UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 212: Talepapir fra samrådet 4/5-10 om sociale klausuler, fra undervisningsministeren

Tale ved samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg.Spørgsmål AX, AY, AZ, BB og BC. Spørgsmålene AX-AZ er stillet af Christine Antorini (S) og spørgsmål BB-BC er stillet af Karsten Hønge (SF).Talepunkter til besvarelse af fem samrådsspørgsmål omansættelse af elever som vilkår for kontrakter om offentli-ge opgaver m.v. Samrådsspørgsmålene er inden for sam-me emnekreds, og vil blive besvaret i en samlet tale.Folketingets Uddannelsesudvalg.Folketingets Uddannelsesudvalg.Ca. 10 minutterFolketingets Uddannelsesudvalg, tirsdag den 4. maj 2010kl. 14.

1. Spørgsmålene [Gengivet her til ministerens orientering]Spørgsmål AXKan ministeren bekræfte, at det på baggrund af ministeriets besvarelse af UDU alm.del spørgsmål 173-75 godt kan lade sig gøre at udbyde offentlige opgaver med socia-le klausuler, f.eks. at virksomhederne skal have praktikpladser, og at den tidligereundervisningsminister Bertel Haarder misinformerede, da han sagde, det var ulovligt,og derfor ikke ville tillade, at f.eks. Århus Kommune og Københavns Kommunekunne udbyde offentlige opgaver med krav om praktikpladser?Spørgsmål AYKan ministeren bekræfte, at der inden for lovens rammer bl.a. er følgende mulighe-der:Man kan kræve, at virksomheder redegør for omfang og politik for lærlinge-uddannelse (for udenlandske virksomheder evt. at de uddanner i deres hjem-land).Man kan kræve, at der indgås korte uddannelsesaftaler, der er afpasset efterkontraktens længde (men ikke forpligte virksomheden ud over kontrakten).Man kan kræve, at der er et vist antal skolepraktikelever i virksomhedsforlagtundervisning, mens opgaven står på.Man kan evt. stille krav til VEU-aktiviteter eller pladser til EGU-elever, hvisvirksomheden ikke har mulighed for at tage lærlinge (så man ligestiller virk-somheder)?Spørgsmål AZHvordan vil ministeren fremme de offentlige arbejdsgiveres mulighed for at anvendesociale klausuler ved offentlige udbud, så det offentlige kan gå forrest i at skabe flerepraktikpladser til de mange unge, der i dag står uden praktikplads og derfor ikke kangøre deres uddannelse færdig?Spørgsmål BBMinisteren bedes redegøre for, hvorvidt det indgår i regeringens overvejelser at for-pligte pensionskasser til at stille krav om uddannelsespladser hos de virksomheder,som pensionskasserne køber ydelser hos, f.eks. i form en politisk aftale mellem rege-ringen og pensionskasserne, og at pensionskasserne hvert år i forbindelse med regn-skabsaflæggelsen redegør for deres initiativer og resultater i forhold til at medvirke tiloprettelsen af praktikpladser.Spørgsmål BCMinisteren bedes redegøre for, hvorvidt det indgår i regeringens overvejelser at for-pligte almennyttige boligforeninger til at stille krav om uddannelsespladser hos de2

virksomheder, som de almennyttige boligforeninger køber ydelser hos, f.eks. i formen politisk aftale mellem regeringen og de almennyttige boligforeninger, og at de al-mennyttige boligforeninger hvert år i forbindelse med regnskabsaflæggelsen redegørfor deres initiativer og resultater i forhold til at medvirke til oprettelsen af praktik-pladser.2. IndledningJeg vil med udvalgets tilladelse besvare alle samrådsspørgsmål i én samlet tale,da spørgsmålene vedrører samme emnekreds.Jeg vil gerne medgive spørgerne, at der er god grund til at gøre alt, hvad vi kangøre for at tilvejebringe flest mulig praktikpladser. Heldigvis ser det ud til, atfaldet i praktikpladsoprettelser er bremset. Jeg vil gerne kvittere for, at regerin-gen sammen med S, DF og RV har prioriteret at anvende en betydelig del afråderummet fra Globaliseringspuljen til at fremme erhvervsuddannelserne ogherunder praktikpladsområdet. Indsatsen ser ud til at ville bære frugt.Som min forgænger har redegjort for i sit svar til udvalget på alm. del spørgs-mål 173-175 hører de udbudsretlige forhold under Konkurrencestyrelsen iØkonomi- og Erhvervsministeriet.Og jeg kan tilføje, at spørgsmål om de almennyttige boligorganisationer hørerunder Socialministeriet.Jeg har derfor fået bidrag til besvarelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet,herunder Konkurrencestyrelsen og fra Socialministeriet.3. Svar på samrådsspørgsmål AXSom min forgænger har redegjort for i svaret på udvalgets alm. del spørgsmål173, har Undervisningsministeriet foretaget en generel vurdering af spørgsmå-let om, hvorvidt en kommune som betingelse for at indgå kontrakt med en le-verandør af varer eller tjenesteydelser til kommunen kan stille krav om, at leve-randøren ansætter eller har ansat et vist antal elever under erhvervsuddannelse.Ministeriet har vurderet, at sådanne krav efter omstændighederne vil være istrid med kravene i konkurrencelovgivningen om, at udbudsbetingelser skalvære objektive, saglige og ikke-diskriminerende, samt at der gælder et propor-tionalitetshensyn, som blandt andet betyder, at leverandøren ikke må forpligtesud over den konkrete kontrakts varighed.

