Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Udviklingsrådets redegørelsefor 2009Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet
IndholdForord:1 Indledning1.1. De regionale udviklingsråd1.2 Sammensætning af udviklingsrådene1.3 Udviklingsrådenes virksomhed2 Arbejdsmetode2.1 Indledning2.2 Sekretariaternes netværksgruppe2.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelserSærlige temaer:2.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)2.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem2.5 Klagenævnets rapport vedr. 2008/20092.6 Evaluering af proces3 Nye strukturer med kommunalreformen3.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd(rammeaftaler)3.2.2 VISO3.2.2.1 Børn og ungeområdet.3.2.2.2 Voksenområdet:3.2.2.3 Specialundervisningsområdet:3.2.3 Forpligtende samarbejder4 Udviklingen inden for børn og unge området4.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer8151618202224241222233333555788
4.2.0.1 Politik på børn og ungeområdet: ....................................................... 244.2.0.3 Lokale udfordringer: ....................................................................... 244.2.0.4 Ventetider på B&U området.............................................................. 264.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelse4.2.2 Forebyggende foranstaltninger4.2.3 Anbringelser af børn og unge4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner4.2.5 Behandlingstilbud til unge misbrugere4.2.6 Lokale fokusområder i region SyddanmarkPositive og negative konsekvenser af kommunalreformen.5 Udviklingen inden for voksenområdet5.1 Konklusion og rådets anbefalinger5.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området28333538393940434344
4.2.3.1 Anbringelsesområdet. ..................................................................... 35
5.2.0.1 Politik på voksenområdet................................................................. 445.2.0.2 Samarbejdet med Regionsrådet. ....................................................... 445.2.0.3 Særlige udfordringer....................................................................... 445.2.1 BotilbudMidlertidige botilbudLængerevarende botilbud5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet5.2.3 Borgerstyret personlig assistance.5.2.4 Ledsageordning454545495455
5.2.5 Dagtilbud5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og bilerPositive konsekvenser af kommunalreformen.Negative konsekvenser af kommunalreformen.6 Specialundervisning6.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetRegion Syddanmark6.2.1 Specialundervisning til førskolebørn6.2.2. Almindelig specialundervisning6.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden6.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning6.2.5 Uddannelse af unge med særlige behovPositive konsekvenser af kommunalreformen.Negative konsekvenser af kommunalreformen.7 Særlige temaer7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema 1: Indenrigs- ogSocialministeriets tema7.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen omkringUndervisningsministeriet særlige tema.8 Fokusområder til videre bearbejdningBilag 1 Udviklingsrådets fokusBilag 2: Oversigt over høringssvar
5657606062636364646471727979808182858889
Forord:Herved er sidste redegørelse fra Det Regionale Udviklingsråd for Region Syddanmark af-sluttet. Det har været en spændende proces at følge udviklingen i de 22 Syddanskekommuner og Region Syddanmark.Sekretariatet har haft god støtte dels blandt medlemmerne af Udviklingsrådet, men ogsåude i kommuner og regionen, ligesom centrale kontaktpersoner i de 2 ministerier har væ-ret givtige at samarbejde med.Udviklingsrådene skulle frem til 2009 følge udviklingen efter strukturreformen, og alt an-det lige giver det vel heller ikke mening at kaste skygger tilbage til tidligere tider – sam-menligning mellem før og nu vil alt andet lige blive sløret af mange nye faktorer i sam-fundsudviklingen.Udviklingsrådet har været et aktivt råd, der har iværksat ikke mindre end 3 undersøgelserog 2 meget velbesøgte temakonferencer, samt en temakonference, der desværre blev af-lyst grundet snestorm.Det er Udviklingsrådets håb, at denne sidste redegørelse udover at danne baggrund forde 2 ministres redegørelser til Folketinget, også kan bruges i kommunerne som inspirati-on til udvikling og overvejelser over mulige fremtidige tiltag.Aabenraa d. 12. april 2010.Herdis Hanghøi, Formand
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
1
1 Indledning
1.1. De regionale udviklingsrådSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådene harsom opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på specialundervis-ningsområdet.1De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen samt Soci-alministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kom-munalreformen.Udviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen af kommu-nalreformen herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtil kommunalrefor-mens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar.Udviklingsrådene skal frem til 2010 årligt udarbejde en redegørelse til Indenrigs- og Soci-alministeriet og Undervisningsministeriet, om udviklingen på de nævnte områder.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2009 men kan i en vurde-ring af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng med forrige års re-degørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse – hvor det skønnes re-levant – paralleller til de sidste års resultater.DetidligereredegørelserkanfindespåUdviklingsrådetshjemmesidepå
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7389.Der redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørelserne ikapitel 2.1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneI Region Syddanmark består Udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 22 kom-muner, 4 regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisationerne. Derer således som udgangspunkt i hver kommune udpeget ét medlem til udviklingsrådet,mens regionen er repræsenteret ved mindst et medlem.En fortegnelse over medlemmerne kan ses på Udviklingsrådets hjemmesidehttp://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=73951.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.Det enkelte udviklingsråd har fastsat sin egen forretningsorden.
1
En oversigt over tilbud og målgrupper, som udviklingsrådet følger, findes i bilag 1.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
2
2 Arbejdsmetode2.1 IndledningDenne redegørelse er udviklingsrådenes sidste redegørelse af i alt 3 årlige redegørelserfordelt på årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra de sidste års redegørelse. Emnernebehandles således i samme kapitel som i redegørelsen for 2007 og 2008. Dette gør sig li-geledes i vid udstrækning gældende på afsnitsniveau.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeDe 5 Statsforvaltninger har fortsat samarbejdet, også omkring arbejdet med redegørel-serne for 2009. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer og planlægning af en rækkepraktiske forhold i processen er også i år et resultat af erfaringsudveksling i netværks-gruppen.2.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelserSpørgeske-maerSekretariatsgruppen har i lighed med tidligere år, udviklet en fælles skabelon til kommu-nernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består af i alt 4spørgeskemaer, fordelt på 1 spørgeskema til regionerne og 3 spørgeskemaer til kommu-nerne, på henholdsvis Voksenområdet, Børn- & Ungeområdet og Specialundervisningsom-rådet.Skemaerne bygger videre på erfaringerne fra de sidste års skemaer.Afprøvning afspørgeske-maerSkemaerne er i år opbygget således at der i højere grad lægges vægt på kommunernesuddybende kommentarer til udviklingen, som den ses i CIAS. Skemaerne er således ud-tryk for, at udviklingen ikke alene kan forklares med tal, men at baggrunden for dissebedre giver overblik over, i hvilket retning udviklingen går.Udsendelseaf spørge-skemaerSpørgeskemaerne blev udsendt til samtlige kommuner og regioner d. 5. november 2009med indberetningsfrist for kommunerne og regionerne inden den 1. marts 2010.primo januar er der sendt erindringsskrivelse ud til de kommuner, der endnu ikke havdepåbegyndt dataindtastningen.Ved indberetningsfristens udløb havde Region Syddanmark samt 21 kommuner indberet-tet i alle relevante skabeloner. Ærø Kommune havde grundet socialdirektørens afgang ik-ke mulighed for at svare på de 3 skabeloner.Udviklingsrådet har således indberettet Ærø Kommune til Det Kommunale Tilsyn formanglende indberetning af redegørelsen.Særlige temaer:Socialministeriet og Undervisningsministeriet har d. 15. januar 2010 i medfør af bekendt-gørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen ud-meldt hvert et særligt tema for udviklingsrådenes redegørelser for 2009:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
3
Det sociale område:På det sociale område vil Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere medsærlige behov - være det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle ideres redegørelser for 2009.Udviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i special-rådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•••••Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielråd-givningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage iregi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning.•Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de for-skellige kommuner.Særligt tema for specialundervisningsområdet for 2009På specialundervisningsområdet vil Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af spe-cialviden og kompetencer være det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal be-handle i deres redegørelser for 2009.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivder er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbud-dene i kommunerne.•••Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formid-ling af viden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.De regionale udviklingsråds redegørelser for 2009 vil sammen med resultaterne af denanalyse af specialundervisningen, der blev aftalt mellem regeringen og KL i forbindelsemed kommuneaftalen i 2008, udgøre det væsentlige grundlag for undervisningsministe-rens redegørelse til Folketinget i 2010.Derudover opfordres udviklingsrådene til efter behov at samle op på de emner der harværet udmeldt som særlige temaer i forbindelse med redegørelserne for 2007 og 2008.Udviklingsrådets eget særlige tema:Udviklingsrådet for region Syddanmark har som opfølgning på sidste års redegørelse,valgt at sætte fokus på tilbud til borgere med dobbeltdiagnoseproblematikker. Udviklings-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
4
rådet planlagde derfor en temakonference d. 17. december 2009, hvortil der var over-strømmende interesse fra fagprofessionelle fra hele landet, i alt var tilmeld 302 deltagere.Desværre var der natten til d. 17. december rullet en snestorm over landet, og Udvik-lingsrådet måtte derfor desværre aflyse temakonferencen samme morgen. Det har ikkeværet muligt at etablere en ny temakonference.2.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)Sekretariatsgruppen har fortsat brugen af den i 2008 udviklede netbaserede database tilsamling af alle data fra kommunernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene.Høring:Høringssvarene fra Handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af datagrund-laget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke i ovennævntedatabase. En oversigt over høringssvar findes i bilag 2. Alle høringssvar kan ses på Udvik-lingsrådets hjemmeside http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7791.2.4 Det Centrale Informations- og AnalysesystemKommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS). Kommunernes indberetnin-ger til CIAS udgør i princippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes redegørelser,dog således, at kommunerne som nævnt ovenfor i langt højere grad er bedt om at kom-mentere og forklare udviklingen.
Indberetninger vedr. 2009CIAS´ erfaringerne fra indberetningerne de tidligere har vist, at det har været vanskeligtat få kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Dels har svarprocenterneværet lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke været fyldestgørende (kundelvise indberetninger). Det har dermed ikke i tilstrækkelig grad været muligt at sam-menligne tallene, ligesom systemets opbygning har medført ringe mulighed for at kunnespore forskydninger mellem foranstaltningerne, idet der ikke registreres på cpr. nr.Denne redegørelse har derfor brugt kommunernes kommentarer som grundlag; delsgrundet forskellene i besvarelsesprocenterne, dels – og især – fordi udviklingen i talleneikke kan stå alene, men skal forklares ud fra, hvordan kommunens indsats har været påområdet.2.5 Klagenævnets rapport vedr. 2008/2009En anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningen, jf. bekendtgørelse nr. 162 af10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2009 blev offentliggjort den 26. februar. 2010. Rappor-ten opgør de klager, som klagenævnet har afsluttet i 2009.Klagenævnet har fra kommunerne i region Syddanmark i 2009 modtaget 108 klager om-kring vidtgående specialundervisning, heraf har de omgjort afgørelserne i 33 % af tilfæl-dene. Dette tal dækker dog over at Sønderborg alene har fået omgjort 20 sager; frareg-nes disse er der alene omgjort 15 %
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
5
Folkeskolesagerne i 2009:KommuneEsbjerg KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneFredericia KommuneHaderslev KommuneKerteminde KommuneKolding KommuneMiddelfart KommuneNordfyns KommuneNyborg KommuneOdense KommuneSønderborg KommuneTønder KommuneVarde KommuneVejen KommuneVejle KommuneÆrø KommuneAabenraa KommuneTotalAntal klager6122124615432156516108Antal omgjorte sager00000011002019200236 (33 %)
Der var således ingen klager fra 5 kommuner i området. Der er i forhold til sidste år flere sager fraSyddanske kommuner, nemlig 108 mod 73 sager sidste år. Omgørelsesprocenten på 33, er ligeledessteget fra 20 % til 33%, altså en ret stor stigning på 65%.Især Sønderborg Kommune springer umiddelbart i øjnene på folkeskoleområdet.Omgjorte sager er de sager, hvor kommunens afgørelse er ændret, eller hjemvist grundet mangler vedafgørelsenUngdomsuddannelse for unge med særlige behov:Klagenævnet oplyser, at de særligt har set en stigning i sagsantallet vedrørende ungdomsuddannel-sen.Antal klagesagerEsbjerg KommuneFredericia KommuneOdense KommuneVarde KommuneVejle KommuneAabenraa KommuneTotal33211111Omgjorte sager1000001 (9 %)
Der er i Syddanmark ikke modtaget klager på dette område fra 16 kommuner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
6
Årsag til klagerne angives i Klagenævnets rapport således (sager fra hele landet):
Der
henvises
i
øvrigt
til
klagenævnets
årsrapport
for
2009
på
http://www.klagenaevnet.dk/2.6 Evaluering af procesDer har i år været kommuner der har oplevet problemer med mistede data i de 3 skabe-loner. I alle tilfælde har firmaet bag applikationen kunnet genskabe de indberettede data,men fejlen har i de berørte kommuner givet anledning til frustration.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
7
3 Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret, således at kommunerne fik det samlede ansvar for attræffe afgørelse om borgernes visitation tilbud, medens Regionsrådet på de 2 områderalene fik et leverandøransvar inden for visse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommunernesbehov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtelse til at udar-bejde en rammeaftale for hver region.ForpligtendesamarbejderEnkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt andetdet sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker med hjemmeli lov om forpligtende samarbejder2.
Rammeaftaler
3.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer
En overordner beskrivelse af formålene med rammeaftalesystemet, kan findes iUdviklingsrådenes redegørelse for 2007.3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Regionen har ansvaret for at tilvejebringe en proces, som dels gør det muligt at udformeen rammeaftale, som alle parter kan tiltræde, og dels baner vejen for, at der kan træffesbeslutninger på rammeaftaleområdet.Det er regionens ambition at arbejde proaktivt på at understøtte samarbejdet, så ramme-aftalen kan bidrage til en positiv udvikling på området til gavn for borgerne i Syddan-mark, herunder sikre at:••••borgerne har specialiserede tilbud af høj kvalitet, så tæt på familie og netværksom det er muligtborgerne får de bedst mulige løsninger, uafhængigt af hvem der driver det enkel-te tilbudventetider til tilbuddene minimeres mest muligt, og at der er synlighed og dialogom ventetider på tværs af kommunerforsyningssikkerheden varetages i form af dynamiske kapacitetsjusteringer, såder er adgang til en bred vifte af bo-, dag-, specialundervisnings- og specialråd-givningstilbud•der er fokus på driftssikkerhed, effektiv drift og sammenlignelighed mellem til-buddene såvel i forhold til indhold som økonomiHerudover er regionen ligesom de 22 kommuner leverandør på rammeaftalens område,og bidrager som sådan med vurdering af behovene og kommer med forslag til rammeaf-talen.
2
Jf. Lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
8
Børn & Ungeområdet:19 ud af 21 kommuner vurderer, at samarbejdet med Regionsrådet og regionens øvrigekommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen 2009 har fungeret rigtig godt (2)eller godt (17). 1 kommune vurderer, at samarbejdet har fungeret dårligt.
3 Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de øvrigekommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftale for 201018161412108642200Rigtig godtGodtAbs.Mindre godtDårligt117
De fleste kommuner kommenterer at samarbejdet fungerer udmærket. Enkelte kommu-ner stiller sig mere kritiske til samarbejdet, og giver udtryk for at der enten ikke eksiste-rer på B&U området. Aabenraa Kommune finder samarbejdet administrativt tungt og ind-holdsmæssigt tyndt.Specialundervisningsområdet:19 af 21 kommuner betegner samarbejdet med Regionsrådet omkring indgåelse af ram-meaftalerne som godt, 2 kommuner finder samarbejdet rigtigt godt. Ingen kommune sva-rer at samarbejdet har været mindre godt eller dårligt. Ingen kommuner har kritiskekommentarer til samarbejdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
9
Voksenområdet:20 kommuner vurderer samarbejdet med Regionsrådet i forbindelse med rammeaftalernesom godt eller rigtigt godt.
3 Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de øvrigekommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 20101816141210864200Rigtig godtGodtAbs.Mindre godtDårligt0317
Flere kommuner kommenterer samarbejdet som godt. Ingen har kritiske kommentarer.
Region Syddanmarks vurdering af samarbejdet med kommunerne:Der er et godt samarbejde med kommunerne, herunder samarbejdet i Det AdministrativeSamarbejdsforum om udformning af rammeaftalen og udmøntning af beslutningerne irammeaftalen.Samarbejdet indbefatter bl.a. udformning af skabeloner og indberetningssystem, fastlæg-gelse af takstprincipper, møder i og med kommunerne i kølvandet på de kommunale re-degørelser og forud for udformningen af første udkast til rammeaftale, udredning af fo-kusområder mm.Rammeaftalen er tænkt som en konstruktion, der skal sikre, at der samarbejdes på etfælles overordnet grundlag omkring en forsyning med specialtilbud, som dækker behove-ne kvalitativt og kvantitativt. Rammeaftalen er derfor som udgangspunkt et værdifuldtredskab til at sikre borgerne specialiserede tilbud af høj kvalitet på et økonomisk bære-dygtigt og gennemskueligt grundlag. Det er op til parterne i rammeaftalen at realisere in-tentionerne med rammeaftalen i praksis.I Syddanmark har rammeaftalesamarbejdet medført flere fælles tiltag som understøtterintentionerne i rammeaftalen.Samarbejdet udmønter sig bl.a. i, at de faglige netværk, som er etableret i forlængelse aframmeaftalerne, understøtter den faglige udvikling på tværs af udbyderne og er med tilat give gode input til rammeaftalearbejdet. En række af netværkene har eksempelvis pe-get på behovet for uddannelse, kurser og efteruddannelse til personale i tilbuddene tilret-telagt efter konkrete målgrupper. Flere netværk arbejder med fælles uddannelsesmæssi-ge tiltag.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
10
Rammeaftalesamarbejdet har endvidere ført til planlægning eller oprettelse af forskelligeformer for specialiserede pladser, hvor der har været behov for det bl.a. p.g.a. venteli-ster.Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklings-hæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledendeom sanktionformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi ogstatsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for Samrådet. Samrådet erfinansieret som abonnementsordning.Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommu-nernes vegne. Tilsynene udføres af medarbejdere fra tre regionale og ét kommunalt til-bud.Via de fokusområder, som kommunerne og regionen er enige om i rammeaftalen, sikresdet, at områder, som kan være vanskelige at håndtere for den enkelte kommune, bliverudredt i fællesskab på tværs af kommuner og region. Arbejdet med fokusområderne re-sulterer endvidere i konkrete forslag til handling, hvad enten der er tale om kapacitetstil-pasninger, organisatoriske justeringer eller faglig udvikling.Samarbejdet har også ført til en beslutning om at udvikle et fælles ventelistebegreb og etIT- baseret ventelisteregistreringssystem. Ventelistesystemet er en fælles venteliste pårammeaftalens område for såvel kommunerne som for Region Syddanmark. Ventelistesy-stemet kan også anvendes af kommunerne til alle deres øvrige tilbud. Ventelisten er etgodt redskab bl.a. fordi den gør det muligt at se hvor mange, der står på venteliste tilforskellige typer af tilbud. Det har været med til at vejlede sagsbehandlere, så de harkunnet målrette deres visitationer med inddragelse af kendskab til de aktuelle venteli-ster.Der er en risiko for at rammeaftalesystemet udhules, dels ved den noget ulogiske skelnenmellem de tidligere amtslige ”skal” og ”kan” tilbud, men især ved at nye tilbud, somkommunerne opretter udenom rammeaftalen, ikke er omfattet. Det kan betyde, at Ram-meaftalen ikke giver det fulde overblik over tilbuddene til de forskellige brugergrupper,med mindre der træffes aftale om at medtage de pågældende tilbud. Regionen ser derforgerne, at lovgivningen omkring rammeaftalerne revurderes på baggrund af de erfaringer,der er gjort siden 1/1 2007De tidsfrister, som er fastlagt i bekendtgørelsen, gør det i realiteten umuligt, at indarbej-de de endelige takster, så de kan indgå i godkendelsen af rammeaftalen den 15. oktober,idet taksterne i princippet først er endelige efter budgetvedtagelsen i kommunerne sam-me dato.Rammeaftalekonstruktionen indeholder forskellige uhensigtsmæssigheder i forhold til re-gionen som udbyder.
Øvrige samarbejde:Der er generelt ingen negative kommentarer. Kerteminde Kommune fremhæver generelt,at regionens ansatte er lydhøre overfor lokale problemstillinger, og at regionen gerne gi-ver specialrådgivning.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
11
Flere kommuner beskriver et begrænset samarbejde med regionen, især begrundet i atkommunerne har egne tilbud, og derfor ikke benytter regionstilbud.Der er 6 kommuner, der i 2009 har overtaget regionsdrevne tilbud, Kerteminde Kommunehar på B&U området ikke benyttet Klinik for selvmordstruede grundet en for sen udmel-ding omkring aftalegrundlaget og økonomien således at der ikke var budgetmæssig dæki-ning for kontrakten i 2009. Kommunen har genoptaget aftalen med Klinik for selvmords-truede i 2010.3 kommuner har på undervisningsområdet opsagt samarbejdet med Regionsrådet, alle 3løser opgaverne i eget regi fremover.•Odense Kommune har opsagt aftale om taleundervisning til småbørn med denbegrundelse at der sjældent kunne fås plads, hvorfor aftalen blev for dyr i forholdtil mængden af sager.•Kerteminde Kommune har opsagt aftalen omkring specialundervisning for voksnemed Fynsordningen. Kommunen forventer fremover at kunne løse opgaven bedrei nærmiljøet.På voksenområdet har 2 kommuner overtaget tilbud.•Vejle Kommune overtager Fuglekær Udviklingscenter, hvor målgruppen er borge-re over 18 år med udviklingshæmning og massive adfærdsproblemer og/eller per-sonlighedsforstyrrelser.•Odense Kommune har overtaget 2 regionale institutioner, nemlig Kollegiet Rø-mersvej der er et midlertidigt bo- og aktivitetstilbud for unge med psykiske lidel-ser, samt Tornhuset, der er et bo- og beskæftigelsestilbud for voksne med autis-me.Særlige udfordringer omkring rammeaftalerneUdviklingen i de år, som er gået siden kommunalreformen, har vist, at kommunerne i be-tydeligt omfang ønsker pladser på de tilbud, som Region Syddanmark driver. Der er såle-des ved udgangen af 2009 ca. 70 borgere på venteliste til regionens sociale specialtilbudtil bl.a. handicappede og sindslidende. Når det drejer sig om at skræddersy løsninger tilnogle af de tungeste og mest specialiserede sager, er regionens specialtilbud meget efter-spurgt af kommunerne, herunder også af de største kommuner.Kommunerne havde førstevalget, da amternes sociale tilbud blev delt ved kommunalre-formen 1. januar 2007. De tilbud, som kommunerne ikke ønskede at overtage i 2007, erblevet videreført af Region Syddanmark. Regionens tilbudssamling er som følge af dennevalgprocedure ikke som udgangspunkt sammensat efter noget overordnet princip. Menlangt hovedparten af regionens tilbud hører trods dette til i den mest ressourcetunge ogspecialiserede ende af tilbudsspektret.Der tegner sig nu en række styrkepositioner, hvor Region Syddanmarks tilbud gennemudvikling og indsats såvel i det enkelte tilbud som på tværs af flere tilbud har meget spe-cialiserede tilbud til borgere med særlige behov. Her kan nævnes:Mennesker med sjældne handicap, multiple funktionsnedsættelser og senhjerneskaderMennesker med kommunikationshandicap (tale, høre, syn) samt bevægelseshandicapMennesker med psykisk sygdom, der samtidig har misbrug eller stærkt udfordrende ad-færd.Udviklingshæmmede voksne med dom eller stærkt udfordrende adfærdBørn med dom til sikret institution og børn med særlige sociale vanskeligheder
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
12
Tilbuddene og Region Syddanmark har brugt de senere år på at opbygge styringssyste-mer og kvalitetspolitikker, som har sammentømret regionens socialområde til en effektivdriftsorganisation. Regionen er desuden i fuld gang med at implementere den kvalitets-model, som regionerne i fællesskab har udviklet, og Regionen vil i stigende grad arbejdeevidensbaseret.Ved årsskiftet 2008, 2009 og 2010 har Region Syddanmark overdraget sociale specialtil-bud til kommuner, som med afsæt i loven har truffet ensidige beslutninger om at overta-ge dem.De nye kommuner har forskellige udgangspunkter for planlægningen af deres fremtidigeforsyning med sociale placeringsmuligheder til deres borgere med sociale behov. De stør-ste satser på en stor grad af selvforsyning, mens de kommuner, som ikke har mulighedfor at have en tilstrækkelig vifte af sociale tilbud i eget regi, fortsat vil efterspørge enbred vifte af pladser udefra.Når en kommune overtager et af Region Syddanmarks specialiserede sociale tilbud,svækkes det beredskab af tilbud til nogle af de mest krævende handicappede eller sygeborgere, som regionen er kommet til at stå for efter reformen. Det er derfor i stigendegrad uhensigtsmæssigt, at loven giver kommuner ret til ubegrænset og ensidigt at beslut-te, at de vil overtage regionstilbud, der er beliggende i deres kommune.Der kan naturligvis være gode lokale grunde for den enkelte kommune bag et ønske omat overtage sociale tilbud og integrere dem med egne foranstaltninger til gavn for kom-munens egne borgere. Men for helheden er der stor risiko for, at ressourcer, der alleredeer investeret i at opbygge specialtilbud for borgere fra en bredere kreds af kommuner, vilblive spildt, og de øvrige kommuners adgang til en vifte af specialtilbud med den nødven-dige bredde vil blive indskrænket til skade for de borgere, der har de mest specielle ogtunge behov.Fortsat udhuling af regionens tilbudsvifte kan betyde et svækket udbud af de mest spe-cialiserede sociale tilbud, som de fleste kommuner er afhængig af at købe udefra. Kom-munerne efterspørger i høj grad specialprojekter til særligt vanskelige opgaver fra regio-nens tilbud, og disse løsninger stiller store krav til størrelsen og kompetencen i regionenstilbud. Hvis regionen til sidst kun har de allermest vanskelig og specielle opgaver tilbagekoncentreret på stadigt færre tilbud, kan det blive et problem at sikre et rimeligt bruger-miljø og arbejdsmiljø i disse tilbud.Dertil kommer, at det kan blive urimelig vanskeligt for regionen, at sikre en langsigtetudvikling og planlægning for tilbuddene, når man ikke ved, hvem der er driftsherre om toår.Det bør være sådan, at de regionale specialtilbud respekteres som fælles ressourcer påtværs af de enkelte kommuner. Kun på den måde bevarer regionen en kapacitet til atkunne forsyne kommunerne med de specialtilbud – ofte skræddersyede – som kommu-nerne faktisk efterspørger.Region Syddanmark afviser ikke, at der kan være behov for at tilpasse strukturen. Påbaggrund af den ustrukturerede måde tilbuddene tidligere er blevet fordelt, er der tilbud iregionens regi, hvor en hel eller delvis kommunal overtagelse vil give en mere klar opde-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
13
ling i på den ene side specialopgaver, som regionen varetager for alle, og på den andenside øvrige opgaver i forhold til kommunens borgere.Overtagelsesmuligheden bør som minimum lægges i mere faste rammer, så kommunernef.eks. kun kan indmelde overtagelse af tilbud én gang i hver valgperiode f.eks. i sammen-hæng med at Kontaktudvalget i henhold til loven mindst én gang i hver valgperiode skaldrøfte, om der i regionen er tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til beliggen-hedskommunen.Regionens planlægning vanskeliggøres også af de usmidige vilkår for omlægninger, ny-etablering, udbygning og justering af regionale tilbud. Ændringer / justeringer kan ikkeumiddelbart foretages i overensstemmelse med behovene, idet enhver ændring i kapaci-tet og indhold kræver godkendelse af alle kommuner. Regionen mangler således mulighedfor at imødekomme en efterspørgsel, så længe blot en enkelte anden kommune modsæt-ter sig det. Regionen burde på samme måde som kommunerne have mulighed for at op-rette nye tilbud i takt med behovene. Et synspunkt, som også indgår i evalueringen fraevalueringsinstitutionen KREVI.Regionen oplever, at der i særlige tilfælde kan opstå et modsætningsforhold mellem enudbyders behov for fuld omkostningsdækning og en kommunes fastholden af den oprin-deligt aftalte takst f.eks. i de tilfælde, hvor et tilbud er nødt til at tilføre ekstra ressourcertil en borger, som har ændret behov. Hvis kommunen, som har myndighedsansvaret ogdermed beslutningskompetencen, modsætter sig merudgiften, har udbyderen kun mulig-hed for at opsige aftalen om det konkrete tilbud til borgeren. Det går ud over borgeren,som må opleve en uplanlagt flytning.Omvendt opfatter kommunerne det som umuligt at leve op til kommuneaftalens ordlydom at udgifterne til det specialiserede handicapområde er og skal være styrbare, såfremtkommunerne ikke har mulighed for at sige nej til et mere omfattende tilbud, med deraffølgende forhøjede takster.
