UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 135: Høringsbrev og høringsliste til forslag til lov om ændring af lov om produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, fra undervisningsministeren

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved§ 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af 14.december 2009, § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, fo-retages følgende ændringer:1.Efter § 19 d indsættes:»§ 19 e.Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret er-hvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse ivirksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktik-uddannelse i samme virksomhed.Stk. 2.Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan samt vedgennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove,og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomhedermed eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder omaktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kon-trol af udbetalte tilskud.«2.Efter kapitel 7 b indsætteskapitel 7 c:»Kapitel 7 cProduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse§ 66 p.Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for er-hvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemføres påproduktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.Stk. 2.Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler og institutioner m.fl.,der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med enproduktionsskole herom.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet, jf. stk. 2.«

§ 66 q.Adgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produkti-onsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikkehar de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en er-hvervsuddannelse med uddannelsesaftale.Stk. 2.Afgørelse om optagelse træffes af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af adgang til produktions-skolebaseret erhvervsuddannelse.§ 66 r.Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau og afsluttes medsamme prøver og beviser som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddan-nelse i en virksomhed.Stk. 2.Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk op-læring på en produktionsskole.Stk. 3.Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb, finder sted pågrundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse,hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.§ 66 s.Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannel-se, varetager en produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. bestemmelser-ne i § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58.Stk. 2.Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsynmed praktikuddannelse på produktionsskole.§ 66 t.Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der gennemfører produktionsskolebaseret er-hvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dækkeleveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 r, stk. 3. Skole-ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.Stk. 2.Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De ud-gifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervis-ningsministeriet.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen.«§2I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lovnr. 593 af 24. juni 2005, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 ilov nr. 311 af 30. april 2008, § 1 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 4 i lov nr. 1527 af 27.december 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 2 a indsættes:»§ 2 b.En produktionsskole kan i henhold til en aftale med en skole eller institution m.fl., der ergodkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvir-ke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov omerhvervsuddannelser.«§3I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007,som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 og § 3 i lov nr. 1527 af 27. december 2009,foretages følgende ændringer:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse2.1.1 Gældende ret2.1.2 Den foreslåede ordning2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen2.2.1 Gældende ret2.2.2 Undervisningsministeriets overvejelser2.2.3 Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radi-kale Venstre indgik den 5. november 2009 aftale om: ”Flere unge i uddannelse og job”.Af aftalens initiativ D.2 ”Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler” fremgår det, at detsatspuljefinansierede forsøg, Produktionsbaseret lærlingeuddannelse, skal permanentgøres med henblik på atøge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produkti-onsskole.Af aftalens initiativ B.5 ”Udvikling af portal for egu” følger det, at der for at sikre gennemsigtighed, en en-kel administration i kommunerne og et aktuelt og detaljeret datagrundlag om erhvervsgrunduddannelsen(egu) og dens enkeltdele skal oprettes en fælles internetbaseret indberetningsportal, som kan bruges til indbe-retning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelteelevs egu. Portalen skal oprettes i tilknytning til det elektroniske system Elevplan, der i forvejen bruges påerhvervsuddannelsesområdet.Med dette lovforslag foreslås forsøget ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse” permanentgjort efter desamme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget. Det foreslås desuden, at kommunalbe-styrelserne og de tilrettelæggende institutioner får pligt til at anvende en ny internetbaseret indberetningspor-tal for egu til administrative formål.Begge initiativer er led i realiseringen af 95 pct. målsætningen, jf. regeringens globaliseringsstrategi afapril 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ogSocialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen.

