Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 487
Offentligt
September 2010
BrancheforeningenDanske Havnevirksomheder
En ny havnelov skal sikre:•At havneloves udgangspunkt om en klar fordeling af rollernemellem havne og havnevirksomheder fastholdes. Havnene stårfor infrastrukturen, havnevirksomheder er brugere af havnensfaciliteter og infrastruktur.•At havne ikke må udføre skibsrelaterede hjælpetjenester i konkur-rence med privatejede havnevirksomheder. Forsøgsordningen fra2005, hvor havne kan tilbyde skibsrelaterede hjælpetjenester, måevalueres og vurderes fremadrettet.•At havnebrugerne i tilstrækkeligt omfang bliver repræsenteret ihavnebestyrelser. Havnens brugere bør have indsigt i og indfly-delse på en havns udvikling, investering i infrastruktur m.v. Der erbrug for lovbestemmelser, der sikrer denne indflydelse.•At der i øvrigt sikres en bedre dialog mellem havne, private hav-nevirksomheder og andre brugere på en havn.•At staten kontrollerer og garanterer, at kommunale ønsker og pla-ner for havnearealer understøtter erhvervshavnes udvikling somtransport- og erhvervsknudepunkter i den nationale infrastruktur.Nedlæggelse eller indskrænkning af erhvervsarealer skal krævegodkendelse fra transportministeren svarende til det krav omgodkendelse, som i dag gælder ved anlæg af en ny havn eller ud-videlse af en bestående havn (havnelovens § 2, stk. 1). Det skalvidere sikres, at interessenter (organisationer, virksomheder påden konkrete havn m.v.) høres og fremkommer med bemærknin-ger, som skal indgå i grundlaget for transportministerens godken-delse/afvisning.•At havnene sikrer de fornødne rammer og arealer til gods- og er-hvervsaktiviteter på havnen. Virksomheder med godsomsætningover kaj samt virksomheder, hvis forretning nødvendiggør tilgæn-gelige kajnære arealer, skal beskyttes. En beskyttelse, som ogsåskal omfatte virksomheder og arealer, der ligger op til arealer medgods- og erhvervsaktiviteter på havnen, herunder de såkaldte”bufferzoner” for virksomheder efter planlovgivningen.
”Det skal der komme ud afen ny havnelov”...•En stærk erhvervsudvikling i og omkring havnene.•Mere erhvervshavn – ikke mindre. Havnene har national betyd-ning som en del af infrastrukturen.•Fokus på havnenes ansvar for havneinfrastruktur og på optimalerammer for havnevirksomhederne, så mere gods kan flyttes fraland- til søtransport.•Mere konkurrencedygtige priser, effektivitet og service. Det ernøglen til havnenes fremtid.•En bedre dialog mellem havnene og havnevirksomhederne for atunderbygge forretningsudvikling og tiltrække nye arbejdspladser.
DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDERDANSKE•At havnene og virksomhederne på havnene tilsikres tilstrækkeligeHAVNEVIRKSOMHEDERadgangsforhold til og fra havnene via indflydelse på de statsligeH.C. Andersens Boulevard Andersens Boulevard 17H.C.og kommunale investeringer i vej-, jernbaneinfrastrukturen og17ikke mindst vandveje tilDK-2100 København Verhvervshavnene (jævnfør Infrastruk-DK-2100 København Vturkommissionens anbefaling af forbedret adgang til Danmarkswww.dkhv.dkwww.dkhv.dkporte).Danske HavnevirksomhederDIDK-1787 København Vwww.dkhv.dk
DEn rigtigE vEj
DEn forkErtE vEj
Hvad koster det? Prisen er helt afgørende, når gods skal flyttes. En ny havnelov skal sikrerammerne for en optimal erhvervsudvikling og konkurrence internt i den enkelte havn ogmellem havnene. Gods flyttes i stigende grad over de danske havne, når alle ydelser påhavnen er effektive.
Nogle havne udnytter muligheden i den nuværende havnelov til at fravige udgangspunktetom havnen som infrastrukturforvalter. Havnene driver selv havnevirksomhed i aktiesel-skabsregi og udbyder havneydelser, som offentligt ejede virksomheder, i konkurrencemed private havnevirksomheder.
