Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 147
Offentligt
803450_0001.png
803450_0002.png
803450_0003.png
803450_0004.png
803450_0005.png
803450_0006.png
803450_0007.png
803450_0008.png
803450_0009.png
803450_0010.png
803450_0011.png
803450_0012.png
803450_0013.png
803450_0014.png
803450_0015.png
803450_0016.png
803450_0017.png
StudievejledningElevernes anbefalinger til en styrket vejledningsindsatsEt samarbejde mellem EEO, LH og DGS
København, 22. februar 2010
ForordDet erklærede uddannelsespolitiske mål, om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skalgennemføre en ungdomsuddannelse, kræver et stort fokus på fastholdelsesindsats -herunder blandt andet vejledning. Derfor bør indretningen af vejledning hele tiden være tildebat, da de unges behov for vejledning hele tiden skifter og dermed stiller forskellige kravtil vejledningen. Elevorganisationerne på ungdomsuddannelsesområdet (ErhvervsskolernesElevorganisation (EEO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og DanskeGymnasieelevers Sammenslutning (DGS)) ønsker ikke at være passive kritikere, og derfor harorganisationerne igangsat et større arbejde for at sætte fokus på elevernes bud på enforbedret vejledningsindsats.Denne rapport er en sammenfatning af et omfattende arbejde, som har stået på sidenmidten af december 2009. Det er organisationernes håb, at rapporten både vil blivediskuteret fra politisk og ministeriel side, men også taget op som inspirationsmateriale udepå skolerne. Rapporten skal ligeledes danne udgangspunkt for den vejledningskonference,som organisationerne holder d. 22. februar 2010, hvor resultaterne vil blive gennemgået idybden.Rapporten har desuden til opgave at spille ind i den mere konkrete diskussion omindsfasning og udmøntning af ”Aftalen om flere unge i uddannelse og job,” som blev indgåeti november sidste år.
2
IndholdForord......................................................................................................................................... 2Indhold ....................................................................................................................................... 3Indledning .................................................................................................................................. 3Sammenfatning .......................................................................................................................... 4Undersøgelsens hovedresultater ....................................................................................... 4Fokusgruppernes hovedresultater ..................................................................................... 4Anbefalinger ............................................................................................................................... 6Dokumentation for anbefalinger ............................................................................................... 8Kapitel 1;Kapitel 2;Kapitel 3;Kapitel 4;Kapitel 5;Kapitel 6;Gør vejledningen til en del af skolekulturen .................................................. 8Indfør kontinuerlig vejledning for alle elever ................................................ 9Forøg kendskabet til hver enkelt elev.......................................................... 11Gør vejledning til en fælles indsats .............................................................. 12Styrk den faglige vejledning ......................................................................... 12Styrk vejledningen under grundforløbet ..................................................... 13
Anbefalinger til skolerne .......................................................................................................... 15Metode ..................................................................................................................................... 16Kontakt ..................................................................................................................................... 17
IndledningI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har der været nedsat to fokusgrupper,som har behandlet en række spørgsmål i forbindelse med vejledning på de gymnasialeuddannelser. Deres kommentarer og diskussioner vil blive inddraget i rapporten i detomfang, de er fundet relevante. I det fleste tilfælde, har fokusgrupperne været enige om deoverordnede linjer, men i andre tilfælde, har fokusgrupperne ikke kunnet finde frem tilsamlede anbefalinger. I sidstnævnte tilfælde, er fokusgruppens diskussion ikke taget med irapporten. Udover fokusgrupperne har en del af grundlaget for denne rapport været denomfattende internet-baserede spørgeskemaundersøgelse, som er blevet genemført iperioden fra d. 26 december 2009 til 27 januar 2010. I denne rapport indgår dog kun deresultater, som har været relevante i forbindelse med de opstillede anbefalinger. Idelrapporten fra primo februar, kan man finde yderligere resultater fra undersøgelsen.I rapporten behandles forskellige former for vejledning. Der skelnes mellemgennemførselsvejledning, vejledning om fremtidigestudievalg og faglig vejledning.Rapporten behandler ikke den type vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) leverer. Det skyldes, at UU-vejlederne meget sjældent er i kontakt med elever, der er igang med en uddannelse, og som i øvrigt er velfungerende.
