sikre, at central faglige viden – faglig og organisatorisk –er et fælles grundlag for opgaveløsningen i Region Sjælland. Netværkene skal årligt skrift-ligt afrapportere om deres virksomhed, ligesom tovholderen for netværket skal præsente-re denne mundtlig for styregruppen.Netværkene er således et centralt omdrejningspunkt omkring dannelsen af rammeaftalen,hvilket også giver sig udslag i processen omkring Rammeaftalens tilblivelse, som kort kanskitseres som følgende: Uge 1 Redegørelsesskabelon sendes ud til kommunerne. Uge 11Udfyldt redegørelsesskabelon afleveres til Region Sjælland. Uge 15 Dataoversigt udsendestil netværksgrupperne som grundlag for deres bidrag til fortolkning af data. Uge 18 Net-værksgrupper afleverer bidrag til dataanalyse til Regions Sjælland, der indarbejdes i ud-kast til rammeaftale. Uge 21 Styregruppe behandler 1. udkast til rammeaftale. Uge 24Politikertemadag med forelæggelse af udkast til rammeaftale. Netværk på tilbudsområ-der, hvor der er særlige udviklingsbehov præsenterer deres problemstillinger. Resultat aftemadag indarbejdes i udkast til rammeaftale. Uge 32 Styregruppe 2. behandler udkast tilrammeaftale. Uge 34 Udkast til rammeaftale behandles i KKR. Uge 35 Udkast til ramme-aftale behandles i Kontaktudvalget. Uge 35 Rammeaftale udsendes til godkendelse.Det er vurderingen, at vi med denne struktur af processen er kommet langt både i dialo-gen og i koordinationen af tilbud i hele regionen. Der lægges således vægt på de data,der kommer ind via redegørelsen, men det afgørende i hele rammeaftalekonceptet, somdet i dag praktiseres i Region Sjælland, er den dialog, der udfolder sig på baggrund herafog de erfaringer, kommunerne og regionen udveksler i netværksgrupperne.Der er imidlertid fortsat for langt fra konstatering af et problemfelt til konkret handling. Iforbindelse med Rammeaftale 2009 blev der valgt konkrete handlingsinitiativer, men re-sultatet af arbejdet i de såkaldte initiativkommuner har ikke ført til konkrete handlinger iforhold til udbud og efterspørgslen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
13
Det er en klar svaghed, at regionen ikke kan fungere som en naturlig handlingsagent påde initiativer, der kan konstateres behov for at få dækket. Kommunernes fokus retter sigmod etablering af et tilbud, som dækker et væsentligt behov af kommunens egne borge-re. Dette påvirker specielt det højt specialiserede område, hvor målgruppen er lille ogmere spredt regionsvis og/eller på landsplan.Forhold somrammeaftale-konstruktio-nen ikke ta-ger højde forAmternes opgavevaretagelse var udgangspunktet, men den omfattede en mere eller min-dre uhomogen størrelse, hvor det for nogle tilbud var naturligt at de overgik til kommu-nerne, mens det for andre typer tilbud var knap så oplagt. Der er ikke konsistens i, hvemder blev driftsherre af de tidligere amters tilbud. Med op til 18 forskellige driftsherre medhver deres inkonsistente portefølje på tilbudsområdet, tabes den specialiserede udviklingaf de specielle tilbud rettet mod målgrupper, der er karakteriseret af, at der er tale om fåpersoner med sjældne handicap eller målgrupper, der kræver en meget speciel type ind-sats, som det ikke giver mening at etablere i den enkelte kommune, men hvor en samletregional varetagelse af dels drift og dels udvikling af tilbuddene gav mere mening.Princippet om nærhed er et godt princip, men vægten af princippet bliver mindre og min-dre proportionalt med tyngden af den indsats, der skal gives den enkelte. Jo mere enspecialiseret indsat kræver overfor en borger, jo mindre er betydningen for denne borgeri forhold til nærhed og jo større er behovet for at få den rette faglige indsats i forhold tildet handicap, borgerne måtte have. Eksempelvis er nærhedsprincippet stort set uden be-tydning på kommunikationsområdet, hvor det vigtigste er, at der gives den rigtige og re-levante behandling/rådgivning i forhold til kommunikationshandicappet, uanset hvor i lan-det, man har brug for denne. Ligeledes bør denne behandling/rådgivning ikke være un-derlagt den enkelte kommunes serviceniveau, men have et mere ensartet niveau regio-nalt/landsplan, ligesom den er tæt forbundet med sundhedsområdet.Det er historisk og tilfældigt bestemt, hvilke udbud, der er omfattet af rammeaftalen.Regionsrådet har oplyst følgende om forhold som rammeaftalekonstruktionen ikke tagerhøjde for:
3.2.2 VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret – også for de specialiseredetilbud - er den nationale Videns - og SpecialrådgivningsOrganisation, VISO oprettet somen støttefunktion til kommunerne6. VISO skal dække de mest specialiserede og komplice-rede problemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
6
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den natio-
nale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
14
Det socialeområde
På det sociale område kan VISO bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale ogprivate tilbud med vejledende specialrådgivning, samt bistå kommunen med vejledendeudredning af dens borgere.
Specialun-dervisnings-området
På specialundervisningsområdet kan VISO bistå kommuner, borgere og kommunale, regi-onale og private tilbud med vejledende specialrådgivning. I sager om specialundervisningog specialpædagogisk bistand skal kommunen foretage den egentlige udredning, og VISOkan udelukkende give støtte til kommunens egen udredning.VISOs bistand vil således oftest have form af rådgivning, supervision og vejledning, menkan også omfatte afdæknings- eller udredningsopgaver.VISOs rådgivning og udredning er kun vejledende, og det er altid kommunen, der afgørom, og i hvilket omfang VISOs rådgivning og/eller udredning skal følges.
Henvendelsertil VISO i2009
I 2009 var det samlede antal henvendelser til VISO 2.832 på landsplan. Heraf blev der i1.022 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 638 henvendelser gav anledning til socialfagligrådgivning.Af det samlede antal henvendelser vedrørte 442 henvendelser Region Sjælland. Herafblev der i 154 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 108 henvendelser gav anledning til so-cialfaglig rådgivning.
Henvendelsertil VISO i2008
I 2008 var det samlede antal henvendelser til VISO 2.475 på landsplan. Heraf blev der i875 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 356 henvendelser gav anledning til socialfagligrådgivning.Af det samlede antal henvendelser vedrørte 453 henvendelser Region Sjælland. Herafblev der i 167 tilfælde tilknyttet specialistydelser. 65 henvendelser gav anledning til soci-alfaglig rådgivning.
Henvendelsertil VISO i2007Oplysningerfra kommu-nerne i Regi-on Sjælland
I 2007 var det samlede antal henvendelser til VISO 1.701 på landsplan, heraf blev 521 tilegentlige VISO sager, 1.102 henvendelser gav anledning til rådgivning og 78 blev regi-streret som fejlhenvendelser. Derudover blev 43 henvendelser afvist af VISO7.Følgende grafer viser på hvert område Regions Sjællands kommuners oplysninger omanvendelsen og opfattelsen af kvaliteten i VISOs rådgivning.Specialundervisningsområdet:Kommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvis
Specialun-dervisnings-området
på rådgivnings- og udredningsområdet.
7
Afvisning dækker de tilfælde, hvor VISO i første omgang opretter en sag, men i løbet af sagsbe-
handlingen når frem til, at der ikke er en egentlig sag. Fejlhenvendelser dækker henvendelser, derikke vedrører VISO´s sagsområde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
15
Anvendelsen af VISO rådgivningRådgivning2008 og 200940%35%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofteOfteAf og tilSjældentMegetsjældentVed ikke
2008Figur 2
2009
Anvendelsen af VISO udredningUdredninger2008 og 200935%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofteOfteAf og tilSjældentMegetsjældentVed ikke
2008Figur 3
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
16
Anvendelsen af VISO ydelser 2007Rådgivningog udrednin-ger 2007
Meget sjældent30%
Ja, i høj grad30%
I nogen grad40%
Figur 4
Vurdering afkvalitet70%60%50%40%30%20%10%0%
Kommunernes vurdering af kvaliteten i VISOs rådgivning ogudredninger
Rigtig god
God
Mindre god200720082009
Dårlig
Ved ikke
Figur 5
Kommunernes besvarelser viser, at anvendelsen af VISOs ydelser på specialundervis-ningsområdet, samt vurderingen af kvaliteten af ydelserne stort set er uændret gennemårene fra 2007 til 2009.En kommune oplyser supplerende, at der kun i begrænset omfang er et behov for attrække på så specialiseret rådgivning og udredning som VISO tilbyder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
17
Børne- og ungeområdet:Børne- ogungeområdetRådgivning2008 og 200950%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofteOfteAf og tilSjældentMegetsjældentVed ikke
Kommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvispå rådgivnings- og udredningsområdet.
Anvendelsen af VISO rådgivning
2008Figur 6
2009
Udredninger2008 og 200945%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofte
Anvendelsen af VISO udredning
Ofte
Af og til
Sjældent
Megetsjældent
Ved ikke
2008Figur 7
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
18
Rådgivningog udrednin-ger 2007
Anvendelsen af VISO ydelser 2007
Ja, i høj grad20%Meget sjældent40%
I nogen grad40%
Figur 8
Kvalitet
Kommunernes vurdering af kvaliteten i VISOs rådgivning ogudredninger80%70%60%50%40%30%20%10%0%Rigtig godGodMindre god2007Figur 9
Dårlig2009
Ved ikke
2008
Kommunernes besvarelser viser en stigende tendens i årene fra 2007 til 2009 til anven-delsen af VISOs ydelser på børne- og ungeområdet såvel i forhold til rådgivning som tiludredning.Besvarelserne viser endvidere et øget kendskab til og en øget tilfredshed med kvalitetenaf VISOs rådgivning og vurderinger i årene fra 2007 til 2009.Flere kommuner oplyser, at der har været stor tilfredshed med samarbejdet med VISO.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
19
Voksenområdet:Voksenområ-detKommunerne har oplyst om i hvilket omfang de har anvendt VISOs ydelser henholdsvispå rådgivnings- og udredningsområdet.
Rådgivning2008 og 200935%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofte
Anvendelsen af VISO Rådgivning
Ofte
Af og til
Sjældent
Megetsjældent
Ved ikke
2008Figur 10
2009
Udredninger2008 og 200945%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Meget ofte
Anvendelsen af VISO udredning
Ofte
Af og til
Sjældent
Megetsjældent
Ved ikke
2008Figur 11
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
20
Rådgivningog udrednin-ger 2007
Anvendelsen af VISO ydelser 2007
Meget sjældent36%
Ja, i høj grad37%
I nogen grad27%
Figur 12
Kvalitet
Kommunernes vurdering af kvaliteten i VISOs rådgiv ning ogudre dninger60%50%40%30%20%10%0%Rigtig godGodMindre god2007Figur 13
Dårlig2009
Ved ikke
2008
Kommunernes besvarelser viser en stigende tendens i årene fra 2007 til 2009 til anven-delsen af VISOs ydelser på voksenområdet såvel i forhold til rådgivning som til udredning.Besvarelserne viser endvidere et øget kendskab til og en øget tilfredshed med kvalitetenaf VISOs rådgivning og vurderinger i årene fra 2007 til 2009.Flere kommuner oplyser, at der har været stor tilfredshed med samarbejdet med VISO.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
21
Enkelte kommuner oplever at behovet er uklart og at kvaliteten af VISOs rådgivning ersvingende.En kommune efterspørger, at VISO udover at give konkret rådgivning i den enkelte sagogså kan pege på et egnet tilbud.Regionsrådetbrug af VISORegionsrådet har oplyst, at man meget sjældent anvender VISO. I 2009 har regionens in-stitutioner anvendt VISO i alt 5 gange. Regionsrådet vurderer kvaliteten af VISOs ydelsersom god.DH - LejreFælles for hele området – børn, voksne og specialundervisning – finder DH-Lejre, atdeter uklart hvordan sagsbehandlerne opnår den fornødne specialviden i handicapsager, såde er i stand til at tilbyde det rette støtte til borgeren.Mange sager på handicapområdeter så unikke, at sagsbehandlerne ikke kan forventes at have specialkompetence på områ-det. Det fremgår af redegørelsen at kommunen har overvejende positive erfaringer medDen Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO. Alligevel oplyses det, atkommunen kun’meget sjældent’gør brug af VISO (børn, spm. 11, voksne spm. 15, spe-cialundervisning spm. 14). Årsagen til denne nølen overfor VISO er ikke uddybet, og deroplyses ikke hvilken alternativ ekspertise kommunen benytter i stedet til at udrede ogrådgive omkring borgerens behov.DH-Lejre kan derfor frygte at kommunen afgør sageruden at inddrage den fornødne ekspertise.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
22
4. Udviklingen inden for børne- og ungeområdetUdviklingsrådet skal overvåge en række tilbud til børn og unge efter servicelovens be-stemmelser, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Dag- og klub-tilbudDe berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, hvor kommunalbestyrelserne skalsikre, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dag- og klubtilbud til børn og unge,der som følge af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et sær-ligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i de almindeli-ge tilbud.Personlighjælp, plejeog vedlige-holdel-sestræningEndvidere overvåges servicelovens bestemmelser om personlig hjælp, pleje og vedlige-holdelsestræning til børn, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer har behov herfor, samt tilbud om ledsagelse til unge mellem 16og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Udviklingsrådet overvåger også en række foranstaltninger, som kommunalbestyrelsenkan træffe afgørelse om, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyntil et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Konsulentbi-stand, støtte ihjemmet mv.Således omfatter rådets arbejdsområde blandt andet foranstaltninger om konsulentbi-stand med hensyn til barnets eller den unges forhold, praktisk, pædagogisk eller andenstøtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold, aflastningsordning i en netværkspleje-familie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution.Personligrådgiver,kontaktper-son mv.Endvidere skal rådet se på foranstaltninger som udpegning af en personlig rådgiver forbarnet eller den unge, udpegning af en kontaktperson for barnet eller den unge og for he-le familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, andenhjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte,samt støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet.Økonomiskestøtte og for-ældrepålægEndelig omfatter udviklingsrådets arbejdsfelt på børne- og ungeområdet foranstaltningerom økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, der kan erstatte deoven for nævnte foranstaltninger med tiltag af mindre indgribende karakter samt foran-staltningen forældrepålæg, som kommunalbestyrelserne kan anvende når der er risikofor, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.AnbringelserDesuden overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringel-ser uden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiskeopholdssteder, samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
23
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Det bemærkes, at der generelt er faldende ventetider på området.Det er positivt, at der kan konstateres en stigning i ledsageordningen.Ventetiden på udredningen på det børnepsykiatriske område er forbedret.De gode ting ved kommunalreformen er, at den giver et større samarbejde medborgerne og med en større mængde af børn giver det bedre muligheder for godetilbud samtidig med at flere specialiserede medarbejdere kan samles.Dog skal det bemærkes, at der er en problemstilling vedrørende en ikke optimalfunktion af Tilbudsportalen.
4.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetUdfordringerafledt afkommunalre-formenFlere kommuner oplyser, at den store belastningsgrad på området er en udfordring, lige-som kommunens infrastruktur har betydning i forhold til evt. oprettelse af særtilbud.En kommune nævner, at regionens tilbud på det børnepsykiatriske område er mangel-fuldt, hvilket medfører at flere unge med svære psykiatriske diagnoser bliver tilbagevist tilkommunens varetagelse af behandlingsforløbene.Sammenfat-ning af erfa-ringer sidenkommunalre-formensikrafttrædenSammenfattende oplyser de fleste kommuner, at sammenlægningen af kommunerne harført til enheder, der har en størrelse som muliggør udbygning af egne tilbud tættere påborgeren og styrkelse af de enkelte fagområder. Nogle kommune oplever en hurtigeresagsgang, da sagen ikke længere skal afvente amtets godkendelse, mens andre kommu-ner oplever længere sagsbehandlingstid som følge af mere bureaukrati.De fleste kommuner oplever udfordringer på grund af de økonomiske forhold. Herunderangives, at der ikke er fulgt tilstrækkelige ressourcer med opgaverne, at det er vanskeligtat styre udgifterne og at takststigninger giver en tilbageholdenhed og dermed en dårlige-re service overfor borgerne.Den enkelte kommuners oplysninger er anført i afsnit 4.2.7.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om deres erfaringer siden kommunalreformensikrafttræden.5 ud af 17 kommuner har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse medkommunalreformen er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer for kommunen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
24
4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelseDag- og klub-Særlige dag-tilbudog klubtilbudEfter servicelovens §§ 32 og 36 skal kommunerne sikre, at der er det nødvendige antalpladser i særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, der som følge af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv.,der ikke kan dækkes gennem ophold i de almindelige tilbud.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
Særlige dag-tilbud3503002502001481501005068120223
Særlige dagtilbud
286 294
130TilgangBestand
24
25
16
21
22
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 14
Særlige klub-tilbud3002502142001501091005850170
Særlige klubtilbud280
214
3717
47102028
0TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 15
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
25
Udviklingen gennem årene 2007 til 2009 på området særlige dagtilbud viser en markantstigning i både tilgang og bestand fra 2007 til 2008, men derimod et mindre fald i tilgan-gen fra 2008 til 2009. Bestanden er dog steget en fra 2008 til 2009 og andelen af såveltilgang som bestand i forhold til hele landet er steget betragteligt.Udviklingen gennem årene 2007 til 2009 på området særlige klubtilbud viser en markantstigning i både tilgang og bestand gennem årene fra 2007 til 2009. Det tilsvarende gør siggældende i forhold til regionens andel sammenlignet med hele landet.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen4 kommuner oplyser, at der er stigende efterspørgsel, herunder nævnes at dette forholdskyldes børn med sjældne handicap.Kommunerne har i deres redegørelser oplyst om tilbuddene benyttes udelukkende i egenkommune, udelukkende i andre kommuner eller begge dele.Følgende figur viser udviklingen fra 2007 til 2009 i hvor tilbuddene benyttes:Benyttelse aftilbud i ellerudenfor egenkommune908180706050403020100Udelukkende i egenkommuneBåde i egen kommune og iandre kommuner2007Figur 16
4 kommuner oplyser, at der ikke er sket ændring i udbuds- og forbrugsmønstret i 2009.
Benyttelse af tilbud i eller udenfor egen kommune opgjort i %
7571
19126613
17
Udelukkende i andrekommuner
2008
2009
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser en mindre stigning i udelukkende at benytte tilbud iegen kommune og et næsten tilsvarende fald i at benytte tilbud i både egen og andrekommuner. I forhold til udelukkende at benytte tilbud i andre kommuner er der sket enstigning fra 2007 til 2008, men derimod et mindre fald fra 2008 til 2009.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om årsagerne til valget af om tilbuddene benyt-tes i egen kommune eller i andre kommuner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
26
Tilbud i egenkommune
Hvorfor vælger kommunen at benytte dag- og klubtilbud i egenkommune?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Udfra nær-hedsprincippetEfterforældrenesønskeUdfraøkonomiskeovervejelserVi har selv detmestspecialiseredetilbudAndet (forklarkort):
2008Figur 17
2009
Tilbud i andrekommuner
Hvorfor vælger kommunen at benytte dag- og klubtilbud i andrekommuner?80%70%60%50%40%30%20%10%0%Vi har ikkeVi har ikkeselv kapacitet selv det rettetilbudØkonomiskeovervejelserDet er efterforældrenesønskeDe har etAndet (forklarmerekort):specialiserettilbud
2008Figur 18
2009
Besvarelserne viser en stigende tendens til, at kommunerne i overvejende grad vælger atbenytte tilbud i egen kommune af hensyn til borgeren og de pårørende, og tilsvarendevælger at benytte tilbud i andre kommuner hvor kommunen selv mangler det rette tilbud.Ændring i vi-sitation2 ud af de 17 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i kommunens visitation indenfor området i 2009. Begge kommuner oplyser, at ændringerne består i en mere enkelsagsbehandlingsprocedure, hvilket fører til en mere brugervenlig og smidig proces.Venteliste ogventetidKommunerne har i deres redegørelser afgivet oplysninger om ventelister og ventetid påområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
27
2009
Samlet for Region Sjælland er der 7 børn på venteliste til særlige dagtilbud pr. 31. de-cember 2009. Der er ingen børn på venteliste til særlige klubtilbud.De 3 kommuner, der har børn på venteliste til særlige dagtilbud har en gennemsnitligventetid på henholdsvis 4, 6 og 12 uger.
2008
Pr. 31. december 2008 var der for Region Sjælland 5 børn på venteliste til særlige dagtil-bud. Der var ingen børn på venteliste til særlige klubtilbud.I 2008 udgjorde den gennemsnitlige ventetid på særlige dagtilbud 20 uger.
Vedligehol-delsestræ-ning
Efter servicelovens § 44 jfr. § 86, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til atvedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til børn, som på grund af nedsat fysisk el-ler psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.Figuren nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
CIAS
Vedligeholdelsestræning87765544321100TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %0111145
2007Figur 19
På trods af en stigende tilgang og bestand på området fra 2007 til 2009 er der fortsat enpåfaldende lav andel af tilgang og bestand i Region Sjælland i forhold til hele landet påområdet.Særligt fo-kusområdeUdviklingsrådet i Region Sjælland havde gennem 2008 særligt fokus på området.På udviklingsrådets møde den 24. februar 2009 blev emnet behandlet som en temadrøf-telse. Udviklingsrådet havde inviteret en oplægsholder fra Roskilde Kommune, der rede-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
28
gjorde for de forskellige former for vedligeholdelsestræning og gav sit bud på hvorfor derer en lav andel af vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 44.Det blev oplyst, at de fleste børn ikke har behov for træning modsat ældre mennesker.Træning bliver i vid udstrækning givet i regionsregi på sygehuse og betegnes som be-handling.Endvidere er der træningstilbud i forbindelse med skole- eller pasningsordninger, veder-lagsfri fysioterapi på privatklinikker, hjemmetræning eller vederlagsfri ridetræning.Rådet fastslog på baggrund af denne temadrøftelse, at årsagen til den manglende regi-strering efter servicelovens § 44 skyldes den mangfoldighed af tilbud, der er tilstede påandre områder.BehovetGenerelt oplyser kommunerne, at tilbud og behov er uændret i 2009. 3 kommuner oply-ser dog, at der er oplevet en stigning i behovet.Følgende figur viser hvor 15 af regionens kommuner tilbyder vedligeholdelsestræning:Hvor tilbydesvedligehol-delsestræ-ning7060504030201000Udelukkende i egenkommuneBåde i egen kommune Udelukkende i andreog i andre kommunerkommuner2007Figur 20
Fordelingen af placeringen i egen eller andre kommuner i %65
47
47
33292418201200Andet:
2008
2009
Besvarelsenandetdækker for 2007 over en afventning af niveaulægning og at en kom-mune tilbyder træning i egen kommune, men enkeltsager kan i særlige tilfælde udløsebevilling uden for kommunen.For 2008 dækker svaretandet,at der ikke i 2008 var et tilbud, at vedligeholdelsestrænin-gen tilbydes i forbindelse med placering på institution, samt at børnene henvises til pri-vatpraktiserende terapeuter.For 2009 dækker svaretandet,at der ikke i 2009 var et behov, samt at vedligeholdelses-træningen tilbydes efter en anden bestemmelse i serviceloven.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
29
Oplysningerne fra kommunerne viser, at der stort set ikke er sket ændringer i fordelingenaf placeringen af tilbuddet mellem i egen kommune og andre kommuner fra 2007 til2008, men at der i 2009 er sket en markant stigning i brug af tilbud udelukkende i egenkommune frem for andre kommuner.Ændringer ivisitation3 ud af de 17 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i visitationen i 2009. Ændrin-gerne består i oprettelse af tilbud i egen kommuneog ændring i visitationsprocedure.Årsagen til ændringerne er ønsker om at højne kvaliteten i tilbuddene, udvide målgruppenog øge kapaciteten.Ledsageord-ningBortset fra unge som har et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8,skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 45 tilbyde 15 timers ledsagelse om må-neden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Figuren nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
CIAS
Ledsageordning2522201515101065410TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %326418
17
2007Figur 21
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser, at efter et mindre fald i både tilgang og bestand påområdet i 2008 er niveauet steget i 2009.Andelen i forhold til hele landet der var faldet væsentligt fra 2007 til 2008 er tilsvarendesteget i 2009, således at det stort set er på niveau med 2007.Kommunerne har i redegørelserne beskrevet udviklingen i 2009 inden for området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
30
6 kommuner oplyser, at der ikke er sket ændringer i 2009. 7 kommuner oplyser, at der ermeget få eller slet ingen henvendelser på området. 2 kommuner oplyser, at der er størrefokus på ordningen og derfor også flere der ønsker at benytte tilbuddet.Nye tiltagAlle 17 kommuner har svaret nej til spørgsmålet om kommunen i 2009 har iværksat tiltaginden for området.DH - LejreDh – Lejre anfører, at man har noteret sig at der kun anvendes ledsagelse til 2 (to) unge ikommunen (spm. 29). DH-Lejre er bekymrede for om kommunen vejleder de unge og de-res pårørende om denne mulighed i tilstrækkelig grad.
