Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 185
Offentligt
Sagsnr.: 014.46G.151Undervisningsministeriet16. marts 2010Baggrundsmateriale til brug for besvarelse af spørgsmål AT-AU i åbent samråd i FolketingetsUddannelsesudvalg tirsdag den 23. marts 20101. ElevtalsprognosenDen seneste elevtalsfremskrivning for folkeskolen baseret på indberettede elevtal for skoleåret 2008/09og Danmarks Statistiks befolkningsprognose fremgår af nedenstående tabel. Tallene omfatter alle eleveri kommunalt finansierede folkeskoletilbud: almindelige folkeskoler, 10. klassecentre, specialskoler, dag-behandlingstilbud og specialundervisning i regionale tilbud.Tabel 1.1. Elevtalsfremskrivning i folkeskolen2009(1000 elever)Indeks 2009=100
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
593,3 587,8 582,1 577,0 573,4 570,9 568,8 567,2 564,9 562,8 560,4 557,51009998979796969696959494
Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik
2. Elevtalsudvikling og lærerbehovUNI-C har opgjort elev/lærer-ratioen i skoleåret 2008/09 til 11,1. Med det udgangspunkt, at elev/læ-rer-ratioen vil være uændret, og at fordelingen af elever i normalklasser og anden undervisning ligeledeser uændret, kan beregnes, hvor meget behovet for lærere reduceres i takt med det faldende elevtal.Nedenstående tabel viser, hvor meget lærerbehovet reduceres i takt med elevtalsfaldet med udgangs-punkt i konstant elev/lærer-ratio på 11,1:Tabel 2.1. Lærerbehovet afledt af elevtalsudviklingen20092010201120122013201420152016567.15451.095-153
2017564.94350.896-199
2018562.76350.699-196
2019560.38950.485-214
2020557.52050.227-258
593.341587.754582.064576.994573.415570.874568.847Antal elever53.45452.95152.43851.98151.65951.43051.247Antal lærere-503-513-457-322-229-183Årlig reduktionSamlet reduktion i behovet for lærere i perioden 2009 til 2020 ved uændret elev/lærer-ratioKilde: UNI-C og UVM
-3.227
Det bemærkes, at beregningen af elev/lærer-ratioen er foretaget med udgangspunkt i antallet af elever ialmen undervisning i årgangsdelte klasser. Dvs. at elever i specialundervisning og i ikke-årgangsdelteklasser ikke er medtalt. Det anvendte elevtal er herved mindre end i ovenstående elevtal, der er enfremskrivning af det samlede elevtal i folkeskolen baseret på skoleåret 2008/09 og Danmarks Statistiksseneste befolkningsprognose.
3. Foreliggende lærerprognoseUNI-C’s seneste lærerprognose er fra august 2007. Det fremgår af denne, at der i årene fra 2005-2015forventes at være 27.758 lærere, der går på pension eller forlader grundskolen permanent, mens tilgan-gen af lærere til beskæftigelse i grundskolen forventes at blive på 23.599 lærere. I samme periode falderelevtallet med 30.515 elever. Udbuddet af lærere, der er til rådighed for grundskolen i perioden frem til2015, og efterspørgslen afledt af elevtallet, skaber i første del af perioden et overskud af lærere i forhold
Sagsnr.: 014.46G.151til 2005, men fra 2012 og frem kan der imødeses lærermangel. Som det fremgår af følgende tabel fraUNI-C’s analyse, vil der indtil 2011 være en negativ lærermangel, dvs. et overskud af lærerårsværk i for-hold til udgangsåret, hvorefter der kan imødeses lærermangel. Der er ikke på nuværende tidspunkt fast-sat tidsramme for udarbejdelse af en revideret prognose.Tabel 3.1. Antal manglende lærerårsværk i forhold til udgangsåret 2005Akkumuleret ændringaf lærerbehovet200520062007200820092010201120122013201420150148379221-44-278-697-1.163-1.700-2.261-2.677Akkumuleret ændring aflærerarbejdsstyrken07601.1481.182916390-473-1.327-2.134-2.855-3.4820-612-769-961-960-668-224163434594805Lærermanglen
