Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 101
Offentligt
785017_0001.png
785017_0002.png
785017_0003.png
785017_0004.png
785017_0005.png
785017_0006.png
785017_0007.png
785017_0008.png
785017_0009.png
785017_0010.png
785017_0011.png
785017_0012.png
785017_0013.png
785017_0014.png
785017_0015.png
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslagtil
Udkast 14. januar 2010 Lov om ændring af lov om friskoler og pri-vate grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenter-kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)(Internationale filialer og klassetrinskrav m.v.)§1I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009, somændret ved lov nr. 589 af 26. juni 2009 og lov nr. 591 af 26. juni 2009, foretages følgende ændrin-ger:1.§ 2, stk. 1og2,ophæves, og i stedet indsættes:»En fri grundskole skal den 5. september i skoleåret, jf. dog § 41, have mindst1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og på 1. og 2. klassetrin,2) ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og3) seks elever i alt på 6. og 7. klassetrin.Stk. 2.En nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, fra to år efter sin oprettelse, kravet istk. 1, nr. 2, fra fem år efter sin oprettelse og kravet i stk. 1, nr. 3, fra syv år efter sin oprettelse.Stk. 3.Kravene i stk. 1 gælder ikke for1) de tyske mindretalsskoler,2) skoler, der i skoleåret 2008-2009 var undtaget fra klassetrinskravet, og3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, sidste pkt.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.2.§ 5, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 4, 3. pkt., kandog give undervisning på dette sprog i filialer.«3.I§ 5, stk. 5, 3. pkt., § 6, stk. 1, 3. pkt.,og§ 6 a, 2. pkt.,ændres »§ 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.« til: »§ 2,stk. 4, 2. og 3. pkt.«4.I§ 9 a, stk. 1, nr. 3, § 9 d, stk. 6, 2. pkt.,og§ 9 fændres »§ 2, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 2, stk. 4, 1.pkt.«5.I§ 9 c, stk. 2, nr. 2,og§ 21 c, 1. pkt.,ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«.6.I§ 19indsættes somstk. 3:
»Stk. 3.For skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 4, 3.pkt., gælder, at hovedskolen og filialer, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., hver for sig skal opfylde betingelsernei stk. 1, 1. og 2. pkt.«7.I§ 24 aindsættes somstk. 2:»Stk. 2.Et påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives med frist til den førstkommende5. september. Opfylder skolen ikke et sådant påbud, er skolen med virkning fra det følgende skoleårikke længere en fri grundskole efter denne lov og kan ikke modtage tilskud efter denne lov. Eventu-el fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattetaf kapitel 8.«§2I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-redelseseksamen (hf-kurser), som ændret ved § 2 i lov nr. 543 af 17. juni 2008, lov nr. 1409 af 27.december 2008 og § 3 i lov nr. 48 af 28. januar 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Dog kan skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, give denne undervisning i filialer.«2.I§ 2indsættes efter stk. 2 som to nye stykker:»Stk. 3.En skole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig mod-tager anden undervisning af en statslig institution, der ligger i skolekommunen eller i en af skolensnabokommuner, kan give undervisning i denne institutions bygninger.Stk. 4.Elever, der undervises i filialer, jf. stk. 2, 2. pkt., eller i bygninger tilhørende en statslig in-stitution, jf. stk. 3, indgår ikke i årselevtalsopgørelsen i § 17, stk. 1, nr. 1.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2010.Stk. 2.§ 5, stk. 4, 2. pkt., og § 19, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., som affat-tet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 6, samt § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, i lov om private gymnasie-skoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), som affattet ved den-ne lovs § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. marts 2010.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningRegeringen har som opfølgning på indsatsområdet i aftalen om Jobplanen fra februar 2008 vedrørende enøget indsats for international rekruttering nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har haft til opgave atidentificere barrierer på tværs af ministeriernes områder for rekruttering af højt kvalificeret udenlandsk ar-bejdskraft. I forlængelse af dette arbejde indebærer lovforslaget, at frie grundskoler, der har fået godkendt etandet undervisningssprog end dansk, og private gymnasieskoler, der udbyder undervisning, der sigter moden tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kanetablere filialer til denne undervisning. Der henvises til afsnit 2.1.Lovforslaget indebærer desuden et klarere klassetrinskrav for frie grundskoler, idet regeringen mener, atden nuværende ordning er uhensigtsmæssig. Der henvises til afsnit 2.2.Lovforslaget indebærer endelig, at private gymnasieskoler med en grundskoleafdeling, der giver undervis-ning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig institution, der ligger i skolekommu-nen eller en af skolens nabokommuner, kan give undervisning i denne institutions bygninger. Der henvises tilafsnit 2.3.2. Lovforslagets indhold2.1. Mulighed for internationale filialer2.1.1. Gældende retDet følger af § 2, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), at undervisningsspro-get i en fri grundskole er dansk, men at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at under-visningssproget