4.2.2 Forebyggende foranstaltningerForebyggen-de foran-staltningerEfter servicelovens bestemmelser i §§ 52, 54 og 57 a kan kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om en række foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig be-tydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Foranstaltningerne omfatter konsulentbistand, udpegning af rådgiver eller kontaktperson,døgnophold, økonomisk støtte og forældrepålæg.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Praktisk støt-te i hjemmet500450400350300250200150100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %211722141312436401368353
CIAS
Praktisk pædagogisk eller lign. støtte i hjemmet
458431
2007Figur 22
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
31
Familiebe-handling12001000843800600400200210TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1819171517791 810948851
Familiebehandling el. lign. støtte1139
2007Figur 23
Døgnophold
Døgnophold for familier med børn60535040323020100TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %17141017261649425754
2007Figur 24
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
32
Aflastnings-ordninger120010411000800600400200190TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1514131414567407 408
Aflastningsordninger
1079993
2007Figur 25
Personligrådgiver250
Personlig rådgiver
200
197 201183
150
137 138
129
100
50210TilgangBestand
26
29
24
25
27
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 26
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
33
Kontaktper-son for bar-net eller denunge9008007005946005005004003002001000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %141115111315451355577
Fast kontaktperson for barnet eller den unge830
2007Figur 27
Kontaktper-son for helefamilien1601401201008061604021200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %26231011153117149124
Fast kontaktperson for hele familien
88
2007Figur 28
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
34
Praktikop-hold14011912010080806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %15101111101173696366
Praktikophold for unge hos en arbejdsgiver
2007Figur 29
Støttepersonfor forældre iforbindelsemed anbrin-gelser300250200200158150112100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %441915141515107128285
Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser
2007Figur 30
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
35
Forældrepå-læg766543221100TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %00011126
Forældrepålæg
2007Figur 31
Der er i 2009 ikke indberettet CIAS tal for områderne konsulentbistand mht. barnet ellerden unges forhold, anden hjælp og økonomisk støtte, der erstatter en mere indgribendeforanstaltning eller for at undgå anbringelser udenfor hjemmet o. lign.På områderne praktisk pædagogisk eller lignende støtte i hjemmet, familiebehandling el-ler lignende støtte, aflastningsordninger, personlig rådgiver, praktikophold for unge hosen arbejdsgiver og forældrepålæg ses tilgang og bestand stort set at være uændret fra2008 til 2009.I forhold til døgnophold for familier med børn ses en stort set uændret tilgang gennemårene fra 2007 til 2009. Imidlertid er der et markant fald i bestanden gennem samme pe-riode. Andelen af bestanden for hele landet har være faldende fra 2007 til 2008, men er i2009 steget til 16% hvilket stort set svarer til befolkningsandelen i Region Sjælland.På området fast kontaktperson for barnet eller den unge er der efter et fald i tilgangen fra2007 til 2008 sket en markant stigning i 2009. Stigningen gør sig også gældende i forholdtil bestanden.På området fast kontaktperson for hele familien er der et fald i tilgangen i årene fra 2007til 2009. Bestanden var stigende fra 2007 til 2008, men er i 2009 faldet markant. Såvelandelen af tilgang som bestand ligger meget lavt i forhold til hele landet.På området støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser er tilgangen efter enmarkant stigning i 2008 faldet i 2009 til det niveau som tilgangen var i 2007. Bestandener imidlertid steget støt gennem årene 2007 til 2009. Bortset fra tilgangen i 2008 er an-delen af såvel tilgang og bestand i forhold til hele landet stort set hvad der svarer til an-delen af befolkningen i Region Sjælland.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
36
Kommuner-nes brug afforanstalt-ninger
Kommunerne har i redegørelserne kommenteret udviklingen i 2009 indenfor området.10 kommuner oplyser, at man gennem 2009 har oplevet et større behov for forebyggen-de foranstaltninger. Årsagen hertil er bl.a., at der er større fokus på den forebyggendeindsats. Endvidere oplyses det, at der er flere henvendelser fra borgere og underretningerfra skoler og andre institutioner, der gør, at behovet er udvidet.2 kommuner oplyser, at brugen af foranstaltninger har været uændret i 2009.
Fokusområ-der
Kommunerne har i redegørelserne beskrevet de områder inden for det forebyggende om-råde, som kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på.Generelt anfører kommunerne, at det er vigtigt med en tidlig indsats i det forebyggendearbejde. Aflastning anvendes frem for anbringelse. Indsatsen rettes mod familien.Kommunerne nævner endvidere, at der er særlig fokus på unge enlige mødre, unge fami-lier, utilpassede unge med ADHD og andre psykiatriske problemstillinger, misbrugsfamilierog familier med psykisk syge forældre.
Ændringer ianvendelsen
11 kommuner oplyser, at der er sket ændringer i kommunens anvendelse af forebyggen-de foranstaltninger.Kommunerne anfører, at ændringerne består i en stigning i anvendelsen, særligt med fo-kus på at tilbyde forebyggende tilbud.En enkelt kommune oplyser, at ændringen består i en begrænsning af tilbud om kontakt-personforløb.Følgende figur viser hvorledes kommunerne løser foranstaltningen døgnophold for famili-er:
Døgnopholdfor familier
Hvordan løser kommunen foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr.4, døgnophold for familier angivet i %6050403020100Udelukkende i egnetilbudBåde egne tilbud ogtilbud i andrekommuner2007Figur 32
56474135251813660Udelukkende tilbud iandre kommunerAndet647
2008
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
37
Andetdækker over egne tilbud eller private tilbud i anden kommune.Udviklingen fra 2007 til 2008 viser, at der er en faldende tendens til udelukkende at an-vende tilbud i andre kommuner og i stedet anvendes også egne tilbud. Fra 2008 til 2009er tendensen modsat og der er endvidere ikke længere kommuner der udelukkende an-vender egne tilbud.Venteliste ogventetid2009Kommunerne har i redegørelserne givet oplysninger om venteliste og ventetider på områ-derne aflastning og døgnophold.Pr. 31. december 2009 var der samlet i regionens kommuner 59 børn på venteliste til af-lastning og ingen på venteliste til døgnophold.Den gennemsnitlige ventetid i 2009 udgjorde ca. 11 uger for aflastning og 4 uger fordøgnophold.2008Pr. 31. december 2008 var der samlet i regionens kommuner 56 børn på venteliste til af-lastning og 4 børn på venteliste til døgnophold.Den gennemsnitlige ventetid i 2009 udgjorde ca. 5 uger for aflastning og 1,6 uger fordøgnophold.
4.2.3 Anbringelser af børn og ungeAnbringelserEfter servicelovens bestemmelser i §§ 52 og 58 kan kommunalbestyrelsen/børne- og un-geudvalget træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at sørge for at de nødvendige anbringelsesstederer tilstede.Anbringelsesstederne kan eksempelvis være døgninstitutioner, familiepleje og so-cialpædagogiske opholdssteder.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
38
Anbringelse idøgninstitu-tioner - so-ciale ad-færdspro-blemer400350300250200150100500TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %161320141515187275266372 363351
Anbringelse i døgninstitutioner - sociale adfærdsproblemer
2007Figur 33
Anbringelse idøgninstitu-tioner - fysiskfunktions-nedsættelse140120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %14121712141254464611395127
Anbringelse i døgninstitutioner - fysisk funktionsnedsættelse
2007Figur 34
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
39
Privat fami-liepleje1009080706050403020100TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1510455198429247293
Privat familiepleje
2007Figur 35
Private døgn-plejeboliger140120100806040402000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %00095757999
Private døgnplejeboliger133 131
126
2007Figur 36
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
40
Anbringelse ifamiliepleje1200104110401000800600422 419400200250TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %2821141817275897
Anbringelse i familiepleje
2007Figur 37
Anbringelse inetværks-plejefamilier12010080604022200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %2325181818537257978971
Anbringelse i netværksplejefamilier
2007Figur 38
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
41
Anbringelsepå egne væ-relser200180160140120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %111520101316102132111145182
Anbringelse på egne værelser
176
2007Figur 39
Anbringelse isocialpæda-gogiske op-holdssteder600500400300200100180TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1919162019293 304237480
Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder569526
2007Figur 40
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
42
Anbringelsepå kostskoleeller efter-skole18016116014012010080604019200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %2219221811486137127148
Anbringelse på kostskole eller efterskole
15
2007Figur 41
På området anbringelse i døgninstitutioner i forbindelse med sociale adfærdsproblemer erder en markant stigning i tilgangen fra 2008 til 2009, hvilket bringer tilgangen op på ni-veau med tilgangen i 2007. Bestanden er stort set uændret i årene 2007 til 2009.På området anbringelse i døgninstitutioner i forbindelse med fysisk funktionsnedsættelseer der en mindre stigning i tilgangen fra 2008 til 2009, men derimod et mindre fald i be-standen.På området anbringelse i privat familiepleje er der en mindre stigning i tilgangen fra 2008til 2009. Derimod er der et meget markant fald i bestanden i årene 2007 til 2009.På området anbringelse i private døgnplejeboliger er der ikke indberettet tilgang i 2008 og2009. På trods heraf har Region Sjælland i forhold til resten af landet fortsat en megetstor andel af bestanden.På områderne anbringelse i familiepleje, netværksplejefamilier og socialpædagogiske op-holdssteder er der et fald i tilgangen, men stort set uændret bestand fra 2008 til 2009.På området anbringelse på egne værelser er der en markant stigning i såvel tilgang sombestand i årene 2007 til 2009.På området anbringelse på kostskole eller efterskole er der et fald i såvel tilgang som be-stand fra 2008 til 2009.Kommunerne har i redegørelserne kommenteret udviklingen i kommunens brug af an-Kommuner-nes brug afanbringelserI redegørelserne for 2009 oplyser 4 kommuner, at antallet af anbringelser i 2009 var sti-gende i forhold til 2008. I redegørelserne for 2008 oplyste 10 kommuner, at antallet afanbringelser i 2008 var stigende i forhold til 2007.bringelser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
43
6 kommuner oplyser, at antallet af anbringelser er uændret fra 2008 til 2009, mens 4kommuner oplyser, at antallet af anbringelser er faldet i samme periode.Fokusområ-derKommunerne har i redegørelsen beskrevet de områder inden for anbringelsesområdetsom kommunen finder, at der er grund til at have særlig fokus på.Flere kommuner oplyser, at der er særlig fokus på de økonomiske forhold i forbindelsemed anbringelserne og at der arbejdes på at reducere antallet. Endvidere er der særligfokus på anbringelse af unge mennesker.Indskrevnebørn pr. 31.december2009200180160140120100806040200
Følgende figur viser hvor mange børn, der pr. 31. december 2009 var indskrevet i døgn-tilbud, andre tilbud og hos plejefamilier i 16 af regionens kommuner:
Indskrevne børn pr. 31. december 2009
Guldborgsund
seStevnsRoskilde
Vordingborg
Faxedsherred
jre
ve
Lolland
Le
ag
G
Sl
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommune (socialpædagogisk opholdssted o.lign.)Andre kommunale tilbud (i andre kommuner)Andre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerRegionale tilbudLands- og landsdelsdækkende tilbudFigur 42
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
44
Ka
O
lu
nd
bo
re
el
rg
Indskrevnebørn pr. 31.december2008
Følgende figur viser hvor mange børn, der pr. 31. december 2008 var indskrevet i døgn-tilbud, andre tilbud og hos plejefamilier i 16 af regionens kommuner:
Indskrevne børn pr. 31. december 2008180160140120100806040200
Vordingborg
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommuneAndre kommunale tilbud (i andre kommuner)Andre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerRegionale tilbudLands- og landsdelsdækkende tilbudFigur 43
Indskrevnebørn pr. 31.december2007
Følgende figur viser hvor mange børn, der pr. 31. december 2007 var indskrevet i døgn-tilbud, andre tilbud og hos plejefamilier i 12 af regionens kommuner:
Indskrevne børn pr. 31. december 2007180160140120100806040200LollandxedRingstednsRoskildeLejreverreheKaluungsFaevrebondrgd
G
or
St
GuldborgsundRingsted
db
PlejefamilieEgne døgntilbudAndre døgntilbud i egen kommune (socialpædagogisk opholdssted o.lign.)Andre kommunale tilbud (i andre kommuner)Andre ikke kommunale døgntilbud i andre kommunerFigur 44
G
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
45
O
ds
SlagelseStevnsRoskildeFaOxedsherred
jre
Lolland
Greve
Le
Ventetid fordøgnanbring-else2009
Kommunerne er blevet bedt om at oplyse hvor mange børn, der er på venteliste og dengennemsnitlige ventetid på anbringelsesområdet.9 kommuner har ikke afgivet oplysninger enten fordi man ikke har venteliste eller fordider ikke foretages registrering.De øvrige kommuner har pr. 31. december 2009 haft 4-12 børn på venteliste på de en-kelte tilbud.Den gennemsnitlige ventetid i 2009 har været fra 4 til 12 uger på de enkelte tilbud.
2008
7 kommuner afgav ikke oplysninger enten fordi man ikke havde venteliste eller fordi derikke blev foretaget registrering.De øvrige kommuner havde pr. 31. december 2008 0-2 børn på venteliste på de enkeltetilbud.Den gennemsnitlige ventetid i 2008 var fra 0,7 til 3,5 uger på de enkelte tilbud.
Efterværn
Følgende figur viser kommunernes oplysninger om antal unge i alderen 18-23 år somkommunen har anbragt:
Unge i alderen 18-23 år som kommunen har anbragt (efterværn)1009080706050403020100VordingborgGuldborgsuR ndingstedSlagelseStevR nsoskildeFaOds x ehK a erredlundborgjreLollandLereve
G
2007
2008
2009
Figur 45(Slagelse, Vordingborg, Køge, Sorø og Næstved kommuner har ikke indberettet i 2007)(Ringsted Kommune har ikke indberettet i 2009)
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser for de fleste kommuners vedkommende et stigende el-ler uændret antal børn, der er anbragt i efterværn.Greve, Lolland, Næstved, Holbæk, Slagelse og Faxe kommuner har dog et faldende antalbørn, der er anbragt i efterværn.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
46
Holbæk Kommune har tidligere oplyst, at faldet først og fremmest skyldes, at en del ungepå grund af andre behov er blevet visiteret til andre tilbud, og at en del af registreringer-ne for 2007 har vist sig ikke at være valide.Følgende figurer viser kommunernes oplysninger om årsagen til opholdene i efterværn:Årsag til op-hold i efter-værn - 2009706050403020100VordingborgGuldborgsuR ndingstedVordingborgGuldborgsuR ndingstedSlagelseStevR nsoskildeFaOds x ehKa erredlundborg47
Årsag til ophold i efterværn - 2009
jre
Manglende plads i voksentilbuddeneBehov for kortvarig støtte, for at den unge efterfølgende kan klare sig selvAndre forholdFigur 46(Ringsted Kommune har ikke indberettet i 2009)
Årsag til op-hold i efter-værn - 200850454035302520151050
Lolland
Greve
Le
Årsag til ophold i efterværn - 2008
Manglende plads i voksentilbuddeneBehov for kortvarig støtte, for at den unge efterfølgende kan klare sig selvAndre forholdFigur 47
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
SlagelseStevR nsoskildeFaOds x ehKa erredlundborg
jre
Lolland
Greve
Le
Årsag til op-hold i efter-værn - 20071009080706050403020100jre
Årsag til ophold i efterværn - 2007
xeFaOds
d
Manglende plads i voksentilbuddeneBehov for kortvarig støtte, for at den unge kan klare sig selv efterfølgendeAndre forholdFigur 48
Kommunernes oplysninger om årsagerne til ophold i efterværn i årene 2007 til 2009 vi-ser, at hovedårsagen til ophold i efterværn er behovet for kortvarig støtte, for at den un-ge kan klare sig efterfølgende. Udviklingen gennem årene viser et fald i antal tilfældehvor årsagen er manglende plads i voksentilbuddene og en lille stigning i andre forholdsom eks. manglende plads i andre tilbudsformer
G
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
48
rredKalundborg
d
ve
nsev
Roskilde
Le
re
ungs
gs
te
or
db
R
in
St
he
G
4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutionerSikrede insti-tutionerEfter servicelovens § 67, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nød-vendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.Figuren nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.Anbringelse isikrede døgn-institutioner18161614121010864220TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %53987610917
CIAS
Anbringelse i sikrede døgninstitutioner
2007Figur 49
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser en stigning i antallet af anbringelser i sikrede døgnin-stitutioner fra 2007 til 2008 hvorefter der sker et fald i 2009 der bringer tilgangen ned på2007 niveau. I samme periode er der sket en mindre stigning i bestanden.6 kommuner oplyser, at behovet for pladser er uændret. 2 kommuner oplyser, at dermangler kapacitet på området.En kommune oplyser følgende om udviklingen:”Den helt primære anvendelse af de sikrede institutioner er varetægtssurrogat. Der har i2009 været drøftelser af anvendelse af sikrede institutioner til pædagogisk observation afunge under 15 år. Men det har ikke været anvendt. Strafferetligt ses fortsat at hovedpar-ten af de fængslede har begået grov, personfarlig kriminalitet. Skærpelsen af strafbe-stemmelserne for besiddelse af våben ses imidlertid også tydeligt. Unge med overtrædel-se af våbenlovsbestemmelser med skydevåben bliver varetægtsfængslet og sidder ikkeunder 2 mdr. De lange forløb på 3-6 mdr. er kun forbundet med helt alvorlige tiltalefor-hold som drabsforsøg og voldtægt. I snit sidder de unge længere. Der er en udvikling fra1½ måned til 2-3 måneders gennemsnitlig varetægtsfængsling i surrogat.”
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
49
Regionsdrev-ne institutio-ner
Regionsrådet har oplyst, at man er driftsherre for de sikrede institutioner Bakkegårdenmed 19 pladser og Stevnsfortet med 20 pladser.Regionsrådet oplyser, at området er i konstant stigende udvikling. På børne- og ungeom-rådet er pladstallet steget fra 29 pladser i alt i 2007 til de 39 pladser i 2010 (svarende tilen stigning på 34,5%).Regionsrådet har angivet følgende bemærkninger til anbringelsesområdet generelt:”Opsumeret fremgår følgende af Rammeaftalen for 2010: I kommunernes redegørelse tilRammeaftalen for 2010 har 7 kommuner anført, at der er for få pladser. Enkelte kommu-ner oplyser, at unge har siddet i arrest, fordi der ikke var plads på en sikret institution, ogen kommune tilføjer, at størst negativ virkning har de manglende pladser for unge i ung-domssanktion. Det skal bemærkes, at kommunernes bemærkninger til indhold af pladserikke specifikt vedrører de 2 sikrede tilbud, der drives af Region Sjælland. Når unge skalanbringes på en sikret institution vælges institutionen ud fra hvor i landet, der er en ledigplads. Unge fra kommuner i region Sjælland anbringes derfor ikke nødvendigvis på en afde sikrede institutioner i region Sjælland. Netværksgruppen hæfter sig ved, at det er destørre kommuner i regionen, der oplyser, at der er for få pladser. Den gør opmærksompå, at vurdering af områdets udvikling er vanskelig, fordi en række forhold påvirker efter-spørgsel af pladser. Det er den demografiske udvikling, retspolitiske tiltag, politiets efter-forskningspraksis, kommunernes sagsbehandling, herunder den forebyggende indsats ogisær den kriminalpræventive indsats, der påvirker efterspørgsel af pladser. Netværks-gruppen hæfter sig endvidere ved, at kapacitetstilpasning på området foregår på lands-plan. Det er ikke de enkelte kommuner eller regioner, der kan løse problemerne på områ-det. På landsplan kører endvidere forskellige kvalitetsudviklingsprojekter for det sikredeområde. Udvikling på området sikrede institutioner kalder på overvejelse både om etable-ring og lokalisering af pladser. Overvejelser herom er imidlertid ikke et anliggende for en-kelte kommuner eller regioner, da beslutninger på området træffes på nationalt plan. Om-rådets udvikling kalder endvidere på overvejelse om de forhold, der påvirker efterspørgselaf pladser, retspolitiske tiltag, politiets efterforskningspraksis, kommunernes sagsbehand-ling. I 2010 skal netværksgruppen overveje, om initiativer i de enkelte kommuner eller isamarbejde mellem kommuner vil kunne påvirke efterspørgslen i nedadgående retning.”
Foranstalt-ninger efterudskrivning
Kommunerne har i deres redegørelser oplyst om hvilke foranstaltninger som kommunenhar iværksat for børn og unge efter udskrivning fra sikrede eller særligt sikrede institutio-ner.Kommunerne har anført følgende foranstaltninger:----Støtte- og kontaktpersoner til den unge og/eller hele familien.Anbringelse på opholdssted eller i døgnforanstaltning.Støtte i hjemmet.Mentorordning i forbindelse med uddannelse.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
50
4.2.5 Behandlingstilbud til unge stofmisbrugereStofmisbru-gereEfter servicelovens § 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbruge-re.Figuren nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbud på området i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og bestand aftilbud på området i forhold til hele landet.
