UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 156: Høringsbrev og høringsliste over udkast til lovforslag om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fra undervisningsministeren

Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-hvervsuddannelse (eux) m.v. (udkast 260210)Kapitel 1Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)§ 1.Formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse, jf. lovom erhvervsuddannelser, at gennemføre studierettet undervisning i relevante fag m.v. på gymnasialtniveau og herigennem opnå generel studiekompetence.§ 2.En elev, som gennemfører et forløb, hvor der efter denne lov i en erhvervsuddannelse indgårundervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennem-førte erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået generelstudiekompetence (eux-bevis).§ 3.Et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau, skalfor at kunne give ret til eux-bevis omfatte:1) dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag på C-niveau.2) yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af de fag, der er nævnt i nr. 1, tilet højere niveau. Forløbet skal ud over de obligatoriske fag, jf. nr. 1, omfatte mindst to fag påmindst B-niveau. Den enkelte elev skal selv kunne vælge mindst ét af fagene i forløbet.3) en større skriftlig opgave.4) et skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Fagene skal omfatte mindst ét fagpå mindst B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsen.Stk. 2.Den samlede uddannelsestid af de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til omfanget afen højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4.Stk. 3.Et forløb, der kan give ret til eux-bevis, udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddan-nelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriskeundervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnå-else af generel studiekompetence.Stk. 4.Ved udformningen af forløbet kan uddannelsestiden, jf. stk. 2, afkortes på baggrund af dekompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.§ 4.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke krav et forløb i forhold til enbestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. Undervisnings-ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fag på gymnasialt niveau i forløbet skal hentesfra én eller flere bestemte gymnasiale uddannelser.

Stk. 2.Undervisningsministeren kan til brug for forløb, der kan give ret til eux-bevis, udvikle fagpå gymnasialt niveau, der ikke hentes fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller udgør et grund-fag fra erhvervsuddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sådanne fag,herunder om mål, indhold, omfang og niveau.§ 5.En eksamen, der giver ret til eux-bevis, skal omfatte seks prøver i fag på gymnasialt niveau,jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2, en større skriftlig opgave, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, samt en mundtlig prøve medudgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.Stk. 2.Skolens leder afholder prøver og udsteder eux-bevis. Efter bestået eksamen modtager ele-ven et eux-bevis.Stk. 3.Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag m.v. på gymnasialt niveau, jf. stk. 1, og af-sluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fagene på gymnasialt niveau.Stk. 4.Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.Kapitel 2Udvikling af fag på gymnasialt niveau til brug for erhvervsuddannelser§ 6.Undervisningsministeren kan ud over de fag, der udvikles efter § 4, stk. 2, udvikle fag på A-eller B-niveau, der giver mulighed for trinvis opbygning af studiekompetencegivende niveauer, el-ler som har en særlig tilknytning til bestemte erhvervsområder. Fagene kan for elever i en erhvervs-uddannelse indgå i den valgfri del af et grundforløb og i supplerende studieforberedende undervis-ning, jf. lov om erhvervsuddannelser.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sådanne fag, herunder om mål, ind-hold, omfang og niveau.Kapitel 3Fælles bestemmelser for undervisning på gymnasialt niveau i erhvervsuddannelser§ 7.For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, gælder lov omerhvervsuddannelser, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Følgende bestemmelser i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højereteknisk eksamen (htx) og regler, der er udstedt i medfør heraf, gælder tilsvarende for den undervis-ning, der er nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen:1) §§ 29-31 om lærerkvalifikationer.2) § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar.3) §§ 34-37 om tilsyn, kvalitetssystem og klage.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen for den under-visning, der er nævnt i stk. 1, herunder om udstedelse af eux-bevis. Undervisningsministeren fast-sætter endvidere nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen,herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.Stk. 4.Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)(gymnasieloven), og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. lov om er-hvervsuddannelser, kan rådgive undervisningsministeren om den undervisning, der er nævnt i stk. 1.Kapitel 4Gymnasial supplering§ 8.Personer, som har et eux-bevis, og personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse og somled i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført

mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale sup-pleringskurser, jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personermed en gymnasial eksamen.Kapitel 5Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.§ 9.Loven træder i kraft den 1. august 2010.Stk. 2.Undervisningsministeren kan godkende, at forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgårundervisning på gymnasialt niveau, og som påbegyndes efter lovens ikrafttræden, kan give ret tileux-bevis, uanset at der ikke ved forløbets start er fastsat nærmere regler om forløbet i medfør af §4. Undervisningsministeren påser, at det konkrete forløb, hvad angår fag, niveauer og omfang, sva-rer til § 3.§ 10.I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 1244 af 23. oktober 2007, som ændretved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af14. december 2009 og § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »enkelte uddannelser«: », herunder forløb som nævnt i § 33a«.2.Efter § 33 indsættes:»Kapitel 4 aStudiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)§ 33 a.Formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse atgennemføre studierettet undervisning i relevante fag m.v. på gymnasialt niveau og herigennem opnågenerel studiekompetence.Stk. 2.En elev, som gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisningpå A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau) efter lov om studiekompetencegivende eksamen i for-bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør heraf, har ud over ret til be-vis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået generelstudiekompetence (eux-bevis).Stk. 3.Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbydeden pågældende erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde un-dervisning og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med enlokal skole, der har sådanne forudsætninger. Undervisningsministeren kan pålægge en skole at op-høre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt.eller i øvrigt ikke følger reglerne om eux. Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever,som har påbegyndt et forløb på en skole, der ophører med undervisningen.Stk. 4.For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og for klage herover gælder de regler, derfastsættes i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddan-nelse (eux) m.v.§ 33 b.Personer, som har et eux-bevis, og personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse ogsom led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennem-ført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau med efterføl-gende aflæggelse af eksamen (eux)2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Nye fag til brug for erhvervsuddannelser2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Udvidet adgang til gymnasiale suppleringskurser2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner3.1. Eux3.2. Studieforberedende undervisning i øvrigt i erhvervsuddannelser3.3. Gymnasiale suppleringskurser4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Miljømæssige konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget er et led i udmøntningen af den aftale om at iværksætte initiativer, som skal bringe flere ungei uddannelse og job, som regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. november 2009. Det indgår i aftalen, at der skal skabesfleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som gør det muligt for stærke elever at kombinereerhvervsuddannelsen med generel eller delvis studiekompetence.Baggrunden for forslaget er et ønske om at forøge erhvervsuddannelsernes almindelige status og rekrutte-ringsflade især i forhold til teoretisk stærke elever. I en længere periode er overgangsfrekvensen til de gym-nasiale uddannelser steget, således at der nu er mere end 60 pct. af en ungdomsårgang, der søger optagelse ien gymnasial uddannelse. En fortsat udvikling i denne retning vil alt andet lige reducere tilgangen til de er-hvervsrettede ungdomsuddannelser, som på mange områder er en forudsætning for erhvervsudviklingen iDanmark. Hertil kommer, at mange vælger en erhvervsuddannelse, efter at de har gennemført en gymnasialuddannelse, eller en gymnasial uddannelse, efter at de har gennemført en erhvervsuddannelse.Forslaget er ligeledes begrundet i et ønske om at skabe en adgangsvej fra erhvervsuddannelserne til de vi-deregående uddannelser, som understøtter, at der uddannes f.eks. ingeniører med en erhvervsfaglig bag-grund. Det faglige udvalg inden for metalområdet og en række større virksomheder, herunder Danfoss ogGrundfos, foreslog i 2004, at der blev etableret forsøg med at kombinere erhvervsuddannelser med uddan-nelsen til højere teknisk eksamen (htx) i femårige forløb, som skulle afsluttes med, at eleverne både fik ud-stedt et erhvervsuddannelsesbevis og et htx-bevis. Forslaget om sådanne forsøg byggede blandt andet på, atder skulle tilrettelægges særlige forløb i en struktur med relativt lange skoleophold og afkortede praktikperi-

