Der mangler over 8.000 praktikpladser til unge i erhvervsuddannelserne, og praktik-pladskøen stiger fortsat. Det er et stort problem for den unge, der ikke kan komme videre ideres uddannelse, og som senere har betydelig risiko for en marginal tilknytning til ar-bejdsmarkedet, med de problemer dette medfører. Det er også et samfundsøkonomisk pro-blem, fordi de faglærte vi ikke uddanner nu, kommer til at mangle senere. Og endelig erdet et problem for skatteyderne, da stat og kommuner kommer til at bære de udgifter dettemedfører både på kort og på langt sigt.Den offentlige sektor købte i 2009 ind for 185 mia. kr. En stor del af disse penge går tilprivate virksomheder i form af betaling for bygge- og anlægsopgaver, serviceopgaver ogandre ydelser. LO finder det naturligt, at den offentlige sektor, som en stor kunde hos dissevirksomheder, kan stille krav om, at de efter evne er med til at løfte den opgave det er atuddanne unge mennesker. Ikke mindst fordi de samme virksomheder i mange tilfælde selvgerne vil ansætte uddannet arbejdskraft.At bruge de offentlige investeringer aktivt i forhold til at sikre uddannelse for unge menne-sker diskuteres i øjeblikket i en række kommuner. I den forbindelse har både daværendeundervisningsminister Bertel Haarder og en række organisationer været fremme med på-stande om, at dette er ulovligt, både efter konkurrencelov og efter EU’s regler.LO har undersøgt disse påstande nærmere. Vi kan konstatere, at der er et utal af mulighe-der for at stat, kommuner og regioner kan indføje klausuler i offentlige udbud, der pålæg-ger den virksomhed, der får en given opgave, at medvirke til at sikre unge en uddannelse.Det er bare at komme i gang!

I 2009 var det samlede beløb den offentlige sektor anvendte til investeringer og indkøb ca.185 mia. kr. Det er et meget stort beløb og giver det offentlige en særlig mulighed for atpåvirke virksomhedernes adfærd gennem den måde, som man anvender disse midler.Dette er specielt relevant i en tid med manglende praktikpladser. 8.000 unge mangler i øje-blikket en praktikplads. Disse unge er blevet stoppet i deres uddannelsesforløb, og hvis deikke kommer i gang igen, er der en stor risiko for, at de i fremtiden får en marginal tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Dette føre både til store menneskelige problemer og til udgifterfor samfundet.

Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelseTanken om at udnytte det offentlige forbrug offensivt i forhold til at løse samfundsmæssigeproblemer er ikke ny. Den har igennem flere år været anvendt både i Danmark og i detresterende EU i forbindelse med løsningen af sociale problemer.I den forbindelse er der udarbejdet en række retningslinjer for anvendelsen af sociale klau-suler i offentlige (særligt kommunale) udbud. Dette er bl.a. detaljeret og let forståeligt be-skrevet påudbudsportalen.dk,som drives af Konkurrencestyrelsen og KL.En social klausul er defineret således:”En social klausul er et krav i en udbudskontrakt. Kravet indebærer en nærmereangivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven. En social klausul kan ogsåvære et krav i en intern kontrakt (dvs. kontraktstyring).En social klausul kan fx sigte mod at ansætte et bestemt antal medarbejdere på sær-lige vilkår eller mod at formulere en etnisk ligestillingspolitik. Formålet med socia-le klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt”.Sociale klausuler har traditionelt haft som mål enten at:1)Integrere - ved at stille krav om, at virksomheden ansætter personer på særlige vil-

om at fastholde nuværende medarbejdere og forebygge nedslidning. Dermedkan sociale klausuler gøre arbejdspladsen mere rummelig for de allerede ansatte.Sociale klausuler har tidligere været et politisk fokusområde i bestræbelserne på skabe etmere rummeligt arbejdsmarked. I Finansloven for 2000 var indeholdt et aftalepunkt omsociale klausuler ved udbud og tildeling af kommunale tilskud. På den baggrund blev dernedsat et udvalg om implementering af sociale klausuler, som dengang udsendte en rapportog vejledning om sociale klausulers anvendelsesmuligheder.Det blev konkluderet, at kommuner i vidt omfang kan indbygge sociale klausuler, der stil-ler krav til de virksomheder, der vinder et udbud om, at de skal leve op til nærmere define-rede sociale mål.