CIAS
Misbrugsbe-handling16014012010080596040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %323912181079119282
Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere147
2007Figur 50
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser at efter et svagt fald i tilgangen i 2008 er der sket enmarkant stigning i 2009. I samme periode er bestanden steget støt. Det samme forholdgør sig gældende med andelen af tilgang og bestand i regionen i forhold til hele landet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
51
Tilbud belig-gende i egeneller andrekommuner -2009
Følgende figurer viser fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling på tilbud beliggen-de i egen kommune, i andre tilbud i kommunen og tilbud der er beliggende i andre kom-muner, uanset ejerform i 2009:
Fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling i egnekommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen og i tilbud der erbeliggende i andre kommuner, uanset ejerform i hele regionen -2009
Hele regionen
I tilbud der erbeliggende i andrekommuner, uansetejerform13%
I egne kommunaletilbud86%
I andre tilbud ikommunen1%I egne kommunale tilbudI andre tilbud i kommunenI tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 51
Fordelingen af visiterede i egne kommunale tilbud, i andretilbud i kommune og i tilbud der er beliggende i andrekommuner, uanset ejerform - 200950454035302520151050GVoreverdingborgStevnsLollandGuldborgsundjreingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeFaLeheOdsrred
Kommunevis
I egne kommunale tilbudI andre tilbud i kommunenI tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 52(Lejre Kommune har ikke indberettet i 2009)
R
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
52
Tilbud belig-gende i egeneller andrekommuner -2008
Følgende figurer viser fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling på tilbud beliggen-de i egen kommune, i andre tilbud i kommunen og tilbud der er beliggende i andre kom-muner, uanset ejerform i 2008:
Fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling i egnekommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen og i tilbud der erbeliggende i andre kommuner, uanset ejerform i hele regionen- 2008I tilbud der erbeliggende i andrekommuner, uansetejerform20%
Hele regionen
I andre tilbud ikommunen10%
I egne kommunaletilbud70%
Figur 53
Fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling i egnekommunale tilbud, i andre tilbud i kommunen og i tilbud der erbeliggende i andre kommuner, uanset ejerform - 20083025
Kommunevis
20151050jregnsLollandRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsedFaxeveOdsherredorStevLeregbgsulGdborun
GVo
rd
in
I egne kommunale tilbudI andre tilbud i kommunenI tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 54
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
53
Tilbud belig-gende i egeneller andrekommuner -2007
Følgende figurer viser fordelingen af visiterede til misbrugsbehandling på tilbud beliggen-de i egen kommune og tilbud beliggende i andre kommuner henholdsvis på regionsplanog på kommuneplan i 2007:
Fordeling af visiterede til misbrugsbehandling på tilbudbeliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andrekommuner for hele regionen - 2007
Hele regionenI egne kommunaletilbud91%
I tilbud der erbeliggende i andrekommuner, uansetejerform9%
Figur 55
Fordeling af visiterede til misbrugsbehandling på tilbudbeliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andrekommuner - 20076050
Kommunevis
403020100sejrereveVordingborgStevnsdRoskildeunteelgsgsagFaLexed
G
or
in
I egne kommunale tilbudFigur 56
G
Oplysningerne for 2007 skal tages med forbehold for, at det alene er et begrænset antalkommuner der har afgivet oplysninger på området for dette år.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en stigende tendens til at anvende egne kommunaletilbud frem for andre tilbud beliggende i kommunen og tilbud i andre kommuner.
ul
db
I tilbud der er beliggende i andre kommuner, uanset ejerform
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
R
54
Sl
4.2.6 Øvrige forholdKommunerne har oplyst følgende om øvrige forhold som der findes anledning til at frem-hæve på børne- og ungeområdet generelt:•Der er flere problemstillinger. Det at forældreansvarloven har ændret sig og sags-behandlingstiden i forhold til problematiske "forældremyndighedssager " er eks-trem langvarig påvirker sårbare børn langvarigt. Det at der kommer så mange di-agnoser på børn har en stor betydning for hvordan forældrene og ikke mindstpædagoger og lærer er sammen med børn på. Fordelingen af udgifterne dut-midler etc. modsvarer ikke krav og behov på området for udsatte børn.Odsherred Kommune•Der er fokus på udvikling af det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområ-det for at sikre inklusionen og udviklingen af det pædagogiske miljø.Slagelse Kommune•Kommunen har en bred vifte af forebyggende foranstaltninger som løbende til-passes. Udgifterne vokser gennemsnitligt mere end den årlige pris og lønudvik-ling. Der er fokus på tiltag som kan begrænse udgiftsvæksten og på at undersøgeom der findes alternative og billigere løsninger der kan tilgodese udfordringer ogbehov hos de berørte børn og unge.Greve Kommune•Vi har konstateret et stigende antal sager hvor forældrenes skilsmisse og foræl-drenes konflikter i den forbindelse i den grad har påvirket børnene så det har væ-ret nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter §52. Vi har tydeligt erfaret etstigende pres efter nedlæggelse af konfliktråd og rådgivningsforløb i statsforvalt-ningen.Holbæk Kommune•Oplæg til Barnets Reform betyder, at der fremover skal lægges mere vægt påbarnets bedste og på at finde den rette foranstaltning. Det kan betyde, at der op-står et krydspres mellem faglighed og økonomien på området. Der er øget kravom indberetninger mv. som alt sammen "stjæler" tid fra kontakten med børn, un-ge og forældre der har behov for særlig støtte.Stevns Kommune•På baggrund af udviklingen i samfundet, stigende henvendelser og krav om til-bud, sammenholdt med den fokus der er fra Ankestyrelsen og de øgede beføjelserde er tillagt, er det svært at styre økonomien. Dette betyder at det er nødvendigtat tænke nyt og anderledes, og i den forbindelse kunne det være rart med et me-re forpligtende samarbejde på tværs af kommunerne.Sorø Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
55
•
Lolland Kommune skønner at nuværende finansieringsmodel på anbringelsesom-rådet er medvirkende til at "presse" etableringen af forebyggende tiltag. Det an-befales i stedet at udvikle en model, hvor en større del af finansieringen fx. hen-tes i statsligt regi.Lolland Kommune
•
Der er konstateret en markant stigning i henvendelser vedrørende skilsmissepro-blematikker efter personalereduktioner i Statsforvaltningen. Som nævnt fleregange finder kommunen at børn og unge med psykiatriske problemstillinger fylderdagligdagen og at den regionale behandlingsindsats er mangelfuld. Flere henven-delser fra forældre og unge fra 16 til 18 år med henblik på at kommunen skalmedvirke til etablering i egen bolig.Kalundborg Kommune
•
Behov for, at Regionen udvider mulighederne for støtte og behandling til børn ogunge i målgruppen, der har snitflader til psykiatrien.Næstved Kommune
•
Fokus på at skabe sammenhæng mellem pris og kvalitet. Nedbringelse af udgif-terne på anbringelsesområdet, fokus på mindste indgrebsprincippet.Vordingborg kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
56
4.2.7 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttrædenKommunerne er blevet bedt om i redegørelserne at beskrive og vurdere de erfaringerkommunen har gjort sig på børne- og ungeområdet siden kommunalreformens ikraft-træden den 1. januar 2007. Kommunerne er blevet bedt om at nævne tre forhold, hvorkommunalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for denenkelte borger og tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse hargivet (og fortsat giver) kommunen særlige udfordringer og eventuelt en negativ konse-kvens for den enkelte borger.Kommunerne har i den forbindelse oplyst følgende:•Visitationen til specialtilbud er kommet tættere på borgerne - det har betydet atder er mulighed for en anden og tættere inddragelse og kontakt under forløbet.De tilbud der er blevet kommunaliseret har fået en tættere tilknytning til bl.a.sagsbehandlerne. Der er mulighed for større helhed i sagsbehandlingen. Kompen-sation i forbindelse med overdragelse af opgaver m.m., står ikke mål med opga-verne og økonomien hertil, hvilket samlet set giver borgerne en dårligere ydelse.Takststigninger der er eksploderet har medført en dårligere service generelt og enformodet større tilbageholdenhed med anvendelse af dyre tilbud / bedre researchfor billigere tilbud. Den samlede økonomi på området.Odsherred Kommune•3 positive forhold: 1. Incitament til større fokus på sammenhæng mellem normalog specialsystemer 2. Større antal børn og unge, hvilket øger mulighederne forselv at etablere forebyggende foranstaltninger 3. Den større samling af medar-bejdere har øget vores samlet viden - og herved muligheder for udvikling. 3 sær-lige udfordringer: 1. Amternes ophør har gjort markedet for døgntilbud mereuoverskueligt og muligvis dyrere 2. Amternes særlige ekspertise i særlige sager erophørt og godt nok erstattet af VISO, som yder en fin bistand, men det tætte tid-ligere personmæssige kendskab til hinanden er væk! Dvs. at vejen til råd og vej-ledning i særligt komplicerede sager er blevet længere. 3. Muligvis føler borgeren,at der er blevet længere til rådhuset både fysisk, men også i form af mindre per-sonkendskab rådgivere m.fl. og borgere imellem.Lejre Kommune•Positivt: Muligvis hurtigere sagsgang i forhold til, at grundtakst-princippet er bort-faldet, hvorfor afgørelse ikke længere skal afvente amtets godkendelse Størrevalgmulighed mellem forskellige tilbud - dog afhængigt af økonomi Negativt: Van-skeligt for både borgere og medarbejdere at gelejde rundt i f.eks. Tilbudsportalen.Mindre gennemskuelighed i forhold til div. opholdssteders tilbud, idet der ikkelængere er en fælles faglig vurdering af opholdsstederne, men det er op til denenkelte kommune at føre tilsyn med tilbuddet.Solrød Kommune•Positive forhold: Styrkelse af de enkelte fagområder pga. flere medarbejdere afhver faggruppe. Muligheden for at oprette nye tilbud pga. "stort nok kundeunder-lag". Muligheden for at udøve bedre ledelse pga. lederuddannelse, netværk ogstørre fokus på lederudvikling. Generelt en højere forventninger til professiona-lisme under henvisning til at en kommune med den størrelse skal kunne trækkeaf på store projekter og have en vis kvalitet, gennemarbejdede procedurer. Ud-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
57
fordringer: Organisationens størrelse - borgere og medarbejdere har svært ved atnavigere. Svært at undgå en del bureaukrati og arbejdsgange hvor alt er ind-tænkt og måske deraf bliver en smule langsommeligt. Nye opgaver, som der ikkevar afsat ressourcer til i små kommuner såsom udvikling, MED-arbejde, organisa-torisk arbejde, høringer om store sager, udarbejdelse af principper, procedurer -opgaver som tidligere ikke blev løst/fandtes, men som nu har stort omfang og gårfra driften/finansieres af den tid, der tidligere blev brugt på borgerne.Guldborgsund Kommune•Positivt: 1) Mere fagligt bæredygtigt arbejdsmiljø 2) Samlet er der givet adgangtil flere lokale tilbud/foranstaltninger 3) Negativt: 1) For små budgetter i de op-rindelige kommuner gør de sammenlagte kommuners fælles budget urealistisk -administrationen er blevet mere omfattende og kompleks 2) Styringsvanskelighe-der i forhold til udgifter og faglighed 3) Manglende overblik/kendskab til de andreforvaltninger og deres kontorer (børn/voksne)Faxe kommune•3 positive erfaringer: Der er fokus på lokale tilbud og lokale løsninger af de pro-blemer udsatte børn, unge og deres forældre har. Det er positivt for borgerne, atder er det lokale fokus, da de unge anbragt uden for eget hjem langt fra Roskildeofte vender tilbage. Derfor kan vi med lokale tilbud give dem mulighed for at ska-be sig et fundament et sted, hvor de kender omgivelserne. Borgerne skulle gerneopleve én samlet indgang til hjælpen, selvom den stadig skal hentes mange for-skellige steder fra i kommunen. Vi har nu en størrelse og en kapacitet der kanindhente nogle stordriftsfordele. 3 negative konsekvenser: Geografien har i op-startsfasen gjort det vanskeligt at nå ud i hele den fysisk store kommune. Det be-tyder meget transporttid.Roskilde Kommune•Kommunen har siden reformen arbejdet med at få integreret de nye opgaveom-råder i sin vifte af tilbud. Kulturen har været forskellig og kræver en fortsat op-mærksomhed i hverdagen så det sikres, at ydelser er afpasset efter de ressourcerder er til rådighed. De 3 positive konsekvenser vurderes at være: 1. borgerne harfået en kortere vej fra et behov opstår til der er truffet en beslutning om eventuelindsats. 2. det er blevet muligt at sammensætte løsninger som beror på en bre-dere indsatspalet end kommunen havde til rådighed før 3. der er opstået en fagligsynergieffekt af de kompetencer medarbejderne fra amtet og fra kommunen hverisær har bragt ind i den nye organisation 3 forhold med udfordringer: 1. Medkommunalreformen blev Greveborgernes kontakt i skilsmissesager rykket tilStatsforvaltning Sjælland på Nykøbing Falster. Det har givet en lang fysisk (ogmental) afstand for borgere med behov for hjælp i sager om konfliktmægling,forældremyndighed oa. Det opleves som en lang proces når akutte samværspro-blemer afventer statsforvaltningens arbejde før familierådgiveren kan arbejde vi-dere med familien. Det er et håb at få ventetiderne nedbragt. 2. Kommunernesøkonomi må ifølge økonomiaftalen forventes at være på uændret økonomisk ni-veau fremover. Det gælder også for det specialiserede socialområde. Historisk vi-ser det sig der har været prisstigninger på området som overstiger pris og løn-fremskrivningen generelt. Når der de kommende år skal holdes fast i økonomi-rammen kan konsekvensen blive der må vælges indsatser hvor fagligheden i ind-satsen omprioriteres. Det kan af de berørte borgere give en usikkerhed når de måindstille sig på andre og nye løsninger. 3. Kommunerne i regionen har et etableret
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
58
netværk i KKR samarbejdet. Blandt andet med det formål at planlægge tilbuds-strukturen ved årlig afrapportering af udbud og efterspørgsel af pladser - hvorkommunerne indgår aftaler om samarbejde. Samtidig findes konkurrencelovgiv-ningens formål om fri markedsdannelse. Det bliver en udfordring at få de 2 tænk-ninger til at spille sammen i den fremtidige planlægning.Greve Kommune•I Holbæk kommune er der i alle årene efter kommunalreformen sket tilpasninger,omstruktureringer og ændringer. Det er derfor ikke muligt endnu at vurdere posi-tive såvel som evt. negative konsekvenser af kommunalreformen.Holbæk Kommune•Positiv effekt: Det er blevet muligt at oprette flere lokale tilbud, f.eks. på special-undervisningsområdet. Det betyder, at børn ikke skal transporteres i taxa i fleretimer dagligt for at komme til et specialtilbud. Det er muligt at specialisere speci-altilbuddene - dvs. at det er muligt at samle børn med sammenlignelige vanske-ligheder. Det er blevet muligt at trække på flere "faglige strenge" i Familieafdelin-gen, da der er blevet flere ansatte med hver deres speciale. Negativ effekt: Bor-gerne henvises til flere adresser, og det kan være svært at se sammenhængen iindsatsen. Der er mindre kendskab til hinandens arbejdsområder og sagsgangener blevet mere formaliseret. Øget decentralisering har ført til krav om flere indbe-retninger til det centrale niveau. Herudover gennemføres der et hav af undersø-gelser, og der skal udarbejdes diverse redegørelse til forskellige fora. Det betyder,at kerneydelsen = kontakten til borgerne reduceres.Stevns Kommune•Sorø kommune er efter sammenlægningen, en lille kommune med ca. 29.500borgere, så vi har ikke opnået de fordele, som mange andre kommuner har, idetvi er for lille en kommune til at have egne tilbud. En fordel er så i stedet at vi haren sammenhæng og helhed i opgaveløsningen. Det har dog (som for andre kom-muner) medført rigtig meget merarbejde og ikke nogen reelle besparelser, atsammenlægge de tre kommuner.Sorø Kommune•POSITIVE KONSEKVENSER 1) Reformen har medført en markant opkvalificering afsagsbehandlingen i kommunalt regi (fokus på retssikkerhed, undersøgelser, tids-frister, handleplaner, m.m.) 2) Reformen har gjort det muligt at etablere speciali-serede faglige enheder grundet den øgede personalemæssige volume og dermedopnår borgeren en forbedret rådgivning og vejledning. 3) SÆRLIGE UDFORDRIN-GER 1) Reformen har reduceret den "nære" borgerkontakt. Det er blevet vanske-ligere for den enkelte borger, at gennemskue det kommunale system. 2) Refor-men har medført, at flere handicapgrupper modtager mindre specialiseret rådgiv-ning end hidtidigt. De tidligere amtsrådgivningers funktioner er vanskelige at løftei kommunalt regi. 3) Tid og ressourcer. Reformen har medført at stadig mere tidbruges på transport grundet geografi.Lolland Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
59
•
Mulighed for koncentrering af faglig viden. Mulighed for specialisering Særlige ud-fordringer. Etablering af egne og egnede tilbud til børn og unge med særlige be-hov, f.eks. autisme Det er fortsat en udfordring at etablere en fælles kultur ogpraksis.Kalundborg Kommune
•
Ringsted kommune er en ikke-sammenlagt kommune ved kommunalreformen,der er således ikke umiddelbart sket ændringer på Børn og Ungerådgivningensområde.Ringsted Kommune
•
Borgeren har fået nemmere adgang til specialiserede tilbud - Borgeren får højerefaglig kvalificeret rådgivning - Borgeren får større retssikkerhed - Vi arbejder medat distancen mellem Borger - sagsbehandler - leder - politiker bliver så lille sommulig - Vi arbejder med at sikre en helhedssagsbehandling, idet de enkelte afde-linger er blevet store - Overvejelse i forhold til, om risiko for præcedens kan be-sværliggøre fleksibiliteten / individuelle løsninger.Næstved Kommune
•
Positiv konsekvens: Ydelserne er blevet ensrettet på et langt større område. Stør-re faglighed/ekspertise Flere foranstaltningsmuligheder. Negativ konsekvens:Større afstand til kommunen. Gennemsigtighed i organisationen - hvor skal mansom borger henvende sig? Længere sagsbehandlingstid, opstramning af admini-strative procedure / undersøgelser kan opleves som længere sagsbehandlings tid.Vordingborg Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
60
5. Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal udviklingsrådet overvåge en række tilbud til personer mellem 18og 65 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.Misbrugsbe-handling oggenoptræ-ningDe berørte områder er bl.a. behandlingstilbuddene på misbrugsområdet og forskelligeformer for genoptræning. Disse områder er ændret en del med kommunalreformen, ogder kan være afgrænsningsproblematikker mellem det sociale område og sundhedsområ-det.Udviklingsrådet skal endvidere overvåge, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt.HjælpemidlerPå hjælpemiddelområdet – biler og boligindretning – skal udviklingsrådet overvåge, omde ændringer, der er sket som følge af kommunalreformen, har fået betydning for bru-gerne af hjælpemidlerne.
Tilskudsord-ninger, led-sageordnin-ger mv.
Desuden skal udviklingsrådet også overvåge anvendelsen af de tilskudsordninger, somkan benyttes af personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samtde ledsageordninger/kontaktpersoner, som målgruppen har mulighed for at benytte. En-delig skal muligheden for at få støtte til pasning af nærtstående følges.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
61
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Det er udviklingsrådets opfattelse, at kommunalreformen gør, at borgerne nu opnåren bedre service fordi det er én myndighed der har det samlede ansvar for opgave-løsningen, samt at der er opnået en højere faglighed i kraft af kommunernes stør-relser som giver mulighed for en mere specialiseret indsats.Endvidere er det udviklingsrådets opfattelse, at flere kommuner oplever udfordrin-ger på grund af de økonomiske forhold, da det er blevet vanskeligere at styre ud-gifterne.Endelig er det udviklingsrådet opfattelse, at kommunalreformen har givet et øgetforventningspres fra borgerne.
5.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetUdfordringerafledt afkommunalre-formen9 kommuner har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse med kommunalre-formen er lokale forhold, som udgør særlige udfordringer for kommunen.De kommuner der er store udbydere til andre kommuner oplever en økonomisk risiko iforbindelse med at tilpasse udbuddene i forhold til efterspørgslen.De kommuner der i overvejende grad køber ydelser i andre kommuner oplever udfordrin-ger i forhold til økonomien.En kommune oplyser, at overtagelsen af specialiserede botilbud, hvoraf nogle var/er iutidssvarende rammer giver udfordring i form af nybygning og renovering boliger.Sammenfat-ning af erfa-ringer sidenkommunalre-formensikrafttrædenSammenfattende oplyser flere kommuner, at borgerne nu opnår en bedre service fordidet er en myndighed der har det samlede ansvar for opgaveløsningen. Flere kommuneroplyser endvidere, at der er opnået en højere faglighed i kraft af kommunernes størrelsersom giver mulighed for en mere specialiseret indsats.De mindre kommuner oplyser, at arbejdet med rammeaftalen opleves som meget tids- ogressourcekrævende.Flere kommuner oplever udfordringer på grund af de økonomiske forhold. Herunder angi-ves, at det er vanskeligt at styre udgifterne.Den enkelte kommuners oplysninger er anført i afsnit 5.2.8.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om deres erfaringer siden kommunalreformensikrafttræden.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
62
5.2.1 BotilbudBotilbudEfter servicelovens bestemmelser i §§ 107-110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-tidige ophold i boformer til voldsramte kvinder og personer med særlige sociale proble-mer. Endvidere skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnet til læn-gerevarende ophold, til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har be-hov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller be-handling. Endelig kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold i boformer til per-soner, som på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer har behov for det.Efter servicelovens § 192 driver kommunalbestyrelsen og regionsrådet de bestående ple-jeboliger og beskyttede boliger.Efter almenboliglovens § 105 drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at der i nødven-digt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til personer med handi-cap, som har særligt behov for sådanne boliger.
CIAS
Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
Midlertidigebotilbud -personer mednedsat fysiskeller psykiskfunktionsev-ne400300200600500
Midlertidige botilbud - personer med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne552488399
167109
191
10070TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1517131113
2007Figur 57
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
63
Midlertidigebotilbud -personer medsærlige socia-le problemer350300250200150
Midlertidige botilbud - personer med særlige sociale problemer333
18012199
11093
100500Tilgang
17
19
20
26
19
12
Bestand
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 58
Midlertidigebotilbud -sindslidende400350300250200150100500Tilgang78142 140
Midlertidige botilbud - sindslidende370309258
17Bestand
24
23
20
21
17
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 59
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
64
Længereva-rende botil-bud - perso-ner med ned-sat fysisk el-ler psykiskfunktionsev-ne1400120010008006004002000
Længerevarende botilbud - personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne
12451273
956
15892 13111TilgangBestand16
22
17
19
19
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 60
Længereva-rende botil-bud - perso-ner med sær-lige socialeproblemer140
Længerevarende botilbud - personer med særlige socialeproblemer
12212010080604022200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %13251475337191349111
2007Figur 61
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
65
Længereva-rende botil-bud - sindsli-dende450400350300250200150100500Tilgang3457
Længerevarende botilbud - sindslidende
382306
292
778Bestand914101314
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 62
Midlertidigebotilbud -voldsramte180160140119120100806040200Tilgang
Midlertidige botilbud - voldsramte kvinder
158 157
4333334Bestand677118
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 63
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
66
Midlertidigebotilbud - so-cialt udsatte10009008007006005004003002001000Tilgang329395878
Midlertidige botilbud - socialt udsatte
2982361756Bestand16813149
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 64
Plejeboligerog beskytte-de boliger700
Plejeboliger og beskyttede boliger
6186005004003002001000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %14868251334171324135264370
2007Figur 65
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
67
Almene æl-dreboliger
Almene ældreboliger, der er særlig indrettet mhp. at betjenepersoner med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne3000250020001500105610005435000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %220 1854523192514149532393
2007Figur 66
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser en stigende tilgang i tilbud om midlertidige botilbud tilpersoner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.I forhold til midlertidige botilbud til personer med særlige sociale problemer og sindsli-dende er der en næsten uændret årlig tilgang i årene 2007 til 2009. Dog er bestandenfaldet mærkbart henover samme periode.Ses der bort fra den iøjefaldende store tilgang på midlertidige botilbud for socialt udsatte i2008, der formentlig beror på en registreringsfejl, er der på dette område og området formidlertidige botilbud til voldsramte kvinder, stort set uændret tilgang og bestand i årene2007 til 2009.På områderne længerevarende botilbud ses der en svag stigning i tilgangen i årene 2007til 2009. I forhold til bestanden er der i samme periode et stort set uændret antal, dog erbestanden faldende i forhold til længerevarende botilbud for personer med særlige socialeproblemer.Udviklingen fra 2007 til 2009 på området plejeboliger og beskyttede boliger viser, at efteret fald i tilgang og bestand fra 2007 til 2008 er der en mindre stigning fra 2008 til 2009.På området almene ældreboliger ses et fald i tilgang og bestand fra 2007 til 2009. I for-hold til bestanden har en af regionens kommuner indberettet en bestand på 1085 for bå-de 1. kvt. og 3. kvt. 2008, mens indberetningen for 2. kvt. og 4. kvt. 2008 mangler. Densamme kommune har ikke indberettet bestanden i 2009. Bestanden må derfor antages atvære ca. 1.000 tilbud højere, hvilket medfører en nærmest uændret bestand fra 2007 til2009.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenI forhold til midlertidige botilbud oplyser 4 kommuner, at behovet stort set er uændretgennem 2009. 8 kommuner oplyser, at der har været en stigning i behov og tilbud. Flerekommuner nævner, at det stigende behov særligt er i forhold til botilbud til sindslidende.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
68
I forhold til længevarende botilbud oplyser 11 kommuner, at behovet stort set er uændretgennem 2009. 2 kommuner oplyser en stigning i behov og tilbud. 2 kommuner oplyser, atbehovet er faldende.Regionsrådet har oplyst, at man ikke har oprettet nye botilbud i 2009.Regionsrådet oplyser i øvrigt omkring botilbudsområdet, at det generelt er vurderingen,at Regionsrådet forsyner området i overensstemmelse med efterspørgslen. Der synes dogat være brug for, at eksisterende pladser omlægges til andre målgrupper (austister ogpersoner, der er udadreagerende, karakterafvigende, har misbrug eller spiseproblemer).Der er igangsat en proces omkring denne problemstilling.Personer un-der 50 år i dealmindeligeplejeboligerAntallet af personer der var indskrevet i de almindelige plejeboligtilbud steg fra 46 i 2007til 64 i 2008. 38 af de 64 var efter det oplyste indskrevet i en enkel kommune.Udviklingsrådet har i 2009 haft særlig fokus på dette område og har indhentet en redegø-relse fra den pågældende kommune om årsagen til dette markant store antal personerunder 50 år som var angivet indskrevet i de almindelige plejeboligtilbud. Kommunen harimidlertid oplyst, at der var tale om en registreringsfejl og at det rette antal blot var 1person, der selv ønsker at benytte dette tilbud af hensyn til nærmiljøet. I kommunens re-degørelse for 2009 er indberetningen foretaget i overensstemmelse med dette.I redegørelserne for 2009 har kommunerne oplyst, at der er 12 personer under 50 år ind-skrevet i de almindelige plejeboligtilbud pr. 31. december 2009.Indskrevne ibotilbudKommunerne har i redegørelserne oplyst, at der pr. 31. december 2009 i alt er indskrevet3.107 personer i botilbud. Pr. 31. december 2008 var det tilsvarende antal 3.418 perso-ner. Pr. 31. december 2007 var det tilsvarende antal 2.928 personer.Af kommunernes redegørelse fremgår, at 7 kommuner har personer under 50 år indskre-vet i de almindelige plejeboligtilbud pr. 31. december 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
69
Følgende figur viser fordelingen på botilbud drevet af kommunerne, andre tilbud i kom-munen og tilbud beliggende i andre kommuner uanset ejerform:
Indskrevne i botilbud angivet i %Den samledefordeling605040302013100I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andrekommuner, uanset ejerform79484340454847
2007Figur 67
2008
2009
Udviklingen fra 2007 til 2009 viser en tendens til at anvende andre tilbud i kommunen el-ler tilbud i andre kommuner frem for tilbud drevet af kommunen.Følgende figurer viser fordelingen på midlertidige og længerevarende botilbud.Midlertidigebotilbud70605040302220100I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andrekommuner, uanset ejerform191428
Indskrevne i midlertidige botilbud angivet i %6453
2008Figur 68
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
70
Længereva-rende botil-bud605250
Indskrevne i længerevarende botilbud angivet i %
524441
403020100I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andrekommuner, uanset ejerform7
4
2008Figur 69
2009
Udviklingen på området for midlertidige botilbud i årene 2008 til 2009 viser, at kommu-nerne i større udstrækning anvender andre tilbud i kommunen frem for egne tilbud ellertilbud beliggende i andre kommuner.Udviklingen i samme periode på området for længerevarende botilbud viser derimod enstørre tendens til at anvende tilbud i andre kommuner frem for tilbud i egen kommune,der ikke drives af kommunen selv.