oder. Herudover skulle skoleundervisningen indrettes, så der blev skabt synergi mellem fagene i erhvervsud-dannelsen og htx-fagene med det resultat, at omfanget af skoleundervisningen kunne reduceres væsentligt iforhold til summen af skoleundervisningen i htx og i den pågældende erhvervsuddannelse.Forsøget blev påbegyndt i 2005 med to hold på de to institutioner for erhvervsrettet uddannelse EUC Syd iSønderborg og EUC Midt - det nuværende Mercantec - i Viborg. Forsøgstilladelsen blev givet efter htx-reglerne, idet eleverne blev optaget som erhvervsuddannelseselever. Samtidig blev forløbet tilrettelagt indenfor rammerne af lovgivningen om erhvervsuddannelser, som giver mulighed for både at udvide grundforlø-bet i op til halvandet år og for at tilrettelægge studierettet påbygning af et omfang af op til halvandet år i ho-vedforløbet.De fravigelser af de sædvanlige htx-regler, som var omfattet af forsøgstilladelsen, gik på optagelsesbetin-gelser, struktur og timetal, idet der for hvert af de relevante htx-fag blev fraregnet et antal timer, svarende tilde studierettede kompetencer, som eleverne ville kunne opnå som resultat af erhvervsuddannelsesundervis-ningen.Forsøget blev evalueret i november 2008, dvs. inden afslutningen af de hold, der begyndte i august 2005.Siden er der optaget ét nyt hold på hver skole hvert år. Holdene omfatter erhvervsuddannelserne elektronik-fagtekniker, automatikfagtekniker og industritekniker, dvs. erhvervsuddannelser med et højt teoretisk ind-hold.Den gennemsnitlige holdstørrelse har ligget på ca. 12 elever, hvilket må betegnes som beskedent. Frafaldeter gennemsnitligt set indtil nu på ca. 17 pct., hvor langt de fleste er fortsat på en almindelig erhvervsuddan-nelse. De elever, der er optaget, er kendetegnet ved at være meget målrettede, og der har indtil nu ikke væretvæsentlige faglige problemer for de elever, der er fortsat i forsøget. Skolerne har problemer med holdorgani-seringen på grund af de små hold, som både skal integreres i erhvervsuddannelsesundervisningen og i htx-undervisningen.De virksomheder, der har indgået praktikaftale med de elever, der er med i forsøget, er generelt set godt til-fredse med forløbet, selvom der er visse tendenser til, at de meget målrettede elever indimellem har merefokus på skoleforløbet end på virksomheden.På baggrund af de nuværende erfaringer med forsøget må det konstateres, at ambitionsniveauet har væretmeget højt, især fordi det er forudsat, at eleverne i tillæg til deres erhvervsuddannelse skal gennemføre stu-dierettet undervisning i et omfang, der giver baggrund for at erhverve et sædvanligt htx-bevis, som normaltforudsætter tre års gymnasial undervisning. Det vurderes, at dette er hovedårsagen til, at det har været van-skeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal elever, om end der blandt erhvervsuddannelseselever i bred almin-delighed vil være begrænset interesse for at supplere erhvervsuddannelsen med studierettet undervisning i etomfang, som fører til en fuld gymnasial uddannelse.Skal intentionen med forsøget fastholdes, bør der gennemføres ændringer i modellen, som indebærer enlettelse for eleverne. Dette understøttes af, at fire andre skoler har fået forsøgstilladelse inden for andre er-hvervsuddannelsesområder, uden at dette har ført til et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.Dette lovforslag har til hensigt at skabe grundlag for mere fleksible modeller for kombination af erhvervs-uddannelse og studierettet undervisning, herunder særligt tilrettelagte forløb, der giver generel studiekompe-tence. Forslaget omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov om erhvervsuddannelser, dvs. det tekniske ogdet merkantile område samt social- og sundhedsområdet og landbrugsområdet.Lovforslaget indeholder således tre hovedpunkter:– Etablering af en ny eksamen (eux) på gymnasialt niveau, hvorved en erhvervsuddannelse med relevantefag m.v. på gymnasialt niveau ud over erhvervskompetencen kan give generel studiekompetence på linjemed de eksisterende gymnasiale uddannelser. Hvad angår den studierettede undervisning, skal eux haveet omfang og et niveau - men ikke de samme fag - som en højere forberedelseseksamen.– En hjemmel til at etablere fag, der ikke i forvejen eksisterer i en gymnasial uddannelse eller en er-hvervsuddannelse, til brug for elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og isupplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart

2. Lovforslagets indhold2.1. Forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau med efterfølgendeaflæggelse af eksamen (eux)2.1.1. Gældende retDer er allerede i dag i lovgivningen om erhvervsuddannelser adgang til at tilbyde eleverne studieforbere-dende undervisning i en erhvervsuddannelse.Studieforberedende undervisning kan både gennemføres som valgfag i grundforløbet og som studierettetpåbygning i hovedforløbet eller umiddelbart herefter. Formålet med den studierettede undervisning er, ateleven skal kunne supplere sin erhvervskompetence med studiekompetence. Eleverne har mulighed for atvælge fag på C-niveau fra erhvervsuddannelsernes almene grundfag eller A-, B- eller C-niveau fra hhx ellerhtx. Sådanne fag kan alt efter elevens videreuddannelsesønske sammen med erhvervskompetencen give ad-gang til erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse afelevens erhvervsuddannelse. Den studierettede påbygning i hovedforløbet kan vare indtil 1 ½ år som heltids-undervisning.Der eksisterer imidlertid ikke i dag noget særligt tilbud for en erhvervsuddannelseselev, der måtte ønskegenerel studiekompetence. Vedkommende må derfor søge optagelse på en gymnasial uddannelse og søgemerit for gennemført undervisning på gymnasialt niveau eller gennemføre de nødvendige gymnasiale enkelt-fag med henblik på at sammenstykke en enkeltfagseksamen. Dertil kommer de forsøg, der er omtalt ovenforunder afsnit 1.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at det skabes lovhjemmel til at udvikle særlige eux-forløb, som kan tilrettelægges i sammen-hæng med en given erhvervsuddannelse. Forudsætningen herfor vil være, at der er efterspørgsel efter et eux-forløb, og at den pågældende erhvervsuddannelse har et sådant indhold, at der er baggrund for at opnå syner-gi mellem erhvervsuddannelsesfagene og de nødvendige fag på gymnasialt niveau. Udvikling af nye forløbkan blandt andet ske efter indstilling fra det relevante faglige udvalg.I givet fald udvikler Undervisningsministeriet eux-forløbet. I den forbindelse vil ministeriet inddrage detrelevante faglige udvalg og eventuelt én eller flere relevante uddannelsesinstitutioner.Der henvises til lovforslagets §§ 1-5 med tilhørende bemærkninger.Eux-forløb kan udbydes af institutioner, der udbyder den pågældende erhvervsuddannelse, hvis institutio-nen opfylder de nødvendige forudsætninger herfor, hvad angår lærerkvalifikationer og andre særlige forud-sætninger der knytter sig til gennemførelse af gymnasial undervisning, eller indgår en samarbejdsaftale meden lokal institution, der opfylder disse betingelser. Elever optages i de særlige forløb efter de almindeligeregler for erhvervsuddannelser.Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.Det er forudsat, at et eux-forløb udvikles, så bestemte fag og andre uddannelseselementer - samt mindst étvalgfag - på gymnasialt niveau skal følges sideløbende med undervisningen i erhvervsuddannelsen, så syner-gien mellem fagene kan udnyttes. Hermed kan undervisningstiden til de gymnasiale fag m.v. på samme må-de som i de igangværende forsøg afkortes med den begrundelse, at målene i et vist omfang er tilgodeset gen-nem undervisning i erhvervsuddannelsen. Tilsvarende vil der være mulighed for at afkorte praktikperioder-nes længde, dog sådan at praktikmålene skal kunne nås.