Udover oprettelsen af indberetningsportalen for egu, fremgår det endvidere af aftalens initiativ B.5, at detdrøftes med Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter, hvordan egu kan udbredes mere ogeventuelle barrierer herfor nedbrydes.I denne folketingssamling fremsættes tre andre lovforslag på Undervisningsministeriets område og et påBeskæftigelsesministeriets område, der indeholder følgende elementer fra aftalen om ”Flere unge i uddannel-se eller job” af den 5. november 2009: Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering; fleksible erhvervsuddannelsesforløb; 10. klasse påerhvervsskoler og 20/20 modellen for 10. klasse samt aktiv indsats til unge m.v.Dette lovforslags hovedpunkter er følgende:- Permanentgørelse af lærlingeforsøg ved indførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.- Pligt for kommunalbestyrelserne og de tilrettelæggende institutioner til at anvende en fælles indberet-ningsportal for egu til administrative formål.2. Lovforslagets indhold2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse2.1.1 Gældende retEn erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over fire år og består af et grundforløb og et hovedfor-løb, jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som veksel-uddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning ogpraktikuddannelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelsen foregår i en virksomhedpå grundlag af en uddannelsesaftale. I nogle erhvervsuddannelser er der mulighed for under visse betingelserat afvikle praktikuddannelsen helt eller delvist med skolepraktik, hvis ikke det lykkes eleven at indgå uddan-nelsesaftale med en virksomhed.Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, jf. § 1,stk. 1, 1. pkt., i lov om produktionsskoler. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført enungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse,eller har afbrudt en ungdomsuddannelse, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om produktionsskoler. En produktions-skole kan kun optage deltagere med statstilskud, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommunegennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernesmålgruppe, jf. § 1, stk. 6, i lov om produktionsskoler.Et produktionsskoleforløb har typisk til formål, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennem-førelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.Som en del af satspuljeforliget for 2004 blev der etableret et forsøg med erhvervsuddannelsesforløb foran-kret på produktionsskoler, kaldet ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse”.Forsøget krævede fravigelse fra bestemmelser i lov om produktionsskoler og lov om erhvervsuddannelsermed tilhørende relevante bekendtgørelser, og det daværende Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannel-ses (KFU) samt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) afgav i den anledning enindstilling til forsøget, som var positiv.Den 25. marts 2004 godkendte undervisningsministeren, at forsøget blev iværksat og godkendte dermed denødvendige fravigelser fra lovgivningen. Forsøget blev iværksat med hjemmel i § 21, stk. 3, i lov om pro-duktionsskoler, og i § 68 i lov om erhvervsuddannelser.Forsøgets målgruppe er unge på produktionsskoler, der på grund af manglende sociale, personlige ellerfaglige forudsætninger ikke vurderes umiddelbart at kunne udsluses i uddannelsessystemet. Der er tale om engruppe af unge, som af en eller flere årsager ikke formår at gennemføre en faglig uddannelse på trods af ev-ner og håndelag for f.eks. et bestemt håndværk, men som med de rigtigt sammensatte og tidsmæssigt fleksib-le uddannelsesforløb og med særlig assistance, vurderes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Forsøgsuddannelsen har som erhvervsuddannelserne i almindelighed en fleksibel varighed på mellemhalvandet og fem år afhængig af elevernes forudsætninger og slutmålene for uddannelsen. Uddannelsesmå-lene og kravene til skoleundervisningens og praktikuddannelsens indhold følger de almindelige regler omerhvervsuddannelser. Uddannelsesforløbet afsluttes med udstedelse af uddannelsesbevis i overensstemmelsemed reglerne herom i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesbeviset giver dermed en erhvervs- og ud-dannelseskompetence i lighed med erhvervsuddannelserne i almindelighed.Forsøgsuddannelsen gennemføres i videst muligt omfang på en produktionsskole, som af en institution forerhvervsrettet uddannelse godkendes til at gennemføre såvel skole- som praktikdele i en given erhvervsud-dannelse. Der kan i uddannelsen desuden indgå elementer af virksomhedsforlagt undervisning samt egentligpraktikuddannelse i en virksomhed.Eleverne modtager under uddannelsen en ydelse, som svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever iskolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.Taxameterudgifter til forsøgets skoleundervisning finansieres som ordinær undervisning, mens praktikud-dannelsen, hvis den finder sted på en produktionsskole, finansieres med en takst svarende til drifts- og byg-ningsudgiften til en årselev på en produktionsskole. Dette følger af betingelserne for forsøget.Den såkaldte ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse” startede med ét optag i 2004 på 30 elever. Forsøgeter siden blevet udvidet fire gange med yderligere optag. Første gang i 2006 med ét årligt optag på 25 elever,anden gang i 2007 med ét årligt optag på 25 elever, tredje gang i 2008 med ét årligt optag på 65 elever ogfjerde gang i 2009 med ét årligt optag på 65 elever.Af evalueringsrapporten fra februar 2009 fremgår blandt andet følgende resultater:- Indtil udgangen af 2008 er der i henhold til tildelte bevillinger fra satspuljen igangsat i alt 144 erhvervsud-dannelsesforløb.- De 144 forløb omfatter 18 forskellige uddannelsesretninger, som er iværksat med base på 19 forskelligeproduktionsskoler i tæt samarbejde med 25 forskellige erhvervsskoler.- 14 elever er på nuværende tidspunkt færdiguddannede. Heraf startede ti i 2004, tre startede i 2006 og énstartede i 2007. De færdiguddannede elever er fordelt på otte kvinder og seks mænd.- 11 (79 %) ud af de 14 færdiguddannede elever har været i arbejde efter endt uddannelse, heraf er seks fast-ansatte pr. februar 2009, mens tre er vikaransatte og fem er aktivt jobsøgende. 10 af de 11 har været i be-skæftigelse indenfor det fagområde, de er uddannet til.- 21 (14 %) ud af 144 indskrevne elever har afbrudt forsøgsuddannelsen pr. februar 2009. Af de afbrudteforsøgsuddannelsesforløb var 12 (41 %) startet på uddannelsens første årgang i 2004, der bestod af i alt 29unge. Som følge af de indhøstede erfaringer ses der på de senere årgange et væsentligt lavere frafald.2.1.2 Den foreslåede ordningMed dette lovforslag foreslås forsøget ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse” permanentgjort efter desamme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget. Dog vil forsøgets grundforløbsdel meddette lovforslag blive helt eller delvist erstattet af en grundlæggende oplæring på produktionsskoler eftersamme principper som ved tilrettelæggelse af ny mesterlære, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddan-nelser. I ny mesterlære erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende prak-tisk oplæring i en virksomhed. Efterfølgende gennemfører eleven et hovedforløb på normal vis. Ny mester-lære er således en anderledes måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på.Forslaget vil indebære, at der indsættes et nyt kapitel i lov om erhvervsuddannelser, hvorved der bliverhjemmel til at gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.Forslaget vil ligeledes indebære en ændring af lov om produktionsskoler, således at en produktionsskole ihenhold til en aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse kan medvirke til uddannelse af elever iproduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser.Der henvises til lovforslagets § 1 og § 2 og bemærkningerne hertil.