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2009
Indskrevne i botilbud pr. 31. december 2009 fordelt påkommuner400350300250200150100500orgStevnsLollanddjreingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeveunregbgsFaLeheOdsGrred
in
or
rd
Vo
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 70(Kalundborg Kommune har ikke indberettet i 2009)
G
ul
db
R
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
71
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2008400350300250200150100500jre
Indskrevne i botilbud pr. 31. december 2008 fordelt påkommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
Fa
Le
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 71
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2007300250200150100500
Indskrevne i botilbud pr. 31. december 2007 fordelt påkommuner
se
jre
gsteKadlundborgRoskilde
ve
ns
un
el
gs
St
or
in
G
Figur 72
ul
db
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerform
R
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
72
Sl
ag
G
Fa
Le
ev
re
xe
d
O
ds
he
G
rre
d
Indskrevne imidlertidigebotilbud -2009140120100806040200jre
Indskrevne i midlertidige botilbud pr. 31. december 2009 fordeltpå kommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
Fa
Le
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 73(Kalundborg Kommune har ikke indberettet i 2009)
Indskrevne ilængereva-rende botil-bud - 2009350300250200150100500jre
Indskrevne i længerevarende botilbud pr. 31. december 2009fordelt på kommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
OFaOdsherred
Le
G
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 74(Kalundborg Kommune har ikke indberettet i 2009)
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
73
ds
he
G
rre
d
Indskrevne imidlertidigebotilbud -2008140120100806040200jre
Indskrevne i midlertidige botilbud pr. 31. december 2008 fordeltpå kommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
Fa
Le
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 75
Indskrevne ilængereva-rende botil-bud - 2008350300250200150100500jre
Indskrevne i længerevarende botilbud pr. 31. december 2008fordelt på kommuner
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
xe
OFaOdsherred
Le
G
I botilbud drevet af kommunenI andre tilbud i kommunenI tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejerformFigur 76
Personer, derventer på etbotilbud
Af kommunernes redegørelser fremgår, at der pr. 31. december 2009 var 257 personer,der ventede på et botilbud. De tilsvarende tal var pr. 31. december 2008 146 personerog pr. 31. december 2007 171 personer.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
74
ds
he
G
rre
d
Følgende figur viser fordelingen af de ventende personer, der ikke i forvejen har et tilbud,personer, der har et tilbud, men ønsker at flytte og personer under 18 år, der har ønsketat få et botilbud, når de fylder 18 år:
Personer der venter på botilbud fordelt på formålDen samledefordeling14012010080603940200Personer over 18 år, der ikke Personer over 18 år, der har Personer under 18 år, der harhar et botilbud i forvejenet botilbud, men ønsker atønsket at få et botilbud, nårflyttede fylder 18 år2007Figur 77
126
9473
98
50382333
2008
2009
Følgende figurer viser fordelingen af de personer der ventede på henholdsvis midlertidigeog længerevarende botilbud.Personer derventer påmidlertidigebotilbud1201031008060402002008Personer over 18 år, der ikke har et botilbud i forvejenPersoner over 18 år, der har et botilbud, men ønsker at flyttePersoner under 18 år, der har ønsket at få et botilbud, når de fylder 18 årFigur 78
Personer der venter på midlertidige botilbud
291336200913
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
75
Personer derventer pålængereva-rende botil-bud8070
Personer der venter på længerevarende botilbud
6960
60504030201002008Personer over 18 år, der ikke har et botilbud i forvejenPersoner over 18 år, der har et botilbud, men ønsker at flyttePersoner under 18 år, der har ønsket at få et botilbud, når de fylder 18 årFigur 79
47
2317
20
2009
Udviklingen i årene fra 2007 til 2009 viser et stort set uændret antal personer der venterpå et botilbud, bortset fra en markant stigning fra 2008 til 2009 i antallet af personer derhar et midlertidigt botilbud, men ønsker at flytte.Følgende figurer viser fordelingen på de der venter opdelt på voksne sindslidende, voksnefysisk handicappede og voksne psykisk handicappede.Personer derventer påmidlertidigebotilbud40353025201510502008Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 80
Personer der venter på midlertidige botilbud38
9633
9
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
76
Personer derventer pålængereva-rende botil-bud1009080706050403020100
Personer der venter på længerevarende botilbud
88
50322152008Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)32009
Figur 81
Ventetid påbotilbud
I redegørelserne har kommunerne anført oplysninger om den gennemsnitlige ventetid påbotilbud.Den oplyste ventetid for 2009 udgør gennemsnitligt 41 døgn for voksne sindslidende, 28døgn for voksne fysisk handicappede incl. senhjerneskadede og 70 døgn for voksne psy-kisk handicappede incl. autister.
Den oplyste ventetid for 2008 udgjorde gennemsnitligt 63 døgn for voksne sindslidende,50 døgn for voksne fysisk handicappede incl. senhjerneskadede og 90 døgn for voksnepsykisk handicappede incl. autister.De tilsvarende tal fra 2007 udgjorde 114 døgn for voksne sindslidende, 138 døgn forvoksne fysisk handicappede incl. senhjerneskadede og 110 døgn for voksne psykisk han-dicappede incl. autister.Udviklingen fra 2007 til 2009 viser derfor et løbende markant fald i den gennemsnitligeventetid for botilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
77
Følgende figurer viser de oplyste ventetider:Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 2009400350300250200150100500jreVorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsundRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeFaLeheOSlagelsexeFaOdsherreddsrred
Den gennemsnitlige ventetid i døgn på botilbud - 2009
G
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 82
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 20086005004003002001000jre
Den gennemsnitlige ventetid i døgn på botilbud - 2008
nd
g
Vo
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)Figur 83
G
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
Katlu edndborgRoskilde78
ve
or
ns
ev
Le
lla
re
un
dgsordbR
G
gb
Lo
St
rd
in
in
gs
Fordelingenvist enkeltvispå kommu-nerne - 20079008007006005004003002001000
Den gennemsnitlige ventetid i døgn på botilbud - 2007
rg
g
jre
Slagelse
ve
or
ns
un
te
bo
gb
gs
gs
St
in
or
in
rd
db
R
Vo
Figur 84
Ventetiden er defineret som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud og indtil borgerenstarter i tilbuddet.De oplyste ventetider kan derfor dække over ventetiden frem til første tilbud eller vente-tid frem til det tilbud som modtageren accepterer, hvilket kan forklare de store forskellemellem ventetiderne i kommunerne.I forbindelse med afgivelsen af redegørelsen for 2007 har Kalundborg Kommune supple-rende oplyst, at den oplyste ventetid dækker over tiden frem til det endelige tilbud accep-teres.Guldborgsund Kommune har supplerende oplyst, at forklaringen på stigningen i venteti-den fra 2007 til 2008 på et botilbud til voksne psykisk handicappede kan skyldes, at rela-tiv få borgere, der har stået på venteliste længe og flytter ind i 2008 påvirker tallene me-get voldsomt.Oprettelse afnye botilbud7 kommuner har svaret ja til spørgsmålet om kommunen har oprettet nye tilbud i 2009.Flere kommuner oplyser supplerende, at man enten er i gang med at opføre nye boligereller planlægger at opføre nye boliger.DH - LejreDH – Lejre anfører, at kommunen ikke har besvaret hvilke typer botilbud der efterspørgestil de 15 voksne, der angiveligt venter på et sådant (spm. 24, 25). Ej heller oplyses dethvor længe de 15 voksne har ventet på botilbud (spm. 26).DH-Lejre vil opfordre til atbesvarelsen uddybes vedr. botilbud, især fordi kommunen har oplyst at man ikke brugerVISO – som netop kan være med til udrede borgerens behov i forhold til type af botilbud– og også fordi kommunen oplyser at der ikke er egentlig venteliste på botilbud (spm.28).
G
Voksne sindslidendeVoksne fysisk handicappede (incl. senhjerneskadede)Voksne psykisk handicappede (incl. autister)
ul
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
Ka
lu
79
nd
G
Fa
Le
ev
re
xe
d
d
DH - Greve
DH – Greve oplyser, at i forhold til voksne udviklingshæmmede oplever rådgivere, at ven-tetiden til et tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 kan vare 2-3 år. Ventetiden er ble-vet længere efter kommunalreformen, hvilket organisationen finder uacceptabelt.
5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetEfter servicelovens §§ 85 og 86 skal kommunalbestyrelsen tilbyde socialpædagogisk bi-Behandlings-tilbud og mis-brugsområ-detstand og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder til personer, der harbehov herfor på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer.Efter servicelovens § 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbruge-re.Efter servicelovens § 102 kan kommunalbestyrelsen give tilbud af behandlingsmæssig ka-rakter til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særli-ge sociale problemer.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Socialpæda-gogisk bi-stand4000350030002500200015001000500180TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %171815191779510031108262236433512
CIAS
Socialpædagogisk bistand
2007Figur 85
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
80
Genoptræ-ning12001000800629 6516004124001121
Genoptræning
480
212200140TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %81010816
2007Figur 86
Hjælp til ved-ligeholdelseaf fysiske el-ler psykiskefærdigheder180016001400120010008006004002000
Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder
1626
1103
1035
1050
703
22128TilgangBestand161418619
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 87
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
81
Behandlings-tilbud tilvoksne stof-misbrugere120010601000800600400200100TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %10141211115836381070991 1012
Behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere
2007Figur 88
Tilbud af be-handlings-mæssig ka-rakter454035302520201515101050TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %81617242424283039
Tilbud af behandlingsmæssig karakter
2007Figur 89
Udviklingen i årene fra 2007 til 2009 viser en stigning i tilgangen på området socialpæda-gogisk bistand. Efter en markant stigning i bestanden fra 2007 til 2008 er bestanden stortset uændret fra 2008 til 2009.På områderne genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdig-heder viser udviklingen i samme periode et væsentlig fald i tilgangen fra 2007 til 2008,men derimod stort set uændret tilgang fra 2008 til 2009. I forhold til bestanden er dennenæsten uændret i 2009 i forhold til 2007. Derimod ses et markant fald i bestanden i
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
82
2008. Det må antages, at der foreligger registreringsfejl for så vidt angår tilgangen i 2007og bestanden i 2008.På områderne behandlingstilbud til voksne stofmisbrugere og tilbud af behandlingsmæssigkarakter viser udviklingen i årene 2007 til 2009, at der er en mindre stigning i tilgangenfra 2007 til 2008 og en mere markant stigning fra 2008 til 2009. I samme periode er be-standen stort set uændret.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen13 kommuner oplyser, at der er sket en stigning i behovet for socialpædagogisk bistand.2 kommuner oplyser, at behovet er uændret. 1 kommune oplyser, at behovet er falden-de.I forhold til områderne genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiskefærdigheder oplyser 2 kommuner, at der er et stigende behov. 6 kommuner oplyser, atbehovet er uændret.Regionsrå-dets oplys-ningerKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvilke områder inden for socialpædagogiskstøtte samt behandlingstilbud som kommunen finder, der er særlig grund til at have fokuspå.Flere kommuner nævner borgere med personlighedsforstyrrelser, psykiatriske patienter,Fokusområ-derunge med ADHD og unge med Aspergers-syndrom.Herudover nævnes som fokusområder vejledning om sund livsstil og motion, inddragelseaf friviilige organisationer i indsatsen, støtte i forbindelse med etablering i egen bolig, bo-fællesskaber for ældre udviklingshæmmede og samarbejdet på tværs i forhold til jobcen-ter og behandlingspsykiatri.På misbrugsområdet oplyser 7 kommuner, at der er sket en stigning i antallet af perso-ner, der modtager behandlingstilbud. 8 kommuner oplyser, at behovet er uændret.Initiativer påmisbrugsom-rådet i 2009De 7 kommuner har beskrevet initiativerne således:•••••Vi har etableret et lokalt behandlingstilbud til unge under 18 år.Særlig fokus på de private behandlingssteders kvalitet.Samarbejde med Sygehuset omkring misbrugere, som Sygehuset kommer i kon-takt med. Nyt koncept for rusmiddelforebyggende undervisning.I 2009 har misbrugscentret udviklet rådgivning / behandlingstilbud / forebyggel-sestilbud til aldersgruppen op til 25 år, svarende til 2 fuldtidsmedarbejdere.Intensiveret rådgivning og vejledning til gruppen mellem 15-30 år, i kombinationmed tilbud om støtte til ambulant nedtrapning, samt behandlingssamtaler, indivi-duelt eller i gruppe.•Greve Rusmiddelcenter er blevet oprettet pr. 1. februar 2009 hvor der blev ansaten leder og to rådgivere således at Greve Rusmiddelcenter nu består af 1 leder, 2rådgivere og 2 støttekontaktpersoner.7 kommuner har iværksat initiativer på misbrugsområdet i 2009.Regionsrådet har oplyst, at man ikke har iværksat initiativer på området i 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
83
•
Der er gennemført en adskillelse af alkoholrådgivningen og stofrådgivningen.Derudover er der taget initiativer til at få behandlings/rådgivningskontakt medunge hash misbrugere.
Tværkommu-nale samar-bejder
16 kommuner oplyser, at man deltager i tværkommunale samarbejder eller andre net-værksgrupper på misbrugsområdet.
5.2.3 Personlige hjælpeordningerPersonlighjælpeord-ningerEfter servicelovens § 96 skal kommunalbestyrelsen yde tilskud til dækning af udgifter vedansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig ogvarig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Efter servicelovens § 118 kan en nærtstående person ansættes til at passe en personmed handicap eller alvorlig sygdom.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.Tilskud tilpersonlig ogpraktiskhjælp160140120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %543628144133125
Efter servicelovens § 95 kan kommunalbestyrelsen udbetale tilskud til personlig og prak-tisk hjælp fra en person som modtager selv antager.
CIAS
Tilskud til personlig og praktisk hjælp som modtager selvantager
22
16
16
22
21
18
2007Figur 90
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
84
Hjælpeord-ninger tilpersoner mednedsat funk-tionsevne160142140122120100806040200TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %2532391112111112127
Hjælpeordninger til personer med nedsat funktionsevne
9
2007Figur 91
På området tilskud til personlig og praktisk hjælp viser udviklingen i årene fra 2007 til2009 et mindre fald i såvel tilgang som bestand. I samme periode viser udviklingen påområdet hjælpeordninger til personer med nedsat funktionsevne en mindre stigning i så-vel tilgang som bestand. På begge områder er andelen af tilgang og bestand i forhold tilhele landet stort set uændret henover perioden.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen7 kommuner oplyser i redegørelserne, at udviklingen stort set er uændret gennem 2009.5 kommuner oplyser, at behovet er stigende, herunder som følge af ordningen med Bru-gerstyret Personlig Assistance, der trådte i kraft den 1. januar 2009. En enkelt kommunebemærker dog, at ordningen ikke har medført større tilgang.
5.2.4 Ledsageordning og kontaktpersonLedsageord-ning og kon-taktpersonEfter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om må-neden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Efter servicelovens § 98 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp iform af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.Efter servicelovens § 99 sørger kommunen for tilbud om en støtte- og kontaktperson tilpersoner med sindslidelser, til personer med stof- eller alkoholmisbrug og til personermed særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
85
Ledsageord-ningen forvoksne10009008007006005004003002001000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %20161991213215251 237552754882
Ledsageordningen for voksne
2007Figur 92
Kontaktper-son for døv-blinde403535302520151050TilgangBestandTilgang - Andel af helelandet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %4149715292721161313
Kontaktperson for døvblinde
2007Figur 93
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
86
Støttekon-taktperson600500436400300200100260TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %1514171513349314347
Støttekontaktperson
541472
2007Figur 94
Bortset fra en markant stigning i bestanden på området ledsageordning for voksne viserudviklingen i årene fra 2007 til 2009 en stort set uændret tilgang og bestand på de 3 om-råder.Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingenDet fremgår af kommunernes redegørelser, at 6 kommuner har oplevet et stigende behovi 2009 på området ledsageordning for voksne. 9 kommuner oplyser, at behovet er uænd-ret.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
87
Organiseringaf området
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvorledes kommunen har organiseret områdetomkring ledsageordningen.Følgende figur viser hvordan kommunerne har organiseret området:
Organiseringaf området6050403020100Ledsagelse ydes frahjemmevejledergruppenel. lign.Borgeren finder selvledsagereLedsagerkorpsAndet7732930312314214540
Kommunernes organisering af området - angivet i %
50
2007Figur 95
2008
2009
Andetdækker over, at der sker en kombination af 2 eller alle 3 former eller at der er ind-gået en aftale med privat leverandør.Udviklingen gennem årene fra 2007 til 2009 viser, at anvendelsen af ledsagerkorps stortset er uændret, men at der derudover er en tendens til at borgeren i langt større ud-strækning selv finder en ledsager.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
88
Udnyttelse afbevillingen tilledsageord-ningen forvoksne
Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor stor en del af bevillingen til ledsageordnin-gen for voksne der reelt udnyttes.
Den reelle udnyttelse af bevilgede timer til ledsageordningangivet i %120100806040200jreVorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsundRingKa stedlundborgRoskildeSlagelsexeFaLeheOdsrred
G
2007Figur 96
2008
2009
For 2007 er tallet uoplyst fra Lolland, Roskilde og Odsherred. For 2008 er tallet uoplystfra Holbæk. For 2009 er tallet uoplyst fra Sorø, Holbæk og Næstved.Kommunerne har oplyst, at årsagerne til at bevillingen ikke udnyttes fuldt ud bl.a. skyldessygdom, vakance og at borgeren sparer timer op.
5.2.5 DagtilbudDagtilbudEfter servicelovens § 103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse tilpersoner under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normalevilkår på arbejdsmarkedet.Efter servicelovens § 104 skal kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbudtil personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkåre-ne.Figurerne nedenfor viser udviklingen fra 2007 til 2009 i forhold til tilgangen og bestand aftilbuddene på områderne i Region Sjælland og Region Sjællands andel af tilgang og be-stand af tilbuddene på områderne i forhold til hele landet.
CIAS
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
89
Beskyttet be-skæftigelse180016001400120010008006004002082000TilgangBestandTilgang - Andel afhele landet i %20082009Bestand - Andel afhele landet i %14191716181542215511283
Beskyttet beskæftigelse1673
352
2007Figur 97
Aktivitets- ogsamværstil-bud2500193617481742
Aktivitets- og samværstilbud
2000
1500
1000417509
500
303
100TilgangBestand
13
16
11
13
12
Tilgang - Andel afhele landet i %20082009
Bestand - Andel afhele landet i %
2007Figur 98
Udviklingen i årene fra 2007 til 2009 på området beskyttet beskæftigelse viser, at efteren stigning i tilgang og bestand fra 2007 til 2008 er der i 2009 såvel et fald i tilgangensom i bestanden.I samme periode er der på området aktivitets- og samværstilbud en stigning i tilgangengennem årene, men stort set uændret bestand.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
90
Kommuner-nes oplysnin-ger om udvik-lingen
På området beskyttet beskæftigelse oplyser 2 kommuner, at der i 2009 er konstateret etstigende behov. 10 kommuner oplyser, at behovet gennem 2009 er uændret. 3 kommu-ner har oplevet et faldende behov.På området aktivitets- og samværstilbud oplyser 2 kommuner, at behovet har været sti-gende gennem 2009. 11 kommuner oplyser, at behovet gennem 2009 er uændret. 2kommuner oplyser, at behovet er faldet.Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor mange personer, der er indskrevet i dagtil-bud. I 2009 var der i samtlige kommuner i regionen undtagen Kalundborg Kommune ind-skrevet 3.782 personer i dagtilbud.I 2007 var der i samtlige kommuner i regionen undtagen Odsherred Kommune og LollandKommune indskrevet 3.133 personer i dagtilbud. I 2008 var der i samtlige kommuner iregionen undtagen Ringsted Kommune indskrevet 4.033 personer i dagtilbud.Udviklingen i årene fra 2007 til 2009 i antallet af indskrevne i dagtilbud viser derfor, at ef-ter en stigning fra 2007 til 2008 er antallet i 2009 lidt under 2008 niveau.
Indskrevne idagtilbud
Følgende figurer viser fordelingen af indskrevne personer i dagtilbud fordelt på tilbud iegen kommune og tilbud i andre kommuner.Indskrevne idagtilbud2009400350300250200150100500Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsundRingKa stedlundborgRoskildejrexeSlagelseFaLeheOdsrred
Antal personer indskrevet i dagtilbud pr. 31. december 2009
G
I egen kommuneFigur 99
I andre kommuner
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
91
Indskrevne idagtilbud2008500450400350300250200150100500
Antal personer indskrevet i dagtilbud pr. 31. december 2008
Vorevrdin egborgStevnLo sllandGuldborgsund
RingKa stedlundborgRoskilde
jre
xe
Slagelse
Fa
Le
I egen kommuneFigur 100
I andre kommuner
Indskrevne idagtilbud2007450400350300250200150100500jre
Antal personer indskrevet i dagtilbud pr. 31. december 2007
GreVoverdingborgStevns
gKa stedlundborgRoskilde
Slagelse
un
gs
or
G
ul
db
I egen kommuneFigur 101
R
in
I andre kommuner
Regionsrådet oplyser, at der er 297 indskrevne i det regionsdrevne dagtilbud pr. 31. de-cember 2009 på handicapområdet. Der er ingen indskrevne på psykiatriområdet.De tilsvarende tal for 2008 var 297 indskrevne i det regionsdrevne dagtilbud pr. 31. de-cember 2008 på handicapområdet. Der var 8 indskrevne på psykiatriområdet ved udgan-gen af 2008. I 2007 var 177 indskrevne i det regionsdrevne dagtilbud pr. 31. december2007 på handicapområdet. Der var ingen indskrevne på psykiatriområdet ved udgangenaf 2007.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
92
Fa
Le
xe
d
O
ds
he
G
rre
d
Ifølge kommunernes redegørelser er der alene venteliste i 3 kommuner. I den ene kom-Ventetidermune ventede ved udgangen af 2009 7 personer på et tilbud om beskyttet beskæftigelseog 5 personer på et aktivitets- og samværstilbud. I de 2 andre kommuner ventede hen-holdsvis 3 og 5 personer på et aktivitets- og samværstilbud.Tilsvarende var der ved udgangen af 2008 alene i 2 kommuner personer, der ventede pået dagtilbud. I den ene kommune ventede 3 personer på et tilbud om beskyttet beskæfti-gelse og 3 personer ventede på et aktivitetstilbud. I den anden kommune ventede 10 per-soner på et tilbud om beskyttet beskæftigelse.Ved udgangen af 2007 var der alene i 2 kommuner personer, der ventede på et dagtilbud.I den ene kommune ventede 3 personer på et tilbud om beskyttet beskæftigelse og 4personer ventede på et aktivitetstilbud. I den anden kommune ventede 1 person på etaktivitetstilbud.
