UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 207: Samlenotat om ministerrådsmøde den 11. maj 2010, fra undervisningsministeren

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 11.maj 2010Uddannelse7. Den sociale dimension af uddannelse- rådskonklusioner(s. 2)8. Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifikationer fornye job”-initiativet- rådskonklusioner(s. 8)9. Internationalisering af højere uddannelse- rådskonklusioner(s. 12)10. Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 17. junia) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på uddannelses-området- enighedb) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de nationaleuddannelsesmål- orientering fra Kommissionen- udveksling af synspunkter(s. 15)Ungdom11. Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemssta-ternes regeringer, forsamlet i Rådet, om aktiv integration af unge: be-kæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom- vedtagelse(s. 19)

212. Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa: udviklingaf ungdomsdimensionen- udveksling af synspunkter(s. 22)UddannelsePkt. 7: Den sociale dimension af uddannelse- rådskonklusioner1. Resumé:Rådet bemærker i de foreliggende rådskonklusioner, at uddan-nelsessystemer over hele EU er nødt til at sikre både lighed og topkvalitet.Det er afgørende, ikke kun for at stimulere økonomisk vækst og konkur-renceevnen, men også for at reducere fattigdom og skabe social inddragelse, atdet generelle uddannelsesniveau forbedres, og at alle sikres nøglekompetencer.Social inddragelse gennem uddannelse bør sikre lige muligheder for adgang tiluddannelse af god kvalitet og en retfærdig behandling. Uddannelsessystemeryder et væsentligt bidrag til at fremme social sammenhængskraft, aktivt med-borgerskab og personlig tilfredsstillelse i de europæiske samfund.2. BaggrundDen nuværende økonomiske situation, hvor især lavtuddannedeunge og voksne har stået svagest, samt demografiske udfordrin-ger i en globaliseret økonomi danner baggrund for de foreliggen-de rådskonklusioner. Øget international konkurrence kræver højeerhvervsmæssige kvalifikationer kombineret med evnen til at væ-re kreativ og fornyende og arbejde i flerkulturelle og flersprogedemiljøer. Sammen med den problematiske demografiske situationer det endnu vigtigere for uddannelsessystemerne at opnå bedreresultater generelt og samtidig sikre, at alle, både unge og voksne- og uanset deres socioøkonomiske baggrund eller personligeforhold - får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale gen-nem livslang læring. I den forbindelse bør man være særlig op-mærksom på personer med særlige behov.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet bemærker i de foreliggende rådskonklusioner, at uddannel-sessystemer over hele EU er nødt til at sikre både lighed og top-kvalitet. Det er afgørende, ikke kun for at stimulere økonomiskvækst og konkurrenceevnen, men også for at reducere fattigdomog skabe social inddragelse, at det generelle uddannelsesniveauforbedres, og at alle sikres nøglekompetencer. Social inddragelsegennem uddannelse bør sikre lige muligheder for adgang til ud-dannelse af god kvalitet og en retfærdig behandling.

3Uddannelsessystemer yder et væsentligt bidrag til at fremme soci-al sammenhængskraft, aktivt medborgerskab og personlig til-fredsstillelse i de europæiske samfund. Dog er uddannelse hver-ken den eneste grund til eller den eneste løsning på social udstø-delse. Der er derfor behov for tilgange, der går på tværs af sekto-rerne.Rådet erkender, at uddannelse har en afgørende rolle at spille i etlivslangt læringsperspektiv med hensyn til at skabe et konkurren-cedygtigt og videnbaseret Europa. Nøglekompetencer for alle pågrundlag af livslang læring vil spille en afgørende rolle for bor-gernes beskæftigelsesegnethed, sociale inddragelse og personligeudvikling. De fem benchmarks i Strategirammen for det europæi-ske samarbejde på uddannelsesområdet, vedtaget den 12. maj2009, er af afgørende karakter i den sammenhæng.Rådet finder, at der stadig er et stort behov for at mindske skæv-heder og udstødelse i EU. Lighed og toppræstationer udelukkerikke hinanden, men supplerer hinanden og bør forfølges både pånationalt og europæisk plan.Det er vigtigt at holde fast i høje kvalitetsnormer for alle og styr-ke ansvar, fremme individuelle og inklusive tilgange, støtte tidligindgriben og navnlig tage sig af dårligt stillede uddannelsessø-gende. Studiestøtteordninger, såsom stipendier, lån og supple-rende ikke-økonomiske ydelser, kan være en væsentlig faktor tilfremme af lige adgang, navnlig inden for de videregående uddan-nelser.Rådskonklusionerne fokuserer på førskole- og skoleundervisning,erhvervsuddannelsesområdet, videregående uddannelse og livs-lang læring.Med hensyn til førskole- og skoleundervisning finder Rådet, at 1)deltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger afhøj kvalitet, med et tilstrækkeligt antal højtuddannede ansatte,skaber positive resultater for alle børn og indebærer de størstefordele for de dårligst stillede, 2) sikring af uddannelse af høj kva-litet, der giver nøglekompetencer til alle, er en af de mest effekti-ve metoder til at fremme social inklusion, 3) erhvervelse af størreviden om grupper, der risikerer at falde fra i uddannelsessyste-merne, 4) strategier for inklusion på uddannelsesinstitutionerne,et stærkt lederskab og systematisk overvågning af resultater ogkvalitet, innovativ undervisning af høj kvalitet, der støttes af pas-sende uddannelse af lærerne, selvstændiggørelse og motivation,samarbejde med personer fra andre erhverv og sikring af til-strækkelige ressourcer, 5) øgning af anvendelsen af personlig til-gang, herunder individuelle læringsplaner og anvendelse af evalu-ering til støtte for læringsprocessen.

