TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 475: Regeringens redegørelse om beredskabet

Forord ved forsvarsministerenSammenfatningIndledning1. Sektoransvarsprincippet og beredskabets udfordringer2. Regeringens politik for beredskabet3. Koordination4. Forebyggelse5. Beredskabsplanlægning og kommunikation6. Indsatsberedskaberne7. Uddannelse og øvelser8. Evaluering, analyse og vidensopbygning9. International udvikling og samarbejde10. CBRN-beredskab

Som forsvarsminister, og dermed den øverste ko-ordinerende ansvarlige for beredskabet, glæderjeg mig over, at regeringens beredskabspolitik fra2005 fortsat skaber rammerne for at kunne styrkeberedskabets robusthed og befolkningens sikker-hed. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der ergennemført mange beredskabstiltag af de ansvar-lige myndigheder inden for det seneste år.Takket være de mange tiltag opnået igennem deseneste år, og som omtales i de årlige beredskabs-redegørelser, er det mit indtryk, at beredskabetherhjemme generelt er godt rustet til at forebyggeog håndtere de ulykker, vi har stået over for. Detomfattende beredskab i forbindelse med klimatop-mødet (COP15) i København i december 2009 eret godt eksempel på, at beredskabet også magterat koordinere og samarbejde om store beredskabs-opgaver.Denne redegørelse vidner om, at det samlede be-redskab er omstillingsparat og får omsat ord tilhandling. Det er denne positive udvikling, som viskal bygge videre på, især fordi et moderne sam-fund som det danske udvikler sig i hastigt tempo.Kapaciteter, organisation og beredskabsplanlæg-ning skal derfor løbende videreudvikles og ajour-føres i lyset af trussels- og risikobilledet. Vi skalvedblive med at have et robust og velfungerendeberedskabssystem til at håndtere ulykker og kata-strofer herhjemme og i udlandet, når andre landeeksempelvis anmoder om katastrofebistand ellerhjælp til genopbygning efter kriser og katastrofer.Et sikkert samfund kræver, at vi alle i dagligdagenpåtager os et ansvar, så nødsituationer forebygges

Regeringen ønsker at sikre et robust og sikkert samfund.Det forudsætter et koordineret og velfungerende beredskab.Derfor har regeringen i 2005 formuleret en politik for be-redskabet med otte overordnede prioriteter med det formåltil stadighed at udvikle og tilpasse beredskabets kapaciteter,organisation og planlægning til nutidens trusler og risici.Regeringen anser samarbejde og helhedssyn blandt bered-skabets aktører som en vigtig forudsætning for et effektivtberedskab. Det skyldes, at eksempelvis epidemier, terroran-greb, voldsomt vejr eller nedbrud i den kritiske infrastrukturhurtigt kan få negativ indvirkning på store dele af sam-fundet.Regeringens fokus på udvikling og tilpasning, samarbejdeog helhedssyn afspejler sig i den række af initiativer, der påberedskabsområdet også er taget i det forgangne år (fra maj2009 til maj 2010).Koordinationen af den operative indsatser bl.a.styrket ved at udsende nye indsatstaktiske retningslinjer ogsamarbejdsprincipper ved terrorhændelser, hvor der anven-des kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare eller eksplo-sive materialer (CBRNE-terrorhændelser).Inden forforebyggelsehar regeringen bl.a. prioriteretbrandforebyggende kampagneaktiviteter over for landetsskoler samt udsendelsen af nye regler for brandfarlige væsker.Endvidere er de driftsmæssige forskrifter for hoteller mv. samtreglerne for opbevaring af faste ammoniumnitratholdigeprodukter med højt nitrogenindhold ved at blive revideret.I forhold tilberedskabsplanlægning og kommuni-kationer der sat fokus på krisekommunikationen til be-folkningen, god praksis inden for beredskabsplanlægning,erfaringerne med kommunernes dimensioneringsplaner for

det kommunale redningsberedskab samt beredskabet på it-og teleområdet.Indsatsberedskaberneer styrket ved at etablere etassistanceberedskab, der kan indsættes i tilfælde af brand iskibe til søs, samt med etableringen af såkaldte HAZMAT-hold, der kan indsættes ved hændelser med farlige kemiskeog radioaktive stoffer.Regeringen har videreudviklet aktiviteterne vedrørendeuddannelse og øvelser ved at medvirke til etablering af enny beredskabsuddannelse med elementer inden for kata-strofe- og risikomanagement. Der er blevet afholdt en størrenational krisestyringsøvelse i 2009. Endvidere er bl.a. etsåkaldt ”tungt” redningshold i foråret 2010 blevet certi-ficeret ved en international øvelse. Endelig har regeringenetableret et øvelsesforum med henblik på at styrke øvelses-kulturen på beredskabsområdet.Evaluering, analyse og videnopbygninger priori-teret ved bl.a. at etablere Institut for BeredskabsevalueringsamtVidencenter for Klimatilpasning.I forhold tilinternational udvikling og samarbej-delægger regeringen vægt på den forebyggende indsats ogCBRN-området (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklearområdet) i EU og har desuden styrket det nordiske samar-bejde i regi af den såkaldte Haga-erklæring. Endvidere harregeringen støttet opbygningen af beredskabet i en rækkelande på Balkan og har indgået en beredskabssamarbejds-aftale med Færøerne.PåCBRN-områdethar regeringen bl.a. etableret etCBRN-institut, færdigetableret det nukleare beredskab påFærøerne samt planlagt etableringen af et nukleart bered-skab i Grønland.

