UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 227: Henvendelse af 18/1-10 fra Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasiernes Bestyrelsesforening vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelser

Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasiernes Bestyrelsesforening har drøftet beslutnings-processerne vedrørende kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne og de øvrigeungdomsuddannelser.Da vi har forstået at ministeren ønsker at ændre det eksisterende system for kapacitetsfastsættel-se og fordeling, hvor regionerne varetager en myndighedsopgave, har de 2 foreninger i fællesskabudarbejdet nedenstående forslag.Det to foreninger er enige om, at skal der indarbejdes en ny model på området, så skal det væreen model som gennem et samarbejde mellem gymnasierne sikrer et optimalt udbud og en hen-sigtsmæssig fordeling af eleverne. Kravene til en sådan model må være, at den bidrager til opfyl-delsen af 95%-målsætningen, og til at antallet af klagesager formindskes.Foreningerne foreslår derfor følgende:

OptagelseskapacitetOptagelseskapaciteten for det enkelte gymnasium fastsættes (som nu) af gymnasiets besty-relse, og indberettes (som nu) til de allerede etablerede forpligtende samarbejder. Yderligerenedsættes et Kapacitetsudvalg i hver region bestående af syv rektorer/bestyrelsesformænd.Kapacitetsudvalgenes opgave er at koordinere fastlæggelsen af kapaciteten forud for selveelevoptagelsen. Målet med koordinationen er at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til detantal unge, der ønsker en gymnasial uddannelse, og at der etableres enighed i regionen omfastsættelsen institutionerne imellem. Når dette er opnået, underrettes ministeren om kapaci-tetsfastsættelsen for de enkelte gymnasier.I de situationer, hvor der er uenighed mellem institutionerne, og hvor kapacitetsudvalget efterat have gennemført forhandlinger med de involverede parter ikke kan nå til enighed, indbe-retter udvalget de fremsatte ønsker og synspunkter til ministeren, som herefter træffer ende-lig afgørelse om kapacitetsfastlæggelsen.

Kapacitetsudvalgene skal i sit arbejde blandt andet være opmærksom på, at det enkeltegymnasiums ret til at fastsætte sin kapacitet og at foretage store bygningsudvidelser mulig-gjort af bygningsselvejet, ikke fører til at et andet gymnasium bliver lukningstruet på grund afsvigtende elevtilgang.ElevfordelingenFordelingen af elever på de enkelte gymnasier organiseres med udgangspunkt i et nationalt,it-understøttet fordelingssystem, som på sigt bør omfatte alle de gymnasiale uddannelser.Systemet baseres på to fordelingskriterier: Skolevalg (incl udannelsesvalg og studieretnings-valg), og Transporttid (alternativt afstand) mellem ansøgers bopæl og skolen.Til at håndtere ansøgere som ikke kan fordeles efter deres prioriterede valg, nedsættes ihver region et Fordelingsudvalg, bestående af rektorer udpeget af de forpligtende samarbej-der. Fordelingsudvalget afgør ud fra geografiske og lokale forhold hvordan elever som ikkehar fået nogen af deres skoleønsker opfyldt, skal fordeles på de skoler som har overskyden-de kapacitet.Fordelingsudvalgene kan efter beslutning i de forpligtende samarbejder pålægges andre op-gaver, fx at fastlægge retningslinjer for elever med særlige sociale problemer eller procedu-rer for elevflytninger efter skolestart.

