UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 228: Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen, fra undervisningsministeren

Redegørelse omudviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformenUndervisningsministeren(Tina Nedergaard)1. INDLEDNINGMed kommunalreformen den 1. januar 2007 blev myndigheds- og finansieringsansvaret for folkesko-lens specialundervisning, herunder den specialpædagogiske bistand til førskolebørn, og specialundervis-ning for voksne samlet hos kommunalbestyrelserne. Regionsrådene har ansvar for drift, udvikling ogkoordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt for tilbud til voksne personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder.Det var kommunalreformens mål, at opgaverne skulle løses tættere på borgerne og i samarbejde medde almindelige tilbud, samtidig med at de specialiserede tilbud blev fastholdt og videreudviklet. Organi-seringen af området skulle fremstå klarere og enklere for borgerne, jf. bilag 3. For at nå disse mål blevder etableret en række redskaber, fx den nye nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO,og rammeaftalerne mellem kommuner og regioner om de regionale undervisningstilbud. De regionaleudviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fra centralt hold kunne følge udviklingen. I de første tre årefter reformens ikrafttræden skulle udviklingsrådene afgive redegørelser til Undervisningsministeriet omudviklingen på specialundervisningsområdet og til Socialministeriet om udviklingen på det sociale om-råde, jf. bilag 2. Redegørelsen for 2009 er således den sidste.Det blev ved kommunalreformens behandling i Folketinget tilkendegivet, at undervisningsministerenville udarbejde en samlet redegørelse til Folketinget på baggrund af udviklingsrådenes redegørelser.Jeg forelægger hermed redegørelsen om udviklingen efter kommunalreformen på specialundervisnings-området for 2009. Denne redegørelse skal ses i sammenhæng med redegørelserne for 2007 og 2008 ogsocialministerens redegørelse om udviklingen på socialområdet. Redegørelsens fokus er på de special-undervisningstilbud, der er direkte berørt af kommunalreformen, og på ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov.I 2009 har de regionale institutioners fremtidige rolle, samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriskeafdelinger, inklusionsforsøg og udviklingen af specialiserede tilbud til ordblinde elever været særligetemaer i udviklingsrådenes redegørelser på undervisningsområdet.Grundlaget for redegørelsen er redegørelserne fra de regionale udviklingsråd, Årsrapport fra Klagenæv-net for vidtgående specialundervisning og statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik og UNI-C,Statistik & Analyse.2. SAMMENFATTENDE VURDERINGER AF UDVIKLINGEN PÅ SPECIALUNDER-VISNINGSOMRÅDET BETTE2.1. Kommunernes opgavevaretagelse efter kommunalreformenUdviklingsrådene vurderer, at kommunalreformen generelt har betydet mere nærhed og helhed i kom-munernes opgaveløsning, og både borgere og forvaltninger har fået et bedre overblik over tilbuddenepå specialundervisningsområdet. Der er kommet større sammenhæng mellem almen- og specialområde

Sagsnr.: 112.423.121og bedre mulighed for en tværfaglig problemløsning. Der er bedre mulighed for faglig sparring og vi-dendeling, og det højere lokale kompetenceniveau kommer den almindelige undervisning til gode.Kommunerne er fortsat i en omstillingsperiode, hvor flere elever hjemtages til undervisningstilbud ihjemkommunen. Det giver kommunerne udfordringer i forhold til at få balance mellem behov og res-sourcer.Specialpædagogisk bistand til førskolebørnRedegørelserne for 2009 behandler i lighed med redegørelserne for 2008 ikke dette tema.Folkeskolens specialundervisningDet er den overordnede vurdering hos de regionale udviklingsråd, at der ikke er grundlæggende pro-blemer med folkeskolens specialundervisning. En del kommuner har hjemtaget elever fra tilbud i andrekommuner. Der er ventelister i nogle kommuner, men vurderingen hos Udviklingsrådene er, at dergenerelt er tale om korte ventetider, når der ses bort fra enkelte sagskategorier.Kommunerne giver udtryk for, at der er mange fordele forbundet med kommunalreformen, men deoplever også, at opgaven er vanskelig. Tilbagemeldingerne fra kommunerne er divergerende. Udfor-dringerne består i at få udbuddet af tilbud til at matche efterspørgslen, at harmonisere kommunens ad-ministration og serviceniveau efter sammenlægningen, og at de større enheder har medført behov foren standardiseret sagsbehandling med længere og mere kompliceret sagsbehandling til følge.Udviklingsrådene har ikke redegjort for serviceniveauet i folkeskolens specialundervisning. Der gen-nemføres en analyse af specialundervisningen i folkeskolen af Finansministeriet og KL i samarbejdemed Undervisningsministeriet som led i kommuneaftalen for 2009. Det er målet med analysen at få etdokumenteret grundlag for kommunernes styring og organisering af specialundervisningen og få forslagtil, hvordan der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse.Analysen omhandler, hvilke faktorer der har betydning for ressourceforbruget, de mellemkommunalebetalingsregler og en vurdering af forudsætningerne for et mere dækkende nationalt datagrundlag forressourceforbrug og omfanget af specialundervisning. Analysen forventes offentliggjort medio junimåned 2010.Specialundervisning for voksnePå området for specialundervisning for voksne er der ikke meldinger om, at der er sket større ændringeri undervisningens indhold eller i de eksisterende institutioners betjening af målgruppen.Antallet af deltagere i voksenspecialundervisningen er nogle steder enten faldet eller stagneret, mens detandre steder er steget markant. Opgørelserne viser samlet set fortsat en overvægt af deltagere med hø-re-, tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, hvilket erfaringsmæssigt også udgør de største deltager-grupper sammen med personer med synsvanskeligheder. Opgørelserne er imidlertid behæftet medusikkerhed, da der endnu ikke findes en statistik på området for specialundervisning for voksne.Det er udviklingsrådenes samlede vurdering, at ventetid ikke udgør et stort problem.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovUdviklingsrådene oplyser, at kommunerne generelt vurderer, at ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov fungerer godt. Ungdomsuddannelsen giver de unge kompetencer til et bedre voksenlivog giver dem gode muligheder for at opbygge netværk. Udviklingsrådene vurderer, at den samlede til-gang til ungdomsuddannelsen fortsat vil være stigende.2