Beredskabsredegørelsen har til formål at give etsamlet overblik over nogle af de væsentligste be-redskabstiltag fra en lang række sektoransvarligemyndigheder i perioden maj 2009 til maj 2010.Redegørelsen er som de foregående år primærtbagudrettet og har også i år fokus på myndigheder-nes opfølgning på regeringens politik om beredska-bet. De mange tiltag dækker over alt fra brandfore-byggende kampagner i skolerne til mere tekniskeindsatsprocedurer i tilfælde af terrorhændelser.

Som det fremgår af denne redegørelse, er Be-redskabsstyrelsen en meget væsentlig og centralmyndighed i udviklingen af beredskabet. Styrelsenvaretager således bl.a. myndighedsopgaver medat rådgive og føre tilsyn med de kommunale red-ningsberedskaber samt koordinerer planlægningenaf beredskabet for den civile sektors beredskab.Denne beredskabsredegørelse er udarbejdet i enkortere 13-siders version, som i maj 2010 blevoversendt fra regeringen til Folketingets oriente-ring, og som er udarbejdet i henhold til Folketin-gets forretningsorden § 19 stk. 4.

Beredskabet indeholder to centrale elementer:• Den forebyggende indsats for at hindre, at trus-ler og risici bliver til uønskede hændelser og• den afhjælpende indsats for at begrænse ogafhjælpe konsekvenserne af de uønskede hæn-delser, der måtte indtræffe.Det grundlæggende princip for arbejdet med be-redskab i Danmark er sektoransvarsprincippet. Detbetyder, at den myndighed eller organisation, somtil daglig har ansvaret for forebyggelse og afhjælp-ning af hændelser under normale forhold, også haransvaret ved en større ulykke eller katastrofe.Som led i sektoransvaret er det derfor de enkeltemyndigheders opgave at vurdere de beredskabs-mæssige konsekvenser af egne foranstaltninger ogat koordinere beredskabsplanlægningen med andremyndigheder og organisationer. Beredskabet tages ibetragtning, hvor det er relevant i det daglige vir-ke, og de enkelte myndigheder overvejer således afBeredskabets to centraleelementer:Denforebyggendeindsats for athindre, at trusler og risici bliver tiluønskede hændelser ogdenafhjælpendeindsats for at be-grænse og afhjælpe konsekvenserne afde uønskede hændelser, der måtte ske.

egen drift mulige beredskabsmæssige konsekven-ser af udviklingstendenser og større tiltag.Som et eksempel på ændrede vilkår for beredska-bet kan nævnes, at sandsynligheden og dermed ri-sikoen for oversvømmelser og orkaner er stigendei takt med klimaforandringerne. Regeringen of-fentliggjorde i 2008 en klimatilpasningsstrategi,hvor der efterfølgende bl.a. blev nedsat det tvær-gående Koordinationsforum for Klimatilpasning.Endvidere blev der etableret Videncenter for Kli-matilpasning, der bl.a. fungerer som sekretariat forkoordinationsforummet og har ansvar for drift afen videnportal, jf. afsnit 8.De ændrede vilkår ses bl.a. af en analyse, som etuafhængigt konsulentfirma udarbejdede i 2008 iforbindelse med en undersøgelse af dimensione-ringen af det statslige redningsberedskab.1De beredskabsansvarlige sektorer bør også forhol-de sig til andre trusler og risici som f.eks. terrorog smitsomme sygdomme, hvor den verdensom-spændende influenzapandemi (H1N1) i 2009 varet aktuelt eksempel på, hvordan smitte med storhast kan sprede sig over hele verden. Endelig måder også indregnes den almindelige teknologiskeudvikling, der bl.a. stiller nye krav til beredskabeti forbindelse med en stadig mere kompleks infra-struktur.Det er derfor afgørende, at beredskabet løbendetilpasses til de ændrede forhold, og at de mange ak-tører inden for beredskabet kontinuerligt arbejderkoordineret sammen.

