Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 199
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitelMålgruppeArrangørTaletidTid og sted
Åbent samråd om CEPOS undersøgelsenUDU samrådsspørgsmål AÆ, AØ og AÅFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgCa. 10 minutterTirsdag den 20. april 2010
1
1. IndledningUddannelsesudvalget har efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet migspørgsmålene AÆ, AØ og AÅ.
Spørgsmål AÆHvorfor mener ministeren, at CEPOS' undersøgelse om såkaldt undervisningseffekt og egen rangordningaf folkeskolerne giver et retvisende billede, der kan "identificere forskelle skolerne imellem", som ministe-ren bl.a. har udtalt til TV2 News?SvarEn skoles kvalitet dækker over mange forhold. Hvis man vil undersøge, hvoren skole kan sætte ind for at styrke kvaliteten, er det væsentligt at identificere,hvad skolen har indflydelse på, og hvad den ikke har indflydelse på.Jeg mener, at vi for at opnå et mere retvisende billede af, hvor meget skolerneformår at forbedre elevernes faglige niveau, må tage højde for de faktorer, somskolerne ikke har mulighed for at påvirke. Det giver en bedre mulighed for atidentificere, hvor der er brug for en særlig indsats. Dette kan både komme denenkelte skole til gavn, men også andre skoler, som kan lære af erfaringerne.Dette ligger også i tråd med Formandskabet for Skolerådets anbefalinger. Dehar nemlig peget på, at der bør tages højde for baggrundsfaktorer, som liggeruden for skolernes indflydelse, ved offentliggørelse af skolernes karaktergen-nemsnit.I CEPOS’ undersøgelse om undervisningseffekt tages der højde for en række afde faktorer, som er uden for skolernes indflydelse, f.eks. forældrenes uddannel-sesniveau, forældrenes indkomst, og hvorvidt forældrene er samboende.
Spørgsmål AØ:Hvordan mener ministeren, at CEPOS konklusioner om undervisningseffekt er pålidelige, når bl.a.Strandgårdsskolen og Tommerup Skole, der begge er blevet præmieret af hhv. den tidligere og nuværendeundervisningsminister som månedens skole, ender med at blive hængt ud som dårlige skoler med hensyntil undervisningseffekten af CEPOS?Svar:
2
Månedens skole eller Månedens gode eksempel, som det hedder nu, har et an-det fokus end CEPOS’ undersøgelse. Når en skole udvælges som Månedensgode eksempel, strider det således ikke mod CEPOS’ konklusioner om under-visningseffekt. Når Strandgårdsskolen og Tommerup Skole er blevet udvalgtsom gode eksempler, viser det, at man som skole kan lave noget godt, selvomikke er i top i CEPOS’ undersøgelse.Kriteriet for at blive udpeget som Månedens gode eksempel er, at skolen harigangsat et initiativ, der har skabt konkrete resultater til gavn for eleverne ogskolen i øvrigt. Og dette kan være resultater, som ligger ud over, hvad der erindeholdt i undervisningseffekten, f.eks. elevernes daglige trivsel og alsidigeudvikling. Disse aspekter er i lighed med faglige kundskaber og færdighederfremhævet i folkeskolens formål såvel som i regeringens arbejdsprogram.Månedens gode eksempel giver den enkelte skole mulighed for at stå frem ogtale om de udfordringer, de oplever, og de målsætninger, de har sat sig. Alleindstillinger til Månedens gode eksempel bliver lagt frem på Undervisningsmi-nisteriets hjemmeside. Det giver også andre skoler mulighed for at brugehjemmesiden som en inspirationskilde, hvis de står over for lignende udfor-dringer eller har tilsvarende målsætninger, således at skolerne kan lære af hin-anden.
Spørgsmål AÅ:Hvordan mener ministeren, at det styrker kvalitetsarbejdet i folkeskolen, når skoler på baggrund afikke-videnskabelige undersøgelser bliver hængt ud for at være dårlige skoler, på trods af at f.eks. CE-POS-undersøgelsen bygger på gamle tal fra 2007, kun medregner karakterer for to fag (dansk og ma-tematik), kun tæller karaktererne for 9. klasse og ikke alle årgange, ikke medregner f.eks. timetalleteller linjefagsdækningen af lærere og ikke gennemfører en anerkendt social korrektion af de få tal, der eranvendt?SvarKvalitetsarbejdet i folkeskolen kan styrkes ved, at man ved hjælp af undervis-ningseffekten får bedre mulighed for at afgrænse, hvor der er brug for en særligindsats, og for at identificere gode eksempler på høj kvalitet med henblik påkvalitetsudvikling på skoler og i kommuner. Skolernes karaktergennemsnit oganalyser af disse – fx CEPOS’ undersøgelse – kan være én indikator blandtmange for det faglige niveau på skolerne.Jeg er enig i, at timetal, linjefagsdækning og andre forhold – f.eks. lærerensundervisningspraksis – kan have betydning for, hvor meget en skole formår at3
løfte elevernes faglige niveau. Men pointen med at beregne undervisningsef-fekten er at tage højde for de faktorer, skolerne ikke har indflydelse på, f.eks.forældrenes uddannelsesniveau. Dermed kan man isolere nogle af de faktorer,som påvirker skolernes resultater, og få et tydeligere billede af, hvilke skolerder opnår gode resultater, og hvad årsagerne er til dette.Ud fra de oplysninger Undervisningsministeriet har, ser det ud til, at de bereg-ninger, der ligger bag undervisningseffekten, er sammenlignelige med, hvordanUndervisningsministeriet vil gribe tilsvarende analyser an, fx på den lovbe-stemte korrektion af resultaterne fra de nationale test, der gives til skoler ogkommuner.
4