Specialundervis-ningsområdet
På området der handler om specialundervisning af børn og unge med høretab, er der denspecielle udfordring, at en gruppe unge med høretab har tillægshandicap, der stiller kravtil et kombineret tilbud med en kombination af specialundervisning og specialpædagogik.Der henvises herudover til felt 51 ”Svarfelt til besvarelse af særligt tema udmeldt af Un-dervisningsministeriet”En række unge er kommet i klemme idet der ikke alle steder tilbydes 11. skoleår. Hermedkan der komme et slip mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse.Regionens tilbud på børne – og ungeområdet har interne skoler i forbindelse med døgntil-buddet. Det er kommunernes ansvar at der udarbejdes overenskomst med Regionen om-kring drift af de interne skoler, herunder om samarbejde ved matchning, psykologisketest samt evt. andre PPR ydelser, som de interne skoler måtte have behov for. Skabelonog vejledning til dette arbejde blev udsendt fra Undervisningsministeriet i sommeren2009. Én af de syddanske kommuner har til dato udarbejde overenskomst. Regionen for-søger at udvirke at der bliver udarbejdet overenskomst i forhold til alle kommuner.Nogle elever fra de interne skoler ønsker at gå til folkeskolens afsluttende eksamen. Detfordre er tæt samarbejde med den lokale folkeskole, dels omkring undervisning i eksa-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
14
mensfag og dels omkring de administrative procedure ifm. afvikling af eksamen. Samar-bejdet fungerer mere eller mindre hensigtsmæssigt afhængig af hvilken skole og kommu-ne, der er tale om.
Regionen arbejder kontinuerligt i samarbejde med kommunerne på at få rammeaftalesy-stemet til at fungere, så det blive en naturlig ramme for koordineringen og samarbejdekommunerne imellem og mellem kommunerne og regionen.Herudover arbejdes der hele tiden på at videreudvikle de fælles spilleregler om takstfast-sættelse, opsigelsesvarsler, visitation mv., som er formuleret i rammeaftalen og i takst-principperne. Dette skal sikre at reglerne løbende kommer til at matche de markedsmæs-sige vilkår, rammeaftalens tilbud er underlagt.Herudover arbejdes der på at gøre rammeaftalerne mere synlige og resultatskabendesamt få smidiggjort processerne omkring rammeaftalerne.På de landsdel – og landsdækkende tilbud til børn og unge med høretab forsøges at koor-dinere specialundervisning og specialpædagogik i forhold til gruppen med såvel høretabsom tillægshandicap.Regionen kontakter i hvert tilfælde kommunen når der er slip mellem folkeskolen og på-begyndelse af en ungdomsuddannelse.
Samarbejdet mellem region og kommuner vurderes godt af begge parter.
3.2.2 VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret også for de specialiserede til-bud, er den nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation, VISO oprettet som enstøttefunktion til kommunerne3. VISO skal dække de mest specialiserede og kompliceredeproblemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
For Syddanmarks vedkommende har der I 2009 været 643 (535 I 2008) henvendelser,heraf er 462 (358 i 2008) fra kommunerne, af disse vedrørte de 249 (200 i 2008) vok-senområdet, 143 (107 i 2008) var vedrørende Børn/ungeområdet og 63 (51 i 2008) ved-rørte specialundervisningsområdet.Regionsdrevne tilbud har anvendt VISO i 45 (12 i 2008) tilfælde, Regionens forvaltning i 1tilfælde. På alle områder er der således sket en stigning i antallet af henvendelser.
3
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation - VISO
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
15
Region Syddanmark oplyser, at regionens tilbud sjældent har henvendt sig vedrørendeVISO ydelser, og at flere regionsdrevne tilbud selv er VISO leverandører. Regionen vurde-rer kvaliteten af VISO´s rådgivning som værende god.3.2.2.1 Børn og ungeområdet.Kommunernes brug af VISO illustreres ved følgende diagrammer:
11 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh6554432110VISO RådgivningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke144
11 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh8766543210VISO UdredningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke1123
7
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
16
12 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd1412108642200VISO rådgivningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke1313
12 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd141212108644220VISO udredningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke11
Som det fremgår af ovennævnte diagrammer, er kommunerne i overvejende grad tilfred-se med den VISO rådgivning og udredning de har modtaget og hhv.14 kommuner har kommenteret brugen af VISO på B&U området; heraf er de 7 kommen-tarer positive, flere beskriver at kommunen i stigende grad anvender VISO, at VISO bareskal indarbejdes i kommunens tankegang, og at der ydes en god bistand. 1 kommune erblevet afvist, og Nordfyns kommune har oplevet VISO som en meget vanskelig samar-bejdspartner i en konkret sag.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
17
Samtidig har 8 kommuner oplyst, at VISO rådgivning efterfølgende indgår ved sagsbe-handlingen, og 9 kommuner anvender ofte eller mere VISO udredning efterfølgende isagsbehandlingen.
3.2.2.2 Voksenområdet:Kommunernes brug af VISO illustreres ved følgende diagrammer:
15 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh9876543210VISO RådgivningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke12333
8
15 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh8765443210VISO UdredningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke1233
7
Af de 2 diagrammer se, at VISO´s rådgivningsydelse anvendes i ca. halvdelen af sagerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
18
Kvaliteten af VISO´s ydelser vurderes generelt positivt:
16 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd14121086420VISO rådgivningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke310313
16 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd1412108644220VISO udredningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke1013
Både VISO´s rådgivning og udredning vurderes af et stort flertal af kommunerne somværende god eller rigtig god. Kvaliteten af VISOS ydelser opleves således positivt ude ikommunerne.Der er 15 kommuner der har kommentarer til brugen af VISO, heraf er de 8 positive be-mærkninger der udtrykker tilfredshed med den nye visitation, inddragelsen af andre aktø-rer, imødekommenhed, relevans i tilbagemeldinger o.lign.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
19
2 kommuner udtrykker at det er problematisk samarbejde, der er meget tidskrævende.Vejen Kommune udtrykker ønske om at VISO også kan levere rådgivning på tværs af ser-viceloven og reglerne på beskæftigelsesområdet.3.2.2.3 Specialundervisningsområdet:Kommunernes brug af VISO illustreres ved følgende diagrammer:
14 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh6554332110VISO RådgivningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke135
14 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh65544332110VISO UdredningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke14
På specialundervisningsområdet se en markant dårligere udnyttelse af VISO´s ydelserend på B&Uområdet og voksenområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
20
Kvaliteten vurderes på linje med de 2 andre områder:
15 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd9876543210VISO rådgivningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke1145
8
15 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb medsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd9876543210VISO udredningRigtig godGodMindre godDårligVed ikke0137
8
13 kommuner har kommenteret brugen af VISO. 3 kommuner har positive kommentarer,men generelt opleves VISO´s indsats på specialundervisningsområdet ikke nær så posi-tivt som på de 2 andre områder. Langeland Kommune angiver, at de finder bedre støtte ide svære sager hos KL og Det Sociale Nævn.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
21
Samlet:Mulig forkla-ringFor alle 3 områder kan man se, at selv på områder, hvor kommunerne er tilfredse medkvaliteten af VISO´s ydelser, sker der på trods heraf ikke i alle tilfælde anvendelse af VI-SO´s rådgivning i den efterfølgende sagsbehandling.Grunden hertil kan være flere – dels skal man være opmærksom på at de bestilte ydelsergodt kan være målrettet borgeren selv eller andre fagpersoner, og således ikke er bereg-net til at indgå i sagsbehandlingen, eksempelvis hvis rådgivningsforløbet indeholder værk-tøjer, handlingsanvisninger, metoder, viden om problemstillingen eller samarbejdsproces-ser etc. Alle elementer, der mere er grundlag for andre til at skabe udvikling i sagen.Forskellen på rådgivning og udredning og anvendelsen af VISO´s ydelse kan således for-klares ved at rådgivning til sagsbehandler og andre jo ofte er handlingsanvisende til brugat komme videre i sagsbehandlingen, kontakten til borgeren, den pædagogiske indsatsm.m. Udredningen skulle gerne afdække de forskellige problemstillinger og desuden værehandlingsanvisende, men ofte indgår det i et længere forløb, hvor det kan tage lang tidfra udredningen er foretaget, til der udmøntes konkrete initiativer.Det vil sige at VISO´s rådgivning sagtens kan være anvendt men ikke nødvendigvis af-spejlet i sagsbehandlingen, men snarere i det direkte relationelle arbejde med borgeren -ydet af andre professionelle eller fordi rådgivningen er ydet til borgeren selv.Kommunernes tilfredshed med VISO er markant lavere på specialundervisningsområdet.
Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne i højere grad anvender VISO, og VISO´sydelser vurderes positivt på B&U området og voksenområdet.VISO´s ydelser vurderes ikke særligt positive på specialundervisningsområdet.
3.2.3 Forpligtende samarbejderI forbindelse med kommunalreformen blev der åbnet op for, at kommuner kan indgå for-pligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning.De omfattede kommuner samarbejder om opgaver på det sociale område og specialun-dervisningsområdet. Samarbejdet er pligtmæssigt og samarbejdets karakter og form erfastlagt i loven.Kommuner i region Syddanmark med forpligtende samarbejder på det sociale område ogspecialundervisningsområdet:
Fanø Kommune har delegeret opgaver til Esbjerg KommuneLangeland Kommune har delegeret opgaver til Svendborg KommuneÆrø Kommune har delegeret opgaver til Svendborg Kommune
I redegørelsen til udviklingsrådene har kommunerne angivet de forpligtende samarbejder,som de indgår i, samt beskrevet den forventede udvikling i dette samarbejde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
22
Generelt beskrives samarbejderne som velfungerende. Langeland Kommune oplever nog-le gange samarbejdet som ekstra administration og en form for ”overvågning” eller for-sinkelse af arbejdsgange.
Udviklingsrådet vurderer, at de 3 forpligtende samarbejder fungerer tilfredsstillen-de.
Andre samarbejderSpecialundervisningsområdet:Det fremgår af redegørelserne, at der er et stigende antal samarbejdsfora mellem kom-munerne omkring den vidtgående specialundervisning.19 kommuner beskriver samarbejder med en eller flere kommuner, ofte samarbejde mednabokommuner, kommuner med tidligere amtsinstitutioner, og med grupper af kommu-ner der enten ligger i samme geografiske område, eller som ligner hinanden på en elleranden måde. Ingen kommuner er kritiske i forhold til samarbejderne.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.18 kommuner beskriver samarbejder med andre kommuner omkring udbud af uddannel-sen. Det er især nabokommuner og kommuner fra samme tidl. amter der samarbejder.Haderslev Kommune har i 2008 etableret en egentlig skole for ungdomsuddannelsen, oghar her indhentet inspiration med flere parter i 2008.Også på dette område er der ingen kritiske bemærkninger.Lands- og landsdelsdækkende tilbud.Omkring udviklingen for kommunernes brug af de lands- og landsdelsdækkende tilbud,beskriver 17 kommuner at der ingen ændringer er antallet af henvisninger, 3 kommunerhar mærket et fald i antallet af visitationer.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
23
4 Udviklingen inden for børn og unge områdetUdviklingsrådet skal overvåge, hvorledes udviklingen sker for en række tilbud til børn ogunge efter servicelovens bestemmelser.De berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje og vedlige-holdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og unge, medsærlig behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg, somkommunalbestyrelserne kan anvende når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvik-ling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke leverop til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringelseruden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiske op-holdssteder, samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.
4.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer4.2.0.1 Politik på børn og ungeområdet:Udviklingsrådet har valgt ikke at spørge til den sammenhængende børnepolitik, da denmå formodes at være indfaset, her 3 år efter kommunalreformen.I 2007 var der alene 3 kommuner, der endnu ikke havde udfærdiget den sammenhæn-gende børnepolitik.
4.2.0.3 Lokale udfordringer:6 ud af 21 svarende kommuner oplever, at der i forbindelse med strukturreformen ersærlige udfordringer på B & U området, hvor der i 2007 var 11 kommuner, og i 2008 7kommuner der oplevede disse udfordringer. Der er således et faldende antal kommunerder angiver særlige struktur-afledte problemer, hvilket alt andet lige er naturligt: jo læn-gere vi kommer fra 1. januar 2007, desto færre problemer kan henføres til ”gamle dage”.2 kommuner beskriver problemer med at afklare fremtidigt behov for pladser, altså at fådimensioneret kapaciteten for kommunens institutioner. Problemstillingen er en afledtproblemstilling af reformen, da køb og salg af pladser kommuner imellem er et områdeder ikke før var samme fokus på i kommunerne, da amterne stod for en stor del af mar-kedet af specialtilbud.Hele markedsgørelsen af institutionssalg af pladser er således et område, hvor kommu-nerne med rette kunne udvikle nye metoder, og måske være med til at videreudvikle om-rådet i samarbejde med eksempelvis de sociale højskoler, universiteter osv.Problemstillingen er beskrevet i den CASA analyse Udviklingsrådet fik udført i 2008, hvorproblemet ligeledes sammenkædes tæt med det at lave faglig udvikling på institutioner,
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
24
der ligger i skarp konkurrence med hinanden. Kort sagt var de meget specialiserede insti-tutioner før under amtslig styring, og således ”kolleger” med andre tilsvarende institutio-ner i landet, således at faglig sparring og udvikling kunne ske i et tæt samarbejde. Eftermarkedsgørelsen er de meget specialiserede institutioner i princippet blevet konkurrenter,hvorfor faglig sparring og produktudvikling holdes tættere ind til kroppen.
Det er i udviklingsrådets CASA-undersøgelse i 2009 beskrevet, hvorledes nogle ”sælger-kommuner” reserverer en række pladser til salg til andre kommuner, med det resultat atkommunens egne borgere får vanskeligere ved at opnå plads på konkrete institutioner.Baggrunden er at kommunen ved salg af pladsen opnår en indtægt, der udebliver vedbrug af pladsen i eget regi.Det er under udviklingsrådets aprilmøde beskrevet, at denne problematik også er aktuelpt. Det er ligeledes beskrevet, at nogle kommuner sælger pladser til højere priser, endkommunen selv afregner for egne borgere. Denne skævvridning af prisdannelsen er delsikke lovlig (kommunen må ikke operere med forskellige priser på pladser, der i øvrigt in-deholder samme ydelser, når der ikke i øvrigt er saglige grunde – kommunen er forpligtetaf dels ligebehandlingsprincippet og kravet om saglighed i forvaltningen).Udviklingsrådet vurderer, at hele markedsgørelsen af institutionssalg af pladser påde meget specialiserede institutioner er problematisk.Eksempelvis har det vist sig problematisk at regionen mht. de specialiserede socia-le institutioner kun optræder som sælger af pladser og ikke som køber. Det opfat-tes tilsyneladende ikke problematisk at overvælte driftsmæssige problemer / un-derskud på et tilbud på de kommuner som køber pladser på tilbuddet.Såfremt regionen også selv var køber, var situationen anderledes.Til gengæld opleves der i kommunerne mere helhedstænkning, sammenhæng ogvidensdeling institutionerne imellem efter hjemtagelsen. Det betyder mere målret-tede og dermed udviklende tilbud for børn, og flere forskelligartede tilbud for voks-ne, idet det er udvikles tilbud der ikke er hjælp i eget hjem ej heller institutionstil-bud, nærmere en art ambulante tilbud.
Region Syddanmark beskriver også denne problematik sidst i kapitel 4. fra en an-den og måske mere dyster synsvinkel:”Kommunerne har heller ikke noget incitament til at udvikle de specialiserede tilbud,som de overtager fra regionerne. Hvis en kommune kun har få af de borgere årligt,som tilbuddet er rettet imod, giver det nemlig bedre mening at omforme de specialise-rede tilbud til mere bredtfavnende tilbud, som kan rumme flere af kommunens egneborgere, er billigere at drive og giver bedre kontrol med egen økonomi. Samme logikgør sig gældende i forhold til at etablere nye tilbud på det specialiserede område. For-di driftsgrundlaget er for spinkelt for de fleste kommuner, giver det ikke mening at ta-ge den risiko, der ligger i at skabe et tilbud til en lille gruppe, for man ved aldrig, omder vil blive kunder nok”.
Måske er dette i virkeligheden den allerstørste og mest gennemgri-bende effekt af struktur reformen!
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
25
4.2.0.4 Ventetider på B&U områdetVenteliste på klub- og dagtilbudsområdetI de 21 kommuner, er der alene 8 børn på venteliste til særlige dagtilbud, mod 20 børnpå venteliste i 2008. Antallet af børn på venteliste er således faldet markant.Der er kun 2 kommuner der tegner sig for alle de ventende børn. Nyborg Kommune haret banr på venteliste med i alt 26 ugers ventetid, og Odense Kommune har 3 børn påventeliste med en ventetid på 2 uger. De øvrige 18 kommuner har ingen ventetid.Den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 23 uger i 2008 til kun 1,5 uger i 2009.Der er fortsat ingen af de 21 kommuner, der har børn på venteliste til et særligt klubtil-bud.
Udviklingsrådet vurderer at der ikke er problemer på området, der er meget få påventelister i regionen, og ventetiden er meget kort.
Venteliste på forebyggelsesområdet for børn og ungeDer er i alt 201 børn på venteliste til aflastning, mod 128 børn i 2008.Den gennemsnitlige ventetid til aflastning er faldet fra 16 uger i 2008, til 13 Uger i 2009.Under kommunernes kommentarer ses, at hele 7 kommuner beskriver, at det er megetvanskeligt at finde plejefamilier, til modtagelse af børn i aflastningstilbud, herunder næv-nes især børn med ADHD og autisme.Kommunernes opfordres til at etablere nye alternative tilbud som aflastningstilbud, evt atmulighederne for at give aflastningstilbud i andet regi end plejefamilier afsøges. Det erUdviklingsrådet bekendt, at nogle kommuner har oprettet aflastningstilbud i samarbejdemedVenteliste på anbringelsesområdet6 kommuner har i alt 39 (17 i 2008) børn på venteliste til anbringelse i plejefamilie, Dengennemsnitlige ventetid er 4 uger, men dette dækker over at 8 kommuner ingen ventetidhar, 6 kommuner har en ventetid under 8 uger, og kun 2 kommuner har længere ventetid(Langeland Kommune med 30 ugers ventetid, og Esbjerg Kommune med 12 ugers vente-tid).4 kommune har 7 børn på venteliste til egne øvrige tilbud og den gennemsnitlige ventetidhos disse kommuner er 6 uger. Denne ventetid viser samme tendens som for anbringelsei plejefamilie, nemlig at 9 kommuner ikke har nogen ventetid, 5 kommuner har ventetidpå op til 8 uger, og kun en kommune (Langeland Kommune) har en ventetid på mere,nemlig i alt 20 uger.Hvor der i 2008 var 7 børn på venteliste til socialpædagogisk opholdssted og til andrekommuners tilbud, er der i 2009 18 børn på ventelister til disse tilbud, igen med megetspredt ventetid fra 2 – 20 uger, de fleste børn venter dog alene 2 uger.Der er således markant flere børn, der venter på et andet tilbud end kommunens eget.