3
SammenfatningI det følgende vil både undersøgelsens hovedresultater samt fokusgrupperneshovedresultater blive gennemgået i punktform. For yderligere informationer omundersøgelsen henvises til delrapporten, som blandt andet kan findes påwww.dgsnet.dk
Undersøgelsens hovedresultaterEleverne vil have vejledning på skolenNæsten 85 % af eleverne i undersøgelsen erklærer sig enten enig eller helt enig i, at det ervigtigt, at man kan få vejledning på sin skole, så man hurtigt kan få den hjælp, man har brugfor. Undersøgelsen viser dermed, at nærhed i vejledning er helt afgørende for en godvejledning. Desuden viser undersøgelsen, at det for de fleste elever er afgørende, at dekender deres vejleder på forhånd, hvilket igen peger på, at nærhed i vejledning for eleverneer afgørende.Elevernes baggrund fortæller intet om elevernes behov for vejledning.Undersøgelsen viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund stort set intet betyder for hvilkespørgsmål/problemer, som eleverne har brug for at diskutere med en vejleder. Således viserdet sig, at det spørgsmål/problem, som langt størstedelen af eleverne har behov for atdiskutere med en vejleder, er fremtidige studievalg. Dernæst er skolemæssige udfordringerdet, som langt flest elever har behov for, at diskutere med en vejleder. Dette gælder bådefor elever med forældre, der har taget en lang videregående uddannelse, og for elever medenten faglærte eller ufaglærte forældre.Undersøgelsen viser altså, at man ikke blot på baggrund af uddannelsesniveauet forelevernes forældre kan fastsætte, hvilket behov den enkelte elev måtte have for vejledning.27 % af de elever, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, har ikke talt med envejleder.I spørgsmålet er der ikke direkte spurgt ind til, om eleven har talt med en vejleder om sineovervejelser, men blot om den pågældende elev på noget som helst tidspunkt har talt meden vejleder. Den samlede andel af de elever, som ikke har talt med en vejleder på tværs afalle årgange, udgør 29 %, så noget kunne tyde på, at det nuværende system ikke er godt noktil at komme i kontakt med de elever, der har behov for vejledning. Andelen af de elever,som ikke har talt med en vejleder, er kun to procentpoint lavere hos den gruppe af elever,som har overvejet at afbryde sin uddannelse, sammenholdt med den samlede gruppeelever.
Fokusgruppernes hovedresultaterElever efterspørger nærhed i vejledningI fokusgrupperne var det et omdrejningspunkt, at den personlige kontakt mellem elev ogvejleder skulle styrkes. I følge fokusgrupperne var forudsætningen for en kvalificeretvejledning, at vejlederen havde et grundlæggende kendskab til de elever, som de skullevejlede. Blandt andet betød det meget for fokusgrupperne, at man kunne diskuterefremtidige studievalg ud fra en fælles forståelse af, hvor eleven befandt sig, både personligt,men også fagligt.
4
Vejledning er en fælles indsatsEleverne i fokusgrupperne forstod ikke opdelingen mellem gennemførselsvejledningens ogStudievalgs kompetencer. De opfattede vejledning som en fælles indsats, der bådeindbefatter hjælp og vejledning i forbindelse med personlige og familiemæssige problemersamt vejledning i forbindelse med fremtidige studievalg. Desuden mente fokusgrupperne, atder ville opstå meget spildtid, hvis ikke det var den samme vejleder, der sad med deforskellige vejledningsområder, fordi tiden ville gå på at gentage de ting, man allerede havdetalt med en anden vejleder om.Behov for mere faglig vejledningGenerelt opfattede fokusgrupperne gennemførselsvejlederne som deres primære vejledere.Det var her de diskuterede alle former for spørgsmål og problemer. Dvs. de også brugtestudievejlederne til at diskutere fremtidige studievalg, fordi det ganske simpelt erlettere,end at undersøge hvordan man kommer i kontakt med en Studievalgs vejleder.Det eneste fokusgrupperne ikke følte de kunne bruge deres gennemførselsvejleder til, varrent faglige spørgsmål. Disse spørgsmål var fokusgrupperne enige om skulle besvares af enfaglærer. Desværre var der meget stort forskel på, hvormeget faglig vejledning, den enkelteelev fik tilbudt, og derfor konkluderede fokusgrupperne, at der generelt var behov for enstyrket faglig vejledning.
