UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 127: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), justering af udlandsstipendieordningen og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser, fra undervisningsministeren

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)(Justering af udlandsstipendieordningen og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser)§1I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, somændret ved lov nr. 1524 af 27. december 2009 og lov nr. 78 af 27. januar 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 46 a, stk. 1, nr. 2,udgår: »af op til 2 års varighed«.2.I§ 46 a, stk. 2,indsættes efter »regler om«: »og tidsmæssige begrænsninger for«.3.I§ 46 bindsættes somstk. 3ogstk. 4:»Stk. 3.Uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium som tilskud til betaling af studie-afgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med deltagelse i en uddannelse efter § 3,stk. 7, i lov om universiteter som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, er ikke omfattetaf begrænsningen på to år og 120 ECTS-point, jf. stk. 1.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier, jf. stk. 3, ogom hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling.«4.§ 46 d, stk.3,affattes således:»Stk. 3.Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til to års varig-hed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet harmindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarertil 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mereend to års varighed er dog alene betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip ellerslutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.«5.I§ 46 e, stk. 3,ændres »den uddannelsessøgendes studiemæssige fremdrift i udlandet« til: », atden uddannelsessøgende dokumenterer sin studiemæssige fremdrift i udlandet over for styrelsen«.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2010.Stk. 2.Loven finder anvendelse for studieophold og hele uddannelser på kandidatniveau i udlan-det, som den uddannelsessøgende begynder på den 1. juli 2010 eller senere.Stk. 3.Uddannelsessøgende, der er begyndt på et studieophold i udlandet på en kandidatuddannel-se, der er godkendt af Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010, og som fortsat udbydes somled i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, kan dog indgive ansøgning om udlandsstipendi-um til den del af studieopholdet, der ligger efter den 1. juli 2010.

1. IndledningI forbindelse med aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ogSocialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand, velfærd og investe-ringer i fremtiden (velfærdsaftalen) og aftalen af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen(opfølgning på velfærdsaftalen) blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som danske uddannelses-søgende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelse i udlandet. Stipendiet kanbruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og til studieophold som en del af en videregående uddannelsei Danmark.Udlandsstipendieordningen indgår som en del af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) og trådte ikraft den 1. juli 2008. Af bemærkningerne til den ændring af SU-loven, som etablerede ordningen, fremgårdet, at der skal udarbejdes en status 15 måneder efter lovens ikrafttræden. Denne status er nu udarbejdet i etsamarbejde mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling medinddragelse af repræsentanter for Kulturministeriet og en række uddannelsesinstitutioner. I forbindelse medudarbejdelsen blev det fundet hensigtsmæssigt også at behandle de indvundne erfaringer fra det første år medordningen med henblik på at lægge op til eventuelle ændringer af udlandsstipendieordningen. Statusrappor-ten af 7. oktober 2009 peger på en række punkter, hvor ændringer af den gældende lov kan være hensigts-mæssige, og forslagene til ændringer for så vidt angår reglerne om uddannelsens normering, behovet fortidsbegrænsning af godkendelse af udenlandske uddannelser og flytning af kontrollen med studiefremdrift,beskrives nærmere nedenfor under pkt. 2.1.2.I februar 2008 fremsendte ministeren for videnskab, teknologi og udvikling en redegørelse til FolketingetsUdvalg for Videnskab og Teknologi om deltagerbetaling på universitetsuddannelser omfattet af en ErasmusMundus-aftale. Redegørelsen konkluderede, at danske universiteter kan have vanskeligt ved at indgå aftalemed udenlandske universiteter om deltagelse i udbud af Erasmus Mundus-uddannelser. På denne baggrund

blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle søge løsninger på problemet. På baggrund af anbefalingerne fraarbejdsgruppen blev der den 26. juni 2009 indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti) og Socialdemokraterne om fremtidig regulering og finansiering af Erasmus Mundus-uddannelser.Det fremgår af aftalen blandt andet, at ”Studerende, der er berettiget til dansk SU, kan finansiere eventuellestudieafgifter ved studieophold i udlandet med udlandsstipendier. Dette gælder, selv om de derved opnårudlandsstipendium i mere end 2 år.” For at denne del af aftalen kan realiseres, er det nødvendigt både at fore-tage en ændring af lov om universiteter, som ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har fremsat idenne folketingssamling, og i SU-lovens afsnit om udlandsstipendieordningen. Dette ændringsforslag be-skrives nærmere nedenfor under pkt. 2.2.2.