4Med hensyn til erhvervsuddannelse finder Rådet, at et forskellig-artet tilbud om erhvervsuddannelse med større vægt på nøgle-kompetencer kan give den enkelte de nødvendige muligheder forat forbedre sine kvalifikationer og dermed komme ind på ar-bejdsmarkedet. For dårligt stillede gruppers vedkommende kanerhvervsuddannelse gøres mere relevant, ved at udbuddet tilpas-ses den enkeltes behov, ved øget vejledning og rådgivning, ved atanerkende forskellige former for realkompetence samt ved atfremme alternative læringsordninger på arbejdspladsen. Størredeltagelse, navnlig fra personer med lav uddannelse, i erhvervs-rettet voksenuddannelse er nøglen til en tilgang med aktiv inklu-sion og til at begrænse arbejdsløshed i tilfælde af industriel foran-dring.Med hensyn til højere uddannelse finder Rådet, at 1) en indsatsfor at hæve ambitionsniveauet og øge adgangen til videregåendeuddannelse for studerende med svag baggrund kræver en styrkel-se af de finansielle støtteordninger og andre incitamenter og enbedre udformning af dem, 2) mere fleksible og diversificeredestudieforløb - f.eks. anerkendelse af realkompetencer, deltidsud-dannelse og fjernundervisning - kan være med til at forene vide-regående uddannelse med arbejds- eller familiemæssige forpligtel-ser og fremme en bredere deltagelse, 3) der er behov for en sær-lig indsats, navnlig vedrørende finansiering, for at sikre, at der ifuldt omfang tages hensyn til dårligt stillede studerende, der ofteikke er i stand til at drage nytte af mobilitetsordninger, 4) be-kæmpelsen af ulighed, fattigdom og social udstødelse kan styrkesved at anerkende, at institutioner for videregående uddannelsehar et socialt ansvar for at føre resultaterne af viden tilbage tilsamfundet, stille viden til rådighed for samfundet - både på lokaltog globalt plan - og imødekomme sociale behov, 5) højere ud-dannelsesinstitutioner kan også udvise socialt ansvar ved at stillederes ressourcer til rådighed for voksne og uformelle og ikke-formelle lærende, styrke forskningen i social udstødelse, fremmeinnovation og ajourføre uddannelsesmæssige ressourcer og me-toderMed hensyn til voksenuddannelse finder Rådet, at 1) udvidet ad-gang til voksenuddannelse kan skabe nye muligheder for aktivinddragelse og øget deltagelse i samfundet, 2) læring for voksneer afgørende for at nå ud til dårligt stillede og særligt udsattegrupper, 3) potentialet for læring på tværs af generationerne kanundersøges som et middel til at dele viden og ekspertise og til attilskynde til kommunikation og solidaritet mellem yngre og ældregenerationer.Med hensyn til livslang læring finder Rådet, at uddannelsessyste-mer med fleksible studieforløb, hvori man undgår "blindgyder",er med til at udligne en dårlig startposition. Livslang vejledningog validering af erhvervede kvalifikationer, herunder anerkendel-se af realkompetencer og erfaring, diversificering af optagelses-

5mønstrene for alle uddannelsesniveauer, også videregående ud-dannelse og voksenuddannelse, og mere opmærksomhed på læ-ringsmiljøernes kvalitet og tiltrækningskraft kan lette overgangenfor de uddannelsessøgende.Herudover opfordres medlemsstaterne til følgende på førnævnteområder. Med hensyn til førskole- og skoleundervisning opfor-drer Rådet medlemsstaterne til, at 1) sikre øget adgang til førsko-leundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, 2) for-bedre kvaliteten af undervisningen i alle skoler, 3) fokusere på til-egnelse af centrale grundlæggende færdigheder, 4) fremme net-værkssamarbejde mellem skolerne, 5) intensivere indsatsen for athindre, at skoleelever forlader skolen tidligt, 6) udvikle mere per-sonlige tilgange og systemiske løsninger med henblik på at støttesamtlige elever og yde ekstra støtte til elever med særlige behov,7) gøre skoleundervisning mere relevant med henblik på at hæveelevernes ambitionsniveau og stimulere indlæringsevnen samtmotivationen til at lære, 8) gøre lærerhvervet mere attraktivt, giveadgang til relevant efter- og videreuddannelse og sikre stærkt le-derskab på skolerne, 9) styrke partnerskaber mellem skoler ogforældre, erhvervslivet og lokalsamfundet og yderligere integrereformelle og ikke-formelle aktiviteter, 10) fremme vellykkede in-klusive tilgange til uddannelse for alle elever, herunder elevermed særlige behov.Med hensyn til erhvervsuddannelser opfordrer Rådet medlems-staterne til, at 1) styrke tilegnelsen af nøglekompetencer gennemerhvervsuddannelsesforløb og -programmer for alle, 2) videreud-vikle uddannelsesforløb således, at de giver de lærende mulighedfor at tilrettelægge deres egne individualiserede forløb, 3) gøre enindsats for at sikre, at systemerne er godt integreret i de samledeuddannelsesforløb, 4) styrke vejledning, rådgivning og relevantlæreruddannelse for at støtte de studerendes karrierevalg ogovergange inden for en uddannelse eller fra uddannelse til job.Med hensyn til videregående uddannelse opfordrer Rådet med-lemsstaterne til, at 1) fremme et bredere studenteroptag, 2) ud-vikle politikker, der tager sigte på at øge procenttallet af stude-rende, der fuldfører en højere uddannelse, 3) fortsat at nedbrydehindringer og udvide mulighederne for samt forbedre kvalitetenaf læringsmobilitet, 4) fremme specifikke programmer for voksneuddannelsessøgende og andre ikke-traditionelle uddannelsessø-gende.Med hensyn til voksenuddannelse opfordrer Rådet medlemssta-terne til, at 1) styrke politikker, der skal give de lavtuddannede,arbejdsløse voksne og borgere med indvandrerbaggrund mulig-hed for at erhverve en kvalifikation eller udvide deres kvalifikati-oner, 2) fremme foranstaltninger til at sikre, at alle har adgang tilde grundlæggende kvalifikationer og nøglekompetencer.

6Herudover opfordrer Rådet medlemsstaterne til generelt at styrkeuddannelsessystemernes sociale dimension ved at 1) gøre uddan-nelsesforløbene mere fleksible samt sikre lige adgang for alle, 2)udvikle tættere forbindelser mellem uddannelser og samfundetfor derigennem at styrke beskæftigelsesegnetheden og aktivtmedborgerskab, 3) indføre systemer for validering og anerken-delse af realkompetencer, herunder uformel og ikke-formel læ-ring, og øge anvendelsen af livslang vejledning til dårligt stilledeog lavtuddannede lærende, 4) evaluere virkningen og effektivite-ten af finansielle støtteforanstaltninger for dårligt stillede tilligemed de konsekvenser, uddannelsessystemernes udformning ogstruktur har for de dårligt stillede, 5) overveje indsamling af dataom resultater, frafaldsrater og de uddannelsessøgendes socio-økonomiske baggrund, 6) overveje fastlæggelse af kvantificeredemål for social inddragelse gennem uddannelse i overensstemmel-se med situationen i de enkelte medlemsstater, 7) overveje udvik-lingen af en integreret tilgang til disse mål, der er koordineretmed andre politikker, 8) overføre tilstrækkelige ressourcer til dår-ligt stillede elever og skoler, herunder en eventuel udvidelse afanvendelsen af Den Europæiske Socialfond og Den EuropæiskeFond for Regionaludvikling.Endeligt opfordrer Rådet medlemsstaterne og Kommissionen tilat 1) videreføre samarbejdet om den tredje strategiske målsætningi Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-området med titlen ”Lige muligheder for alle, social samhørighedog aktivt medborgerskab” og ved at gennemføre den sociale di-mension af Bolognaprocessen og Københavnprocessen samtvedtage foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets konklu-sioner fra 2008 om voksenuddannelse, 2) bestræbe sig på at gøreaktiv brug af samtlige komponenter i programmet for livslang læ-ring og, hvor det er relevant, af Den Europæiske Socialfond, DenEuropæiske Fond for Regionaludvikling og Progressprogrammet,3) fremme og støtte øget deltagelse i mobilitetsordninger, part-nerskaber og projekter på tværs af landegrænser for lærende medsvag baggrund og lærende med særlige behov, navnlig hvis de eroprettet under programmet for livslang læring, 4) støtte sammen-lignende forskning vedrørende politikkers effektivitet, hvad angårlige adgang for alle samt udvide videngrundlaget i samarbejdetmed andre internationale organisationer og sikre en bred formid-ling af forskningsresultaterne, 5) fremme uddannelsers rolle somnøgleinstrument til at realisere målene for social inklusion og so-cial beskyttelse.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggenderådskonklusioner.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

7ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDen 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget foruddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring iudvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for atafgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgendebemærkninger blev modtaget:Dansk Magisterforening mente, at der burde henvises til enstyrkelse af lærerprofessionen samt lederskab under samtlige treuddannelsesområder i rådskonklusionerne.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) spurgte, om styrkelse affleksible uddannelsessystemer gjorde sig gældende i heledokumentet eller blot, hvor dette var nævnt specifikt. DSF ermeget positivt indstillet på efterlysningen af mere fleksiblestudieforløb herunder øget mulighed for deltidsuddannelse. I denforbindelse håber DSF på, at ’deltidsuddannelse’ betyder en reelmulighed for studerende for at studere på deltid, og ikke som idag i Danmark, hvor deltidsuddannelse stort set kun er enmulighed for studerende, som kan få betalt deltidsuddannelsen afderes arbejdsgiver. DSF tolker henvisningen til en bredere profilblandt studerende og bedre finansieringsmuligheder, som etønske om at styrke levevilkår, der muliggør uddannelse forforskellige typer af studerende. Her ønsker DSF særligt at gøreopmærksom på, at ældre etablerede studerende typisk harlevevilkår, som sætter andre krav til finansielle støtteordningerend unge studerende. Derudover efterlyser DSF mere konkretemålsætninger for den sociale dimension.Gymnasieskolernes Lærerforening spurgte, områdskonklusionerne ville medføre ændringer i medfinansieringenaf internationale tests og dataindsamlinger.Dansk arbejdsgiverforening mente, at det er fornuftigt, atuddannelse fremover skal spille en større rolle set i lyset af detbetydelige frafald på især ungdomsuddannelserne. I lyset af dendemografiske udvikling i EU vil det være fornuftigt at fastholdede unge i uddannelse, da det er vejen til fremtidig beskæftigelse ierhvervslivet. Både for den enkelte unge og samfundet er detfornuftigt at sætte fokus her. Det er dog samtidig vigtigt, at slåfast, at en sådan satsning, som vil blive omkostningstung, ikkemå svække kvaliteten af uddannelserne for de mangevelkvalificerede og tilpasse unge, der også har brug for større

8udfordringer og kvalitet. En for ensidig satsning på de svage kansvække mulighederne for de mange kvalificerede unge.Landsorganisationen i Danmark (LO) finder mange udmærkedeelementer i udkastet, men gør opmærksom på, at den megetstærke fokusering på fleksibilitet i uddannelsessystemet ikke altidbidrag positivt til at fastholde de svageste grupper i uddannelse.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen foreløbige holdning er, at rådskonklusionerne sætteret vigtigt fokus på uddannelsesområdets mulighed for at bidragetil social sammenhængskraft set i lyset af den nuværende økono-miske situation og på lang sigt.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at samtlige medlemsstater støtter vedtagelse afrådskonklusionerne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.Pkt. 8: Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifika-tioner for nye job”-initiativet- rådskonklusioner1.Resumé:Den nuværende økonomiske situation kombineret med de hurti-ge, sociale, teknologiske og demografiske forandringer, medlemsstaterne stårover for, ligger til baggrund for de foreliggende rådskonklusioner. Erhvervelseaf kompetencer og yderligere udvikling er altafgørende for at forbedre perso-ners beskæftigelsesegnethed og bidrager til personlig tilfredsstillelse, socialsamhørighed og aktivt medborgerskab. Rådet understreger i rådskonklusio-nerne, at de nuværende udfordringer kræver tiltag på europæisk og nationaltplan. Der er behov for at præcisere og overveje en udvikling af forbindelsenmellem de forskellige europæiske initiativer, der skal styrke borgernes kom-petencer og sætte mere fokus på læringsresultater. Fremgangsmåden bør byggepå fremskridt med henstillingen om nøglekompetencer og den europæiske refe-renceramme for kvalifikationer.2. BaggrundDet spanske formandskab bygger med de foreliggenderådskonklusioner videre på initiativet vedrørende nye kvalifikati-oner for nye job med henblik på at støtte dialogen mellem ud-dannelsessektoren og beskæftigelsessektoren for at fremme livs-lang læring, beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

94. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet er i rådskonklusionerne sig bevidst om følgende udfor-dringer: 1) Den nuværende økonomiske krise kombineret med dehurtige, sociale, teknologiske og demografiske forandringer, 2)Hvorledes erhvervelse af kompetencer og yderligere udvikling eraltafgørende for at forbedre ens beskæftigelsesudsigter og bidra-ger til personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og aktivtmedborgerskab, 3) Rådets og Kommissionens fælles situations-rapport vedtaget den 15. februar 2010, 4) Udviklingen af et ”fæl-les sprog”, som bringer uddannelsesverden og arbejdsverdensammen og 5) Mere åbne uddannelsessystemer, der er relevantefor verden udenfor.Rådet understreger følgende: 1) Ovennævnte udfordringer kræ-ver tiltag på europæisk og nationalt plan som led i de prioriteredearbejdsområder under Strategirammen for det europæiske sam-arbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget den 12. maj2009, især erhvervelsen af nøglekompetencer og læringsresultateraf kvalitet blandt dem, der har risiko for utilstrækkelig uddannel-se og social udstødelse samt støtte til faglig grund- og videreud-dannelse til alle undervisere og skoleledere, 2) Der er behov forat præcisere og overveje en udvikling af forbindelsen mellem deforskellige europæiske initiativer, der skal styrke borgernes kom-petencer og sætte mere fokus på læringsresultater, hvor frem-gangsmåden bør bygge på fremskridt med henstillingen om nøg-lekompetencer og den europæiske referenceramme for kvalifika-tioner.Rådet understreger derfor betydningen af en indsats på følgendeområder:- Der skal gøres en indsats for at vise, hvordan nøglekompeten-cer er relevante på alle uddannelsesniveauer og i alle livsfaser oglivssituationer.- Der skal gøres mere for at støtte erhvervelse, opdatering og vi-dereudvikling af alle nøglekompetencer inden for erhvervsud-dannelse samt videregående uddannelse.- Fleksible uddannelsesforløb og en passende evaluering, registre-ring og dokumentation af kompetencer, som borgerne gennemhele livet har tilegnet sig i formelle, ikke-formelle og uformellelæringsmiljøer med henblik på beskæftigelse og adgang til videre-uddannelse samt aktiv deltagelse i samfundet bør støttes.Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til,- at støtte udvekslingen af bedste praksis og nationale initiativerpå ovennævnte områder,- at støtte alle underviseres og skolelederes grunduddannelse ogløbende faglige udvikling inden for både almen uddannelse ogerhvervsuddannelse,

