Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 178
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Åbent samråd
UDU samrådsspørgsmål AN-AP
Folketingets Uddannelsesudvalg
Folketingets Uddannelsesudvalg
Ca. 8-10 minutter
Tirsdag den 16. marts 2010, kl. 14.00
1
1. Spørgsmål ANHvordan vil ministeren sikre, at alle kommuner fremover lever op til minimumstime-tallene for fagene i folkeskolen?Jeg antager, at spørgsmålet drejer sig om UNI•C’s tre undersøgelser af folke-skolernes planlagte timetal. Undersøgelserne viser, at mange kommuner ogskoler tilsyneladende ikke overholder minimumstimetallene, selvom der pålandsplan pr. elev gives flere timer end både minimumstimetallene og de vejle-dende timetal. Min forgænger redegjorde i oktober måned 2009 for den senesteundersøgelse, da han var kaldt i samråd om sagen.Jeg kan ikke tilføje noget nyt om selve undersøgelserne. Jeg vil bare sige, atdet er og bliver kommunernes ansvar, at eleverne i folkeskolen får den under-visning, de har krav på.Det er uacceptabelt, hvis kommunerne ikke overholder minimumstimetallene.UNI•C’s seneste undersøgelse tyder på, at nogle kommuner ikke overholderdem. Undersøgelsen handler imidlertid om deplanlagtetimetal. Det reelle bil-lede kender vi først, når vi ved, hvor mange timer kommunernerent faktiskhargivet eleverne.Skolestyrelsen er i gang med at undersøge, om kommunerne og skolernerentfaktiskhar overholdt minimumstimetallene i de tre seneste perioder. De dækkerskoleårene 2004/2005 – 2006/2007, 2005/2006 – 2007/2008 og 2006/2007 –2008/2009.Skolestyrelsen har den 21. december 2009 kontaktet de kommuner, hvor der eren eller flere folkeskoler, som har indberettet for få planlagte timer. Styrelsenhar bedt disse kommuner om at redegøre for tre ting:- hvorfor skolerne tilsyneladende ikke overholder minimumstimetallene,- om det afholdte timetal overholder reglerne,- og hvad kommunen har gjort eller vil gøre for at give eleverne faglig kompen-sation, hvis der rent faktisk er afholdt for få timer.Når Skolestyrelsen har fået redegørelserne, vil styrelsen vurdere, om skolernelever op til minimumstimetallene. Hvis de ikke gør det, og timetallet ligger be-tydeligt under minimumstimetallet, vil styrelsen henstille til den pågældendekommune, at eleverne får en passende kompensation for de manglede timer.Hvis henstillingen ikke måtte hjælpe, vil styrelsen indbringe den givne sag tilde kommunale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med, at kommunerne over-2
holder lovgivningen. Tilsynsmyndighederne har i modsætning til Skolestyrel-sen og Undervisningsministeriet kompetence til at iværksætte sanktioner, fxtvangsbøder, over for kommunerne.Skolestyrelsen forventede oprindeligt at kunne afslutte timetalssagerne i løbetaf april-juni 2010. Styrelsen kan imidlertid allerede nu se, at dette formentligikke vil kunne nås. Det skyldes bl.a., at det i flere tilfælde har været nødvendigtat rykke kommunerne både telefonisk og skriftligt for svar, og fordi det i deltilfælde er nødvendigt at indhente flere oplysninger hos kommunerne. Skole-styrelsen forventer nu at kunne afslutte sagerne i løbet af september-oktober2010.Skolestyrelsens opfølgning skal først og fremmest sikre, at de elever, som harfået for få timer, får kompenserende undervisning.Opfølgningen betyder også, at kommunerne og skolerne bliver mere opmærk-somme på, at minimumstimetallene skal overholdes, og på at de planlagte ti-mer skal indberettes korrekt. Skolestyrelsens første opfølgning for perioden2003/2004 – 2005/2006 viste nemlig, at mange skoler laver fejl, når de indbe-retter de planlagte timetal, og at flertallet af skolerne i realiteten overholdt mi-nimumstimetallene.Herudover arbejder Skolestyrelsen og UNI•C lige nu på at forbedre den vej-ledning, som kommuner og skoler får om reglerne om minimumstimetal. Detsker i samarbejde med relevante parter, blandt andre KL. Indsatsen har fokuspå såvel vejledning som procedurerne omkring indberetninger m.v.Jeg vil komme nærmere ind på, hvad denne fremadrettede indsats indebærer,under spørgsmål AP.