5
Anbefalinger1. Gør vejledning til en del af skolekulturenBåde i fokusgrupperne og i den kvantitative undersøgelse fremgår det meget tydeligt, ateleverne opfatter vejledningen som en del af deres skolegang. Det er ikke en service derudbydes udover undervisningen, men på mange måder en del af undervisningen. Blandtandet svarer over 80 pct. af de medvirkende elever i undersøgelsen, at det er vigtigt ellermeget vigtigt, at de kan få vejledning på skolen. Desuden mener ca. halvdelen af eleverne, atdet er afgørende, at de kender deres vejleder på forhånd.Derfor bør man i fremtiden igangsætte initiativer, og i højere grad prioritere, at vejledningenbliver en del af skolen. Vejledningen skal være en naturlig forlængelse af elevernesskolegang, og vejledningen skal på den måde afspejle de elever, der går på den pågældendeskole.2. Indfør kontinuerlig vejledning for alle eleverI delrapporten blev det dokumenteret, at alle elever, uanset forældrenesuddannelsesbaggrund, havde behov for vejledning i et eller andet omfang. Blandt andetviste undersøgelsen, at ca. � af eleverne havde behov for vejledning i forbindelse medpersonlige problemer, uanset om de havde forældre med lang videregående uddannelseeller forældre med blot en ungdomsuddannelse.Desuden var der fra fokusgrupperne et klar ønske om en mere kontinuerliggennemførselsvejledning, idet de oplever, at der ikke altid bliver fulgt op på foregåendesamtaler.Derfor bør man i fremtiden indføre halv- eller helårrige vejledningssamtaler for alle elever,hvor der sættes nye mål for eleven, samt følges op de mål eleven satte ved sidste samtale.3. Forøg kendskabet til hver enkelt elevFokusgrupperne fremhævede vigtigheden af, at man finder frem til de elever, der har særligtbehov for vejledning. Den klare tilkendegivelse var, at eleverne ikke altid er klar over, at dehar behov for vejledning i forhold til f.eks. studievalg, og derfor bør man øge kendskabet tilhver enkelt elev ved at indføre minimum én screening i løbet af uddannelsen.Fokusgrupperne mente ikke, at man alene gennem halv- eller helårrige samtaler kan findenetop de elever, som har særlige behov. Derfor bør de obligatoriske samtaler følges op meden screening, som kan danne udgangspunkt for videre dialog med vejleder og evt. andreansatte som f.eks. psykologer.Derfor bør man i fremtiden indføre minimum én obligatorisk screening, som kortlæggerelevernes behov for vejledningen, herunder blandt andet elevernes behov for vejledning iforbindelse med fremtidige studievalg4. Gør vejledning til en fælles indsatsOver halvdelen af eleverne i undersøgelsen erklærede sig delvist eller helt enig i at det varvigtigt både at modtage vejledning omkring fremtidigt studievalg og personlige problemer afden samme vejleder. Desuden peger fokusgrupperne på, at opdelingen mellem Studievalgog gennemførselsvejledningen er meget kunstig, set med elevøjne. Desuden udtaler flereelever fra fokusgrupperne, at vejlederne fra studievalg er meget fjerne og ikke en del af
6
elevernes hverdag. Netop det udgør et problem, fordi eleverne i højere grad ønsker nærhedi vejledningen. Fokusgrupperne lagde vægt på at vejlederne skulle kende eleverne påforhånd og at personlige problemer skulle have en plads i vejledning. Det skyldes, at deforskellige forhold hænger sammen og påvirker eleven på mange måder, og derfor giver detikke mening at dele dem op.Man bør derfor slå gennemførselsvejledningen og studievalg sammen så al vejledningforegår på skolen, af vejledere som eleverne føler sig trygge ved, og kan tale samlet med omderes problemer, både studierelevante og personlige.5. Styrk den faglige vejledningBåde i det frie kommentarfelt og i fokusgrupperne var der flere elever, som nævntevigtigheden af, at lærernes rolle blivger styrket. Konkret blev det nævnt, at elever løbendehar behov for at få tilbagemeldinger på deres faglige præstationer, men også klarepejlemærker i forhold til deres videre arbejde i de enkelte fag. På nogle skoler har manindført ordninger, hvor eleverne jævnligt taler sammen med deres teamlærer/klasselærerom hvilke områder de skal arbejde mere