National betydning
Velfungerende, veludbyggede og velholdte havne har samme betydning som vores broer– de muliggør transport af varer over vand. Betydningen for det danske samfund rækkerlangt ud over det lokale område, hvor havnen ligger, eller hvor broen skaber forbindelseover vand.Havne er national infrastruktur på lige fod med broer, motorveje og jernbaner. Menhavnene ejes og drives af kommunerne i modsætning til broer, motorveje, jernbaner, derer underlagt statsligt ejerskab. Kommunernes dispositionsret over havnene har vist siguhensigtsmæssig, fordi boliger og ikke havnerelateret virksomhed får lov til at skubbehavnevirksomhed ud af havneområderne.For den enkelte kommune kan værdien af sådanne tiltag måske overstige værdien afhavnedriften i den lokale havn, men for samfundet er regnestykket anderledes!
Den forkerte vej
Den nødvendige konkurrence bliver til usund konkurrence, når private havnevirksomhederskal konkurrere med havnenes stevedoreaktivitet, der er ejet af den samme infrastruktur-forvalter, som fastsætter vilkårene for de private havnevirksomheders virke gennem fast-sættelse af arealleje, kranleje, vareafgifter m.m. Det giver ikke styrket, men formindsketkonkurrence og vil i sidste ende betyde mindre gods over de danske havne!Det svarer til, at det statsligt ejede A/S Storebælt, som står for driften af Storebæltsbroen,beslutter sig for at drive busvirksomhed mellem Sjælland og Fyn/Jylland i konkurrencemed de private busvognmænd! Infrastrukturforvaltning skal adskilles fra havnevirksom-hed. Konkurrenceevne og effektivitet skabes, når mange uafhængige havnevirksomhederopererer i skarp indbyrdes konkurrence inden for de rammer, som fastsættes af infrastruk-turforvalteren.
Den rigtige vej
Skadelige konsekvenser
Kommuner har i flere tilfælde prioriteret byudviklingen over havneudviklingen.Konsekvenserne er:•At havnevirksomheder bliver opsagt eller ikke får deres areallejekontrakter forlænget,fordi havneområdet skal bruges til byudvikling.•At eksisterende havnearealer, på trods af stort infrastrukturbehov, omlægges til byudvik-ling.•At arealer, udlagt til fremtidig havnedrift, indrages til byudvikling og rekreative formål.•At byudvikling foretages tæt på havnevirksomhed, så havneaktiviteterne over tid ikkekan undgå miljøklager og krav om indskrænkning i havneaktiviteterne.En kommune kan hæmme og i værste fald forrykke grundlaget for en havn og dens udvik-ling som et knudepunkt for transport og erhverv på den nationale infrastruktur. Det svarertil, at en kommune beslutter at lukke det sydlige spor på en motorvejsbro, fordi man lokalthellere vil have boliger ved kysten end trafik på broen!Danske Havnevirksomheder ønsker, at kommunale planer og beslutninger om indskrænk-ning af den lokale havneudvikling underlægges en statslig godkendelse.
Havnen er forvalter af havneinfrastrukturen. Størst mulig konkurrence og optimal prissæt-ning opnås, når havnene udlejer havnearealer, kajer, og kraner, d.v.s. infrastrukturen, oghavnevirksomhederne (bl.a. shippingvirksomheder og stevedoreselskaber) lejer arealerog kajer på korte eller lange kontrakter og betaler skibsafgift for at anløbe en kaj. Vareaf-gifter betales, når gods flyttes over kajen.Havnen som infrastrukturforvalter er den rigtige vej, fordi havnevirksomhederne dermedeksisterer i skarp indbyrdes konkurrence inden for rammerne af havnens forretnings-betingelser. Konkurrencen tvinger havnevirksomhederne til konstant at udvikle sig påomkostninger og kvalitet i havneydelserne. Den sunde konkurrence presser havnevirk-somhederne til at udvise maksimal kreativitet for at tiltrække ny godsomsætning til deresvirksomheder på havnen.Danske Havnevirksomheder ønsker en klar fordeling af rollerne mellem havne og privatehavnevirksomheder.