2.1. Justering af udlandsstipendieordningenStatusrapporten vedrørende udlandsstipendieordningen er udarbejdet på baggrund af bemærkningerne tilden ændring af SU-loven, jf. lov nr. 565 af 6. juni 2007, som etablerede ordningen. Det fremgår heraf, at»Det følger af aftalen af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen, at udlandsstipendieord-ningen evalueres efter tre år. Den foreslåede ændring af SU-loven vil derfor blive omfattet af lovovervåg-ning. Som led i denne overvågning vil Undervisningsministeriet sammen med Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling i folketingsåret 2011-2012 gennemføre en undersøgelse med det formål blandt andetat vurdere, om uddannelsesinstitutionernes bevillinger påvirkes på en sådan måde, at det svækker kvalitetenaf undervisningen, samt erfaringer med ordningen, herunder f. eks. anvendelsen af positiv- og negativlister.Den faktiske studieaktivitet følges løbende, og der vil på baggrund af den faktiske studieaktivitet, som eromfattet af ordningen, ske en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder konsekvenser foruniversiteterne, af lovforslaget i 2009.15 måneder efter lovens ikrafttræden udarbejdes en status for ordningen. På den baggrund indkaldes for-ligskredsen specielt med henblik på en drøftelse af ordningens konsekvenser for universiteternes økonomi.Drøftelsen vil i den forbindelse inddrage søgemønstre, merit m.v. i ordningens første år og optaget i ordnin-gens andet år.«Statusrapporten peger på fire punkter, hvor en ændring af de gældende lovregler skønnes hensigtsmæssig.Der peges således på reglerne om uddannelsens normering, behovet for tidsbegrænsning af godkendelse afudenlandske uddannelser, flytning af kontrollen med studiefremdrift og endelig en begrænsning af mulighe-den for at få udlandsstipendium i forbindelse med erhvervsakademiuddannelser. Da det sidstnævnte forslagvil indskrænke de uddannelsessøgendes rettigheder, er det ikke medtaget.Der er derimod medtaget et forslag om en præcisering af bestemmelsen om, hvor mange SU-klip eller slut-lånsrater en uddannelsessøgende skal have til rådighed for at kunne søge udlandsstipendium til en hel uddan-nelse på kandidatniveau. Der er også, som konsekvens af forslaget om at ophæve reglen om uddannelsensnormering i § 46 a, stk. 1, nr. 2, medtaget et forslag om, hvor mange SU-klip eller slutlånsrater en uddannel-sessøgende skal have til rådighed for at kunne søge udlandsstipendium til en kandidatuddannelse af mere endto års varighed.

De uddannelser, der kan gives udlandsstipendium til, optages på en såkaldt positivliste, jf. SU-lovens § 46a, stk. 2. Listen rummer udenlandske uddannelser på kandidatniveau, som 1) enten er omfattet af en samar-bejdsaftale mellem en dansk og en udenlandsk uddannelsesinstitution, 2) udbydes af internationalt anerkend-te universiteter, eller 3) har en sådan faglig kvalitet, at uddannelsen ville kunne have været omfattet af ensamarbejdsaftale om udveksling af uddannelsessøgende med et dansk universitet. Positivlisten er offentlig-gjort på Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes hjemmeside på adressen www.su.dk.Uddannelser inden for de to første kategorier vil udgå af positivlisten, hvis enten uddannelsernes kvalitetikke længere er på et sådant niveau, at et dansk universitet vil fortsætte en samarbejdsaftale om dem, eller deikke længere medtages på THES-QS World University Ranking, som udarbejdes årligt for TIMES HigherEducational Supplement. Den tredje kategori kan derimod i princippet forblive på positivlisten uden nogenløbende kvalitetskontrol, da muligheden for at lade uddannelserne udgå af listen igen ikke fremgår tilstræk-kelig klart af forarbejderne til bemyndigelsesbestemmelsen i SU-lovens § 46 a, stk. 2.Det er yderligere en betingelse for at få udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse i udlandet, at denuddannelsessøgende har mindst fem SU-klip eller slutlånsrater tilbage for hver uddannelsesperiode med ud-landsstipendium, der svarer til 30 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 d, stk. 3. Denne betingelse har givet anled-ning til fortolkningstvivl.Danske uddannelsesinstitutioner har efter de gældende regler og som en del af vejledningsforpligtelsen iforbindelse med udlandsstipendieordningen til opgave at kontrollere de uddannelsessøgendes studiefremdriftog modtage dokumentation for afslutningen af uddannelsen. Da det er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøt-te, der har ansvaret for den endelige tildeling af udlandsstipendium, skal uddannelsesinstitutionerne videre-sende oplysningerne fra de uddannelsessøgende til styrelsen, hvilket opleves som et forsinkende mellemled.Desuden er de uddannelsessøgende under uddannelsesforløbet i udlandet udskrevet af den danske uddannel-sesinstitution, hvorfor de uddannelsessøgende oplever det som unødigt bureaukratisk, at de alligevel skalindsende oplysninger til denne uddannelsesinstitution.

