UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 16: Rapporter om scanning, kortlægning og måling på folkeskoleområdet, fra undervisningsministeren

Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Til

StyregruppeDokumenttype

OmråderapportDato

September2009

KORTLÆGNING OGMÅLING AF ADMINISTRA-TIVE OPGAVER PÅFOLKESKOLEOMRÅDET

[Dobbeltklikfor at indsætte billede (str. 18,6 cm x 10,1 cm) eller slet dette felt]

FOLKESKOLEOMRÅDET

INDHOLD

1.1.11.21.31.41.51.6

IndledningFormålForståelse af administrative opgaverUndersøgelsens indhold og metodeUndersøgelsens omfangOmrådeprofilRapportens indhold og struktur

777899111212121316

2.Centrale resultater2.1Centrale opgaver og tidsforbrug2.1.1Tidsforbrug for lærere og børnehaveklasseledere2.1.2Tidsforbrug for skolernes ledere og administrativemedarbejdere2.1.3Tidsforbrug for forvaltningsniveau2.1.4Pædagogisk-administrative medarbejdere samtskoledirektører/skolechefers tidsforbrug på opgaver inden forfolkeskoleområdet2.2Fokusområder2.2.1Dokumentation2.2.2Evaluering af elevens udbytte af undervisningen2.2.3Implementering af statslige mål2.2.4Undervisningspligt og elevfravær2.2.5Interne møder og fagteammøder3.3.13.23.3Medarbejdernes typiske hverdag (personas)Den typiske arbejdsuge for lærere og børnehaveklasseledere –fordelt på aktiviteterDen typiske arbejdsuge for skoleledere – fordelt på aktiviteterDen typiske hverdag for de pædagogisk-administrativemedarbejdere – fordelt på aktiviteterFokusområderSamlet om de fem fokusområderDokumentationEvaluering af elevens udbytte af undervisningenImplementering af statslige målUndervisningspligt og elevfraværInterne møder og fagteammøder

181919212222232424272931313236414446484849494950505152

4.4.14.24.34.44.54.6

5.Kortlægning af området5.1Medarbejdergrupper5.1.1Lærere og børnehaveklasseledere5.1.2Ledere og administrative medarbejdere i institutionen5.1.3Forvaltningsniveauet5.2Organisering på folkeskoleområdet5.2.1Ledelsesstruktur i forvaltningen5.2.2Ledelsesstruktur i folkeskolerne5.2.3Specialisering (kommunestørrelse og institutionsstørrelse)

5.2.4Arbejdsdelingen mellem medarbejdergrupper5.2.5Brug af it-redskaber5.3Opgavekataloger og regulering5.3.1Opgavekatalogerne5.3.2Regulering og regelkobling6.Tidsmåling6.1Medarbejdergrupper6.1.1Lærere og børnehaveklasselederes tidsanvendelse på indirektebrugerrettede opgaver6.1.2Skolelederes tidsanvendelse på indirekte brugerrettede opgaver6.1.3De pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelsepå indirekte brugerrettede opgaver6.1.4Spredning i tidsforbruget pr. medarbejdergruppe på tværs afkommuner6.2Tidsanvendelse på en typiske folkeskole (institutionas)6.2.1Sammenhæng mellem tidsforbrug og reguleringsandel på entypisk folkeskole6.2.2Sammenligning af institutionstyper7.7.17.27.3Oplevelse af arbejdsopgaverFolkeskolelæreres og børnehaveklasselederes vurdering afopgaverSkolelederes vurdering af opgaverDe pædagogisk-administrative medarbejderes vurdering afopgaver

525353545455555558616469707174757779818182848485869092929394969999103107111114117121125129129

Tidsanvendelse koblet til områdets reguleringOverblik over regulering på serviceområdetSammenhæng mellem indirekte brugerrettede opgaver,tidsforbrug og regulering for folkeskolelærere8.3Beskrivelse af reguleringen af de direkte brugerrettede opgaverog interne opgaver8.4Beskrivelse af regulering af de indirekte brugerrettede opgaver8.4.1De 5 mest tidskrævende statsligt regulerede indirektebrugerrettede opgaver8.4.2Statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaver ifokusområderne8.4.3Lokalt regulerede indirekte brugerrettede opgaverBilagA.1A.2A.3A.4BilagB.1B.2B.3B.4B.5B.6B.7B.8A. Om undersøgelsenBaggrund og formålUndersøgelsens indhold og gennemførelseUdvælgelse af deltagende kommuner og institutionerOm målingenB. OpgavekatalogOpgavekatalog. Administrative medarbejdere i folkeskolenOpgavekatalog. Lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolenOpgavekatalog. Skoleledere i folkeskolenOpgavekatalog. Pædagogisk-administrative medarbejdere iforvaltningenOpgavekatalog. Skoledirektører i forvaltningenOpgavekatalog. Administrative medarbejdere i specialskolenOpgavekatalog. Lærere og børnehaveklasseledere i specialskolenOpgavekatalog. Skoleledere i specialskolen

8.8.18.2

Bilag C. TidsmålingenC.1Tidsforbrug fordelt på opgaver. Administrative medarbejdere ifolkeskolen

C.2C.3C.4C.5C.6C.7

Tidsforbrug fordelt på opgaver.i folkeskolenTidsforbrug fordelt på opgaver.Tidsforbrug fordelt på opgaver.medarbejdere i forvaltningenTidsforbrug fordelt på opgaver.Tidsforbrug fordelt på opgaver.specialskolenTidsforbrug fordelt på opgaver.i specialskolen

Lærere og børnehaveklasseledereSkoleledere i folkeskolenPædagogisk-administrativeSkoledirektører i forvaltningenAdministrative medarbejdere iLærere og børne-haveklasseledere139141141143145147148149151153156156159131133135136137

BilagD.1D.2D.3D.4D.5D.6D.7D.8

D. Resultater fra oplevelsesmålingenAdministrative medarbejdere i folkeskolenLærere og børnehaveklasseledere i folkeskolenSkoleledere i folkeskolenPædagogisk-administrative medarbejdere i forvaltningenSkoledirektører i forvaltningenAdministrative medarbejdere i specialskolenLærere og børnehaveklasseledere i specialskolenSkoleledere i specialskolen

Bilag E. Kobling mellem regulering og opgaverE.1Opgaver, regulering og tidsforbrugBilag F. SpecialskolerneBilag G. Top 10 over tidskrævende indirekte brugerrettedeopgaver

161

INDLEDNINGI denne rapport præsenteres resultaterne fra en kortlægning og måling af de administrative opga-ver på folkeskoleområdet. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2009 af Rambøll ManagementConsulting for Undervisningsministeriet, KL og Finansministeriet.Kortlægningen og målingen er gennemført i henhold til AKVA-metoden til kortlægning og måling afadministrative opgaver (Afdækning og KVantificering af Administrative opgaver). Undersøgelsen erudført parallelt med tilsvarende kortlægninger og målinger inden for voksenhandicapområdet, ud-satte børn og unge samt ældreområdet.

1.1

FormålKortlægningen og målingen af de administrative opgaver på folkeskoleområdet er en del af rege-ringens afbureaukratiseringsprogram, der omfatter en række initiativer på de centrale velfærds-områder. Formålet er at tilvejebringe et videngrundlag, der kan indgå i arbejdet med at identifice-re, prioritere og iværksætte konkrete afbureaukratiseringstiltag.Konkret har formålet med kortlægningen og målingen været at belyse følgende spørgsmål:1.2.3.4.Hvilke administrative opgaver løser medarbejderne?Hvor meget tid bruger medarbejderne på administrative opgaver?Hvilke administrative opgaver udspringer af henholdsvis statslig og lokal regulering?Hvilke opgaver har ifølge medarbejderne et forenklingspotentiale?

1.2

Forståelse af administrative opgaverKortlægningen og målingen af administrative opgaver omfatter forskellige medarbejdertypers ar-bejdsopgaver og tidsforbrug på folkeskoleområdet. Opgaverne kan i henhold til AKVA-metodeninddeles i tre overordnede typer:Direkte brugerrettede opgaver:De direkte brugerrettede opgaver omfatter selve leveringen afen given ydelse til brugerne. Som eksempel på folkeskoleområdet kan nævnes lærernes gennem-førelse af skemalagt undervisning. På folkeskoleområdet indbefatter brugerne to grupper:1. Elever i folkeskolen, herunder elever på specialskoler2. Forældre til elever i folkeskolen, herunder forældre til elever på specialskoler.Indirekte brugerrettede opgaver:De indirekte brugerrettede opgaver omfatter opgaver, derikke er direkte brugerrettede opgaver, men som heller ikke indebærer en traditionel ”back-office”-funktion. Opgaverne knytter sig til udførelsen af de direkte brugerrettede opgaver (som for ek-sempel lærernes forberedelsestid), til forbedring eller forandring af de direkte brugerrettede opga-ver (som for eksempel fagteammøder).Interne opgaver:Interne opgaver omfatter opgaver, der hverken har direkte eller indirekte rela-tion til borgeren, og som er relateret til at drive en institution/organisation (for eksempel HR ogøkonomi).Både de indirekte brugerrettede opgaver og de interne opgaver kan betegnes som administrativeopgaver. I denne undersøgelse er fokus på de indirekte brugerrettede opgaver, idet de vurderes atvære afgørende for leveringen af de direkte brugerrettede opgaver, og da de ofte udføres af læ-rerne og børnehaveklasselederne selv. Rammerne for det konkrete indhold og omfang af de indi-rekte brugerrettede opgaver er ofte fastlagt af statslig eller kommunal regulering, og der kan der-for være potentiale for en afbureaukratiseringsindsats.

1.3

Undersøgelsens indhold og metodeI alt har ni kommuner deltaget i undersøgelsen. Det drejer sig om Odense, Helsingør, Holbæk,Næstved, Morsø, Mariagerfjord, Randers, Herlev og Lemvig kommuner. Undersøgelsen har tagetudgangspunkt i en række medarbejdergrupper på folkeskoleområdet og de opgaver, disse medar-bejdere løser (se bilag A for en uddybning af undersøgelsens indhold, herunder de deltagendemedarbejdergrupper). Undersøgelsen har bestået af en indledende kortlægning og en efterfølgen-de måling. Målingen er herefter blevet valideret, kvalificeret og uddybet via kommuneinterviewsmed de deltagende kommuner, se også bilag A.4. Herudover inddrages løbende en scanning påfolkeskoleområdet, som Rambøll Management Consulting har gennemført på vegne af Undervis-ningsministeriet1. Dermed bygger indeværende kortlægning og måling på en flerhed af datakilder,som løbende konfronteres og diskuteres.Kortlægningen:Har haft til formål at kortlægge medarbejdergruppernes arbejdsopgaver og erbaseret på besøg og interviews med folkeskoler, herunder specialskoler og den kommunale for-valtning i tre kommuner – Odense, Morsø og Helsingør. På baggrund af kortlægningsbesøgene erder udarbejdet såkaldte opgavekataloger (se bilag B)2. Opgavekatalogerne har været udgangs-punktet for målingen.Målingen:Har dels omfattet en måling af alle medarbejdergruppernes tidsforbrug på de enkeltearbejdsopgaver samt medarbejdernes oplevelse af opgaverne. Målingen har mere specifikt beståetaf tre særskilte målinger:1.En løbende tidsmåling:I den løbende måling har respondenten angivet, hvordan dennesarbejdstid fordeler sig på forskellige arbejdsopgaver. For hver opgave er registreret detantal timer og minutter, som respondenten cirka har brugt på opgaven i løbet af dagen.Dette er gjort hver dag over en periode på to uger.2.En retrospektiv tidsmåling:Den retrospektive måling omhandler respondentens tidsanven-delse i hele det igangværende skoleår. Målingen dækker over en tilbageskuende del og enfremadskuende del. Den tilbageskuende del dækker over perioden fra og med den 1. au-gust 2008 til og med den 31. marts 2009, mens den fremadskuende del dækker over peri-oden fra og med den 1. april 2009 til og med den 31. juli 2009 (den fordelte tid summerertil 100 pct. på henholdsvis den tilbageskuende del og den fremadskuende del).3.En oplevelsesmåling:I oplevelsesmålingen har respondenten angivet, hvordan arbejdetmed de enkelte opgaver opleves. Først har respondenten forholdt sig til opgavernes vigtig-hed, og dernæst hvorvidt den enkelte opgave kan løses nemmere og hurtigere.I nærværende rapport er hovedsageligt anvendt den retrospektive måling. Dette bunder i, at denløbende tidsmåling blev foretaget i perioden for folkeskolens afgangsprøver, samt at folkeskoleom-rådet generelt er præget af en række periodespecifikke opgaver. På denne baggrund findes denretrospektive tidsmåling mere valid end den løbende. Den løbende måling har imidlertid været an-vendt som kontrolinstrument til at lokalisere eventuelle større afvigelser i tidsforbrug på den sam-me opgave i de to målinger. For uddybning se bilag A.4.Tidsforbrug per opgave er beregnet på baggrund af den retrospektive måling, hvor deltagerne erblevet bedt om at fordele deres arbejdstid på opgaverne procentuelt over en 8-måneders tilbage-skuende periode og en 4-måneders fremadskuende periode. De procentvise andele per opgave erså beregnet som et vægtet gennemsnit af den tilbageskuende og den fremadskuende del af målin-1

Scanningen på folkeskoleområdet er ligesom kortlægningen og målingen et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram.Scanningen resulterede i et bruttokatalog med 50 problemstillinger og forenklingsforslag til afbureaukratisering på folkeskole-området. Forenklingsforslagene er frembragt via interviews med en række interessenter og medarbejderorganisationer samtmed ca. 175 medarbejdere på folkeskoleområdet (forvaltningsdirektører, skolechefer, skoleledere, administrative ledere, sko-lesekretærer, lærere, børnehaveklasseledere samt SFO-medarbejdere i ni udvalgte kommuner).2Et opgavekatalog er en struktureret optegnelse og inddeling af samtlige opgaver, der varetages af en medarbejdergruppe.Opgaverne er kategoriseret efter, hvorvidt opgaverne er direkte brugerrettede, indirekte brugerrettede eller interne opgaver.Desuden er opgaverne koblet til reguleringskilder.

gen og dernæst omregnet til timer og minutter i en konstrueret 37-timers arbejdsuge. Der er valgt37 timer for en gennemsnitlig arbejdsuge, således at medarbejdergruppers absolutte tidsforbrugintuitivt kan sammenlignes på tværs af medarbejdergrupper inden for området og med andreAKVA-målinger. Valget af en 37-timers arbejdsuge er ikke et udtryk for det faktiske tidsforbrugblandt medarbejdergrupperne i undersøgelsen. Alle medarbejdergrupperne kan arbejde mere end37 timer om ugen. En typisk lærer arbejder eksempelvis 42 timer om ugen i den faktiske målepe-riode.

1.4

Undersøgelsens omfangDe ni deltagende kommuner er blevet valgt via en række udvælgelseskriterier – kommunestørrel-se, geografisk placering og forvaltningsstruktur. Den nærmere beskrivelse findes i bilag A.3. Hverkommune har udpeget en kontaktperson, som Rambøll løbende har haft kontakt til. Kontaktperso-nerne har bidraget med viden om opgaver og organisering i kommunen samt medvirket i såvelden indledende kortlægning af området som gennemførelsen af den endelige måling af de admini-strative opgaver. Undersøgelsens medarbejdercentriske fokus betyder, at de omfattede medarbej-dertyper er afgrænset til at omfatte medarbejdere med en tæt relation til kerneydelsen, dvs. un-dervisningen (se også bilag A om de valgte medarbejdergrupper).På folkeskoleområdet er følgende medarbejdergrupper omfattet:Forvaltningsmedarbejdere:Skoledirektører og skolecheferPædagogisk-administrative medarbejdereAlmindelige folkeskoler:SkoleledereAdministrative medarbejdereLærere/børnehaveklasseledereSpecialskoler:SkoleledereAdministrative medarbejdereLærere/børnehaveklasseledere.Nærværende rapport baserer sig på målingen af de ”almindelige” folkeskoler. Svarprocenten for demedvirkende specialskoler i undersøgelsen har været lav (se også bilag A.2), hvorfor specialsko-lerne afrapporteres særskilt i mere kvalitativ forstand i bilag F.

1.5

OmrådeprofilI dette afsnit gives der en kort introduktion til folkeskoleområdet. Afsnittet omhandler mere speci-fikt styring og ansvar, ydelser, antal skoler og elever samt udgifter til folkeskoleområdet. Der hen-vises til en mere dybdegående kortlægning af området i denne rapports afsnit 5.Styring og ansvarDen danske folkeskole er en kommunal opgave, og kommunerne har således det overordnede an-svar for kommunens skolevæsen. Styringsmodellen på folkeskoleområdet involverer flere aktører.Der skal her særligt fremhæves fire aktører, der har hver deres ansvar og rolle på folkeskoleområ-det:Staten fastlægger de overordnede mål og rammer for folkeskolen, der er fastsat i folke-skoleloven med tilhørende bekendtgørelserKommunen (kommunalbestyrelsen) har som nævnt ansvaret for kommunens skolevæsenog fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40Skolelederen har ansvaret for den administrative og pædagogiske ledelse af den enkelteskole, jf. folkeskolelovens § 45



Endelig har forældrene et ansvar via de skolebestyrelser, der skal oprettes på alle folke-skoler, jf. folkeskolelovens § 44.

Sammenfattende mål- og rammestyres folkeskolen fra centralt hold via primært folkeskoleloven,der regulerer de overordnede mål med folkeskolen (formålsparagraffen) samt en række øvrigegrundlæggende vilkår, fx Fælles Mål for de enkelte fag og emner, evaluering af elevernes udbytte,afgangsprøver, minimumstimetal, lærerkvalifikationer og undervisningspligt.Kommunalbestyrelsen fastsætter egne mål og rammer for kommunens skoler og fører i øvrigt til-syn med skolernes virksomhed. Da udgifterne afholdes kommunalt, fastlægges det kommunaleserviceniveau tilsvarende lokalt. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge lokale retningslinjer og/ellerigangsætte særlige initiativer, der er gældende for kommunens skoler.Skolelederen varetager en lang række ledelsesopgaver på den enkelte skole, men har som nævntogså det overordnede pædagogiske ansvar.Endelig har skolebestyrelsen ansvar for at fastsætte principper for skolens virksomhed og har etsærligt fokus på skole-hjem-samarbejdet. Dertil kommer en række øvrige opgaver fastlagt i folke-skoleloven.Der er foretaget en række ændringer af folkeskoleloven i de senere år, der har haft betydning forstyringsmodellen på området, og som har haft til formål at styrke elevernes faglige niveau, bl.a.ændring af folkeskolelovens formålsparagraf samt indførelse af nationale test, elevplaner og kvali-tetsrapporter.YdelserDer er ikke skolepligt i Danmark, men derimod undervisningspligt, der kan opfyldes ved valg afforskellige skoletilbud. Langt de fleste børn (ca. 87 pct.) mellem 6 og 17 år går i folkeskole, der eret gratis undervisningstilbud bestående af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en1-årig frivillig 10. klasse. Alternativer til folkeskolen er frie grundskoler, efterskoler eller hjemme-undervisning.Kommunerne skal herudover tilbyde specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand tilbørn med særlige behov. Specialundervisning kan gives som støtte i den almindelige undervisning,i specialklasser på de almindelige folkeskoler eller på specialskoler.Antal skoler og eleverAntallet af folkeskoler udgjorde per 30. september 2008 1.737 skoler, inklusive 195 specialskoler.Der er stor variation i skolestørrelser for folkeskoler og specialskoler. Skolestørrelsen varierer franogle få til mere end tusinde elever pr. skole. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 354 elever.Næsten 30 pct. af skolerne har maksimalt 150 elever (450 skoler), og 4 ud af 10 skoler har 150-450 elever. 16 pct. af skolerne har mere end 600 elever. Der er i gennemsnit ca. 20 elever i hverklasse i folkeskolen.3Udgifter til folkeskolenAlle udgifter til folkeskolens undervisning mv. afholdes af kommunerne. Udgiftsniveauet i folkesko-len var i 2008 36,3 mia. kr., og en enhedsudgift på 60.300 kr. per elev (601.100 elever).4

Kilde: www.uvm.dk, herunder kommunernes skolestruktur 2008-Ovenstående udgiftsopgørelse er baseret på oplysninger i Danmarks Statistik om kommunernes regnskabsførte udgifter og

omfatter følgende regnskabsfunktioner i den kommunale kontoplan: 3.22.01. Folkeskoler, 3.22.07. Specialundervisning i regi-onale tilbud og 3.22.08. Kommunale specialskoler.

1.6

Rapportens indhold og strukturRapporten er bygget op om AKVA-metoden. Hermed menes, at AKVA-metoden har et prædefineretafrapporteringsformat, som sikrer, at centrale elementer og omdrejningspunkter i metoden be-handles og præsenteres.Rapporten er således opdelt i tre overordnede dele: Centrale resultater, kortlægning af området ogtidsmålingen.Centrale resultaterAfsnittene 2-4 omfatter en gennemgang af målingens centrale resultater og fokusområder. I afsnit2 gennemgås målingens centrale resultater for de deltagende medarbejdergrupper. Afsnit 3 intro-ducerer begrebet personas, som anvendes til at beskrive en typisk arbejdsuge for centrale medar-bejdergrupper. I afsnit 4 belyses udvalgte opgaver af særlig interesse i forhold til overvejelser omforenklingsinitiativer.Afsnittene 2-4 er dermed en deskriptiv sammenfatning af de efterfølgende afsnit (5-9), som udgørdet empiriske grundlag og baggrundsmaterialet for de centrale resultater.KortlægningenI afsnit 5 gennemgås området med udgangspunkt i projektets indledende kortlægning af medar-bejdergrupper og organisering. Der gives dels en beskrivelse af de medarbejdertyper, der er be-skæftiget på området, samt et overblik over forskellige organisationsformer i form af ledelses-strukturer og institutionsstørrelser, der har betydning for forståelsen af området. Afslutningsvis in-troduceres det opgavekatalog, der er frembragt på baggrund af kortlægningen og anvendt i bådemålingen samt i koblingen til områdets regulering.MålingenAfsnit 6-8 giver en dybdegående gennemgang af tids- og oplevelsesmålingens resultater. Afsnit 6afrapporterer resultaterne fra tidsmålingen fordelt på de forskellige medarbejdergrupper. Desudenundersøges tendenserne i spredningen af tidsforbruget på udvalgte opgaver på tværs af folkesko-lerne, og begrebet institutionas introduceres til at beskrive en typisk institution (folkeskole). I af-snit 7 analyseres resultaterne fra undersøgelsens oplevelsesmåling. Afsnit 8 fokuserer på koblin-gen mellem tidsmålingen og den regulering, de enkelte opgaver kan henføres til.

CENTRALE RESULTATERI det følgende præsenteres de centrale resultater fra kortlægningen og målingen på folkeskoleom-rådet.Afsnit 2.1 redegør indledningsvis for tidsforbruget for alle medarbejdergrupper inden for den al-mindelige folkeskole og forvaltningsniveauet. Alle medarbejdergrupper er inddraget for at give etfuldstændigt og sammenhængende billede af tidsforbruget på folkeskoleområdet (se bilag F for re-sultaterne fra specialskolerne).Afsnit 2.2 indeholder en opsummering af konklusionerne fra de udvalgte fokusområder, der be-handles mere indgående i afsnit 4. Fokusområderne sætter fokus på udvalgte opgaver, som er afsærlig interesse i forhold til overvejelser om forenklingsinitiativer.

2.1

Centrale opgaver og tidsforbrugI det følgende gennemgås tidsmålingen på folkeskoleområdet, der tager udgangspunkt i de retro-spektive målinger af de forskellige medarbejdergruppers tidsforbrug, foretaget i kommunerne (sebilag C for tidsforbruget). Først beskrives folkeskolelæreres/børnehaveklasselederes tidsforbrug,herefter beskrives ledelsesniveauet på skolerne (skoleledere og skolens administrative personale),og sidst beskrives medarbejdergrupperne på forvaltningsniveauet. For hver af medarbejdergrup-perne beskrives indledningsvis tidsforbruget på de overordnede opgavetyper, dvs. de direkte bru-gerrettede opgaver, indirekte brugerrettede opgaver og interne opgaver. Herefter følger en gen-nemgang af de fem indirekte brugerrettede opgaver, som de forskellige medarbejdergrupper an-vender mest tid på. Resultaterne er, hvor ikke andet er angivet, præsenteret som gennemsnitligtantal timer i en 37-timers arbejdsuge.

2.1.1 Tidsforbrug for lærere og børnehaveklasseledereFigur 2.1 viser det gennemsnitlige tidsforbrug for lærere og børnehaveklasseledere i undersøgel-sen, dvs. folkeskolelærere/børnehaveklasseledere.Figur 2.1. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Lærere og børnehaveklasseledere på folkesko-lerne, timer pr. uge

3 timer9%

15 timer42%

18 timer49%

Direkte brugerrettedeIndirekte brugerrettedeInterne opgaver

Figuren summerer ikke til 37 timer pga. afrundingen til hele timer.

Som det fremgår af figuren, bruger lærerne og børnehaveklasselederne på folkeskolerne ca. halv-delen af deres tid (49 % svarende til ca. 18 timer om ugen) på direkte brugerrettede opgaver,dvs. gennemførelse af skemalagt undervisning, afholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtaler, evaluering med eleven, afvikling af afgangsprøver samt opgaver tilknyttet klasselærer-funktionen mv.

De indirekte brugerrettede aktiviteter udgør 42 pct. (svarende til ca. 15 timer om ugen), mens in-terne opgaver udgør 9 pct. (svarende til ca. 3 timer om ugen).De indirekte brugerrettede opgaver omfatter mødeaktiviteter, undervisningsrelaterede opgaverherunder forberedelse af undervisning, skole-hjem-relaterede opgaver, specialfunktioner, udviklingog kvalitetsstyring og indberetninger/rapportering samt styring, planlægning og økonomi.Mere specifikt er de fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede aktivite-ter:1. Forberedelse af egen undervisning (6 timer og 26 minutter/42 pct. ud af de 15 timer forindirekte brugerrettede opgaver)2. Interne møder og fagteammøder (2 timer/13 pct. ud af de 15 timer for indirekte bruger-rettede opgaver)3. Planlægning af skoleåret (1 time og 12 minutter/8 pct. ud af de 15 timer for indirekte bru-gerrettede opgaver)4. Skole-hjem-relaterede opgaver (49 minutter/5 pct. ud af de 15 timer for indirekte bruger-rettede opgaver)5. Specialfunktioner (43 minutter/5 pct. ud af de 15 timer for indirekte brugerrettede opga-ver).Ovenstående fem opgaver udgør 73 pct. (svarende til ca. 11 timer) ud af den samlede tid (15 ti-mer), som lærerne og børnehaveklasselederne bruger på indirekte brugerrettede opgaver.Hvad angår de interne opgaver, udgør den mest tidskrævende opgave, næst efter frokost/pauserog øvrige opgaver vedr. folkeskoleområdet, faglig udvikling og sparring med skolelederen, som læ-rerne gennemsnitligt bruger 21 minutter på om ugen. Det vil sige deltagelse i netværk, konferen-cer, kurser og efteruddannelse samt MUS, lønsamtaler og løbende sparring med skolelederen.2.1.2 Tidsforbrug for skolernes ledere og administrative medarbejdereSkoleledernes gennemsnitlige tidsforbrug vises i figur 2.2, mens de administrative medarbejderesgennemsnitlige tidsforbrug vises i figur 2.3.Skolelederne har det samlede ledelsesmæssige ansvar på skolerne (administrativt og pædago-gisk), hvorfor den direkte kontakt med brugerne er begrænset. Skolelederne bruger således, jf. fi-gur 2.2, 13 pct. af deres tid på direkte brugerrettede opgaver (svarende til ca. 5 timer om ugen).De interne opgaver udgør 37 pct. (svarende til ca. 14 timer om ugen), og de indirekte brugerret-tede opgaver – hvortil hører planlægning, ledelse og lign. – optager 50 pct. af skolelederens tid(svarende til ca. 18 timer om ugen).

Figur 2.2. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Skoleledere på folkeskolerne, timer pr. uge

5 timer13%14 timer37%Direkte brugerrettedeopgaverIndirekte brugerrettedeopgaver

18 timer50%

Interne opgaver

De fem mest tidskrævende indirekte brugerrettede opgaver for skolelederne er:1. Planlægning af skoleåret (2 timer og 59 minutter/16 pct. ud af de 18 timer for indirektebrugerrettede opgaver)2. Pædagogisk ledelse (2 timer og 41 minutter/15 pct. ud af de 18 timer for indirekte bruger-rettede opgaver)3. Møder med andre kommunale parter (1 time og 16 minutter/7 pct. ud af de 18 timer forindirekte brugerrettede opgaver)4. Koordination med eksterne parter (1 time og 12 minutter/7 pct. ud af de 18 timer for indi-rekte brugerrettede opgaver)5. Møder om elever i vanskeligheder (1 time og 2 minutter/6 pct. ud af de 18 timer for indi-rekte brugerrettede opgaver).Procentvis udgør ovenstående fem opgaver 51 pct. af den tid, som skolelederne bruger på deindirekte brugerrettede opgaver. Dette vil sige, at skolelederne bruger ca. 9,5 timer på opgaverneud af de i alt ca. 18 timer, som de bruger ugentligt på indirekte brugerrettede opgaver.Hvad angår de interne opgaver (i alt 14 timer), udgør arbejdsopgaverne med henholdsvispersonaleledelse og møder med medarbejderne 41 pct. af den tid, som skolelederne bruger herpå(svarende til i alt 5 timer og 38 minutter). Det vil mere konkret sige personaleledelse i form afafholdelse af lønsamtaler, kontraktsamtaler, MUS-samtaler, håndtering af ansættelser/afskedigelser, sygefravær, barsel og dagpengerefusioner samt møder som kontormøder, møder iPædagogisk Råd, møder med tillidsrepræsentanter, sikkerhedsudvalg m.m.De administrative medarbejdere på folkeskolerne bruger langt størstedelen af deres arbejdstid påinterne opgaver (63 pct. svarende til ca. 24 timer), hvilket fremgår af figur 2.3.

Figur 2.3. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Administrative medarbejdere på folkeskolerne,timer pr. uge

3 timer8%

11 timer29%24 timer63%

Direkte brugerrettedeopgaverIndirekte brugerrettedeopgaverInterne opgaver

Figuren summerer ikke til 37 timer pga. afrundingen til hele timer.

De administrative medarbejdere bruger 29 pct. af deres tid (svarende til ca. 11 timer om ugen) påindirekte brugerrettede opgaver. 8 pct. (svarende til ca. 3 timer om ugen) går til direkte bruger-rettede opgaver som eksempelvis servicering af og tilsyn med elever samt løbende kontakt til ele-ver og forældre, ad hoc-samtaler m.m.De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver udgør:1. Indskrivning af elever (2 timer og 6 minutter/20 pct. ud af de 11 timer for indirekte bru-gerrettede opgaver)52. Planlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatoriske test (1 time og54 minutter/18 pct. ud af de 11 timer for indirekte brugerrettede opgaver)3. Planlægning af skoleåret (1 time og 40 minutter/16 pct. ud af de 11 timer for indirektebrugerrettede opgaver)4. Øvrige henvendelser (1 time og 33 minutter/15 pct. ud af de 11 timer for indirekte bruger-rettede opgaver)5. Undervisningspligt og elevfravær (32 minutter/5 pct. ud af de 11 timer for indirekte bru-gerrettede opgaver).Procentvis udgør ovenstående fem opgaver 74 pct. af den tid, som de administrative medarbejde-re bruger på indirekte brugerrettede opgaver. Dette svarer til, at de bruger ca. 7 timer og 45 mi-nutter på ovenstående opgaver ud af de i alt 11 timer, som de ugentligt bruger på indirekte bru-gerrettede opgaver.Bogføring, lønadministration m.m. samt servicering af lærere og ledere optager lidt under halvde-len (49 pct.) af den tid, som de administrative medarbejdere bruger på interne opgaver. Det vilmere konkret sige opgaver som kasseregnskab, lønadministration, ferieopgørelser og tilskudssøg-ning samt servicering som kopiering, korrekturlæsning mv.

”Indskrivning af elever” omfatter frit skolevalg, tilmeldinger og udmeldinger til skolefritidsordning m.m. Spredningen i tids-forbruget på opgaven er fra 54 minutter til 3 timer og 34 minutter.

2.1.3 Tidsforbrug for forvaltningsniveauForvaltningsniveauet inkluderer de pædagogisk-administrative medarbejdere og skoledirektø-rer/skolechefer i kommunerne. I figur 2.4 vises tidsforbruget for de pædagogisk-administrativemedarbejdere. I figur 2.5 vises tidsforbruget for skoledirektører/skolechefer.Figur 2.4. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Pædagogisk-administrative medarbejdere påforvaltningsniveau, timer pr. uge

20 timer54%

17 timer46%

Indirekte brugerrettedeopgaverInterne opgaver

Som det kan ses af figur 2.4, har målingen for de pædagogisk-administrative medarbejdere i for-valtningen ikke indbefattet direkte brugerrettede opgaver, da kortlægningen har vist, at disse op-gaver ikke udgør en central del af medarbejdernes tidsforbrug. De pædagogisk-administrativemedarbejderes tidsforbrug er således fordelt mellem indirekte brugerrettede opgaver (46 pct. sva-rende til ca. 17 timer) og interne opgaver (54 pct. svarende til ca. 20 timer).De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver udgør:1. Kommunalt iværksatte udviklingsprojekter6(4 timer og 8 minutter/24 pct. ud af de 17 ti-mer for indirekte brugerrettede opgaver)2. Løbende henvendelser fra institutioner og borgere (2 timer og 53 minutter/17 pct. ud af de17 timer for indirekte brugerrettede opgaver)3. Kvalitetsrapport (1 time og 56 minutter/11 pct. ud af de 17 timer for indirekte brugerret-tede opgaver)4. Møder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behov (1 time og 27 minutter/9 pct.ud af de 17 timer for indirekte brugerrettede opgaver)5. Planlægning af skoleåret (1 time og 9 minutter/7 pct. ud af de 17 timer for indirekte bru-gerrettede opgaver).Ovenstående fem opgaver udgør 68 pct. af den samlede tid, som de pædagogisk-administrativemedarbejdere bruger på indirekte brugerrettede opgaver. Dette svarer til ca. 12 ud af de i alt 17timer, som de bruger på indirekte brugerrettede opgaver.

I opgaven indgår: Deltagelse i kommunalt eller tværkommunalt iværksatte indsatsområder, undersøgelser, udviklingsprojek-

ter (forsøgs- og udviklingsprogrammer) samt tilhørende evalueringer mv. Spredningen i tidsforbruget på opgaven er fra 20minutter til 7 timer og 6 minutter.

De to mest tidskrævende opgaver inden for de interne opgaver er øvrig tid vedr. opgaver på folke-skoleområdet samt økonomi og budgetopfølgning. Disse to opgaver udgør tilsammen 42 pct. af depædagogisk-administrative medarbejderes samlede tidsmæssige forbrug inden for denne opgave-type. Mere konkret omhandler opgaverne eksempelvis fastlæggelse af årligt budget for skolerne ikommunen samt økonomi- og budgetopfølgning, herunder eksempelvis lønoplysninger. Af andreinterne opgaver, som de pædagogisk-administrative medarbejdere bruger en væsentlig del af de-res tid på, kan nævnes anden intern administration samt interne møder i forvaltningen, som med-arbejderne samlet set bruger 4 timer og 25 minutter på om ugen.Ses der på tidsforbruget for skoledirektører/skolechefer i figur 2.5, bruger disse heller ikke så me-get tid på de direkte brugerrettede opgaver. Den eneste direkte brugerrettede opgave, der indgår iundersøgelsen for denne medarbejdergruppe, er skolebestyrelsesmøder, der er målt til under 1pct. af den anvendte tid i løbet af en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge.Figur 2.5. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Skoledirektører og skolechefer på forvaltnings-niveau, timer pr. uge

11 timer29%Indirekte brugerrettedeopgaverInterne opgaver

26 timer71%

Langt størstedelen af skoledirektørerne/skolechefernes tid går til interne opgaver (71 pct. svaren-de til ca. 26 timer). De to tidsmæssigt største opgaver inden for denne opgavetype er øvrig tidvedr. opgaver uden for folkeskoleområdet (19 pct. svarende til 4 timer og 50 minutter) og ledel-sesopgaver i forhold til institutioner (14 pct. svarende til 3 timer og 36 minutter).De resterende 29 pct. af skoledirektørernes og skolechefernes tid (svarende til ca. 11 timer) går tilindirekte brugerrettede opgaver. Heraf udgør de fem mest tidskrævende opgaver:1. Kvalitetsrapport (1 time og 44 minutter/16 pct. ud af de 11 timer for indirekte brugerret-tede opgaver)2. Planlægning af skoleåret (1 time og 21 minutter/12 pct. ud af de 11 timer for indirektebrugerrettede opgaver)3. Kommunalt iværksatte udviklingsprojekter (1 time og 21 minutter/12 pct. ud af de 11 ti-mer for indirekte brugerrettede opgaver)4. Skoleledermøder, fællesledermøder mv. (1 time og 8 minutter/10 pct. ud af de 11 timerfor indirekte brugerrettede opgaver)5. Løbende henvendelser fra institutioner og borgere (1 time og 2 minutter/9 pct. ud af de 11timer for indirekte brugerrettede opgaver).

Ovenstående fem opgaver udgør tilsammen ca. 60 pct. af skoledirektørerne/skolechefernes tids-mæssige forbrug inden for de indirekte brugerrettede opgaver. Dette svarer til 6 timer og 38 mi-nutter ud af de i alt ca. 11 timer, som skoledirektørerne/skolecheferne bruger på indirekte bruger-rettede opgaver.2.1.4 Pædagogisk-administrative medarbejdere samt skoledirektører/skolechefers tidsfor-brug på opgaver inden for folkeskoleområdetBåde for pædagogisk-administrative medarbejdere og skoledirektører/skolechefer gælder det, atde bruger en del af deres tid på opgaver, der ikke vedrører folkeskoleområdet. Tidsforbruget pådisse "opgaver uden for folkeskoleområdet" er for de pædagogisk-administrative medarbejdere 1time og 19 minutter, og for skoledirektører/skolechefer er det 4 timer og 50 minutter. Tidsforbru-get på opgaver uden for folkeskoleområdet skyldes, at medarbejderne i de kommunale forvaltnin-ger typisk også varetager opgaver på andre serviceområder end folkeskoleområdet. For de andremedarbejdergrupper i undersøgelsen er det ikke tilfældet.For de to medarbejdergrupper på forvaltningsniveau er det derfor relevant at illustrere, hvordanderes tid anvendt inden for folkeskoleområdet fordeler sig. Dette er vist i de to nedenstående figu-rer. I disse figurer er tidsforbruget på "opgaver uden for folkeskoleområdet" ikke medtaget i be-regningen. Figurerne viser med andre ord den relative fordeling af de to medarbejdergruppers an-vendte tid inden for folkeskoleområdet.

Figur 2.6. Skoledirektører/skolechefers relativetidsforbrug inden for folkeskoleområdet

Figur 2.7. Pædagogisk-administrative medarbejde-res relative tidsforbrug inden for folkeskoleområdet

11 timer34%21 timer66%

IndirektebrugerrettedeInterne opgaver

19 timer52%

17 timer48%

IndirektebrugerrettedeInterne opgaver

Som det fremgår af ovenstående figurer, bruger skoledirektører/skolechefer ca. 34 pct. af derestid inden for folkeskoleområdet på indirekte brugerrettede opgaver (svarende til ca. 11 timer). 66pct. af skoledirektørerne/skolechefernes tid anvendes på interne opgaver. Sammenlignet med dettotale tidsforbrug (inklusive tidsforbruget uden for folkeskoleområdet) er der således en forskel, daskoledirektørerne/skolecheferne samlet set bruger ca. 29 pct. af deres tid på indirekte brugerret-tede opgaver (svarende til ca. 11 timer) og 71 pct. på interne opgaver (svarende til ca. 26 timer).De pædagogisk-administrative medarbejdere bruger ca. 48 pct. af deres tid inden for folkeskole-området på indirekte brugerrettede opgaver (svarende til ca. 17 timer). 52 pct. af de pædagogisk-administrative medarbejderes tid anvendes på interne opgaver. Sammenlignet med det totale tids-forbrug (inklusive tidsforbruget uden for folkeskoleområdet) er der således en forskel, da de pæ-dagogisk-administrative medarbejdere samlet set bruger ca. 46 pct. af deres tid på indirekte bru-gerrettede opgaver (svarende til ca. 17 timer) og 54 pct. på interne opgaver (svarende til ca. 20timer).

2.2

FokusområderDer er i undersøgelsen udvalgt fem fokusområder, som er særligt relevante for overvejelse i relati-on til afbureaukratisering på folkeskoleområdet. Disse er blandt andet udvalgt på baggrund afhenholdsvis et stort tidsforbrug i tidsmålingerne samt medarbejdergruppernes vurdering af opga-verne i oplevelsesmålingen. Dette afsnit indeholder en kort opsummering. Der henvises til afsnit 4for en analyse af fokusområderne.Fokusområderne har til formål at sætte et specifikt fokus på udvalgte indirekte brugerrettede op-gaver af særlig interesse i forhold til overvejelser om forenklingsinitiativer. To af fokusområderneudgør ikke enkeltstående opgaver i opgavekataloget, men dækker over flere forskellige opgaver,der er samlet i tematiske fokusområder. De fem fokusområder udgør følgende:DokumentationEvaluering af elevens udbytte af undervisningenImplementering af statslige målUndervisningspligt og elevfraværInterne møder og fagteammøder.

Opsummeringen nedenfor indeholder en kort beskrivelse af opgaven/opgaverne i fokusområdet,tidsforbruget, medarbejdernes oplevelse af opgaven/opgaverne samt mulige forenklingspotentia-ler.2.2.1 DokumentationFokusområdet dokumentation omhandler fire opgaver, hvor skolerne (og i et vist omfang forvalt-ningerne) skal dokumentere skolespecifikke forhold til såvel staten som til kommunen. Mere speci-fikt omhandler dokumentation følgende opgaver:1. Kvalitetsrapport – herunder bidrag til kvalitetsrapporten2. Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter – herunder virksomhedsplaner, udvik-lingsplaner og andre styringsinstrumenter i relation til den kommunale styring af kommu-nens skoler3. Statistikindberetninger til kommunalt brug – herunder bidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau og indtastninger af oplysninger til brug i kommunen4. Statistikindberetninger til statsligt niveau – herunder bidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau samt registrering af oplysninger til fx UNI-C, Danmarks Statistik (indrap-portering af folkeskolens afgangsprøver, undervisningstid mv.).Analyseres der samlet på fokusområdet, er det karakteristisk, at alle medarbejdergrupperne i etvist omfang er berørt af opgaverne. Det samlede tidsforbrug på dokumentation pr. uge for de en-kelte medarbejdergrupper er følgende:Skoledirektører/chefer: 2 timer og 43 minutterPædagogisk-administrative medarbejdere: 3 timer og 2 minutterSkoleledere: 1 time og 40 minutterLærere/børnehaveklasseledere: 6 minutterAdministrative medarbejdere: 48 minutter.

Målingen viser således, at dokumentationsopgaverne tidsmæssigt fylder mest i de kommunale for-valtninger, og at det på skolerne primært er skolelederne og de administrative medarbejdere, derbruger tid på opgaverne.Den opgave, som samlet set fylder mest på tværs af medarbejdergrupperne, er kvalitetsrapporten.Det er de pædagogisk-administrative medarbejdere og skoledirektørerne/cheferne, der brugermest tid på denne opgave. Da der er tale om en ”periodebestemt” opgave, vil denne opgave pri-mært fylde tidsmæssigt op til udarbejdelsen af rapporten.