10- at begynde at klarlægge, hvordan nøglekompetencer til stadig-hed kan udvikles og tilpasses til de udfordringer, som den enkeltestår over for i hele sit lærings- og arbejdsliv,- i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de offentlige ar-bejdsformidlinger og andre interessenter at arbejde med at udvik-le et fælles sprog - eller en standardiseret terminologi - der omfat-ter europæiske kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO)- i samarbejde med alle relevante interessenter yderligere at ud-vikle og fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring,- at videreudvikle Europass-rammen i overensstemmelse medgennemførelsen af den europæiske kvalifikationsramme for mereeffektivt at registrere og fremhæve den viden og de kvalifikatio-ner og kompetencer, som borgerne erhverver gennem hele livet iforskellige læringssammenhænge, herunder ved at overveje ud-viklingen af et personligt pas med kvalifikationer baseret på eksi-sterende Europass-elementer.Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at af-lægge en rapport til Rådet om, hvordan den dagsorden, der op-stilles i rådskonklusionerne, kan blive ført videre. Samtidig op-fordres Kommissionen til, via samarbejde med medlemsstaterneog relevante interessenter, at sikre en gennemførelse af dagsor-denen i overensstemmelse med prioriteterne i Rådets konklusio-ner af den 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiskesamarbejde på uddannelsesområdet samt i forbindelse med Eu-ropa 2020 strategien.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggenderådskonklusioner.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDen 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget foruddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring iudvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for atafgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-ninger blev modtaget:Landsorganisationen i Danmark (LO) fandt mange positive ele-menter i udkastet, men fandt at der var en for optimistisk beskri-velse af den succesfulde implementering af nøglekompetencer ogden europæiske kvalifikationsramme. LO udtrykte bl.a. betænke-

11lighed ved det ifølge LO noget ambitiøse ESCO-projekt, hvisdette er baseret på uhensigtsmæssige firkantede beskrivelser ogfandt sammenhængen til den europæiske kvalifikationsramme,der er knytte til uddannelse generelt, meget vagt beskrevet.FTF støtter den del af LO synspunktet, der vedrører ESCO-projektet.Gymnasieskolernes Lærerforening udtrykte bekymring over, atbeskrivelsen af lærere og ledere var baseret for snævert på kom-petencer.Dansk Ungdoms Fællesråd mente, at unge bør opfattes som re-levante interessenter i rådskonklusionerne og derfor skal inklude-res i relevant dialog.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) var af den holdning, atrådskonklusionerne ser fornuftige ud, og at det er vigtigt at un-derstrege et fokus på væsentligheden og den fælles forståelse af,at nøglekompetencer er væsentlige i de fleste niveauer af uddan-nelsessystemerne. Naturligvis skal der stadig lægges vægt på defaglige kompetencer og færdigheder i erhvervsrettet grund- og ef-teruddannelser. DA var herudover enig i den foreslåede strategiom, at medlemsstaterne udveksler god praksis og nationale initia-tiver, at lærere og ledere i uddannelsessystemerne opkvalificerestil at tage aktivt del i rollen i en kompetencebaseret tilgang, at derskal skabes gennemsigtighed om, hvordan nøglekompetencer lø-bende kan udvikles i lyset af de kommende udfordringer, at derbør arbejdes sammen med partnerne på at skabe en standardise-ret terminologi, en fælles forståelse, mellem uddannelsesstederneog arbejdspladserne, at uformel læring skal anerkendes, så vejentil efter- og videreuddannelse lettes.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at det er udmærketat fokusere på læringsresultater for så vidt, at man med dette ordmener læringsudbytte. DSF foreslår, at man i den danske over-sættelse anvender læringsudbytte frem for læringsresultater, idet’resultater’ indikere at læring har et facit, som er ens for alle stu-derende. Pædagogisk efteruddannelse er efter DSF’s mening heltcentralt for at give undervisere og lærere muligheden for at til-passe uddannelsesforløb til en mere læringsorienteret undervis-ning, og foreslår derfor at dette skrives ind, som en konkret mål-sætning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige holdning er at støtte forslaget, der førstog fremmest opsummerer igangsatte initiativer samt forsøger atkoble kvalifikationsrammer og nøglekompetencer sammen medudviklingen af et nyt instrument placeret i beskæftigelsessektoren.

1211. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at andre lande støtter vedtagelse af forslaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.Pkt. 9: Internationalisering af højere uddannelse- rådskonklusioner1.Resumé:Rådet tillægger det stor betydning at fremme læringsmobilitet in-den for højere uddannelse for de studerende, lærerpersonalet og forskere for atberige den menneskelige kapital og beskæftigelsesegnethed samt forbedre krea-tivitets- og innovationsevnen. Internationalt samarbejde på området er vigtigtog udbytterigt og fortjener støtte på nationalt plan og EU-plan. Idet der tagessærligt hensyn til nærhedsprincippet, bør samarbejde inden for højere uddan-nelse derfor udgøre en integreret del af EU’s politikker for ekstern samar-bejd. Samarbejdet bør tilpasses de berørte partnerlandes særlige behov, inte-resser og udviklingsniveau.2. BaggrundDen globale konkurrence om at sikre stadig større andele afgruppen af internationale mobile studerende udgør i stigendegrad en udfordring. Internationalt samarbejde mellem uddannel-sesinstitutioner i EU og tredjelande bør derfor fremmes og ud-vikles.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI udkast til rådskonklusioner om internationalisering af højereuddannelse noterer Rådet sig, at 1) højere uddannelse i stigendegrad tilføjes en international dimension, 2) kvaliteten af Europashøjere uddannelsesinstitutioner, udvalget og dybden af tilbudtestudier er uden sidestykke og attraktiv for den internationale aka-demiske verden, 3) kvalifikationsrammer og kvalitetssikringfrembringer stigende interesse globalt, 4) internationale samar-bejdsprogrammer og dialog med tredjelande på området bidragertil at øge kvalitet og internationalt omdømme, fremme forskningog innovation, anspore til mobilitet og interkulturel dialog samtfremme international udvikling.Rådet tillægger det stor betydning at fremme læringsmobilitet in-den for højere uddannelse for de studerende, lærerpersonalet ogforskere for at berige den menneskelige kapital og beskæftigel-sesegnetheden samt forbedre kreativitets- og innovationsevnen.