2. Spørgsmål APHvordan vil ministeren sikre, at den økonomiske situation med udsigt til nulvækst iden offentlige sektor ikke forårsager flere aflyste timer og flere tilfælde, hvor kommu-nerne ikke lever op til minimumstimetallene for fagene i folkeskolen?Ved nulvækst forstår jeg, at de offentlige udgifter stiger i samme takt som pris-og lønudviklingen, dvs. at de offentlige udgifter realt er uændrede.Der foreligger ikke budgettal ud over 2010. Jeg kan oplyse, at kommunernessamlede folkeskolebudget i 2010 stort set er uændret i forhold til 2009. Da
3
elevtallet i folkeskolen er faldende, betyder det, at der bliver flere penge pr.elev. Den samlede udgift pr. elev opgjort i 2010 prisniveau stiger således frabudget 2009 til 2010 fra ca. 64.600 kr. til ca. 65.000 kr.Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg ikke ønsker at blande mig i kommu-nernes politiske og økonomiske prioriteringer på folkeskoleområdet, så længeminimumstimetallene og andre centralt fastsatte regler overholdes.Jeg vil gerne pointere, at hverken budgettet for 2010 eller de rammer for detkommunale serviceniveau, jf. de årlige kommuneforhandlinger, indikerer, atkommunerne ikke skulle kunne overholde timetalskravene.Selvom udgiften pr. elev har været stigende i perioden 2000-2010, er jeg natur-ligvis opmærksom på, at tallene er udtryk for det samlede gennemsnitlige ud-giftsniveau på landsplan, og at der er betydelige variationer mellem kommu-nerne. Netop fordi tallene er udtryk for samlede gennemsnit, kan de dækkeover både reelle og oplevede forringelser på nogle områder, fx i antallet afskemalagte undervisningstimer i de enkelte klasser.Det demografisk betingede elevtalsfald vil jo heller ikke være ens i alle kom-muner. Tilpasningen af klassedannelser til det faldende elevtal vil heller ikkekunne ske kontinuerligt. Men som udgangspunkt vil udgifterne pr. elev ogdermed det generelle serviceniveau stige, hvis budgetterne holdes uændrede.Regeringen har løbende fra og med skoleåret 2003/04 hævet det vejledendetimetal og minimumstimetallet for forløbet 1.-9. klasse, men regeringen har og-så årligt over bloktilskuddet givet kommunerne fuld økonomisk kompensationfor det øgede timetal. Kommunerne har i 2009 således fået tilført 600 millionerkroner til de ekstra vejledende timer.Til almindelig beroligelse for spørgeren, kan jeg også oplyse, at kommunerneset gennemsnitligt på landsplan har planlagt medflere timer end det gennem-snitlige vejledende timetal.Samlet set er det kommunernes gennemsnitlige an-tal planlagte timer for 1.-9. klasse således steget fra 7.542 timer i perioden2003/2004 - 2005/2006 til 7.626 timer i perioden 2006/2007-2008/2009. Sam-tidig har regeringen hævet det gennemsnitlige vejledende timetal fra 7.210 ti-mer i perioden 2003/2004 - 2005/2006 til 7.390 timer i perioden 2006/2007-2008/2009. Der er altså i gennemsnit på landsplan givet henholdsvis 332 og236 timer mere end det gennemsnitlige vejledende timetal.Sammenholder man endvidere det gennemsnitlige antal planlagte timer for 1.-9. klasse med minimumstimetallene, har skolerne ifølge UNI•C’s opgørelser igennemsnit planlagt med 732 undervisningstimerover det samlede minimums-timetalfra 1.-9. klasse i perioden 2003/2004 - 2005/2006. I den senest opgjorte
4
periode, 2006/2007-2008/2009, ligger det gennemsnitlige planlagte undervis-ningstimetal 726 timer over minimumstimetallet.Problemet er derfor ikke så meget, at kommunerne ikke afsætter de fornødneressourcer til at give nok undervisningstid, men måske snarere at undervis-ningstiden ikke er fordelt på en måde, så eleverne får den i de fag og fagblok-ke, som de har krav på. Den prioriteringsopgave, forventer jeg, at kommunerneløser.