Skema 1: Udviklingstendenser i risikobilledet for redningsberedskabet (uddrag)Udløsende faktor /grupper af hændelserHændelserOrkaner/stormeVoldsomt VejrStore vandmængderIs og sneTerrorangreb(Konventionel)Terrorangreb(CBRN)HusdyrepidemierepidemierMenneskeepidemierCBRN-hændelserOlieudslipUHeld og UlykkerStoreredningsopgaverStore brandeFødevareforureningIt-svigtteknologisk sVigtStrømafbrydelserTropesygedomme, malaria, Ebola, HIV, AIDS, influenza,SARS.Atomudslip, udslip af farlige stoffer, miljøkatastrofer(NUC, kemi).Olieforurening.Sammenstyrtninger, skibsulykker, trafikulykker m.v.Store brande.Fødevareforurening, vandforurening.It-svigt, it-systemfejl, længerevarende nedbrud afinternettet, længerevarende nedbrud af mobiltelefoni.Strømafbrydelser, strømsvigt via udlandet.

FølgevirkningerMange forskellige følgevirkninger, f.eks. oversvømmelser,væltede træer, sammenstyrtninger, strømafbrydelser m.v.Oversvømmelser, kraftig nedbør, skybrud, stormflod(Vesterhavet), ekstrem vandstand (indre farvande).Isslag, kraftigt snefald, snestorm, isvintre.Mange forskellige typer hændelser, f.eks. med eksplosiversom den udløsende faktor.Kan have kritiske følgevirkninger, men hændelsen ermindre sandsynlig.Fugleinfluenza, mund-og klovesyge, svinepest.

Voldsomt vejr med bl.a. storm og kraftige skybrudstiller eksempelvis krav til redningsberedskabetsmateriel i forbindelse med indsats mod oversvøm-melser (lænsepumper) og ved bygningssammen-styrtninger (redningsmateriel til afstivning og red-ning af indespærrede). Ligeledes har risikoen foroversvømmelser og forurening af drikkevands-

En anden betydende faktor er fortsat risikoen forterrorhandlinger i Danmark. I den forbindelse kander bl.a. henvises til regeringens redegørelse omterrorindsatsen. Terrorredegørelsen kan down-loades fra Udenrigsministeriets hjemmeside:um.dk.Center for Terroranalyse (CTA) følger løbendeudviklingen og har i sin seneste offentliggjorte”Vurdering af terrortruslen mod Danmark” (ok-tober 2009) vurderet, at der stadig er en generelterrortrussel mod Danmark. Der har således væ-ret eksempler på, hvordan militante ekstremisterfortsat har rettet deres fokus mod landet. Selvom

terrorangreb kan finde sted uden varsel, er det dogvigtigt at understrege, at risikoen herfor genereltbetragtes som lavere end f.eks. de naturligt opstå-ede ulykker og hændelser, som er nævnt ovenfor.Forholdet mellem, hvor sandsynlig en risiko/trus-sel er, og hvor store konsekvenser en efterfølgen-de ulykke/hændelse kan have, kan ses af skema 2(uddrag fra den førnævnte rapport fra 2008 vedr.undersøgelsen af dimensioneringen af det statsligeredningsberedskab).

Graden af risici er skematisk fremstillet som for-holdet mellem sandsynligheden af uønskede hæn-delser og konsekvensen af disse. De største risicier i skemaet de hændelsestyper, der både har højsandsynlighed for at indtræffe, og som samtidig harvoldsomme konsekvenser for samfundet. Dette ud-mønter sig i risikobilledet (skema 2), hvor de rødefelter indikerer de hændelsestyper, der vurderes athave den største risiko (højre øverste hjørne), ogomvendt vurderes de hvide felter (nederste venstrehjørne) at udgøre den mindste risiko. Risiko er så-

ledes en fare for tab af eller skade på befolkningensliv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtigefunktioner som følge af uønskede hændelser.Udviklingstendenserne gør det nødvendigt meden kontinuerlig tilpasning og udvikling af sam-fundets samlede beredskab, således at bered-skabet til stadighed kan forebygge og afhjælpefølgerne af de trusler og risici, som udviklingenmedfører for samfundet.

Regeringens overordnede prioriteter for beredska-bet kan ses af den udsendte politik ”Et robust og sik-kert samfund” fra juni 2005 (fmn.dk/publikationer).Regeringen vil:• Styrkekoordinationenaf den operativeindsats på alle niveauer, nationalt såvel sominternationalt.• Prioritereforebyggelsehøjt for at mindskesamfundets sårbarhed og dermed øge robust-heden, især inden for energi-, tele-, it- ogtransportområderne.• Styrkeberedskabsplanlægningenmedsærlig fokus på den dertil knyttedekommu-nikationi krisesituationer.• Fastholde Danmarks velfungerendeindsats-beredskabog løbende justere dette, så dettil stadighed matcher samfundsudviklingen.• Videreudvikleuddannelseogøvelserinden for beredskabsområdet.• Satse mere målrettet påvidensopbygningoganalyse.• Mere aktivt inddrage den internationaleudvikling oginternationalt samarbejdei det samlede beredskabsarbejde.• Udbygge og videreudvikleberedskabetmod CBRN-hændelser(kemiske, biologi-ske, radiologiske og nukleare hændelser).Et robustog sikkert samfun