13Der er derfor enighed i Rådet om følgende: 1) Internationaltsamarbejde på området er vigtigt og udbytterigt og fortjener støt-te på nationalt plan og EU-plan. Idet der tages særligt hensyn tilnærhedsprincippet, bør samarbejde inden for højere uddannelsederfor udgøre en integreret del af EU’s politikker for eksternsamarbejde. Samarbejdet bør tilpasses de berørte partnerlandessærlige behov, interesser og udviklingsniveau, 2) Der er behovfor støtte til EU-initiativer og EU-programmer, der fremmersamarbejdet inden for højere uddannelse med en europæisk di-mension, og som støtter højere uddannelsesinstitutioner i deresarbejde med fælles akademiske projekter, i at styrke europæiskenetværk og dermed i at mindske barriererne mellem de nationalesystemer, 3) Det fremskridt, der er gjort med at indføre størrekompatibilitet og sammenlignelighed inden for gradstrukturengennem Bolognaprocessen og EU’s fælles tilgange til og redska-ber vedrørende anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring,har øget højere uddannelsesinstitutioners tiltrækningskraft i EU,4) Den igangværende undersøgelse med henblik på at kortlæggemangfoldigheden af de højere uddannelsesinstitutioner og præ-stationer og vurdere muligheden for et europæisk gennemsigtig-hedsinstrument bør fortsætte med henblik på at forbedre læsbar-heden og øge synligheden af den europæiske højere uddannelsessærlige styrker, 5) Et voksende antal tredjelande er interesserede ide fælles politikker og instrumenter, som EU udvikler til støttefor medlemsstaternes modernisering af uddannelsessystemer,hvor pointsystemet ECTS og den europæiske referencerammefor kvalifikationer har tiltrukket særlig opmærksomhed, 6) Inter-nationalt akademisk samarbejde fortsat bør være en vigtig måde,hvorpå EU kan støtte sine partneres moderniseringsbestræbelser.Rådet henstiller i overensstemmelse hermed medlemsstaterne tilat vedtage foranstaltninger i samordning med de højere uddan-nelsesinstitutioner, idet deres autonomi og nationale praksis an-erkendes med sigt på at 1) fremme en international kultur for in-stitutionerne, 2) øge uddannelsesinstitutioners internationale til-trækningskraft og 3) fremme de højere uddannelsesinstitutionersglobale dimension og bevidsthed om deres sociale ansvar.Herudover henstiller Rådet Kommissionen til at 1) udvikle en in-ternational strategi for højere uddannelse på EU-plan i samarbej-de med medlemsstaterne og med fuld respekt for de højere ud-dannelsesinstitutioners autonomi, 2) sikre at lærings- og forsk-ningsmobilitet mellem EU og resten af verden udgør en del afdenne strategi, 3) fortsætte med at støtte internationale partner-skaber inden for højere uddannelse, internationalt akademisksamarbejde og kapacitetsopbyggende aktioner samt lette politiskdialog inden for højere uddannelse med interesserede tredjelandeog 4) fremme udveksling af erfaring og god praksis på dette om-råde.

146. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggenderådskonklusioner.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDen 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget foruddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring iudvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for atafgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-ninger blev modtaget:Danske Studerendes Fællesråd spurgte, om rådskonklusionernegav anledning til etablering af et nyt monitoreringssystem.Danske Universiteter var positive over for henvisningen til fæl-lesgrader og dobbeltgrader og mente at lignende burde introdu-ceres i Danmark.Dansk Magisterforening (DM) mente, at det var et problem, atgæsteforelæsere og –forskere ikke har samme rettigheder ogdækningsgrad i forhold til arbejdsmarkedets regler. Endvideremente Dansk Magisterforening, at det var vigtigt at sikre ”braincirculation” frem for ”brain drain”. DM påpegede i forbindelsemed den igangværende undersøgelse med henblik på at kortlæggemangfoldigheden af de højere uddannelsesinstitutioner, at der eren stor risiko for, at sådanne kortlægninger kommer til at måledet forkerte, fordi den egentlige værdi i videregående uddannelse(udfordring af den kritiske sans og den intellektuelle udvikling, atlære ”at tænke selv”) er sværere at måle end en konkret kompe-tence (at vide at 2 plus 2 er 4). Man ender derfor ifølge DM medat tillægge det målbare udbytte højere værdi end at måle detegentligt værdifulde. Endvidere mener DM, at når kortlægnin-gerne så videre anvendes til rankings, vil uddannelsesinstitutio-nerne i sagens natur tilstræbe at dreje deres aktiviteter hen i ret-ning af det, som måles, hvorved afgørende værdifulde elementer ivideregående uddannelse risikerer at gå tabt. Derfor anbefalerDM, at Danmark er knapt så positiv overfor hele øvelsen, tiltrods for, at den igangværende europæiske øvelse er mere kvalifi-ceret, end de nuværende systemer. Men derved elimineres heleden grundlæggende fare ikke ifølge DM. Der er tværtimod lagtop til, at markedsgørelsen og konkurrencen mellem institutioner-ne styrkes, hvor øget samarbejde i mange tilfælde ville være en

15større fordel for det samfundsmæssige udbytte af investeringernei videregående uddannelser.FTF mente, at udkastet har en alt for snæver anvendelse af be-grebet "internationalisering". I forlængelse heraf tales der om "in-ternationalt akademisk og forskningsmæssigt samarbejde". Hvisdenne snævre forståelse fastholdes, kan det ifølge FTF betyde, atden del af de danske videregående uddannelser, der udbydes i re-gi af Undervisningsministeriet (og andre ministerier), ikke er om-fattet af de foreslåede initiativer. Rådets konklusioner om inter-nationalisering af højere uddannelse må bygge på en langt brede-re forståelse af begrebet, der inkluderer de erhvervs- og profes-sionsrettede videregående uddannelser og den videnudvikling,der finder sted på erhvervsakademier og professionshøjskoler.Det skal sikres, at denne del af de højere uddannelser kan omfat-tes af Rådets initiativer.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forslaget, der har til hensigt at fremme vigtiginternational mobilitet mellem institutioner i EU-medlemsstaterne og tredjelande samtidig med, at institutionernesautonomi respekteres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at samtlige medlemsstater vil støtte vedtagelse afforslaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-udvalg.Pkt. 10: Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Rådden 17. junia) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på uddannel-sesområdet- enighedb) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de natio-nale uddannelsesmål- orientering fra Kommissionen- udveksling af synspunkter1. Resumé:Det spanske formandskab har lagt op til udveksling af syns-punkter om Europa 2020 strategien og ikke mindst den rolle, som uddan-nelse spiller i strategien på Rådsmødet (uddannelse) den 11. maj 2010. Heltkonkret ønsker formandskabet at opnå enighed om en fælles holdning, derstøtter numeriske værdier, som er identiske med de to benchmarks vedrørendehhv. videregående uddannelse og kort skolegang fra Strategirammen for deteuropæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget den 12.maj 2009 i Rådet (uddannelse). Den opnåede holdning på ministerrådsmø-

