UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 107: Lovforslag om folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, hævelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling, kortere sagsbehandlingstid for klager m.v.), fra undervisningsministeren

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 5, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i fag nævnt i stk. 2, 3 og 4, tillige kangives på andre klassetrin inden for 1.-9. end de nævnte. Undervisningen kan ikke træde i stedet forden undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2, 3 og 4, nævnte klassetrin. Hvis der på skolengives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der ertilrettelagt alene ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«2.Efter § 13, stk. 6, 2. pkt., indsættes:»Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikkeafsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«3.I§ 14, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »om bedømmelse og karaktergivning,«: »om klager i forbin-delse med prøver, om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«.4.I§ 16, stk. 3, 2. pkt.,ændres »6 timer« til: »syv timer«.5.I§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »bedømmelse og karaktergivning,«: »klager i forbindelsemed prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«.6.Efter § 19 h, stk. 3, 3. pkt., indsættes:»Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikkeafsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«7.I§ 24, stk. 4, 2. pkt.,ændres »1. december« til: »1. marts«.8.I§ 24 a, 4. pkt.,ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »indenrigs- og so-cialministeren«.9.I§ 25, stk. 7, 1. pkt.,og§ 34, stk. 3, 1. pkt.,udgår »på et møde«.

10.I§ 29indsættes somstk. 2:»Stk.2.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i § 28, stk. 1,kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med personale somnævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes kompetence og depågældendes kvalifikationer i øvrigt.«11.I§ 40, stk. 2, nr. 4,indsættes efter »rammer for klassedannelsen,«: »eventuel undervisning efter§ 5, stk. 5,«.12.I§ 40, stk. 3,indsættes efter 1. pkt.:»Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning, der gives på an-dre klassetrin end de i § 5, stk. 2-4, fastsatte.«13.I§ 44, stk. 2, nr. 1,indsættes efter »skoledagens længde,«: »eventuel undervisning efter § 5, stk.5,«.14.I§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.15.I§ 51indsættes somstk. 9:»Stk.9.Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisningen idagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, kan inden 4 uger fraafgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning, jf. § 51 a.«16.I§ 51 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til: »Danske Handi-caporganisationer«.17.Efter § 51 a indsættes:»§ 51 b.Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5 og stk. 8-9,skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørel-sen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold.Stk. 2.Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndig-heden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for vidtgå-ende specialundervisning.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herun-der regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.«18.§ 55 aophæves.19.I§ 57 a, stk. 3,ændres »20« til: »21«, og efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.«Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17.20.I§ 57 a, stk. 3, nr. 14,der bliver nr. 15, ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til:»Danske Handicaporganisationer«.21.I§ 57 b, stk. 2, 1. pkt.,udgår »inden den 1. marts«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Hævelse af loft for daglig undervisningstid2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Mulighed for udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling2.6.1. Gældende ret2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår spe-cialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående speci-alundervisning (genvurdering)2.8.1. Gældende ret2.8.2. Den foreslåede ordning2.9. Øvrige ændringer3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Høring10. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen har i oktober 2009 fremlagt en omfattende handlingsplan »Mere tid til velfærd. Regeringensplan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner«. Planen skal give kommuner, regioner og de offentligeledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne løses, oggennemførelse af planen vil betyde, at medarbejdere i kommuner og regioner aflastes for administrative op-gaver, så de i stedet kan koncentrere sig om kerneopgaverne.Handlingsplanen indeholder 105 forenklingsforslag på de store velfærdsområder - folkeskolen, dagtilbud,arbejdet med udsatte børn og unge, ældre, handicapområdet, integrations- og udlændingeområdet samt sund-hedssektoren. De mange forslag, hvoraf nogle kræver lovændringer, mens andre kan gennemføres admini-strativt, er resultatet af en lang proces. Flere tusinde offentlige ledere og medarbejdere i kommuner og regio-ner har medvirket i en omfattende kortlægning af, hvordan de bruger deres arbejdstid, og er kommet medforslag til, hvordan reglerne kan forenkles.Partierne bag folkeskoleloven er enige om at gennemføre en række ændringer af folkeskoleloven, hvorafde under pkt. 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8 nævnte udspringer af handlingsplanen, mens de ændringer, der ernævnt under pkt. 2.2, 2.3, 2.7 og 2.9 er begrundet i andre forhold.Dette lovforslag indeholder hovedsagelig forslag til de ændringer af folkeskoleloven, der skal til for atkunne gennemføre de således aftalte initiativer på folkeskoleområdet. De under 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8nævnte forslag indgår samtidig som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KLom frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.Der henvises endvidere til lovforslag om [...], der fremsættes af indenrigs- og socialministeren. Det lov-forslag indeholder bl.a. forslag om at samle reglerne om sprogstimulering af småbørn i dagtilbudstilbudslo-ven, hvilket også udspringer af den omtalte handlingsplan.Lovforslagets hovedpunkter er på denne baggrund følgende:- Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, jf. afsnit 2.1- Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer, jf. afsnit 2.2- Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer, jf. afsnit 2.3- Hævelse af loft for daglig undervisningstid, jf. afsnit 2.4- Mulighed for udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse, jf. afsnit 2.5- Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling, jf. afsnit 2.6- Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår specialun-dervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. afsnit 2.7- Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående specialun-dervisning (genvurdering), jf. afsnit 2.8- Øvrige ændringer, jf. afsnit 2.9.Det forventes, at undervisningsministeren herudover under behandlingen i Folketinget med Uddannelses-udvalget, herunder partierne bag folkeskoleloven, vil drøfte behovet for at give kommunerne bedre mulighe-der for fælles ledelse på folkeskoleområdet.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin2.1.1. Gældende retFolkeskoleloven regulerer, i hvilke fag der skal foregå obligatorisk undervisning og på hvilke klassetrin, jf.lovens § 5, stk. 2, 3 og (4). Lovens § 5, stk. 5, giver skolerne mulighed for tillige at undervise i den obligato-riske fagrække på højere klassetrin, end der er fastsat i den gældende lovs § 5, stk. 2. Det medfører, at der idag kan undervises i videre omfang i fagene musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og na-tur/teknik. Efter folkeskolelovens § 55 a kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at skolerne kan gen-nemføre forsøg med tysk og fransk fra 6. klassetrin.

