UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 123: Henvendelse af 29/1-10 fra Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne, vedr. naturfagenes situation på læreruddannelserne 2009

Undersøgelsen er foretaget i oktober-november 2009 med hjælp fra foreningens medlemmer. Talleneudtrykker hvordan situationen er pt. Der er enkelte tal der mangler og enkelte tal er fremskrevne tal udfrahold der er videreført fra sidste år. Undersøgelsens resultater er vedlagt som bilag.1. Der uddannes langt fra nok naturfagslærere i forhold til fremtidens behovNaturfagene kan ikke konkurrere med dansk og matematik som stort fag på 1.-2. årgang.- Kun i Århus og på Zahle kan der oprettes mere end ét hold i enten NT eller NF fællesfag på 1. årgang. På 3.årgang er det kun Fr.berg og Århus der opretter naturfagshold, men kun med få studerende.- 5 seminarier har ikke oprettet nye naturfagshold overhovedet (Skårup, Skive, Nr. Nissum, Haslev/Roskilde,Holbæk)- Mange steder er der oprettet hold i naturfagene med få studerende. Ifølge opgørelsen er der således 8hold med mindre end 10 studerende og yderligere 7 hold fra 10 til 15 studerende (ud af i alt 41 hold inaturfag på 1.-3. årgang). Tommelfingerreglen i Odense er at hold med under 15 studerende ikke errentable.- Det kan ikke udelukkes at en del potentielle naturfagsstuderende ikke får mulighed for at læse naturfagfordi seminarierne ikke kan oprette små hold. De mange små hold vil sikkert ikke kunne oprettes i fremtidenaf økonomiske årsager.På 3.-4. årgang kan viften af liniefag være meget stor, om end den er forskellig fra sted til sted. Foreksempel kan de studerende i Odense frit vælge mellem 19 små liniefag, herunder specialpædagogik og 3danskfag (to aldersniveauer + dansk som andetsprog) og 2 matematikfag (2 aldersniveauer). Hervedskærpes konkurrencen om de studerendes valg af liniefag. Hvilke liniefag der oprettes kan reelt afgøres afnogle få usikre studerendes valg.- Undersøgelsen viser at antallet af studerende der vælger geografi og biologi på 3. årgang ikke forøgerantallet af hold, idet de relativt få studerende samlæses med 2. årgangshold med de mange problemer detgiver.- På flere seminarier udbydes NT og fys/kemi på kommende studieår som små liniefag på 3. årgang, hvilketer positivt. Men antallet af hold vil næppe forøges jf ovenstående.Adgangskravene er en barriere for tilgangen til liniefagene.