Tilsvarende er det forvaltningen, der bruger mest tid på opgaven, kontrakter, aftaler og andre sty-ringsinstrumenter. Skoleledere er den medarbejdergruppe på skoleniveau, der bruger mest tid påopgaven.På skoleniveau bruges der tilnærmelsesvis lige meget tid på henholdsvis statistikindberetninger tilstatsligt og kommunalt brug. I forvaltningen anvendes mest tid på statistik til kommunalt brug.Medarbejdergruppernes ugentlige tidsforbrug på fokusområdets opgaver fordeler sig på de speci-fikke opgaver på følgende måde:1. Gennemsnitligt bruger lærerne 2 minutter på kvalitetsrapporten, 1 minut på statistikindbe-retninger til kommunalt brug, 1 minut på statistikindberetninger til statsligt brug og 2 mi-nutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter. Lærernes tidsforbrug skal ses ilyset af, at opgaverne ikke er læreropgaver, men at lærerne eksempelvis kan blive bedtom at komme med faglige input.2. Skolelederne bruger gennemsnitligt 49 minutter på kvalitetsrapporten7om ugen, 18 minut-ter på statistikindberetninger til kommunalt brug, 14 minutter på statistikindberetninger tilstatsligt brug og 19 minutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter.3. De administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 12 minutter på kvalitetsrapportenom ugen, 15 minutter på statistikindberetninger til kommunalt brug, 15 minutter på stati-stikindberetninger til statsligt brug og 6 minutter på kontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter.4. De pædagogisk-administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 1 time og 56 minutterpå kvalitetsrapporten om ugen, 32 minutter på statistikindberetninger til kommunalt brug,13 minutter på statistikindberetninger til statsligt brug og 21 minutter på kontrakter, afta-ler og andre styringsinstrumenter.5. Tilsvarende bruger skoledirektørerne/cheferne 1 time og 44 minutter om ugen på kvali-tetsrapporten, 13 minutter på statistikindberetninger til kommunalt brug, 3 minutter påstatistikindberetninger til statsligt brug og 43 minutter på kontrakter, aftaler og andre sty-ringsinstrumenter.Generelt peger oplevelsesmålingen på, at lærerne gerne vil have forenklet opgaverne i fokusområ-det. Tilsvarende vurderer hovedparten af henholdsvis skolelederne og medarbejderne i forvaltnin-gen, at opgaverne i fokusområdet har potentiale for forenkling. Statistikindberetninger til hen-holdsvis kommunalt og statsligt niveau vurderes af flest lærere og skoleledere i undersøgelsen tilat være mindre vigtige opgaver.I kommuneinterviewene peges specifikt på en forenklingsmulighed i at samle flere oplysninger i étdokument (fx i kvalitetsrapporten). Videre er det et centralt budskab, at mængden af dokumenta-tion kan reduceres, så medarbejdergrupperne belastes mindst muligt. Kvalitetsrapporten ønskesdesuden at kunne tilpasses lokalt, så der lokalt kan udvælges specifikke indsatsområder år for år.Videre påpeges det, at intervallet for udarbejdelsen af rapporten kan ændres, så der ikke skal ud-arbejdes kvalitetsrapporter hvert år. Kommuneinterviewene peger på, at det grundlæggende in-terval for udarbejdelse af kvalitetsrapporten kan ændres til eksempelvis hvert fjerde år, så denfølger kommunalvalgene.Ifølge kommuneinterviewene er en generel udfordring på tværs af kvalitetsrapporter, kontrakter,aftaler og andre styringsinstrumenter at finde en form og anvendelse, hvor styringsinstrumenterneopleves relevante og meningsfulde i dagligdagen på alle organisatoriske niveauer. Dette er en pro-blemstilling, der er opmærksomhed på lokalt i forhold til næste generation af de forskellige sty-ringsinstrumenter.7

Kvalitetsrapporterne er den dokumentationsopgave, som skolelederne bruger forholdsvis mest tid på. Det bemærkes i densammenhæng, at spredningen på tværs af kommuner er forholdsvis begrænset for denne opgave.

2.2.2 Evaluering af elevens udbytte af undervisningenDen løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen er en grundlæggende del af særligtlærernes arbejde. Den løbende evaluering går på tværs af mange enkeltopgaver. Det skal såledesunderstreges, at fokusområdet har mange facetter og relaterer sig til en bredere palet af opgaver ifolkeskolen, herunder flere af de direkte brugerrettede opgaver (fx lærerens evaluering med ele-ven).Fokusområdet evaluering af elevens udbytte af undervisningen omhandler følgende fire opgaver:1.2.3.4.Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanerPlanlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakter.

Ovenstående opgaver berører kun medarbejdere på skolerne. Det ugentlige tidsforbrug fordeler sigsamlet set som følger:Skoleledere: 47 minutterLærere/børnehaveklasseledere: 1 time og 41 minutterAdministrative medarbejdere: 2 timer og 2 minutter.

Den opgave, som samlet set fylder mest på tværs af medarbejdergrupperne, er planlægning af af-gangsprøver og nationale obligatoriske test. Det er de administrative medarbejdere, der brugermest tid på denne opgave. Da der er tale om en periodebestemt opgave, vil denne opgave pri-mært fylde tidsmæssigt op til og under eksamensperioderne og kun for de øverste klassetrin samti forbindelse med afholdelse af nationale test. Det er kun lærerne, der bruger tid på rettearbejde iforbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakterer, hvilket er en naturlig konsekvens afopgavens karakter. Det er også lærerne, der bruger mest tid på den løbende evaluering.Medarbejdergruppernes ugentlige tidsforbrug på fokusområdets opgaver fordeler sig på de speci-fikke opgaver på følgende måde:1. Gennemsnitligt bruger lærerne 30 minutter på planlægning af afgangsprøver samt plan-lægning af nationale obligatoriske test, 41 minutter på løbende evaluering af elevens ud-bytte af undervisningen, herunder elevplaner, 20 minutter på planlægning af og opfølgningpå interne prøver og 10 minutter på rettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samtafgivelse af karakter.2. Skolelederne bruger gennemsnitlig 23 minutter om ugen på planlægning af afgangsprøversamt planlægning af nationale obligatoriske test, 16 minutter på løbende evaluering af ele-vens udbytte af undervisningen, herunder elevplaner, og 8 minutter på planlægning af ogopfølgning på interne prøver.3. De administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 1 time og 54 minutter om ugen påplanlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatoriske test og 8 minut-ter på planlægning af og opfølgning på interne prøver.Respondenterne i oplevelsesmålingen vurderer generelt opgaverne i fokusområdet som vigtige.Derfor er opgaverne relevante at fokusere yderligere på i forhold til forenkling.I kommuneinterviewene er der fremkommet flere konkrete forenklingsforslag. På et mere overord-net plan omhandler forslagene vigtigheden af at etablere en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellempraktiske, administrative opgaver (administrativ medarbejder), principbeslutninger (skoleleder) ogselve eksamensforberedelsen (læreren).

Kommuneinterviewene viser videre, at elevplanerne er omfattende at udarbejde og opleves somen arbejdsbyrde for lærerne, fordi der er meget skriftlighed relateret til dem, fordi de skal udar-bejdes hvert år og i hvert fag, og fordi de skal præsenteres skriftligt for forældrene. I forhold tilforenklingspotentialet vedrørende elevplaner nævner lærerne et ønske om mindre skriftlighed ogflere afkrydsningsfelter, samt at elevplanerne kun udarbejdes hvert andet år. Dog påpeges det ikommuneinterviewene også, at der er fordele ved skriftligheden, blandt andet fordi det sikrer etfælles udgangspunkt.2.2.3 Implementering af statslige målImplementering af statslige mål omhandler én opgave, nemlig tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed, herunderfastlæggelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen, samt opfølgning på ny og æn-dret lovgivning, eksempelvis Fælles Mål. Varetagelsen af opgaven er reguleret gennem folkeskole-loven samt vejledning om vedtægt for skolevæsenet. Det er kommunalbestyrelsen, der på bag-grund af input fra skolebestyrelserne skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens sko-levæsen. I relation til Fælles Mål er disse bindende nationale mål i form af fagformål, slutmål ogtrinmål. Desuden godkender kommunalbestyrelsen læseplaner for de enkelte fag og emner.Opgaven involverer alle medarbejdergrupper. Det konkrete tidsforbrug er som følger:Skoledirektører/chefer: 29 minutterPædagogisk-administrative medarbejdere: 33 minutterSkoleledere: 46 minutterLærere/børnehaveklasseledere. 5 minutterAdministrative medarbejdere: 4 minutter.

Oplevelsesmålingen viser, at langt størstedelen af medarbejderne inden for alle medarbejdergrup-per vurderer opgaven til at være vigtig. Der er generelt en oplevelse af, at der er et forenklings-potentiale på dette område.Kommuneinterviewene peger på, at tidsanvendelsen hænger samme med den organisering, kom-munerne har valgt til at håndtere implementeringen af nye regler. Specifikt viser både kommune-interviewene og scanningen på folkeskoleområdet, at lærerne ikke føler sig guidet/orienteret omændringer i Fælles Mål.2.2.4 Undervisningspligt og elevfraværUndervisningspligt og elevfravær omhandler en opgave, der vedrører sikring af skolens varetagel-se af undervisningspligten og indberetninger/rapportering af elevfravær.Tidsforbruget fordeler sig som følger, idet der kun er tale om tidsforbrug for skoleledere, admini-strative medarbejdere og lærere/børnehaveklasseledere.Skoleledere: 14 minutterLærere/børnehaveklasseledere: 11 minutterAdministrative medarbejdere: 32 minutter.

Som det fremgår af ovenstående, er det de administrative medarbejdere, som har det største tids-forbrug på opgaven. For lærernes vedkommende vil klasselærere ofte have større tidsforbrug enden lærer, som ikke er klasselærer, da klasselæreren typisk registrerer elevfravær i timerne og harforældrekontakten i forbindelse med bekymrende fravær.I oplevelsesmålingen vurderer langt hovedparten af henholdsvis skolelederne og lærerne, at opga-ven er vigtig. Halvdelen af henholdsvis skolelederne og lærerne vurderer, at opgaven har et for-enklingspotentiale, og halvdelen, at den ikke har. Over halvdelen af de administrative medarbejde-re mener, at opgaven har et forenklingspotentiale.

Kommuneinterviewene peger på, at der er forskellige modeller for opgavevaretagelse på tværs afkommunerne. På de fleste skoler noteres elevfraværet af læreren, som videreformidler informatio-nen til de administrative medarbejdere, der herefter indberetter tallene til de kommunale skole-myndigheder. De administrative medarbejdere giver desuden tilbagemeldinger til skoleleder ellerlærer ved afvigelser i elevfravær. På enkelte skoler indberettes fraværsinformationerne dog direkteaf læreren, og dialogen om den enkelte elev på skolen føres primært mellem lærer og skoleleder.Kommuneinterviewene peger på et potentiale i at fokusere på arbejdsdelingen, så den administra-tive behandling af elevernes fravær varetages af administrative medarbejdere. Som et anden for-enklingsmulighed peges der i kommuneinterviewene og i scanningen på etablering af et elektro-nisk registreringssystem, så lærerne kan indberette direkte fra klassen til et centralt register hosde kommunale skolemyndigheder. I nogle kommuner er oprettet centrale it-systemer, der auto-matisk trækker alle administrative oplysninger. Derudover nævnes, at det kan vælges, at der kunføres fraværsstatistik ved skoledagens start.2.2.5 Interne møder og fagteammøderInterne møder og fagteammøder omhandler en opgave, der omhandler forberedelse af og delta-gelse i fagteammøder, herunder internt og på tværs af skoler, samt forberedelse af og deltagelse iklasseteammøder, årgangsteammøder, indskolings-, mellemtrins-, udskolingsmøder, møder medskolefritidsordning og Pædagogisk Råd mv.Det er primært lærere/børnehaveklasseledere, der bruger tid på denne opgave. De bruger gen-nemsnitligt 2 timer om ugen på denne opgave.De interne møder bruges overordnet på planlægning af undervisning og diskussion af generelleproblemstillinger som eksempelvis en elevs sociale eller faglige problemer i en klasse. Det er sko-lelederen, som i henhold til arbejdstidsaftalen beslutter, hvor mange timer den enkelte medarbej-der har til interne møder og fagteammøder.Den konkrete mødeaktivitet afhænger af organiseringen på den enkelte skole. Generelt variererdet fra skole til skole, hvilken teamstruktur skolen har. Det spænder fra traditionelle teams tilselvstyrende teams, der ud over de traditionelle opgaver med koordinering og planlægning af un-dervisning har flere administrative opgaver som fx udarbejdelse af klasseskemaer, fagfordelingmv.Ifølge oplevelsesmålingen finder 99 pct. af lærerne opgaven vigtig, jf. afsnit 7. Lærerne understre-ger i kommuneinterviewene, at interne møder og fagteammøder er centrale i forhold til deres fag-lige arbejde. Næsten halvdelen af lærerne i målingen ser dog et forenklingspotentiale. Der peges ikommuneinterviewene på, at det handler om at etablere en stærkere og strammere mødedisciplin.

MEDARBEJDERNES TYPISKE HVERDAG (PERSONAS)Forrige afsnit præsenterede centrale resultater for kortlægningen og målingen. Fokus var på opga-ver og tidsforbrug. I nærværende afsnit vendes blikket mod medarbejderne bag tallene, og hvor-dan opgaverne indgår i hverdagen. Dette afsnit beskriver således udvalgte medarbejderes typiskehverdag inden for folkeskoleområdet.Afsnittet baserer sig på oplysninger dels fra den gennemførte kortlægning, dels fra tidsmålingensamt de efterfølgende kommuneinterviews, ligesom der inddrages generel viden på området. Re-sultaterne herfra samles i dette afsnit i beskrivelser af en typisk arbejdsuge for de forskellige med-arbejdergrupper på folkeskoleområdet. Beskrivelserne tager udgangspunkt i begrebetpersonas.Begrebet personas anvendes til at definere en typisk medarbejder baseret på de indsamlede data.Det er centralt at fastslå, at arbejdets indhold for medarbejderne varierer fra dag til dag og fra ugetil uge. Personasbeskrivelserne indfanger dermed centrale elementer fra en arbejdsuge, men skalikke desto mindre læses som eksempler på, hvordan medarbejdernes arbejdsugekantage sig ud.For at give et indblik i en typisk arbejdsuge blandt såvel lærerne/børnehaveklasselederne, skolele-derne som medarbejderne i forvaltningen vil beskrivelsen af personas i dette afsnit indbefatte bå-de lærere, skoleledere og de pædagogisk-administrative medarbejdere på forvaltningsniveau.8Fokus i beskrivelsen vil primært være på lærerne, da de dels udgør den største medarbejdergrup-pe i undersøgelsen, dels er særligt interessante i forhold til at skabe mere tid til kerneydelsen, un-dervisning.

3.1

Den typiske arbejdsuge for lærere og børnehaveklasseledere – fordeltpå aktiviteterLærernes og børnehaveklasseledernes kerneopgave er undervisning. Undervisningen skal opfyldemålene for de enkelte fag. Undervisningen i børnehaveklasserne er i folkeskolelovens § 11 fastlagttil overvejende at tage form af leg og andre udviklende aktiviteter. På denne måde har børnehave-klasselederne et todelt ansvar for at udvikle eleverne fagligt og socialt gennem leg og aktivitetersamt at gøre børnene fortrolige med at gå i skole.En typisk arbejdsuge for en lærer er præget af stor variation, da arbejdsopgaverne i høj grad erstyret af skoleåret, hvor der er faste perioder for ferie, afgangsprøver, lejrskoler, temauger, skole-hjem-samtaler mv. Mange af de opgaver, som en lærer varetager, er med andre ord periodebe-stemte opgaver frem for kontinuerlige opgaver, der genfindes på ugebasis. For eksempel udgørafholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtaler formaliserede opgaver, som tidsmæssigt fyl-der meget for lærerne i målingen. På en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge bruger en lærer ca. 1time på disse opgaver. Denne opgave varetages dog typisk to gange årligt og udgør derfor ikke enopgave, som præger en typisk arbejdsuge for en lærer.Ud over de periodebestemte opgaver varierer lærernes arbejdsopgaver også, alt efter hvilket ni-veau de underviser på (indskoling, mellemtrin, udskolingen eller en kombination af en eller flere afdisse niveauer). Til illustration kan nævnes, at lærere, som underviser i udskolingen, har opgaver,som lærere, der underviser på de andre niveauer, og børnehaveklasselederne ikke har. Som ek-sempel kan nævnes planlægning af folkeskolens afgangsprøver, planlægning af elevpraktik og ind-skrivning på ungdomsuddannelserne samt forberedelse af og deltagelse i møder med UU-vejledningen. Opgaver, som involverer udarbejdelse og gennemførelse af de obligatoriske nationa-8

Disse tre medarbejdergrupper er valgt for at give et indblik i flere folkeskolemedarbejderes typiske arbejde på folkeskoleom-

rådet. Lærere og skoleledere er udvalgt, da de har flest direkte brugerrettede opgaver, og dermed er tættest på kerneydelsen,undervisning. De pædagogisk-administrative medarbejdere er valgt, da de er den medarbejdergruppe i forvaltningen, der harflest indirekte brugerrettede opgaver. I denne undersøgelse er fokus på de indirekte brugerrettede opgaver, idet de vurderesat være afgørende for leveringen af de direkte brugerrettede opgaver. Rammerne for det konkrete indhold og omfanget af deindirekte brugerrettede opgaver er ofte fastlagt via statslig eller kommunal regulering, og der kan derfor være potentiale for enafbureaukratiseringsindsats.

le test, er ligeledes knyttet til det niveau, som læreren underviser på, idet det ikke er i alle fag ogpå alle klassetrin, der testes9.Ses der på fællesnævnerne for lærerne som medarbejdergruppe, vil en lærer ifølge målingen påen typisk uge bruge 49 pct. af arbejdstiden (svarende til ca. 18 timer om ugen) på direkte bruger-rettede opgaver. De indirekte brugerrettede aktiviteter udgør 42 pct. af lærernes tid (svarende tilca. 15 timer om ugen), og de interne opgaver udgør 9 pct. af lærernes arbejdstid svarende til ca.3 timer om ugen.Figur 3.1. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Lærere og børnehaveklasseledere på folkesko-ler, timer pr. uge

3 timer9%

18 timer49%15 timer42%

Direkte brugerrettedeIndirekte brugerrettedeInterne opgaver

Figuren summerer ikke til 37 timer pga. formateringen til hele timer.

Kerneopgaven undervisningDen største arbejdsopgave for lærerne udgør gennemførelsen af skemalagt undervisning. På entypisk arbejdsuge har en lærer et vist antal undervisningstimer (lektioner) – som oftest af 45 mi-nutters varighed. Undervisningslektionerne starter for det meste omkring kl. 8 om morgenen. Læ-rerne vil dog typisk møde ind lidt før, sætte deres ting på lærerværelset, hente undervisningsma-terialer og hilse på kollegerne, før de går til undervisningstimer i klasserne.Det mere præcise antal undervisningstimer afhænger af, om lærerne også varetager specialfunkti-oner, som eksempelvis skolebibliotekarfunktioner, repræsentation i elevråd, repræsentation i sko-lebestyrelse, tilsyn samt pasning af faglokaler og tilhørende materialer i sløjd, idræt, musik, fy-sik/kemi og hjemkundskab mv. Gennemsnitligt bruger en lærer ifølge målingen 43 minutter omugen på opgaver forbundet med deres specialfunktioner. De lærere, der varetager en specialfunk-tion, vil typisk have færre undervisningstimer, end de lærere der ikke varetager en specialfunkti-on. Også klasselærerfunktionen udgør en funktion som visse lærere, typisk dansklærerne, brugertid på hver uge. Dette sker løbende men også i klassens time, hvor der arbejdes med konfliktløs-ning i klassen, herunder eksempelvis mobning, der fejres fødselsdage mv.FrikvartererneI forhold til tiden mellem undervisningstimerne forholder det sig således, at mange skoler i dag fo-kuserer mere og mere på sundhed. Typisk foregår dette arbejde sammen med eleverne, eventuelti forbindelse med undervisning i hjemkundskab, hvor eleverne også lærer om kost og ernæring.Ofte skiftes lærerne til at varetage tilsynet med eleverne i frikvartererne, så eleverne har en at gåtil, hvis de har brug for det. Lærerne skal i frikvartererne sørge for, at der er ro og orden og hånd-tere eventuelle konflikter mellem eleverne mv.

Det bemærkes, at de nationale test endnu ikke er i drift, men at deltagelsen i afprøvning af testopgaver samt pilottest kanbetyde tidsforbrug på denne opgave.

ForberedelseDen største indirekte brugerrettede opgave for lærerne er forberedelsen af egen undervisning.Ifølge målingen vil lærerne typisk bruge 6 timer og 26 minutter ugentligt på forberedelse af egenundervisning, hvilket blandt andet involverer undervisningstilrettelæggelse, pædagogisk didaktiskeovervejelser, udarbejdelse af opgaver, kopiering til eleverne samt generel forberedelse af de for-skellige undervisningstimer mv. Lærernes forberedelse tilrettelægges i forhold til lærerens øvrigeopgaver i løbet af ugen og varierer derfor. Typisk ligger forberedelsen mellem undervisningstimer-ne om eftermiddagen, efter elevernes skoledag er slut eller i weekenden.Møder – og relaterede opgaverI relation til planlægningen af undervisningen mødes lærerne typisk hver uge for at afholde team-møder. Teamsamarbejdet kan tage form som enten klasseteams, årgangsteams, trinteams (forindskoling, mellemskole eller udskoling) eller som fagteams for eksempelvis alle dansklærerne påskolen, hvor der er fokus på faglig sparring. Uanset formen bruges teammøderne grundlæggendetil at koordinere undervisningen i og på tværs af klasser og fag samt til at planlægge eksempelvisforestående temauger, ekskursioner og lignende. Derudover bruges møderne til at diskutere gene-relle problemstillinger i klasserne.Det varierer fra skole til skole, hvilken teamstruktur der anvendes. En skole kan arbejde med allede nævnte former for teamsamarbejde afhængig af skolens størrelse og organisatoriske opbyg-ning. Det varierer, hvor hyppigt møderne finder sted. Teamstrukturen kan spænde fra traditionelleteams, der primært beskæftiger sig med koordinering og planlægning af undervisningen, til selv-styrende teams. Ud over de traditionelle opgaver med koordinering og planlægning af undervis-ning har de selvstyrende teams flere administrative opgaver som eksempelvis udarbejdelse afklasseskemaer, fagfordeling mv. De selvstyrende teams varetager således flere af skolelederenstypiske opgaver i forhold til at omsætte skolens mål og kommunens skolepolitik til handling.Ud over teammøderne deltager læreren typisk også en gang månedligt i et pædagogisk rådsmøde.Pædagogisk Råd består af samtlige pædagogiske medarbejdere på skolen og har til opgave at råd-give skolens leder samt at være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkelte skole.Pædagogisk Råd skal desuden udtale sig om alle spørgsmål, det får forelagt af skolebestyrelsen,kommunalbestyrelsen eller af skolens leder. Også skolebestyrelsen mødes typisk en gang om må-neden, hvor de valgte medarbejderrepræsentanter deltager. Skolebestyrelsen har en række funk-tioner på en skole. Skolebestyrelsen fastlægger blandt andet de principper, skolelederen skal læg-ge til grund for sine beslutninger om skolens virksomhed såvel pædagogisk som på anden mådeog godkende skolens budget mv.Af andre centrale opgaver, som ikke er skemalagte, kan nævnes planlægning af skoleåret og denløbende evaluering af eleven, herunder arbejdet med elevplaner. Gennemsnitligt bruger en lærerifølge målingen 1 time og 12 minutter på planlægning af skoleåret og 41 minutter på løbende eva-luering af eleven om ugen. Endvidere holder læreren møder med hver elev, hvor elevens mål lø-bende drøftes som led i undervisningsdifferentiering. Planlægning af skoleåret indebærer merespecifikt, at læreren udarbejder en årsplan for alle de fag, vedkommende underviser i. Beskrivelseaf undervisningen i de enkelte fag tager blandt andet udgangspunkt i de fælles nationale mål forundervisningen, jf. Fælles Mål-bekendtgørelsen, og i læseplaner, som godkendes kommunalt. Nog-le lærere udarbejder derudover en plan for den enkelte uge eller en månedsplan i løbet af skole-året. I denne planlægning inddrages elevplaner, som læreren bruger som udgangspunkt for un-dervisningsdifferentiering.Arbejdsopgaver målrettet forældreneUd over de opgaver der knytter sig til undervisningen, det faglige arbejde og eleverne, har lærerneogså arbejdsopgaver, der er rettet mod elevernes forældre. Disse opgaver tager mere konkretform af forældremøder og skole-hjem-relaterede opgaver som fx løbende orientering af forældre,nyhedsbreve, meddelelser på intranettet eller lignende. Det er eksempelvis typisk klasselærerensopgave at tage kontakt til forældre, hvis der er problemer med en elev, eller hvis en elev har me-get fravær.

Lærerens klasselærerfunktion kan mere konkret betyde, at læreren en gang om dagen skal tjekke,om eleverne er i skole og kigge i deres kontaktbog, hvis de har været fraværende. Fraværet skalgenerelt registreres og afleveres til de administrative medarbejdere, som en gang hver anden må-ned sender oplysningerne til den kommunale forvaltning. Ved fravær over flere dage, vil klasselæ-reren typisk tage telefonisk kontakt til forældrene, og hvis det er særligt bekymrende, inddragesledelsen, og forældrene indkaldes til møde. Hvis det vurderes, at pædagogisk-psykologisk rådgiv-ning og/eller de sociale myndigheder skal inddrages, vil læreren også skulle deltage i møder meddisse.En lærer bruger ifølge målingen gennemsnitligt 50 minutter om ugen på den løbende kontakt tilforældre og elever. Det er typisk klasselæreren, der varetager denne opgave med at tale medforældre og elever samt de øvrige lærere om elevernes sociale såvel som faglige udfordringer.

3.2

Den typiske arbejdsuge for skoleledere – fordelt på aktiviteterEn typisk skoleleder bruger ifølge målingen størstedelen af sin tid på indirekte brugerrettede opga-ver (ca. 18 timer) og interne opgaver (ca. 14 timer). De direkte brugerrettede opgaver fylder kunen lille del af en skoleleders arbejdstid (ca. 5 timer), hvilket skal ses i lyset af, at deres arbejdsom-råde primært er relateret til administrativ og pædagogisk ledelse samt personaleledelse. Ligesomfor lærerne er en skoleleders arbejde i høj grad præget af skoleåret. Der vil således være opgave-typer, som fylder mere på bestemte tidspunkter af året.Figur 3.2. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Skoleledere på folkeskoler, timer pr. uge

5 timer13%14 timer37%Direkte brugerrettedeopgaverIndirekte brugerrettedeopgaver

18 timer50%

Interne opgaver

En typisk arbejdsuge for en skoleleder er præget af mange forskellige opgaver. Blandt de direktebrugerrettede opgaver udgør den største opgave ifølge målingen deltagelse i forskelligearrangementer på skolerne som morgensamlinger eller andre sociale arrangementer. I relationhertil kan nævnes, at mange skoleledere ser det som en væsentlig opgave at være til rådighedbåde for lærere og elever. Den næststørste opgave for skolelederne er møder med elever ivanskeligheder og kontakt til forældre og elever. Dette skyldes blandt andet, at skolelederen haransvaret for at træffe alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever (jf. folkeskolelovens §45).For så vidt angår de indirekte brugerrettede opgaver for skolelederne i målingen fylder følgendeopgaver en del:Planlægning af skoleåretPædagogisk ledelseMøder med andre kommunale parter.

På en 37-timers arbejdsuge bruger en skoleleder ifølge målingen 2 timer og 59 minutter påplanlægning af skoleåret, herunder fagfordeling, klasseskemaer, konfirmationsforberedelse, lærer-skemaer, ferieplanlægning mv. På den pædagogiske ledelse, herunder ledelse af lærere, samar-bejde med lærere i forbindelse med undervisning m.m., bruger skolelederne 2 timer og 41minutter. Såvel planlægningen af skoleåret som den pædagogiske ledelse udgør opgaver, derblandt andet skal ses i forlængelse af folkeskolelovens § 45 samt i særdeleshed folkeskolelovensstyrelsesregler.Ses der mere specifikt på den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, er skolelederenansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Herunder le-der og fordeler skolelederen arbejdet mellem skolens ansatte samt udarbejder læseplaner, beskri-velser og forslag vedrørende skolens virksomhed samt budget til skolebestyrelsen. Typisk skerdette arbejde i samarbejde med skolens administrative medarbejdere, der varetager opgaver, derstrækker sig lige fra at sætte plaster på fingrene af tilskadekomne elever til opfølgning på budget,bogføring og lønadministration mv.I forhold til den pædagogiske ledelse er det ifølge folkeskolens § 18, stk. 2, konkret skolelederensansvar at sikre undervisningens kvalitet således, at lærerne planlægger og tilrettelægger under-visningen, så den rummer udfordringer for alle eleverne. Mere specifikt handler den pædagogiskeledelse om, at skolelederen skal sikre, at skolen lever op til loven samt til kommunens skolepolitik.Dette skal sikres på skolen generelt, men skolelederen har også til opgave at sørge for, at den en-kelte lærer lever op til dette. Vejledning, rådgivning og sparring med lærerne er således en centralopgave for skolelederen.Ud over ovenstående bruger skolelederne ifølge målingen 1 time og 16 minutter på møder medandre kommunale parter. Møder med andre kommunale parter dækker over forberedelse af ogdeltagelse i kommunale og tværkommunale møder (herunder netværks- og skoleledermøder mv.),overleveringsmøder med daginstitutioner, samt møder i samarbejdsorganer, herunder PPR, fælles-kommunale møder, SSP, sundhedsplejerske m.m.Kigges der nærmere på møderne med de kommunale parter, dækker de blandt andet over mødermed skoledirektøren/skolechefen, såsom informationsmøder, drøftelse af kvalitetsrapporten, drøf-telse af indsatsområder, budgetmæssige forhold m.m. Forvaltningen har til opgave at formidle po-litiske beslutninger til skolelederne og sammen med skolelederen at evaluere skolepolitikken. I re-lation til møderne med PPR og SSP handler disse om indstillinger, psykologbistand samt andre so-ciale og kriminalpræventive indsatser.I forhold til de interne opgaver er en skoleleders arbejdsuge præget af:PersonaleledelseMøder med medarbejdereArbejdstidsaftale.

På en 37-timers arbejdsuge bruger en skoleleder ifølge målingen 3 timer og 31 minutter påpersonaleledelse, 2 timer og 7 minutter på møder med medarbejdere og 1 time og 40 minutter påplanlægning og forhandling i forhold til lokal arbejdstidsaftale, herunder planlægning af lærernesarbejdstid. Personaleledelse dækker blandt andet over afholdelse af lønsamtaler, kontraktsamta-ler, MUS-samtaler med lærerne/medarbejdere, håndtering af ansættelser/afskedigelser, sygefra-vær blandt medarbejdere, barsel, dagpengerefusion m.m. Møder med medarbejdere indeholderforberedelse af og deltagelse i møder med skolens medarbejdere, herunder kontormøder, Pæda-gogisk Råd, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsudvalg m.m.

3.3

Den typiske hverdag for de pædagogisk-administrative medarbejdere –fordelt på aktiviteterNærværende afsnit udgør ikke en fyldestgørende dækning af den typiske hverdag på forvaltnings-niveauet for de pædagogisk-administrative medarbejdere. Opgaverne for medarbejderne afhængeraf forvaltningsstrukturen og er dermed meget varierende, alt afhængig af hvor meget den enkeltekommune har lagt ud til skolerne (se afsnit 5 for organisationsmodeller på området).Grundlæggende omfatter gruppen af de pædagogisk-administrative medarbejdere både admini-strative medarbejdere og pædagogiske konsulenter. De administrative medarbejdere er som oftestansat i den del af den kommunale forvaltning, som varetager driften af folkeskoleområdet, mensde pædagogiske konsulenter som oftest fungerer som tovholdere på projekter, udviklingsforløb oginterne kurser på undervisningsområdet. Der vil derfor være stor variation mellem, hvor meget deforskellige opgaver fylder for den enkelte medarbejder, alt efter hvilken type medarbejder man harmed at gøre, og hvilke arbejdsopgaver den enkelte kommune tilskriver de forskellige medarbej-dergrupper. Der vil derfor i nedenstående beskrivelse være overlap mellem de to medarbejder-gruppers hverdag, da det ikke på baggrund af målingen er muligt at differentiere mellem dem.Som påpeget i afsnit 2 har målingen ikke indbefattet direkte brugerrettede opgaver for de pæda-gogisk-administrative medarbejdere i forvaltningen, da kortlægningen har vist, at disse opgaverikke udgør en central del af medarbejdernes tidsforbrug. De pædagogisk-administrative medarbej-deres tidsforbrug er således fordelt mellem indirekte brugerrettede opgaver (46 pct. svarende tilca. 17 timer) og interne opgaver (54 pct. svarende til ca. 20 timer).Figur 3.3. Det relative tidsforbrug på opgavetyper. Pædagogisk-administrative medarbejdere, timerpr. uge

20 timer54%

17 timer46%

Indirekte brugerrettedeopgaverInterne opgaver

De interne opgaver udgør den opgavetype, som tidsmæssigt fylder mest for en pædagogisk-administrativ medarbejder.10En typisk arbejdsuge er ifølge målingen præget af følgende centraleinterne opgaver:Øvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØkonomi og budgetopfølgningAnden intern administration.

De interne opgaver dækker over: Øvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet, økonomi og budgetopfølgning, anden intern

administration, arbejdstidsaftale, betjening af kommunale politikere, administration vedr. befordring, mellemkommunale beta-linger og undervisningsmiljøvurderinger, ledelsesopgaver i forhold til forvaltningen, ledelsesopgaver i forhold til institutioner,interne møder i forvaltningen, pauser/frokost, faglig udvikling og øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet.

På en 37-timers arbejdsuge bruger en pædagogisk-administrativ medarbejder blandt de mesttidskrævende opgaver ca. 6 timer om ugen på øvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet, 2timer og 28 minutter på økonomi og budgetopfølgning samt 2 timer og 16 minutter på andenintern administration. Økonomi og budgetopfølgning dækker over fastlæggelse af årligt budget forskolerne i kommunen samt økonomi- og budgetopfølgning, herunder også registrering af oplysnin-ger om medarbejderne (eksempelvis lønoplysninger). Anden intern administration dækker overeksempelvis forsikringssager, indkøb, udbud, bygningsadministration, arbejdspladsvurdering mv.I forhold til de indirekte brugerrettede opgaver er en pædagogisk-administrativ medarbejdersarbejdsuge særligt præget af:Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterLøbende henvendelser fra institutioner og borgereDen kommunale kvalitetsrapport.

På en 37-timers arbejdsuge bruger en pædagogisk-administrativ medarbejder 4 timer og 8 minut-ter på kommunalt iværksatte udviklingsprojekter, hvilket indbefatter deltagelse i kommunalt ellertværkommunalt iværksatte indsatsområder, undersøgelser, udviklingsprojekter (forsøgs- og udvik-lingsprogrammer) samt tilhørende evalueringer mv. (se også afsnit 6). På modtagelse og besva-relse af løbende henvendelser fra institutioner og borgere bruges ca. 3 timer, mens der på udar-bejdelse af og opfølgning på kvalitetsrapport bruges ca. 2 timer.Afsnittet har præsenteret tre personas, som repræsenterer såvel lærere/børnehaveklasseledere,ledere på skoleniveau som det administrative niveau i forvaltningen. Hensigten har således væretat skildre, hvordan hverdagen og den daglige opgavevaretagelse ser ud for forskellige medarbej-dere i folkeskolen.I næste afsnit flyttes analysevinklen fra medarbejderen til opgaven i en analyse af de såkaldte fo-kusområder.

FOKUSOMRÅDERDet forrige afsnit gav indsigt i udvalgte medarbejdergruppers dagligdag med udgangspunkt i denenkelte medarbejder og de opgaver, hun eller han typisk varetager i hverdagen. Dette afsnit tagerafsæt i den enkelte opgave eller grupper af opgaver, således at fokus er på opgaven, og hvordanden løses – og af hvem. Det er de såkaldte fokusområder.Afsnittet behandler fem udvalgte fokusområder på folkeskoleområdet. Fokusområderne har tilformål at sætte specifikt fokus på udvalgte opgaver af særlig interesse i forhold til overvejelser omforenklingsinitiativer. Udpegningen af et fokusområde indebærer således ikke, at opga-ven/opgaverne anbefales fjernet. Analysen af de enkelte fokusområder tilvejebringer derimod etgrundlag for en vurdering af, om der eksisterer et forenklingspotentiale, der kan udmøntes i kon-krete ændringer og reduktioner i det anvendte tidsforbrug.Fokusområderne er mere konkret udvalgt på baggrund af henholdsvis et stort tidsforbrug i tidsmå-lingerne samt medarbejdergruppernes vurdering af opgaverne i oplevelsesmålingen; det vil sige,om der opleves et forenklingspotentiale. Videre har kommuneinterviewene og erfaringerne frascanningen på folkeskoleområdet kvalificeret valget af fokusområderne (se afsnit 1.3 for en ud-dybning af scanningen), ligesom der inddrages konkrete forslag til forenkling fra såvel scanningsom kommuneinterviews.To af fokusområderne udgør ikke enkeltstående opgaver i opgavekataloget, men dækker over flereforskellige opgaver, der er samlet i tematiske fokusområder, fordi det giver mening at se på flereopgaver under et samlet hele. Dette gør sig gældende for fokusområdetdokumentationi afsnit 4.2samt fokusområdetevaluering af elevens udbytte af undervisningeni afsnit 4.3.

4.1

Samlet om de fem fokusområderDe fem fokusområder i nærværende afsnit er følgende:DokumentationEvaluering af elevens udbytte af undervisningenImplementering af statslige målUndervisningspligt og elevfraværInterne møder og fagteammøder.

Nedenfor vises en oversigt over de fem fokusområder ud fra centrale parametre.

Tabel 4.1. Analyseresultater på tværs af fokusområderneDokumentationEvaluering af ele-vens udbytte afundervisningenMedarbejderne påskolerne.Implementering afstatslige målAlle medarbejder-grupper. Dog be-grænset tidsforbrugfor lærerne og ad-ministrative medar-bejdere.Undervisnings-pligt og elev-fraværMedarbejderne påskolerne.Interne møder ogfagteammøderLærere/børnehave-klasseledere.

Tidsforbrug –hvem brugertid på opga-verne i fo-kusområdet?

Alle medarbejder-grupperne brugertid på dokumen-tationsopgaverne.Dog lærerne/børnehaveklasse-lederne i et be-grænset omfang.Ja, se forslag.

Ja, se forslag

Viser analy-sen af fokus-området etforenklings-potentiale?Delvist.Vurderer re-spondenter-ne, at opga-ven er vig-tig?Ja – både til sam-ling af oplysnin-ger; krav til ind-hold; kadencensamt it.Fokusområdetudgøres af fireopgaver. Det ervigtigt at skelnemellem de fireopgaver.Ja – både koblet tilorganisering/arbejdsdeling samttil omfang/indhold ievalueringsopgaver-ne.Fokusområdet udgø-res af fire opgaver.Det er vigtigt atskelne mellem defire opgaver.Ja – organisering afberedskab; kommu-nikation; hyppighed.Ja – arbejdsdeling;it-registrering ellermindre omfattenderegistrering.Ja.Ja.Ja.

Ja, ifølge oplevel-sesmåling.

Ja.

Er der kon-krete forenk-lingsforslag?

Stærkere og stram-mere mødedisciplin

Øvrige kom-mentarer tilfokusområ-det

Fylder meget men-talt i forhold til detmålte tidsforbrug.Dog forbehold grun-det kommunebesø-gene, der peger pået potentielt validi-tetsproblem.

Vigtigt at fastlæggearbejdsdeling medafsæt i opgavenskarakter.

Den enkelte skolesorganisering har be-tydning.

I de følgende afsnit analyseres fokusområderne et for et. Analysen er struktureret efter følgendeelementer:En indholdsbeskrivelse af opgaven/opgaverne i fokusområdetEn redegørelse for medarbejdernes tidsforbrugMedarbejdernes oplevelse af opgaven/opgaverneEn redegørelse for mulige forenklingspotentialer.

4.2

DokumentationFokusområdet dokumentation omhandler fire særskilte opgaver, som alle udgør opgaver, hvorskolerne (og i et vist omfang forvaltningerne) skal dokumentere skolespecifikke forhold til såvelstaten som til kommunen. Fokusområdet omhandler mere specifikt følgende opgaver:Kvalitetsrapport – herunder bidrag til kvalitetsrapportenKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter – herunder virksomhedsplaner, udvik-lingsplaner og andre styringsinstrumenter i relation til den kommunale styring af kommu-nens skolerStatistikindberetninger til kommunalt brug – herunder bidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau og indtastninger af oplysninger til brug i kommunenStatistikindberetninger til statsligt niveau – herunder bidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau samt registrering af oplysninger til fx UNI-C, Danmarks Statistik (indrap-portering af folkeskolens afgangsprøver, undervisningstid mv.)



I det følgende gives først en kvalitativ beskrivelse af opgaverne, hvorefter analyseresultaterne frade forskellige datakilder gennemgås.Kvalitativ indholdsbeskrivelse af opgaverne i fokusområdetKvalitetsrapporten er fastsat i § 40a i folkeskoleloven, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelser-ne årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernesfaglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det fagligeniveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. I henhold til § 2 ibekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernesarbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen træffer kommunalbestyrelsen beslut-ning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet. Kom-munalbestyrelserne kan i forbindelse hermed fastsætte rammerne for de enkelte skolers bidraghertil (se afsnit 8 for uddybning af indholdet i bekendtgørelsen). Dette betyder, at det er megetforskelligt, hvordan kommunerne griber opgaven med kvalitetsrapporten an – herunder hvor me-get skolerne og skolebestyrelserne inddrages i udarbejdelsen af rapporten. Dette betyder videre,at det er forskelligt, hvor meget tid skolelederne, lærerne samt de administrative medarbejdere påskolerne bruger på kvalitetsrapporten i kommunerne.På baggrund af kommuneinterviewene tegner der sig et billede af, at udarbejdelsen af kvalitets-rapporterne typisk foregår således, at det er skolelederen på skolerne, der med hjælp fra de admi-nistrative medarbejdere, står for at udarbejde kvalitetsrapporterne på skolerne, hvorefter opgaveni særdeleshed ligger hos medarbejderne i forvaltningen. Der vil således typisk være en samlenderapport for hele kommunen med særskilte kapitler eller bilag med de enkelte skolers rapporter.Det forekommer, at lærerne bidrager med input til rapporten, men arbejdet med kvalitetsrappor-ten er i udgangspunktet ikke en læreropgave. Lærernes bidrag vil som oftest bestå i faglige inputtil den enkelte skoles rapport, men der vil typisk ikke være tale om skriftlige bidrag.Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter dækker over virksomhedsplaner, udviklingspla-ner og andre styringsinstrumenter i relation til den kommunale styring af kommunens skoler. Virk-somhedsplaner og udviklingsplaner udgør den lokalt udformede køreplan for den enkelte skolemed udviklings- og indsatsområder. Kontrakter (som institutionsaftaler og udviklingskontrakter)udgør aftaler mellem forvaltningen og de enkelte skoler. Kontrakterne angiver mål og rammer forskolens virksomhed. Ligesom med kvalitetsrapporten udgør arbejdet med kontrakter, aftaler ogandre styringsinstrumenter ikke en læreropgave. Det er typisk skolelederne, der varetager denneopgave med hjælp fra de administrative medarbejdere.Statistikindberetninger til henholdsvis kommunalt og statsligt niveau varetages også primært afskolelederne. Opgaverne dækker her mere konkret over fastlagte forpligtelser, som skolerne har tilat indrapportere data til UNI-C, som resultater af folkeskolens afgangsprøver, undervisningstidm.m., samt til forvaltningerne (statistikindberetninger til statsligt niveau er fastlagt i folkeskole-lovens § 56). Se afsnit 8 for en fyldestgørende beskrivelse af reguleringen). Også i forvaltningenudgør statistikindberetningerne en central opgave. Arbejdsopgaven omhandler her også mere spe-cifikt opfølgende arbejde i relation til skolepolitiske målsætninger mv.Medarbejdergruppernes tidsforbrug på dokumentationAnalyseres der samlet på fokusområdet, er det karakteristisk, at alle medarbejdertyperne i et vistomfang er berørt af opgaverne. Som det fremgår af nedenstående figur, er det dog begrænset,hvor meget tid lærerne bruger på de udvalgte opgaver.