16det (uddannelse) skal videreformidles til Det Europæiske Råds topmøde ijuni.2. BaggrundBaggrunden for diskussionen på ministerrådsmødet (uddannelse)den 11. maj er rådskonklusionerne vedtaget af stats- og rege-ringscheferne på Det Europæiske Råds topmøde den 25. – 26.marts 2010. I disse rådskonklusioner står der følgende om ho-vedmålsætningen på uddannelsesområdet: ”At forbedre uddan-nelsesniveauerne, navnlig ved at sigte med at reducere skolefra-faldet og ved at øge den del af befolkningen, der har en videregå-ende eller tilsvarende uddannelse; under hensyntagen til Kom-missionens forslag agter Det Europæiske Råd at fastsætte de nu-meriske værdier for disse mål i juni 2010”.Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra 3. marts 2010(KOM (2010) 2020 endelig), at man på uddannelsesområdet sæt-ter numeriske værdier, der er identiske med de to benchmarks fraStrategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-området indtil 2020 vedrørende videregående uddannelse og kortskolegang til Europa 2020 strategien.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdStats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råds top-møde i juni 2010 fastsætte de numeriske værdier for hovedmål-sætningen på uddannelsesområdet. Formålet med formandska-bets diskussionsoplæg er at sondere muligheden for enighed iRådet (uddannelse) og at skabe en samlet holdning på områdetforud for Det Europæiske Råds topmøde i juni. Formandskabetlægger helt specifikt op til, at undervisningsministrene støtternumeriske værdier, der svarer til de to benchmarks fra Strategi-rammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdetindtil 2020 som foreslået af Kommissionen i meddelelsen fra 3.marts.Ifølge formandskabets diskussionsoplæg er der enighed blandtmedlemsstaterne om, at uddannelse spiller en fundamental rolle iEuropa 2020 strategien. Der er en klar kobling mellem uddannel-se og andre områder såsom forskning, innovation og social inklu-sion.Formandskabet minder medlemsstaterne om, at Rådet (uddan-nelse) den 12. maj 2009 vedtog Strategirammen for det europæi-ske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020. En del afstrategirammen var fem benchmarks (fælles referenceværdier for

17europæiske gennemsnitsresultater) på uddannelsesområdet, her-under et benchmark vedrørende nedbringelse af andelen af ungemed kort skolegang (Inden 2020 bør andelen af unge, der forla-der skolesystemet tidligt, være under 10 pct.) og et benchmarkom at øge andelen af unge med videregående uddannelse (Inden2020 bør andelen af 30 – 34-årige med en gennemført videregå-ende uddannelse være mindst 40 pct.).På det uformelle ministermøde den 13. – 14. april 2010 var derblandt medlemsstaterne overvejende støtte til at overføre de toførnævnte benchmarks fra Strategirammen for det europæiskesamarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 til Europa 2020strategien.Med henblik på at nå til enighed blandt undervisningsministreneom fastsættelse af de numeriske værdier stiller formandskabetfølgende spørgsmål i diskussionsoplægget:Er De enig i, at de numeriske værdier for hovedmålsætningenvedrørende uddannelse i Europa 2020 strategien – på områdernekort skolegang og videregående uddannelse – bør være de sammesom de to benchmarks i Strategirammen for det europæiske sam-arbejde på uddannelsesområdet, der blev vedtaget i maj 2009?6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om diskussionsoplægget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDer er blevet foretaget en skriftlig høring i EU-specialudvalgetfor uddannelse. Følgende bemærkninger blev modtaget:Professionshøjskolernes Rektorkollegium finder, at målsætningenom andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående ud-dannelse bør svare til Bologna-processens oprindeligt fastsattemål på 50 pct. inden 2010. Det vil være et tilbageskridt for re-formprocessen, hvis målet fastsættes til de foreslåede 40 pct.Hvis der skal renonceres på noget, kan det være tidsfristen og ik-ke det kvantitative mål.Danske Lærerorganisationer International (DLI) tilslutter sig, atde to benchmarks, der er fastsat for kort skolegang og videregå-ende uddannelse i det strategiske rammeprogram, overføres uden

18videre til EU 2020 strategien. DLI finder målene både gode ogrealistiske.FTF kan støtte, at den konkrete udformning af målene for frafaldog andel i videregående uddannelse svarer til den tidligere vedta-gelse i Strategirammen fra maj 2009. FTF opfordrer dog samtidigtil, at det afklares, hvordan samspillet mellem EU niveauets gen-nemsnitsbenchmarks og de måltal, som medlemslandene selv op-sætter, skal være. Gennemsnitsbenchmarks på EU niveau må na-turligvis ikke svække de danske nationale måltal dvs. 95 pct. mål-sætning på ungdomsuddannelserne og 50 pct. målsætningen pådet videregående niveau.Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) bakkergrundlæggende op om regeringens målsætninger på uddannelses-området. Derfor mener LH, at kravene på området på europæiskplan bør matche disse krav. Vi mener, at det er væsentligt, at heleEuropa arbejder ud fra de samme krav om undervisningen for athøjne uddannelsesniveauet i fællesskab. Det er væsentligt for os,at uddannelser kan sammenlignes på et internationalt plan ogderfor bør alle i Europa med en gymnasial uddannelse kunne desamme ting. LH mener, at kravene til undervisning og gennem-førselskvotienter bør være enslydende, dog tilpasset de enkeltelandes behov for viden på specifikke områder. Med dette menerLH, at målsætningerne for gennemførsel af ungdomsuddannelsepå 90 pct. er for lave og bør sættes til 95 pct. LH mener samtidig,at der bør være ens krav til indholdet af undervisningen på diver-se uddannelser, men at der samtidig skal være plads til supple-rende stof, der har relevans for de enkelte lande. Med hensyn tilmålsætningen om de videregående uddannelser mener LH, atkravet til gennemførselskvotienten bør sættes til 50 pct. på euro-pæisk plan. Dette begrundes med, at den viden, der i dennesammenhæng bliver opbygget i samfundet, bliver nødvendig forfremtidens Europa. LH går grundlæggende ind for at udbredeviden i samfundet og gøre forholdene for uddannelse så fordel-agtige som muligt. Derfor mener LH, at uddannelser bør kunnemåles i international sammenhæng for at give alle europæiskeborgere lige muligheder for beskæftigelse på internationale områ-der.Landsorganisationen i Danmark (LO) har ingen problemer med,at de to angivne benchmarks overføres til måltal. LO vil dog pe-ge på dels risikoen for, at de uddannelsespolitiske diskussionerkommer til at indsnævres til de to områder, dels at der er forskelpå de to områder, idet hvor målet for grunduddannelse er enty-dig klart og positivt kan en ukritisk brug af målet om videregåen-de uddannelse medføre, at unge får uddannelser, der hverken til-godeser egne eller samfundets interesser.Kommunernes Landsforening (KL) finder, at det forslag til etbenchmark, med målsætningen om at minimum 40 pct. skal gen-