1. IndledningUdviklingen i den offentlige styring mod øget mål- og rammestyring og markedsorienteringhar medført, at de selvejende institutioner har fået et større lokalt ledelsesrum, og frit kandisponere inden for de centralt fastlagte regler og tilskudsrammer. For de almene gymnasierkommer denne udvikling bl.a. til udtryk i overgangen til statsligt selveje i 2007 med øgedelokale frihedsgrader, taxameterfinansiering og resultatstyring i form af resultatlønskontrakter,elevtilfredshedsmåling mv. Som led i selvejet overtager gymnasierne bygningerne i 2010, ogkan fremover frit udvide den fysiske kapacitet inden for deres økonomiske råderum og engrænse på 50 mio. kr. Senest har Undervisningsministeren givet udtryk for, at han ønsker atændre det nuværende elevfordelingssystem.Rektorforeningen er positiv overfor det større ledelsesrum og fokus på outputstyring, som erfulgt med selvejet, idet der åbnes for et øget fokus på resultater og på at skabe størrefleksibilitet til at finde lokale løsninger på lokale udfordringer. Men nogle opgaver løses bedstcentralt eller i et forpligtende samarbejde mellem institutionerne. Det gælder fxplanlægnings- og koordineringsopgaver som elevfordeling og kapacitetsfastsættelse, der skalsikre samarbejde på tværs af institutioner og understøtte de uddannelsespolitiske mål.Rektorforeningen er bekymret for, at en frigivelse af kapacitet og elevfordeling vil resultere iuhensigtsmæssige skolelukninger og medføre, at endnu færre unge får enungdomsuddannelse. Institutionerne kan ikke løse udfordringen med 95%-målsætningenenkeltvis. Hvis de ambitiøse uddannelsespolitiske målsætninger skal realiseres, er der behovfor en koordinerende platform, der forpligter institutionerne på at samarbejde om at få flereind på en ungdomsuddannelse. Derudover vil en omlægning være yderst problematisk iforhold til den forestående bygningsoverdragelse, hvor fordelings- og kapacitetsreguleringindgår som centrale faktorer i beregningen af det forventede aktivitetstal. Regulering afudbud, kapacitet og elevfordeling er derfor afgørende for skolernes vilkår forbygningsoverdragelsen. Alene rygtet om en ændring af elevfordelingen har fået en rækkeskoler til at betvivle, om vilkårene for bygningsovertagelsen er realistiske.Rektorforeningen finder derfor anledning til at redegøre for de uddannelsespolitiskekonsekvenser ved en deregulering af elevfordeling og kapacitetsfastsættelse samt kommemed forslag til en fremadrettet model for henholdsvis kapacitetsfastsættelse og elevfordelingpå de gymnasiale ungdomsuddannelser.I afsnit 2 redegøres først for de styringsmæssige udfordringer og de uddannelsespolitiskekonsekvenser ved en deregulering. I afsnit 3 beskrives de nuværende regler forkapacitetsfastsættelse. Afsnit 4 skitserer Rektorforeningens forslag til fremtidige modeller forkapacitetsfastsættelse. I afsnit 5 beskrives de eksisterende regler for elevfordeling, mensafsnit 6 indeholder et forslag til en fremadrettet model for elevfordeling.