1 kommune har 1 barn (4 børn i 2008) på venteliste til et regionalt tilbud, ventetiden eropgivet til 12 uger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
26
Ingen kommuner har børn på venteliste til lands- og landsdelsdækkende tilbud.Flere kommuner giver i deres kommentarer udtryk for, at der generelt ikke arbejdes medventeliste, men at det tager en vis tid at foretage en korrekt matchning mellem det kon-krete barn, de problemstillinger der skal afhjælpes og det rigtige anbringelsessted derfagligt har kompetence til at arbejde med de konkrete problemstillinger.Det er derfor overordentligt vigtigt, at barnet matches korrekt første gang, så der ikkekort tid efter anbringelsen skal ske flytning af barnet, med den begrundelse af matchningikke er foregået ordentligt.Eksempel på alternativ opgaveløsning af aflastningsforløb for børn og unge medautisme eller ADHD.Flere kommuner beskriver problemer med at finde egnede plejefamilier til at varetage af-lastningsopgaver fro disse to målgrupper. Udviklingsrådet skal pege på, at der er andremuligheder for at løse problemet, så de berørte familier og børn får et tilbud, nemlig en-ten via andre aktører, eller ved at kommunerne går sammen om en tilsvarende løsning,der ikke involverer plejefamilier.Eksemplet nedenfor er fra Fonden VITA, der udbyder aflastningsophold til de 2 målgrup-per i lejrskolelignende ophold, aflastningshusene:Aflastningshusene er etableret med afsæt i årelange erfaringer, der viser at det er yderstproblematisk at finde egnede og blivende aflastningsfamilier til målgruppen, at målgrup-pen faktuelt kan være vanskelige at rumme i en almindelig familie, og at børn og unge imålgruppen ikke altid har behov for at få en ”ny familie”, men derimod har behov for atskaffe sig venskaber og gode oplevelser blandt ligestillede.Målgruppe:Børn og unge i alderen 8 år til 18 år med udviklings- og kontaktforstyrrelser som ADHD,Asperger Syndrom, OCD, Tourette syndrom og børn og unge med sammenlignelige diag-noser / adfærds-probelemer.Da de børn og unge, som visiteres til aflastningsopholdene har vidt forskellige diagnoserog vidt forskellige symptomer og adfærdsproblemer, er det nødvendigt at tage særligehensyn.Børnene bliver opdelt i grupper, hvor børnenes adfærd og problemstillinger ikke kompro-mitterer den enkeltes behov. Hensigten er at lave grupper hvor børnene er jævnaldrende.Formål:At give forældre, plejeforældre/eller anden foranstaltning en tiltrængt aflastning, så defortsat kan fungere sammen med barnet / den unge i det daglige.At give barnet / den unge mulighed for at få et aktivt fritidsliv med sjove udviklende akti-viteter, og samtidig give børnene/ de unge mulighed for at skabe et socialt netværk og fågode oplevelser med ligestillede.Personale:Der er tilknyttet to faste pædagoger til hver gruppe, som følger børnene gennem heleweekenden. Medarbejderne er uddannede pædagoger eller lærere, og de fleste arbejdertil hverdag med børn og unge indenfor målgruppen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
27
Omfang, opdeling og struktur:Der tilbydes aflastning i forbindelse med weekends, i alt 11 weekends årligt. Der givesendvidere mulighed for kortere ferieophold.Hvert barn tilknyttes en fast gruppe af børn. Gruppestørrelsen er max. 6 børn/unge.Forud for hver weekend har pædagogerne lavet en aktivitetsplan for weekenden. Denneaktivitetsplan udsendes til børnene/forældrene. Aktivitetsplanen skal skabe tryghed ogstruktur. Den tager afsæt i en genkendelig struktur for weekenden, samtidig indeholderden hver gang en udflugt/aktivitet som er forskellig fra gang til gang. Aktivitetsplanen ertilrettelagt således at der tages hensyn til gruppens ressourcer og problematikker medhovedvægt lagt på gode og sjove aktiviteter og oplevelser sammen med ligestillede.Fonden VITAs kapacitet:”Skovly” Vorbasse. 4 grupper med 6 børn/unge i hver. Hver gruppe mødes 1 gang hver 4.uge. Hovedsageligt til børn og unge med ADHD og lignende problematikker.”Ellehus” (Løgumkloster. 4 grupper med 6 børn/unge i hver gruppe. Hver gruppe mødes 1gang hver 4. uge. Der er grupper etableret for børn og unge med ADHD og lignende pro-blematikker og grupper for børn og unge med Aspergersyndom og lignende problematik-ker.”Baldursgade” Esbjerg. 3 grupper med 6 børn og unge i hver gruppe. Hver gruppe mødeshver 3. uge. Hovedsageligt til børn og unge med Aspergers syndrom og lignende proble-matikker.”Fristedet” Ålestrup. 4 grupper med 6 børn og unge i hver gruppe. Hver gruppe mødes 1gang hver 4. uge. Der er grupper etableret for børn og unge med ADHD og lignende pro-blematikker og grupper for børn og unge med Aspergersyndom og lignende problematik-ker.Børn og unge der har så massive adfærdsproblemer, at de ikke kan være sammen medandre unge kan ikke indgå i ovenstående aflastningshuse, der er en traditionel løsningmed et tilbud i plejefamilie nødvendig.
Der er flere børn på venteliste til anbringelse i plejefamilie end i 2008. Ventelister-ne til alle typer anbringelse er præget af mange kommuner helt uden ventetid, endel kommuner med en kort ventetid og et par kommuner med en meget lang ven-tetid.Især aflastningsforløb for børn med ADHD eller autisme er problematisk i flerekommuner, der har svært ved at rekruttere plejefamilier til disse foranstaltninger.Udviklingsrådet skal opfordre kommunerne til enten at samarbejde om en løsningpå problemet, eller at anvende eksterne aktører på området.
4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelseDag og klubtilbud.16 ud af 21 kommuner har beskrevet, at der ikke er nogen ændringer indenfor kommu-nens tilbud om særlige dag- og klubtilbud. En af disse har dog beskrevet at området erblevet reorganiseret som led i besparelsesplan.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
28
Tønder Kommune beskriver, at markedet er vigende, der efterspørges færre pladser ogsåaf nabokommunerne. Dette falder fint i tråd med Vejen Kommunes bemærkning, hvor detbeskrives at Vejen Kommune i lighed med andre kommuner arbejder på at blive selvfor-synende på området.Kolding Kommune har oprettet 8 nye specialpladser i 2009. Sønderborg Kommune be-skriver at de generelt arbejder med at oprette tilbud på forebyggelsesområdet, men at deikke har oprettet nye særlige dag- og klubtilbud i 2009.
Tilbuddenes beliggenhed10 kommuner (14 kommuner i 2008) benytter både særlige dag- og klubtilbud i egen ogandre kommuner, mens 4 kommuner (også 4 i 2008) alene benytter tilbud i egen kom-mune 5 kommuner (4 kommuner i 2008) udelukkende benytter tilbud i andre kommuner.Der er således stort set status quo på, hvilke tilbud kommunerne benytter. Som bemær-ket ovenfor arbejder en række kommuner for at blive selvforsynende på området.
15 Hvor benyttes tilbud efter Servicelovens §§ 32 og 36121010864420Udelukkende i egenkommuneBåde i egen kom mune og iandre kom munerAbs.Udelukkende i andrekommuner
5
Hovedparten af de 14 kommuner, der helt eller delvist benytter tilbud i egen kommuneanfører, at de gør det på grund af nærhedsprincippet samt forældrenes eget ønske.Udover disse hensyn, vælger stadigt flere kommunerne egne tilbud på baggrund af, at demener, at de har de mest specialiserede tilbud, og dernæst på baggrund af økonomiskehensyn.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
29
16 Hvorfor vælges tilbud efter §§ 32 og 36 i egen kommune141210864201491310
Abs.
17 Hvorfor vælges tilbud efter §§ 32 og 36 i andre kommuner109876543210Vi har ikkeVi har ikkeselv kapacitet selv det rettetilbudØkonom iskeovervejelserDet er efterforældrenesønskeDe har etAndet (forklarmerekort):specialiserettilbud02545
9
Abs.
Begrundelsen for at vælge tilbud i andre kommuner er ændret i forhold til 2008, idet dernu hovedsagligt er grundet i at den anden kommune har det rette tilbud, hvor det i 2008blev begrundet ud fra manglende kapacitet i eget regi.2 kommuner (4 i 2008) angiver, at et tilbud udenfor kommunen benyttes på baggrund afforældrenes ønske, og ingen kommuner har anført økonomiske overvejelser som årsagendertil.2 kommuner anfører, at de konsekvent ikke har de relevante tilbud i egen kommune.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
30
Vi har selv det mestspecialiseredetilbud
Udfranærhedsprincippet
Andet (forklar kort):
Efter forældrenesønske
Udfra økonomiskeovervejelser
Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne fortsat supplerer tilbuddene iegen kommune med tilbud i andre kommuner, når kommunen ikke kan tilbyde ettilsvarende kvalificeret tilbud i egen kommune.På baggrund af de større kommuner, må det forventes, at flere kommuner arbejderpå at blive selvforsynende på området.
Ændringer i visitationen3 ud af 21 kommuner har foretaget ændringer i visitationen til særlige dag- og klubtilbud,en kommune har oprettet er særligt tilbud til børn med autisme med 10 pladser, og deraffølgende mindre behov for ekstern visitering. Herudover har 2 kommuner ændret i visita-tionen.Formålet med ændringerne er i 2 kommuner højnelse af kvaliteten, og en kommune angi-ver besparelseshensyn, ved større styring af visitation til specialbørnehave.Herudover er beskrevet ønske om at skabe løsninger i børnenes nærmiljø og øge inklusi-on.Vedligeholdelsestræning18 kommuner har besvaret/beskrevet udviklingen i kommunens tilbud om vedligeholdel-sestræning og heraf oplyser 14 (5 kommuner i 2008), at der ikke er sket nogen ændrin-ger i forhold til 2007.5 kommuner oplyser, at de ikke har børn i vedligeholdelsestræning efter Servicelovens §44. 3 kommuner angiver, at der er et stigende behov for vedligeholdelsestræning (som i2008).Billund Kommune har mærket 10% stigning på området, og begrunder det bl.a. med stør-re opmærksomhed på muligheden fra forældre og institutioners side.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
31
25 Hvor tilbyder kommunen vedligeholdelsestræning efter § 4498876655432100Udelukkende i egenkom muneBåde i egenUdelukkende i andrekom mune og i andrekom munerkomm unerAbs.Andet:
8 ud af 21 kommuner (12 kommuner i 2008) angiver, at træningen alene tilbydes i egenkommune, mens 5 kommuner både tilbyder træningen i egen og andre kommuner. Ingenkommuner tilbyder udelukkende træning i andre kommuner.I 3 kommuner er der sket ændringer. 2 kommuner har besluttet ændringer i visitationen,en beskriver at det nu er sundhedstjenesten der visiterer, og Haderslev kommune har op-rettet et nyt specialtilbud med vedligeholdelsestræning.Formål med ændringerne har været at højne kvaliteten, at øge udbuddet og i et tilfældeat opnå bedre styring og dermed at opnå besparelser.
Samlet konkluderes, at der fortsat er tendens til, at kommunerne hovedsageligtlægger vedligeholdelsestræningen i egen kommune. De fleste kommuner har ople-vet ændringer på området, enkelte kommuner oplever stigende behov.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
32
Ledsageordning for ungeAf de 21 kommuner, der har beskrevet udviklingen i 2009 oplyser 9 kommuner, at ord-ningen ikke er i brug i kommunen. De resterende kommuner oplever et stabilt, men me-get lavt niveau.2 kommuner har indgået i et forsøgsprojekt fra Servicestyrelsens side, og har der visite-ret en række unge til ledsageordning.2 kommuner beskriver herudover stigende anvendelse af ledsageordningen.
Øvrige bemærkninger til områdetFlere kommuner beskriver deres deltagelse i Servicestyrelsens forsøgsprojekt. En kom-mune angiver, at ledsageordningen er en god ordning, der giver et godt udbytte for fåpenge. 2 kommuner bemærker, at ordningen måske især er anvendelig i aldersgruppen12 – 17 årige.
4.2.2 Forebyggende foranstaltningerAf 21 kommuner har 13 kommuner (mod 11 i 2008) oplevet et stigende behov på et ellerflere områder for at iværksætte forebyggende foranstaltninger.Den hyppigst indberettede årsag til stigning er, at kommunerne har haft stort fokus på entidlig indsats, således at en senere anbringelse har kunnet afværges, bl.a. i form af fami-liebehandling, støtte/kontaktpersoner, iværksættelse af tværfagligt samarbejde imelleminstitutioner, skoler og forvaltning, støtte i hjemmet samt aflastning. Heldagsskoleordnin-ger med og uden familiebehandling nævnes også af flere kommuner, som en årsag tilstigningen.Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver en øget ressourceanvendelse på området, men for-klarer samtidigt, at kommunen samtidigt hermed er lykkedes med at flytte indsatsen fraanbringelsesforanstaltninger til forebyggelsestiltag. Den øgede udgift på området er såle-des tilsigtet og målrettet.Billund kommune har fortsat den særlige fokus på området som beskrevet i 2008, og haroplevet fald på flere områder. Der er i forebyggelsesgruppen er stort flow af sager, hvorder arbejdes efter en hurtig og koncentreret indsats, for hurtigt at afhjælpe problemerne,så borgeren/familien kan komme videre som selvhjulpen.
Udviklingsrådet konkluderer, at der er behov for en nærmere forskningsmæssigundersøgelse af, hvorvidt kommunernes store indsats på det forebyggende områdepå længere sigt resulterer i færre anbringelser, herunder om en målrettet tidlig ind-sats ude hos ”frontpersonalet” i skoler og daginstitutioner efter servicelovens § 11,kan bremse den stigende udvikling på både forebyggelses- og anbringelsesområ-det.I redegørelserne for 2009 er der flere kommuner der beskriver en målrettet indsatsfor at nedbringe anbringelsesområdet. Udviklingsrådet skal fortsat anbefale, at derforskes på området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
33
Fokusområder angivet af kommunerne på forebyggelsesområdet.Alle 21 kommuner, har beskrevet fokusområder på forebyggelsesområdet.6 kommuner angiver et vigtigt fokus på en hurtig/tidlig indsats, flere med fokus på små-børn og/eller unge med begyndende misbrugsproblemer.3 kommuner finder et vigtigt fokus på misbrugsproblematikker også i sammenhæng medpsykiatriske problemer.3 kommuner prioriterer fokus på aflastningsordninger.3 kommuner fokuserer på handicappede børn.2 kommuner finder det vigtigt at fokusere på fortsat udvikling af nye tilbud på området.Ingen kommuner fremhæver særligt udvikling af det tværfaglige arbejde, det var der el-lers 6 kommuner der pegede på i 2008.1 kommune peger på at holde fokus på familiens eget ansvar og egne ressourcer, det varder 4 kommuner der pegede på i 2008.Døgnophold for familier efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.
37 Hvordan løser kommunen foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr.4, døgnophold for familier9876543210Udelukkende iegne tilbudBåde egne tilbudog tilbud i andrekom munerUdelukkendetilbud i andrekomm unerKomm unenBeskriv dissefinder andrealternative tilbud:alternativeforanstaltninger113
8
8
Abs.
Kommunerne løser foranstaltninger med døgnophold markant anderledes end i 2008,hvor 14 ud af 21 kommuner udelukkende benyttede tilbud i andre kommuner, mens 3benytter tilbud i egen og andre kommuner. 2 kommuner benytter alene egne tilbud.I 2009 er der 8 kommuner der udelukkende benytter andre kommuners tilbud – altså etfald – medens 8 kommuner både benytter egne tilbud og andre kommuners tilbud. Denneudvikling matcher med de udmeldinger der har været de sidste 2 år, nemlig at kommu-nerne gør hvad de kan for at få oprettet egne tilbud. Foranstaltninger efter § 52, stk. 3,nr. 4 er generelt betragtet som tidligere nævnt udsat for en markedsgørelse, hvor handelmed ledige pladser bliver en vigtig disciplin for kommuner og de enkelte institutioner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
34
Udviklingsrådet konkluderer på baggrund af kommunernes besvarelser, at kommu-nerne nu i højere grad end før benytter egne tilbud om døgnbehandling for familier.Kommunerne søger at blive selvforsynende også på dette område, der er et retspecialiseret område.Udviklingen sker øjensynligt både for at sikre egne tilbud, og ud fra økonomiskeovervejelser.
Generelle kommentarer til forbyggende foranstaltninger.13 ud af 21 kommuner har beskrevet ændringer i anvendelsen af forebyggende foran-staltninger til børn og unge.De fleste af kommunerne beskriver at de udvikler dels på de forebyggende foranstaltnin-ger man allerede har i kommunen, eksempelvis går fra enkeltstående kontaktpersoner tiloprettelse af et kontaktpersonkorps, dels at der udvikles nye foranstaltninger og kombi-nationer. Det kan være udvikling af konsultativ bistand til skoler og børnehaver, tilbud tilunge i grupper (eksempelvis terapisamtaler i grupper). Udviklingen sker isoleret set i hverkommune, også med et formål at skabe tilstrækkelige med egen tilbud, til at klare de fle-ste situationer i kommunen.Det beskrives at der anvendes flere ressourcer på området i flere kommuner. Igen frem-hæves at man ønsker at fremrykke indsatsen, så problemerne bliver løst, inden de bliveruoverskueligt store for familien at få løst.En kommune beskriver at rådgiverbistanden er reduceret med 25 % grundet besparelser.
Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne udvikler på de forebyggende foranstalt-ninger med det formål, at indsatsen bliver fremrykket, at kommunen får tilstrække-ligt med foranstaltninger til at blive selvforsynende og for at kunne kombinere fleretilbud.Udviklingsrådet anbefaler, at kommunerne udvikler indsatsen i samarbejde medandre kommuner, uddannelsesinstitutioner og lignende. Udviklingsrådet anbefalerkommunerne, at de skaber interkommunale udviklingsfora blandt foranstaltnings-personalet, så de gode ideer kan komme ud i en bredere kreds.
4.2.3 Anbringelser af børn og unge4.2.3.1 Anbringelsesområdet.12 ud af 21 kommuner (9 i 2008) har oplevet en stigning i antallet af anbringelser af børnog unge i 2009.2 kommuner har oplevet et svagt fald i antallet af anbringelser.Flere kommuner beskriver at de har ændret anbringelsesmønstret således, at der i højeregrad sker anbringelser i plejefamilier, og lidt sjældnere på døgninstitutioner. Denne æn-dring kan bero enten på at
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
35
•••
man før har brugt døgninstitutioner selvom det ikke var nødvendigt (skudt grå-spurve med kanoner),man har mere velkvalificerede plejefamilier, der således magter sværere pro-blemstillingeranbringelsen ikke er matchet korrekt, og at man må frygte at barnet enten skalflyttes i nær fremtid, eller at problemerne ikke løses for barnet
Kommunerne bør have stort fokus rettet mod disse sager, for at sikre sig, at der ikke ertale om mulighed 3.Få kommuner beskriver overensstemmelse med øget ressourceanvendelse på forebyggel-sesområdet, altså at man har undgået anbringelser ved at lave målrettet tidlig indsats.Det bør undersøges og beskrives hvordan disse kommuner har tilrettelagt indsatsen, meddet formål at udbrede ”best case” til regionens øvrige kommuner. Som beskrevet ovenforbør man desuden oprette interkommunale udviklingsfora, hvor erfaringerne kan drøftes.
Udviklingsrådet vurderer, at det bør undersøges og beskrives hvordan nogle kom-muner har haft held med at flytte ressourcer fra anbringelsesområdet til forebyg-gelsesområdet, med det formål at udbrede ”best case” og udviklingsideer til regio-nens øvrige kommuner.Som beskrevet ovenfor bør man desuden oprette interkommunale udviklingsfora,hvor erfaringerne omkring arbejdet med forebyggelses- og anbringelsesområdetkan drøftes.
Fokusområder.21 kommuner har udpeget fokusområder.6 kommuner har særligt fokus på udvikling af tilbud, dels generelt, dels i form af forskyd-ning fra døgninstitution til plejefamilier/netværksplejefamilier/andre alternativer.5 kommuner fokuserer på den ældre del af målgruppen i form af anbringelsesindsatser ilokalområdet, fx ungdomshybler, misbrugsbehandling til unge under 18 i forbindelse medanbringelse, støtte- kontaktpersoner og andre foranstaltninger af mindre indgribende ka-rakter, end anbringelse, overvejelser omkring efterværn og vurderinger over, om anbrin-gelser har nogen effekt i forhold til at anbringe større unge (> 12 år).2 kommuner fokuserer på de sværere anbringelser af børn og unge med handicapog/eller psykiatriske problemer og/eller misbrugsproblemer.
Udviklingsrådet finder det positivt, at så mange kommuner har vurderet, at der erbehov for at udpege fokusområder. Igen skinner udviklingsarbejdet igennem, såle-des at behovet for et interkommunalt samarbejde træder frem.
VentetidIngen kommuner finder ventetid som et problem, flere har slet ingen. Der beskrives, atder går tid med at matche det konkrete barn og et egnet anbringelsessted, og at dennesagsbehandlingstid er vigtig, så matchning bliver korrekt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
36
Efterværn.Alle 21 kommuner angiver at have unge i alderen 18-23 anbragt i efterværn med i alt 304anbragte (423 anbragte i 2008). Der er altså sket et væsentligt fald på 28%.Af de 423 anbragte unge, er 12 (fordelt på 2 kommuner) anbringelser sket, fordi dermanglede et passende alternativ i voksentilbuddene. Dette er helt på niveau med 2008.Langt de fleste efterværn sker således efter lovens formål, nemlig at give de unge et eks-tra lille ”skub”, så de efterfølgende bliver i stand til at klare sig selv.
Der vurderes ikke at være strukturafledte problemer på efterværnsområdet.
Eventuelle øvrige bemærkninger til anbringelsesområdet6 kommuner har kommentarer i øvrigt til området.3 kommuner beskriver at området er meget kompleks, med indbyggede dilemmaer, ek-sempelvis at anbragte børn når de bliver voksne ofte alene har den biologiske familie –der ikke formåede at give barnet en ordentlig opvækst - at ”falde tilbage på”.Nordfyns Kommune beskriver at de har indgået en partnerskabsaftale med University Col-lage Lillebælt omkring at lave udviklingsarbejder, hvor større inklusion af børnene er må-let.
Flere kommuner angiver at anbringelsesområdet er meget komplekst, med indbyg-gede dilemmaer.Nordfyns Kommune har – som Udviklingsrådet flere gange har anbefalet – indgåetaftale med en uddannelsesinstitution, om udvikling af området.Udviklingsrådet skal anbefale at kommunerne danner interkommunale udviklingsfo-ra, gerne i samarbejde med sociale højskoler, universiteter VISO og andre vi-denscentre.
Forhold i øvrigt:Udviklingsrådet skal gentage fra sidste års CASA-analyse:Specialiserede tilbud oplever, at borgere med vanskeligheder bliver holdt i lokale tilbud ilængere tid, hvilket er med til at modarbejde en tidlig målrettet indsats for borgeren.Det, at kommunerne gerne vil beholde borgere inden for kommunegrænserne, betydersamtidig, at den enkelte borgers valgfrihed til at søge til andre kommuner bliver begræn-set.Det kan være forståeligt nok, at kommunerne gerne vil efterkomme nærhedsprincippetdvs. at kunne tilbyde tilbud på alle områder så tæt på borgerne som muligt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
37
Det vil også ofte kunne lade sig gøre i forhold til almene problemer. Men i forhold til smågrupper af borgere med særlige vanskeligheder, er det ikke så enkelt at efterkomme detønske både af faglige og økonomiske grunde.Det kræver faglig ekspertise, som ikke ligger lige for i alle kommuner. Kommunernekommer derfor i forhold til disse borgere til stå i et dilemma mellem opfyldelsen af etnærhedsprincip og så det at opfylde nogle faglige behov i forhold til de vanskeligheder,borgerne har.Det er derfor langt fra alle tilbud på socialområdet og specialundervisningsområdet, somde enkelte kommuner kan klare, selvom de med kommunalreformen er blevet større.Kommunernes dilemma medfører, at kommunerne ofte forsøger sig med tilbud til borger-ne i kommunen eller i nabokommunen, hvor de ud fra faglige hensyn burde henvise tilspecialtilbud i andre kommuner eller i regionen. Det er dette dilemma, som de specialise-rede tilbud oplever gennem færre visitationer og udskydelse af problemstillinger i forholdtil borgere med særlige vanskeligheder.Det er tilbuddenes opfattelse, at kommunerne efter kommunalreformen også ofte står i etdilemma mellem faglige hensyn og økonomiske hensyn. Mange tilbud oplever, at det erøkonomien frem for fagligheden, som er styrende for kommunernes praksis på nogle afspecialområderne.Ændringerne i visitationspraksis viser sig også på sammensætningen af de visiterede sa-ger. Der er en række tilbud, som oplever, at borgere med vanskeligheder, der visiteresfra kommunerne, er dårligere end tidligere.Det er opfattelsen, at kommunerne forsøger at klare problemerne selv i forhold til gruppermed knap så tunge problemstillinger, mens de visiterer de tungere brugere til specialtil-buddene. På den måde udfordres tilbuddene på deres målgruppe, deres faglige kompe-tencer og deres specialer. Det påvirker kvaliteten i det daglige tilbud, når målgrupperneændres.Udviklingsrådets bedste anbefaling er samarbejde med andre kommuner, uddannelsesin-stitutioner, VISO og andre videnscentre.4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner21 kommuner har beskrevet og vurderet udviklingen i anvendelsen af sikrede institutio-ner.7 kommuner (4 i 2008) har ikke har benyttet sikrede institutioner i 2009.Det er generelt indtrykket ud fra kommunernes besvarelse, at anvendelsen af sikredepladser er dalet.Odense Kommune beskriver et fald fra 2007, hvor 7,93 helårsplads benyttet til 32 unge igennemsnit 90 dage, til 2008, hvor 3,66 helårsplads blev benyttet til 19 unge med gen-nemsnitligt 70 dages ophold, til samme niveau i 2009, hvor 3,93 helårsplads er benyttettil 19 unge med 74 dages ophold.En kommune beskriver et pres fra kriminalforsorgen for at få du unge hurtigt videre tilandre institutioner. Dette er også hensigten med de sikrede institutioner, nemlig at kom-munen hurtigt finder et ikke sikret alternativ.Region Syddanmark driver områdets eneste sikrede institution, Egely på Fyn. Der arbej-des i øjeblikket på at udbygge beskæftigelsesdelen på Egely, således at de unge kan få enhverdag der består af arbejde / skole og fritid. Med baggrund i den forventede nedsættel-se af den kriminelle lavalder til 14 år, og i henhold til aftale med Danske Regioner, har
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
38
Region Syddanmark iværksat en undersøgelse med henblik på udvidelse af kapaciteten afde sikrede pladser i Region Syddanmarks område.Rammeaftalen tager samtidig højde for en udvidelse.Regionen oplyser desuden, at der stadig er for mange afvisninger på det sikrede område,men der arbejdes på udvidelsen af kapaciteten.Der ses en øget brug af pædagogisk observationspladser på Egely.Anbringelsesområdet er i øvrigt meget afhængig af den kommunale økonomi.