Kilde: UNI-C
4. Tal for udgiftsudviklingen i folkeskolenNedenfor følger en oversigt over udviklingen i de gennemsnitlige udgifter i folkeskolens driftsudgifter.Tabel 4.1 er baseret på budgettal, og tabel 4.2 er baseret på regnskabstal.Tabel 4.1. Folkeskolens budgetterede nettodriftsudgifter sammenholdt med elevtalsudviklingen(2010 prisniveau)
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Udg. i alt(mia. kr.)Elevtal(1000)Udg./elev(1000 kr.)Indeks udg./elev
33,5 34,8 36,6 37,1 37,7 38,3 38,5 38,1 38,0 38,3 38,2564,0 573,7 584,7 594,7 602,2 605,4 605,7 606,0 601,1 593,3 587,859,5 60,7 62,7 62,3 62,7 63,3 63,6 62,8 63,2 64,6 65,0100102105105105106107106106109109
Kilde: Danmarks Statistik og UNI-C
Tabel 4.2. Udviklingen i folkeskolens regnskabsbaserede nettodriftsudgifter pr. elev(2010 prisniveau)
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Samlet udgift(mia. kr.)Samlet elevtal(1.000)Udgift pr. elev(1000 kr.)Indeks udg./elevBNP/indb.(1000 kr.)1Indeks BNP/indb.
34,8564,061,7100310100
36,3573,763,2102312100
37,4584,764,0104313101
38,0594,763,9104313101
38,4602,263,8103319103
38,7605,464,0104326105
39,1605,764,6105336108
38,6606,063,6103341110
39,0601,164,8105337109
Kilde: Danmarks Statistik og UNI-C
Udgiftsudviklingen pr. elev i faste priser har altså været stigende gennem perioden, men ligger dog lige iunderkanten af den almindelige velstandsudvikling målt som BNP pr. indbygger. Regnskabstallene ergenerelt højere end budgettallene, men viser ellers den samme udvikling som budgettallene.De anvendte udgiftstal omfatter almindelige folkeskoler, specialskoler og specialundervisning i regiona-le tilbud, og elevtallet omfatter på tilsvarende måde alle elever, der modtager folkeskoleundervisning
Sagsnr.: 014.46G.151finansieret af kommunerne. Der er tale om institutionsbaserede udgifter, dvs. der indgår administrativeudgifter på skolerne og almindelige institutionsmæssige overheadudgifter, men ikke udgifter der er knyt-tet til den centrale kommunale administration, fx PPR. Tallene er de officielle kommunale budget- ogregnskabstal i Danmarks Statistik.5. Forskelle i udgiftsniveau mellem kommunernePå baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med budgetvedtagelsen har Indenrigs- ogSundhedsministeriet opgjort de budgtetterde udgifter pr. elev. I tallene for 2009 spænder udgiftsniveau-et fra 43.760 kr. i Syddjurs Kommune til 85.457 kr. i Høje Tåstrup. Der er opgjort et vægtet gennemsnitpå 58.686 kr. De indberettede elevtal omfatter kun elever i normalklasser og altså ikke samtlige elever iden kommunale folkeskole. Til gengæld medregnes ikke udgifter til specialundervisning. Samlet set bli-ver udgiftstallet herved lavere end det, UVM beregner på grundlag af samtlige elever og samtlige institu-tionsbaserede udgifter, jf. tabel 1 og 2. Som nævnt i M-sag 134.87F.121 er UNI-C i forbindelse med360-graders eftersynet ved at fremskaffe mere nøjagtige tal for enhedsudgifterne i kommunerne.Tabel 5.1. Udgiftsniveauet i de enkelte kommuner (budget 2009)706 Syddjurs157 Gentofte155 Dragør350 Lejre390 Vordingborg621 Kolding779 Skive671 Struer190 Furesø791 Viborg840 Rebild756 Ikast-Brande326 Kalundborg607 Fredericia661 Holstebro860 Hjørring410 Middelfart710 