Kommunen har imidlertid ikke lov til at stille et hvilket som helst socialt krav i forbindelsemed udbud. Både i dansk ret og i EU-retten er der nemlig en række begrænsninger for bru-gen af sociale klausuler, som vil blive gennemgået lidt nærmere senere i teksten. Be-grænsningerne er blandt andet en følge af Tilbudsloven, EU’s udbudsdirektiver og EF-Traktaten.Som led i udvalgsarbejdet i 2000 blev der dengang udarbejdet nogle kontraktforslag, somsiden er brugt i flere kommuner. Som relevant eksempel for den aktuelle problemstillingmed uddannelsesklausuler har Odense Kommune – med hjælp fra KL - udarbejdet en vej-ledning i brug af sociale klausuler. Heri anvendes følgende klausul om pligt til at anvendearbejdsløse:

Standard klausul for Odense Kommune

”Leverandøren skal sikre, at mindst 5 pct. af de stillinger, der anvendes til at opfylde den-ne kontrakt, besættes med arbejdstagere, der har været ledige i mere end 3 måneder i detsidste år.Ved ansatte fra særlige grupper forstås også arbejdstagere fra andre EU-lande, som tilhø-rer en persongruppe, der svarer til den ovennævnte.Såfremt leverandøren ellers må afskedige medarbejdere, kan leverandøren overføre med-arbejdere til at varetage den udbudte arbejdsopgave, selv om det kan betyde, at kravet omansættelse af arbejdstagere, der har været ledige i mere end 3 måneder i det sidste år, ikkekan opfyldes.Såfremt leverandøren ikke kan ansætte arbejdstagere, der har været ledige i mere end 3måneder i det sidste år, skal leverandøren rette henvendelse til Odense Kommune, Job- ogbistandsafdelingen, og anmode om at få formidlet sådanne arbejdstagere. Det gælder stil-linger, der oprettes eller senere bliver ledige i forbindelse med leverandørens opfyldelse afdenne kontrakt.Hvis leverandøren ikke kan få formidlet arbejdstagere, der har været ledige i mere end 3måneder i det sidste år fra Odense Kommune, er leverandøren berettiget til at besætte stil-lingen på normale betingelser.Leverandører med mere end 20 ansatte opfordres til at formulere en arbejdsfastholdelses-politik for de ansatte på den udbudte arbejdsopgave. Arbejdsfastholdelsespolitikken skalbevirke, at medarbejdere i videst mulig udstrækning bliver fastholdt i beskæftigelse hos le-verandøren.Leverandøren skal på ordregiverens anmodning dokumentere, at kravet om ansættelse afarbejdstagere, der har været ledige i mere end 3 måneder i det sidste år, opfyldes.Leverandøren skal give meddelelse til ordregiveren, hvis en stilling, som skal besættes meden arbejdstager, der har været ledig i mere end 3 måneder i det sidste år, ikke har kunnetbesættes i en periode på mere end 4 uger.Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt leverandørens manglende ansættelse af arbejdsta-gere, der har været ledige i mere end 3 måneder i det sidste år, er berettiget, kan ordregi-veren forlange en uddybende redegørelse fra leverandøren. Hvis ordregiveren fortsat fin-der leverandørens handling uberettiget, kan ordregiveren meddele dette til leverandørenmed tilkendegivelse af, at manglende ansættelse af sådanne arbejdstagere vil blive betrag-

tet som misligholdelse af kontrakten. Sker der fortsat misligholdelse fra leverandørensside, kan ordregiveren hæve kontrakten efter de bestemmelser, kontraktens § x fastlægger.Hvis leverandøren ikke overholder pligten til at give meddelelse om manglende ansættelseaf arbejdstagere, der har været ledige i mere end 3 måneder i det sidste år, eller til at do-kumentere, at kravet om ansættelserne er opfyldt, betragtes dette som misligholdelse afkontrakten. Sker der efter påbud fortsat misligholdelse fra leverandørens side, kan ordre-giveren hæve kontrakten efter de bestemmelser, kontraktens § x fastlægger.”Klausulen kan tilpasses det aktuelle udbud, fx om det skal være 5 pct. eller 10 pct. af stil-lingerne, der skal besættes med ledige. Ligeledes kan klausulen opblødes ved, at der ikkestår ”skal”, men i stedet ”leverandøren opfordres til…”. Det er vigtigt, at den enkelte klau-sul tilpasses det enkelte udbud.

