Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Når Viden skaber resultater---
Undervisningsministeriet
Scanning på folkeskoleområdet
BRUTTOKATALOG MED FORSLAGTIL AFBUREAUKRATISERINGMaj 2009
Undervisningsministeriet
Scanning på folkeskole-områdetBRUTTOKATALOG MED FORSLAGTIL AFBUREAUKRATISERINGMaj 2009
Rambøll Management Consulting A/SNørregade 7ADK-1165 København KDanmarkTelefon 3397 8200www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................................................................... 51.11.2Metode ....................................................................................................... 5Katalogets opbygning ................................................................................... 7
2. Bruttolisten.......................................................................................................... 7Samarbejdsrelationer mellem myndigheder og institutioner ................................. 81. Flere barrierer i samarbejdet med den kommunale centralforvaltning .......................... 82. Omfattende og lange beslutningsprocesser ved § 50-undersøgelser og lignende .......... 103. Stor arbejdsbyrde ved beskrivelser til brug i indstillinger/ansøgninger ....................... 114. Langsommeligt samarbejde med det sociale område og PPR .................................... 125. Tavshedspligt som barriere for effektiv opgaveløsning............................................. 136. Tung procedure for visitation til specialundervisning ............................................... 147. Manglende samspil på tværs af lovgivningen ......................................................... 158. Merarbejde i forældresamarbejdet ved delt forældremyndighed ................................ 169. Tab af viden fra dagtilbud til skole ....................................................................... 1710. Koordinations- og ledelsesproblemer mellem SFO/fritidshjem og skole ..................... 18Styring, kontrol og opfølgning: Lovgivning og bekendtgørelser ........................... 1911. For meget dokumentation, og for lidt meningsfuld dokumentation ........................... 1912. Kvalitetsrapporter med mere kvalitet og mere dialog ............................................ 2113. Klarere retningslinjer i forbindelse med udmelding af elevplaner ............................. 2314. Fokus på differentiering i krav til elevplaner......................................................... 2415. For mange problemer med de nationale test ........................................................ 2616. Fælles mål ændres for ofte ............................................................................... 2817. Involvering af skolebestyrelser medfører et tidskrævende arbejde for skolelederen .... 2918. Krav til vurderinger og handleplaner er for omfattende vedundervisningsmiljøvurderinger................................................................................ 3119. Bliver offentliggjorte oplysninger om skolen brugt (lov om gennemsigtighed ogåbenhed)?........................................................................................................... 3220. For højt detaljeringsniveau til krav om arbejdsmiljø .............................................. 3321. Dobbeltindberetning af og begrænset mening med indberetning afundervisningstimetal............................................................................................. 3422. Forenkling af uddannelsesplaner i 8., 9. og 10. klasse ........................................... 3523. Dobbeltarbejde og bureaukrati ved registrering af fravær ...................................... 3624. Folkeskolens afgangsprøver ændres for ofte, og procedurerne er forbureaukratiske..................................................................................................... 3825. De digitale afgangsprøver presser skolerne.......................................................... 4026. Dispensation fra afgangsprøver og nationale test er for kompliceret......................... 4127. Krav om rummelighed tager tid fra kerneopgaver ................................................. 4228. For detaljerede krav til mål- og indholdsbeskrivelse for SFO ................................... 4429. Klagesager fylder for meget .............................................................................. 45
3/68
Rambøll Management Consulting A/SCVR-NR 60997918
Styring, kontrol og opfølgning: Lokal organisering og administrativ praksis ........ 4630. Månedlige opgivelser af børnetal i SFO er for tidskrævende .................................... 4631. For høj detaljeringsgrad ved udformning af årsplaner ............................................ 4732. Tidskrævende at udarbejde aftaler/kontrakter med kommunen (institutionsaftaler,udviklingskontrakter mv.). ..................................................................................... 4833. Tidskrævende at udarbejde udviklingsplaner og virksomhedsplaner (og bliver debrugt?) ............................................................................................................... 4934. Politikker, indsatser og kampagner uden tid til indlejring og implementering ............. 5035. Politikker, indsatser og kampagner er ikke målrettet lokale behov ........................... 5136. Pålagte opgaver i folkeskolen ............................................................................ 5237. Uhensigtsmæssig proces ved elevindskrivning...................................................... 5338. Manglende viden og støtte til at løse administrative opgaver, fx refusioner ............... 5439. For store dokumentationskrav ved puljeansøgninger og –bevillinger ........................ 5540. Brugerne oplever barrierer ved de fælleskommunale indkøbssystemer ..................... 56IT ..................................................................................................................... 5741. Manglende samspil mellem IT-systemer og dobbeltindberetninger........................... 5742. Optimering af www.optagelse.dk ....................................................................... 5943. Optimering af www.skoleintra.dk ....................................................................... 60Øvrige fokusområder (herunder økonomi) ......................................................... 6144. Barrierer ved budgettering, planlægning og økonomistyring ................................... 6145. Uklarhed om regler for tilsyn af legepladser......................................................... 6346. Bureaukratisk proces ved skolenedlæggelser ....................................................... 6447. ”Skoleshopping” er tidskrævende for skolelederen ................................................ 6548. Forældrebetaling til lejrskoler............................................................................ 6649. Andre aktiviteter i skoletiden forstyrrer undervisningen ......................................... 6750. For mange og for ukoordinerede spørgeskemaundersøgelser .................................. 68
4/68
1.
Indledning
Rambøll Management Consulting har i perioden januar-april 2009 gennemført en scanning på folkesko-leområdet på vegne af Undervisningsministeriet. Projektet har været fulgt af en styregruppe beståendeaf repræsentanter fra KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet.Projektet er gennemført som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram. Afbureaukratiseringspro-grammet omfatter en række initiativer på de centrale velfærdsområder. Samlet set skal initiativerneskabe et grundlag for at reducere den tid, som kommunale ledere og medarbejdere bruger på admini-strative opgaver og bidrage til større frihed i den lokale opgaveløsning i kommuner og institutioner.Scanningen er et af flere initiativer til afbureaukratisering på folkeskoleområdet. Projektet skal ved in-volvering af ledere og medarbejdere i kommuner og på skoler identificere barrierer for effektiv opgave-varetagelse. Projektet skal endvidere resultere i en bruttoliste over forenklingsforslag, der kan anvendesi det videre afbureaukratiseringsprogram.Denne rapport indeholder et samlet bruttokatalog over forenklingsforslag til afbureaukratisering på fol-keskoleområdet. Kataloget indeholder en bred vifte af problemstillinger og løsningsforslag relateret tileffektiv og meningsfuld opgavevaretagelse i folkeskolen.Bruttokataloget er udarbejdet af Rambøll Management Consulting efter involvering af et stort antal lede-re og medarbejdere i og omkring folkeskolen, jf. nedenfor. Præsentationen af problemstillinger og for-slag er Rambøll Management Consultings ansvar. De medtagne forslag er således ikke udtryk for, atRambøll Management Consulting har indstillet disse til styregruppen, eller at styregruppen har tilsluttetsig forslagene.Nedenfor beskrives den metode, som Rambøll Management Consulting har anvendt til gennemførelsenaf scanningen.1.1Metode
Scanningen på folkeskoleområdet er gennemført ved brug af kvalitativ metode og via involvering af le-dere og medarbejdere på folkeskoleområdet i ni udvalgte kommuner. Følgende kommuner har deltaget iscanningen:•••••••••AlbertslundFrederikshavnGladsaxeGuldborgsundKøbenhavnRebildSilkeborgStruerSønderborg
5/68
Der er afholdt 20 fokusgruppeinterviews, hvor følgende medarbejderkategorier har deltaget: Forvalt-ningsdirektører, skolechefer, skoleledere, administrative ledere, skolesekretærer, lærere og børnehave-klasseledere. I alt 168 personer deltog i fokusgruppeinterviewene. Endeligt er der suppleret med 8 tele-foninterviews med SFO-medarbejdere.Forud for fokusgruppeinterviewene blev en række interessenter og medarbejderorganisationer på folke-skoleområdet interviewet med henblik på at skabe et solidt videngrundlag for de efterfølgende fokus-gruppeinterviews.Bruttokataloget er således en liste over problemstillinger og forenklingsforslag, der er frembragt via in-volvering af de ledere og medarbejdere, der arbejder med folkeskolen til daglig. Listen beskriver leder-nes og medarbejdernes egne oplevelser med administrative barrierer for effektiv opgavevaretagelsesamt egne forslag til afbureaukratisering. I store træk er alle nævnte barrierer og forenklingsforslagmedtaget, om end Rambøll Management Consulting har foretaget en bearbejdning på baggrund af ud-sagn på tværs af fokusgrupperne.Det er vigtigt at understrege, at listen ikke er udtryk for, at der er enighed om alle forslag blandt delta-gerne. Det fremgår af listen, hvor hyppigt en problemstilling har været nævnt i fokusgrupperne, om endvinkling og tilgang til en problemstilling (herunder opfattelse af problemets omfang) har varieret fra fo-kusgruppe til fokusgruppe. Nuancer i deltagernes udsagn er søgt beskrevet i såvel problemstillinger ogløsningsforslag.Sammenfattende er bruttokataloget udtryk for en omfattende proces med involvering af et stort antalpersoner. Det er generelt Rambøll Management Consultings vurdering, at kataloget giver et solidt ogdækkende billede af de administrative barrierer, der opleves af de relevante ledere og medarbejdere,der arbejder med folkeskolen.Validering af bruttokatalogetBruttokataloget har været genstand for validering undervejs i projektet. For det første er der gennem-ført to valideringsworkshops med deltagere fra seks af de ni kommuner. For det andet er der afholdt tokonferencer i henholdsvis København og Århus, hvor alle landets kommuner og folkeskoler var inviteretmed henblik på at præcisere, kvalificere og prioritere i listen over forenklingsforslag. Der deltog i alt ca.80-90 deltagere på konferencerne.På konferencerne fik deltagerne mulighed for at prioritere, hvilke forslag de fandt væsentlige at arbejdevidere med, samt tilsvarende de forslag de fandt mindre væsentlige. Denne prioritering er indeholdt ibruttokataloget nedenfor ved angivelse som henholdsvis positive og negative stemmer1. Prioriteringener udtryk for konferencedeltagernes opfattelse og skal således anses som en strømpil for, hvad der blevprioriteret højest blandt deltagerne i relation til afbureaukratisering. Det bemærkes i den sammenhæng,at deltagerne på konferencen i overvejende grad var skoleledere og medarbejdere fra de kommunaleforvaltninger.
1
Alle deltagere i konferencerne fik hver mulighed for at afgive henholdsvis fem positive stemmer og tre negative stemmer. Det stod delta-
gerne frit for at tildele én problemstilling (eller løsning) eksempelvis alle positive stemmer, eller alternativt at sprede stemmerne på flereproblemstillinger. Selve stemmeafgivningen foregik ved, at deltagerne placerede stemmer på ophængte plakater med alle problemer ogløsninger fra bruttokataloget.
6/68
1.2
Katalogets opbygning
Bruttolisten er opdelt i fem overordnede kategorier med henblik på at strukturere problemer og løsnin-ger, der meningsfyldt kan rubriceres samlet. De fem kategorier er følgende:Samarbejdsrelationer mellem myndigheder og institutionerStyring, dokumentation og opfølgning særligt i forbindelse med lovgivning og bekendtgørelserStyring, kontrol og opfølgning særligt i forbindelse med lokal organisering og administrativ praksisIt-systemerØvrige fokusområderSidstnævnte kategori samler de emner, der ikke umiddelbart kan placeres i de øvrige kategorier.Det har ikke i alle tilfælde været muligt helt at holde sig indenfor denne opdeling, da flere af de nævntebarrierer kan siges at relatere sig til mere end én af disse kategorier. I disse tilfælde har RMC truffet etvalg om placering, frem for at lade den samme opgave gå igen under flere emner.Kataloget indeholder samlet set 50 problemstillinger og tilhørende forenklingsforslag. Flere af problem-stillingerne er specificeret i mere detaljerede problemer. For hver af problemstillinger-ne/forenklingsforslagene er der angivet en prioritering efter de afgivne stemmer på konferencerne, jf.ovenfor. Tilsvarende er det som nævnt angivet, hvor hyppigt en problemstilling er nævnt i fokusgrup-perne. Endelig er der medtaget overordnede overvejelser om implementering af forslagene.