Særligt for faget kristendomskundskab gælder det, at der skal undervises i faget på alle klassetrin, bortsetfra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, idet det har været lagt til grund, at den gæl-dende hjemmel i folkeskolelovens § 5, stk. 5, ikke har muliggjort undervisning i faget på dette klassetrin.2.1.2. Den foreslåede ordningMed det formål at øge skolernes muligheder for selv at tilrettelægge undervisningen efter lokale ønsker ogbehov foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at der kan undervises i videre om-fang end det, der er fastsat lovkrav om. Med forslaget bliver der således mulighed for at undervise i de obli-gatoriske fag, ikke alene på højere klassetrin, men generelt på andre klassetrin end de foreskrevne. Som no-get nyt vil bestemmelsen også omfatte tilbudsfagene tysk henholdsvis fransk, hvilket medfører, at bestem-melsen i § 55 a om forsøgsordningen ophæves.Forslaget vil berøre alle fagrækkens fag, bortset fra dansk, matematik og idræt, der i forvejen har undervis-ning på alle klassetrin. For faget kristendomskundskab medfører forslaget, at der efter lokal beslutning kanundervises i dette fag også på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Dette ændrer ikkeved, at der fortsat skal afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for de rammer ogprincipper, der lokalt er fastsat for skoledagens længde, jf. den gældende bestemmelse i § 53, stk. 2, i folke-skoleloven, og at der derfor skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 11-13 og 18.2.2. Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer2.2.1. Gældende retDet fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, og § 19 h, stk. 3, at standpunktskarakterer skal gives mindst togange årligt på 8.-10. klassetrin. Det fremgår endvidere, at de sidste standpunktskarakterer skal gives umid-delbart før de skriftlige prøver.2.2.2. Den foreslåede ordningDet har været fremført, at det forhold, at de sidste standpunktskarakterer ifølge folkeskoleloven skal afgi-ves umiddelbart før de skriftlige prøver, betyder, at eleverne ikke er motiverede til at deltage i undervisnin-gen i perioden efter de skriftlige prøver og før de mundtlig prøver i de fag, som ikke er udtrukket som prøve-fag.Det foreslås på denne baggrund, at der gives skolerne større råderum med hensyn til tidspunktet for afgi-velse af standpunktskarakterer, sådan at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikkeafsluttes med en skriftlig prøve, også kan gives umiddelbart før de mundtlige prøvers påbegyndelse. Denenkelte skole kan således vælge den løsning, som skolen finder mest hensigtsmæssig i forhold til sine elever.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2og nr. 6.2.3. Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer2.3.1. Gældende retReglerne om behandling af klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver findes i bekendtgørel-se nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen).Det fremgår af prøvebekendtgørelsens § 41, stk. 1, at klager over forhold ved folkeskolens afsluttende prø-ver indgives af eleven eller elevens forældre til skolens leder. Klagen kan vedrøre enten prøveforløbet, her-under eksaminators og censors dispositioner, eller bedømmelsen af prøven, dvs. karakteren.Det er skolens leder, der behandler og træffer afgørelse i klagesagerne, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 2.Skolens leder skal i første omgang foretage en vurdering af klagen og derefter træffe afgørelse om, hvorvidtklagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. I tilfælde af afvisning af klagen som åbenbartgrundløs modtager klageren en skriftlig og begrundet afgørelse herom.

Vurderer skolens leder, at sagen skal fremmes, forelægges klagen de oprindelige bedømmere med henblikpå en faglig udtalelse. Klageren får efterfølgende lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden skolens ledertræffer afgørelse i sagen. Skolens leder kan træffe afgørelse om en ny bedømmelse af prøven (ombedømmel-se), at klageren får tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i sin klage, jf. bekendt-gørelsens § 41, stk. 3. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Skolens leder kan kun træffe afgørelse omombedømmelse eller omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettigettvivl om bedømmelsen, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 4.Det fremgår af prøvebekendtgørelsens § 41, stk. 5, at ombedømmelse og omprøve ikke kan føre til en lave-re karakter. Ligeledes kan ombedømmelse og omprøve, der tilbydes ved fejl og mangler af betydning forkarakterfastsættelsen, heller ikke resultere i en lavere karakter, jf. prøvebekendtgørelsens § 40, stk. 1.2.3.2. Den foreslåede ordningArbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener (den såkaldte Thune-arbejdsgruppe) anbefalede i sin rapportfra januar 2008, at det eksisterende klagesystem på prøve- og eksamensområdet gennemgås med henblik påen omlægning, der sikrer eksaminandernes retssikkerhed uden samtidig at være unødig bureaukratisk ogomkostningstungt. I den forbindelse anbefalede arbejdsgruppen, at man samtidig hermed overvejer at ændrede gældende regler, således at det ikke længere vil være risikofrit at klage over en prøve.På området for de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser m.v. er der den 11. november 2009 fremsatlovforslag (L 58) om ændring af reglerne for behandling af klager over bedømmelsen af prøver m.v. medhenblik på ikrafttræden den 1. september 2010. Lovforslaget indebærer, at en klager fremover vil kunnemeddeles en lavere karakter end oprindeligt angivet, hvis klage over en prøve medfører, at der træffes afgø-relse om at tilbyde klager en ombedømmelse, og klager tilkendegiver at ønske dette. Ændringen omfatter allede uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen om prøver i de almene og studieforberedende ungdoms-og voksenuddannelser og bekendtgørelsen om prøver i de erhvervsrettede uddannelser.Det foreslås, at reglerne på folkeskoleområdet ændres i overensstemmelse hermed, således at ombedøm-melse og omprøve i forbindelse med en klage over en afsluttende prøve kan føre til en lavere karakter endden oprindeligt givne. Der foreslås ingen ændringer for så vidt angår reglerne om ombedømmelse og omprø-ve i forbindelse med fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 5.2.4. Hævelse af loft for daglig undervisningstid2.4.1. Gældende retEfter folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., må den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassenog 1.-3. klassetrin ikke overstige seks timer, bortset fra ved særlige arrangementer. Fra 4. klassetrin gælderder ikke regler om et loft for den daglige undervisningstid.Der er i kommuner og på skoler en opfattelse af, at bestemmelsen undertiden står i vejen for en hensigts-mæssig tilrettelæggelse af undervisningen.I Svendborg Kommune pågår således et treårigt samarbejde, der er indgået med Team Danmark og udløbermed udgangen af 2010/11, der blandt andet har til formål at foretage forskningsbaseret dokumentation afelevernes fysiske og sundhedsmæssige udvikling ved øget satsning på idræt og anden fysisk aktivitet. Deinvolverede skoler havde fået midler til at give eleverne seks ugentlige idrætstimer, idet man samtidig øn-skede at fastholde en timetildeling svarende til de vejledende timetal for de øvrige fag. For nogle af skolernegav dette problemer med loftet for den daglige undervisningstid, da det var nødvendigt at overskride loftetmed mellem 25 og 35 minutter en enkelt dag om ugen. Tilrettelæggelsen blev godkendt af Undervisningsmi-nisteriet som led i et forsøg i medfør af folkeskolelovens § 55, stk. 1.Andre kommuner har vurderet, at det af integrationsmæssige hensyn har været nødvendigt at udvide dendaglige undervisningstid til mere end de seks timer, og der er med ministeriets tilladelse blevet etableret enrække forsøg. En længere skoledag medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får

udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i lege-betonede undervisningsaktiviteter i skolens regi.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at loftet for den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin hæ-ves fra seks til syv timer med henblik på at give kommunerne større frihed til at styrke fagligheden ved atgive flere undervisningstimer og derigennem give bedre betingelser for at inddrage undervisningsmetoder,arbejds- og aktivitetsformer, der tilgodeser de enkelte elevers forskellige forudsætninger. Samtidig kan detøgede timetal medvirke til at særlige lokale behov og forudsætninger kan imødekommes.Med forslaget kan kommunalbestyrelsen uden at skulle ansøge ministeriet om tilladelse beslutte at etablereeksempelvis særlige undervisningstilbud omfattende børnehaveklassen til og med 3. klasse på en eller flereaf kommunens skoler, hvor undervisningstimetallet overstiger timetallet på kommunens øvrige skoler.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.2.5. Mulighed for udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse2.5.1. Gældende retI dag skal endelig beslutning om skolenedlæggelse være truffet senest den 1. december året forud for be-gyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted.Som det er i dag, går der otte måneder fra, at den endelige beslutning senest skal være truffet, og til denendelige nedlæggelse finder sted. Det betyder, at elever og lærere ofte begynder at søge væk fra skolen mereend et halvt år, inden skolen nedlægges. Det gør det svært for kommunen at opretholde undervisningen påskolen i perioden frem til skolenedlæggelsen og styrke skolestrukturen.2.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at udskyde denne frist for kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år, hvor ned-læggelsen skal have virkning fra august. Forslaget skal give kommunerne større frihed til at tilrettelæggebeslutningsprocessen og forbedre muligheden for at opretholde undervisningen på skolen i perioden frem tilskolenedlæggelsen.Forslaget har til hensigt at lette kommunernes arbejdsgang og reducere den beskrevne afvandringseffekt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.2.6. Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling2.6.1. Gældende retIfølge folkeskoleloven skal undervisningen på 1.-10. klassetrin varetages af læreruddannede, mens under-visningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede børnehaveklasseledere. Der er efter lovenen vis begrænset adgang til, at læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen, og til at pædagoguddanne-de kan undervise fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Der henvises nærmere til de specielle bemærk-ninger til lovforslagets § 1, nr. 10.Samordnet indskoling blev oprindelig introduceret i folkeskoleloven ved lov nr. 270 af 6. juni 1985 medikrafttræden den 1. august 1986. Ét hovedpunkt dengang var at åbne mulighed for en mere omfattende sam-ordning af indhold og samarbejdsformer på tværs af børnehaveklassen og de efterfølgende to klassetrin. Iden forbindelse blev der indført et fælles - udvidet - undervisningsbegreb i de nævnte klasser, der også om-fatter leg og andre udviklende aktiviteter. Det udvidede undervisningsbegreb er i dag en integreret del af dendaglige undervisning på de første klassetrin. Samordnet indskoling kan gennemføres på flere måder, som hardet til fælles, at lærere i dele af undervisningen virker i børnehaveklassen, og at børnehaveklasselederen idele af undervisningen virker i 1. og/eller 2. klasse med henblik på at støtte op om samordning af indhold ogarbejdsformer. Der kan være tale om fælles undervisning af eleverne på tværs af børnehaveklassen og de

efterfølgende klassetrin, men undervisningen behøver ikke nødvendigvis være fælles. De nærmere grænserfor adgangen til at etablere samordnet indskoling fremgår ikke direkte af loven, men fremgår af lovens forar-bejder. Et centralt element er, at der på større skoler forudsættes at være en vis balance mellem anvendelsenaf pædagoguddannede i undervisningen af 1.-2. klasse og anvendelsen af læreruddannede i undervisningen afbørnehaveklassen, herunder at det skal sikres, at undervisningen i børnehaveklasserne overvejende varetagesaf pædagoguddannede, mens der på små skoler ikke gælder en sådan forudsætning.Undervisningsministeren har siden 1998 godkendt en række forsøg med skolestart, hvormed de lærer-uddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold til undervisningen kan række ud overgældende regler. I forsøgene har pædagoguddannede i dele af undervisningen kunnet varetage selvstændigeundervisningsopgaver fra 1.-3. klassetrin i teamsamarbejde med lærerne og vice versa. Erfaringerne medforsøgene er gode.2.6.2. Den foreslåede ordningRegeringen vil give kommunerne en øget fleksibilitet i anvendelsen af personaleressourcerne. Der stillesderfor forslag om, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kanforestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen.Læreruddannede kan kun varetage opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationeri øvrigt, jf. også den eksisterende adgang i folkeskolelovens § 28, stk. 2, til at anvende såkaldte faglærere iundervisningen af 1.-10. klasse, nemlig personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.Forslaget anerkender, at læreruddannelsen giver nogle generelle pædagogiske færdigheder, som en lærerud-dannet vil kunne drage nytte af også i børnehaveklassen. Det ligger herudover i dels § 28, stk. 2, dels forsla-get, at skolelederen må vurdere konkret, om den pågældende har de nødvendige kvalifikationer til at varetagede opgaver, vedkommende sættes til.En læreruddannet kan kun - bortset fra på små skoler - varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen,og det skal ske i et samarbejde med børnehaveklasselederen. Samarbejde behøver dog ikke at involvere sa-mundervisning forstået som samtidig tilstedeværelse i klassen.Det vil - bortset fra på små skoler - fortsat være en betingelse, at undervisningen i børnehaveklassen over-vejende skal forestås af en børnehaveklasseleder. Børnehaveklasselederne har i kraft af deres uddannelsesærlige forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som indgår i børneha-veklassens undervisning.Det er op til lokal beslutning, om og i givet fald i hvilket omfang man vil benytte den foreslåede ekstra mu-lighed, herunder til hvilke undervisningsopgaver.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.2.7. Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angårspecialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder2.7.1. Gældende retBørn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et an-bringelsessted, er ikke med den nuværende lovgivning omfattet af klageadgang til klagenævnet, selvom de-res specialundervisning er mindst lige så omfattende som den, der giver klageadgang for andre børn, idetforældre efter de gældende regler kun har mulighed for at indbringe sager om indholdet af specialundervis-ningen for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet erbeliggende.Disse bestemmelser blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 412 af 26. juni 1998. Det fremgår af forarbej-derne til loven (lovforslag nr. L 14, Folketinget 1997-98 (2. samling)), at det kun er børn, der af de kommu-nale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt uden for hjemmet i et anbrin-gelsessted, der kan henvises til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. End-videre fremgår det af forarbejderne, at det kun er børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere ellerlængere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvises til