Andre kommuner – f.eks. Århus - har lignende vejledninger.Man kan også stille krav til en personalepolitik for den del af virksomheden, der udføreropgaven. Et sådant krav kan se sådan ud:[Det fremhævede vilkår er obligatorisk.]1. Leverandøren skal tilkendegive at have eller ville indføre en formuleret personalepolitikfor ansættelserne

på den udbudte arbejdsopgave.

Personalepolitikken skal fremme inte-gration og fastholdelse af disse ansatte i virksomheden. Den skal mindst gælde for dentidsperiode, som det tager at udføre den udbudte arbejdsopgave. Leverandøren skal på or-dregiverens anmodning orientere ordregiveren om personalepolitikken og dens udmønt-ning.2. Hvis leverandøren ikke på anmodning kan redegøre for personalepolitikken til fremmeaf integration og fastholdelse af ansatte i virksomheden, kan ordregiveren stille krav om enuddybende redegørelse fra leverandøren.3. Hvis leverandøren fortsat ikke kan redegøre for personalepolitikken til fremme af inte-gration og fastholdelse af ansatte i virksomheden, kan ordregiveren hæve kontrakten efterde bestemmelser, kontraktens § x fastlægger.

Sociale klausuler i udbudskontrakter skal som nævnt leve op til en række betingelser. Manskelner mellem udbud af en størrelse over eller under udbudsdirektivernes tærskelværdier.Er man under tærskelværdierne er der færre betingelser.Konkurrencestyrelsen anbefaler i sin vejledning, at man gør de sociale hensyn til kontrakt-vilkår – sociale klausuler i modsætning til tildelingskriterier - som alle tilbudsgivere skaloverholde. (Når det gælder kontrakter, derikkeer omfattet af EU's udbudsdirektiver, er derdog et lille spillerum for at lade tilbudsgiverne konkurrere direkte på de sociale hensyn).Som de betingelser, der gælder for at en social klausul kan anvendes, kan nævnes:•••Objektivitet:Målgruppen skal afgrænses objektivt.Offentliggørelse:De sociale klausuler skal fremgå af udbudsmaterialet.Saglighed:Det sociale hensyn skal være sagligt begrundet.

Praktikpladskrav ved offentlige kontrakterDette regelsæt kan på en række områder også finde anvendelse i forbindelse med uddan-nelsesområdet – særligt erhvervsuddannelserne.Man kan her skelne mellem ”hårde” og ”bløde” krav.Til de ”hårde” krav hører:•Krav om et bestemt antal (korte eller lange) uddannelsesaftale i forbindelse med enudbudt opgave. Der er indenfor erhvervsuddannelsernes rammer muligheder for atindgå uddannelsesaftaler ned til 7 måneders varighed.Krav om et bestemt antal skolepraktikelever i virksomhedsforlagt undervisning el-ler i restlæreforhold. Det vil med en erhvervsskole kunne aftales, at man så længeopgaven kører, stiller pladser til rådighed for elever, der er i skolepraktik eller sam-arbejder om muligheden for at tage elever i restlæreforhold. Ikke mindst det sidsteer forbundet med meget favorable økonomiske vilkår.Krav om et bestemt antal EGU elever i praktik. Praktikpladser for EGU elever erunderlagt andre regler end de, der gælder for ordinære uddannelsesaftaler og vilkunne etableres i forbindelse med langt de fleste udbudte opgaver.