Rektorforeningen støtter op om disse vigtige og ambitiøse mål for ungdomsuddannelserne,men finder det udmeldte ønske om at frigive fastsættelsen af kapacitet og ophævefordelingen af elever på det almengymnasiale område uhensigtsmæssigt i forhold tilrealiseringen af de uddannelsespolitiske mål. Hvis 95%-målsætningen skal realiseres, er derbrug for at tilpasse regelsættet, så det i højere grad fremmer de politiske mål forgymnasieområdet. Rektorforeningen ser med udgangspunkt i de politiske målsætninger firevæsentlige årsager til fortsat at regulere kapacitet og fordeling på de gymnasialeungdomsuddannelser.1) Samarbejde og sammenhænge i uddannelsessystemetMed overgangen til statsligt selveje og nu bygningsoverdragelsen, skal skolerne fremover selvfastlægge den optimale elevkapacitet med henblik på at sikre hensigtsmæssige rammer forskoledriften. Dermed befinder skolerne sig nu i en situation, hvor de indbyrdes skal finde enbalance mellem samarbejde og konkurrence. Taxameterfinansieringen er samtidig med til atskærpe konkurrencen om eleverne, da der udløses taxametertilskud pr. elev. Detteindebærer, at driftsøkonomiske særinteresser på den enkelte institution i nogle tilfælde vejertungere end de samlede vilkår for sektoren som helhed. Konkurrencen om eleverne og fritvalg er i sig selv ikke problematisk, da det kan fremme innovation og dermed bidrage til athøjne kvaliteten på institutionerne. Problemet opstår, når konkurrencen får en karakter, derforhindrer institutionerne i at samarbejde om realiseringen af 95%-målsætningen og sikrebæredygtige uddannelsesmiljøer.Der er behov for en fælles platform for koordinering af indsatsen over for 95%-målsætningen.Det må være i alles interesse, at gymnasieskolen sammen med de øvrigeungdomsuddannelser fremover kan tilbyde et bredt og varieret fagudbud, og at flere unge iudkantsområder har mulighed for at tage en studentereksamen. Alt dette forudsætter enudstrakt grad af samarbejde og en hensyntagen fra skoler, som er i en stærkmarkedsposition. Den styringsmæssige udfordring bliver således at finde en fornuftig balancemellem konkurrence og samarbejde. Kapacitetsregulering og elevfordeling udgør her vigtigestyringsmekanismer til at sikre sammenhæng og samarbejde.2) Effektiv kapacitetsudnyttelse/samfundsøkonomisk omkostningseffektivitetI nogle optagelsesområder kan de meget søgte gymnasier dræne elevgrundlaget ved at skruekapaciteten i vejret, og de fjerner dermed eksistensgrundlaget fra de omkringliggendegymnasier. Det fører nogle steder til en suboptimal udnyttelse af kapaciteten, hvor denenkelte skoles kapacitet fastsættes ud fra skolens egen vurdering af kapacitetsmæssigebehov uden hensyntagen til det samlede kapacitetsbehov i regionen. Også i de større byer(Århus og hovedstadsområdet) går elevstrømmene ofte på tværs af fordelingsudvalgene. Detbetyder, at det inden for det enkelte fordelingsudvalg, kan være svært at forudsige detsamlede kapacitetsbehov. For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten og sikretilstrækkelig kapacitet i et område, er der behov for at koordinere kapaciteten. Det gældersåvel inden for det enkelte optagelsesområde som på tværs af fordelingsudvalgene.For Rektorforeningen handler det om at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedstmuligt og sikre, at de unge får den bedste uddannelseskvalitet inden for den økonomiskeramme. Som en sideeffekt virker kapacitetsstyringen og elevfordelingen som en dæmper afde økonomiske udsving der følger af ændringer i søgemønstre. Ændringer som kan være bådeuforudsigelige og uforklarlige.3) Geografisk spredning af udbuddetI de seneste år har der været en stigende tendens til at unge, som bor i mellem det lokalegymnasium og de større byer, vælger gymnasier i storbyen frem for det lokale gymnasiumfordi byens øvrige tilbud også trækker. . En frigivelse af kapacitetsfastsættelsen vil således

medføre overfyldte skoler i byområderne og halvtomme klasselokaler i yderområderne ogrisiko for geografisk ubalance mellem skolerne. Den proces vil blive forstærket fra 2012, hvorungdomsårgangene falder. Dermed vil den opbyggede kapacitet i byområderne i endnu størregrad udhule elevgrundlaget for gymnasierne i forstæder og udkantsområder. Samtidig vil deøgede frihedsgrader i forbindelse med bygningsoverdragelsen give de meget søgte gymnasier(særligt i byområderne) øget incitament til at udvide kapaciteten og dermed udkonkurrerenaboskolerne. En skæv geografisk fordeling af eleverne kan betyde, at udkantsskoler målukke og at eleverne dermed får længere til skole. For unge der aktivt og målrettet søgerskoler uden for optagelsesområdet er det ikke noget problem, men det er et problem for ungeder ikke kan overkomme den lange transporttid og derfor helt fravælger enungdomsuddannelse. Særligt mønsterbryderne kan være svære at få til at gennemføre enungdomsuddannelse, hvis de skal rejse langt eller flytte for at komme til deresuddannelsessted. Dermed får den geografisk ubalance i gymnasieudbuddet også en socialslagside. Geografisk spredning af uddannelsesudbuddet, er derfor en vigtig parameter for atopretholde en høj uddannelsesfrekvens i udkantsområderne.4) Social spredningVed at frigive elevfordelingen kan man frygte, at nogle skoler vil optage elever på baggrundaf karakterer og socio-økonomiske kriterier for at sikre de bedste faglige betingelser for denenkelte skole lokalt. Dermed risikerer man, at der opstår store sociale uligheder mellemgymnasieskolerne i form af A- og B-skoler. Denne frygt forstærkes af taxameterstyringen,hvor skoler med høje gennemførelsesprocenter belønnes, mens det modsatte er tilfældet forskoler med højt frafald. En social opsplitning af gymnasierne vil medføre, at skoler medmange frafaldstruede elever og som rekrutterer elever fra ikke-boglige hjem, vil få vanskeligebetingelser for at sikre bæredygtige uddannelsesmiljøer. Der er således behov for en fair ogåben fordelingsproces, som sikrer uddannelsesinstitutioner med plads til elever fra bådegymnasiefremmede hjem og akademiske hjem.Udfordringerne med at realisere de fire uddannelsespolitiske mål forudsætter effektivplanlægning og bedre udnyttelse af mulighederne ved it-understøttelse.. I 2009 søgte godt37.000 unge ind på en almengymnasial ungdomsuddannelse og ca. 14.000 på enerhvervsgymnasial uddannelse. Håndteringen af de mange ansøgere forudsætter effektiveplanlægningsværktøjer, så det sikres at ansøgerne optages efter åbne, objektive og ligeligekriterier, og så flest muligt får deres ønsker opfyldt.Gymnasiefrekvensen er stigende og mange gymnasier i byområder er fyldt op til kapaciteten.Derfor må en del ansøgere hvert år henvises eller fordeles til nærliggende gymnasier medledig plads. Samtidig kommer en del ansøgere til de almene gymnasier hvert år i klemme ifordelingsprocessen bl.a. på grund af uklare fordelingskriterier, hvilket har resulteret i en delklager til ministeren. Hvis antallet af klager skal nedbringes, må regelsættet forsimples ogtydeliggøres og elevfordelingen it-understøttes yderligere For Rektorforeningen er detafgørende at elevfordeling understøtter de uddannelsespolitiske målsætninger, herunder atflere ansøgere får deres uddannelsesønske opfyldt.Finansministeriet har i 2009 igangsat et projekt ”Øget anvendelse af it”, der har til hensigt atudnytte it-teknologien bedre i den offentlige sektor med henblik på at opnå bedre kvalitet ogafbureaukratisere den offentlige sektor. Rektorforeningen har indgået i dette arbejde ved atudpege indsatsområder på gymnasieområdet. Der eksisterer fortsat store potentialer forbedre it-understøttelse af elevfordelingen, som nogle steder foregår manuelt.Digitalisering af fordelingsprocessen vil kunne gøre optagelsen mere effektiv oggennemskuelig, og dermed bidrage til at reducere mængden af klager over fordelingen.