Sagsnr.: 112.423.121Det nævnes, at der er kommet mere fokus uddannelsen blandt kommunernes vejledere, og de unge ogderes pårørende tilkendegiver, at de oplever tilbuddet som positivt.Kommunerne anvender i vid udstrækning andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelses-plan skal tilrettelægges. Redegørelserne fra udviklingsrådene viser, at hovedbegrundelserne for at visite-re til en anden kommune er, at bopælskommunen ikke har det rette tilbud, eller at den anden kommunehar et mere specialiseret tilbud. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentlige iudvælgelsen af uddannelsessted.Samtidig har mange kommuner udviklet egne tilbud til unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. Re-degørelserne fra udviklingsrådene viser, at viften af tilbud til og muligheder for de unge stadig er underudvikling.2.1.1. Udgiftsniveauet til specialundervisningDet er ikke muligt direkte at sammenligne kommunernes budgetterede udgifter med de tidligere amts-kommuners udgiftsniveau, da budget- og regnskabssystemet er ændret, så det svarer til den nye opgave-fordeling. Dog kan de nye konti sammenholdes med de gamle for derved at få en tilnærmet vurdering,som tyder på en stigning i udgifterne til specialundervisningsområdet fra 2006-2009.2.1.2. Udvikling i klagesagerKlagenævnet for vidtgående specialundervisning modtog 616 klager i 2009. Det er en stigning på 55klager fra 2008. Stigningen, der er på 10 pct. fra 2008 til 2009, er hovedsagelig en stigning i antallet afsager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Stigningerne fra 2005/06 – 2007og fra 2007 - 2008 er for det væsentlige begrundet i, at antallet af klageberettigede blev udvidet i forbin-delse med kommunalreformen, jf. bilag 2Klagenævnet afsluttede i alt 689 sager i 2009, hvoraf 233 var uafsluttede sager fra 2008. De ekstra res-sourcer, der blev tilført klagenævnet i slutningen af 2008 og i begyndelsen af 2009, har betydet, at kla-genævnet har kunnet behandle et større antal sager, og antallet af realitetsbehandlede sager er næstenfordoblet fra 2008 til 2009. Udviklingen i klagesager fremgår af tabel 4.1. i bilag 1.

2.2. Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsrådKommunalbestyrelser og regionsråd beskriver i lighed med redegørelserne for 2008 deres indbyrdessamarbejde som velfungerende. Samarbejdet sker ikke alene i forhold til rammeaftalerne, men også vianetværk, koordinationsgrupper og faglige fora. Det fremhæves dog, at regionerne kun har begrænsetmulighed for at udvikle tilbud, og at enkelte kommuner peger på, at processen omkring indgåelse aframmeaftaler er meget ressourcekrævende i forhold til udbyttet.Socialministeren har ansvaret for at følge op på rammeaftalerne, hvilket vil ske i tæt dialog med kom-muner og regioner. Undervisningsministeriet vil også blive inddraget i dette arbejde.

2.4. Forpligtende kommunale samarbejderEt flertal af udviklingsrådene vurderer, at aftaler om forpligtende samarbejde generelt fungerer godt. Etudviklingsråd mener, at der ikke har været tilstrækkelig grundlag for at komme med en generel vurde-ring, og i et udviklingsråd er et forpligtende samarbejde en særlig udfordring, da en kommune ønsker atløse flere opgaver selv af hensyn til en mere helhedsorienteret opgaveløsning.2.5. Om arbejdet med redegørelserne – herunder datagrundlagetDer henvises til redegørelserne for 2007 og 2008.3. UDVIKLINGEN AF SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDETI det følgende belyses udviklingen på specialundervisningsområdet på baggrund af udviklingsrådenesredegørelser og de øvrige kilder på området.

3.1. Specialpædagogisk bistand til førskolebørnRedegørelserne for 2009 behandler i lighed med redegørelserne for 2008 ikke dette tema. To udvik-lingsråd har redegjort for, at kommunerne ikke har haft ændringer hverken i visitationen eller tilrette-læggelsen af tilbud.3.1.1. Statistik for specialpædagogisk bistand til førskolebørnDe foreløbige opgørelser fra UNI-C, Statistik & Analyse, tyder på en mindre tilbagegang i antallet afførskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand. Der er dog usikkerhed om disse tal.Udviklingen i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand 2006-2009Skoleår2006/20072007/20082008/2009Antal småbørn21.10020.600*20.200*** 2007/08: Der mangler indberetning fra København, Hørsholm, Lolland, Favrskov, Ikast-Brande og Samsø**2008/09: Der mangler indberetning fra Dragør, Lolland, Langeland og Thisted*** 2009/10: Tallene er uvaliderede. Der mangler indberetning fra Odsherred, Lolland og Frederikshavn

Den foreløbige opgørelse for skoleåret 2009/2010 viser, at i alt 19.800 førskolebørn var henvist til spe-cialpædagogisk bistand. Antallet af samtlige 3 – 6 årige har været faldende i samme periode. Udviklin-gen i antallet af 3 – 6 årige fremgår af tabel 4.2. i bilag 1.3.1.2. Økonomi for specialpædagogisk bistand til førskolebørnFørst fra 2007 er der optaget særlige regnskabsfunktioner til dette formål. Beløbet for 2006 i tabellennedenfor er den skønnede amtslige udgift til småbørn, der blev opgjort i forbindelse med kommunalre-formen, mens tallene fra 2007-2009 er kommunernes budgetterede udgifter.For førskolebørn tager udgiftssammenligningen før og efter kommunalreformen sig herefter således udopregnet til 2010 prisniveau:Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr.2010Stigning 2006 - 20102007200820092006109,32,2 pct.Udgiften i mio. kr. i 2010 pl122,1146,0118,0106,9