er et andet end dansk. Undervisningsministeren har også efter denne bestemmelse godkendtet andet undervisningssprog end dansk på en afdeling af en fri grundskole. Skoler eller skoleafdelinger meden godkendelse efter § 2, stk. 3, 3. pkt., i friskoleloven betegnes også som internationale skoler eller interna-tionale skoleafdelinger.Efter friskolelovens § 5, stk. 4, skal en skoles bygninger ligge i geografisk nærhed af hinanden. Dette gæl-der også for internationale skoler og internationale skoleafdelinger. Undervisningsministeren kan i særligetilfælde fravige dette krav.Beføjelsen til at dispensere er ifølge lovforarbejderne meget snæver, og det har kun været muligt at brugedispensationsbestemmelsen i forhold til Rudolf Steiner Skolen i Odense.Efter friskolelovens § 19, stk. 1, stilles der krav om et mindsteelevtal på i alt 32 elever i børnehaveklasse ogpå 1.-7. klassetrin som en tilskudsbetingelse for skolen.Efter § 2, stk. 2, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-men (hf-kurser) skal en skoles bygninger ligge i geografisk nærhed af hinanden.Efter 17, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen(hf-kurser) stilles der krav om et mindsteårselevtal som en tilskudsbetingelse for skolen.2.1.2. Den foreslåede ordningVisse internationale frie grundskoler har i dag vanskeligt ved at udvide kapaciteten grundet kravet om, atskolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af skolen. Disse skoler kan derfor have svært ved at dækkebehovet for en udvidelse og tilpasning af kapaciteten til at kunne optage børn af udenlandsk arbejdskraft.
Den samlede kapacitet på internationale frie grundskoler kan samtidig være begrænset af praktiske vanske-ligheder forbundet med, at en forældrekreds, der opholder sig i en kortere årrække i Danmark, etablerer enny fri grundskole med et andet undervisningssprog end dansk.For at imødegå disse praktiske barrierer forbundet med etablering af tilbud til børn af udenlandske arbejds-tagere, foreslås det, at frie grundskoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, herun-der på en afdeling af skolen, kan give undervisning i filialer. En filial kan bestå af flere bygninger, der liggeri geografisk nærhed af hinanden.Det vil efter forslaget være en betingelse, at filialen skal rette sig mod børn af forældre, der alene skal værei Danmark i kortere tid. Forslaget vil forbedre skolernes mulighed for en mere fleksibel tilpasning af kapaci-teten og derved afhjælpe en forventet stigende efterspørgsel, idet en sådan tilpasning ikke vil kræve etable-ring af nye skoler.Efter forslaget ophæves bestemmelsen om, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige kravetom, at en skoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Herved præciseres, at det ikke gene-relt skal være muligt for frie grundskoler at have filialer. Ministerens beføjelser til at dispensere efter dengældende bestemmelse i friskolelovens § 5, stk. 4, 2. pkt., som nævnt i afsnit 2.1.1., er meget begrænsede oger alene anvendt til at give dispensation til Rudolf Steiner Skolen i Odense, sådan at skolen kan undervisesvært handicappede elever i en bygning, der ligger ca. 17 km fra hovedskolen. Skolen bevarer denne retuændret.Det foreslås, at det for skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal være entilskudsbetingelse, at der pr. 5. september er mindst i alt 32 børn i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrinbåde på hovedskolen og i eventuelle filialer hver for sig. Elever, der undervises i en filial, vil således ikkekunne tælle med ved opgørelsen af mindsteelevtalskravet på hovedskolen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 6.Samtidig foreslås, at private gymnasieskoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende in-ternational eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kan give denne under-visning i filialer.Det foreslås, at elever, der undervises i en filial eller i bygninger tilhørende en statslig institution, ikke skaltælles med ved opgørelsen af mindsteårselevtalskravet på hovedskolen.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.2.2. Klassetrinskrav2.2.1. Gældende retEn fri grundskole skal mindst omfatte børnehaveklasse og 1.-7. klassetrin, jf. § 2, stk. 1, i friskoleloven.Dette gælder dog ikke grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler, som kan omfatte 8. og 9. klassetrinog andre klassetrin i sammenhæng hermed, jf. friskolelovens § 41.Efter friskolelovens § 2, stk. 2, kan undervisningsministeren i særlige tilfælde fravige kravet om, at skolenskal omfatte mindst børnehaveklasse og 1.-7. klassetrin.Af bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om friskoler og private grundskoler m.v., som blevfremsat den 8. maj 1991 som lovforslag L 192 (1990-91, 2. samling) og vedtaget som lov nr. 411 af 6. juni1991 fremgår, at dispensationsbeføjelsen vil blive brugt til at godkende afvigelser i de tilfælde, som er nævnti § 2, stk. 2 og 3, i den dagældende friskolelov. Det fremgik endvidere, at eksisterende overbygningsskolerkunne fortsætte som hidtil.Af § 2, stk. 2 og 3, i den dagældende friskolelov, lov nr. 306 af 8. juni 1977, fremgik, at undervisningsmi-nisteren kunne godkende, at en skole traf aftale med en anden fri grundskole eller med kommunen om hen-visning af sine elever til undervisning i denne skole henholdsvis i folkeskolen på 7. eller på 6. og 7. klasse-trin, og at to eller flere skoler kunne slutte sig sammen om en fælles fri grundskole, der alene gav undervis-ning inden for 6.-10. klassetrin. En sådan skole skulle mindst omfatte 8. og 9. klassetrin.