2.
Bruttolisten
Bruttolisten er opbygget således, at det overordnede emne præsenteres indledningsvist – eksempelvis”1. Flere barrierer i samarbejdet med den kommunale centralforvaltning”. Herefter præsenteres førstproblemstillingen, hvorefter de foreslåede forenklingsforslag skitseres. Løsningsforslag a vil være til-knyttet problemstilling a. etc. I nogle tilfælde er der flere løsningsforslag til en problemstilling. Dette erda markeret ved, at flere løsningsforslag har samme litrering (eksempelvis a.)
7/68
Samarbejdsrelationer mellem myndigheder og institutionerFolkeskolerne samarbejder med mange parter og interessenter. De administrative barrierer i den forbindelse er flere. Her er der fokus på deproblemer, der skaber øget administration og fjerner fokus fra kerneopgaven.1. Flere barrierer i samarbejdet med den kommunale centralforvaltning
Problemstillinga.På en række områder (rengøring, transport, personaleforhold, forsikringer og indkøb) kan der i forbindelse med kommunale aftaler væ-re tale om merarbejde for skoleledelsen. Det gælder særligt ved krav om brug af kommunale indkøbsaftaler, hvor skolerne skal udar-bejde indkøbsbestillinger, tjekke indkøb, rykke for bestillinger mv. Problemstillingen udspringer af, at kommunen udvælger leverandø-rerne, mens skolerne har ansvaret for at opgaverne bliver løst, fx at der er rent på skolerne. Hvis skolerne oplever utilfredsstillende ser-vice fra leverandørerne, har de ikke mulighed for at vælge andre, hvilket opleves begrænsende og frustrerende (NB: For et mere bru-gerorienteret perspektiv på fælleskommunale indkøbssystemer henvises til problemstilling 40).Der anvendes generelt tid på at identificere relevante samarbejdspartnere, kontaktpersoner mm. i kommunerne (i forhold til HR, it,magtanvendelse etc.). I sammenlagte kommuner er disse barrierer særligt udtalte, da mange funktioner ligger centralt i kommunerne.
b.
Forenklingsforslaga.Fuld decentralisering på de nævnte områder. Beslutninger om indkøb og lign. skal ligge så tæt på brugerleddet som muligt. På denmåde undgår skolerne at skulle anvende tid på at bestille og følge op i forhold til de enheder i forvaltningen, der er ansvarlige for, atopgaverne bliver udført.Adgang til kommunalt intranet med logisk søgefunktion og klar angivelse af arbejdsområder, ansvarsområder og kontaktoplysningerpå kommunens ansatte (på tværs af forvaltninger). Eksempelvis en kompetenceprofil.
b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og implementering i kommu-nerne af arbejdet inden for rammerne af centrale indkøbsaftaler.Ophævelse af indkøbsaftalerne.Organisationsændringer i de pågældende kommuner.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Oplevelse på skolerne af kortere vej fra beslutning til handling.Kortere og mere smidige arbejdsgange.Oplevelse af større indflydelse på beslutninger af betydning forskolen (indkøb, vedligehold mv.).
8/68
Rambøll Management Consulting A/SCVR-NR 60997918
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (heraf 1 problem a og 2 løsning a).Negativ: 3 (heraf 2 på problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):6 fokusgrupper (2 lærergrupper og 4 ledergrupper).
9/68
2. Omfattende og lange beslutningsprocesser ved § 50-undersøgelser og lignende
Problemstillinga.Der opleves lange kommunikations- og beslutningsveje mellem skoler og socialområdet, især (men ikke kun) ifm. § 50-undersøgelser. Bidrag til § 50-undersøgelser opleves som omfattende af skolerne, dels indholdsmæssigt (kommunalbestyrelsens un-dersøgelse skal omfatte seks forhold i henhold til § 50, stk. 2 i lov om social service), dels fordi man skal igennem mange instanser(fx henvendelse til egen læge, henvendelse til psykolog, inddragelse af udvidet familie etc.). Endelig ligger der meget koordinerings-arbejde i, at der er så mange aktører involveret i denne type sager. Det giver bureaukrati omkring møder og koordination – medgentagne aflysninger og langtrukne processer. Endelig er der generelt uklarhed om, hvem der har ”bolden” i samarbejdet.Forenklingsforslaga.Generelt ønske om forenkling. Konkret at reducere krav til og omfang af § 50-undersøgelser og give mulighed for at tilpasse § 50-undersøgelser til den enkelte sag (”§ 50-light-udgave”). Eventuel konkretisering / eksemplificering af lovens ord om, at den samledeundersøgelse ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger.Lokale politiske standarder for håndtering af undersøgelserne.Udredning af området med henblik på at opnå smidigere arbejdsgange til fordel for barnet.
a.a.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Bedre kommunal praksis på området (identifikation af godeeksempler).Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 15 (heraf 5 problem a, 5 løsningsforslagene og 5 overordnet)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):7 fokusgrupper (3 lærergrupper, 2 ledergrupper og 2 påforvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre bureaukrati ved §50-undersøgelser og lign.
10/68
3. Stor arbejdsbyrde ved beskrivelser til brug i indstillinger/ansøgninger
Problemstillinga.En tidskrævende opgave for lærerne er de omfangsrige, skriftlige beskrivelser af barnets situation i forbindelse med indstillinger, vi-sitation eller ansøgninger (både PPR og socialforvaltningen). Det kan eksempelvis være ansøgninger om ekstra støtte til et barn medhandicap (støtte i form af praktisk medhjælp eller særlige hjælpemidler til undervisningen). Beskrivelserne bliver til lange ”stile”,fordi man vil være sikker på at få alt med, og fordi man vil være sikker på, at modtagerne kan forstå problemstillingen. Alligevel op-lever skolerne ofte at få skemaer tilbage fra PPR og socialforvaltningen med anmodning om at uddybe elementer.Kommunale skemaer til indstilling og / eller ansøgning om støtte er desuden ikke altid tilpasset skolernes virkelighed. Ofte er de ud-formet, så man gentager sig selv flere gange og med mange åbne felter, hvor skolens medarbejdere skriver lange tekster for at nånogenlunde omkring det, som de tror, der forventes.b.
a.Forenklingsforslaga.Direkte samarbejde mellem parterne frem for papirarbejde, eksempelvis i form af et tværfagligt samarbejde mellem skolen, PPR, so-ciale myndigheder og familieafdelingen efter samme model som SSP-samarbejdet (jf. punkt 5). Dette vil give en umiddelbar gensidigforståelse for sagen og vil lette papirarbejdet, fordi skolen ikke længere vil have det samme behov for at levere meget lange beskri-velser. Det vil også give sagsbehandlerne mulighed for at handle hurtigere, fordi de har mere direkte indsigt i sagen, hvorvedekstraarbejde i forbindelse med ventetiden undgås.Der er behov for at standardisere og forenkle indstillingerne, så der er klare retningslinjer for, hvad der skal med i en indstilling, ogder bør generelt kræves mindre skrivearbejde i forbindelse med henvisninger/indstillinger til PPR.
b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Nærmere undersøgelse af skolernes arbejdsopgaver ifm. henvisnin-ger/indstillinger/ansøgninger.Brug af fx LEAN til analyse af effektive arbejdsgange og arbejdsde-ling.Evt. identifikation af gode eksempler til inspiration på tværsaf kommuner.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 4 (2 problem a og 2 løsning a)Negativ: 011/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere dialog og mindre papirarbejde for skolerne.Bedre samarbejde generelt.Hurtigere handling for barnet.
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (2 lærergrupper og 2 ledergrupper).
4. Langsommeligt samarbejde med det sociale område og PPR
Problemstillinga.Det opleves, at der går lang tid fra indsamling af dokumentation til handling for børnene. Konsekvensen er, at man kan blive bedtom at skrive nye indstillinger/ansøgninger eller opdateringer/ny status i sagen, fordi den lange behandlingstid har betydet, at situa-tionen kan have ændret sig. Den langsommelige proces opleves også at skyldes skiftende sagsbehandlere i kommunen. Den langeventetid betyder, at lærerne bruger lang tid på at rykke for svar. Pga. den lange behandlingstid er det ofte en ny lærer, der skalovertage sagen fra skolens side.Forenklingsforslaga.Eventuelt kan flere forskellige typer af dokumenter forbundet med visitationer sammenskrives. Det ville være optimalt med meget fåkommunale skemaer, hvor alle muligheder er samlet, og hvor den grundlæggende beskrivelse af barnet er den samme fra gang tilgang. Skolen skal så udfylde side 5, hvis der eksempelvis er tale om visitation til intern indsats, og side 6 ved visitation til indsatsmed ekstern vejledning. Pointen er, at hvis indsatsen på side 5 ikke virker, kan man på side 6 nøjes med at skrive videre på de ar-gumenter, der allerede er på side 5 frem for at starte forfra fra cpr-nr.Analyse af samarbejdet og processer via fx LEAN. Det bør være muligt at strømline og effektivisere arbejdet, så perioden mellemindstilling og handling afkortes.Adgang til fagpersoner forankret på skolerne.Udredning af området med henblik på at opnå smidigere arbejdsgange til fordel for barnet.
a.
a.a.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Nærmere undersøgelse af skolernes arbejdsopgaver ifm. henvisnin-ger/indstillinger/ansøgninger.Brug af fx LEAN til analyse af effektive arbejdsgange og arbejdsde-ling.Evt. identifikation af gode eksempler til inspiration på tværsaf kommuner (økonomi spiller også ind).Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 15 (heraf 6 problem a og 9 på løsningsforslagene).Negativ: 4 (4 på løsningsforslagene).12/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere dialog og mindre papirarbejde for skolerne.Bedre samarbejde generelt.Hurtigere handling for barnet.
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):11 fokusgrupper (7 lærergrupper, 3 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).
5. Tavshedspligt som barriere for effektiv opgaveløsning
Problemstillinga.Tavshedspligten hos socialrådgivere udgør et problem i samarbejdet mellem skole og det sociale område, da der er tale om udveks-ling af oplysninger på tværs af myndigheder. Er der tale om oplysninger om rent private forhold, skal forældrenes samtykke som ud-gangspunkt indhentes (jf. forvaltningsloven § 28, stk. 2, nr. 1). Det tager tid at søge forældrenes samtykke til at overdrage informa-tioner, og i nogle tilfælde ved skolen ikke, hvad forvaltningen laver (og omvendt), hvilket betyder, at de begge ofte laver det sammearbejde.Ved skoleskift følger oplysninger i PPR-regi i praksis ikke altid med fra den afgivende til den modtagende skole. Skolen kan dermedkomme til at starte forfra med at identificere, beskrive og lave handleplaner, hvis oplysningerne ikke identificeres og indhentes. Ibekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§15) fremgår det, at den modtagendekommune skal underrettes om eventuelle foranstaltninger ved skoleskift over kommunegrænser.Der efterlyses en naturlig tværfaglig kommunikation på forvaltningsniveau, når der er sager i familien, som kan vedrøre skolen.b.
c.