Favrskov630 Vejle370 Næstved810 Brønderslev269 Solrød760 Ringkøbing-Skjern340 Sorø230 Rudersdal580 Aabenraa727 Odder740 Silkeborg173 Lyngby-Taarbæk657 Herning265 Roskilde540 Sønderborg573 Varde43.76045.91246.18346.34448.13348.85549.01649.37849.67049.73950.19350.46451.09951.76851.77252.01752.87953.05353.21053.27153.40753.63853.73354.20355.53555.70155.79755.84356.09756.19556.20356.23656.485530 Billund849 Jammerbugt746 Skanderborg751 Århus575 Vejen320 Faxe223 Hørsholm185 Tårnby400 Bornholms730 Randers420 Assens851 Aalborg253 Greve329 Ringsted550 Tønder270 Gribskov187 Vallensbæk330 Slagelse316 Holbæk376 Guldborgsund260 Halsnæs773 Morsø813 Frederikshavn306 Odsherred820 Vesthimmerlands163 Herlev147 Frederiksberg259 Køge510 Haderslev450 Nyborg430 Faaborg-Midtfyn787 Thisted461 Odense56.76756.86756.97056.97057.06557.09357.13557.22857.30657.35658.22258.22958.32158.32158.53458.96559.19559.30959.74160.31660.36260.45260.57260.71160.86760.89360.91861.01261.35361.40161.40361.42461.442766 Hedensted240 Egedal707 Norddjurs561 Esbjerg665 Lemvig480 Nordfyns250 Frederikssund161 Glostrup167 Hvidovre151 Ballerup479 Svendborg846 Mariagerfjord219 Hillerød615 Horsens217 Helsingør175 Rødovre440 Kerteminde101 Københavns336 Stevns210 Fredensborg201 Allerød482 Langeland825 Læsø492 Ærø563 Fanø360 Lolland159 Gladsaxe741 Samsø153 Brøndby165 Albertslund183 Ishøj169 Høje-TaastrupGennemsnit61.62461.67662.11762.62262.74762.90963.04063.09763.45363.50363.80963.95664.19764.41964.90765.02365.36966.36566.47266.80566.84467.11368.06468.32469.38670.74675.11776.30177.27177.46884.31085.45758.686
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagsnr.: 014.46G.151
6. International sammenligning af udgiftsniveau og resultat svarende til pisa-score:Tallene i tabellen er de samme som i orienteringssagen – 018.98G.121 – om mulig sammenhæng mel-lem ressourceforbrug og resultat.Tabel 6.1. Udgiftsniveau og pisa-score i OECD-landePISA - resultaterneGennemsnit Naturfag Læsning MatematikEU19 gnsn----Finland553563547548Korea542522556547Canada529534527527New Zealand524530521522Holland521525507531Østrig520527513520Japan517531498523Schweiz514512499530Belgien510510501520Irland509508517501Tyskland505516495504Sverige504503507502Australien502511490505Tjekkiet502513483510Storbritannien502515495495Danmark501496494513Polen500498508495OECD gnsn497500492498Island494491484506Frankrig493495488496Ungarn492504482491Norge487487484490Luxembourg485486479490Slovakiet482488466492USA482489-474Spanien476488461480Portugal471474472466Italien469475469462Grækenland464473460459Tyrkiet432424447424Mexico409410410406Kilde. Education at a Glance 2009.Udgift pr.I alt forelev i 2006grundskolenUSDollarGrækenland-Canada-Luxembourg15.463USA9.973Norge9.722Schweiz9.324Island9.143Østrig9.114Danmark8.842Storbritannien8.186Italien8.040Sverige7.965Holland7.515Japan7.395Irland7.388Finland7.236Australien7.114EU19 gnsn7.074Belgien7.072OECD gnsn6.880Frankrig6.595Spanien5.970Tyskland5.870Portugal5.754Korea5.249New Zeeland5.110Ungarn4.424Tjekkiet4.090Polen3.588Slovakiet3.069Mexico1.927Tyrkiet1.130
7) Tal udviklingen i specialundervisningenDet fremgår af tabel 7.1 nedenfor, at udgifterne til specialundervisning i perioden fra 1995 til 2008 ermere end fordoblet, mens udgifterne til almindelige folkeskoler i samme periode er steget med 17 pct.,og for hele folkeskolen inkl. specialundervisningen har der været en udgiftsvækst på 25 pct.
