UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 137: Talepapir fra samrådet den 9/2-10 om mobning i folkeskolen, fra undervisningsministeren

1. IndledningFolketingets Uddannelsesudvalg har stillet tre spørgsmål om mobning i folke-skolen og om undervisningsmiljøvurderingerne.2. Spørgsmål ZSpørgsmål:Hvad er status for kommunernes indsats i forhold til at prioritere indsatsen mod mobning i folkeskolen?Svar:Den aktuelle status for indsatsen mod mobning fremgår af ”Termometerrappor-ten” fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Rapporten, som baserer sig påskoleelevers svar på et elektronisk spørgeskema, blev offentliggjort for ca. tremåneder siden.Jeg mener, det er værd at hæfte sig ved, at eleverne generelt er tilfredse medderes skole, og at de har et godt forhold til deres klassekammerater og deresklasselærer. Blandt eleverne i 4.-10. klasse er det kun 2 %, der angiver, at deslet ikke er glade for skolen.På spørgsmålet ”Er du inden for de sidste 2 måneder blevet mobbet af en ellerflere elever på skolen?” har 83 % af 4-10. klasse-eleverne svaret ”Nej”, 11 %har svaret ”Ja, en enkelt gang”, 4 % har svaret ”Ja, flere gange” og 2 % harsvaret ”Ja, mange gange”.Sammenlignes de seneste tal med de to foregående skoleårs tal er der er hver-ken væsentligt flere eller væsentligt færre, der ifølge undersøgelserne føler sigmobbet.Der er ikke en definition af mobning i forhold til spørgsmålene. Det kan derforikke udelukkes, at der for de 11 % ’s vedkommende, som har svaret, at de enenkelt gang er blevet mobbet, kan have været tale om drilleri og ikke mobning.Men procentdelen af elever, der føler sig mobbet, skal under alle omstændig-heder ned. Det er ikke i orden, at 6 % har følt sig mobbet flere eller mangegange. Det går ud over eleverne personligt, og det går ud over fagligheden.

Tallene fra ”Termometeret” indikerer samtidig dét positive, at skolernes arbej-de med at forebygge og bekæmpe mobning er forholdsvis godt ifølge eleverne.Det harmonerer også med den kendsgerning, at der har været meget fokus påmobning i folkeskolen i de senere år – både lokalt og centralt.De undervisningsmiljøvurderinger, som skolerne skal udarbejde mindst hverttredje år, medvirker til at sikre, at fokus fastholdes. Der er desværre nogle sko-ler, som endnu ikke opfylder kravene om undervisningsmiljøvurderinger. Jegvil sørge for, at der bliver fulgt op på de udeståender, vi har med enkelte kom-muner.I 2008 lancerede jeg sammen med skolens parter kampagnen ”Sammen modmobning – for trivsel, tolerance og tryghed”. Kampagnens formål var at med-virke til at forebygge og bekæmpe mobning.Kampagnen blev evalueret i august 2009. Hovedparten blandt målgruppen –det vil sige elever, lærere, ledere, kommuner og forældre - mente, at kampag-nen generelt havde haft en positiv indflydelse på indsatsen mod mobning.Kampagnen omfattede en lang række forskellige elementer, blandt andet en na-tional antimobbeportal og oprettelse af Trivselsambassadører. Mobning blevogså sat på den kommunalpolitiske dagsorden.Selve kampagnen sluttede sidste forår, men flere af de igangsatte initiativer erfortsat uafhængigt af kampagnen.Antimobbeportalen, som drives af Dansk Center for Undervisningsmiljø og tilstadighed vedligeholdes og ajourføres, har til formål at samle og synliggørevæsentlige metoder og værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning. Porta-len er den centrale platform for relevant viden på området, samler gode eksem-pler og formidler råd og direkte hjælp til alle folkeskolens interessenter.Lige nu kan man for eksempel læse om Skolernes Trivselsdag, som afholdeshvert år den første fredag i marts. I år bliver det den 5. marts. Skolernes triv-selsdag er en national mærkedag, som skolen kan bruge til at synliggøre sittrivselsarbejde og markere, at skolen arbejder aktivt for at forebygge og be-kæmpe mobning blandt eleverne.Kampagnens initiativ med Trivselsambassadører, som Skole og Samfund stodfor, er det initiativ, der har involveret flest skoler. En opgørelse fra august sid-ste år viste, at på det tidspunkt var 1063 forældre fra 227 skoler uddannet ellerunder uddannelse til ambassadører.