specialundervisning i anbringelsesstedet. Det samme gælder børn, der er henvist til specialundervisning i etdagbehandlingstilbud. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet ikke har behov for specialundervisning,skal barnet indskrives i folkeskolen. Det samme gælder, hvis barnet har behov for specialundervisning, derkan opfyldes i forbindelse med undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en kommunal specialklasseeller i en kommunal specialskole.Der er i dag ca. 3.000 børn, der er henvist af kommunalbestyrelsen til specialundervisning i dagbehand-lingstilbud og anbringelsessteder.2.7.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at forældre til børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et dagbe-handlingstilbud eller i et anbringelsessted, får mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelserom det nærmere indhold af specialundervisningen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Det må vurderes, at antallet af sager, der efter den foreslåede bestemmelse vil blive indbragt for klagenæv-net, vil være under 50 årligt. Det er hermed forudsat, at forældre til børn, der henvises til specialundervisningi dagbehandlingstilbud eller i anbringelsessteder, klager i det samme omfang som forældre til børn i folke-skolens specialklasser m.v. Ved vurderingen er der også taget hensyn til den foreslåede ændring af procedu-ren i forbindelse med indbringelse af sager for klagenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 22, og bemærkningernehertil.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.2.8. Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning (genvurdering)2.8.1. Gældende retKlagenævnet for vidtgående specialundervisning har et stigende antal klagesager vedrørende specialunder-visning i folkeskolen, specialundervisning for voksne samt ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov. I et stort antal af disse klager opnås der - efter at klagen er indgivet til klagenævnet - enighed mellemforældrene og myndigheden (kommunen eller regionen).I dag skal alle klager først sendes til klagenævnet, som derefter sender dem til kommunalbestyrelsen til ud-talelse, hvorefter kommunalbestyrelsen, uanset om kommunalbestyrelsen giver en klager medhold, skal re-turnere alle klagesager til klagenævnet.Gennem årene har det vist sig, at ca. 1/3 af klagesagerne alligevel løses af kommunerne til forældrenes til-fredshed, når kommunerne modtager klagen til udtalelse fra klagenævnet. Det fremgår af klagenævnets års-rapport fra 2008, at klagenævnet afsluttede 346 sager inden for folkeskoleområdet, hvoraf 162 sager blevrealitetsbehandlet. I 31 pct. af sagerne blev der opnået enighed mellem forældrene og myndigheden, før kla-genævnet traf en endelig afgørelse.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at ændre reglerne for klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, sådan at kla-ger fremover sendes til kommunalbestyrelsen med henblik på genvurdering. Ændringen betyder, at sagsbe-handlingstiden bliver kortere i alle sager - navnlig i den tredjedel af klagesagerne, hvor kommunen erfa-ringsmæssigt imødekommer forældrene.Ved forslaget til ændret klageprocedure får kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere, om der ergrundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Der forventes fastsat regler om, at genvurdering nor-malt skal ske inden fire uger. Det tilsigtes med forslaget at reducere antallet af klager, der fremsendes tilklagenævnet, idet det vurderes, at gennemførelsen af en ordning som den foreslåede vil betyde, at et stortantal af de sager, hvor der opnås enighed mellem forældre og myndigheden, ikke vil blive videresendt tilklagenævnet, men vil blive løst i mindelighed mellem de implicerede parter. Der vil herved kunne spares tidtil forberedende sagsbehandling både i kommunerne og i klagenævnet. Hertil kommer, at nogle af sagerne vilfinde en hurtigere afgørelse til gavn for både elever, forældre og skoleplanlæggere.

På det sociale område findes en ordning som den her foreslåede. Der henvises til § 66 i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008).Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.2.9. Øvrige ændringerLovforslaget indeholder endelig forslag til forskellige mindre ændringer af folkeskoleloven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 14, 16, 19, 20 og 21 med tilhørende bemærkninger vedrørendeindholdet af disse forslag.3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regionerForslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen med KL om frigørelse af ressour-cer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.Drøftelserne med KL om udmøntning af flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser omkommunernes økonomi.4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget er sideløbende med høringen, jf. pkt. 9, blevet underkastet en undersøgelse efter VAKKS-metoden (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering). Formåletmed VAKKS-undersøgelsen er at undersøge, hvilke administrative og selvstyremæssige konsekvenser derkan forventes i kommunerne ved implementering af lovforslaget.VAKKS-undersøgelsen har vist, at …5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, DanskFriskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Forbundet for pædagoger ogklubfolk (BUPL), Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejds-skolerne, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, KL, Konkur-rencestyrelsen, Københavns Kommune, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen afOpholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorgani-sationen i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund, Ud-dannelsesforbundet, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenserNegative konsekven-/mindreudgifterser/merudgifterØkonomiske konsekven-….….ser for stat, kommuner ogregionerAdministrative konse-….….kvenser for stat, kommu-ner og regionerØkonomiske konsekven-IngenIngenser og administrative kon-sekvenser for erhvervsli-vetØkonomiske og admini-IngenIngenstrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekven- IngenIngenserForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekterBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 5, stk. 5)Den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 2, regulerer, hvilke fag det er obligatorisk for skolerne at undervisei, samt på hvilke klassetrin undervisningen skal ske. Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs §5, stk. 5, at den obligatoriske undervisning efter stk. 2 tillige kan gives på højere klassetrin, end det er fastsati stk. 2. I § 5, stk. 3 og (4), er det fastsat, at skolerne er forpligtede til at tilbyde undervisning i tysk fra 7.klassetrin og tillige kan vælge at tilbyde fransk. Det er endvidere med kommunalbestyrelsens godkendelsemuligt for skolerne at tilbyde tysk og fransk fra 6. klassetrin (folkeskolelovens § 55 a).Efter forslaget ændres bestemmelsen ifolkeskolelovens § 5, stk. 5,således, at kommunalbestyrelsen fårmulighed for at beslutte, at den enkelte skole kan give undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfagettysk, eventuelt fransk, også på andre klassetrin end på de klassetrin, der er krav om i stk. 2, 3 og (4). Det vilsom noget nyt sige også på lavere klassetrin. Endvidere vil det betyde, at der kan gives undervisning i kri-stendomskundskab også på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Der skal fortsat sik-res den fornødne tid til konfirmationsforberedelsen inden for de fastsatte rammer for skoledagens længde, jf.folkeskolelovens § 53, stk. 2.Ud over kristendomskundskab får forslaget betydning for følgende fag, hvor der som noget nyt tillige vilkunne undervises på lavere klassetrin end det obligatorisk fastsatte: Engelsk og historie, som kan indføres på1.-2. klassetrin, samfundsfag, som kan indføres på 1.-7. klassetrin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, somkan indføres på 1.-3. klassetrin, samt geografi, biologi og fysik/kemi, som kan indføres på 1.-6. klassetrin.Der vil som hidtil kunne undervises på højere klassetrin end de fastsatte, hvilket berører fag som musik,billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og natur/teknik.Endelig betyder lovforslaget, at der vil kunne tilbydes undervisning i tysk og fransk også på 1.-6. klasse-trin. Der vil fortsat være prøve i det treårige tilbudsfag, jf. lovens § 5, stk. 3 og 4, som del af de obligatoriskeudtræksprøver i 9. klasse. Der vil også fortsat være en frivillig prøvemulighed i valgfagene tysk og fransk i 9.klasse for de elever, der har fulgt den toårige undervisning heri på 8. og 9. klassetrin. Som konsekvens af, atforslaget giver mulighed for også at vælge at undervise i tysk, henholdsvis fransk, på lavere klassetrin end 7.,foreslås forsøgsmuligheden i den gældende lovs § 55 a, hvorefter kommunalbestyrelsen efter indstilling fra