Forenklingsforslaga.Overvej regelændringer i forbindelse med den nuværende lovgivning om tavshedspligt vedrørende videregivelsen af fortrolige oplys-ninger på tværs af myndigheder. Der kan med fordel skeles til praksis på SSP-området. SSP-modellen bygger på en atypisk kommu-nal samarbejdsmetode, som er unik i sin form, derved at man har bygget et fasttømret netværk op blandt skole, socialforvaltning ogpoliti samt ofte også fritidsområdet. Netværket udgør et formaliseret samarbejde på flere niveauer (ledelsesniveau, koordinerendeniveau på mellemlederplan samt udførende niveau).PPR’s oplysninger om barnet bør automatisk følge med ved skoleskift.
b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Information om regelfortolkning.Undersøgelse af, om samarbejdsflader kan optimeres inden for eksi-sterende lovgivning.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 9(heraf 1 overordnet, 1 problem a, 6 løsning a og 1 problem b)Negativ: 013/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere effektivt samarbejde mellem skole og sagsbehandle-re/socialrådgivere.Begrænsning af merarbejde i forbindelse med og mere effektiv ind-sats overfor elever, der skifter skole.Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (3 ledergrupper og 2 på forvaltningsniveau).
6. Tung procedure for visitation til specialundervisning
Problemstillinga.Visitation til specialundervisning kræver i henhold til folkeskoleloven (bekendtgørelse om specialundervisning) en procedure medinddragelse af PPR. Kravene om skriftlighed og involvering af mange aktører (jf. tidligere) opleves som administrativt belastende.Den tunge procedure forsinker iværksættelse af specialundervisning til en elev, hvilket især opleves at være et problem, når beho-vet er indlysende for skolens lærer, og hvor forældrene er enige i skolens vurdering. Inddragelse af PPR opleves på denne vis somet forsinkende led.Forenklingsforslaga.Visitation til specialundervisning bør kun gå over PPR, når forældre og skole er uenige. Det bemærkes, at det er vigtigt, at PPR fore-tager vurderinger i visse tilfælde.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Der er vedtaget lovforslag om ændret procedure for henvisning tilspecialundervisning.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne;Positiv: 5(heraf 1 overordnet, 1 problemet og 3 på løsningsforslaget)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):7 fokusgrupper (2 lærergrupper, 4 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Forenkling af sagsgange omkring henvisning til specialundervis-ning og hurtigere handling for barnet.
14/68
7. Manglende samspil på tværs af lovgivningen
Problemstillinga.Serviceloven, folkeskoleloven og dagtilbudsloven understøtter ikke i alle tilfælde hinanden. Det kræver tid for skoler og SFO at sættesig ind i forskellige lovgivninger, når tilbud skal organiseres. Eksempelvis kan der i forbindelse med etablering af klubtilbud være taleom, at både serviceloven (klubtilbud for handicappede), folkeskoleloven (SFO-bestemmelsen) og dagtilbudsloven (ordinære klubtil-bud) er i spil. Klubområdet kræver således, at man sætter sig ind i tre lovgivninger. Et andet eksempel er ved overgang fra dagtilbudtil skole, hvor eksisterende støtteforanstaltninger bortfalder for børn med særlige behov, og der skal søges på ny.Forenklingsforslaga.Bedre kommunikation mellem de respektive ministerier, så nye love, bekendtgørelser mm. analyseres i forhold til samspillet medlovgivning hos andre ministerier, inden de implementeres.Det foreslås, at der laves et børneministerium, der sikrer, at områderne og lovene i højere grad hænger sammen og samles ét sted.Støtteforanstaltninger i form af praktiske medhjælpere eller hjælpemidler bør automatisk følge barnet i overgang fra daginstitutiontil skole, da eksempelvis handicappede børn fortsat har de samme behov i skolen, som de havde i børnehaven.
a.a.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Bedre samarbejde mellem ministerier i lovforberedende arbejde.Regelændring (sammentænkning).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Lovene understøtter hinanden.Lette arbejdet i de decentrale led (skoler og institutioner).Opmærksomhedspunkter ved det enkelte barn videreføres iskoleregi.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 11 (heraf 3 overordnet, 1 problemet og 7 på løsningsforsla-gene).Negativ: 3 (heraf 1 problemet og 2 på løsningsforslagene).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 ledergruppe og 1 på forvaltningsniveau).
15/68
8. Merarbejde i forældresamarbejdet ved delt forældremyndighed
Problemstillinga.Ved delt forældremyndighed/skilsmisse har skolerne i henhold til forældreansvarslovens § 23 orienteringspligt over for den forælder,som ikke har forældremyndigheden. Dette kan medføre dobbeltarbejde, fx ved afholdelse af separate møder med forældrene. Endvi-dere er lærerne ofte usikre på, hvad der må oplyses til forældrene, hvilket medfører ekstra arbejde, da skolelederen skal ind over ogtjekke oplysningerne.Forenklingsforslaga.Mere information efterspørges, fx i form af retningslinjer, der eksempelvis fastlægger, hvad der skal til for at opfylde orienterings-pligten samtidig med at forældreparternes behov efterkommes, og barnets tarv er i fokus.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Styrket informationsindsats til skolerne.Problemstillingens udbredelseProblemstillingen blev udskilt som separat punkt efter konferencerne og har derfor ikke været genstand for prioritering på konferencerne.Den er blevet nævnt i 1 fokusgruppe på forvaltningsniveau.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Bedre håndtering af orienteringspligten.
16/68
9. Tab af viden fra dagtilbud til skole
Problemstillinga.Viden om børnene følger ikke altid med i overgangen fra dagtilbud til skole, hvilket heller ikke er et lovkrav. Som eksempler nævnesviden om sprogscreeningstest og støttefunktioner. Denne viden skal lærerne ofte selv bruge tid på at opsøge (med samtykke fraforældrene) eller genopbygge. Det betyder, at de informationer, som børnehaven allerede har brugt tid på at indsamle, vurdere ogudarbejde handleplaner på baggrund af, ikke altid anvendes.De nuværende regler omkring udveksling af oplysninger ved modtagelse af nye børn (indhentning afspecifikkesamtykkeerklæringerfra forældre, jf. punkt 5) opleves som bureaukratiske og tidskrævende. Man søger samtykke til specifikke forhold, der ikke længereer gyldige, hvis man skal tale om andre forhold end lige dét, der er nævnt i erklæringen. Gør det sig gældende, skal man søge påny. Endvidere skal lærerne bruge tid på at følge op, hvis de ikke modtager respons fra forældrene.b.
Forenklingsforslaga.Mere og bedre koordination mellem dagtilbud og skole, når børnene overgår fra dagtilbud til skole. Eksempelvis studiekredse hvorfaggrupper mødes (pædagoger og børnehaveklasseledere).Det bør præciseres i lovgivningen, at kommunen har forpligtigelse til at sikre overgangen fra dagtilbud til skole (evt. vha. PPR).Herunder er der behov for at se på nogle af de begrænsninger, der ligger i tavshedspligten, i forhold til koordinering og overleveringaf oplysninger.
a.b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Bedre samarbejde og koordination lokalt.Regelændring.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på at søge viden om skolestartende børn.Bedre skolestart.Man etablerer lokale bestemmelser om forpligtende samarbejde ogKoordination.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 6 (heraf 2 problem b, 3 løsninger a og 1 løsning b).Negativ: 1 (problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (3 lærergrupper og 2 ledergrupper).
17/68
10. Koordinations- og ledelsesproblemer mellem SFO/fritidshjem og skole
Problemstillinga.Ved pasning i fritidshjem, opleves det som et problem, at der ikke er tale om samme lovgivning, og at fritidshjem ikke organiseres un-der skolens ledelse. Det giver ekstra koordinering mellem skole og fritidshjem.I nogle tilfælde kører skole og SFO visitationsprocedure på samme barn uden koordination.Det giver ekstra koordinering i de tilfælde, hvor et barn har flere støttepersoner (både fra SFO og skolen). Opgaven kan løses medsamme kvalitet med kun én støtteperson.b.c.
Forenklingsforslaga.b.c.Undervisning og fritidshjem bør organiseres under fælles ledelse.Ledelsesteam mellem SFO-leder og skoleleder, samt klar angivelse af, hvem der har ansvar for hvilke opgaver.Frem for to støttepersoner til barnet bør det være nok med én støtteperson.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Bedre ledelseskoordinering lokalt.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 11 (fordelt på alle løsningsforslagene)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (2 lærergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på koordination og mere ensartede forhold i fri-tidshjem og SFO.
18/68
Styring, kontrol og opfølgning: Lovgivning og bekendtgørelserUnder denne kategori præsenteres problemstillinger og løsningsforslag i forbindelse med opgaver, der kan relateres direkte tilbage til folke-skoleloven og tilhørende bekendtgørelser. Det skal i den forbindelse nævnes, at i nogle tilfælde spiller den kommunale udmøntning af loveog bekendtgørelser også ind i forhold til de identificerede problemstillinger og løsningsforslag.11. For meget dokumentation, og for lidt meningsfuld dokumentation
Problemstillinga.Folkeskolens rammer opfattes som en uhensigtsmæssig kombination af decentralisering og detailstyring. Kombinationen giver endobbelt dokumentationsbyrde i skolerne. Eksempelvis interne systemer til at styre økonomien, eksterne systemer til detaljerede til-bagemeldinger om økonomi og centrale (statslige såvel som kommunale) udmeldinger om, hvad pengene skal og ikke skal brugestil, hvilket skolerne også skal forholde sig til og tilpasse systemerne efter.Kravet om at dokumentere kvalitet er ok, men dokumentationen er for omfattende og handler ikke altid om kvalitet og kerneopga-ver.Dokumentationskravene føles særligt meningsløse, når skolerne ikke får anvendelig feedback på, hvad den leverede information an-vendes til.Mange informationer i kvalitetsrapporten findes også i andre dokumenter (skolebestyrelsens årsberetning, virksomhedsplaner, udvik-lingsplaner, data til UNI-C mv.), og det føles som dobbeltarbejde at skulle oplyse dem igen.
b.
c.
d.
Forenklingsforslaga.Principper for afrapportering i en decentraliseret struktur (dvs. færre centralt stillede krav til dokumentation) kan udvikles i samar-bejde med KL under inddragelse af eksperter og eksempelvis forældre, fx til definition af de bløde værdier som ”kvalitet”.Der bør være fokus på at indhente dokumentation om kvalitet, og herefter lade kommunerne selv beslutte indhold og metoder. Pro-aktiv dialog mellem skolerne og det centrale kommunale niveau er afgørende for vurderinger af kvalitet og tilhørende dokumentati-on.Det er afgørende, at der indbygges feedback-mekanismer til skolen i forhold til den dokumentation, som man leverer.Så meget som muligt skal samles i ét strategisk dokument, fx kvalitetsrapporter, der inkluderer:oPolitikker, tiltag og kampagner, som den enkelte skole vælger at prioritereoVirksomhedsplaner og udviklingsplaneroKontrakter / institutionsaftaleroUndervisningsmiljøvurdering
b.
c.d.
19/68
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Overordnet vurdering af styringsmodel på folkeskoleområdet,herunder vurdering af dokumentationskrav.(se også dokumentationsprojekt på folkeskoleområdet).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Potentielt mindre tidsforbrug på dokumentation (ved samordningi ét dokument).Højere grad af ejerskab til og anvendelse af dokumentation(hvis den samlede dokumentationsbyrde reduceres).Oplevelse af mere tillid til institutioner og dermed mindre oplevel-se af kontrol.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 21 (heraf 5 overordnet, 6 løsning a, 2 løsning b, 1 løsning cog 7 løsning d).Negativ: 4 (overordnet).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):7 fokusgrupper (1 lærergruppe, 4 ledergrupper og 2 påforvaltningsniveau).