3.2. Folkeskolens specialundervisningUdviklingsrådene følger den specialundervisning, der gives i den overvejende del af undervisningstiden.Det vil normalt sige støtte i mere end 12 timer ugentligt samt undervisning i specialklasser eller på spe-cialskoler.Overordnet set fokuserer udviklingsrådene på følgende problemstillinger i deres redegørelser:Kommunernes oplevelse af særlige lokale udfordringer i forbindelse med kommunalreformen(alle udviklingsråd)Kommunernes hjemtagning af elever fra tilbud i andre kommuner (tre udviklingsråd)Kommunernes oplevelse af positive og negative konsekvenser af kommunalreformen i 2007 (al-le udviklingsråd)Kommunernes brug af de lands- og landsdelsdækkende tilbud (tre udviklingsråd)Ventetider (alle udviklingsråd)Ændringer af visitationen (fire udviklingsråd)For hver af problemstillingerne er tilbagemeldingerne fra kommunerne meget divergerende. I denneredegørelse gengives de oftest gentagne tilbagemeldinger.Af udviklingsrådenes redegørelser fremgår, at en række kommuner oplever særlige lokale udfordringer iforbindelse med kommunalreformen. Disse udfordringer er imidlertid meget forskellige. Nogle kom-muner er afhængige af nabokommuners tilbud, andre er afhængige af elever fra nabokommuner, elleroplever det som en udfordring at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Andre nævner udfordringenmed harmonisering af kommunens administration og serviceniveau efter sammenlægningen. Endelignævnes økonomistyringen og balance mellem behov og ressourcer også som en udfordring.Med hensyn til hjemtagning af elever fra tilbud i andre kommuner svarer 15 af 59 kommuner ja til, at dehar hjemtaget elever. Det fremgår ikke, hvilke tilbud, eleverne er taget hjem fra, og hvilke tilbud, de istedet har modtaget. Kommunerne begrunder især hjemtagelsen med forældreønsker, at eleven passerbedre ind i det lokale tilbuds målgruppe og med nærhedsprincippet.Nærhed og helhed i opgaveløsningen fremhæves som positive konsekvenserne af kommunalreformen.Herudover har kommunalreformen betydet et større overblik over tilbuddene både for borgerne ogforvaltningen. Der er kommet større sammenhæng mellem almen- og specialområdet, og mulighedernefor en tværfaglig problemløsning er forbedret. Endvidere er der bedre mulighed for faglig sparring ogvidendeling og dermed udvikling af de lokale tilbud. Endelig kommer det højere lokale kompetenceni-veau på specialområdet også almenområdet til gode.Som negative konsekvenser nævner kommunerne især stigende bureaukrati og økonomiske problemer.Sammenlægningen af forskellige forvaltninger har givet større enheder behov for en standardiseretsagsbehandling med længere og mere kompliceret sagsbehandling og behov for kompetenceopbygningtil følge. Desuden er det vanskeligt at få udbuddet til at matche efterspørgslen, da behovene vokser, ogdet er svært at få klar besked om andre kommuners behov.I to af regionerne er anvendelsen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud uændret, mens ca. 17 % afkommunerne i den tredje region melder om et fald i anvendelsen. Fremtidsperspektiverne for regionaletilbud er behandlet under særlige temaer, afsnit 3.2.4.5

Med hensyn til ventetider på tilbud er meldingen fra udviklingsrådene, at mange kommuner ikke harventetider. Der er dog også kommuner med ventetider, men udviklingsrådene vurderer, at det drejer sigom forholdsvis korte ventetider, når der ses bort fra enkelte sagskategorier.Endelig fremgår det af udviklingsrådenes redegørelser, at flere kommuner har gennemført ændringer ivisitationen til specialundervisningen. De gennemgående begrundelser for ændringerne er at højne kva-liteten samt at opnå besparelser.3.2.1. Statistik vedrørende folkeskolens specialundervisningDe seneste tal fra UNI-C vedrørende folkeskolens specialundervisning er fra skoleåret 2008/2009. Dis-se tal viser, at cirka 27.500 elever modtager støtte i den overvejende del af undervisningstiden fordelt påfølgende:9.000 elever, der modtager undervisning på specialskoler18.500 elever, der modtager undervisning i folkeskolens specialklasserAntal elever, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler fra 2005-2009Skoleår2005/20062006/20072007/2008Antal elever25.10027.70027.200

UNI-C gør opmærksom på, at der er usikkerhed om disse tal. UNI-C, Danmarks Statistik og Undervis-ningsministeriet arbejder på at kunne kvalificere tallene, ligesom der via dokumentationsprojektet påfolkeskoleområdet er taget initiativ til at indsamle valide oplysninger på dette område. Endvidere vilanalysen af specialundervisningsområdet, jf. kommuneaftalen for 2009, belyse mulighederne for enmere valid statistik for folkeskolens specialundervisning. Udviklingsrådene har i lighed med 2008 ikkeindsamlet data for specialundervisningen.3.2.2. Økonomi for folkeskolens specialundervisningSammenligning før og efter kommunalreformen vanskeliggøres på dette område af, at den vidtgåendespecialundervisning før kommunalreformen havde en særlig regnskabsfunktion, mens udgifterne efterreformen er fordelt på flere funktioner. Det tilføjes, at specialundervisning, der gives på de almindeligefolkeskoler, ikke kan udgiftsopgøres særskilt.1Følgende sammenligning kan opstilles for den specialundervisning, der gives for folkeskoleelever udenfor de almindelige folkeskoler, idet 2006-beløbet er amternes budgetterede udgifter til vidtgående speci-alundervisning, mens tallene for 2007 - 2010 er kommunernes budgetterede udgifter i alt til specialun-dervisning i regionale tilbud og til særlige kommunale specialundervisningsinstitutioner:

Et særligt problem er knyttet til de enkeltintegrerede elever samt elever i specialklasser, der var henvist til amtsligt tilbud,men som efter aftale med den henvisende kommune forblev i den kommunale folkeskole mod konkret betaling fra amtet.Udgifterne hertil kunne således identificeres og indgik i de samlede udgifter til vidtgående specialundervisning, men efterkommunalreformen kan udgifterne ikke længere udskilles fra den ordinære folkeskoleundervisning og indgår derfor i desamlede udgifter til almindelige folkeskoler. Et andet sammenligningsproblem er, at dele af den almindelige kommunalespecialundervisning før 1. januar 2007 indgik i udgifterne til almindelige folkeskoler, men efter reformen er der oprettet enny regnskabsfunktion for kommunale specialundervisningsskoler, og her vil en del af disse udgifter blive konteret.1