skolebestyrelsen kan godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde tysk og fransk på 6. klassetrin,ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.Undervisning i tysk henholdsvis fransk er fortsat et tilbudsfag for eleverne, også hvis det besluttes at tilby-de undervisning på andre klassetrin end 7.-9., og kan således ikke gøres obligatorisk for eleverne.Det vil fortsat være obligatorisk at undervise i fagene på de klassetrin, der er fastsat i lovens § 5, stk. 2, 3og (4). Kravene til det mindste undervisningstimetal og de vejledende timetal for de enkelte fag vil ikke bliveændret. På samme måde vil de bindende Fælles Mål for fagene fortsat være fastsat efter det vejledende time-tal for faget og ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2, 3 og (4).Hvis det besluttes at benytte sig af forslagets mulighed for tillige at undervise på andre klassetrin end delovbestemte, kan denne lokalt bestemte undervisning ikke træde i stedet for den lovbestemte undervisning, jf.lovens § 5, stk. 2-4, bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen og bekendtgørelsen om FællesMål for folkeskolens fag og emner. Der er således som hidtil alene tale om, at skolerne får en mulighed for atundervise i videre omfang end det lovbestemte.Der skal på den enkelte skole være mulighed for at følge en undervisning, der følger de almindelige regler,således at en elev, der flytter skole, fortsat kan få undervisning på et niveau, der ikke forudsætter undervis-ning i faget ud over, hvad der svarer til det lovbestemte. Dette skyldes blandt andet hensynet til det frie sko-levalg og skoledistriktstilflyttere. Det vil være op til lokal vurdering at beslutte, om dette kan opfyldes ved atundervisningsdifferentiere og give supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, eller om dertillige på skolen skal være et spor, hvor der alene tilbydes undervisning efter de obligatoriske krav.Efter forslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der tillige bliver krav om, at skolerne skal fastsætte en læseplanfor de klassetrin, hvor der er undervisning efter § 5, stk. 5.Efter forslaget er det kommunalbestyrelsen, der tillægges beslutningskompetencen, og som endvidere fast-sætter rammer for undervisningen, ligesom skolebestyrelsen fastsætter principper herfor. Der henvises nær-mere herom til forslagets § 1, nr. 16- 18 og nr. 23, og bemærkningerne hertil.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 2 (§ 13, stk. 6)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 13, stk. 6, 2. pkt.,kan skolens leder beslutte, at de sidste standpunkts-karakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden demundtlige prøvers påbegyndelse.Bestemmelsen indebærer, at den enkelte skoleleder gives større råderum med hensyn til tidspunktet for af-givelse af de sidste standpunktskarakterer, således at karaktererne i de fag eller dele af fag, der ikke er ud-trukket til prøve eller afsluttet med en skriftlig prøve, også kan gives umiddelbart inden de mundtlige prøverspåbegyndelse, dvs. på tidspunktet for undervisningens afslutning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit2.2.Til nr. 3 (§ 14, stk. 4)Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren fast-sætter regler om folkeskolens afgangsprøver.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 4, 1. pkt.,udvides den gældende bemyndigelsesbestemmelse,således at ministeren kan fastsætte regler om, at ombedømmelse af en prøve og omprøve kan resultere i enlavere karakter end den påklagede.Det er således hensigten med hjemmel i den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætteregler om, at både ombedømmelse og omprøve i forbindelse med klager over forhold ved folkeskolens af-sluttende prøver kan føre til en lavere karakter.