Den tværsektorielle koordination i forhold til be-redskabsmæssige hændelser sker primært inden forrammerne af de 12 lokale beredskabsstabe på lokaltniveau samt inden for rammerne af den NationaleOperative Stab (NOST) på det nationale niveau.Både de lokale beredskabsstabe og NOST arbejderløbende med at udvikle og udbygge koordinationenmellem myndighederne på det beredskabsmæs-sige område. I 2009 gav både krisestyringsøvelsen”KRISØV 09” og møderne i den internationale olym-piske komité (IOC) og klimatopmødet (COP15)mulighed for at afprøve og videreudvikle koordina-tionen mellem de mange involverede myndigheder– særligt for den lokale beredskabsstab i Københavnog for NOST’en. Regeringen lægger vægt på, at sam-arbejde og koordination øves og udvikles, så det sam-lede beredskab kan fungere som et hele.Et centralt element heri er indførelsen af det tetra-baserede radiokommunikationsnet (SINE), der frem-over vil blive brugt af alle de centrale aktører inden forberedskabet. Det vil smidiggøre kommunikationen iforbindelse med små såvel som større hændelser ogdermed gøre samarbejde og koordination lettere.

Retningslinjer for samarbejdeRigspolitiet har i 2009 udsendt nye indsatstaktiskeretningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser (kemiske, biologiske, radiologiske,nukleare eller eksplosive terrorhændelser) til brugfor indsatsmyndighederne og ekspertberedskaberne.Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde med allerelevante beredskabsaktører.Retningslinjerne er et supplement til de eksisterendegenerelle retningslinjer for indsatsledelse (REFIL).Retningslinjerne skal bl.a. bidrage til den praktiskehåndtering af en CBRNE-terrorhændelse eller mis-tanke herom for at opnå en optimal håndtering indenfor de kompetente beredskabsaktørers ansvarsområ-de, og for at samarbejdet mellem aktørerne fungereroptimalt i forbindelse med løsningen af den taktiskeindsats.Yderligere information om CBRN fremgår afafsnit 10 (CBRN-området).Beredskabsstyrelsen har i 2009 som supplement tilovenstående to retningslinjer udsendt retningslinjerfor indsats ved hændelser med kemiske stoffer somerstatning for den tidligere vejledning fra 2003.

Der er kommet større fokus på forebyggelse, og re-geringen tillægger det stor værdi, at både den gene-relle forebyggelse og brandforebyggelsen i samfund-et løbende styrkes og udvikles. I den forbindelse erbefolkningens, virksomhedernes og institutionernesbevidsthed om værdien af forebyggelse af væsentligbetydning. Det har således samfundsmæssig effekt,at hændelser ikke kun kan afhjælpes af indsatsbe-redskaberne, men at hændelser også forebygges vedeksempelvis at anvende kommunale frivillige ogmedlemmer af Beredskabsforbundet. Derfor er detogså vigtigt for regeringen, at der på forebyggelses-området er et internationalt samarbejde, der bl.a.bidrager til, at vi kan drage nytte af gode forebyg-gelsestiltag i andre lande.

Adfærdspåvirkende forebyggelseAdfærdspåvirkende forebyggelse har til formålat nedbringe antallet og omfanget af brandulyk-ker mv. i Danmark gennem adfærdspåvirkning ogholdningsbearbejdelse af befolkningen. Det sker foreksempel gennem informations- og kampagneak-tiviteter, samarbejde og udviklingsaktiviteter samteffektmålinger og evalueringer.Beredskabsstyrelsen har i 2009 gennemført en eva-luering af skolernes anvendelse af undervisnings-materialet ”Ild – en farlig ven” til 4.-5.-klasserneog i medfør heraf udarbejdet en udviklingsplan forfornyelse af materialet.