Iværksatte foranstaltninger efter udskrivning fra sikrede eller særligt sikredeinstitutioner20 kommuner har beskrevet, hvilke foranstaltninger, der er iværksat efter udskrivning.7 kommuner har ikke iværksat foranstaltninger.Kommunerne angiver at benytte de almindelige anbringelsesforanstaltninger især døgnin-stitutioner, socialpædagogiske opholdssteder en del i kombination med kontaktperson el-ler personlig rådgiver.
4.2.5 Behandlingstilbud til unge misbrugereSe afsnit 5.2.2.Region Syddanmark har ikke tilbud på området, og derfor heller ingen planer herfor.Øvrige forhold, som kommunen finder anledning til at fremhæve på børn- og un-geområdet generelt4 kommuner har anført øvrige bemærkninger til området.Nordfyns Kommune oplyser om deres samarbejde med University Collage Lillebælt, somtidligere beskrevet.Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver problemer med at udsatte børn ofte ekskluderes afuddannelsessystemet, og opfordrer til at der arbejdes med problemstillingenEsbjerg Kommune beskriver kort og præcist, at til trods for stort og konstant fokus, er deter vanskeligt styrbart område!Odense Kommune beskriver, at de arbejder hen imod flere egne tilbud i nærområdet, delsfor at give borgerne tilbud i nærområdet, dels for at udnytte mulighederne for synergief-fekter af flere egne tilbud. Kommunen forudser derfor mindre behov for køb af pladserudefra fremover.4.2.6 Lokale fokusområder i region SyddanmarkDobbeltdiagnoseproblematikkenUdviklingsrådet ønskede i 2008 at fokusere på dobbeltdiagnoseproblematikken. Udvik-lingsrådets redegørelse for 2008 viste, at der er behov for at sætte fokus på dobbeltdiag-nose problematikken, da eksisterende tilbud ikke indholdsmæssigt kan rumme disse bor-gere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
39
Udviklingsrådet planlagde derfor en temakonference d. 17. december, hvor der skullesættes fokus på dobbeltdiagnoseproblematikken og ved hjælp af den seneste forskning,praksisfortællinger og nye scenarier forsøge at give kommuner og institutioner et overblikover de fremtidige udfordringerDet ene hovedoplæg omhandler brugen af rusmidler blandt skizofrene patienter, der i for-vejen er psykotiske.Andet hovedoplæg omhandler, om man behandler en psykisk syg med et misbrug, elleren misbruger med psykiske problemer. En gennemgang af behandling og resultater samthvilke anbefalinger der er nationalt og internationalt (guideline) der findes på dette områ-de - Og hvad er risikoen for tilbagefald efter endt behandling for denne type patienter.Oplægget skal endvidere beskrive hvordan man kan opnå det gode samarbejde patient,psykiatri og kommune imellem i forbindelse med henvisning og udslusning. Mange tilbuder i dag koncentreret om enten misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling, og det erderfor vigtigt at have fokus på at undgå, at borgeren falder ”mellem 2 stole” – herunderat beskrive, hvordan kan behandlingstilbud fremover målrettes, så patienter behandlesmere helhedsorienteret.Udviklingsrådet ønskede med temakonferencen at sætte fokus på det manglende samar-bejde mellem psykiatri og kommuner, hvor psykiatrien siger det er kommunerne der skalløse opgaven, og kommunerne at det er regionernes ansvar. Resultatet er at patienter-ne/borgerne falder mellem to stole.Temadagen skulle animere begge parter til dels at samarbejde, dels skulle temadagen op-fordre til en national handlingsplan på området, til glæde for alle parter – og borgerne!Desværre måtte Udviklingsrådets sekretariat aflyse temakonferencen tidligt om morgenend. 17. december, da hele landet var ramt af kraftig snestorm. 302 skuffede deltageremodtog budskabet i radioernes regionalprogrammer!Udviklingsrådet havde ikke mulighed for at gentage temakonferencen efterfølgende.
Udviklingsrådet skal opfordre til at der laves en national handlingsplan for dobbelt-diagnosområdet, så kommuner og regionernes roller beskrives, og at der i forlæn-gelse heraf kan indgås aftaler mellem de 2 parter om, hvordan disse sager håndte-res bedst muligt for borgerne/patienterne.
Positive og negative konsekvenser af kommunalreformen.15 kommuner har beskrevet konsekvenser af reformen.Den mest nævnte positive effekt for borgerne er større kvalitet i sagsbehandlingen, altsåat kommunernes sagsbehandler har større faglighed, og desuden flere muligheder for atløseproblemerne, da der er oprettet langt flere egne tilbud i nærområdet. Udviklingen harbetydet en større robusthed og et bedre beredskab. Det at kommunerne nu har hele an-svaret på området betyder, at der er én indgang for borgerne, og giver kommunen størremulighed for helhedsløsninger.Omvendt peger en kommune på, at der i kommunen er udviklet langt større faglighed iform af monofaglighed, og at dette i forening med en opsplitning af kommunens forvalt-ninger på flere gamle rådhuse har betydet svære vilkår for tværfagligt samarbejde. Enanden kommune skriver i tråd hermed, at borgerne oplever mere bureaukrati og sektori-sering.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
40
Det uheldige i strukturreformens sammenfald med anbringelsesreformen nævnes af Bil-lund kommune, der vurderer at der i de 2 reformer har været alt for mange omlægningerog tilpasninger for personalet. Samlet vurderer kommunen, at det for borgerne har bety-det mange sagsbehandlerskift, lange sagsbehandlingstider og et uens serviceniveau ikommunen.Også på børneområdet nævnes en strammere økonomi som en negativ konsekvens. Ker-teminde Kommune skriver:”Harmoniseringen af serviceniveauet har i Kerteminde Kommune betydet, at antallet afanbringelsesforanstaltninger er steget – Kerteminde Kommune er lille og derfor sårbar;kommunen har ikke tilstrækkelig økonomisk volumen til at dække anbringelses- og han-dicapsager uden at de medfører besparelser i normalsystemet – Finansieringsmodellen påanbringelsesområdet, hvor medfinansieringen falder helt bort i 2011 betyder, at normal-systemet fremover skal finansiere specialsystemet.”Odense Kommune frembringer problemstillingen med koordinering mellem tilbud i Ram-meaftalesystemet. Udviklingsrådet har tidligere behandlet denne problemstilling, herun-der også dilemmaet for Regionsrådet, hvor regionstilbud kan overgå til kommunal driftuden at regionsrådet har mulighed for at indrette sig herefter.Den manglende koordinering giver sig udslag i at kommunerne ikke er særligt præcisemed at opgive fremtidigt behov, og at det derfor er et meget usikkert marked for drifts-herrerne af specialtilbud, når markedet er således, at mange kommuner løbende opretteregne tilbud. Driftsherrekommunen (-region) står dermed med hele den økonomiske risikofor en nedlukning af et tilbud.
Udviklingsrådet skal anbefale, at der tillades en økonomisk buffer i de enkelte spe-cialtilbud, med pludselig ændringer i efterspørgslen for øje, altså at specialtilbud ef-ter rammeaftalerne får mulighed for i løbet af en kortere årrække at oparbejde envis egenkapital, der kan sikre opretholdelse af driften i måske 3 måneder (typiskden tid det tager at regulere personalet på, ved nedgang i antallet af solgte plad-ser). Herved bliver specialinstitutionerne lidt mindre sårbare i forhold til de kom-muner der aktuelt har købt pladser på steder.Denne formålsbestemte egenkapital skal således kun kunne anvendes i forbindelsemed nedlukning af pladser, evt. nedlukning af hele institutionen.
Region Syddanmarks kommentarer til udviklingen over de sidste 3 år er samlet her underBørneområdet, men dækker på lige fod specialundervisningsområdet og voksenområdet.Regionen skriver:” Strukturreformen har på visse områder givet kommunerne mulighed for at give en meresammenhængende offentlig hjælp til borgeren, fordi det samlede sociale område nu kantænkes sammen med kommunens andre ansvarsområder som f.eks. arbejdsmarkeds-,skole- og sundhedspolitik.På regionens egne tilbud er forholdene for den enkelte borger indtil nu ikke nævneværdigpåvirket at reformen, og regionen har ikke tilstrækkelig indsigt i den enkelte borges for-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
41
hold på de kommunale tilbud til at kunne vurdere, om reformen har haft positive konse-kvenser.Strukturreformen har efter regionens opfattelse haft en række utilsigtede konsekvenserpå det specialiserede socialområde bl.a. i form af:•••AfspecialiseringManglende incitament til udvikling af eksisterende og oprettelse af nye tilbudMindre sammenhæng med sundhedsvæsenet
En række kommuner melder ud at de foretrækker at placere deres borgere på egne tilbudi kommunen i stedet for at give dem tilbud, der drives af andre kommuner eller af regio-ner. Det giver et tilbud nær på borgeren, arbejdspladser i kommunen og bedre økonomiskkontrol over udgifterne. Det indebærer, at de højt specialiserede tilbud dels kan kommetil at mangle brugere, som det f.eks. er ved at ske for et af Region Syddanmarks special-tilbud til spiseforstyrrede, som derfor må forudse lukning, og dels ved at målgruppen ”ud-vandes”, så den oparbejdede ekspertise langsomt forsvinder.Kommunerne kan løbende overtage regionale tilbud i kommunen. Det skaber konstantusikkerhed blandt personale, brugere og pårørende. Og det forringer regionens mulighedfor at lave flerårig planlægning og gør det sværere at sætte gang i længerevarende fagligudvikling.Manglendeincitament tiludvikling afspecialtilbudKommunerne har heller ikke noget incitament til at udvikle de specialiserede tilbud, somde overtager fra regionerne. Hvis en kommune kun har få af de borgere årligt, som til-buddet er rettet imod, giver det nemlig bedre mening at omforme de specialiserede tilbudtil mere bredtfavnende tilbud, som kan rumme flere af kommunens egne borgere, er billi-gere at drive og giver bedre kontrol med egen økonomi. Samme logik gør sig gældende iforhold til at etablere nye tilbud på det specialiserede område. Fordi driftsgrundlaget erfor spinkelt for de fleste kommuner, giver det ikke mening at tage den risiko, der ligger iat skabe et tilbud til en lille gruppe, for man ved aldrig, om der vil blive kunder nok.Mennesker med komplicerede handicap, herunder sindslidelser og senhjerneskader harofte brug for en sammensat rehabiliteringsmæssig indsats, som omfatter ydelser fra såvelsundhedssystemet som den sociale sektor. Med strukturreformens placering af disse mål-gruppers specialiserede sociale tilbud i kommunalt regi, har man mistet den tæthed tilsundhedssystemet, som amterne i vid udstrækning havde fået opbygget”.Til gengæld oplyser kommuner, at udslusning nu blevet en mere integreret del af tilbud-det, end det var før.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
42
5 Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18 og67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.De berørte områder er bl.a. behandlingstilbuddene på misbrugsområdet og forskellige for-mer for vedligeholdelses- og genoptræning.Udviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fra amtskommunerne tilkommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgået fra regional drift til kom-munal drift.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådet følgemed i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som har fået betyd-ning for brugere af hjælpemidler.Udviklingsrådet skal endelig følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kan benyttesaf personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samt de ledsageord-ninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed for at benytte.5.1 Konklusion og rådets anbefalingerRedegørelsens konklusioner og anbefalinger fra kapitel 5 om udviklingen indenfor voksen-området, er samlet her:Særlige udfordringer:Udviklingsrådet anbefaler – som i redegørelsen for 2008 – at reglerne i servicelovens§ 86 udvides til også at give hjemmel for tilskud til borgerens transport til træning.Problemet er afledt af strukturreformen, grundet de større geografiske afstande ikommunerne.Botilbud:Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i 2008på området.Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbud formålgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommer til atvente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er afgørende.Desuden anbefaler Udviklingsrådet, at området bør omfattes af rammeaftalerne, uan-set om der er tale om ”kan” eller ”skal” tilbud, for derved at sikre bedst mulig koordi-nation af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Problemet opleves som et genereltproblem i hele regionen for især psykisk handicappede og sindslidende.Plejehjemspladser til 50+ årige:Udviklingsrådet vurderer at der er et forholdsvis beskedent antal borgere i målgruppender placeres på plejecentre, og at kommunerne er opmærksomme på problemet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
43
Behandlingstilbud og misbrugsområdet:Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædagogiskstøtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.Udviklingsrådet finder det er positivt, at kommunerne fortsat har fokus på personermed misbrugsproblemer – herunder børn og unge; det fremgår af kommunernes svar,at der stadig er mange udfordringer på området.
5.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området5.2.0.1 Politik på voksenområdetDet er valgt, ikke at fokuseret på området i 2009.5.2.0.2 Samarbejdet med Regionsrådet.Se afsnit 3.2.15.2.0.3 Særlige udfordringer.6 kommuner angiver, at der i forbindelse med strukturreformen er lokale forhold, somudgør særlige udfordringer for kommunen på voksenområdet.Vejle Kommune og Tønder Kommune beskriver, at deres geografiske beliggenhed giverudfordringer, dels pga. borgernes mulighed for transport til og fra tilbuddet, dels for storeller manglende tilgang til de tilbud, der er beliggende i kommunen.Tønder Kommune har en geografisk udfordring, idet man på træningsområdet oplever, atmange borgere vælger tilbuddet fra, da der ikke er mulighed for at give befordringstil-skud. Man har derfor udbudt træningsaktiviteterne mere borgernært, nemlig rundt påkommunens plejecentre og i hjemmene, hvilket har betydet en stigning i terapeut-tiden.Vejle Kommune har på baggrund af mange voksentilbud for udviklingshæmmede fortsatfokus på at få solgt pladser til de andre kommuner.Middelfart Kommune har oplevet en stigning i antallet af borgere der søger på krisecentreog forsorgshjem. Kommunen ser ingen muligheder for at påvirke udviklingen. Herudoveroplever kommunen, at der mangler botilbud til unge med ADHD mv.
Udviklingsrådet anbefaler – som i redegørelsen for 2008 – at reglerne i servicelo-vens § 86 udvides til også at give hjemmel for tilskud til borgerens transport tiltræning. Problemet er afledt af strukturreformen, grundet de større geografiske af-stande i kommunerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
44
5.2.1 BotilbudMidlertidige botilbud20 kommuner har kommenteret udviklingen omkring midlertidige botilbud, og heraf erdet generelle billede udtrykt ved at 10 kommuner oplever at der er et uændret forbrug påområdet.9 kommuner har oplevet et øget pres og/eller en tilgang:Sønderborg Kommune har som tidligere år oplevet pres på institutionerne i kommunen,især i forhold til personer med psykiatriske problematikker og yngre alkoholdemente, As-sens Kommune oplever et stigende behov for midlertidige botilbud uden døgndækning,Svendborg Kommune oplever vækst i antallet af unge sindslidende med behov for midler-tidige boliger, Kerteminde Kommune har oprettet et midlertidigt botilbud med 3 pladser,og forventer på baggrund af erfaringerne derfra, at opstarte nye initiativer i 2010, Middel-fart Kommune har oplevet en moderat tilgang på 7 personer ultimo 2009 (i forhold til ul-timo 2008) og udviklingen forventes at være konstant fremover, Vejen Kommuneopleveret stigende behov for midlertidige tilbud til yngre mennesker med psykiske lidelser, Tøn-der Kommune har haft fuld belægning og mindre overbelægning på kommunens midlerti-dige botilbud og beskriver en moderat tilgang på både krisecentre og forsorgshjem, ogsåfremover, Billund Kommune har udvidet med 4 pladser i forhold til 2008 og OdenseKommune har generelt oplevet behovet for midlertidige pladser som stigende og der erplanlagt udbygning og etablering af døgnrehabiliteringspladser.Vejle Kommune opstartede primo 2009 et døgndækket botilbud med 13 boliger til perso-ner med et udviklingshandicap med en psykiatrisk overbygning, og der arbejdes nu medat få tilpasset antallet af pladser med efterspørgsel og udbud. Samtidig har Vejle Kom-mune medlagt et tilbud med 15 boliger, da der igennem en længere periode har været envigende tilgang dertil.Der ses en generel tendens til, at kommuner oplever det stigende pres på midlertidige bo-tilbud som følge af, at der sker en hurtigere udskrivning fra sygehusene, herunder fra depsykiatriske afdelinger.
Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i2008 på området.
Længerevarende botilbud20 kommuner har kommenteret udviklingen omkring midlertidige botilbud, heraf er detgenerelle billede udtrykt ved at 13 kommuner oplever, at der er et uændret forbrug påområdet.6 kommuner har oplevet stigende behov:Kolding Kommune har udvidet med 12 pladser i form af et tilbud til unge udviklings-hæmmede, mens psykiatriområdet stort set er uændret, Assens Kommune oplever gene-relt et stigende behov for længerevarende tilbud, Esbjerg Kommune har oplevet en stabiltøget efterspørgsel i forhold til 2008 og der har i 2009 været overbelægning på kommunen§ 108 tilbud for sindslidende, Kerteminde Kommune har beskrevet et stigende behov forlængerevarende tilbud til unge, ligesom Middelfart Kommune har oplevet en stigning i til-bud til voksne efter § 108 og stigningen forklares delvist med, at nogle borgere er gåetfra midlertidigt til længerevarende botilbud eller fra botilbud efter børnebestemmelsernetil botilbud efter voksenreglerne, Faaborg-Midtfyns Kommune har udvidet antallet af plad-ser i de specialiserede tilbud (psykiatri og hjerneskade) på bekostning af ikke specialise-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
45
rede botilbud og beskriver endvidere, at det er problematisk at få placeret dømte udvik-lingshæmmede på grund af manglende pladser.Odense Kommune beskriver et mindre fald i brugen af botilbud efter SEL § 108, mennedgangen forklares med en tilsvarende udvidelse af tilbud efter almennyttig boligloven.
Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i2008 på området.
Der er i alt 4.435 borgere i Syddanmark, der er placeret i botilbud, hvilket er et fald i for-hold til 2008 på 236 personer.Ved udgangen af 2009 var der i alt placeret 1.833 borgere i midlertidige botilbud, hvor de871 var placeret i tilbud drevet af kommunen, 248 i tilbud i andre kommuner, mens 714var placeret i tilbud i andre kommuner, uanset ejerform.For så vidt angår længerevarende botilbud, var 2.602 borgere placeret i sådan et tilbud.Heraf var 1.140 personer i tilbud drevet af kommunen, 137 placeret i tilbud i andre kom-muner samt 1.325 personer placeret i tilbud beliggende i andre kommuner, uanset ejer-form.Dette er i overensstemmelse med, at længerevarende tilbud ofte er mere specialiseredetilbud, der vanskeligere oprettes lokalt.Ventelister:350 borgere venter på et botilbud og der er således sket en tydelig forbedring i forhold til2008, hvor 448 borgere ventede på et botilbud.Voksne der ikke i forvejen har et botilbud er for begge tilbudstyper den overvejende mål-gruppe med 200 personer på venteliste. For længerevarende botilbud er der desuden enstørre gruppe på 122 borgere, der aktuelt er i et botilbud, men som ønsker at flytte. Detaktuelle botilbud kan eksempelvis bestå i et midlertidigt botilbud.28 personer står på venteliste, fordi de ønsker at flytte i et botilbud, når de fylder 18 år.For begge botilbudstyper er det fremtrædende, at det især er borgere med psykiske han-dicap (inkl. sindslidende), der venter på tilbud, idet denne gruppe udgør 278 personer.Det må således fortsat anses for problematisk at få denne gruppe af borgere placeret ibotilbud.
Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbudfor målgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommertil at vente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er af-gørende.
Ventetid:For personer over 18 år, der ikke har et tilbud i forvejen er den gennemsnitlige ventetid22 uger, for personer over 18, der har et tilbud, men ønsker at flytte er ventetiden 33uger i gennemsnit og for personer, der ønsker at flytte i botilbud, når de fylder 18 år, erventetiden 14 uger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
46
Den gennemsnitlige ventetid for sindslidende er 7 uger, hvilket er en forbedring i forholdtil 2008, hvor den gennemsnitlige ventetid var 10 uger for sindslidende.For fysisk handicappede er den gennemsnitlige ventetid 10 uger. For psykisk handicappe-de er den gennemsnitlige ventetid 16 uger, hvilket er et mindre stigning i forhold til 2008,hvor ventetiden var 14 uger.Flere kommuner angiver, at ventetidsoversigten er forbundet med en vis usikkerhed, delsfordi ventetiden ikke konkret kan opgøres af alle kommuner, dels at opgørelsen ikke skerpå samme måde.Vejle Kommune og Kerteminde Kommune har oplyst, at der er borgere, der har ventetmere end et år på et tilbud. Det fremgår ikke, hvorvidt ventetiden er så lang, fordi bor-gerne ønsker en plads på en bestemt institution.Assens Kommune oplyser, at visitering til et tilbud ikke er en bevilling, idet bevillingenførst sker på det tidspunkt borgeren kan flytte ind i et botilbud. Venteliste i Assens Kom-mune er således udtryk for borgere som på sigt vil have et behov.Esbjerg, Fanø, Haderslev, Faaborg-Midtfyn, Varde og Odense Kommune har ikke konkreteoplysninger om ventetiden.Flere kommuner oplyser, at der opleves et betydeligt pres på antallet af institutionsplad-ser samt, at borgerne ikke lades uden hjælp i ventetidsperioden.Ventetiderne kan ikke i sig selv danne grundlag for en konklusion. Som anbefalet af Ud-viklingsrådet bør der ske en nærmere analyse af ventelisteproblematikken på botilbud-sområdet, herunder ventetider og begrundelserne for at vente - er det grundet plads-mangel, eller fordi man vil vente på et bestemt tilbud.Region Syddanmark har i fællesskab med kommunerne iværksat en ventetidsopgørelsefor botilbuddene, så der mere præcist kan analyseres på ventetiderne.
Oprettelse af nye botilbud:Antallet af kommuner, der har oprettet botilbud i 2009 er faldet en anelse i forholdt il2008, idet 7 kommuner har oprettet nye tilbud, mens 12 kommuner oplyser, at der ikkeer oprettet nye tilbud i 2009.Vejle Kommune og Haderslev Kommune har oprettet botilbud for udviklingshæmmedevoksne med hhv. 13 og 9 pladser. Vejle Kommune oplyser, at der i forbindelse med botil-buddet er oprettet et internt dagtilbud for dobbeltdiagnosticerede borgere (udviklingshan-dicap kombineret med psykiatrisk lidelse).Kolding Kommune, Odense Kommune og Svendborg Kommune har alle oprettet nye bo-tilbud til udviklingshæmmede unge. Kerteminde Kommune har oprettet et botilbud til un-ge med behov for psykiatrisk behandling og tilbuddet er placeret tæt på psykiatrisk støt-tecenter. Boligerne giver mulighed for botræning, afklaring af forsørgelsesgrundlag og fri-tidsbeskæftigelse.Alle projekter er sket i egen kommune, dvs. ikke i samarbejde med andre kommuner.Besvarelserne viser, at kommunerne har opmærksomhed på området.Region Syddanmark oplyser, at man ikke har oprettet nye botilbud i 2008, men at mandeltager i vidensnetværk omkring autisme, kriminelle udviklingshæmmede, kommunikati-ons- og hjælpemiddelområdet, senhjerneskadede, særligt vanskeligt stillede sindslidende,spiseforstyrrede samt netværk for sikrede institutioner. Desuden deltages i forum formagtanvendelse. Netværkssamarbejderne er vigtige for erfaringsudveksling, og fungerer
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
47
som en mulighed for en faglig ”indsprøjtning” og debat på tværs af faggrup-per/regionale/kommunale regier.Region Syddanmark ser et dilemma imellem efterspørgslen på pladser fra kommunerne,og den mulighed der faktisk er for at oprette pladser gennem Rammeaftalen (se afsnit3.2.1, under afsnittet ”Særlige udfordringer omkring rammeaftalerne”.Der tænkes sær-ligt på borgere med udadreagerende adfærd samt brugere med dobbeltdiagnoser (psykiskfunktionshæmning i kombination med en psykiatrisk lidelse).Mulighederne for at finde en egnet plads er blevet sværere, idet der på det sociale områ-de, er begrænset udbud af tilbud – her tænkes især på borgere med dobbeltdiagnosepro-blematik.Der ligger en udfordring i at håndtere de vanskeligste udadreagerende sindslidende, somkan være svære at indpasse i de eksisterende rammer. Samtidig står personalet overforat skulle rustes bedre til at håndtere udadreagerende adfærd hos de sindslidende.Øvrige bemærkninger omkring Botilbud til voksne.10 kommuner har øvrige bemærkninger til området.Vejle Kommune ha besluttet, at alle bosteder skal ombygges til 2-rumsboliger. Det drejersig om i alt 271 boliger. 46 2-rumsboliger på psykiatriområdet er allerede taget i brug ef-teråret 2009. I løbet af 2012 vil yderligere 51 boliger være klar til brug. Projektet forven-tes endeligt afsluttet i 2017.Odense Kommune foretager udbygning med botilbud, idet det økonomiske råderum tilla-der det. På handicap- og psykiatriområdet gennemføres tillige en række fornyelsesprojek-ter og der planlægges oprettelse af midlertidige døgnrehabiliteringspladser samt et opsø-gende rehabiliteringsteam. På botilbudsområdet for psykisk handicappede arbejdes på enbedre udnyttelse af servicearealerne.Langeland, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde Kommune påtænker/undersøger, om derskal/kan ske en udvidelse af botilbud for borgere med psykisk eller fysisk handicap.Sønderborg, Middelfart og Nordfyns Kommune opretter alle nye tilbud i 2010. I NordfynsKommune skal det nye bosted delvist erstatte pladser, der mistes ved afvikling af et an-det tilbud.Assens Kommune bemærker, at der er godkendt en masterplan, der åbner mulighed foretablering af et døgndækket botilbud på psykiatriområdet.