Den studiekompetence, som en eux-elev forudsættes at opnå, skal svare til den studiekompetence, der op-nås gennem hf-uddannelsen. Dette indebærer, at eux skal kunne anerkendes som adgangsgivende eksamen iforhold til de videregående uddannelser på linje med eksamener fra de gymnasiale uddannelser.Det forudsættes i forslaget, at ethvert eux-forløb skal indeholde de samme obligatoriske fag, som er fællesfor de fire gymnasiale uddannelser, dvs. dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på C-niveau ogsamfundsfag på C-niveau. Hertil kommer en række yderligere fag på gymnasialt niveau, som ofte vil værekendetegnet ved at have et vist slægtskab med erhvervsuddannelsen og ved at have relation til oplagte vide-reuddannelsesmuligheder i forhold til erhvervsområdet. Endelig vil et eux-forløb indeholde mindst ét valgfagpå gymnasialt niveau efter elevens interesse eller behov. Styringen af fagsammensætningen forudsættes gen-nemført, så eux-elever ikke låses til bestemte videreuddannelser. Fagenes niveau og antal skal fastsættesinden for samme ramme som for hf-uddannelsen. Efter forslaget vil de fag på gymnasialt niveau, der kanindgå i et eux-forløb, kunne være eksisterende fag på C-niveau, som disse er beskrevet i reglerne for er-hvervsuddannelserne, fag på A-, B-, eller C-niveau, som disse er beskrevet i de gymnasiale uddannelser,samt eventuelt særligt udviklede fag, som har særlig relevans i det pågældende eux-forløb.Der henvises til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger.Forslaget indeholder en særlig hjemmel, så der kan udstedes eux-beviser. Et sådant bevis skal indeholdeelevens karakterer i seks prøver til eksamen. Prøvefagene for den enkelte elev fastlægges af Undervisnings-ministeriet ved udtræk, idet der dog i fag, som afsluttes med både skriftlig og mundtlig prøve, altid aflæggesmindst én prøve. Endvidere vil der indgå karakteren for den større skriftlige opgave samt karakteren for prø-ven i det foreslåede eksamensprojekt. Der gives afsluttende standpunktskarakterer i alle fag, og disse karak-terer påføres eksamensbeviset. Det forudsættes, at prøverne følger prøveterminerne i de gymnasiale uddan-nelser, og at reglerne om censur og andre eksamensregler om censorer m.v. for disse uddannelser følges.Der henvises til lovforslagets § 5 med tilhørende bemærkninger.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det konkrete eux-forløb i reglerne om den enkelteerhvervsuddannelse, idet det faglige udvalg dog skal godkende eventuelle fravigelser fra de almindelige reg-ler om den pågældende erhvervsuddannelse.Efter gennemførelsen af de nødvendige fag m.v. på gymnasialt niveau afsluttes forløbet med en eksamen,hvorefter der udstedes et eux-bevis ved siden af beviset for gennemført erhvervsuddannelse. Eux-bevisetudformes efter samme hovedprincipper som de eksisterende gymnasiale eksamensbeviser, herunder om ek-samen er bestået, og eux-beviset giver adgang til optagelse i videregående uddannelser på linje med hf-uddannelsen.Der henvises til lovforslagets §§ 4-5 med tilhørende bemærkninger.2.2. Nye fag til brug for erhvervsuddannelser2.2.1. Gældende retSom nævnt ovenfor under afsnit 2.1.1. er der allerede i dag adgang til studieforberedende undervisning ierhvervsuddannelserne.På erhvervsuddannelsesområdet efterspørges der imidlertid gymnasiale fag, særligt på B-niveau, som ikkefindes i den gymnasiale fagrække. Derfor bliver der i dag gennemført forsøg med engelsk på B-niveau ogdansk på B-niveau i de merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb, hg (handelsuddannelsernes grundud-dannelse). Disse fag giver, som en del af en trinvis opbygget kompetence, eleverne mulighed for senere atgennemføre et A-niveau. Hertil kommer, at engelsk på B-niveau umiddelbart kan anvendes som et specifiktadgangsgivende fag.2.2.2. Den foreslåede ordningI forbindelse med bestræbelsen på at skabe mere fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne,som gør det muligt for stærke elever at kombinere erhvervsuddannelsen med studiekompetence, kan der