Udgifterne til den undervisning, der gives til enkeltintegrerede elever i den overvejende del af undervis-ningstiden og i specialklasser på almindelige folkeskoler er ikke inkluderet i disse tal.3.2.3. Klagesager vedrørende folkeskolens specialundervisningKlagenævnet for vidtgående specialundervisning behandler klager om elever, der har behov for under-visning i specialskoler og specialklasser eller behov for støtte i den overvejende del af undervisningsti-den. I 2009 modtog klagenævnet i alt 496 klager over den specialundervisning, der finder sted i folke-skolen. Klagenævnet afsluttede 570 sager, og ud af disse realitetsbehandlede klagenævnet 298 folkesko-lesager i 2009. Det skal bemærkes, at der er en mindre stigning i det antal af klager, hvor klagenævnethar omgjort kommunens afgørelse. I 2007 var der tale om 67 pct. af de realitetsbehandlede klager, i2008 var det 43 pct. og i 2009 var det 55 pct.I 63 pct. af de realitetsbehandlede sager blev der påpeget mangler i forhold til at begrunde en afgørelsejf. forvaltningsloven, og klagenævnet har i ca. 20 pct. af sagerne kritiseret, at den kommunale afgørelseslet ikke var ledsaget af en korrekt begrundelse Udviklingen i klagesager vedrørende folkeskolens speci-alundervisning fremgår af tabel 4.3. i bilag 1.3.2.4. Særligt temaUdviklingsrådene har i 2009 skullet have særlig fokus på følgende temaer:De regionale institutioners fremtidige rolle, herunder hvilke udviklingsperspektiver der er for deregionale institutioner i relation til udvikling af undervisningstilbuddene i kommunerneSamarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger i relation til formidling af viden ogkoordinering af indsats og støtteErfaringer med inklusionsforsøg i kommunerne, særligt i relation til fastholdelse af specialvidenog kompetencerUdviklingen af specialiserede tilbud til ordblinde elever i folkeskolen, herunder oprettelse af foreksempel læseklasser samt lærernes kompetencer og specialviden om blandt andet it i forhold tilordblinde eleverDe regionale institutioners fremtidige rolleIfølge udviklingsrådene er det vigtigt at bevare de regionale tilbud. Regionerne forventer dog et mindrebehov, begrundet i øget inklusion og ønsket om, at tilbuddene er tættere på bopælen. De regionale til-bud skal dække tilbud med høj kompleksitet og lav hyppighed. Det vil sige højt specialiserede tilbud tilbørn og unge med flere funktionsnedsættelser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og sjældne syn-dromer. Det fordrer et tilpas befolkningsgrundlag for at fastholde og udvikle faglige og økonomiskebæredygtige tilbud.Det fremhæves, at de regionale institutioners viden skal fastholdes og udvikles, og at ekspertise skaludvikles i tæt samspil med undervisningstilbuddene. Der er endvidere behov for udvikling af teknisk ogpædagogisk bistand til kommunerne, for eksempel til afprøvning og udlån af tekniske hjælpemidler,længevarende rådgivning og vejledning om tekniske og pædagogiske løsninger for børn med høretab.Et udviklingsråd foreslår, at de regionale institutioner enten lukkes eller overtages af kommunerne, ogder opfordres til en national kapacitetstilpasning.

Sagsnr.: 112.423.121Samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelingerNogle af udviklingsrådene fremhæver, at samarbejdet mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelingermed fordel kan intensiveres. Et tæt samarbejde mellem PPR og de børnepsykiatriske afdelinger kan givemulighed for at forberede den rigtige indsats og udvikle mere fleksible behandlingsforløb. Der nævnesogså mulighed for at udvikle fælles uddannelsesforløb for medarbejderne. Samtidig anføres det, at debørnepsykiatriske afdelinger ikke har ressourcer til en konsultativ indsats i forhold til kommunernesPPR funktioner.Et udviklingsråd fremhæver, at den hastigt tiltagende diagnosticering øger presset på ekskluderendetilbud. Diagnoserne og konkrete anbefalinger fra både de børnepsykiatriske afdelinger og privatprakti-serende børnepsykiatere om bestemte undervisningstilbud skaber forventninger hos forældrene i ret-ning af en specialiseret indsats. Flere udviklingsråd redegør for, at der er lange ventetider til de børne-psykiatriske afdelinger. Nogle steder op til flere år, hvilket også øger presset på PPR kontorerne.Forsøg med inklusionSamtlige udviklingsråd redegør for, at der arbejdes med inklusion og inklusionsforsøg i kommunerne.Målgruppen er primært børn med autisme-spektrum-forstyrrelser og generelle indlæringsvanskelighe-der, men børn med adfærds- kontakt- og trivselsproblemer (AKT) nævnes også.Et udviklingsråd fremhæver, at det målrettede arbejde med inklusion gennem øget decentralisering afmidler til skolerne kan være med til at fastholde elever, der burde være henvist til en specialskole i dealmindelige folkeskoleklasser.Udviklingen af specialiserede tilbud til ordblindeHovedparten af udviklingsrådene beskriver den særlige indsats over for ordblinde. Indsatsen omfatterprimært læseklasser, læsekurser, anvendelse af særlige programmer som VAKS, CDORD og lignendesamt anvendelse af it-rygsæk. Nogle kommuner peger på, at der mangler tilstrækkelige it-kompetencerhos lærerne til at støtte børn med it-rygsæk.Et udviklingsråd redegør for, at en kommune screener alle elever i 2. klasse, og at elever med særligebehov i 3. klasse får 20 lektioner i kommunens læsecenter. Ordblinde elever tilbydes særlige kursusfor-løb på 6 – 8 uger én gang årligt. Et udviklingsråd fremhæver samarbejdet med Center for Praksisfunde-ret Viden om Læsning, der sikrer et højt specialiseret fagligt miljø.

3.3. Udviklingen for specialundervisning for voksneDet er vurderingen i de regionale udviklingsråd, at kommunernes tilbud om specialundervisning forvoksne ikke har ændret sig nævneværdigt siden 2007. Der foreligger ikke oplysninger om, at der er gen-nemført større ændringer inden for området. Hovedparten af kommunerne tilbyder specialundervisningfor voksne i samarbejde med andre kommuner, eventuelt kombineret med tilbud i egen kommune.3.3.1. Statistik vedrørende specialundervisning for voksneDen seneste landsdækkende opgørelse af deltagerantallet i specialundervisning for voksne blev foreta-get ved amternes kortlægning af området i 2005, hvor amterne oplyste, at der i 2004 var ca. 113.000deltagere, heraf ca. 57 pct. med hørevanskeligheder, ca. 13 pct. med synsvanskeligheder og ca. 8 pct.med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Der foreligger ikke senere opgørelser. Det har været for-søgt at udarbejde en landsdækkende statistik for området, men der har af forskellige grunde vist sigstore vanskeligheder med at få indberettet anvendelige og valide statistiske oplysninger. Nedenståendetal er indsamlet af de respektive udviklingsråd.