SammenfatningSammenfattende er der brug for at skabe større sammenhæng mellem deuddannelsespolitiske målsætninger og de underordnede styringsmekanismer, samt at finde enhensigtsmæssig balance mellem at sikre uddannelsesudbuddet i udkantsområderne ogsamtidig belønne innovative skoler, så der skabes incitament til skoleudvikling. Hvis deuddannelsespolitiske mål skal kunne realiseres, er det afgørende at der fortsat sker enregulering af kapacitet og fordeling. Kapacitetsfastsættelse og elevfordelingen er vigtigestyringsredskaber til at understøtte 95%-målsætningen og skabe sammenhæng mellem deuddannelsespolitiske målsætninger om geografisk spredning af udbuddet, effektiveinstitutioner og bæredygtige faglige miljøer.Med udgangspunkt i de fire beskrevne årsager til fortsat at regulere kapacitet og elevfordelingsamt et behov for effektive og it-understøttede planlægningsværktøjer, ønskerRektorforeningen i de følgende afsnit at komme med forslag til fremadrettede modeller forhenholdsvis kapacitet og fordeling.

3. KapacitetsfastsættelseReglerne for kapacitetsfastsættelse er fastlagt i optagelsesbekendtgørelsen. Her fremgår det,at bestyrelsen fastsætter institutionens optagelseskapacitet senest 15. januar forud for etskoleår. Inden da, skal alle institutioner i det forpligtende samarbejde (senest den 1.november) sende deres oplæg til optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, somherefter (senest den 15. november) drøfter udspillene. Institutionerne i det forpligtendesamarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden forsamarbejdets geografiske område (jf. §24).Det forpligtende samarbejde skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om densamlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder hvordan kapaciteten erfordelt på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal skriftligt give Undervisningsministerietbesked om den samlede kapacitetsfastsættelse i regionen. Regionsrådet kan indstille tilundervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en ellerflere institutioner, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse.Undervisningsministeren sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet, så alle optagelsesberettigedeansøgere til stx og to-årigt hf kan optages og fuldføre deres uddannelse.