Muligheden for såvel ombedømmelse som omprøve vil skulle gives som et tilbud til klager, på samme må-de som tilfældet er i dag ved tilbud om omprøve.Klageren skal såvel ved tilbud om ombedømmelse som ved tilbud om omprøve orienteres om risikoen forat få en lavere karakter end den påklagede.Udmøntningen af lovforslaget vil ikke indebære nogen ændringer i retstilstanden i forhold til tilbud omombedømmelse eller omprøve som følge af fejl eller mangler af betydning for karakterfastsættelsen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit2.3.Til nr. 4 (§ 16, stk. 3)Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 3, 2. pkt., at den højeste daglige undervisningstid forbørnehaveklassen og 1.-3. klassetrin ikke må overstige seks timer, bortset fra ved særlige arrangementer.Begrænsningen på seks timer betyder, at undervisningen på en normal skoledag for børn fra børnehaveklas-sen til og med 3. klasse ikke må strækkes ud over en tidsramme på fx kl. 8.00-14.00 eller kl. 9.00-15.00.Eleverne skal inden for disse rammer have de fornødne pauser. Fra 4. klassetrin gælder der ikke regler om etloft for den daglige undervisningstid.Det foreslås, at loftet hæves til syv timer for at give kommunerne mulighed for på de første klassetrin atgive flere undervisningstimer, hvis det lokalt findes hensigtsmæssigt for at styrke fagligheden. Ændringenbetyder, at undervisningen til og med 3. klassetrin kan udstrækkes fra fx kl. 8.00-15.00 eller kl. 9.00-16.00.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 5 (§ 19 f, stk. 3)Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, at undervisningsministerenfastsætter regler om 10. klasse-prøver.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,udvides den gældende bestemmelse, således atministeren kan fastsætte regler om, at ombedømmelse af en prøve og omprøve kan resultere i en lavere ka-rakter end den påklagede.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit2.3.Til nr. 6 (§ 19 h, stk. 3)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 19 h, stk. 3, 3. pkt.,kan skolens leder beslutte, at de sidste stand-punktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbartinden de mundtlige prøvers påbegyndelse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, samt til lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 7 (§ 24, stk. 4)Ifølge den gældende folkeskolelovs § 24, stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om nedlæggelseaf en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal væ-re truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes atfinde sted.Det foreslås at udskyde den nævnte frist for kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år, hvornedlæggelsen skal have virkning fra august.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 8 (§ 24 a, 4. pkt.)Ændringen er rent teknisk og begrundet i nedlæggelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggen-der og den efterfølgende oprettelse af Indenrigs- og Socialministeriet.Til nr. 9 (§ 25, stk. 7, og § 34, stk. 3)Såvel den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 7, om rullende skolestart, som den gældendebestemmelse i lovens § 34, stk. 3, om aldersintegrerede klasser, indeholder et delegationsforbud, dvs. et for-bud mod, at kommunalbestyrelsen delegerer sin beslutningskompetence til et udvalg eller forvaltningen.Det foreslås som et led i regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser, at bestemmelserne ændres sådan, atder bliver mulighed for delegation til et udvalg eller den kommunale administration.Til nr. 10 (§ 29, stk. 2)Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 29, at man for at kunne forestå undervisningen i en børne-haveklasse skal have gennemført uddannelsen til pædagog, visse uddannelser af ældre dato eller en tilsva-rende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betin-ges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er god-kendt til at uddanne pædagoger. Det fremgår endelig, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravi-ge bestemmelsen.Der er en vis begrænset adgang til, at læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen, nemlig inden forrammerne af såkaldt samordnet indskoling for børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, jf. herved folkeskole-lovens § 25, stk. 3, og § 30.Det foreslås, at kommunerne gives øget fleksibilitet vedrørende anvendelsen af personaleressourcerne ifolkeskolen. Forslaget går ud på, at kommunalbestyrelsen ud over reglerne om samordnet indskoling får enalmindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen,når det sker i samarbejde med den pædagoguddannede børnehaveklasseleder. Det er en betingelse, at der ertale om opgaver inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Fx vil en lærer-uddannet med linjefag i dansk især kunne arbejde med børnenes tale- og skriftsprogsudvikling i børnehave-klassen.Beslutning efter den foreslåede bestemmelse vil indebære en fravigelse af forudsætningen vedrørendesamordnet indskoling om, at også børnehaveklasseledere i et vist omfang skal varetage opgaver på de førsteto klassetrin ud over børnehaveklassen, når læreruddannede forestår undervisning i børnehaveklassen. Detvil dog - bortset fra på små skoler - fortsat være en betingelse, at undervisningen i børnehaveklassen overve-jende skal forestås af en børnehaveklasseleder. Børnehaveklasselederne har i kraft af deres uddannelse særli-ge forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som indgår i børnehave-klassens undervisning.Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at de undervisningsopgaver, som den læreruddan-nede forestår i børnehaveklassen, skal foregå i et samarbejde med børnehaveklasselederen, og at opgaverneskal ligge inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Samarbejde om under-visningen indebærer, at den læreruddannede og børnehaveklasselederen sammen planlægger og tilrettelæg-ger undervisnings- og evalueringsaktiviteter samt de fastsatte lærings- og undervisningsmål, som undervis-ningen samlet set skal sigte imod, men behøver ikke at involvere samundervisning forstået som samtidigtilstedeværelse i klassen.Den enkelte skoleleder må sikre, at betingelserne iagttages i den konkrete organisering og tilrettelæggelseaf undervisningen. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig med beslutningen om, at læreruddannede kan vare-tage undervisningsopgaver i børnehaveklassen, samtidig har fastlagt rammer for, hvilke opgaver der kanvære tale om, skal rammerne være af en sådan karakter, at de efterlader et råderum for, at skolelederen kantræffe de konkrete ledelsesbeslutninger med udgangspunkt i sin faglige sagkundskab.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Til nr. 11-13 (§ 40, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 3, og § 44, stk. 2, nr. 1)Efter de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at skolerne kan tilbydeobligatorisk undervisning på andre klassetrin end de klassetrin, der er fastsat i lovens § 5, stk. 2-4. Der hen-vises nærmere til bemærkningerne hertil.Det foreslås i de nævnte bestemmelser, at kommunalbestyrelsen tillægges beslutningskompetencen til atfastsætte rammer for eventuel undervisning med udgangspunkt i de nævnte frihedsgrader. Det foreslås ioverensstemmelse hermed, at der i lovens § 40, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrel-sen skal træffe beslutning om rammer for eventuel undervisning efter § 5, stk. , jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Det medfører, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe en generel beslutning om, at skolerne i kommunenkan eller skal undervise i fag på andre klassetrin, ligesom kommunalbestyrelsen kan vedtage overordnederetningslinjer for sådan undervisning. Kommunalbestyrelsen vil også kunne træffe en generel beslutning om,at skolerne ikke kan udbyde undervisning efter de foreslåede bestemmelser. Der kan også besluttes en ord-ning, hvorefter den enkelte skole skal søge kommunalbestyrelsen om godkendelse til at indføre konkreteundervisningsaktiviteter inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser, fx engelsk fra 1. klasse. Atkommunalbestyrelsen tillægges beslutningskompetencen på området, har til formål at sikre, at de overordne-de målsætninger for kommunens samlede skolevæsen kan fastholdes, herunder grundlaget for de økonomi-ske rammer.Det foreslås endvidere, at lovens § 44, stk. 2, nr. 1, ændres, sådan at skolebestyrelsen inden for de rammer,som kommunalbestyrelsen har fastsat, fastsætter principper for sådan undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr.13.Endelig foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læ-seplan for undervisning, der igangsættes på andre klassetrin end dem, der er fastsat i lovens § 5, stk. 5. Vedfastsættelse af den lokale læseplan forudsættes det, at der fx ved tidligere start på undervisning i sprogfagtages højde for, at eleverne er yngre.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 14 (§ 47 a, stk. 2)Der er tale om en ændring som konsekvens af, at der med lov nr. 534 af 12. juni 2009 om ændring af lovom folkeskolen blev indsat et stk. 6 i folkeskolelovens § 40. Bestemmelsen, der foreskriver, at beslutningerom ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrel-se, jf. lovens § 44, stk. 7, bør også gælde for styrelsen af regionernes undervisningstilbud efter lovens kapitel7.Til nr. 15 (§ 51, stk. 9)Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 5, jf. § 20, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efteroverenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise elever til specialundervis-ning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kom-munen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social ser-vice, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til specialundervisning i anbringelsesstedet.Det foreslås, at forældre til børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i dagbe-handlingstilbud eller i anbringelsessteder, får mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser omindholdet af specialundervisningen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Forslaget indebærer, at klagenævnet kan tage stilling til, om barnet får en undervisning på den sociale insti-tution, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, dvs. at det, som klagenævnet skaltage stilling til, alene er, om undervisningen kan stå mål med folkeskolens undervisning. Fx skal folkesko-lens fagrække følges, og det fastsætte minimumstimetal for folkeskolens undervisning skal opfyldes. Klage-nævnet for vidtgående specialundervisning skal derimod ikke tage stilling til den del af institutionens afgø-relser, som er omfattet af reglerne om mulighederne for at klage til Det Sociale Nævn og Den Sociale Anke-styrelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.Til nr. 16 (§ 51 a, stk. 1)Ændringen er begrundet i, at De Samvirkende Invalideorganisationer pr. 1. januar 2008 har skiftet navn tilDanske Handicaporganisationer.Til nr. 17 (§ 51 b)Det foreslås, at den myndighed, som har truffet afgørelsen, inden en klage over en sådan afgørelse behand-les af Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, skal vurdere, om der er grundlag for at give helt ellerdelvist medhold i klagen. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, der har truffet afgørelsen.Kan den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke give klager medhold, sender myndigheden klagen ogbegrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klagenævnet.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om be-handlingen af sager om genvurdering af klager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresen-delse af klager.Ved udmøntning af bemyndigelsen vil der blive fastsat lignende regler som i §§ 12-16 i bekendtgørelse omretssikkerhed og administration på det sociale område med de afvigelser, der følger af de særlige forhold påklagenævnets område. Det vil blandt andet blive fastsat, at genvurdering normalt skal ske inden fire uger.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.Til nr. 18 (§ 55 a)Efter den gældende folkeskolelovs § 55 a kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsengodkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin.Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at den gældende folkeskolelovs § 55 a ophæves.Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.De forsøg, der er iværksat, vil sammen med undervisning i tysk og fransk på lavere klassetrin end 7., dermåtte blive igangsat efter en vedtagelse af lovforslaget, kunne indgå i eventuelle overvejelser om fremtidigeændringer af sprogundervisningen i folkeskolen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 11-13, samt til dets almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.1.Til nr. 19 (§ 57 a, stk. 3)Folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, angiver, hvilke organisationer m.v. der har ret til at indstille medlemmer tilRådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet).Det foreslås at udvide antallet af rådsmedlemmer, der udpeges på grundlag af sådanne indstillinger, fra 20til 21 ved som noget nyt at give Professionshøjskolernes Rektorkollegium indstillingsret. Skolerådet har tilopgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiskeudvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Lærernes kvalifikatio-ner er afgørende for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Det er væsentligt at få repræsenteret Professionshøj-skolernes Rektorkollegium i Skolerådet for herved at sikre en større viden i Skolerådet om lærernes kvalifi-kationer.Til nr. 20 (§ 57 a, stk. 3, nr. 14)Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