I Region Hovedstaden er deltagerantallet i tilbud til voksne med læse- og stavevanskeligheder, medbevægelsesvanskeligheder, med hørevanskeligheder og med udviklingsforstyrrelser faldet med ca. 33pct. i 2009. Deltagere med synsvanskeligheder og sindslidelser er faldet med ca. 50 pct., og deltageremed generelle vanskeligheder og inden for kategorien ”andet” er faldet med omkring 66 pct. Samlet seter der fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 sket et fald i antallet af borgere, som deltog ispecialundervisning, på 30 pct.I Region Sjælland er antallet af deltagere, der modtager specialundervisning for voksne, stagneret fra2008 til 2009. Der er sket en stigning i antallet af tilbud vedrørende læse- og stavevanskeligheder, bevæ-gelsesvanskeligheder, hørevanskeligheder, sent erhvervet hjerneskadet og andet, og et fald i deltageremed synsvanskeligheder, tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og sindslidende.I Region Syddanmark er de største målgrupper sent erhvervet hjerneskadede, voksne med generellevanskeligheder og sindslidende samt voksne med læse- og stavevanskeligheder. Antallet af voksne medlæse- og stavevanskeligheder er faldet med en fjerdedel, hvorimod sindslidende er steget med 14 pct.Udviklingsrådet i Region Midtjylland oplyser, at det i forbindelse med sidste års redegørelse blev anty-det, at behovet for specialundervisning af voksne var let stigende. På trods af usikkerhed om indberet-ningerne, vurderer udviklingsrådet, at antallet af voksne i et specialundervisningstilbud samlet set ersteget markant. Der er især tale om en stigning af deltagere med hørevanskeligheder, men også antalletaf deltagere med synsvanskeligheder, tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og sent erhvervet hjerne-skade er steget.Udviklingsrådet i Region Nordjylland er ikke bekendt med, at der i 2009 er en valid statistik på områ-det.UNI-C, Statistik & Analyse, forventes medio 2011 at kunne offentliggøre en statistik med oplysningerom antal deltagere og om tidsforbrug i 2010.3.3.2. Ventetider til specialundervisning for voksneHovedparten af kommunerne melder ikke om nævneværdig ventetid, og det er udviklingsrådenes sam-lede vurdering, at ventetid på området for specialundervisning for voksne ikke udgør et stort problem.I de tilfælde, hvor der har været ventetid, har det som oftest været på grund af problemer med hold-dannelse. Det er især gruppen af borgere med erhvervet hjerneskade, hørevanskeligheder, synsvanske-ligheder og stemme- og sprogvanskeligheder, der har oplevet en kortere ventetid, som dog vurderes tilikke at have givet problemer.3.3.3. Økonomi for specialundervisning for voksneFør kommunalreformen indgik specialundervisning for voksne i en samlet økonomisk opgørelse, derogså omfattede specialpædagogisk bistand til småbørn. Efter reformen er udgifter til voksenspecialun-dervisning optaget på en særskilt regnskabsfunktion, men herudover er ordblindeundervisning og tilbudunder hospitalsophold overført til henholdsvis staten og regionerne og indgår derfor ikke længere un-der denne funktion. Beløbene til disse to områder blev ved bloktilskudsopgørelsen i forbindelse medkommunalreformen skønnet til knap 80 mio. kr. Følgende sammenligning kan opgøres, hvor der tageshøjde for disse ændringer:

Sagsnr.: 112.423.121Kommunernes budgetterede udgifter til specialundervisning til voksne i mio. kr.Stigning 2006 – 201020062007200820092010Udgifter i mio. kr.900,5625,3760,0704,3614,8-31,7 pct.(2010-prisniveau)Det angivne beløb for 2006 er de i forbindelse med kommunalreformen opgjorte amtslige udgifter tilspecialundervisning for voksne, der blev overført til kommunerne. For 2007-2010 er der tale om bud-gettal.Et særligt sammenligningsproblem er den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fra au-gust 2007, idet kommunernes udgifter hertil i 2007 og 2008 kan være konteret flere forskellige steder idet kommunale regnskabssystem. Den vækst, der kan konstateres fra 2007 til 2008, må i høj grad anta-ges at skyldes netop den nye uddannelse, men kan også skyldes ændret konteringsmæssig praksis i for-bindelse med kommunernes overtagelse af opgaven, hvilket formentlig også er baggrunden for det sto-re udgiftsfald fra 2006 til 2007. Udgiftsreduktionen fra 2008 til 2010 må antages at hænge sammen medden nye ungdomsuddannelse, jf. nedenfor under pkt. 3.4.5. Økonomi for ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov.3.3.4. Klagesager vedrørende specialundervisning for voksneKlagenævnet har i 2009 modtaget 32 klagesager og afsluttet behandlingen af 29 klager vedrørende spe-cialundervisning for voksne, heraf er 23 klager realitetsbehandlet. Klagenævnet kan alene tage stilling tilretlige spørgsmål i sådanne sager og kan træffe afgørelse om enten at hjemvise sagen til fornyet behand-ling i kommunen som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller at opretholde kommunens afgørelse.Der blev ikke behandlet nogen voksensager i 2007. Udviklingen i klagesager vedrørende specialunder-visning for voksne fremgår af tabel 4.4. i bilag 1.

3.4. Udviklingen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovUdviklingsrådene oplyser, at kommunerne generelt vurderer, at tilbuddet i ungdomsuddannelse forunge med særlige behov fungerer godt. Ungdomsuddannelsen giver de unge kompetencer til et bedrevoksenliv og giver dem gode muligheder for at opbygge netværk. Udviklingsrådene vurderer, at densamlede tilgang til ungdomsuddannelsen fortsat vil være stigende.Der er kommet mere fokus uddannelsen blandt kommunernes vejledere, og de unge og deres pårøren-de tilkendegiver, at de oplever tilbuddet som positivt. En del kommuner kritiserer mulighederne forforsørgelse under ungdomsuddannelsen, og at det er en administrativ udfordring, at tilbuddet er omfat-tet af tre lovgivninger, når uddannelsesplanen skal planlægges.Kommunerne anvender generelt andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skaltilrettelægges. Undersøgelser i redegørelserne fra udviklingsrådene viser, at hovedbegrundelserne for atvisitere til en anden kommune er, at den unges bopælskommune ikke har det rette tilbud, eller at denanden kommune har et mere specialiseret tilbud. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønskersom væsentlige i udvælgelsen af uddannelsessted. Samtidig har mange kommuner udviklet egne tilbudtil unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. Redegørelserne fra udviklingsrådene viser, at viften aftilbud til de unge stadig er under udvikling.