Der er herudover udarbejdet udkast til bekendtgø-relse om opbevaring af faste ammoniumnitrathol-dige produkter med højt nitrogenindhold, bl.a. somopfølgning på regeringens terrorhandlingsplan.Nye regler for brandfarlige væsker er endvideretrådt i kraft i januar 2010. Reglerne medfører bl.a.den sikkerhedsmæssige forbedring, at skumsluk-nings- og overrislingsanlæg på eksisterende tankan-læg i eksempelvis oliehavne bliver opgraderet.Endelig kan det nævnes, at Forsvarsministeriet me-dio 2009 nedsatte en arbejdsgruppe om reguleringaf højlagre med det formål at vurdere, om der er enpassende balance mellem på den ene side hensynettil brandsikring – herunder beskyttelse af menneske-liv, miljø og samfundsmæssige værdier – og på denanden side hensynet til, at højlagrene kan etableresog drives på en omkostningseffektiv måde. Resul-tatet af arbejdet vil foreligge ved udgangen af 2010med henblik på at danne grundlag for en efterføl-gende stillingtagen hertil.Nordisk fokus på ”adfærdsregulerendebrandforebyggelse”Forebyggelse har i 2009 været et højt prioriteretemne i internationale fora. Både i europæisk regi ogi de nordiske samarbejdsfora er forebyggelse og mu-lighederne for at intensivere samarbejdet på fore-byggelsesområdet blevet drøftet. Med baggrund iHaga-erklæringen fra april 2009 har de nordiskeministre med ansvar for beredskabet senest mødtesden 15. december 2009 (se under afsnit 9). Der erfra dansk (Beredskabsstyrelsens) side udarbejdet etprojektoplæg om ”adfærdsregulerende brandfore-byggelse”, som omfatter brandforebyggelse ved

Som led i en analyse af brandsikkerheden i almeneboliger har Beredskabsstyrelsen bl.a. gennemførten undersøgelse af forekomsten og effekten af røg-alarmer i de danske boliger. Det fremgår af denne,at der fra 2005 til 2009 er sket en stigning fra 64 %til 71 % af respondenter, som oplyser, at de har røg-alarm i boligen. Hver 22. respondent oplyser, at dekonkret har oplevet, at en røgalarm har været medtil at forhindre udbredelse af en ildebrand i deresbolig.Regelbaseret forebyggelseInden for dette område har Beredskabsstyrelsen ud-arbejdet udkast til nye driftsmæssige forskrifter forhoteller mv. Et af formålene er at indarbejde reg-ler for flydende konstruktioner, dvs. skibe, prammemv., som ikke har tilladelse til søtransport af gods,produkter eller personer. Et andet formål er regel-forenkling, idet den tidligere bekendtgørelse medtilhørende seks driftsmæssige forskrifter i stedetsamles i én forskrift.

hjælp af befolkningsrettet holdnings- og adfærds-påvirkning. Det blev på ministermødet besluttet,at der i efteråret 2010 skal afholdes en fælles nor-disk workshop med henblik på videndeling om alleaspekter af den adfærdsregulerende brandforebyg-gelse samt identifikation af mulige fælles nordiskeudviklingsprojekter.Det biologiske beredskabDet biologiske beredskab blev i 2009 styrket bådegennem forebyggelse og gennem forbedret imøde-gåelse af potentielle skadevirkninger af farlige biolo-giske stoffer. Med afsæt i lov om biosikring fra 2008

etablerede det daværende Ministerium for Sund-hed og Forebyggelse et nyt regelsæt. Regelsættetskal sikre mod misbrug af komponenter, der ikkealene kan bruges til fredelige formål, men også tilfremstilling af biologiske våben. Virksomheder oginstitutioner, der ønsker at arbejde med sådannekomponenter med dobbelt anvendelsesmulighed,skal således fremover søge om tilladelse hos Cen-ter for Biosikring og Beredskab (CBB) og efterleveskærpede krav til sikkerheden. Dette sker som ledi et globalt initiativ fra FN’s Sikkerhedsråd til styr-kelse af den forebyggende sikkerhed mod udviklingaf masseødelæggelsesvåben.

Myndigheder og organisationer skal have et bered-skab til situationer, hvor akutte opgaver medføreret så stort arbejdspres, at de daglige ressourcer ogrutiner ikke slår til. Dette beredskab er baseret påen beredskabsplan, der kan fungere som ”manual”under en krise. Med en beredskabsplan kan denberørte organisation mindske presset på sine med-arbejdere og ressourcer, f.eks. ved på forhånd athave lagt planer for, hvordan yderligere ressourcerkan tilvejebringes, såfremt det skulle blive nødven-digt under særlige forhold. Beredskabsplanlægnin-gen er dermed et væsentligt led i arbejdet med atmindske presset på samfundet under en krise.Et særligt element i beredskabsplanlægningen erkommunernes arbejde med den risikobaserededimensionering af det kommunale redningsbered-

skab på baggrund af de lokale risici og krav til ser-viceniveauet. Kommunalbestyrelserne er i begyn-delsen af en ny valgperiode, hvor planerne for denrisikobaserede dimensionering skal vurderes oggennemføres. Kommunerne får bistand og inspira-tion til dette arbejde gennem en ny vejledning, derindeholder gode eksempler og formidler erfarin-ger fra den første generation af planer.Kriseinfo.dkKriseinfo.dkblev lanceret i midten af 2008. I april2009 bragtekriseinfo.dkefter aftale med Sundheds-styrelsen information om den truende influenza-pandemi. Da pandemien nærmede sig Danmark,rykkede redaktionen frakriseinfo.dkud til Sund-hedsstyrelsen og forberedte, at Sundhedsstyrelsensborgerrettede information om influenza A kunne