Sagsnr.: 014.46G.151
Tabel 7.1. Regnskabsførte udgifter til specialundervisning baseret på kommunale kontoplan(mia. kr. 2010 pl)SpecialundervisningIndeks spec.uv.Alm. folkeskolerIndeks alm.folkesk.Folkeskolen i altIndeks folkesk. i altSpecialuv. andel, %19951,810029,310031,11005,919962,010729,710131,61026,219972,111430,010232,11036,519982,513830,410432,91067,719992,714830,910533,61088,020002,915831,910934,81128,320013,217433,011336,21168,820023,318134,111637,41208,820033,519134,511838,01229,220043,720034,811938,41239,520053,820835,011938,71259,820064,022235,112039,112610,320074,122734,411838,612410,720084,725734,311739,012512,0
Note: Kilde: Danmarks Statistik. Udgifterne er opgjort netto og ekskl. tjenestemandspensioner. Udgifterne til specialundervisning omfatter før kommunal-reformen regnskabsfunktionerne 3.07. og 3.08. og efter kommunalreformen 3.22.07. og 3.22.08. Udgifterne til folkeskolen omfatter ud over disse regn-skabsfunktioner for specialundervisning funktion 3.01. Folkeskoler, der efter kommunalreformen er benævnt 3.22.01. Folkeskoler. Den anvendte prisregu-lering er den i forbindelse med kommuneaftalerne aftalte regulering, der anvendes i forbindelse med budgetlægningen (ekskl. overførsler).
De seneste budgettal viser en fortsat stigning i udgifterne til specialundervisning. I 2008 var den bud-getterede udgift 4,4 mia. kr., som i de efterfølgende år er steget til 4,7 mia. kr. i 2009 og 5,3 mia. kr. i2010. I 2010 er specialundervisningens andel af de samlede budgetterede folkeskoleudgifter steget til13,8 pct.8) Tal for udviklingen i skolestrukturenUdviklingen i perioden 1996 til 2009 i antallet af de forskellige institutionstyper, der udbyder undervis-ning på grundskoleniveau, ser således ud:Tabel 8.1. Antal grundskoler fordelt på skoletypeKommunale
ungdoms-
skoler og
ungdoms-
Efterskoler kostskoler
231241244240234239244246249251258260263264301301300300300299298293284278274153145139Dagbehand-
Special- lingstilbud
skoler for og behand- Grundskoler
børn
lingshjem
i alt
1301291281351321511641741781741871881911932.7502.7602.7702.7722.7652.8022.8222.8262.8102.7832.7872.6582.6302.620
Frie
Folkeskoler grundskoler
199619971998199920002001200220032004200520062007200820091.6531.6521.6511.6501.6391.6501.6491.6371.6071.5781.5701.5591.5231.511435437447447460463467476492502498498508513Sagsnr.: 014.46G.151Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Særskilte tal for antallet af dagbehandlingstilbud og behandlingshjem foreligger ikke for hele periodenog er derfor udeladt i tabel 8.1.