Elevtallene kan sammenholdes med forventningerne ved vedtagelsen af loven. I bemærkningerne tillovforslaget er det beskrevet, at ca. 2,3 pct. af en ungdomsårgang svarende til 1.364 pr. årgang forventesat være i målgruppen for ungdomsuddannelsen. Det vil sige, at når den 3-årige uddannelse er fuld ind-faset skulle der være 4.092 elever i gang med ungdomsuddannelsen.3.4.2. Henvisningsårsager.Fire af redegørelserne søger endvidere, at give et overblik over, hvilke typer af funktionsnedsættelser,der ligger til grund for henvisningsårsagerne til ungdomsuddannelsen.Den største gruppe i ungdomsuddannelsen er unge med generelle indlæringsvanskeligheder (unge medudviklingshæmning, sent udviklede m.m.). I en redegørelse udgør denne gruppe 28 pct. af deltager-gruppen. I de tre andre redegørelser udgør gruppen over 50 pct. af deltagergruppen. Den næststørstegruppe er unge med udviklingsforstyrrelser (unge med autisme, ADHD m.m.). Denne gruppe udgørmellem 23 pct. og 33 pct. Den tredjestørste gruppe er unge med psykiske vanskeligheder, som udgørunder 20 pct. i alle fire redegørelser. Den resterende gruppe er unge med socialt og miljøbetingede van-skeligheder, hørevanskeligheder, synsvanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder.UNI-C, Statistik og Analyse har pr. 28. februar 2009 indsamlet data om henvisningsårsagerne til ung-domsuddannelse for unge med særlige behov. Fordelingen i forhold til forskellige typer af funktions-nedsættelser og udviklingen i forhold til disse kan ses i tabel 4.5. i bilag 1.3.4.3. Indholdet i ungdomsuddannelserne.Det fremgår af de fem redegørelser, at kommunerne i høj grad anvender undervisningstilbud i andrekommuner, når ungdomsuddannelsen skal tilrettelægges. Meget ofte er der tale om døgntilbud. I denforbindelse er det en gennemgående konklusion, at hovedbegrundelserne for at visitere til en andenkommune er, at den unges bopælskommune ikke har det rette tilbud, eller at den anden kommune haret mere specialiseret tilbud. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentlig i ud-vælgelsen af uddannelsessted.Samtidig har mange kommuner udviklet egne specifikke tilbud, der kan indgå i en ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov. Der er tale om tilbud med forskellige typer af undervisning og aktiviteter,som også indeholder muligheder for, at de unge kan etablere sociale netværk.Til praktikforløbene i uddannelsesplanerne anvendes beskæftigelses- og dagtilbud for voksne, revalide-ringsinstitutioner, andre offentlige institutioner og private virksomheder.

UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om elevers fordeling på institutionstyper, der kan ses itabel 4.6. i bilag 1.3.4.4. Forsørgelse under uddannelsesforløbet.I redegørelserne gengives en række forskellige oversigter med oplysninger om forsørgelsesgrundlag forde unge på ungdomsuddannelsen. Det er imidlertid ikke muligt på baggrund af redegørelserne at opstil-le en tabel med sammenlignelige og valide statistiske oplysninger om forsørgelsesgrundlaget for de ungepå ungdomsuddannelsen hos kommunerne i de fire regioner.Redegørelserne fra Region Sjælland og Region Midtjylland peger på, at der bør indføres en forsørgelses-ordning i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Når forsørgelsesgrundlaget er kontant-hjælp, kan unge, som har en privat opsparing, risikere at skulle bruge denne opsparing, inden de kanmodtage kontanthjælpen.I undervisningsministerens redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evalueringaf ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – 2008/2009, der blev fremsendt i oktober 2009,fremgår oplysninger om forsørgelsesgrundlaget for de unge på ungdomsuddannelsen. Fordelingen påforsørgelsesgrundlag fremgår af tabel 4.7. i bilag 1.3.4.5. Økonomi for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovUngdomsuddannelsen blev igangsat pr. 1. august 2007. Samlet er det lagt til grund, at udgifterne tilungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l). Med lovensvedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddet overført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. årligt (2006 p/l)fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I 2008 blev det kommunale bloktilskud tilført yderligere 150mio. kr. årligt til gennemførelse af uddannelsen. De øvrige midler til løsning af opgaverne kommer frade ressourcer, som kommunerne har fået overført fra amterne i forbindelse med kommunalreformen,og som amterne anvendte til at løse tilsvarende opgaver for målgruppen, herunder ungdomstilbud ihenhold til lov om specialundervisning for voksne.I efteråret 2007 blev der oprettet en ny budget- og regnskabsfunktion for ungdomsuddannelsen i denkommunale kontoplan, men ændringen er gennemført så sent, at anvendelsen først kan forventes ud-møntet ved regnskabskonteringen for 2008 og først fra 2009 i kommunernes budgettering, jf. tabellenherunder, der viser kommunernes budgettal for ungdomsuddannelsen.Kommunernes budgetterede udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i mio. kr.200720082009Udgifter i mio. kr. (2010-prisniveau)0,010,9337,32010584,6

Sagsnr.: 112.423.121uddannelsen. I otte af de afsluttede sager var klageårsagen en anden. I 21 tilfælde genoptog kommunensagen og opnåede enighed med klageren, svarende til ca. 26 % af alle afsluttede sager.Klagenævnet har en ved del klager over indholdet af ungdomsuddannelsen taget stilling til, om de en-kelte dele af den tilbudte ungdomsuddannelse tilgodeser den unges behov. Ungdomsuddannelsen skalplanlægges individuelt ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser. Det er således som ud-gangspunkt ikke nok kun at henvise den unge til en bestemt institution eller et færdigtilrettelagt uddan-nelsesforløb. Dette betyder dog ikke, at den unges og forældrenes ønsker til et bestemt uddannelsesstedi alle tilfælde skal følges.

