Notat til Folketingets Uddannelsesudvalg:

Uddannelse og træning i Singapore med særligt fokus på samspil

mellem uddannelse og arbejdsmarked samt læreruddannelse og

lærerarbejde

Den overordnede uddannelsespolitiske strategi:

Siden løsrivelsen fra Malaysia i 1965 har Singapore udviklet sig fra atvære et udviklingsland til at være en af verdens stærkeste økonomier set ilyset af deres indbyggertal, og man har fra starten set uddannelse som enafgørende faktor i denne udvikling.Målsætninger og de faglige ambitioner, som kommer til udtryk i lovgiv-ningen og i fagbeskrivelserne knytter sig til den nationale selvforståelse,som ser Singapores udvikling i 3 faser.1) Nationens fødsel og kamp for overlevelse – uddannelserne ud-vikles i en ’Survival Driven Phase’2) Industrialisering – ’Efficiency Driven Phase’3) Singapore som videnssamfund – ’Ability-based and AspirationsDriven Phase’.I den seneste fase arbejder man bevidst bort fra den repetitive faglighed,som er karakteristisk for mange curriculum baserede uddannelsessyste-mer, og der satses ambitiøst på at udvikle innovation, kreativitet og en-treprenørskab.Det præger ligeledes den nationale selvfølelse, at man ser sig som isoleretog ser med stor skepsis vendt mod sine naboer – Indonesien og Malay-sia, der er store muslimsk dominerede lande, og især Indonesien opfattessom en ustabil og potentielt farlig nabo. Singapore har derfor så stor enhær, at der ikke er tilstrækkelig plads til kaserner og træningsområder påselve øen. Singapore har derfor lejet store arealer i det nordlige Australi-en til dette formål.

2Man er sig bevidst, at Singapore ikke har naturlige ressourcer, og derforer totalt afhængig af arbejdskraftens konkurrencedygtighed formidletgennem viden og kompetencer. Ikke desto mindre anvender man kun3,7 % af BNP til uddannelse, hvilket er under det halve af Danmarksinvestering.Den høje kvalitet i Singapores uddannelser skyldes ikke mindst, at der eren stærk pligtrelation mellem borger og stat. Den enkelte borger er for-pligtet til at yde sit bedste for nationen herunder at dygtiggøre sig, og deoffentligt ansatte er forpligtet til at arbejde samvittighedsfuldt på regerin-gens værdgrundlag, som man gør meget ud af kommunikere. Regerin-gens motto, ’Integrity – Service – Excellence’ skal tages særdeles alvor-ligt.I uddannelsessystemet er der tætte relationer mellem forskning – under-visningspraksis og politikudvikling, og der er navnlig i voksenuddannel-sessystemet et tæt og loyalt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Skolestruktur:

Grundskolerne er opdelt efter angelsaksisk mønster; nursery, primary,secondary. Der er tale om separate enheder, men de fleste skoler rummeralle tre niveauer på den samme geografiske lokalitet i en campus-lignendearkitektur.Undervisningspligten starter ved seks års alderen. Skolerne er enhedssko-ler på nursery og primary level frem til og med 6. klasse. Eleverne diffe-rentieres, når de går fra primary til secondary efter 6. klasse. Differentie-ringen sker i forhold til evner og hidtidige præstationer. Eleverne skaligennem en afgørende eksamen, som er bestemmende for det niveau,som eleverne starter secondary på. Eleverne kan dog skifte spor og ni-veau undervejsSingapores skoler er større end danske og har typisk 2000 elever. Denadministrative ledelse er hierarkisk med afdelingsledere, viceprincipals ogprincipal. En skole kan således have op mod 20 viceprincipals og 4 prin-cipals, idet skolen typisk omfatter flere selvstændige enheder fordelt efterelevernes alder. Secondary level er desuden differentieret efter elevernespræstationer og omfatter bl.a. en express-line for særligt begavede elever.Skolerne er derudover tilknyttet et cluster, som ledes af en superinten-dent, der refererer til skoledirektoratet i ministeriet. Der er i Singapore 28clusters med hver 11 – 14 skoler.