Undervisningsministeriet har på baggrund af forarbejderne til bestemmelsen administreret dispensationsbe-stemmelsen sådan, at en nyoprettet fri grundskole ikke kan gives dispensation fra klassetrinskravet, medmin-dre skolen har en aftale med en anden fri grundskole eller kommunen om overtagelse af eleverne efter 5.eller 6. klasse.Beføjelsen til at dispensere fra klassetrinskravet er kun anvendt i et enkelt tilfælde siden ikrafttrædelsen affriskoleloven fra 1992, hvorved en skole fik mulighed for kun at omfatte 1.-5. klassetrin.Efter ministeriets tilsynspraksis kræves det ikke af nyoprettede frie grundskoler, at de lever op til klasse-trinskravet de første år. Det giver nye skoler mulighed for at vokse opad i løbet af de første år, efterhåndensom eleverne rykker op til næste klassetrin. Ministeriets praksis indebærer endvidere, at skoler, der normalthar elever på 1.-7. klassetrin, men som et enkelt år ikke har elever på enkelte klassetrin, ikke er blevet frata-get retten til at være frie grundskoler efter friskoleloven.Ifølge § 19, stk. 1, 1. pkt., i friskoleloven ydes der kun tilskud til skoler, der sammenlagt i børnehaveklasseog på 1.-7. klassetrin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåreteller som et gennemsnit af elevtallet pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år.Efter § 24 a i friskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at udstede påbud til skoler, hvis de ik-ke overholder lovens krav, herunder klassetrinskravet.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at en fri grundskole pr. 5. september i skoleåret skal have mindst ni elever i alt på børnehave-klassetrin og 1. og 2. klassetrin, mindst ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og mindst seks elever i alt på 6. og 7.klassetrin. Dette vil dog efter forslaget ikke berøre den nuværende ordning, hvorefter klassetrinskravet ikkegælder grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler, som kan omfatte 8. og 9. klassetrin og andre klas-setrin i sammenhæng hermed, jf. friskolelovens § 41.Den foreslåede bestemmelse suppleres af det gældende mindsteelevtalskrav, hvorefter det er en betingelsefor at modtage tilskud, at skolen har mindst 32 elever i alt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin pr. 5. sep-tember.Det foreslås, at nyoprettede skoler fra to år efter oprettelsen skal have mindst ni elever i alt på børnehave-klassetrin og 1. og 2. klassetrin, fra fem år efter oprettelsen skal have mindst ni elever i alt på 3.-5. klassetrinog fra syv år efter oprettelsen skal opfylde klassetrinskravene fuldt ud. Det foreslås dermed præciseret, atnyoprettede frie grundskoler kan opbygge skolen nedefra med en fortløbende klassetrinsopbygning.Det foreslås, at undervisningsministerens beføjelse til at dispensere fra kravet til elevtal i børnehaveklasseog på 1.-7. klassetrin erstattes med generelle bestemmelser om, at kravet til elevtal pr. klassetrin ikke skalgælde for---de tyske mindretalsskoler,de skoler, der i skoleåret 2008-09 var undtaget fra klassetrinskravet, ogskoler, der ikke skal opfylde elevtalskravene for at være tilskudsberettigede, jf. friskolelovens § 19,stk. 1, sidste pkt.
Det foreslås endvidere, at et påbud om at overholde klassetrinskravet skal gives med frist den førstkom-mende 5. september. Såfremt skolen ikke opfylder påbuddet, vil skolen efter undervisningsministerens afgø-relse ikke være en fri grundskole efter friskoleloven og vil ikke kunne modtage statstilskud med virkning fradet følgende skoleår. Fortsætter skolen sin undervisning efter dette tidspunkt, er undervisningen efter forsla-get at anse som hjemmeundervisning efter friskolelovens kapitel 8.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 7.