5.2.6 Boligindretning og bilerBoligindret-ning og bilerEfter servicelovens §§ 114 og 116 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil ogindretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Det fremgår af kommunernes redegørelser, at 6 kommuner har oplevet et stigende behovi 2009 på området. Flere kommuner anfører, at det særligt er i forhold til høreapparaterog på diabetesområdet, at efterspørgslen er steget. 5 kommuner oplyser, at behovet eruændret.DH - LejreDH – Lejre anfører, at man har noteret sig at kommunen ikke har noget samarbejde påhjælpemiddelområdet (spm. 49). Samtidig fremgår det af de politisk vedtagne sagsbe-handlingsfrister jf. Retsikkerhedslovens §3, stk. 2, at sagsbehandlingen på hjælpemiddel-området siden foråret 2008 har indeholdt såkaldt ekstraordinære ’ventetider’ på 5 måne-der - inden en længerevarende egentlig sagsbehandling. Denne situation er angiveligtstadig så kritisk at kommunen ultimo 2009 besluttede at udlicitere sagsbehandling af etantal sager som nødforanstaltning.DH-Lejre finder sagsbehandlingen på hjælpemiddel-området bekymrende.
5.2.7 Øvrige forholdKommunerne har oplyst følgende om øvrige forhold som der findes anledning til at frem-hæve på voksenområdet generelt:•Nye botilbud på voksenområdet etableres typisk efter almenboligloven og medstøtte jfr. Servicelovens § 85. Dette har den ulempe at det kan være vanskeligtfor unge på kontanthjælp at have økonomisk mulighed for at benytte et sådantbotilbud - også uanset de seneste ændringer i boligtilskud til denne gruppe.Næstved Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
93
•
Sorø Kommune har, som mange andre kommuner, oplevet økonomiske udfor-dringer efter kommunalreformen på det specialiserede opgaveområde. Herudoverhar der været tale om en faglig udfordring i at opnå tilstrækkelig viden på detspecialiserede område og at opbygge hensigtsmæssige sagsgange/arbejdsgangeinternt i kommunen mm. Sorø Kommune har i perioden september 2008 - marts2009 udarbejdet en budgetanalyse af Voksen- og handicapområdet, hvor der ertaget stilling til ovennævnte udfordringer. I forlængelse af budgetanalysen harByrådet blandt andet besluttet at udarbejde kvalitetsstandarder for ydelserne påVoksen- og handicapområdet/tilbud til voksne med særlige behov. Kvalitetsstan-darderne er godkendt af Byrådet den 16. september 2009.Sorø Kommune
•
Der er sjældent ledige pladser på tilbud omfattet af Rammeaftalen, som "køber-kommune er vi derfor ofte henvist til at anvende private botilbud.Odsherred Kommune
•
Mens der tegner sig en tendens til mindre behov for længerevarende botilbud ef-ter § 108, vurderes der at være behov for mere varierede tilbud typisk med støtteefter § 85.Vordingborg kommune
•
Indførelsen af STU uddannelsen vil måske medvirke til at flere unge bliver place-ret i skåne jobs i stedet for beskyttet beskæftigelse.Faxe Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
94
5.2.8 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttrædenKommunerne er blevet bedt om i redegørelserne at beskrive og vurdere de erfaringerkommunen har gjort sig på voksenområdet siden kommunalreformens ikrafttræden den1. januar 2007. Kommunerne er blevet bedt om at nævne tre forhold, hvor kommunalre-formen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for den enkelte borgerog tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har givet (og fortsatgiver) kommunen særlige udfordringer og eventuelt en negativ konsekvens for den enkel-te borger.Kommunerne har i den forbindelse oplyst følgende:•Det kan konstateres at kommunernes overtagelse af det særlige socialområde harværet udfordrende, og har stillet krav til inter-organisatoriske "strukturreformer",samt redefinering af kulturer, processer håndtering af opgaveløsning m.m. Detsærlige socialområde er endvidere karakteriseret ved komplekse og udfordrendestyringskrav på ressourcer og samspil, i et "særligt" markedspræget område med"historiske" beslutninger som grundlæggende vilkår for den enkelte kommune.Tre positive forhold: Udvikling af bedre sammenhæng mellem tilbud til borgeren,mere komplette og dermed helhedsorienterede løsninger omkring borgers behovog iværksat indsats, færre instanser i spil i forhold til komplekse borgeres behov.Tre særlige udfordringer: Den megen eksponering af, at kommunalreformen erbedre og især mere service til borgerne, giver et misforhold mellem borgeres ser-viceforventninger og kommunernes muligheder. På visse områder tilvejebringerlovgivning der fulgte af kommunalreformen nogle gråzoner og dermed forvalt-ningsmæssige udfordringer.Lolland Kommune•Det, at myndigheden fuldt ud er kommunal - giver et godt grundlag og mulighedfor en helhedsorienteret indsats overfor borgeren. - det giver større synlighed oggennemskuelighed/bevidsthed omkring foranstaltningen - både den faglige og denøkonomiske. - det er lettere og hurtigere at agere når der kun er få aktører og in-gen anden instans ind over. De særlige udfordringer der opleves er: Økonomien iforhold til handle og betalingskommuneproblematikken, giver særlige udfordringeri forhold til styring af økonomien - en ændring af opdelingen kan muligvis giveudfordringer i forhold til den sagsbehandlingsmæssige indsats. Som "lille" kom-mune, at indgå i arbejdet med rammeaftalen og de i rammeaftaleregi nedsattearbejdsgrupper og netværksgrupper - opleves meget tidskrævende og ressource-krævende.Stevns Kommune•Det specialiserede socialområde fylder mere end Næstved Kommune forudså vedkommunalreformens ikrafttræden - både personaleressourcemæssigt og udgifts-mæssigt. men det er vurderingen at de tidligere amtskommunale opgaver passerind i primær kommunens øvrige opgaver. Positive konsekvenser for den enkelteborger: kommunen har mulighed for at indtænke alle muligheder i servicelovenm.m. i tilbuddet til borgeren. Dette giver større sammenhængskraft i serviceydel-serne borgeren kommer i forbindelse med færre sagsbehandlere Næstved kom-mune kan ikke få øje på negative konsekvenser.Næstved Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
95
•
På voksenområdet indenfor det specialiserede socialområde har kommunalrefor-men medført, at der har været anledning til at gennemgå de enkelte sager og fåkvalitetssikret sagsbehandlingen. Derudover vurderes det, at efterhånden somkommunerne etablerer tilbud selv, bliver det mindre aktuelt at opretholde net-værksgrupper på tværs. De særligt specialiserede områder eller steder, hvorsamarbejde er nødvendigt, bliver der samarbejdet tilfredsstillende allerede og detforventes at fortsætte.Roskilde Kommune
•
Positivt for borgeren: En myndighed har det samlede ansvar for opgaveløsningen.Entydigt økonomisk ansvar hos kommunerne. Borgeren er kommet tættere påbeslutningerne. Lokale hensyn kan i højere grad inddrages i opgaveløsningen. Ud-fordring for kommunerne: Organiseringen af området er en udfordring for kom-munerne. Det stigende dokumentationsbehov. Organiseringen af det specialisere-de område herunder det mulige behov for intensivering af samarbejdet mellemkommunerne.Guldborgsund kommune
•
3 positive forhold for den enkelte borger: - Hurtigere og tættere samarbejde medegne institutioner, hvor Sorø Kommune er privilegeret ved at have specialiseredetilbud i forhold til sindslidende, hjerneskadede og udviklingshæmmede borgere. -Større viden på det specialiserede område, i kraft af ovennævnte tilbud, selvomdet fortsat kan være en udfordring at have den nødvendige faglige vi-den/kompetence tilstede i alle tilfælde. - Kortere samlet sagsbehandlingstid i for-bindelse med optagelse i tilbud, idet kommunen har fuld myndighedskompetence.3 negative konsekvenser for den enkelte borger: - Det er blevet sværere for denenkelte borger (som har behov for flere ydelser/støtte) at få en helhedsorienteretsagsbehandling, da borgeren har fået flere sagsbehandlere: 1 sagsbehandler iJobcentret, 1 i Borgerservice, 1 i Socialservice, evt. 1 i Ældreservice og evt. 1 påHjælpemiddelområdet. Borgere med komplekse problemstillinger har meget van-skeligt ved at have overblik over deres sag (især borgere med få personlige res-sourcer). - Det er fortsat en udfordring at opnå tilstrækkelig faglig vi-den/kompetence på nogle af de nye områder, f.eks. misbrugsområdet. - Det øge-de økonomiske pres fører til et lavere serviceniveau.Sorø Kommune
•
Brugerne kan i højere grad sikres sammenhængende forløb, det er overordnetsamme myndighed der visiterer, og der opnås bedre fokus på overgangene. Plan-lægningen i forhold til de mest specialiserede sociale tilbud er vanskeliggjort, dahver enkelt kommune kun ser ganske få borgere med de mest komplicerede be-hov.Holbæk Kommune
•
Positive konsekvenser: Det er godt at døgnalkoholbehandling er lagt ud til kom-munerne, fordi kommunen nu kan lave en helhedsorienteret handleplan sammenmed borgeren. Det er godt, at kommunerne nu har hele ansvaret, så at der kantænkes i en helhed, hvor der kan udvikles en bredere vifte af tilbud. Negativekonsekvenser Den specialviden amterne havde er gået tabt og mangler. VISO kanikke for nuværende matche den viden der var ude i amterne.Lejre Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
96
•
Kommunen oplever, at der generelt er opnået en højere faglighed siden kommu-nalreformen i kraft af, at kommunen er større og dermed kan yde en mere spe-cialiseret indsats. Der er en større mulighed for at tilpasse de specialiserede tilbudtil borgerens konkrete behov, da visiteringen sker i tættere samspil med borge-ren. Herudover er det en klar fordel for borgeren, at der kun er én indgang tilydelserne. Området er generelt en stor økonomisk udfordring for kommunen, dadet er vanskeligt styrbart. Endvidere mangler der en større gennemsigtighed i til-budsportalen i forhold til, hvilken vare man køber. Det er i tilbudsportalen muligtat se målgruppe m.m. men tilbudsportalen anvendes endnu ikke på en måde, sådet reelt er muligt at sammenligne, hvad man får for pengene i de enkelte tilbud.Det er sælgers marked og ikke købers.Slagelse kommune
•
Ift. Rammeaftalen og konceptet omkring Rammeaftalen opleves dette som et om-fattede dokument og en omfattende proces, hvor det er svært for kommunen atse nytteværdien, idet der på de institutioner, der er omfattet af konceptet - sjæl-dent er ledig plads.Odsherred Kommune
•
Forvaltningen oplever, at ikrafttrædelsen af kommunalreformen har medført mu-lighed for følgende som anses for at være til fordel for den enkelte borger: - mu-lighed for bedre koordinering mellem specialiserede tilbud og de mere generelletilbud - bedre mulighed for kontinuitet og sammenhæng i borgerens forløb - mu-lighed for tættere samarbejde mellem bestillerfunktionen og udfører om at tilpas-se tilbud efter efterspørgsel. Forvaltningen oplever, at ikrafttrædelsen af kommu-nalreformen har medført, at det specialiserede socialområde står overfor følgendeudfordringer som kan have eventuel negativ konsekvens for den enkelte borger: -vanskeligheder ved at styre tilgangen af nye sager - problemer med at finde eg-nede tilbud at vælge imellem, der er mere omkostningseffektive. - behov foryderligere koordinering og fællesstrategi mellem kommunerne.Køge Kommune
•
Kommunalreformens har set i forhold til borgeren haft en positiv indflydelse påden måde, at der bl.a. har medført: - hurtigere direkte visitering - kortere vente-tid for borgeren - de tilbudte løsninger har ofte været i nærområdet. Negative op-levelser set i forhold til borgeren har vi ingen bud på, ud over at der kan være: -specialiserede tilbud som må lukke grundet manglende belægning.Ringsted Kommune
•
Positivt: Der er blevet flere tilbud at vælge i mellem, da kommunen er sammen-lagt af 4 gamle kommuner Der er derved også større bredde i tilbuddene og der-ved større fleksibilitet. Den større kommune giver også større muligheder for atarbejde med egne løsninger til egne borgere. Negativt: I visse tilfælde er der erlængere mellem det enkelte tilbud og borgeren.Vordingborg kommune
•
Enklere og mere styrbar sagsgang. Kommunen har en udfordring med den sti-gende efterspørgsel contra udbud og pris på det specialiserede voksenområde.Solrød Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
97
•
Forhold som har haft en positiv konsekvens. Institutionerne oplever, at de er ble-vet en del eller kommet tættere på kommunen og tættere på de politiske beslut-ninger. De specialiserede tilbud har tilføjet Faxe Kommune en ny viden som kananvendes på andre områder. Det er lettere at oprette tværfaglige tilbud, idetkommunen råder over flere specialer. Forhold som har haft en negativ konse-kvens. De amtslige botilbud har været bygningsmæssige i meget ringe stand.Dette har påført Faxe Kommune udgifter til nybyggeri. Faxe Kommune påbegynd-te i 2009 et nybyggeri af 21 boliger til psykiske handicappede. Disse nye boligerskal fungere som erstatningsboliger for nuværende § 108 tilbud som blev over-flyttet fra Amtet. Der skal anvendes mange ressourcer til rammeaftalen og over-vågning.Faxe Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
98
6. Udviklingen indenfor specialundervisningsområdet
På specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov om Special-undervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet omfatter nedenstående:Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden:Der er foregået en visitation centralt i kommunen, og støtten udgør normalt mere end 12lektioner ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning i spe-cialklasser eller på specialskoler (der tidligere henhørte under amterne). For alle elever erder klageadgang til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning.
Specialun-dervisning iden overve-jende del afundervis-ningstiden
Undervisning af voksne med behov for specialundervisning.Undervisningift. begræns-ning af virk-ninger affunktions-nedsættelseTilbuddet gives ikke til personer, der er indlagt på sygehuse.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kom-penserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktivdeltagelse i samfundslivet.Eksempler påtilbud omspecialunder-visningSpecialpæda-gogisk bi-standSpecialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUCregi.Der kan klages til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning for så vidt angår retli-ge spørgsmål.Eksempler på specialundervisning for voksne kan være specialundervisning, der tager sig-te på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gen-nem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltagers forud-sætninger, færdigheder og behov.Ligeledes kan der ydes specialpædagogisk bistand, der er nødvendig i forhold til deltage-rens udbytte af tilbuddet, herunder rådgivning og vejledning af deltageren.Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
99
Uddannelse af unge med særlige behov:
Efter 1. august 2007 blev opgaven fastlagt som ret for alle unge med særlige behov, til et3-årigt uddannelsesprogram, der sammensættes individuelt.MålgruppenMålgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis auti-ster, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbuddet er alene for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ung-domsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen fastlægges i en individueluddannelsesplan, hvor tilbuddet beskrives. Det kan bestå af elementer fra daghøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Tilbuddet kan påklages til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
6.1 Konklusion og rådets anbefalinger
Ud fra det oplyste i kommunernes redegørelser kan der endnu ikke registreres, atder er påbegyndt en hjemtagning fra kommunernes side. Udviklingsrådet forventerimidlertid en øget hjemtagning på sigt vedrørende specialundervisningsområdet.I udviklingsrådets redegørelse for 2008 anførte rådet, at i ca. halvdelen af de etab-lerede forløb er forsørgelsesgrundlaget kontanthjælp svarende til SU-niveauet,hvilket udviklingsrådet fandt problematisk, da det kan forhindre, at uddannelsesfor-løb realiseres alene som følge af et utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.Udviklingsrådet anbefalede dengang, at der blev fundet en løsning på forsørgelses-problemet.Udviklingsrådet noterer sig, at der ikke er sket en udvikling siden da.På STU området bemærker udviklingsrådet en stigning i brugen, hvilket er positivt.Der er en stigende tendens til, at økonomien bestemmer, hvilke tilbud det er dervælges fra kommunernes side.Det kan imidlertid ikke konkluderes, at den øgede fokus på økonomien har ført tilringere tilbud.Det kan dog konkluderes, at det er vanskeligt at finde plads til specialundervisningtil børn med ADHD.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
100
6.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetKommunerne har i redegørelserne oplyst, at der ikke gennem 2009 er sket forandringer ianvendelsen af lands- og landsdelsdækkende tilbud.Udfordringerafledt afkommunalre-formenKommunerne anfører bl.a., at sammenlægningerne af kommunerne har stillet store kravtil harmonisering og styring af økonomi og processer. Dette forhold giver endvidere storafstand mellem tilbuddene. En udbyderkommune anfører, at det forhold at omkringlig-gende kommuner har eller planlægger at hjemtage opgaven giver udfordringer i forholdtil finansieringen og dermed til at fagligheden udvandes.Sammenfat-ning af erfa-ringer sidenkommunalre-formensikrafttrædenSammenfattende oplyser de fleste kommuner, at der er en forøget mulighed for at ydeflere specialiserede tilbud, ligesom den faglige ekspertise er blevet bedre, hvilket fører tillangt bedre muligheder for borgerne.Enkelte kommuner nævner problemer med bureaukratisering og større afstand mellemborger og tilbud, samt større geografiske afstande.Flere kommuner oplever udfordringer på grund af de økonomiske forhold. Herunder angi-ves, at der er et stort udgiftspres på området.Den enkelte kommuners oplysninger er anført i afsnit 6.2.5.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om deres erfaringer siden kommunalreformensikrafttræden.7 kommuner har oplyst, at det er deres opfattelse, at der i forbindelse med kommunalre-formen er lokale forhold, der udgør særlige udfordringer for kommunen.
6.2.1 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenSpecialun-dervisning iden overvej-ende del afundervis-ningstidenRegionsrådet i Region Sjælland har i forbindelse med redegørelsen for 2008 udførligt op-lyst følgende om de tilbud som Regionsrådet driver:Tilbud somRegionsrådetdriverSynscenter Refsnæs, som driver 3 forskellige undervisningstilbud: 1) Børnespecialskolen,er et landsdækkende tilbud, som tilbyder undervisning efter FL § 20 stk. 3 til ca. 40 syns-handicappede elever. 2) Fyrrehøj, som er et efterskolelignende tilbud til 6 blinde/svagt-synede i alderen 15 til 20 år. Det er et to-årigt tilbud med fokus på afklaring af voksenli-vets muligheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, at eleverne får kendskab til og brug afEDB i dagligdagen. 3) Voksenspecialskolen, der har 10 pladser og er en del af det lands-dækkende tilbud, som tilbyder specialundervisning efter Lov om specialundervisning tilEfter folkeskolelovens § 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stillerkrav om særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler, i speci-alklasser eller for hvem undervisningen kun kan gennemføres med støtte i den overve-jende del af undervisningstiden.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
101
voksne i op til 3 år. Himmelev Behandlingshjem, som er et døgn- og dagtilbud rettet modbørn og unge indenfor autisme spektret. Tilbuddet har 17 døgnpladser og 3 dagpladsersamt en intern skole med 20 pladser. Skolen modtager børn og unge mellem 6 til 18 årmed udviklingsforstyrrelsen autisme eller psykosetruet personlighedsstruktur. Marjatta eret livslangt tilbud til børn, unge og voksne med et psykisk handicap - det vil sige udvik-lingshæmmede og mennesker med andre former for indlærings- og adfærdsforstyrrelser.Marjatta er selvejende med driftsaftale med Region Sjælland. Marjatta har to skoletilbud:1) Den interne skole har 47 elever og er et undervisningstilbud for udviklingshæmmedebørn og unge i alderen 6 - 18 år. Undervisningen lægger stor vægt på en særlig bevægel-sesform, eurytmien, der er udviklet af Rudolf Steiner, således starter hver skoletime medbevægelsesøvelser for at gøre kroppe klar til indlæring. 2) Ungdomsuddannelsen, som eren 3 årig værkstedsuddannelse for 15 unge. Tilbuddet er en mere praktisk orienteret ud-dannelse, hvor målet er, at de unge bliver i stand til at træffe de rigtige valg for deresfremtidige arbejdsliv. Børneskolen, som drives af Filadelfia efter overenskomst med Regi-on Sjælland. Der er tale om en landsdækkende specialskole med 10,5 pladser for børnmed epilepsi i alderen 6 - 16 år mens de er indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling.Herudover er der - ligeledes et landsdækkende - en specialskole med 11 pladser for børnmed ADHD/DAMP. På nedenstående tilbud tilrettelægges undervisningen specielt indivi-duelt, men undervisningen er ikke omfattet af specialundervisningsområdet. På Bakke-gården, som er en sikrede børn og ungeinstitution, er der en intern skole, hvis overordnetmålsætning er at skabe rammen for, at eleverne kan tilegne sig grundlæggende kulturellefærdigheder, opdrag til medansvar, ligeværd, demokrati og åndsfrihed samt forberede tilog afholde afgangsprøver. På Stevsnfortet, som ligeledes er en sikret børn og ungeinstitu-tion, er der også en intern skole. Målet for den enkelte elev er at motivere til fremtidigundervisning og at indhente så meget som muligt i de enkelte fag. Platangårdens Ung-domscenter er et integreret dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i alderen 15 - 25 år.Til de 15 - 17 årige tilbydes i forbindelse med erhvervsafklaring et værkstedsophold kom-bineret med skolegang. Tilbuddet sigter på - som minimum - eksamener i dansk og ma-tematik kombineret med ophold på et eller flere af Platangårdens værksteder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
102
Kommuner-nes oplysnin-ger om an-vendelsen iforhold tilmålgrupper
Kommunerne har i redegørelserne oplyst om på hvilke målgrupper kommunen anvenderde forskellige tilbud.Følgende figurer viser procentvis hvor mange kommuner, der har peget på en eller flerebestemte målgrupper til det enkelte tilbud.