indgående med. Det var fokusgruppernes klareoverbevisning, at sådanne samtaler ikke bare fastholder flere elever, men også styrker detfaglige niveau, idet eleverne hele tiden holdes op på deres faglige målstæninger.Derfor bør man i fremtiden styrke lærernes rolle i vejledningen, f.eks. gennem lærer-elevsamtaler med 2-3 måneders mellemrum. Desuden kunne lærere i højere grad end i dagforpligtiges til at give skriftlige tilbagemeldinger på skriftligt arbejde.6. Styrk vejledningsindsatsen under grundforløbetDet er vigtigt for eleverne i fokusgrupperne at vejledningen starter hurtigt i grundforløbet.Regeringens ”aftale om flere unge i uddannelse og job” lægger op til øget vejledning fra deunge har valgt uddannelse frem til deres studiestart. En logisk udvidelse af dette set fraelevernes øjne og også bakkes op af fokusgrupperne, vil være at noget af denne vejledning låpå den pågældende uddannelsesinstitution. Det vil medføre, at eleven tidligere vil få enforståelse for den uddannelse han/hun har valgt. Både fokusgrupperne og undersøgelsenpeger på, at der er behov for minimum én vejledende samtale i starten afuddannelsesforløbet. Desuden har man på flere skoler stor succes med at igangsætte ensystematisk vejledning, allerede inden for de første 6. måneder.Udledt herfra anbefales det, at man har obligatoriske samtaler med en vejleder i starten afgrundforløbet med fokus på at fastlægge om eleven er kommet på den rigtige uddannelse ogmed det formål at gøre det lettere at skifte mellem gymnasier som det er hensigten medforløbet.
7
Dokumentation for anbefalingerKapitel 1; Gør vejledningen til en del af skolekulturenI spørgeskemaundersøgelsen blev de deltagende elever bedt om at forholde sig til hvorenige de var i en række udsagn. Blandt andet blev eleverne bedt om at forholde sig tiludsagnet ”det er vigtigt for mig, at jeg kan få vejledning på min skole, så jeg hurtigt kan fåden hjælp jeg har brug for.”Svarfordelingen kan ses i figur 1.
Figur 1Det er vigtigt for mig, at jeg kan få vejledning påmin skole, så jeg hurtigt kan få den hjælp jeg harbrug for70%60%50%40%30%20%10%0%Helt uenigDelvist uenigHverken enig elleruenigDelvist enigHelt enig
Det fremgår meget tydeligt af figur 1, at det er af meget stor betydning for eleverne, atvejledningen er tilgængelig på skolen, så man hurtigt kan få hjælp til sine problemer.Fokusgrupperne behandlede også spørgsmålet omkring vejledning på skolen. Konklusionenpå den diskussion var, at vejledningen for eleverne fremstår som en del af skolen. Sagt medandre ord, opfatter eleverne vejledning, som et tilbud, der ligger i naturlig forlængelse af detat gå på en uddannelse. Fokusgrupperne antydede i den forbindelse, at selvom eleverne ikkeopsøger deres vejleder, giver det en tryghed for eleven, at vejledningen aldrig er mere endet par lokaler væk.Udover den fysiske placering af vejlederne peger undersøgelsen også på, at det er endogmeget vigtigt for eleverne, at de kender deres vejleder på forhånd. Det siger noget om, atnærhed i vejledning er helt central for et optimalt udbytte.I figur 2 kan man se svarfordelingen på dette område.
8
35%30%25%20%15%10%5%0%
Figur 2Det er vigtigt for mig, at min vejleder kender mig påforhånd
Helt uenig
Delvist uenig
Hverken enig elleruenig
Delvist enig
Helt enig
Af figur 2 fremgår det, at næsten halvdelen af de deltagende elever svarer, at det er vigtigtfor dem, at de kender deres vejleder på forhånd. Udover disse svar, fremgår det afkommentarfeltet, at flere elever udtrykker en bekymring ved at skulle tale om personligeforhold med en vejleder, som de ikke kender på forhånd. En elev udtaler f.eks.:”Jeg har ikke lyst til at tale med en vildt fremmed om, at min mor lige er død eller andrepersonlige ting. Hvis ikke jeg kan tale om den slags med en vejleder fra skolen, tror jeg sletikke jeg vil tale med nogen om det.”Citatet taler sit klare sprog; den personlige kontakt mellem elev og vejleder er afgørende forat kunne levere den optimale vejledning, og derfor er det alfa og omega, at vejledningen eren naturlig del af elevernes hverdag, så det peronlige forhold opbygges.