2.1.2. De foreslåede ændringerEfter forslaget ændres den nuværende betingelse om, at udlandsstipendium kun kan gives til en hel videre-gående uddannelse på kandidatniveau i udlandet af op til to års varighed til, at der kan gives udlandsstipen-dium til to år af disse uddannelser med et indhold svarende til 120 ECTS-point i løbet af disse to år, uansetderes faktiske varighed. Fremover vil det ikke længere være afgørende, hvor længe uddannelsen er normerettil at vare, og det skaber større fleksibilitet i ordningen. Uddannelsessøgende, der ønsker at tage en kandidat-uddannelse, der tidsmæssigt varer mere end to år, vil ikke længere få afslag, men vil kunne få udlandsstipen-dium til to år af uddannelsen, hvorefter de selv må finansiere den del af uddannelsen, der ligger ud over de toår. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Endvidere foreslås det at udbygge hjemlen til at fastsætte regler om den såkaldte positivliste, det vil sigelisten over de hele kandidatuddannelser i udlandet, der kan berettige til udlandsstipendium. Efter forslaget vilundervisningsministeren fremover kunne bestemme, at uddannelser, der er optaget på listen, skal kunne slet-tes igen efter et nærmere fastsat tidsrum, f. eks. to år. Dermed sikres det, at hele positivlisten bliver underka-stet en løbende kvalitetskontrol. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.Desuden foreslås det, at der sker en præcisering af bestemmelsen om, hvor mange SU-klip eller slutlånsra-ter, en uddannelsessøgende skal have til rådighed for at kunne få udlandsstipendium til en hel kandidatud-dannelse i udlandet. Bestemmelsen i SU-ovens § 46 d, stk. 3, fortolkes i dag således, at der skal være femSU-klip eller slutlånsrater til rådighed for hvert enkelt semester fra uddannelsens begyndelse, også selv omder kun søges udlandsstipendium til en mindre del af uddannelsen. Bestemmelsen foreslås præciseret i over-ensstemmelse med denne fortolkning, som også har været lagt til grund i en afgørelse fra Ankenævnet forUddannelsesstøtten.På baggrund af at det foreslås i § 1, nr. 1, at der kan gives udlandsstipendium til kandidatuddannelser afmere end to års varighed, foreslås det desuden, at der fastsættes et antal SU-klip eller slutlånsrater, som denuddannelsessøgende skal have til rådighed for at kunne få udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelseaf mere end to års varighed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelserSom nævnt ovenfor har det været vanskeligt for danske universiteter at deltage i udbud af Erasmus Mun-dus-uddannelser. For at imødegå disse vanskeligheder har ministeren for videnskab, teknologi og udvikling idenne folketingssamling fremsat et lovforslag, som åbner mulighed for, at danske universiteter kan indgå i enny type af uddannelsessamarbejder med udenlandske universiteter for så vidt angår kandidatuddannelser somled i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Det fremgår således af bemærkningerne til § 3, stk. 7, iministeren for videnskab, teknologi og udviklings lovforslag, at danske universiteter kan indgå uddannelses-samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelser, der får tilskud fra EU-studieprogrammer omErasmus Mundus som enten ”Erasmus Mundus Masters Course (EMMC)” eller er tildelt et ”Erasmus Mun-dus Brand Name (EMBN)”.Partierne bag den ovenfor nævnte aftale af 26. juni 2009 er enige om, at danske statsborgeres adgang tilgratis videregående uddannelser er et afgørende princip for det danske uddannelsessystem, og gennemførelseaf aftalen nødvendiggør derfor, at der skabes en mulighed for, at danske studerende ved Erasmus Mundus-uddannelser kan finansiere studieafgifter i udlandet gennem udlandsstipendieordningen.