prøvernes afholdelse, om kravene i deenkelte fag ved prøverne, om udtræk-ningen af fag og prøver, om antallet afprøver i fagene, om prøvernes gennem-førelse, om hvilke prøver der udarbej-des centralt stillede opgaver til, om be- »om klager i forbindelse med prøver,dømmelse og karaktergivning, om af-om at omprøve og ombedømmelse kangangsbevisernes udformning, om syge- resultere i en lavere karakter,«.prøver, om aflæggelse af prøver på sær-lige vilkår for elever med særlige behovog om fritagelse for at aflægge folke-skolens afgangsprøver for visse elever.Undervisningsministeren fastsætterendvidere regler om censorer og kanherunder fastsætte, at kommunalbesty-relsen skal udpege et antal censorer tilat bedømme afgangsprøver i nærmereangivne fag.(…)§ 16.(…)Stk. 3.Ved fastlæggelsen af undervis-4.I§ 16, stk. 3, 2. pkt.,ændres »6 ti-ningstiden regnes 60 minutters under-mer« til: »syv timer«.visning lig med 1 undervisningstime.Den højeste daglige undervisningstidfor børnehaveklassen og 1.-3. klassetrinmå ikke overstige 6 timer, bortset fraved særlige arrangementer.(…)§ 19 f.(…)(…)Stk. 3.Undervisningsministeren fast-sætter regler om 10.-klasses-prøver,herunder om tidspunktet for prøvernesafholdelse, kravene i de enkelte fag vedprøverne, indstilling til prøverne, prø-vernes gennemførelse, hvilke prøverder udarbejdes centralt stillede opgavertil, bedømmelse og karaktergivning,afgangsbevisernes udformning, syge-prøver samt om aflæggelse af prøver påsærlige vilkår for elever med særligebehov. Undervisningsministeren kanendvidere fastsætte regler om afholdel-se af folkeskolens afgangsprøver, jf. §14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever.(…)5.I§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter»bedømmelse og karaktergivning,«:

§ 19 h.…(…)Stk. 3.For de fag, der er prøvefag, jf.§ 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af ele-vernes standpunkter ved hjælp af karak-terer (standpunktskarakterer). Der skalgives standpunktskarakterer og i fagetidræt en udtalelse mindst to gange omåret for 10.-klasses-forløb, der planlæg-ges som helårsforløb. De sidste stand-punktskarakterer gives umiddelbart førde skriftlige prøver og skal udtrykkeelevens faglige standpunkt på dettetidspunkt. Den sidste udtalelse i fagetidræt skal gives umiddelbart før afslut-ningen af undervisningen i faget og skaludtrykke elevens faglige standpunkt pådette tidspunkt.(…)§ 24.(…)(…)Stk. 4.Kommunalbestyrelsen træfferbeslutning om nedlæggelse af en skoleefter regler fastsat af undervisningsmi-nisteren. Endelig beslutning om skole-nedlæggelse skal være truffet senestden 1. december året forud for begyn-delsen af det skoleår, hvori nedlæggel-sen forventes at finde sted.

