UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 174: Notat fra VIA om barrierer for internationalisering

IndledningI forbindelse med Folketingets Uddannelsesudvalgs rejse til Kina blev der afholdt mødemellem udvalget og en delegation fra Professionshøjskolen VIA University College mandagden 8. marts i Chengdu, Sichuan-provinsen, hvor Folketingets Uddannelsesudvalg, DetDanske Konsultat i Vestkina og repræsentanter fra Copenhagen Business School hørte omVIA engagement i Kina, herunder indholdet af den samarbejdsaftale som VIA i efteråret 2009indgik med Sichuan University.Her udtrykte Folketingets Uddannelsesudvalg interesse for at modtage et notat, der beskriverde barrierer, som professionshøjskolerne ser for internationalisering i udlandet generelt.De to omfattende regeringsaftaler vedrørende samarbejde om uddannelser, underskrevet afundervisningsminister Bertel Haarder, videnskabsminister Helge Sander og den kinesiskeundervisningsminister Zhou Ji, har været medvirkende til at åbne flere muligheder forprofessionshøjskolerne, herunder VIA University College. Tidligere er flere forsøg på etableringi Kina blevet opgivet eller vanskeliggjort på grund af den daværende danske lovgivning påområdet. Den ene af de to regeringsaftaler har skabt mulighederne for, at styrke beggelandes internationaliseringsstrategier bl.a. ved fælles forskningsprojekter og udveksling aferfaringer på en række områder. Den anden aftale vil på sigt sikre en gensidig anerkendelseaf eksamensbeviser, akademiske grader og uddannelsesniveauer, men som det fremgår afnærværende notat, så er det stadig ikke et problemfrit område.Indledningsvis skal det understreges, at de barrierer, der efterfølgende er opridset, ikke alenegælder for internationaliseringsarbejdet i Kina. Men de er gældende generelt forprofessionshøjskolesektorens internationale arbejde i udlandet. I notatet: ”VIAs engagement iKina” er baggrunden for internationaliseringsarbejde i Kina beskrevet mere fyldest gørende.Notatet blev fremsendt til Folketingets uddannelsesudvalg i forbindelse med udvalgetsafrejse til Kina og er bilagt dette notat.Herefter følger en opstilling af de problemer, VIA har identificeret iinternationaliseringsarbejdet med tilhørende forslag til, hvad vi mener, der fra politisk sidekan gøres for at medvirke til at reducere internationaliseringsproblemerne forprofessionshøjskolerne i Danmark.Med venlig hilsen

Generelle barrierer for internationalisering i udlandet1.Mulighed for akkreditering af danske uddannelser og institutioner i udlandetBaggrundsbeskrivelseI lov om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet (Lov nr. 537af 12. juni 2009 ”Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbachelor-uddannelser og andre love”) hvor danske uddannelsesinstitutioner givesmulighed for at gennemføre danske uddannelser i udlandet, kræves det, at de enkelteuddannelser, der udbydes i udlandet, skal akkrediteres separat i forbindelse med udbuddetaf uddannelsen i udlandet for at den pågældende danske uddannelsesinstitution kanudstede et dansk eksamensbevis/diplom.Imidlertid er disse uddannelser jo i forvejen akkrediteret på den enkelte professionshøjskole iforbindelse med udbud i Danmark – de fleste to gange i løbet af de senere år, jf. endvidereafsnittet om ”Særlige barrierer i pædagog- og læreruddannelserne”.ProblemMyndighederne i udlandet vil også akkreditere de uddannelser, der påtænkes gennemført ilandet. Kravene til akkrediteringen i det land uddannelsen gennemføres i kan tænkes atvære anderledes end den udbudsakkreditering, som man ønsker at gennemføre i Danmarksåledes, at akkrediteringen i Danmark skal gentages efter akkrediteringen i udlandet. Ogsådan kan akkrediteringen i de to lande i princippet tænkes at fortsætte?Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at udlandsakkrediteringen opsættes som en akkreditering af den udbydendedanske institution således, at når den pågældende institution er akkrediteret kan denne -inden for en forud fastsat årrække - udbyde de uddannelser man tidligere har fåetakkrediteret under en udbudsakkreditering i Danmark. På den korte bane kan endispensation til VIA som forsøg overvejes. Det er afgørende at komme med på toget i f.eks.Kina.2.Muligheder for Globaliseringsmidler til professionshøjskolerne ved etablering iudlandetBaggrundsbeskrivelseVIA University College har besluttet at etablere ”VIA China” i samarbejde med SichuanUniversity i Chengdu, Kina. Denne etablering vil komme til at koste mange ressourcer, idetVIA ønsker at etablere uddannelserne i udlandet, så der ikke på nogen måde gås påkompromis med hverken det faglige og pædagogiske indhold i studierne eller de fysiskerammer for uddannelserne i Kina.ProblemEtableringen i udlandet koster mange penge, som den enkelte institution kan havevanskeligheder ved at rejse uden lån af midler gennem IFU og andre potentiellesamarbejdspartnere på det private investeringsmarked.Det forholder sig således, at regeringen i fordelingen af Globaliseringspuljen har bevilget 20mio. kr. i 2010 og 32 mio. kr. til etablering af et dansk universitet i Beijing. I skrivende stunder der ikke nogen initiativer til at støtte etableringsinitiativer i udlandet foruddannelsesinstitutioner i Undervisningsministeriets regi.

Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at der politisk afsættes midler til etableringsinitiativer i Undervisningsministerietsregi, så det tillige er muligt for dette ressortområdes institutioner, at etablere sig uden atskulle stå med en stor gæld, der skal afdrages over en kortere eller længere periode. Mankan forestille sig, at de initiativtagende uddannelsesinstitutioner vil kunne ansøge om tilskudtil etablering igennem en centralt afsat investeringspulje, som vil kunne administreres afUndervisningsministeriet.3.Mulighed for at professionshøjskolerne kan udbydeprofessionsmasteruddannelser og gennemføre professionsforskning.BaggrundsbeskrivelseProfessionshøjskoler i Danmark kan pt. jævnfør lovgivning ikke udbydeprofessionsmasteruddannelser ej heller gennemføre professionsforskning. Udbud afprofessionsmasteruddannelser vil utvivlsomt øge interessen yderligere blandt internationaleuddannelsessøgende.ProblemProfessionshøjskolerne i Danmark oplever ofte under forhandlinger med internationalesamarbejdspartnere, at man i det store udland har svært ved at forstå, atprofessionshøjskolerne i Danmark ikke har mulighed for at udbydeprofessionsmasteruddannelser og gennemføre professionsforskning på lige for med f.eks.Fachhochschulen i Tyskland og Hogeschools i Holland (Universities of Applied Sciences, UAS)– der igennem en årrække har haft disse muligheder.Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at man politisk tager dette forhold op til revision, og fremsætter forslag til enlovændring der direkte giver professionshøjskoler mulighed for at udbyde og gennemføreprofessionsmasteruddannelser samt der tilsvarende gives mulighed for atprofessionshøjskoler kan gennemføre professionsforskning, og ikke mindst kan tildelesforskningsmidler hertil på finansloven – ud over det fastsatte taxameter til gennemførelse afundervisning.4.Mulighed for fleksibilitet i nationale studieordninger på sundhedsuddannelserneBaggrundsbeskrivelseDe danske sundhedsuddannelser udbydes i dag på baggrund af nationale studieordninger,hvor studieordningerne er nedfældet som bilag til bekendtgørelserne. Studieordningernegodkendes af Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen, der hvor der er autorisationknyttet til udøvelsen af professionen.Sundhedsuddannelserne består stort set af uddannelser, der uddanner til lovreguleredeerhverv og dermed er omfattet af autorisation. Det betyder, at dimittenderne skal kunne taledansk for efter gennemført uddannelse at kunne søge autorisation og indtræde iprofessionsudøvelsen i Danmark.ProblemDe nu værende nationale studieordninger fastlægger rækkefølgen af modulerne og der ermeget små muligheder for den enkelte institution til at ændre på rækkefølgen begrundet ilokale forhold og i forhold der skal øge mulighederne for internationalisering ud og hjemme.