8. Hørte myndigheder og organisationerAkademikernes Centralorganisation, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, Danmarks Evaluerings-institut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Magisterfor-ening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer (DH), DanskeRegioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handi-capråd, Erhvervsakademirådet, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit Forum – Socialdemo-kratiske Studerende, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KommunernesLandsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landsorganisationen iDanmark (LO), Nævnet om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, Rigsrevisionen, Studenter-rådgivningen, Studierådet for Ingeniørstuderende i Danmark, SU-rådet.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngen

Forslaget i nr. 1 indebærer, at den øvre grænse for uddannelsens længde på to år udgår, hvilket skaber merefleksibilitet i ordningen. Begrænsningen i den periode, hvori den uddannelsessøgende kan få udlandsstipen-dium, fastholdes, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, og periodens længde er dermed fortsat to år. Det indebærer, aten uddannelsessøgende, der ønsker at deltage i en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet,der varer f. eks. to år og tre måneder, ikke længere vil få afslag på sin ansøgning om udlandsstipendium. Dervil blive tildelt udlandsstipendium svarende til to år, og de overskydende tre måneder må den uddannelses-søgende selv finansiere. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.Til nr. 2 (§ 46 a, stk. 2)Efter de gældende bestemmelser er der ikke tilstrækkelig klarhed over, om det er muligt at sætte en tids-mæssig begrænsning på godkendelsen af udenlandske kandidatuddannelser, som berettiger til udlandsstipen-dium, hvis disse uddannelser er optaget på den såkaldte positivliste ud fra en vurdering af, at de har en sådanfaglig kvalitet, at de ville kunne have været omfattet af en samarbejdsaftale mellem en dansk og en uden-landsk uddannelsesinstitution om udveksling af uddannelsessøgende. Der henvises til de almindelige be-mærkninger afsnit 2.1.1.For at tilvejebringe den tilstrækkelige klarhed og for at sikre, at alle uddannelser har den fornødne kvalitet,foreslås det, at undervisningsministeren som led i bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvilke hele kan-didatuddannelser i udlandet der kan gives udlandsstipendium til, også kan fastsætte regler om, at en uddan-nelse kun kan berettige til udlandsstipendium inden for nærmere fastsatte tidsmæssige grænser. Der henvisestil de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.Til nr. 3 (§ 46 b)De gældende regler om udlandsstipendium har en øvre grænse således, at der højst kan gives udlandssti-pendium i to år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens§ 46 b, stk. 1.Dennebegrænsning kan skabe vanskeligheder for uddannelsessøgende, der nu ønsker at deltage i en Erasmus Mun-dus-uddannelse, men som tidligere har deltaget i uddannelse i udlandet og i den forbindelse har brugt dele afeller hele det mulige udlandsstipendium.Det fremgår af den aftale om regulering og finansiering af Erasmus Mundus-uddannelser, der er omtalt un-der 2.2., at uddannelsessøgende skal kunne finansiere studieophold i udlandet med udlandsstipendium, og atdette også skal gælde, selv om de derved opnår udlandsstipendium i mere end to år.Forslaget til nyt stk. 3 indebærer derfor, at den nævnte begrænsning i SU-lovens § 46 b, stk. 1, ikke skalgælde for uddannelsessøgende, der deltager i Erasmus Mundus-uddannelse, der udbydes efter lov om univer-siter § 4, stk. 1, nr. 2.Det foreslås som et nyt stk. 4, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omudlandsstipendier til Erasmus Mundus-uddannelser, og om hvornår udlandsstipendier kan komme til udbeta-ling. Det er hensigten at benytte hjemlen til at bestemme, at der ikke kan udbetales yderligere udlandsstipen-dium i situationer, hvor den uddannelsessøgende ikke består den afsluttende eksamen. Det skyldes, at delta-gerbetalingen på udenlandske universiteter som hovedregel dækker, at de uddannelsessøgende kan gå tileksamen flere gange, uden at der skal betales ekstra.Hjemlen til at bestemme, hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling, kan anvendes, hvor uddan-nelsesperioden er længere end stipendieperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.Til nr. 4 (§ 46 d, stk. 3)Således som SU-lovens§ 46 d, stk. 3,i øjeblikket er affattet, kan der opstå tvivl om, hvorvidt en uddannel-sessøgende skal have tilstrækkeligt med SU-klip eller slutlånsrater til rådighed til at dække hele den kandi-datuddannelse i udlandet, der søges udlandsstipendium til, eller om det er tilstrækkeligt med et antal klipeller rater til at dække den del af uddannelsen, hvortil der gives udlandsstipendium. Denne uklarhed, som bl.a. har givet anledning til en klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, vil formentlig give fortsatte van-skeligheder, og det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen.