2.3. Mulighed for undervisning i en statslig institutions bygninger2.3.1. Gældende retEfter § 2, stk. 2, i den gældende lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-redelseseksamen (hf-kurser) skal en skoles bygninger ligge i geografisk nærhed af hinanden.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kravet om geografisk nærhed ikke skal gælde for private gymnasieskoler med en grundsko-leafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig institu-tion. Der tænkes på statslige institutioner, hvor eleverne deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som detoffentlige også ønsker at tilgodese, og som kræver en særlig hensyntagen. Det kan for eksempel være DetKongelige Teaters boglige undervisning af teatrets balletelever. Det Kongelige Teater har udtrykt ønske omat kunne samarbejde med én institution, hvor balleteleverne vil kunne modtage både grundskoleundervisningog undervisning på gymnasialt niveau. Det foreslås, at den pågældende gymnasieskole skal have hjemsted iden kommune, hvor den statslige institution ligger eller i en af nabokommunerne hertil, sådan at elevernekan nå til hovedskolen – for eksempel i forbindelse med fysikundervisning i særlige faglokaler – på rimeligtid, eventuelt med offentlige transportmidler.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regionerFor forslaget om ændring af klassetrinskravet gælder, at det generelle mindsteelevtalskrav ikke er berørt,og det er lagt til grund, at tilskudsbetingelserne ikke er ændrede og at der derfor ikke er økonomiske konse-kvenser forbundet med forslaget.For forslaget om mulighed for etablering af filialer ved frie grundskoler gælder, at der ikke foretages endimensionering af antallet af filialer. Dette er i lighed med, at frie grundskoler allerede i dag har fri etable-ringsret, og at der således ikke foretages en dimensionering af antallet af frie grundskoler, herunder af inter-nationale skoler.Undervisningsministeriet har foretaget en rundspørge til alle nuværende internationale frie grundskoler ogskoler med internationale afdelinger. Ventelisterne på disse skoler viser et umiddelbart behov på ca. 200elever årligt, som ikke kan opfyldes ved udbygning i skolens geografiske nærhed. Behovet på længere sigtkan dog være væsentligt højere, og dette skøn er forbundet med større usikkerhed.Forslaget forventes umiddelbart at udløse bruttomerudgifter som følge af forøget aktivitet ved mulighed forfilialer ved internationale frie grundskoler, da staten betaler tilskud for den faktiske aktivitet ved frie grund-skoler. Heraf refunderer kommunerne ca. 85 pct. af statens udgifter til driftstilskud ved kommunale bidrag.Forslaget forventes på kort sigt at medføre en stigning i aktiviteten på internationale frie grundskoler sva-rende til de eksisterende internationale skolers ventelister, der ifølge Undervisningsministeriets indhentningaf informationer fra skolerne udgør ca. 200 elever årligt. Det svarer til en bruttomerudgift på ca. 5 mio. kr. i2010 stigende til ca. 9 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 4 mio. kr. vil være kommunale merudgifter i 2010 stigendetil ca. 7 mio. kr. årligt.Det skønnes, at der kan forventes ansøgning om et stærkt begrænset antal filialer på de private gymnasie-skoler med udbud af undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgi-vende til videregående uddannelser i Danmark. Såfremt der oprettes en filial med en klasse, vil det medføremerudgifter på ca. 0,5 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 3,5 mio. kr. årligt.Bruttomerudgiften til øget aktivitet på internationale filialer ved frie grundskoler udløser i udgangspunktetmindreudgifter i samme størrelsesorden ved eksisterende tilbud i grundskolen, idet kommunerne allerede idag har pligt til at tilbyde undervisning i folkeskolen, og en del af aktiviteten forventeligt vil stamme herfraeller fra eksisterende tilbud i frie grundskoler. Mindreudgifterne i folkeskolen må i flere tilfælde antages atoverstige de tilsvarende merudgifter i frie grundskoler. Det kan dog ikke udelukkes, at et mindre antal elevermodtager hjemmeundervisning eller anden undervisning i privat regi, der ikke i dag udløser offentlige til-skud. Omfanget heraf forventes dog at være begrænset.