Det er vanskeligt at rekruttere internationale full-degree studerende til uddannelser, deralene udbydes på dansk.Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at man tager initiativ til at ændre sundhedsuddannelsernes bekendtgørelser, såuddannelsesinstitutionerne får større frihed til at udarbejde fleksible modulforløb. Andreuddannelser har bekendtgørelser, der i højere grad styrer rammerne og dermed givermulighed for den nødvendige fleksibilitet og tilpasning til lokale forhold i såvel Danmark somudlandet.Der ønskes indføjet i bekendtgørelserne, at danske sundhedsuddannelser kan udbydes påengelsk i Danmark eller i et andet land, forudsat at grundlaget for udbuddet er deakkrediterede studieordningerne og at ansvaret for de internationale udbud er forankredehos danske uddannelsesinstitutioner og med involvering af danske undervisere itilrettelæggelsen og udmøntningen af undervisningen. De internationalesundhedsuddannelser skal føre til samme professionsbachelorgrad som de danske og giveadgang til et dansk eksamensbevis. Autorisationsreglerne skal stadig opretholdes, således atdimittenderne på baggrund af gennemført uddannelse søger autorisation i det land de ønskerat udøve deres profession i.5.Særlige barrierer i pædagog- og læreruddannelserneBaggrundsbeskrivelseI loven om udbud af professionsbacheloruddannelser i udlandet gives negativ særbehandlingaf pædagog- og læreruddannelserne i forbindelse med udbud af ”full-degree” uddannelser.Dette fremgår bl.a. af Bertel Haarders kommentar som høringssvar til forligskredsen iforbindelse med behandling af lovforslaget:(citat) Både læreruddannelsen ogpædagoguddannelsen indeholder fag med et danskkulturelt indhold, der kun kangennemføres i en dansk kontekst. Jeg forventer derfor ikke, at det vil blive aktuelt at overvejeudbud af disse uddannelser i udlandet. Skulle en sådan situation opstå i relation tillæreruddannelsen, vil jeg naturligvis inddrage forligskredsen (citat slut).Det må på dennebaggrund formodes at (dele af) forligskredsen ikke ønsker de to uddannelser udbudt iudlandet.I bekendtgørelserne til pædagog- og læreruddannelse gives kun mulighed for undervisning påengelsk i op til 60 ECTS, dvs. studieforløb af maksimalt to semestres varighed, inden forbekendtgørelsernes snævre rammer og med godkendelse fra Undervisningsministeriet.Herudover tillader Undervisningsministeriet kunsærligt tilrettelagteforløb på engelsk efterdispensation, som i praksis er vanskelig at opnå.Bekendtgørelserne giver således ikke mulighed for udbud af ”full-degree” pædagog- oglæreruddannelse på engelsk, hverken ved danske professionshøjskoler eller ved udbud iudlandet.Pædagog- og lærerstuderende skal ifølge bekendtgørelserne gives mulighed for studieopholdi udlandet af minimum tre måneders varighed. Pædagogstuderende har desuden mulighedfor fuld praktik i udlandet, mens lærerstuderende kun gives mulighed for korte praktikforløb ikombination med studieophold.Der kan her henvises til rapportenLæreruddannelse med internationalt perspektiv (juni2008),udarbejdet af Cirius og Rådet for Internationalisering og med ekspertdeltagelse frabl.a. VIA.

