UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 136: Talepapir fra samråd 9/2-10 om rådsmødedagsorden (Uddannelse, ungdom og kultur) den 15.-16./2-10, fra undervisningsministeren

1. IndledningDen 15. februar afholdes der ministerrådsmøde i Bruxelles. Der er blot et en-kelt punkt om uddannelse på dagsordenen.2. Et enkelt punkt på dagsordenenPunktet har overskriften ”Uddannelse for Europa i 2020” og er opdelt i to un-derpunkter.Det første underpunkt er vedtagelsen af den fælles rapport på uddannelsesom-rådet under Lissabonstrategien.Det andet punkt er en udveksling af synspunkter om den kommende EU-reformstrategi for vækst og beskæftigelse – altså afløseren til Lissabonstrategi-en.3. Vedtagelse af den 4. fælles rapportRådets og Kommissionens fælles statusrapport for uddannelse konkluderervedrørende samarbejdet under den såkaldte ”Strategiramme for det europæiskesamarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010” i perioden 2007 – 2009.Det er vigtigt at understrege, at rapporten konkluderer vedrørende europæisketendenser. Der kan være meget stor forskel på situationen medlemslandeneimellem. Og konklusionerne i rapporten afspejler ikke nødvendigvis situatio-nen i alle medlemslande.Kommissionen drager tre overordnede konklusioner i rapporten baseret på toomfattende arbejdsdokumenter.De fælles referenceværdier for gennemsnitsresultater, de såkaldte benchmarks,er der altid stor opmærksomhed omkring i forbindelse med vedtagelse af rap-porter.2

Der er fem europæiske benchmarks i strategirammen:1.Inden 2010 bør EU-gennemsnittet af elever, der går tidligt ud af skolen, ik-ke overstige 10 procent,2.Inden 2010 bør det samlede antal færdiguddannede kandidater inden formatematik, naturvidenskab og teknologi i EU øges med 15 procent samtidigmed at kønsrelaterede skævheder mindskes,3.Inden 2010 bør mindst 85 procent af alle 22-årige i EU have fuldført enungdomsuddannelse,4.Inden 2010 bør andelen af 15-årige med ringe grundlæggende læsefærdig-heder i EU være faldet med 20 procent i forhold til 2000,5.Inden 2010 bør EU-gennemsnittet for voksnes deltagelse i livslang læringmindst udgøre 12,5 procent (25 – 64 år).For det første konkluderer Kommissionen, at vi i EU til trods for en positiv ud-vikling på fire ud af de fem områder kun har nået vores fælles målsætning på etenkelt felt – benchmarket om studerende i matematik og naturvidenskab.Tre benchmarks har oplevet en positiv udvikling – det er de tre benchmarks,der handler om ungdomsuddannelser, kort skolegang og voksnes deltagelse ilivslang læring, men desværre er udviklingen ikke positiv nok.Det femte benchmark har på europæisk niveau udviklet sig i en negativ retning.Det er benchmarket, der handler om grundlæggende læsefærdigheder.Set med danske øjne er rapporten mere positiv end set med europæiske øjne.Danmark har bidraget positivt til udviklingen på fire ud af fem benchmarks –også på det benchmark, der drejer sig om læsefærdigheder og især på bench-market om voksnes deltagelse i livslang læring. På området livslang læring ervi i forvejen suverænt nummer et. På det benchmark, der handler om andelenaf de 20-24-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse, ligger Danmarkunder EU-gennemsnittet.For det andet konkluderes der, at en lang række medlemsstater er ved at gen-nemføre reformer, hvor man eksplicit bruger Kommissionens henstilling omnøglekompetencer fra 2006, men at der stadig er plads til forbedring på områ-det.Det konkluderes i rapporten, at gennemførelsen af livslang læring strategier,der inkluderer formel, ikke-formel og uformel uddannelse, sammen med øgetmobilitet stadig er en udfordring. Området trænger til en ekstra indsats i de fle-ste lande, men i Danmark er vi allerede langt fremme.

Rapporten giver os et overblik over områder, som det vil være hensigtsmæssigtat fokusere vores fælles indsats på. Jeg vil her nævne uddannelse af lærere ogskoleledere samt udvikling af metoder til evalueringer.4. Diskussionsoplæg om EU2020 – EU’s næste reformstrategiMed den planlagte diskussion får vi endnu en anledning til at tænke over resul-taterne i rapporten. Det sker med et diskussionsoplæg fra det spanske formand-skab, som er baseret på Kommissionens udspil til en kommende reformstrategifor vækst og beskæftigelse i EU.Formandskabet opridser i diskussionsoplægget sit bud på uddannelsesområdetsinput til denne strategi.Oplægget henviser til nyttige redskaber for det europæiske samarbejde om ud-dannelse og den rolle, de redskaber kan spille i forbindelse med at opfyldeKommissionens mål for en konkurrencedygtig, grønnere økonomi og et bære-dygtigt samfund. Jeg kan her nævne strategirammen og de redskaber som ind-går i Københavnprocessen på erhvervsuddannelsesområdet.Formandskabet stiller to spørgsmål til diskussion i oplægget om rollen, somuddannelse bør spille i en reformstrategi for vækst og beskæftigelse og om res-sourcer til uddannelse. Formandskabet lægger op til en diskussion af uddannel-sernes rolle i EU2020 samt stiller spørgsmålet ved, hvordan der sikres de nød-vendige ressourcer til uddannelse.Uddannelse i et livslangt perspektiv er et bærende fundament for fremtidigvækst, beskæftigelse og social lighed. Vi har brug for fleksible uddannelsessy-stemer af høj kvalitet og klare målsætninger for.Der eksisterer allerede nyttige redskaber på europæisk niveau som for eksem-pel den nye strategiramme, der løber indtil netop 2020, mobilitetsprogrammer-ne, altså udvekslingsprogrammerne, og Københavnprocessen.Det kan alt sammen supplere vores nationale indsats på uddannelsesområdet ogrammer ind i de områder, vi satser på nationalt, med det formål, at borgere kanleve op til fremtidige krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.Hvad angår ressourcer må jeg henvise til, at uddannelsesområdet er et nationaltkompetenceområde. Danmark er det land i EU, der bruger flest offentlige res-sourcer på uddannelse. Finland ligger under gennemsnittet. Penge er ikke alt,men vi vil alligevel drøfte det. Pointen er, at det er op til medlemslandene selvat bestemme, hvordan de vil finansiere uddannelse nationalt.