Figur 4.1. Tidsanvendelsen på dokumentation på tværs af medarbejdergrupper, timer pr. uge

3,532,521,510,50KvalitetsrapportStatistikindberetninger tilstatsligt niveauStatistikindberetningermv. til kommunalt brug

Kontrakter, aftaler ogandrestyringsinstrumenter

Gennemsnitligt bruger lærerne 6 minutter på opgaverne om ugen fordelt med 2 minutter på kvali-tetsrapporten, 1 minut på statistikindberetninger til kommunalt brug, 1 minut på statistikindberet-ninger til statsligt brug og 2 minutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter. Lærer-nes tidsforbrug skal ses i lyset af, at opgaverne som nævnt ikke er læreropgaver, men at lærerneeksempelvis kan blive bedt om at komme med faglige input.Skolelederne bruger gennemsnitlig 49 minutter på kvalitetsrapporten11om ugen, 18 minutter påstatistikindberetninger til kommunalt brug, 14 minutter på statistikindberetninger til statsligt brugog 19 minutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter. Samlet set bruger skole-lederne således 1 time og 40 minutter på opgaverne om ugen.De administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 12 minutter på kvalitetsrapporten omugen, 15 minutter på statistikindberetninger til kommunalt brug, 15 minutter på statistikindberet-ninger til statsligt brug og 6 minutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter. Samletset bruger de administrative medarbejdere således 48 minutter på opgaverne om ugen.De medarbejdere, der bruger mest tid på opgaverne, er medarbejdergrupperne på forvaltnings-niveau (dette dog med undtagelse af statistikindberetninger til statsligt niveau). I særdeleshed ar-bejdet med kvalitetsrapporten, der som nævnt udgør et kommunalt ansvarsområde i forvaltnin-gen, optager meget af såvel de pædagogisk-administrative medarbejderes som skoledirektø-ren/chefens tid. De pædagogisk-administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 1 time og 56minutter på kvalitetsrapporten om ugen, 32 minutter på statistikindberetninger til kommunaltbrug, 13 minutter på statistikindberetninger til statsligt brug og 21 minutter på kontrakter, aftalerog andre styringsinstrumenter. Samlet set bruger de pædagogisk-administrative medarbejdere så-ledes 3 timer og 2 minutter på dokumentationsopgaverne.Tilsvarende bruger skoledirektørerne/cheferne 1 time og 44 minutter om ugen på kvalitetsrappor-ten, 13 minutter på statistikindberetninger til kommunalt brug, 3 minutter på statistikindberetnin-ger til statsligt brug og 43 minutter på kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter. Samletset bruger skoledirektørerne/cheferne således 2 timer og 43 minutter på dokumentationsopgaver-ne.11

Medarbejdergruppernes oplevelse af dokumentationsopgaverneOplevelsesmålingen viser, at statistikindberetninger til henholdsvis kommunalt og statsligt niveauer de to opgaver i opgavekataloget, som flest lærere i undersøgelsen finder "mindre vigtige" ogmed et potentiale for forenkling (se afsnit 7). Videre mener 62 pct. af lærerne, at kvalitetsrappor-ten er en vigtig opgave med potentiale for forenkling, og 70 pct. mener, at kontrakter, aftaler ogandre styringsinstrumenter er en vigtig opgave med potentiale for forenkling. Således peger ople-velsesmålingen samlet på, at lærerne gerne vil have forenklet opgaverne i fokusområdet.I kommuneinterviewene har lærere udtrykt, at de føler, at der bruges for meget tid på kontrolfor-anstaltninger, der optager skoleledernes tid på bekostning af eksempelvis den pædagogiske ledel-se. Videre giver lærerne udtryk for den oplevelse, at flere af de nævnte styringsinstrumenter, her-under kvalitetsrapporterne, fortrinsvis anvendes i dialogen med det politiske niveau og derfor op-leves som mindre relevante i dagligdagen. Nogle respondenter konkluderer i den forbindelse, atopgaven derfor bør reduceres, mens andre omvendt vurderer, at styringsinstrumenterne skal sik-res anvendelighed i forhold til skoleniveauet.Analyseres skoleledernes oplevelse, udgør kvalitetsrapporten sammen med statistikindberetningertil statsligt og kommunalt niveau de opgaver, som skolelederne finder mindst vigtige, og som demener har et potentiale for forenkling (dette sammen med statsligt iværksatte udviklingsprojek-ter). Kvalitetsrapporten samt statistikindberetninger til statsligt niveau udgør de to opgaver, sommedarbejderne i forvaltningen finder, har det største forenklingspotentiale, idet 69-78 pct. afmedarbejderne i forvaltningen mener, at disse opgaver har et forenklingspotentiale. Herefter føl-ger statistikindberetninger til kommunalt niveau.Forenklingspotentialer – erfaringer fra kommuneinterviewene og scanningenEn udfordring, som respondenterne peger på i kommuneinterviewene, og som går på tværs afkvalitetsrapporter, kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter, er at finde en form og an-vendelse, hvor styringsinstrumenterne opleves relevante og meningsfulde i dagligdagen på alle or-ganisatoriske niveauer fra skoledirektør og udvalgsformand over skoleledere til den enkelte lærer.12I relation til statistikindberetningerne fortæller informanterne i enkelte kommuner, at de har encentralt ansat medarbejder i forvaltningen, der sørger for at trække statistik til de enkelte skoler.Denne funktion giver imidlertid ikke udslag i mindre tidsforbrug på statistik hos de enkelte skole-ledere, da statistikken i høj grad bruges som ledelsesinformation og styringsredskab i kommunen.Forskellen er blot, at den anvendte tid ikke går til fremskaffelse af data, men til at agere på ogevaluere data.Analyseres forenklingspotentialet nærmere, peger informanterne i kommuneinterviewene på, atder ligger et potentiale i at gøre kvalitetsrapporten til den samlende rapport for kommunens skole-væsen og dermed integrere andre rapporteringsværktøjer i den, såsom årsberetning og virksom-hedsplaner. Kvalitetsrapporten fremhæves som et brugbart ledelses- og kommunikationsværktøj,der er med til at forbedre kommunikationen med såvel forvaltning som det politiske niveau. Dogpeges der på, at der lægges for megen vægt på den ”hårde del” af rapporten, det vil sige de kvan-titative data. Flere respondenter påpeger, at det vigtige er de mere udviklingsorienterede elemen-ter. Videre peges der på muligheden for tidsreduktion ved at have skabeloner.I forlængelse heraf fremhæver interviewpersonerne i kommuneinterviewene, at der er mere fokuspå produktionen af kvalitetsrapporten (og på den politiske dialog) end på kvalitetsrapporten somet værktøj til at ”drive skole”. Der er en risiko for, at kvalitetsrapporten ikke integreres i driften og12

I praksis anvendes de samme begreber ofte forskelligt fra kommune til kommune. Eksempelvis er der i nogle kommuner en

tredelt anvendelse af virksomhedsplaner: Virksomhedsplanen, der er rettet mod medarbejderne (internt redskab, svarende tilbeskrivelsen i teksten her); virksomhedsplanen, der er rettet mod brugerne, dvs. elever, forældre og formelt set bestyrelsen(eksternt redskab); samt virksomhedsplanen, der er rettet mod fagudvalget og forvaltningen (svarende til brugen af kontrak-ten i teksten ovenfor). Det afgørende i denne sammenhæng er, at der er tale om forskellige styringsinstrumenter, som adres-serer dels skolens eget styrings-, kommunikations- og opfølgningsbehov, dels fagudvalgets og forvaltningens styrings-, kom-munikations- og opfølgningsbehov.

udviklingen af den enkelte skole – som en skoleleder udtrykker ”gør den ingen forskel ude på minskole”. Kommuneinterviewene peger på, at der er fokus på dette, og at der pt. foregår en tilvæn-ning og tilpasning til arbejdet med kvalitetsrapporter, hvor der på forvaltningsniveau er opmærk-somhed på, at næste generation af rapporterne skal have relevans for den enkelte skole og denenkelte lærer.Blandt de mere konkrete forslag til ændringer skal fremhæves følgende forslag fra kommuneinter-viewene (dog skal det fremhæves, at der ikke er generel enighed om forslagene):Kvalitetsrapporterne og den årlige udarbejdelse levner ikke tid til opfølgning og evalueringaf de definerede indsatsområder og udviklingsmål. Derfor foreslås i stedet, at der udarbej-des en årlig 1-sides opfølgning på centrale dele af kvalitetsrapporten, mens der ikke udar-bejdes årlige rapporter ”fra bunden”Det grundlæggende interval for udarbejdelse af kvalitetsrapporten kan således ændres tileksempelvis hvert fjerde år, så den følger byrådsvalgeneDet foreslås tilsvarende, at der gives større mulighed for at prioritere mellem de enkeltetemaer i kvalitetsrapporten fra år til år, så alle temaer ikke indgår hvert år.



I forlængelse af ovenstående har deltagerne i scanningen udtrykt ønske om en højere grad af it-understøttelse i forhold til kvalitetsrapportens kvantitative dele, da det vil kunne minimere arbej-det med rapporten; det samme nævnes i øvrigt for udarbejdelse af dokumentation. Underbyggen-de peger erfaringerne fra scanningen videre på, at mange af informationerne i kvalitetsrapportenogså findes i skolebestyrelsens årsberetning, virksomhedsplanerne, udviklingsplanerne, instituti-onsaftalen, undervisningsmiljøvurderingen samt i mange af statistikindberetningerne. På dennebaggrund peger også scanningen på, at der ligger et forenklingspotentiale i at sammentænke dissei ét strategisk dokument, eksempelvis i kvalitetsrapporten, for at minimere antallet af særskilte af-rapporteringer og dermed behovet for at udarbejde dokumentation til flere parter; dokumentationder kan opleves som overlappende.Sammenfattende kan det siges, at der er tale om en samling af opgaver, som både lærere og sko-leledere samt de administrative medarbejdere i forvaltningen vurderer har et stort forenklingspo-tentiale.

4.3

Evaluering af elevens udbytte af undervisningenFokusområdetevaluering af elevens udbytte af undervisningenudgør ikke en særskilt opgave,men er sammensat af følgende fire opgaver:Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanerPlanlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatoriske testRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karaktererPlanlægning af og opfølgning på interne prøver.

Opgaverne i fokusområdet har forskellig karakter. Planlægning af afgangsprøver og nationale obli-gatoriske test samt planlægning af og opfølgning på interne prøver er hovedsagelig administrativeopgaver. Derimod er den løbende evaluering samt rettearbejde i forbindelse med afgangsprøvernemere undervisningsorienterede opgaver.Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen er en grundlæggende del af særligtlærernes arbejde. Den løbende evaluering går på tværs af mange enkeltopgaver. Som det vilfremgå, involverer den samlede evalueringsindsats også flere medarbejdergrupper.Man kan skelne mellem opgavevaretagelse relateret til den løbende evaluering i forbindelse medplanlægning/forberedelse, gennemførelse samt opfølgning/efterbehandling. Hvis man bruger af-gangsprøver som eksempel, så skal disse planlægges (brug af lokaler, censur mv.), hvorefter sel-ve prøveafviklingen skal gennemføres efter gældende regler. Efterfølgende ligger der en opgave iat rette prøverne og tildele karakterer til eleverne (de digitale prøver undtaget).

Endvidere vil det typisk være sådan, at evaluering af elevens udbytte af undervisningen indgårsom komponent i varetagelsen af andre opgaver. Et eksempel kunne være skole-hjem-samtaler,hvor elevplanen vil danne et væsentligt udgangspunkt for dialogen med elev og forældre.Sammenfattende er de fire opgaver i fokusområdet medtaget, da der er tale om indirekte bruger-rettede opgaver relateret til den løbende evaluering af undervisningen. Men det skal understreges,at fokusområdet har mange facetter og relaterer sig til en bredere palet af opgaver i folkeskolen,herunder flere af de direkte brugerrettede opgaver (fx lærerens evaluering med eleven).I det følgende gives først en kvalitativ beskrivelse af opgaverne i fokusområdet, hvorefter analyse-resultaterne fra de forskellige datakilder gennemgås.Kvalitativ indholdsbeskrivelse af opgaverne i fokusområdetKigges der på den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder elevpla-ner, fastsætter folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen løbende skal foreta-ges evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og fær-digheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål. Evalueringen skal danne grundlag for vej-ledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen ogfor underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultaterne afog den besluttede opfølgning på evalueringen. Indholdet i elevplanerne er reguleret af folkeskole-loven og bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen (BEK nr. 703 af 23. juni 2006).13Formåletmed elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse ogderigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanerne skal udarbej-des hvert år for alle elever og omfatte alle fag. Videre skal elevplanen styrke samarbejdet mellemskole og hjem, og lærerne skal regelmæssigt udlevere elevplanen til elevens forældre. Dette skertypisk i forbindelse med skole-hjem-samtaler, men varierer fra kommune til kommune, da det erden enkelte kommunalbestyrelse, skolebestyrelse og skoleleder, der fastlægger mål og rammer forskolernes anvendelse af elevplaner.Bekendtgørelsen om elevplaner lægger op til, at lærerne kan arbejde med forskellige typer afelevplaner, da der ikke er nogen formkrav til planerne. En evaluering af elevplanerne gennemførtaf Danmarks Evalueringsinstitut viser, i og med at kommuner, skoler og lærere har forholdsvis friehænder til at udforme elevplanerne, er elevplanerne meget forskelligartede. Nogle lærere benytterafkrydsningsskemaer og standardiserede beskrivelser, mens andre i højere grad benytter sig af in-dividuelle beskrivelser. Evalueringen viser desuden, at elevplanerne varierer i forhold til inddragel-se af trin- og slutmål, dækning af de forskellige fag, dækning af elevernes trivsel og sociale udvik-ling og forholdet mellem status og opfølgning. Evalueringen viser endelig, at skoleledelsen noglesteder har spillet en vigtig rolle i forhold til at skabe muligheder for udfoldelsen af det pædagogi-ske arbejde med elevplanerne.Hvad angår planlægningen af folkeskolens afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatori-ske test, er kravene hertil fastlagt gennem folkeskoleloven samt en række bekendtgørelser og vej-ledninger (se afsnit 8 for en uddybende beskrivelse af reguleringen). Ifølge retningslinjerne udar-bejdet af Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen (Skolestyrelsen) indgår føl-gende i planlægningen af afgangsprøverne og de nationale test:Skriftlige prøver:Skolens leder skal ved modtagelse af prøveopgaverne fremsendt til skolerne senest en uge før denskriftlige prøveperiode kontrollere, at det nødvendige antal opgavekonvolutter er modtaget, ogskal desuden kontrollere, om påskriften vedrørende prøvetermin, prøvens og opgavens art samtantal prøveopgaver svarer til det af skolen bestilte antal, samt om ugedag for prøven og dato ogklokkeslæt er korrekt. Derefter skal lederen opbevare prøvekuverterne på betryggende vis. Skole-

Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 750 af 13. juli 2009.

lederen udpeger videre de tilsynsførende, der skal være til stede under de skriftlige prøver. Lærer-ne kan blive udpeget som tilsynsførende ved de skriftlige prøver, men må ikke føre tilsyn med ele-ver, som lærerne selv underviser i det pågældende fag. De tilsynsførende har til opgave at tilkaldeskolens leder, hvis der er fejl i opgaverne, hvorefter lederen skal underrette ministeriet. De til-synshavende skal anvise eleverne deres pladser og sørge for, at arbejdspladserne i prøvelokalet erplaceret på en måde, som sikrer prøveafholdelsen efter bekendtgørelsens regler.Endvidere er det skolelederens opgave at sørge for, at de tilladte hjælpemidler, der vedrører denpågældende prøve, og som har været anvendt i den daglige undervisning, er til rådighed ved prø-veafholdelsen, samt at de elever, der har fået tilladelse til at anvende computer, sikres nødvendigsupport ved prøveafholdelsen.Mundtlige prøver:De lærere, som underviser eleverne i det fag, de skal til mundtlig prøve i, er eksaminator til prø-verne, og skal udforme de opgaver, der skal bruges under den mundtlige eksamen, således at dedokumenterer graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Skolens leder skal sen-de opgaverne og tekstopgivelserne/undervisningsbeskrivelserne i faget til censorerne senest 14kalenderdage før prøven. På censors foranledning drøfter censor og lærer prøveafviklingen og prø-veopgaverne, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Hvis det er nød-vendigt, inddrages skolernes ledere.Nationale obligatoriske test14:De nationale obligatoriske test er reguleret via folkeskoleloven og bekendtgørelse om anvendelseaf test i folkeskolen mv. (BEK nr. 1157 af 24/10/2006). Bekendtgørelsen fastsætter, at elevernesom led i den løbende evaluering skal gennemføre test i følgende fag og på de angivne klassetrin:----Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrinEngelsk på 7. klassetrinMatematik på 3. og 6. klassetrin.Geografi, biologi og fysik/kemi på 8. Klassetrin.

Testene er it-baserede, og testafviklingen foregår via en website. Hvad angår planlægning og ud-førelse af testene, udpeger skolens leder en lærer til at forestå testafviklingen for den enkelteklasse/hold. Læreren skal instruere eleverne i afviklingen af testen samt tildele en elev ekstra tidtil testgennemførelsen, hvis der er behov herfor. Skolens leder skal sikre, at de nødvendige opda-terede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, herunder den brugeransvarlige, er regi-streret og overført til UNI-Login forud for tilmelding til test og gennemførelsen heraf. Lederen skalforud for afviklingen af en test reservere et tidsrum for gennemførelsen heraf.Rettearbejdet i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakterer er statsligt reguleret.Folkeskolens afgangsprøver er overordnet reguleret gennem folkeskolelovens § 14 samt bekendt-gørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen mv.15(se afsnit 8 for en ud-dybende beskrivelse af reguleringen). På folkeskoler med udskoling skal der hvert år afholdes af-gangsprøver med efterfølgende bedømmelse. Bedømmelsen af elevens præstation foretages indi-viduelt og ved alle prøver. Bedømmelsen indebærer mere specifikt rettearbejde og afgivelse af ka-rakterer/udtalelser i forbindelse med både mundtlige og skriftlige prøver. Det er overenskomst-mæssigt bestemt, hvor stor en andel af sin arbejdstid en lærer bruger til rettearbejde samt afgi-velse af karakterer i forbindelse med afgangsprøver. Skolestyrelsen udgiver årligt en publikation –Orientering om folkeskolens afsluttende prøver – der samler op på en række forhold ved afgangs-prøverne, herunder censur og karaktergivning.Hvad angår planlægningen af og opfølgning på interne prøver, er denne opgave lokalt reguleret.Det kan således både være kommunalbestyrelsen, som beslutter, at kommunen vil gennemføre14

De nationale test blev første gang gennemført i skoleåret 2006-2007. Siden er testene blev udskudt og skal efter planen væ-re klar fra 2010. De obligatoriske nationale test er således endnu ikke i drift, men er fortsat i en indkørings-/pilotfase. Der børtages højde for dette forhold ved vurdering af de registrerede målinger af tidsforbrug i forbindelse med de nationale test.15Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 749 af 13. juli 2009.

nogle bestemte interne prøver, eller den enkelte skole, som beslutter at gennemføre interne prø-ver i forskellige fag. Til opgaven hører (ud over planlægningen) også rettearbejde af interne prø-ver/test og terminsprøver. Det er som oftest den enkelte lærer selv, som står for planlægningen afde interne prøver, herunder for udformningen af den konkrete prøve og opfølgningen på prøverne.Medarbejdernes tidsforbrug på evaluering af elevens udbytte af undervisningenAnalysen af tidsanvendelsen viser, at fokusområdet berører tre medarbejdergrupper: De admini-strative medarbejdere, lærerne og skolelederne. Det er dermed kendetegnende for dette fokusom-råde, at det er opgaver, som udføres på institutionerne, og som ikke involverer forvaltningen.Figur 4.2. Tidsanvendelsen på evaluering af elevens udbytte af undervisningen på tværs af medar-bejdergrupper

2,521,510,50Adm.medarbejdere(skole)LærereSkoleledere

Rettearbejde iforbindelse medafgangsprøver samtafgivelse af karaktererPlanlægning af ogopfølgning på interneprøverPlanlægning afafgangsprøver, samtplanlægning af nationaleobligatoriske testLøbende evaluering afelevens udbytte afundervisningen,herunder elevplaner

Den opgave, som samlet set fylder mest på tværs af medarbejdergrupperne, er planlægning af af-gangsprøver og nationale obligatoriske test. De administrative medarbejdere er den medarbejder-gruppe, der bruger mest tid på opgaven, hvilket kan ses som en konsekvens af opgavens admini-strative karakter. De bruger i gennemsnit 1 time og 54 minutter på opgaven. Lederne bruger gen-nemsnitligt 23 minutter og lærerne 30 minutter om ugen.Da der er tale om en periodebestemt opgave, vil denne opgave primært fylde tidsmæssigt op til ogunder eksamensperioder og i forbindelse med afholdelse af nationale test. Dertil kommer, at ikkealle lærere underviser i 9. og 10. klasse, som er de to klasser, der skal til folkeskolens afgangsprø-ver, ligesom ikke alle lærere underviser i de fag og på de klassetrin, der skal gennemføre de nati-onale obligatoriske test. Der vil således være nogle lærere, som slet ikke beskæftiger sig medplanlægning af hverken afgangsprøver eller nationale obligatoriske test, mens andre bruger meretid på denne opgave, end det resultat målingen viser (for så vidt angår de nationale test, henvisestil fodnote ovenfor).Alle tre medarbejdergrupper anvender tid på planlægning af og opfølgning på interne prøver. Deter lærerne, der med et gennemsnitligt tidsforbrug på 20 minutter ugentligt bruger mest tid på op-gaven. De administrative medarbejdere og skolelederne anvender begge i gennemsnit 8 minutterom ugen.Lærerne og skolelederne bruger tid på opgaven vedrørende den løbende evaluering af elevens ud-bytte af undervisningen. Skolelederne bruger gennemsnitlig 16 minutter om ugen på opgaverne oglærerne 41 minutter om ugen på opgaven. Det er kun lærerne, der anvender tid på rettearbejde iforbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakterer, hvilket er en naturlig konsekvens af

opgavens karakter som hovedsageligt undervisningsrelateret. Gennemsnitligt bruger lærerne 10minutter om ugen på denne opgave.Samlet set bruger de administrative medarbejdere gennemsnitlig 2 timer og 2 minutter på opga-verne i fokusområdet. Skolelederne bruger samlet set 47 minutter på opgaverne, og lærerne bru-ger gennemsnitligt 1 time og 41 minutter på opgaverne.Medarbejdergruppernes oplevelse af opgaverneOplevelsesmålingen viser, at 99 pct. af lærerne mener, at opgaven med planlægning af afgangs-prøver og nationale obligatoriske test er en vigtig opgave. Af disse mener cirka halvdelen, at der eret forenklingspotentiale. Samme billede gør sig gældende, når man ser på skoleledernes oplevelseaf opgaven.Samtidig mener ca. 50 pct. af lærerne og ca. 40 pct. af lederne, at der er et forenklingspotentialeforbundet med opgaven. 100 pct. af de administrative medarbejdere finder opgaven vigtig. 30 pct.mener, at der er et potentiale for forenkling.Næsten alle af såvel lærerne som skolelederne i undersøgelsen finder opgaven med den løbendeevaluering vigtig. 49 pct. af lederne og 52 pct. af lærerne mener, at opgaven har et forenklingspo-tentiale.Ligeledes finder næsten alle respondenterne planlægningen af og opfølgningen på interne prøvervigtig. 11 pct. af skolelederne beskriver opgaven som "mindre vigtig". Lærerne er den medarbej-dergruppe, der ser det største forenklingspotentiale i opgaven, idet 50 pct. af lærerne mener, atopgaven har et forenklingspotentiale.I forhold til rettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakterer mener 97pct. af lærerne, at det er en vigtig opgave. 34 pct. mener, at der er et potentiale for forenkling.Forenklingspotentialer – erfaringer fra kommuneinterviewene og scanningenPå baggrund af de afholdte kommuneinterviews er det Rambølls erfaring, at der er flere årsager tillokal variation i tidsforbruget. Respondenterne peger eksempelvis på følgende forklaringer:Tyndt befolket landområde med mange efterskoler medfører, at der er relativt færre af-gangselever og derfor et mindre tidsforbrugMange små skoler gør det vanskeligt at gennemføre en arbejdsdeling, hvor man lægger altadministrativt (dvs. delopgaver uden skønsmæssige vurderinger) hos den administrativemedarbejderModsætningsvis peges i forhold til større skoler netop på muligheden for at etablere en ar-bejdsdeling lokalt mellem skolelederen og den eller de administrative medarbejdere.



I kommuneinterviewene forklares det generelt relativt lave tidsforbrug hos skolelederne med enarbejdsdeling, som beskrevet ovenfor, men det kan variere fra kommune til kommune. Én kom-mune har en organisering, hvor den koordinerende funktion ligger hos et par ledere, som de en-kelte lærere så melder ind til i forhold til den praktiske planlægning af prøverne. Det er kommu-nens erfaring, at dette har reduceret tidsforbruget markant, fordi man har samlet ressourcerne ogdermed etableret stordrift. Men det generelle billede synes at være, at der overvejende er tale omen administrativ funktion.Der er i kommuneinterviewene fremkommet en række konkrete ønsker og forslag, som set fra re-spondenternes synspunkt vil kunne indebære en gavnlig forenkling:Reducér antallet af mundtlige prøverReducér kravene til opgørelse af normalsider ved angivelse af pensumReducér antallet af detaljerede krav til pensumopgørelser. Der er områder, som ikke vur-deres at passe ind, og det opleves som vanskeligt at passe Kanon ind i pensumSkab mere hensigtsmæssige rammer om udtræksfag:

Giv lærerne mulighed for at vente med at forberede sig på eksamen, til man ved,om faget er trukket ud – eller giv dem besked om, hvorvidt faget er trukket ud tid-ligereReducér kravene til omfang af spørgsmål, hvis kun få elever skal opUdtræksfag kræver generelt stor planlægning og koordinering.

Hvad angår de nationale test, peger informanterne i kommuneinterviewene på, at disse er admini-strativt meget krævende at gennemføre på mindre skoler uden it-baserede prøverum, da man skaletablere sig fra gang til gang og skal sikre en driftssikker løsning. Dertil har man generelt oplevetdet som et problem med mange it-driftsmæssige problemer. I forlængelse heraf anbefales det, atder gives mulighed for at gennemføre de nationale test papirbaseret, i tilfælde hvor skolerne ellersskal til at etablere egentlige prøverum. Disse udsagn er understøttet i scanningen, hvor der blevetgivet udtryk for den oplevelse, at procedurerne omkring test er indviklede og bureaukratiske.I de gennemførte kommuneinterviews diskuterede informanter elevplanerne og pegede i forholdhertil på, at elevplanerne er omfattende at udarbejde og opleves som en arbejdsbyrde for lærerne.Elevplanerne opfattes mere specifikt som omfattende fordi:Der er meget skriftlighed relateret til demDe skal udarbejdes hvert årDe skal udarbejdes i hvert fagDe skal præsenteres skriftligt for forældrene, hvilket betyder, at der anvendes meget tidpå dem.

Der blev i forlængelse af dette blandt andet udtrykt ønske om mindre skriftlighed og flere afkryds-ningsfelter, samt at elevplanerne kun udarbejdes hvert andet år. Det skal imidlertid samtidig næv-nes, at skriftligheden blev beskrevet som et ”tveægget sværd”. Således fremhæves netop skrift-ligheden i flere kommuneinterviews som en fordel ved elevplanen, fordi den sikrer en fælles for-ståelse og et fælles udgangspunkt for såvel skole som forældre, ligesom den dokumenterer de af-talte mål. Elevplanen er videre ikke blot et redskab til de mindre ressourcestærke elever, men sik-rer, at der fokuseres på den enkelte elevs udvikling.Det skal nævnes, at evaluering af elevens udbytte er en opgave, som har overlap til andre opga-ver. Således blev nævnt i et af kommuneinterviewene, at evaluering er en væsentlig og central delaf hverdagen. Der er evalueringer fra elev til elev, elev til lærer, lærer til lærer, lærer til forældreog lærer til leder. Ifølge et kommuneinterview er evaluering alt fra evalueringsskemaer pr. halvår,ugentlige evalueringer, fx tilbagemelding på afleveringer (stil, blækregning), månedlige statussed-ler, elevsamtaler samt ForældreIntra og ElevIntra, der begge indeholder ugeplaner, løbende eva-lueringer m.m.Relateres ovenstående til scanningen, fremgår det af denne, at i særdeleshed lærerne oplever, atrammerne for afgangsprøverne ofte ændres, og der er et ønske om, at der er færre ændringer iprøvebekendtgørelser og længere tid til at implementere dem. Videre påpeges det både i scannin-gen samt i flere af de gennemførte kommuneinterviews, at det kommunale censorkorps ses sombureaukratisk, idet det er tidskrævende at koordinere med censorer i forbindelse med elevernesskriftlige afgangsprøver. Der blev derfor udtrykt ønske om, at censuren skal tilbage til faglæreren ialle fag – og ikke blot i dansk og matematik.Overordnet tegner der sig således et billede af et område, som på tværs af medarbejdergruppervurderes som vigtigt. Samtidig mener op mod 50 pct. af medarbejderne, at de enkelte opgaver ifokusområdet har potentiale for forenkling.

4.4

Implementering af statslige mål

FokusområdetImplementering af statslige målomhandler opgaven i opgavekataloget ”Tilrettelæg-gelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutninger for kommunensskolevirksomhed”.

I det følgende gives først en kvalitativ beskrivelse af opgaven, hvorefter analyseresultaterne fra deforskellige datakilder gennemgås.Kvalitativ indholdsbeskrivelse af opgavenKigges der mere specifikt på opgavens indhold, har opgaven følgende opgavebeskrivelse: Tilrette-læggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutninger for kommu-nens skolevirksomhed, herunder fastlæggelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen,samt opfølgning på ny og ændret lovgivning, eksempelvis Fælles Mål.Varetagelsen af opgaven er bl.a. reguleret gennem folkeskolelovens kap. 1 (§ 2), § 40-45 samtvejledning nr. 169 om vedtægt for skolevæsenet. Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrundaf input fra skolebestyrelserne, skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæ-sen. I relation til Fælles Mål er disse bindende nationale mål i form af fagformål, slutmål og trin-mål. Derudover forefindes vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningenfrem mod trin- og slutmål. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, som dermedbliver bindende for skolernes undervisning (se kapitel 8 for en uddybning af reguleringen på områ-det).Medarbejdernes tidsforbrug på opgavenFokusområdet involverer alle medarbejdergrupper, hvilket fremgår af nedenstående figur.Figur 4.3. Tidsanvendelsen på implementering af statslige mål på tværs af medarbejdergrupper0,80,70,60,50,40,30,20,10

Tilrettelæggelse,implementering ogopfølgning vedr. statsligemål, rammer ogbeslutninger forkommunensskolevirksomhed

Skolelederne er dem der anvender mest tid på tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. statslige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed. De anvender i gen-nemsnit 46 minutter om ugen. De øvrige medarbejdere på skolen, dvs. lærerne og de administra-tive medarbejdere, anvender gennemsnitligt hhv. 5 og 4 minutter ugentligt.På forvaltningsniveau anvender de pædagogisk-administrative medarbejdere 33 minutter ugent-ligt, mens skoledirektørerne/cheferne anvender 29 minutter.Analyseres spredningen i tidsanvendelse på tværs af kommunerne, er der relativt stor spredning isærligt skoledirektørernes, de pædagogisk-administrative medarbejderes og skoleledernes tidsan-vendelse. Spredningen kan skyldes lokale forskelle i organisering, hvormed menes, at kommuner-ne inden for samme lovgivningsramme organiserer sig forskelligt, hvilket igen påvirker tidsforbru-

get på medarbejderkategori, men skal samtidig også ses i lyset af, at opgaven har været svær atisolere for respondenterne (se nedenfor). Skoledirektørerne anvender på tværs af kommunerne fragennemsnitligt 0 minutter til ca. 2 timer på opgaven, mens de pædagogisk-administrative medar-bejdere anvender mellem 0 minutter og 1 time og 51 minutter og skolelederne mellem 18 minut-ter og 2 timer og 10 minutter.16Medarbejdernes oplevelse af opgavenOplevelsesmålingen viser, at langt størstedelen af medarbejderne inden for alle medarbejdergrup-per vurderer opgaven til at være vigtig. Blandt skoledirektørerne mener 83 pct., at der er et for-enklingspotentiale, mens dette gør sig gældende for 55 pct. blandt de pædagogisk-administrativemedarbejdere. På institutionsniveau mener 62 pct. af lederne, 67 pct. af lærerne og 60 pct. af deadministrative medarbejdere, at opgaven har et forenklingspotentiale.Forenklingspotentialer – erfaringer fra kommuneinterviewene og scanningenOvenstående forhold er uddybet i kommuneinterviewene. Interviewene tegner for det første et bil-lede af, at der kan have været meget forskellige fortolkninger af, hvad der falder under opgaven.Dvs. at kategorien har været vanskelig at anvende for respondenterne. Det er Rambølls vurdering,at mange respondenter særligt har hæftet sig ved de Fælles Mål, hvilket kan forklare den storespredning på tværs af kommuner. Flere respondenter peger på, at tidsforbruget reelt må være hø-jere, end det der fremgår af målingen. Dette kan forklares med et overlap mellem opgaver i må-lingen, da Fælles Mål er ”dagligdagens arbejdsværktøj”, der eksempelvis anvendes til både års-planlægningen og på interne møder.Ovenstående forhold tyder på en vis usikkerhed om tallene i denne opgave. Særligt i forhold til detdecentrale niveau og her særligt lærerne. Det skal dog understreges, at kommunerne generelt kangenkende de generelle tal og har forklaringer på lokale afvigelser.I mere specifik relation til spredningen og de lokale variationer viser kommuneinterviewene, atkommunestørrelsen har betydning for, hvor tidsforbruget på opgaven vil være placeret. Mere spe-cifikt peger de på følgende:I relativt store kommuner med en vis faglig specialisering i skoleforvaltningen vil forvalt-ningen fungere som et filter, som behandler og fortolker konsekvenserne af ny og ændretlovgivning, hvorefter dette kommunikeres til skolerne via skolelederneI mindre kommuner med en mere begrænset forvaltningskapacitet vil der derimod i højeregrad være tale om, at skolechefen og skolelederne i fællesskab drøfter ny og ændret lov-givning, hvorefter skolelederne har ansvar for den praktiske implementering. Dette vil altandet lige give et større tidsforbrug hos denne gruppe.



Begge disse modeller giver en forklaring på det forhold, at der er tale om et begrænset tidsforbrughos lærerne.En erfaring fra både de gennemførte kommuneinterviews og scanningen på folkeskoleområdet er,at respondenterne oplever, at revision af Fælles Mål sker for ofte. Scanningen peger her konkretpå, at ændringerne giver ekstraarbejde i form af tilpasninger af undervisningen og ved, at lærerneskal sætte sig grundigt ind i betydningen af ændringerne. Dertil kommer, at lærerne ikke opleverat blive orienteret, når der er ændringer i Fælles Mål og fagbeskrivelser. Lærerne skal derfor an-vende tid på selv løbende at følge med i, hvad der sker.På baggrund af dette fremsættes der i kommuneinterviewene forslag om, dels at revision af FællesMål bør ske sjældnere, i bedre tid og med bedre timing i forhold til skoleåret, dels at der bør sikresen bedre, mere specifik og mere målrettet orientering af lærerne, når der sker ændringer, samt atalle ændringer bør tilgå skolelederen, da denne er pædagogisk ansvarlig.

Tidsforbruget på 0 minutter skal ses i lyset af, at målingen ikke har inkluderet samtlige medarbejdere på folkeskoleområdet,

hvorfor undersøgelsen ikke indfanger det samlede tidsforbrug på opgaven på tværs af medarbejdergrupper. Den store spred-ning skal således ses i lyset af, at der kan være medarbejdere, der varetager opgaven, som ikke indgår i målingen.

Samtidig nævnes, at der generelt kommer mange nye bekendtgørelser, hvilket kræver tid for denenkelte at sætte sig ind i. Sådanne tilpasninger opleves frustrerende og kan være en del af forkla-ringen på, at området mentalt fylder meget i forhold til det konkrete tidsforbrug, også selv om dertages højde for, at det reelle tidsforbrug måske er højere for lærernes vedkommende, end det må-lingen viser.Alt i alt indebærer ovenstående, at der er tale om en opgave med et – set i sammenligning med deøvrige fokusområder – relativt begrænset tidsforbrug, i særdeleshed for lærere og de administrati-ve medarbejdere, som har en stor spredning, og hvor der er en oplevelse af, at det er en vigtigopgave med et forenklingspotentiale.

4.5

Undervisningspligt og elevfraværFokusområdetundervisningspligt og elevfraværomhandler en opgave i opgavekataloget, der inde-holder opgaver vedr. sikring af skolens varetagelse af undervisningspligten og indberetninger/rapportering af elevfravær.I det følgende gives først en kvalitativ beskrivelse af opgaven, hvorefter der redegøres for analyse-resultaterne fra de forskellige datakilder.Kvalitativ indholdsbeskrivelse af opgavenUndervisningspligten og elevfravær er reguleret statsligt (folkeskoleloven § 33-35, § 39, Bek. nr.822 af 26. juli 2004 om elevfravær). I henhold til elevfravær bliver der på folkeskolerne foretagetregistreringer af fravær og holdt øje med, at alle de elever, der er indskrevet i skolen, deltager iundervisningen. Yderligere er det kommunalbestyrelsens pligt at sikre, at alle undervisningspligti-ge børn i kommunen modtager undervisning. På skolerne er det i sidste instans skolelederens an-svar, jf. folkeskoleloven § 39, at sikre, at alle skolens elever deltager i undervisningen. Er en elevudeblevet fra undervisningen, skal forældrene give skolen oplysning om grunden til fraværet, hvil-ket typisk sker gennem kontaktbøger, som klasselæreren gennemser. Videre står klasselærerentypisk for at føre fraværslister i timerne, som de enten selv indtaster, eller som gives videre til deadministrative medarbejdere på skolen.Medarbejdernes tidsforbrug på opgavenUndervisningspligt og elevfravær varetages, som det fremgår af nedenstående figur, af tre medar-bejdertyper på folkeskoleområdet, nemlig skoleledere, administrative medarbejdere og lære-re/børnehaveklasseledere.Figur 4.4. Tidsanvendelsen på undervisningspligt og elevfravær på tværs af medarbejdergrupper0,60,50,40,30,20,10

Undervisningspligt ogelevfravær

Adm.medarbejdere(skole)

Lærere

Skoleledere

De administrative medarbejdere bruger gennemsnitligt 32 minutter på opgaven om ugen, og de erdermed den medarbejdergruppe, som bruger mest tid på opgaven. Skolelederne bruger 14 minut-ter og lærerne 11 minutter på opgaven om ugen.Spredningen er for ingen af medarbejdergrupperne markant. Spredningen er størst for de admini-strative medarbejdere og ligger fra 0 minutter til 1 time og 38 minutter. Spredning for skoleledereligger fra 0 minutter til 22 minutter. Spredningen for lærere ligger fra 7 minutter til 25 minutter.Medarbejdernes oplevelse af opgavenI oplevelsesmålingen vurderer 55 pct. af skolelederne og 43 pct. af lærerne, at opgaven er vigtig,men at den ligeledes har et forenklingspotentiale. Derimod mener 40 pct. af skolelederne og 53pct. af lærerne, at opgaven er vigtig, men at den ikke har et forenklingspotentiale. Der er såledesen enighed i, at opgaven er vigtig, men en uenighed i muligheden for forenkling. 62 pct. af de ad-ministrative medarbejdere mener, at opgaven har et forenklingspotentiale.Forenklingspotentialer – erfaringer fra kommuneinterviewene og scanningenKigges der først på spredningen for de forskellige medarbejdergrupper, bunder den ifølge kommu-neinterviewene ofte i forskelle i arbejdsdelingen på de enkelte skoler, som har medvirket i under-søgelsen.Kommuneinterviewene peger på, at elevfravær på de fleste skoler noteres af læreren, som videre-formidler til de administrative medarbejdere, der herefter bruger tid på at bearbejde og indrappor-tere tallene til de kommunale skolemyndigheder. De administrative medarbejdere giver desudentilbagemeldinger til skoleleder eller lærer ved bekymrende elevfravær. På enkelte skoler indrap-porteres fraværstallene dog direkte af skolelærerne, og dialogen om den enkelte elev på skolen fø-res primært mellem lærer og skoleleder.På nogle skoler varetages opgaven af viceskolelederen frem for skolelederen, eller det meste afopgaven er delegeret til de administrative medarbejdere, herunder fx skolesekretærer, der ved forhøjt fravær kontakter lærere eller skoleleder. Som et konkret eksempel på en forklaring på spred-ningen skal nævnes en kommune, som har et relativt højere tidsforbrug på ”undervisningspligt ogelevfravær”. Dette forklares i interviewet med en bevidst strategi om at følge nøje op på fraværet,så det indgår som en styringsparameter på alle niveauer.Kommuneinterviewene viser, at de fleste skoler, som tallene også indikerer, primært anvender deadministrative medarbejdere til indrapportering og behandling af tallene for fravær til de kommu-nale skolemyndigheder, herunder skal skolernes fraværslister rapporteres til brug i den kommuna-le kvalitetsrapport. Desuden kan der for lærernes vedkommende være tale om et øget tidsforbrug,hvis der er tale om en klasselærer. Dette skyldes bl.a., at klasselærerne bruger tid på dialog medforældre telefonisk og i særlige tilfælde de sociale myndigheder i forhold til bekymrende fravær.Scanningen af folkeskoleområdet viser, at fraværsregistrering generelt opleves som omfattendefor de forskellige medarbejdergrupper på skolen. Der er således et forenklingspotentiale til stede:Det kan være ved at skabe et elektronisk registreringssystem, så lærerne kan indberette direktefra klassen til et centralt register hos de kommunale skolemyndigheder. Dette forslag genfindesogså i kommuneinterviewene. Derudover fremhæves det her, at det kan vælges, at der kun føresfraværsstatistik ved skoledagens start.Sammenfattende ses undervisningspligt og elevfravær som vigtige opgaver på tværs af de rele-vante medarbejdergrupper. Dog lader der til at være uenighed om potentialet for forenkling. Denstørste vurdering af potentiale for forenkling findes hos den medarbejdergruppe, der bruger mesttid på opgave, nemlig de administrative medarbejdere.