I ministeriets samlede vurdering indgår blandt andet, at der ikke kan opstillesen objektiv målestok for hvilke elevansættelser, der kan begrundes i en givenkontrakt, blandt andet fordi en virksomhed ikke har fuldt herredømme over,hvilke eller hvor mange elever den kan ansætte, da der gælder regler om, atpraktikvirksomheder skal være godkendt til at uddanne elever.Hertil kommer, at en erhvervsuddannelse ofte varer mere end fire år, og derforofte overstiger varigheden af de relevante leverandørkontrakter.Desuden vil et krav om elevansættelser generelt være diskriminerende overforvirksomheder, der ikke kan godkendes til elever, herunder virksomheder i ud-landet samt overfor virksomheder, der ikke efterspørges af elever.Dette svar vil jeg gerne uddybe i det følgende.Uddannelsesaftaler kan vare fra fx 5 år til nogle få uger. Det skal man tage ibetragtning, hvis man vil fastsætte retlige krav til virksomheder om at indgåuddannelsesaftaler.De meget fleksible regler om indgåelse af uddannelsesaftaler sikrer, at man kanudnytte selv den mindste praktikmulighed i enhver virksomhed.Virksomhedsforlagt undervisning, hvor skolepraktikeleven modtager undervis-ning i virksomheden er derimod ikke praktik med uddannelsesaftale. Disse ele-ver må ifølge loven ikke medvirke til produktionen. De skal så at sige væreovertallige, og hvis de skal udføre produktivt arbejde, skal virksomhedensmedarbejdere instruere og overvåge eleven under udførelsen af arbejdet udenselv at udføre det.Der findes imidlertid flere forskellige former for uddannelsesaftaler udover denklassiske, der omfatter hele uddannelsen. Det kan fx være en aftale, der kunomfatter en skoleperiode og en praktikperiode i hovedforløbet. Det kan væreen uddannelsesaftale om et trin i en uddannelse. Eller det kan være en aftalemed en elev i skolepraktik enten om elevens restuddannelse eller blot for enpraktikperiode.Uanset hvilken uddannelsesaftale, det drejer sig om, skal virksomheden god-kendes af det faglige udvalg eller af skolen. Virksomhederne godkendes til be-stemte uddannelser eller dele af en uddannelse og ofte også til et bestemt antalpraktikpladser i den enkelte uddannelse.En skoles godkendelse af en virksomhed sker for en konkret elevs uddannelse.Godkendelseskravet skyldes hensyn til elevernes uddannelse, altså for at sikrekvaliteten i praktikuddannelsen.4