Forslaget om en generel mulighed for filialer på internationale frie grundskoler/frie grundskoler med inter-nationale afdelinger vurderes på denne baggrund samlet set at være udgiftsneutralt, idet der allerede i dageksisterer en fri etableringsret for frie grundskoler, og forslaget alene vil medføre forøgede kommunale ogstatslige merudgifter, i det omfang forslaget i sig selv skaber øget tilgang af udenlandske arbejdstagere ogbørn heraf og dermed fører til en forøgelse af den samlede aktivitet i grundskolen. For filialer på privategymnasier, der udbyder IB, vil der udelukkende være tale om statslige merudgifter, som svarer til meraktivi-teten ved øget efterspørgsel, der dog vurderes at være stærkt begrænset.4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Danmarks Privatskolefor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Deutscher Schul- und Sprac-hverein für Nordschleswig, Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Skolers Lærerforening, KL, Lærernes Cen-tralorganisation, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser og Rigsrevisionen.10. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekven-ser for stat, kommuner ogregionerPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterDer forventes på kort sigten bruttomerudgift på i alt12,5 mio. kr. årligt, hvoraf7 mio. kr. er kommunalemerudgifter. Merudgiftenmodsvares af mindreud-gifter ved øvrige grund-skoletilbud, og forslagetforventes dermed at væreudgiftsneutralt.IngenIngenIngenIngen
Administrative konse-kvenser for stat, kommu-ner og regionerØkonomiske konsekven-ser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekven-ser
IngenIngenIngenIngen
Administrative konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekterBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1-3)Det foreslås i§ 2, stk. 1,at en fri grundskole pr. 5. september i skoleåret skal have mindst ni elever i alt påbørnehaveklassetrin og på 1. og 2. klassetrin, mindst ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og mindst seks elever ialt på 6. og 7. klassetrin. En elev indplaceres som udgangspunkt på det klassetrin, der svarer til elevens sko-lealder.Det foreslås endvidere opretholdt, at grundskoleafdelingen ved private gymnasieskoler ikke skal omfattesaf klassetrinskravet, men skal have 8. og 9. klassetrin og i sammenhæng hermed kan omfatte andre klasse-trin.Elevtalskravet i friskolelovens § 19, stk. 1, foreslås videreført uændret, det vil sige, at der som hidtil stilleskrav om, at skolen pr. 5. september har mindst 32 elever i alt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin senesttre år efter skolens oprettelse. I de to første år en skole eksisterer, skal der ligesom efter gældende lov alenestilles krav om, at skolen for at være tilskudsberettiget har i alt henholdsvis 14 og 24 elever pr. 5. september.Med den foreslåede bestemmelse vil en fri grundskole efter at have modtaget et påbud, jf. friskolelovens §24 a, som ikke opfyldes inden for fristen, ikke længere være omfattet af bestemmelser om frie grundskolerog vil få frataget statstilskud, hvis skolen mangler én eller flere elever i én af de tre klassetrinsgrupper i etbestemt år. En skole vil derimod stadig være omfattet af lovens bestemmelser om frie grundskoler og kunnemodtage statstilskud, selvom den mangler én elev på ét klassetrin i et bestemt år. Hermed fastholdes størrel-sen af det pædagogiske miljø samt ønsket om at give børnene oplevelse af et skolemiljø, hvor der kan skabessociale relationer med andre børn på samme alder eller lidt yngre og lidt ældre.Det foreslås i§ 2, stk. 2,at nyoprettede skoler fra to år efter oprettelsen skal have mindst ni elever i alt ibørnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, fra fem år efter oprettelsen mindst ni elever i alt på 3.-5. klassetrin ogfra syv år efter oprettelsen opfylde klassetrinskravet fuldt ud. Det foreslås dermed præciseret, at nyoprettedefrie grundskoler kan opbygge skolen nedefra med en fortløbende klassetrinsopbygning. En skole kan hvert åroprette en ny børnehaveklasse og bevare de eksisterende klasser.En skole kan fortsat ikke lægge hovedvægten af sin undervisningsaktivitet i enten de første skoleår eller desidste skoleår.Der foreslås endvidere i§ 2, stk. 3,at følgende skoler undtages fra klassetrinskravet:1) De tyske mindretalsskoler.2) Skoler, der i skoleåret 2008-2009 var undtaget fra klassetrinskravet. Det er følgende skoler: Baptisternesskoler, Brenderup og Omegns Realskole, Byens Skole, Børneskolen ved Familiehøjskolen Skærgården, DenAlternative Skole, Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, Frederiksberg Privatskole, Guldbæk Frisko-le, Stenhus Kostskole, Vinderup Realskole og Ålestrup Realskole.3) Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra kravet om pr. 5. september at have mindst 32 elever i alti børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin, jf. lovens § 19, stk. 1, sidste pkt. Det er følgende skoler, der var ivirksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har været beliggende i landzone eller et hertiltilsvarende område: Bjergby Friskole, Bonnet Friskole, Bøgballe Friskole, Bøvling Friskole, Druestrup Fri-skole, Egebjerg Friskole, Egense Friskole, Fjaltring Friskole, Fårevejle Fri(- og Efter) skole, Galten Friskole,Guldbæk Friskole, Haubro-Søttrup Friskole, Havregården Lille Kost – og Dagskole, Hedegaard Friskole,Hestkær Friskole, Hundborg Friskole, Højbo Friskole, Høve Friskole, Jerslev-Østervrå Friskole, KassebølleFriskole, Klim Friskole, Lille Egede Friskole, Nordskovens Friskole, Oure Friskole, Refs Vindinge Friskole,Rudme Friskole, Rødding Friskole, Skallerup Friskole, Skanderup Friskole, Skovby Friskole, Skørbæk-