Disciplin og orden i skolen:

Singapores skoler hviler på et meget eksplicit værdigrundlag, som kom-munikeres med formaninger skrevet på skolens vægge, over indgange tilklasseværelser og i korridorer. Desuden er der hver morgen flaghejsningog en ceremoni, hvor en elev eller en lærer udlægger, hvad der i dag skalfokuseres særligt på.De enkelte elever er fortrolige med værdigrundlaget og kan sætte det irelation til undervisningen og de forpligtelser, de har som elever og somborgere i Singapore. De offentlige skoler i Singapore er sekulære, idetsamfundet er multietnisk og multireligiøst, der findes privatskoler meden religiøs profil, men disse skoler skal give adgang til og respektere ele-ver med andre religiøse baggrunde end den, som skolen baserer sig på.En del af de private skoler er ligeledes kønsopdelte.Primærsproget i skolerne er engelsk; men eleverne undervises også i de-res modersmål.Skoledagen bygger på konsoliderede rutiner og ceremoniel. Læreren er iklassen før eleverne kommer. Man begynder med at hilse på hinanden oglæreren spørger eleverne, om de er klar. De svarer ’We are ready’, ogtimen kan begynde.Hver klasse har sine ’class captains’, der er elever med særlig udmærkelse.Disse elever bistår læreren med forskellige praktiske gøremål for eksem-pel at samle opgaver ind og fordele nye opgaveark i løbet af timen. Deter også ’class captains’, der modtager gæster på skolen og viser rundt. Desvarer beredvilligt på alle spørgsmål.Disciplinen er udtalt, og hviler i høj grad på inderliggørelsen af de over-ordnede værdisætninger, der gælder for borgere i Singapore. Men fysiskafstraffelse (caning = spanskrør) indgår også. Vilkårligt uddelte øretæverer dog forbudt, og der skal en særlig procedure til før en caning kankomme på tale. En af skolerne angiver, at de udøver caning 3 – 4 gangeårligt. Forældrene har ingen mulighed for at forhindre en caning; medmindre, de som konsekvens vil tage eleven ud af den pågældende skole.Nogle skoler driver et klasselærersystem med mange ligheder til det dan-ske.

Kvalitetssikring og evaluering:

Systemet opererer med et to-delt kvalitetssikrings og evalueringssystem,som er rettet dels mod den enkelte skole (School Excellence Model –gennemføres hvert år) og dels mod den enkelte lærer (Teacher Perfor-mance Evaluation gennemføres hvert andet år for den enkelte lærer).Procedurerne i School Excellence Model kan lede frem til, at skolenmodtager en pris for særlig gode praksisformer, og hvis der på den anden

4side afdækkes problemer er det cluster superintendents opgave at sætteind over for problemerne og løse dem. Superintendent har ingen myn-dighed, men agerer som rådgiver og sparringspartner, samt holder mini-steriet informeret. Afdækningsprocessen kan medføre, at der bliver til-ført ressourcer til det nødlidende område for eksempel i form af flerelærerkræfter og/ eller underdeling af klasser.

Erhvervsuddannelse:

Efter secondary kan eleverne gå en traditionel akademisk vej mod uni-versiteterne. Men Singapore satser i disse år også hårdt på at udvikle enerhvervsskolesektor i tæt samarbejde med erhvervslivet. I programmetindgår der besøg på to uddannelsesinstitutioner med dette sigte, Instituteof Technical Education og Temasek Polytechnic. Begge institutionertilbyder en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser både tekniske ud-dannelser, handelsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser.Institute of Technical Education og Temasek Polytechnic tilbyder ud-dannelsesprogrammer med mange lighedspunkter til dansk erhvervsud-dannelse, idet de studerende gennemgår et program, der både indeholderpraktik og skole.Eleverne er i nogle af programmerne tilknyttet et firma, og de får lønunder uddannelsen. Uddannelsestilbuddene er meget fleksible. Man kankombinere lønnet arbejde og studier på mange måder, og man kan ogsåuddanne sig på fuld tid. Uddannelsen slutter med et certifikat eller di-plom.I andre programmer - typisk programmer, der leder til diplom, krævesder tværtimod studieafgift; men der er flere muligheder for, at de stude-rende kan få uddannelsesstøtte.Erhvervslivet er tæt inde på uddannelsens tilrettelæggelse og den nyesteteknik, som erhvervslivet benytter, er også til stede på skolen.

Efter- og videreuddannelse for voksne.

Allerede under den første krise i de sydøstasiatiske økonomier i1990’erne begyndte Singapore en ambitiøs satsning på opgradering afarbejdsstyrkens kompetencer. Dette skete gennem dannelsen af rege-ringsagenturet Singapore Workforce Developing Agency, WDA.WDA tilbyder enkeltpersoner kurser og træningsprogrammer samt vej-ledning og rådgivning til karriereplanlægning. WDA tilbyder også kur-susprogrammer rettet mod virksomheder og brancher.WDA administre-rer det såkaldte SPUR program (Skills Programme for Upgrading andResilience), hvor virksomheder kan få tilskud til at oprette stillinger, derindeholder jobtræning. En virksomhed kan få op til 1,2 mio. kroner i