Udviklingsrådet anbefaler, at man efter en analyse af botilbudsområdet, tager stillingtil evt. oprettelse af nye botilbud.Desuden anbefaler Udviklingsrådet, at området bør omfattes af rammeaftalerne, uan-set om der er tale om ”kan” eller ”skal” tilbud, for derved at sikre bedst mulig koordi-nation af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Problemet opleves som et genereltproblem i hele regionen for især psykisk handicappede og sindslidende.
Anvendelse af plejehjemstilbud til yngre (under 50-årige):20 kommuner har besvaret spørgsmålet, og deraf har 13 kommuner har borgere under50 år på plejehjem, med i alt 52 borgere.10 kommuner oplyser, at tilbuddet er givet, fordi det er det tilbud, der mest hensigts-mæssigt og bedst påfylder borgerens behov for pleje.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
48
I 3 kommuner skyldes dette at borgeren eller de pårørende har ønsket et tilbud i lokalom-rådet, eller har fravalgt andre tilbud i øvrigt.For hovedparten af borgerne skyldes opholdet at det vurderes at der er et meget omfat-tende behov for pleje og omsorg, og at dette behov varetages bedst af plejepersonale. Enanden årsag der oplyses er, at borgeren er visiteret i plejehjemstilbuddet, medens der af-ventes et mere specialiseret tilbud, altså som en midlertidig foranstaltning, hvilket er op-lyst af 3 kommuner.
Udviklingsrådet vurderer at der er et forholdsvis beskedent antal borgere i mål-gruppen der placeres på plejecentre, og at kommunerne er opmærksomme på pro-blemet.
5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetUdvikling i kommunens brug af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85og behandlingstilbud efter § 8619 kommuner har beskrevet udviklingen indenfor området og tendensen er klart, atkommunerne generelt oplever et stigende pres og behov for socialpædagogisk støtte ogbehandlingstilbud efter §§ 85 og 86. 12 af de 19 kommuner oplever således en stigendeefterspørgsel på støtten.Den stigende efterspørgsel beskrives som mest markant indenfor anvendelsesområdet forServicelovens § 85.Kolding Kommune har udvidet kapaciteten på både psykiatriområdet og handicapområdet(støttetilbud) og forventer i 2010 at udvide distriktshjemmevejlederkorpset, så det blivermuligt at give et mere fleksibelt tilbud, herunder et højere antal timer til den enkelte per-son. Samtidig formodes udvidelsen at kunne nedsætte tilgangen til botilbuddene.Svendborg Kommune oplever, at væksten primært vedrører borgere med sindslidelser ogandre psykiske problemstillinger.Nordfyns Kommune beskriver, at den øgede § 85 støtte primært er rettet mod senhjerne-skadede, ældre udviklingshæmmede samt en gruppe af særlig udsatte.Kerteminde kommune har intensiveret det forebyggende arbejde i forhold til hjerneska-dede, og der er ansat en hjernekoordinator på deltid. Vedligeholdelsestræning sker i sam-arbejde med lokale idrætsforeninger og indsatsen er samlet i Projekt Livskraft, som bl.a.kombinerer socialt samvær, sundhedsoplysning og motion.Nyborg Kommune har oplevet en markant stigning i antal personer, der modtog § 85støtte fra 115 personer i 1. kvartal 2009 til 140 personer 4. kvartal 2009.Tønder Kommune har beskrevet en øget efterspørgsel på ydelser efter både § 85 og § 86,som tilskrives den øgede fokus kommunen har haft på området.Esbjerg og Middelfart Kommune har oplevet et svagt fald, som for Esbjerg Kommunesvedkommende forklares med en ændret visitationsprocedure og ændrede kvalitetsstan-darder.5 kommuner beskriver, at udviklingen er uændret eller stabil i forhold til 2008.Region Syddanmark har ingen tilbud på området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
49
Fokusområder indenfor socialpædagogisk støtte samt behandlingstilbud13 kommuner har kommenteret særlige fokusområder.5 af disse kommuner angiver, at der bør sættes særlig fokus på unge og/eller voksneAspergers syndrom og ADHD, idet kommunerne oplever, at disse grupper ikke umiddel-bart passer ind i eksisterende tilbud samt, at det opleves, at flere voksne for stillet diag-nosen.5 kommuner vurderer, at der bør sættes særligt fokus på personer, der som følge af flereforskellige funktionsnedsættende faktorer, er svære at placere i et rigtigt og tilstrækkeligttilbud. Som eksempler nævnes alkoholdemente, senhjerneskadede misbrugere, udvik-lingshæmmede med demensproblematikker, psykisk syge misbrugere samt personer, derforuden en funktionsnedsættelse af andre årsager endvidere har misbrugsproblemer.
Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædago-gisk støtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.
Eventuelle øvrige bemærkninger til socialpædagogisk støtte og behandlingstil-budFaaborg-Midtfyns Kommune bemærker, at kommunen har haft en kritisk gennemgang afsager i forhold til eventuelle revisitationer og overgang til kommunens egne leverandørerpå området.Vejle Kommune bemærker, at der i 2009 er gennemført en omfattende analyse af § 85støtten, som i 2010 fører til iværksættelse af centralisering af støtten under et center forsocial- og psykiatriområdet.Nordfynsanfører, at der i 2008 har været en stigning i behovet for tildeling af § 85 støtte til isærpersoner med ADHD og Asperger, idet disse personer tilbydes massiv støtte i eget hjem, istedet for at blive tilbudt et botilbud.Udviklingen omkring kommunens brug af behandlingstilbud efter Servicelovens§ 101, stk. 1-319 kommuner har beskrevet udviklingen på behandlingsområdet efter § 101, stk. 1-3.5 kommuner har oplevet en tilgang på området, mens 11 kommuner ikke har oplevet no-gen ændringer på området, som for deres vedkommende beskrives som konstant ellerstort set uændret.1 kommune oplever en faldende tilgang i forhold til 2008.Vejle Kommune vurderer, at det mindre fald i antal borgere i misbrugsbehandling i kom-munen skyldes, at en nabokommune selv har oprettet et tilbud om misbrugsbehandling,hvorfor der ikke længere købes behandling i Vejle Kommune.Haderslev Kommune beskriver, at der er sket en stigning i henvendelsen fra især yngremennesker med dobbeltdiagnose-problematikker. Der er endvidere sket en stigning i
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
50
døgnanbringelser, idet der er tale om en gruppe, der er svære at holde stoffri i ambulantetilbud. Kommunen beskriver endvidere, at der kan være tale om at tilbyde et døgnophold,som ikke er egentlig stofmisbrugsbehandling, idet ungdomspsykiatrisk afdeling ikke vil fo-retage undersøgelse, medmindre den pågældende har været stoffri i 3-6 måneder.I Esbjerg Kommune er der sket en ændring i organiseringen af tilbuddene for at kunne le-ver op til behandlingsgarantien, således at der tilbydes et motivationstilbud.Tønder Kommune, som ikke har oplevet noget stigning i antallet at personer i behandling,har opprioriteret udviklingen af den ambulante behandling og bl.a. oprettet en ungegrup-pe og haft fokus på udredning og ambulante samtaler.Unge visiteret til misbrugsbehandling pr. 31. december 2009.18 kommuner har angivet, hvor mange unge, der var i behandling pr. 31. december2009.10 kommuner havde pr. 31. december 2009 152 unge under 18 i misbrugsbehandling iegne tilbud. Der er således samlet set, sket en stigning på 27 personer.1 kommune havde 9 unge under 18 i misbrugsbehandling i andre tilbud i kommunen,mens 8 kommuner havde 54 unge i tilbud, der er beliggende i andre kommuner, uansetejer form.1 kommune havde ingen unge i behandling.Initiativer på misbrugsområdet i 2009.15 ud af 19 svarende kommuner har iværksat initiativer i 2009.6 kommuner har iværksat initiativer i forhold til misbrugere under 18 år. I MiddelfartKommune er der etableret en unge-gruppe, i Varde Kommune er der oprettet et ambulantdagtilbud for unge under 18 år med begyndende/eksperimenterende misbrug, i Kertemin-de Kommune har der været særlig fokus på unge i den skolepligtige alder via intensiveretkommunikation imellem SSP og Misbrugscentret, ligesom der er tilbud om alkoholkonsu-lent 2 gange ugentligt på ungeområdet, i Tønder Kommune er der oprettet en ungegrup-pe og fokus på samarbejde med frivillige organisationer med henblik på etablering af til-bud til unge under 18, i Svendborg Kommune er der iværksat en ungeafdeling i Faaborgfor at sikre bedre tilgængelighed. I Odense Kommune er der taget skridt til, at der i star-ten af 2010 kan iværksættes en aktiveringsindsats for unge stofmisbrugere med henblikpå at skabe stærkere tilknytning til uddannelse og/eller arbejde.Nyborg Kommune har hjemtaget alkoholbehandlingen fra Odense Kommune, som tidlige-re var entreprenør på området.Langeland Kommune har oprettet en satellitafdeling i Rudkøbing af Svendborg Behand-lingscenter, hvor det er muligt at få ambulant hjælp en gang om ugen.Fredericia Kommune har iværksat en lang række permanente initiativer i forhold til sund-hed, herunder lægeundersøgelser, diætist, fysioterapeut samt kost og motion og foreta-ger i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning v/Københavns Universitet psykolo-gisk screening af stofmisbrugere og alkoholikere.Esbjerg Kommune har haft fokus på motivationsbehandling, som varetages i samarbejdemed en privat udbyder, hvilket har resulteret i færre døgnbehandlinger. Esbjerg Kommu-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
51
ne har endvidere besluttet at indgå i ordningen om lægeordineret heroin. Klinikken for-ventes at åbne til sommer.Vejle Kommune har oprettet et arbejdsmarkedrettet tilbud til målgruppen med misbrugs-problemer, et efterbehandlingstilbud til stoffri misbruger, motivationsbehandling for mis-brugere i Horsens, Vejle og Kolding arrest, brugerinddragelsesgruppe lokalt i Vejle Mis-brugscenter, nedsættelse af udsatteråd. Derudover er planlagt udkørende teams beståen-de af social- og sundhedsfaglige medarbejdere med henblik på udlevering af substituti-onsmedicin samt øget behandlingskontakt.Odense Kommune har iværksat et hepatitisprojekt, hvor formålet er opsporende og fore-byggende arbejde og foregår i samarbejde med infektionsmedicinsk afsnit på Odense uni-versitetshospital og et graviditetsprojekt, hvor formålet er opsporende og støttende ind-sats i forhold til gravide stofmisbrugere samt, at forebyggende at begrænse antallet afgravide misbrugere. Endvidere har Odense Kommune besluttet at indgå i ordningen omlægeordineret heroin.Endelig har Odense Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet rusmiddelpo-litikker på alle ungdomsuddannelser i Odense Kommune samt en brobyggende indsats forunge under uddannelse med risiko for frafald pga. stofmisbrug.Haderslev Kommune har i 2009 planlagt et struktureret dagbehandlingstilbud, som kom-bineres med en beskæftigelsesindsats i samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen. End-videre er et tilbud til yngre misbrugere på forsorgshjemmet under udarbejdelse.Øvrige tilbud der er iværksat er mere opsøgende arbejde, udvidet samarbejde med politi,sygehuse og arbejdsmarked.
Udviklingsrådet konkluderer, at kommunerne har formået at iværksætte forskelligetilbud på området med fokus på en helhedsorienteret indsats, og at man er op-mærksomme på den stigende tendens på området.
Tværkommunale eller regionale samarbejder, som kommunen har deltaget i påmisbrugsområdet i 200918 kommuner har beskrevet, hvilke tværkommunale og/eller regionale samarbejderkommunen har deltaget i på misbrugsområdet.Hovedparten af de fynske kommuner har via en entreprenørmodel samlet misbrugsbe-handlingen, således at Odense og Svendborg kommuner varetager misbrugsbehandlingenpå Fyn.Undtaget fra denne aftale er Middelfart Kommune, som i stedet indgår i et samarbejdemellem Vejle, Kolding og Horsens kommuner.Samtlige kommuner indgår i tværkommunale samarbejder omkring misbrugsbehandlin-gen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
52
2 kommuner har oplyst, at de deltager i samarbejder på regionsplan, herunder regionalenetværksgrupper omkring misbrug og samarbejde med den regionale behandlingspsykia-tri.Kommunens indsats overfor børn og unge i misbrug18 kommuner har angivet, hvorledes de løser indsatsen overfor børn og unge i misbrug.4 kommuner har oplyst, at de som led i misbrugsbehandlingen kan tilbyde døgnbehand-ling. De resterende 14 kommuner tilbyder ambulant behandling på kommunens mis-brugscentre.11 kommuner har et tværsektoralt samarbejde, således at den misbrugsbehandlende af-deling samtidig samarbejder med Børn- og ungeafdelingen, jobcentrene, studiestedersamt andre relevante parter.Det fremgår af de 18 kommuners besvarelser, at der generelt er stor fokus på den fore-byggende indsats i forhold til børn og unge med misbrug. Indsatsen er i 4 kommuner og-så direkte eller indirekte rettet mod forældrene/pårørende og 1 kommune har særlig fo-kus på kontakt til de unge på uddannelsesinstitutionerne, som er i fare for at blive af-meldt uddannelsen pga. misbrug.12 kommuner beskriver at kommunen har et særligt tilrettelagt Børn- og ungeprogram,mens de resterende kommuner ikke har beskrevet, hvorvidt der er oprettet enheder ellerforløb specielt rettet mod børn og unge.Områder indenfor misbrugsområdet, som kommunen finder, at der bør sættesfokus på18 kommuner har angivet særlige fokusområder.13 kommuner har oplyst, der bør være fokus på indsatsen i forhold til børn og unge, her-under unge, der er opvokset i misbrugsfamilier samt børn og unge i risikogruppen for selvaf udvikle et misbrug, hvorfor der især bør være fokus på det forebyggende arbejde, bådei forhold til den unge og dennes pårørende, men også de forskellige forvaltningsenhederimellem.6 kommuner synes, at der skal være fokus på det tværfaglige samarbejde, således at sel-ve misbrugsbehandlingen i højere grad koordineres med tilbud efter den sociale lovgiv-ning for både voksne og børn/unge.5 kommuner angiver, at der bør være fokus på en bedre sammenhæng og organisering afden ambulante behandling, så der er klare linjer om, hvem der gør hvad og hvornår, så-ledes der er en tydelig og sammenhængende ansvars- og opgavefordeling i forhold tilsamarbejdet om misbrugeren, herunder i forhold til alle misbrugerens problemetikker, fxpsykisk lidelse, dårlige barndomsoplevelser mv.5 kommuner finder, at misbrugere med dobbeltdiagnoseproblematik bør være et særligtfokusområde.3 kommuner angiver, at der bør være fokus på oprettelse af flere væresteder/caféer foraktive misbrugere.9 kommuner angiver, at der bør være mere fokus på indsatsens indhold i forhold til ungemed et begyndende misbrug eller en forhistorie, som gør, at de er mere udsatte, herun-der i de tilfælde, hvor de unge har et ikke erkendt misbrug.1 kommuner angiver, at der bør være fokus på unge, der overgår fra behandling mv. ibørn- og ungeregi til voksenregi, fordi de to forvaltningsenheder ikke i tilstrækkelig gradsamarbejder omkring overgangen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
53
1 kommuner finder, at der bør være fokus på dokumentation og effekt af misbrugsbe-handlingen.1 kommune angiver, at der bør være fokus på at motivere misbrugere til at søge behand-lingstilbud geografisk placeret udenfor lokalområdet.1 kommune mener, at der bør være mere fokus på misbrugere af anden etnisk oprindel-se, end dansk, hvor indsatsen har en mere opsøgende karakter. Kommunen mener end-videre, at der bør være fokus på forældre med misbrug med bekymring for at få fjernetderes børn.
Udviklingsrådet finder det er positivt, at kommunerne fortsat har fokus på personermed misbrugsproblemer – herunder børn og unge; det fremgår af kommunernessvar, at der stadig er mange udfordringer på området.
Øvrige bemærkninger til misbrugsområdet8 kommuner har anført øvrige bemærkninger.Faaborg-Midtfyns Kommune har overvejet at hjemtage misbrugsbehandlingen. Kommu-nens overvejelser går på, om en intern indsats kunne give en mere helhedsorienteret ind-sats.Fredericia Kommune bemærker, at der de kommende år vil være udfordringer med at til-byde alle hepatitisundersøgelser til alle misbrugere.Vejle kommune bemærker, at der er sket en større differentiering i forhold til dels anven-delse af forskellige rusmidler, dels i forhold til social belastningsgrad, således at tenden-sen er, at målgruppen bliver bredere. Det bemærkes af Vejle Kommune, at hovedpartenfortsat er personer med socialt dårlige vilkår, men at der er tendens til, at flere ressourcestærke (fx weekendmisbrugere) henvender sig for at få behandling.Haderslev Kommune bemærker, at efterbehandlingsfasen prioriteres, idet et godt samar-bejde med kommunens øvrige instanser er afgørende for at kunne holde den pågældendestoffri. Endvidere prioriteres samarbejde med egen læge og psykiatriske afdelinger højt.Region Syddanmark har ikke tilbud på området, og derfor heller ingen planer herfor5.2.3 Borgerstyret personlig assistance.19 kommuner har beskrevet udviklingen på området.7 kommuner beskriver en svag stigning i brugen af hjælperordninger efter § 96 efterlovændringen pr. 1 januar 2009, mens 12 kommuner ikke har oplevet nogen ændringerpå området i 2009.Øvrige bemærkninger omkring borgerstyret personlig assistance.4 kommuner har øvrige bemærkninger til området.Kerteminde Kommune beskriver, at der før 2009 har været givet hjælperordninger tilborgere, hvis behov for hjælp var af mindre omfang (men større end, hvad der kunnedækkes via en ledsagerordning), og at der derfor ved revisitering flyttes en del borgere tilandre ordninger. Endvidere oplyser Kerteminde Kommune, at der alene er få borgere, derytrer ønske om og magter at varetage arbejdsgiveransvaret. Endelig oplyser KertemindeKommune, at der er et stigende pres fra organisationer om, at personlige hjælpere skal
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
54
ansættes på lige vilkår med ansatte på det øvrige sosu-område og kommunen vurderer,at den ikke er i stand til at løfte denne opgave.Nordfyns Kommune bemærker, at der er på sigt forventes en udvidelse af målgruppen for§ 96, idet der er sket en lempelse i forhold til aktivitetskravet samt, at borgeren aleneskal fungere som arbejdsleder. Nordfyns Kommune efterlyser endvidere en standardska-belon til beregning af takster, således at alle kommuner anvender samme takster ved be-regningsgrundlag.Odense Kommune bemærker, at den nye lovgivning har betydet et meget stort økono-misk pres på området. Flere borgere ønsker at få hjælpen og arbejdsgiveransvaret over-ført til en privat virksomhed, hvor kommunen har varetaget lønadministrationen. Pågrund af manglende vejledning om takstberegning har kommunen måttet acceptere me-get dyre ordninger.Assens Kommune forventer en lille stigning på baggrund af lovændringen pr. 1. januar2009.5.2.4 Ledsageordning19 kommuner har beskrevet og vurderet udviklingen i brugen af ledsageordninger. 6 afkommunerne har oplevet et øget brug af ledsageordningerne efter denne bestemmelse,mens 3 kommuner har oplevet et svagt fald og de resterende 10 kommuner oplyser, atder ikke er sket ændringer på området.Kommunens organisering af området for ledsageordninger efter § 9721 kommuner har beskrevet, hvorledes ledsageordningen er organiseret.8 kommuner oplyser, at der benyttes ledsagerkorps og 14 kommuner oplyser, at borge-ren selv finder ledsageren, 6 kommuner oplyser, at ledsageren ydes fra hjemmevejleder-gruppen.
Flere kommuner benytter en kombination af de forskellige muligheder for at finde enledsager.Det har ved besvarelsen været muligt at vælge mere end én organiseringsform.I forhold til 2008, er der sket en væsentlig forskydning hen mod, at borgeren selv findersin ledsager, ligesom der er sket en svag stigning af kommuner, der tilbyder ledsager viahjemmevejledergruppen eller lignende.Reelt udnyttede ledsagertimer i forhold til det bevilgede antal timer20 kommuner har angivet, hvor mange procent af de bevilgede timer, der reelt bliverbrugt.Gennemsnitligt bliver 71% af de bevilgede ledsagertimer benyttet af borgerne.Tallet dækker over en meget stor variation fra kommune til kommune. Den laveste pro-cent er således 10, mens den højeste er 99.Forklaringer på, hvorfor bevillingerne ikke udnyttes fuldt ud17 kommuner har kommenteret på, hvornår de bevilgede ledsagertimer ikke benyttesfuldt ud af borgerne, og deraf oplyser 6 kommuner, at der ikke umiddelbart kan findes enårsag dertil eller ikke er undersøgt nærmere.De resterende 11 kommuner vurderer, at det manglende forbrug af timer kan skyldesproblemer med at få rekrutteret ledsagere, udsving i helbredstilstanden, fx indlæggelsepå sygehus eller blot perioder, hvor borgeren af helbredsmæssige årsager ikke har såmange udadvendte aktiviteter, opsparing til længerevarende begivenheder samt at derofte ikke bruges så mange timer i vinterhalvåret.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
55
Eventuelle bemærkninger til ledsageordningerFaaborg-Midtfyn Kommune bemærker, at det kan være vanskeligt at rekruttere nye hjæl-pere til korpset.Esbjerg Kommune bemærker, at bevillinger, der ikke udnyttes fuldt ud overføres til en nyperiode.Vejle Kommune oplyser, at hver borger med ordningen i gennemsnit har opsparet 49,5timer samt, at der ses en stigning i antallet af bevillinger.Fredericia Kommune bemærker, at udarbejdelse af pjecer og arbejdsskrivelser er vigtigeredskaber, som hele tiden bør udvikles og ajourføres for at sikre, at borgeren kender sineret, men også, at der er begrænsninger i forhold til, hvilken ydelse man kan forvente.5.2.5 Dagtilbud19 kommuner har beskrevet udviklingen for området om beskyttet beskæftigelse. 14 afkommunerne har ikke oplevet nogen ændringer i 2009 i forhold til antallet af sager. 2kommuner har oplevet en stigning i antallet af sager og 3 kommuner har oplevet et lillefald. Kolding Kommune, som er den ene af de 3 kommuner, som i 2009 har oplevet etsamlet fald oplyser dog, at der er en stigende efterspørgsel på psykiatriområdet i forholdtil § 103 tilbud.Tønder Kommune har forsøgt sig med aktivering med beskyttet beskæftigelse, men dethar endnu ikke været muligt at skaffe pladser på Rema.Udviklingen i kommunens anvendelse dagtilbud efter Servicelovens § 104 (Akti-vitets-og samværstilbud)19 kommuner har beskrevet udviklingen i kommunens anvendelse af dagtilbud efter Ser-vicelovens § 104.12 af kommunerne har ikke oplevet ændringer i antallet af visiterede i forhold til sidsteår. 4 kommuner har oplyst, at der er sket en stigning i antallet af visiterede borgere,mens 3 kommuner har oplevet en nedgang.Kerteminde Kommune overvejer at hjemtage dele af området, da sammenhængen medanbringelsesområdet skaber mulighed for, at en styrket indsats på beskyttet beskæftigel-se og dagaktiviteter forventes at kunne forbygge nye anbringelser. Denne forebyggelsehar udover et økonomisk perspektiv også en øget mulighed for, at borgere med handicapkan forblive tæt på familie mv.Middelfart Kommune har omfordelt antallet af pladser, således at antallet af pladser efter§ 103 er sænket med 7 og antallet af pladser efter § 104 er øget med 3 fuldtidspladser,således udbuddet bedre svarer til efterspørgslen.Antal personer i dagtilbud samt oplysninger om ventetider20 kommuner har oplyst om indskrevne og ventelister.Pr 31. december 2009 var antallet af indskrevne i tilbud efter § 103 i egen kommune1470 personer. Der var af samme persongruppe indskrevet 632 i tilbud i andre kommu-ner. Den gennemsnitlige ventetid var pr. 31. december 2009 233 døgn, og der stod 26personer på venteliste.Efter Servicelovens § 104 var antallet af indskrevne i kommunens egne tilbud 2.790 per-soner, og 985 personer var indskrevet i tilbud i andre kommuner. Den gennemsnitligeventetid var 214 døgn, og der var 39 personer på venteliste.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
56
Eventuelle bemærkninger til ventetider på dagtilbud9 kommuner har tilføjet bemærkninger til ventetiderne.Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og Fredericia Kommune oplever ikkeproblemer med ventetid på dagtilbud.Vejle Komme bemærker, at ventetiden ofte skyldes, at borgerne vil vente indtil der bliveren ledig plads i et bestemt tilbud. Kommunen oplyser endvidere, at der er konstant over-belægning på § 104 tilbud.Tønder Kommune bemærker, at der ofte visiteres til et aktivitets/samværstilbud samtidigmed, at der visiteres til et tilbud efter § 104, hvorfor der opstår en venteliste på § 104 til-bud.Odense Kommune bemærker, at der i 2009 er kommet en stor stigning i behovet for dag-tilbud til psykisk handicappede, hvilket har medført en ventetid, ligesom dagaktivitetstil-bud på senhjerneskadeområdet er berørt af ventetid.Øvrige bemærkninger til dagtilbud efter §§ 103 og 104.Kerteminde Kommune forventer at hjemtage en større del af beskyttet beskæftigelse ogaktivitets- og samværstilbud medio 2010.Odense Kommunegennemfører en række fornyelsesprojekter, der skal føre til bedre res-sourceudnyttelse, bl.a. ved anvendelse af centerstruktur på dagtilbudsområdet.Region Syddanmark oplyser, at man oplever at fagligheden generelt er højnet på dag- ogaktivitetsområdet, og en medvirkende faktor har været de 6 udviklingsprojekter på de so-ciale område. Regionen har på handicapområdet 5 borgere i dagtilbud, og 275 personer iaktivitetstilbud. På psykiatriområdet er der 47 personer i aktivitetstilbud.