4.6

Interne møder og fagteammøderFokusområdet interne møder og fagteammøder er en opgave i opgavekataloget, der omhandlerforberedelse af og deltagelse i fagteammøder, herunder internt og på tværs af skoler, samt forbe-redelse af og deltagelse i klasseteammøder, årgangsteammøder, indskolings-, mellemtrins-, ud-skolingsmøder, møder med skolefritidsordning og Pædagogisk Råd mv.I det følgende gives først en kvalitativ beskrivelse af opgaven, hvorefter der redegøres for analyse-resultaterne fra de forskellige datakilder.Kvalitativ indholdsbeskrivelse af opgavenDe interne møder bruges overordnet på planlægning af undervisning og diskussion af generelleproblemstillinger som for eksempel en elevs sociale eller faglige problemer i en klasse. Fagteam-møderne er møder, hvor lærere, der underviser i det samme fag, mødes og giver hinanden fagligsparring. Det er skolens leder, som i henhold til arbejdstidsaftalen, beslutter, hvor mange timerden enkelte medarbejdere har til interne møder og fagteammøder.Hvorvidt skolen har klasseteammøder, årgangsteammøder, indskolings-, mellemtrins-, udsko-lingsmøder, fagteammøder eller en kombinationen af disse afhænger af organiseringen på den en-kelte skole. Generelt set varierer det fra skole til skole, hvilken teamstruktur der er – spændendefra de traditionelle team, der primært beskæftiger sig med planlægning og koordinering af under-visning, temauger, lejrskoler mv. til selvstyrende team, der ud over de traditionelle opgaver medkoordinering og planlægning af undervisning har flere administrative opgaver som fx udarbejdelseaf klasseskemaer, fagfordeling mv. De selvstyrende teams bruger generelt mere tid på internemøder, idet de har flere opgaver end de traditionelle team.Pædagogisk Råd mødes typisk en gang om måneden og består af alle pædagogiske medarbejderepå skolen. Pædagogisk Råd har til opgave at rådgive skolens leder samt at være forum for pæda-gogisk debat og udvikling på den enkelte skole. Pædagogisk Råd skal desuden udtale sig om allespørgsmål, det får forelagt af skolebestyrelsen eller af skolens leder. Mødedeltagelse er obligato-risk.Medarbejdernes tidsforbrug på opgavenSom det fremgår af nedenstående figur, bruger lærerne i gennemsnit 2 timer om ugen på internemøder og fagteammøder.Figur 4.5. Tidsanvendelsen på interne møder og fagteammøder, timer pr. uge2,521,510,50

Interne møder ogfagteammøder

LærereGennemsnitligt bruger lærerne 2 timer om ugen på interne møder og fagteammøder. Spredningeni lærernes tidsanvendelse på tværs af kommunerne viser, at lærerne bruger mellem 1 time og 13minutter og 2 timer og 21 minutter på møderne. Spredningen er således relativt stor, hvilket kanses som udtryk for forskellige former for medarbejder- og teamorganisering (se afsnit 3 for model-

ler for teamorganisering). I halvdelen af kommunerne bruges der mellem 1 time og 42 minutter og2 timer og 13 minutter. Kommunerne organiserer sig dermed forskelligt inden for samme ramme.Medarbejdernes oplevelse af opgavenIfølge oplevelsesmålingen mener 99 pct. af lærerne, at de interne møder og fagteammøder er vig-tige, hvilket bekræfter første del af ovenstående afsnit. Af disse vurderer 46 pct. imidlertid, at derer et forenklingspotentiale forbundet med opgaven.Forenklingspotentialer – erfaringer fra kommuneinterviewene og scanningenLærerne fremhæver i kommuneinterviewene, at de interne møder og fagteammøderne er centralei forhold til deres faglige arbejde. Det er disse møder, som udgør muligheden for faglig dialog medkollegerne og sikrer mod ”1-tallets tyranni: 1 lærer, 1 klasse, 1 måde at undervise på”, som detmeget konkret udtrykkes i et kommuneinterview. Informanterne har ikke noget ønske om at skæ-re ned i den tid, der anvendes. Dog peges der på, at der kan være et potentiale i at etablere enstærkere og strammere mødedisciplin.

KORTLÆGNING AF OMRÅDET

De foregående afsnit 2-4 præsenterede målingens centrale resultater og fokusområder.Dette afsnit præsenterer folkeskoleområdet med udgangspunkt i den indledende kortlægning ogafgræsning af medarbejdergrupper (5.1) og organisering (5.2). Endvidere introduceres det opga-vekatalog (5.3), der er anvendt i såvel tidsmålingen som i koblingen til områdets regulering.Formålet er dermed at indplacere målingen i en bredere forståelsesramme og præsentere nogle afde særlige kendetegn ved området, som er relevante i forhold til denne undersøgelse.Folkeskoleområdet – en overordnet introduktionFolkeskoleområdet er fra statsligt hold reguleret via folkeskoleloven, der er en rammelov. Dertilkommer en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven samt vejledninger.Folkeskolen er en kommunal opgave og omfatter på myndighedsniveauet den del af den kommu-nale forvaltning, der har ansvaret for de kommunale folkeskoler og de dertilhørende relateredeopgaver. På institutionsniveauet omfatter folkeskoleområdet folkeskolerne, herunder specialskoler.I kortlægningen og målingen afgrænses folkeskolerne til at omfatte de kommunale folkeskoler,herunder specialskoler:De kommunale folkeskoler omfatter de ”almindelige" kommunale folkeskoler. Disse inklu-derer folkeskoler, der også rummer elever, der modtager specialundervisning på grund afindlæringsvanskeligheder. Specialundervisningen i "almindelige" kommunale folkeskolerkan blandt andet finde sted i specialklasserækker eller være integreret i undervisningenDe kommunale specialskoler er skoler, der alene har elever, der modtager specialunder-visning på folkeskoleniveau.



Kortlægningen og målingen omfatter dermed ikke regionale institutioner, ligesom kortlægningenog målingen ikke omfatter andre institutioner, der giver folkeskoleundervisning, fx dagbehand-lingstilbud eller bosteder. Skolefritidsordninger er ligeledes ikke omfattet af kortlægningen og må-lingen.På landsplan er der ca. 1.600 almindelige folkeskoler med cirka 61.200 ansatte og et elevtal på580.000. Medregnes specialskolerne udgør folkeskolerne samlet set 1.800 skoler på landsplan, jf.afsnit 1.5.

5.1

MedarbejdergrupperEn medarbejdergruppe opfattes som en gruppe af medarbejdere, der på tværs af opgaveporteføljeog tidsforbrug må formodes at være sammenlignelig. Medarbejdergrupper er oftest defineret veduddannelsesmæssig baggrund eller stillingsbetegnelse.Kortlægningen og målingen på folkeskoleområdet har omfattet følgende medarbejdergrupper:Skoledirektører/skolechefer ogpædagogisk-administrative medarbejderepå forvaltningsniveau i kommunerne samtSkoleledere,lærere ogadministrative medarbejderepå folkeskoler, herunder specialskoler.I forhold til opgaver på folkeskoleområdet afgrænses disse i kortlægningen og målingen til opga-ver, som varetages af de udvalgte medarbejdergrupper. Det vil sige både de opgaver, som vareta-

ges af de udvalgte medarbejdergrupper på almindelige folkeskoler og på specialskoler, samt deopgaver, som varetages af de valgte medarbejdergrupper i den kommunale skoleforvaltning.5.1.1 Lærere og børnehaveklasselederePå folkeskoler, herunder specialskoler, er følgende medarbejdergruppe udvalgt:Lærere/børnehaveklasseledere: Lærere organiserer, tilrettelægger og gennemfører under-visningen under ansvar over for skolelederen. Lærerne skal være læreruddannede for athave en generel undervisningskompetence. Der kan ansættes personer med særlige kvali-fikationer til at forestå undervisningen i enkelte fag. De opgaver, som varetages af lærere,der underviser børn med vanskeligheder med hensyn til adfærd, kontakt og trivsel (AKT-lærer), er inkluderet i denne gruppe. Børnehaveklasseledere er de personer, der organise-rer, tilrettelægger og gennemfører undervisningen i børnehaveklasserne. De ansatte skalmed enkelte undtagelser være uddannede pædagoger. Der er jf. § 17 i bekendtgørelsenom specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand krav om supplerende kvalifi-kationer for personer, der varetager specialpædagogisk bistand.

5.1.2 Ledere og administrative medarbejdere i institutionenUd over lærerne er følgende medarbejdergrupper på folkeskolerne, herunder specialskoler, inklu-deret i undersøgelsen:Skoleledere17: Skoleledere har ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse afskolen og leder og fordeler arbejdet samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende sko-lens elever.Administrative medarbejdere: Administrative medarbejdere er ansat på folkeskolerne, somadministrativ hjælp til skolens ledelse.



5.1.3 ForvaltningsniveauetI den kommunale skoleforvaltning er følgende medarbejdergrupper udvalgt:Skoledirektører og skolechefer: Skoledirektører og skolechefer servicerer det politiske ni-veau i forhold til dettes overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, herunder tilsynmed skolernes virksomhed.Pædagogisk-administrative medarbejdere: Medarbejdergruppen omfatter administrativemedarbejdere, der er ansat i den del af den kommunale forvaltning, som varetager folke-skoleområdet. Dette omfatter fx administrative medarbejdere, der assisterer skolecheferog skoledirektører, samt administrative medarbejdere, som servicerer skoleledere påkommunens folkeskoler. Gruppen af administrative medarbejdere omfatter dermed ikke demedarbejdere, der er ansat i andre forvaltningsenheder, og som fx beskæftiger sig medlønadministration o. lign. for hele forvaltningen, herunder også folkeskoleområdet.



Gruppen omfatter også de pædagogiske konsulenter, som har et indgående kendskab til uddan-nelsessystemet, og som ofte har gennemgået en læreruddannelse eller anden tilsvarende uddan-nelse, der kvalificerer til at undervise på det uddannelsesområde, konsulenten beskæftiger sigmed. Medarbejdere i denne gruppe er ofte ansat som pædagogiske konsulenter i kommunen. Defungerer blandt andet som tovholdere på projekter, udviklingsforløb og interne kurser på under-visningsområdet. Desuden kan de have til opgave at understøtte udviklingen af folkeskolens enkel-te fag og specialområdet og rådgive skoler i pædagogiske spørgsmål. De kan ligeledes arbejdemed udvikling af kvalitetsrapporterne og forestå formidling af ny viden/lovgivning på undervis-ningsområdet til relevante parter.Baggrunden for inddragelsen af medarbejdergrupper på forvaltningsniveauet – og dermed inddra-gelsen af opgaver med tilknytning til folkeskoleområdet, som varetages på forvaltningsniveauet –er, at der kan være forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvilke opgaver der varetages i for-valtningen, og hvilke opgaver der varetages af eksempelvis skoleledere. I analysen af målingens

Herunder er inkluderet viceskoleledere og andre medarbejdere, der indgår i den daglige ledelse på skolen.

resultater på udvalgte fokusområder i afsnit 4 har forskelle i opgavevaretagelse mellem forvalt-nings- og institutionsniveau således en forklarende funktion i forhold til variationer i tidsforbrugetpå konkrete opgaver mellem kommuner og medarbejdergrupper.Det skal samtidig bemærkes, at afgrænsningen af opgaver i forhold til de valgte medarbejder-grupper medfører, at målingen ikke vil kunne afdække enkelte opgaver med tilknytning til folke-skoleområdet. Et eksempel herpå er de opgaver, som varetages af medarbejdere knyttet til pæda-gogisk-psykologisk rådgivning. Samlet vil det dog være langt den overvejende del af opgavevare-tagelsen knyttet til folkeskoleområdet, der er medtaget i kortlægningen og målingen.

5.2

Organisering på folkeskoleområdetFolkeskoleområdet er organiseret meget forskelligt i kommunerne. Typisk vil alle kommuner doghave repræsentanter fra ovenstående medarbejdergrupper.Da forvaltningens interne organisering og størrelse varierer, kan der således være store forskellefra kommune til kommune i forhold til, hvilke opgaver der varetages centralt, og hvilke der er ud-delegeret til den enkelte skoleleder. Det samme gør sig gældende, hvad angår opgavevaretagelsenpå den enkelte skole, hvor skolelederen kan have uddelegeret en stor del af de administrative op-gaver til fx et selvstyrende lærerteam.I det omfang forskelle i organiseringen af folkeskoleområdet vurderes at have betydning for målin-gens resultater, er dette fremhævet i de relevante afsnit.

5.2.1 Ledelsesstruktur i forvaltningenDet er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at beslutte, hvordan kommunens skolevæsen skalorganiseres i praksis inden for de lovgivningsmæssige rammer. Der er derfor relativt stor forskelpå, hvordan kommunerne har valgt at organisere skoleområdet.Nogle kommuner har en traditionel opbygning med en sektorforvaltning for skole og undervisning,mens andre kommuner har skoleområdet som en integreret del af en forvaltning for børn og unge.Der er dog som oftest en skoleafdeling i de fleste kommuner, uafhængigt af i hvilken forvaltningområdet er placeret.Eksempelvis har en af kortlægningskommunerne valgt en traditionel organiseringsmodel, hvor derer en skoleafdeling, der alene varetager alt omkring skolegang og undervisning. Her er skoleche-fen øverste chef, og derudover er der en række afdelingschefer, som varetager specifikke områ-der. Se figur 5.1.Figur 5.1. Eksempel på organisationsdiagram for Børne- og Ungeforvaltningen i en stor kommune

RådmandenAdm. direktør

Ledelses-sekretariat

Økonomi-funktion

Institutionsafd.

Skoleafd.Skoledirektør

Fritidsafd.

Børn- ogfamilieafd.

Fælleskontraktstyredeenheder

Sekretariatschef

Administrativ chef

Pædagogisk chef

Udviklingschef

En anden form for ledelsesstruktur finder man i en af de andre kortlægningskommuner. Her harman valgt at samle alle primære områder vedrørende børn og unges liv (eksempelvis sundheds-pleje, børneinstitutioner og folkeskole) i en samlet forvaltning for børn og unge. Forvaltningen har

en direktør og en souschef, en administrationschef og derudover medarbejdere på de specifikkeområder. Se figur 5.2.Figur 5.2. Eksempel på organisationsdiagram for en mellemstor kommune

Direktion

Børn- og ungeafd.Teknik ogmiljøafd.Social ogsundhedsafd.Børn ogUngedirektørBeskæftigelse ogErhvervKultur ogfritidsafd.

Souschef/Pædagogisk chef

Administrations-chef

Sekretariats-funktion mv.

Forskellen i organisering internt i kommunerne kan ofte relateres til de visioner og mål, der er om-kring børne- og uddannelsesområdet, herunder hvordan organiseringen skal understøtte disse.5.2.2 Ledelsesstruktur i folkeskolernePå folkeskolerne er det skolelederen, der står for den pædagogiske og administrative ledelse afskolen i henhold til folkeskoleloven. Foruden skolelederen er der ofte en souschef/viceinspektør ogpå nogle skoler afdelingsleder for hvert trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) og/eller en ad-ministrativ leder. Se eksempel på en typisk stor skole i figur 5.3.Figur 5.3. Eksempel på en typisk stor skole

Skoleleder

Viceskoleleder

Indskolingsleder

Mellemtrinsleder

Udskolingsleder

Administrativleder

Administrativemedarbejdere

Desuden er lærerne ofte organiseret i faglige teams, der kan have form af mere eller mindre selv-styrende enheder i forhold til blandt andet en del af økonomien, planlægning af undervisningen ogvikardækning.

Såfremt der er placeret en SFO i forbindelse med skolen, har skolelederen ligeledes det ledelses-mæssige ansvar for denne.Specialskolerne er generelt organiseret med mindre grad af hierarki, hvor der oftest kun er en sko-leleder, hvilket også er udtryk for, at der på specialskolerne ofte er færre elever og lærere.5.2.3 Specialisering (kommunestørrelse og institutionsstørrelse)Kommunestørrelse har også betydning for organiseringen af skoleområdet. I de mindre kommunermed under ti folkeskoler er forvaltningen og behovet for koordinering mindre end i de befolk-ningsmæssigt store bykommuner.Kommunestørrelsen har ligeledes indflydelse på, hvilke medarbejdere der varetager hvilke opgaveri forvaltningen. I en skoleafdeling, der kun består af to medarbejdere, er der mindre forskel i op-delingen af opgaver mellem den administrative medarbejder og skolechefen, set i forhold til deskoleafdelinger der har fem chefer på skoleområdet med adskillige pædagogisk-administrativemedarbejdere under sig. I de store kommuner er der altså blandt forvaltningsmedarbejderne stør-re mulighed for specialisering.I forhold til kommunestørrelse har dette ligeledes indflydelse på, hvorvidt kommunen har tilknyttetspecialskoler. De mindste kommuner har ofte ikke specialskoler tilknyttet og benytter sig derfor afandre kommuners specialskoler.Ligesom kommunestørrelse har også institutionsstørrelsen indflydelse på organiseringen internt påskolerne. Dette gælder både i forhold til muligheden for faglige teams og i forhold til størrelsen påbåde ledelsen og administrationen. Kompleksiteten i institutionen øges desto større institutionener, dog øges ligeledes den faglige sparring og specialiseringen internt. Dette gælder for lærere, le-delse og administrativt personale.5.2.4 Arbejdsdelingen mellem medarbejdergrupperDet er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at beslutte, hvordan kommunens skolevæsen skalorganiseres inden for de lovgivningsmæssige rammer. Forvaltningen udstikker herefter rammernefor kommunens folkeskoler, der står for implementeringen af mål og rammer og udførelsen af denkonkrete undervisning i overensstemmelse med eksempelvis kommunalt iværksatte fokusområder.Arbejds- og ansvarsfordeling internt i forvaltningen afhænger som sagt i høj grad af kommune-størrelsen og ledelsesstrukturen i den enkelte forvaltning.Der kan således være forskel på den interne delegering af opgavevaretagelsen i forhold til, hvilkemedarbejdergrupper der varetager hvilke opgaver. I nogle kommuner er det eksempelvis skole-chefen selv, der står for udarbejdelsen af kvalitetsrapporter, og i andre kommuner er det uddele-geret til en pædagogisk-administrativ medarbejder.På folkeskolerne er der ligeledes stor forskel på den interne arbejds- og ansvarsfordeling i ledelsenpå de enkelte skoler. Lovgivningsmæssigt er det skolelederen, der leder og fordeler arbejdet ogtræffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. På nogle skoler varetager souschefenspecifikke områder såsom økonomi, mens der er en anden mere flydende opgavevaretagelse påandre skoler. Lærerne organiserer, tilrettelægger og udfører undervisningen under ansvar over forskolelederen. Skolebestyrelsen, der består af valgte repræsentanter fra forældrene, lærere og ele-ver, fastsætter principper og ordensregler for den enkelte skole og godkender undervisningsmate-rialer mv.På folkeskolerne kan der være forskel på den interne arbejdsdeling, eksempelvis mellem ledelsenog de selvstyrende teams i forhold til planlægning af undervisning, dele af økonomien og vikar-planlægning samt mellem ledelsen og administrationen i forhold til budgetlægning, lønsumssty-ring, udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) og årsopgørelse mv.Der kan ligeledes forekomme forskelligheder i ansvarsfordeling og placeringen af arbejdsopgavermellem forvaltningen og skoleledelsen i forhold til blandt andet kvalitetsrapporterne, hvor nogle

kommuner har uddelegeret arbejdet med kvalitetsrapporten til skolerne i kommunen, mens andrekommuner hovedsageligt varetager opgaven i forvaltningen.5.2.5 Brug af it-redskaberPå folkeskoleområdet anvendes en række it-redskaber:SkoleIntra/Skoleporten.PersonaleIntra er en platform, der anvendes til og af lærere og ledelse som kommunikati-onsværktøj i det daglige arbejde. På platformen kan blandt andet lægges skemaer og læ-seplaner.ElevIntra er en platform der anvendes til og af elever og lærere og ledelse som kommuni-kationsværktøj i det daglige arbejde.ForældreIntra er en platform, der anvendes til og af forældrene og lærere og ledelse somkommunikationsværktøj i det daglige arbejdeAdministrative systemer (Tabulex eller KMD): Stort set alle folkeskoler i Danmark anven-der enten KMD eller Tabulex som administrativt system. Systemerne kan både indeholdepersonaleoplysninger og elevoplysninger samt bruges i forbindelse med skemalægning,indberetninger til UNI-C og lignende opgaver.Optagelse.dk: Alle elever skal, når de forlader folkeskole og skal optages på en ungdoms-uddannelse, udarbejde en ansøgning via optagelse.dk. Elevernes uddannelsesplaner frafolkeskolen vedhæftes denne ansøgning, som udarbejdes i samarbejde mellem eleven,forældrene og UU-vejlederen.Diverse it-systemer til brug i forbindelse med undervisningen.



5.3

Opgavekataloger og reguleringKortlægningen af folkeskoleområdet resulterede i første omgang i en samlet opgaveliste for allemedarbejdergrupper med 318 opgaver (se en uddybning af undersøgelsens metode i bilag A).På baggrund af opgavelisten er der blevet udarbejdet såkaldteopgavekatalogerfor hver medar-bejdergruppe. Opgavekatalogerne har været udgangspunktet for målingen af medarbejdernestidsforbrug og oplevelse af opgaverne, idet hver medarbejdergruppe har foretaget målingen ud fraet specifikt opgavekatalog, der er dækkende i forhold til medarbejdergruppens opgaveportefølje.Opgavekatalogerne er udarbejdet, så opgaverne så vidt muligt er udtømmende beskrevet og gen-kendelige for respondenterne. Samtidig har der været fokuseret på, at opgavekataloget er over-skueligt og begrænset i omfang samt mest detaljeret i forhold til de indirekte brugerrettede opga-ver, som er undersøgelsens fokus (se bilag B). Opgaverne blev for overskuelighedens skyld inddelti en række opgavekategorier.

5.3.1 OpgavekatalogerneI nedenstående oversigt ses antallet af opgavekategorier og opgaver i de otte opgavekataloger:Tabel 5.1. Oversigt over antallet af opgaver pr. medarbejdertype

MedarbejdergruppeSkoledirektører/skolecheferPædagogisk-administrative medarbejdereFolkeskoler: SkoleledereFolkeskoler: Lærere/børnehaveklasseledereFolkeskoler: Administrative medarbejdereSpecialskoler: SkoleledereSpecialskoler: Lærere/børnehaveklasseledereSpecialskoler: Administrative medarbejdere

Antal opgave-kategorier99141414141414

Antal opgaver3737565551595752

Jf. ovenfor har en udfordring i opgavekatalogerne været at foretage en opdeling af opgaverne, derpasser på medarbejdernes hverdag, og som samtidig tager hensyn til opgavens type og regule-ring, som endelig giver et rimeligt overskueligt overblik over opgaverne til brug for registreringen.5.3.2 Regulering og regelkoblingFor alle otte medarbejdergrupper er indirekte brugerrettede opgaver blevet koblet til regulerings-kilden, dvs. til statslig eller lokal regulering. Dette er nærmere behandlet i rapportens kapitel 8 ogbilag E.Den primære lovgivning, der er relevant på området, er som tidligere nævnt folkeskoleloven samten række bekendtgørelser på enkeltområder. Af disse kan nævnes bekendtgørelsen om anvendel-se af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering ogkvalitetsudvikling af folkeskolen samt generelle bestemmelser i forvaltningsloven. I de fleste til-fælde er der tale om rammelovgivning, hvor kommunerne selv skal udfylde lovgivningens be-stemmelser efter eget serviceniveau og kvalitetsstandarder. Der henvises til kapitel 8 for en nær-mere beskrivelse.

TIDSMÅLING

Afsnit 5 gav en introduktion til særlige kendetegn ved folkeskoleområdet, herunder medarbejdereog opgaver.Dette afsnit bygger videre på den etablerede viden om medarbejdere og opgaver ved at ”sætte tidpå”. Hermed menes, at afsnittet kobler de enkelte opgaver med det anvendte tidsforbrug på ud-valgte medarbejdergrupper.Afsnittet er det første af tre afsnit, der går i dybden med den gennemførte måling. Nærværendeafsnit præsenterer resultaterne af tidsmålingen, der blandt andet har dannet grundlag for analy-serne i afsnit 2, 3 og 4. Tidsmålingen inddrages også i afsnit 7 og 8, og danner således undersø-gelsens kvantitative fundament.Dette afsnit tager således udgangspunkt i de identificerede medarbejdere og opgaver og præsen-terer resultaterne af den gennemførte tidsmåling. Fokus er på at undersøge, hvor meget tid de en-kelte medarbejdergrupper bruger på de forskellige opgaver (6.1).Desuden undersøges tendenserne i spredningen af tidsforbruget på udvalgte opgaver på tværs affolkeskolerne, og begrebet institutionas (6.2) introduceres til at beskrive en typisk institution (fol-keskolen).

6.1

MedarbejdergrupperI dette afsnit gennemgås resultaterne fra tidsmålingen. Beskrivelsen tager udgangspunkt i de re-trospektive målinger, hvor respondenterne har angivet deres tidsforbrug over et helt skoleår. Hvorandet ikke er angivet, præsenteres resultaterne som gennemsnitligt antal timer per uge. Der ertaget udgangspunkt i en uge på 37 timer. For en gennemgang af de foretagede udregninger se af-snit 1 og bilag A.Først gennemgås resultaterne for lærerne i form af den gennemsnitlige tidsanvendelse på indirektebrugerrettede opgaver. Herefter præsenteres skoleledernes gennemsnitlige tidsanvendelse på indi-rekte brugerrettede opgaver, og slutteligt præsenteres de pædagogisk-administrative medarbejde-res gennemsnitlige tidsanvendelse på de indirekte brugerrettede opgaver.18Resultaterne for de øv-rige medarbejdergrupper samt udtømmende resultater for tidsmålingen findes i bilag C.Hver analyse er i øvrigt struktureret som følger:Først vises det gennemsnitlige tidsforbrug for medarbejderkategorien på tværs af opgave-typerDernæst analyseres de tre opgavekategorier inden for de indirekte brugerrettede opgaver,som repræsenterer det største tidsforbrug i denne kategoriEndelig analyseres de fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettedeopgaver.

6.1.1 Læreres og børnehaveklasselederes tidsanvendelse på indirekte brugerrettede opgaverFigur 6.1 viser det gennemsnitlige timeforbrug på opgavekategorier for de folkeskolelærere, somhar deltaget i undersøgelsen samt det gennemsnitlige timeforbrug fordelt på opgavetyper inden forde indirekte brugerrettede opgaver.

Disse tre medarbejdergrupper er valgt for at give et indblik i flere folkeskolemedarbejderes typiske arbejde på folkeskoleom-

rådet. Lærere og skoleledere er udvalgt, da de har flest direkte brugerrettede opgaver og dermed er tættest på kerneydelsenundervisning. De pædagogisk-administrative medarbejdere er valgt, da de er den medarbejdergruppe i forvaltningen, der harflest indirekte brugerrettede opgaver. I denne undersøgelse er fokus på de indirekte brugerrettede opgaver, idet de vurderesat være afgørende for leveringen af de direkte brugerrettede opgaver. Rammerne for det konkrete indhold og omfang af de in-direkte brugerrettede opgaver er ofte fastlagt via statslig eller kommunal regulering, og der kan derfor være potentiale for enafbureaukratiseringsindsats.

Figur 6.1. Det relative tidsforbrug på opgavetyper for lærere og børnehaveklasseledere på alminde-lige folkeskoler opgjort i timer pr. uge

Direkte brugerrettede

3 timer9%

7 timer, 19%

Interne opgaver

Undervisningsrelaterede opgaver

Indirektebrugerrettede15 timer42%2 timer, 6%

Mødeaktivitet

18 timer49%

Styring, planlægning og økonomi2 timer, 5%1 timer, 2%1 timer, 2%3 timer, 7%Evaluering af elevernes udbytte afundervisningenSkole-hjem-relaterede opgaver

Figuren summerer ikke til 37 timer pga. afrundingen til hele timer.

Øvrige

Som det fremgår af ovenstående figur, bruger lærerne på folkeskolerne knap halvdelen af derestid (18 timer om ugen) på direkte brugerrettede opgaver, dvs. gennemførelse af skemalagt under-visning, afholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtaler, evaluering med eleven, afvikling afafgangsprøver samt opgaver tilknyttet klasselærerfunktionen mv. Lærerne bruger 15 timer på in-direkte brugerrettede opgaver og 3 timer på interne opgaver.Endvidere fremgår det af figuren, at de tre opgavekategorier inden for de indirekte brugerrettedeopgaver, som tidsmæssigt fylder mest er undervisningsrelaterede opgaver (7 timer), mødeaktivi-teter (2 timer) og styring, planlægning og økonomi (2 timer).Undervisningsrelaterede opgaverEn lærer/børnehaveklasseleder bruger gennemsnitligt 6 timer og 52 minutter ugentligt på under-visningsrelaterede opgaver. Med andre ord bruger lærerne/børnehaveklasseleder 47 pct. af densamlede tid til indirekte brugerrettede opgaver på undervisningsrelaterede opgaver. Konkret inde-holder undervisningsrelaterede opgaver:Forberedelse af egen undervisningTilsyn med faglokalerOpgaver vedr. ungdomsuddannelser.

Langt størstedelen af den tid, en lærer/børnehaveklasseleder bruger på undervisningsrelateredeopgaver, går til forberedelse af egen undervisning; nemlig 6 timer og 26 minutter. Tilsyn med fag-lokaler, herunder andre opgaver vedrørende faglokaler og samlinger, udgør 24 minutter. På opga-ver vedrørende ungdomsuddannelserne, som dækker over bidrag til indskrivning af elever på ung-domsuddannelse eller 10. klasse, udarbejdelse af uddannelsesbog og uddannelsesplan, forberedel-se af og deltagelse i møder med UU-vejledningen samt forberedelse af undervisning, der involve-rer UU-vejledning, bruger lærerne i gennemsnit 2 minutter om ugen. At denne opgave tidsmæssigtfylder forholdsvis lidt kan skyldes, at den i høj grad løses af de lærere, der underviser i udskolin-gen. For en stor gruppe af de i undersøgelsen deltagende lærere er denne opgave derfor ikke endel af deres opgaveportefølje, hvilket samtidig indebærer, at det reelle gennemsnitlige tidsforbrugfor en lærer i udskolingen vil være større.

MødeaktiviteterMødeaktiviteter er ligeledes en af de opgavekategorier, som lærerne/børnehaveklasselederne bru-ger relativt meget af deres indirekte brugerrettede tid på. Lærerne/børnehaveklasselederne brugeri gennemsnit 2 timer og 15 minutter om ugen på denne opgavetype. Opgavekategorien mødeakti-viteter dækker over opgaverne:Interne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parter.

Interne møder og fagteammøder, som ugentlig udgør 2 timer, indeholder forberedelse af og delta-gelse i fagteammøder, internt og på tværs af skoler, samt forberedelse af og deltagelse i klasse-teammøder, årgangsteammøder, indskolings-, mellemtrins-, udskolingsmøder, møder med skole-fritidsordning og Pædagogisk Råd mv. Møder med andre kommunale parter, som ugentlig udgør15 minutter, indeholder forberedelse af og deltagelse i kommunale og tværkommunale møder(herunder netværks- og skoleledermøder mv.), overleveringsmøder med daginstitutioner samtmøder i samarbejdsorganer, herunder PPR, fælleskommunale møder, SSP, sundhedsplejerske mv.Styring, planlægning og økonomiStyring, planlægning og økonomi udgør 2 timer og 2 minutter af det samlet tidsmæssige forbrugpå indirekte brugerrettede opgaver. Under denne kategori er:Planlægning af skoleåretPlanlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøver/test og terminsprøver.

Lærerne bruger i gennemsnit 1 time og 12 minutter ugentligt på planlægning af skoleåret, herun-der fagfordeling, klasseskemaer, konfirmationsforberedelse, lærerskemaer, ferieplanlægning mv.Lærerne bruger gennemsnitlig 30 minutter ugentligt på planlægning af afgangsprøver samt plan-lægning af nationale obligatoriske test, mens de bruger 20 minutter ugentligt på planlægning af ogopfølgning på interne prøver/test og terminsprøver.De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaverI nedenstående figur ses de fem mest tidskrævende indirekte brugerrettede opgaver samt antalletaf timer, lærerne/børnehaveklasselederne bruger på hver af opgaverne.Figur 6.2 Lærernes tidsanvendelse på de fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirektebrugerrettede opgaver opgjort i timer per uge

121082 timer646 timer201 timer1 timer1 timerSkole-hjem-relateredeopgaverPlanlægning afskoleåretInterne møder ogfagteammøderForberedelse af egenundervisningSpecialfunktioner

De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede aktiviteter er:Forberedelse af egen undervisning (6 timer og 26 minutter)Interne møder og fagteammøder (2 timer)Planlægning af skoleåret (1 time og 12 minutter)Skole-hjem-relaterede opgaver (49 minutter)Specialfunktioner (43 minutter).

Ovenstående fem opgaver udgør samlet 11 timer og 10 minutter svarende til ca. 73 pct. ud af densamlede tid, som lærerne bruger på indirekte brugerrettede opgaver. Den mest tidskrævende op-gave – forberedelse af egen undervisning – udgør 43 pct. (For en oversigt over de 10 mest tids-krævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede aktiviteter se bilag G).6.1.2 Skolelederes tidsanvendelse på indirekte brugerrettede opgaverAf nedenstående figur fremgår det, at skolelederne på folkeskolerne bruger halvdelen af deres tid(18 timer om ugen) på indirekte brugerrettede opgaver, mens de bruger 14 timer på interne op-gaver og 5 timer på direkte brugerrettede opgaver.Figur 6.3. Det relative tidsforbrug på opgavetyper for skoleledere på almindelige folkeskoler op-gjort i timer pr. ugeDirekte brugerrettede

Interne opgaver

5 timer, 12%

Ledelsesopgaver

14 timer37%

Indirektebrugerrettede18 timer50%

4 timer, 10%

Styring, planlægning og økonomi

3 timer, 7%2 timer, 5%2 timer, 5%

Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger /rapporteringTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolens virksomhedElever med vanskeligheder

5 timer13%

4 timer, 10%

Øvrige

Af figuren fremgår endvidere, at de tre opgavetyper inden for de indirekte brugerrettede opgaver,som timemæssigt fylder mest, er ledelsesopgaver (5 timer), styring, planlægning og økonomi (4timer), og udvikling, kvalitetssikring og indberetning/rapportering (3 timer).LedelsesopgaverEn skoleleder bruger, som det fremgår af figur 6.3, gennemsnitligt 5 timer om ugen på ledelses-opgaver, hvilket gør denne opgavekategori til den største rent tidsmæssigt inden for de indirektebrugerrettede opgaver. Under denne opgavekategori er følgende opgaver:Pædagogisk ledelseKoordination med eksterne parterLedelse vedr. skolefritidsordning.

Langt størstedelen af skolelederens tid brugt på ledelsesopgaver går til pædagogisk ledelse (2 ti-mer og 41 minutter). Denne opgave dækker over ledelse af lærere og samarbejde med lærere iforbindelse med undervisning m.m. Koordination med eksterne parter udgør ugentligt 1 time og 12minutter og dækker over koordinering af indsats i forhold til PPR, daginstitutioner, SSP, tandlæge,sundhedsplejerske mv. Ledelse vedr. skolefritidsordninger udgør 42 minutter.Styring, planlægning og økonomiStyring, planlægning og økonomi udgør 3 timer og 52 minutter ugentligt af det samlede tidsmæs-sige forbrug inden for de indirekte brugerrettede opgaver. Styring, planlægning og økonomi beståraf følgende opgaver:Planlægning af skoleåretIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøver.

Planlægning af skoleåret, som blandt andet indebærer fagfordeling, udarbejdelse af klasseskema-er, planlægning af konfirmationsforberedelse, lærerskemaer, ferieplanlægning mv., udgør mereend halvdelen af den tid, en skoleleder bruger på styring, planlægning og økonomi. Konkret udgørdenne opgave ugentlig 2 timer og 59 minutter ud af i alt ca. 4 timer.Indskrivning af elever, der dækker over frit skolevalg, tilmeldinger og udmeldinger til skolefritids-ordning m.m., samt opgaven planlægning af afgangsprøver samt planlægning af nationale obliga-toriske test udgør henholdsvis 22 minutter og 23 minutter ugentligt. Den sidste opgave, planlæg-ning og opfølgning på interne prøver, udgør 8 minutter.Udvikling, kvalitetssikring og indberetning/rapporteringUdvikling, kvalitetssikring og indberetning/rapportering udgør 2 timer og 37 minutter af en skole-leders samlede tidsmæssige forbrug på indirekte brugerrettede opgaver. Under denne opgaveka-tegori er følgende opgaver:Indsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterStatistikindberetninger til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauUndervisningspligt og elevfraværStatsligt iværksatte udviklingsprojekterOpgaver vedr. ungdomsuddannelser.

Indsatsområder igangsat af skolen, som ugentlig udgør 1 time og 2 minutter, kan blandt andetdække over indsatsområder som elevfravær, grøn skole, sund skole læringsstile mv. Kommunaltiværksatte udviklingsprojekter, som ugentlig udgør 38 minutter, kan dække over deltagelse ikommunalt eller tværkommunalt iværksatte indsatsområder, undersøgelser, udviklingsprojekter(forsøgs- og udviklingsprogrammer) samt tilhørende evalueringer mv. Det skal nævnes, at kom-muneinterviewene har vist, at det kan være vanskeligt at skelne mellem statsligt og kommunaltiværksatte udviklingsprojekter, eksempelvis hvis kommunen vælger at medvirke i et projekt. Detfremhæves således i nogle af kommuneinterviewene, at det vigtige er, om projektet er centraltigangsat, det vil sige fra forvaltningen, eller om skolen selv har iværksat projektet. Der peges inogle kommuneinterview på, at der ”altid er mange projekter”, og at det kan være vigtigt formedejerskab og motivation, at skolen selv har mulighed for at vælge for at undgå ”projekttræt-hed”.Statistikindberetning til kommunalt niveau udgør 18 minutter og statistikindberetninger til statsligtniveau udgør 14 minutter. Statistikindberetninger til statsligt niveau dækker blandt andet over re-gistrering af oplysninger til fx UNI-C og Danmarks Statistik (indrapportering af folkeskolens af-gangsprøver, undervisningstid) mv. De resterende tre opgaver fylder hver især mindre end 15 mi-nutter ugentligt.

De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaverI nedenstående figur ses de fem mest tidskrævende opgaver, samt antallet af timer skoleledernebenytter på hver af opgaverne.Figur 6.4 Skoleledernes tidsanvendelse på de fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirek-te brugerrettede opgaver opgjort i timer per uge

10981 timer765432103 timerPlanlægning af skoleåret3 timer1 timer1 timerIndsatsområder igangsataf skolenKoordination medeksterne parterMøder med andrekommunale parterPædagogisk ledelse

De fem mest tidskrævende indirekte brugeropgaver er:Planlægning af skoleåret (2 timer og 59 minutter)Pædagogisk ledelse (2 timer og 41 minutter)Møder med andre kommunale parter (1 time og 16 minutter)Koordination med eksterne parter (1 time og 12 minutter)Indsatsområder igangsat af skolen (1 time og 2 minutter)19.

Procentvis udgør disse fem opgaver ca. 50 pct. af den tid, som skolelederne bruger på de indirektebrugerrettede opgaver. Dette svarer til, at de bruger 9 timer og 20 minutter på disse opgaver udaf de i alt ca. 18 timer, de bruger ugentligt på indirekte brugerrettede opgaver (for en oversigtover de 10 mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede aktiviteter se bilag G)

19 19

Som det også fremgår af Bilag C.3, har denne opgave identisk tidsforbrug med opgaven ”Møder om elever i vanskeligheder”.

6.1.3 De pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelse på indirekte brugerrette-de opgaverI nedenstående figur ses tidsforbruget for de pædagogisk-administrative medarbejdere.Figur 6.5. Det relative tidsforbrug på opgavetyper for pædagogisk-administrative medarbejdere påforvaltningsniveau opgjort i timer pr. uge.

Interne opgaver

9 timer, 23%

Indirektebrugerrettede20 timer54%17 timer46%

Tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolensvirksomhedLøbende henvendelser

4 timer, 11%Styring, planlægning og økonomi2 timer, 6%2 timer, 6%Mødeaktivitet i forhold tilinstitutioner

De pædagogisk-administrative medarbejdere i forvaltningen har ingen omfangsrige direkte bruger-rettede opgaver. Deres tidsforbrug er således fordelt mellem indirekte brugerrettede opgaver (46pct. svarende til ca. 17 timer) og interne opgaver (54 pct. svarende til ca. 20 timer). Af figurenfremgår det, at der er i alt fire opgavekategorier inden for de indirekte brugerrettede opgaver.Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer og beslutninger forfolkeskolens virksomhedOver halvdelen af den tid, en pædagogisk-administrativ medarbejder bruger på indirekte bruger-rettede opgaver, går til tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer og be-slutninger for folkeskolens virksomhed. Denne overordnede opgavekategori dækker over en rækkeforskellige opgaver:Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterKvalitetsrapporterUndervisningspligtTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutnin-ger for kommunens skolevirksomhedUdarbejdelse af grundlag for og implementering af kommunale beslutningerKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter.

Heraf bruger en pædagogisk-administrativ medarbejder lidt under halvdelen (4 timer og 8 minut-ter) på kommunalt iværksatte udviklingsprojekter. Denne opgave kan dække over deltagelse ikommunalt eller tværkommunalt iværksatte indsatsområder, undersøgelser, udviklingsprojekter(forsøgs- og udviklingsprogrammer) samt tilhørende evalueringer mv. Som det også fremgår i af-snit 6.1.4, er der spredning i medarbejdernes tidsanvendelse på denne opgave, se også bilag A.2.Dog er en erfaring fra kommuneinterviewene, at forvaltningen typisk vil være omdrejningspunktetog ”primus motor” på denne type projekter, hvorfor der også bruges relativt meget tid i forvaltnin-

gen. Forskellen mellem kommuner på tidsforbruget på denne opgave kan overordnet forklaresmed, hvor ”projektaktiv” kommunen er, og hvor projektet organisatorisk er lagt.På kvalitetsrapporterne bruger en pædagogisk-administrativ medarbejder gennemsnitligt 1 timeog 56 minutter, mens de på opgaver vedrørende sikring af skolernes varetagelse af undervisnings-pligt bruger 56 minutter.På de fem øvrige opgaver bruger en pædagogisk-administrativ medarbejder ugentligt 1 time og 41minutter.Løbende henvendelserEn pædagogisk-administrativ medarbejder bruger i gennemsnit 4 timer og 12 minutter om ugenpå løbende henvendelser. Opgavekategorien løbende henvendelser dækker over følgende opgaver:Løbende henvendelser fra institutioner og borgereLøbende henvendelser fra elever og forældreKlager.

Af de 4 timer og 12 minutter bruges størstedelen af tiden på løbende henvendelser fra institutionerog borgere (2 timer og 53 minutter), som dækker over modtagelse og besvarelse af henvendelsersamt vejledning og rådgivning mv. Hvad angår løbende henvendelser fra elever og forældre brugeren pædagogisk-administrativ medarbejder 59 minutter ugentligt, mens behandlingen af klagergennemsnitligt udgør 21 minutter.Styring, planlægning og økonomiStyring, planlægning og økonomi udgør 2 timer og 7 minutter ugentligt af det samlede tidsmæssi-ge forbrug inden for de indirekte brugerrettede opgaver. Styring, planlægning og økonomi beståraf følgende opgaver:Planlægning af skoleåretStatistikindberetninger til kommunalt brugIndskrivning af elever.

Planlægning af skoleåret dækker over en overordnet planlægning af skoleåret, særskilt med hen-blik på udmøntning af kommunale beslutninger. Opgaven udgør mere end halvdelen af den tid enpædagogisk-administrativ medarbejder bruger på styring, planlægning og økonomi, idet denugentligt udgør 1 time og 9 minutter ud af de i alt 2 timer og 7 minutter, der bruges på opgaveka-tegorien. Medarbejderne bruger i gennemsnit 32 minutter på statistikindberetninger til kommunaltbrug, der for denne medarbejdergruppe dækker over økonomiopfølgning, opfølgning på målsæt-ninger og opfølgning på skolepolitik mv., mens de bruger 26 minutter på indskrivning af elever.Mødeaktiviteter i forhold til institutionerneDen sidste kategori, mødeaktiviteter i forhold til institutionerne, udgør 2 timer og 3 minutter af detsamlede tidsmæssige forbrug. Opgavekategorien indeholder følgende opgaver:Møder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behovSkoleledermøder, fælles ledermøder mv.

Af de ca. 2 timer går 1 time og 27 minutter til møder om elever i vanskeligheder/elever med sær-lige behov, mens 36 minutter går til forberedelse af og deltagelse i skoleledermøder eller fælles le-dermøder, herunder efterfølgende referater mv.De fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaverI nedenstående figur ses de fem mest tidskrævende opgaver samt antallet af timer, de pædago-gisk-administrative medarbejdere benytter på hver af opgaverne.

Figur 6.6 De pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelse på de fem mest tidskræ-vende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver opgjort i timer per uge

14121 timer10864201 timer2 timer3 timer

Planlægning afskoleåretMøder om elever ivanskeligheder/elevermed særlige behovKvalitetsrapport

4 timer

Løbende henvendelserfra institutioner ogborgereKommunalt iværksatteudviklingsprojekter

De fem mest tidskrævende indirekte brugeropgaver er:Kommunalt iværksatte udviklingsprojekter (4 timer og 8 minutter)Løbende henvendelser fra institutioner og borgere (2 timer og 53 minutter)Kvalitetsrapport (1 time og 56 minutter)Møder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behov (1 time og 27 minutter)Planlægning af skoleåret (1 time og 9 minutter).