4. Modeller for regulering af kapacitetSom følge af undervisningsministerens udmeldinger, tegner der sig overordnet to modeller forfremadrettet kapacitetsregulering: 1) En decentral model forankret i et Kapacitetsudvalg medrepræsentanter fra skolerne og 2) en status quo-model forankret i regionerne.De nærmere procedurer og tidsfrister for fastsættelse af kapacitet er ikke beskrevet her.Dette bør ske, når der er taget stilling til valg af model. Der skal bl.a. tages stilling tilprocedurer for kapacitetsfastsættelse, koordinering af fagudbud, rammer for elevflytningerefter skolestart samt sekretariatsmæssig understøttelse af opgaven.For begge modeller gælder•at ministeriet sikrer, at der opstilles klare, objektive vurderingskriterier, at deretableres pålidelige prognoseværktøjer og at der opstilles en proces, som inddrageromkringliggende udbydere i processen som grundlag for indstillinger vedr.kapacitetsudvidelser. Derved sikres det, at processen omkring kapacitetsudvidelservurderes på et objektivt og ensartet grundlag alle steder i landet.

Model 1: Decentral regulering med udgangspunkt i et regionalt KapacitetsudvalgI denne model forankres reguleringen af kapacitet hos institutionerne ved at overføreopgaven med at koordinere kapaciteten fra Regionen til et forretningsvalg bestående af syvrektorer/bestyrelsesformænd fra de gymnasiale uddannelser i de forpligtende samarbejder iregionen. For at sikre, at alle interesser tilgodeses, skal Kapacitetsudvalget sammensættesbredt, så det samlet repræsenterer små og store skoler og dækker over et bredt geografiskområde.Kapacitetsudvalgets opgave bliver at koordinere fastlæggelsens af kapaciteten forud for selveelevoptagelsen. Udgangspunktet er, at der skal etableres enighed i regionen omkapacitetsfastsættelsen institutionerne imellem. Når dette er tilfældet, sker der blot enunderretning af ministeren. I de enkelte situationer, hvor der er uenighed melleminstitutionerne, indberetter Kapacitetsudvalget dette til ministeren. Den enkelte institution harherefter indsigelsesret til ministeren. Hvis der kommer indsigelser træffer ministerenafgørelse om kapacitetsfastlæggelsen. Hvis ikke der kommer indsigelser vil institutionernesønske om kapacitet være efterkommet.Med denne model vil koordineringen af kapacitetsfastsættelsen mellem skolerne blive styrketlokalt og regionalt. Da kapacitetsfastsættelsen foregår i dialog mellem skolerne vil processensom hovedregel foregå uden indsigelser, og dermed uden indblanding fra ministeren.Undervisningsministeren beholder samtidig muligheden for at fastsætte et kapacitetsloft i desituationer, hvor det skønnes nødvendigt for at sikre en geografisk spredning afuddannelsestilbuddet og understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger.Model 2: Status quo-model forankret i regionerneEn anden model er at fastholde regionernes koordinerende opgaver i relation tilkapacitetsfastsættelse og udbudsgodkendelser. Men for at sikre sammenhæng i udbuddet afungdomsuddannelser, herunder den geografiske spredning af udbuddet og kapaciteten påuddannelserne, er det vigtigt at understøtte regionens koordinerende rolle.Det gøres ved, at regionernes kompetencer præciseres og at regionernes opgaver medgodkendelse af kapacitet og uddannelsesudbud understøttes af pålidelige og opdateredeprognoseværktøjer samt af klare, objektive vurderingskriterier. Regionen udgør i forvejen envigtig politisk og administrativ aktør i forhold til koordinering af ungdomsuddannelserne, oghar ved hjælp af indstillinger til Undervisningsministeriet om kapacitetsregulering ogudbudsgodkendelser mulighed for at fremme regionalpolitiske mål. Hvis regionernefremadrettet skal varetage opgaven med koordinering af uddannelsesudbud og regulering afkapaciteten, må regionerne forpligtes på opgaven og påtage sig en mere markant rolle ift.udbuds- og kapacitetskoordinering.SammenfatningFor så vidt angår model 1 som fremadrettet model for organisering af kapacitetsfastsættelse,er fordelene blandet andet, at den nuværende praksis i vid udstrækning bevares, idetkapaciteten drøftes lokalt i de forpligtende samarbejder og at ministeren i sidste ende kanfastsætte et kapacitetsloft. Det er forventningen, at et skolebaseret kapacitetsudvalg med