Kapitel 2; Indfør kontinuerlig vejledning for alle eleverSom det kan ses i delrapporten, er der ingen sammenhæng mellem forældrenesuddannelsesbaggrund og elevernes behov for vejledning. Det ses f.eks. i tabel 1, hvor detfremgår, at elever med forældre, der har en lang videregående uddannelse og elever, medforældre, der kun har en ungdomsuddannelse, i lige høj grad har haft peronlige problemer.På samme måde viser det sig, at alle elevgrupper har et massivt behov for vejledning iforbindelse med fremtidige studievalg. Netop det forhold er der tidligere blevet stilletspørgsmålstegn ved, fordi man har ment, at elever med akademiske forældre, kunne findehjælp via internettet.
9
Tabel 1Hvilke spørgsmål/problemer har du haft brug for at diskutere med en vejleder, fordelt på forældrenesuddannelsesniveauUngdomsuddannelse27%12%33%63%21%13%
FolkeskolenPersonlige forholdSygedomsrelaterede forholdSkolemæssige udfordringerFremtidige studievalgAndre forholdIngen forhold56%11%89%78%22%11%
Kort ellerLangmellemlang videregåendevideregående uddannelse24%6%19%74%18%28%29%15%29%68%12%21%
Total26%13%34%66%17%20%
Det modsvares desuden af en elev fra Køge Gymnasium, som sad i en af fokusgrupperne.Hun udtalte følgende i forbindelse med elevers behov for vejledning:”Studievejledere kan åbne døre, og det har alle behov for”Citatet fanger essensen af følgegruppernes diskussioner omkring vejledningens betydningfor hver enkelt elev. Vejledning er, i følge fokusgrupperne, ikke blot en mulighed for at fåsvaret på sine spørgsmål som elev, men en gensidig dialog, hvor eleven via professionelvejledning finder svar på sine spørgsmål. Meget få elever er nemlig klar over hvad detpræcist er, de ønsker svar på. De er interesseret i en konstruktiv dialog, hvor der, som elevenfra Køge Gymnasium udtrykker det, bliver ”åbnet døre.”Undersøgelsen kunne desværre dokumentere, at langt fra alle elever i dag er i kontinuerligkontakt med en vejleder. Således viser figur 3, at der er en stor procentdel af eleverne fraundersøgelsen, som ikke har været i kontakt med en vejleder angående deresungdomsuddannelse.
10
90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Figur 3Har du haft kontakt med en vejleder angående dinungdomsuddannelse?
JaNej
1.g
2.g
3.g
Nogle skoler har dog indrettet et systemet, som sikrer, at elever jævnligt er i kontakt med envejleder, så eventuelle problemmer opdages. Det gælder f.eks. Rysensteens Gymnasium iKøbenhavn. En Rysensteens-elev, som sad i en af fokusgrupperne udtalte i den forbindelse:”Minimum hvert halve år mødes man med sin vejleder, for at tale om hvordan det går igymnasiet. Det er den slags vejledning, som fungerer godt, fordi der bliver fulgt op på de tingman snakkede om sidste gang. Man føler altså ikke, at der er noget der bliver glemt.”Citatet beskriver meget godt, at elever har behov for jævnlig dialog med en vejleder for atfølge op på de diskussioner, der tidligere har været mellem elev og vejleder.