19nemføre en videregående uddannelse senest i 2020, ikke skaberproblemer for kommunerne; pt. er det danske landemål 50 pct.,og Danmark ligger pt. på ca. 45 pct. i faktisk niveau. KL har ikkeproblemer med det andet mål om, at inden 2020 bør andelen afunge, der forlader skolesystemet tidligt, være under 10 pct., dadet danske mål er max 5 pct. i 2015. I Danmark har man ifølgeKL ambitiøse numeriske mål på ungdomsuddannelsesområdet(95 pct. målsætningen). Det er KL’s politik, at kommunerne spil-ler en nøglerolle i opnåelsen af dette mål. I Danmark bør det dogogså fremhæves, at ungdomsuddannelserne er statslige, hvorforstaten også har et stort ansvar for at opnå målet. Det tværsektori-elle samarbejde kan give noget af svaret på, hvordan man vil nåmålet i Danmark. KL påpeger, at de desuden har haft et godt oginnovativt samarbejde med skolens andre parter (Danmarks Læ-rerforening mv.) og en række forskere om, hvordan man kan gø-re undervisningen endnu bedre, så langt flere end i dag forladerskolen med kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddan-nelse. Et af midlerne er en langt mere systematisk brug af videnfra forskning og undersøgelser ind i skolens praksis. Projektethedder ”Fælles viden – fælles handling”.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDet europæiske Råd forventes i juni at vedtage den samlede pak-ke for Europa 2020-strategien. Her er et vigtigt element de nu-meriske værdier for EU-målsætningen for uddannelse. Regerin-gens foreløbige holdning er, at man bør bidrage med målsætnin-gerne på områderne vedrørende videregående uddannelse ogkort skolegang jf. strategirammen for det europæiske samarbejdeog som foreslået af Kommissionen i meddelelsen fra 3. marts201011. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte formandskabets over-ordnede holdning og dermed skabe enighed om undervisnings-ministrenes holdning til numeriske værdier på uddannelsesområ-det i Europa 2020 strategien.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDiskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg. Europa 2020 strategien har senest været forelagttil orientering forud for mødet i Det europæiske Råd den 25. –26. marts 2010 og mødet i Det Generelle Råd den 26. – 27. april2010.

201.Resumé:Formandskabet ønsker vedtaget en resolution om aktiv inklusi-on af unge via bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Forslaget skalses på baggrund af den stigende ungdomsarbejdsløshed i alle EU’s medlems-lande. Samarbejdet foregår inden for den åbne koordinationsmetode, og reso-lutionsudkastet opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at gøre enstyrket og bredspektret indsats for at fremme beskæftigelses- og uddannelses-mulighederne for unge, først og fremmest ved at integrere et ungdomsperspek-tiv i andre politikområder, hvor det er relevant.2. BaggrundPå ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU’s ung-domsministre en resolution om nye rammer for det europæiskesamarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Reso-lutionen opererer med to typer af mulige initiativer:- initiativer på det specifikke ungdomsområde – dvs. politikkerog tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde oginformation, og- sektorspecifikke initiativer inden for følgende otte indsatsområ-der:1) Uddannelse og erhvervsuddannelse2) Beskæftigelse og iværksætterkultur3) Sundhed og trivsel4) Deltagelse5) Frivilligt arbejde6) Social inddragelse7) Unge og verden8) Kreativitet og kulturDet nye trio-formandskab, bestående af Spanien, Belgien og Un-garn, har valgt at sætte ”Unges beskæftigelse” som hovedover-skrift for deres atten måneders formandskabsperiode. Spanienhar derefter sat fokus på emnet ”social inddragelse,” først ogfremmest på grund af den høje – EU’s højeste – ungdomsar-bejdsløshed og dernæst, at EU har vedtaget at gøre 2010 til ”åretfor bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse”. Med resoluti-onsudkastet ønsker formandskabet at opfordre medlemslandenetil at styrke deres indsats på området.3. HjemmelgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med resolutionen er at sætte fokus på EU’s og med-lemsstaternes indsats for at bekæmpe den stigende ungdomsar-bejdsløshed og risikoen for, at mange unge bliver socialt udstødtaf samfundet. Samarbejdet foregår inden for den åbne koordina-

21tionsmetode og med øget fokus på ”mainstreaming,” dvs. inte-gration af et ungdomsperspektiv i andre politikområder, hvor deter relevant.Som led i denne proces er følgende elementer særligt vigtige:- Fremme unges deltagelse i uddannelse, både formel og uformel,med det formål at øge deres beskæftigelsesegnethed,- Bekæmpe tidligt skolefrafald og fremme unges muligheder forbedre at kunne overgå fra skole til erhverv,- Fremme unges beskæftigelsesmuligheder via bedre adgang til”kvalificerede” job,- Stimulere unges innovative og kreative evner, talenter, motiva-tion og entreprenørskab samt deres mobilitet,- Opfordre til udvikling af en ”grøn” økonomi for at give ungebedre muligheder for at starte egen virksomhed, som kan øge de-res muligheder for beskæftigelse,- Øge samspillet med andre relevante politikområder for unge,først og fremmest beskæftigelses- og socialområdet, herunder,- Have øget fokus på passende sociale sikringssystemer for unge,særligt for unge familier,- Opmuntre til øget anerkendelse af ikke-formel og uformel læ-ring, som komplementerer formel læring i uddannelsessystemet,og som derved kan spille en vigtig rolle som instrument for enøget social og økonomiske integration af unge i samfundet,- Fremme unges deltagelse i samfundslivet generelt, herunder an-erkende værdien af frivilligt arbejde som et vigtigt led i at øge un-ges færdigheder og kompetencer,- Fremme udvekslingen af eksempler på god praksis i medlems-landene,- Bruge midler fra eksisterende EU-fonde og programmer til atstyrke den sociale integration af unge,- Sikre at eksisterende indikatorer også kommer til at indeholdeen ungdomsdimension for at kunne indsamle og analysere rele-vante data om aktiv inklusion af unge og for at kunne foretageadækvate sammenligninger imellem medlemsstaterne indbyrdes,- Sørge for relevante monitorerings- og evalueringssystemer,først og fremmest gennem brug af EU’s ungdomsrapport (YouthReport).6. Europa-Parlamentet udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rådets resolution.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDen 18. marts blev der afholdt møde i EU-specialudvalget for