20/68
12. Kvalitetsrapporter med mere kvalitet og mere dialog
Problemstillinga.Kvalitetsrapporterne kan ikke altid anvendes til at påpege, hvor der er noget galt, og hvor der skal sættes ind, selv om det var hen-sigten. Derfor kan de ikke i tilstrækkelig grad anvendes som styringsredskab og har begrænset mening. Skoleledere bruger megettid på kvalitetsrapporter, men kvalitetsrapporterne bidrager ikke med de nuværende dokumentationskrav til en forbedring af kerne-ydelsen. Nogle af de nævnte problemer udgør følgende:oKvalitetsrapporterne er for kortsigtede (årlig udvikling og tilbageskuende)oKvalitetsrapporterne kommer ikke i dybden med kvaliteten af kerneydelsen (for meget fokus på det kvantitative frem fordet kvalitative)oKvalitetsrapporterne er ikke tilpasset den enkelte skoles vilkår (her ser særligt specialskolerne en udfordring i at skulle op-give samme oplysninger som almindelige skoler)oDe inkluderer for mange indikatorer, som ikke giver mening for skolen (fx under "rammebetingelser")oDe bidrager ikke entydigt til at indikere, om noget er godt eller dårligt. Er det eksempelvis udtryk for manglende kvalitet,hvis man scorer lavt på indikatoren om, hvor stor en del af lærernes samlede arbejdstid, der bruges på undervisning, nårman har mange lærere i uddannelse?Eksisterende it-systemer er ikke altid tilstrækkelige til at fremskaffe, samkøre og håndtere de data, der skal anvendes i kvalitetsrap-porterne.Udarbejdelse af kvalitetsrapporter opleves af nogle som dobbeltarbejde i forhold til indberetning af data, som også indberettes i an-dre sammenhænge (fx dækning af linjefag).b.
c.
Forenklingsforslaga.a.Afrapportering hvert 2. årMere fokus på kvalitet (fx pædagogik, faglig udvikling) frem for det, der kan måles, så rapporten kan indgå i en kvalitetsudviklings-kontekst.Dialogmøder frem for skriftlig afrapportering, og brug af kvalitetsrapport som dialogredskab. I bedømmelse af kvalitet bør man tagehøjde for skolernes forskellige vilkår og forudsætninger.Opfølgning bør være rullende, således at der hvor der sker en udvikling eller en indsats prioriteres, beskrives dette, men hvor ingensærlige tiltag igangsættes, behøver dokumentet ikke at blive ændret årligt.Indikatorer, der ikke siger noget om kvalitet eller kerneopgaver, bør udgå (fx rammebetingelser som antal computere samt tal medunødvendig detaljeringsgrad såsom andel klasser, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse).
a.
a.
a.
21/68
a.
Der bør udarbejdes kvalitetsudsagn (hvornår er noget godt/dårligt), så indikatorerne i højere grad bliver et udtryk for kvalitet /manglende kvalitet.Kvalitetsrapporten som det fælles dokument, der samler de nuværende forskellige rapporteringer (virksomhedsplan, lokal skolepoli-tik mv.).Kombinere kvalitetsrapport med et kvalitetsbudget (ved at kvalitetsrapporten kobles til fremadrettede overvejelser om tildeling afbudget).Bedre understøttelse af arbejdsopgaven via it-systemer.UVM bør udsende en skabelon til en kvalitetsrapport med minimumskrav og med adgang til data/resultater fra den enkelte sko-le/kommune.
a.
a.
b.c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Inspiration fra gode eksempler (fx Silkeborg-model).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på skoler og i kommuner (fx hvis hvert 2. år).Større lokalt ejerskab til kvalitetsrapporter.Fokus på kvalitative indikatorer.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 28(heraf 2 overordnet, 5 problem a og 21 på løsningsforslagene a).Negativ: 4(heraf 1 overordnet, 1 problem a og 2 på løsningsforslagene a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):
11 fokusgrupper (2 lærergrupper, 7 ledergrupper og 2 påforvaltningsniveau).
22/68
13. Klarere retningslinjer i forbindelse med udmelding af elevplaner
Problemstillinga.I forbindelse med udmeldingen af elevplanerne manglede der klare retningslinjer fra Undervisningsministeriet. Det har været foruklart, hvordan elevplaner skulle udformes, hvorfor såvel lærere som skoleledere har brugt meget tid på at holde møder om, hvor-dan elevplanerne skal se ud, og hvad de skal indeholde etc.a.Forenklingsforslaga.Ved fremtidige initiativer er det nødvendigt med mere klare udmeldinger om formål, form og forventninger, så lærere og ledere ikkeskal bruge mange timer på at finde ud af dette. Eventuelt kan ministeriet sende en udfyldt skabelon med rundt, når initiativer somelevplaner sættes i søen, så det er helt klart, hvad de forventer. Dog skal rammerne udfyldes på den enkelte skole.Der bør medsendes et inspirationskatalog eller værktøjskasse ved fremtidige tiltag.
a.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Klarere kommunikation fra centralt hold.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 9 (heraf 4 problemet og 5 på løsningsforslagene)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (lærergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Bedre forventningsafstemning ved nye initiativer.
23/68
14. Fokus på differentiering i krav til elevplaner
Problemstillinga.Elevplanerne er omfattende at udarbejde og opleves som en stor arbejdsbyrde for lærerne. Med de nuværende krav virker elevpla-nerne ikke altid efter hensigten (eksempelvis til at understøtte undervisningsdifferentiering og forældreinddragelse). Elevplanerne eromfattende af flere årsager:•Der er for meget skriftlighed relateret til elevplaner. Det burde eksempelvis være nok at skrive ”det går godt” i de fag, hvor deter tilfældet. Derudover bør det ikke være nødvendigt eksempelvis at skrive en vurdering af elevernes kognitive og sociale udvik-ling ind i et skema.De skal præsenteres skriftligt for forældrene, hvilket betyder, at der anvendes meget tid på formuleringen for at undgå misfor-ståelser.De skal laves hvert år i alle fag og for alle elever.••b.
Med elevplaner giver det dobbeltarbejde også at skulle give udtalelser i fag, hvor eleven ikke får karakter (eksempelvis idræt ellerspecialklasselever).Elevplaner og handleplaner er meget sammenfaldende dokumenter på specialskoleområdet.
c.
Forenklingsforslaga.Elevplaner bør udarbejdes efter den enkelte skoles behov efter en eller flere af følgende modeller:•I de fag, hvor der er behov, skal man gå skriftligt i dybden (fx med lærerteamets vurdering). Resten bør det ikke være nødven-digt at skrive om.•Planerne kan udvikles sammen med elev og forældre i forældresamtaler/elevsamtaler, hvor der skabes enighed om indsatsom-råder, og hvor planerne herefter fungerer som referat af samtalen.•Turnusordning på fagene, så det ikke er alle fag alle år.•Mindre skriftlighed og flere afkrydsningsfelter, hvor man kan uddybe hvis relevant.•Kun elevplaner hvert 2. år.•Kun elevplaner for elever, der har behov.•Kun elevplaner i fag med karakter.•Der laves en grundig overleveringsplan mellem indskolingen, mellemtrinet og overbygningen. Derudover udarbejdes elevplanerefter behov.Der skal ikke være et krav om udtalelse i fag, hvor eleven ikke får karakter (hvis elevplanerne beholdes i nuværende form).På specialskoleområdet kan man med fordel slå elevplaner og handleplaner sammen.
b.c.
24/68
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på skoler.Større lokalt ejerskab til brug af elevplaner.Mere dialog, mindre skriftlighed.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 11 (heraf 2 problem b og 9 løsning a).Negativ: 1 (problem b).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):15 fokusgrupper (9 lærergrupper, 5 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).
25/68
15. For mange problemer med de nationale test
Problemstillinga.Der er en bekymring for, at nationale test og andre test, som laves i forvejen (læseprøver, staveprøver mm.), alle skal laves, hvilketmedfører dobbeltarbejde, da man tester de samme færdigheder. Endvidere er der specifikt andre problemer forbundet med de nati-onale test, som giver ekstraarbejde for lærerne:oDe er ikke gennemarbejdedeoDe udmeldes for sentoDe passer ikke med læseplaner i fageneoInformationer i forbindelse med test kommer ikke samletoProceduren omkring de nationale test er indviklet og bureaukratisk. Man skal eksempelvis meldes til testen, oprettes ogmelde klassen klar ½ time før testenTestene kan ikke bruges til at undervisningsdifferentiere, fordi lærerne ikke ved, hvad eleverne bliver bedømt på baggrund af (deved ikke, hvad eleverne bliver spurgt om og får kun at vide, om elever ligger over, under eller omkring middel – hvilket de ved i for-vejen). De bliver en administrativ byrde, fordi de ikke kan anvendes i undervisningen.b.
Forenklingsforslaga.Det er afgørende, at det, der sendes ud til skolerne, virker. Nationale test skal afprøves flere gange, inden de sendes ud til skolerne(såvel indhold som IT).Det vil lette arbejdsbyrden, hvis informationen kommer samlet frem for drypvis.Hvis de nationale test bibeholdes, skal de kunne anvendes til at undervisningsdifferentiere, dvs. til at vurdere hvor en skole, en læ-rer eller andre bør sætte ind etc.Nationale test bør afskaffes, især for specialklasser. Der er mål og andre former for evalueringer, som giver kvalitetsforbedringer(der har været uenighed om dette forslag).
a.b.
c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Bedre forberedelse af testene før udsendelse samt bedre kommuni-kation.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Oplevelse af bedre forberedte test.Mindre spildtid på skolerne.
26/68
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 4 (heraf 1 problem a og 3 løsning c).Negativ: 1 (problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):11 fokusgrupper (5 lærergrupper og 6 ledergrupper).
27/68
16. Fælles mål ændres for ofte
Problemstillinga.Revision af Fælles Mål sker for ofte. Det giver ekstraarbejde i form af tilpasninger af undervisningen og ved at skulle sætte sig grun-digt ind i betydningen af ændringerne.Revision af Fælles Mål sker ofte for sent, hvilket gør det svært at planlægge tid til at sætte sig ind i ændringerne. Desuden kræverdet ekstraarbejde at tilpasse undervisningen, som ofte er planlagt og delvist afholdt med udgangspunkt i en tidligere udgave af Fæl-les Mål.Lærerne bliver ikke orienteret, når der er ændringer i fælles mål og fagbeskrivelser. De skal derfor anvende tid på selv løbende atfølge med i, hvad der sker.b.
c.
Forenklingsforslaga-b. Fælles mål er en god ting, men revision bør ske mere sjældent og i bedre tid i forhold til skoleåret.c.Der bør sikres en bedre, mere specifik og mere målrettet orientering af lærerne, når der sker ændringer. Alle ændringer bør tilgåskolelederen, da denne er pædagogisk ansvarlig.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Mindre hyppig ændring af Fælles Mål.Målrettet kommunikation til skolerne.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 2 (løsning a-b)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (2 lærergrupper og 1 ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på tilpasning til nye mål.
28/68
17. Involvering af skolebestyrelser medfører et tidskrævende arbejde for skolelederen
Problemstillinga.Skolebestyrelsens virksomhed er bestemt i folkeskolelovens § 44. En række beslutninger om skolens virksomhed bliver som følgeheraf omfattet af længere og mere tidskrævende procedurer, når bestyrelserne skal inddrages. Det gælder eksempelvis, når skole-bestyrelsen sidder med i ansættelsesudvalg (skolebestyrelserne har her høringsret). Forældrenes opbakning til skolebestyrelserneopleves endvidere at være vigende nogle steder, idet forældrene i stigende grad kan benytte andre kanaler (forældreråd, elev- ogforældreintranet mm.).Skolebestyrelsens årsberetning (fastlagt i folkeskolelovens § 44, stk. 12) er en tidskrævende opgave.Valg til skolebestyrelser foregår efter næsten samme procedure som til et kommunalbestyrelsesvalg. Det opleves som en megettidskrævende proces, især hvis der opstilles mere end en liste.Fristerne for involvering af skolebestyrelser via høringssvar er meget korte og kan ofte ikke passes ind i de planlagte bestyrelsesmø-der, hvilket derfor kræver ekstraordinære møder.b.c.
d.