5. ElevfordelingDe eksisterende regler for regulering af optagelse og elevfordeling på det almengymnasialeområde er fastlagt i hhv.optagelsesbekendtgørelsen og procedurebekendtgørelsen.Der gælder i dag følgende overordnede bestemmelser for organiseringen af elevfordelingen:1. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der iforhold til uddannelsesstederne ligger ”i en passende geografisk afstand fra de ungeuddannelsessøgendes bopæl” (jf. institutionsloven § 12, stk.2). Fordelingsudvalgetbestår af 1-2 repræsentanter for Regionsrådet og af lederne af de institutioner, derdeltager i de forpligtende samarbejder, dog ikke lederne af studenterkurser, samt aflederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende geografiskeområde. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner forerhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan væremedlemmer af udvalget.2. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til enbestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for denpågældende uddannelse.3. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.4. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursistermellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever tilinstitutioner godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser ogkurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).Fordelingsudvalget fastsætter med udgangspunkt i optagelsesbekendtgørelsen kriterier for,hvilke ansøgere, der skal fordeles til en anden institution end deres 1. prioritet, og hvilkeansøgere, der kan få opfyldt deres 1. prioritet. Dog har følgende fordelingskriterier forrang forfordelingsudvalgets kriterier (jf. § 30):1. Skoleønsker (i prioriteret rækkefølge)2. Studieretningsønsker3. TransporttidDet enkelte fordelingsudvalg kan derudover opstille supplerende kriterier (fx profil, søskende,handikap osv.)For institutioner, der udbyder htx og hhx – og som ikke er med i et fordelingsudvalg – træfferinstitutionerne indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere, der opfylderoptagelsesbekendtgørelsen.Ansøgere kan klage til Regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse medfordelingsudvalgets afgørelse. Skønsmæssige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgetsafgørelser om fordeling af ansøgerne på de enkelte institutioner, herunder hvilke ansøgereder af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution, kan ikke påklages.Klagen skal sendes til fordelingsudvalget og skal være udvalget i hænde senest to uger efter,at fordelingsudvalget har meddelt ansøgeren sin afgørelse. Fordelingsudvalget skal udarbejdeen udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentereudtalelsen. Udvalget skal derefter videresende sagen, inkl. sin udtalelse og klagerens

6. Model for organisering af elevfordelingI en fremadrettet model for organisering af elevfordelingen foreslår Rektorforeningen, at denuværende fordelingsudvalg nedlægges og erstattes af et nationalt, it-understøttetfordelingssystem, som på sigt kan omfatte alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, to-årigt hf, hhx og htx) i stil med Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på det videregåendeuddannelsesområde.Fordelingssystemet baserer sig på to entydige og objektive fordelingskriterier (i prioriteretrækkefølge):1. Skolevalg: Ansøgere skal i optagelse.dk angive mindst 3 kombinerede uddannelses-,skole- og studieretningsønsker. Dog højst 2 studieretningsønsker pr. skole.Ansøgerne fordeles i prioriteret rækkefølge.2. Afstand/rejsetid til skolen. Hvis der er flere elever end der er kapacitet til (jf. pkt. 1),fordeles ansøgerne ift. afstanden/rejsetid mellem skolen og ansøgernes bopæl,således at ansøgere, der bor tættest på skolen/har kortest rejsetid med sammeprioritet har forrang for optagelse på den søgte skole.FordelingAnsøgere, der kan fordeles efter prioriterede skoleønsker i 1. kriterium, håndteres elektroniskaf et centralt it-baseret fordelingsværktøj. Fordelingssystemet baserer sig på de elektroniskeansøgninger i optagelse.dk, som indeholder alle relevante oplysninger i forhold til fordelingen.Ansøgerne fordeles med udgangspunkt i de prioriterede kriterier (jf. nedenfor). Når ansøgerneer fordelt, hentes skolens ansøgere automatisk på optagelse.dk via skolens elevadministrativesystem (fx Lectio, Ludus mv.).Til at håndtere ansøgere til stx og 2-årigt hf, som ikke kan fordeles efter deres prioritet,nedsættes et regionalt Fordelingsudvalg bestående af rektorer fra de almene gymnasierudpeget af de forpligtende samarbejder i regionerne (jf. afsnit 4). Forretningsudvalget ersåledes geografisk bredt repræsenteret med kendskab til lokale vilkår. Forretningsudvalgetsopgave bliver dermed efter konkret vurdering, at håndtere de ansøgere, der afkapacitetsmæssige årsager ikke kan få deres prioriterede skoleønsker opfyldt og derfor måfordeles til det nærmeste gymnasium med ledig plads. Da der er stor forskel på om rejsetideller afstand er det mest relevante kriterium (fx er busruter i nogle udkantsområderafgørende for elevernes skolevalg, mens afstand er mere passende i byområder), er det er optil det enkelte Fordelingsudvalg at beslutte, om det skal være afstand eller rejsetid, elevernefordeles efter.Fordelingsudvalget skal ligeledes fastsætte retningslinjer for elever med særlige socialeproblemer og procedurer for elevflytninger efter skolestart. Det gælder hovedsageligt deelever, der fx har været udsat for mobning eller elever med fysiske eller psykiske handicap,der stiller særlige krav til elevens skoleplacering. Sociale hensyn har ikke forrang for de tofordelingskriterier ligesom ansøgere, der søger en gymnasial ungdomsuddannelse efteransøgningsfristen d. 15. marts, ikke har forrang for elever, der har søgt rettidigt.Sekretariatsbistand og klageinstansAfhængig af, hvilken kapacitetsmodel der vælges, kan man forestille sig to forskelligemodeller for organisering af sekretariatsbistand og klageinstansen:

1. Hvis elevfordelingen forankres hos skolerne i et regionalt Fordelingsudvalg, bliverUndervisningsministeriet klageinstans i tilfældet af klager overretligespørgsmål vedr.fordelingen. Der etableres et sekretariat (fx i tilknytning til et eksisterendeadministrativt fællesskab i regionen), som bistår Fordelingsudvalget i fordelingen og iden forberedende klagebehandling.2. Hvis koordineringsopgaven forankres i regionerne vil Regionsrådet fortsat væreklageinstans i forbindelse med klager over Fordelingsudvalgets afgørelser, ogregionerne stiller, ligesom i dag, sekretariatsbistand til rådighed forfordelingsudvalgene.ProcesFordelingen af ansøgere kan forløbe efter følgende årscyklus:1. Skolens bestyrelse fastsætter skolens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.(Proceduren for godkendelse af kapacitet vil afhænge af valg af model i kapitel 4ovenfor.)2. Skolerne indsender hvert år i december, efter drøftelse i det forpligtende samarbejde,skolensudbudaf studieretninger og valgfag samt skolens (godkendte) elevkapacitettil optagelse.dk.3. Ansøgningsfrist i optagelse.dk er d. 15. marts. Der er tale om enforhåndstilkendegivelse, og ansøgere har dermed ikke krav på optagelse på enbestemt skole eller studieretning. Ansøgere, der er indstillet til optagelse, har dogkrav på optagelse på den søgte uddannelse.4. Skolerne modtager deres ansøgninger senest 1 uge efter ansøgningsfristen, når de erblevet fordelt af det centrale fordelingssystem efter de prioriterede fordelingskriterier.Ansøgere, der kan fordeles efter 1. kriterium, sendes direkte til skolenselevadministrative system, så skolerne får overført relevante data fra ansøgningen.5. Ansøgere, der ikke kan fordeles efter 1. kriterium, fordeles herefter af de regionaleFordelingsudvalg, som afgør hvilke ansøgere der må henvises til det nærmestegymnasium med ledig kapacitet.6. Elever kan ikke optages udenom den centrale fordeling før skolestart(Fordelingsudvalget fastsætter regler for elevflytninger efter skolestart).7. Eleverne tilkendegiver endeligt valg af studieretning i december.Udover de overordnede uddannelsespolitiske argumenter for regulering af elevfordelingen (jf.afsnit 2), medfører en fælles, national og it-understøttet fordelingsmodel en række fordele foransøgere, skoler og Undervisningsministeriet.For det første vil et fremtidigt elevfordelingssystem etablere en fælles indgang for alle degymnasiale ungdomsuddannelser og tage højde for eventuelt kommende ændringer iinstitutionsstrukturen, hvor institutioner udbyder flere forskellige gymnasiale uddannelser.Dermed sikres der en bedre koordination af ansøgningerne på tværs af de gymnasialeuddannelser. Det gælder fx i de tilfælde, hvor en ansøger har stx som første prioritet og hhxsom anden prioritet. Som det er i dag, sker der ikke nogen systematisk koordinering afansøgere på tværs af de gymnasiale uddannelser, og ofte er ansøgerens først prioriteredeuddannelsesønske afgørende for den senere fordeling, selvom ansøgerens skoleønske ikkekan indfries. Dermed sikres en fælles optagelsesproces for de gymnasialeungdomsuddannelser.For det andet giver modellen ansøgerne mulighed for at vælge flere studieretninger påsamme skole og dermed større indflydelse på uddannelses- og skolevalg. Ved at løfte denuværende fordelingsudvalg fra lokalt niveau til regionalt niveau, sikres det at der i