klasser). Det er en betingelse, at der ertruffet beslutning om, at undervisnin-gen af sådanne klasser varetages af per-sonale som nævnt i § 30. Beslutningefter 1. pkt. træffes efter indhentet udta-lelse fra skolebestyrelserne ved de be-rørte skoler.9.I§ 25, stk. 7, 1. pkt.,og§ 34, stk. 3,1. pkt.,udgår »på et møde«.§ 34.…Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kanuanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3,stk. 1, af pædagogiske grunde på etmøde beslutte, at der skal gøres brug afindividuel optagelse baseret på barnetsalder (rullende skolestart) i aldersinte-grerede klasser efter § 25, stk. 7. Uansetbeslutning om rullende skolestart skaldet enkelte barn efter anmodning fraforældrene, jf. § 54, optages ved skole-årets start. Beslutning efter 1. pkt. træf-fes efter indhentet udtalelse fra skole-bestyrelserne ved de berørte skoler.§ 28.For at kunne varetage undervis-ning i 1.-10. klasse skal den pågælden-de have gennemført uddannelsen tillærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3,eller anden læreruddannelse, der ergodkendt af undervisningsministeren idenne henseende. Godkendelsen kanbetinges af, at de uddannede består enprøve ved en professionshøjskole, deraf undervisningsministeren er godkendttil at uddanne lærere i folkeskolen. Un-dervisningsministeren kan i særligetilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.Stk. 2.Der kan ansættes personer medsærlige kvalifikationer til at undervise ienkelte fag.Stk. 3.Forskolelærerinder og små-børnslærerinder, der er uddannet efterlovgivningen herom, kan varetage un-dervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt,håndarbejde og hjemkundskab på deøvrige klassetrin.§ 29.For at kunne forestå undervis-

ningen i en børnehaveklasse skal denpågældende have gennemført uddan-nelsen til pædagog eller en af de ud-dannelser, der er nævnt i § 28, stk. 3,eller en tilsvarende uddannelse, der ergodkendt af undervisningsministeren idenne henseende. Godkendelsen kanbetinges af, at de uddannede består enprøve ved en professionshøjskole, deraf undervisningsministeren er godkendttil at uddanne pædagoger. Undervis-ningsministeren kan i særlige tilfældefravige bestemmelsen i 1. pkt.10.I§ 29indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan be-slutte, at personale med uddannelse somnævnt i § 28, stk. 1, kan forestå under-visningsopgaver i børnehaveklassen, nårdet sker i samarbejde med personalesom nævnt i stk. 1. Det er en betingelse,at der er tale om opgaver inden for depågældendes kompetence og uddannel-sesmæssige forudsætninger.«§ 40.(…)Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fast-lægger mål og rammer for skolernesvirksomhed. Beslutning om følgendetræffes af kommunalbestyrelsen på etmøde:(…)4) Antallet af skoledage samt rammerfor klassedannelsen, elevernes un-dervisningstimetal, skoledagenslængde og specialundervisningenm.v.(…)Stk. 3.Kommunalbestyrelsen god-kender skolernes læseplaner, jf. § 10,stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre,at hensynet til undervisningens fremmeaf elevernes alsidige udvikling er tilgo-deset gennem beskrivelser i læsepla-nerne eller på anden hensigtsmæssigmåde.(…)§ 44.(…)

og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørel-ser vedrørende elever, hvis undervis-ning kun kan gennemføres med støtte iden overvejende del af undervisningsti-den.(…)Stk. 8.Afgørelser i henhold til § 21,stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsensmeddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidt-gående specialundervisning, jf. § 51 a.15.I§ 51indsættes somstk. 9:»Stk. 9.Kommunalbestyrelsens afgø-relser om det nærmere indhold af speci-alundervisningen i dagbehandlingstil-bud og anbringelsessteder, jf. § 20, stk.5, og § 22, stk. 5, kan inden 4 uger fraafgørelsens meddelelse af forældrene,jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klage-nævnet for vidtgående specialundervis-ning.«§ 51 a.Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning nedsættes af un-dervisningsministeren. Formanden fornævnet skal være cand. jur. 1 medlembeskikkes efter indstilling fra regions-rådene i forening, 2 medlemmer efterindstilling fra KL (KommunernesLandsforening) og 2 medlemmer efterindstilling fra De Samvirkende Invali-deorganisationer. Formanden og med-lemmerne beskikkes for 4 år. For for-manden og medlemmerne beskikkesstedfortrædere.(…)

manden og medlemmerne beskikkesstedfortrædere.Stk. 2.Regionsrådene i forening ogKL kan hver udpege en repræsentant,der kan deltage i nævnets møder somsagkyndig rådgiver for de medlemmer,der er udpeget af vedkommende orga-nisation.Stk. 3.Nævnets møder er lukkede,medmindre nævnet i den enkelte sagbeslutter det modsatte. Undervisnings-ministeren fastsætter nævnets forret-ningsorden.Stk. 4.Undervisningsministeren fast-sætter efter indstilling fra nævnet nær-mere regler om nævnets virksomhed.17.Efter § 51 a indsættes:»§ 51 b.Klage til Klagenævnet forvidtgående specialundervisning, jf. § 51,stk. 3-5 og stk. 8-9, skal indgives tilkommunalbestyrelsen, regionsrådet ellerskolelederen, afhængig af hvilken myn-dighed, der har truffet afgørelsen.Kommunalbestyrelsen, regionsrådeteller skolelederen vurderer, om der ergrundlag for at give forældrene helt el-ler delvist medhold.Stk. 2.Kan den myndighed, som hartruffet afgørelsen, ikke give forældrenemedhold, sendes klagen med begrundel-se for afgørelsen og genvurderingenvidere til Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning.Stk. 3.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om behandlingenaf klagesager, herunder regler om tids-frister for genvurdering og videresen-delse af klager.«

§ 57 a.(…)(…)Stk. 3.Rådets øvrige 20 medlemmerudpeges af undervisningsministeren på19.I§ 57 a, stk. 3,ændres »20« til:»21«, og efter nr. 12 indsættes som nytfølgende måde:nummer:1) 2 medlemmer efter indstilling fraKL.2) 1 medlem efter indstilling fra re-gionsrådene i forening.3) 2 medlemmer efter indstilling fraSkole og Samfund.4) 2 medlemmer efter indstilling fraDanske Skoleelever og DanskeUngdomsskoleelevers Netværk iforening.5) 1 medlem efter indstilling fra Skole-lederne.6) 1 medlem efter indstilling fra Lands-foreningen for Ungdomsskolelede-re.7) 2 medlemmer efter indstilling fraDanmarks Lærerforening.8) 1 medlem efter indstilling fra Ud-dannelsesforbundet.9) 1 medlem efter indstilling fra Børne-& Ungdomspædagogernes Lands-forbund.10) 1 medlem efter indstilling fra Bør-ne- og Kulturchefforeningen.11) 1 medlem efter indstilling fra Rådetfor de Grundlæggende Erhvervsret-tede Uddannelser.12) 1 medlem efter indstilling fra Rådetfor de Gymnasiale Uddannelser.»13) 1 medlem efter indstilling fra Pro-fessionshøjskolernes Rektorkollegi-um.«Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17.13) 1 medlem efter indstilling fraDansk Ungdoms Fællesråd ogIdrættens Fællesråd i forening.14) 1 medlem efter indstilling fra De20.I§ 57 a, stk. 3, nr. 14,der bliver nr.Samvirkende Invalideorganisatio-15, ændres »De Samvirkende Invalide-ner.organisationer« til: »Danske Handicap-15) 1 medlem efter indstilling fraorganisationer«.Dansk Arbejdsgiverforening.