Et rundspørge blandt 98 skoleledere viste, at 100 % havde oplevet, at der havdeværet særligt fokus på temaet og 80 % kendte til kampagnen. Blandt medlem-mer i skolebestyrelserne kendte 95 % ét eller flere af kampagneinitiativerne.Med ændringen af folkeskoleloven sidste år blev det lovpligtigt for skolebesty-relserne at fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Mange skoler havde alleredeet værdiregelsæt, og med lovkravet får vi de sidste skoler med.Værdiregelsættet skal indeholde retningslinjer for god adfærd og pejlemærkerfor, hvordan der opnås god trivsel for eleverne og de ansatte. Værdiregelsættetskal også indeholde en overordnet antimobbestrategi.Lige nu er et udkast til bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen ihøring. I den bekendtgørelse vil nødvendigheden af skolernes indsats for at be-kæmpe mobning blive tydeliggjort.I tilslutning til bekendtgørelsen har jeg sørget for, at ministeriet hurtigst muligttager kontakt til folkeskolens parter med henblik på i fællesskab at udarbejde etkatalog med gode eksempler på værdiregelsæt og eksempler på, hvilke sankti-oner der kan anvendes over for elever, som udviser dårlig opførsel.Undersøgelser har vist, at på skoler, hvor der er et godt miljø, hvor man respek-terer hinanden og hinandens forskelligheder, og hvor der er klare værdier ogregler, er der langt mindre mobning.Undervisningsassistenter i klasserne er også en måde at skabe ro og trivsel påog dermed formindske mobning.Med de mange forskellige initiativer og lovgivningsmæssige ændringer menerjeg, at der er gjort og fortsat gøres en stor indsats – både centralt og lokalt - forat bekæmpe mobning.3. Spørgsmål ÆSpørgsmål:Er det ministerens opfattelse at nuværende undervisningsmiljøvurderinger er et tilstrækkeligt redskab tilat forhindre mobning på skolerne?Svar:En undervisningsmiljøvurdering er en vurdering af skolen, hvor elevernes op-fattelse af undervisningsmiljøet inddrages.4

Jeg mener, at undervisningsmiljøvurderingerne er et godt redskab i forhold tilat kortlægge undervisningsmiljøet og til at rette op på forholdene, hvor det ernødvendigt. Det er ikke hensigten, at undervisningsmiljøvurderingerne skalfungere som det eneste redskab til at forhindre mobning.Undervisningsmiljøvurderingerne er heller ikke et håndhævelsesinstrument isig selv. Men dét, at et problem som mobning er omtalt i undervisningsmiljø-vurderingen, synliggør problemet og skaber opmærksomhed om det, sådan atder kan tages hånd om problemerne.Undervisningsmiljøvurderingerne kan derfor ikke stå alene i forhold til fore-byggelse af mobning. Men vurderingerne skal spille sammen med de øvrige til-tag, som skolen iværksætter for at modgå mobning.Her er skolens ordensregler og værdiregelsæt målrettede værktøjer til at skabegod trivsel – og undgå mobning.4. Spørgsmål ØSpørgsmål:Hvilke muligheder har de elever, som udsættes for mobning og i den forbindelse oplever, at skolen ikketager det tilstrækkelig seriøst?Svar:Jeg mener, at alle de mange tiltag, der sker rundt omkring på skolerne tyder på,at problemet med mobning i høj grad tages seriøst.Lad mig eksempelvis nævne metodehåndbogen ”Er dumedmod mobning? –42 veje til bedre trivsel.” Den bog er alene blevet til, fordi en række praktikerefra skoleverdenen har formidlet deres bedste metoder mod mobning. Ideenkom fra en skoleleder i Kolding.5

Metodehåndbogen er i øvrigt en del af kampagnen ”Attention Mobning”, somvar et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Radio og Dansk Center for Under-visningsmiljø, og som Undervisningsministeriet har støttet økonomisk.Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der sidder en enkelt skoleleder et eller andetsted, som ikke er tilstrækkelig opmærksom på mobbeproblemer på skolen.Men jeg tror, at risikoen for det er formindsket med kravet om, at skolebesty-relserne skal udarbejde skolens værdiregelsæt.Jeg vil også gøre opmærksom på, at de enkeltsager, som af og til dukker op imedierne, er med til at fastholde et konstant fokus på problemer med mobning,herunder fokus på skoler, som måske ikke hurtigt nok har taget hånd om even-tuelle problemer.Elever og forældre, som er utilfredse med den måde, en skole håndterer en be-stemt sag på, kan klage til skolelederen. Skolelederen udøver sine opgaver un-der ansvar over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen.Skolebestyrelsen kan også tage spørgsmål op om skolelederens beslutninger,for eksempel hvis skolebestyrelsen finder, at skolelederens beslutninger ikke eri overensstemmelse med de mål, rammer og principper, som kommunalbesty-relsen eller skolebestyrelsen har fastsat.Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne behandle klager over skolelederens kon-krete beslutninger over for en elev, men kommunalbestyrelsen kan som ansvar-lig for sine folkeskoler behandle klager over skolelederens og lærernes optræ-den, herunder at skolen ikke tager mobbeproblemer på skolen seriøst.Elever og forældre vil derudover kunne indbringe en konkret sag for statsfor-valtningen, der fører tilsyn med, at landets kommuner overholder gældende ret.En sag kan også indbringes for Folketingets Ombudsmand.Jeg vil gøre opmærksom på, at vi alle har et ansvar, når det drejer sig om mob-ning. Udover skolens ansvar har forældrene i høj grad et ansvar for at lære bør-nene at omgås andre på en respektfuld måde.