LO anbefaler, at stat og kommuner i den konkrete situation etablerer et samarbejde med derelevante organisationer for at sikre godkendelse og en fornuftig kvalitet af pladserne. Deter ligeledes en god ide, at man i udbuddet informerer om, hvor virksomhederne kan henterelevante oplysninger om godkendelse.Omkring de tidligere nævnte krav, er det LO’s opfattelse, at de kan opfyldes på følgendemåde:•Kravet omobjektivitetkan imødekommes ved at præcisere, at kravet drejer sig omunge fra Danmark eller et andet EU land, der søger praktikplads i forbindelse meden anerkendt uddannelse i et af disse lande.Kravet omoffentliggørelseer vigtigt at huske, men burde ikke give problemer.Kravet omsaglighedkan dokumenteres med henvisning til 95 pct. målsætningen,men kan understøttes ved, at den enkelte kommune formulerer en offentlig tilgæn-gelig politik for områder, der danner det formelle grundlag for klausulens plads iden enkelte kontrakt.Kravet omikke-diskriminationhar flere sider. Både danske og udenlandske virk-somheder fra EU-lande skal kunne byde på opgaven med både danske og uden-landske elever. For udenlandske arbejdstagere betyder det, at klausulerne skal for-muleres, så de er opfyldt, hvis virksomheden stiller praktikpladser til rådighed forunge fra andre EU lande end Danmark. Virksomheder fra andre EU lande skal påsamme måde informeres om muligheden for at have danske elever i praktik i korte-re eller længere perioder (praktik i udlandet). For det andet gælder det virksomhe-der, der ikke kan godkendes til praktikvirksomheder. Her kan det kræves godtgjort,at virksomheden har udtømt mulighederne for at blive helt ellerdelvisgodkendt ogevt. indskrive, at ordinære lærepladser kan erstattes af EGU-elevpladser eller efter-og videreuddannelse af personale med tilknytning til opgaven.Proportionalitetskravetbetyder bl.a., at man kan stille krav til den del af virk-somheden, der udfører den udbudte opgave, men ikke generelt til virksomhedenspolitik og profil i øvrigt. Altså skal klausulen knyttes specifikt til de opgaver, derknytter sig til den pågældende opgave. Desuden kan der alene stilles krav for dentidsperiode, som det tager at udføre den udbudte arbejdsopgave. Med den fleksibili-tet der er i EUD loven bl.a. omkring korte uddannelsesaftaler, bør dette ikke giveproblemer, da en uddannelsesaftale kan have en længde på helt ned til 7 månedersvarighed. Alternativt vil der kunne stilles krav om, at der under opgavens udførelseer skolepraktikelever i virksomhedsforlagt undervisning.”Eksportforbuddet”vil i praksis aldrig blive et problem for danske kommuner.

Således ser LO, at der både er en række muligheder for at indføre uddannelsesklausuler ioffentlige aftaler og, at de offentlige investeringer og indkøb også på anden vis kan anven-des aktivt i forhold til at nå uddannelsespolitiske målsætninger. Det er imidlertid fortsatvigtigt, at kommunerne ikke blindt bruger den samme klausul i forbindelse med ethvertudbud, men konkret vurderer, om kontraktens karakter og omfang kan bære en uddannel-sesklausul. Ethvert udbud skal bedømmes konkret, med henblik på hvilke type krav derkan stilles. Der vil givet være længerevarende kontrakter, hvor det ikke vil være problema-tisk, at kræve 3,5-årige uddannelseskontrakter, men der er også en række andre mulighe-

Kilder:••••••••www.udbudsportalen.dkRapport fra udvalg om sociale klausuler, 2000Sociale klausuler i praksis - Vejledning for sagsbehandlere, der skal bruge socialeklausuler ved offentlige udbud, Erhvervsministeriet 2001Sociale hensyn ved offentlige indkøb-en vejledning i mulighederne for at tage so-ciale hensyn ved udbud, Konkurrencestyrelsen 2004Vejledning i brug af sociale klausuler, Odense Kommune, Job- og bistandsafdelin-gen, København den 28. januar 2004Retlige rammer, Konsulent Hanne Nørby, KL, 2003, revideret 2005 (udbudsporta-len.dk)Notat til LO Århus fra advokat Tina Braad, 27. oktober 2009Undervisningsministerens svar af 15. februar 2010 til Folketingets Uddannelsesud-valg, spørgsmål 173, 174 og 175.