elevfordelingen tages højde for elevstrømme, der går på tværs af fordelingsudvalg i regionen,og der skabes grundlag for en bredere koordinering af optaget.For det tredje bidrager de forenklede, centralt fastlagte fordelingskriterier kombineret med it-understøttelse i optagelse.dk til at gøre fordelingsprocessen mere gennemskuelig foransøgerne og sikrer, at alle ansøgere får ens og fair behandling med færre klager til følge.Fordelingssystemet baseret på få, objektive kriterier sikrer samtidig, at skoler ikke udvælgerelever efter supplerende kriterier (fx karaktergennemsnit).Der er allerede udviklet et it-værktøj til elevfordeling i Region Hovedstaden. Værktøjet erudarbejdet af Lectio og giver skoler og ansøgere et overblik over fordelingsprocessen ogsøgemønstre i regionen (sewww.optag.dk). En fælles national løsning kunne med fordeltrække på erfaringerne fra Region Hovedstaden.For at løfte opgaven med at digitalisere hele optagelsesprocessen foreslår Rektorforeningen,at it-understøttelse af elevfordelingen gøres til et særligt indsatsområde i projektet ”Øgetanvendelse af it”. En digitalisering af fordelingsprocessen vil kunne gøre optagelsen mereeffektiv og skabe større tilfredshed blandt ansøgere og institutioner.I modellen er geografisk nærhed i form af afstand eller rejsetid også løftet op som etvæsentligt fordelingskriterium. Derved sendes ansøgere, der ikke kan få deres prioriteredeønsker opfyldt, tilbage til det nærmeste gymnasium med ledig plads. Ved at lade afstand ellerrejsetid være styrende frem for transporttid sikres det, at ansøgerne kommer ind på en skolei lokaleområdet. Dermed sikres en lokal tilknytning til uddannelsesinstitutionen, og deropretholdes fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer i forstæder og udkantsområder.Fordelingsmodellen forener således elevernes frie valg, geografisk spredning afgymnasieudbuddet (95%-målsætningen), social balance mellem skolerne og giver ikke mindstgrundlag for en effektiv samfundsøkonomisk institutionsdrift med optimal udnyttelse af deneksisterende bygningskapacitet.

7. AfrundingSom det fremgår af ovenstående er det for Rektorforeningen helt afgørende, at der ogsåfremadrettet er en koordinering og fastsættelse af kapaciteten, hvis sektoren skal løfte deuddannelsespolitiske målsætninger.For så vidt angår kapacitetsfastsættelse ser Rektorforeningen to hensigtsmæssige modellerfor den fremadrettede organisering af opgaven: 1) en model forankret i et regionaltKapacitetsudvalg bestående af skolerepræsentanter og 2) en model forankret i regionerne.For så vidt angår fordelingen af elever finder Rektorforeningen, at der er behov for at etablereet fælles fordelingssystem for de fire gymnasiale uddannelser som er simpelt, effektivt og ilangt højere grad end i dag udnytter mulighederne i it-understøttelse. Derfor foreslårRektorforeningen, at digitalisering af fordelingsprocessen løftes ind som indsatsområde iFinansministeriets it-projekt ”Øget anvendelse af it”.Afslutningsvis er der behov for at sammentænke elevfordeling og kapacitetsfastsættelse medbestyrelsesforeningernes målsætninger for en fremtidig institutionsstruktur påungdomsuddannelserne, således at regelsættet i endnu større udstrækning understøtter 1)sammenhængen i uddannelsessystemet, 2) sikring af den geografiske tilgængelighed tilungdomsuddannelser 3) styrkelse af mangfoldighed og valgmuligheder iinstitutionslandskabet og 4) styrkelse af skolernes samlede udviklingsmuligheder.