qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqElevernes vurdering afwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuivejledningsindsatsenEt samarbejde mellem EEO, LH og DGSopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas2/4/2010København

ForordDet erklærede uddannelsespolitiske mål, om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføreen ungdomsuddannelse, kræver et stort fokus på fastholdelsesindsats - herunder blandt andetvejledning. Derfor bør indretningen af vejledning hele tiden være til debat, da de unges behov forvejledning hele tiden skifter og dermed stiller forskellige krav til vejledningen. Elevorganisationernepå ungdomsuddannelsesområdet (Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO),Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning(DGS)) ønsker ikke at være passive kritikere, og derfor har organisationerne igangsat et størrearbejde for at sætte fokus på elevernes bud på en forbedret vejledningsindsats.Arbejdet ender i en fælles vejledningskonference i slutningen af februar, hvor de samledeanbefalinger til en forbedret vejledningsindsats præsenteres overfor ministeriet, politikere samtøvrige interessenter på området. Denne delrapport har dermed ikke til formål at fremstille konkreteløsningsforslag på vejledningsområdet, men derimod at skabe afklaring om elevernes holdning. Deter tanken, at denne afklaring kan danne udgangspunkt for videre diskussioner om de fremtidigeudfordringer indenfor vejledningsområdet.Arbejdet med at præsentere konkrete anbefalinger fra elevernes side er desuden tænkt som etsupplement til den mere konkrete opgave, der ligger i forbindelse med udmøntningen afinitiativerne fra ”Aftalen om flere unge i uddannelse og job,” som blev indgået i november sidste år.

IndholdForord...................................................................................................................................................... 2Sammenfatning ....................................................................................................................................... 31.2.3.4.Om eleverne.................................................................................................................................... 4Elevernes tilfredshed med vejledning............................................................................................. 6Rammerne for vejledning ............................................................................................................... 8Frafaldstruede elever .................................................................................................................... 10

SammenfatningUd af undersøgelsens mange resultater kan der drages tre meget klare konklusioner, som vil blivegennemgået i det følgende. Udover disse hovedkonklusioner er der en række delkonklusioner, somvil blive præsenteret i den endelige vejledningsrapport, som bliver præsenteret ultimo februar 2010.De tre konklusioner er:

Eleverne vil have vejledning på skolenNæsten 85 % af eleverne i undersøgelsen erklærer sig enten enig eller helt enig i, at det ervigtigt, at man kan få vejledning på sin skole, så man hurtigt kan få den hjælp, man har brugfor. Undersøgelsen viser dermed, at nærhed i vejledning er helt afgørende for en godvejledning. Desuden viser undersøgelsen, at det for de fleste elever er afgørende, at dekender deres vejleder på forhånd, hvilket igen peger på, at nærhed i vejledning for eleverneer afgørende.Elevernes baggrund fortæller intet om elevernes behov for vejledning.Undersøgelsen viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund stort set intet betyder for hvilkespørgsmål/problemer, som eleverne har brug for at diskutere med en vejleder. Således viserdet sig, at det spørgsmål/problem, som langt størstedelen af eleverne har behov for atdiskutere med en vejleder, er fremtidige studievalg. Dernæst er skolemæssige udfordringerdet, som langt flest elever har behov for, at diskutere med en vejleder. Dette gælder bådefor elever med forældre, der har taget en lang videregående uddannelse, og for elever medenten faglærte eller ufaglærte forældre.Undersøgelsen viser altså, at man ikke blot på baggrund af uddannelsesniveauet forelevernes forældre kan fastsætte, hvilket behov den enkelte elev måtte have for vejledning.27 % af de elever, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, har ikke talt med envejleder.

I spørgsmålet er der ikke direkte spurgt ind til, om eleven har talt med en vejleder om sineovervejelser, men blot om den pågældende elev på noget som helst tidspunkt har talt meden vejleder. Den samlede andel af de elever, som ikke har talt med en vejleder på tværs afalle årgange, udgør 29 %, så noget kunne tyde på, at det nuværende system ikke er godt noktil at komme i kontakt med de elever, der har behov for vejledning. Andelen af de elever,som ikke har talt med en vejleder, er kun to procentpoint lavere hos den gruppe af elever,som har overvejet at afbryde sin uddannelse, sammenholdt med den samlede gruppeelever.

1. Om eleverneI det følgende vil forskellige nøgletal omkring elevernes baggrund blive gennemgået med henblik påat skabe en grundlæggende forståelse for hvilke elever, der har deltaget i undersøgelsen.-Region og kønSom det kan ses af figur nr. 1, svarer repræsentationen fra hver region nogenlunde til detfaktiske elevtal i hver enkelt region.

Respondenternes uddannelseI de følgende resultater vil elevernes uddannelse været delt i to kategorier; hhv.almengymnasiale uddannelser (STX) og erhvervsgymnasiale uddannelser (HTX og HHX). Deto øvrige kategorier (anden uddannelse og ikke i gang med nogen uddannelse) er ikkemedtaget i de følgende udregninger. Fordelingen kan ses i tabel nr. 1.Tabel nr. 1

2. Elevernes tilfredshed med vejledningI dette kapitel vil forskellige parametre for elevernes tilfredshed med vejledning blive gennemgået.Dels vil elevernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er nok vejledning blive analyseret, men ogsåhvilke typer af vejledning som eleverne synes bedst om. Disse områder vil blive yderligere uddybet iden endelige rapport, som vil blive offentliggjort umiddelbart inden vejledningskonferencen ultimofebruar.-Mængden af vejledningSom det fremgår af tabel 2, svarer en fjerdedel af deltagerne, at de ikke modtager nokvejledning. Der er ikke spurgt konkret ind til, hvilke former for vejledning der her er tale om,men altså deres overordnede holdning til, om de får vejledning nok.