offentliggøres viakriseinfo.dki tilfælde af, at pressetpå Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside blev forstort. Dette blev dog ikke aktuelt, men det meste af2009 var influenzapandemien omtalt påkriseinfo.dkmed henvisning til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Varsler om særligt farligt vejr fra Danmarks Me-terologiske Institut (DMI) og beredskabsmeddelel-ser offentliggøres påkriseinfo.dksom en fast rutine.Ligeledes bruger kommunernekriseinfo.dk.I lø-bet af anden halvdel af 2009 offentliggjordekri-seinfo.dksåledes informationer om fire lokaledrikkevandsforureninger forskellige steder iDanmark. Også i forbindelse med landsdæk-kende hændelser erkriseinfo.dkblevet anvendtaf myndigheder til at kommunikere til bor-gerne. Eksempelvis blevkriseinfo.dki april 2010anvendt i forbindelse askeskyen fra vulkan-udbruddet i Island.Der var megen fokus påkriseinfo.dki forbindelsemed topmøderne i København under kongressen iden internationale olympiske komité (IOC) i okto-

ber 2009 og under FN’s klimatopmøde (COP15)i december 2009. I de tilfælde hvor den NationaleOperative Stab (NOST) er aktiveret, placereskrise-info.dkfysisk sammen med Det Centrale OperativeKommunikationsberedskab (DCOK), som er endel af NOST, hvilket var tilfældet med IOC, COP15 og KRISØV 2009.Under IOC offentliggjordekriseinfo.dkefter aftalemed myndighederne en tekst med trafikinforma-tioner, fordi trafikken kunne forventes at blivepresset. Under COP15 offentliggjordekriseinfo.dkvejledninger til borgerne om, hvor de kunne findetrafikinformationer samt en tekst om COP15 ogborgernes dagligdag på dansk og engelsk. Mel-lem IOC og COP15 blevkriseinfo.dktestet underden nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2009.De indhøstede erfaringer brugte redaktionen til iet samarbejde med andre myndigheder at forbe-rede kriseinformationer, som kunne offentliggø-res, hvis der skulle indtræffe en større hændelseunder COP15. Selvom der ikke blev brug for deforberedte informationer, viste det sig dog, at detvar muligt at forudsige, hvilke råd der kunne værerelevante i forskellige situationer. Efter COP15 harredaktionen afkriseinfo.dkderfor videreudvikletden forberedte kriseinformation i samarbejde medRigspolitiet.Haga-erklæringen fra 2009 har styrket det eksi-sterende uformelle samarbejde om kriseportalermellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Is-land. I den forbindelse er samarbejdet således ble-vet udvidet til at omfatte krisekommunikation ibredere forstand.

Der er etableret et mødeforum, der skal medvirketil at styrke samarbejdet om krisekommunikation.Det første møde i dette forum blev afholdt i Osloi februar 2010, hvor der bl.a. var drøftelser om deenkelte landes erfaringer med krisekommunikationved konkrete hændelser samt erfaringer med etab-lering af kriseportaler. Som en del af samarbejdeter der endvidere etableret gensidige henvisningermellem den danske portal(kriseinfo.dk)og den sven-ske portal(www.krisinformation.se).Vejledning om risikobaseret dimensione-ring af det kommunale redningsberedskab(revision af dimensioneringsplanerne).På baggrund af den viden, som Beredskabsstyrelsenhar erhvervet sig ved dialogen med kommunernesiden indførelsen af den risikobaserede dimensione-ring i 2005, har styrelsen udarbejdet en vejledningtil kommunerne med henblik på revision af kom-

munernes dimensioneringsplaner for det kommu-nale redningsberedskab. Det vil sige den revision,der finder sted i den indeværende kommunale valg-periode.Vejledningen indeholder en række gode eksemplerpå allerede foretagne konkrete kommunale tiltagsom følge af de nye dimensioneringsregler. Der kanbl.a. nævnes: Anskaffelse af særligt materiel, fo-kus på vandforsyning til brandslukning, etableringaf dykker- eller bådberedskab, fokus på redning ihøjder og i brønde og indførelse af drejestige/red-ningslift som afløser for påhængsstige. Endvidereindeholder vejledningen en beskrivelse af nogle afde erfaringer, som Beredskabsstyrelsen har indhø-stet omkring processen i forbindelse med admini-strationen af reglerne og implementeringen af deførste kommunale risikobaserede dimensionerings-planer.