Disse fem opgaver står for ca. 68 pct. af den samlede tid, de pædagogisk-administrative medar-bejdere bruger på indirekte brugerrettede opgaver. Dette svarer til ca. 12 af de i alt 17 timer, debruger på denne opgavetype (for en oversigt over de 10 mest tidskrævende opgaver inden for deindirekte brugerrettede aktiviteter se bilag G).Pædagogisk-administrative medarbejderes tidsforbrug på opgaver inden for folkeskole-områdetTidsforbruget på "opgaver uden for folkeskoleområdet" udgør for de pædagogisk-administrativemedarbejdere 1 time og 19 minutter. Tidsforbruget på opgaverne uden for folkeskoleområdetskyldes, at de pædagogisk-administrative medarbejdere i de kommunale forvaltninger typisk ogsåvaretager opgaver på andre serviceområder end folkeskoleområdet.Nedenstående figur viser de administrative medarbejderes tidsforbrug på folkeskoleområdet, hvor"opgaver uden for folkeskoleområdet" ikke er medtaget i beregningen.

Figur 6.7: Pædagogisk-administrative medarbejderes relative tidsforbrug inden for folkeskoleområ-det

19 timer52%

17 timer48%

IndirektebrugerrettedeInterne opgaver

Som det fremgår af ovenstående figur, bruger de pædagogisk-administrative medarbejdere ca. 48pct. af deres tid inden for folkeskoleområdet på indirekte brugerrettede opgaver (svarende til ca.17 timer). 52 pct. af de pædagogisk-administrative medarbejderes tid anvendes på interne opga-ver. Sammenlignet med det totale tidsforbrug (inklusive tidsforbruget uden for folkeskoleområdet)er der således en forskel, da de pædagogisk-administrative medarbejdere samlet set bruger ca. 46pct. af deres tid på indirekte brugerrettede opgaver (svarende til ca. 17 timer) og 54 pct. på inter-ne opgaver (svarende til ca. 20 timer).6.1.4 Spredning i tidsforbruget pr. medarbejdergruppe på tværs af kommunerI dette afsnit præsenteres spredningen i tidsanvendelse for lærere, skoleledere og de pædagogisk-administrative medarbejdere på tværs af institutioner. Fokus er på spredningen i tidsanvendelsefordelt på de overordnede opgavetyper og inden for de fem mest tidskrævende indirekte bruger-rettede opgaver.Spredningen kan generelt vurderet være et udtryk for en række forskellige forhold, eksempelvisforskellig opgavetilrettelæggelse, arbejdsdeling og intern organisering i kommunerne, jf. afsnit 5,samt forskellige demografiske forhold. Disse forhold kan skabe store variationer i de forskelligemedarbejdergruppers tidsanvendelse på bestemte opgaver, se også bilag A.4.I nedenstående ses en illustration af, hvorledes de efterfølgende figurer over spredningen i tidsan-vendelse skal forstås.

Spredning på opgavetyper – lærereFigur 6.8 nedenfor viser spredningen på tværs af kommunerne i lærernes tidsanvendelse på hen-holdsvis direkte og indirekte brugerrettede opgaver samt interne opgaver.Figur 6.8: Spredning i læreres tidsanvendelse på tværs af kommuner fordelt på de overordnede op-gavetyper20181614121086420Direkte brugerrettetIndirekte brugerrettetInterne opgaver

19 timer17 timer17 timer14 timer

5 timer3 timer

Som det fremgår, er spredningen på opgavetyper relativt lille. På tværs af alle de deltagendekommuner anvendes mellem 17 timer og 24 minutter og 19 timer på direkte brugerrettede opga-ver. På de indirekte brugerrettede opgaver anvendes der mellem 14 timer og 16 timer og 36 mi-nutter. Spredning på de interne opgaver er fra 2 timer og 48 minutter til 5 timer og 12 minutter.Spredning kan skyldes såvel arbejdsdeling internt i kommunen som internt på institutionen.

I figur 6.9 nedenfor er vist spredningen i lærernes tidsanvendelse i forhold til de fem mest tids-krævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver.Figur 6.9: Spredning i læreres tidsanvendelse på tværs af kommuner for udvalgte indirekte opgaver8765 timer5432 timer210Forberedelse af egenundervisningInterne møder ogfagteammøderPlanlægning afskoleåretSkole-hjem-relateredeopgaver

7 timer

1 timer

1 timer1 timer

2 timer

0 timerSpecialfunktioner

Som det fremgår af figuren, er spredningen i lærernes tidsanvendelse relativt lille. Den er størst iopgaven med forberedelse af egen undervisning, set i forhold til de øvrige opgaver. Lærerne i deforskellige kommuner anvender således mellem 5 timer og 24 minutter og 7 timer og 12 minutterpå denne opgave. Faktorer, som kan tænkes at spille ind her, er behov for forberedelse inden forde forskellige fag og spørgsmålet om de enkelte læreres erfaring.I forhold til de interne møder og fagteammøder anvender lærerne mellem 1 time og 12 minutterog 2 timer og 18 minutter. Hovedparten af respondenterne bruger dog omkring 2 timer ugentligt.Planlægning af skoleåret er den opgave, hvor der er mindst spredning i lærernes tidsanvendelse.Dette kan skyldes, at de opgaver, som er relateret til planlægning af skoleåret, såsom udarbejdel-se af klasseskemaer og ferieplanlægning, er afgrænsede opgaver, som alle lærere på tværs afkommuner skal udføre.

Spredning på opgavetyper – skoleledereI nedenstående figur ses spredningen i skoleledernes tidsanvendelse på direkte og indirekte bru-gerrettede opgaver samt interne opgaver på tværs af kommuner.Figur 6.10: Spredning i skolelederes tidsanvendelse på tværs af kommuner fordelt på de overord-nede opgavetyper2523 timer2017 timer1515 timer108 timer53 timer0Direkte brugerrettetIndirekte brugerrettetInterne opgaver

10 timer

Som det fremgår, er spredningen på det overordnede niveau relativt stor set i forhold til sprednin-gen i folkeskolelærernes tidsanvendelse. På tværs af alle kommuner anvender skolelederne mel-lem 3 timer og 18 minutter og 7 timer og 54 minutter på direkte brugerrettede opgaver. På de in-direkte brugerrettede opgaver anvendes der mellem 14 timer og 42 minutter og 22 timer og 48minutter, mens der på de interne opgaver anvendes mellem 10 timer og 22 minutter og 17 timerog 28 minutter. Der er med andre ord meget stor forskel på, hvor mange timer en skoleleder bru-ger på de forskellige opgavetyper på tværs af kommunerne.Figur 6.11. Spredning i skoleledernes tidsanvendelse på tværs af kommuner for udvalgte indirekteopgaver54 timer44 timer

32 timer

2 timer2 timer1 timer

2 timer

11 timer0Koordination medeksterne parter

1 timer0 timerMøder med andrekommunale parterMøder om elever ivanskelighederPlanlægning afskoleåretPædagogisk ledelse

I figur 6.11 ovenfor er vist spredningen i skoleledernes tidsanvendelse i forhold til de fem mesttidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver.Som det fremgår af figur 6.11 ovenfor er spredningen i skoleledernes tidsanvendelse størst i for-hold til planlægning af skoleåret set i forhold til de øvrige opgaver. Skolelederne i de forskelligekommuner anvender således mellem 1 time og 30 minutter og 4 timer og 18 minutter på denneopgave.Den relative store spredning for denne opgave kan skyldes forskelle i den lokale arbejdsdeling ellerrammerne for løsning af opgaven, hvilket eksemplificeres i kommuneinterviewene, hvor der pegespå forskelle i de lokale arbejdstidsaftaler. Én kommune fremhæver således, at skolelederne hosdem ligger væsentligt under landsgennemsnittet, fordi de har mindre detailpræget lokalaftale, dergør, at skolelederne har større frihed til at fordele timerne uden at planlægge alt i detaljer og der-med bruge tid på planlægning.Spredning på opgavetyper – de pædagogisk-administrative medarbejdereFigur 6.12 nedenfor viser spredningen i de pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanven-delse på direkte og indirekte brugerrettede opgaver samt interne opgaver.Figur 6.12. Spredning i de pædagogisk-administrative medarbejdere tidsanvendelse på tværs afkommuner fordelt på de overordnede opgavetyper35302520151050Indirekte brugerrettetInterne opgaver

32 timer26 timer

11 timer5 timer

Som det fremgår af figuren, er der en relativt stor spredning i de pædagogisk-administrative med-arbejderes tidsanvendelse inden for både de indirekte brugerrettede opgaver og de interne opga-ver. Tidsforbruget inden for de indirekte brugerrettede opgaver varierer således fra 5 timer og 34minutter til 26 timer og 18 minutter. I halvdelen af kommunerne ligger man dog på mellem 15 og20 timer. I forhold til de interne opgaver er der en spredning i tidsanvendelse fra 10 timer og 42minutter til 31 timer og 36 minutter. Her ligger halvdelen af kommunerne dog mellem 17 og 22timer.Den relative store spredning i de pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelse i for-hold til de overordnede opgavekategorier er også at genfinde i forhold til de udvalgte indirekte op-gaver, hvilket fremgår af nedenstående figur.

Figur 6.13: Spredning i de pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelse på tværs afkommuner for udvalgte indirekte brugerrettede opgaver

8765432100 timerKommunaltiværksatteudviklingsprojekter

7 timer6 timer

7 timer

4 timer2 timer

0 timerKvalitetsrapport

0 timer

0 timerPlanlægning afskoleåret

Løbende henvendelser Møder om elever ifra institutioner og vanskeligheder/eleverborgeremed særlige behov

I figur 6.13 ovenfor er vist spredningen i de pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanven-delse i forhold til de fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver.Der er særligt stor spredning i tidsanvendelse på de kommunalt iværksatte udviklingsprojekter ogkvalitetsrapporten. I over halvdelen af kommunerne anvendes der mellem 18 minutter og 5 timerpå kommunalt iværksatte udviklingsprojekter m.m., mens der anvendes mellem 6 minutter og 4timer på kvalitetsrapporterne.Den forholdsvis store spredning i de pædagogisk-administrative medarbejderes tidsanvendelse påtværs af kommunerne både på det overordnede niveau og på opgaveniveau kan ses som et udslagaf en række forskellige forhold. Som nævnt i afsnit 5.2 varierer forvaltningernes interne organise-ring og størrelse. Således kan der være store forskelle fra kommune til kommune i forhold til, hvil-ke opgaver der varetages centralt, og hvilke der er uddelegeret til den enkelte skoleleder. I forholdtil arbejdet med kvalitetsrapporten peger kommuneinterviewene på, at der kan være forskel påarbejdsdelingen både internt i forvaltningen og mellem forvaltningen og den enkelte skole, hvornogle kommuner har uddelegeret arbejdet med kvalitetsrapporten til skolerne, mens andre kom-muner hovedsageligt varetager opgaven i forvaltningen.

6.2

Tidsanvendelse på en typiske folkeskole (institutionas)I følgende afsnit beskrives en typisk folkeskole. Der redegøres herunder for antallet af årsværk foralle medarbejdergrupper og den samlede tidsanvendelse for de forskellige opgaver, begge deleopgjort for en typisk skole, der svarer til medianskolen af de i undersøgelsen deltagende folkesko-ler. (Se bilag A for nærmere gennemgang af udregningen.) Det er dog væsentligt at holde sig forøje, at alle folkeskolerne i praksis er kendetegnet ved forskellige organisatoriske strukturer.På en typisk folkeskole anvendes 41 årsværk. Årsværkene fordeler sig på 34 folkeskolelærere, 2administrative medarbejdere, 1 skoleleder og 1 viceskoleinspektør og 3 personer under kategorienandet personale, jf. figur 6.14.

Figur 6.14: Gennemsnitlig medarbejdersammensætning på en typisk folkeskole (årsværk, samtpct.)

2 årsværk5%3 årsværk7%

2 årsværk6%Folkeskoler: Administrativemedarbejdere

Folkeskoler: Lærere ogbørnehaveklasseledere

Andet personale

34 årsværk82%

Folkeskoler: Skoleledere

Som det ses af figur 6.15, fordeles de 41 årsværk på en typisk folkeskole mellem 17 årsværk pådirekte brugerrettede opgaver, 16 årsværk på indirekte brugerrettede opgaver, 5 årsværk på in-terne opgaver og 3 årsværk til andet. Der bruges med andre ord mest tid på de direkte brugerret-tede opgaver.Figur 6.2.2. Tidsanvendelse på en typisk folkeskole for opgavekategorier (årsværk samt pct.)

3 årsværk7%5 årsværk13%17 årsværk42%Direkte brugerrettetIndirekte brugerrettetInterne opgaverAndet

16 årsværk38%

6.2.1 Sammenhæng mellem tidsforbrug og reguleringsandel på en typisk folkeskoleI dette afsnit redegøres for reguleringen af den samlede tid en typisk folkeskole anvender på indi-rekte brugerrettede opgaver.

De indirekte brugerrettede opgaver er koblet til reguleringskilder i to kategorier:statslig regulering, herunder statslig regulering med lokal frihed20kommunal/lokal regulering.

De opgaver, som ikke er omfattet af enten statslig regulering eller kommunal regulering, kan pla-ceres i en tredje kategori:ikke reguleret.

Som eksempel på opgaver, der ikke er reguleret, er tilsyn med faglokaler og indsatsområderigangsat af skolen.Hertil kommer opgaver, der er overenskomstmæssigt reguleret.Figur 6.16 nedenfor viser tidsforbrug og reguleringsandel i en typisk folkeskole for indirekte bru-gerrettede opgaverFigur 6.16: Tidsforbrug og reguleringsandel i en typisk folkeskole for indirekte brugerrettede opga-ver

5 årsværk13%

3 årsværk7%

9 årsværk, 21%

Direkte brugerrettede opgaverInterne opgaver

Indirektebrugerrettet16 årsværk38%3 årsværk, 8%17 årsværk42%2 årsværk, 6%1 årsværk, 3%

AndetStatsligStatslig med lokal frihedKommunalIkke reguleret

Som det kan ses i figur 6.16, bruges der i alt 16 årsværk på indirekte brugerrettede opgaver i entypisk folkeskole. Ud af disse er 9 årsværk statsligt reguleret svarende til 21 pct. af den samledetid, der bruges på en skole, og 3 årsværk er reguleret statsligt med lokal frihed svarende til 8 pct.,2 årsværk er reguleret kommunalt svarende til 6 pct., og 1 årsværk er ikke reguleret svarende til3 pct. af den samlede tid anvendt på en typisk skole. Således bruges der på en typisk folkeskolemest tid på de indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret, set i forhold til de indi-rekte brugerrettede opgaver med en anden type regulering.6.2.2 Sammenligning af institutionstyperI det følgende beskrives to typiske folkeskoler. Således er opstillet en typisk mellemstor skole ogen typisk stor skole. For hver af disse typiske skoler redegøres for antallet af årsværk for allemedarbejdere og den samlede tidsanvendelse for de forskellige opgaver.

De statsligt regulerede opgaver er opdelt i to underkategorier, ”statsligt reguleret” og ”statsligt reguleret med lokal frihed”.

De to kategorier er defineret således, at tidsanvendelsen i mediankommunen på en given statsligt reguleret opgave betegnessom ”statsligt reguleret”. Omvendt betegnes det tidsforbrug, der ligger over mediankommunen, som statsligt reguleret medlokal frihed (se afsnit 8 for uddybning af metoden).

I beregningerne tages udgangspunkt i tre typer institutioner; lille, mellemstor og stor. En lille skolehar mindre end 200 elever, en mellemstor skole har mellem 200 og 500 elever, og en stor skolehar mere end 500 elever.Da antallet af deltagende små folkeskoler er forholdsvis begrænset, vil den typiske lille folkeskoleikke figurere i denne gennemgang. Dette skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt antal små folke-skoler i undersøgelsen til at retfærdiggøre konstruktionen af en typisk lille folkeskole.Beregningerne for henholdsvis en typisk mellemstor og en typisk stor skole tager udgangspunkt ien medianbetragtning for medarbejdersammensætningen på de to skoletyper. Der tages altså høj-de for forskelle på tværs af skolestørrelser, hvad angår medarbejdersammensætning samt hverenkelt medarbejdertypes tidsforbrug på de forskellige opgavekategorier. Medarbejdergruppernestidsforbrug til varetagelsen af hver enkelt opgavekategori er dermed omregnet til et vægtet gen-nemsnit i forhold til antallet af medarbejdere i hver medarbejdergruppe og yderligere omregnet tilantallet af årsværk for henholdsvis en typisk mellemstor og en typisk stor skole.I figur 6.2.4 nedenfor ses tidsanvendelsen på en typisk mellemstor folkeskole. På en typisk mel-lemstor folkeskole anvendes 35 årsværk. Årsværkene fordeler sig på 30 folkeskolelærere, 1 admi-nistrativ medarbejder, 1 skoleledere og 2 personer under kategorien andet personale. Som detfremgår af figuren, bruger en mellemstor skole 16 årsværk svarende til 46 pct. på direkte bruger-rettede opgaver, mens der bruges 5 årsværk på interne opgaver svarende til 14 pct. og 14 års-værk på indirekte brugerrettede opgaver svarende til 41 pct.Figur 6.17: Tidsanvendelse på en typisk mellemstor folkeskole for opgavekategorier

Direkte brugerrettetInterne opgaverUndervisningsrelaterede opgaverMødeaktivitet2 årsværk, 6%2 årsværk, 6%1 årsværk, 2%1 årsværk, 2%3 årsværk, 8%ØvrigeStyring, planlægning og økonomiElever med vanskeligheder/særligebehovSkole-hjem-relaterede opgaver

5 årsværk14%6 årsværk, 16%Indirektebrugerrettet14 årsværk40%16 årsværk45%

Det er de undervisningsrelaterede opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver, som fyl-der mest på en mellemstor skole. Mødeaktiviteter er den næstmest tidskrævende opgavetype. Op-gaven omfatter lærernes interne møder og fagteammøder samt møder med andre kommunaleparter, hvilket er en opgave, som involverer alle medarbejdergrupper. På en mellemstor skole erstyring, planlægning og økonomi den tredje mest tidskrævende opgave.Nedenfor i figur 6.18 ses tidsanvendelsen på en typisk stor folkeskole.På en typisk stor folkeskole anvendes 59 årsværk. Årsværkene fordeler sig på 51 folkeskolelærere,2 administrative medarbejdere, 1 skoleleder og 2 viceskoleinspektører/afdelingsledere og 3 perso-ner under kategorien andet personale. Som det fremgår af figuren, bruger en stor skole 27 års-værk svarende til 46 pct. på direkte brugerrettede opgaver, mens der bruges 7 årsværk på interneopgaver svarende til 12 pct. og 25 årsværk på indirekte brugerrettede opgaver svarende til 43 pct.

Figur 6.18: Tidsanvendelse på en typisk stor folkeskole for opgavekategorier

Direkte brugerrettetInterne opgaver10 årsværk, 17%Undervisningsrelaterede opgaverStyring, planlægning og økonomi4 årsværk, 7%3 årsværk, 6%1 årsværk, 2%1 årsværk, 2%5 årsværk, 9%MødeaktivitetEvaluering af elevernes udbytte afundervisningenUdvikling, kvalitetssikring ogindberetninger /rapporteringØvrige

7 årsværk12%

Indirektebrugerrettede25 årsværk43%27 årsværk45%

Som det ses af figuren, bruger de store skoler en smule mere tid på indirekte brugerrettede op-gaver end de mellemstore skoler. Der anvendes dog mindre tid på interne opgaver end på entypisk mellemstor skole. Ses nærmere på, hvordan tiden fordeler sig inden for de indirektebrugerrettede opgaver, tegner der sig samme billede som på en typisk mellemstor skole for de tremest tidskrævende indirekte brugerrettede opgaver. Disse er undervisningsrelaterede opgaver,styring, planlægning og økonomi og mødeaktiviteter.Ud fra ovenstående kan ikke identificeres grundlæggende forskelle på henholdsvis en typiskmellemstor folkeskole og en typisk stor folkeskole, hvad angår deres overordnede tidsanvendelse.

OPLEVELSE AF ARBEJDSOPGAVER

Ud over deres tidsanvendelse på de forskellige opgaver, som beskrevet i forrige afsnit (6), ermedarbejderne blevet spurgt om deres oplevelse af de indirekte brugerrettede opgaver. Medarbej-dere er dels blevet spurgt, om de oplever, atopgaverne er vigtige for at levere en høj kvalitet iservicen til borgerne,dels er de blevet spurgt, om de oplever, atopgaverne kan løses nemmere oghurtigere.I dette afsnit præsenteres og kommenteres resultaterne af denne måling.På baggrund af en kombination af de to spørgsmål kan medarbejdernes besvarelser inddeles i firekategorier fra A til D, jf. nedenstående figur 7.1. Opgaver, hvor en stor del af besvarelserne liggeri kategori C og D, kan på den baggrund betragtes som opgaver, hvor medarbejderne peger på etpotentiale for afbureaukratisering. Omvendt kan opgaver, hvor en stor del af besvarelserne ligger ikategori A og til dels kategori B, opfattes som opgaver, der ifølge medarbejderne har et mindrepotentiale for afbureaukratisering.Figur 7.1. Kategorisering af besvarelser i oplevelsesmåling

Nedenfor følger en kortlægning af oplevelsesmålingen for hhv. lærere og børnehaveklasseledere,skoleledere og de pædagogisk-administrative medarbejdere på forvaltningsniveau. Disse medar-bejdergrupper er udvalgt, da de repræsenterer både store grupper (lærere og børnehaveklassele-dere) og samtidig giver mulighed for at tage højde for forskelle i opgaveglidninger fra institutions-niveau til forvaltning. Der vil for hvert afsnit være en fremstilling af henholdsvis:Opgaver, der af den pågældende medarbejdergruppe vurderes at være vigtige med for-enklingspotentiale (D)Opgaver, der af den pågældende medarbejdergruppe vurderes at være mindre vigtigesamtidig med, at de har et forenklingspotentiale (C)Opgaver, som tidsmæssigt fylder mest for den pågældende medarbejdergruppe kobletmed oplevelsen af opgaven.

7.1

Folkeskolelæreres og børnehaveklasselederes vurdering af opgaverFigur 7.2 nedenfor viser folkeskolelærere og børnehaveklasselederes besvarelse af oplevelsesmå-lingen. Opgaverne er sorteret således, at de opgaver, der af flest medarbejderne vurderes både atvære vigtige og have et potentiale for forenkling (dvs. at en høj andel har svaret i kategori D), stårøverst i figuren.Figur 7.2. Folkeskolelærere og børnehaveklasselederes vurdering af opgaver

D30%37%41%31%29%3%5%46%49%52%36%7%8%53%28%6%49%51%27%7%53%21%3% 3%1% 4%21%1% 2%26%10%3%8%59%58%57%55%53%2%0%52%50%48%47%47%1%46%45%45%44%44%43%43%41%35%1% 1%34%34%1% 2%1% 1%2%31%29%24%23%1%20%

Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning…Møder med andre kommunale parterPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning…Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterLøbende evaluering af elevens udbytte af…Planlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretFritagelse fra nationale test og afgangsprøverStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugInterne møder og fagteammøderKvalitetsrapportOpgaver vedr. ungdomsuddannelserIndsatsområder igangsat af skolenStatsligt iværksatte udviklingsprojekter mm.Undervisningspligt og elevfraværStatistikindberetninger til statsligt niveauMøder om elever med særlige behov samt…Møder om elever i vanskelighederRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver…Skole-hjem-relaterede opgaverKlagerØvrige henvendelserTilsyn med faglokalerForberedelse af egen undervisningSpecialfunktioner

1% 4%1% 1%11%13%

23%

22%

9%59%65%63%66%67%68%

74%77%79%

Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på, hvordan arbejdsopgaverne opleves. For mangeaf arbejdsopgaverne er der tale om en ”enten-eller” vurdering, hvormed menes, at vurderingen afde pågældende opgaver enten ligger i A-kvadranten eller D-kvadranten. Det betyder, at de pågæl-dende opgaver vurderes som vigtige, mens vurderingen af forenklingspotentialet varierer meget.Opgaver der af flest lærere/børnehaveklasseledere vurderes at være vigtige og at haveet forenklingspotentiale (D)De opgaver, som i høj grad vurderes som vigtige med et forenklingspotentiale, er:Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutnin-ger for kommunens skolevirksomhed (5 minutter)Møder med andre kommunale parter (15 minutter)Planlægning af afgangsprøver og nationale obligatoriske test (30 minutter).

I parentesen er angivet det gennemsnitlige, ugentlige tidsforbrug. Opgaven, der af flest lærerevurderes at have forenklingspotentiale, tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. stats-

lige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed, fylder således tidsmæssigt re-lativt lidt i det samlede tidsforbrug. Der er med andre ord ikke nødvendigvis en sammenhængmellem tidsforbrug og vurdering af forenklingspotentiale. Dette tyder på, at en opgave kan fyldemeget mentalt, selv om den tidsmæssigt har et begrænset omfang.59 pct. af lærerne vurderer, at opgaven tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr.statslige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed er en vigtig opgave, samtat der er potentiale for forenkling. Dog er der 11 pct. der ikke mener, at opgaven er vigtig og 33pct. der vurderer, at der ikke er potentiale for forenkling. Opgaverne vedr. møder med andrekommunale parter og planlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatorisketest vurderes af henholdsvis 58 pct. og 57 pct. af lærerne at være både vigtige og have potentialefor forenkling.Opgaver, der af flest lærere/børnehaveklasseledere vurderes at være mindre vigtigesamtidig med at de har et forenklingspotentiale (C)De opgaver, som samlet vurderes at være mindre vigtige samtidig med, at de har et forenklings-potentiale, er især:Statistikindberetninger til statsligt niveau (1 minut)Statistikindberetninger til kommunalt brug mv. (1 minut)Kvalitetsrapport (2 minutter)Statsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m. (1 minut).

Det er for disse fire opgaver, at der findes flest angivelser i C-kvadranterne. Set over en uge bru-ges der dog relativt lidt tid på disse opgaver.Her er der således heller ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem tidsforbrug og vurdering afforenklingspotentiale. Disse observationer tyder på, at der er en lang række opgaver, som måskefylder meget ”i ånden”, men som tidsmæssigt har meget begrænset omfang. Det betyder igen, athvis der skal opnås forenklinger, som udmønter sig i reduceret tidsforbrug for den enkelte lærer,handler det især om at se på tværs af opgaver eller på mængden af opgaver. Hermed menesovervejelser om, ”hvad en lærer i det hele taget skal bruge tid på?”.Indirekte brugerrettede opgaver som tidsmæssigt fylder mest koblet med oplevelsen afopgavenSom nævnt tidligere, er de opgaver inden for de indirekte brugerrettede opgaver, som lærernebruger mest tid på, forberedelse af egen undervisning (6 timer og 26 minutter), interne møder ogfagteammøder (2 timer) samt planlægning af skoleåret (1 time og 12 minutter).Langt størstedelen af lærerne vurderer, at forberedelse af egen undervisning ikke har noget for-enklingspotentiale (77 pct. i kategori A). Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med opgavensrelation til kerneopgaven, undervisning.Interne møder og fagteammøder vurderes af de fleste respondenter som en vigtig opgave (katego-ri A og D). Som det fremgår af figuren ovenfor, er der to ca. lige store grupper med hver deresholdning til potentialet for forenkling: 53 procent mener ikke, at der er potentiale for forenkling(kategori A), mens 47 pct. mener, at der er et forenklingspotentiale (kategorierne D og C).Det samme gør sig gældende for den tredje mest tidskrævende opgave, planlægning af skoleåret,der ligeledes deler respondenterne i to næsten lige store dele i forhold til vurderingen af forenk-lingspotentialet.

7.2

Skolelederes vurdering af opgaverFigur 7.3 nedenfor viser skoleledernes besvarelse af oplevelsesmålingen. Opgaverne er sorteretsåledes, at de opgaver, der af flest medarbejderne vurderes både at være vigtige og have et po-tentiale for forenkling (dvs. at en høj andel har svaret i kategori D), står øverst i figuren.Figur 7.3. Skolelederes vurdering af opgaver

Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning…Undervisningspligt og elevfraværKvalitetsrapportPlanlægning af skoleåretLøbende evaluering af elevens udbytte af …Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatsligt iværksatte udviklingsprojekter mm.Møder med andre kommunale parterKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning …Koordination med eksterne parterMøder om elever med særlige behov samt…Statistikindberetninger til statsligt niveauOpgaver vedr. ungdomsuddannelserFritagelse fra nationale test og afgangsprøverPlanlægning af og opfølgning på interne prøverMøder om elever i vanskelighederIndskrivning af eleverLedelse vedr. skolefritidsordningIndsatsområder igangsat af skolenSkole-hjem-relaterede opgaverPædagogisk ledelseØvrige henvendelserForberedelse af egen undervisningKlager

35%40%22%4%49%51%50%22%30%47%31%49%51%4%

2% 4%4%20%

58%55%55%51%49%2%48%48%48%47%47%7%4% 2%44%43%43%

26%2%20%4% 2%7%16%

57%24%4%53%57%51%67%70%77%78%77%86%85%91%93%33%3% 6%5%8% 3%2%5%

39%38%38%38%31%26%23%2%4%2%20%19%12%

4% 11%9%2% 4%

Som det fremgår at figuren ovenfor, er der for skolelederne ligesom hos lærerne ofte tale om en”enten-eller” vurdering, hvormed menes, at vurderingen af de pågældende opgaver enten ligger iA-kvadranten eller D-kvadranten. Det betyder, at de pågældende opgaver vurderes som vigtige,mens vurderingen af forenklingspotentialet varierer meget.

Opgaver, der af flest skoleledere vurderes at være vigtige og at have et forenklingspo-tentiale (D)Generelt er de opgaver, som skolelederne vurderer er vigtige og har et forenklingspotentiale:Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutnin-ger for kommunens skolevirksomhed (46 minutter)Undervisningspligt og elevfravær (14 minutter)Kvalitetsrapport (49 minutter).

58 pct. af respondenterne vurderer, at tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. stats-lige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed er en vigtig opgave, samt atder er potentiale for forenkling. Det samme gør sig gældende for opgaven vedr. undervisningspligtog elevfravær. I forhold til kvalitetsrapporten er der delte meninger både om opgavens vigtighedog forenklingspotentiale. 22 pct. af skolelederne mener, at opgaven er vigtig, men at der ikke erpotentiale for forenkling, mens 4 pct. mener, at den ikke er vigtig, og at der ikke er potentiale forforenkling. Af de 75 pct. som mener, at der er potentiale for forenkling, vurderer 73 pct., at det eren vigtig opgave og de resterende 27 pct., at det ikke er en vigtig opgave. Kvalitetsrapporten medet gennemsnitligt tidsforbrug på 49 minutter ugentligt er samtidig tidsmæssigt den største af detre opgaver.Opgaver, der af flest skoleledere vurderes at være mindre vigtige samtidig med, at dehar et forenklingspotentiale (C)De opgaver, som samlet vurderes at være mindre vigtige samtidig med, at de har et forenklings-potentiale, er især:Statistikindberetninger mv. til kommunalt brug (18 minutter)Statistikindberetninger til statsligt niveau (14 minutter).

Det er for disse opgaver, at der findes flest angivelser i C-kvadranterne. I forhold til statistikindbe-retningerne til statsligt niveau vurderer 24 pct., at opgaven er vigtig, men at der ikke er potentialefor forenkling, mens 4 pct. mener, at den ikke er vigtig, og at der ikke er potentiale for forenkling.Af de 74 pct., som mener, at der er potentiale for forenkling, vurderer 65 pct., at det er en vigtigopgave og de resterende 35 pct., at det ikke er en vigtig opgave. Et lignende billede tegner sig iforhold til statistikindberetningerne til statsligt niveau.Indirekte brugerrettede opgaver som tidsmæssigt fylder mest koblet med oplevelsen afopgavenSes der nærmere på det ugentlige tidsforbrug, er de tre mest tidskrævende opgaver: Planlægningaf skoleåret (2 timer og 59 minutter), pædagogisk ledelse (2 timer og 41 minutter) og møder medandre kommunale parter (1 time og 16 minutter).Af disse tre opgaver er det planlægning af skoleåret, der af flest respondenter vurderes til at haveet forenklingspotentiale (kategori D). Alle respondenterne vurderer, at det er en vigtig opgave (ka-tegori A og D), men den ene halvdel vurderer, at der ikke er potentiale for forenkling (kategori A),mens den anden halvdel vurderer, at der er potentiale for forenkling (kategori D). Et lignende bil-lede tegner sig for respondenternes vurdering af møder med kommunale parter, selv om der doger mere uenighed om opgavens vigtighed, som 6 pct. ikke finder er vigtig (kategori B og C). I for-hold til pædagogisk ledelse vurderer langt størstedelen, at det er en vigtig opgave, samt at der ik-ke er potentiale for forenkling (86 pct. i kategori A).Det er værd at bemærke, at der i forhold til nogle af disse opgaver er sammenfald med lærernesvurderinger til trods for, at der er stor forskel på deres respektive tidsmæssige forbrug på opga-verne.

7.3

De pædagogisk-administrative medarbejderes vurdering af opgaverFigur 7.4 nedenfor viser de pædagogisk-administrative medarbejderes besvarelse af oplevelses-målingen. Opgaverne er sorteret således, at de opgaver, der af flest medarbejdere vurderes bådeat være vigtige og have et potentiale for forenkling (dvs. at en høj andel har svaret i kategori D),står øverst i figuren.Figur 7.4. Pædagogisk-administrative medarbejderes vurdering af opgaver

AStatsligt iværksatte udviklingsprojekter mm.KvalitetsrapportPlanlægning af skoleåretStatistikindberetninger til statsligt niveauUdarbejdelse af grundlag for og implementering af …Statistikindberetninger mv. til kommunalt brugTilrettelæggelse, implementering og opfølgning…Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterLøbende henvendelser fra elever og forældreKlagerIndskrivning af eleverLøbende henvendelser fra institutioner og borgereKommunalt iværksatte udviklingsprojekterMøder om elever i vanskeligheder/elever med…Skoleledermøder, fællesledermøder mv.Undervisningspligt

D30%29%44%10%70%61%56%16%3%10%3% 3%3%55%55%52%52%45%42%39%35%34%33%30%6%29%29%

23%

6%42%

39%42%52%58%61%65%66%67%

70%65%71%

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der også for de pædagogisk-administrative medarbejderesvedkommende ofte tale om en ”enten-eller” vurdering.Opgaver, der af flest pædagogisk-administrative medarbejdere vurderes at være vigtigeog at have et forenklingspotentiale (D)Generelt er de opgaver, som de pædagogisk-administrative medarbejdere vurderer er vigtige oghar et forenklingspotentiale:Statsligt iværksatte udviklingsprojekter (10 minutter)Kvalitetsrapport (1 time og 56 minutter)Planlægning af skoleåret (1 time og 9 minutter).

Alle respondenter angiver, at de statsligt iværksatte udviklingsprojekter og planlægning af skole-året er vigtige opgaver. Samtidig vurderer 70 pct. af respondenterne, at der er et forenklingspo-tentiale i forhold til statsligt iværksatte udviklingsprojekter, mens 56 pct. mener, at det sammegør sig gældende for planlægning af året. Langt hovedparten af de pædagogisk-administrativemedarbejdere vurderer ligeledes, at kvalitetsrapporten er en vigtig opgave (90 pct.), og 61 pct. afdisse respondenter vurderer samtidig, at opgaven har et forenklingspotentiale. I alt vurderer 71pct. af de pædagogisk-administrative medarbejdere, at kvalitetsrapporten har potentiale for for-enkling.

Opgaver, der af flest pædagogisk-administrative medarbejdere vurderes at være mindrevigtige samtidig med, at de har et forenklingspotentiale (C)De opgaver, som samlet vurderes at være mindre vigtige samtidig med, at de har et forenklings-potentiale, er især:Statistikindberetninger til statsligt niveau (13 minutter)Statistikindberetninger til kommunalt brug (32 minutter).

Samlet set vurderer henholdsvis 71 pct. og 62 pct. af respondenterne, at der er forenklingspoten-tiale i forhold til statistikindberetninger til henholdsvis statsligt og kommunalt niveau. Af disse vur-derer henholdsvis 78 pct. og 84 pct., at der er tale om vigtige opgaver.Indirekte brugerrettede opgaver som tidsmæssigt fylder mest koblet med oplevelsen afopgavenDe tre opgaver, som tidsmæssigt fylder mest, er kommunalt iværksatte udviklingsprojekter (4 ti-mer og 8 minutter), løbende henvendelser fra institutioner og borgere (2 timer og 53 minutter) ogkvalitetsrapport (1 time og 56 minutter).Hvad angår de to første opgaver, vurderer alle respondenter, at det er vigtige opgaver (kategori Aog D). Over 65 pct. af respondenterne vurderer samtidig, at der ikke er potentiale for forenkling(kategori A).Et noget andet billede tegner sig, når man ser på respondenternes vurdering af kvalitetsrapporten.10 pct. vurderer opgaven som mindre vigtig og med et potentiale for forenkling (kategori C), mensde resterende 90 pct. vurderer, at denne opgave er vigtig (kategori A og D). Af disse vurderer ca.61 pct., at der er potentiale for forenkling (kategori D). Samlet set er der således 71 pct. af re-spondenterne, som vurderer, at der er potentiale for forenkling, og dermed er deres vurdering itråd med skoleledernes, der dog i gennemsnit kun bruger halvt så meget tid på opgaven.Ovenfor er gennemgået tre medarbejdergruppers oplevelser af opgaver og deres vurdering af for-enklingspotentialet. Der synes generelt at være et vist sammenfald mellem især skoleledernes oglærernes oplevelser. For mange af arbejdsopgaverne er der tale om ”enten-eller” vurderinger i for-hold til forenklingspotentialet, hvormed menes, at vurderingen af de pågældende opgaver entenligger i A-kvadranten eller D-kvadranten. Det betyder, at de pågældende opgaver hovedsageligtvurderes som vigtige, mens vurderingen af forenklingspotentialet varierer.

TIDSANVENDELSE KOBLET TIL OMRÅDETS REGULE-RING

I det følgende afsnit præsenteres en kobling af regulering, opgaver og tidsforbruget på opgaveva-retagelsen. Det er det sidste afsnit i gennemgangen af resultaterne fra tidsmålingen. Fra at haveanalyseret opgaverne ud fra tidsforbrug og oplevelser, bevæger analysen sig nu over til at se på,hvilken regulering der ”driver” tidsforbruget.I første afsnit (8.1) gives et overblik over henholdsvis den statslige og den lokale regulering påområdet. Efterfølgende (8.2) gives en gennemgang af folkeskolelærernes tidsanvendelse med fo-kus på de indirekte brugerrettede opgaver og disses regulering. De interne og direkte brugerrette-de opgaver kommenteres herefter kort i forhold til disses regulering (8.3).I de følgende afsnit (8.4) beskrives reguleringen af de indirekte brugerrettede opgaver. Først gen-nemgås de statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaver. Herefter de kommunalt/lokalt re-gulerede indirekte brugerrettede opgaver.I gennemgangen af de statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaver er der først fokus påde fem opgaver, folkeskolelærerne bruger mest tid på, hvorefter fokus rettes mod de opgaver, derbehandles i fokusområderne i afsnit 4. Bilag E indeholder en oversigt over de enkelte indirektebrugerrettede opgavers kobling til reguleringen.

8.1

Overblik over regulering på serviceområdetStatslig reguleringDen statslige regulering af folkeskoleområdet udgøres i særlig grad af:Folkeskoleloven (LBK nr. 593 af 24/06/2009).

Folkeskoleloven er en såkaldt rammelov, som overordnet regulerer området. Hertil knytter sig enrække bekendtgørelser, som nærmere udmønter loven, samt en række vejledninger m.m., der påstatsligt niveau regulerer folkeskoleområdet.Folkeskoleloven fastsætter ansvarsfordelingen mellem stat, kommune og institution samt fastsæt-ter mål og rammer for området som helhed. Folkeskoleloven angiver, at folkeskolen er en kom-munal opgave. Selve opgavevaretagelsen i folkeskolen er således ikke detailreguleret gennem fol-keskoleloven.Nedenfor listes de væsentligste bekendtgørelser, der regulerer opgaverne på folkeskoleområdet.Disse har hovedsageligt at gøre med konkrete ansvarsområder på folkeskoleområdet:Kvalitetsrapportbekendtgørelsen (BEK nr. 162 af 22/02/2007)Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen (BEK nr. 1157 af 24/10/2006)Undervisningstimetalsbekendtgørelsen (BEK nr. 1131 af 15/11/2006)Elevplansbekendtgørelsen (BEK nr. 703 af 23/06/2006)21Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning (BEK nr. 1373 af 15/12/2005)Skolebestyrelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 903 af 26/09/2005)Almen prøvebekendtgørelse (BEK nr. 351 af 19/05/2005)22Bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter(BEK nr. 802 af 13/07/2004)Bekendtgørelse om Fælles Mål (BEK nr. 571 af 23/06/2003)23Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler (BEK nr. 500 af 13/06/2003).

212223

Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 750 af 13. juli 2009.Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 749 af 13. juli 2009.Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 748 af 13. juli 2009.

Central reguleringFra nationalt niveau reguleres folkeskoleområdet ligeledes af følgende aftaler/overenskomster:De centrale arbejdstidsaftaler.

Kommunal/lokal reguleringEn stor del af den lokale regulering bunder i et behov for yderligere praktisk operationalisering afnational lovgivning som eksempelvis:KvalitetsrapporterVedtægt for styrelsen af det kommunale skolevæsen.

Yderligere dækker kommunal/lokal regulering over lokale politikker på folkeskoleområdet og hertilknyttede fokusområder som eksempelvis:Virksomhedsplaner (eksempelvis virksomhedsplaner for den samlede Børne- og Ungefor-valtning i kommunerne)HandlingsplanerBudgetaftalerLokale arbejdstidsaftalerKommunale skolepolitiske mål/udviklingsprojekter.Også på institutionerne forefindes regulering. Dette er ofte en praktisk operationalisering af bådenational lovgivning og kommunale bestemmelser.På det institutionelle niveau udgøres reguleringen af folkeskoleområdet af:OrdensreglerGodkendelse af undervisningsmaterialerBudgetaftalerMålsætningerSkolebestyrelsens principper (§ 44 i folkeskoleloven).

På baggrund af ovenstående skal det bemærkes, at det ikke altid er muligt på entydig vis at fast-sætte reguleringskilden for en specifik opgave inden for folkeskoleområdet, da denne kan udgøresaf forskellig regulering fra de forskellige myndighedsniveauer.

8.2

Sammenhæng mellem indirekte brugerrettede opgaver, tidsforbrug ogregulering for folkeskolelærereI dette afsnit redegøres for det reguleringsmæssige grundlag for den tidsanvendelse, som folke-skolelærerne har på indirekte brugerrettede opgaver. Dette sættes i relation til fordelingen af op-gavetyper i nedenstående figur 8.1.De indirekte brugerrettede opgaver er som nævnt koblet til reguleringskilder. Disse reguleringskil-der kan overordnet inddeles i to kategorier:Statslig reguleringLokal regulering.

De opgaver, som ikke er omfattet af enten statslig regulering eller lokal regulering, kan placeres ien tredje kategori:Ikke reguleret.