Det betyder selvfølgelig at nogle virksomheder ikke kan godkendes som prak-tikvirksomhed, eller kun kan godkendes i begrænset omfang.Virksomheder i udlandet kan ikke godkendes som praktikvirksomheder. Detskyldes at de faglige udvalg ikke har kompetence til at godkende virksomhedereller føre tilsyn med kvaliteten i uddannelsen uden for landets grænser. Er-hvervsuddannelsesloven gælder i det hele taget kun i Danmark, og derfor kanden ikke anvendes i udlandet.En udenlandsk virksomhed med forretningssted i Danmark – og med CVR-nr.og ATP-registrering – vil kunne godkendes som praktikvirksomhed.Det er kun få lande i Europa der har et vekseluddannelsessystem der beror påansættelse ligesom vi har her i landet. Faktisk er det, udover Danmark, kunHolland, Østrig, Schweiz og Tyskland. Det vil derfor ikke være relevant at stil-le almindelige krav om, at udenlandske virksomheder skal uddanne elever i de-res hjemland for at kunne få en kontrakt med en offentlig myndighed i Dan-mark.Økonomi- og Erhvervsministeriet har bl.a. oplyst følgende om udbudsreglerne,som jeg kan henholde mig til:”Offentlige indkøb er underlagt EU’s udbudsregler, når det offentlige indgårkontrakter om varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over en visbeløbsgrænse. Offentlige indkøb under denne beløbsgrænse er underlagt dendanske tilbudslov om pligt til at annoncere opgaverne.Udbudsreglerne regulerer ikke, om det offentlige skal indgå kontrakter. Hellerikke, hvad det offentlige skal anskaffe. Reglerne har karakter af procedurefor-skrifter, som de offentlige udbydere skal følge, når de vil indhente tilbud på ud-førelsen af en opgave.Det primære formål med udbudsreglerne er at sikre, at det offentlige får løst si-ne opgaver til den bedste pris og kvalitet, og at de virksomheder, der byder påopgaverne får en ligelig og fair behandling. Det er derfor væsentligt, at den of-fentlige myndighed stiller netop de krav, som er målrettet den konkrete opgave.Myndigheden bør derfor altid overveje, hvad der er væsentligt for at opnå engod kontrakt.Det er blevet ganske almindeligt, at mange offentlige udbydere målrettet an-vender et bredt udsnit af forskellige sociale klausuler i deres indkøbskontrakter.Mange leverandører til det offentlige har efterhånden også en del erfaring i atvaretage sociale aspekter, når de indgår kontrakter med det offentlige.

Der kan i princippet tages sociale hensyn i alle faser af en udbudsproces – ligefra valget af hvilke varer og tjenesteydelser, som myndigheden vil købe - tilfastlæggelsen af vilkårene for, hvordan leverandøren skal udføre kontrakten.Det mest almindelige er at anvende sociale klausuler som vilkår for, hvordanden vindende leverandør skal udføre kontrakten.Konkurrencestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at der ikke er frit slag foranvendelsen af sociale klausuler i offentlige indkøbs-kontrakter. Et kontrakt-vilkår skal overholde fællesskabsrettens principper og bestemmelser. Det drejersig blandt andet om princippet om ligebehandling, proportionalitet og ikke-diskrimination.Der kan opstilles en generel 5-punkts tjekliste, som skal være opfyldt for, at etkontraktvilkår umiddelbart overholder kravene i EU-retten.For det første skal den sociale klausul skal være beskrevet i udbudsmaterialetog offentliggjort i forbindelse med udbuddet.For det andet skal den sociale klausul være sagligt begrundet.For det tredje skal den sociale klausul overholde proportionalitetsprincippet ogmå derfor ikke være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Det vil blandt an-det sige, at den ikke må forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt.For det fjerde skal den sociale klausul overholde EF-traktatens generelle prin-cipper. Det betyder blandt andet, at en kontrakt-bestemmelse ikke må have di-rekte eller indirekte diskriminerende virkning på tilbudsgivere fra andre med-lemslande.Endelig vil det som hovedregel kun være lovligt at opstille kontraktvilkår, dervedrører eller regulerer udførelsen af ydelser i myndighedens eget land. Ordre-giverne kan således ikke bruge sociale klausuler på opgaver, der også kan ud-føres uden for ordregiverens eget land.Som tidligere oplyst overfor Folketinget kan en social klausul om praktikplad-ser for lærlinge være uforenelig med proportionalitetsprincippet. Det gældereksempelvis, når uddannelsesaftalen har en længere varighed end den konkreteindkøbskontrakt. Den sociale klausul kan dermed forpligte leverandøren udover den udbudte kontrakt.Dertil kommer, at den sociale klausul kan være diskriminerende i forhold tilvirksomheder fra andre EU-lande. Det skyldes, at en uddannelsesaftale kun kanindgås af virksomheder med hjemsted i Danmark. Vilkåret kan derfor afskæretilbudsgivere fra andre medlemsstater fra at byde.” (Citat slut)

