Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 141
Offentligt
Til Folketingets Uddannelsesudvalg12. februar 2010
Hermed ansøgning om foretræde for uddannelsesudvalget
tirsdag den 23. februar 2010, kl. 14.45
Vedr. Fra viden til praksis: De nye hørende børn med cochlear implant (CI) i
folkeskolen
Vi har en gruppe døve børn og unge, der har alle muligheder for at blive en velfungerende delaf samfundet med samme muligheder som andre børn og unge uden et hørehandicap. De haralle fået CI (et avanceret høreapparat) og med den rette genoptræning, kan de lære at høreog tale og få en uddannelse på niveau med deres normalthørende kammerater. Det ser vi bl.a.ske i lande som Australien, USA, Canada og Tyskland, hvor de i dag har en gruppe af unge,som på lige fod med deres normalthørende kammerater går videre i uddannelsessystemet,deltager i fritidsaktiviteter og har fritidsjob.Men vi når ikke hertil i Danmark uden en særlig indsats: Det blev tydeligt i 2007, hvorVidenscenter for Hørehandicap lavede en forskningsrapport om de første 200 danske børn medCI. Af undersøgelsen fremgik det, at kun ca. 40 % klarede sig tilfredsstillende i dedansksproglige test – helt modsat tal fra udlandet, hvor man taler om, at 90 % får etvelfungerende talesprog, hvilket betyder, at de befinder sig inden for normalområdet. Børn ogunge med CI i Danmark klarer sig altså uacceptabelt meget dårligere end i lande, vi ellerssammenligner os med.Data fra undersøgelsen viste desuden, at der er signifikant forskel på, hvordan børnene klarersig fra landsdel til landsdel. Børnene i Østdanmark klarer sig på undersøgelsestidspunktetsignifikant bedre end børnene i Vestdanmark. Desuden viste undersøgelsen, at de børn, dertrives dårligt, overvejende er kendetegnet ved, at de går på en specialskole – eller encenterskole for døve og hørehæmmede børn, og at børnene primært benytter sig aftegnstøttet dansk eller tegnsprog. Desuden kom det frem, at den væsentligste faktor forudbytte af et cochlear implant er, at der bliver talt til børnene frem for, at der bliver brugtvisuel kommunikation (tegn).En del har ændret sig siden resultaterne kom ud i 2007: Bl.a. er der kommet stor fokus på, atbørnene skal have en auditiv og talesproglig genoptræning, når de får CI. Problemet er dog, atder er meget stor forskel på den undervisning, som det enkelte barn og dets forældremodtager. Fra udlandet ved vi, at børn, der har modtaget AVT som genoptræningsmetode,klarer sig signifikant bedre, end de børn der har modtaget genoptræning med vægt på andremetoder. I Danmark fortæller de fleste talehørelærere/talehøreterapeuter ifølge ny danskviden, at de har en auditiv tilgang og laver Auditory Verbal Theraphy (AVT), men realiteten er,ifølge samme bacheloropgave fra Syddansk Universitet, at genoptræningen i Danmark erpræget af stor variation i undervisningsformen – et postkodelotteri, hvor ingen forældre kandeCIbel – Landsforeningen for børn med cochlear implantMøllevej 9, G7 – 2990 Nivåwww.decibel.dk
vide sig sikre på kvaliteten af den undervisning, deres børn modtager. Problematikken spidsesyderligere til, fordi der i Danmark ikke er en offentlig uddannelse, som sikrer kvaliteten aftalehørelæreres/talehøreterapeuters arbejde med børn med CI. Og i sidste ende sikrer, atbørnene får et velfungerende talesprog – på lige fod med deres hørende kammerater.
deCIbel er bredt funderet blandt fagfolkene til børn med CI, og vi oplever, at der er storefterspørgsel efter at få kvalificeret fagfolkenes praktiske indsats - for på trods af godehensigter og en vilje til forandring, får alle børn og unge med CI stadig ikke nødvendigvis denrette genoptræning og vejledning. Og da børnenes udvikling i øvrigt ikke monitoreres, så vedvi reelt set ikke, hvor langt vi har flyttet os fra tallene i 2007 – klarer børnene sig stadiguacceptabelt dårligt?!
Samtidig tager flere og flere børn og unge skiftet fra specialsystem til det almene system ud ialmene institutions-, skole- og fritidstilbud. Det er en positiv udvikling, og evidensbaseretviden viser netop, at det skaber gode sproglige resultater for børnene at være blandtnormalthørende kammerater. Udviklingen viser da også, at småbørn med CI i daghovedsageligt kommer ud i almene institutionstilbud. Vi må derfor forvente, at det er enudvikling som fortsætter.Men udviklingen betyder også, at vi her og nu har et problem, der skal løses. I dag står vi meden ny gruppe af fagfolk (pædagoger og folkeskolelærere), der skal støtte børnene i dereshverdag – også disse fagfolk mangler – og efterspørger hjælp og særligt i folkeskoleregi, erhjælpen vigtig. Folkeskolelærerne står nu med de selvsamme børn, som ikke klarede sig godt ide dansksproglige test i 2007, i deres klasser. Børn som er kognitivt velfungerende, som deresklassekammerater, men som har en række sproglige udfordringer/forsinkelser – så vi derformå forvente, at de har brug for en ekstra kvalificeret indsats. Det hører vi forældrene sige,ligesom vi hører, at fagfolkene har brug for mere viden og faglig sparring i forhold til at støttebørnene bedst muligt i folkeskolen.På baggrund af deCIbels mangeårige erfaring med netop denne børnegruppes behov og etsolidt fundament i dansk og udenlandsk viden og praksis, ansøger deCIbel hermed omforetræde for uddannelsesudvalget. Formålet er at få belyst udfordringer, problemstillinger ogløsninger i forbindelse med, at børn og unge med CI i dag og fremadrettet tager skiftet fraspecialsystemet til det almene system.
Med venlig hilsen
Tanja Pihl SandagerSekretariatsleder i deCIbelMobil: 30 23 38 13 og mail:[email protected]deCIbel – Landsforeningen for børn med cochlear implantMøllevej 9, G7 – 2990 Nivåwww.decibel.dk