Forenklingsforslaga.Der bør etableres et mindre administrativt belastende forum/fora til erstatning for skolebestyrelsen (evt. skolebestyrelserne kan fun-gere som rådgivende organer).Skolebestyrelsens kompetence og indflydelse bør revurderes ved, at der indføres nye styrelsesregler, fx skal skolebestyrelser ikkehave indflydelse på ansættelser (forslag om at gennemføre pilotforsøg med ændret ansvarsfordeling mellem forældre og skole).Afskaffelse af skolebestyrelsens årsberetning (kan indgå i kvalitetsrapporten).Forenkling af valgreglerne, så skolebestyrelser kan vælges uden det store apparat. Endvidere anbefales kortere valgperioder.Længere frister.
a.
b.c.d.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Evt. mere dybdegående analyse af de administrative barrierer ifm.samarbejdet med skolebestyrelser.Der er fremsat lovforslag om ændrede valgregler på området.29/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Oplevelse af administrativ lettelse for forvaltning, skolelederneog skolebestyrelser.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 11 (heraf 1 overordnet, 2 problem a, 6 løsningerne a og 2løsning c).Negativ: 6 (heraf 4 problem a, 1 problem d og 1 løsningerne a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (2 ledergrupper og 1 på forvaltningsniveau).
30/68
18. Krav til vurderinger og handleplaner er for omfattende ved undervisningsmiljøvurderinger
Problemstillinga.Undervisningsmiljøvurderinger skal laves hvert 3. år (psykisk, fysisk og æstetisk miljø), jf. undervisningsmiljøloven. Det tager langtid at udvikle og følge op på handleplaner (§7 i loven), uden at det nødvendigvis gør skolerne bedre til at løse opgaverne.Vurderingerne skaber unødigt høje forventninger hos forældrene, og lærerne bruger meget tid på at forklare, hvis forældrene ikkemener, at skolen lever op til intentionerne i planerne.Der kommer mere fokus på at skrive om det end på at lave et stykke arbejde for at ændre det (en rituel øvelse).b.
c.
Forenklingsforslaga-c. Undervisningsmiljøvurderinger bør afskaffes. Alternativt kan de som indsatsområder – i lighed med andre indsatsområder – indgå ien samlet rapportering og indarbejdes i kvalitetsrapporten, så der ikke laves separate redegørelser på området.Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrativ lettelse.Mere realistiske handleplaner.Dog fare for at problemer overses.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 1 (løsning a-c).Negativ: 7 (heraf 1 problem a, 5 problem b og 1 problem c).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 ledergruppe og 1 på forvaltningsniveau).
31/68
19. Bliver offentliggjorte oplysninger om skolen brugt (lov om gennemsigtighed og åbenhed)?
Problemstillinga.Der bruges tid på at frembringe oplysninger, som også indgår andre steder (eksempelvis kvalitetsrapporter ogwww.brugerinformation.dk).Detaljeringsgraden er nogle gange for stor. I § 2 i ”Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne” er derseks punkter med en høj detaljeringsgrad, der uddyber, hvad der skal oplyses på internettet. Dette indbefatter eksempelvis: Eleversog studerendes fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og til beskæftigelse mv.b.
Forenklingsforslaga.a.a.Prioritering af, hvilke oplysninger der skal frem.Oplysningerne bør enten fremgå af kvalitetsrapporten eller af hjemmesiden – ikke begge steder.Eventuelt centralt styret så kommunen eller UVM indfører oplysningerne de relevante steder frem for de enkelte skoler (de oplysnin-ger kommunen og UVM allerede har).Detaljeringsgraden skal begrænses. Der er enkelte forhold, der er relevante for forældre såsom skolens størrelse (antal årgange, an-tal klasser, antal elever mv.). Det vil med andre ord sige faktiske oplysninger, som skolen bør sørge for.
b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Tilrettelæggelse af gode arbejdsgange lokalt.Klarere information.Regelændring.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 10(heraf 2 overordnet, 2 problem a, 5 løsning a og 1 løsning b)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (2 ledergrupper og 1 på forvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrativ lettelse, idet oplysningerne kun skal afgives et sted.
32/68
20. For højt detaljeringsniveau til krav om arbejdsmiljø
Problemstillinga.Det er positivt, at Arbejdstilsynet er der til at påpege sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, da alle gerne vil have et bedre ar-bejdsmiljø. Men det er måden, som Arbejdstilsynet håndhæver arbejdsmiljølovgivningen på overfor skolerne, der resulterer i et forstort detaljeringsniveau.Arbejdstilsynsbesøgene på skolerne får karakter af, at Arbejdstilsynet kontrollerer, hvilke regler i arbejdsmiljøloven, der ikke eroverholdt snarere end at gennemføre en konstruktiv dialog om, hvordan man kan skabe forbedringer på skolerne.b.
Forenklingsforslaga.b.Mindre detaljeringsgrad i tilsynet af skolerne på arbejdsmiljøområdet.Mere dialog om det vigtige, og hvad man kan gøre på skolen for at forbedre arbejdsmiljøet (fokus på løsningsmuligheder frem forfejlfinding).
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Forenkling af regler om arbejdspladsvurdering.Metodeændring fra Arbejdstilsynets side, hvor man går fra fejlfin-ding til løsningsfokusering (så man ikke blot får en liste med fejl ogpåbud).Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 1 (problem b).Negativ: 2 (problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Nemmere at indføre aftalte ændringer lokalt.
33/68
21. Dobbeltindberetning af og begrænset mening med indberetning af undervisningstimetal
Problemstillinga.Der skal indberettes oplysninger om undervisningstimer i flere sammenhænge, bl.a. til årlige nationale statistikker (UVM/UNI-C) og iforbindelse med kvalitetsrapporten (kommunalt).De indberettede undervisningstimetal må ofte tilrettes, så de passer til indberetningssystemet, idet klassernes ugeskemaer i perioderændres på grund af temauger, projektarbejde, tværfaglige aktiviteter mv. Det skaber problemer med tallenes validitet. Systemet erusmidigt, da det er bygget op omkring 60 min. lektioner (på baggrund af loven), hvor nogle skoler underviser efter 45 min. lektio-ner. Skolens planlægning spiller i disse tilfælde vanskeligt sammen med det centralt krav om indberetning og bidrager til administra-tive barrierer.Generelt kan man ikke se formålet med at indberette timetal.b.
c.
Forenklingsforslaga.b.Skal det indberettes, så skal det kun være ét sted.Skal det indberettes, bør indberetningen afspejle den virkelighed, som skolerne befinder sig i, dvs. indberetning på årsnorm, i stedetfor pr. uge pr. fag.Kravet om indberetning af undervisningstimetal bør udgå.Kravet om indberetning af undervisningstimetal bør fastholdes, men større opmærksomhed på, at der drives skole inden for de til-delte ressourcer.
c.c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Information om regelfortolkning.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 11 (heraf 1 overordnet, 8 løsning a og 2 løsning c)Negativ: 034/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrativ lettelse.
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (ledergruppe).
22. Forenkling af uddannelsesplaner i 8., 9. og 10. klasseProblemstillinga.Selv om uddannelsesplanerne inkluderes i elevplanerne, jf. nedenfor, kan der ske yderligere forenkling. Uddannelsesplaner oplevessom tidskrævende dokumentation (de fylder meget), og der hersker tvivl om, dels om planerne bliver brugt, dels om hvem der haransvaret for udarbejdelsen af planerne.
Forenklingsforslaga.a.a.Uddannelsesplaner bør kun laves for de elever, der ikke ved, hvad de vil efter 9. klasse.Uddannelsesplaner bør kun laves for de elever, der forlader folkeskolen (dvs. enten i 9. eller i 10 klasse).Uddannelsesplaner bør altid laves i 9. klasse for at starte og understøtte elevernes refleksionsproces.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Der er vedtaget et lovforslag om at samordne elevplan, uddannel-sesbog og uddannelsesplan i et redskab på de relevante klassetrin.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 4Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (lærergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrativ lettelse.
35/68
23. Dobbeltarbejde og bureaukrati ved registrering af fravær
Problemstillinga.b.Det er dobbeltarbejde først at skulle registrere elevfravær på skolen og derefter i centralt register til kommunen.Det er ikke nødvendigt med central registrering i kommunen. Det er alligevel læreren og skolen, der vurderer, hvornår fravær er be-kymrende, og dem der vurderer, om der skal reageres. Indberetning til kommunen opfattes således som unødvendig statistik.Fraværsregistrering er generelt omfattende (ikke nødvendigvis for den enkelte, men samlet set).Indberetninger til kommunen ved bekymrende fravær er omfattende. Især fordi lærerne oplever, at deres indberetning i nogle til-fælde alligevel ikke får konsekvenser for familien.c.d.
Forenklingsforslaga.b.b.c.d.Eventuel direkte elektronisk registrering i klasserne, hvor det er muligt.Fravær indberettes ikke til kommune eller stat, men er alene et redskab til den enkelte skole / det enkelte lærerteam.Alene bekymrende adfærd skal indberettes til kommunen.Kun fraværsregistrering ved skoledagens start, ikke i hver time.Indberetningen ved bekymrende fravær bør være mindre omfattende, og der bør være tydelige konsekvenser for familierne, når derindberettes til kommunen.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.IT-investeringer på skolerne (v/ elektronisk registrering i klasserne).Som opfølgning på rapport fra Udvalg til afbureaukratisering af fol-keskolen skal den gældende bekendtgørelse ændres, så detkun er bekymrende fravær, der skal indberettes til kommunen(imødekommer dele af de løsningsforslag, der er fremkommet).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på registrering af elevfravær.
36/68
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 13 (heraf 11 løsningerne b, 1 løsning c og 1 løsning d).Negativ: 2 (heraf 1 problem d og 1 løsning c).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):15 fokusgrupper (7 lærergrupper, 6 ledergrupper og 2 på forvalt-ningsniveau).
37/68
24. Folkeskolens afgangsprøver ændres for ofte, og procedurerne er for bureaukratiske
Problemstillinga.Rammerne for prøverne ændres ofte. Disse ændringer skal herefter implementeres ned igennem systemet, og der bruges meget tidpå følgende (eksempler):•Til at sætte sig ind i ændringerne.•Til at tilpasse læseplaner.•Spildtid fordi de spørgsmål, som en lærer har forberedt til en mundtlig eksamen, alligevel ikke skal anvendes.b.c.Prøver er ofte behæftet med fejl.Det kommunale censorkorps er bureaukratisk, idet der er tidskrævende at koordinere med censorer ifm. elevernes skriftlige af-gangsprøver.Hemmeligholdelse af prøvefag (udtræksfag) opleves som mangel på tillid til lærerne og medfører tidspres, idet lærerne har kort tidtil at forberede prøvespørgsmål efter skoleledelsens annoncering af udtræksfagene.d.
Forenklingsforslaga.a.a.b.c.To års varsel på større ændringer.Oplysninger om ændringer skal nå lærerne og ikke kun lægges på Internettet.Færre ændringer i prøvebekendtgørelser og længere tid til at implementere.Prøver skal gennemgå flere led af kvalitetssikring, inden de når skolerne (bedre implementeringsproces).Censuren skal tilbage til faglæreren i alle fag. De initiativer, der er sat i værk i forhold til eksempelvis matematik og dansk (ophæ-velse af krav om kommunal censur fra skoleåret 09-10), skal gøre sig gældende for alle fag.Annoncering af udtræksfag direkte til lærerne.
d.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Færre og mindre hyppige ændringer i prøveregler fra centralt hold.Forbedret kommunikation til lærerne.Regelændring (vedr. censur og annoncering af udtræksfag).38/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug for læreren i forhold til koordination.Bedre prøveforberedelse for lærerne.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 9 (heraf 4 problem a, 1 problem c og 4 løsningerne a)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):6 fokusgrupper (lærergrupper).
39/68
25. De digitale afgangsprøver presser skolerne
Problemstillinga.b.c.Mange frister opleves som værende for korte.Det tager tid at forholde sig til den mængde af information, der udsendes fra centralt hold.De digitale prøver opleves ikke som velforberedte it-mæssigt.Forenklingsforslaga.b.c.Længere frister.Manualer for brug af digitale prøver.Bedre forberedelse inden udsendelse (”få det til at virke”).