Enkeltintegrerede ordningerEnkeltinte-grerede ord-ninger14%12%10%8%6%4%2%0%GenerelleindlæringsvanskelighederSociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- ogskrivevanskelighederHørevanskelighederSynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiskevanskelighederUdviklingsforstyrrelserAndreAndre
2008Figur 102
2009
Specialklas-serækker35%30%25%20%15%10%5%0%Generelleindlæringsvanskeligheder
Specialklasserække(r)
Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder
Læse- ogskrivevanskeligheder
Hørevanskeligheder
Synsvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
2008Figur 103
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
103
Psykiskevanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Andre kom-
muners spe-cialklasser
Specialskoler
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10%
15%
20%
25%
30%
10%
15%
20%
25%
30%
0%0%5%
5%
Figur 105
Figur 104
GenerelleindlæringsvanskelighederGenerelleindlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- ogskrivevanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- ogskrivevanskeligheder
2008
2008
Specialskoler
Andre kommuners specialklasser
104
Hørevanskeligheder
Hørevanskeligheder
2009
2009SynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiskevanskelighederAndre
Synsvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Psykiskevanskeligheder
Andre
dækkendetilbud
Landsdels-
Andre kom-
muners spe-cialskoler
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10%0%5%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
10%
15%
20%
25%
30%
0%
5%
Figur 107
Figur 106
GenerelleindlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserSociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- ogskrivevanskeligheder
Generelleindlæringsvanskeligheder
Udviklingsforstyrrelser
Sociale ogmiljøbetingedevanskeligheder
Læse- ogskrivevanskeligheder
2008
2008
Andre kommuners specialskoler
Landsdelsdækkende tilbud
105
Hørevanskeligheder
Hørevanskeligheder
2009Andre
2009
Synsvanskeligheder
Synsvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Bevægelsesvanskeligheder
Psykiskevanskeligheder
Psykiskevanskeligheder
Andre
Andre tilbud
Andre45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%GenerelleindlæringsvanskelighederSociale ogmiljøbetingedevanskelighederLæse- ogskrivevanskelighederHørevanskelighederSynsvanskelighederBevægelsesvanskelighederPsykiskevanskelighederUdviklingsforstyrrelserAndre
2008Figur 108
2009
Andre tilbud dækker over skole-dagbehandling, dagbehandlingstilbud og integreredegrupper tilknyttet en normalklasse. Andre målgrupper dækker over førskolebørn, multi-handicappede børn og børn med talevanskeligheder.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en stigende tendens til at anvende enkeltintegreredeordninger i forhold til børn med fysiske handicap. Med hensyn til børn med hørevanskelig-heder er der endvidere en stigende tendens til at anvende andre kommuners specialklas-ser og på tilsvarende måde for børn med synsvanskeligheder anvendes i stigende gradlandsdelsdækkende tilbud.I forhold til børn med generelle indlæringsvanskeligheder er der en stigende tendens til atanvende egne specialklasserækker og specialskoler frem for øvrige tilbud.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser endvidere en stigende tendens til at anvende egnespecialklasserækker, andre kommuners specialklasser og specialskoler til børn med udvik-lingsforstyrrelser frem for de øvrige tilbud.I forhold til børn med sociale og miljøbetingede vanskeligheder er der en stigende ten-dens til at anvende egne specialklasserækker og specialskoler, samt andre kommunersspecialklasser.I forhold til børn med psykiske vanskeligheder er der en tendens til en stigende anvendel-se af egne og andre kommuners specialklasser og specialskoler frem for enkeltintegreredeordninger, landsdelsdækkende tilbud og andre tilbud.Endelig viser udviklingen, at i forhold til børn med læse- og skrivevanskeligheder er deren stigende tendens til alene at anvende egne tilbud og i større grad anvende enkeltinte-grerede ordninger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
106
Kommuner-nes oplysnin-ger bevæg-grunde vedvisiteringenEnkeltinte-grerede ord-ninger
Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvilke bevæggrunde, der ligger til grund, nårkommunen visiterer til de forskellige tilbud.Følgende figurer viser procentvis hvor mange kommuner, der har peget på en eller flerebestemte bevæggrunde til det enkelte tilbud.
Enkeltintegrerede ordninger30%25%20%15%10%5%0%NærhedsprincipDer er ikkeandre relevantetilbudDet er det mestspecialiseredetilbudBarnets ønskeBarnet passergodt imålgruppenForældresønskeØkonomiskegrundeAndetAndet
2008Figur 109
2009
Specialklas-serækker30%25%20%15%10%5%0%
Specialklasserække(r)
Nærhedsprincip
2008Figur 110
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
107
Der er ikkeandre relevantetilbud
Det er det mestspecialiseredetilbud
Barnets ønske
Barnet passergodt imålgruppen
Forældresønske
Økonomiskegrunde
cialklasser
Andre kom-
muners spe-
Specialskoler
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10%
15%
20%
25%
30%
10%
15%
20%
25%
30%
0%
5%
0%
5%
Figur 112
Figur 111
Forældresønske
Forældresønske
Barnets ønske
Barnets ønske
Nærhedsprincip
Nærhedsprincip
Specialskole(r)
Det er det mestspecialiseredetilbud
Det er det mestspecialiseredetilbud
2008
2008
Andre kommuners specialklasser
108
2009ØkonomiskegrundeBarnet passergodt imålgruppenDer er ikkeandre relevantetilbudAndet
2009
Økonomiskegrunde
Barnet passergodt imålgruppenDer er ikkeandre relevantetilbud
Andet
tilbud
dækkende
Landsdels-
Andre kom-
muners spe-cialskoler
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
Figur 113
10%
15%
20%
25%
30%
35%
10%
15%
20%
25%
30%
0%
5%
0%
5%
Figur 114
Forældresønske
Forældresønske
Barnets ønske
Barnets ønske
Nærhedsprincip
Nærhedsprincip
Det er det mestspecialiseredetilbud
Det er det mestspecialiseredetilbud
2008
2008
Andre kommuners specialskoler
Landsdelsdækkende tilbud
109
2009ØkonomiskegrundeBarnet passergodt imålgruppenDer er ikkeandre relevantetilbudAndet
2009
Økonomiskegrunde
Barnet passergodt imålgruppenDer er ikkeandre relevantetilbud
Andet
Andre
Andre25%20%15%10%5%0%NærhedsprincipDer er ikkeandre relevantetilbudDet er det mestspecialiseredetilbudBarnets ønskeBarnet passergodt imålgruppenForældresønskeØkonomiskegrundeAndet
2008Figur 115
2009
Andre dækker over skoledagbehandling, integrerede specialgrupper på den stedlige skoleog enkeltintegration.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser, at der på alle områder er en stigning i forhold til øko-nomiske bevæggrunde ved valg af tilbud.Herudover er der i forhold til enkeltintegrerede ordninger vist et øget hensyn til forældre-nes ønsker frem for barnets ønsker.I forhold til specialklasserækker og specialskoler er der et øget hensyn til nærheds-princippet og om hvorvidt barnet passer godt ind i målgruppen frem for barnets ønsker oghensynet til om det er det mest specialiserede tilbud.I forhold til andre kommuners specialklasser viser udviklingen, at der er et øget hensyn tilforældre og barnets ønsker, samt om hvorvidt barnet passer godt ind i målgruppen fremfor nærhedsprincippet.I forhold til andre kommuners specialskoler er der et øget hensyn til forældrenes ønsker,nærhedsprincippet og om hvorvidt barnet passer godt ind i målgruppen frem for barnetsønsker og hensynet til om det er det mest specialiserede tilbud.I forhold til landsdelsdækkende tilbud viser udviklingen et overvejende hensyn til hvorvidtbarnet passer godt ind i målgruppen frem for de øvrige bevæggrunde.Med hensyn til andre forhold viser udviklingen et øget hensyn til hvorvidt barnet passergodt ind i målgruppen og til hvorvidt der ikke er andre relevante tilbud frem for de øvrigebevæggrunde.Hjemtagningaf elever4 kommuner har oplyst, at de har hjemtaget elever, der var optaget på andre kommunersspecialskoler/specialklasser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
110
Årsagen til hjemtagningen har i overvejende grad været, at barnet passer godt ind i mål-gruppen i eget tilbud og nærhedsprincippet.Ændring i vi-sitationen12 kommuner har oplyst, at de har gennemført ændringer i visitationen til tilbuddet omspecialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden.Flere kommuner har decentraliseret visitationen til elevens skole. En kommune har cen-traliseret visitationen. En kommune nævner, at børn med ADHD søges samlet et sted ogen kommune fokusere i højere grad på enkeltintegration i nærmiljøet.Kommunerne har endvidere oplyst hvad ønskes opnået ved ændringerne.Formålet medde gennem-førte ændrin-ger i visitati-onen40%35%30%25%20%15%10%5%0%kort):
Formålet med de gennemførte ændringer i visitationen
2008Figur 116
2009
Andet dækker over, at der forventes en tidligere indsats med fokus på en god løsning inærmiljøet som følge af decentraliseringen af ansvaret, at kommunalreformen har givetet bedre grundlag for etablering af egne tilbud, at der foretages en udvidelse af special-klassebegrebet, samt at sikre en bedre sammenhæng mellem faglighed og økonomi.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser øget tendens til at gennemføre visitationsændringermed henblik på at udvide målgruppen og opnå besparelser.Ventetid9 kommuner oplyser, at der i 2009 har været ventetid på at modtage tilbud om spe-cialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden. Det er det samme antal somi 2008.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
111
An
de
t(
be
sk
riv
Ventetid op-gjort i uger -2009302520151050
Ventetid på de enkelte målgrupper opgjort i uger - 2009
StevnsLoVo l l anrdin dgborg
agKa elselundborgRoskilde
d
jre
xe
Greve
te
d
gs
gs
Fa
Le
in
or
R
db
Generelle indlæringsvanskelighederSocial og miljøbetingede vanskelighederHørevanskelighederBevægelsevanskelighederAndetFigur 117
G
ul
UdviklingsforstyrrelserLæse- og skrivevanskelighederSynsvanskelighederPsykiske vanskeligheder
Ventetid op-gjort i uger -2008302520151050
Ventetid på de enkelte målgrupper opgjort i uger - 2008
StevnsLoVo llanrdin dgborg
Ka elselundborgRoskilde
d
jre
xe
OFaOdsherred
Greve
te
Le
gs
gs
un
d
in
or
R
Generelle indlæringsvanskelighederSocial og miljøbetingede vanskelighederHørevanskelighederBevægelsevanskelighederAndetFigur 118
G
ul
db
UdviklingsforstyrrelserLæse- og skrivevanskelighederSynsvanskelighederPsykiske vanskeligheder
I forhold til de anførte ventetider oplyser kommunerne supplerende bl.a., at det har væ-ret vanskeligt at finde pladser til elever med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Ven-tetid kan endvidere opstå når elevens forældre har en specifik holdning til, hvor deresbarn skal have skoletilbud eller hvor det er vanskeligt at finde det optimale tilbud.DH - LejreDH – Lejre har anført følgende:Specifikt for specialundervisningen, vil vi anføre at vi har noteret os at kommunen har be-sluttet at etablere ”enlokal specialskole for børn med generelle indlæringsvanskelighederog børn med især opmærksomhedsforstyrrelser”af hensyn til at ”højnekvalitet, udvide
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
112
Sl
ag
ds
Sl
he
rre
un
d
målgruppe, øge kapacitet og opnå besparelser”(spm. 22, 23).DH-Lejre ser frem til atHandicaprådet orienteres om specialskolen.
6.2.2 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningSpecialun-dervisning forvoksneEfter lov om specialundervisning for voksne skal kommunalbestyrelsen sørge for, at per-soner med fysiske eller psykiske handicap, der er tilmeldt et folkeregister inden for amts-kommunen, eller som længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningsplig-tens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at af-hjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervis-ning).I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagentil deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.Ved indgangen til skoleåret 2009/2010 udgjorde antallet af elever i Region Sjælland, dermodtager specialundervisning for voksne 16.211.Ved indgangen til skoleåret 2008/2009 udgjorde antallet af elever i Region Sjælland, dermodtager specialundervisning for voksne 17.093.Pr. 1. januar 2007 udgjorde antallet 10.762 og pr. 1. september 2007 udgjorde antallet11.350.Der er således sket en markant stigning fra 2007 til 2008 i antallet af elever, der modta-ger specialundervisning for voksne, hvorimod antallet er stagneret fra 2008 til 2009.Kommunerne har oplyst antallet af deltagere i de forskellige tilbudstyper.Følgende figurer viser antallet af deltagere fordelt på de forskellige tilbudstyper.
Antal delta-gere i de for-skellige til-budstyper120001000080006000400020000
Antal deltagere i de forskellige tilbudstyper
Synsvanskeligheder
Hørevanskeligheder
Læse- ogstavevanskeligheder
Sindslidende
Tale-, stemme- ogsprogvanskeligheder
Sent erhvervethjerneskade
Udviklingsforstyrrelser
Pr. 1. januar 2007Indgangen til skoleåret 2008/2009Figur 119
Bevægelsesvanskeligheder
Pr. 5. september 207Indgangen til skoleåret 2009/2010
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
113
Generellevanskeligheder
Andet
Andetomfatter bl.a. døve og det samlede antal for de kommuner der ikke har registrereten opdeling.Udviklingen fra 2007 til 2008 viser en mindre stigning i deltagere i tilbud vedrørendesynsvanskeligheder, tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, sindslidende og andet og enmeget markant stigning af deltagere med hørevanskeligheder. Antallet er steget fra 5.963pr. 5. september 2007 til 10.961 ved indgangen til skoleåret 2008/2009.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en stigning i antallet i tilbud vedrørende læse- og sta-vevanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder, hørevanskeligheder, sent erhvervshjerne-skadet og andet. Derimod er der et fald på områderne synsvanskeligheder, tale-, stem-me- og sprogvanskeligheder og sindslidende.Kommunerne har oplyst om hvor kommunen tilbyder denne specialundervisning.
Hvor tilbydesspecialunder-visningen70605040302010070
Fordelingen af placeringen af tilbuddet angivet i %6456
62
29
31251313
0I egen kommunesammen med tilbud iandre kommuner2007Udelukkende i andrekommuner
0Andet
Udelukkende i egenkommune
2008
2009
Figur 120
Andetdækker over tilbud i andre kommuner.Udviklingen i årene 2007 til 2009 viser et stort set uændret mønster i hvor speci-alundervisningen tilbydes.Ændringer ispecialunder-visningenIngen kommuner har i 2009 gennemført ændringer inden for specialundervisningsområ-det for voksne.
3 kommuner har oplyst, at der er ventetider på området. Den ene kommune oplyser, atventetiden er på max. 1 uge.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
114
6.2.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovUngdomsud-dannelse forunge medsærlige be-hov9 kommuner oplyser, at der har været stigende efterspørgsel på den 3-årige ungdoms-uddannelse.Flere kommuner nævner, at der er er oprettet nye tilbud. En kommune nævner, at der erarbejdet på at udvikle et kommunalt tilbud, der sammen med andre egnede tilbud kanindgå i en tilbudsportal der kan anvendes af kommunen og to øvrige kommuner som mansamarbejder med.Antal eleverKommunerne har i redegørelserne oplyst hvor mange elever, der var visiteret til under-visningen ved indgangen til skoleåret 2009/2010.Ifølge oplysningerne var der i alt visiteret 457 elever fordelt med 219 i egen kommune og238 til et tilbud i en anden kommune.Ved indgangen til skoleåret 2008/2009 var der ifølge kommunernes oplysninger til rede-gørelsen for 2008 visiteret i alt 190 elever fordelt med 104 i egen kommune og 86 til ettilbud i en anden kommune.Pr. 5. september 2007 var der i alt 129 elever der modtog undervisning fordelt på 81 til-bud i egen kommune og 48 tilbud i andre kommuner.Følgende figurer viser fordelingen mellem tilbud i egen kommune og tilbud i en andenkommune henholdsvis for elever der var visiteret til uddannelsen ved indgangen til skole-årene 2009/2010 og 2008/2009 og elever der modtog undervisningen pr. 5. september2008.Elever der varvisiteret tiluddannelsenved indgan-gen til skole-året2009/2010454035302520151050StevnsLoVo l l anrdin dgborgagKa elselundborgRoskildedjrexeGrevetedgsgsFaLeheOdsrreund
Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsentilbyde unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, en 3-årig ungdoms-uddannelse.
Antal elever, der ved indgangen til skoleåret 2009/2010 varvisiteret til uddannelsen
in
or
R
I egen kommuneFigur 121
G
ul
db
I anden kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
115
Sl
Elever der varvisiteret tiluddannelsenved indgan-gen til skole-året2008/2009454035302520151050
Antal elever, der ved indgangen til skoleåret 2008/2009 varvisiteret til uddannelsen
StevnsLoVo llanrdin dgborg
agKa elselundborgRoskilde
d
jre
xe
Greve
te
d
gs
gs
Fa
Le
in
or
R
db
I egen kommuneFigur 122
G
ul
I anden kommune
Elever, dermodtog un-dervisning pr.5. september20076050403020100jre
Elever, der modtog undervisning efter lov omungdomsuddannelse pr. 5. september 2007
SlagelseRoskilde
xe
d
OOdsherred
Greve
ns
te
un
d
gs
St
in
R
I egen kommuneFigur 123
G
ul
db
or
gs
I anden Kommune
Udviklingen i årene fra 2007 til 2009 viser en markant stigning i antallet af elever dermodtager undervisning efter lov om ungdomsuddannelse. Endvidere viser udviklingen entendens til at øge brugen af tilbud i andre kommuner.Antal ansøge-reKommunerne har i deres redegørelser oplyst hvor mange unge der til skoleårene2008/2009 og 2009/2010 har søgt optagelse på uddannelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
116
Fa
Le
ev
ds
Sl
he
rre
un
d
Af oplysningerne fremgår, at antallet af ansøgere er steget fra 215 i 2008/2009 til 359 i2009/2010.Følgende figur viser antallet af ansøgere fordelt på kommuner:Antalansøgere706050403020100Ringuldb steor dgsundStevnsLoVo llanrdin dgborgagKa elselundborgRoskildejrexeGreveFaLeheOdsrred
Antal ansøgere til skoleårene 2008/2009 og 2009/2010
2008/2009Figur 124
G
2009/2010
Kommunerne har i redegørelserne oplyst om årsagerne til at der vælges at visitere til ettilbud i andre kommuner.Årsager til vi-sitation tiltilbud i andrekommuner40%35%30%25%20%15%10%5%0%Vi har ikke selv fåetoprettetUngdomsuddannelsenDet er efterforældre/den ungesønskeDe har et merespecialiseret tilbudAndet (beskriv kort):Vi har ikke selv detrette tilbudVi har ikke selvkapacitetØkonomiskeovervejelser
Årsag til valg af tilbud i andre kommuner
2008Figur 125
2009
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
117
Sl
Andetdækker over, at visitationen sker i forlængelse af et tidligere forløb i en andenkommune.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en stigende tendens til at vælge tilbud i andre kom-muner som følge af manglende tilbud i egen kommune eller ønske fra eleven eller dennesforældre.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvilke praktikophold kommunerne anvenderi forbindelse med ungdomsuddannelsen.Fordeling afpraktikophold35%30%25%20%15%10%5%0%Fortrinsvis irevalideringsinstitutionerog beskyttetbeskæftigelseFortrinsvis ibeskæftigelses- ogdagtilbud for voksneFortrinsvis i offentligeinstitutioner m.mFortrinsvis i privatevirksomhederAndet (beskriv kort):
Fordeling af praktikophold
2008Figur 126
2009
Andetdækker over, at kommunen ikke er i besiddelse af oplysningerne.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en stigende tendens til at anvende private virksomhe-der samt revalideringsinstitutioner og beskytte beskæftigelse.Kommunerne har i redegørelserne oplyst om hvor mange elever der samtidig er indskre-vet i døgntilbud.I hele Region Sjælland er 177 elever samtidig indskrevet i et døgntilbud. Heraf er 42 ind-skrevet i egen kommune og 135 i anden kommune.I 2008 var 89 elever samtidig indskrevet i et døgntilbud. Heraf var 42 indskrevet i egenkommune og 47 i anden kommune.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
118
Følgende figurer viser den kommunevise fordeling af om eleven er indskrevet i egen kom-mune eller anden kommune i 2008 og 2009.Elever, dersamtidig erindskrevet idøgntilbud200920151050ndagKa elselundborgRoskildejregddGreveFaxensorteevLellagbgsgsheOdsrreund
Fordeling af elever, der samtidig er indskrevet i døgntilbud25
Lo
St
in
in
or
rd
R
Vo
Døgntilbud i egen kommuneFigur 127
G
ul
db
Døgntilbud i anden kommune
Elever, dersamtidig erindskrevet idøgntilbud200814121086420
Fordeling af elever, der samtidig er indskrevet i døgntilbud
StevnsLoVo llanrdin dgborg
agKa elselundborgRoskilde
d
Sl
jre
xe
Greve
te
d
gs
gs
Fa
Le
in
or
R
db
Døgntilbud i egen kommuneFigur 128
G
ul
Døgntilbud i anden kommune
Udviklingen fra 2008 til 2009 viser en markant stigning i antallet af elever, der samtidiger indskrevet i døgntilbud og at det i overvejende er døgntilbud beliggende i en andenkommune.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
119
O
ds
Sl
he
rre
un
d
Kommunerne har i redegørelserne afgivet oplysninger om elevernes forsørgelsesgrundlag.Elevernesforsørgelses-grundlag45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Kontanthjælp Forrevalidering Revalidering Førtidspension Forsørget afforældre2008Figur 129
Forsørgelsesgrundlaget
Andet
2009
Andetdækker over en egenforsørger og en i efterværn.Udviklingen fra 2008 til 2009 viser, at fordelingen af forsørgelsesgrundlaget sort set eruændret.Udviklingsrådet i Region Sjælland har haft særlig fokus på dette område i 2009 og be-handlede emnet i et møde den 8. december 2009.Udviklingsrådet havde inviteret en oplægsholder fra Undervisningsministeriet, der foretogen kort præsentation af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og orienteredeom de problemstillinger, der har været fremme i forbindelse med afklaringen af forsørgel-sesgrundlaget for elever, der deltager i et sådant undervisningsforløb.Oplægsholderen orienterede endvidere om, at loven blev vedtaget uden regler om forsør-gelsesgrundlaget, idet det var hensigten at de unge skulle blive på den forsørgelse somde var i forvejen.Forsørgelsesproblematikken vil blive taget op i forbindelse med en revision af loven, derforetages i folketingsåret 2011-12.Ud fra en foreløbig og endnu ikke præcis undersøgelse af forsørgelsesgrundlaget viser op-gørelsen, at der en relativ stor gruppe der forsørges ved førtidspension. Det drejer sig omca. 28,5%. Endvidere bliver ca. 21,4% forsørget på kontanthjælp og alene ca. 2,8% ermodtager af revalideringsydelse.Der var en forventning om, at betydelig flere modtog førtidspension frem for kontant-hjælp.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
120
Kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag er et problem for de unge som har formue ellerandre aktiver, der skal forbruges eller afhændes forinden man er berettiget til kontant-hjælp. Det vil sige, at det er nødvendigt at opbruge en opsparing forinden man kan få denuddannelse man har et retskrav på.Ministeriet fortsætter kortlægningen af problemerne og forsøger at opstille løsningsmulig-heder.Dette er dog vanskeligt fordi løsningen af nogle af problemerne medfører at andre kom-mer til.Eksempelvis vil det forhold, at uddannelsen gøres SU berettiget føre til, at denne kan bli-ve forældreindtægtsbestemt, ligesom SU er på et lavere niveau end førtidspension.Udover SU overvejes flere muligheder, herunder skoleydelse som ved produktionsskole-uddannelsen og EGU - Erhvervsgrunduddannelsen.Udviklingsrådet konkluderede på baggrund af en efterfølgende drøftelse af oplægget, atda der er tale om et lovgivningsmæssigt problem er der ikke grundlag for at afvente lov-revisionen. Derimod bør problemet løses hurtigst muligt.
Gennemførteændringer i2009
2 kommuner har i 2009 gennemført ændringer i ungdomsuddannelsen for unge med sær-lige behov.De gennemførte ændringer består i oprettelse af egen STU-uddannelse med 2 linier ogløbende arbejde med de interne administrative retningslinier for afdækning og behandlingaf sagerne med henblik på at forbedre samarbejdet mellem de forvaltninger, der harkendskab til de unge.Som årsager til ændringerne anfører kommunerne at højne kvaliteten i tilbuddet, øge ka-paciteten, opnå besparelser, tilbyde uddannelsen i borgerens lokalmiljø og sikre en gen-nemskuelig arbejdsgang til glæde for de unge og deres familier.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
121
Afklaringsfor-løb
Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal af-dække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæfti-gelse.Kommunerne har i redegørelserne oplyst hvor lang et afklaringsforløb uddannelsen indle-des med.
Det gennem-snitlige afkla-ringsforløb iuger14121086420
Det gennemsnitlige afklaringsforløb i uger
nd
d
agKa elselundborgRoskilde
g
jre
d
Greve
Faxe
ns
un
or
te
ev
Le
lla
gb
gs
gs
Lo
St
in
in
or
rd
db
Vo
G
2008Figur 130
ul
2009
Ventetid
6 kommuner har oplyst, at der har været ventetid i 2009 på at modtage et tilbud omungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.De gennemsnitlige ventetider er oplyst som 5-12 uger.