3. Spørgsmål AOHvordan vil ministeren sikre, at skoler og kommuner fremover indberetter på et nøj-agtigt grundlag, hvor mange aflyste timer skolerne i en kommune har haft, samthvorvidt skolerne lever op til minimumstimetallet?Undervisningsministeriet får ikke oplysninger om skolernes aflyste timer. Dis-se oplysninger findes til en vis grad i de skoleadministrative systemer, hvorskolerne kan vælge at registrere aflyste timer. Det er dog ikke alle skoler, sombruger denne mulighed.Det er rigtigt, at Skolestyrelsens opfølgning på UNI•C's første undersøgelse aftimetallene – som dækkede perioden 2003/2004 – 2005/2006 – viste, at de fle-ste af de skoler, som tilsyneladende havde planlagt med for få timer i forholdtil minimumstimetallet, faktisk havde overholdt reglerne. De havde altså giveteleverne det fornødne antal timer.De indberettede planlagte timetal var i mange tilfælde behæftet med fejl. Ogdet er et problem, Skolestyrelsen og UNI•C er ved at løse. Det er naturligvisafgørende, at vi allerede fra starten får de korrekte timetal, så vi kan få det reel-le billede af, hvor mange timer eleverne faktisk får. På den måde får vi også etreelt billede af, om skolerne overholder minimumstimetallene.Der er blevet iværksat en fremadrettet indsats for at sikre, at skoler og kommu-ner fremover indberetter de rigtige timetal. Bl.a. har UNI•C her i foråret gen-nemført en validering af de timetal, som skolerne har indberettet siden 2006,herunder tal for indeværende skoleår. Skolerne er blevet gjort opmærksommepå det, hvis deres timetal ligger under minimumstimetallene i dette skoleår.Formålet er at sikre, at skolerne kunne rette evt. fejlindberetninger og indhenteevt. manglende timer.En arbejdsgruppe har til opgave at se nærmere på, hvilke problemer der er iforbindelse med indberetningen af timetal i forhold til minimumstimetallene.5
Arbejdsgruppen skal pege på løsninger, der kan sikre, at skolerne indberettertimetallene korrekt. Arbejdsgruppen ser også på, hvordan vejledningen afkommuner og skoler kan blive bedre, så de bliver bedre til at planlægge efterreglerne.I arbejdsgruppen deltager Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen, KL ogUNI•C samt enkelte kommuner og skoler, der har planlagt med for få timer.Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederne er også inviteret til at deltagei arbejdsgruppens møder, som afholdes her i foråret og i løbet af sommeren.Jeg er sikker på, at disse initiativer samlet set kan føre til, at skoler og kommu-ner fremover indberetter på et mere nøjagtigt grundlag, så det bliver muligt atse, om skolerne fuldt ud lever op til minimumstimetallene. Næste gang skoler-ne indberetter planlagte timetal bliver efteråret 2010 for skoleåret 2010/11.
4. AfrundingNu mener jeg at have besvaret de spørgsmål, der er blevet stillet til samrådet.Jeg vil naturligvis løbende holde Uddannelsesudvalget underrettet om Skole-styrelsens opfølgning på UNI•C’s undersøgelser af timetallene, sådan som minforgænger lovede udvalget det i efteråret 2009.Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ser med større optimisme på kommunernesoverholdelse af reglerne om timetal, end spørgeren gør. Det er selvfølgeligproblemer i nogle kommuner, og disse kommuner skal ligesom alle andrekommuner leve op til timetalsreglerne.
6