endvidere blive behov for at udvikle studierettede fag, som har sammenhæng med bestemte erhvervsuddan-nelsesområder, f.eks. social- og sundhedsområdet.På baggrund heraf omfatter forslaget en hjemmel til at udvikle særlige læreplaner (dvs. læreplaner, der ikkei forvejen eksisterer i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse) på A- og B-niveau, der entengiver mulighed for trinvis opbygning af studiekompetencegivende niveauer, eller som har en særlig tilknyt-ning til bestemte erhvervsområder.Også fag, der måtte blive udviklet til brug i bestemte eux-forløb, vil kunne udbydes som enkeltfag.Der henvises til lovforslagets §§ 6-7 med tilhørende bemærkninger.2.3. Udvidet adgang til gymnasiale suppleringskurser2.3.1. Gældende retDer udbydes i dag gymnasiale suppleringskurser efter bekendtgørelse nr. 1493 af 12. december 2007 omgymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), der har hjemmel i § 43 i lov om uddannelsen til studentereksa-men (stx) (gymnasieloven).Gymnasiale suppleringskurser har i dag til formål at give ansøgere med en gymnasial eksamen mulighedfor efterfølgende at erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre envideregående uddannelse ved at tilbyde undervisning og prøve i gymnasiale fag og niveauer, der udgør spe-cifikke adgangskrav til videregående uddannelser. Ansøgere med kun en erhvervsuddannelse har i dag ikkeadgang til gymnasiale suppleringskurser.2.3.2. Den foreslåede ordningDer stilles forslag om, at også visse personer med en erhvervsuddannelse gives adgang til gymnasiale sup-pleringskurser, i det omfang de har erfaringer med at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau. Kon-kret foreslås det, at der gives adgang til personer med et eux-bevis samt personer, der har gennemført mindstét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau.Der henvises til lovforslagets § 8 og § 10 med tilhørende bemærkninger.3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommunerInitiativerne i lovforslaget medfører udgifter for staten på 2,0 mio. kr. i 2010, 3,0 mio. kr. i 2011 og 2,0mio. kr. i 2012. Samtlige udgifter er finansieret på finansloven for 2010 i forbindelse med aftale om »Flereunge i uddannelse og job«.3.1. EuxDet forudsættes, at 90 elever årligt på landsplan påbegynder en særligt tilrettelagt ca. fire et halvt-årig er-hvervsuddannelse, hvor en erhvervsuddannelse kombineres med undervisning på gymnasialt niveau medefterfølgende aflæggelse af eksamen (eux), som giver generel studiekompetence. Af de 90 elever, der rekrut-teres til eux-forløb, er det forudsat, at de 80 alternativt havde valgt htx, hvorfor denne udgift er fraregnet. Derer halvårseffekt i 2010.Det er hensigten, at elever på den del af forløbet, som består af grundforløbs- eller hovedforløbsundervis-ning på en erhvervsuddannelse, udløser de gældende undervisnings-, fællesudgifts-, og bygningstaxametrefor erhvervsuddannelsen. Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb vil udløse den færdiggørelsestakst,som grundforløbet på den relevante erhvervsuddannelse udløser. Taxametrenes størrelse fastsættes på deårlige finanslove.Det er endvidere hensigten, at den del af forløbet, som består af gymnasial undervisning, udløser undervis-nings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter svarende til gennemsnittet af taxametrene til hhx og htx. Yder-mere vil færdiggørelse af hovedforløbet udløse en færdiggørelsestakst, som svarer til gennemsnittet af fær-diggørelsestaksten til hhx og htx. Taxametrenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Der er i merudgiften medregnet udgifter til statsligt tilskud til lønrefusion, som vedrører studieforbereden-de undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.Initiativet finansieres af en reserve afsat på finansloven med henblik på at udmønte forslaget om eux. Re-serven vil blive udmøntet på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2010 samt på forslag til finans-lov for 2011 for perioden 2011-2012 i overensstemmelse med lovforslaget.Der er i merudgiften ikke medregnet udgifter til statens uddannelsesstøtte, da disse finansieres af aktivitets-reserven til opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddan-nelse.I forbindelse med forslaget forventes udgifter til systemtilretning. Fra 2011 og frem forventes ligeledesøgede udgifter til tilpasning af XPRS (Eksamens- og Prøveadministrativt System) og til tilvejebringelse aftilpassede eksamensopgaver. Merudgifterne fremgår ikke af tabellen, da de forventes at være marginale.Merudgifterne vil blive finansieret inden for Undervisningsministeriets samlede ramme.3.2. Studieforberedende undervisning i øvrigt i erhvervsuddannelserInitiativet vil ikke medføre merudgifter for staten. Der er allerede i dag adgang til at tilbyde studieforbere-dende undervisning, og der forventes et uændret aktivitetsniveau på disse tilbud.Valgfag på grundforløbet udløser almindelige erhvervsuddannelsestaxametre, selvom de hentes fra gymna-siale uddannelser.På finansloven for 2010 er opført taxametre til studierettet påbygning til henholdsvis merkantile erhvervs-uddannelser og tekniske erhvervsuddannelser. Studierettet påbygning til en merkantil erhvervsuddannelseudløser undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter svarende til taxametrene til hhx, mens studieret-tet påbygning til en teknisk erhvervsuddannelse udløser undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametersvarende til taxametrene til htx. Studierettet påbygning udløser ikke færdiggørelsestaxameter.Det er hensigten at ændre undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametrene til studierettet påbygningpå finanslovforslaget for 2011, så de svarer til gennemsnittet af taxametrene for hhx og htx. Herved bliverder ens tilskudsvilkår med eux, jf. ovenfor. Dette medfører ikke øgede statslige udgifter.3.3. Gymnasiale suppleringskurserDet forudsættes at 300 erhvervsuddannede årligt vil gennemføre et GSK-kursus af gennemsnitligt 100 ti-mers varighed. Heraf ville de 200 alternativt have taget et ordinært enkeltfag på eksempelvis et voksenud-dannelsescenter, hvorfor denne udgift er fraregnet.På finansloven for 2010 er opført taxametre for personer, som opnår adgang til gymnasial supplering påbaggrund af en gymnasial eksamen. Det foreslås, at personer der opnår adgang til gymnasial supplering påbaggrund af gymnasial undervisning i eller ud over en erhvervsuddannelse, skal udløse de samme taxametre.Endvidere foreslås det, at erhvervsuddannede skal betale deltagerbetaling, hvis det gymnasiale supple-ringskursus påbegyndes senere end den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvorerhvervsuddannelsen er afsluttet.Ovenstående regel er parallel til reglen om, at kursister, som opnår adgang på baggrund af en gymnasialeksamen, skal betale deltagerbetaling, hvis det gymnasiale suppleringskursus påbegyndes senere end den 1.oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor den gymnasiale eksamen er afsluttet. Delta-gerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove.Der er i udgiften ikke medregnet udgifter til statens uddannelsesstøtte, da disse finansieres af aktivitetsre-serven til opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddan-nelse.4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerInitiativerne i lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Praktikpladsvirksomhedernes udgifter til erhvervsuddannelseselevers løn i skoleperioder bliver refunderetfra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Alle arbejdsgivere betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AER. Bi-draget fastsættes i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.Lovforslaget indebærer en udvidelse af de normale skoleperioder for elever, der følger et eux-forløb elleranden studieforberedende undervisning i en erhvervsuddannelse. Grundet elevtalsforventningerne og detstatslige tilskud til lønrefusion ved studieforberedende undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb oghovedforløb vil de afledte stigende refusionsudgifter for AER være så begrænsede, at de forventes at kunnefinansieres inden for det eksisterende fastsatte AER-bidrag.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.Det bemærkes, at forslaget om betaling for visse udenlandske elever ikke vil omfatte elever omfattet afEU-retten, herunder EØS-aftalen. Disse elever vil indgå ved beregningen af taxametertilskud og kan ikkeoptages som betalende heltidsstuderende.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:[…..]10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre-udgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterStatslige udgifter på 2,0 mio. kr.i 2010, 3,0 mio. kr. i 2011 og 2,0mio. kr. i 2012. Derudover mar-ginale udgifter til systemtilret-ning og fra 2011 tilpasning afXPRS og fremstilling af tilpasse-de eksamensopgaver i forhold tileux m.v.IngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen angiver formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddan-nelse (eux), nemlig at give unge et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse atgennemføre studierettet undervisning i relevante fag m.v. på gymnasialt niveau og herigennem opnå generelstudiekompetence. (Termen »m.v.« refererer til de uddannelseselementer, der er nævnt i forslaget til § 3, stk.1, nr. 3-4.)Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan således efter bestemmelserne i lovforslaget opnå ge-nerel studiekompetence ved hjælp af et eux-bevis. Generel studiekompetence indebærer, at eux foreslås atvære adgangsgivende til videregående uddannelser ligesom de eksisterende gymnasiale eksamener, dvs. stu-dentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. § 3, stk.1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 9. februar 2009 om adgang, indskrivning og orlovm.v. ved vise videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse) og § 2, stk. 2, iMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgangm.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). De to bekendtgø-relser vil blive ændret, når loven er trådt i kraft, så eux bliver tilføjet som adgangsgivende eksamen. Somansøgere med eksamen fra de gymnasiale uddannelser kan ansøgere med eux-bevis møde yderligere speci-fikke krav i forhold til adgang til specifikke videregående uddannelser, i form af krav om bestemte fag påbestemte niveauer, herunder minimumskarakterer. I sådanne situationer vil det være relevant, at disse ansø-gere med lovforslaget får adgang til gymnasiale suppleringskurser på samme måde som personer med eksa-men fra de gymnasiale uddannelser og på samme vilkår, jf. lovforslagets § 8.Til § 2Efter forslaget forstås der ved eux et bestemt studiekompetencegivende niveau, der kan opnås af den elev,som gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau ioverensstemmelse med lovforslaget, herunder aflægger den foreskrevne eksamen, og derved ud over ret tilbevis for den gennemførte erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, får ret til et eux-bevis for athave opnået generel studiekompetence. I forhold til erhvervskompetence svarer niveauet således fuldt ud tilden pågældende erhvervsuddannelse tilrettelagt på sædvanlige vilkår, mens studiekompetenceniveauet, somvil være sammenligneligt med et hf-niveau, giver generel studiekompetence ligesom de eksisterende gymna-siale eksamener.I bestemmelsen foreslås det fastsat, at der i loven ved gymnasialt niveau forstås A-, B- og C-niveau, hvil-ket også kan omfatte grundfag på C-niveau i henhold til bekendtgørelse nr. 882 af 6. juli 2007 om grundfagog centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Det fremgår således af nævnte bekendtgørelse, atC-niveau »svarer til det gymnasiale niveau C«.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.Til § 3Bestemmelsen giver efter forslaget en overordnet beskrivelse af, hvad et eux-forløb skal omfatte for, at detkan give ret til et eux-bevis, nærmere bestemt, hvilke fag m.v. på gymnasialt niveau der skal indgå i det sam-lede forløb. De nærmere krav til udformningen af forløbene vil blive fastsat i reglerne for den enkelte er-hvervsuddannelse, udstedt i medfør af lovforslagets § 4.Beskrivelsen i det foreslåede stk. 1 tager udgangspunkt i, at undervisningen, hvad angår niveau og omfangaf studierettet undervisning, skal svare til en højere forberedelseseksamen (hf). Der stilles for det første kravom, at forløbet altid skal omfatte fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og sam-fundsfag på C-niveau, jf. nr. 1. Dette er begrundet i, at netop disse fire fag er obligatoriske i alle de gymnasi-ale uddannelser.Derudover skal forløbet omfatte yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, jf. nr. 2. Løft af et af defire generelt obligatoriske fag til et højere niveau svarer i den forbindelse til et fag. Ud over de i nr. 1 nævnte