Kapitel 3; Forøg kendskabet til hver enkelt elevFokusgrupperne var meget optaget af, at ikke alle elever er bevidste om deres behov forvejledning. Det blev blandt andet nævnt, at de elever, som meget tidligt i deresgymnasieuddannelse, har lagt sig fast på en videre uddannelse, pludselig kan komme i tvivl,fordi de ikke har gjort sig de grundlæggende tanker om, hvad det videre studie indeholder.Fokusgrupperne lagde i den forbindelse vægt på, at helt elementære spørgsmål om f.eks.videre studier, ikke nødvendigvis kommer frem i en typisk vejledningssituation. Fleremedlemmer af fokusgrupperne mente, at det er nødvendigt at indføre en form for screeningaf alle elever i starten af uddannelsesforløbet, hvor der både spørges ind til tanker omfremtidig studievalg, faglige kompetencer, personlige forhold mv. disse informationer skaldanne grundlag for en opfølgende samtale, hvor der kan gåes i dybden med eventuelleproblemer eller uoverensstemmelser mellem ønsker og realiteter.Fokusgrupperne understregede dog, at en sådan screening aldrig må blive et værktøj til atudelukke umiddelbart ressourcestærke fra vejledning, men derimod et redskab til atmålrette vejledningen til den enkelte.
11
Kapitel 4; Gør vejledning til en fælles indsatsUndersøgelsen kunne dokumentere, at eleverne ikke skelner mellem forskellige former forvejledning. Således fremgår det af Figur 4, at hele 65 pct. af de medvirkende elever svarer, atde enten er helt enige eller delvist enige i udsagnet; ”Det er vigtigt for mig, at jeg både kandiskutere fremtidige studievalg og personlige/familiemæssige problemer med den sammevejleder”
Figur 4Det er vigtigt for mig, at jeg både kan diskuterefremtidige studievalg og personlige-/familiemæssige problemer med den sammevejleder45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Helt uenigDelvist uenigHverken enig elleruenigDelvist enigHelt enig
Det er en meget stor andel, af de medvirkende elever, som anfægter en af de mestgrundlæggende tanker i det nuværende vejledningssystem; nemlig at vejledningen skalopdeles i forskellige typer. I forhold til det konkrete spørgsmål er det især opdeling mellemfremtidige studievalg, som i dag varetages af Studievalg, og personlige problemer, som i dagvaretages af en gennemførselsvejleder, der bliver problematiseret.Fokusgrupperne havde samme vinkel på de forskellige typer af vejledning. Blandt andet varder en elev der udtalte:”Det skal være den samme vejleder, der sidder med alle områder. Tingene hænger sammen,og derfor ville det give mening. Det ville også gøre, at gennemførselsvejledningen ville blivebedre, fordi tingene bliver sammen.”Citatet underbygger resultatet af undersøgelsen, som klart peger på, at den opdeling, sommåske giver mening set ud fra en institutionstankegang, ikke giver mening for elever.Eleverne opfatter i højere grad vejledning som en indsats, der breder sig over mangeforskellige områder, og derfor bør den ikke deles op.
Kapitel 5; Styrk den faglige vejledningFlere elever fra fokusgrupperne gav udtryk for, at der i forbindelse med arbejdet i de enkeltefag, er et stort behov for vejledning. Blandt andet efterspurgte nogle elever, at man iforbindelse med skriftligt arbejde fik konkrete tilbagemeldinger, så man havde noget heltklart at arbejde videre ud fra. I fokusgrupperne blev det desuden diskuteret hvordan mankan indrette et system, så eleverne jævnligt er i dialog med deres lærere omkring elevens
12
faglige arbejde. På en af skolerne har man indført faste samtaler mellem klassernesteamlærere og de pågældende elever. I følge eleverne er det en model der fungerer rigtigtgodt. En elev udtalte blandt andet:”Det fungerer rigtig godt, men det skal udbygges, så der er bedre tid til at gå i dybden medhver enkelts udfordringer og behov. Men allerede i dag synes jeg, at man får gode ideer tilhvad man særligt skal arbejde med fagligt det næste stykke tid.”Ud fra fokusgruppernes diskussioner kunne man klart fornemme, at der er meget storforskel på, hvor meget faglig vejledning, der gives til eleverne. Nogle steder er den fagligevejledning fuldstændig op til den enkelte lærer, og andre steder er den sat i system, ligesompå den skole, der er beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder slog fokusgruppernefast, at det er altafgørende, at man som elev ved, hvem man skal gå til, hvis man har brug forvejledning i forhold til sit generelle, faglige arbejde. I den forbindelse mente fokusgrupperne,at egentlige klasselærere/teamlærere var en optimal løsning. I følge fokusgrupperne børman fremadrettet arbejde på at styrke klasselærernes/teamlærernes rolle i den fagligevejledning, da de er tætte på eleven, men også på elevens lærere. Det giver optimalemuligheder for en åben dialog om, hvordan eleven skal komme videre indenfor deforskellige fag. En elev fra fokusgrupperne udtaler følgende om klasselærere/teamlærere:”Klasselærere kunne være en god løsning. Eller teamlærere, det er bedre, at man kan huskesnår man kommer igen. Så det ikke er en perifær studievejleder, som ikke kan ens navn.”