Udviklingsrådet vurderer som i 2008, at der ikke er nævneværdige ventetidspro-blemer på området.
5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler18 kommuner har kommenteret udviklingen vedr. bevilling af hjælpemidler, og 12 af dis-se kommuner har oplevet en stigning i bevillingen af hjælpemidler i 2008.Der er stor variation i, hvilke hjælpemidler de forskellige kommuner oplever stigningerne iforhold til.9 kommuner beskriver, at der særlig er sket en stigning i antallet af ansøgninger og bevil-linger af kropsbårne personlige hjælpemidler, så som høreapparater, parykker, protesermv. En stor del af de 9 kommuner beskriver endvidere, at der er et stigende antal ansøg-ninger i forbindelse med diabetes, inkontinens og stomi.Fredericia Kommune oplyser særligt vedrørende høreapparater, at udgifterne fra 2007 til2009 er fordoblet og der er i den anledning udarbejdet en politisk godkendt kvalitetsstan-dard for at have mere styring med området.Svendborg Kommune beskriver, at hjælpemiddelområdet udvides i takt med, at antalletaf ældre borgere stiger. Svendborg kommune oplever endvidere et stigende antal ansøg-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
57
ninger til børn og voksne med ADHD i form af kugledyner samt et stigende antal ansøg-ninger i forbindelse med diabetes.Esbjerg, Varde og Kolding Kommune har oplevet, at en del borgere har tilbagekaldt deresansøgning efter, at Ankestyrelsen har fastslået, at el-køretøjer er et forbrugsgode.4kommunerfremhæversærligtenstigningibevillingertilarbejdspladsmiljø-
hjælpemidler.2 kommuner oplever især en stigning på bevilling af hjælpemidler til diabetikere.Generelt oplever kommunerne en stor stigning i ansøgninger og bevillinger af teknologi-ske/tekniske hjælpemidler. Flere kommuner oplyser, at disse hjælpemidler ofte er en storomkostning på området, og kommunerne vurderer endvidere, at udviklingen vil føre til atbrugen af mere avancerede tekniske/elektroniske hjælpemidler vil blive øget i fremtiden.Middelfart Kommune oplyser, at kommunen har været nødsaget til at tilføre området enekstra bevilling på kr. 4,7 mio.Fredericia Kommune har i 2009 arbejdet med at udvikle de områder indenfor mobilitet,som Center for kommunikation og hjælpemidler tidligere varetog. Der arbejdes dels medkompetenceudvikling ad medarbejdere, og dels med beskrivelse og optimering af ar-bejdsprocesserne.4 kommuner har ikke taget initiativ til eller oplevet ændringer i forhold til sidste år.
Udviklingen vedrørende bevilling af biler efter Servicelovens § 11418 kommuner har beskrevet udviklingen indenfor området.3 kommuner beskriver et stigende antal ansøgninger og bevillinger, mens 3 kommuneroplever et fald. Tønder Kommune nævner en direkte sammenhæng mellem faldet af be-vilgede biler for 2008 og en ophobning som følge af kommunalreformen og samtidig, at 5bevilgede biler i 2009 anses for at være usædvanlig lidt.12 kommuner har ikke beskrevet nogen udvikling på området.3 kommuner bemærker, at der er gjort en stor indsats for at nedbringe sagsbehandlings-tiden i forbindelse med ansøgning om bil.Odense Kommune har ændret metode, således at sagsbehandlingen indledes med ensamtale, hvorved en 1/3 af 158 sager kunne afsluttes umiddelbart derefter, enten pågrund af tilbagekaldelse af ansøgningen eller, at sagerne på baggrund af mødet kunnefærdigbehandles i form af afslag.Udviklingen vedrørende boligindretninger efter Servicelovens § 11618 kommuner har beskrevet udviklingen vedrørende boligindretninger.6 kommuner har oplevet en stigning i enten antallet af bevillinger eller en større omkost-ning i forhold til sidste år. I flere af de 6 kommuner, er der på omkostningssiden nogle fåstore boligændringer, som i væsentlig grad har belastet det samlede budget for området.Varde Kommune og Odense Kommune oplever et stigende antal ansøgninger på grund afarbejdsmiljøregler, der ikke nødvendigvis fremkommer på baggrund af borgerens ønskerog behov, hvilket opleves som problematisk.De resterende kommuner har ikke beskrevet ændringer i antallet af ansøgnin-ger/bevillinger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
58
Typer af tilbud, som kommunen selv driver på hjælpemiddelområdet19 kommuner har beskrevet, hvilke typer af tilbud, kommunen selv driver på hjælpemid-delområdet.15 kommuner har oplyst, at kommunen selv driver hjælpemiddelcentral/depot. NordfynsKommune har dog udliciteret alle driftsmæssige opgaver til en ekstern samarbejdspart-ner.Haderslev Kommune løser opgaven udelukkende igennem ekstern leverandør og KoldingKommune oplyser, at der er indgået en samarbejdsaftale med en regionsdrevet institutiontil varetagelse af hjælpemidler indenfor syn, hørelse og it-området samt, at kommunenselv varetager de øvrige opgaver i forbindelse med hjælpemiddelområdet.Tværfaglige eller regionale samarbejder, som kommunerne i 2008 har deltaget i19 kommuner har beskrevet hvilke samarbejder, der er deltaget i på hjælpemiddelområ-det.13 af kommunerne samarbejder med regionsdrevne institutioner og 6 kommuner samar-bejder med andre kommuner.4 af kommunerne har endvidere oplyst, at de deltager i samarbejdsgrupper/erfa-grupper.Odense Kommune indgår i et forskningsprojekt i samarbejde med Norge og Hjælpemid-delinstituttet.Eventuelle øvrige bemærkninger til hjælpemiddelområdet samt boligændring ogbilerFredericia Kommune oplyser, at de løbende arbejder med at udvikle hjælpemiddel-formidlingen og bevillingerne, således at indsatsen bliver rehabiliterende frem for den tra-ditionelle kompenserende tilgang.Haderslev Kommune har fokus på området og arbejder med at finde et serviceniveau medfokus på bedste og billigste hjælpemidler samtidig med, at borgerne skal bevilges det deer berettiget til efter Serviceloven.Odense Kommune bemærker, at frit leverandørvalg på hjælpemidler vil medføre en øgetøkonomisk udgift på området og der forventes mere administration og information somfølge deraf. Kommunen oplyser endvidere, at der forventes øgede krav til indhold og nøj-agtighed i bevillingsskrivelser samt øget udarbejdelse af orienteringsmaterialer.
Udviklingsrådet vurderer, at en del kommuner fortsat arbejder med udfordringerneefter nedlæggelsen af de amtslige hjælpemiddelcentraler. Der henvises i øvrigt tilBogani Consulants rapport fra 2009 ”Strukturreformen og kommunikationscentrene– et udviklingsprojekt”.
Eventuelle øvrige bemærkninger til voksenområdet genereltDer er 2 kommuner, der har anført øvrige bemærkninger. Nordfyns Kommune bemærker,at handicapområdet for voksne er et udgiftstungt område, og at antallet af voksenhandi-capsager er stigende, også i fremtiden. Kommunen oplyser endvidere, at presset på støt-te i form af socialpædagogisk støtte og botilbud er tiltagende. Endelig bemærkes det, atfremtidige øgede udgifter til botilbud samt den fortsatte forventede stigning i antallet afvoksenhandicapsager vil betyde, at alternativer til de ordinære botilbud i højere grad vilindgå i sagsbehandlernes overvejelser, dog under hensyntagen til at sådanne løsninger erfagligt og økonomisk forsvarlige.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
59
Fredericia Kommune bemærker, at det opleves som en særlig udfordring, at området i fxkommuneaftalen findes som økonomisk styrbart, idet der dels bliver et højere antal an-søgninger fra udviklingshæmmede og lidelser indenfor autismespektret, og dels behovetfor finansiering af løsninger til etablering af nye tilbud, og der ses således en ikke uvæ-sentlig kontrast i forhold til de vilkår, der foreligger på voksenområdet.Positive konsekvenser af kommunalreformen.18 kommuner har beskrevet de positive konsekvenser af kommunalreformen.Af besvarelserne kan udledes, at kommunerne ser en stor fordel i, at ansvaret i forbindel-se med hjælp efter den sociale lovgivning er samlet i kommunerne. Det giver mulighedfor bedre service overfor borgeren, idet der kan gives en mere helhedsorienteret hjælp ogvejledning.Svendborg Kommune skriver således:” Positive konsekvenser ved strukturreformen: Har skabt en entydig ansvarsfordeling imyndighedsudøvelsen. Hvilket bl.a. giver bedre muligheder for at sikre en sammenhæn-gende social indsats. Strukturreformen har medført et kvalitetsløft, grundet den lokalemulighed for prioritering og samdrift af tilbud som opgaveflytningen af opgaver fra amt tilkommune har medført. Overgange mellem systemer er blevet lettere, grundet den enty-dige placering af ansvar i kommunerne.Det ses af besvarelserne, at kommunerne generelt finder det positivt, at der er sket enharmonisering af tilbuddene, ligesom det er blevet lettere at oprette, bevare og fastholdetilbud i nærområdet. Det fremgår også af besvarelserne, at kommunen har oplevet enforbedring af kvaliteten, både i forhold til de tilbud borgeren får, men også internt i kom-munen, idet der er sket en kompetenceudvikling og specialisering blandt medarbejdernesom gør, at der kan ydes en bedre service overfor borgerne.Negative konsekvenser af kommunalreformen.18 kommuner har beskrevet negative konsekvenser af kommunalreformen.En gennemgående kommentar er, at kommunerne oplever en særlig stor udfordring i for-hold til det økonomiske aspekt. Rammeaftalen dækker kun en del af området og det vur-deres af kommunerne, at der er en skæv økonomisk incitamentsstruktur.Flere kommuner finder det særligt problematisk at have overtaget driftsansvar og leve-randørforpligtelser efter de tidligere amtslige institutioner. Kommunerne finder det endvi-dere problematisk, at der ikke er fastsat retningslinjer for taksering af tilbud, hvilket giverstore forskelle i prisniveauet, når der skal købes ydelser i andre kommuner og de økono-miske udfordringer går ud over serviceniveauet.Fanø beskriver, at det som lille kommune i et forpligtende samarbejde kan være vanske-ligt at få indflydelse på prissætning og visitering.Kommunerne oplever endvidere, at det stigende behov for tværfaglig og tværkommunaltsamarbejde har været og er vanskeligt at få struktureret. Det tager således lang tid at fåsat samarbejdet i faste rammer og opgavens mest hensigtsmæssige løsning afhænger of-te deraf.Endvidere opleves stigende forventninger til omfang og indhold af tilbud. Derudover be-skrives det som en negativ konsekvens, at der kan være langt til rådgivning for den en-kelte borger, ligesom borgerne kan have svært ved at finde rundt i systemet på grund afopdelingen i forvaltningsenheder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
60
På meget specialiserede område er det en svær udfordring rettidigt at få udviklet tilbud-dene, ligesom meget specialiserede og komplicerede sager kan være vanskelige at hånd-tere koordineringsmæssigt og fagligt.Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne ser den største udfordring i, at den fulde finan-siering af tilbud efter den sociale lovgivning ligger i de enkelte kommuner uden mulighedfor at få (fuld) kompensation som følge af rammeaftalen.Middelfart Kommune skriver bl.a.:” Ny udligningsreform efter kommunalreformen. Kommunen har oplevet at den nye udlig-ningsreform efter kommunalreformen tiltagende har sat kommunens økonomi under pres.Kommunen mistede efter kommunalreformen et større antal mio. kr. i udligning i forholdtil tidligere, pga. nye udligningsregler. Det har sat kommunens økonomi under pres, idetopgaverne samtidigt ikke blev mindre i antal og omfang.Det har ført til omfordelinger indenfor kommunens økonomi og en række serviceforringel-ser i forhold til tidligere. Dette har direkte haft en negativ konsekvens for den service somkommunen kan levere til den enkelte borger.Kommunen forventer, at en ny udligningsreform vil genskabe retfærdighed i udligningssy-stemet. Kommunen har overtaget en række institutioner efter det tidligere Fyns Amt iforbindelse med kommunalreformen. På samme tidspunkt blev der indført nyt lovgrundlagpå området. Udarbejdelse af fælles rammeaftaler mellem regioner og kommuner blev in-troduceret og i kølvandet af disse en række lovgivningsmæssige retningslinier for eksem-pelvis takstberegninger og håndtering af forskellige forhold vedr. driften af rammeaftale-institutionerne.Kommunen oplever, at det nuværende lovgrundlag har medført ekstra administrativt ar-bejde i form af besvarelse af diverse redegørelser, tunge procedurer omkring beregning aftakster, tunge procedurer omkring regulering af forhold på områdets institutioner genereltmv.. Kommunen oplever, at lovgrundlaget på området har ført til manglende fleksibilitetvedr. drift og tilpasning på området, fordi alle ændringer indenfor området skal underka-stes rammeaftalens principper og regler. Det er ikke muligt at tilpasse området, uden aten lang række aktører skal informeres og principielt give tilladelse til tilpasninger.Kommunen er bevidst om, at det er en afvejning af, at der på den ene side skal være enform for garanti for fælles forsyningssikkerhed gennem retningslinier og procedurer og påden anden side skal området kunne administreres så enkelt som muligt.Det har vist sig problematisk, at regionen mht. de specialiserede sociale institutioner kunoptræder som sælger af pladser og ikke som køber.Der har været et eksempel på, at det tilsyneladende ikke opfattes som problematisk atovervælte driftsmæssige problemer/underskud på et tilbud på de kommuner som køberpladser på tilbuddet.Man ville nok have en anden opfattelse, hvis man selv var køber. Situationen er opståetved, at 2 års underskud er blevet indarbejdet i taksterne på tilbuddet, hvilket har ført tilen stor stigning i taksterne (10%) i 2010 og forventet samme stigning i 2011. Køber-kommunerne har opponeret kraftigt mod fremgangsmåden, men køberkommunerne stårtilbage med regningen for middelmådig økonomistyring på tilbuddet. Hos Middelfartkommune vil det alt andet lige føre til, at takststigningen skal finansieres indenfor kom-munens nuværende budget på området, hvilket formentlig vil betyde serviceforringelseroverfor nogle borgere.Region Syd-danmarkRegion Syddanmarks bemærkninger ses ovenfor sidst i kapitel 4.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
61
6 SpecialundervisningPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov om Special-undervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning. Detteområde er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke er sket ændringeri opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeriet de nødvendige op-lysninger til at danne sig et overblik over området.
MereOp121.1.1.endtiltimers støtte12 timersugentligtstøtte ugent-ligt
Udviklingsrådet ser derimod på specialundervisning i den overvejende del af undervis-ningstiden (tidligere kaldet Vidtgående Specialundervisning). Her udgør støtten mere end12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning i spe-cialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på området er der klageadgang tilKlagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Undervisningift. begræns-ning af virk-ninger affunktions-nedsættelse
Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kom-penserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktivdeltagelse i samfundslivet. Eksempler på specialundervisning for voksne kan være speci-alundervisning, der afhjælper eller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsned-sættelse, eksempelvis træning i at anvende et stemmestyret EDB-udstyr.
Eksempler påtilbud omspecialunder-visning
Specialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUCregi, og således ikke omfattet af redegørelsen.Der kan klages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over afgørelser på om-rådet.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsesprogram, dersammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov.
Målgruppenfor ungdoms-uddannelsenfor unge medsærlige be-hov
Målgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis auti-ster, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbuddet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms-uddannelse med specialpædagogisk støtte. Det kan bestå af elementer fra daghøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Afgørelser på området, kan indklages for Klagenævnet for vidtgående specialundervis-ning.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
62
6.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på områdetSærlig udfordringer:12 af de 21 kommuner oplever særlige udfordringer grundet i strukturreformen.2 kommuner beskriver problemer i relation til kommunestørrelsen, nemlig at der er behovfor at have specialtilbud på mere end 1 skole grundet afstande, og at der er øgede udgif-ter til transport på området.2 kommuner beskriver det vanskeligt grundet deres beskedne størrelse at oprette egnetilbud på alle områder.Odense Kommune beskriver det er vanskeligt at dimensionere specialtilbud, idet andrekommuners efterspørgsel er uforudsigelig – som leverandør oplever kommunen derfor atsidde med risikoen for en overdimensionering. Problemer med markedsgørelsen af områ-der er tidligere beskrevet i denne redegørelse.Herudover er stadig udvikling af egne tilbud, og fortsat udfordringer i harmonisering i desammenlagte kommuner på dagsordenen.
Region SyddanmarkPå området der handler om specialundervisning af børn og unge med høretab, er der denspecielle udfordring, at en gruppe unge med høretab har tillægshandicap, der stiller kravtil et kombineret tilbud med en kombination af specialundervisning og specialpædagogik.Der henvises herudover til særligt tema udmeldt af UndervisningsministerietEn række unge er kommet i klemme idet der ikke alle steder tilbydes 11. skoleår. Hermedkan der komme et slip mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse.Regionens tilbud på børne – og ungeområdet har interne skoler i forbindelse med døgntil-buddet. Det er kommunernes ansvar at der udarbejdes overenskomst med Regionen om-kring drift af de interne skoler, herunder om samarbejde ved matchning, psykologisketest samt evt. andre PPR ydelser, som de interne skoler måtte have behov for. Skabelonog vejledning til dette arbejde blev udsendt fra Undervisningsministeriet i sommeren2009. Én af de syddanske kommuner har til dato udarbejde overenskomst. Regionen for-søger at udvirke at der bliver udarbejdet overenskomst i forhold til alle kommuner.Nogle elever fra de interne skoler ønsker at gå til folkeskolens afsluttende eksamen. Detfordre er tæt samarbejde med den lokale folkeskole, dels omkring undervisning i eksa-mensfag og dels omkring de administrative procedure ifm. afvikling af eksamen. Samar-bejdet fungerer mere eller mindre hensigtsmæssigt afhængig af hvilken skole og kommu-ne, der er tale om.Regionen arbejder kontinuerligt i samarbejde med kommunerne på at få rammeaftalesy-stemet til at fungere, så det blive en naturlig ramme for koordineringen og samarbejdekommunerne imellem og mellem kommunerne og regionen.Herudover arbejdes der hele tiden på at videreudvikle de fælles spilleregler om takstfast-sættelse, opsigelsesvarsler, visitation mv., som er formuleret i rammeaftalen og i takst-principperne. Dette skal sikre at reglerne løbende kommer til at matche de markedsmæs-sige vilkår, rammeaftalens tilbud er underlagt.Herudover arbejdes der på at gøre rammeaftalerne mere synlige og resultatskabendesamt få smidiggjort processerne omkring rammeaftalerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
63
På de landsdel – og landsdækkende tilbud til børn og unge med høretab forsøges at koor-dinere specialundervisning og specialpædagogik i forhold til gruppen med såvel høretabsom tillægshandicap.Regionen kontakter i hvert tilfælde kommunen når der er slip mellem folkeskolen og på-begyndelse af en ungdomsuddannelse.Aktuelt arbejder Region Syddanmark med at sammenlægge ledelsen på Fredericiaskolenog Nyborgskolen. Dette betyder, at skolerne får fælles ledelse, og 2 afdelinger fremover.6.2.1 Specialundervisning til førskolebørnDer er ikke fokuseret på området i 2008, da der ikke er ændringer som følge af struktur-reformen – ansvaret har hele tiden lagt i kommunerne.6.2.2. Almindelig specialundervisningDer fokuseres ikke på området, da der ikke er sket omlægning i forbindelse med kommu-nalreformen.6.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenÅrsrapporten fra Klagenævnet for specialundervisning.Der henvises til afsnit 2.5.Fra kommunernes redegørelser.Kommunernes opgivelser af, hvilke typer vidtgående specialundervisning der tilbydes deforskellige målgrupper viser, at specialklasserækker er det hyppigst anvendte tilbud til al-le målgrupper, undtagen børn med syns- eller hørevanskeligheder der oftest tilbydeslandsdelsdækkende tilbud (Fredericiaskolen og Nyborgskolen).De enkelte tilbud gennemgås enkeltvis herefter:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
64
17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Tilhvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud omvidtgående specialundervisningI skemaet forstås vidtgåendespecialundervisning som specialundervisning i den overvejendedel af undervisning141210864201299910873
11
Enkeltintegrerede ordningerGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder
18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunenvisiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud:Enkeltintegrerede ordninger181614121086420
1612
11
63342
Enkeltintegrerede ordningerForældres ønskeNærhedsprincipØkonomiske grundeDer er ikke andre relevante tilbudBarnets ønskeDet er det mest specialiserede tilbudBarnet passer godt i m ålgruppenAndet
Enkeltintegrerede ordninger anvendes ligeligt blandt børn med alle problemstillinger.Begrundelsen er først og fremmest forældrenes ønske, herefter nærhedsprincippet og atbarnet passer godt ind i målgruppen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
65
17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Tilhvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud omvidtgående specialundervisningI skemaet forstås vidtgåendespecialundervisning som specialundervisning i den overvejendedel af undervisning2520151050Specialklasserække(r)Generelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder121083415121
18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunenvisiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud:Specialklasserække(r)2018161412108642018
1712106432
Specialklasserække(r)Forældres ønskeNærhedsprincipØkonomiske grundeDer er ikke andre relevante tilbudBarnets ønskeDet er det mest specialiserede tilbudBarnet passer godt i målgruppenAndet
Specialklasserække anvendes især til børn med generelle indlæringsproblemer. Tilbuddetgives efter forældrenes ønske og fordi barnet passer godt ind i målgruppen. At der er taleom det mest specialiserede tilbud har i en række tilfælde også vægt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
66
17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Tilhvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud omvidtgående specialundervisningI skemaet forstås vidtgåendespecialundervisning som specialundervisning i den overvejendedel af undervisning108644220Specialskole(r)Generelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder1114999
18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunenvisiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud:Specialskole(r)1614121086420Specialskole(r)Forældres ønskeNærhedsprincipØkonomiske grundeDer er ikke andre relevante tilbudBarnets ønskeDet er det mest specialiserede tilbudBarnet passer godt i målgruppenAndet3524211
14
13
Specialskoler anvendes til 3 grupper, nemlig til børn med generelle indlæringsvanskelig-heder, børn med udviklingsforstyrrelser og børn med sociale og miljøbetingede vanskelig-heder.Tilbud gives med grundlag i forældrenes ønske, at barnet passer godt ind i målgruppen ogat det er det mest specialiserede tilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
67
17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Tilhvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud omvidtgående specialundervisningI skemaet forstås vidtgåendespecialundervisning som specialundervisning i den overvejendedel af undervisning864220Andre kommuners specialklasserGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder21576543
18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunenvisiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud: Andrekommuners specialklasser12108664220Andre kommuners specialklasserForældres ønskeNærhedsprincipØkonomiske grundeDer er ikke andre relevante tilbudBarnets ønskeDet er det mest specialiserede tilbudBarnet passer godt i målgruppenAndet21331111
Andre kommuners specialklasser anvendes mere bredt, men især til udviklingsforstyrredebørn, og børn med bevægelseshandicap. Tilbud gives først og fremmest fordi der er taleom det mest specialiserede tilbud, og efter forældrenes ønske. Her er specialiseringen alt-så for første gang den vigtigste grund på lige fod med forældrenes ønske.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
68
17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Tilhvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud omvidtgående specialundervisningI skemaet forstås vidtgåendespecialundervisning som specialundervisning i den overvejendedel af undervisning1086420Andre kommuners specialskolerGenerelle indlærings vanskelighederSociale og miljøbetingede vanskelighederHøre vanskelighederBevægelses vanskelighederAndreUdviklings forstyrrelserLæse- og skrive vanskelighederSyns vanskelighederPsykiske vanskeligheder299645341
18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunenvisiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud: Andrekommuners specialskoler1614121086420Andre komm uners specialskolerForældres ønskeNærhedsprincipØkonomiske grundeDer er ikke andre relevante tilbudBarnets ønskeDet er det mest specialiserede tilbudBarnet passer godt i m ålgruppenAndet10426131115
Andre kommuners specialskoler anvendes af samme målgruppe som kommunens egnespecialskoler, og begrundelsen for at vælge et tilbud i en anden kommune er naturligvisisær at der er tale om det mest specialiserede tilbud, og herefter efter forældrenes ønske.Samlet set er forældrenes inddragelse og ønske vigtig i alle typer af specialskoletilbud.Når kommunerne foretrækker egne tilbud sker det således ikke med hovedbegrundelsenat der er tale om det mest specialiserede tilbud, men især med vægt på nærhed og at
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
69
barnet passer godt ind i målgruppen. Kommunerne synes herved at have sat egne tilbudlidt i baggrunden kvalitetsmæssigt.Andre kommuners tilbud vælges grundet høj specialisering.Landsdels- og landsdækkende tilbud vælges grundet den høje specialisering.I en markedsgørelse skal man altså levere et virkeligt specialprodukt, hvis man skal gøresig forhåbninger om at sælge til andre kommuner.Visitation til vidtgående specialundervisning5 kommuner har i 2009 gennemført ændringer i visitationen til vidtgående specialunder-visning.Alle 5 beskriver ændringer i visitationen, typisk ved at visitationsudvalget er besat medfaglig ekspertise.