6.2.4 Vurdering af ungdomsuddannelsen og øvrige forhold
Kommunerne har i redegørelsen oplyst hvorledes deres vurdering af ungdomsuddannel-sen er.Kommunerne har bl.a. svaret følgende:•Det er vanskeligt at overskue og styre forholdet mellem faglighed - fagligt udbytteog økonomiske konsekvenser.Faxe Kommune•Vi vurderer ungdomsuddannelsen som et stort fremskridt for unge udviklings-hæmmede m.fl. De har nu en juridisk ret til en ungdomsuddannelse, som andreunge i DK. Det er desuden gældende for alle unge indenfor målgruppen - uaf-hængig af kommunal tilknytning. Der er behov for en drøftelse af flere spørgsmål
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
122
O
ds
R
Sl
he
rre
d
på et møde mellem vejledere - udbydere - kommuner - ministerium - målgruppe-afstemning - kvalitetssikring af visitationsprocessen - afklaringsforløbets formålog indhold - kompetencegivende forløb på Ungdomsudd. ex. prøveforberedendeundervisning? ex. på AVU niveau? - Indholdet i uddannelsesplanen. Drøftelse afdetaljeringsgraden. - UU vejlederes uddannelse jfr. vejledning af unge med særli-ge behov.Slagelse Kommune•Det er Næstved Kommunes vurdering, at der med fordel kunne være en nedregrænse for målgruppen. Det er en komplikation at UU vejleder har indstillingsret-ten til kommunens visitationsnævn - ansvar og kompetence bør være sammen-faldende.Næstved Kommune•Der lægges i Vordingborg Kommune et stort arbejde i at koordinere den indsatssom loven giver de unge retskrav på. På trods af denne indsats opleves det ind-imellem uoverskueligt for de unge og deres forældre, da loven ikke tager stillingtil en evt. "bodel" og heller ikke til forsørgelse som skal afdækkes, af de relevanteforvaltninger. Dette kan betyde, at borgere har ønsker og retskrav på en uddan-nelse som de oplever de ikke kan bruge, fordi de efter øvrige sociale lovgivningerikke er berettiget til en bestemt ydelse. Vi vurderer, at hensigterne i loven givermulighed for øget livskvalitet for målgruppen. Vi er dog forbeholdende overforden uddannelsesmæssige effekt ligesom vi oplever de økonomiske rammer ikkeer tilstrækkelige, da disse særlige forløb kan være meget omkostningsfulde samttransportudgifterne for en fysisk stor kommune kan være meget store. For borge-ren oplever vi det meget problematisk, at de, hvis de ikke er berettiget til førtids-pension, har meget svært ved at afholde deres faste udgifter af deres ydelse.Vordingborg kommune•Der er et stigende antal leverandører og de opleves at have store usikkerhederom krav og rammer for uddannelsens indhold og finansiering. Det er vanskeligt atskelne mellem indholdet af det der bliver tilbudt under STU i forhold til de tidlige-re tilbud om kompenserende specialundervisning og dagtilbud i forhold til § 103og § 104.Stevns Kommune•Ungdomsuddannelsen erstatter kombiløsninger på tværs af lovskel (pensionslov,aktivlov, LABlov og servicelov) Det er ofte meget svært at fastsætte et realistiskforløb og plan ud fra lovgivningens afklaringsgrænse på 12 uger. Loven, som gi-ver borgere på bl.a. 16, 17 år ret til en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelsehindrer et modningsforløb. Eks. sker der meget modningsmæssigt fra det 17 til 22år, som evt. gør, at den unge kan tage en alm. ungdomsuddannelse eller EGU.Hvor et forrevalideringsforløb der er særligt tilrettelagt og justerbart vil være detbedste for borgeren. Eks. sent udviklede eller nyligt konstaterede psykisk syge,som ikke har gennemgået et behandlingsforløb og derved er stabiliserede. Derbør kunne skelnes mellem borgere, som er så fysisk, psykisk og socialt handicap-pede og derfor direkte har krav på pension fra det 18 år og borgere, som har ud-viklingspotentiale i forhold til arbejdsevne. Der er risiko for at unge med udvik-lingsmuligheder bliver fastholdt på en institution eller i et forløb, som egentligbremser udviklingen. Tidligere blev brugt revalidering til denne målgruppe og 3mdr. opfølg., som står i LAB-loven. STU - lovgivningen sikrer ikke handlingsplaner
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
123
i forhold til den sociale indsats, idet det er UU- der har opfølgningsforpligtelsen påbo-træning ( ADL) træning, der indgår i den 3 - årige plan. Socialforvaltningerkan pludselig få overgivet en multihandicappet borger efter 3 år, som skal anbrin-ges varigt. Tidligere ville bo-træning blive finansieret under servicelovens rammerog derved være omfattet af tilsyn, handlingsplaner m.m. Nu er det undervis-ningspersonale fra UU, der følger op på den sociale del. Anbringelsessteder iflg.serviceloven skal der føres tilsyn med. Der bør også føres samme tilsyn med sko-ler/opholdssteder, der tilbyder et STU-forløb.Lejre Kommune•Ungdomsuddannelsen er god for de unge mennesker, der rent faktisk får et ung-domsliv med læring, som de kan bruge i deres voksenliv. For de dårligst funge-rende, der skal have hjælp til alt, ville et aktivitetstilbud give langt mere mening.Lolland Kommune•Et godt og nødvendigt uddannelsessupplement som er med til at sikre sårbarebørn og unge og børn og unge særlige forudsætninger et så hensigtsmæssigt ud-dannelses-/udviklingsforløb som muligt og på det mest hensigtsmæssige tids-punkt.Sorø Kommune•De tilbagemeldinger, som UUV-medarbejderne får fra såvel deltagerne i ung-domsuddannelserne som deres forældre viser, at der er stor tilfredshed med ung-domsuddannelserne. Ligeledes vurderes det, at der er stor faglighed på institutio-nerne, der udbyder STU og stor villighed til at matche de behov den enkelte ungehar.Køge Kommune•Et godt tilbud der giver unge med særlige behov kompetencer til en så selvstæn-dig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.Roskilde Kommune•Det kunne være relevant, at der var en grænse for hvor dårlig den enkelte kanvære, i forhold til at skulle tilbydes uddannelsen. Alternativt kunne en social for-anstaltning måske indeholde samme tilbud?Ringsted Kommune•På baggrund af uddannelsen nu er blevet kendt og der er blevet mange udbydereaf uddannelsen, vurderes at der vil blive flere der søger ungdomsuddannelsen.Greve Kommune•Begrebet ungdomsuddannelse er misvisende, da ordningen omfatter mange, hvorder reelt ikke er et erhvervssigte.Kalundborg kommune•Indtil nu og de afklaringsforløb som er blevet forelagt fra UUV vejleder vurderesdet, at foranstaltningerne er givtige for den enkelte borger både hvad ang. detundervisningsmæssige og det socialpædagogiske forløb.Solrød Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
124
Af øvrige forhold nævnes:•Der mangler en afklaring af regler om tilsyn med STU.Faxe Kommune•Der opleves en stigende efterspørgsel herunder fra unge der ikke tilhører denprimære målgruppe. Antallet af unge er både unge Holbæk borgere og ungefra andre kommuner som Holbæk er handlekommune for.Holbæk Kommune•Der opleves en stor interesse for og søgning til kommunens tilbud (også fraandre kommuner).Slagelse kommune•Fra centralt hold vil det være hensigtsmæssigt at støtte op om, at de ordinæ-re ungdomsuddannelser får bedre muligheder for at inkludere de unge som eri gråzonen mellem det ordinære og det særlige forløb. Derudover kan detovervejes om der skal være en nedre grænse for, hvornår der er ret til enungdomsuddannelse og i stedet give ret til livsforbedrende tilbud og stimule-ring?Vordingborg Kommune•Der bør udbetales en skoleydelse på lige fod med EGU/SU - alm. ungdomsud-dannelser. Man bør tage den sociale del ud af STU og tilrette et rent udvis-nings/beskæftigelsesudviklingsforløb.Lejre Kommune•Der er fortsat mange uafklarede forhold vedr. forsørgelse, transportomkost-ninger, sygdom og bortvisning.Køge Kommune•Der er tale om meget udgiftstunge forløb.Greve kommune•Som ordningen er skruet sammen, er der reelt ikke økonomistyringsmulighedfor kommunen.Kalundborg kommuneDH - LejreDH – Lejre anfører følgende:Vedr. den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse - STU - for unge med særlige behov,undrer vi os over kommunens vurderinger (spm. 52 og 53). Kommunen vurderer at ”ud-dannelsen hindrer et modningsforløb”(spm. 52), at uddannelsen ikke er ”særligttilrette-lagt”eller ”justerbar”. Endelig konkluderer kommunen ”atder er risiko for at unge medudviklingsmuligheder bliver fastholdt på en institution eller i et forløb, som egentlig brem-ser udviklingen”.Kommunens vurderinger synes i modstrid med intentionerne i lovgiv-ningen. Unge med handicap har iflg. §2 et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.Formålet med ungdomsuddannelsen er ifølge §1”at unge udviklingshæmmede og andreunge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selv-stændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse.”§4 angiver at”I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdom-mens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddan-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
125
nelsesplan…”.Ifølge § 4, stk. 3 skal UU”justere uddannelsesplanen efter behov og mindsten gang årligt.”Som nævnt ovenfor indgår det endvidere udtrykkeligt i formålet at STU-uddannelsen eventuelt kan føre til ”videreuddannelse og beskæftigelse”.Det vil da kunvære glædeligt hvis de unge efter individuel STU-uddannelse bliver i stand til at tage vi-dere uddannelse eller beskæftigelse. Endelig skal bo-undervisning indgå i undervisningensom et element blandt mange, ifølge §6.DH-Lejre er bekymret for om kommunen har til-passet sig sine forpligtelser i forhold til STU.DH - GreveDH – Greve anfører, at det er svært at se hvem der tager initiativ til opmærksomhedenomkring uddannelse og præciserer, at det er kommunen der er forpligtet til at oplyse deunge om uddannelsen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
126
6.2.5 Erfaringer siden kommunalreformens ikrafttrædenKommunerne er blevet bedt om i redegørelserne at beskrive og vurdere de erfaringerkommunen har gjort sig på specialundervisningsområdet siden kommunalreformensikrafttræden den 1. januar 2007. Kommunerne er blevet bedt om at nævne tre forhold,hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens forden enkelte borger og tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelsehar givet (og fortsat giver) kommunen særlige udfordringer og eventuelt en negativ kon-sekvens for den enkelte borger.Kommunerne har i den forbindelse oplyst følgende:•Positivt: 1) Større mulighed for at samle og yde flere specialiserede tilbud 2)Større mangfoldighed i tilbuddene 3) Større videndeling og kompetenceudviklinginternt i forvaltningen og på tværs af kommunerne. Negativt: 1) Øget bureaukra-tisering 2) Nærhedsprincippet er forladt 3) Større geografiske afstande.Faxe kommune•Kommunalreformen har for Slagelses Center for Specialundervisning (CSU) ikkebetydet store ændringer udover et tættere og dermed mere koordineret forhold tiløvrige kommunale aktiviteter/ydelser til målgruppen. I 2009 er imidlertid påbe-gyndt et hjemtag af specialundervisningsydelser i de vestsjællandske kommuner,som CSU servicerer. Det er tvivlsomt, om hjemtaget sikrer en fastholdelse af deteksisterende serviceniveau. Foreløbig er hjemtaget fortrinsvis sket indenfor denvidtgående specialundervisning, men pilen peger tydeligt i retning af yderligerehjemtag på voksenspecialundervisningsområdet i 2010 og fremover. Særligt Til-rettelagt Ungdomsuddannelse blev lovfæstet som et retskrav i forbindelsen medlovens vedtagelse og implementering i 2007, og på den baggrund er der sket envækst i tilgangen af elever efterhånden som uddannelsen, er blevet kendt i kom-munerne. Der forventes dog ikke yderligere vækst i 2010 og fremover.Slagelse Kommune•1) Højere kvalitet i visitationsproces og sagsbehandling. 2) Ensartethed i tilbud 3)Bredere vifte af specialtilbud at trække på, og disse har kunnet få en mere "smal"målgruppe. Det er en særlig udfordring, at der synes at være stadigt flere børnmed vidtgående behov, og at der for en del tilbuds vedkommende har været kraf-tige prisstigninger, hvilket tilsammen giver et voldsomt stigende udgiftspres, derhar medført "kannibalisering" i forhold til normalområdet, der har måttet medvir-ke til at skaffe finansiering.Odsherred Kommune•Positive tendenser: 1) Ydelserne er blevet harmoniseret med synergi fra de for-skellige løsninger i de 4 gamle kommuner. 2) Den faglige ekspertise er blevetbredere og mere fleksibel. 3) Den større kommune giver større mulighed for atarbejde med egne løsninger og foranstaltninger. Negative tendenser: 1) Centrali-sering i kommunen giver større afstand mellem borgeren og det enkelte tilbud. 2)Hvor skal man som borger henvende sig? Tendens til sløret gennemsigtighed i or-ganisationen. 3) Borgeren kan opleve længere sagsbehandlingstid grundet op-stramningen af undersøgelser og den administrative kommunale procedure.Vordingborg Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
127
•
Børne- og ungeområdet: 3 positive konsekvenser 1.Større elev og lærer/erfaringsgrundlag for at kunne etablere specialtilbud i nærmiljøet 2.Bedre økonomiskgrundlag for etablering af specialtilbud i nærmiljøet jvf. ovenfor 3. En større vi-denskapacitet inden for såvel undervisningsområdet som øvrige sociale parametreved specialundervisningen. 3 særlige udfordringer 1.De tidligere amtslige special-skoler er overtaget af kommuner, som i stadig større omfang selv benytter plad-serne (adgang til færre eksterne tilbud) 2.Mindre indflydelse på udviklingen af deeksterne (andre kommuners) specialtilbud og/eller skoler 3.Fortsat ikke et elev-grundlag til etablering af specialtilbud til børn med meget væsentlige specialbe-hov.Lejre Kommune
•
1. Flere børn og unge med særlige behov har fået et optimalt skoletilbud i kom-munen på grund af den større kommunes omfang af specialiserede tilbud 2. Ungeuden reelt særligt tilrettelagt skoletilbud fanges op og får særligt tilrettelagt un-dervisning 3. Harmonisering af visitation og specialundervisningstilbud 1. Borge-ren har følt, der var længere vej til beslutningstager 2. Harmonisering opleves ik-ke af alle som en fordel 3. Kommunen har selv flere specialiserede tilbud og en-kelte borgere er utilfredse med at kommunen selv kan løse opgaven i stedet for atkøre eleven 60-70 km til skole dagligt.Lolland Kommune
•
En fordel som kan fremhæves er, at der er opnået en øget sammenhæng og hel-hed i opgaveløsningen. Arbejdsmængden er forøget og har ikke i den skrivendestund resulteret i nogen reelle økonomiske besparelser.Sorø Kommune
•
Positive konsekvenser: Forældre har en øget mulighed for at tale specialundervis-ning med deres distriktsskole, Der er en tydeligere kommunikation til forældrevedrørende specialundervisningens muligheder, på forvaltningsniveau, på skoleni-veau og i lærerteamene, at skolerne udvikler et øget samarbejde internt og medf.eks. PPR og forvaltning om specialundervisningsproblematikker. Udfordringer:Borgernes ønske om individuel behandling i forhold til deres børns behov for spe-cialundervisning, på baggrund af den omtalte vækst i diagnosticering af børn medvidtgående specialpædagogiske behov er der en fortsat udfordring i forhold til in-klusionstanken på de tre niveauer, der er et fortsat behov for efteruddannelse aflærere med henblik på specialundervisning.Køge Kommune
•
Ringsted Kommune er ikke sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen.Ringsted Kommune har overtaget en del at de tidligere Amtslige institutioner,hvilket fungerer fint.Ringsted kommune
•
Borgerne har fået øget kvalitet og større valgfrihed. Øget kvalitet og større valg-frihed øger presset på økonomi / ressourcer til området. Valgfrihed medfører øge-de kommunale omkostninger. Den udvidede klageadgang indsnævrer kommuner-nes handlefrihed i forhold til at vurdere tilbuddenes relevans og økonomipresserkommunerne.Kalundborg Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
128
•
Positivt: 1. Større kendskab til barnet/den unge/familien og lokale muligheder,når der skal træffes beslutninger. 2. Kortere beslutningsvej. 3. Større kreativitetvedr. tilbud og løsninger (kombination af forskellige indsatser, lovgivninger m.v.)- i hvert fald i en mindre kommune, hvor man har etableret en Børn og UngeRådgivning med ansvar for både social- og skoleområdet. Negativt: 1. En mindrekommune er afhængig af tilbuddene i de store kommuner - både indholdsmæssigtog prismæssigt. 2. Forsyningsforpligtelsen spredt ud på samtlige kommuner. An-svaret er samtidig begrænset til kommunens egne børn/unge.Solrød Kommune
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
129
7. Særlige temaerIndenrigs- og socialministeren har som særligt tema bedt udviklingsrådene om i redegø-relsen for 2009 at behandle området vedrørende specialiseret rådgivning til borgere medsærlige behov.Undervisningsministeren har som særligt tema bedt udviklingsrådene behandle områdetvedrørende afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompeten-cer.Det Regionale Udviklingsråd i Region Sjælland har besluttet at behandle botilbudsområdetsom et særligt tema i denne redegørelse.
Tema I
Udviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i special-rådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:
•••••
Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielråd-givningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage iregi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning.
•
Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de for-skellige kommuner.
Tema II
Ved beskrivelsen og vurderingen af afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af spe-cialviden og kompetencer skal udviklingsrådet blandt andet fokusere på følgende:
•
De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivder er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbud-dene i kommunerne.
•••
Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formid-ling af viden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
130
Tema III
Udviklingsrådet har valgt at beskrive og vurdere hvorledes kommunernes og regionenstilsyn med botilbud er organiseret og hvorledes dette tilsyn udføres.Temaerne er en del af denne redegørelse.Udviklingsrådets tema er indarbejdet i de spørgsmål, som udviklingsrådene har bedtkommuner og regioner tage udgangspunkt i ved udarbejdelse af redegørelsen. Da mini-strene først udmeldte sine særlige temaer efter udsendelsen af spørgeskemaerne, harkommunerne og regionen skulle besvare de spørgsmål, der er rejst i disse temaer, i spør-geskemaernes afsluttende fritekstfelt i det omfang, at temaerne ikke er dækket af de øv-rige spørgsmål i spørgeskemaet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
131
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema IÆndringer i specialrådgivningstilbuddene.
Der henvises til 2. afsnit i 7.1.3 på side 134 – det skal dog tilføjes, at der er sketen intern om organisering i forhold til sagsbehandlingenUdviklingsrådet gør opmærksom på, at udviklingen indenfor det specialiserede råd-givningsområde vedrørende hjælpemidler kan være problematisk og ønsker, at dertages hånd om udviklingen for at sikre en national specialiseret rådgivning.Tilgangen til VISP (kommunalt samarbejde) er stigende, hvilket er positivt, idet detviser fordelene ved tværkommunalt samarbejde.Der er et øget tværkommunalt samarbejde og den linie med abonnementsordnin-gen på kommunikationsområdet har været med til at sikre de fornødne tilbud.
7.1.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på børne- og ungeområdetSolrød Kommune oplyser, at der i en årrække har været etableret et kommunalt tværfag-ligt team inden for småbørnsområdet. Derudover deltager både medarbejdere og ledelse idiverse tværkommunale teams inden for de forskellige områder: Børn med særlige behovsamt Børn med behov for Specialrådgivning.Ringsted Kommune oplyser, at man råder over en meget stor og meget bred vifte af spe-cialpædagogiske tilbud og specialpædagogisk viden om børn og unge med særlige behov.Denne viden inddrages i kommunens Specialrådgivningssekretariat. Specialrådgivnings-sekretariatet er et tilbud om kvalificeret udredning, rådgivning og koordinering af tilbud-dene til børn og familier, samarbejdspartnere og institutioner/skoler i Ringsted kommuneog andre kommuner, der måtte efterspørge denne ydelse, suppleret med de støttefunkti-oner for kommunerne som eksempelvis socialministeriet har oprettet (VISO). Organise-ring. Specialrådgivningssekretariatet er et udtryk for at tænke og udnytte ressourcer påtværs af de eksisterende kommunale tilbud. Specialrådgivningssekretariatet udgør såle-des en netværksorganisering af de specialpædagogiske ressourcer, der i forvejen eksiste-rer på de sociale og specialpædagogiske tilbud, afdelinger, forvaltninger, rådgivningerm.v. i kommunen. I forbindelse med kommunalreformen fik Ringsted overført ressourcerfra Vestsjællands amt. Med disse ressourcer fulgte dele af den opgaveportefølje, der tidli-gere lå i Specialrådgivningen i amtet. Disse ressourcer blev placeret i Afdelingen for Spe-cialiserede Tilbud (SPT), hvorfor Specialrådgivningssekretariatet blev organiseret underSPT. Én indgang. Specialrådgivningssekretariatets opgave er at sikre en koordineret ogkvalificeret indsats i forhold til børn og unge ml. 0-18 år samt deres familier. Foræl-dre/borgere kan henvende sig direkte til Specialrådgivningssekretariatet. Konsulenten ta-ler med forældre/borgere og afklarer ønsket om indsats samt aftaler nærmere omkringudredning af problemstillingen og koordinerer en evt. indsats ved gennem sit kendskab tileksisterende kompetencer at bringe netværkets ressourcer i spil. Ligeledes kan interne
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
132
samarbejdspartnere til hver en tid henvende sig direkte til Specialrådgivningssekretariatetmed ønske om rådgivning eller koordinering i/af indsatsen i en konkret ”sag”. For ekster-ne samarbejdspartnere evt. børneafdelinger (læger, socialrådgivere etc.) udgør Special-rådgivningssekretariatet ”indgangen” til kommunen. Det vil således være her, man hen-vender sig, såfremt man har kendskab til et barn og dets familie, hvor der ønskes en ko-ordineret indsats overfor barnet.Vordingborg Kommune oplyser, at den specialiserede rådgivning anvendes i samme om-fang som tidligere. Kommunen har ikke planlagt ændringer i forbruget eller organiserin-gen.Køge Kommune oplyser, at man i forhold til specialiseret rådgivning til borgere med sær-lige behov vil lægge vægt på følgende: Etablering af et lokalt klubtilbud til børn med au-tisme og Aspergers syndrom. Der er behov for at støtte disse børn i udadvendte kontak-ter. Ved at etablere et lokalt tilbud styrkes børnenes og deres forældres muligheder for atetablere og vedligeholde lokale netværk. Løbende kontakt til de regionale specialiseredeinstitutioner og VISO. Den løbende kontakt udgør et vigtigt element i kommunens videns-og erfaringsopsamling med hensyn til viden om hvilke metoder der virker/er godkendt iforhold til børn med forskellige handicaps. De regionale institutioner og tilbud spiller såle-des en central rolle i kommunens strategi for at fastholde og udbygge sin viden på detspecialiserede børneområde. I forlængelse heraf handler Køge Kommunes udviklingsar-bejde først og fremmest om at styrke medarbejdernes kompetencer inden for specialise-ret rådgivning, herunder medarbejderens viden om børn med forskellige handicaps og demetoder og tilbud, der er til rådighed for de forskellige grupper. Køge Kommune har pt.ingen overvejelser om selv at udvikle tilbud på døgnområdet.Holbæk kommune oplyser, at man overtog specialrådgivningen vedrørende hjælpemidlerfra Vestsjællands Amt ved strukturreformen. Specialrådgivningen blev pr. 1.1.2008 deneneste af sin art i Region Sjælland. På baggrund af en stadig vigende efterspørgsel frakommunerne er driftsgrundlaget nu på et minimums niveau. Der vil derfor nu blive ind-ledt drøftelser i kontaktudvalget med de andre kommuner i regionen med henblik på enafklaring af om der fremover vil være grundlag for opretholdelse af tilbuddet. Såfremtdette ikke er tilfældet vil der blive taget skridt til at lukke specialrådgivningen. Herunderindledt forhandlinger med VISO, da Specialrådgivningen er leverandør til VISO på enrække punkter.Greve Kommune oplyser, at man ikke har nedjusteret indsatsen, og at der ikke er planerom en nedjustering. Det er ikke tit kommunen har kontakt til VISO, men når behovet op-står opleves VISO som et godt supplement til kommunens egen specialrådgivning. Kom-munens specialrådgivning er organiseret som en del af familierådgivningen og der er ikkeindgået tværkommunale aftaler om dette samarbejde. Bortset - naturligvis - fra det godesamarbejde der er med de specialiserede tilbud og den rådgivning borgerne får herfrasom supplement.Region Sjælland oplyser, at man driver to specialrådgivninger for børn og unge: Special-rådgivning for blinde og svagsynede blinde og svagsynede børn og unge i Danmark samtderes forældre og de professionelle omkring barnet/den unge på Synscentret Refsnæs ogSpecialrådgivning om epilepsi på Filadelfia. Begge institutioner er landsdækkende. Der erikke ændringer i udbuddet i forhold til disse specialrådgivninger. I forhold til oprettelse ognedlæggelse af tilbud oplyser regionen, at den sikrede institution for børn og unge, Bak-kegården skal være videns institution for sent udviklede/mentalt retarderede, der kom-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
133
mer på sikrede institutioner for børn og unge. Om specialrådgivning på hjælpemiddelom-rådet oplyser regionen, at der i Rammeaftalen for 2010 er formuleret følgende: ”Hjælpe-midler: Også på dette område består en problematik om forsyningssikkerhed. Specialråd-givningen i Holbæk giver foreløbig kommunerne i regionen sikkerhed for forsyning. Efter-spørgsel til Specialrådgivningen er imidlertid nedadgående, hvilket rejser spørgsmålet om,hvor stor en nedgang i efterspørgsel Specialrådgivningen kan tåle. Hvad udgør det mini-mum, der sikrer Specialrådgivningens eksistens? Problemstillingen vil blive fulgt tæt ogbelyst nærmere i begyndelsen af 2010. Jf. principper for samarbejde i rammeaftalen ogkommunernes samarbejdsaftale. Se kapitel 3.”Af kommunernes redegørelse fremgår, at der ikke er sket væsentlige ændringer i special-rådgivningstilbuddene på børne- og ungeområdet. Derimod fremgår det af såvel HolbækKommunes som regionens oplysninger, at der kan opstå problemer i forbindelse medfastholdelsen af tilbuddene på hjælpemiddelområdet som Holbæk Kommune driver, idetefterspørgslen er faldet i en grad så det er svært at opretholde tilbuddene.