Ejdrup Friskole, Thorsted Friskole, Trunderup Friskole, Vedsted Friskole, Vestbirk Friskole, Vilsted Frisko-le, Vindblæs Friskole og Øster Jølby Friskole.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.Til nr. 2 (§ 5, stk. 4)Det foreslås, at skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, herunder på en afde-ling af skolen, kan give undervisning i filialer. Det er en betingelse, at filialen skal være rettet mod børn afforældre, der kun skal opholde sig i Danmark i kortere tid.Det forudsættes efter forslaget, at skolen aktuelt benytter den givne godkendelse til at undervise på et andetundervisningssprog.En filial, der ikke overholder lovens krav til filialer, skal nedlægges og kan ikke overgå til almindeligdansk friskoleundervisning.Undervisningsministerens mulighed for at godkende, at undervisningssproget på en fri grundskole eller enskoleafdeling er et andet end dansk, berøres ikke af forslaget. De godkendte undervisningssprog er engelsk,tysk og fransk.Friskolelovens krav om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,jf. lovens § 1, stk. 2, vil efter forslaget fortsat gælde for skoler, der har fået godkendt et andet undervisnings-sprog end dansk. Det statslige tilsyn med de af de internationale skoler, foreslås ført som for landets øvrigefrie grundskoler.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 3, 4 og 5 (§ 5, stk. 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 2, § 9 d, stk. 6, § 9 f og § 21 c, stk. 1)Bestemmelserne justeres som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 6 (§ 19, stk. 3)Det foreslås, at skoler, der giver undervisning i filialer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal opfylde friskolelo-vens elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., for hovedskolen og for filialerne hver for sig.Det vil således efter forslaget være en tilskudsbetingelse for disse skoler, at der pr. 5. september er mindst ialt 32 børn i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin både på hovedskolen og på eventuelle filialer. Elever, derundervises på filialer, vil ikke kunne tælles med ved opgørelsen af mindsteelevtalskravet på hovedskolen, ogelever på hovedskolen vil ikke kunne tælles med opgørelsen af mindsteelevtalskravet på filialer. Dermedfastholdes størrelsen af det pædagogiske miljø både på hovedskolen og på filialer.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 7 (§ 24 a, stk. 2)Det foreslås, at et påbud efter friskolelovens § 24 a om at overholde klassetrinskravene i de foreslåede be-stemmelser i § 2, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, gives med frist til den førstkommende 5. september.Såfremt skolen ikke efter dette tidspunkt opfylder påbuddet, træffer undervisningsministeren afgørelse om, atskolen med virkning fra det følgende skoleår ikke længere er en fri grundskole efter friskoleloven og ikkekan modtage tilskud efter loven.Af hensyn til elevernes skolegang og ud fra et proportionalitetshensyn foreslås, at en overgang til ikkelængere at være en fri grundskole efter friskoleloven ikke skal ske i skoleåret, men senest ved udgangen afskoleåret. Skolen kan ikke fortsætte som en fri grundskole efter friskoleloven, selv om den på et tidspunkt,der ligger mellem fristens udløb og skoleårets afslutning, lever op til lovens klassetrinskrav. Gives skolen
eksempelvis et påbud om at overholde klassetrinskravet pr. 5. september 2011, og opfyldes dette ikke, vilskolen senest i juli 2012 skulle ophøre med at være en fri grundskole efter friskoleloven.Fortsætter skolen sin undervisning efter dette tidspunkt, er undervisningen efter forslaget at anse somhjemmeundervisning, jf. kapitel 8. Det betyder, at kommunalbestyrelserne i børnenes hjemkommuner skalføre tilsyn med undervisningen.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 2Til nr. 1 (§ 2, stk. 2)Det foreslås i§ 2, stk. 2, 2. pkt.,at private gymnasieskoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en til-svarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kan givedenne undervisning i filialer. Der kan for eksempel være tale om undervisning i International Bacchalaureate(IB). En filial, der ikke overholder lovens krav til filialer, skal nedlægges og kan ikke overgå til almindeliggymnasial undervisning.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 2 (§ 2, stk. 3 og 4)Det foreslås i§ 2, stk. 3,at kravet om geografisk nærhed ikke skal gælde for private gymnasieskoler meden grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af enstatslig institution.Der tænkes bl.a. på statslige institutioner, hvor eleverne deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som detoffentlige også ønsker at tilgodese, og som kræver en særlig hensyntagen. Det kan for eksempel være DetKongelige Teaters boglige undervisning af teatrets balletelever. Det er efter forslaget et krav, at den pågæl-dende private gymnasieskole skal have hjemsted i den kommune, hvor den statslige institution ligger eller ien nabokommune hertil, sådan at eleverne på rimelig kort tid eventuelt med offentlige transportmidler kan nåtil hovedskolen, for eksempel i forbindelse med fysikundervisning i særlige faglokaler.Efter§ 2, stk. 4,foreslås, at elever, der ikke undervises på hovedskolen, ikke tæller med ved opfyldelsen afmindsteårselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser tilhøjere forberedelseseksamen (hf-kurser). Skolen kan ikke ved at have elever på filialer eller på en statsliginstitution opfylde mindsteårselevtalskravet.Den henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. og 2.3.Til § 3Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2010.Der foreslås i stk. 2, at § 5, stk. 4, 2. pkt. og § 19, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.lovforslagets § 1, nr. 2 og 6, om, at der kan oprettes filialer til frie grundskoler med et andet undervisnings-sprog end dansk og om elevtalskrav for filialer, skal træde i kraft den 1. marts 2010. Tilsvarende foreslås, atden ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, i lov om privategymnasier, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) skal træde i kraft den 1.marts 2010. Herved får skolerne mulighed for at oprette filialer inden begyndelsen af skoleåret 2010-11.Desuden kan private gymnasieskoler med grundskoleafdeling inden begyndelsen af skoleåret 2010-11 indgåaftale med en statslig institution, der ligger i skolekommunen eller i en af skolens nabokommuner, om at giveundervisning i den statslige institutions bygninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget
§1I lov om friskoler og private grundskolerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli2009, som ændret ved lov nr. 589 af 26. juni2009 og lov nr. 591 af 26. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:§ 2.En fri grundskole skal mindst omfattebørnehaveklasse og 1.- 7. klassetrin, jf. dog§ 41 om grundskoleafdelinger ved privategymnasieskoler.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fravigebestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.Stk. 3.Undervisningssproget i en fri grund-skole er dansk. I de tyske mindretalsskoler erundervisningssproget dog tysk. Undervis-ningsministeren kan i særlige tilfælde godken-de, at undervisningssproget er et andet enddansk.Stk. 4.En fri grundskole, der modtager tilskudi henhold til denne lov, kan omfatte en kostaf-deling for 6.-10. klassetrin.1.§ 2, stk. 1og2,ophæves, og i stedet indsæt-tes:»En fri grundskole skal den 5. september iskoleåret, jf. dog § 41, have mindst1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og på1. og 2. klassetrin,2) ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og3) seks elever i alt på 6. og 7. klassetrin.Stk. 2.En nyoprettet skole skal opfylde kraveti stk. 1, nr. 1, fra to år efter sin oprettelse, kra-vet i stk. 1, nr. 2, fra fem år efter sin oprettelseog kravet i stk. 1, nr. 3, fra syv år efter sin op-rettelse.Stk. 3.Kravene i stk. 1 gælder ikke for1) de tyske mindretalsskoler,2) skoler, der i skoleåret 2008-2009 var und-taget fra klassetrinskravet, og3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, sidstepkt.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 5.(…)Stk. 2og3.(…)Stk. 4.Skolens bygninger skal ligge i geogra-fisk nærhed af hinanden. Undervisningsministe-ren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.Stk. 5.Den overordnede ledelse af skolen va-retages af en bestyrelse, som er ansvarlig forskolens drift over for undervisningsministeren.Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk iskrift og tale. Dette gælder dog kun for to be-styrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler
2.§ 5, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Skoler, der har fået godkendt et andet un-dervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 4, 3.pkt., kan give undervisning på dette sprog ifilialer.«3.I§ 5, stk. 5, 3. pkt., § 6, stk. 1, 3. pkt.,og§ 6a, 2. pkt.,ændres »§ 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.« til:»§ 2, stk. 4, 2. og 3. pkt.«
eller ved skoler, der har fået godkendt et andetundervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2.og 3. pkt.Stk. 6-10.(…)§ 6.Skolens leder har den daglige pædagogi-ske ledelse af skolen. Lederen skal beherskedansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikkeledere ved de tyske mindretalsskoler eller vedskoler, der har fået godkendt et andet undervis-ningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3.pkt.Stk. 2.(…)§ 6 a.Skolens lærere skal beherske dansk iskrift og tale. Dette gælder dog ikke lærerneved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler,der har fået godkendt et andet undervisnings-sprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.§ 9 a.Forældrekredsen og bestyrelsen skal ifællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførendevaretager tilsynet med1) elevernes standpunkt i dansk, matematik,engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a,stk. 5, historie,2) at skolens samlede undervisningstilbud udfra en helhedsvurdering står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen, og3) at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 4.pkt., og § 2, stk. 3, 1. pkt.Stk. 2 og 3.(…)4.I§ 9 a, stk. 1, nr. 3, § 9 d, stk. 6, 2. pkt.,og§9 fændres »§ 2, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 2, stk. 4,1. pkt.«
§ 9 c.(…)Stk. 2.En tilsynsførende skal for at opnå cer-tificering1) have sådanne faglige og pædagogiske for-udsætninger, at den pågældende er i standtil at varetage et tilsyn med undervisningenpå grundskoleniveau, og2) beherske dansk i skrift og tale, medmindretilsynet føres på de tyske mindretalsskolereller ved skoler, som har fået godkendt etandet undervisningssprog end dansk, jf. §2, stk. 3.Stk. 3og4.(…)
5.I§ 9 c, stk. 2, nr. 2,og§ 21 c, 1. pkt.,ændres»§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«.