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Evt. samlet undersøgelse af prøveområdets tilrettelæggelse, herun-der kommunikation om samt planlægning og afvikling af folkesko-lens afgangsprøver.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (lærergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
40/68
26. Dispensation fra afgangsprøver og nationale test er for kompliceret
Problemstillinga.Der er for mange led involveret (klasselærer, andre lærere, forældre og skoleleder), når der skal søges om fritagelse/dispensationfra test og afgangsprøver, hvilket øger arbejdsbyrden.Især på specialskoler og i specialklasser samt i mindre omfang i modtagelsesklasser skal der søges mange dispensationer, fordi ud-gangspunktet er, at eleven skal til prøve i alle fag. Det er tidskrævende, bl.a. fordi forældrene skal inddrages hver gang.b.
Forenklingsforslaga.b.Dispensationsafgørelser uden involvering af PPR (afgørelser underlægges skolelederen)På specialskoler og i specialklasser (evt. modtagelsesklasser) skal logikken vendes om, således at læreren vurderer eleven, og såsøger om at få eleven til prøve i de fag, eleven er klar til. Ansøgning om deltagelse er mindre omfattende end ansøgning om dispen-sation.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.I forhold til fritagelse for nationale test ændres den nuværende be-kendtgørelse som følge af rapporten fra Udvalget til afbureaukratise-ring af folkeskolen, således at skolelederen kan undlade at indhenteen pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis der er enighed mellemskoleleder og forældre.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (heraf 2 løsning a og 1 løsning b)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (1 lærergruppe og 2 ledergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Smidigere arbejdsgange omkring fritagelse.
41/68
27. Krav om rummelighed tager tid fra kerneopgaver
Problemstillinga.I ”den rummelige skole” sidder der elever i klassen, der ikke har lyst til eller ikke burde være der. De tager meget tid fra lærerens ker-neopgaver (undervisning) og de andre elever. Det er blevet ekstra svært at rumme disse elever, fordi der nu er prøvekrav i flere fag, ogflere lærere føler sig ikke klædt på til opgaven.Der peges på, at lærerne ikke nødvendigvis har de rette kompetencer i forhold til udarbejdelse af indstillinger i forhold til børn med van-skeligheder.Arbejdet med tosprogede elever og deres forældre opleves som vanskeligt og tidskrævende, og det tager tid fra kerneopgaverne. Kon-kret nævnes, at det i nogle tilfælde slet ikke er muligt at kommunikere med forældrene til de tosprogede, hvorfor der skal samarbejdesvia en tolk.b.
c.
Forenklingsforslaga.Hvis det bliver muligt – også uden at ansøge om det – at udsætte klassedannelserne til 3. klasse, så kan skolerne oprette mere velfun-gerende klasser, der tager højde for samspillet mellem de enkelte elever. Det vil give mere tid til undervisning også i ”Den rummeligeskole”. Folkeskolelovens § 12 og 25, hvor det forudsættes, at skolen inddeles i klasser, således at eleverne opdeles i klassetrin svarendetil deres alder, forhindrer dette (der skal i så fald ansøges om tilladelse til ikke at lave klassedannelser).Man bør rykke de relevante kommunale medarbejdere (PPR, sagsbehandlere) ud på skolerne, så psykologer, sagsbehandlere og pæda-goger kan hjælpe de elever, der har behov for støtte, når de har behov for støtte, imens lærerne underviser de andre elever.Efteruddannelse af lærerstaben til at håndtere elever, der er svære at rumme.De kommunale medarbejdere kan – hvis de er på skolen - ligeledes hjælpe ved udarbejdelse af indstillinger mm.Nemmere adgang til tolk og iværksættelse af støttefunktioner til samarbejde med tosprogede elever og deres forældre.
a.
a.b.c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Organisatoriske ændringer i kommunerne i relation til samarbejdemellem skoler og øvrige aktører.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
42/68
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 5 (heraf 1 problem a og 4 løsningerne a).Negativ: 2 (heraf 1 overordnet og 1 løsningerne a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (lærergrupper).
43/68
28. For detaljerede krav til mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Problemstillinga.Krav om mål- og indholdsbeskrivelsen fastsat i folkeskolelovens § 40 med ikrafttræden fra skoleåret 2009/10 er generelt et nyttigtredskab, og SFO’erne er så småt i gang med at implementere dette. Der forventes at tegne sig flere problemstillinger:•Indholdet af mål- og indholdsbeskrivelsen skal fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse, der helt eller delvist kan uddelege-re opgaven til skolebestyrelserne. Kravene til beskrivelserne kan ende med at have et for stort detaljeringsniveau, hvor der ikkeefterlades plads til spontanitet, som SFO-medarbejderne pointerer, bør være en del af hverdagen i en SFO.Der er tegn på, at målene er for ambitiøse i forhold til personalenomineringen. Endvidere kan beskrivelserne være udtryk for etskolerationale og ikke et SFO-rationale, der fortrænges fra beskrivelserne.•
Forenklingsforslagb.Detaljeringskravene skal være mindre, så beskrivelserne funderes på bredere retningslinjer. Da kravene kan fastlægges afskolebestyrelserne, bør SFO-lederne / SFO-medarbejdere være repræsenteret her, hvilket ikke altid er tilfældet. Det anbefales derfor,at SFO- repræsentation i skolebestyrelserne fastsættes ved lov. Dette vil ligeledes sikre repræsentation af SFO-rationaler.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kravet i folkeskoleloven om mål- og indholdsbeskrivelser træder ikraft den 1. august 2009. For tidligt at vurdere behovet for ændrin-ger.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 4 (heraf 1 problem a og 3 løsning a)Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (forvaltningsniveau) samt interviews med SFO-medarbejdere.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC (for tidligt).
44/68
29. Klagesager fylder for meget
Problemstillinga.Folkeskolelovens § 51 fastsætter forældrenes ret til at klage til de kommunale myndigheder m.v. over afgørelser truffet af skolerne.Klagesagerne er tidskrævende, særligt for skolelederne, og kan medføre et negativt psykisk arbejdsmiljø, da politikere med kort var-sel kan bede skoleledere om at dokumentere eller besvare forespørgsler i relation til klager, hvilket opleves stressende. Især foræl-dreklager på specialundervisningsområdet, når der er tale om meget begrænsede støtteforanstaltninger, fylder meget. Klagerne skalbehandles hele vejen igennem systemet i det kommunale klagesystem, selv om det er usandsynligt, at forældrene vil få medhold iklagen.Forenklingsforslaga.Det anerkendes, at det ikke er muligt at fjerne rettigheden, men mere systematiske processer vil være at foretrække, eksempelvis iform af en konkret beskrivelse af sagsgangen, som man kan henvise til, når forældre eller andre rykker for svar. Det kan overvejesat etablere minimumskriterier for klager, således at der indføres bagatelgrænser for, hvornår man kan henholdsvis klage og ikkeklage.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Der er fremsat lovforslag med henblik på at udvide skolelederens le-delsesrum. Det indgår bl.a. i lovforslaget, at adgangen til at indbrin-ge skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens eleverfor kommunalbestyrelsen afskæres. Specialundervisning i en speci-alklasse, på en specialskole, på et regionalt undervisningstilbud elleri et dagbehandlingstilbud/anbringelsessted er tilbud, som det ikkefalder ind under skolelederens selvstændige kompetence at træffeafgørelse om.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 4 (heraf 1 problemet og 3 løsningen)Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (3 ledergrupper og 1 på forvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere fokuseret tidsanvendelse på sagsbehandlingen i førsteinstans.
45/68
Styring, kontrol og opfølgning: Lokal organisering og administrativ praksisFokus er nedenfor på den lokale organisering og udmøntning af lovgivning samt på arbejdsopgaver, der følger af kommunale politikker, ind-satsområder og retningslinjer.30. Månedlige opgivelser af børnetal i SFO er for tidskrævende
Problemstillinga.Kravet om månedlige opgørelser over børnetallet, der er et kommunalt krav af hensyn til udregning af tilskud til driften, opleves som entidsrøver.Da tilskuddet til SFO’en er bundet op på et børnetal, som kan ændre sig fra måned til måned, er det svært at planlægge SFO’ens øko-nomi. Planlægning ses som en forudsætning for effektiv opgaveløsning, og ændringer i økonomien kan betyde, at man skal bruge tid påat ændre i planlagte aktiviteter.
b.
Forenklingsforslaga.b.Erstattes med to årlige indberetninger.Tilskuddet til driften af SFO skal bindes op på de to årlige indberetninger.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Ændring af kommunal praksis.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 1 (løsning a).Negativ: 4 (heraf 1 problem a og 3 løsning a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):Interviews med SFO-medarbejdere.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrativ lettelse for SFO’erne.
46/68
31. For høj detaljeringsgrad ved udformning af årsplaner
Problemstillinga.Årsplanerne, der er et arbejdsredskab, som den enkelte lærer typisk udarbejder for sine fag, kan udformes meget forskelligt afhæn-gig af lokale beslutninger. Skolelederen kan som ansvarlig pædagogisk leder stille bestemte form- og indholdskrav til årsplanerne.Hvis kravene bliver for detaljerede, anføres det, at årsplanerne bliver mindre anvendelige og mere tager form af at være dokumen-tation snarere end et fremadrettet redskab. Detaljeringsgraden bliver for stor, når årsplanen eksempelvis skal inkludere:oPlanlægning helt ned på den enkelte uge.oLange beskrivelser med henvisninger til Fælles Mål, beskrivelser af formålet med emnet, samt beskrivelser af undervisnin-gens indhold.oAngivelse af materialer.oAngivelse af ekskursioner.Hvis der også stilles krav om, at årsplanerne udleveres til forældrene, stilles der yderligere krav til udformningen for at undgå mis-forståelser.b.
Forenklingsforslaga.Årsplanerne skal kun indeholde overskrifter om, hvad man gerne vil ind på i løbet af året. Dette bliver så løbende præciseret, efter-hånden som de enkelte emner nærmer sig.Lad det være op til den enkelte skole, om de vil lave årsplaner (ikke et kommunalt krav).Gøre årsplanerne til rent interne papirer (”det skal være et arbejdsredskab ikke et dokumentationsredskab”).
a.b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Beslutninger om ændret brug af årsplaner som værktøj skal ske lo-kalt.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 5 (heraf 1 problem a og 4 løsning b).Negativ: 6 (heraf 4 problem a og 2 løsningerne a).
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Oplevelse af større ejerskab i brugen af årsplaner.
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):6 fokusgrupper (5 lærergrupper og 1 ledergruppe).
47/68
32. Tidskrævende at udarbejde aftaler/kontrakter med kommunen (institutionsaftaler, udviklingskontrakter mv.).
Problemstillinga.Aftaler og kontrakter mellem forvaltningen og de enkelte skoler (skoleledere), dvs. kontrakter der skal angive mål og rammer forskolens virksomhed, kan afhængig af den kommunale praksis være detaljerede og dermed tidskrævende samt virke begrænsendefor skolen. Endvidere fremhæves det, at der ofte fokuseres på processer frem for på effekter.Andre fremhæver, at aftalerne har for meget fokus på fortid og nutid (hvordan er det gået, hvor står man) og for lidt på fremtid(hvor vil man gerne hen).En del informationer fra kvalitetsrapporter og andre afrapporteringer til kommunen går igen.b.
c.
Forenklingsforslaga.Mere rammestyring og mindre detailstyring i kontrakterne. Identificer få centrale og relevante kvalitative og kvantitative indikatorer,der fokuserer på effekter og brug dem som ramme for styringen.Flerårige rammekontrakter med fokus på fremadrettede målsætninger.Bør sammenkobles med kvalitetsrapporter, udviklingsplaner mm.
b.c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Formidling af gode eksempler i forbindelse med kontrakter(fx koordineret af KL).Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (heraf 1 problem c, 1 løsning a og 1 løsning c).Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (1 lærergruppe og 3 ledergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Udbredelse af effektive kontraktstyringsmodeller og dermed ud-arbejdelse af bedre ledelsesværktøjer.