23 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringer(ne) Spørgsmåletskal ikke besvares, hvis det er ydre forhold, som har ført tilvisitationsændringerne. VEJLEDNING HER4,543,532,521,510,50000111
4
At nedsættekapaciteten
At højnekvaliteten itilbuddet
At udvidemålgruppen
At ændreomfanget aftilbudene
At øgekapaciteten
Abs.
Formålet har især været at højne kvaliteten af tilbuddene, men også i et tilfælde at ændreomfang, og at opnå besparelser. Ydermere ønskes at styrke skoleledelsens ansvar forspecialundervisningen ligesom forældreinddragelsen ønskes styrket.Ventetider for vidtgående specialundervisning.15 kommuner har ikke haft ventetider på tilbud om vidtgående specialundervisning, 6kommuner har haft ventetid.Der er kun 3 kommunerne, der angiver ventetiden, der udgør 4 og 12 uger fro generelleindlæringsvanskeligheder, 2 og 26 uger for udviklingsforstyrrelser, 12, 14 og 26 uger forsociale og miljøbetingede vanskelighederog 8 uger for psykiske vanskeligheder. Kerte-minde kommune angiver en ventetid på 52 uger for en plads på NDL/Autisme.Middelfart Kommune oplever et stigende pres på kommunens heldagsskole, da flere ogflere elever har vanskeligt ved at klare sig i almindeligt skoleregi.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
70
At opnåbesparelser
Andet(beskrivkort):
Det generelle billede er således, at der i langt hovedparten af kommunerne ikke er nogenventetid overhovedet, og at enkelte kommuner har ventetider for enkelte sagskategorier.
Udviklingsrådet anser det for positivt, at størstedelen af kommunerne ikke har ven-tetid på planmæssig opstart af den vidtgående specialundervisning.
6.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningDer er 1602 voksne (1753 voksne i 2008), der har modtaget tilbud om specialundervis-ning for voksne i ved indgangen til undervisningsåret 2009/2010.Omfanget af de enkelte tilbud strækker sig fra tilbud over få timer, til ½år eller mere. Derer således mange voksenhandicappede, der modtager tilbud.De 5 største målgrupper er sent erhvervet hjerneskadede 326 personer (388 personer i2008), voksne med generelle vanskeligheder 279 personer (250 personer i 2008) ogsindslidende 281 personer (247 personer i 2008) samt voksne med læse- og stavevan-skeligheder 159 personer (210 personer i 2008).Der er således sket en forskydning, hvor antallet af voksne med læse- stavevanskelighe-der er faldet med en fjerdedel, og sindslidende er steget med 14 %Tilbud om voksen specialundervisning ydes i stort omfang i samarbejde med andre kom-muner, herunder særligt hjælpemiddelcentre så som CSV og CHK.
29 Hvor tilbyder kommunen denne specialundervisning8776655432210Udelukkende i egenkom muneI egen kom muneudelukkende i andresam men m ed tilbud ikom munerandre komm unerAbs.Andet (beskriv kort):
I forhold til 2008, er der nu flere kommuner (5 i 2009 mod 2 i 2008) der har egne tilbudpå voksenundervisningsområdet.Region Syddanmark oplyser, at høretab området er i hastig udvikling. Specialundervis-ningstilbuddet for børn og unge med et høretab har derfor behov for et tæt samarbejdemed faglige partnere som brugerorganisationer.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
71
Der sker løbende tilpasning af kapaciteten som følge af kommunale hjemtagelse / overta-gelse af funktionerneCKHM, Vejle er fortsat leverandør til Hedensted Kommune udenfor regionen.3 kommuner oplyser de har hjemtaget omr�ådet i 2009, så de fremover selv står for op-gaven. Herudover her en kommune beskrevet, at de har gennemført besparelser for kr.300.000 på CSV, hvilket har medført en nedjustering af CSV´s aktiviteter.
Ventetid16 kommuner har ingen ventetid på voksenspecialundervisning. I de tilfælde, hvor der erventetid, var det i 3 af tilfældene grundet i problemer med holddannelse, og i 1 tilfældehar der været ventetid for senhjerneskadede, da den akutte undervisning for afasi ogapopleksiramte har været prioriteret højest, hvorfor det ambulante tilbud har været un-derlagt ventetid. Dette er ikke en følge af kommunalreformen, denne prioritering har væ-ret gældende før reformen.Kommunerne beskriver ventetider er opstået eksempelvis hvis en borger er indskrevetmidt i et forløb, og derved måtte afvente nyt holdstart. Ventetid kan ligeledes opstå underholddannelse.
Samlet vurderer Udviklingsrådet, at det er positivt at størstedelen af kommunerneikke har nogen ventetid på området.
6.2.5 Uddannelse af unge med særlige behovAf de 21 kommuner der har beskrevet udviklingen på området, nævner 16, at der et sti-gende eller stærkt stigende antal unge, der tilbydes uddannelsen.Der er 502 elever der er blevet visiteret til ungdomsuddannelsen i 2009.Der er 703 elever der er indgået i besvarelser over målgrupper, flere elever har såledesmere end én vanskelighed.Generelt beskrives uddannelsen positivt af kommunerne, og man har mere fokus på ud-dannelsen ude blandt kommunens vejledere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
72
Målgrupper:
IndlæringsvanskelighederUdviklingsforstyrrelserMiljøbetingerevanskelighederskrive vanskelighederhøre vanskelighedersyns vanskelighederbevægelsesvanskelighederpsykiske vanskelighederandetLangt den største målgruppe er unge med generelle indlæringsvanskeligheder.Målgrupperne er således fordelt helt som sidste årI 2007 var det hele 80 % af eleverne i der modtog tilbuddet i egen kommune, hvor det i2008 kun var 55% af eleverne der modtog forløb i egen kommune. I 2009 er det igen 55% af eleverne der modtager tilbuddet i egen kommune.Flere kommuner angiver at de nok har fundet et stabilt leje, dels med udbuddet, dels medorganiseringen af tilbuddet.
41 Hvornår vælges at visitere til et ungdomsuddannelses-tilbud iandre kommuner201816141210864201812106175
Vi har ikke selv det rettetilbud
Det er efterforældre/den ungesønske
Abs.
Begrundelser for at tilbyde uddannelsesforløb i andre kommuner er som i 2008., med ho-vedvægten på en faglig vurdering, nemlig at kommunen ikke selv har det rette tilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
73
Vi har ikke selv fåetoprettetUngdomsuddannelsen
Andet (beskriv kort):
Vi har ikke selvkapacitet
Økonomiskeovervejelser
De har et merespecialiseret tilbud
42 Hvilke praktikophold anvender kommunen iungdomsuddannelsen161412108642015139910
Fortrinsvis ibeskæftigelses- ogdagtilbud for voksne
Fortrinsvis irevalideringsinstitutionerog beskyttetbeskæftigelse
Omkring anvendelsen af praktikophold under uddannelsen, er der er sket en forskydning iforhold til de tidligere år. Nu anvendes hovedsagligt praktikophold i privat regi. Dette eren rigtig god udvikling, da tidligere undersøgelser på beskæftigelsesområdet entydigt pe-ger på, at praktikophold på en helt normal arbejdsplads alt andet lige giver langt størrejobchancer efterfølgende.Af de elever kommunerne har visiteret til ungdomsuddannelsen, er 109 elever (93 eleveri 2008) indskrevet i døgntilbud i egen kommune, og 157 elever (95 elever i 2008) varindskrevet i døgntilbud i anden kommune. Af de 402 elever der er visiteret i 2009, har så-ledes 66 % (mod 48 % i 2008) et døgntilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
74
Fortrinsvis i offentligeinstitutioner m.m
Abs.
Andet (beskriv kort):
Fortrinsvis i privatevirksomheder
Forsørgelsesgrundlag:17 kommuner har lagt data ind om elevernes forsørgelsesgrundlag:
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionForsørget af forældreAndet
I 2008 var den helt overvejende del af eleverne førtidspensionister, herefter fulgte kon-tanthjælp. I 2009 er der flere kontanthjælpsmodtagere end førtidspensionister.Datagrundlaget er 606 elever, mod 317 elever i 2008, altså 86 % af eleverne i målgrup-pe-spørgsmålet, mod 81 % i 2008.Når unge der forsørges i hjemmet udtages af data, kan Undervisningsministerens under-søgelse i 2008 og Udviklingsrådets undersøgelse sammenlignes.
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionAndet
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
75
Undervisningsministerens redegørelse tilFolketingets Uddannelsesudvalg 2007/2008
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionForsørget af forældreAndet
Tallene viser, at den største gruppe på næsten halvdelen af de 18+ årige er førtidspensi-onister, herefter følger en stor gruppe der på kontanthjælp under uddannelsen, og ende-lig er der forrevalidenterne.Der er meget få modtagere af revalidering, hvilket harmonerer godt med lovgivningen påområdet, idet ungdomsuddannelsen ofte har et erhvervsmodnende eller afklarende sigte,og ikke noget umiddelbart beskæftigelsesrettet mål. Såfremt der under uddannelsen kanlægges en konkret jobplan, med et beskæftigelsesmæssigt sigte, vil eleven kunne overgåtil revalideringsydelse.Antallet af førtidspensionister er således noget større end i ministeriets undersøgelse, li-gesom kontanthjælpsmodtagerne i ministeriet undersøgelse må findes under ”Andet”.2 kommuner har gennemført ændringer i ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov, nemlig Middelfart Kommune og Kolding Kommune.
Afklaringsforløb:21 kommuner har angivet længden på det indledende afklaringsforløb, der strækker siglige fra 4 – 13 uger.Det gennemsnitlige afklaringsforløb er på 10,7 uger (10,4 uger i 2008).VentetidDer har i region Syddanmark praktisk taget ikke været nogen ventetid for ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov.
Udviklingsrådet finder at der praktisk taget ikke er nogen ventetid i Syddanmark påområdet.
Kommunernes vurdering af ungdomsuddannelsen:17 kommuner har vurderet uddannelsen, heraf har 14 kommuner vurderet uddannelsenpositivt, dels i forhold til det faktiske forløb, dels i forhold til de unge og deres pårørendesoplevelse af tilbuddet.Middelfart kommune bemærker, at kompleksiteten i målgruppen er stor, og at det er enadministrativ udfordring at tilbuddet er spændt ud mellem 3 lovgivninger omkring den
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
76
enkelte elev. Nyborg Kommune bemærker, at løbende optag på uddannelsen er af storbetydning for de unge.Øvrige kommentarer:8 kommuner har øvrige kommentarer til ungdomsuddannelsen. Flere mener det er etgodt og relevante tilbud. Det giver de unge kompetencer til at klare tilværelsen bedre ef-terfølgende, og giver dem gode muligheder for at opbygge netværk.
Haderslev kommune har lavet et særligt forløb på ungdomsuddannelsen (STU), der inde-bærer oprettelse af et studiemiljø for de unge. Kommunen skriver:”Med afsæt i lov nr. 564 om Uddannelse til Unge med Særlige Behov valgte HaderslevKommune i 2008 at etablere ungdomsuddannelsen som et tilbud i kommunen. Dette initi-ativ opstod som et samarbejde mellem kommunens afdelinger for børn og familieservice,voksen- og handicapservice samt arbejdsmarkedsservice. STU blev oprettet som en afde-ling i Uddannelsescenteret Haderslev, som i dag består af Sprogcentret, Voksen SpecialUndervisning, Oasen – et projekt for indvandrerkvinder, Verdande – et tilbud til traumati-serede flygtninge og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.I dag er hele Uddannelsescentret inkl. STU samlet under voksen og sundhedsservice.STU startede i august 2008 med 1. årgang og er til august i år – 2010 - fuldt udbyggetmed 3 årgange. Det forventes, at der så er mellem 75 og 90 elever i gang med ungdoms-uddannelsen. Uddannelsestilbuddet består af dels praktik – op til 280 timer årligt – delsundervisning på skolen.Praktikaftaler indgås med lokale virksomheder og med afsæt i de unges ønsker og forud-sætninger. Praktikken er typisk tilrettelagt med 2 halve dage i praktik pr. uge, og den un-ge får en kontaktperson på praktikstedet. Praktikkoordinatoren fra STU følger den ungetæt i praktikken, og der laves jævnligt evalueringsmøder, hvor det aftales hvilke fokus-områder, der særligt skal arbejdes med fremadrettet. Varigheden af praktikforløbet afta-les individuelt. Indfries forventningerne ikke fra enten elev eller praktikvært er det muligtat indgå en ny praktikaftale ret hurtigt, mens velfungerende praktikker, hvor der fortsatsker en udvikling, kan løbe over lang tid, fx 1½ år. Som eksempler kan nævnes, at der iøjeblikket er praktikanter fra STU i Tribes (ungt modetøj), Føtex, Fitness One, Vojens Au-toophug og en lang række andre private virksomheder. Derudover er der praktikanter ikommunen, fx på biblioteket og i børnehaver og dagpleje.På skolen undervises der med udgangspunkt i den enkelte unges uddannelsesplan og be-hov. Der udarbejdes således i samarbejde med eleven en undervisningsplan, som inde-holder en beskrivelse af undervisningsmål og – aktiviteter. Af undervisningsaktiviteter kanbl.a. nævnes:Dansk – typisk tilrettelagt som funktionel træning, fx læsning af nyheder.Regning – ligeledes tilrettelagt funktionelt og med hverdagsanvendelse som mål.Køkken - herunder kost og sundhed, indkøb, madlavning, køkkenhygiejne mm.Botræning – fx tøjsortering, -vask, -strygning, personlig hygiejne.MusikIdræt og svømningTemaer, fx ungdomsliv og kærester, bank og budget, mig og min diller og meget andet.Praktikopfølgning, fx træning af at lægge tøj sammen eller pakke varer ind.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
77
Undervisningsplanen evalueres jævnligt, og der justeres på målene, opsættes nye mål ogfokuspunkter og aftales nye aktiviteter. En gang årligt afholdes der konsultation, hvor denunge har mulighed for sammen med evt. forældre eller pædagoger og kontaktpersoner,at drøfte såvel hverdagen på STU som undervisningsplanen.Udover praktik og undervisning tilbydes der deltagelse i ungdomsklub på skolen om ef-termiddagen. Dette tilbud er med til at styrke de sociale relationer mellem eleverne. I un-dervisningen deltager eleverne på faste hold, men i klubtiden er alle eleverne sammenom de aktiviteter der tilbydes, og således er der skabt mulighed for lære hinanden atkende på tværs af holdene.Haderslev Kommunes model for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er såledeset samlet 3-årigt tilbud i den unges hjemkommune. Det betyder, at praktikker tilrette-lægges i den unges eget nærmiljø, og der etableres nogle kontakter mellem de unge ogvirksomhederne. Desuden får de unge et socialt netværk med hinanden. De mødes bådepå skolen, i klubben og i byen udenfor skole- klub- og praktiktid. De unge får indblik ihinandens måder at bo og leve på og hinandens fritidsaktiviteter. For fagpersonerne om-kring de unge betyder det samlede ungdomsuddannelsestilbud, at der er kort vej til deunges kontaktlærer og praktikkoordinatorer, ligesom de kan være med til at inspirere tilundervisningsplanens indhold for den enkelte unge. Kort sagt: Et helhedskoncept, hvorder er skabt et ungemiljø med de fordele det giver for de unge.”
Uddannelsen for unge med særlige behov er nu et integreret tilbud i kommunerne.Der er stadig stor forskel på elevernes forsørgelsesgrundlag, ligesom tilbuddet skalsammensættes ud fra 3 lovgivninger, nemlig loven om Ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov (undervisningsdelen), serviceloven (botilbudsdel) og en-ten aktivloven (kontanthjælp/forrevalidering/revalidering), servicelove (anbragte)eller pensionsloven (førtidspension).Udviklingsrådet skal foreslå ministrene, at tilbuddet samles i én lovgivning, så bådeundervisningstilbud, bodel og forsørgelsesdel bevilliges efter en og samme lov,hvorved borgerens også sikres et langt mere gennemskuelig klagemulighed, der nuer spredt over 3 instanser, nemlig Klagenævnet for vidtgående specialundervisningfor undervisningstilbuddet, Det Sociale Nævn for bodelen, og enten Det socialeNævn eller Beskæftigelsesankenævnet for forsørgelsesdelen.Udviklingsrådet foreslår desuden, at ungdomsuddannelsen gøres SU-berettiget foralle unge, der ikke er berettiget til førtidspension.
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning:Klagenævnet har modtaget i alt 11 sager, fra Syddanmark, heraf er 6 realitetsbehandlet,og en sag er omgjort.Der henvises i øvrigt til klagenævnets årsrapport for 2009.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
78
Positive konsekvenser af kommunalreformen.14 kommuner har beskrevet forhold, som for borgerne er positive ændringer som konse-kvens af strukturreformen.Den mest nævnte konsekvens er det forhold, at kommunerne nu har en sådan volumen,at det giver mening at oprette kvalificerede egne tilbud i nærområdet. Herved sikres bor-gerne specialiserede tilbud i nærområdet, altså at man har lokale løsninger på rigtigtmange problemstillinger.Endvidere nævnes, at samlingen af ansvaret i kommunerne har betydet større klarhedbåde for fagpersonerne og for borgerne; dels i forhold til kompetence, dels at borgerenkun har én indgang.Endeligt beskrives af flere kommuner, at reformen har betydet øget inklusion i normalsy-stemet, og at de lokale specialtilbud har betydet vidensoverførsel til tilbud i normalområ-det, altså at de specialiserede tilbud fungerer som vidensbank og sparringspartner i for-hold til normalområdet.
Negative konsekvenser af kommunalreformen.10 kommuner har beskrevet negative konsekvenser af reformen.Der er ingen gennemgående tendens som for de positive effekters vedkommende.Der nævnes prisudviklingen for specialtilbud. Et par kommuner beskriver, at de har for lil-le volumen til at oprette egne tilbud.To kommune beskriver at økonomien er blevet mere presset, og i en kommune beskrivesat dette vil betyde, at børn vil blive flyttet hjem i egne tilbud snart.En kommune mangler amterne til at koordinere området.Haderslev kommune skriver om den ”pionerånd”, der herskede i mange mindre kommu-ner før reformen:”Nogle af de mindre enheder havde særlige kvaliteter – og dette kombineret med et sær-ligt engagement hos enkeltmedarbejdere gav særlige muligheder og resultater”.
Sammenfattende kan siges, at de mange egne tilbud af kommunerne opleves som en storstyrke både i forhold til borgerne, og i forhold til at kunne løse problemer i eget regi;ydermere oparbejdes herved et højt kompetenceniveau lokalt, til glæde også for normal-området.Region Syd-danmarkRegion Syddanmarks bemærkninger til udviklingen de sidste 3 år, ses sidst i kapitel 4.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
79
7 Særlige temaerIndenrigs- og Socialministeren har bedt udviklingsrådene om i redegørelsen for 2008 athave særligt fokus på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialundervis-ning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov.
Tema I: Indenrigs- og Socialministerens tema.På det sociale område er Specialrådgivning – specialiseret rådgivning til borgere medsærlige behov - det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle i deresredegørelser for 2009.Udviklingsrådet skal beskrive og vurdere, i hvilket omfang der er sket ændringer i special-rådgivningstilbuddene – i organiseringen og i tilbuddenes indhold.Udviklingsrådene skal blandt andet fokusere på følgende:•••••Om der er sket ændringer i op- eller nedadgående retning i antallet af specielråd-givningstilbud.Om der er planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialråd-givningstilbud.Hvilken betydning den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage iregi af VISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager specialrådgivning fra re-gionen.Hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgiv-ning, herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt sam-arbejde om specialrådgivning.•Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de for-skellige kommuner.
Tema II: Undervisningsministerens tema.På specialundervisningsområdet er afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af spe-cialviden og kompetencer det tema, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandlei deres redegørelser for 2009.Der skal blandt andet fokusere på følgende:•De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilket udviklingsperspektivder er for de regionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbud-dene i kommunerne.•••Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formid-ling af viden og koordinering af indsats og støtte.Erfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse afspecialviden og kompetencer.Udviklingen af specialiserede undervisningstilbud til ordblinde elever i folkeskolen,herunder oprettelse af for eksempel læseklasser, samt lærernes kompetencer ogspecialviden om blandt andet IT i forhold til ordblinde elever.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
80
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. tema 1: Indenrigs- og Socialministerietstema
Region Syddanmark skriver:Regionen har ifølge lovgivningen som udgangspunkt ikke specialrådgivningstilbud, men ipraksis får kommunerne specialiseret rådgivning dels fra de enkelte tilbud og dels fra Re-gionshuset. Det drejer sig dels om socialfaglig / pædagogisk rådgivning og dels om juri-disk rådgivning indenfor Servicelovens område og tilgrænsende lovområder. Der forelig-ger ikke nogen opgørelse af omfanget heraf, men det er vurderingen, at behovet for råd-givning har været stigende.En række af regionens tilbud er herudover VISO leverandør og yder specialrådgivningherigennem.B&U området:Der er 14 kommuner der har besvaret spørgsmålet omkring tema1. Ingen kommuner be-skriver her ændringer i specialrådgivningstilbud, og generelt må konkluderes, at svarenepå temaet er meget tyndt besvaret, og svarene er desværre stort set umuligt at konklu-dere noget generelt ud fra.Billund Kommune beskriver at VISO har stor værdi for kommunen og for borgerne, ogNyborg Kommune beskriver, at kommunens egne tilbud skal ses i lyset af den specialråd-givning der kan hentes i VISO, SISO, DBUH og Specialrådgivningen for småbørn. Fremad-rettet vil kommunen bruge specialrådgivning fra VISO og regionen i endnu større omfangend nu. Årsagen er, at der ikke har været fokus på mulighederne for specialrådgivning fraregionen og VISO blandt kommunens socialrådgivergruppe.Voksenområdet:Er der sket ændringer i op- eller nedgående retning i antallet af specialrådgivningstilbud.17 kommuner har enten ikke anført nogen besvarelse til spørgsmålet eller oplyst, at derikke er sket ændringer. Varde Kommune har oplyst om ændringer i antallet af specialråd-givningstilbud, idet kommunen har udvidet specialrådgivningstilbud fra 1 til 3.Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne har haft vanskeligt ved at besvare spørgsmåletuden en nærmere definition af specialrådgivning.Er der planlagt nedlæggelse af eksisterende eller oprettelse af nye specialrådgivningstil-bud.17 kommuner har enten ikke anført nogen besvarelse til spørgsmålet eller oplyst, at derikke er sket ændringer.Kolding Kommune har oplyst, at der er planlagt oprettelse af et støttecenter for personermv. med Asperger.Kommunerne har således i det store hele valgt at opretholde de tilbud, der forelå for spe-cialrådgivning inden kommunalreformen, eller udvidet med specialrådgivningstilbud, somde har kunnet overtage fra tidligere amtslige institutioner.Hvilken betydning, den specialrådgivning, borgere og kommuner kan modtage i regi afVISO, har haft for kommunernes egne specialrådgivningstilbud.11 kommuner har besvaret spørgsmålet.På baggrund af besvarelserne tegner sig et billede af, at kommunerne i meget begrænsetomfang har anvendt VISO i forbindelse med konkret sagsbehandling/rådgivning. Svend-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
81
borg Kommune har anført, at VISO er benyttet mere i 2009, end i de foregående år.Odense har oplyst, at kommunen fungerer, som VISO leverandør på hjerneskadeområdet.Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at VISO er benyttet i meget begrænset omfang,idet ventetid og procedure ikke fungerer optimalt.Nordfyns Kommune oplyser, at kommunen benytter VISO løbende i forbindelse med bi-stand og udredning.Esbjerg og Assens Kommune oplyser, at VISO benyttes som supplement til egen special-rådgivning.De resterende kommuner har anført, at VISO benyttes i meget begrænset omfang og in-gen kommuner har erstattet egne specialrådgivninger med ydelser fra VISO.I hvilket omfang kommunerne efterspørger og modtager rådgivning fra regionen.Svendborg, Middelfart og Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at der modtages rådgivningfra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning. Esbjerg, Assens, og Haderslev oplyser,at der i mindre grad modtages rådgivning fra regionen.Hvordan har kommunerne organiseret sig i forhold til at kunne yde specialrådgivning,herunder om der er etableret tværfagligt kommunalt og/eller regionalt samarbejde omspecialrådgivning.15 kommuner har besvaret spørgsmålet, hvoraf 14 kommuner har etableret tværfagligtkommunalt samarbejde. De fynske kommuner har igennem entreprenøraftalen et samar-bejde kommunerne imellem.Esbjerg Kommune har oplyst, at der ikke samarbejdes tværfagligt eller regionalt.De 4 sydligste kommuner har et tværkommunalt samarbejde på fagchefniveau, hvor dervidens- og erfaringsudveksles.Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne i vidt omfang benytter sig af mulighederne forat søge sparring i forbindelse med specialrådgivning, både internt i kommunen, på tværsaf kommunegrænser og via leverandører (specialiserede tilbud).Det fremgår af bemærkningerne, at det udvidede behov for tværfagligt samarbejde skalhave noget tid for at komme helt på plads, og kommunerne er fortsat i gang med at ud-bygge og forbedre samarbejdet på tværs af forvaltningsenhederne.Om der er væsentlig forskel på, hvilken specialrådgivning borgerne får i de forskelligekommuner.Ingen kommuner har foretaget en vurdering af dette spørgsmål.Udviklingsrådet vurderer på baggrund af besvarelserne til voksenskemaet i øvrigt, at derkan være forskel på, hvilken rådgivning borgerne kan få i de forskellige kommuner. Noglekommuner har overtaget tidligere amtslige specialiserede tilbud og via medarbejderne ide pågældende tilbud sidder de inde med en viden, der kan føre til mere kvalificeret råd-givning, end i de kommuner, hvor der ikke er placeret eller overtaget sådanne specialise-rede tilbud.