2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen2.2.1 Gældende retErhvervsgrunduddannelse (egu) er en erhvervsrettet individuelt tilrettelagt vekseluddannelse, der normaltvarer to år. Udstrækningen af uddannelsen kan dog efter omstændighederne variere fra halvandet til tre år.Formålet med egu er, at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umid-delbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelser, dels giver grundlagfor beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. § 1, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge egu for den relevante målgruppe, jf. § 1, stk. 2, i lovom erhvervsgrunduddannelse m.v., men kan vælge at lade institutioner, som er godkendt efter lov om institu-tioner for erhvervsrettet uddannelse, eller produktionsskoler foretage tilrettelæggelsen på sine vegne, jf. § 1,stk. 5, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.Tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen foretages i praksis af de nævnte uddannelsesinstitutioner,fortrinsvis produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller andre kommunale enheder, der kanhandle på kommunalbestyrelsens vegne.Målgruppen er i § 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., beskrevet som unge under 30 år, derbor i kommunen, som ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse ogsom ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddan-nelse.Det følger af § 5, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at kommunalbestyrelsen ved aftale meden eller flere relevante skoler og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder sammensætter etuddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetencebeskrives i en uddannelsesplan.I uddannelsesplanen beskrives på baggrund af den tilsigtede faglige kompetence, som egu-eleven skal op-nå, hvilke praktik- og skoledele, der indgår i uddannelsen. Praktikdelene vælges inden for det samlede priva-te og offentlige arbejdsmarked, og den egu-ansvarlige vejleder skal sikre, at den tilsigtede faglige kompeten-ce opnås. Der indgår prøver, hvis det er tilfældet i de uddannelseselementer, elevens egu er sammensat af.Skoledelen udgør mindst 20 og højst 40 uger, jf. § 3, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Skole-elementerne kan hentes fra en lang række uddannelsesaktiviteter, herunder erhvervsuddannelserne og ar-bejdsmarkedsuddannelserne samt fra undervisning på produktionsskoler, højskoler, ungdomsskoler og vok-senuddannelsescentre, jf. § 3, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.Praktikdelen foregår normalt i en eller flere virksomheder ved midlertidig ansættelse af den unge i virk-somheden, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. En praktikperiode i en virksomhed skalvære omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet medpraktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funk-tioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 6, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Der er ikke nød-vendigvis tale om allerede definerede uddannelsesbetegnelser, idet uddannelsen for den enkelte unge i videstmuligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivati-on. Der vil typisk være tale om, at uddannelsen peger frem mod forskellige medhjælperfunktioner ofte indenfor lager og transport, HK-området, køkken- og kantineområdet samt bygge og anlæg.Egu er en vejledningsintensiv uddannelse. En tæt personlig og social støtte og opfølgning af den enkelteegu-elev i såvel praktik som skole er ofte en forudsætning for, at uddannelsen bliver en succes for eleven.Oplysninger vedrørende erhvervsgrunduddannelsen indhentes i dag af UNI*C, som én gang om året retterhenvendelse til hver enkelt kommune og produktionsskole, der herefter indberetter aktiviteten, eventuelleafbrudsårsager, elevens aktivitet inden påbegyndelse på egu samt elevens personnummer.UNI*C behandler indkomne oplysninger og offentliggør herefter en statistisk oversigt ca. ni måneder efteropgørelsesårets afslutning.