fag skal forløbet omfatte mindst to fag på mindst B-niveau. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsenvil - afhængig af de nærmere regler, der vil blive udstedt om forløbene - kunne tælle med på linje med fag påC-niveau fra de gymnasiale uddannelser. Forslaget indeholder krav om, at mindst ét af fagene på gymnasialtniveau i eux-forløbet vælges af eleven selv (valgfag). Også her svarer løft af et fag til et højere niveau til etfag.Efter nr. 3 og 4 bliver der endvidere krav om, at forløbet omfatter såvel en større skriftlig opgave som etskriftligt eksamensprojekt, som eventuelt kan tilrettelægges sammen med elevens svendeprøve eller andenafsluttende erhvervsuddannelsesprøve. Den større skriftlige opgave vil følge de samme principper som i hf-uddannelsen. Det indebærer blandt andet, at opgaven er individuel og skal besvares inden for ét, to eller trefag efter elevens eget valg. Opgaven stilles af læreren, og opgavebesvarelsen skal udarbejdes af eleven indenfor en uge under vejledning. Også eksamensprojektet kendes fra hf-uddannelsen. Det vil være hensigtsmæs-sigt, at såvel det erhvervsrettede som det studierettede formål med eux-forløbet tilgodeses i eksamensprojek-tet, hvorfor der bliver krav om, at projektet udarbejdes i to eller tre fag efter elevens eget valg, hvori indgårmindst ét fag på B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsens fagrække.Det fremgår af forslaget til stk. 2, at den samlede uddannelsestid af de elementer i forløbet, der fremgår afstk. 1, skal svare til omfanget af en højere forberedelseseksamen. Med de gældende regler, jf. bekendtgørelsenr. 745 af 11. juli 2008 om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen), er uddannelsestiden for et toårigthf-forløb på 1625-1800 timer, hvilket indebærer, at de pågældende fag m.v. i et eux-forløb skal omfattemindst 1625 timer og højst 1800 timer á 60 minutter, jf. dog nedenfor ad stk. 4, hvoraf det fremgår, at de1625-1800 timer har karakter af et beregningsmæssigt udgangspunkt, forinden der foretages afkortning.I stk. 3 opstilles et generelt krav til udformningen af forløbene, som vil blive udmøntet i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse. Et eux-forløb med udgangspunkt i den konkrete er-hvervsuddannelse, der er tale om, skal således udformes således, at de fag m.v. på gymnasialt niveau, derskal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning fra erhvervsuddannelsen indgår i en hen-sigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Det ligger blandt andet heri,at når en given erhvervsuddannelse skal sammentænkes med supplerende fag m.v. på gymnasialt niveau til etsamlet forløb, tages der udgangspunkt i erhvervsuddannelsens karakteristika. Det vil i den forbindelse f.eks.have betydning, om der er tale om en teknisk erhvervsuddannelse, en merkantil erhvervsuddannelse eller ensocial- og sundhedsuddannelse, idet disse uddannelser varierer en del fra hinanden, hvad angår fagudbud,forhold mellem teoretiske og praktiske elementer, forholdet mellem grundforløb og hovedforløb m.v. Derforkan der også være forskel på, hvordan den gymnasiale undervisning mest hensigtsmæssigt indpasses i denenkelte erhvervsuddannelse. For en teknisk erhvervsuddannelse vil det f.eks. være naturligt at stille krav om,at der i et eux-forløb indgår naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau for at udnytte sammenhængen tilerhvervsuddannelsesfagene. Fastsættelsen af de konkrete krav til eux-forløbet vil endvidere fokusere på, atforløbet skal tilgodese det formål, at eleven opnår generel studiekompetence. For hvert af de eux-forløb, derbliver udviklet, vil det blive præciseret på bekendtgørelsesniveau, hvilke fag og niveauer der skal indgå iforløbet ud over de generelt obligatoriske fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. I udformningen af de specifikkekrav til forløbene vil Undervisningsministeriet sikre, at der altid forekommer undervisning på gymnasialtniveau i forbindelse med såvel grundforløbet som hovedforløbet på erhvervsuddannelsen, blandt andet for atsikre, at den elev, der er motiveret for sådan undervisning, løbende bliver fagligt udfordret.Den samlede uddannelsestid for et toårigt hf-forløb er som nævnt på 1625-1800 timer, og da intentionen erat etablere en adgangsgivende eksamen, der hvad angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skalsvare til en højere forberedelseseksamen, vil dette tal blive brugt som et beregningsmæssigt udgangspunkt,når reglerne om de konkrete forløb skal udarbejdes. Stk. 4 giver mulighed for, at uddannelsestiden kan afkor-tes på baggrund af de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fraerhvervsuddannelsens fagrække. Begrundelsen for afkortning af uddannelsestiden i de gymnasiale fag m.v.vil være den synergi, der kan opnås mellem undervisning i visse erhvervsuddannelsesfag og bestemte fagm.v. på gymnasialt niveau. Eksempelvis kan undervisningen i et givet erhvervsuddannelsesfag, der sigtermod anvendelsesorienterede erhvervsrettede kompetencer, tænkes samtidig at tilgodese nogle af de sammemål som undervisningen i fysik på et gymnasialt niveau, hvorfor der kan ske afkortning i sidstnævnte ud frasynspunkter om synergi. Det er også en mulighed, at erhvervsuddannelsens praktikperioder kan afkortes medden begrundelse, at den stærke og motiverede elevgruppe, som følger eux-forløb, ud fra en generel betragt-