Hertil kommer opgaver, der er overenskomstmæssigt reguleret.De statsligt regulerede opgaver er yderligere opdelt i to underkategorier, ”statsligt reguleret” og”statsligt reguleret med lokal frihed”. De to kategorier er defineret således, at tidsanvendelsen i

mediankommunen på en given statsligt reguleret opgave, betegnes som ”statsligt reguleret”. An-tagelsen er, at tidsforbruget i den tidsmæssigt ”midterste” kommune svarer til det tidsforbrug, derskal til for at opfylde kravene i den statslige regulering. Omvendt betegnes tidsforbrug, der liggerover mediankommunen som statsligt reguleret med lokal frihed, da det antages, at dette tidsfor-brug følger af lokal implementering. Der er således tale om en beregningsmåde med afsæt i defaktiske data om tidsforbruget på en statsligt reguleret opgave, som fordeler dette tidsforbrug påde to underkategorier. Det påpeges dog, at en del af det, som er rubriceret som statslig regule-ring, kan have en grad af lokal frihed, uden at det nødvendigvis kommer til udtryk via meridianbe-regningen. Et eksempel på dette kan være lærernes forberedelse, som overordnet er statsligt re-guleret i folkeskolelovens § 18, men som hovedsageligt er reguleret gennem arbejdstidsaftaler.Figur 8.1 viser overordnet fordelingen af opgaver mellem direkte brugerrettede, indirekte bruger-rettede og interne opgaver for folkeskolelærernes tidsforbrug.24Desuden viser figuren en opdelingaf de indirekte brugerrettede opgaver i forhold til reguleringskilder.Figur 8.1: Lærernes tidsforbrug fordelt på regulering af de indirekte brugerrettede opgaver

Direkte brugerrettet

3 timer9%

Indirektebrugerrettet9 timer, 24%15 timer42%3 timer, 8%2 timer, 7%1 timer, 3%

Interne opgaver

Statslig regulering

18 timer49%

Statslig regulering medlokal frihedLokal reguleret

Ikke reguleret

Af figur 8.1 fremgår fordelingen af de 15 timers tidsforbrug til indirekte brugerrettede opgaver iforhold til reguleringsformer, hvilket giver følgende resultat:Statsligt reguleret:Folkeskolelærere bruger 9 timer på indirekte brugerrettede opgaver,der kan henføres til statslig regulering, svarende til 24 pct. af folkeskolelærernes samledearbejdstid.Statsligt reguleretmed lokal frihed: Folkeskolelærere bruger 3 timer på indirekte bruger-rettede opgave, men hvor det eksakte omfang og karakteren af opgaveløsningen antagesat være en funktion af lokal prioritering og administration, svarende til 8 pct. af folkeskole-lærerne samlede arbejdstid.Lokalt regulerede opgaver:Folkeskolelærere bruger 2 timer på indirekte brugerrettede op-gaver, der kan henføres til lokalt regulerede opgaver, svarende til 7 pct. af folkeskolelæ-rernes samlede arbejdstid.Ikke reguleret:Folkeskolelærere bruger 1 time på indirekte brugerrettede opgaver, der ik-ke kan henføres til nogen form for regulering, svarende til 3 pct. af folkeskolelærernessamlede arbejdstid.



Bilag E indeholder en oversigt over fordelingen af samtlige indirekte brugerrettede opgaver på dis-se fire kategorier.24

Medianberegningen er udelukkende foretaget for lærerne, da det er den eneste medarbejdergruppe, hvor udregningen ermetodisk forsvarlig, grundet antallet af medarbejdere i de øvrige medarbejdergrupper, se også bilag A.

8.3

Beskrivelse af reguleringen af de direkte brugerrettede opgaver oginterne opgaverFokus for undersøgelsen af folkeskoleområdet er som nævnt på de indirekte brugerrettede opga-ver. De brugerrettede og interne opgaver beskrives mindre dybtgående.Hovedparten af både de direkte brugerrettede og de interne opgaver reguleres af enten nationaleeller lokale bestemmelser, hvorfor der her knyttes et par kommentarer til denne del af opgaverne irelation til reguleringen. De direkte brugerrettede opgaver er hovedsageligt reguleret gennem fol-keskoleloven. Dette drejer sig om opgaverne:Afvikling af afgangsprøverGennemførelse af skemalagt undervisningKlasselærerfunktionenSkolebestyrelsesarbejdet.

En række af de andre direkte brugerrettede opgaver vil desuden være afledt af både folkeskolelo-ven og anden lokal regulering. Dette drejer sig blandt andet om opgaven afholdelse af forældre-møder.De interne opgaver reguleres også til dels på baggrund af statslig regulering, eksempelvis er op-gaver; administration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger og undervisningsmiljøvurde-ringer reguleret gennem henholdsvis folkeskoleloven og supplerende bekendtgørelser. En række afde interne opgaver er i øvrigt reguleret af overenskomstmæssige forhold. Dette gør sig fx gælden-de for opgaven, faglig udvikling. Den lokale frihed slår igennem i den lokale praksis og mere for-melle styring af eksempelvis ledelsesfunktioner, bogførings- og økonomiopgaver.

8.4

Beskrivelse af regulering af de indirekte brugerrettede opgaverI det følgende afsnit analyseres og beskrives regulering af de indirekte brugerrettede opgaver me-re dybtgående.De indirekte brugerrettede opgaver på folkeskoleområdet har en overvægt af opgaver, der over-ordnet reguleres fra statslig side. Der er dog ved samtlige opgaver tale om større eller mindre gradaf lokal frihed i efterfølgelse af reglerne, hvilket fremgår af analysen.25Den statslige regulering på indirekte brugerrettede opgaver omfatter hovedsageligt opgaver, deromhandler dokumentation, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, planlægnings- ogforberedelsesaktiviteter og implementering af statslige mål for kommunens skolevirksomhed.I afsnit 8.4.1 beskrives først reguleringen af de fem statsligt regulerede opgaver, som folkeskole-lærere bruger mest tid på.Dernæst fokuseres i afsnit 8.4.2 specifikt på de indirekte brugerrettede opgaver, der er en del affokusområderne, jf. afsnit 4. Formålet er at sætte fokus på de udvalgte opgaver af særlig interessei forhold til overvejelser om forenklingsinitiativer. En grundig gennemgang af opgavernes regule-ring er derfor væsentlig.

Der anvendes i analysen en graduering af lokal frihed i forhold til statsligt regulerede opgaver. Såfremt fordelingen af tids-forbruget på en given opgave fordeler sig, så mindre end 25 pct. kategoriseres som ”statslig regulering med lokal frihed” bru-ges betegnelsen ”mindre grad af lokal frihed”; er andelen i intervallet 25-49 pct. bruges betegnelsen ”nogen grad af lokal fri-hed”; er andelen i intervallet 50-75 pct. bruges betegnelsen ”høj grad af lokal frihed” og endelig bruges betegnelsen ”megethøj grad af lokal frihed”, hvis andelen er over 75 pct. Det skal videre understreges, at andelen af opgaver i hver af disse firekategorier ikke i sig selv siger noget om fordelingen af tidsforbruget på ”statslig regulering” og ”statslig regulering med lokalfrihed” samlet set, da der skal tages højde for det konkrete tidsforbrug på hver enkelt opgave. Det samlede tidsforbrug fre m-går af figur 8.1.

I afsnit 8.4.3 beskrives endelig de fem lokalt regulerede opgaver, som folkeskolelærere brugermest tid på.8.4.1 De 5 mest tidskrævende statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaverDe fem statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaver, som en folkeskolelærer bruger mesttid på er:Forberedelse af egen undervisning:Denne opgave er statsligt/centralt reguleret. Overord-net er opgaven reguleret gennem folkeskolelovens § 18 og nærmere reguleret i arbejds-tidsaftalen for lærere. Det er således et overenskomstmæssigt krav, at en lærer bruger enandel af sin arbejdstid til at forberede egen undervisning. Hovedparten af reguleringen kansåledes henføres til arbejdstidsaftaler, ligesom læreren har stor indflydelse.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 6 timer og 26 minutter ugentligt på opgaven. Medi-anberegningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt re-guleret, jf. afsnit 8.2, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over stats-lig regulering er præget af en mindre grad af lokal frihed (se bilag E).Planlægning af skoleåret:På folkeskolerne, i samspil med forvaltningen, skal der hvert år islutningen af det forgangne skoleår foretages en planlægning af det kommende skoleår,herunder fagfordeling, klasseskemaer, konfirmationsforberedelse, lærerskemaer, ferieplan-lægning mv.Denne opgave er overordnet reguleret gennem Folkeskoleloven § 5-9, § 18, § 40, § 45 og§ 53, m.fl., samt timetalsbekendtgørelsen. Folkeskolelovens regulering fastlægger skolele-deres ansvar i forhold til fordelingen af arbejdet mellem de ansatte, hvilket er en væsentligdel af planlægningen af skoleåret. Dette reguleres endvidere af lærertidsaftaler. Desudenfastlægger folkeskoleloven, at skolelederen skal udarbejde forslag om skolens læseplaner,principper for skolens virksomhed og skolens budget. Yderligere indgår konfirmationsfor-beredelsen i skoleårets planlægning, hvilket også er reguleret gennem folkeskoleloven.Folkeskolelærerne bruger i gennemsnit 1 time og 12 minutter ugentligt på opgaven. Medi-anberegningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt re-guleret, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig reguleringer præget af en mindre grad af lokal frihed (se bilag E).Skole-hjem-relaterede opgaver:Skole-hjem-samarbejdet er en af de opgaver der tids-mæssigt fylder meget for folkeskolelærere. Opgaven består i forberedelse af og opfølgningpå skole-hjem-samtaler/samarbejde, herunder forældremøder, samt løbende orientering afforældre og elever (fx via nyhedsbreve, intranet, ugeplaner, sammenlignelig brugerinfor-mation mv.)En del af de opgaver, der ligger herunder, er overordnet reguleret gennem folkeskolelo-vens § 13 og § 44, samt lov om gennemsigtighed og åbenhed. Folkeskolelovens reguleringfastlægger kravet om underretningen af forældrene og eleverne, blandt andet i forhold tilskolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Desuden er der krav om, at der til brugfor den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen udarbejdes en elevplan.Ligeledes foreskriver folkeskoleloven, at skolebestyrelsen mindst en gang årligt indkalderforældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed.Folkeskolelærerne bruger i gennemsnit 49 minutter ugentligt på opgaven. Medianbereg-ningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret,indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig regulering i nogengrad er præget af lokal frihed (se bilag E).Specialfunktioner:Under denne opgave ligger en række opgaver knyttet til særlige funkti-oner, som en lærer kan udføre. Opgaverne vedrører særlige specialfunktioner, herunder

skolebestyrelsen, elevråd og bibliotekarfunktion. Alle tre instanser er overordnet reguleretgennem folkeskoleloven, og lærernes arbejdstid inden for disse opgavespecifikke funktio-ner er reguleret gennem den centrale arbejdstidsaftale.Folkeskolelærerne bruger i gennemsnit 43 minutter ugentligt på opgaven. Medianbereg-ningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret,indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig regulering i høj grader præget af lokal frihed (se bilag E).Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplaner:De opga-ver, der typisk indgår i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, dre-jer sig hovedsageligt om fastlæggelse af mål for eleven, evaluering i forhold til Fælles Målog til elevmål, opfølgning på nationale test og udarbejdelse af elevplaner.Disse opgaver er for hovedparten reguleret gennem folkeskolelovens § 13 samt bekendt-gørelse 703 af 23/06/2006 (elevplanbekendtgørelsen)26. Dog tilsiger bekendtgørelse 703 af23/06/2006, at kommunalbestyrelsen inden for rammerne af loven kan fastlægge mål ogrammer for skolernes anvendelse af elevplaner.Alle elever på folkeskolens forskellige klassetrin skal, jf. folkeskolelovens § 13 samt be-kendtgørelse 703 af 23/06/2006 have en elevplan, som indeholder resultater af og opfølg-ning på evalueringen af elevens udbytte af undervisningen set i forhold til trin- og slutmål.Ligeledes skal folkeskolerne, jf. folkeskolens § 13, anvende de obligatoriske test som led iden løbende evaluering af eleverne. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning afden enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 41 minutter ugentligt på opgaven. Medianberegnin-gen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret, in-dikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig regulering i mindregrad er præget af lokal frihed (se bilag E).8.4.2 Statsligt regulerede indirekte brugerrettede opgaver i fokusområderneAf de opgaver, der vurderes at være af særlig interesse i forhold til overvejelser om forenklingsini-tiativer i afsnit 4, er seks statsligt reguleret. Der er dog her ligeledes tale om opgaver med en va-rierende grad af lokal frihed i udmøntningen af opgaverne.Kvalitetsrapport:Kvalitetsrapporten har været et lovkrav siden foråret 2007. Kvalitetsrap-porterne er reguleret gennem folkeskolelovens § 40a og bekendtgørelse 162 af22/02/2007 om kvalitetsrapporter. Bekendtgørelse 162 af 22/02/2007angiver, at kommu-nalbestyrelsen kan træffe nærmere beslutning om indhold, udformning og tilrettelæggel-sen af kvalitetsrapporten.Der skal ifølge folkeskoleloven § 40a og bekendtgørelse 162 af 22/02/2007udarbejdes enkvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældendeskoleår. Ansvaret for dette er pålagt kommunalbestyrelsen. I bekendtgørelsen er rammer-ne for kvalitetsrapporterne angivet. Ifølge § 5 skal kvalitetsrapporten omfatte en vurderingaf det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen.Ligeledes skal rapporten jf. § 6 omfatte en redegørelse for initiativer til forbedring af detfaglige niveau, herunder handlingsplaner. Ud over dette skal der af rapporten jf. § 7 frem-gå de mål og rammer, der er sat for hver af kommunens folkeskoler og for det samledeskolevæsen, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Der erdesuden i § 7 stk. 2 fastsat bestemmelser for, hvilke nøgletal der skal være angivet i rap-portens kvantitative del, eksempelvis antallet af elever pr. klasse. Resultater for hver afkommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om eksem-

Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 750 af 13. juli 2009

pelvis karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver samt de obligatoriske nationale test,skal jf. § 9 ligeledes fremgå af kvalitetsrapporten.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 2 minutter om ugen på kvalitetsrapporterne, hvor-imod skolelederne bruger 49 minutter, og de pædagogisk-administrative medarbejderebruger 1 time og 56 minutter. Medianberegningen for tidsanvendelsen på indirekte bruger-rettede opgaver, der er statsligt reguleret, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskole-lærere ud over statslig regulering i høj grad er præget af lokal frihed (se bilag E). Det be-mærkes, at tidsforbruget for folkeskolelærerne er begrænset.Statistikindberetninger til statsligt niveau:Der bliver i kommunerne og på folkeskolerneindberettet nøgletal til det statslige niveau. Disse omfatter registrering af oplysninger til fxUNI-C og Danmarks Statistik. Det kan være indrapportering af folkeskolens afgangsprøver,undervisningstid mv.Statistikindberetningerne til det statslige niveau er overordnet reguleret gennem folkesko-lelovens § 56, lov om åbenhed og gennemsigtighed og sammenlignelig brugerinformation.Af folkeskoleloven fremgår, at undervisningsministeren kan forlange enhver oplysning,som denne skønner nødvendig. Yderligere tilskriver lov om åbenhed og gennemsigtighed,at en række oplysninger skal være offentligt tilgængelige på internettet, herunder oplys-ninger om undervisning, uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner jf. § 1. Ligeledesskal alle folkeskoler på deres hjemmesider offentliggøre skolens aktuelle uddannelser, ud-dannelsernes mål, fagudbud og læseplaner, værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt,skolens karaktergivning, elevers fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangs-frekvens til anden uddannelse eller beskæftigelse.Yderligere påhviler det, ifølge lov om sammenlignelig brugerinformation, kommunalbesty-relsen at have en række lignende oplysninger offentligt tilgængelige på internettet. Dettegælder bl.a. udgift pr. folkeskoleelev i kommunen, skolens fagudbud, gennemsnitskarakte-rer mv.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 1 minut på statistikindberetninger til statsligt ni-veau, skolelederne bruger 14 minutter, og de pædagogisk-administrative medarbejderebruger 13 minutter.Medianberegningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er stats-ligt reguleret, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig regu-lering i meget høj grad er præget af lokal frihed (se bilag E). Det bemærkes, at tidsforbru-get for folkeskolelærerne er begrænset.Planlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske test:På folke-skoler med udskoling skal der hvert år planlægges afgangsprøver, ligesom der for en ræk-ke klassetrin skal planlægges obligatoriske nationale test.Folkeskolens afgangsprøver og de nationale test er reguleret gennem folkeskolelovens §14, bekendtgørelse 351 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i folkeskolen mv.27, be-kendtgørelse 1157 af 24/10/ 2006 om anvendelse af test i folkeskolen mv., bekendtgørel-se 571 af 23/06 2003 om formål, trin- og slutmål og om folkeskolens afsluttende prøver28,bekendtgørelse 1078 af 11. november 2008 om prøveterminer/-datoer i skoleårene2008/09, 2009/10 og 2010/11, bekendtgørelse 262 af 20/03/2007 om karakterskala oganden bedømmelse, vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afslut-tende prøver, retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdel-sen i folkeskolen, prøvevejledningerne for fagene, faghæfterne for fagene og Vejledendekarakterbeskrivelser.

2728

Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 749 af 13. juli 2009Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 748 af 13. juli 2009

Hver elev skal jf. folkeskolelovens § 14 stk. 2 aflægge to prøver i dansk og en prøve ihvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflæg-ge to prøver, som udvælges efter udtrækning. Det er Undervisningsministeriet, der jf. be-kendtgørelse 351, fastsætter tidspunkter for afholdelsen af prøver, og skolelederen der eransvarlig for selve afholdelsen af afgangsprøverne. Ligeledes er det skolelederens ansvarat gøre eleverne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Under-visningsministeriet fremsender, jf. retningslinjer om praktiske og proceduremæssige for-hold ved prøveafholdelsen i folkeskolen, prøveopgaverne til skolerne senest en uge før deskriftlige afgangsprøver starter. Ved modtagelsen af opgaverne skal skolelederen kontrol-lere indhold, antal og datoer for prøverne. Skolelederen udpeger desuden de tilsynsførendeved de skriftlige prøver.Bekendtgørelse 1157 af 24/10/2006 fastsætter, at eleverne som led i den løbende evalue-ring, skal gennemføre test i fagene dansk (2., 4., 6. og 8. klassetrin), engelsk (7. klasse-trin), matematik (3. og 6. klassetrin), geografi (8. klassetrin), biologi (8. klassetrin) og fy-sik/kemi (8. klassetrin). Testene er it-baserede og testafviklingen foregår via et website.Skolelederen skal udpege en lærer til at forestå testafviklingen for den enkelte klasse/hold.Læreren skal instruere eleverne i afviklingen af testen samt tildele en elev ekstra tid tiltestgennemførelsen, hvis der er behov herfor.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 30 minutter på planlægningen af afgangsprøverneog de nationale test, hvorimod skoleledere bruger 23 minutter. Medianberegningen fortidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret, indikerer, atopgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statslig regulering i meget høj grad erpræget af lokal frihed (se bilag E).Rettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karakterer:På folkeskolermed udskoling skal der hvert år afholdes afgangsprøver med efterfølgende rettearbejde ogafgivelse af karakterer/udtalelser i forbindelse med både mundtlige og skriftlige prøver.Folkeskolens afgangsprøver er som nævnt reguleret gennem folkeskolelovens § 14, be-kendtgørelse nr. 351 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i folkeskolen mv.29(Se uddyb-ningen af reguleringskilder i afsnittet om planlægning af afgangsprøver mv.).Ud over de i folkeskoleloven opstillede krav, fastsætter bekendtgørelse 351 af 19/05/2005§§ 23-33 reglerne for afgangsprøverne i forhold til censorer og rollefordelingen mellem ek-saminator og censor.Ved folkeskolens afsluttende skriftlige prøver beskikker Undervisningsministeriet, jf. be-kendtgørelse 351 af 19/05/2005 § 24, censorer. Ved de afsluttende mundtlige prøver i fol-keskolen pålægges censoropgaver af censors institution, jf. § 25. Censors opgave er blandtandet at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, atprøverne er i overensstemmelse med mål og krav til de pågældende fag og at eksaminan-derne får en ensartet og retfærdig behandling jf. § 29. Eksaminator ved prøverne er ifølge§ 30 den lærer, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning. Eksaminator deltager ibedømmelsen sammen med censor jf. § 31.Opgaven er yderligere reguleret i arbejdstidsaftalen for lærere. Det er således overens-komstmæssigt bestemt, hvor stor en andel af lærernes arbejdstid, der bruges til rettear-bejde og afgivelse af karakterer i forbindelse med afgangsprøver.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 10 minutter ugentligt på rettearbejde og afgivelse afkarakterer i forbindelse med afgangsprøverne. Medianberegningen for tidsanvendelsen påindirekte brugerrettede opgaver, der er statsligt reguleret, indikerer, at opgavevaretagel-

Bekendtgørelsen er ændret efter undersøgelsesperioden. Gældende bekendtgørelse er BEK nr. 749 af 13. juli 2009

sen for folkeskolelærere ud over statslig regulering i høj grad er præget af lokal frihed (sebilag E).Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplaner:Se over-sigten over top 5 i det ovenstående.Undervisningspligt og elevfravær:Der bliver på folkeskolerne foretaget registreringer affravær og holdt øje med, at alle elever, der er indskrevet i skolen, deltager i undervisnin-gen. Yderligere er det kommunalbestyrelsens pligt at sikre, at alle undervisningspligtigebørn i kommunen modtager undervisning.Varetagelse af undervisningspligten og indberetninger/rapportering om elevfravær regule-res bl.a. gennem folkeskolelovens §§ 39-40 og bekendtgørelse 822 af 26/07/2004 omelevfravær. Det er de kommunale skolemyndigheder, der i henhold til folkeskolelovens §40, påser, om eleven er indskrevet i folkeskolen eller får en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er skolelederens ansvar, jf. folke-skoleloven § 39, at påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene give skolen oplysning om grun-den til fraværet. Der føres, i henhold til bekendtgørelse 822 af 26/07/2004, dagligt kontrolmed, at eleverne er til stede ved undervisningen via fraværslister. Fraværslisterne indsen-des hver anden måned til de kommunale skolemyndigheder. Ved ulovligt fravær, hvor ele-ven har mange forsømmelser eller meget lange fraværsperioder skal skolen forsøge at fåproblemerne løst i samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddragelse afpædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den kommuna-le sundhedstjeneste eller andre institutioner mv., som eleven har tilknytning til. Er det ikkemuligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, skal skolen inddrage dekommunale skolemyndigheder.Ved genoptagelse af normal skolegang efter fravær på grund af sygdom eller lignende ta-ger skolelederen jf. §§ 5-6 stilling til, om eleven har behov for supplerende undervisningeller anden faglig støtte, ligesom skolelederen træffer afgørelse om ekstraordinær frihedpå grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri, sam-menholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære.Folkeskolelærere bruger i gennemsnit 11 minutter ugentligt på varetagelse af undervis-ningspligten og indberetninger/rapportering om elevfravær, og skolelederne bruger 14 mi-nutter. Medianberegningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opgaver, der erstatsligt reguleret, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere ud over statsligregulering i høj grad er præget af lokal frihed (se bilag E).Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutnin-ger for kommunens skolevirksomhed:Det er kommunalbestyrelsens ansvar at varetage til-rettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål og rammer for kommu-nens skolevirksomhed. Denne opgave består blandt andet i at fastlægge en vedtægt forstyrelsen af kommunens skolevæsen samt opfølgning på ny og ændret lovgivning, eksem-pelvis Fælles Mål.Varetagelsen af opgaven er bl.a. reguleret gennem folkeskolelovens kap. 1 (§2), §§ 40-45,vejledning nr. 169 af 08/11/1999 om vedtægt for skolevæsenet.Folkeskolen er, jf. folkeskolelovens § 2 og § 40, en kommunal opgave, og det er kommu-nalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og fastlæggermål og rammer for skolernes virksomhed inden for folkeskoleloven. Kommunalbestyrelsentræffer yderligere beslutning om økonomiske rammer for de enkelte skoler, ansættelse ogafskedigelse af ledere og lærere, skoledistrikter, skolestrukturen, herunder antallet af sko-ler, klassetrin, antallet af skoledage, rammer for klassedannelsen, elevernes undervis-ningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen mv.



Herudover fastsætter kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelser-ne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Kommunalbestyrelsen godkenderskolernes læseplaner. Det er ligeledes kommunalbestyrelsens ansvar at udarbejde en årligkvalitetsrapport.Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist delegere sine beføjelser til skolebestyrelsernebortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.Ved hver selvstændig skole oprettes jf. folkeskoleloven en skolebestyrelse, der består af 5eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medar-bejdere og 2 repræsentanter for eleverne. Skolebestyrelsen fastsætter principper for sko-lens virksomhed, herunder bl.a. om undervisningens organisering, samarbejdet mellemskole og hjem og arbejdets fordeling mellem lærerne. Yderligere godkender skolebestyrel-sen inden for de fastlagte økonomiske rammer skolens budget. Skolebestyrelsen godken-der undervisningsmidler og fastsætter ordensregler og udarbejder forslag til kommunalbe-styrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser. Skolebestyrelsen afgiver desuden en år-lig beretning, og indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelseaf skolens virksomhed.Ved hver selvstændig skole er ansat en skoleleder. Skolelederen har den administrative ogpædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebesty-relsen og kommunalbestyrelsen. Skoleledere leder og fordeler arbejdet mellem skolens an-satte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Skoleledere udarbej-der forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser.Undervisningen i folkeskolen skal fastlægges i overensstemmelse med Fælles Mål. I hen-hold til folkeskolelovens § 10 fastsætterundervisningsministerenregler om centrale kund-skabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner samt regler om målfor bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner. Slutmål og trinmål angiver fællesnationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig afkundskaber og færdigheder i faget/emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningenog ved afslutningen af bestemte klassetrin. Derudover udsender ministeriet vejledende læ-seplaner.Folkeskolelærerne bruger i gennemsnit 5 minutter på tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhed,skolelederne bruger 46 minutter og de pædagogisk-administrative medarbejdere 33 mi-nutter ugentligt. Medianberegningen for tidsanvendelsen på indirekte brugerrettede opga-ver, der er statsligt reguleret, indikerer, at opgavevaretagelsen for folkeskolelærere udover statslig regulering i høj grad er præget af lokal frihed (se bilag E). Det bemærkes, attidsforbruget for folkeskolelærerne er begrænset.8.4.3 Lokalt regulerede indirekte brugerrettede opgaverDe lokalt regulerede indirekte brugerrettede opgaver på folkeskoleområdet reguleres typisk lokaltvia retningslinjer, vejledninger mv. og omfatter hovedsageligt opgaver, der indebærer forskelligesamarbejdsrelationer og opgaver i relation til projektdeltagelse og medvirken i arbejdsgrupper un-der den lokale forvaltning. Lokale arbejdstidsaftaler er desuden bestemmende for arbejdsdelingenog dermed også tidsforbruget blandt lærerne lokalt i kommunerne.De lokalt regulerede opgaver som en folkeskolelærer bruger mest tid på, er:Interne møder og fagteammøder:Under denne opgave ligger en række opgaver knyttet tilplanlægning af undervisning og diskussion af generelle problemstillinger. Fagteammøder ermøder, hvor lærere der underviser i det samme fag, mødes og giver hinanden faglig spar-ring. Det er skolens leder, som i henhold til arbejdstidsaftalen, beslutter, hvor mange timer

den enkelte medarbejdere har til interne møder og fagteammøder. Folkeskolelærerne bru-ger gennemsnitligt 2 timer på opgaven pr. uge.Planlægning af og opfølgning på interne prøver:Det kan både være kommunalbestyrelsen,som beslutter, at man i kommunen vil gennemføre nogle bestemte interne prøver, ellerden enkelte skole, som beslutter at gennemføre interne prøver i forskellige fag. Det er somoftest den enkelte lærer, der står for planlægningen af de interne prøver, herunder for ud-formningen af den konkrete prøve og opfølgningen på prøverne. Folkeskolelærerne bruger20 minutter på opgaven pr. uge.Kommunalt iværksatte udviklingsprojekter:Det kan både være kommunalbestyrelsen, sombeslutter, at man i kommunen vil gennemføre nogle bestemte udviklingsprojekter eller denenkelte skole. Opgaven dækker over deltagelse i kommunalt eller tværkommunalt iværk-satte udviklingsprojekter samt tilhørende evalueringer. Disse udviklingsprojekter kan værei form af kommunale indsatsområder, undersøgelse eller forsøgs- og udviklingsprogram-mer. Folkeskolelærerne bruger 5 minutter på opgaven pr. uge.Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter:Opgaven dækker over virksomhedspla-ner, udviklingsplaner og andre styringsinstrumenter i relation til den kommunale styring afkommunens skoler. Virksomhedsplaner og udviklingsplaner udgør den lokalt udformedekøreplan for den enkelte skole med udviklings- og indsatsområder. Kontrakter udgør afta-ler mellem forvaltningen og de enkelte skoler. Kontrakterne angiver mål og rammer forskolens virksomhed. Det er typisk skolelederne, der varetager denne opgave med hjælpfra de administrative medarbejdere. Folkeskolelærerne bruger 2 minutter på opgaven pr.uge.Statistikindberetninger mv. til kommunalt brug:Statistikindberetninger til kommunalt brugvaretages primært af skolelederne. Opgaven dækker mere konkret over fastlagte forplig-telser, som skolerne har til at indberette data til forvaltningerne. Arbejdsopgaven kan om-handle mere specifikt opfølgende arbejde i relation til skolepolitiske målsætninger mv. Fol-keskolelærerne bruger 1 minut på opgaven pr. uge.



Af disse er opgaverne: interne møder, statistikindberetninger til kommunalt niveau, planlægning afog opfølgning på interne prøver samt kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter, opgaver,som er udpeget som en del af fokusområderne i afsnit 4.Sammenfattende kan det om koblingen af tidsanvendelsen til regulering siges, at i forhold til deindirekte brugerrettede opgaver kommer den største andel fra statsligt regulerede opgaver, i alt 9timer.Men som analysen i de foregående kapitler også har vist, er det i vurderingen af tidsforbruget vig-tigt at være opmærksom på ”lokale forhold” som organisering og strategi. Heri ligger også, at denlokale implementering i høj grad har betydning for tidsforbruget.

BILAG A. OM UNDERSØGELSENI det følgende bilag præsenteres rammerne for, indholdet og omfanget af den gennemførte kort-lægning og måling af administrative opgaver på folkeskoleområdet.Undervisningsministeriet, KL og Finansministeriet har løbende fulgt projektet gennem en fagligstyregruppe, der dels har givet faglig sparring undervejs i kortlægningen og dels har drøftet resul-taterne af målingen og analysen heraf.

A.1 Baggrund og formålKortlægningen og målingen på folkeskoleområdet er baseret på den såkaldte AKVA-metode (Af-dækning og KVantificering af Administrative opgaver).Projektet er iværksat som en del af regeringens afbureaukratiseringsprogram på det kommunaleområde, der gennemføres i samarbejde med KL. Formålet med kortlægningen og målingen er attilvejebringe fakta om:Hvilke administrative opgaver medarbejderne løser?Hvor meget tid medarbejderne bruger på de administrative opgaver?Hvilke administrative opgaver der udspringer af henholdsvis statslig og lokal regulering?Hvilke opgaver, medarbejderne mener, har et forenklingspotentiale?

Projektet skal derfor være med til at skabe et vidensgrundlag, der kan indgå i arbejdet med atidentificere, prioritere og iværksætte konkrete afbureaukratiseringstiltag. Undersøgelsens fokus erpå medarbejdere på folkeskoleområdet, der har en tæt relation til kerneydelsen, dvs. undervis-ning.Kortlægningen og målingen af administrative opgaver omfatter forskellige medarbejdertypers ar-bejdsopgaver og tidsforbrug på folkeskoleområdet. Opgaverne kan i henhold til AKVA-metodeninddeles i tre overordnede typer:Direkte brugerrettede opgaver:De direkte brugerrettede opgaver omfatter selve leveringen afen given ydelse til brugerne. Som eksempel på folkeskoleområdet kan nævnes lærernes gennem-førelse af skemalagt undervisning. På folkeskoleområdet indbefatter brugerne to grupper:1. Direkte brugere forstået som elever i folkeskolen og elever på specialskoler2. Indirekte brugere forstået som forældre til elever i folkeskolen og elever på specialskoler.Indirekte brugerrettede opgaver:De indirekte brugerrettede opgaver omfatter opgaver, derikke er direkte brugerrettede opgaver, men som heller ikke indebærer en traditionel ”back-office”-funktion. Opgaverne knytter sig til udførelsen af de direkte brugerrettede opgaver (som for ek-sempel lærernes forberedelsestid), eller til forbedring eller forandring af de direkte brugerrettedeopgaver (som for eksempel fagspecifik uddannelse).Interne opgaver:Interne opgaver omfatter opgaver, der hverken har direkte eller indirekte rela-tion til borgeren, og som er relateret til at drive en institution/organisation (for eksempel HR ogøkonomi).Både de indirekte brugerrettede opgaver og de interne opgaver kan betegnes som administrativeopgaver. I denne undersøgelse er fokus på de indirekte brugerrettede opgaver, idet de vurderes atvære afgørende for leveringen af de direkte brugerrettede opgaver, og da de ofte udføres af læ-rerne og børnehaveklasselederne selv. Rammerne for det konkrete indhold og omfang af de indi-rekte brugerrettede opgaver er ofte fastlagt via statslig eller kommunal regulering, og der kan der-for være potentiale for en afbureaukratiseringsindsats.

A.2 Undersøgelsens indhold og gennemførelseUndersøgelsen fokuserer som nævnt på medarbejdere på folkeskoleområdet, der har en tæt rela-tion til kerneydelsen, dvs. undervisning30. Undersøgelsen omfatter på den baggrund:Forvaltningsmedarbejdere:Skoledirektører og skolecheferPædagogisk-administrative konsulenter.Almindelige folkeskoler:SkoleledereAdministrative medarbejdereLærere/Børnehaveklasseledere.Specialskoler:SkoleledereAdministrative medarbejdereLærere/Børnehaveklasseledere.Projektet er gennemført i tre faser i perioden februar 2009 til juni 2009:1. Kortlægning2. Måling3. Analyse.KortlægningKortlægningen omfatter en kortlægning af medarbejdernes arbejdsopgaver og områdets organise-ring samt kobling mellem opgaverne og statslig og lokal regulering. Kortlægningen er baseret påbesøg hos og dialog med almindelige folkeskoler, specialskoler og den kommunale forvaltning i trekommuner – Odense, Helsingør og Morsø kommuner. Afdækningen af reguleringskilder er endvi-dere baseret på desk research. Kortlægningen blev gennemført i perioden februar-april 2009Kortlægningen resulterer i en opgaveliste over opgaver på folkeskoleområdet med 318 opgaver.På baggrund af denne liste er udarbejdet såkaldte opgavekataloger. Opgavekatalogerne har væretudgangspunktet for målingen af medarbejdernes tidsforbrug og oplevelse af opgaverne. Opgave-katalogerne er udarbejdet, så opgaverne så vidt muligt er udtømmende beskrevet og genkendeligefor respondenterne. Samtidig har hensigten med opgavekatalogerne været, at de skulle væreoverskuelige, begrænset i omfang og fokusere på de indirekte brugerrettede opgaver.Dette resulterer i otte opgavekataloger med mellem 37 og 59 opgaver i hvert katalog. En række afopgaverne blev for overskuelighedens skyld inddelt i en række opgavekategorier. Opgavekatalo-gerne kan ses i bilag B.De indirekte brugerrettede opgaver er endvidere blevet koblet til statslig regulering og til lo-kal/kommunal regulering. Se bilag E.MålingMålingen omfatter målinger af tidsforbrug på arbejdsopgaver og medarbejdernes oplevelse af disseopgaver. Der har først været en indledende prøvemåling med deltagelse af et begrænset antalmedarbejdere på kommunalt forvaltningsniveau og institutionsniveau. Denne måling har væretmed til at justere og kvalificere den egentlige måling. Herefter er den egentlige måling blevet ud-ført i de ni kommuner med deltagelse af medarbejdere fra 39 institutioner og ni kommunale for-30

Medarbejdergrupperne er først og fremmest valgt ud fra deres tilknytning til folkeskoleområdet. Selve afgrænsningen af medarbejdergrupperne

er sket i et samarbejde mellem styregruppen og Rambøll Management Consulting. Afgrænsningen er blandt andet sket under hensyntagen til denlokale organisering på forvaltningsniveau i kommunerne, hvor eksempelvis stillingsbetegnelser og ansvarsområder varierer. Således er medarbej-dergrupperne på forvaltningsniveau revideret undervejs. Dette har resulteret i, at medarbejdergruppen pædagogisk-administrative medarbejdere erkonstrueret ud fra de tidligere medarbejdergrupper pædagogiske konsulenter og administrative medarbejdere. Dette er en konkret afledt effekt afden gennemførte kortlægning.

valtninger. I alt 8 forskellige medarbejdergrupper deltog, jf. tabel A.2.1. Målingen blev gennemførti henholdsvis uge 17-18 og 18-19 2009.Efter målingen blev gennemført en række valideringsaktiviteter og uddybende interview, som in-volverede interview med og besøg i de deltagende kommuner samt opfølgende telefoninterviewmed deltagende medarbejdere. Se afsnit A.4 for en nærmere beskrivelse af de gennemførte aktivi-teter.Tabel A.2.1 Respondenter i forskellige medarbejdergrupperMedarbejdertypeAntaldelta-gereAntal be-svarelserløbendeAntal be-svarelserretrospek-tivt54Antal besva-relser ople-velsesmålingSvarpro-cent lø-bendeSvarpro-cent re-trospek-tivt82%Svarprocentoplevelsesmå-ling

Pædagogisk-administrativt perso-naleSkoledirektø-rer/skolechefFolkeskole: Admini-strative medarbejde-reFolkeskole: LærereFolkeskole:SkoleledereSpecialskole: Admini-strative medarbejde-reSpecialskole:LærereSpecialskole:SkolelederI alt

89%

85%

76%

71%

76%

4978275

3837551

3325746

3434352

78%48%68%

67%33%61%

69%44%69%

75%

50%

5441051

44547

83415

93512

7%100%52%

15%75%39%

17%75%49%

AnalyseResultaterne fra kortlægningen og målingerne er efterfølgende blevet analyseret og kvalificeretmed henblik på identifikation af muligheder for afbureaukratisering og regelforenkling. Dette erblandt andet sket gennem kontakt til nogle af de medvirkende medarbejdere, institutioner ogkommuner.

A.3 Udvælgelse af deltagende kommuner og institutionerI forbindelse med undersøgelsen blev der udvalgt tre kommuner til deltagelse i kortlægningen.Helsingør, Morsø og Odense kommuner deltog i denne kortlægning ved at stille ledende medarbej-dere til rådighed til interview og sparring. Ud over de tre kommuner, der deltog i kortlægningen,deltog yderligere seks kommuner i målingen af tidsforbrug på opgaver og oplevelsen af opgaver.De ni kommuner blev udvalgt på baggrund af nedenstående kriterier:Kommunens størrelse, målt i indbyggertal – målingen inkluderede tre små, tre mellemsto-re og tre store kommuner. Se tabel A.3.1.Kommunens geografiske placering – målingen sikrer en fordeling, som afspejler populatio-nen i forhold til de danske regioner. Se tabel A.3.2.Forvaltningsstruktur – målingen repræsenterer forskellige forvaltningsstrukturer i forholdtil folkeskoleområdet. Det vil sige ved at se på forskellige organisationsdiagrammer forkommunerne.



Tabel A.3.1. Kommuner opdelt efter indbyggertal

Kommunekategori1Små kommuner0-29.999Mellemstore kommuner30.000-74.999Store kommuner75.000 >

indbyggertal22.09821.94626.63542.76261.05369.52880.95494.221187.929

KommuneMorsøLemvigHerlevMariagerfjordHelsingørHolbækNæstvedRandersOdense

Forskelle i kommunestørrelser og geografisk placering har sikret, at både små kommuner med etmindre antal skoler, samt større byer med et stort antal skoler er repræsenteret. Dermed indfan-ges tilsvarende eventuelle forskelle, der kan være mellem de forskellige kommunestørrelser.Tabel A.3.2: Respondenter fordelt på regioner

Region12345Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden

KommuneMorsøMariagerfjordRandersLemvigOdenseHolbækNæstvedHerlevHelsingør

De involverede kommuner blev inddraget i udvælgelsen af de deltagende institutioner og medar-bejdere. Kontaktpersoner i kommunerne foretog den endelige udvælgelse af institutioner på bag-grund af instruktioner fra Rambøll Management Consulting. Målsætningen var at sikre en så storgrad af tilfældighed i udvælgelsen som muligt. Hver kommune blev bedt om at udpege 5 folkesko-ler ud fra følgende kriterier:Skolerne skulle udvælges således, at 1 af de 5 skoler var en specialskole. Yderligere skulle følgen-de kriterier for udvælgelsen af skoler om muligt tilgodeses:Fordeling af skoler i forhold til størrelse – dvs. en stor, lille og mellemstor skole skulle væ-re repræsenteret i hver kommune.Fordeling af skoler i forhold til elevsammensætningen – dvs. såvel skoler med stor som lilleandel tosprogede skulle være repræsenteret i hver kommuneFordeling af skoler i forhold til forekomsten af specialklasserækker – dvs. en almindeligfolkeskole med specialklasserækker skulle være repræsenteret i hver kommune.

På hver skole skulle inddrages:(1-)2 skoleledere(1-)3 børnehaveklasseledere(1-)2 administrative medarbejder/skolesekretærer28 skolelærere – I forhold til udvælgelsen af lærerne blev kontaktpersonerne bedt om atsikre en nogenlunde lige fordeling af lærere i forhold til indskoling, mellemtrin og udsko-ling.

Det var Rambøll Management Consultings vurdering, at udvælgelsesmetoden på den mest fordel-agtige måde kombinerede tilfældig udvælgelse på baggrund af kriterier med de praktiske mulighe-der for at gennemføre undersøgelsen.

Desuden er udført en simpel selektionsanalyse for at afdække, hvorvidt der er en selektionseffekt iforbindelse med de kommuner, der har indvilget i at deltage i projektet og de kommuner, der ikkeer med i undersøgelsen. Det vil sige, hvorvidt de kommuner, der har indvilget i at deltage i projek-tet, er forskellige fra de kommuner, der har valgt ikke at deltage.Selektionsanalysen31er, i udgangspunktet, foretaget på den indirekte tid for hver medarbejder-gruppe på kommuneniveau. Til at belyse dette er det blevet undersøgt, om der er en række ydrekarakteristika, der kan forklare deltagelsen i undersøgelsen. Derefter er det undersøgt, om der erforklaringskraft i udvælgelsesprocessen. Konklusionen er, at der ikke kan identificeres nogen for-klaringskraft og derfor ingen selektionseffekt. Der er således intet belæg for at sige, at de valgtekommuner er forskellige fra de øvrige.

A.4 Om målingenTidsmålingen af medarbejdernes opgavevaretagelse i kommunernes forvaltning og almindelige fol-keskoler og specialskoler, er lavet ved, at medarbejderne har angivet deres tidsforbrug i et tilsendtspørgeskema, hvori de arbejdsopgaver, som var identificeret i forbindelse med kortlægningen, varoplistet.Deltagerne har angivet deres daglige tidsforbrug gennem to uger (denløbende måling)samt de-res tidsforbrug gennem det seneste år (denretrospektive måling).Den retrospektive måling erblevet beregnet på baggrund af en tilbageskuende del og en fremadskuende del. Den tilbagesku-ende del af den retrospektive måling er perioden fra og med d. 1. august 2008 til og med d. 31.marts 2009. Den fremadskuende del af den retrospektive måling er perioden fra og med 1. april2009 til og med d. 31. juli 2009. I beregningen af tidsforbruget for år er den tilbageskuende ogfremadskuende måling derfor blevet vægtet i forhold til den tilbageskuende og den fremadskuendemåleperiode.Da en række af de indirekte brugerrettede opgaver på folkeskoleområdet er kendetegnet ved ikkeat blive udført dagligt, men fordelt hen over året, er rapporten som udgangspunkt baseret på re-sultaterne fra den retrospektive måling. Resultaterne af den løbende måling er anvendt til dels atgive en fornemmelse af det gennemsnitlige ugeskema for medarbejderne og til dels at tjene somsammenligningsgrundlag for at validere angivelserne i den retrospektive måling.Samtidig med tidsmålingen blev gennemført enoplevelsesmåling,hvor medarbejderne blevspurgt til deres oplevelse af deres arbejdsopgaver.Der blev stillet to spørgsmål for hver opgave:Hvor vigtig oplever du opgaven i forhold til at levere en høj kvalitet i servicen til borgeren?Oplever du, at opgaven kan løses nemmere og hurtigere?