22uddannelse. Herudover har der været afholdt en skriftlig høring iudvalget, hvor medlemmerne ligeledes har haft mulighed for atafgive bemærkninger til rådskonklusionerne. Følgende bemærk-ninger blev modtaget:Landsorganisationen i Danmark (LO) finder det væsentligt, atder fokuseres på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Eu-ropa. Det er derfor positivt at se på mere målrettet anvendelse affonde og programmer, der inddrager dette aspekt, ligesom at LOkan støtte anvendelsen af den åbne koordinationsmetode og ud-veksling af god praksis på feltet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen foreløbige holdning er at støtte formandskabets for-slag.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at samtlige medlemsstater kan støtte formandska-bets forslag.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Pkt. 12: Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa:udvikling af ungdomsdimensionen- udveksling af synspunkter1. Resumé:Det spanske formandskab har lagt op til udveksling af syns-punkter om Europa 2020 strategien og ungdomsdimensionen i strategien påministerrådsmødet (ungdom) den 11. maj 2010. Formandskabets diskussi-onsoplæg fokuserer på beskæftigelse, uddannelse og organisering af ungdoms-politik med henblik på en bedre implementering af Europa 2020 strategien.2. BaggrundBaggrunden for udvekslingen af synspunkter på ministerrådsmø-det (ungdom) den 11. maj 2010 er Det Europæiske Råds topmø-de den 25. – 26. marts 2010. Det europæiske Råd vedtog på dettemøde fem EU-mål, hovedmålsætninger, der skal være styrendefor EU’s strategi for vækst og beskæftigelse – Europa 2020 stra-tegien. På tre områder (beskæftigelse, forskning samt kli-ma/energi) blev der truffet beslutning om konkrete kvantitativeEU-mål, hvorimod der på de resterende to områder (uddannelseog social inklusion) blev truffet beslutning om at analysere muli-ge kvantitative mål frem mod Det europæiske Råd til juni.Stats- og regeringschefernes fem hovedmålsætninger tager deresafsæt i en meddelelse fra Kommissionen den 3. marts 2010(KOM (2010) 2020 endelig), hvori Kommissionen udover ho-

23vedmålsætninger, opstiller syv konkrete flagskibsinitiativer, derskal understøtte de fem hovedmålsætninger.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med udvekslingen af synspunkter på ministerrådsmødetet at undersøge, hvilken rolle ungdomspolitik kan spille i de syvspecifikke flagskibsinitiativer.Ifølge formandskabets diskussionsoplæg stiller den nuværendeøkonomiske situation medlemsstaterne over for nogle særlige ud-fordringer. I denne sammenhæng spiller unge en central rolle.Deltagelse, kreativitet, innovation, tilpasningsevne og entrepre-nørskab skal stimulere beskæftigelse og vækst for at tackle de so-cioøkonomiske, demografiske, kulturelle, miljømæssige og tekno-logiske udfordringer, som EU står over for på nuværende tids-punkt og i fremtiden.For første gang er ungdomsdimensionen reflekteret i kernen afen EU-strategi for vækst og beskæftigelse i form af referencer tilmobilitet, anerkendelse af realkompetencer, uddannelse af højkvalitet, unges adgang til arbejdsmarkedet og flagskibsinitiativet”Unge på vej”.Stats- og regeringscheferne vedtog på Det Europæiske Rådstopmøde den 25. – 26. marts to hovedmålsætninger, der vedrørerbeskæftigelse og uddannelse:- at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 pct.for kvinder og mænd mellem 20 – 64 år,- at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at sigte mod atreducere skolefrafaldet og ved at øge den andel af befolkningen,der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse.I denne nye kontekst mener formandskabet, at lokale og regiona-le aktører spiller en væsentlig rolle i forhold til de unge, bådehvad angår udviklingen af ungdomspolitik og implementeringenaf Europa 2020 strategien.Formandskabet stiller følgende to spørgsmål til ministrene i di-skussionsoplægget:1) Hvorledes kan ungdomspolitik bidrage til flagskibsinitiativernei Europa 2020?2) Hvilken rolle bør lokale og regionale aktører spille i ungdoms-politik for at sikre en bedre implementering af Europa 2020 stra-tegien?

246. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om diskussionsoplægget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetForslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.9. HøringDer er blevet foretaget en skriftlig høring i EU-specialudvalgetfor uddannelse. Følgende bemærkninger blev modtaget:Dansk Ungdoms Fællesråd fremhæver en helhedsorienteret til-gang til ungdomspolitik på både europæisk, nationalt og lokaltniveau, at lokale ungdomsråd medvirker til at udforme ung-domspolitik på kommunalt/lokalt niveau, anerkendelse ogfremme af engagement i foreninger som grundlag for at sikre ud-viklingen af nye kompetencer, social inklusion og social samhø-righed, støtte og samarbejde mellem myndigheder og den frivilli-ge sektor med henblik på at sikre rammer foreningers arbejde ogsamfundsmæssige bidrag, at gøre brug af de erfaringer, der i for-bindelse med det Europæiske år for Frivillighed i 2011 drages omden frivillige sektors rolle ang. flagskibsinitiativer som social in-klusion, nye kompetencer og social innovation i udformning afungdomspolitiske initiativer med henblik på at etablere synergimellem ungdomspolitik, civilsamfund og udvikling.Danske Lærerorganisationer International (DLI) er enig i, at ungehar en afgørende rolle at spille i EU 2020 strategien. DLI menerdog at, at der bør sondres mellem langsigtede og kortsigtede mål.De kreative og innovative færdigheder, unge skal besidde for atleve op til fremtidens udfordringer, forudsætter en langsigtet stra-tegi i uddannelsespolitikken, der rækker ud over år 2020. I kom-bination med de langsigtede mål er det nødvendigt, at der på eu-ropæisk niveau samarbejdes om at bekæmpe den voldsomt sti-gende ungdomsarbejdsløshed. Europa har ikke råd til, at storedele af flere generationer unge tabes. Den kortsigtede strategi måderfor bidrage til at inddrage alle unge i arbejds- og samfundsli-vet. DLI påpeger i øvrigt, at især de langsigtede mål kræver storinddragelse af lokale og regionale myndigheder, da det er disseder sammen med skolerne er bedst egnede til at gennemføre må-lene.Landsorganisationen i Danmark (LO) har ingen konkrete kom-mentarer til disse meget brede diskussionspunkter, men finderdet positivt at få sat de unges uddannelse og beskæftigelses cen-tralt i diskussionerne af krisebekæmpelsen.

25Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at der er nogetproblematisk i diskussionsoplægget. KL har i et tidligere hørings-svar vedrørende EU2020 tilkendegivet, at KL finder, at et af destore problemer i EU er den stigende ungdomsarbejdsløshedsom følge af den finansielle krise. Derfor er det positivt, at ung-dom spiller en meget central rolle i Kommissionens arbejdspro-gram samt i EU2020. KL havde i sit høringssvar opfordret til, atder kom et egentligt mål i forhold til ungdomsarbejdsløshed, dadette vil sikre, at der kommer konkret handling på dette punkt.KL finder det dog positivt, at der er et flagskibsinitiativ vedrø-rende ungdom, samt at formandskabet direkte betoner de lokaleog regionale myndigheders store rolle forhold til de unge, bådehvad angår udviklingen af ungdomspolitik og implementeringenaf Europa 2020 strategien.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige holdning er at støtte formandskabets di-skussionsoplæg, der understreger vigtigheden af inklusionen afunge i Europa 2020 strategien.11. Generelle forventninger til andre landes holdningAndre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-udvalg. Europa 2020 strategien har senest været forelagt til orien-tering forud for mødet i Det europæiske Råd den 25. – 26. marts2010 og mødet i Det Generelle Råd den 26. – 27. april 2010.