ning må påregnes at kunne nå de uddannelsesmæssige mål med praktikken hurtigere. I henhold til reglernepå erhvervsuddannelsesområdet vil afkortning af praktikperioderne altid forudsætte det faglige udvalgs god-kendelse. Efter afkortning vil den samlede varighed af eux-forløbet typisk være mellem fire og fem år.Afkortning sker i forbindelse med udmøntningen i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte er-hvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 4. Afkortningen vil ske med udgangspunkt i de timetal, som de på-gældende fag m.v. på tilsvarende niveau har i de gymnasiale uddannelser. Med den gældende lovgivning erder tale om følgende timetal: dansk A = 240 timer; engelsk B = 210 timer; matematik C = 125 timer; andreC-niveauer, herunder samfundsfag C = 75 timer; større skriftlig opgave = 25 timer; eksamensprojekt = 25timer; løft fra C- til B-niveau = 125 timer; løft fra B- til A-niveau= 125 timer. Når de faste elementer af eteux-forløb, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-4, tælles sammen uden at tage højde for afkortning, giver det i alt 700timer, hvilket betyder, at de resterende elementer, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, - igen før afkortning - skal dækkemindst 925 timer, hvilket vil være tilfældet for eksempelvis to yderligere fag på B-niveau (i alt 400 timer) ogsyv fag på C-niveau (i alt 525 timer).Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der måtte indgå i eux-forløbet, indgår beregningsmæssigtmed 75 timer.Om udbudsret til eux-forløb henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.Til § 4Bestemelsen indeholder efter forslaget i stk. 1 en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsættenærmere regler om, hvilke krav der skal opfyldes af et eux-forløb, for at forløbet kan give ret til eux-bevis.Reglerne om, hvordan en konkret erhvervsuddannelse sammensættes med undervisning på gymnasialt ni-veau i et samlet eux-forløb, vil blive fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende erhvervsud-dannelse.Reglerne vil tage udgangspunkt i den enkelte erhvervsuddannelses indhold og struktur og vil især kommetil at indeholde:– krav til, hvilke fag på gymnasialt niveau der skal indgå i forløbet ud over de generelt obligatoriske fag.Det kan i reglerne fastsættes, at bestemte fag på gymnasialt niveau i forløbet skal hentes fra én eller flerebestemte gymnasiale uddannelser. Kravene vil blive fastsat, så rækken af fag på gymnasialt niveau isammenhæng med de obligatoriske fag fra erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed delsi forhold til elevernes erhvervsuddannelse, dels i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompe-tence, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.– krav til uddannelsestiden for de enkelte fag m.v. på gymnasialt niveau og den samlede varighed af ud-dannelsen. Der er tale om en afkortning ud fra synspunkter om synergi, jf. bemærkningerne til lovforsla-gets § 3, stk. 4.– krav til bestemte fags afslutning, blandt andet under hensyn til gymnasiale eksamensterminer.Undervisningsministeren vil inddrage det for de pågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalgi forbindelse med udformning af reglerne. Hvis der fastsættes krav til det samlede eux-forløbs nærmerestruktur, herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de almindelige regler omden pågældende erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reglerne.De gældende regler om erhvervsuddannelser giver forholdsvis vide rammer for den enkelte skoles konkretetilrettelæggelse af erhvervsuddannelsen, ligesom der er indbygget valgmuligheder for den enkelte elev. Så-dan fleksibilitet vil blive opretholdt i de regler, der vil blive fastsat for eux-forløb i forhold til uddannelserne,medmindre afgørende hensyn taler for, at tilrettelæggelsen normeres nærmere af hensyn til samspillet mel-lem erhvervsuddannelsen og fagene m.v. på gymnasialt niveau. Det kan være tilfældet for et eventuelt kravom, at et fag fra erhvervsuddannelsen, som giver grundlag for afkortning af uddannelsestiden for et gymnasi-alt fag, skal afvikles på et bestemt tidspunkt i forhold til det gymnasiale fag af hensyn til progressionen ifaget.Udstedelse af regler om eux-forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse vil kun ske, hvis der må an-tages at ville være en rimelig efterspørgsel efter eux netop i forhold til den pågældende uddannelse. Der er

erhvervsuddannelser, der fortrinsvis er praktisk orienterede, og hvor elevgruppen ud fra en generel betragt-ning ikke kan forventes at have interesse og mulighed for på en fornuftig måde at kombinere erhvervsuddan-nelsen med undervisning i fag på gymnasialt niveau, som fører frem til generel studiekompetence.Efter forslaget vil der principielt være tre typer af fag på gymnasialt niveau, der kan indgå i et eux-forløb:Fag, der hentes fra eksisterende gymnasiale uddannelser og dermed efter omstændighederne kan være tonet ien bestemt retning med udgangspunkt i denne uddannelses særlige formål, grundfag fra erhvervsuddannelsenog endelig fag, der udvikles specielt til brug i forløbet (eller eventuelt til brug i eux-forløb i forhold til flereerhvervsuddannelser), jf. § 4, stk. 2. Det skal fremgå af reglerne, hvis der skal gælde særlige krav til, hvilkenlæreplan et givet fag på gymnasialt niveau i et eux-forløb skal læses efter, jf. herved § 4, stk. 1, 2. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.Til § 5Bestemmelsen omhandler efter forslaget de overordnede bestemmelser om en eksamen, som giver ret tileux-bevis.Det foreslås, at der bliver krav om, at eksamen omfatter seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en størreskriftlig opgave samt en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt. Prøvefagene forden enkelte elev fastlægges af Undervisningsministeriet ved udtræk, idet der dog i fag, hvor læreplanen fore-skriver, at der både kan afholdes skriftlig og mundtlig prøve, altid aflægges mindst én af disse prøver. I fage-ne dansk og engelsk vil der således altid skulle aflægges mindst én prøve.Efter forslaget afholder skolens leder prøverne og udsteder bevis for prøver og eksamen. Det er forudsat, atbetingelserne for indstilling til prøve (deltagelse i undervisningen) er opfyldt, og at eux-beviset med hjemmeli § 5 udstedes på en blanket, der er godkendt af ministeren, med angivelse af prøvekarakterer, årskarakterer,en karakter for den større skriftlige opgave og eksamensresultat. Skolens leder udsteder bevis, så snart betin-gelserne herfor er opfyldt. Lederen udsteder endvidere - som på de gymnasiale uddannelser - prøvebeviser(attestationer) for gennemførte forløb med prøve, der ikke samtidig indgår i en samlet eksamen.Det er hensigten, at eleverne skal have afsluttende standpunktskarakterer i alle fag på gymnasialt niveau ef-ter samme principper, som gælder i f.eks. htx. Dette vil der blive fastsat nærmere regler om, jf. herved lov-forslagets § 7, stk. 3.Karaktererne vil indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet, afhængigt af det enkelte fags niveau. Fa-gets »vægt«, udtrykt ved niveauet (C, B eller A), i det samlede forløb vil således afspejle sig i karakterensbetydning ved beregningen af eksamensresultatet. Eksamensresultatet beregnes som det vægtede gennemsnitaf alle karakterer på eksamensbeviset.Ved optagelse i videregående uddannelse vil personer med et eux-bevis blive omfattet af tilsvarende bo-nusordninger som personer med eksamener fra de fire gymnasiale uddannelser.Eux-beviset er et supplement til uddannelsesbeviset, der udstedes efter lov om erhvervsuddannelser, ogderved kan der ikke udstedes et eux-bevis uden samtidig udstedelse af et uddannelsesbevis.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.Til § 6Efter forslaget gives undervisningsministeren en bemyndigelse til ud over de i § 4, stk. 2, nævnte fag, derudvikles med henblik på eux-forløb, at udvikle fag på A- eller B-niveau, der giver mulighed for trinvis op-bygning af studiekompetencegivende niveauer, eller som har en særlig tilknytning til bestemte erhvervsom-råder.Sådanne fag skal kunne bruges af elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og isupplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart der-efter. Hensigten er blandt andet at kunne tilbyde eleverne trinvis opbygning af B- eller A-niveauer, hvilketkan forudsætte, at der skal udvikles særlige læreplaner på B-niveau. Derudover kan der være behov for at