48/68
33. Tidskrævende at udarbejde udviklingsplaner og virksomhedsplaner (og bliver de brugt?)
Problemstillinga.Virksomhedsplaner og udviklingsplaner udgør den lokalt udformede køreplan for den enkelte skole med udviklings- og indsatsområ-der. Der er mange forskellige personer involveret i udviklingen af virksomhedsplanerne (lærere, skoleleder, forretningsudvalg, besty-relse mv.), hvorfor der bruges meget tid på at lave virksomhedsplanerne. Lærerne er i tvivl om, hvorvidt virksomhedsplanerne reelttjener et formål.Der er mange overlap og dermed meget dobbeltarbejde, idet der er mange rapporteringer, der forholder sig til de samme områder.b.
Forenklingsforslaga.b.Virksomhedsplaner bør afskaffes.Oplysningerne bør samles i én plan - eksempelvis kvalitetsrapporten.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Der skal foretages lokale vurderinger af, om virksomhedsplaner ogudviklingsplaner helt eller delvist kan erstattes af kvalitetsrapporten,eller om de skal fastholdes som selvstændige dokumenter.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere rationelt planlægningsværktøj.Ingen overlap i planlægningsarbejdet.Bedre sammenhæng imellem planlægningsmateriale og dokumen-tationsmateriale.Administrative lettelser i hele systemet.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 14 (heraf 1 løsning a og 13 løsning b).Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (1 lærergruppe, 2 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).
49/68
34. Politikker, indsatser og kampagner uden tid til indlejring og implementering
Problemstillinga.Der er for mange tiltag, politikker, kampagner mm., der ligger langt fra det, som skolerne laver i praksis (kerneopgaverne). Detgælder endvidere ofte, at der ikke er sammenhæng mellem mål og midler for disse tiltag. Lærerne bruger tid på at implementere til-tagene, men oplever ikke at have tilstrækkelig indflydelse på udmøntningen. Eksempler kan være mobbepolitik, kostpolitik, ar-bejdsmiljø etc.De mange tiltag betyder, at det ikke er muligt at tilegne sig nye redskaber og implementere dem hensigtsmæssigt, før der kommernoget nyt igen. Dermed bruger man tid på at starte det op, men får det ikke implementeret, og reelt har det derfor sjældent en ef-fekt.b.
Forenklingsforslaga.UVM skal godkende alle statslige tiltag, politikker og kampagner, som eventuelle andre ministerier sender til skolerne, eksempelviskostpolitikker, mobbepolitikker og konfirmationsforberedelse.Kvalitetsrapporter bør erstatte de selvstændige beskrivelser af og opfølgninger på politikker, tiltag og kampagner.Der skal være længere perioder mellem centrale tiltag og politikker.Ikke alt skal nødvendigvis omformes i formelle politikker, kampagner og tiltag. Der skal generelt være tillid til, at man godt kan laveen god indsats uden at skrive ned, hvad man har planer om at gøre.
a.b.b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kan ikke vurderes af RMC.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 8 (heraf 1 overordnet, 1 løsningerne a, 1 løsningerne b, 1problem a og 4 problem b).Negativ: 17 (heraf 3 problem a, 2 løsningerne a, 6 problem b og 6løsning b).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):10 fokusgrupper (6 lærergrupper og 4 ledergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
50/68
35. Politikker, indsatser og kampagner er ikke målrettet lokale behov
Problemstillinga.Skolerne skal udarbejde de samme politikker og gennemføre de samme tiltag på tværs af kommunen / landet, men de har ikke desamme behov og har ikke samme udgangspunkt.Forenklingsforslaga.Det skal være op til den enkelte skole, hvad de vil fokusere på indenfor de lokalt definerede indsatsområder.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kan ikke vurderes af RMC.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 6 (heraf 3 overordnet og 5 løsning a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (lærergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
51/68
36. Pålagte opgaver i folkeskolen
Problemstillinga.Folkeskolen får pålagt opgaver, som ikke nødvendigvis bør høre til i folkeskolen (det afvises ikke, at de hører til i folkeskolen, mender efterspørges en diskussion om det). Eksempelvis kan det diskuteres, om det er folkeskolens eller andres ansvar:•at børnene lærer sunde madvaner•at børnene lærer at bevæge sig•at rumme alle de forskellige elever i ”den rummelige skole”Forenklingsforslaga.
Folkeskolens ansvarsområde skal diskuteres og om nødvendigt præciseres, især forholdet mellem skal, kan og bør.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kan ikke vurderes af RMC.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (løsning a).Negativ: 6 (heraf 1 overordnet og 5 løsning a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (2 lærergrupper og 3 ledergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
52/68
37. Uhensigtsmæssig proces ved elevindskrivning
Problemstillinga.Elevindskrivning foregår typisk manuelt ved, at forældrene til den nye elev eksempelvis kommer hen på skolen på indskrivningsda-gene, hvor indskrivningen nedfældes på papir. Det er administrativt tungt for skolerne at kontakte forældrene for at finde ud af, ombørnene skal indskrives på skolen (eller om de alternativt vælger en naboskole, privatskole mv.).Der anvendes tid på at rykke pladsanvisningen, og samspillet med pladsanvisningen ved indskrivning er tidskrævende.b.
Forenklingsforslaga-b. Det bør nærmere belyses, hvorledes proceduren omkring indskrivning af elever kan forenkles. Eksempelvis om der kan trækkes op-lysninger digitalt (oplysninger om børn i distrikterne, der kan være behjælpelige for skolerne).Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Evt. undersøgelse af, om der findes gode eksempler på elevindskriv-ningsmodeller i udvalgte kommuner, fx digital indskrivning.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (løsning a-b).Negativ: 7 (heraf 2 problem a, 1 problem b og 4 på løsning a-b).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 lærergruppe og 1 ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Forenkling og effektiviseret procedure for elevindskrivning.
53/68
38. Manglende viden og støtte til at løse administrative opgaver, fx refusioner
Problemstillinga.Visse administrative opgaver kræver indsigt i love og forskellige overenskomster for at blive håndteret i overensstemmelse hermed.Denne indsigt besidder man ikke altid på de enkelte skoler i forhold til eksempelvis barsel, langtidssygdom og refusion af dagpenge.Refusioner for medarbejdere bevirker meget administrativt arbejde, da mange informationer skal eftertjekkes:oFørst skal man ansøge.oSå skal man sikre sig, at ansøgningen er modtaget.oSå skal man sikre sig, at ansøgningen behandles.oHerefter skal man tjekke, om der er kommet refusioner, om refusionen er korrekt, og om refusionen dækker hele periodenetc.b.
Forenklingsforslaga.Superbrugere eller ressourcepersoner, der kan rådgive på området enten i kommunen, i KL eller på statsligt niveau. Eventuelt kan devaretage opgaverne – specielt mindre skoler opleves at være belastet af problemet (eksempelvis kan flere mindre skoler i sammekommune deles om samme ressourceperson, der tager sig at de komplekse opgaver).Opgaverne overdrages til kommunen (inkl. administration af ferie, omsorgsdage og økonomistyring).Synliggøre, hvad der er blevet udbetalt af dagpengerefusioner – eventuelt periodeafgrænset oversigt.It-systemer, der understøtter arbejdet med refusioner.
a.b.b.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kommunale supportfunktioner i forbindelse med refusioner.Eftersyn af kommunal organisering af arbejdet med refusioner.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 10 (heraf 2 overordnet, 3 problem a, 1 problem b, 2 løsnin-gerne a og 2 løsningerne b).Negativ: 054/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mere effektiv opgavevaretagelse på området.
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (ledergrupper).
39. For store dokumentationskrav ved puljeansøgninger og –bevillinger
Problemstillinga.Puljeansøgninger (kommunale, nationale og EU), herunder opfølgning og evaluering, opleves som tidskrævende. Der er for megetfokus på dokumentation og for lidt på læring. En skole har oplevet at få et begrænset beløb fra en EU-pulje til et lille projekt, hvoref-ter at dokumentationsomfanget til brug ved efterfølgende rapportering og evaluering var særdeles omfattende. I dette tilfælde stoddet administrative dokumentationsarbejde slet ikke mål med gevinsten ved at opnå bevillingen.Forenklingsforslaga.a.Forenkling i forhold til dokumentationskrav og detaljeringsgrad.Det bør tydeligt fremgå ved ansøgningen, hvad der kræves af dokumentation efterfølgende. Det kan bidrage til indsamling undervejsog kvalificere, om man overhovedet vil søge.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Enklere puljestyring med fokus på meningsfuld dokumentation (stats-ligt og kommunalt).Identifikation af gode eksempler (kommunalt, statsligt og i EU-regi).Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 1 (løsningerne)Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (1 lærergruppe og 3 ledergrupper).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Bedre ansøgningsprocedurer.Bedre dokumentation af effekter.Mindre tidsforbrug på dokumentation med begrænset mening.
55/68
40. Brugerne oplever barrierer ved de fælleskommunale indkøbssystemer
Problemstillinga.Konkret kan skolerne i de kommuner, der indgår i fælleskommunale indkøbssystemer (kan være i den enkelte kommune, og påtværs af kommuner), ikke indkøbe det, som de ønsker, og systemerne opleves som bureaukratiske, forsinkende og fordyrende. Ek-sempelvis kan skolerne ikke udnytte et slagtilbud i lokale TV-forretninger, fordi de er bundet af indkøbsaftaler på AV-udstyr. Ligele-des kan skolerne ikke udnytte en lokal boghandels udsalg. Yderligere er der mange varer, som ikke udbydes, hvilket man skal ind ogtjekke. Endvidere nævnes eksempler på, at it-indkøb foretages, men uden at blive installeret på skolerne. Endelig er brugervenlighe-den i selve indkøbssystemerne ikke altid god, og bestillingerne er komplicerede at foretage.Især på skoler, hvor den enkelte lærer ikke selv kan bruge systemet, bliver det meget tungt. Læreren skal finde den ansvarlige, af-give bestilling, som den ansvarlige herefter indtaster i systemet, hvorefter der gives en melding tilbage til læreren om, at bestillinger afgivet, og hvornår varen kommer, og at der skal følges op på, om det reelt sker.b.
Forenklingsforslaga-b. Afskaf kommunale indkøbsaftaler og lad skolerne selv stå for indkøb.a-b. Alternativt: Mere differentieret og fleksibel indkøbsaftale med plads til impulskøb. Eksempelvis at storindkøb gøres centralt over detfælleskommunale system, mens andre indkøb foretages individuelt af skolerne.Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Vurdering af løsning i den enkelte kommune.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (heraf 1 problem a og 2 løsningerne a-b).Negativ: 7 (heraf 1 problem a og 6 løsningerne a-b).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 lærergruppe og 1 ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
56/68
ITHer fokuseres der på IT-systemerne som rammer og værktøjer, der har indflydelse på muligheden for effektiv opgavevaretagelse. Det be-mærkes, at flere af problemstillingerne nedenfor også kunne placeres under lokal organisering, da der ofte opleves udfordringer ved lokaleit-løsninger (i kommunerne).41. Manglende samspil mellem IT-systemer og dobbeltindberetninger
Problemstillinga.Generelt er der en oplevelse af, at de it-systemer, der bruges i skolen, har svært ved at spille sammen. Konkret betyder det, at deter vanskeligt at overføre data, og der skal derfor indberettes i mange systemer med risiko for fejlkilder. Det gælder nationalt (stati-stikker mv.) og kommunalt. Mere konkret nævnes systemer som/fra KMD, Tabulex (TEA og TRIO), UNI-C/SkoleKom m.fl.Der er mange forespørgsler på oplysninger, som burde kunne trækkes centralt frem for på de enkelte skoler.Der mangler tilstrækkelig introduktion, hvilket gør, at lærerne bruger ekstra meget tid på selv at sætte sig ind i nye programmer.Enkelte oplever, at kommunen årligt udbyder computersystemer i forbindelse med økonomistyring. Det betyder, at medarbejderenårligt skal sætte sig ind i et nyt it-system.
b.c.d.
