UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 185: Talepapir fra samrådet den 23/3-10 vedrørende lærerfyringer og nulvækst, fra undervisningsministeren

2. Spørgsmål ATMinisteren bedes redegøre for, hvordan danske skoleelever skal blive blandt verdens bedste, når man fleresteder afskediger lærereDer forekommer løbende i medierne oplysninger om besparelser og servicefor-ringelser.Bl.a. har jeg noteret mig, at der typisk en gang årligt drøftes påståede besparel-ser på baggrund af undersøgelser iværksat af Danmarks Lærerforening, der be-der kredsformændene om at tilkendegive deres forventninger til det kommendeårs kommunale budgetter.De oplysninger, der for nylig er gengivet af flere medier, om at der er fyringerpå vej i enkelte kommuner, kan efter min opfattelse ikke tages som udtryk foren generel tendens til forringelser i folkeskolen.Det er derimod udtryk for, at der lokalt træffes beslutninger ud fra lokale for-hold, der vedrører kommunens skolestruktur og den enkelte skole. Beslutningersom jeg hverken kan eller vil blande mig i, så længe de centralt fastsatte ret-ningslinjer overholdes.Jeg noterer mig, at de kommunale folkeskolebudgetter er steget konstant de se-neste mange år.

Det gælder også udgifterne pr. elev. De regnskabsførte og dermed de realisere-de udgifter pr. elev er således steget fra ca. 59.500 kr. i 2000 til ca. 64.800 kr. i2008 (2010 prisniveau). I det samlede budget for 2010 er enhedsudgiften ca.65.000 kr.Der er således intet i de foreliggende budget- og regnskabstal, der tyder på, atder på landplan i 2010 samlet set vil ske personalereduktioner.Jeg har også noteret mig, at udviklingen i den gennemsnitlige elev/lærer-ratio –som er et mere reelt udtryk for serviceniveauet end udgiftsniveauet – gennemde senere skoleår har været stort set konstant, dvs. 11,1 elev/lærer.Det samlede rekrutteringsbehov i folkeskolen vil de kommende år være prægetaf flere indbyrdes modsatrettede forhold.På den ene side toppede elevtallet i 2007 efter flere år med vækst. Ifølge Dan-marks Statistiks befolkningsfremskrivninger kan der fra 2009 og frem til 2020forventes at blive ca. 36.000 færre elever.Det er i de nærmest følgende år, at det årlige elevtalsfald er størst.Hvis elev/lærer-ratioen, der altså i skoleåret 2008/09 var 11,1, fortsat holdesuændret, vil behovet for lærere i 2020 være reduceret med, hvad der svarer tilca. 3.200 fuldtidsstillinger.På den anden side trækker lærernes aldersfordeling mv. i retning af, at der bli-ver behov for at ansætte flere lærere fremover.Den seneste fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter lærere – UNI-C’slærerprognose fra august 2007 – der både tager højde for den demografiske ud-vikling, lærernes aldersfordeling, søgningen til læreruddannelsen mv., visersamlet set, at der kan forventes at opstå mangel på lærere allerede fra 2012.På bare lidt længere sigt synes det væsentligste perspektiv således ikke at værefyringer, men snarere risiko for lærermangel.Selv om der på relativ kort sigt er risiko for lærermangel generelt set, så vil ud-viklingen ikke være jævnt fordelt over alle kommuner.Tilpasningen vil i høj grad afhænge af den lokale udvikling i elevtal og mulig-hederne for at tilpasse skolestruktur og klassedannelser hertil.Derfor kan jeg ikke afvise, at der lokalt er behov for en reduktion af lærerantal-let, også udover ved naturlig afgang, selv om den generelle tendens ikke tyderpå det.3

Det er den enkelte kommune, der alene har ansvaret for denne tilpasning.Såfremt de fremførte oplysninger om fyringer faktisk realiseres, kan disse bl.a.være udtryk for en begyndende – og rettidig – tilpasning af skolevæsenet til dekommende års faldende elevtal.Jeg mener samlet set, at den danske folkeskole med en forventet udgift i 2010på omkring 65.000 kr. pr. er elev er præget af et historisk højt udgiftsniveau.Det er imidlertid ikke nødvendigvis det samme som et tilsvarende højt service-niveau. Og jeg er overbevist om, at den danske folkeskole kan indrettes på enlangt mere hensigtsmæssig måde end i dag, så det høje udgiftsniveau i højeregrad kommer eleverne til gode.Det er derfor vigtigt, at der også sker en gradvis tilpasning af skolestrukturen,så det hele tiden er muligt at optimere klasse- og holddannelser.Kommunerne har min fulde opbakning til at gennemføre dette.Det er ligeledes vigtigt, at administrationen begrænses.Derfor lægger regeringen vægt på, at de fremsatte afbureaukratiseringsforslagrealiseres, så der kan frigøres midler til de borgerrettede opgaver. Det skal ogsåkomme eleverne i folkeskolen til gode.Det er flere gange blevet nævnt, at der er betydelig forskel mellem kommuner-ne, hvad angår anvendelsen af lærernes arbejdstid til undervisning.Hvis andelen i alle kommuner svarede til de 5 kommuner med den højeste an-del, vil det alt andet lige betyde, at der kan frigøres, hvad der svarer til ca. 2mio. flere undervisningstimer til eleverne.Nu er det ikke, fordi jeg vil hævde, at lærerne i de pågældende kommuner medlave undervisningsandele blot sidder med hænderne i skødet, men jeg tror, atKL og kommunerne nøje skal overveje, om det ikke er muligt at indrette ar-bejdstidsaftalen på en sådan måde, at lærernes arbejdstid i videst muligt om-fang anvendes til det, lærerne er uddannet til – altså at undervise eleverne.Endelig vil jeg nævne specialundervisningsområdet som et særligt område, derbør være opmærksomhed om.Navnlig den segregerede specialundervisning har jo i mange år været præget afbetydelig udgifts- og elevtalsvækst, og den udvikling kan hænge sammen meden generel tendens til, at alle problemer søges løst ved øgede bevillinger ogsærlige ekstra og individuelle foranstaltninger.4