udvikle særlige læreplaner for eksisterende fag, så disse fag får en særlig tilknytning til bestemte branceom-råder.Læreplanerne for sådanne særligt udviklede fag vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I 2009 er der som led iforsøg allerede udviklet dansk på B-niveau og engelsk på B-niveau til brug for erhvervsuddannelserne.Efter § 24, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan elever i erhvervsuddannelse i den valgfri del af grund-forløbet blandt andet tilbydes undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggen-de fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse. Skolerne tilrettelægger undervisningen igrundforløbet inden for regler fastsat i henhold til lovens § 4, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren fast-sætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne om tilrettelæggelsen af grundforløbet fremgår idag af især § 18 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det fremgår blandt andet heraf, at den valgfriundervisning i grundforløbet højst varer 40 uger.Ved supplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) forstås den supplering, der be-står af studieforberedende enkeltfag, som tages i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart der-efter. Det følger af § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at skolen skal tilbyde eleven supplerende stu-dieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.Skolerne tilrettelægger undervisningen i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til lovens § 4, stk. 2,hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler om de enkelte uddannelser. Efter lovens § 25, stk. 5, fast-sætter undervisningsministeren nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder omundervisningens varighed. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i § 30 i bekendtgørelse om erhvervsuddannel-ser. Det fremgår af § 30, stk. 1, at »(f)ormålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplereerhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkelt-fag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen gi-ver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig for-længelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag,som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vareindtil 1 1/2 år som heltidsundervisning«. Det fremgår af stk. 3, at »(p)åbygning finder sted i en erhvervsud-dannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis densupplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter iforbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, ogom uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende«.Det er hensigten, at bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal ændres således, at der i studierettet på-bygning - ud over ovennævnte særligt udviklede enkeltstående fag - også kan indgå fag, der er særligt udvik-lede til brug for eux-forløb, jf. herved lovforslagets § 4, stk. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.2.2.Til § 7Paragraffen omhandler efter forslaget nogle fælles bestemmelser for undervisning på gymnasialt niveau,der indgår i en erhvervsuddannelse.Efter forslaget til stk. 1 fastsættes det, at sådan undervisning som udgangspunkt er omfattet af lov om er-hvervsuddannelser. Efter forslaget til stk. 2 skal nærmere angivne regler - om lærerkvalifikationer, skolenspædagogiske opgaver og ansvar, tilsyn, kvalitetssystem og klage - fra lovgivningen om hhx og htx dog gældetilsvarende for den pågældende undervisning, også selvom der er tale om fag m.v., der ikke er hentet fra énaf disse uddannelser. Det drejer sig om de fag, der er nævnt i lovforslagets § 4, stk. 2, (dvs. fag, der er udvik-let med det formål at indgå i ét eller flere eux-forløb) og § 6 (dvs. fag på A- og B-niveau, der er udviklet tilbrug for elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og i supplerende studieforbere-dende undervisning) samt eventuelle fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser. Dette gælder dog ikke grund-fag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der også for så vidt angår disse forhold er omfattet af lovgivningenom erhvervsuddannelser.Hensigten er at sikre den fornødne klarhed om, hvilket regelsæt der gælder. I det omfang der henvises tilbemyndigelsesbestemmelser, kan der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, ved kommende revisioner af eksi-

sterende bekendtgørelser blive tale om udtrykkeligt at skrive ind i bekendtgørelserne, at reglerne har et udvi-det anvendelsesområde.Den materielle lovhjemmel for de statslige tilskud til undervisningen er - i overensstemmelse med hoved-reglen i stk. 1 - lov om erhvervsuddannelser, dvs. p.t. §§ 19-19 d. Der henvises til de almindelige bemærk-ninger til lovforslaget, afsnit 3, for en nærmere omtale af tilskuddene.Af det foreslåede stk. 3 fremgår det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver ogeksamen for undervisningen, herunder om udstedelse af eux-bevis. I dag gælder bekendtgørelse nr. 738 af 9.juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksa-mensbekendtgørelsen) for fag fra gymnasiale uddannelser, der tages som led i en erhvervsuddannelse, mender vil være behov for at foretage tilføjelser og justeringer af bekendtgørelsen i konsekvens af lovforslaget,herunder om eux.Efter forslaget til stk. 4 kan såvel Rådet for de Gymnasiale Uddannelser som Rådet for de GrundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser rådgive undervisningsministeren om undervisningen.Til § 8Gymnasiale suppleringskurser har i dag til formål at give ansøgere med studentereksamen, højere forbere-delseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen eller anden tilsvarende gymnasial eksamen,mulighed for efterfølgende at erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gen-nemføre en videregående uddannelse ved at tilbyde undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer,der er adgangskrav til videregående uddannelser.Forslaget tilsigter at give visse personer med afsluttet erhvervsuddannelse adgang til gymnasiale supple-ringskurser, for at den enkelte erhvervsuddannede herved kan få mulighed for at opfylde eventuelle specifik-ke optagelseskrav til videregående uddannelser, hvortil den pågældende erhvervsuddannelse er adgangsgi-vende.Det vil gælde personer, som har et eux-bevis efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 1, og personer,som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisninguden for uddannelsen har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau. Ved studierettedeenkeltfag forstås fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt eventu-elle særligt udviklede fag, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og § 6.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.3.2.Til § 9Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2010.Skoleåret 2010-11 vil i forhold til eux blive brugt til forsøg og udviklingsarbejde med henblik på fuld im-plementering fra og med 2011-12. Forslaget til stk. 2 giver mulighed for, at der kan iværksættes forsøg medsærlige forløb, hvor Undervisningsministeriet giver eleverne tilsagn om, at de ved afslutning heraf vil kunnefå et eux-bevis, selvom der ikke fra starten foreligger den fornødne bekendtgørelsesdækning af forløbet. Ud-viklingsarbejdet vil blive gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, interesserede skoler,interesserede virksomheder og eventuelt faglige udvalg.Til § 10Der stilles forslag om visse ændringer af lov om erhvervsuddannelser.Til nr. 1 (§ 4, stk. 2)Forslaget er begrundet i hensynet til brugerne af lov om erhvervsuddannelser. Der indsættes i lov om er-hvervsuddannelsers § 4, stk. 2, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler for de enkelteerhvervsuddannelser, en henvisning til den foreslåede § 33 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 2. § 33 a henviserigen til, at undervisningsministeren i medfør af den foreslåede lov om studiekompetencegivende eksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. kan fastsætte regler om eux-forløb i forhold til den enkelteerhvervsuddannelse.Til nr. 2 (kapitel 4 a)I sammenhæng med forslaget om en ny lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-hvervsuddannelse (eux) m.v. foreslås der indsat et nyt kapitel 4 a om eux i lov om erhvervsuddannelser. Ka-pitlet indeholder efter forslaget to nye bestemmelser, § 33 a og § 33 b.Ad § 33 aI det foreslåede stk. 1 gentages formålet med eux, jf. lovforslagets § 1, af hensyn til brugerne af lov om er-hvervsuddannelser. Endvidere henvises der i stk. 2 til, at en elev, som gennemfører et forløb, hvor der i enerhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau efter lov om studiekompetencegivende eksa-men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og de i medfør heraf fastsatte regler, ud over ret tileud-bevis efter lov om erhvervsuddannelser har ret til eux-bevis for at have opnået generel studiekompeten-ce. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1., og til bemærkningerne tillovforslagets enkelte bestemmelser, især til §§ 3-4. Som det fremgår dér, vil reglerne blive nærmere fastsat iuddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.Det foreslåede stk. 3 omhandler udbudsretten i forhold til eux-forløb. Retten til at gennemføre eux-forløb iforhold til en given erhvervsuddannelse har en skole m.v., hvis denne er godkendt til at udbyde den pågæl-dende erhvervsuddannelse tilrettelagt på sædvanlige vilkår - dvs. den relevante fællesindgang og hovedforlø-bet. Udbudsretten forudsætter, at skolen har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning ogafholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådan-ne forudsætninger - det gælder især lærerkvalifikationer. Det vil skolen normalt have, hvis den er godkendttil at udbyde én eller flere gymnasiale uddannelser. Den kan dog også skaffe disse forudsætninger eller -eventuelt i en overgangsperiode, mens den opbygger de nødvendige forudsætninger - tilvejebringe disse ikraft af et samarbejde med en anden skole i nærområdet. Undervisningsministeren kan pålægge en skole atophøre med at udbyde eux-forløb, hvis ministeren i forbindelse med sit tilsyn konstaterer, at skolen ikkebesidder de nødvendige forudsætninger herfor eller ikke følger reglerne om forløbet. I så fald sikres elever-nes mulighed for at afslutte deres forløb på en anden skole.Eux-forløbet vil typisk blive gennemført på baggrund af en uddannelsesaftale omfattende den pågældendeerhvervsuddannelse samt de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal give eleven generel studiekompetencevia eux-beviset, men kan også gennemføres på baggrund af skolepraktik, hvis der findes skolepraktik i ud-dannelsen. De gældende regler for optagelse i erhvervsuddannelserne i § 5 i lov om erhvervsuddannelsergælder for elever, der ønsker optagelse i et eux-forløb. Efter denne bestemmelse har alle, der har opfyldtundervisningspligten efter folkeskoleloven, adgang til en erhvervsuddannelse.En elev vil typisk starte på eux-forløbet samtidig med, at eleven starter på en erhvervsuddannelses grund-forløb. En elev, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan dog også overgå til et eux-forløb, hvis det påbaggrund af en kompetencevurdering af eleven vurderes, at eleven vil kunne gennemføre forløbet. Det erelevens skole, der fortager vurderingen. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgå-ende skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståel-se af egne forudsætninger og behov. Indebærer vurderingen, at eleven kan overgå til et eux-forløb, skal derske en revision af uddannelsesplanen i overensstemmelse hermed. Skolen sørger for at dække et eventueltsupplerende behov for undervisning.I det foreslåede stk. 4 henvises der til, at der for prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og klage her-over fastsættes regler i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-dannelse (eux) m.v., jf. herved lovforslagets § 7, stk. 3. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen erdog omfattet af de almindelige regler om erhvervsuddannelser.