7.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen omkring Undervisningsministerietsærlige tema.14 kommuner har besvaret og kommenteret det særlige tema for undervisningsområdet.Spørgsmål om de regionale institutioners fremtidige rolle:10 kommuner beskriver, at man i hovedsagen anvender egne institutioner, og begrænserbrugen af regionsdrevne institutioner til de tilbud, hvor kommunen ikke selv har et egnettilbud. Hertil anvendes, som det ses af kommunernes øvrige besvarelse i redegørelserne,
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
82
i vid udstrækning at købe tilbud i andre kommuners tilbud på området, såfremt man ikkehar et eget tilbud.Kommunernes kommentarer viser, at Regionsdrevne tilbud i fremtiden vil kunne bestå,når der er tale om meget specialiserede tilbud, altså tilbud for målgrupper der er så små,at ingen kommuner har et tilstrækkeligt volumen til selv at drive et tilbud, OG at der ikkeaktuelt er et kommunalt tilbud i forvejen.Eksempler på tilbud der er eksisterende i regionsregi er de lands- og landsdelsdækkendeinstitutioner Fredericiaskolen og Nyborgskolen.Region Syddanmark skriver:For Region Syddanmarks vedkommende drejer det sig om især om Center for høretab ogNyborgskolen, der er specialundervisningstilbud til døve eller stærkt hørehæmmede.Udviklingen at nye former for øreoperationer har betydet at flere mennesker, herunderisær børn og unge med høretab, kan opnå et funktionsniveau, som betyder, at de ikkehar det samme behov for den type specialundervisning som de lands- og landsdelsdæk-kende tilbud indtil nu har leveret.De regionale specialundervisningstilbud vil derfor fremover især blive tilbud til børn ogunge som ud over høretabet har tillægshandicap, der stiller særlige krav om en kombine-ret specialpædagogik og specialundervisningsmæssig indsats, som kommunerne ikke kanforventes at være i besiddelse af, eller som vil være vanskelig at integrere i den alminde-lige folkeskole.Herudover forudses der et behov for udvikling af teknisk/pædagogiske bistand til kommu-nerne i relation til en række af de børn, som tidligere havde behov for de lands- og lands-delsdækkende tilbud, men som frem over er integreret i lokalskolen. Tilbuddet kunne ek-sempelvis omhandle afprøvning/ udlån af tekniske hjælpemidler, længerevarende rådgiv-ning og vejledning om teknisk/pædagogiske løsninger for børn med høretab.Der mangler en national plan for kapacitetstilpasning for undervisning af hørehæmmedefolkeskoleelever på specialskolerne Aalborgskolen, Region Nord, Kastelvejens Skole, Kø-benhavns Kommune og Center for Høretab, Region Syddanmark.
Udviklingsrådet vurderer, at alene de meget specialiserede tilbud i fremtiden vildanne basis for regionsdrevne tilbud. Udviklingen hertil vil foregå ved at der entenmå lukke tilbud i takt med at kommunerne opretter tilbud i eget regi, eller at denstedlige kommune overtager et regionsdrevet tilbud.Udviklingsrådet skal anbefale, at ministeriet tager initiativ til at der udarbejdes ennational plan for de lands- og landsdelsdækkende skoler på hørehandicapområdet.
Spørgsmål om PPR´s samarbejde med børnepsykiatrien:6 kommuner beskriver samarbejdet positivt, og hertil beskriver et par kommuner, at deter et samarbejde der er under udvikling pt.Vejen kommuner beskriver at der er stor forskel på de regionale børnepsykiatriske afde-linger, at de fornemmes meget autonome i forhold til hinanden, og at der er stor forskelpå, hvorledes de 3 afdelinger man samarbejder med, giver vejledning og medicinering tilelever med samme type problemer.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
83
Et par kommuner beskriver samarbejdet som meget personafhængigt.Vejle Kommune beskriver, at ”I PPR oplever vi, at vi i større udstrækning skal levere testmm. Til børnepsykiatrien, og at det bliver vanskeligere at henvise børn.”Det synes af kommunernes svar som om samarbejdet fra OUH er meget givtigt for kom-munerne.Flere kommune beskriver ikke overraskende, at jo mere dialog der er mellem de 2 parter,desto bedre bliver samarbejdet.
Udviklingsrådet vurderer, at der ikke alle steder er et tæt samarbejde, og at kom-muner og region med fordel kunne iværksætte tiltag for at forstærke og intensiveresamarbejdet.Formålet herved skal være, at de børn samarbejdet handler om, får den bedst mu-lige støtte efterfølgende.
Spørgsmål om erfaringer med inklusionsforsøg:5 kommuner har ikke aktuelle erfaringer fra 2009, 8 kommuner har iværksatte forsøg. Demange forsøg er ikke nærmer uddybet.Assens Kommune beskriver deres indsats, der sikrer vidensopsamling og –deling til nor-malsystemet:”Assens opererer med en inklusionspulje til alle skoler. Den er på 0,07 t pr elev og kanbruges frit til elever i faglige og sociale vanskeligheder, elever i krise, elever med behovfor særlige udfordringer ( velbegavede elever). De fleste midler bruges på AKT-området.Her er der etableret netværk for skolernes AKT-vejledere. Vi har ligeledes netværk for le-derne på skoler med AKT-klasser og specialklasser. Lærerne på skoler med specialklasserhar netværk med lærerne fra vores specialskole. Her foregår en stor vidensdeling medden gamle amtslige specialskole som tovholder og vidensbank. Der etableres også fællesvidereuddannelse. En effektiv og billig form for udvikling af området.”
Udviklingsrådet vurderer, at der er iværksat mange forsøg på området.Beskrivelsen fra Assens Kommune viser, hvorledes man i en kommune får bragt vi-den fra et specialområde ud i normalområdet, og på denne måde udvikle beggeområder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
84
8 Fokusområder til videre bearbejdningUdviklingsrådet vil særligt trække følgende fokusområder til ministeriernes, regionsråde-nes og kommunernes videre bearbejdning frem fra redegørelsen:
Markedsgørelse af specialtilbud:Udviklingsrådet vurderer, at hele markedsgørelsen af institutionssalg af pladser påde meget specialiserede institutioner er problematisk.Eksempelvis har det vist sig problematisk at regionen mht. de specialiserede socia-le institutioner kun optræder som sælger af pladser og ikke som køber. Det opfat-tes tilsyneladende ikke problematisk at overvælte driftsmæssige problemer / un-derskud på et tilbud på de kommuner som køber pladser på tilbuddet.Såfremt regionen også selv var køber, var situationen anderledes.Til gengæld opleves der i kommunerne mere helhedstænkning, sammenhæng ogvidensdeling institutionerne imellem efter hjemtagelsen. Det betyder mere målret-tede og dermed udviklende tilbud for børn, og flere forskelligartede tilbud for voks-ne, idet det er udvikles tilbud der ikke er hjælp i eget hjem ej heller institutionstil-bud, nærmere en art ambulante tilbud.
Region Syddanmark beskriver også denne problematik sidst i kapitel 4. fra en an-den og måske mere dyster synsvinkel:”Kommunerne har heller ikke noget incitament til at udvikle de specialiserede tilbud,som de overtager fra regionerne. Hvis en kommune kun har få af de borgere årligt,som tilbuddet er rettet imod, giver det nemlig bedre mening at omforme de specialise-rede tilbud til mere bredtfavnende tilbud, som kan rumme flere af kommunens egneborgere, er billigere at drive og giver bedre kontrol med egen økonomi. Samme logikgør sig gældende i forhold til at etablere nye tilbud på det specialiserede område. For-di driftsgrundlaget er for spinkelt for de fleste kommuner, giver det ikke mening at ta-ge den risiko, der ligger i at skabe et tilbud til en lille gruppe, for man ved aldrig, omder vil blive kunder nok”.
Måske er dette i virkeligheden den allerstørste og mest gennemgri-bende effekt af struktur reformen!Aflastning:Der er flere børn på venteliste til anbringelse i plejefamilie end i 2008. Ventelister-ne til alle typer anbringelse er præget af mange kommuner helt uden ventetid, endel kommuner med en kort ventetid og et par kommuner med en meget lang ven-tetid.Især aflastningsforløb for børn med ADHD eller autisme er problematisk i flerekommuner, der har svært ved at rekruttere plejefamilier til disse foranstaltninger.Udviklingsrådet skal opfordre kommunerne til enten at samarbejde om en løsning på
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
85
problemet, eller at anvende eksterne aktører på området.Forebyggende foranstaltninger:Udviklingsrådet konkluderer, at der er behov for en nærmere forskningsmæssigundersøgelse af, hvorvidt kommunernes store indsats på det forebyggende områdepå længere sigt resulterer i færre anbringelser, herunder om en målrettet tidlig ind-sats ude hos ”frontpersonalet” i skoler og daginstitutioner efter servicelovens § 11,kan bremse den stigende udvikling på både forebyggelses- og anbringelsesområ-det.I redegørelserne for 2009 er der flere kommuner der beskriver en målrettet indsatsfor at nedbringe anbringelsesområdet. Udviklingsrådet skal fortsat anbefale, at derforskes på områdetDobbeltdiagnoseproblematikker:Udviklingsrådet skal opfordre til at der laves en national handlingsplan for dobbelt-diagnosområdet, så kommuner og regionernes roller beskrives, og at der i forlæn-gelse heraf kan indgås aftaler mellem de 2 parter om, hvordan disse sager håndte-res bedst muligt for borgerne/patienterne.Økonomisk buffer for specialtilbud:Udviklingsrådet skal anbefale, at der tillades en økonomisk buffer i de enkelte spe-cialtilbud, med pludselig ændringer i efterspørgslen for øje, altså at specialtilbud ef-ter rammeaftalerne får mulighed for i løbet af en kortere årrække at oparbejde envis egenkapital, der kan sikre opretholdelse af driften i måske 3 måneder (typiskden tid det tager at regulere personalet på, ved nedgang i antallet af solgte plad-ser). Herved bliver specialinstitutionerne lidt mindre sårbare i forhold til de kom-muner der aktuelt har købt pladser på steder.Denne formålsbestemte egenkapital skal således kun kunne anvendes i forbindelsemed nedlukning af pladser, evt. nedlukning af hele institutionen.Botilbud:Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbud formålgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommer til atvente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er afgørende.Desuden anbefaler Udviklingsrådet, at området bør omfattes af rammeaftalerne, uan-set om der er tale om ”kan” eller ”skal” tilbud, for derved at sikre bedst mulig koordi-nation af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Problemet opleves som et genereltproblem i hele regionen for især psykisk handicappede og sindslidende.Behandlingstilbud og misbrugsområdet:Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædagogiskstøtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
86
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov:Udviklingsrådet skal foreslå ministrene, at tilbuddet samles i én lovgivning, så bådeundervisningstilbud, bodel og forsørgelsesdel bevilliges efter en og samme lov,hvorved borgerens også sikres et langt mere gennemskuelig klagemulighed, der nuer spredt over 3 instanser, nemlig Klagenævnet for vidtgående specialundervisningfor undervisningstilbuddet, Det Sociale Nævn for bodelen, og enten Det socialeNævn eller Beskæftigelsesankenævnet for forsørgelsesdelen.Evt. kunne uddannelsen gøres SU-berettiget.Specialiserede tilbud til hørehandicappede (lands- og landsdelsinstitutioner):Udviklingsrådet vurderer, at alene de meget specialiserede tilbud i fremtiden vildanne basis for regionsdrevne tilbud. Udviklingen hertil vil foregå ved at der entenmå lukke tilbud i takt med at kommunerne opretter tilbud i eget regi, eller at denstedlige kommune overtager et regionsdrevet tilbud.Udviklingsrådet skal anbefale, at ministeriet tager initiativ til at der udarbejdes ennational plan for de lands- og landsdelsdækkende skoler på hørehandicapområdet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
87
Bilag 1 Udviklingsrådets fokusTilbuddene i rammeaftalen omfatter følgende målgrupper:Efter lov om social service:---------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ogsikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Tilbud omfattet af § 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende op-hold i boliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktions-evne efter lov om almene boliger m.v.)Specialrådgivningsydelser, der udgår fra og er baseret på den indholdsmæssige op-gavevaretagelse i regionale tilbud.
-
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og landsdels-dækkende tilbud)
Efter lov om specialundervisning for voksne--Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-,høre- eller synsvanskeligheder)
Efter sundhedsloven-Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
88
Bilag 2: Oversigt over høringssvarHandicaprådet i Nyborg KommuneHandicaprådet i Kerteminde KommuneDH Middelfart
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
89
Fra DH- Middelfart:4. marts 2010Vedr. høringssvar i forbindelse med Middelfart Kommunes redegørelse til udvik-lingsrådet.HPU kommenterer svarmaterialet til Region Syddanmark fra Middelfart Kommune på Bør-ne- og ungeområdet;1. Under foranstaltning døgnophold for unge, skrives der ”udelukkende i andrekommuner”, men så i spørgsmål 43 står der, at der bruges egne døgntilbud.2. Vi mener ikke, at det tydeligt fremgår, at der været kraftige serviceforringelser.Serviceforringelser, kan vi se, har betydet at flere børn - og unge, der har været ispecialtilbud, er blevet trukket hjem til Kommunen til et væsentligt ringere tilbud, eller slet intet tilbud overhoved. Dette fremgår ikke af svarmaterialet.3. Vedligeholdelsestræning for børn og unge, bliver mere og mere trukket hjem iKommunen. Da tilbuddet ligger inden for skoletiden, må mange sige fra. På læn-gere sigt vil dette have store konsekvenser for de berørte børn og unge.HPU kommenterer svarmaterialet til Region Syddanmark fra Middelfart Kommune på Un-dervisningsområdet;1. Spørgsmål 19 det er ikke korrekt, at der ikke er hjemtaget elever, som var opta-get på andre Kommuner specialklasser. Svaret nej er altså forkert.2. Spørgsmål 20 hænger derfor ikke sammen med spørgsmål 193. Spørgsmål 26; det er korrekt, at det er et øget pres på Kommunens heldagsskole,men vi må også konstatere at det skyldes, at der pga. besparelser puttes børn ogunge ind i heldagsskolen, men burde være i andre tilbud og mere egnede og rele-vante uden for Kommunen.4. Spørgsmål 34-36; er ikke besvaret, men her kan nævnes de senhjerneskadede,som fik hjemtaget deres undervisning pr. 1. januar 2009. Deres ventetid på tilbudhar været over et halvt år. Dette tilbud er ikke kvalificeret ud fra deres funktions-niveau – hvilket er et bekymrende stor serviceforringelse.5. Spørgsmål 37; der gøres ikke opmærksom på, var at Kommunen pr. 1. januar2009 allerede skulle have etableret STU-tilbud ved hjemtagelsen, men det sketeførst 1. august 2009. Dvs. at de unge stod uden tilbud i 8 mdr.6. Spørgsmål 41; vi stiller spørgsmålstegn ved om det er efter den unges, og dennesforældres ønsker, og ikke mere de økonomiske overvejelser, som Kommunen gør.7.Spørgsmål 52; vi medgiver at svaret er korrekt – og derved giver det en faldendekvalitet af undervisningen for den berørte elev. Hvorimod før den 1. januar 2009var der plads til kompleksiteten.8. Spørgsmål 53; vi mener at svaret er motiveret ud fra et økonomisk synspunkt, ogikke ud fra at sikre den enkelte borges lovpligtige rettighed. Vi finder det ligeledesuheldigt, at der er et politisk snit i dette svar.
På Handicappolitisk Udvalgs (HPU) vegneJørgen HavndrupAfdelingsformand.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
90
Høringssvar fra Odense Handicapråd:
Voksne – SocialområdetSpecialrådgivningKommunen har opsagt en kontrakt med specialrådgivningscenter på voksenområdet iforholdtil rådgivning på mobilitetsområdet og forventer fremover at denne opgave løses somenintegreret del af sagsbehandlingen.DH-kommentar: Hvordan forventes dette udført i praksis? Har sagsbehandlerne denfagligeekspertise der skal til eller oprettes en specialenhed i forvaltningen? Det er vigtigt iforhold tilat borgere kan opretholde et så selvstændigt liv som muligt, at de får den rette råd-givning. Deter svært at gennemskue om dette sikres ved en løsning på forvaltnings niveau.BotilbudDer planlægges udbygning af midlertidige botilbud, for at modsvare et stigende be-hov.DH-kommentar: Det fremgår at der er 58 på venteliste til et midlertidigt botilbud,men detfremgår ikke om de planlagte udvidelser er tilstrækkelige til at imødekomme dettebehov. Derer oprettet 40 pladser til personer med udviklingshæmning, men den største efter-spørgsel erfor personer med psykisk handicap. Hvordan stemmer det overens? Det fremgår hel-ler ikkehvor længe personerne har stået på venteliste, idet kommunen ikke opgør dette, mendetpointeres at borgere på venteliste får hjælp i ventetiden. Det er dog væsentligt at ven-tetidenikke er for lang og derfor er det relevant at kommunen udbygger sit ventelistesystemtil ogsåat indeholde oplysninger om ventetider.Det er positivt, at der oprettes en række midlertidige døgnrehabiliteringspladser, derkanstyrke den enkeltes evne til at bo i egen bolig.Unge under 50 år på plejehjemOdense kommune har 13 borgere, med alvorlige skader eller kroniske sygdomme dergør, atplejebehovet bliver centralt, fx borgere med sklerose, lammelser i rygrad mm.DH-kommentar: Generelt mener DH ikke at unge under 50 år skal placeres på pleje-hjem,med mindre det er et specifikt ønske fra den enkelte. Det er ikke et argument at denunge haret stort plejebehov. En ung med sklerose vil have glæde af at bo på sammen med an-dre unge.Derfor bør der være gode begrundelser for at placere unge under 50 år på plejehjem.Detfremgår fx ikke hvor lang ventetiden er for dem der afventer plads på hjerneskadetil-bud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
91
Denne ventetid bør være minimal.HjælpemidlerKommunen påpeger, at der på boligindretningsområdet, er et stigende pres fra pleje-personaletom boligændringer af arbejdsmiljømæssige årsager. Dette sætter de økonomiske res-sourcer tilborgerrettede boligændringer under pres.DH-kommentar: Hvorfor køres disse to budgetter sammen? Det kan vel ikke passe,at pengeder er afsat til borgerrettede boligændring skal benyttes til personalemæssige æn-dringer, somtillige ikke altid gør boligen bedre egnet for borgeren.Beskyttet beskæftigelse (§ 103) og samværs- og aktivitetstilbud (§ 104)Der er 18 på venteliste til § 103 og 25 på venteliste til § 104DH-kommentar: Kommunen konstaterer at der er opstået en venteliste pga stigendebehov,men der fremsættes ingen konkrete løsninger til, hvordan ventelisten kan afskaffes.Derarbejdes med fornyelsesprojekter der skal løse problemet, men hvornår og hvad ertidshorisonten?Ældrevejleder til døve ældreDer er ikke er taget stilling til ældrevejleder til de døve ældre.DH-kommentar: De døve ældre har hårdt brug for en ældrevejleder, der kan hjælpedem medat få f. eks. kontakt til kommunen, sygehuset, lægebesøg. Det, vi har her på Fyn/ iSyddanmark er slet ikke optimalt for de ældre døve. Der ses ikke at være forståelsefor deældre døves store behov. De ældre døve er en gruppe, som ikke kan sammenlignesmed ældrehørende i almindelighed.Kommunerne rundt om i landet har oftest sagt nej til, at de ældre døve får deres egenældrevejleder, og det rammer de svage ældre døve, som udgør flertallet i denneminoritetsgruppe. Hvad vil Odense Kommune gøre for at imødekomme behovene fordennegruppe af ældre borgere?
Børn og unge – SocialområdetOmrådet er meget sparsomt beskrevet og er derfor vanskeligt at kommentere på.Særlige dagtilbudDer er 3 på venteliste og det påpeges at der af og til er kapacitetsproblemer på områ-det.DH-kommentar: Er det noget kommunen kan/vil gøre noget ved?AflastningDer er 36 på venteliste til aflastning med en gennemsnitlig ventetid på 47 uger.DH-kommentar: Det er næsten en ventetid på 1 år, hvad gør kommunen konkret foratimødekomme dette problem? Hvis det kun er et barn der har haft en ventetid pågennemsnitligt 47 uger, hvorfor oplyses ventetiden for de andre 35 så ikke?AnbringelsesområdetDH-kommentar: Hvad menes med at der ind imellem er behov for pladser inden forautismeområdet (aflastning og døgnophold i Bihuset)? Er der behov for enkapacitetsudvidelse? Hvordan løses akutte problemer, hvis der ikke er plads?
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
92
HjemtagelserDet bemærkes, at kommunen arbejder efter en strategi, der på sigt vil have betydningfor købaf eksterne pladser. Dette for at styrke nærhed, faglige miljøer og handlemulighederinden forden økonomiske ramme.DH-kommentar: DH oplever i øjeblikket en stigende mistillid kommunerne imellemiforhold til de tilbud der købes i andre kommuner. DH undrer sig over dette. Hvorfortrorkommunerne at det vil være billigere at drive tilbud i egen kommune? Er det fordikommunens egne tilbud vil have en dårligere faglig kvalitet. Der bør være storopmærksomhed på disse hjemtagelser og hvilke konsekvenser de har.
SpecialundervisningsområdetOmrådet er meget sparsomt beskrevet og er derfor vanskeligt at kommenterer på.Isæroplysningerne om voksenspecialundervisning giver ikke noget overblik over, hvor-danområdet ser ud. Dette er kritisabeltVidtgående specialundervisningDet påpeges at der kan opstå ventetid for børn med gennemgribende udviklingsfor-styrrelserog at dette måske kan afhjælpes ved løbende visitation.DH-kommentar: Alle forslag der kan nedbringe ventetid er velkomne.Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelseDer konstateres en stigning i elevantal. Der bruges varieret praktikpladser. Der er enstorandel på kontanthjælp, hvilket kan være problematisk. En person kan ikke få kon-tanthjælp førhan har opbrugt sin arv, hvilket kommunen finder beklageligt. Afklaringsforløb 12uger.Ingen ventetid. Der ønskes afklaring af forsørgelsesgrundlaget (dette harundervisningsministeriet taget op).
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
93
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2009
94
StatsforvaltningenSyddanmark