Forenklingsforslaga.b.c.c.d.Integration af systemerne. Man bør have ét hovedsystem, der ”føder” de andre administrative systemer.Et centralt system, hvorfra oplysninger kan trækkes af kommunen, UVM og de enkelte skoler.Når nye arbejdsredskaber introduceres, skal de introduceres og implementeres, så de er tydelige og let forståelige.Formalisér IT-vejledningen som en funktion på alle skoler. Skolens egen IT-vejleder kan oplære lærerne.Afskaf kommunal praksis med årlige udbud af opgaver.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Identifikation af gode eksempler i kommuner og på skoler i forhold tilhensigtsmæssig anvendelse af systemerne.57/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrative lettelser for flere medarbejdere i skolen.Bedre og mere ensartet dokumentation på flere niveauer.
Initiativ i forhold til at sikre bedre integration mellem systemer, her-under dataoverførsel.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 10 (heraf 2 overordnet, 5 problem a og 3 løsning a).Negativ: 6 (heraf 2 problem a, 3 problem c og 1 problem d).
Der henvises til dokumentationsprojektet på folkeskoleområdet
Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):10 fokusgrupper (1 lærergruppe, 7 ledergrupper og 2 påforvaltningsniveau).
58/68
42. Optimering af www.optagelse.dk
Problemstillinga.9. og 10. klasses ansøgninger til en ungdomsuddannelse skal fra ansøgningsåret 2009 sendes digitalt, men alle papirer (karaktereretc.) skal først printes ud og sendes hjem til underskrift, hvorefter de skal scannes og så sendes.Der er lange ventetider i systemet, hvilket opleves som frustrerende.Der er mange uhensigtsmæssigheder i systemet, der giver ekstra arbejde:oSystemet er ikke tilstrækkeligt opdateret.oElever fra skoler uden KMD skal tastes ind i hånden.oDer er problemer med karakterer, der ikke bliver overført korrekt.oLøbende opdateringer medfører ændringer i tidligere rettede karakterer.oAntal år med fx tyskundervisning blev ikke overført korrekt.b.c.
Forenklingsforslaga.b.c.Systemet skal opbygges, så forældre kan underskrive med Digital signatur.Systemet skal være hurtigere.Systemet skal generelt forbedres og integreres med andre systemer.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Optimering af det eksisterende system.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Administrative lettelser for de medarbejdere (sekretærer, UU-vejledere m.fl.), der arbejder med systemet.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 3 (heraf 1 overordnet og 2 løsning c).Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):4 fokusgrupper (4 ledergrupper).
59/68
43. Optimering af www.skoleintra.dk
Problemstillinga. ”Skole-Intra” opleves som opbygget som lappeløsninger og tilbygninger omkring en oprindeligt meget lille kerneydelse, og det kan mær-kes i dag. Systemet er tungt / langsomt, ulogisk opbygget og har mange småfejl, omveje mm., der frustrerer i hverdagen og betyder,at man bruger unødigt meget tid på det, der skulle være små opgaver.Forenklingsforslaga.Systemet burde gennemarbejdes fra bunden.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Evt. gentænkning af de løsninger, der udgør komponenter afskoleintra.dkProblemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 4 (løsning a).Negativ: 2 (problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):3 fokusgrupper (2 lærergrupper og 1 ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Tidssvarende intranet til alle folkeskolens interessenter.
60/68
Øvrige fokusområder (herunder økonomi)I denne kategori er samlet en række øvrige problemstillinger og barrierer nævnt i fokusgrupperne, der ikke umiddelbart kan placeres i deøvrige kategorier.44. Barrierer ved budgettering, planlægning og økonomistyring
Problemstillinga.At skoleåret ikke er sammenfaldende med kalenderåret (og dermed regnskabsåret) gør økonomistyring mere kompliceret i kommunerog på skoler, dvs. det giver uhensigtsmæssige rammevilkår for styring. Et eksempel er forskydningen i medarbejderantal, elevtal ogklassetal ved skoleårsskift, der så skal tilpasses det igangværende regnskabsår.Der opleves frustrationer i forbindelse med håndtering af regnskaber, økonomistyring og planlægning, eksempelvis fejl og mangler ide budgettal, som skolen modtager, og som der herefter skal korrigeres for.Man har ikke altid de nødvendige informationer i forhold til ansættelse af medarbejdere (lønsumsstyring vs. normering).En frustration går på, at der fra kommunal hånd løbende sker ændringer i skolens budget og muligheder for at disponere som følgeaf politiske beslutninger.
a.
b.c.
Forenklingsforslaga.a.Skoleåret bør følge kalenderåret/budgetåret. Alternativt bør der arbejdes med og planlægges efter semestre.Den kommunale administration skal forsyne skolerne med valide og gennemskuelige budgetter, der holder i hele kontraktperioden (1år).Skolerne skal forsynes med valide lønsimuleringssystemer, så de økonomiske konsekvenser af nyansættelser mv. kan beregnes.Årets rammer meldes ud så betids, at skolens budgetlægning og prioriteringer kan ske på så tidligt et tidspunkt som muligt, dvs.første kvartal i regnskabsåret.
b.c.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Større klarhed lokalt over de budgetrammer, som skolerne operererunder.61/68
Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Oplevelse af bedre rammebetingelser på skolerne (og i kommu-nerne) i forhold til planlægning, budgettering mv.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 7 (heraf 4 problemerne a og 3 problem b).Negativ: 6 (heraf 2 overordnet og 4 løsning a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):8 fokusgrupper (1 lærergruppe, 6 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).
62/68
45. Uklarhed om regler for tilsyn af legepladser
Problemstillinga.Der er uklarheder på området vedrørende opførelse af legepladser. Der er dels undervisningsmiljøloven, hvor der indirekte stilles krav tilsikkerheden på skolens legearealer, dels bygningsreglementer med standarder og sikkerhedskrav. Samlet opleves reguleringen af om-rådet ikke at være klar nok.Uklarhederne vanskeliggør det kommunale tilsyn.b.
Forenklingsforslaga.a.b.Reduktion i antallet af regler og generel regelforenkling.Gennemgå kravene til en godkendt legeplads og vurdér, om de alle er nødvendige.Lav én slags certificering og stil krav til, hvem der etablerer og vedligeholder legepladser.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Tydeliggørelse af ansvarsfordeling mellem centralt og decentraltniveau.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 3 (heraf 1 overordnet og 2 problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 ledergruppe og 1 på forvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
63/68
46. Bureaukratisk proces ved skolenedlæggelser
Problemstillinga.Processen vedrørende skolenedlæggelser tager for lang tid. Reglerne kræver, at man skal følge ”en lokalplanprocedure”. En skolened-læggelse skal være vedtaget inden den 1. december forud for næste skoleår. Processen opleves som tung og bureaukratisk.Forenklingsforslaga.Proceduren for skolenedlæggelser skal ændres, så den kan gennemføres i løbet af et kvartal.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Hurtigere beslutningsproces i det politiske system.Mulighed for indsigelser reduceres.
Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 9 (heraf 3 overordnede, 4 problem a og 2 løsning a).Negativ: 7 (løsning a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):2 fokusgrupper (1 ledergruppe og 1 på forvaltningsniveau).
64/68
47. ”Skoleshopping” er tidskrævende for skolelederen
Problemstillinga.Der er for mange samtaler med forældre, der overvejer skolevalg, og som alligevel ender med at sige nej (bruger meget tid på denneopgave). Der er administrative ledere, der vurderer, at de bruger mere tid på at tale med forældre, der gerne vil have deres børn til atgå på skolen, end samarbejde med forældre hvis børn allerede går på skolen.Forenklingsforslaga.a.a.Samtaler om optag af nye elever, der flytter skole efter reglerne om frit skolevalg, bør ske på fastsatte tidspunkter (fx to gange årligt).Ligeledes bør optag af nye elever efter samme regler ske på fastsatte tidspunkter.Dermed opnås, at det er muligt at planlægge og organisere, hvilket betyder, at der kan anvendes mindre tid på:•••Introduktion til skolen (på stormøder)Samtaler med forældre, der alligevel vælger skolen fra (det må formodes, at en del vælger fra allerede efter stormødet)At indkøre de nye elever til skolen (kan introducere flere på en gang)
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Regelændring.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 2 (problem a).Negativ: 15 (problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
65/68
48. Forældrebetaling til lejrskoler
Problemstillinga.Skoleledere peger på, at der er for mange begrænsninger omkring forældrebetalinger til lejrskoler, idet kommunen (hvilket her vil sigeskolen) i henhold til folkeskoleloven skal afholde alle udgifter, der er nødvendige for lejrskolens gennemførelse. Dette belaster ofte sko-lens budget, og der ønskes mulighed for at gøre brug af forældrebetaling i højere grad, end det er tilfældet i dag.Forenklingsforslaga.Regelforenkling, eksempelvis ved at undersøge nødvendigheden af forskellige regler forbundet med ekskursioner, lejrskoler og skolerej-ser og ved at gennemgå og forenkle de eksisterende regler i forhold til forældrebetalinger.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Evt. undersøgelse af problemets omfang og indhold.Regelændring.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 0Negativ: 11 (heraf 1 overordnet og 10 problem a).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (1 ledergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
66/68
49. Andre aktiviteter i skoletiden forstyrrer undervisningen
Problemstillinga.Det giver mange forstyrrelser i undervisningen, når elever eksempelvis skal til skoletandlæge. De mange forstyrrelser betyder, atlæreren ofte skal gentage beskeder, følge op på de elever, der var væk mm.I forbindelse med konfirmationsforberedelse, som kan ligge i skoletiden og midt på dagen, er det nødvendigt at koordinere med end-nu en gruppe af personer (ofte er flere præster involveret), når der skal planlægges undervisning, der ikke følger det normale skema(ekskursioner mm.). Det er ligeledes en ekstra arbejdsbyrde, som potentielt kan minimeres.b.
Forenklingsforslaga-b. Tandlægebesøg, konfirmationsforberedelse mm. bør foregå uden for skoletiden.Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Kan ikke vurderes af RMC.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 2 (heraf 1 problem a og 1 løsning a-b).Negativ: 9 (heraf 4 problem a og 5 løsning a-b).Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):1 fokusgruppe (lærergruppe).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Kan ikke vurderes af RMC.
67/68
50. For mange og for ukoordinerede spørgeskemaundersøgelser
Problemstillinga.b.Mange af disse undersøgelser føles som om, at de laves for undersøgelsens skyld uden at blive anvendt.Ofte handler undersøgelserne om det samme og lige så ofte om emner, som er inkluderet i andre afrapporteringsformer (kvalitets-rapporter, indrapporteringer til UNI-C, etc.). Undersøgelserne er administrativt belastende, da besvarelserne giver dobbeltarbejde.Tidsfristerne er for korte, og dermed er det svært at planlægge en effektiv anvendelse af tiden.Mange af de oplysninger, der efterspørges, tager for lang tid at trække ud af systemerne.c.d.
Forenklingsforslaga.b.c.d.Færre undersøgelser (kun undersøgelser, der har en stærk relevans og som danner basis for kvalitetsforbedringer).Bedre koordinering af de undersøgelser, der iværksættes og bedre anvendelse af eksisterende informationer.Længere svarfrister på undersøgelser.Der bør være et centralt system, således at oplysningerne kan trækkes centralt frem for på den enkelte skole.
Overvejelser omkring implementeringHvad kræver det at implementere?:Færre spørgeskemaundersøgelser.Bedre koordination mellem rekvirenter af undersøgelser.Problemstillingens udbredelsePrioritering på konferencerne:Positiv: 7 (heraf 2 overordnet, 2 på løsning a og 3 løsning c).Negativ: 0Hyppighed (nævnt i antal fokusgrupper):5 fokusgrupper (1 lærergruppe, 3 ledergrupper og 1 påforvaltningsniveau).Mulige effekter i forhold til afbureaukratisering:Mindre tidsforbrug på deltagelse i spørgeskemaundersøgelser.Bedre dokumentation på de undersøgelser, der gennemføres.
68/68