Planer gør det imidlertid ikke alene. Derfor har re-geringen også fokus på at udvikle krisekommunika-tionen, så befolkningen sikres relevant information iforbindelse med større beredskabshændelser(kriseinfo.dk).National Sårbarhedsrapport 2009Regeringen ønsker at fremme beredskabsplanlæg-ningen. Som et led i dette arbejde har Beredskabssty-relsen siden 2005 årligt udgivet en national sårbar-hedsrapport. National Sårbarhedsrapport 2009 blevudgivet i maj 2010. Rapporten beskriver udvalgtehændelser af beredskabsmæssig interesse fra 2009og sætter i temakapitlet fokus på god praksis indenfor beredskabsplanlægning. Til dette formål er deranvendt syv gode eksempler hentet fra en bred kredsaf myndigheder og organisationer. Igennem eksem-plerne tydeliggøres det, at beredskabsplanlægningdrejer sig om at skabe overblik over organisationen,vurdere, hvor der kræves beredskabstiltag, og sørgefor, at disse bliver gennemført.Rammen om de syv gode eksempler er tilgangen ikonceptet helhedsorienteret beredskabsplanlægning(HOB), der omfatter syv områder: Ledelse, planlæg-ning, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringog beredskabsplaner. Hvert kapitel opsummeresmed en række erfaringspunkter. Eksemplerne ogerfaringspunkterne viser, at beredskabstiltagene oftekan gennemføres med enkle midler. Formålet medde syv eksempler er dermed at gøre beredskabsplan-lægning mere håndgribeligt og give inspiration tilberedskabsaktørernes planlægningsarbejde.Konceptet med HOB og National Sårbarhedsrap-port 2009 kan downloades frawww.brs.dk.

Sikring af it- og teleområdetPå it- og teleområdet er der i 2009 udstedt to be-kendtgørelser vedrørende beredskabet inden fordenne sektor (hhv. bekendtgørelse 575 af 18. juni2009,Bekendtgørelse om beredskab for elektroniske kom-munikationsnet og -tjenester, og bekendtgørelse 619 af18. juni 2009, Bekendtgørelse om planlægning og gen-nemførelse af beredskab for elektroniske kommunikations-net og -tjenester),som begge har til formål at styrkeplanlægningen af beredskabet på it- og teleområdetsamt IT- og Telestyrelsens krisestyringskapaciteti en beredskabssituation. Der er fastsat krav til it-og teleudbydernes beredskabsplanlægning samt tilsikring af infrastrukturen ud fra risiko- og sårbar-hedsvurderinger i sektoren.Herudover besluttede regeringen i 2009 at etablereen statslig varslingstjeneste for internettrusler, ensåkaldt GovCERT (Government Computer Emer-gency Response Team), der forventes at være fuldfunktionsdygtigt i løbet af 2010. Formålet er atmedvirke til, at der i staten er overblik over truslerog sårbarheder i tjenester, net og it-systemer. Gov-CERT, der er etableret i IT- og Telestyrelsen, skaldesuden overvåge og informere om trusler modkritiske infrastrukturer, som anvender internettet.Prioritet i mobilnettetIT- og Telestyrelsen har i november 2009 udgivetpjecen ”Prioriteret adgang for kald i mobilnettet,fortrinsstilling for beredskabsaktører”. Målgrup-pen for ordningen, som trådte i kraft 1. januar2010, er beredskabsaktører, der anvender mobilte-lefoni som led i løsningen af samfundsvigtige op-gaver. Disse skal kunne løses også under ekstraor-dinære forhold, som for eksempel større ulykker

eller katastrofer i samfundet, hvor mobilnettet måforventes at være overbelastet. I pjecen beskrivesprioriteringsordningens anvendelsesområde ogfunktionalitet samt administration af ordningen ogbestilling af det såkaldte beredskabsabonnement.Pjecen henvender sig primært til de sektoransvar-lige myndigheder, som har til opgave at udpegerelevante beredskabsaktører inden for egen sektor,og disse myndigheder har mulighed for at bestilleet beredskabsabonnement. Pjecen kan ses påwww.itst.dk.

Redningsberedskabet består af tre niveauer (se be-skrivelsen i bilaget). Tredelingen betyder, at de res-sourcer, der oftest er behov for, og som skal væretættest på borgerne (niveau1),kan være til stedemed kort varsel. Til håndtering af større, længere-varende eller mandskabskrævende ulykker og kata-strofer med videre, der kræver specielt udstyr ellermeget materiel og mandskab (niveau2og3),er eks-pertisen og specialberedskaber samlet på en rækkestøttepunktberedskaber og Beredskabsstyrelsensberedskabscentre rundt om i landet.Denne fordeling sikrer, at den rigtige kapacitet er tilrådighed for borgerne, samtidig med at samfundetssamlede ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt.Regeringen ønsker, at der sker en løbende tilpas-ning, så kapaciteten til stadighed følger samfunds-udviklingen. Et eksempel herpå er undersøgelsen i2008 af dimensioneringen af det statslige rednings-beredskab (rapporten kan hentes påwww.fmn.dk).Etandet eksempel på denne udvikling er den stigendeskibstrafik i danske farvande, hvor der til håndteringaf f.eks. brande på skibe til søs nu er opbygget etsærligt assistanceberedskab, der kan assistere medbrandslukning, jf. nedenfor.Sundhedsberedskabet håndteres ligeledes på treniveauer. Det vil sige;• nationalt(planlægningsgrundlag, nationalkoordination),• regionalt(sygehusberedskabet, herunderden præhospitale indsats og den del af denprimære sundhedstjeneste, som hører underregionerne) samt