Jeg ser derfor frem til afrapporteringen her i foråret fra arbejdsgruppen om fol-keskolens specialundervisning, der er nedsat som led i kommuneaftalerne, ogikke mindst til resultaterne af det iværksatte 360-graders eftersyn.Jeg tror man på folkeskoleområdet i mange tilfælde vil kunne opnå bedre løs-ninger ved alternative måder at organisere og tilrettelægge almenundervisnin-gen.Folkeskolen skulle jo gerne være et sted, der samler og ikke udskiller elever.Regeringen vil samlet set fortsat arbejde for at ændre på den måde, vi styrerfolkeskolen på, så kommuner får større frihed til at indrette skolevæsenet – ogskolerne til at nå de faglige mål.Til gengæld skal folkeskolen holdes fast på resultaterne.

3. Spørgsmål AUMinisteren bedes redegøre for, i hvilket omfang den varslede nulvækst og de varslede offentlige besparelserskal udmøntes på folkeskoleområdetIndledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er en misforståelse, at nulvækstskulle være det samme som besparelser.Nulvækst betyder, at de offentlige budgetter som udgangspunkt følger den al-mindelige pris- og lønudvikling, og det indebærer, at næste års budget realt op-retholder den samme købekraft som året forinden.Med faldende elevtal og bedre udnyttelse af ressourcerne vil nulvækst isoleretset indebære, at der kan blive flere penge til rådighed pr. elev.De mindreudgifter, der kan opnås ved elevtalsfald og et uændret udgiftsniveaupr. elev, forudsættes kommunerne frit at kunne disponere over, så det kan kom-me de områder til gode, hvor behovet er størst, fx ældreområdet.Folkeskolen er finansierings- og dermed også prioriteringsmæssigt et kommu-nalt anliggende, og jeg blander mig ikke i kommunernes disponeringer, så læn-ge de centralt fastsatte retningslinjer for folkeskolen overholdes.Jeg har fuld tillid til, at kommunerne kan forvalte denne opgave, men jeg serdet som min opgave at sikre, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at

opnå den bedst mulige ressourceudnyttelse og opmuntre og efter bedste evneinspirere dem til at optimere ressourceudnyttelsen.Det gælder uanset, hvilken økonomisk situation vi befinder os i.Vi kender af gode grunde ikke aftalen om kommunernes økonomi for 2011.Men som jeg allerede har nævnt, har der ikke hidtil i de kommunale budgetterværet tegn på, at der skulle være afsat utilstrækkelige midler til folkeskolen.Variationen i kommunernes udgifter pr. elev er ganske vist meget betydelig –fra størrelsesordenen 45.000 til 85.000 kr. pr. elev, altså næsten i forholdet 1:2.Jeg tænker først og fremmest, at der i de udgiftstunge kommuner virkelig måvære grund til at se på den organisatoriske tilrettelæggelse og i det hele tagetpå, hvordan man anvender ressourcerne.Et højt udgiftsniveau er ikke synonymt med et højt serviceniveau, og det er sletingen garanti for god undervisning.I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne henlede opmærksomheden på, at der ik-ke foreligger nogen forskningsbaserede undersøgelser, der viser, at flere udgif-ter på undervisningsområdet skulle give bedre resultater. Det er et udbredt dog-me, at der skulle være en sådan ja nærmest lineær sammenhæng mellem ud-giftsniveau og kvalitet.Problemer løses ikke ved blot at forøge bevillingerne, men det handler om atanvende de afsatte ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde – først ogfremmest ved at tilpasse skolestruktur og klassedannelser til det faldende elev-tal, men også ved at undgå unødigt bureaukrati og ved at forsøge at begrænseadministrative og institutionsmæssige udgifter mest muligt.Det er på denne måde man inden for den samme udgiftsramme også kan få rådtil korte intensive forløb i mindre hold, som der er brug for i mange tilfælde.Der er derfor behov for, at der fra centralt hold lægges større vægt på mål- ogresultatstyring end på indholdsmæssig og organisatorisk styring af folkeskolen.Og det falder i god tråd med regeringens fortsatte bestræbelser på at realisereen afbureaukratisering af den offentlige sektor – på det kommunale område vildet ske i forståelse med kommunerne og KL.