5tilskud for at indgå i programmet eller et tilskud på 15.000 kroner for atoprette en stilling.WDA formidler ligeledes efter- og videreuddannelse til uudannede i detsåkaldte Employability Skills System, ESS, En del af dette programs akti-viteter finder sted på ITE.Inden for de seneste år er systemet for efter- og videreuddannelse afvoksne blev suppleret med Institute for Adult Learning, IAL, der arbej-der tæt sammen med WDA; men med voksenundervisere som målgrup-pe.IAL tilbyder voksenunderviser uddannelser på 3 niveauer – certifikat,diplom og en masteruddannelse, som drives i samarbejde med Universityof London. Desuden har IAL en gren, der driver forskning indenforvoksenundervisning.

Læreruddannelse (grundskole):

National Institute of Education – NIE - er et institut under NanyangTechnological University og står for al grundlæggende læreruddannelse iSingapore samt en del efter- og videre uddannelse. Grundlæggende læ-reruddannelse er en 2 årig overbygning på et fagligt studium på universi-tetsniveau.NIE optager kun hver 6 ansøger. Ved optagelsen indgår de studerende iet karriereforløb, der rækker langt ind i deres kommende ansættelsesfor-hold, idet de fra studiestarten vælger sig ind på et af 3 hovedspor, hvorafderes karriere kan udvikle sig:- fag og indhold- specialundervisning- ledelse og administration.

Lærerprofessionens karrierespor:

Til hvert af de 3 hovedspor i læreruddannelsen knytter der sig en rækkeavancementsmuligheder. Sporet ’fag og indhold’ kan med undervisnings-erfaring og efteruddannelse føre til stillingen ’master teacher’ og senere’head of subject’, der er en faglig lederstilling for hvert fag, der undervi-ses i på skolen.Specialundervisningssporet har en lignende hierarkisk progressiv karrie-restruktur, idet det bemærkes, at man i Singapore gør en indsats for atintegrere både fysisk og mentalt handikappede i normalundervisningen.Hver skole har videnscentre, der dækker de handikaps, der er repræsen-teret på skolen. Videnscentret yder hjælp og rådgivning til de lærere, derhar handikappede elever integreret i normalklasserne, og centret har faci-

6liteter til undervisning i små grupper, individuel undervisning og fysiskoptræning.Sporet kan også lede til ansættelse på en af de specialskoler, der undervi-ser elever, der ikke kan integreres i normalundervisning.

Lærernes arbejdsforhold:

Lærer/elevratioen er betydeligt lavere i Singapore end i Danmark medklassekvotient på ca. 40. Det er målsætningen at sænke kvotienten til 30inden for den nærmeste årrække.Lærerne har i gennemsnit 31 ugentlige lektioner á ½ time svarende til20,6 danske lektioner á 45 minutter.Lærernes begyndelsesløn svarer til begyndelseslønnen for sagførere ogingeniører.

Bedømmelse af lærere:

Teacher Perfomance Evaluation involverer viceprincipals og faglige lede-re i en bedømmelse af den enkelte lærers indsats. Der tages udgangs-punkt i uddannelsernes holistiske og værdibaserede målsætninger ogrækker således langt ud over elevernes akademiske præstationer. Derbenyttes et bedømmelsesskema, som indgår i hele processen, ministerietinformeres løbende om disse processer på de enkelte skoler og har der-med fuldkommen indsigt i den enkelte lærers praksis og præstationer.Evalueringen af den enkelte lærer er sammen med vedkommendes efter-og videreuddannelsesprogram en central del af denne lærers karriereud-vikling.Alle offentligt ansatte i Singapore skal i samarbejde med deres chef tilret-telægge et personligt udviklingsprogram på ca. 100 timer om året – idetdet anbefales, at minimum 60 af disse timer knytter sig til vedkommen-des professionelle funktioner, mens de resterende 40 kan medgå til per-sonlig udvikling. Det er vedkommendes chef der i samråd med medar-bejderen træffer beslutning om den konkrete udmøntning af udviklings-planen. Udviklingsplanen er en del af tjenesten; men det må bemærkes,at man ikke opgør tjenestetid med samme detaljeringsgrad som i Dan-mark.

Karriereudvikling for lærere:

Karriereudviklingen er en kombination af personlige ambitioner og ud-pegelser. En forfremmelse medfører så godt som altid, at man skifterskole. Stillinger som principals bliver sjældent besat efter opslag og an-søgningsprocedurer, som vi kender dem i Danmark. Ved stillingsledig-hed vil ministeriet vurdere den ledige stilling i forhold til mulige kandida-