- Undersøgelsen siger ikke noget om dette, men ved samtaler med studievejleder og studerende fremgår atadgangskravene virker som en hindring for en del af de studerendes valg. Det er en ekstra omkostning atskulle have et ekstra GS kursus for at få sit liniefagsønske opfyldt.For geografi er der desuden den begrænsning, at der ikke findes GS kurser i naturgeografi B noget sted ilandet! HF enkeltfag i geografi B udbydess kun på VUC København.2. Kvaliteten af uddannelsen forringes i en tid hvor ønsket er opkvalificeringFærre studerende i forhold til tidligere (under halvdelen af antallet på gammel uddannelse) vælgernaturfagene. I forhold til undersøgelsen i 2008 har der været en fremgang i det samlede antalnaturfagsstuderende på 1. årgang. Hvis man trækker den generelle fremgang i studenteroptaget fra erstigningen på ca. 25 %.Til gengæld har valgene på 3. årgang kun tilført ganske få nye studerende og stort set ikke flere hold da 2.og 3. årgang samlæses.- De mange samlæste hold (2., 3. og måske kommende 4. årgang), medfører logistiske problemer oguensartet niveau.- Der er få steder hvor alle liniefag i naturfag oprettes, - hermed er der ringe muligheder for samarbejde.Således blev der kun oprettet liniefagshold i geografi på 4-5 seminarier. Heraf var der et seminarium hvorder ikke blev oprettet liniefag i biologi. Problemet er aktualiseret af kravet om fagsamarbejde i folkeskolen(Fælles mål 2009).- De små faggrupper på læreruddannelsesstederne medfører forringede betingelser for faglig sparring ogfaglig udvikling.3. Efteruddannelse af lærere i naturfag er gået i stå- Efter nogle år med god tilgang til efteruddannelseskurser med liniefagseksamen i naturfagene er der nukun oprettet ganske få kurser. I forhold til undersøgelsen fra 2008 er antallet af liniefagskurser faldet medca 2/3.4. Massive problemer for beskæftigelsen i naturfag i læreruddannelsenAllerede sidste år var der et stort fald i antallet af ansatte i læreruddannelsen der som deres primæreopgave havde undervisning i og udvikling af naturfagene. Det kommende år vil faldet fortsætte. Faldet giversig både udslag i fyringer, men naturligvis også i at naturfagslærerne søger andet arbejde eller går tidligerepå efterløn eller pension.De få naturfagshold medfører en utryg ansættelsessituation for mange, da fagene ofte kun oprettes hvertandet år og kun er et-årige.Ud over faldet i antallet af hold i ordinær uddannelse skyldes beskæftigelsesproblemerne det begrænsedeantal efteruddannelseshold samt et kommende fald i censurtimer, som er en direkte følge af detforegående.

Selvom vi ikke har præcise tal for alle læreruddannelser følger her nogle eksempler:- de 5 seminarier (Skårup, Skive, Nr. Nissum, Haslev/Roskilde, Holbæk)som i dag står uden naturfag, havdetidligere alle naturfag oprettet.- i Ålborg er antallet af naturfagslærere faldet fra 6 til 4 fra 2008-09 til 2009-10 og vil sandsynligvis faldermed yderligere 2 hvis der ikke gribes ind- I Hjørring er man også gået fra fuld liniefagsdækning til at der kun er ét hold på ny læreruddannelse. Hervil der kun blive brug for en halvtidsansat.- De store seminarier har haft lettere ved at oprette en bred vifte af liniefag, også naturfag. Men de storeseminarier i København og Århus har ikke kunnet kompensere for faldet på de øvrigelæreruddannelsessteder, og vil også komme til at mærke problemer med beskæftigelsen hvis udviklingenfortsætter.5. AnbefalingerPå trods af tiltag som standardforsøg og mulighederne for at udbyde N/T og Fysik/kemi på 3.-4. årgangsom forsøg, løser det ikke de grundlæggende problemer for naturfagene i læreruddannelsen.Det er nødvendigt at få flere til igen at vælge naturfagene, dels fordi der vil blive mangel pånaturfagslærere i fremtiden, og dels fordi de naturfaglige miljøer ellers vil gå til grunde pålæreruddannelserne, som det allerede er sket på flere seminarier.Der er brug for handling her og nu!1. Der bør indføres et obligatorisk naturfag, hvor de studerende introduceres til naturfagene somalmentdannende skolefag. Langt hovedparten af de unge der søger læreruddannelsen har enhumanistisk baggrund. Derfor er det ekstra vigtigt med et obligatorisk naturfag så lærerne forstårhinandens sprog og dermed bedre kan samarbejde ude på skolerne.2. Naturfagene bør ligestilles og naturfagene bør kunne vælges i alle relevante fagkombinationer.3. Efteruddannelse i naturfag bør støttes, således at skolerne holdes udgiftsfrie når de sender lærerne påkursus for at tage et ekstra liniefag eller et "brush-up" kursus, hvis de har liniefaget i forvejen.4. Adgangskravene til naturfag bør gøres mere fleksible, så der ikke lægges unødige hindringer i vejen forstuderende som har lyst til at læse naturfag.