3.5. Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsrådLigesom i forbindelse med redegørelsen for 2008 vurderer langt størstedelen af kommunerne og regio-nerne, at samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd er velfungerende. Hovedparten afsamarbejdet fastlægges i rammeaftalerne. Rammeaftalerne dækker dele af socialområdet og specialun-dervisningsområdet. Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samarbejdet mellem kommunerog regioner også finder sted via netværksorganisationer, koordineringsgrupper og faglige fora.I forbindelse med arbejdet med rammeaftalerne nævner flere regioner en række udfordringer:Rammeaftalekonstruktionen giver ikke det fornødne planlægningsgrundlag, hvilket gør det van-skeligt at følge udviklingen og iværksætte de nødvendige initiativer.Kommunernes ret til at hjemtage tilbud betyder, at regionerne har svære driftsvilkår, og at deter vanskeligt at udvikle tilbuddenes faglige og fysiske rammer.Kommunernes indmeldte behov svarer ikke altid til den faktiske efterspørgsel, hvilket øger risi-koen for over- eller underkapacitet på de forskellige tilbud.Fristen for indgåelse af rammeaftale falder sammen med godkendelse af de kommunale budget-ter, hvilket vanskeliggør drøftelser af tilbuddenes økonomi.Enkelte kommuner beskriver arbejdet med rammeaftalerne som ressourcekrævende. Udviklingsrådet iRegion Midtjylland anbefaler, at Danske Regioner og KL sammen med Socialministeriet overvejerrammeaftalesystemets fremtid.Region Nordjylland vurderer, at de regler og vilkår, som kommunerne har i forhold til bl.a. løbendeovertagelsesmuligheder og de usmidige vilkår for omlægning, udbygninger og kapacitetstilpasninger afregionalt drevne tilbud, er en hindring i forhold til regionens mulighed for en rationel tilrettelæggelse afegne tilbud. Den korte tidshorisont i forbindelse med, at rammeaftalerne aftales for ét år ad gangen, erproblematisk i forhold til, at det medfører en kort kapacitets- og planlægningshorisont. En rammeaftalemed et flerårigt perspektiv, som det eksempelvis kendes fra sundhedsaftalerne, vil være mere optimalt.Rammeaftalekonstruktionen vurderes fortsat at indebære en lang række begrænsninger. Særligt mang-lende smidighed, for kort planlægningshorisont og overblik over det sociale område og specialunder-visningsområdet fremhæves.Region Midtjylland fremhæver, at i forbindelse med en samlet vurdering af rammeaftalerne bør følgen-de indgå: Kommunernes faktiske efterspørgsel kontra tidligere udmeldinger herom, spørgsmålet omhvilke tilbud, der skal være omfattet af rammeaftalen, tidspunktet for rammeaftalens indgåelse, ramme-aftalens et-årige tidshorisont, efterspørgslen fra kommuner uden for regionen samt kommunernes mu-lighed for løbende at overtage tilbud.Region Hovedstaden nævner, at styring af kapaciteten på kommunikationscentrene er en særlig udfor-dring, da kommunernes opgørelse af den forventede efterspørgsel er for upræcis. Det synes ifølge regi-13

3.6. Kommunernes samarbejde med VISOPå specialundervisningsområdet kan VISO bistå kommuner, borgere og kommunale, regionaleog private tilbud med vejledende specialrådgivning. VISOs bistand vil således oftest have form af råd-givning, supervision og vejledning, men kan også omfatte afdæknings- eller udredningsopgaver. Det eraltid kommunen, der afgør om, og i hvilket omfang VISOs rådgivning og/eller udredning skal følges.Udviklingsrådene har i deres redegørelser set på antallet af henvendelser til VISO fra kommunerne ogpå kommunernes vurdering af kvaliteten af VISO’s ydelser. Udviklingsrådene har også forsøgt at un-dersøge, i hvilken udtrækning kommunerne anvender VISO’s ydelser i deres sagsbehandling, menkommunernes svar på spørgsmålet vurderes ikke at være dækkende.I alle regioner ligger antallet af henvendelser til VISO på specialundervisningsområdet langt under an-tallet af henvendelser på det sociale område. I én region er antallet af henvendelse faldet, i en andenregion er antallet af henvendelser steget. Det er ikke muligt at sige noget om udviklingstendensen i deøvrige regioner. Af VISO’s årsrapport fremgår, at det samlede antal henvendelser til VISO inden forspecialundervisningsområdet er steget fra 393 i 2008 til 468 i 2009. I 2009 kom 300 af disse henvendel-ser fra kommunerne og fra PPR.I fire regioner betegner langt hovedparten af kommunerne kvaliteten af VISO’s rådgivning som godeller meget god. I én region finder ca. halvdelen af kommunerne hjælpen god eller rigtig god, mens denanden halvdel svarer ’Ved ikke”.

3.7. Vurdering af de forpligtende kommunale samarbejderI forbindelse med kommunalreformen vedtog Folketinget lov nr. 541 af 24. juni 2005, nu afløst af lov-bekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010, om forpligtende kommunale samarbejder. Ordningen omfat-ter mindre kommuner, der ikke blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen, og som ersærligt udpeget af den daværende indenrigs- og socialminister til at indgå i ordningen. Loven fastlægger,hvilke områder, kommunerne skal samarbejde om. Dragør, Vallensbæk, Fanø, Langeland, Læsø, Samsøog Ærø kommuner har forpligtende samarbejder på specialundervisningsområdet.Det overordnede indtryk af udviklingsrådenes redegørelser er, at aftaler om forpligtende samarbejdefungerer godt. Et udviklingsråd peger på en særlig udfordring, da en kommune ønsker at løse flere op-gaver selv af hensyn til at sikre en mere helhedsorienteret opgaveløsning.

Sagsnr.: 112.423.1215. Bilag 2: KOMMUNALREFORMEN PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDETKommunalreformen på specialundervisningsområdet blev udmøntet iLov nr. 592 af 24. juni 2005omændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksen-undervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidtangår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.).Følgende områder blev med kommunalreformen fuldt kommunalt myndigheds- og finansie-ringsansvar:Specialpædagogisk bistand til førskolebørn- Ansvaret for specialpædagogisk bistand til førskole-børn var delt mellem kommuner og amter, indtil kommunalreformens ikrafttræden.Klageadgang- Forældre til førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand, har klageadgang tilKlagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan dog alene klages over kommunalbestyrel-sens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning samt tilbagekaldelse af henvisning til re-gionsrådets tilbud.

Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand -Kommunerne harovertaget hovedparten af amternes ansvar for det, der tidligere hed folkeskolens vidtgående specialun-dervisning. De amtskommunale skoler er overført til beliggenhedskommunen, mens de lands- oglandsdelsdækkende specialskoler er overført til beliggenhedsregionen og Københavns Kommune. Deændrede regler er implementeret iFolkeskolelovensamt i Bekendtgørelse om folkeskolens specialun-dervisning og anden specialpædagogiske bistand (BEKnr. 1373 af 15. december 2005)og den tilhøren-de vejledning (VEJnr. 4 af 21. januar 2008).Klageadgang -Før kommunalreformen havde alene forældre til elever i vidtgående specialundervis-ning adgang til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning (www.klagenaevnet.dk).Efter reformen er klageadgangen udvidet, så forældre til alle elever i specialklasser og –skoler samtelever med støtte i den overvejende del af undervisningstiden har adgang til at klage til Klagenævnetfor vidtgående specialundervisning.Specialundervisning for voksne -Amterne var indtil kommunalreformens ikrafttræden ansvarlige forspecialundervisning for voksne. Nu har kommunalbestyrelsen det samlede ansvar, herunder finansie-ringsansvaret. Regionsrådet har ansvar for drift, udvikling og koordinering af lands- og landsdelsdæk-kende tilbud samt tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som henvises fra kom-munerne (kommunikationscentre m.v.). Amternes specialskoler for voksne blev overført til beliggen-hedskommunerne, to lands- og landsdelsdækkende tilbud dog til regionen og Københavns Kommune.Det har fra og med 1. januar 2007 været muligt for kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen athjemtage et kommunikationscenter. Lidt mere end halvdelen af kommunikationscentrene (herundertale-, høre- og synsinstitutter m.v.) er placeret i regionerne, mens de øvrige er hjemtaget til beliggen-hedskommunerne). Reglerne fremgår af Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne(LBKnr. 658 af 3. juli 2000 med senere ændringer)og i Bekendtgørelse om specialundervisning forvoksne (BEKnr. 378 af 28. april 2006).Ordblindeundervisning for voksne og tilbud under indlæggelsepå hospital er fra 1. januar 2007 ikke længere tilbud efter lov om specialundervisning for voksne, menoverflyttet til henholdsvis FVU-loven og sundhedsloven. Endvidere skal tilbud om specialundervisningfor voksne alene gives, hvis der ikke kan gives et relevant tilbud med samme formål efter anden lovgiv-ning, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne.Klageadgang– Deltagere i voksenspecialundervisning kan klage til Klagenævnet for vidtgående speci-alundervisning over retslige forhold.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov -Lov 564 af 6. juni 2007om ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007. Tilbuddet om individuelle ungdomsuddan-nelsesforløb for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov er moduleret over ung-domstilbud, som tidligere blev givet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, og udviklings-rådenes redegørelser skal derfor også omfatte ungdomsuddannelsen. Det præciseres i bekendtgørelseom udviklingsrådene, at kommunernes redegørelser skal indeholde oplysninger om indhold, omfang ogdeltagerantal for ungdomstilbud efter Lov om specialundervisning for voksne. Ungdomstilbuddene ermed det ændrede lovgrundlag fortsat omfattet af Bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommu-nalreformen. Kommunalbestyrelsernes redegørelser til udviklingsrådene og udviklingsrådenes redegø-relser til Undervisningsministeriet skal derfor fortsat indeholde oplysninger om ungdomstilbuddene ioverensstemmelse med bekendtgørelsen. Brev med orientering herom er udsendt til statsforvaltninger-ne i juni 2007.Klageadgang- Den unge kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over kommu-nalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud samt om indholdet af ungdomsuddannel-sen.I forbindelsen med overdragelsen af opgaverne fra de tidligere amter fik kommunerne overført de res-sourcer, som amterne havde brugt på områderne, herunder ressourcer til opgaver med specialrådgiv-ning og udredning - og med dem den specialiserede viden om de amtskommunale opgaveområder. Somsupplement til kommunernes specialrådgivning blev VISO etableret. VISO har til formål at yde gratis,vejledende specialrådgivning til borgere, kommuner og institutioner samt gratis, vejledende bistand tilkommunernes udredning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager, hvor den fornødne eks-pertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune, samt til at sikre vidensudvikling og -formidling på social- og specialundervisningsområderne. VISO er hjemlet i § 13 ilov om social service,og de nærmere regler er udmøntet i Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsor-ganisation - VISO (BEKnr. 161 af 10. marts 2006).De specifikke regler om anvendelse af VISO påspecialundervisningsområdet fremgår af de ovennævnte bekendtgørelser for de enkelte områder.

Sagsnr.: 112.423.1216. Bilag 3: UDVIKLINGSRÅDENES ARBEJDEDe regionale udviklingsråd er nedsat til løbende at følge udviklingen på det sociale område og special-undervisningsområdet efter kommunalreformen. Udviklingsrådet består af repræsentanter fra kommu-ner, regioner og brugerorganisationer.Hvert råd sender inden den 1. maj i årene 2008 til 2010 en redegørelse til Indenrigs- og Socialministerietog Undervisningsministeriet. Grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser er årlige redegørelser frakommunalbestyrelserne og regionsrådet samt eventuelle udtalelser fra handicapråd og brugerorganisati-oner.Redegørelserne danner basis for ministrenes løbende vurdering af, hvordan kommunalbestyrelserne ogregionsrådene varetager deres opgaver efter kommunalreformen.Der er mulighed for, at ministrene kan fastsætte særlige temaer, som udviklingsrådene skal behandle ideres redegørelser. Undervisningsministeren har for så vidt angår redegørelsen for 2009 valgt temaet”Afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer”.Udviklingsrådene sekretariatsbetjenes af de regionale statsforvaltninger, og rådenes redegørelser samtgrundlaget for disse kan findes på udviklingsrådenes hjemmesider viawww.statsforvaltning.dk/udviklingsråd