De forskellige tilrettelæggere af erhvervsgrunduddannelsen råder ikke over fællesadministrative systemer,hvorfor administrationen af egu, herunder tilvejebringelse af relevant datamateriale, er kompliceret og admi-nistrativt byrdefuld.2.2.2 Undervisningsministeriets overvejelserErhvervsgrunduddannelsen er tiltænkt en vigtig rolle i 95 pct. målsætningen, jf. regeringens globaliserings-strategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-keparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globalise-ringspuljen, til de unge, som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetence-givende ungdomsuddannelse.Blandt andet for at sikre grundlaget for udvikling og uddannelsespolitisk styring af egu er det et problem,at der i dag ikke kan fremlægges aktuelle oplysninger om uddannelsen, og at oplysningerne ikke omfatter,hvad de enkelte uddannelsesplaner indeholder i forhold til hvilken type uddannelsesinstitutioner, som bidra-ger til skoledelen, hvilken type virksomhed, der er indgået praktikaftale med m.v.Det vil være administrativt tungt og meget ressourcekrævende, hvis den enkelte kommune, produktions-skole eller institution for erhvervsrettet uddannelse løbende skal indberette ovenstående oplysninger, herun-der hver gang der ændres i uddannelsesplanen. Ændringer af en egu-plan forekommer hyppigt.2.2.3 Den foreslåede ordningForslaget indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at de op-lysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørendeerhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket for-mat leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug fortilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisksystem, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsæt-te nærmere regler om anvendelsen af systemet.Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges til det administrativearbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu, som f.eks. udformningaf uddannelsesplanen, registrering af praktikaftaler m.v.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at elevens uddannelsesforløb beskrives og indtastes i en uddannel-sesplan oprettet i portalen. Hensigten er, at planen fungerer som et styringsredskab, der giver vejleder, elevog øvrige aktører i egu et overblik over elevens forløb.Uddannelsesplanen er et dynamisk arbejdsredskab, som bliver til i en række faser, hvor tilføjelser og æn-dringer indskrives undervejs i forløbet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at kræve, at der ved indtastning af uddannelsesplanen iportalen oplyses om elevens uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse m.v. til brug for statistiske for-mål.Det foreslåede elektroniske system tilsluttes Elevplan, da en stor del af eleverne har skoledele på erhvervs-skoler i deres uddannelsesplan. Elevplan er et gennemprøvet IT-baseret værktøj til administration af uddan-nelsesplanen for elever under erhvervsuddannelse og på produktionsskole. Systemet vil derfor også medføreadministrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu. Men ogsåved egu-elevens eventuelle overgang til anden kompetencegivende erhvervsuddannelse vil der være en ad-ministrativ lettelse, idet oplysningerne allerede vil være tilgængelige i Elevplan.Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser.Alle elever i en erhvervsuddannelse skal have deres uddannelsesplan i Elevplan. Siden 2008 har det ogsåværet muligt for produktionsskoler at benytte Elevplan. Kun hvis en egu-plan indeholder dele fra en er-

hvervsuddannelse oprettes egu-eleven i Elevplan af den skole, der afvikler den pågældende erhvervsuddan-nelsesdel.Elevplan indeholder 4 hoveddele:En skolerettet del, hvor skolen kan oprette lokale undervisningsplaner, og hvor der kan registreres og ud-bydes uddannelsesaktiviteter på erhvervsskolen, indhentes information om uddannelsesaktiviteter på andreerhvervsskoler, og hvor lærerne kan evaluere og give karakterer til eleverne.En elevrettet del, hvor eleven kan orientere sig i erhvervsuddannelserne, afprøve valg af veje gennem ud-dannelsessystemet, tilmelde sig uddannelsesaktiviteter og bevare overblikket over hvor mange mål, der eropnået samt se skema, karakterer og fravær.En virksomhedsrettet del, hvor praktikvirksomhedens uddannelsesansvarlige kan få overblik over forløbetaf praktikuddannelsen, samt se uddannelsesplan, karakterer m.m. for de elever, som virksomheden har enuddannelsesaftale med.En offentlig del, hvor interessenter generelt kan orientere sig om erhvervsskoler og erhvervsuddannelser ogfinde oplysninger om hvilke erhvervsskoler, der udbyder hvilke erhvervsuddannelser, herunder hvilke læ-ringsaktiviteter der pt. udbydes på skolerne.Alle kan bruge den offentlige del, mens lærere og elever på erhvervsskoler samt virksomhedsbrugere påelevens lærested har adgang via log-in til selve Elevplan.Udviklingen af indberetningsportalen for egu vil bl.a. medføre følgende:- Der vil være aktuelle oplysninger til rådighed på et hvilket som helst tidspunkt.- Det sparer kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik.- Kommuner og andre tilrettelæggere af egu skal ikke selv udtænke og investere i administrative systemertil dagligt brug i forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.- Der vil være ensartethed i diverse skemaer til brug for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.- Eventuelle regelændringer, som medfører ændringer i forhold til uddannelsens tilrettelæggelse og gen-nemførelse, vil enkelt og straks kunne synliggøres centralt via indberetningsportalen.- Undervisningsministeriet kan uden yderligere administrativ byrde for tilrettelæggeren få adgang til nød-vendige oplysninger om egu.Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuneDet skønnes, at der i alt vil være en tilgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på 150 eleverårligt i perioden 2010 til 2012.Lovforslaget indebærer, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser statslige taxame-tertilskud i forbindelse med undervisning på grundforløb og hovedforløb samt under praktikophold på enproduktionsskole. Eleven indgår i erhvervsskolens årselevberegning under hele uddannelsesforløbet og udlø-ser tilskud på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes på de årlige finanslove. Elever, der modtagerpraktikuddannelse i virksomheder, udløser ligeledes statsligt taxametertilskud, dog højst for tre måneder forden enkelte elev ved praktikuddannelse uden uddannelsesaftale i samme virksomhed.Skoledelen kan efter aftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen foregå på produktionsskolen somudlagt undervisning fra en erhvervsskole. Erhvervsskolen betaler i så fald produktionsskolen for at varetageden udlagte undervisning.Når praktikdelen finder sted på en produktionsskole, betaler erhvervsskolen produktionsskolen for at vare-tage praktikundervisningen.