Begge spørgsmål kunne besvares på en skala fra 1 til 5. Vigtigheden kunne besvares fra 1 =Sletikke vigtigtil 5 =Meget vigtig.Forenklingspotentialet kunne besvares fra 1 =Nej, slet ikketil 5 =I meget høj grad.Se figur A.4.1.

Selektionsanalysen er gennemført via en såkaldt Tobit 2 model (HECKIT-Heckman’s two step). Der er dog begrænset styrke pga. antallet af

kommuner.

Figur A.4.1 Forenklingspotentiale

Målingens validitetDet er Rambøll Management Consultings vurdering, at den retrospektive måling giver et godt ogvalidt grundlag for at vurdere den anvendte tid på folkeskoleområdet.Den retrospektive måling medfører dog en række udfordringer for respondenterne. De fleste hareksempelvis vanskeligt ved at huske, hvad de foretog sig det foregående år, og den tilbageskuen-de angivelse af tidsforbrug kan være præget af medarbejderens oplevelse af målingens sigte.Sammenligninger med den løbende måling og de efterfølgende valideringsaktiviteter har dog vist,at besvarelserne udgør en sandsynlig fordeling af den anvendte tid.Den løbende måling har en væsentlig større grad af validitet, fordi den ikke stiller så store krav tilrespondentens hukommelse. Derfor kan denne bruges som sammenligningsgrundlag for den retro-spektive måling. Den løbende måling har således haft et validerende formål, men giver samtidig etbillede af, hvordan medarbejdernes normale dagligdag ser ud. Den løbende målings resultater un-derstøtter, at den retrospektive måling giver et solidt billede af tidsforbruget på folkeskoleområdet.På baggrund af antallet og sammensætningen af respondenterne i forhold til institutioner og med-arbejdergrupper, er det Rambøll Management Consultings opfattelse, at den samlede mængde re-spondenter udgør en tilstrækkelig stikprøve-størrelse i forhold til gennemførelsen af en valid må-ling.Områdespecifikke udfordringerUd over de mere generelle metodiske udfordringer og overvejelser, der er beskrevet ovenfor, harder ligeledes været en række specifikke udfordringer, som beskrives efterfølgende.Som nævnt, er tidsmålingen gennemført frem til medio maj 2009. Det betyder, at blandt andeteksamensperioden er ved at gå i gang i kommunerne, hvilket er en intensiv periode for skolerneog arbejdsopgaver relateret til dette. Hertil kommer, at det har været et relativt omfattende spør-geskema, som har skullet udfyldes med en relativt kort tidsfrist.Disse forhold kan have påvirket deltagelsen i tidsmålingen.

Ovenstående tabel A.2.1 gengav svarprocenter fordelt på medarbejdergrupper. Selv om det på detaggregerede niveau er validt, kan der opstå ”huller”, når der dykkes ned på kommune- og institu-tionsniveau. I forbindelse med kommuneinterviewene er en udfordring, at enkelte kommuner lig-ger meget lavt på enkelte arbejdsopgaver for en bestemt medarbejdergruppe. Her har forklaringenofte været, at netop den medarbejder, som primært arbejder med den pågældende opgave, ikkehar deltaget i undersøgelsen. En anden forklaring har været, at kommunens organisering har med-ført en opgaveprofil, som varierer fra andre kommuner.En anden udfordring vedrører specialskolerne. Som det fremgår af tabel A.2.1, er det samlede an-tal besvarelser fra specialskoler begrænset. Derfor vurderes tidsforbruget for specialskolerne athvile på et for statistisk spinkelt grundlag til at kunne bære en selvstændig kvantitativ analyse.Der er i stedet lavet en kvalitativ analyse – se bilag F.En tredje udfordring er mængden af opgaver i det udsendte spørgeskema. Opgaverne er defineretmed udgangspunkt i reguleringen. I praksis indgår opgaverne i en arbejdsproces, hvor der kan op-leves overlap og lidt flydende overgange mellem opgaverne. Det kan derfor i nogle tilfælde haveværet vanskeligt for respondenterne entydigt at fastlægge deres tidsforbrug på de enkelte opga-ver.For at imødegå disse udfordringer har Rambøll Management Consulting gennemført valideringsak-tiviteter i alle deltagende kommuner. Der har været afholdt interview i otte af kommunerne, mensder blev gennemført telefoninterview med den sidste kommune. Udgangspunktet for kommunein-terviewene har været at gå i dybden med en række udvalgte fokusområder eller analysetemaer,som blev udvalgt af styregruppen.Kommunerne fik inden møderne tilsendt den samlede opgørelse over resultaterne fra målingen;det vil sige de samlede data for alle ni deltagende kommuner (løbende tidsregistrering og tidsan-vendelse det seneste år) samt tilsvarende data for den respektive kommune. Kommunerne havdedermed mulighed for at sammenligne deres tal med et samlet gennemsnit for de ni kommuner.På tværs af kommunerne var der tale om repræsentation af de forskellige medarbejdergrupper.Formålet med møderne var at opnå en bedre forståelse for baggrunden for tidsforbruget og der-med opstille mulige forklaringsvariable til brug i den videre analyse. Dette gælder både indholdet iopgaverne samt organiseringen, dvs. hvilke medarbejdergrupper der varetager de forskellige op-gaver i den enkelte kommune.Herudover er der foretaget supplerende telefoninterview i flere af de deltagende kommuner, lige-som der er foretaget supplerende telefoninterview med 2 specialskoler i kommuner, som ikke ind-gik i tidsmålingen.Det skal nævnes, at Rambøll Management Consulting har mødt stor velvillighed i forbindelse medplanlægningen af kommuneinterviewene, og kommunerne har generelt udvist interesse i at delta-ge.

BILAG B. OPGAVEKATALOGB.1 Opgavekatalog. Administrative medarbejdere i folkeskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverOpgavetype1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettetOpgavebeskrivelseLøbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Andre undervisningsopgaver,herunder morgensamlinger, del-tagelse i sociale arrangementermm.Selve gennemførslen af skema-lagt undervisningServicering af elever, herundertilsyn med elever

Gennemførelse af skemalagt undervis-ningH.1. Løbende henvendelserServicering af eleverA.1. Styring, planlægning og øko-nomiIndskrivning af elever

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

2 Indirekte bruger-rettet

Planlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på interneprøver

2 Indirekte bruger-rettet

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bruger-rettet

Indskrivning af elever, herunderfrit skolevalg, tilmeldinger ogudmeldinger til skolefritidsordningmm.Planlægning af afgangsprøver,herunder censorer, samt plan-lægning af nationale obligatorisketestPlanlægning af og opfølgning(herunder rettearbejde) på inter-ne prøver/test og terminsprøver(lokalt besluttede)Planlægning af skoleåret, herun-der fagfordeling, klasseskemaer,konfirmationsforberedelse, lærer-skemaer, ferieplanlægning mv.

D.2. Undervisningsrelaterede opga-verForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangs-prøver

2 Indirekte bruger-rettet2 Indirekte bruger-rettet

Forberedelse af egen undervis-ningAnsøgning om fritagelse fra nati-onale test og afgangsprøver, her-under selve udformningen af an-søgningen

E.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsin-strumenter

2 Indirekte bruger-rettet

Kvalitetsrapport

2 Indirekte bruger-rettet

Bidrag til kontrakter, aftaler, virk-somhedsplaner/udviklingsplanerog andre styringsinstrumenter irelation til den kommunale sty-ring af kommunens skolerBidrag til kvalitetsrapport

100

Opgavekategorier og opgaverTilrettelæggelse, implementering og op-følgning vedr. statslige mål, rammerog beslutninger for kommunens sko-levirksomhed

Opgavetype2 Indirekte bruger-rettet

OpgavebeskrivelseTilrettelæggelse, implementeringog opfølgning vedr. statslige målog rammer for kommunens sko-levirksomhed, herunder fastlæg-gelse af vedtægt for styrelsen afkommunens skolevæsen, samtopfølgning på ny og ændret lov-givning, eksempelvis Fælles MålForberedelse af og deltagelse ikommunale og tværkommunalemøder (herunder netværks- ogskoleledermøder mv.), overleve-ringsmøder med daginstitutioner,samt møder i samarbejdsorganerherunder PPR, Fælles Kommunalemøder, SSP, Sundhedsplejerskemm.

F.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parter

2 Indirekte bruger-rettet

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bruger-rettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bruger-rettet

Opgaver vedr. ungdomsuddannelser

2 Indirekte bruger-rettet

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

2 Indirekte bruger-rettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bruger-rettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bruger-rettet

Indsatsområder, forsøg og udvik-ling mv., der er igangsat af sko-len, fx elevfravær, grøn skole,sund skole læringsstile mv.Deltagelse i kommunalt ellertværkommunalt iværksatte ind-satsområder, undersøgelser, ud-viklingsprojekter (forsøgs- og ud-viklingsprogrammer) samt tilhø-rende evalueringer mv.Bidrag til indskrivning af elever påungdomsuddannelse eller 10.klasse, udarbejdelse af uddannel-sesbog og uddannelsesplan, for-beredelse af og deltagelse i mø-der med UU-vejledningen, samtforberedelse af undervisning derinvolverer UU-vejledningBidrag til statistikindberetningertil kommunalt niveau, herunderindtastninger af oplysninger tilbrug i kommunenBidrag til statistikindberetningertil statsligt niveau herunder regi-strering af oplysninger til fx UNI-C, Danmarks Statistik (indrappor-tering af folkeskolens afgangs-prøver, Undervisningstid) mv.Deltagelse i statsligt iværksatteindsatsområder, projekter (for-søgs- og udviklingsprogrammer),undersøgelser af udviklingsmæs-sig karakter samt kampagner mv.eksempelvis 'Udfordringsret','Skoleudvikling', 'Mobning' mv.

101

Opgavekategorier og opgaverUndervisningspligt og elevfravær

Opgavetype2 Indirekte bruger-rettet

OpgavebeskrivelseOpgaver vedr. sikring af skolensvaretagelse af undervisningsplig-ten, herunder registrering og ind-beretning af elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelserTilsyn med faglokaler, herunderandre opgaver vedrørende faglo-kaler og samlinger

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokaler

2 Indirekte bruger-rettet2 Indirekte bruger-rettet2 Indirekte bruger-rettet

K.1. Elever med vanskelighe-der/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningenm.m.A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger, undervis-ningsmiljøvurderingerAnden intern administration

2 Indirekte bruger-rettet

Udarbejdelse af underretninger tilsocialforvaltningen, udtalelser tilPPR mm.

3 Intern opgave

Bogføring, lønadministration m.m.

3 Intern opgave

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring,mellemkommunale betalinger ogundervisningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager,indkøb, udbud, bygningsadmini-stration, arbejdspladsvurderingmv.Løbende bogføring, kasseregn-skab, lønadministration, ferieop-gørelse, tilskudssøgning mm.Fastlæggelse af årligt budget forskolen, herunder også registre-ring af oplysninger om medarbej-derne (eksempelvis lønoplysnin-ger), samt økonomi- og budget-opfølgningLedelsesopgaver i relation tilmedarbejdere, herunder ansæt-telser og afskedigelser (herunderudarbejdelsen af opslag, indkal-delse til samtaler, introduktion tilskolen), mv.Forberedelse af og deltagelse imøder med skolens medarbejde-re, herunder kontormøder, pæda-gogisk råd, tillidsrepræsentanter,sikkerhedsudvalg mm.Servicering af lærere og leder,herunder kopiering, korrektur-læsning for leder og lærere mm.Varetagelse af elektronisk perso-nalejournal (ESDH)

B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolen

3 Intern opgave

F.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere

3 Intern opgave

H.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og leder

3 Intern opgave

I.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)

3 Intern opgave

102

Opgavekategorier og opgaverL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skole-leder

Opgavetype3 Intern opgave

OpgavebeskrivelseFaglig udvikling (herunder delta-gelse i netværk, konferencer,kurser og efteruddannelse), samtMUS, lønsamtaler og løbendesparring med skolelederAfholdelse af pauser og frokostØvrig tid ikke indeholdt i ovenstå-ende, hvor opgaven vedrører fol-keskoleområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenstå-ende og hvor opgaven ikke ved-rører folkeskoleområdet

M.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave3 Intern opgave

3 Intern opgave

103

B.2 Opgavekatalog. Lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opga-verAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverOpgavetype1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettetOpgavebeskrivelse

Afholdelse af forældremøder ogskole-hjem-samtalerLøbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Møder med forældre og elever ivanskelighederAnden undervisning end den ske-malagte, herunder eksempelvislejrskoler, temadage/emneuger,ekskursioner, fællesarrangementer,interne prøver(lokalt besluttede),morgensamlinger mm.)Løbende evaluering med eleven,herunder lærer-elev samtalerSelve gennemførslen af skemalagtundervisning

Evaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervis-ningD.3. Evaluering af elevernes ud-bytte af undervisningen (forbe-redelse og efterbehandling)Afvikling af afgangsprøver

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

1 Direkte bruger-rettet

Afvikling af afgangsprøver og nati-onale obligatoriske test, herundertid brugt som eksamensvagtog/eller selve eksaminationen vedde mundtlige prøverOpgaver vedr. klasselærerfunktion

J.1. SpecialfunktionerKlasselærerfunktionA.1. Styring, planlægning og øko-nomiPlanlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på inter-ne prøver

1 Direkte bruger-rettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af afgangsprøver, her-under censorer, samt planlægningaf nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning (her-under rettearbejde) på interne prø-ver/test og terminsprøver (lokaltbesluttede)Planlægning af skoleåret, herunderfagfordeling, klasseskemaer, kon-firmationsforberedelse, lærerske-maer, ferieplanlægning mv.

C.1. Skole-hjem-relaterede opga-verSkole-hjem-relaterede opgaver

2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og opfølgning påskole-hjem samtaler/samarbejde,herunder forældremøder, samt lø-bende orientering af forældre ogelever (f.eks. via nyhedsbreve, int-ranet, ugeplaner, sammenligneligbrugerinformation mv.)

104

Opgavekategorier og opgaverD.2. Undervisningsrelaterede op-gaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og af-gangsprøver

Opgavetype2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Opgavebeskrivelse

Forberedelse af egen undervisningAnsøgning om fritagelse fra natio-nale test og afgangsprøver, herun-der selve udformningen af ansøg-ningenBidrag til indskrivning af elever påungdomsuddannelse eller 10. klas-se, udarbejdelse af uddannelsesbogog uddannelsesplan, forberedelseaf og deltagelse i møder med UU-vejledningen, samt forberedelse afundervisning der involverer UU-vejledningTilsyn med faglokaler, herunderandre opgaver vedrørende fagloka-ler og samlinger

Opgaver vedr. ungdomsuddannelser

2 Indirekte bru-gerrettet

Tilsyn med faglokaler

2 Indirekte bru-gerrettet

D.3. Evaluering af elevernes ud-bytte af undervisningen (forbe-redelse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytteaf undervisningen, herunder elev-planer

2 Indirekte bru-gerrettet

Rettearbejde i forbindelse med af-gangsprøver samt afgivelse af ka-rakterer

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver vedr. løbende evalueringaf elevens udbytte af undervisnin-gen, herunder fastlæggelse af målfor eleven, evaluering i forhold tilFælles Mål og til elevmål, opfølg-ning på nationale test, samt udar-bejdelse af elevplanerRettearbejde i forbindelse med af-gangsprøver samt afgivelse af ka-rakterer/udtalelser, herunder ogsåafgivelser af karakterer i forbindel-se med både mundtlige og skriftligeprøver

E.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhed

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Bidrag til kontrakter, aftaler, virk-somhedsplaner/udviklingsplaner ogandre styringsinstrumenter i relati-on til den kommunale styring afkommunens skolerBidrag til kvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementeringog opfølgning vedr. statslige mål ogrammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommu-nens skolevæsen, samt opfølgningpå ny og ændret lovgivning, ek-sempelvis Fælles Mål

105

Opgavekategorier og opgaverF.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøder

Opgavetype

Opgavebeskrivelse

2 Indirekte bru-gerrettet

Møder med andre kommunale parter

2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i fag-teammøder, herunder internt og påtværs af skoler, samt forberedelseaf og deltagelse i klasseteammø-der, årgangsteammøder, indsko-lings-, mellemtrins-, udskolingsmø-der, møder med skolefritidsordningog Pædagogisk Råd mv.Forberedelse af og deltagelse ikommunale og tværkommunalemøder (herunder netværks- ogskoleledermøder mv.), overleve-ringsmøder med daginstitutioner,samt møder i samarbejdsorganerherunder PPR, Fælles Kommunalemøder, SSP, Sundhedsplejerskemm.

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bru-gerrettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger mv. til kom-munalt brug

2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojek-ter m.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Undervisningspligt og elevfravær

2 Indirekte bru-gerrettet

Indsatsområder, forsøg og udvik-ling mv., der er igangsat af skolen,fx elevfravær, grøn skole, sundskole læringsstile mv.Deltagelse i kommunalt eller tvær-kommunalt iværksatte indsatsom-råder, undersøgelser, udviklings-projekter (forsøgs- og udviklings-programmer) samt tilhørende eva-lueringer mv.Bidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau, herunder ind-tastninger af oplysninger til brug ikommunenBidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau herunder registre-ring af oplysninger til fx UNI-C,Danmarks Statistik (indrapporte-ring af folkeskolens afgangsprøver,Undervisningstid) mv.Deltagelse i statsligt iværksatteindsatsområder, projekter (forsøgs-og udviklingsprogrammer), under-søgelser af udviklingsmæssig ka-rakter samt kampagner mv. ek-sempelvis 'Udfordringsret', 'Skole-udvikling', 'Mobning' mv.Opgaver vedr. sikring af skolensvaretagelse af undervisningsplig-ten, herunder registrering og ind-beretning af elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelser

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelser

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

106

Opgavekategorier og opgaverJ.1. SpecialfunktionerSpecialfunktioner

Opgavetype2 Indirekte bru-gerrettet

OpgavebeskrivelseOpgaver vedr. særlige specialfunk-tioner, herunder i forhold til skole-bestyrelsen, elevråd, bibliotekar-funktion

K.1. Elever med vanskelighe-der/særlige behovMøder om elever i vanskelighederMøder om elever med særlige behovsamt indstilling vedr. specialpæda-gogisk indsats

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i mø-der om elever i vanskelighederForberedelse af og deltagelse i mø-der om elever med særlige behov,samt indstilling, vurdering, beslut-ning og opfølgning vedr. special-pædagogisk indsats, herunder ud-arbejdelse af underretninger til so-cialforvaltningen, udtalelser til PPRmm.

A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger, under-visningsmiljøvurderinger, budgetog økonomistyringAnden intern administration

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring,mellemkommunale betalinger, un-dervisningsmiljøvurderinger, bud-get og økonomistyringEksempelvis forsikringssager, ind-køb, udbud, bygningsadministrati-on, arbejdspladsvurdering mv.Planlægning og forhandling i for-hold til lokal arbejdstidsaftale, her-under planlægning af lærernes ar-bejdstidFaglig udvikling (herunder deltagel-se i netværk, konferencer, kurserog efteruddannelse), samt MUS,lønsamtaler og løbende sparringmed skolelederAfholdelse af pauser og frokostØvrig tid ikke indeholdt i ovenstå-ende, hvor opgaven vedrører folke-skoleområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenstå-ende og hvor opgaven ikke vedrø-rer folkeskoleområdet

L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med sko-leleder

3 Intern opgave

M.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave3 Intern opgave

3 Intern opgave

107

B.3 Opgavekatalog. Skoleledere i folkeskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opga-verKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederSkolebestyrelsesmøderOpgavetype1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettetOpgavebeskrivelse

Løbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Møder med forældre og elever i van-skelighederDeltagelse i skolebestyrelsesarbejde,herunder forberedelse af dagsorden,referat, årsberetning, afholdelse afvalg, principper for skolens virksom-hed mv.Andre undervisningsopgaver, herun-der morgensamlinger, deltagelse i so-ciale arrangementer mm.Selve gennemførslen af skemalagtundervisning

D.1. UndervisningAndre undervisningsopgaver

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

Gennemførelse af skemalagt undervis-ningA.1. Styring, planlægning og øko-nomiIndskrivning af elever

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på inter-ne prøver

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bru-gerrettet

Indskrivning af elever, herunder fritskolevalg, tilmeldinger og udmeldin-ger til skolefritidsordning mm.Planlægning af afgangsprøver, herun-der censorer, samt planlægning afnationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning (herun-der rettearbejde) på interne prø-ver/test og terminsprøver (lokalt be-sluttede)Planlægning af skoleåret, herunderfagfordeling, klasseskemaer, konfir-mationsforberedelse, lærerskemaer,ferieplanlægning mv.Koordinering af indsats i fht. eksterneparter vedr. skolen (PPR, daginstituti-oner, SSP, tandlæge, sundhedsplejer-ske mv.)Ledelsesopgaver i relation til skolefri-tidsordningPædagogisk ledelse, herunder ledelseaf lærere, samarbejde med lærere iforbindelse med undervisning mm.

B.1. LedelsesopgaverKoordination med eksterne parter

2 Indirekte bru-gerrettet

Ledelse vedr. skolefritidsordningPædagogisk ledelse

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

C.1. Skole-hjem-relaterede opga-verSkole-hjem-relaterede opgaver

2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og opfølgning på sko-le-hjem samtaler/samarbejde, herun-der forældremøder, samt løbende ori-entering af forældre og elever (f.eks.via nyhedsbreve, intranet, ugeplaner,sammenlignelig brugerinformationmv.)

108

Opgavekategorier og opgaverD.2. Undervisningsrelaterede op-gaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og af-gangsprøverD.3. Evaluering af elevernes udbyt-te af undervisningen (forbere-delse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytteaf undervisningen, herunder elev-planerE.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

Opgavetype2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Opgavebeskrivelse

Forberedelse af egen undervisningAnsøgning om fritagelse fra nationaletest og afgangsprøver, herunder selveudformningen af ansøgningen

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver i relation til elevplaner (fxoplæg til pædagogisk råd) og evalue-ring af elevens udbytte af undervis-ningen i øvrigt

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhed

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Bidrag til kontrakter, aftaler, virk-somhedsplaner/udviklingsplaner ogandre styringsinstrumenter i relationtil den kommunale styring af kommu-nens skolerBidrag til kvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål ogrammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommunensskolevæsen, samt opfølgning på nyog ændret lovgivning, eksempelvisFælles MålForberedelse af og deltagelse i kom-munale og tværkommunale møder(herunder netværks- og skoleleder-møder mv.), overleveringsmøder meddaginstitutioner, samt møder i sam-arbejdsorganer herunder PPR, FællesKommunale møder, SSP, Sundheds-plejerske mm.

F.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parter

2 Indirekte bru-gerrettet

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bru-gerrettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver vedr. ungdomsuddannelser

2 Indirekte bru-gerrettet

109

Opgavekategorier og opgaver

Opgavetype

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Undervisningspligt og elevfravær

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgavebeskrivelsedeltagelse i møder med UU-vejledningen, samt forberedelse afundervisning der involverer UU-vejledningBidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau, herunder indtast-ninger af oplysninger til brug i kom-munenBidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau herunder registreringaf oplysninger til fx UNI-C, DanmarksStatistik (indrapportering af folkesko-lens afgangsprøver, Undervisningstid)mv.Deltagelse i statsligt iværksatte ind-satsområder, projekter (forsøgs- ogudviklingsprogrammer), undersøgel-ser af udviklingsmæssig karaktersamt kampagner mv. eksempelvis'Udfordringsret', 'Skoleudvikling','Mobning' mv.Opgaver vedr. sikring af skolens va-retagelse af undervisningspligten,herunder registrering og indberetningaf elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelser

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserK.1. Elever med vanskelighe-der/særlige behovMøder om elever i vanskelighederMøder om elever med særlige behovsamt indstilling vedr. specialpæda-gogisk indsats

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i møderom elever i vanskelighederForberedelse af og deltagelse i møderom elever med særlige behov, samtindstilling, vurdering, beslutning ogopfølgning vedr. specialpædagogiskindsats, herunder udarbejdelse af un-derretninger til socialforvaltningen,udtalelser til PPR mm.

A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og un-dervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og under-visningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.Planlægning og forhandling i forholdtil lokal arbejdstidsaftale, herunderplanlægning af lærernes arbejdstidFastlæggelse af årligt budget for sko-len, herunder også registrering af op-lysninger om medarbejderne (eksem-pelvis lønoplysninger), samt økono-mi- og budgetopfølgning

110

Opgavekategorier og opgaverB.1. LedelsesopgaverPersonaleledelse

Opgavetype3 Intern opgave

OpgavebeskrivelsePersonaleledelse, herunder afholdelseaf lønsamtaler, kontraktsamtaler,MUS-samtaler med lærer-ne/medarbejdere, håndtering af an-sættelser/afskedigelser, sygefraværblandt medarbejdere, barsel, dag-pengerefusion mm.Forberedelse af og deltagelse i mødermed skolens medarbejdere, herunderkontormøder, pædagogisk råd, tillids-repræsentanter, sikkerhedsudvalgmm.Faglig udvikling, herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelseMUS, lønsamtaler og løbende sparringmed skolechefAfholdelse af pauser og frokostØvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

F.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere

3 Intern opgave

L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling

3 Intern opgave

Sparring med skolechefM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave

3 Intern opgave3 Intern opgave

3 Intern opgave

111

B.4 Opgavekatalog. Pædagogisk-administrative medarbejdere i forvaltnin-genOpgavekategorier og opgaverA.1. Styring, planlægning og øko-nomiIndskrivning af eleverPlanlægning af skoleåretOpgavetypeOpgavebeskrivelse

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Indskrivning af eleverOverordnet planlægning af skoleåret,særskilt med henblik på udmøntningaf kommunale beslutningerStatistikindberetninger mv. til kom-munalt brug, herunder økonomiop-følgning, opfølgning på målsætninger,opfølgning på skolepolitik mv.

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

E.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Kontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportStatistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhed

2 Indirekte bru-gerrettet

Udarbejdelse af grundlag for og im-plementering af kommunale beslut-ninger

2 Indirekte bru-gerrettet

Deltagelse i kommunalt eller tvær-kommunalt iværksatte indsatsområ-der, undersøgelser, udviklingsprojek-ter (forsøgs- og udviklingsprogram-mer) samt tilhørende evalueringermv.Udarbejdelse af kontrakter, aftaler,virksomhedsplaner/udviklingsplanerog andre styringsinstrumenter i rela-tion til den kommunale styring afkommunens skolerUdarbejdelse af og opfølgning på kva-litetsrapportIndberetninger til statsligt niveauherunder registrering af oplysningerog statistikindberetninger til fx UNI-Cog Danmarks StatistikDeltagelse i statsligt iværksatte ind-satsområder, projekter (forsøgs- ogudviklingsprogrammer), undersøgel-ser af udviklingsmæssig karaktersamt kampagner mv. eksempelvis'Udfordringsret', 'Skoleudvikling','Mobning' mv.Tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål ogrammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommunensskolevæsen, samt opfølgning på nyog ændret lovgivning, eksempelvisFælles MålUdarbejdelse af grundlag for og im-plementering af kommunale beslut-ninger og initiativer vedr. mål ogrammer for kommunens skoler, jf.Folkeskoleloven

112

Opgavekategorier og opgaverUndervisningspligtF.3. Mødeaktivitet i forhold til in-stitutionerMøder om elever i vanskelighe-der/elever med særlige behovSkoleledermøder, fællesledermødermv.H.1. Løbende henvendelserKlagerLøbende henvendelser fra elever ogforældreLøbende henvendelser fra institutionerog borgere

Opgavetype2 Indirekte bru-gerrettet

OpgavebeskrivelseOpgaver vedr. sikring af skolernesvaretagelse af undervisningspligten

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i møderom elever i vanskeligheder/elevermed særlige behovForberedelse af og deltagelse i skole-ledermøder eller fællesledermøder,herunder efterfølgende referater mv.Behandling af klager fra foræl-dre/eleverModtagelse og besvarelse af løbendehenvendelser fra elever og forældreModtagelse og besvarelse af løbendehenvendelser fra institutioner og bor-gere, herunder vejledning, rådgivningmv.

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og un-dervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Betjening af kommunale politikere

3 Intern opgave

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og under-visningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.Planlægning og forhandling i forholdtil lokal arbejdstidsaftale, herunderplanlægning af lærernes arbejdstidBetjening af kommunale politikere,herunder eksempelvis udformningenaf notater og anden politikerbetje-ning, samt forberedelse af møderFastlæggelse af årligt budget for sko-lerne i kommunen samt økonomi- ogbudgetopfølgning, herunder også re-gistrering af oplysninger om medar-bejderne (eksempelvis lønoplysnin-ger)Ledelsesopgaver i relation medarbej-dere i den kommunale forvaltning,herunder f.eks. ansættelser og afske-digelser, MUS-samtaler, interne per-sonalesager mv.Ledelsesopgaver i relation til skolele-dere, PPR (herunder ansættel-ser/afskedigelser, løbende rådgivning,MUS-, løn- og kvalitetssamtaler), ko-ordinering af tekniske servicemedar-bejdere mv.

B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvalt-ningen

3 Intern opgave

Ledelsesopgaver i forhold til institutio-ner

3 Intern opgave

113

Opgavekategorier og opgaverF.2. Mødeaktivitet internt i forvalt-ningenInterne møder i forvaltningen

Opgavetype

Opgavebeskrivelse

3 Intern opgave

Forberedelse af og deltagelse i mødermed medarbejdere i forvaltningen,andre forvaltningsområder (herunderSSP, daginstitutionsområdet mv.),politiske udvalg vedrørende folkesko-leområdet mv.Faglig udvikling, herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelseAfholdelse af pauser og frokost

L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling

3 Intern opgave

M.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave

Øvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

114

B.5 Opgavekatalog. Skoledirektører i forvaltningenOpgavekategorier og opgaverF.3. Mødeaktivitet i forhold til in-stitutionerSkolebestyrelsesmøderA.1. Styring, planlægning og øko-nomiPlanlægning af skoleåretOpgavetypeOpgavebeskrivelse

1 Direkte bruger-rettet

Forberedelse af og deltagelse i mødermed skolebestyrelser (dialogmøder)

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

Overordnet planlægning af skoleåret,særskilt med henblik på udmøntningaf kommunale beslutningerStatistikindberetninger mv. til kom-munalt brug, herunder økonomiop-følgning, opfølgning på målsætninger,opfølgning på skolepolitik mv.

E.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Kontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportStatistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhed

2 Indirekte bru-gerrettet

Udarbejdelse af grundlag for og im-plementering af kommunale beslut-ninger

2 Indirekte bru-gerrettet

115

UndervisningspligtF.3. Mødeaktivitet i forhold til in-stitutionerMøder om elever i vanskelighe-der/elever med særlige behovSkoleledermøder, fællesledermødermv.H.1. Løbende henvendelserKlagerLøbende henvendelser fra elever ogforældreLøbende henvendelser fra institutionerog borgere

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver vedr. sikring af skolernesvaretagelse af undervisningspligten

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og un-dervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Betjening af kommunale politikere

3 Intern opgave

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og under-visningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.Planlægning og forhandling i forholdtil lokal arbejdstidsaftale, herunderplanlægning af lærernes arbejdstidBetjening af kommunale politikere,herunder eksempelvis udformningenaf notater og anden politikerbetje-ning, samt forberedelse af møderFastlæggelse af årligt budget for sko-lerne i kommunen samt økonomi- ogbudgetopfølgning, herunder også re-gistrering af oplysninger om medar-bejderne (eksempelvis lønoplysnin-ger)Ledelsesopgaver i relation medarbej-dere i den kommunale forvaltning,herunder f.eks. ansættelser og afske-digelser, MUS-samtaler, interne per-sonalesager mv.Ledelsesopgaver i relation til skolele-dere, PPR (herunder ansættel-ser/afskedigelser, løbende rådgivning,MUS-, løn- og kvalitetssamtaler), ko-ordinering af tekniske servicemedar-bejdere mv.

B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvalt-ningen

3 Intern opgave

Ledelsesopgaver i forhold til institutio-ner

3 Intern opgave

F.2. Mødeaktivitet internt i forvalt-ningenInterne møder i forvaltningen

3 Intern opgave

Forberedelse af og deltagelse i mødermed medarbejdere i forvaltningen,andre forvaltningsområder (herunderSSP, daginstitutionsområdet mv.),

116

politiske udvalg vedrørende folkesko-leområdet mv.L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling3 Intern opgaveFaglig udvikling, herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelseAfholdelse af pauser og frokost

M.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave

Øvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

117

B.6 Opgavekatalog. Administrative medarbejdere i specialskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opga-verKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverOpgavetypeOpgavebeskrivelse

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

Løbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Andre undervisningsopgaver, herun-der morgensamlinger, deltagelse i so-ciale arrangementer mm.Selve gennemførslen af skemalagtundervisning, herunder også special-pædagogiske opgaver (omsorg foreleverne, hygiejnemæssige opgaversamt at lære eleverne empati, sam-arbejde og konflikthåndtering)

Gennemførelse af skemalagt undervis-ningH.1. Løbende henvendelserServicering af eleverA.1. Styring, planlægning og øko-nomiIndskrivning af elever

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettetServicering af elever, herunder tilsynmed elever

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på inter-ne prøver

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bru-gerrettet

D.2. Undervisningsrelaterede op-gaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og af-gangsprøverE.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af egen undervisningAnsøgning om fritagelse fra nationaletest og afgangsprøver, herunder selveudformningen af ansøgningen

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

118

Opgavekategorier og opgavermunens skolevirksomhed

Opgavetype

Opgavebeskrivelserammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommunensskolevæsen, samt opfølgning på nyog ændret lovgivning, eksempelvisFælles MålForberedelse af og deltagelse i kom-munale og tværkommunale møder(herunder netværks- og skoleleder-møder mv.), overleveringsmøder meddaginstitutioner, samt møder i sam-arbejdsorganer herunder PPR, FællesKommunale møder, SSP, Sundheds-plejerske mm.

F.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parter

2 Indirekte bru-gerrettet

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bru-gerrettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Magtanvendelser og arbejdsskaderOpgaver vedr. ungdomsuddannelser

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Undervisningspligt og elevfravær

2 Indirekte bru-gerrettet

Indsatsområder, forsøg og udviklingmv., der er igangsat af skolen, fxelevfravær, grøn skole, sund skolelæringsstile mv.Deltagelse i kommunalt eller tvær-kommunalt iværksatte indsatsområ-der, undersøgelser, udviklingsprojek-ter (forsøgs- og udviklingsprogram-mer) samt tilhørende evalueringermv.Indberetninger ved magtanvendelserog registrering af arbejdsskaderBidrag til indskrivning af elever påungdomsuddannelse eller 10. klasse,udarbejdelse af uddannelsesbog oguddannelsesplan, forberedelse af ogdeltagelse i møder med UU-vejledningen, samt forberedelse afundervisning der involverer UU-vejledningBidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau, herunder indtast-ninger af oplysninger til brug i kom-munenBidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau herunder registreringaf oplysninger til fx UNI-C, DanmarksStatistik (indrapportering af folkesko-lens afgangsprøver, Undervisningstid)mv.Deltagelse i statsligt iværksatte ind-satsområder, projekter (forsøgs- ogudviklingsprogrammer), undersøgel-ser af udviklingsmæssig karaktersamt kampagner mv. eksempelvis'Udfordringsret', 'Skoleudvikling','Mobning' mv.Opgaver vedr. sikring af skolens va-retagelse af undervisningspligten,

119

Opgavekategorier og opgaver

Opgavetype

Opgavebeskrivelseherunder registrering og indberetningaf elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelser

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokaler

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Tilsyn med faglokaler, herunder andreopgaver vedrørende faglokaler ogsamlinger

K.1. Elever med vanskelighe-der/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningenm.m.A.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger, under-visningsmiljøvurderingerAnden intern administration

2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i møderom elever i vanskeligheder

3 Intern opgave

Bogføring, lønadministration m.m.

3 Intern opgave

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og under-visningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.Løbende bogføring, kasseregnskab,lønadministration, ferieopgørelse, til-skudssøgning mm.Fastlæggelse af årligt budget for sko-len, herunder også registrering af op-lysninger om medarbejderne (eksem-pelvis lønoplysninger), samt økono-mi- og budgetopfølgningLedelsesopgaver i relation til medar-bejdere, herunder ansættelser og af-skedigelser (herunder udarbejdelsenaf opslag, indkaldelse til samtaler, in-troduktion til skolen), mv.Forberedelse af og deltagelse i mødermed skolens medarbejdere, herunderkontormøder, pædagogisk råd, tillids-repræsentanter, sikkerhedsudvalgmm.Servicering af lærere og leder, herun-der kopiering, korrekturlæsning forleder og lærere mm.Varetagelse af elektronisk personale-journal (ESDH)Faglig udvikling (herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelse), samt MUS, lønsamta-ler og løbende sparring med skolele-der

B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolen

3 Intern opgave

F.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere

3 Intern opgave

H.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og leder

3 Intern opgave

I.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skole-leder

3 Intern opgave

120

Opgavekategorier og opgaverM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

Opgavetype3 Intern opgave

OpgavebeskrivelseAfholdelse af pauser og frokost

3 Intern opgave

Øvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

121

B.7 Opgavekatalog. Lærere og børnehaveklasseledere i specialskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opga-verAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverOpgavetypeOpgavebeskrivelse

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

Afholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerLøbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Møder med forældre og elever i van-skelighederAnden undervisning end den skema-lagte, herunder eksempelvis lejrsko-ler, temadage/emneuger, ekskursio-ner, fællesarrangementer, interneprøver(lokalt besluttede), morgen-samlinger mm.)Løbende evaluering med eleven, her-under lærer-elev samtalerSelve gennemførslen af skemalagtundervisning, herunder også special-pædagogiske opgaver (omsorg foreleverne, hygiejnemæssige opgaversamt at lære eleverne empati, sam-arbejde og konflikthåndtering)

Evaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervis-ning

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

D.3. Evaluering af elevernes udbyt-te af undervisningen (forbere-delse og efterbehandling)Afvikling af afgangsprøver

1 Direkte bruger-rettet

Afvikling af afgangsprøver og natio-nale obligatoriske test, herunder tidbrugt som eksamensvagt og/eller sel-ve eksaminationen ved de mundtligeprøverOpgaver vedr. klasselærerfunktion

1 Direkte bruger-rettet

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af afgangsprøver, herun-der censorer, samt planlægning afnationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning (herun-der rettearbejde) på interne prø-ver/test og terminsprøver (lokalt be-sluttede)Planlægning af skoleåret, herunderfagfordeling, klasseskemaer, konfir-mationsforberedelse, lærerskemaer,ferieplanlægning mv.

C.1. Skole-hjem-relaterede opga-verSkole-hjem-relaterede opgaver

2 Indirekte bru-gerrettet

122

Opgavekategorier og opgaverD.2. Undervisningsrelaterede op-gaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og af-gangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelser

Opgavetype

Opgavebeskrivelsemv.)

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af egen undervisningAnsøgning om fritagelse fra nationaletest og afgangsprøver, herunder selveudformningen af ansøgningenBidrag til indskrivning af elever påungdomsuddannelse eller 10. klasse,udarbejdelse af uddannelsesbog oguddannelsesplan, forberedelse af ogdeltagelse i møder med UU-vejledningen, samt forberedelse afundervisning der involverer UU-vejledningTilsyn med faglokaler, herunder andreopgaver vedrørende faglokaler ogsamlinger

Tilsyn med faglokaler

2 Indirekte bru-gerrettet

D.3. Evaluering af elevernes udbyt-te af undervisningen (forbere-delse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytteaf undervisningen, herunder elev-planer

2 Indirekte bru-gerrettet

Rettearbejde i forbindelse med af-gangsprøver samt afgivelse af ka-rakterer

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver vedr. løbende evaluering afelevens udbytte af undervisningen,herunder fastlæggelse af mål for ele-ven, evaluering i forhold til Fælles Målog til elevmål, opfølgning på nationaletest, samt udarbejdelse af elevplanerRettearbejde i forbindelse med af-gangsprøver samt afgivelse af karak-terer/udtalelser, herunder også afgi-velser af karakterer i forbindelse medbåde mundtlige og skriftlige prøver

E.1. Tilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for fol-keskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styrings-instrumenter

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhed

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Bidrag til kontrakter, aftaler, virk-somhedsplaner/udviklingsplaner ogandre styringsinstrumenter i relationtil den kommunale styring af kommu-nens skolerBidrag til kvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål ogrammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommunensskolevæsen, samt opfølgning på nyog ændret lovgivning, eksempelvisFælles MålForberedelse af og deltagelse i fag-teammøder, herunder internt og påtværs af skoler, samt forberedelse afog deltagelse i klasseteammøder, år-

F.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøder

2 Indirekte bru-gerrettet

123

Opgavekategorier og opgaver

Opgavetype

Opgavebeskrivelsegangsteammøder, indskolings-, mel-lemtrins-, udskolingsmøder, mødermed skolefritidsordning og Pædago-gisk Råd mv.Forberedelse af og deltagelse i kom-munale og tværkommunale møder(herunder netværks- og skoleleder-møder mv.), overleveringsmøder meddaginstitutioner, samt møder i sam-arbejdsorganer herunder PPR, FællesKommunale møder, SSP, Sundheds-plejerske mm.

Møder med andre kommunale parter

2 Indirekte bru-gerrettet

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger /rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bru-gerrettet

Indstilling vedr. specialpædagogiskindsats m.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

Magtanvendelser og arbejdsskaderStatistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Undervisningspligt og elevfravær

2 Indirekte bru-gerrettet

Indsatsområder, forsøg og udviklingmv., der er igangsat af skolen, fxelevfravær, grøn skole, sund skolelæringsstile mv.Indstilling, vurdering, beslutning ogopfølgning vedr. specialpædagogiskindsats, herunder udarbejdelse af un-derretninger til socialforvaltningen,udtalelser til PPR mm.Deltagelse i kommunalt eller tvær-kommunalt iværksatte indsatsområ-der, undersøgelser, udviklingsprojek-ter (forsøgs- og udviklingsprogram-mer) samt tilhørende evalueringermv.Indberetninger ved magtanvendelserog registrering af arbejdsskaderBidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau, herunder indtast-ninger af oplysninger til brug i kom-munenBidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau herunder registreringaf oplysninger til fx UNI-C, DanmarksStatistik (indrapportering af folkesko-lens afgangsprøver, Undervisningstid)mv.Deltagelse i statsligt iværksatte ind-satsområder, projekter (forsøgs- ogudviklingsprogrammer), undersøgel-ser af udviklingsmæssig karaktersamt kampagner mv. eksempelvis'Udfordringsret', 'Skoleudvikling','Mobning' mv.Opgaver vedr. sikring af skolens va-retagelse af undervisningspligten,herunder registrering og indberetningaf elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelser

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelser

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-

124

Opgavekategorier og opgaverJ.1. SpecialfunktionerSpecialfunktioner

Opgavetypegerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Opgavebeskrivelse

Opgaver vedr. særlige specialfunktio-ner, herunder i forhold til skolebesty-relsen, elevråd, bibliotekarfunktionForberedelse af og deltagelse i møderom elever i vanskeligheder

K.1. Elever med vanskelighederMøder om elever i vanskelighederA.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger, under-visningsmiljøvurderinger, budget ogøkonomistyringAnden intern administration

2 Indirekte bru-gerrettet

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Administration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger, undervis-ningsmiljøvurderinger, budget ogøkonomistyringEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.Planlægning og forhandling i forholdtil lokal arbejdstidsaftale, herunderplanlægning af lærernes arbejdstidFaglig udvikling (herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelse), samt MUS, lønsamta-ler og løbende sparring med skolele-derAfholdelse af pauser og frokost

L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skole-leder

3 Intern opgave

M.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave

Øvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

125

B.8 Opgavekatalog. Skoleledere i specialskolenOpgavekategorier og opgaverC.1. Skole-hjem-relaterede opga-verKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederSkolebestyrelsesmøderOpgavetypeOpgavebeskrivelse

1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet1 Direkte bruger-rettet

Løbende kontakt med foræl-dre/elever, ad hoc samtaler mm.Møder med forældre og elever i van-skelighederDeltagelse i skolebestyrelsesarbejde,herunder forberedelse af dagsorden,referat, årsberetning, afholdelse afvalg, principper for skolens virksom-hed mv.Selve gennemførslen af skemalagtundervisning, herunder også special-pædagogiske opgaver (omsorg foreleverne, hygiejnemæssige opgaversamt at lære eleverne empati, sam-arbejde og konflikthåndtering)Andre undervisningsopgaver, herun-der morgensamlinger, deltagelse i so-ciale arrangementer mm.