I første punktum foreslås det således fastsat, at hvor der er tale om en hel kandidatuddannelse af op til toårs varighed, skal den uddannelsessøgende ved uddannelsens påbegyndelse have mindst fem SU-klip ellerslutlånsrater tilbage for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. I andet punktum foreslås detfastsat, at hvor der er tale om en hel kandidatuddannelse af mere end to års varighed, skal den uddannelses-søgende alene have mindst 20 SU-klip eller slutlånsrater tilbage til uddannelsesperioden uanset dens varig-hed.Det indebærer, at for de kortere kandidatuddannelsers vedkommende skal den uddannelsessøgende haveSU-klip eller slutlånsrater til rådighed, svarende til uddannelsens længde, mens det for de længere kandidat-uddannelsers vedkommende er tilstrækkeligt, at den uddannelsessøgende har i alt 20 SU-klip eller slutlånsra-ter til rådighed, uanset uddannelsens længde. Dette harmonerer med, at det nu foreslås, at der kan gives ud-landsstipendium i op til to år, også selv om uddannelsen har en længde på mere end to år, jf. lovforslagets §1, nr. 1, sammenholdt med SU-lovens § 46 b, stk. 1. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre, at ud-dannelsen i udlandet ikke bliver studietidsforlængende for den samlede bachelor- og kandidatuddannelse,herunder at den uddannelsessøgende ikke tager en kandidatuddannelse i Danmark med fuld SU og derefteren ny kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium.Til nr. 5 (§ 46 e, stk. 3)Efter de gældende regler skal den uddannelsessøgende dokumentere sin studiemæssige fremdrift i udlan-det, hvis den pågældende deltager i kandidatuddannelser eller studieophold, der har en varighed af mere end1 år, jf. SU-lovens§ 46 e, stk. 3.Af bemærkningerne til L 208, forslag til lov om ændring af lov om statensuddannelsesstøtte (SU-loven) (Udlandsstipendium), der blev vedtaget som lov nr. 565 af 6.juni 2007, frem-går det, at det var hensigten ved forslagets fremsættelse, »at den danske uddannelsesinstitution, som har vej-ledt den studerende, skal vurdere, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for studiefremdrift og vide-resende denne information til styrelsen« (det vil sige Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte).I forbindelse med udarbejdelsen af statusopgørelsen for udlandsstipendieordningen kom det frem, at uni-versiteterne ikke finder det hensigtsmæssigt, at de skal kontrollere de uddannelsessøgendes studiemæssigefremdrift. Universiteterne har den opfattelse, at de blot bliver et bureaukratisk mellemled mellem de uddan-nelsessøgende og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, som har ansvaret for den endelige tildeling afudlandsstipendier.På den baggrund foreslås det, at de uddannelsessøgende dokumenterer deres studiemæssige fremdrift di-rekte over for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Det vil forenkle sagsgangen, både for de uddannelses-søgende og for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010 således, at den kan få virkning for studieophold ogkandidatuddannelser i udlandet, som de uddannelsessøgende påbegynder efter denne dato.For at give danske universiteter mulighed for at påbegynde udbud af Erasmus Mundus-uddannelser allere-de i 2009, blev der optaget en tekstanmærkning på finansloven for 2010 af følgende ordlyd:»90. Dækning af studieafgift for Erasmus Mundus studerende.På kontoen afholdes tilskud til universiteterne til dækning af studieafgifter i udlandet i studieåret2009/2010 for de EU/EØS-borgere, der er optaget på en kandidatuddannelse ved et dansk universitet som ledi Erasmus Mundus uddannelse. Der ydes tilskud svarende til universiteternes faktiske nettoudgifter.«Det foreslås derfor som stk. 3, at uddannelsessøgende, som allerede er påbegyndt et studieophold i udlan-det som led i en Erasmus Mundus-uddannelse før den 1. juli 2010, får mulighed for at søge udlandsstipendi-um til den del af deres studieophold, som måtte ligge efter den 1. juli 2010. De uddannelsessøgende kan dogikke oppebære udlandsstipendium for perioder, hvor et dansk universitet allerede har betalt studieafgiftenved det udenlandske universitet, jf. den anførte tekstanmærkning.