Lovforslaget indebærer også, at eleven modtager en skoleydelse under hele uddannelsesforløbet. Skole-ydelsen udbetales af erhvervsskolen, der modtager refusion herfor. Arbejdsgivernes Elevrefusion administre-rer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administra-tionsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslo-ve.Lovforslaget indebærer endvidere, at erhvervsskolen skal indgå i samarbejde med eleven og produktions-skolen om udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Erhvervsskolens omkostninger hertil finansieres af etsærligt tilskud pr. elev.Endelig indebærer lovforslaget også, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i det efterføl-gende hovedforløb, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, fårmulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostningeri forbindelse hermed foreslås finansieret via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst.Ved et forventet årligt optag på 150 elever fra og med 2010 skønnes den samlede statslige merudgift tilskoleydelse, drift i forbindelse med praktik samt administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling afskoleydelse at udgøre ca. 8,6 mio. kr. i 2010, 23,4 mio. kr. i 2011 og 34,0 mio. kr. i 2012. Der er i merudgif-ten ikke indregnet udgifter til drift vedr. skoledelen, da denne finansieres af aktivitetsreserven til opfyldelseaf målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.I forlængelse af ”Aftale om flere unge i uddannelse og job” er der på Finansloven for 2010 afsat en reservetil de statslige merudgifter til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i perioden 2010-2012. Reservenvil blive udmøntet på forslag til lov om tillægsbevilling for 2010 samt på forslag til finanslov for 2011 forperioden 2011-2012 i overensstemmelse med lovforslaget. Der er endvidere på Finansloven for 2010 indar-bejdet 2,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til udvikling af portal for egu. De samlede statslige merudgifter vedlovforslaget er således finansieret i Finansloven for 2010.Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.Egu-portalen vil administrativt spare kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indbe-retning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. Da systemet tilsluttes Elevplan, vil det endvidere kunnemedføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu.Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for stat og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:……..9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterNegative konsekven-ser/ merudgifter

udbetalt efter antal grundlagsårselever i overensstemmelse med de tilskudsprincipper, der gælder for er-hvervsuddannelserne.Desuden foreslås det, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse under praktikdelen udløser ettilskud pr. årselev. Taksterne herfor fastsættes i 2010 svarende til drifts- og bygningstaxametrene for ordinæ-re elever på produktionsskoler.Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens pro-duktion m.v., skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en del-vis praktikuddannelse, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3. Eleven udløser stadig taxametertilskud, fordi skolenskal bidrage med vejledning og særlig pædagogisk støtte til elev og praktikvirksomhed.Ved virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse gennemfører en virk-somhed i en periode praktikundervisning på produktionsskolens vegne. Eleven udløser stadig taxametertil-skud, dog højst for tre måneder, jf. den foreslåede § 19 e, stk. 1, 2. pkt. Eleven må ikke deltage i virksomhe-dens produktion, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3.Som en del at tilskuddet efter stk. 1 ydes et tillægstaxametertilskud pr. årselev for elever i produktionssko-lebaseret erhvervsuddannelse i hovedforløb til dækning af skolernes udgifter ved en mere intensiv undervis-ning. Taksten for 2010 svarer til det tilsvarende tillægstaxametertilskud for elever i mesterlære.Det foreslås med§ 19 e, stk. 2,at skolen desuden modtager tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannel-sesplan samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring. Taksterne for 2010 er gældende start-og gennemførelsestilskud for elever i ny mesterlære.Det foreslås med§ 19 e, stk. 3,at tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i deårlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksom-heder med eller uden uddannelsesaftale, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3.Det foreslås med bestemmelsen i§ 19 e, stk. 4,at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af til-skud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 3.Til nr. 2 (§§ 66 p - 66 u)Vedr. § 66 p:Det foreslås i§ 66 p, stk. 1,at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse helt eller delvist gennemførespå en produktionsskole uden uddannelsesaftale mellem elev og skole.Det er både skoleundervisningen og praktikuddannelsen, der helt eller delvist gennemføres på en produkti-onsskole.Som udgangspunkt foregår praktikuddannelsen på en produktionsskole, og denne skal godkendes sompraktiksted efter gældende regler, jf. § 46 i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelse kan tillige findested i praktikvirksomheder med uddannelsesaftale, jf. forslaget til § 66 r, stk. 3. Praktikuddannelsen kan en-delig finde sted i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen om at lade dele af praktikuddannelsenforegå i virksomheden (virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfø-rer en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar, og eleven måikke deltage i virksomhedens produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret er-hvervsuddannelse kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter ellermaskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kanvaretage specifikke undervisningsopgaver. Der kan også være tale om, at skolen herved bidrager til, at enelev og en virksomhed stifter nærmere bekendtskab med hinanden. Der henvises i øvrigt til bemærkningernetil § 66 r.