ProblemKinesiske og andre udenlandske uddannelsesinstitutioner og myndigheder i andre større ogmindre udviklingslande interesserer sig i stigende grad for de danske velfærdsuddannelser,ikke mindst pædagoguddannelsen. Og trods meget stor interesse fra studerende i og udenfor Europa for at gennemføre dele af eller hele engelsksprogede udgaver af pædagog- oglæreruddannelserne, stilles der store forhindringer i vejen for dette. Hvor øvrige videregåendeuddannelser i Danmark i stærkt stigende grad udbydes på engelsk, fastholdes de touddannelser i en national spændetrøje, der ikke findes tilsvarende i vore nabolande, f.eks.Holland som vi ofte sammenligner os med. Muligheden begrænses til 1-2 semestre, menmed usmidige krav om at følge de bekendtgørelsesfastsatte rammer til punkt og prikke.Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at pædagog- og læreruddannelserne opnår samme mulighed for udbud i udlandetsom de øvrige professionsbachelor-uddannelser. Såfremt Ministerens betænkeligheder vedat give tilladelse til udbud af pædagog- og læreruddannelse på engelsk hænger sammen medbetænkeligheder ved, at dimittender, der ikke kan dansk sprog, bliver ansat i den danskefolkeskole eller i danske institutioner, vil vi foreslå, at der samtidig hermed indføres krav omnødvendige kompetencer i dansk sprog,Vi foreslår endvidere, at der tages politisk initiativ til at ændre lovgivning og tilhørendebekendtgørelser i lærer- og pædagoguddannelserne. De to uddannelser skal gives merefleksible muligheder for at udbyde særligt tilrettelagte engelsksprogede forløb forudvekslingsstuderende i Danmark, ligesom der skal gives mulighed for udbud af heleuddannelser på engelsk – såvel i Danmark som i udlandet - efter samme akkrediteringskravsom for øvrige professionsbachelor-uddannelser. Krav om ministerielle dispensationer oggodkendelser bør erstattes af tillid og liberalisering.6.Muligheder for udlandsstipendier til danske studerende ved gennemførelse afderes uddannelse i udlandetBaggrundsbeskrivelseRegeringen har netop i december 2009 fremlagt en ny international strategi hvori danskeuddannelsesinstitutioner opfordres til at sikre, at flere studerende gennemfører en del afderes uddannelse i udlandet enten som et studieophold ved en udenlandskuddannelsesinstitution eller som et praktikophold i en udenlandsk virksomhed eller andenorganisation i udlandet. Mange danske studerende på videregående uddannelser iprofessionshøjskolerne vælger allerede nu at gennemføre en del af deres uddannelse iudlandet således, at de forlader professionshøjskolerne med internationale kompetencer, ogdermed bedre kvalifikationer end de fleste – set med aftagernes øjne. Mange af destuderende der ikke vælger at gennemføre et studieophold i udlandet fremfører, ar de erbange for ikke at kunne følge studierne i Danmark, når de kommer hjem, idet indholdet istudierne i udlandet altid er anderledes end studierne i Danmark.VIA University College har besluttet, at man i samarbejde med bl.a. Sichuan University iChengdu, Kina, vil etablere og gennemføre danske uddannelser ved ”VIA China”, så asiatiskestuderende kan erhverve sig et diplom i en dansk uddannelse – vel at mærke mederlæggelse af et lavere ”tuition fee” end det der opkræves på samme uddannelse i Danmark.Årsagen til den mindre ”tuition fee” er først og fremmest at uddannelserne delvistgennemføres af Kinesiske undervisere. Men VIA glemmer ikke i den forbindelse at se på

mulighederne for at danske studerende – som beskrevet ovenfor – kan erhverve siginternationale kompetencer, også ved studieophold på uddannelserne ved ”VIA China”.ProblemLoven om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet (Lov nr.537 af 12. juni 2009 ”Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser og andre love”) giver danske uddannelsesinstitutionermulighed for at etablere sig i udlandet i samarbejde med internationaleuddannelsesinstitutioner, men desværre er der i samme lov ikke åbnet mulighed for atdanske studerende kan modtage udlandsstipendium til at deltage i en sådan uddannelse, daden pågældende uddannelse er etableret af en dansk uddannelsesinstitution, selv om denuddannelse jo netop løser det problem, mange studerende fremfører som årsag til ikke atrejse til udlandet på et studieophold – se ovenfor.Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at man politisk i bekendtgørelsen – og måske loven, hvis det er nødvendigt – forudlandsstipendium ændrer mulighederne sådan, at det er muligt for danske studerende ogsåat få udlandsstipendium til en dansk uddannelse, der gennemføres ved enuddannelsesinstitution i udlandet, som en dansk uddannelsesinstitution har etableret isamarbejde med en udenlandsk uddannelsesinstitution.Bemærk venligst, at en sådan udvidelse af mulighederne for tildeling af udlandsstipendiumikke vil generere yderligere udgifter for staten, end hvis de danske studerende f.eks.gennemfører et udvekslingsophold på en australsk institution – men en sådan ordning vilvære med til at motivere danske studerende til mobilitet uden frygt for, at de ikke kan følgestudierne i Danmark, når de vender hjem for at fuldføre uddannelsen i Danmark, dastudieordningerne er ens i Danmark og udlandet.7.Mulighed for legater til studerende fra lande udenfor EU/EØSBaggrundsbeskrivelseDanske virksomheder og organisationer der arbejder i udlandet, eller som allerede haretableret sig der, har stort behov for at ansætte lokal højtuddannet arbejdskraft. Manefterspørger medarbejdere, der både har den lokale kultur som baggrund men også envideregående uddannelse og helst en dansk videregående uddannelse, hvor en del afuddannelsen har været gennemført i Danmark, så kandidaten også kender den danskementalitet og kultur og også har et vist kendskab til det danske sprog.Danmark har – efter indførelse af betaling fra studerende fra lande udenfor EU/EØS –etableret en legatordning for disse, og administrationen af denne legatordning er nu i 2010overgået direkte til institutionerne. Denne ændring i administrationen medvirker til, at der nukan uddeles legater, der er mindre end tidligere – og dermed mulighed for tildeling af legatertil flere studerende.ProblemDer er dog desværre stadig tale om alt for få legater, da behovet er meget stort, idet langtstørsteparten af de ansøgende kvalificerede studerende ikke har de nødvendige økonomiskemidler til at betale for en uddannelse i Danmark, da kravet til betaling for et studium iDanmark tangere betaling for et studium på nogle af verdens højest rangerendeuniversiteter.Side 6 af 7

Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at regeringen afsætter flere midler til legatordningen ved professionshøjskoler ogerhvervsakademier. Måske kan man forestille sig, at en del af legatet til dækning af ”tuitionfee” ved de danske uddannelser gives som et lån, der ikke skal tilbagebetales, hvis man somdimittend inden for de første f.eks. 5 år efter dimission har taget ansættelse i en danskvirksomhed eller en udlandsafdeling af en dansk virksomhed i en vis årrække således, at detdanske samfund har en vis sikkerhed for at få glæde af legatmodtagernes kompetencer, somman har supporteret økonomisk gennem studieperioden.8.Mulighed for at bygge, renovere, udleje og eje kollegier til studerende vedvideregående uddannelserBaggrundsbeskrivelseDe fleste uddannelsesinstitutioner har i dag store problemer med at skaffe boliger til deresstuderende ved videregående uddannelser, og ikke mindst har de svært ved at finde boligertil internationale studerende, der ved ankomst til Danmark forventer, at vi kan stille enmøbleret bolig til rådighed, da de jo at naturlige grunde før ankomst til uddannelsesstedetikke har haft mulighed for at indkøbe møbler, potter og pander mv. til en bolig.ProblemDanske uddannelsesinstitutioner, har jævnfør lovgivning ikke tilladelse til at bygge og ejekollegier til deres studerende, med den konsekvens, at der i langt de fleste større byer ikke ertilstrækkelig stor boligmasse til rådighed for unge studerende ved videregående uddannelser.Forslag til aktion fra politisk holdVi foreslår, at der tages politisk initiativ til at ændre lovgivningen, så uddannelsesinstitutionerhar mulighed for at bygge kollegieboliger, eller renovere eksisterende byggeri således, atuddannelsesinstitutionerne kan udleje det renoverede byggeri til både nationale oginternationale studerende. Vi foreslår i samme sammenhæng, at institutionerne kan fåmulighed for at finansiere byggeri og renovering af eksisterende boligmasse via realkredit påtilsvarende vilkår som almennyttige boligforeninger således, at uddannelsesinstitutionernehar samme gunstige vilkår som almennyttige boligforeninger.