Fordelingen på institutionstyper af antallet af små skoler ser således ud for de seneste to år, idet der vedsmå skoler forstås skoler med mindre end 150 elever:Tabel 8.2. Antal grundskoler med under 150 elever fordelt på skoletypeKommunale
ungdoms-
skoler og
ungdoms-
Efterskoler kostskoler
2292305951Dagbehand-
Special- lingstilbud
skoler for og behand- Grundskoler
børn
lingshjem
i alt
1561731791871.2061.223
Frie
Folkeskoler grundskoler
20072008336335247247Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Selv om antallet af små folkeskoler er stort set uændret fra 2007 til 2008, så er det dog fortsat de småskoler, der først og fremmest nedlægges, hvilket fremgår af tabel 8.3. Tabellen viser således antallet afnedlagte folkeskoler i perioden 2001 til 2009 fordelt på skolestørrelse. Ud af i alt 138 nedlagte skoler er90 små skoler, hvilket svarer til 65 pct. – eller 72 pct. når der ses bort fra kategorien ”uoplyst”.
Tabel 8.3. Antal nedlagte folkeskoler fordelt på skolestørrelse(bestand mindre end 150 elever)Skolestørrelse
Antal elever<150Antal elever>149UoplystI alt2001
02462002
50272003
1141162004
2461312005
1873282006
471122007
62082008
1760232009
5117I alt
903513138
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: Alene folkeskoler er medtagetNote: Opgørelsen beror alene på institutioner uden underenheder samt hovedinstitutionerNote: Institutioner som er lagt sammen med andre institutioner eller ændrer status til underafdelinger af andre institutioner er ikkemedtalt som nedlagte.Note: Elevbestanden er opgjort på det sidst mulige tidspunkt, således året inden lukning for 20 af skolerne mens oplysnigner omelevbestand for de restende skoler er opgjort mere end 1 år førend nedlæggelse af skolen.
9) LinjefagsdækningI nedenstående tabel 9.1 er vist, i hvilket omfang timerne i folkeskolen ikke læses af lærere med entenlinjefagsuddannelse eller af lærere med tilsvarende opnåede fagkompetencer. Undersøgelsen er foreta-get af UNI-C, juni 2009. Ud fra UNI-C’s opgjorte andele for de enkelte fag har UVM ved at sammen-holde med det vejledende timetal for de pågældende fag beregnet, at det generelt svarer til, at ca. 1/9(11,2 pct.) af alle timer gennemføres af lærere uden linjefagskompetence. Linjefagsdækningen er gene-relt stigende og er større på store skoler end på små skoler.
Sagsnr.: 014.46G.151
Tabel 9.1.Andel af undervisningen i folkeskolen der læses af lærere uden linjefagskompetenceFagFagenesAndel af fagetsAndel af detSamlet andel ti-vejledende timtal der læses af vejledendemer uden linje-timetallærere uden linje- timetal derfagskompe-fagsuddannelselæses af ikketenceeller tilsvarendelinjefagsuddan-kompetencenetTysk/franskFysik/kemiEngelskMusikIdrætDanskBiologiMatematikBilledkunstGeografiSamfundsfagHistorieNatur/teknikKristendomSløjd, hjemk., håndarb.I alt330210570270600198015011702401201203603003003907.1100,030,030,070,090,120,050,090,100,180,170,190,270,250,400,109,96,339,924,372,099,013,5117,043,220,422,897,275,0120,039,0799,5
11,2 pct.
Timetallet er det vejlende timetal i alt ekskl. valgfag og klassens tid
10) Udviklingen i elev/lærer-ratioenUNI-C har i notat, september 2009, opgjort udviklingen i elev/lærer-ratioen i folkeskolen, og den viseren næsten konstant ratio gennem de seneste år. Det kan til sammenligning oplyses, at den tilsvarenderatio for de frie grundskoler er højere – i 2008/09 således 12,4. Opgørelsen er således ud:Tabel 10.1. Antal lærerårsværk og elev/lærer-ratio 2003/2004-2008/2009 for folkeskolenÅrsværkÅ
Elev/lærer-ratio2003/200446.34711,12004/200545.64611,52005/200647.40011,12006/200747.17011,12007/200846.29511,12008/200945.81011,1Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: Folkeskoler inkluderer kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, da disse som oftest er 10. klassecentre.
