UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 140: Talepapir fra samråd 9/2-10 om nationale test i folkeskolen, fra undervisningsministeren

1. IndledningUddannelsesudvalget har efter ønske fra Johanne Smidt-Nielsen (EL) stilletmig spørgsmål AB-AE og efter ønske fra Christine Antorini (S) spørgsmål AF-AI.Spørgsmålene vil blive besvaret under et.2. Spørgsmål AB-AISpørgsmål ABMener ministeren stadig, at resultater af test ikke skal ”bruges til at lave en offentlig rangordning afskolerne”, som ministeren sagde under samråd i udvalget 12/1-10?Spørgsmål ACMener ministeren stadig, at offentliggørelse af test vil medføre ”negative følgevirkninger, som vi har set deti f.eks. England”?Spørgsmål ADKan ministeren bekræfte, at der er modstrid mellem statsministerens udtalelser fra 27/1-10 om, at ”Enoffentliggørelse vil gavne alle: samfundet, lærerne, forældrene” og den holdning, som ministeren udtrykteved samrådet 12/1-10?Spørgsmål AEEr der i perioden mellem 12. januar og 27. januar 2010 offentliggjort ny forskning eller lignende, derkan forklare, hvorfor regeringen har ændret grundlæggende opfattelse af, hvorvidt offentliggørelse af testre-sultater er en god ide eller ej?Spørgsmål AFMinisteren bedes redegøre for ministerens holdning til fortrolighed om de nationale test i forlængelse afsamrådet om dette 12/1-10.Spørgsmål AGEr det ministerens forklaring om nødvendigheden af fortrolighed om resultaterne af de nationale test veddet åbne samråd 12/1-10, der er regeringens politik, eller er det statsministerens udmelding om, at derskal indføres en konkurrenceskole med offentliggørelse af testresultater og rangordning af skoler på bag-grund testene?Spørgsmål AHHvordan mener ministeren, at statsministerens ønske om at offentliggøre test og rangordne skoler stem-mer overens med ministerens oplysninger til udvalget 12/1-10 samt folkeskoleforliget om de nationaletest indgået i 2006?2

SvarNu har regeringen iværksat et 360 grader-eftersyn af folkeskolen. Eftersynethar vi skudt i gang med tre dages møder på Marienborg. Vi har diskuteret styr-ker og svagheder i folkeskolen, som den ser ud i dag. Samtidig har vi taget hulpå en åben og fordomsfri drøftelse af, hvordan vi kan fortsætte med at højnekvaliteten og det faglige niveau i skolen.Regeringen har lagt op til at se tingene i en ny sammenhæng, hvor der regule-res mindre til gengæld for mere målstyring.Der er således åbnet for en debat om, hvordan vi kan følge resultaterne i sko-len. I det nye perspektiv vil det være naturligt, at vi giver offentligheden indsigti, hvordan skolerne klarer sig i de nationale test.I Sverige har der siden 2000 været åbenhed om skolernes resultater fra de nati-onale prøver, der svarer til vores nationale test. Formålet er blandt andet at giveforældrene et større indblik i skolens virke.I Norge er der også åbenhed om skolernes resultater. Her har man indrettet lo-ven sådan, at man fra centralt hold ikke offentliggør skolernes resultater fra denationale prøver, men pressen kan få aktindsigt og har offentliggjort resultater-ne.Også i Danmark har vi i en årrække kunnet følge med i skolernes faglige resul-tater. Undervisningsministeriet offentliggør hvert år standspunktskarakterer ogresultaterne af folkeskolens afgangsprøver på skole- og kommuneniveau. I de-batten om åbne testresultater – og ikke mindst, når vi har hørt om, hvad vi kanforvente af skadelige følgevirkninger – har der måske været en tendens til atglemme, at vi faktisk allerede har denne åbenhed om det faglige niveau på sko-lerne. Regeringen åbner nu for en debat om at give offentligheden et bredereindblik i det faglige niveau.Et af de argumenter, der har været fremført mod offentliggørelse af testresulta-ter, handler om, at undervisningen bliver rettet ind mod de emner og fag, dertestes.

Jeg er helt på linje med de eksperter, som siger, at undervisningstiden ikke skalbruges på at træne eleverne i at gå til test. Det er jeg nu heller ikke så bangefor, at de danske lærere vil gøre.Til gengæld kan jeg ikke helt følge den kritik, der handler om, at undervisnin-gen bliver lidt mere fokuseret på de emner, der bliver testet i. Det er jo relevan-te emner, vi tester. Fire af de ti test, som vi nu lægger op til at diskutere åben-hed omkring, er test i læsning. Hvis en offentliggørelse af resultaterne kanmedvirke til, at der kommer fokus på at lære eleverne at læse, så er det for migat se blot en ekstra styrke ved testene.I loven om de nationale test indgår allerede, at skolernes resultater skal korrige-res for elevernes sociale baggrund. Loven er i dag skruet sådan sammen, atskolelederne og kommunalbestyrelserne både vil blive præsenteret for skolensumiddelbare resultat og for et resultat, som er korrigeret for den sociale bag-grund. Vælger vi at offentliggøre skolernes testresultater, vil der derfor væremulighed for, at vi også offentliggør de korrigerede resultater.En beslutning om at offentliggøre de enkelte skolers testresultater vil krævelovændring Jeg er fuldt ud opmærksom på, at vi har et folkeskoleforlig. Mendet betyder jo ikke, at man ikke kan sætte forskellige spørgsmål til debat. Derer plads til, at vi stadig kan blive klogere på fordele og ulemper ved at offent-liggøre testresultater. Lad os tage diskussionen nu og lægge os fast senere, nårvi har gennemført eftersynet af folkeskolen.I de kommende måneder vil et rejsehold tage rundt i landet og indsamle videnom og ideer til, hvordan folkeskolen kan forbedres. Skolens parter er blevet in-viterede til at deltage i eftersynet, og jeg er glad for, at der er blevet taget godtimod invitationen. Statsministeren har allerede fortalt om sine visioner – enskole med større frihed og fleksibilitet, og en større åbenhed om, hvad der skeri skolerne. Jeg bakker fuldt op om disse tanker, og jeg ser frem til en fortsatdiskussion om, hvordan vi kan skabe større åbenhed om skolens resultater.