4. Svar på samrådsspørgsmål AYJeg kan ikke forholde mig til, i hvilket omfang konkrete kontraktvilkår kanrummes inden for EU's udbudsregler eller den danske tilbudslovgivning.Som jeg netop har redegjort for, kan spørgsmålet kun vurderes efter en konkretvurdering af den enkelte sag.Og vurderingen skal ikke foretages af mig, da Undervisningsministeriet ikke errette myndighed på dette område.5. Svar på spørgsmål AZJeg ønsker, at spørgsmålet om anvendelse af sociale klausuler for at understøttebestræbelserne for at fremskaffe praktikpladser skal undersøges nærmere. Somdet er fremgået af min gennemgang, er der en række komplicerede juridiskeproblemer knyttet til anvendelse af sociale klausuler for at fremskaffe praktik-pladser.Disse spørgsmål hører ikke under mit ansvarsområde, men som led i arbejdetmed at sikre uddannelsespladser for de unge vil jeg tage initiativ til, at det bli-ver undersøgt, om det vil være muligt at give en mere præcis beskrivelse afmulighederne for at anvende sociale klausuler om netop praktikpladser. I givetfald vil en sådan praktisk beskrivelse kunne indarbejdes i udbudsportalen.dk,der indeholder en generel vejledning om sociale klausuler.6. Svar på spørgsmål BB og BCØkonomi- og Erhvervsministeriet har særligt om spørgsmål BB vedrørendepensionskasser bl.a. oplyst følgende:”Folketinget vedtog i december 2008 en lov om ændring af årsregnskabsloven(redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). Loven pålægger de ca.1100 største danske virksomheder at redegøre for deres samfundsansvar i le-delsesberetningen i deres årsregnskab.Institutionelle investorer, herunder pensionskasser er omfattet af dette oplys-ningskrav gennem ændring af en række bekendtgørelser.De omfattede virksomheder og investorer skal oplyse om deres politikker forsamfundsansvar, hvordan disse omsættes til handling og resultaterne af arbej-det med samfundsansvar. Hvis en virksomhed ikke har politikker for sam-fundsansvar, skal dette også oplyses.7

Oplysningskravet ændrer ikke ved, at det fortsat er frivilligt for en pensions-kasse, om den vil arbejde med samfundsansvar, og i så fald hvordan den vil gø-re det.Der er mange forskellige måder en virksomhed kan arbejde med samfunds-ansvar på. Dette afhænger af, hvilke forretningsstrategiske udfordringer denenkelte virksomhed står overfor. Oprettelse af praktikpladser kan være en mådeat arbejde med samfundsansvar på, idet oprettelse af praktikpladser kan forbed-re virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag. Samtidig bidrager virk-somheden til det samfundsmæssige behov for uddannelse af arbejdsstyrken.”Jeg kan henholde mig til disse oplysninger.For så vidt angår forpligtelsen af de almennyttige boligorganisationer har Soci-alministeriet til brug for besvarelsen bl.a. udtalt følgende:”Almene boligorganisationer anses i relation til konkurrencelovgivningen foroffentligretlige myndigheder. I EU-udbudsdirektiv art. 1, stk. 9, 3. afsnit, deromhandler definitionen af begrebet ”offentligretligt organ”, henvises til den ik-ke-udtømmende fortegnelse i direktivets bilag III over bl.a. de offentligretligeorganer. Ifølge direktivets bilag III, afsnit II er almene boligorganisationer om-fattet af begrebet ”offentligretligt organ”. Det fremgår desuden af tilbudslo-vens § 1, stk. 5, at ”offentligretlige organer” skal forstås i overensstemmelsemed bl.a. definitionen i udbudsdirektivet.Det er på den baggrund Socialministeriets opfattelse, at de retlige krav som be-skrevet i undervisningsministerens besvarelse af UDU spørgsmål 173-175(alm. del.) også gælder for de almene boligorganisationer. Sociale klausulersom nævnt i spørgsmålet vil som udgangspunkt vanskeligt kunne lade sig gøreuden at komme i konflikt med kravene i konkurrencelovgivningen, og derforfindes området ikke at være egnet til at forpligtige de almene boligorganisatio-ner. Ministeriet skal dog gøre opmærksom på, at konkurrencelovgivningen hø-rer under Konkurrencestyrelsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet.”5. AfslutningJeg kan herefter understrege, at jeg ikke har givet udtryk for, at en social klau-sul om ansættelse af elever ubetinget vil være ulovlig. Derimod har jeg under-streget at det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, om et sådantvilkår lovligt kan stilles.Det tilkommer ikke mig som undervisningsminister at tage konkret stilling til,hvilke krav en myndighed lovligt kan stille til de leverandører, der deltager i etudbud af en offentlig opgave. De konkrete afgørelser henhører under Klage-nævnet for Udbud og evt. domstolene.8