D.1. UndervisningAndre undervisningsopgaver

1 Direkte bruger-rettet

Gennemførelse af skemalagt undervis-ningA.1. Styring, planlægning og øko-nomiIndskrivning af elever

1 Direkte bruger-rettet

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Planlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på inter-ne prøver

Planlægning af skoleåret

2 Indirekte bru-gerrettet

B.1. LedelsesopgaverKoordination med eksterne parter

2 Indirekte bru-gerrettet

Ledelse vedr. skolefritidsordningPædagogisk ledelse

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

C.1. Skole-hjem-relaterede opga-verSkole-hjem-relaterede opgaver

2 Indirekte bru-gerrettet

126

Opgavetype

Opgavebeskrivelsemv.)

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgaver i relation til elevplaner (fxoplæg til pædagogisk råd) og evalue-ring af elevens udbytte af undervis-ningen i øvrigt

2 Indirekte bru-gerrettet

KvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål,rammer og beslutninger for kom-munens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parter

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Tilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål ogrammer for kommunens skolevirk-somhed, herunder fastlæggelse afvedtægt for styrelsen af kommunensskolevæsen, samt opfølgning på nyog ændret lovgivning, eksempelvisFælles MålBidrag til kvalitetsrapportBidrag til kontrakter, aftaler, virk-somhedsplaner/udviklingsplaner ogandre styringsinstrumenter i relationtil den kommunale styring af kommu-nens skolerForberedelse af og deltagelse i kom-munale og tværkommunale møder(herunder netværks- og skoleleder-møder mv.), overleveringsmøder meddaginstitutioner, samt møder i sam-arbejdsorganer herunder PPR, FællesKommunale møder, SSP, Sundheds-plejerske mm.

2 Indirekte bru-gerrettet

G.1. Udvikling, kvalitetssikring ogindberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolen

2 Indirekte bru-gerrettet

Indstilling vedr. specialpædagogiskindsats m.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Kommunalt iværksatte udviklingspro-jekter

2 Indirekte bru-gerrettet

127

Opgavekategorier og opgaverMagtanvendelser og arbejdsskaderOpgaver vedr. ungdomsuddannelser

Opgavetype2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger mv. til kommu-nalt brug

2 Indirekte bru-gerrettet

Statistikindberetninger til statsligt ni-veau

2 Indirekte bru-gerrettet

Statsligt iværksatte udviklingsprojekterm.m.

2 Indirekte bru-gerrettet

Undervisningspligt og elevfravær

2 Indirekte bru-gerrettet

Opgavebeskrivelsemv.Indberetninger ved magtanvendelserog registrering af arbejdsskaderBidrag til indskrivning af elever påungdomsuddannelse eller 10. klasse,udarbejdelse af uddannelsesbog oguddannelsesplan, forberedelse af ogdeltagelse i møder med UU-vejledningen, samt forberedelse afundervisning der involverer UU-vejledningBidrag til statistikindberetninger tilkommunalt niveau, herunder indtast-ninger af oplysninger til brug i kom-munenBidrag til statistikindberetninger tilstatsligt niveau herunder registreringaf oplysninger til fx UNI-C, DanmarksStatistik (indrapportering af folkesko-lens afgangsprøver, Undervisningstid)mv.Deltagelse i statsligt iværksatte ind-satsområder, projekter (forsøgs- ogudviklingsprogrammer), undersøgel-ser af udviklingsmæssig karaktersamt kampagner mv. eksempelvis'Udfordringsret', 'Skoleudvikling','Mobning' mv.Opgaver vedr. sikring af skolens va-retagelse af undervisningspligten,herunder registrering og indberetningaf elevfraværBehandling af klager fra foræl-dre/eleverØvrige henvendelser

H.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserK.1. Elever med vanskelighederMøder om elever i vanskelighederA.1. Styring, planlægning og øko-nomiAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og un-dervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration

2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet2 Indirekte bru-gerrettet

Forberedelse af og deltagelse i møderom elever i vanskeligheder

3 Intern opgave

Arbejdstidsaftale

3 Intern opgave

Planlægning og forhandling i forholdtil lokal arbejdstidsaftale, herunderplanlægning af lærernes arbejdstidFastlæggelse af årligt budget for sko-len, herunder også registrering af op-lysninger om medarbejderne (eksem-pelvis lønoplysninger), samt økono-mi- og budgetopfølgningAdministration vedr. befordring, mel-lemkommunale betalinger og under-visningsmiljøvurderingerEksempelvis forsikringssager, indkøb,udbud, bygningsadministration, ar-bejdspladsvurdering mv.

Økonomi og budgetopfølgning

3 Intern opgave

128

Opgavekategorier og opgaverB.1. LedelsesopgaverPersonaleledelse

Opgavetype3 Intern opgave

OpgavebeskrivelsePersonaleledelse, herunder afholdelseaf lønsamtaler, kontraktsamtaler,MUS-samtaler med lærer-ne/medarbejdere, håndtering af an-sættelser/afskedigelser, sygefraværblandt medarbejdere, barsel, dag-pengerefusion mm.Aftaler med sundhedspersonale, tera-peuter, psykologer mv.Forberedelse af og deltagelse i mødermed skolens medarbejdere, herunderkontormøder, pædagogisk råd, tillids-repræsentanter, sikkerhedsudvalgmm.Faglig udvikling, herunder deltagelse inetværk, konferencer, kurser og ef-teruddannelseMUS, lønsamtaler og løbende sparringmed skolechefAfholdelse af pauser og frokostØvrig tid ikke indeholdt i ovenståen-de, hvor opgaven vedrører folkesko-leområdetØvrig tid ikke indeholdt i ovenståendeog hvor opgaven ikke vedrører folke-skoleområdet

Sundhedspersonale, terapeuter, psy-kologerF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere

3 Intern opgave

L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling

3 Intern opgave

Sparring med skolechefM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskole-områdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folke-skoleområdet

3 Intern opgave

3 Intern opgave3 Intern opgave

3 Intern opgave

129

BILAG C. TIDSMÅLINGENC.1Tidsforbrug fordelt på opgaver. Administrative medarbejdere i folkesko-lenOpgavetype, kategori og beskrivelse1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisningH.1. Løbende henvendelserServicering af elever2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og be-slutninger for kommunens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokalerK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningen m.m.3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger, undervisningsmil-jøvurderingerAnden intern administrationBogføring, lønadministration m.m.Økonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolenF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdereH.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og leder

Administrativemedarbejdere ifolkeskoleTimer pr. uge2:530:510:510:000:000:002:022:0210:355:482:061:540:081:400:010:000:010:220:060:120:040:320:321:480:180:080:180:150:150:020:321:460:131:330:000:000:180:1823:3213:480:312:128:302:360:550:550:520:523:023:02

130

Opgavetype, kategori og beskrivelseI.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skolelederM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Administrativemedarbejdere ifolkeskoleTimer pr. uge0:130:130:200:201:141:143:092:530:1737:00

131

C.2

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Lærere og børnehaveklasseledere ifolkeskolenOpgavetype, kategori og -beskrivelse1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverEvaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervisningD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (forberedel-se og efterbehandling)Afvikling af afgangsprøverJ.1. SpecialfunktionerKlasselærerfunktion2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatorisketestPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelserTilsyn med faglokalerD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (forberedel-se og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elev-planerRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karaktererE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål,rammer og beslutninger for folkeskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammerog beslutninger for kommunens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserJ.1. SpecialfunktionerSpecialfunktioner

Lærere og børnehave-klasseledere i folke-skoleTimer pr. uge18:112:190:570:500:3214:200:480:4012:520:140:141:181:1815:222:020:300:201:120:490:496:526:260:000:020:240:510:410:100:090:020:020:052:152:000:150:380:180:050:010:010:010:110:220:090:130:430:43

132

Opgavetype, kategori og -beskrivelseK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovMøder om elever i vanskelighederMøder om elever med særlige behov samt indstilling vedr. specialpædago-gisk indsats3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger, undervis-ningsmiljøvurderinger, budget og økonomistyringAnden intern administrationArbejdstidsaftaleL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skolelederM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Lærere og børnehave-klasseledere i folke-skoleTimer pr. uge0:430:250:173:270:290:050:130:100:210:211:381:380:590:430:1637:00

133

C.3

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Skoleledere i folkeskolenOpgavetype, kategori og beskrivelse1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederSkolebestyrelsesmøderD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisning2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretB.1. LedelsesopgaverKoordination med eksterne parterLedelse vedr. skolefritidsordningPædagogisk ledelseC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (forberedelse ogefterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanerE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og be-slutninger for kommunens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovMøder om elever i vanskelighederMøder om elever med særlige behov samt indstilling vedr. specialpædagogisk ind-sats3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger og undervisnings-miljøvurderingerAnden intern administrationArbejdstidsaftaleØkonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverPersonaleledelse

Skoleledere ifolkeskoleTimer pr. Uge4:473:131:121:070:551:340:131:2118:253:520:220:230:082:594:351:120:422:410:390:390:280:250:020:160:161:540:190:490:461:161:162:371:020:380:050:180:140:050:141:070:170:491:421:020:4013:485:160:131:501:401:333:313:31

134

Opgavetype, kategori og beskrivelseF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdereL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udviklingSparring med skolechefM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Skoleledere ifolkeskoleTimer pr. Uge2:072:071:070:480:190:340:341:131:020:1137:00

135

C.4

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Pædagogisk-administrative medarbejde-re i forvaltningenOpgavetype, kategori og -beskrivelsePædagogisk-administrativemedarbejdere iforvaltningenTimer pr. Uge2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af skoleåretStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolens virksomhedKommunalt iværksatte udviklingsprojekterKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og be-slutninger for kommunens skolevirksomhedUdarbejdelse af grundlag for og implementering af kommunale beslutningerUndervisningspligtF.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerMøder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behovSkoleledermøder, fællesledermøder mv.H.1. Løbende henvendelserKlagerLøbende henvendelser fra elever og forældreLøbende henvendelser fra institutioner og borgere3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger og undervisnings-miljøvurderingerAnden intern administrationArbejdstidsaftaleBetjening af kommunale politikereØkonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvaltningenLedelsesopgaver i forhold til institutionerF.2. Mødeaktivitet internt i forvaltningenInterne møder i forvaltningenL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udviklingM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total17:022:070:261:090:328:414:080:211:560:130:100:330:240:562:031:270:364:120:210:592:5319:587:231:382:160:270:342:280:500:210:292:092:090:570:571:201:207:195:591:1937:00

136

C.5

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Skoledirektører i forvaltningenOpgavetype, kategori og -beskrivelse1 Direkte brugerrettetF.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerSkolebestyrelsesmøder2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af skoleåretStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkeskolens virksomhedKommunalt iværksatte udviklingsprojekterKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og be-slutninger for kommunens skolevirksomhedUdarbejdelse af grundlag for og implementering af kommunale beslutningerUndervisningspligtF.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerMøder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behovSkoleledermøder, fællesledermøder mv.H.1. Løbende henvendelserKlagerLøbende henvendelser fra elever og forældreLøbende henvendelser fra institutioner og borgere3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger og undervisnings-miljøvurderingerAnden intern administrationArbejdstidsaftaleBetjening af kommunale politikereØkonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvaltningenLedelsesopgaver i forhold til institutionerF.2. Mødeaktivitet internt i forvaltningenInterne møder i forvaltningenL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udviklingM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Skoledirektører iforvaltningTimer pr. Uge0:000:000:0010:551:341:210:135:441:210:431:440:030:230:290:550:061:390:311:081:580:400:151:0226:0510:350:112:541:593:242:086:082:323:362:102:100:540:540:330:335:450:554:5037:00

137

C.6

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Administrative medarbejdere i special-skolenOpgavetype, kategori og -beskrivelse1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisningH.1. Løbende henvendelserServicering af elever2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammer og be-slutninger for folkeskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer og beslut-ninger for kommunens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterMagtanvendelser og arbejdsskaderOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokalerK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningen m.m.3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger, undervisningsmiljøvurde-ringerAnden intern administrationBogføring, lønadministration m.m.Økonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolenF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdereH.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og lederI.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)

Administrativemedarbejderei specialskoleTimer pr. uge2:541:071:070:110:110:001:361:3610:551:510:260:000:001:250:000:000:001:470:410:440:220:330:332:090:220:220:110:000:260:190:000:304:000:073:530:220:220:110:1123:1111:130:371:184:494:300:370:373:053:053:053:050:040:04

138

Opgavetype, kategori og -beskrivelseL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skolelederM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Administrativemedarbejderei specialskoleTimer pr. uge3:123:120:410:411:140:001:1437:00

139

C.7

Tidsforbrug fordelt på opgaver. Lærere og børne-haveklasseledere ispecialskolenOpgavetype, kategori og beskrivelse1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverEvaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervisningD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (forberedelseog efterbehandling)Afvikling af afgangsprøverJ.1. SpecialfunktionerKlasselærerfunktion2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelserTilsyn med faglokalerD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (forberedelseog efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanerRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelse af karaktererE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. mål, rammerog beslutninger for folkeskolens virksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige mål, rammer ogbeslutninger for kommunens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenIndstilling vedr. specialpædagogisk indsats m.m.Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterMagtanvendelser og arbejdsskaderStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserJ.1. SpecialfunktionerSpecialfunktionerK.1. Elever med vanskelighederMøder om elever i vanskeligheder3 Interne opgaver

Lærere og børne-haveklasse-lederei specialskoleTimer pr. uge19:322:530:521:030:5815:261:100:3913:370:000:001:121:1215:201:300:000:081:221:121:126:035:470:000:130:031:161:160:000:200:000:150:051:020:570:051:040:170:260:010:030:000:000:000:170:100:030:061:461:460:570:572:09

140

Opgavetype, kategori og beskrivelseA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalinger, undervisnings-miljøvurderinger, budget og økonomistyringAnden intern administrationArbejdstidsaftaleL.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skolelederM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdetGrand Total

Lærere og børne-haveklasse-lederei specialskoleTimer pr. uge0:340:170:070:100:340:340:160:160:450:450:0037:00

141

BILAG D. RESULTATER FRA OPLEVELSESMÅLINGEND.1 Administrative medarbejdere i folkeskolenOpgave/oplevelse*1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisningH.1. Løbende henvendelserServicering af elever2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsli-ge mål, rammer og beslutninger for kommunens skole-virksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokalerK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningen m.m.3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-ger, undervisningsmiljøvurderingerAnden intern administrationBogføring, lønadministration m.m.Økonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolenF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere

A88%50%50%83%

B0%0%0%0%

C0%0%0%0%

D12%50%50%17%

71%70%83%53%0%75%

0%0%0%0%0%0%

29%30%17%47%100%25%

30%38%40%

0%0%0%

70%62%60%

57%

43%

73%56%64%48%35%50%38%86%90%33%43%

0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%

27%44%36%52%65%50%62%14%10%67%57%

61%52%58%55%60%68%

0%0%0%0%0%0%

39%48%42%45%40%32%

142

Opgave/oplevelse*

H.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og leder66%0%0%34%I.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)22%0%0%78%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skoleleder73%0%0%27%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost68%18%0%14%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet84%5%0%11%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet82%6%0%12%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

143

D.2 Lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolenOpgave/oplevelse*1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverEvaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervisningD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen(forberedelse og efterbehandling)Afvikling af afgangsprøverJ.1. SpecialfunktionerKlasselærerfunktion2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelserTilsyn med faglokalerD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen(forberedelse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen,herunder elevplanerRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelseaf karaktererE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsli-ge mål, rammer og beslutninger for kommunens skole-virksomhedF.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserJ.1. SpecialfunktionerSpecialfunktioner

A67%68%65%66%64%78%

B0%0%0%0%0%0%

C0%0%0%0%0%0%

D32%32%35%34%36%22%

67%82%

2%0%

30%17%

41%49%52%66%77%36%49%74%

1%0%0%0%0%7%3%0%

1%0%0%0%0%10%3%2%

57%50%48%34%23%47%45%24%

46%63%

0%1%

2%1%

52%34%

29%28%30%

5%6%3%

13%21%8%

53%45%59%

53%37%

0%1%

1%4%

46%58%

51%31%23%22%27%53%67%68%79%

1%3%8%9%7%1%1%1%1%

4%11%22%26%21%2%2%1%0%

44%55%47%43%44%43%31%29%20%

144

Opgave/oplevelse*

K.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovMøder om elever i vanskeligheder65%0%0%35%Møder om elever med særlige behov samt indstilling vedr.59%0%0%41%specialpædagogisk indsats3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-30%8%11%51%ger, undervisningsmiljøvurderinger, budget og økonomi-styringAnden intern administration34%6%9%51%Arbejdstidsaftale40%3%3%54%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skoleleder70%1%1%28%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost80%1%0%18%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet66%2%1%31%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet57%8%5%29%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

145

D.3 Skoleledere i folkeskolenOpgave/oplevelse*1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederSkolebestyrelsesmøderD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisning2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretB.1. LedelsesopgaverKoordination med eksterne parterLedelse vedr. skolefritidsordningPædagogisk ledelseC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen(forberedelse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen,herunder elevplanerE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsligemål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirk-somhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovMøder om elever i vanskelighederMøder om elever med særlige behov samt indstilling vedr.specialpædagogisk indsats

A78%85%61%93%92%

B0%0%2%0%0%

C0%0%0%0%0%

D22%15%37%7%8%

70%49%51%49%51%77%86%77%91%57%

5%0%8%0%4%0%2%4%0%0%

0%7%3%0%2%0%0%0%0%5%

26%44%38%51%43%23%12%19%9%38%

51%

49%

31%22%35%

7%4%2%

16%20%4%

47%55%58%

47%

78%50%53%22%24%30%40%93%85%67%57%

2%2%3%4%4%2%4%2%4%2%0%

0%0%6%26%33%20%0%0%0%0%0%

20%48%38%48%39%48%55%4%11%31%43%

146

Opgave/oplevelse*

3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-32%4%14%50%ger og undervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration32%9%5%55%Arbejdstidsaftale31%0%2%67%Økonomi og budgetopfølgning40%2%2%55%B.1. LedelsesopgaverPersonaleledelse82%2%0%16%F.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdere82%4%0%14%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling80%4%0%16%Sparring med skolechef71%7%0%22%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost74%16%0%10%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet74%0%3%23%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet55%10%6%29%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

147

D.4 Pædagogisk-administrative medarbejdere i forvaltningenOpgave/oplevelse*ABCD2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af elever65%0%0%35%Planlægning af skoleåret44%0%0%56%Statistikindberetninger mv. til kommunalt brug39%0%10%52%E.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKommunalt iværksatte udviklingsprojekter67%0%0%33%Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter52%0%3%45%Kvalitetsrapport29%0%10%61%Statistikindberetninger til statsligt niveau23%6%16%55%Statsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.30%0%0%70%Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsli-42%3%3%52%ge mål, rammer og beslutninger for kommunens skole-virksomhedUdarbejdelse af grundlag for og implementering af kommu-42%0%3%55%nale beslutningerUndervisningspligt71%0%0%29%F.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerMøder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behov70%0%0%30%Skoleledermøder, fællesledermøder mv.65%6%0%29%H.1. Løbende henvendelserKlager61%0%0%39%Løbende henvendelser fra elever og forældre58%0%0%42%Løbende henvendelser fra institutioner og borgere66%0%0%34%3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-35%0%12%54%ger og undervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration44%0%3%53%Arbejdstidsaftale29%5%0%67%Betjening af kommunale politikere53%0%0%47%Økonomi og budgetopfølgning37%0%0%63%B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvaltningen40%10%10%40%Ledelsesopgaver i forhold til institutioner50%5%0%45%F.2. Mødeaktivitet internt i forvaltningenInterne møder i forvaltningen48%0%0%52%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling69%0%0%31%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost70%4%0%26%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet66%0%3%31%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet46%4%8%42%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

148

D.5 Skoledirektører i forvaltningenOpgave/oplevelse*ABCD1 Direkte brugerrettetF.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerSkolebestyrelsesmøder67%0%0%33%2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af skoleåret50%0%0%50%Statistikindberetninger mv. til kommunalt brug30%0%10%60%E.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKommunalt iværksatte udviklingsprojekter54%0%0%46%Kontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenter50%0%0%50%Kvalitetsrapport31%0%0%69%Statistikindberetninger til statsligt niveau22%0%11%67%Statsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.20%0%0%80%Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statslige17%0%0%83%mål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirk-somhedUdarbejdelse af grundlag for og implementering af kommuna-50%0%0%50%le beslutningerUndervisningspligt67%0%11%22%F.3. Mødeaktivitet i forhold til institutionerMøder om elever i vanskeligheder/elever med særlige behov64%0%0%36%Skoleledermøder, fælles ledermøder mv.62%0%0%38%H.1. Løbende henvendelserKlager54%0%0%46%Løbende henvendelser fra elever og forældre50%0%0%50%Løbende henvendelser fra institutioner og borgere58%0%0%42%3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-50%0%0%50%ger og undervisningsmiljøvurderingerAnden intern administration25%0%0%75%Arbejdstidsaftale31%0%0%69%Betjening af kommunale politikere46%0%0%54%Økonomi og budgetopfølgning46%0%0%54%B.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver i forhold til forvaltningen54%0%8%38%Ledelsesopgaver i forhold til institutioner33%0%0%67%F.2. Mødeaktivitet internt i forvaltningenInterne møder i forvaltningen62%0%0%38%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling82%0%0%18%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost80%20%0%0%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet67%0%0%33%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet56%0%0%44%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

149

D.6 Administrative medarbejdere i specialskolenOpgave/oplevelse*1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverKontakt til elever og forældreD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagt undervisningH.1. Løbende henvendelserServicering af elever2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsligemål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirk-somhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenKommunalt iværksatte udviklingsprojekterMagtanvendelser og arbejdsskaderOpgaver vedr. ungdomsuddannelserStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserI.1. Intern administrationTilsyn med faglokalerK.1. Elever med vanskeligheder/særlige behovUnderretninger til socialforvaltningen m.m.3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-ger, undervisningsmiljøvurderingerAnden intern administrationBogføring, lønadministration m.m.Økonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverLedelsesopgaver internt på skolenF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdereH.1. Løbende henvendelserServicering af lærere og leder

A100%0%100%100%

B0%0%0%0%

C0%0%0%0%

D0%100%0%0%

100%100%

0%0%

0%100%100%

0%0%0%

100%0%0%

100%100%

0%0%

100%

0%100%100%100%

0%0%0%0%

100%0%0%0%

100%100%100%

0%0%0%

100%

100%100%50%100%100%100%100%

0%0%0%0%0%0%0%

0%0%50%0%0%0%0%

150

Opgave/oplevelse*

D0%0%0%0%0%

I.1. Intern administrationElektronisk personalejournal (ESDH)100%0%0%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skoleleder100%0%0%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost50%50%0%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet100%0%0%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet100%0%0%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

151

D.7 Lærere og børnehaveklasseledere i specialskolenOpgave/oplevelse*1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverAfholdelse af forældremøder og skole-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskelighederD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverEvaluering med elevenGennemførelse af skemalagt undervisningD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen(forberedelse og efterbehandling)Afvikling af afgangsprøverJ.1. SpecialfunktionerKlasselærerfunktion2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægning og økonomiPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testPlanlægning af og opfølgning på interne prøverPlanlægning af skoleåretC.1. Skole-hjem-relaterede opgaverSkole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og afgangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelserTilsyn med faglokalerD.3. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen(forberedelse og efterbehandling)Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen,herunder elevplanerRettearbejde i forbindelse med afgangsprøver samt afgivelseaf karaktererE.1. Tilrettelæggelse, implementering og opfølgningvedr. mål, rammer og beslutninger for folkeskolensvirksomhedKontrakter, aftaler og andre styringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsli-ge mål, rammer og beslutninger for kommunens skole-virksomhedF.1. MødeaktivitetInterne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parterG.1. Udvikling, kvalitetssikring og indberetninger/rapporteringIndsatsområder igangsat af skolenIndstilling vedr. specialpædagogisk indsats m.m.Kommunalt iværksatte udviklingsprojekterMagtanvendelser og arbejdsskaderStatistikindberetninger mv. til kommunalt brugStatistikindberetninger til statsligt niveauStatsligt iværksatte udviklingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelser

A88%88%88%88%88%75%

B0%0%0%0%0%0%

C0%0%0%0%0%0%

D13%13%13%13%13%25%

100%88%

0%0%

0%13%

33%60%63%71%75%17%67%67%

0%0%0%0%0%0%0%0%

33%0%0%0%0%0%0%0%

33%40%38%29%25%83%33%33%

63%100%

0%0%

38%0%

33%43%60%

0%0%0%

0%14%0%

67%43%40%

75%75%

0%0%

25%25%

75%63%71%86%60%33%50%50%86%86%

0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%

0%0%0%0%20%33%17%0%14%0%

25%38%29%14%20%33%33%50%0%14%

152

Opgave/oplevelse*

J.1. SpecialfunktionerSpecialfunktioner88%0%0%13%K.1. Elever med vanskelighederMøder om elever i vanskeligheder88%0%0%13%3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægning og økonomiAdministration vedr. befordring, mellemkommunale betalin-100%0%0%0%ger, undervisningsmiljøvurderinger, budget og økonomi-styringAnden intern administration67%17%0%17%Arbejdstidsaftale100%0%0%0%L.1. Personlig og faglig udviklingFaglig udvikling og sparring med skoleleder88%0%0%13%M.1. Pauser/frokostPauser/frokost63%0%13%25%M.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på folkeskoleområdet86%0%0%14%Øvrig tid vedr. opgaver uden for folkeskoleområdet50%17%0%33%* A: Vigtig opgave uden forenklingspotentiale, B: Mindre vigtig opgave uden forenklingspotentiale,C: Mindre vigtig opgave med forenklingspotentiale, D: Vigtig opgave med forenklingspotentiale.

153

D.8 Skoleledere i specialskolenOpgave/oplevelseAVigtig opgaveuden forenklingspotentielMindre vigtigopgave udenforenklingspotentiel

Mindre vigtigopgave medforenklingspotentiel

DVigtig opgavemed forenklingspotentiel

1 Direkte brugerrettetC.1. Skole-hjem-relateredeopgaverKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanske-lighederSkolebestyrelsesmøderD.1. UndervisningAndre undervisningsopgaverGennemførelse af skemalagtundervisning2 Indirekte brugerrettetA.1. Styring, planlægningog økonomiIndskrivning af eleverPlanlægning af afgangsprø-ver, samt planlægning afnationale obligatoriske testPlanlægning af og opfølgningpå interne prøverPlanlægning af skoleåretB.1. LedelsesopgaverKoordination med eksterneparterLedelse vedr. skolefritidsord-ningPædagogisk ledelseC.1. Skole-hjem-relateredeopgaverSkole-hjem-relaterede opga-verD.2. Undervisningsrelate-rede opgaverForberedelse af egen under-visningFritagelse fra nationale testog afgangsprøverD.3. Evaluering af elever-nes udbytte af under-visningen (forberedelseog efterbehandling)Løbende evaluering af elevensudbytte af undervisningen,herunder elevplanerE.1. Tilrettelæggelse, im-plementering og op-følgning vedr. mål,rammer og beslutningerfor folkeskolens virk-somhedKontrakter, aftaler og andrestyringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implemente-ring og opfølgning vedr.statslige mål, rammer og

100%100%100%100%100%

0%0%0%0%0%

67%0%0%100%33%

0%0%50%0%0%

0%100%0%0%0%

33%0%50%0%67%

100%100%

0%0%

100%

33%0%33%

33%0%0%

0%0%0%

33%100%67%

154

Opgave/oplevelse

AVigtig opgaveuden forenklingspotentiel

Mindre vigtigopgave udenforenklingspotentiel

Mindre vigtigopgave medforenklingspotentiel

DVigtig opgavemed forenklingspotentiel

beslutninger for kommu-nens skolevirksomhedF.1. MødeaktivitetMøder med andre kommunaleparterG.1. Udvikling, kvalitets-sikring og indberetnin-ger /rapporteringIndsatsområder igangsat afskolenIndstilling vedr. specialpæda-gogisk indsats m.m.Kommunalt iværksatte udvik-lingsprojekterMagtanvendelser og arbejds-skaderOpgaver vedr. ungdomsud-dannelserStatistikindberetninger mv. tilkommunalt brugStatistikindberetninger tilstatsligt niveauStatsligt iværksatte udvik-lingsprojekter m.m.Undervisningspligt og elevfra-værH.1. Løbende henvendelserKlagerØvrige henvendelserK.1. Elever med vanskelig-hederMøder om elever i vanskelig-heder3 Interne opgaverA.1. Styring, planlægningog økonomiAdministration vedr. befor-dring, mellemkommunalebetalinger og undervis-ningsmiljøvurderingerAnden intern administrationArbejdstidsaftaleØkonomi og budgetopfølgningB.1. LedelsesopgaverPersonaleledelseSundhedspersonale, terapeu-ter, psykologerF.1. MødeaktivitetMøder med medarbejdereL.1. Personlig og fagligudviklingFaglig udviklingSparring med skolechefM.1. Pauser/frokostPauser/frokostM.2. Øvrig tidØvrig tid vedr. opgaver på

67%

33%

100%67%33%100%

0%0%33%0%

0%0%0%0%

0%33%33%0%

33%0%0%100%100%67%67%

0%0%0%0%0%33%0%

67%67%100%0%0%0%0%

0%33%0%0%0%0%33%

33%

33%50%33%100%67%100%67%67%100%100%

0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%

67%50%67%0%33%0%33%33%0%0%

155

Opgave/oplevelse

AVigtig opgaveuden forenklingspotentiel

Mindre vigtigopgave udenforenklingspotentiel

Mindre vigtigopgave medforenklingspotentiel

DVigtig opgavemed forenklingspotentiel

folkeskoleområdetØvrig tid vedr. opgaver udenfor folkeskoleområdet

50%

BILAG E. KOBLING MELLEM REGULERING OG OPGAVERE.1Opgaver, regulering og tidsforbrugStatslig re-guleringmed lokalfrihed

Opgavetype1 Direkte bru-gerrettet

OpgavekategoriC.1. Skole-hjem-relaterede opgaver

OpgavebeskrivelseAfholdelse af forældremøder og sko-le-hjem-samtalerKontakt til elever og forældreMøder med elever i vanskeligheder

Statslig re-gulering

Regulerings-type

Reguleringsoprindelse

D.1. Undervisning

Andre undervisningsopgaverEvaluering med elevenGennemførelse af skemalagt under-visning

D.3. Evaluering af elever-nes udbytte af undervis-ningen (forberedelse ogefterbehandling)J.1. Specialfunktioner2 IndirektebrugerrettetA.1. Styring, planlægningog økonomi

Afvikling af afgangsprøver

KlasselærerfunktionPlanlægning af afgangsprøver, samtplanlægning af nationale obligatori-ske testPlanlægning af og opfølgning på in-terne prøverPlanlægning af skoleåret15%85%1 StatsligFolkeskoleloven § 14, Bek. Nr.351/2005, Bek. Nr. 1157/2006Ingen reguleringskobling, da derer tale om kommunal reguleringFolkeskoleloven § 45Folkeskoleloven § 13 og 44LæreroverenskomstVejledning 9729 om fravigelse afregler om afsluttende prøverLov om uddannelsesvejledningnr. 298Reguleringskilde indgår ikke, dader er tale om en ikke-reguleretopgaveFolkeskoleloven § 13 stk. 2,Bek. Nr. 703 (elevplanbekendt-gørelsen)

0%81%55%88%0%35%0%

0%19%45%12%100%65%0%

2 Kommunal1 Statslig1 Statslig1 Statslig1 Statslig1 Statslig5 Ikke regule-ret1 Statslig

C.1. Skole-hjem-relaterede opgaverD.2. Undervisningsrelate-rede opgaver

Skole-hjem-relaterede opgaverForberedelse af egen undervisningFritagelse fra nationale test og af-gangsprøverOpgaver vedr. ungdomsuddannelserTilsyn med faglokaler

D.3. Evaluering af elever-nes udbytte af undervis-ningen (forberedelse ogERROR! REFERENCE SOURCE NOT FOUND.

Løbende evaluering af elevens ud-bytte af undervisningen, herunderelevplaner

89%

11%

Opgavetype

Opgavekategoriefterbehandling)

OpgavebeskrivelseRettearbejde i forbindelse med af-gangsprøver samt afgivelse af ka-raktererKontrakter, aftaler og andre sty-ringsinstrumenterKvalitetsrapportTilrettelæggelse, implementering ogopfølgning vedr. statslige mål, ram-mer og beslutninger for kommunensskolevirksomhedInterne møder og fagteammøderMøder med andre kommunale parter

Statslig re-gulering35%

Statslig re-guleringmed lokalfrihed65%

Regulerings-type1 Statslig

ReguleringsoprindelsePrøveregler (bekendtgørelser ogvejledninger)Ingen reguleringskobling, da derer tale om kommunal reguleringFolkeskoleloven § 40a, Bek. 162om kvalitetsrapportFolkeskoleloven §2, §§40-44

E.1. Tilrettelæggelse, im-plementering og opfølg-ning vedr. mål, rammer ogbeslutninger for folkesko-lens virksomhed

0%41%45%

0%59%55%

2 Kommunal1 Statslig1 Statslig

F.1. Mødeaktivitet

0%0%

2 Kommunal5 Ikke regule-ret5 Ikke regule-ret2 Kommunal2 Kommunal1 Statslig

Ingen reguleringskobling, da derer tale om kommunal reguleringReguleringskilde indgår ikke, dader er tale om en ikke-reguleretopgaveReguleringskilde indgår ikke, dader er tale om en ikke-reguleretopgaveIngen reguleringskobling, da derer tale om kommunal reguleringIngen reguleringskobling, da derer tale om kommunal reguleringFolkeskoleloven § 56 og 40a, lovom åbenhed og gennemsigtig-hed sammenlignelig brugerin-formationFolkeskoleloven § 55Folkeskoleloven § 39, Bek. nr.822 om elevfraværFolkeskoleloven kap. 9Reguleringskilde manglerReguleringskilde manglerBek. Nr. 356 om foregribendeindsats157

G.1. Udvikling, kvalitets-sikring og indberetninger/rapportering

Indsatsområder igangsat af skolen

Kommunalt iværksatte udviklings-projekterStatistikindberetninger mv. til kom-munalt brugStatistikindberetninger til statsligtniveau

0%0%24%

0%0%76%

Statsligt iværksatte udviklingspro-jekter m.m.Undervisningspligt og elevfraværH.1. Løbende henvendel-serKlagerØvrige henvendelserSpecialfunktionerMøder om elever i vanskeligheder

23%36%2%40%39%70%

77%64%98%60%61%30%

1 Statslig1 Statslig1 Statslig1 Statslig1 Statslig1 Statslig

J.1. SpecialfunktionerK.1. Elever med vanske-ligheder/særlige behov

Opgavetype

Opgavekategori

OpgavebeskrivelseMøder om elever med særlige behovsamt indstilling vedr. specialpæda-gogisk indsats

Statslig re-gulering65%

Statslig re-guleringmed lokalfrihed35%

Regulerings-type1 Statslig

ReguleringsoprindelseFolkeskolelovens regler om spe-cialundervisning mv.

3 Interne op-gaver

A.1. Styring, planlægningog økonomi

Administration vedr. befordring,mellemkommunale betalinger, un-dervisningsmiljøvurderinger, budgetog økonomistyringAnden intern administrationArbejdstidsaftale

L.1. Personlig og faglig ud-viklingM.1. Pauser/frokostM.2. Øvrig tid

Faglig udvikling og sparring medskolelederPauser/frokostØvrig tid vedr. opgaver på folkesko-leområdetØvrig tid vedr. opgaver uden for fol-keskoleområdet

Indikerer, at data er utilstrækkelige til at lave medianberegningen, idet der er ingen eller meget lidt tid i en eller flere kommuner på den givne opgave

158

BILAG F. SPECIALSKOLERNESom det fremgår af tabel A.2.1 i bilag A, er det samlede antal besvarelser fra specialskoler be-grænset. Eksempelvis er respondentantallet af lærere på specialskoler kun fire for den løbendeundersøgelse og otte for den retrospektive del. Derfor vurderes tidsforbruget for specialskolerne athvile på et for statistisk spinkelt grundlag til at kunne bære en selvstændig kvantitativ analyse.Der vil i det følgende blive foretaget en kvalitativ analyse, herunder draget paralleller til tidsmålin-gen i folkeskolen for at lave en kvalitativ sammenligning. Vægten lægges på specialskolelærere.

Lærere på specialskolerLærere på specialskolerne bruger ligesom lærerne på folkeskolerne over halvdelen af deres ar-bejdstid på direkte brugerrettede opgaver. Lidt mindre tid bruges på indirekte brugerrettede opga-ver, mens en lille del af arbejdstiden anvendes på interne opgaver. Der synes således ikke at væreen markant forskel mellem lærerne på specialskolerne og lærerne på folkeskolerne i forhold til de-res generelle tidsmæssige forbrug, hvorfor det er interessant at se på, om der er en indholdsmæs-sig forskel i de enkelte opgaver.Specialskolelærernes fem mest tidskrævende opgaver inden for de indirekte brugerrettede aktivi-teter udgøres af:1.2.3.4.5.Forberedelse af egen undervisningSpecialfunktionerSkole-hjem-relaterede opgaverLøbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanerPlanlægning af skoleåret.

Hos både lærere og specialskolelærere er den største tidsmæssige indirekte brugerorienterede op-gave forberedelse af egen undervisning.Der er et sammenfald af fire ud af de fem indirekte brugerrettede opgaver, som fylder tidsmæssigtmest hos specialskolelærere og folkeskolelærere, hvilke er: forberedelse af egen undervisning,specialfunktioner, skole-hjem-relaterede opgaver, planlægning af skoleåret.Specialfunktioner på specialskoleområdet dækker over forskellige ikke-undervisnings-/klasse-orienterede opgaver, som lærerne varetager, det være sig fx projektarbejde på egen skole elleraktiviteter i et pædagogisk udviklingscenter.De to lærergrupper adskiller sig kun ved én opgave af de fem mest hyppige indirekte brugerrette-de opgaver. Hvor interne møder og fagteammøder er med hos folkeskolelærerne, er det hos spe-ciallærerne aktiviteter vedrørende løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, her-under elevplaner, der er med i top 5.Grunden til at løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplaner, fyl-der meget i de indirekte brugerrettede opgaver hos lærere i specialskolerne, kan skyldes forskelli-ge ting:Specialskolerne har i interview selv angivet, at eksempelvis elevplanerne laves som et redskab tilat fokusere på den enkelte elevs udvikling. Nogle specialskolelærere angiver desuden, at elevpla-ner oftere laves i kommunes specialskoler end almindelige folkeskoler. Mens andre angiver, at deri nogle kommuner er skærpede krav til, hvad en elevplan fra en specialskole skal indeholde isammenligning med en elevplan fra den almindelige folkeskole, derfor må man formode, at det viltage længere tid at udforme den.En anden forklaring kunne være, at undervisningen i specialskolerne er mere elevdifferentieret endi almindelige folkeskoler, hvorfor nøje planlægning og evaluering af den enkelte elevs læring der-for er mere fremtrædende som en indirekte brugerrettet opgave her, end på de almindelige folke-skoler. Derudover fylder aktiviteter vedrørende daglig kommunikation med forældre via eksempel-vis kontakt/logbog eller forældre-intranet meget.

ERROR! REFERENCE SOURCE NOT FOUND.

Skoleledere på specialskolerSkoleledere på specialskolerne bruger ligesom skolelederne på de almindelige folkeskoler en be-grænset andel af deres tid på direkte brugerrettede opgaver. Den resterende tid deles for skolele-dere på specialområdet næsten ligeligt mellem indirekte brugerrettede opgaver og interne opga-ver. Dette adskiller sig i nogen grad fra skoleledere på de almindelige folkeskoler, der bruger no-get mere tid pr. uge på indirekte brugerrettede opgaver i forhold til interne opgaver.Inden for de interne opgaver er to opgaver særligt tidsmæssigt krævende, idet de står for overhalvdelen af tidsforbruget. Disse to opgaver er anden intern administration og personaleledelse.Umiddelbart ser det ud til, at pædagogisk ledelse og skole-hjem-relaterede opgaver fylder merehos skoleledere i specialskoler end hos skoleledere i folkeskolen.Dette kan indikere, at der er forskel i lederrollen på de to skoleformer. På specialskolerne, som of-te er mindre end folkeskolerne, er der lagt op til en mere pædagogisk rolle for lederen, hvorimodlederens rolle på folkeskolerne er rettet i forhold til styring og overordnet personalekoordinering.Den pædagogiske ledelse fylder meget både i form af den løbende pædagogiske ledelse og denstrukturerede pædagogiske ledelse, hvor pædagogiske emner tages op med lærerne, for at opnået kompetenceløft.Interviewene med medarbejderne viser, at lærerne ofte ikke er særligt uddannet til at undervisepå specialskoler og derfor har brug for løbende pædagogisk supervision med skolelederen angåen-de undervisningskoncepter og social-faglige problemstillinger. Eleverne på specialskolerne er des-uden ofte skrøbelige, og derfor er det vigtig, at lederen er involveret i et tæt samarbejde medforældre og lærere, hvorfor aktiviteter vedrørende dette er betydende inden for indirekte bruger-rettede opgaver.

Administrative medarbejdere på specialskolerI tidsmålingen for de administrative medarbejdere på specialskolerne har tre personer deltaget iden løbende måling, mens kun to personer har udfyldt den retrospektive måling. Resultaterne in-dikerer, at der er store ligheder imellem de administrative medarbejdere i de to skoleformer. Lige-som de administrative medarbejdere på folkeskolerne bruger de administrative medarbejdere påspecialskolerne også langt størstedelen af deres tid på interne opgaver, hvor opgaver vedrørendeøkonomi og budgetopfølgning og bogføring, lønadministration mv. fylder mest.

160

BILAG G. TOP 10 OVER TIDSKRÆVENDE INDIREKTEBRUGERRETTEDE OPGAVERTop 10 for skoleledere80%Ledelse vedr. skolefritidsordning

70%

4%4%

Tilrettelæggelse, implementering og opfølgning vedr. statsligemål, rammer og beslutninger for kommunens skolevirksomhedKvalitetsrapport

60%

4%5%

50%

6%6%

Øvrige henvendelser

Indsatsområder igangsat af skolen

40%

7%Møder om elever i vanskeligheder7%

30%Koordination med eksterne parter20%15%Møder med andre kommunale parter

10%15%0%

Pædagogisk ledelse

Planlægning af skoleåret

Top 10 for folkeskolelærere/børnehaveklasseledere100%90%80%70%60%50%40%Skole-hjem-relaterede opgaver30%20%10%0%42%Planlægning af skoleåretInterne møder og fagteammøderForberedelse af egen undervisning2%3%3%3%5%5%5%7%13%SpecialfunktionerPlanlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testLøbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen,herunder elevplanerPlanlægning af og opfølgning på interne prøverTilsyn med faglokalerMøder om elever i vanskeligheder

161

Top 10 for pædagogisk-administrative medarbejdere100%Statistikindberetninger til statsligt niveau

90%

80%

2%3%3%3%5%

Indsatsområder igangsat af skolen

Opgaver vedr. ungdomsuddannelser

70%

5%Underretninger til socialforvaltningen mm.

60%

15%Møder med andre kommunale parter

50%15%40%Øvrige henvendelser30%17%Planlægning af skoleåret20%Planlægning af afgangsprøver, samt planlægning af nationaleobligatoriske testIndskrivning af eleverUndervisningspligt og elevfravær

10%

20%

162