I tabel 3 er svarene på ovenstående spørgsmål opdelt i forældrenes uddannelsesbaggrund,hvilket viser, at de elever, hvor forældrene minimum er ufaglærte eller har en kort ellermellemlang videregående uddannelse i højere grad, end de elever med forældre, der har enungdomsuddannelse eller en lang videregående uddannelse i højere grad er tilbøjelige til atefterspørge mere vejledning. Det er interessant, da man kunne forvente, at det primært villevære de elever, der har forældre med svag uddannelsesbaggrund, som ville efterspørgemere vejledning, men dette er altså ikke tilfældet.Tabel 3

Synes du at du modtager den vejledning du har behov for, fordelt på

forældrenes uddannelsesniveau

Ungdomsuddannels e85%15%100%

Tilfredshed med typer af vejledningAf tabel 4 og 5 fremgår det, at der stort set ikke er forskel på den oplevelse, som elevernehar af hhv. UU-vejledning samt studievejledning på skolen. Dog skal det nævnes, at det erlangt de færreste elever, der reelt har modtaget vejledning fra en UU-vejleder. Faktisk er detkun 10 pct. af det samlede respondenter, som har haft kontakt med en UU-vejleder, imodsætning til ca. 70 pct., som har haft kontakt med en vejleder på skolen.Tabel 4

Var vejledningen du modtog af vejlederen på din

skole god eller dårlig?

Meget dårligDårligHverken god eller dårligGodMeget godTotal3%10%35%40%12%100%

3. Rammerne for vejledning-De vigtigste områder af vejledningAf de følgende figurer fremgår det tydeligt, at det vigtigste for eleverne er, at de kan fåvejledning på deres skole, så de hurtigt kan få den hjælp, de har behov for. Derimod betyderadgangen til vejledning døgnet rundt langt mindre, end man kunne tro. Desuden betyderdet meget for mange elever, at de kan diskutere alle vejledningsspørgsmål/problemer medden samme vejleder, hvilket er iøjenfaldende, eftersom man i det nuværende system heltbevidst laver en opdeling af de enkelte områder.

Spørgsmål/problemer, som eleverne har behov for at diskutere med en vejlederGenerelt har det den seneste tid været en debat, hvorvidt elever fra højtuddannede hjemhar behov for vejledning. Derfor er det interessant at studere resultaterne fra følgende tabel(tabel 6), som viser, at uanset forældrenes uddannelsesbaggrund har eleverne stort set desamme problemer/spørgsmål, som de har behov for at diskutere med en vejleder. Særligtminder problemerne hos de elever, hvis forældre maksimalt har en ungdomsuddannelse,forbløffende meget om problemerne hos de elever, som har minimum én forælder, der hartaget en lang videregående uddannelse.

4. Frafaldstruede eleverDen helt store diskussion er og vil fortsat være, hvordan vi fastholder elever, som er i risikogruppenfor at droppe ud af deres uddannelse. Derfor er det interessant at undersøge den indsats, som blivergjort for at fastholde de frafaldstruede elever.-Kontakt med vejlederI figur 8 er de elever, som har overvejet at afbryde deres uddannelse, blevet spurgt om dehar været i kontakt med en vejleder. Desværre svarer 27 %, at de ikke har været i kontaktmed en vejleder på noget tidspunkt i løbet af deres uddannelse. Et relevant spørgsmål tilfigur 8 ville være, hvordan fordelingen var mellem de forskellige årgange er. Derfor erspørgsmålet delt op på hhv. 1., 2. og 3.g’ere. Desværre viser det sig, at der kun er et megetbegrænset fald i andel af frafaldstruede, som ikke har talt med en vejleder, når vi når 3.g.

Metode – om undersøgelsenUndersøgelsen er foretaget fra d. 26 december 2009 til 27 januar 2010. I alt har 613 tilfældigtudvalgte elever deltaget i undersøgelsen. Eleverne har fået udsendt et personligt login, hvilket giversikkerhed for, at hver elev kun har udfyldt skemaet én gang. Desuden kan hver enkelt elev findes vedhjælp af det unikke ID-nummer, som hver respondent har fået tildelt ud fra deres mailadresse.De steder hvor der referes til forældrenes uddannelsesbaggrund tales der om, at minimum én af deto forældre har den pågældende uddannelse. En elev med en mor, der er sygeplejerske og en far derer advokat vil altså blive betegnet som en elev med forældre, der har en videregående uddannelse.Det er med andre ord den længste uddannelse der betegner elevens uddannelsesbaggrund.Der er ikke korrigeret for eventuelle uoverensstemmelser i forhold til det nationale gennemsnit ift.forholdet mellem piger/drenge, uddannelsesbaggrund mv. Undersøgelsen danner dermed et billedeaf elevernes holdning til vejledning, men ikke nødvendigvis et fyldestgørende billede, darespondentgruppen ud fra mere specifikke udvælgelseskriterier ville kunne give endnu mere præciseresultater. Derfor bør der under alle omstændigheder igangsættes en større undersøgelse fraUndervisningsministeriet for at afdække elevernes holdning til vejledning.

Synes du at du modtager den vejledning du har

behov for?

Synes du at du modtager den vejledning du har behov for, fordelt på

forældrenes uddannelsesniveau

Var vejledningen du modtog af vejlederen på din

skole god eller dårlig?

Var vejledningen du modtog fra UU-vejlederen

god eller dårlig?

Hvilke spørgsmål/problemer har du haft brug for at diskutere med en vejleder, fordelt på forældrenes

uddannelsesniveau