§1I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni2009, som ændret ved lov nr. 1524 af 27. de-cember 2009 og lov nr. xx af yy januar 2010,foretages følgende ændringer:§ 46 a.Uddannelsessøgende kan efter ansøg-ning få udlandsstipendium som tilskud til beta-ling af studieafgift til en uddannelsesinstitutioni udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøttetil1) studieophold i udlandet som led i en danskvideregående uddannelse efter regler fastsati medfør af § 3, stk. 6, eller2) en hel videregående uddannelse på kandi-datniveau i udlandet af op til 2 års varighedefter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.Stk. 2.Undervisningsministeren kan efter for-handling med ministeren for videnskab, tekno-logi og udvikling og kulturministeren fastsættenærmere regler om, hvilke hele uddannelser påkandidatniveau i udlandet der kan gives ud-landsstipendium til, og kan herunder bestemme,at kun visse uddannelser på bestemte uddannel-sesinstitutioner i udlandet kan give ret til ud-landsstipendium.§ 46 b.Udlandsstipendium kan højst gives i 2år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120ECTS-point. Udlandsstipendium til studieop-hold i udlandet i forbindelse med en uddannel-se, der er udbudt efter lov om korte videregåen-de uddannelser (erhvervsakademiuddannelser),kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperi-ode, der svarer til 60 ECTS-point.Stk. 2.Udlandsstipendium kan enten bruges iforbindelse med et studieophold i udlandet, jf. §46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i1.I§ 46 a, stk. 1, nr. 2,udgår: »af op til 2 årsvarighed«.

udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse.3.I§ 46 bindsættes somstk. 3ogstk. 4:»Stk. 3.Uddannelsessøgende, der søger omudlandsstipendium som tilskud til betaling afstudieafgift til en uddannelsesinstitution i ud-landet i forbindelse med deltagelse i en uddan-nelse efter § 3, stk. 7, i lov om universitetersom led i EU-studieprogrammer om ErasmusMundus, er ikke omfattet af begrænsningen påto år og 120 ECTS-point, jf. stk. 1.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om udlandsstipendier, jf. stk. 3,og om hvornår udlandsstipendier kan komme tiludbetaling.«§ 46 d. (…)Stk. 3.Retten til udlandsstipendium til en heluddannelse på kandidatniveau er betinget af, atden uddannelsessøgende ved begyndelsen afuddannelsen i udlandet har mindst fem klipeller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed forhver uddannelsesperiode med udlandsstipendi-um, der svarer til 30 ECTS-point.4.§ 46 d, stk.3,affattes således:»Stk. 3.Retten til udlandsstipendium til en heluddannelse på kandidatniveau af op til to årsvarighed er betinget af, at den uddannelsessø-gende ved begyndelsen af uddannelsen i udlan-det har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf.kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperi-ode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten tiludlandsstipendium til en hel uddannelse påkandidatniveau af mere end to års varighed erdog alene betinget af, at den uddannelsessøgen-de har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. ka-pitel 5, til rådighed for uddannelsen.«5.I§ 46 e, stk. 3,ændres »den uddannelsessø-gendes studiemæssige fremdrift i udlandet« til:», at den uddannelsessøgende dokumenterer sinstudiemæssige fremdrift i udlandet over forstyrelsen«.