§ 9 d.(…)Stk. 2-5.(…)Stk. 6.Skønner den eller de tilsynsførende, atelevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. § 9a, stk. 1, nr. 1, ikke står mål med, hvad der al-mindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolensundervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2,1. eller 2. pkt., fastsættes en kort frist, dog påmindst 3 måneder, til forbedring af forholdene.Det samme gælder, hvis den eller de tilsynsfø-rende skønner, at skolen ikke opfylder kravenei § 1, stk. 2, 4. pkt., eller § 2, stk. 3, 1. pkt. Hvisden eller de tilsynsførende efter fristens udløbfinder, at kravet om forbedring af forholdenefortsat ikke er opfyldt, udfærdiger den eller detilsynsførende en erklæring herom, som sendesi høring hos forældrekredsen og skolens besty-relse. Hvis den eller de tilsynsførende efter hø-ringen herefter finder, at kravet om forbedringaf forholdene fortsat ikke er opfyldt, sendes enbegrundet indberetning herom med de eventueltafgivne høringssvar til Undervisningsministeri-et.§ 9 f.Undervisningsministeren fører tilsynmed, at frie grundskoler overholder § 1, stk. 2,§ 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.§ 19.(…)Stk. 2.(…)6.I§ 19indsættes somstk. 3:»Stk. 3.For skoler, der har fået godkendt etandet undervisningssprog end dansk, jf. § 2,stk. 4, 3. pkt., gælder, at hovedskolen og filia-ler, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., hver for sig skal op-fylde betingelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt.«
§ 21 c.Hvis en skoles tilskud er helt bortfal-det efter § 21, stk. 2, fordi skolen ikke opfylderkravet i § 2, stk. 3, om, at undervisningssprogeter dansk, er den ikke længere en fri grundskoleefter denne lov. Eventuel fortsat undervisningpå skolen er herefter omfattet af bestemmelser-ne i kapitel 8, herunder bestemmelserne omkommunalbestyrelsens tilsyn med undervisnin-gen.
§ 24 a.(…)
7.I§ 24 aindsættes somstk. 2:»Stk. 2.Et påbud om at overholde kravene i §2, stk. 1 og 2, gives med frist til den førstkom-mende 5. september. Opfylder skolen ikke etsådant påbud, er skolen med virkning fra detfølgende skoleår ikke længere en fri grundskoleefter denne lov og kan ikke modtage tilskudefter denne lov. Eventuel fortsat undervisningpå skolen af børn i den undervisningspligtigealder vil herefter være omfattet af kapitel 8.«
§2I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymna-sieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen (hf-kurser), som ændretved § 2 i lov nr. 543 af 17. juni 2008, lov nr.1409 af 27. december 2008 og § 3 i lov nr. 48af 28. januar 2009, foretages følgende ændrin-ger:
§ 2.(…)Stk. 2.Skolens bygninger skal ligge i geogra-fisk nærhed af hinanden.Stk. 3og4.(…)
1.I§ 2, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Dog kan skoler, der udbyder undervisning, dersigter mod en tilsvarende international eksa-men, som er adgangsgivende til videregåendeuddannelser i Danmark, give denne undervis-ning i filialer.«2.I§ 2indsættes efter stk. 2 som to nye styk-ker:»Stk. 3.En skole med en grundskoleafdeling,der giver undervisning til elever, der samtidigmodtager anden undervisning af en statslig in-stitution, der ligger i skolekommunen eller i enaf skolens nabokommuner, kan give undervis-ning i denne institutions bygninger.Stk. 4.Elever, der undervises i filialer, jf. stk.2, 2. pkt., eller i bygninger tilhørende en statsliginstitution, jf. stk. 3, indgår ikke i årselevtal-sopgørelsen i § 17, stk. 1, nr. 1.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august
2010.Stk. 2.§ 5, stk. 4, 2. pkt., og § 19, stk. 3, i lovom friskoler og private grundskoler m.v., somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 6, samt § 2,stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, i lov om privategymnasieskoler, studenterkurser og kurser tilhøjere forberedelseseksamen (hf-kurser), somaffattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, træder ikraft den 1. marts 2010.