7.1.3 Beskrivelse og analyse af udviklingen på voksenområdetStevns Kommune oplyser, at man ikke har egne Specialrådgivningstilbud. Stevns Kom-mune har i rammeaftale-regi indgået aftale med CSU Roskilde - Center for Specialunder-visning - kommunikation - tale, stemme, høre, hjerneskade, samt syns- og ikt-hjælpemidler, samt specialrådgivningen på hjælpemiddelområdet i Holbæk. I forhold tilCSU er der tale om en abonnement ordning, hvor abonnementet dækker samtlige ydel-ser. Der er en smidig ordning, som sikrer borgeren undervisning og støtte på et højt spe-cialiseret niveau. Specialrådgivningen for hjælpemidler er delvis overgået til takstfinansie-ring. Det har betydet en dalende efterspørgsel af tilbuddet og det giver en bekymring ogudhulning af tilbuddet, hvorved det kan være svært at fastholde specialviden. StevnsKommune gør i komplekse sager brug af VISO og det vil derfor være af stor betydning atVISO bevarer et bredt udbud af leverandører på det specialiserede område.Næstved Kommune oplyser, at Specialrådgivning Videnscenter for Specialpædagogik(ViSP) tilbyder specialundervisning, rådgivning og vejledning til personer med vidtgåendefysiske og psykiske funktionsvanskeligheder. ViSP yder tilbud til Næstved, Faxe, Vording-borg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Tilbuddet omfatter: Tale-, Høre- og IKT-området, mens Synscentralen i Vordingborg giver tilbud på synsområdet. På høreområdeter der videreført et tilbud om specialrådgivning. ViSP varetager denne funktion. Tilbuddetom specialrådgivning skal ses som en integreret del af kommunernes tilbud til de nævntemålgrupper. Tilgangen til tilbuddet har været stigende.Roskilde Kommune oplyser, at specialrådgivning er organiseret hos to nøglepersoner medspecialviden om henholdsvis sindslidelse og det specialpædagogiske felt. Kommunen an-vender i stigende grad VISO og har gode erfaringer med dette. Der er forsøgt at henterådgivning hos regionen. Men regionen går ikke ind i konkrete sager.Guldborgsund Kommune oplyser, at man ud over VISO også anvender VISP (Videns-centret for Specialpædagogik) i Næstved og Synscentralen i Vordingborg.Holbæk Kommune oplyser, at man driver Specialrådgivningen vedrørende hjælpemidlersom et tilbud under rammeaftalen. En del af kommunerne i regionen har ikke ønsket atindgå aftale om anvendelse af tilbuddet. Dertil kommer, at der har været en fortsat vi-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
134
gende efterspørgsel efter ydelserne fra flere kommuner. Specialrådgivningen er nu i en si-tuation hvor der i kontaktudvalget må tages stilling til om driften skal fortsætte og i givetfald på hvilke vilkår. Det vurderes at det ikke vil være muligt at drive tilbuddet på et fag-ligt og økonomisk bæredygtigt grundlag, såfremt nedgangen i efterspørgsel fortsætter.Da Specialrådgivningen er leverandør til VISO på flere områder, vil en lukning kunne fåvirkning ikke alene i de kommuner, der bruger Specialrådgivningen, men faktisk også pålandsplan.Køge Kommune oplyser, at samarbejdet med Center for Specialundervisning i Roskilde erret afgørende for at Køge Kommune kan yde højt specialiserede og kvalificerede tilbud omspecialundervisning til voksne borgere. Der er ikke planlagt nedlæggelse af eksisterendeeller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud i Køge Kommune. Den specialrådgivning,borgere og kommuner kan modtage i regi af VISO har haft den betydning, at Køge Kom-mune på handicapområdet har haft et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutningerudfra. Køge kommune har ikke efterspurgt og modtaget specialrådgivning fra regionen,da muligheden herfor ikke har været kendt hos medarbejderne. I Køge kommune er deroprettet et konsulentteam, bestående af socialfaglige konsulenter, som har til opgave atstå for en stor del af specialrådgivningen.Vordingborg Kommune oplyser, at man ikke i noget særligt omfang bruger disse tilbud påvoksenområdet. Der er ikke planlagt ændringer i forbruget og der er ikke planlagt at op-rette egne særlige specialrådgivnings-tilbud. Kommunen opbygger egne kompetencer ogtrækker på erfa-grupper i regionalt regi.Faxe Kommune oplyser, at man i forhold til specialrådgivning er formand for Netværketfor voksne handicappede i Region Sjælland og har arbejdet for at etablere en tværkom-munal erstatning for det tidligere hjerneskadeteam. Faxe Kommune har i sin redegørelsetil udviklingsrådet indgående beskrevet de problemstillinger, der er knyttet til senhjer-neskadeområdet, herunder de problemstillinger der vedrører de forskellige finansierings-former.Lejre Kommune oplyser, at der ikke er sket ændringer i op- eller nedadgående retning iantallet af specialrådgivningstilbud og at der ikke er planlagt nedlæggelse af eksisterendeeller oprettelse af nye specialrådgivningstilbud. Endvidere oplyser Lejre Kommune, atman ikke driver specialrådgivningstilbud. Lejre Kommune har indgået samarbejdsaftalemed specialrådgivningstilbud i Holbæk, Center for specialrådgivning i Roskilde og Centerfor døve og blinde.Region Sjælland oplyser, at man driver én specialrådgivning for voksne: Specialrådgiv-ning om epilepsi på Filadelfia, som er et landsdækkende tilbud. Der er ikke ændringer iudbuddet i forhold til dette tilbud. Om specialrådgivning på hjælpemiddelområdet oplyserregionen, at der i Rammeaftalen for 2010 er formuleret følgende: ”Hjælpemidler: Også pådette område består en problematik om forsyningssikkerhed. Specialrådgivningen i Hol-bæk giver foreløbig kommunerne i regionen sikkerhed for forsyning. Efterspørgsel til Spe-cialrådgivningen er imidlertid nedadgående, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor stor ennedgang i efterspørgsel Specialrådgivningen kan tåle. Hvad udgør det minimum, der sik-rer Specialrådgivningens eksistens? Problemstillingen vil blive fulgt tæt og belyst nærme-re i begyndelsen af 2010. Jf. principper for samarbejde i rammeaftalen og kommunernessamarbejdsaftale. Se kapital 3.”
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
135
Af kommunernes redegørelse fremgår, at der ikke er sket væsentlige ændringer i special-rådgivningstilbuddene på voksenområdet. Derimod fremgår det af såvel Holbæk Kommu-nes som regionens oplysninger, at der kan opstå problemer i forbindelse med fastholdel-sen af tilbuddene på hjælpemiddelområdet som Holbæk Kommune driver, idet efter-spørgslen er faldet i en grad så det er svært at opretholde tilbuddene.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
136
7.2.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema IIAfspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer
Det er vigtigt at sikre kompetenceudviklingen for de medarbejdere, der beskæftigersig med området, og derfor opfordres der til et øget fokus på kompetencerne bådefra uddannelsesinstitutionerne og netværksgrupperne.Udviklingsrådet anbefaler, at kompetenceudviklingen sikres både på nationalt ogregionalt niveau.
7.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetKøge Kommune har oplyst, at man i fremtiden vil lægge særligt vægt på at holde en lø-bende kontakt til de regionale institutioner for på den måde, at høste af deres erfaringerindenfor deres specielle arbejdsområder. Kommunen har en interesse i fortsat at havespecialfunktioner i det regionale regi til varetagelse af undervisning af enkelte børn medvidtgående behov. Endvidere vil man etablere særlige tilbud i kommunen i forbindelsemed almenundervisningen for på den måde at fastholde inklusionstanken som et bærendeprincip i hele skolevæsenet. Kommunens skoler har siden strukturreformen gjort brug afkonsulentbistand fra en tidligere amtsspecialskole. Der er på den måde kommet en øgetforståelse af arbejdet med for eksempel børn med Asperger syndrom eller ADHD. Det eret fortsat ønske at efteruddanne lærere til varetagelse af specialundervisningen i forbin-delse med almenundervisningen. Der er et udviklingsarbejde i gang med henblik på atstyrke undervisningstilbuddet til ordblinde elever i folkeskolen. Der er på nuværende tids-punkt oprettet to læseklasser på to forskellige skoler. Man er i gang med at styrke lærer-nes kompetencer og specialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever. Derudover ønsker man at gøre dette tilbud af kortere varighed netop ved hjælp af IT.Holbæk Kommune oplyser, at man i indsatsen i forhold til voksne med talevanskelighederefter aftale med Center for Specialundervisning i Slagelse har hjemtaget borgere til Cen-ter for specialundervisning i Holbæk Kommune.Vordingborg Kommune oplyser, at den eksisterende specialviden og kompetence på spe-cialundervisningsområdet er fastholdt.Solrød Kommune oplyser, at i en mindre kommune er brugen af regionale undervisnings-og behandlingstilbud meget begrænset. Langt det meste af indsatsen er placeret somkommunalt ansvarsområde. Det er dog vigtigt, at der fortsat er regional ekspertise fx påsynsområdet (Refnæs Center - både i form af dag-/døgntilbud og konsulentbistand tilkommunerne på forskellig måde). Børnepsykiatrien og kommunerne (PPR): Den hastigttiltagende diagnosticering af børn og unge medfører stigende pres på ekskluderende til-tag. Dette hænger sammen med forventning hos forældrene om, at en diagnose skal ha-ve en eller flere konsekvenser i retning af specialiseret indsats i skole og daginstitution.Dette forventningspres understøttes i høj grad af udtalelser og meget konkrete anbefalin-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
137
ger fra de børnepsykiatriske afdelinger. Dette gælder ikke mindst privathospitalet Hejm-dal. Anbefalingerne vedrører foranstaltninger og tilbud, som kommunen bør iværksætte -uden at kommunen er inddraget i et samarbejde herom. Udover øget tendens til eksklusi-on af børn og unge (til specialgrupper/-klasser og skoler) medfører det et helt uholdbartpres på økonomien i kommunerne. Kommunerne ønsker børnepsykiatrisk konsulentbi-stand, men trods udtrykt velvilje sker der intet - med begrundelsen at den primære op-gave for børne- og ungdomspsykiatrien omhandler udredningsgarantien. Der er ikke øko-nomi til en konsultativ indsats i forhold til fx kommunernes PPR-kontorer. Inklusion van-skeliggøres af forældreforventninger om det ypperste til eget barn. Dette gælder forældretil et barn med vanskeligheder, jf. ovennævnte vedr. børne- og ungdomspsykiatrien. Detgælder dog også forældre til "almindelige" børn. Det er en stor opgave for skole og dagin-stitutioner at skabe forståelse hos disse forældre for, at de skal være "plads til alle". Det-te sidste med et vist forbehold, da man ikke kan undgå en begrænset form for eksklusiontil specialtilbud. Der er imidlertid en kraftigt stigende henvisning til specialtilbud! En del afpresset på specialviden og .specialtilbud kan - og bliver - omsat i etablering af sådannetilbud i den enkelte kommune. Herved stiger kravet til specialviden - og dermed fasthol-delse af folk, der har denne viden - også ude i kommunerne. Vedr. ordblinde børn og un-ge ses en række forskelligartede tilbud i kommunen af mere inklusiv art: specialcenter,læsegrupper m.v. med fastholdelse af tilhørsforholdet til den almindelige klasse. Under-støttet af læsevejledere og IT m.v.Faxe Kommune oplyser, at man har ønsker om, at der sker en afspecialisering af områ-det. Den øgede fokusering på diagnoser har medført en markant stigning i børn, der mod-tager vidtgående og specialiserede tilbud med stigmatisering af børn/unge til følge.Region Sjælland oplyser, at man ikke driver kommunikationscentre. Region Sjælland dri-ver – jfr. sidste års redegørelse – specialundervisning på Synscentret Refsnæs og Børne-skolen på Filadelfia. Begge tilbyder kommunerne undervisning/rådgivning/kon-sulentvirksomhed for lærere, pædagoger og andre omkring undervisning af børn med dis-se handicap (e.lign.) samt andre relevante forhold i og omkring handicappene. Formåleter at opsamle og viderebringe viden om materialer og metoder mv. til lærere i folkesko-len. Endvidere oplyser regionen, at der i Rammeaftalen for 2010 fremgår følgende på om-rådet: ”Specialundervisningsområdet: Der skal fortsat arbejdes med at skabe større gen-nemsigtighed i tilbuddene, således at sammenhængen mellem kvalitet, indhold og prissikres og er synlig. Overvejelse herom er allerede en del af kommissorium for netværks-gruppen for specialundervisning og hjælpemidler. Der kan fortsat anvendes abonne-mentsaftaler med driftskommunerne om Kommunikationscentrenes ydelser. For så vidtangår tilbud til børn på tale- høre- synsområdet med udgangspunkt i udbud i SlagelseKommune skal der være opmærksomhed på en bæredygtighedsproblematik – og den en-kelte kommunes hjemtagning, som har konsekvenser for tilbuddets mulighed for at over-leve. For 2010 meldes om tilstrækkeligt grundlag for driften af tilbuddet.”Det fremgår af kommunernes oplysninger, at der fortsat er interesse for regionale tilbud.Det fremgår endvidere, at der arbejdes på særlige tilbud i forbindelse med almenunder-visningen for på den måde at fastholde inklusionstanken som et bærende princip. Enkommune nævner, at inklusion vanskeliggøres dels af forældre til børn med vanskelighe-der der har forventninger i retning af en mere specialiseret indsats over for barnet, menogså af forældre til ”almindelige” børn der har vanskeligt ved at forstå, at der skal væreplads til alle.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
138
Endelig fremgår det af oplysningerne, at mindst en kommune er i gang med at styrkeindsatsen overfor ordblinde, herunder på IT-området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
139
7.3.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema IIITilsynet med botilbud
Udviklingsrådet anbefaler, at opmærksomheden rettes mod tilsynsopgaverne, og atkommunerne udarbejder retningslinier herfor og sikrer de fornødne kompetencerindenfor området, det være sig juridiske, økonomiske og pædagogiske.
7.3.2 Beskrivelse og analyse af børne- og ungeområdetKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvordan tilsynet er organiseret.Organiseringaf tilsynet ikommunerne
Organisering af tilsynet på botilbudsområdet
Anden måde33%
Samlet tilsyn47%
Opdelt i etøkonomisk/juridisk ogpædagogisktilsyn20%Samlet tilsynFigur 131
Opdelt i et økonomisk/juridisk og pædagogisk tilsyn
Anden måde
Anden måde dækker over en opdeling i et generelt tilsyn med botilbuddene som vareta-ges af konsulenter og et specifikt tilsyn med de enkelte børn og unge som varetages afsagsbehandlerne og et samlet tilsyn i forhold til det private område, men et opdelt pæda-gogisk/økonomisk tilsyn i forhold til kommunens specialiserede tilbud.Det fremgår af kommunernes oplysninger, at der i overvejende grad anvendes et samlettilsyn.Organiseringaf regionenstilsynRegion Sjælland oplyser, at tilsynets mål, kvalitet og kvantitet er vedtaget af Forretnings-udvalget. Tilsynets praksisudførelse er systematiseret og er offentligt tilgængeligt via til-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
140
synsguide på regionens hjemmeside. Tilsynet varetages af selvstændigt tilsynsteam, der ividest muligt omfang forholder sig uvildigt i praksisfeltet overfor de sociale tilbud, hvorfordet er det faglige team der forestår opfølgning på tilsynene. Tilsynet omfatter såvel detdriftsrelaterede og det socialfaglige indhold.Hyppighedenaf tilsyn medbotilbudRegion Sjælland oplyser, at der udføres anmeldt tilsyn á 2 til 3 dages varighed ud frafastlagt koncept og interviewguides, afsluttende med en rapport, der lægges på Regio-nens hjemmeside. Derudover udføres der årligt et uanmeldt screeningstilsyn og et uan-meldt tilsyn på hvert tilbud. Alle uanmeldte tilsyn beskrives i skemaform.Hyppighedenaf tilsyn medborgerneAf kommunernes oplysninger om hyppigheden med tilsyn af egne borgere i egne tilbud ogi tilbud i andre kommuner fremgår, at disse i de fleste kommuner udføres 3-4 gange år-ligt. Enkelte kommuner fører tilsyn med børn og unge i plejefamilier hver 6. til 8. uge.Flere kommuner oplyser supplerende, at der anvendes eksterne konsulenter til at gen-nemføre tilsynet. En kommune oplyser, at der foretages hyppigere tilsyn i opstartsfasen.Af kommunernes oplysninger om hyppigheden med tilsyn med botilbuddene fremgår, atdisse udføres 1-3 gange årligt.
7.3.3 Beskrivelse og analyse af voksenområdetKommunerne har i redegørelserne oplyst om hvordan tilsynet er organiseret.Organiseringaf tilsynet ikommunerne
Organisering af tilsynet på botilbudsområdet
Andet35%
Samlet tilsyn41%
Opdelt i etøkonomisk/juridisk ogpædagogisktilsyn24%Samlet tilsynFigur 132
Opdelt i et økonomisk/juridisk og pædagogisk tilsyn
Andet
Anden måde dækker over en kommune der ikke har egne tilbud, et samlet tilsyn i forholdtil det private område, men et opdelt pædagogisk/økonomisk tilsyn i forhold til kommu-nens specialiserede tilbud, opdeling i et økonomisk og pædagogisk/juridisk tilsyn, og etpersonorienteret tilsyn, tilsynsdialogmøde, fagligt tilsyn, samt årstilsyn.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
141
Det fremgår af kommunernes oplysninger, at der i overvejende grad anvendes et samlettilsyn.Organiseringaf regionenstilsynRegion Sjælland oplyser, at tilsynets mål, kvalitet og kvantitet er vedtaget af Forretnings-udvalget. Tilsynets praksisudførelse er systematiseret og er offentligt tilgængeligt via til-synsguide på regionens hjemmeside. Tilsynet varetages af selvstændigt tilsynsteam, der ividest muligt omfang forholder sig uvildigt i praksisfeltet overfor de sociale tilbud, hvorfordet er det faglige team der forestår opfølgning på tilsynene. Tilsynet omfatter såvel detdriftsrelaterede og det socialfaglige indhold.
Hyppighedenaf tilsyn medbotilbud
Af kommunernes oplysninger om hyppigheden med tilsyn med botilbuddene fremgår, atdisse udføres 1-3 gange årligt.Region Sjælland oplyser, at der udføres anmeldt tilsyn á 2 til 3 dages varighed ud frafastlagt koncept og interviewguides, afsluttende med en rapport, der lægges på Regio-nens hjemmeside. Derudover udføres der årligt et uanmeldt screeningstilsyn og et uan-meldt tilsyn på hvert tilbud. Alle uanmeldte tilsyn beskrives i skemaform.
Hyppighedenaf tilsyn medborgerne
Af kommunernes oplysninger om hyppigheden med tilsyn af egne borgere i egne tilbud ogi tilbud i andre kommuner hvor kommunen fortsat er handlekommune fremgår, at disse ide fleste kommuner udføres 3-4 gange årligt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
142
8. Sammenfatning
Det er positivt, at alle kommuner har svaret til tiden, men redegørelsen skal doglæses med det forbehold, at der ikke er svaret fuldt ud på alle spørgsmål fra kom-munernes side, hvilket kan skabe en vis usikkerhed om validiteten af de anvendtedata.Der kan ikke konkluderes på spørgsmålet om hjemtagning, men det må forventes,at der vil være en øget fokus fra kommunernes side på hjemtagning indenfor spe-cialundervisnings området.Der er en stor anerkendelse fra udviklingsrådet af, hvordan kommunerne har løftetdenne opgave siden 2007.Redegørelserne fra udviklingsrådet igennem de seneste 3 år viser, at kommunerneog regionen har løftet opgaven på en god og professionel måde.Udviklingsrådet finder, at dets arbejde har haft en eksistensberettigelse, og at dethar været med til at sætte fokus på området gennem en god dialog mellem bruge-re, kommuner og region.Udviklingsrådet forventer, at de fora, der efterfølger Rådet fortsætter det arbejde,der er foretaget.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
143
Bilag 1. Tilbud i rammeaftalen for Region SjællandTilbuddene i rammeaftalen for Region Sjælland omfatter følgende målgrupper:Efter lov om social service--------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ogsikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Specialrådgivningsydelser og hjælpemidler, §§ 10-12 og 112
Efter almenboligloven-Almene ældreboliger, der er særlig indrettet mhp. at betjene personer med betydeligog varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og landsdels-dækkende tilbud)
Efter lov om specialundervisning for voksne--Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 1 (regionale tilbud til personer med tale-,høre- eller synsvanskeligheder)
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
144
Bilag 2. Medlemmer af Udviklingsrådet i Region SjællandFaxe kommune:Omsorgsudvalgsformand Ivan LillengGreve kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Kai O. SvenssonGuldborgsund kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Bent JørgensenHolbæk kommune:Formandviceborgmester Jens StenbækKalundborg kommune:Socialudvalgsformand Gunver JensenKøge kommune:Social- og Sundhedsudvalgsformand Randi HansenLejre kommune:Social-, Sundheds- og Ældreudvalgsformand Virginia HolstLolland kommune:Børne- og Skoleudvalgsformand Tom LarsenNæstved kommune:Viceborgmester Hans R. HansenOdsherred kommune:Børne- og Skolechef Gitte LøvgrenRingsted kommune:Børne- og Undervisningsudvalgsformand Tulle OlsenRoskilde kommune:Forebyggelses- og socialudvalgsmedlem Poul AndersenSlagelse kommune:Omsorgsudvalgsformand Lene WibroeSolrød kommune:Social- og Kulturudvalgsformand Naima SimringSorø kommune:Familieudvalgsformand Søren AndersenStevns kommune:Viceborgmester Lars P. Asserhøj
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
145
Vordingborg kommune:Socialudvalgsformand Ib JohansenRegion Sjælland:Anne Marie HansenHedvig KoefoedVibeke Greve KristensenNæstformandSøren EriksenPalle VejleboDe Danske Samvirkende Invalideorganisationer:LEV -NæstformandSytter KristensenDanske Døves Landsforbund - Klaus HårdellOrdblindeforeningen - Stella StengaardSIND - Ingelise SvendsenSkole og Samfund:Morten LøvschallForældreLandsforeningen:Bente BachLandsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere:Hanne Wiingaard
Udviklingsrådets sekretariat:Statsforvaltningen SjællandDronningensgade 304800 Nykøbing F72 56 76 00E-mail: [email protected]Specialkonsulent Carsten Kruse, direkte nr. 72 56 76 16
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
146
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
147
StatsforvaltningenSjælland
Dronningensgade 304800 Nykøbing FTel 7256 7600[email protected]www.statsforvaltning.dk