Efter aftale indgået mellem en produktionsskole og en skole eller institution, der er godkendt til at udbydedet pågældende hovedforløb, kan skoleundervisningen helt eller delvist udlægges til produktionsskolen. Det-te skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.Det foreslås, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kun kan tilrettelægges for erhvervsuddannel-ser, der er vekseluddannelser. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan derfor ikke tilrettelægges forde rent skolebaserede erhvervsuddannelser, som for tiden er web-integrator, sundhedsservicesekretæruddan-nelsen og byggemontagetekniker.Med den foreslåede bestemmelse til§ 66 p, stk. 2,kan produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kunudbydes af skoler og institutioner m.fl., der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, ilov om erhvervsuddannelser, og som samarbejder med en produktionsskole herom.Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolen og produktionsskolen skal blandt andet fastlægge, hvilken beta-ling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbin-delse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse.Med bestemmelsen i§ 66 p, stk. 3,foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmereregler om samarbejdet mellem skoler og institutioner, der er godkendt til at udbyde det pågældende hoved-forløb, og den produktionsskole, som deltager i gennemførelsen af produktionsskolebaseret erhvervsuddan-nelse, og som herunder varetager opgaver og funktioner som en praktikvirksomhed, jf. den foreslåede § 66 s.Reglerne vil komme til at omfatte retningslinjer for indholdet af samarbejdsaftalen vedrørende tilrettelæg-gelse og gennemførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse generelt, herunder samarbejde omvisitation, udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, økonomi og administration i forbindelse med produkti-onsskolens varetagelse af udlagt undervisning og praktikuddannelse m.v. Hvis det på baggrund af indhøstedeerfaringer viser sig hensigtsmæssigt, kan der også fastsættes formkrav til aftalen.Vedr. § 66 q:Den foreslåede bestemmelse til§ 66 q, stk. 1,angår reglerne om optagelse til produktionsskolebaseret er-hvervsuddannelse, herunder betingelserne for adgang til at deltage i denne særlige tilrettelæggelsesform. Detforeslås, at kun elever med forudgående produktionsskoleforløb får adgang til uddannelsen.Forslaget indebærer, at adgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en pro-duktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke harde faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelsemed uddannelsesaftale.Visitationen af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse foregår i et tæt samarbejde mellemproduktionsskolen og den relevante erhvervsskole for at sikre, at den unge tilhører målgruppen. Med denforeslåede bestemmelse til§ 66 q, stk. 2,træffes afgørelsen om optagelse af den skole, der udbyder uddan-nelsen.Undervisningsministeren bemyndiges, jf. den foreslåede§ 66 q, stk. 3,til at fastsætte regler om begræns-ning af optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Formålet med bemyndigelsen er at givemulighed for et administrativt indgreb, såfremt aktiviteten får et uhensigtsmæssigt omfang.Vedr. § 66 r:Det foreslås med§ 66 r, stk. 1,at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveauog afsluttes med samme prøver og beviser som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og prak-tikuddannelse i en virksomhed.De almindelige regler om uddannelserne og de særlige regler om de enkelte uddannelsers mål og indholdm.v. gælder for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse med de ændringer, som de særlige bestemmel-ser om denne tilrettelæggelsesform kræver.Med den foreslåede bestemmelse til§ 66 r, stk. 2,foreslås grundforløbet for den enkelte elev helt eller del-vist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Grundforløbet i produktionsskole-baseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, jf. § 12, stk. 1, 2.

pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 for en beskrivel-se af ny mesterlære.Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens pro-duktion m.v., jf. den foreslåede§ 66 r, stk. 3,skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virk-somheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, og eleven får derfor løn i stedet for skoleydelse, jf. denforeslåede bestemmelse til § 66 t. ”Produktion m.v.” omfatter eksempelvis også salg af varer og tjenesteydel-ser. Hvis eleven modtager praktikuddannelse i en virksomhed som virksomhedsforlagt undervisning, og der-for ikke indgår i virksomhedens produktion, oprettes ingen uddannelsesaftale, og eleven modtager fortsatskoleydelse, ligesom produktionsskolen har ansvar for eleven. Tilskudsreglerne er reguleret i den foreslåede§ 19 e. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 66 p.Hvis eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevers retsstilling, jf.§§ 55 og 56, i lov om erhvervsuddannelser, hvilket eleven ikke er, når denne er i praktik uden uddannelsesaf-tale. I sidstnævnte tilfælde har eleven ikke lønmodtagerstatus og har samme retsstilling som elever i skole-praktik.Vedr. § 66 s:Det foreslås med§ 66 s, stk. 1,at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebasereterhvervsuddannelse, varetager en produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. be-stemmelserne i § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58, i lov om erhvervsuddan-nelser.Det foreslås med§ 66 s, stk. 2,at bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de fagligeudvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. Det foreslås hermed, at de faglige udvalg førertilsyn med praktikuddannelse, der gennemføres på en produktionsskole på samme måde, som de faglige ud-valg fører tilsyn med skolepraktik og virksomhedspraktik.Vedr. § 66 t:Det foreslås med§ 66 t, stk. 1,at skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der gennemfører produktions-skolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter atdække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. den foreslåede § 66 r, stk.3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.Skoleydelsen svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelsetil, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.Hvis eleven indgår aftale om delvis praktikuddannelse med en virksomhed, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3,udbetaler virksomheden den overenskomstmæssige elevløn for området i en sådan aftaleperiode, og der ud-betales i lønningsperioden ikke skoleydelse. Eleven modtager heller ikke skoleydelse, hvis eleven modtageranden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.Det foreslås med bestemmelsen i§ 66 t, stk. 2,at Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling tilskolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, af-holdes af Undervisningsministeriet. Dette svarer til ordningen vedr. skolepraktikydelse.Det foreslås med bestemmelsen i§ 66 t, stk. 3,at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om opgørelse og udbetaling af skoleydelsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 3.

virke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. de i lovforslagets § 1 om-handlede ændringer til lov om erhvervsuddannelser.Der vil med den foreslåede bestemmelse til § 2 b skulle indgås aftale mellem en produktionsskole og ud-byderen af hovedforløbet, som typisk er en institution for erhvervsrettet uddannelse, om gennemførelse afproduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Den skole eller institution, der udbyder produktionsskolebase-ret erhvervsuddannelse, og den samarbejdende produktionsskole skal i en aftale fastlægge, hvilken betalingproduktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelsemed den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 66 p, stk. 2 og 3.Elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i henhold til de foreslåede bestem-melser til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser, vil ikke indgå i beregningen af tilskudsgrundlaget tilproduktionsskolen.Der er tale om en lovreguleret opgavevaretagelse for produktionsskolerne, og opgavevaretagelsen skerderfor ikke som indtægtsdækket virksomhed.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 3Til nr. 1 (§ 14, stk. 2)Med den foreslåede bestemmelse til§ 14, stk. 2,bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nær-mere regler om, at de oplysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler omalle forhold vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form,herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.Oplysningerne forventes som udgangspunkt leveret via en indberetningsportal, når den er udviklet, jf. denforeslåede § 15. Der vil også efter omstændighederne kunne være tale om særlige, lejlighedsvise indhentelseraf oplysninger, eventuelt i elektronisk form.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.Til nr. 2 (§ 15)Det forslås med§ 15, stk. 1,at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug for tilret-telæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisk sy-stem, som undervisningsministeren stiller til rådighed.Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges i det daglige admini-strative arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu.Det foreslås med bestemmelsen i§ 15, stk. 2,at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system.Reglerne vil omfatte retningslinjer for oprettelse og vedligeholdelse af elevens uddannelsesplan, herunderretningslinjer for hvilke informationer, der som minimum skal indberettes. Nogle af disse informationer vilalene tjene et statistisk formål.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.Til § 4Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2010.Det foreslås medstk. 2,at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 2. Be-stemmelsen vil blive sat i kraft, når den internetbaserede indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsener færdigudviklet og klar til brug.