Ad § 33 bMed den foreslåede § 33 b optages i lov om erhvervsuddannelser en tilsvarende bestemmelse som lovfors-lagets § 8. Det er hensynet til den samlede personkreds, for hvem den udvidede adgang til gymnasial supple-ring kan være relevant, - dvs. dels personer med et eux-bevis, dels andre erhvervsuddannede, der har gen-nemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau - der begrunder, at en sådan bestemmelse frem-går af begge love.Til nr. 3 (§ 61, stk. 5)Bestemmelserne om elevens retsstilling, som fremgår af kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser, finder an-vendelse for uddannelsesaftaler, hvori der indgår aftale om gennemførelse af et eux-forløb, jf. herved ogsålovforslagets § 7, stk. 1. Herved gælder samme regler for blandt andet opsigelse, lønforhold, forlængelse ogafkortning af uddannelsestiden.Viser det sig, at eleven i et eux-forløb ikke kan gennemføre de elementer, der giver eleven generel studie-kompetence, herunder afsluttende prøve og eksamen for disse elementer, kan arbejdsgiveren ikke begrundeen ophævelse af uddannelsesaftalen i medfør af § 61, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser under hen-visning til denne omstændighed, jf. herved forslaget til § 10, nr. 3. Det samme gælder opgivelse af at gen-nemføre anden studieforberedende undervisning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6. Arbejdsgiver ogelev må herefter efter behov indgå en tillægsaftale til uddannelsesaftalen, der tager højde for en eventuelafkortet uddannelsestid.Til § 11Der stilles forslag om en præcisering af en bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.Efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion yder Arbejdsgivernes Elevrefusion refusion til arbejdsgivere,der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse.Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsgivernesElevrefusion.Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, 1. pkt., afholder staten »en del af de udgifter til lønrefusion, som vedrø-rer valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb oghovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser«.Med forslaget præciseres det, at denne bestemmelse også omfatter studieforberedende undervisning i eux-forløb.Til § 12Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

(eux)§ 33 a.Formålet med studiekompe-tencegivende eksamen i forbindelsemed erhvervsuddannelse (eux) er at giveunge et tilbud om i forbindelse medgennemførelse af en erhvervsuddannel-se at gennemføre studierettet undervis-ning i relevante fag m.v. på gymnasialtniveau og herigennem opnå generelstudiekompetence.Stk. 2.En elev, som gennemfører etforløb, hvor der i en erhvervsuddannelseindgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau) efter lov omstudiekompetencegivende eksamen iforbindelse med erhvervsuddannelse(eux) m.v. og regler fastsat i medførheraf, har ud over ret til bevis for dengennemførte erhvervsuddannelse efterdenne lov ret til bevis for at have opnåetgenerel studiekompetence (eux-bevis).Stk. 3.Forløb som nævnt i stk. 2 kangennemføres på skoler m.v., der er god-kendt til at udbyde den pågældende er-hvervsuddannelse, og som har de nød-vendige forudsætninger for at udbydeundervisning og afholde prøver pågymnasialt niveau eller har indgået ensamarbejdsaftale med en lokal skole,der har sådanne forudsætninger. Under-visningsministeren kan pålægge en sko-le at ophøre med at tilrettelægge forløbsom nævnt i stk. 2, hvis skolen ikkeopfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øv-rigt ikke følger reglerne om eux. Mini-steren kan pålægge en anden skole atoptage elever, som har påbegyndt etforløb på en skole, der ophører medundervisningen.Stk. 4.For prøveaflæggelse i fag pågymnasialt niveau og for klage herovergælder de regler, der fastsættes i medføraf lov om studiekompetencegivendeeksamen i forbindelse med erhvervsud-dannelse (eux) m.v.«§ 33 b.Personer, som har et eux-

bevis, og personer, som har afsluttet enerhvervsuddannelse og som led i er-hvervsuddannelsen eller som enkelt-fagsundervisning uden for uddannelsenhar gennemført mindst ét studierettetenkeltfag på mindst C-niveau, har sam-me ret til optagelse på gymnasiale sup-pleringskurser, jf. lov om uddannelsentil studentereksamen (stx) (gymnasielo-ven), som personer med en gymnasialeksamen.«§ 61.Misligholder en af parterne iuddannelsesaftalen væsentligt sine for-pligtelser, kan den anden part hæveaftalen.Stk. 2.Hvis en væsentlig forudsæt-ning for aftaleindgåelsen viser sig atvære urigtig eller senere brister, kanparten hæve aftalen.Stk. 3.Ophævelse efter stk. 1 ellerstk. 2 skal ske inden for l måned efter,at den hævende part har fået kendskabtil eller ved anvendelse af almindeligagtpågivenhed burde have fået kend-skab til den omstændighed, som be-grunder ophævelsen.Stk. 4.At en elev gennemgår supple-rende skoleundervisning efter § 51, stk.1, kan ikke begrunde ophævelse efterstk. 1 eller 2.3.I§ 61indsættes somstk. 5:»Stk. 5.At en elev opgiver at gennem-føre undervisning på gymnasialt niveausom forudsat i uddannelsesaftalen, kanikke begrunde ophævelse efter stk. 1eller 2.«