Kapitel 6; Styrk vejledningen under grundforløbetUngepakke 2 sætter et meget vigtigt fokus; nemlig overgangen fra grundskole tilungdomsuddannelse. Det er i selve ovargangen, at mange skoler oplever det største frafald,og der bør derfor sættes ind med masser initiativer, som kan forbedre mulighederne forfastholdelse. Ungepakke 2 indeholder en række initiativer, som skal sikre, at eleverne rentfaktisk starter, efter de har foretaget deres valg af ungdomsuddannelse i starten af marts.Imidlertid er der også behov for at sætte fokus på den første del af ungdomsuddannelsen,nemlig grundforløbet, hvoer skolerne i dag oplever klart det største frafald.Fokusgrupperne kom ind på, at noget af det vigtigste for eleverne er, at de meget hurtigtmøder en vejleder, som de får tillid til. Vejlederen skal desuden arbejde på skolen, såeleverne opfatter vejlederen som repræsentant for skolen og som en del af den skolekultur,som de bliver en del af. Nogle elever fra fokusgrupperne mente faktisk, at de første samtalermellem vejleder og elev allerede kunne begynde inden skolestart, for at forberede elevernepå den skole, der venter dem:“Førskolestart, når eleverne er blevet optaget, kan man begynde at have de førstevejledningssamtaler så overgangen bliver mere glidende.”I figur 5 er alle de 1.g elever, som medvirkede i undersøgelsen blevet spurgt, om de synes, atde modtager den vejledning, som de har behov for. Til det svarer næsten en � nej, hvilketmå betragtes som en væsentlig andel.
13
Figur 5Synes du, at du modtager den vejledning du harbehov for?90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%JaNej
Der er derfor slet ingen tvivl om, at man bør sætte markant kraftigere ind i grundforløbet,hvis man vil have en større andel til at gennemføre deres uddannelse.
14
Anbefalinger til skolerneDe fleste af anbefalingerne i denne rapport retter sig mod noget overordnet strukturelt, sombør ændres. Men mange af anbefalingerne kan tages op på lokalt plan, men henblik påforbedring af den vejledning, som skolerne leverer i dag.Disse anbefalinger skal dermed ses som inspiration til et fortsat målrettet arbejde med atforbedre vejledningen.1.Prioriter grundforløbet højereSom det kan ses under anbefaling nr. 6, er det enormt vigtigt, at eleverne med det sammeoplever, at der bliver lagt mærke til dem. Det gøres blandt andet gennem et øget fokus pågrundforløbet, hvor alle elever møder deres vejleder, så de allerede har begynder atopbygge et tillidsforhold til vejlederen. Desuden kan en samtale i starten afuddannelsesforløbet også være med til at øge vejlederens kendskab til den enkelte elev, ogevt. gennemføres på baggrund af et spørgsskema, der kan være med til at afdækkeelevernes behov for vejledning.2. Styrk den faglige vejledningSom det kan ses under anbefaling nr. 5, betyder den falgige vejledning meget for eleverne.Desuden er den faglige vejledning med til at styrke det faglige niveau blandt alle elever, fordider for hver enkelt bliver opsat klare mål, somd er løbende følges op på.Konkret kan dette både gøres gennem uddybende skriftlige tilbagemeldinger på skriftligtarbejde, samt samtaler med de enkelte elever, hvor lærer og elev i fællesskab finder tfrem tilhvordan eleven kan forbedre sig fagligt. Især i forhold til sidstnævnte er der gode erfarngermed at finde tid i lærernes skema, til at kunne vejlede eleverne nekeltvis.3.Styrk synligheden i vejledningenElever kender ofte deres fraværsinspektor, men ikke altid deres studievejleder. Det er etgrundllæggende problem, ikke bare for eleverne, men også for skolens evne til at fastholdeeleverne. Derfor bør alle skoler have en strategi for hvordan man styrker synligheden ivejledningen. Første skridt er, at alle elever kender deres studievejleder, andet skridt er atoplyse eleverne om hvornår og hvordan de kan modtage vejledning. Desuden kan etspørgeskema udfyldt i starten af uddannelsesforløbet med fokus på elevens udvikling brugesigennem hele uddannelsen.4. Adskil fravær og studievejledningPå mange skoler er det studievejlederen der tager sig af samtaler med de elever, der har formeget fravær. Men i rigtig mange situationer er en sådan løsning uhensigtsmæssig. Eleverneønsker nemlig ikke at åbne sig for en vejleder, der også har kompetencen til at udstedeadvarsler om udsmidning osv. Vejledningen ender ofte i situationer, hvor eleven aldrig villekunne have en ærlig dislog med sin vejleder, at frygt for sanktioner.
