UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 209: Henvendelse af 2/5-10 fra Kamma Rasmussen, Århus C, vedr. de nationale test

Århus C, den 2. maj 2010TilUndervisningsminister Tina Nedergaard og UddannelsesudvalgetDebatten om de nationale test fortsætter – og med god grund1. Jeg vil gerne med dette brev gøre jeropmærksom på nogle problemstillinger, man oplever som bruger. Jeg er lærer og underviser bl.a. en8. klasse i de tre naturfag.Det var ikke muligt at få testene med i årsplanen, fordi man først kunne booke tider fra 1. februar.Jeg valgte at booke tider sidst i testperioden af flere grunde:For det første så vil vi være så langt i skoleåret, at klassen har fået undervisning i mest muligt afstoffet. Testperioden sluttede 29. april, og på det tidspunkt er ca. 80 % af årets undervisninggennemført. Det vil således ikke være muligt at teste, efter at eleverne har været igennem stoffet for8. klasse, og det tager testen ikke højde for. Med de få timer, der er afsat til den store stofmængde inaturfagene, er det ikke muligt at opfylde trinmålene før ved slutningen af skoleåret.For det andet er det lettere at finde et tidspunkt, hvor man kan booke testene samtidig med at derkan reserveres computere til alle eleverne i naturfagstimerne, når man venter længst muligt. En afmine kollegaer, der kun har sin klasse til fysik/kemi, havde stort besvær med at finde et tidspunkt,der kunne bookes i fysik/kemitimerne, samtidig med at der var ledige computere.For det tredje så er der (i hvert fald i dette skoleår) mange andre ting planlagt netop i testperioden,fx brobygning, temauge, sundhedstjek, lejrskole, skolepatruljetur og deltagelse i forskelligeprojekter. Det har bl.a. betydet, at ikke alle mine elever er testet, og på nuværende tidspunkt kan jegikke få oplyst, hvornår de så kan testes (hvis der altså åbnes for genbooking).På et forældremøde informerede jeg forældrene om, at vi i Danmark bruger testene pædagogiskrettet mod elevernes læring2, men efter at testene er gennemført for nogle af eleverne og jeg har setpå nogle af testresultaterne, så er jeg meget i tvivl om det er muligt.Jeg skal give forældrene et brev, hvori der står, om deres barn har klaret testen ”klart undermiddel”, ”under middel”, ”middel”, ”over middel” eller ”klart over middel”. Det er megetforsimplet, bl.a. fordi eleverne også er testet i områder, de endnu ikke er undervist i eller i områder,som ikke (nødvendigvis) ligger inden for trinmålene. De fleste forældre kan nok abstrahere frabedømmelsen, hvis jeg supplerer brevet med en uddybning, men især over for de elever, der harklaret testen til under middel eller klart under middel, kræves der en pædagogisk indsats at få demtil at vende budskabet om, så de ser deres egne resurser og får lyst til at arbejde videre..En af eleverne i min 8.-klasse, er meget tilbageholdende og stilfærdig og er forholdsvis ny i klassen,derfor startede jeg med at analysere denne elevs besvarelser i fysik/kemi-testen. Det tog ca. 2 timer,fordi man skal åbne opgaverne med svar hvert for sig, og man må ikke kopiere. Det vil sige, at derer lagt store forhindringer i vejen for, at man som lærer kan bruge testen fremadrettet. Sikke mangearbejdstimer lærerne skal lægge i forberedelse (fx læsning af materiale om testene, booking ogreservation og information af elever og forældre), gennemførelse (for at sikre at eleverne kankomme i gang til tiden og opfølgning af testen bruger man frikvarteret) og efterbehandling!Den ovennævnte elev får bedømmelsen klart under middel. Eleven har 112 forkerte svar og 84rigtige (heraf 3 af sværhedsgrad 5 og 7 af sværhedsgrad 4 - sværhedsgraderne 4 og 5 er sværest)(flere af opgaverne tæller med mere end ét svar). Når jeg skal drøfte testen med eleven, så vil jeg

lægge vægt på, at eleven rent faktisk har mange rigtige. Desværre må jeg ikke drøfte elevens fejl ide konkrete opgaver med vedkommende.Jeg vurderer ud fra min analyse, at eleven ligger under middel – ikke klart under middel Hvorforskal jeg så udlevere et officielt brev, hvori der står, at eleven har klaret sig klart under middel?Flere af de opgaver, som jeg har set, er problematiske:Opgaverne fylder mere end skærmen, dvs. at eleven skal scrolle for at overskue opgaven.(Jeg har udarbejdet nogle af opgaverne til biologitesten og fik besked på, at sådanne opgaverikke kunne godkendes)Der er stavefejl - ikke alvorlige, men alligevel!5 af opgaverne indeholder begreber fra stoffet om atomets kerne og kerneenergi, som ikkeindgår i trinmålene efter 8. klasse.I en opgave om isolerende materialer, skal eleverne vurdere tegls isoleringsevne. Mangeelever kender ikke tegl – opgaven vurderes til letteste sværhedsgrad og eleven skal svarerigtigt for 7 forskellige materialer for at få point for opgaven.To opgaver omhandler energiomsætning. I den letteste opgave (sværhedsgrad 1) brugesudtrykket kinetisk energi og i opgaven af sværhedsgrad 2 bruges udtrykketbevægelsesenergi!Ifølge en af opgaver er rigtigt svar, at der ikke udledes miljøskadelige stoffer, når enplasticpose afbrændes. Men det er en forenkling, for det afhænger af plastiktypen. Plastik erfremstillet af olie og dermed et fossilt brændstof, som tilfører atmosfæren CO2og øgerdrivhuseffekten.I en af opgaverne (sværhedsgrad 3) skal eleverne svare på, hvad babylonerne brugte deresobservatorier til. I trinmålene efter 8. kl. står, at eleverne skal ”kende nogle af fortidensforestillinger om universets opbygning”. Men viden om babylonernes astronomiskeobservationer er efter min vurdering perifer i denne sammenhæng.På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at testen er anvendelig i pædagogisk sammenhæng ogdirekte skadelig, hvis man begynder at sammenligne forskellige klasser.Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alt arbejdet med at opbygge testsystemet er spildt. Ladlærerne få lov til at bruge det i en pædagogisk sammenhæng. Tænk, hvis jeg, efter at min klasse hararbejdet med et stofområde, i testsystemet kunne, indtaste hvilket stofområde de skulle testes i, ogefter at eleverne havde taget testen, målrettet kunne følge op på fejl og misforståelser hos eleverne.Lad lærerne få adgang til testen og resultaterne. I dag bruger mange lærere fx gamleafgangsprøveopgaver i matematikundervisningen. Ikke nødvendigvis et helt sæt, men fx deopgavetyper, der passer til det stof, som klassen arbejder med.Hvis vi fik mulighed for at bruge testsystemet som ovenfor skitseret, så ville det hjælpe os til atforbedre undervisningen. Som det er nu, skal vi bruge tid på at korrigere for de fejl og mangler, derer i det kontrolsystem, som det fremtræder nu.Med venlig hilsenKamma RasmussenV Ringgade 64 1. tv8000 Århus C1