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som æn-dret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 ilov nr. 1218 af 14. december 2009, § 1 i lov nr.1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140af 9. februar 2010, foretages følgende ændrin-ger:1.Efter § 19 d indsættes:»§ 19 e.Skolen modtager tilskud pr. årselevfor elever indskrevet på produktionsskolebase-ret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet afårselever indgår elever, der modtager praktik-uddannelse i virksomheder uden uddannelsesaf-tale, dog højst med tre måneder for den enkelteelev ved praktikuddannelse i samme virksom-hed.Stk. 2.Skolen modtager endvidere tilskud pr.elev ved iværksættelse af uddannelsesplan samtved gennemførelse af grundlæggende praktiskoplæring.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grund-lag af takster, som fastsættes i de årlige finans-love, og kan fastsættes til et mindre beløb forelever, der modtager praktikuddannelse i virk-somheder med eller uden uddannelsesaftale, jf.§ 66 r, stk. 3.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herun-der om aktivitetsindberetninger, udbetaling aftilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebeta-ling og kontrol af udbetalte tilskud.«2.Efter kapitel 7 b indsætteskapitel 7 c:»Kapitel 7 cProduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

§ 66 p.Produktionsskolebaseret erhvervsud-dannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde forerhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser,jf. § 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemfø-res på produktionsskole. Forløbet gennemføresuden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.Stk. 2.Produktionsskolebaseret erhvervsud-dannelse kan udbydes af skoler og institutionerm.fl., der er godkendt til at udbyde det pågæl-dende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbej-der med en produktionsskole herom.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om samarbejdet, jf. stk. 2.«§ 66 q.Adgangen til produktionsskolebasereterhvervsuddannelse er betinget af, at en pro-duktionsskole i forbindelse med gennemførelseaf et produktionsskoleforløb har vurderet, ateleven ikke har de faglige, personlige og socia-le forudsætninger, der er nødvendige for atgennemføre en erhvervsuddannelse med ud-dannelsesaftale.Stk. 2.Afgørelse om optagelse træffes af denskole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk.2.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætteregler om begrænsning af adgang til produkti-onsskolebaseret erhvervsuddannelse.§ 66 r.Produktionsskolebaseret erhvervsud-dannelse har samme mål og niveau og afsluttesmed samme prøver og beviser som uddannel-ser, der veksler mellem skoleundervisning ogpraktikuddannelse i en virksomhed.Stk. 2.Grundforløbet erstattes for den enkelteelev helt eller delvist af grundlæggende prak-tisk oplæring på en produktionsskole.Stk. 3.Eventuel praktikuddannelse i en virk-somhed i uddannelsens hovedforløb, finder stedpå grundlag af en uddannelsesaftale mellemvirksomheden og eleven om en delvis praktik-uddannelse, hvis eleven skal deltage i virksom-hedens produktion m.v.§ 66 s.Når en erhvervsuddannelse tilrette-lægges som produktionsskolebaseret erhvervs-uddannelse, varetager en produktionsskole op-gaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf.bestemmelserne i § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1.

pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58.Stk. 2.Bestemmelserne i lovens § 42 findertilsvarende anvendelse for de faglige udvalgstilsyn med praktikuddannelse på produktions-skole.§ 66 t.Skolen udbetaler en skoleydelse tilelever, der gennemfører produktionsskolebase-ret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, dermodtager anden offentlig støtte, der tilsigter atdække leveomkostninger, eller til elever, sommodtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 r, stk.3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årli-ge finanslove.Stk. 2.Arbejdsgivernes Elevrefusion admini-strerer udbetaling til skolerne af skoleydelse.De udgifter, der er forbundet med ordningen,herunder administrationsudgifter, afholdes afUndervisningsministeriet.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om skoleydelsen.«§2I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgø-relse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 18 i lov nr. 578af 9. juni 2006, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007,§ 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 1 i lov nr.1173 af 10. december 2008 og § 4 i lov nr.1527 af 27. december 2009, foretages følgendeændring:1.Efter § 2 a indsættes:»§ 2 b.En produktionsskole kan i henhold tilen aftale med en skole eller institution m.fl., derer godkendt til at udbyde det pågældende ho-vedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannel-ser, medvirke til uddannelse af elever i produk-tionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapi-tel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.«§3I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november2007, som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26.februar 2008 og § 3 i lov nr. 1527 af 27. de-cember 2009, foretages følgende ændringer:§ 14.Undervisningsministeren kan indhente1.I§ 14indsættes somstk. 2:

oplysninger fra kommuner og skoler om alle»Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætterforhold vedrørende uddannelsen og kan fastsæt- nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1te nærmere regler herom.skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektro-nisk form, herunder i hvilket format leveringenskal ske samt krav til kontrol- og sikkerheds-foranstaltninger.«2.Efter § 14 indsættes:»§ 15.Til brug for tilrettelæggelse og gen-nemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrund-uddannelse skal kommunalbestyrelsen eller dentilrettelæggende institution, jf. § 1, anvende etelektronisk system, som undervisningsministe-ren stiller til rådighed.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om anvendelsen af det elektro-niske system, jf. stk. 1.«§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august2010.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsættertidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 2, i den-ne lov.