15
MetodeI det følgende vil både undersøgelsens metodiske grundlag og baggrunden forfokusgrupperne blive gennemgået. Slutteligt beskrives det hvordan anbefalingerne erudvalgt, formuleret og underbygget.UndersøgelsenUndersøgelsen er foretaget fra d. 26 december 2009 til 27 januar 2010. I alt har 613tilfældigt udvalgte elever deltaget i undersøgelsen. Eleverne har fået udsendt et personligtlogin, hvilket giver sikkerhed for, at hver elev kun har udfyldt skemaet én gang. Desuden kanhver enkelt elev findes ved hjælp af det unikke ID-nummer, som hver respondent har fåettildelt ud fra deres mailadresse.De steder hvor der referes til forældrenes uddannelsesbaggrund tales der om, at minimumén af de to forældre har den pågældende uddannelse. En elev med en mor, der ersygeplejerske og en far der er advokat vil altså blive betegnet som en elev med forældre, derhar en lang videregående uddannelse. Det er med andre ord den længste uddannelse derbetegner elevens uddannelsesbaggrund.Der er ikke korrigeret for eventuelle uoverensstemmelser i forhold til det nationalegennemsnit ift. forholdet mellem piger/drenge, uddannelsesbaggrund mv. Undersøgelsendanner dermed et billede af elevernes holdning til vejledning, men ikke nødvendigvis etfyldestgørende billede, da respondentgruppen ud fra mere specifikke udvælgelseskriterierville kunne give endnu mere præcise resultater. Derfor bør der under alle omstændighederigangsættes en større undersøgelse fra Undervisningsministeriet side for at afdækkeelevernes holdning til vejledning.FokusgrupperneI alt har 25 elever medvirket i fokusgrupper. Eleverne er udvalgt såeledes, at der er sikret engeografisk spredning. I fokusgrupperne har der deltaget elever fra følgende skoler:------------Odense KatedralskoleTårnbjerg GymnasiumViborg GymnasiumLangkær GymnasiumKøge GymnasiumChristianshavns gymnasiumMetropolitanskolenEsbjerg GymnasiumSønderborg StatsskoleRysensteens GymnasiumFrederiksberg Tekniske SkoleHTX Køge
Fokusgrupperne har både forholdt sig kritisk til det spørgeskema, som er blevet anvendt iundersøgelsen, samt opstillet egne prioriteringer i forhold til vejledning. Der er belevt tagetreferat af samtlige debatter, og opsumeringerne kan findes under hver enkelt anbefaling,hvor der er brugt citater fra elever.
16
AnbefalingerneAnbefalingerne er udvalgt efter grundig gennemlæsning af fokusgruppernes debatter. Imange tilfælde er der ikke ændret på ordlyden af den enkelte anbefaling, andre steder erformuleringen blevet tilpasset, så den giver mening i forhold til den politiske kontekst.Dokumentationen er fundet dels i undersøgelsen og dels referaterne fra fokusgruppernesdiskussioner.
KontaktFor yderligere information kan følgende kontaktes:
Bjarke Dahl MogensenFormand for Danske GymnasieeleversSammenslutning+45 50 77 48 04[email protected]
Johanne StenstrupFormand for HTX-udvalget iErhvervsskolernes Elevorganisation+45 29 88 58 51[email protected]
17