• kommunalt(den del af den primære sund-hedstjeneste, som hører under kommunerne).Sundhedsberedskabet samarbejder og koordinerertæt med de øvrige sektorer inden for samfundetssamlede beredskab. Sundhedsberedskabet har i2009 haft en særlig opgave med håndtering af in-fluenzapandemien (H1N1).Sundhedsberedskabet og influenza-pandemi (H1N1)I april 2009 stod det klart, at verden stod overfor etnyt influenzavirus med pandemisk potentiale. FN’ssundhedsorganisation (WHO) erklærede pandemiden 11. juni 2009, og Danmark blev ramt i to ”bøl-ger” i løbet af 2009 – en mindre bølge i juli månedog en større i november. Influenzaaktiviteten harværet dalende siden december 2009, og Danmarkhar pr. februar 2010 ikke længere en epidemi. Entredje bølge kan ikke udelukkes. Forventningen erdog, at den udebliver, men at virus vender tilbage tilefteråret som led i den sædvanlige influenzasæson iDanmark.Hurtig udrykningDet kommunale redningsbered-skab rykkede i 2009 ud til mereend 25.000 brand-, rednings- ogmiljøopgaver mv.

nikationen. De centrale sundhedsmyndigheders kri-sestyringsorganisation har således været aktiv i detmeste af et års tid.Forløbet omkring en langvarig beredskabshændelsesåsom en influenzapandemi er karakteriseret ved,at situationen udvikler sig, og at der kontinuerligtkommer ny viden. Sundhedsstyrelsen sikrede løben-de formidling af viden og information til regionerog kommuner, samt sikrede information til øvrigecentrale myndigheder om situationens udvikling ogaktuelle status bl.a. viakriseinfo.dk(se afsnit 5).Dele af indsatsen i relation til håndtering af influen-zapandemien vil blive evalueret ved Institut for Be-redskabsevaluering (brs.dk).Beredskabet til bekæmpelse af brand iskibe til søsMed baggrund i stigningen af tonnage og antallet afpassagerer på færger og krydstogtskibe i de danskefarvande blev det som led i den politiske aftale omredningsberedskabet (2007-2010) besluttet, at derskulle etableres et særligt assistanceberedskab, derkan indsættes i tilfælde af brand i skibe til søs. Medhjemmel i en ændring af beredskabsloven ultimo2008 har Beredskabsstyrelsen således efter udbudaf opgaven indgået kontrakt med Falck og ÅrhusBrandvæsen om etablering og drift af et assistan-ceberedskab for henholdsvis Øst- og Vestdanmarkmed virkning fra slutningen af 2009. Beredskabetbestår af professionelle brandfolk, der kan indsættessom supplement til skibenes egne brandsluknings-foranstaltninger. De særligt trænede og udrustedebrandfolk kan møde inden for en time ved en ud-peget havn eller helikopterlandingsplads.

CBRN-beredskab og klimatopmødetI beredskabet sker der i disse år en øget speciali-sering af ydelserne for derved at øge beredskabetsrobusthed og egnethed til at imødegå dagens trus-selsbillede. Beredskabsstyrelsen har derfor fokuspå de operative kapaciteter i relation til kerneop-gaverne med døgnet rundt at rådgive, analysere ogassistere ved akutte hændelser med kemiske stofferog produkter. Denne service bliver brugt i samspilmed både det kommunale redningsberedskab, detstatslige redningsberedskab, politiet, forsvaret ogsundhedsberedskabet.stor udfordring for beredskabetKlimatopmødet (COp15) i Køben-havn i december 2009 var en afde største planlægningsmæssige,mandskabskrævende og logistiskeopgaver for det danske beredskabi nyere tid.

Som yderligere supplement til beredskabet underFN’s klimatopmøde (COP15) i december 2009blev der uddannet og etableret såkaldte HAZMAT-hold (HAZMAT – Hazardous Materials – det vilsige farlige stoffer). De nationale HAZMAT-holdkan på stedet spore og analysere og dermed levereen foreløbig identifikation af eventuelle farlige ke-miske og radioaktive stoffer samt udtage prøver afdisse stoffer til endelig identifikation på laborato-riet hos Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen.Under COP15 var der 12 assistancer for HAZ-MAT-holdene til forskellige skadessteder og ger-ningssteder, hvilket resulterede i i alt 164 analyser.

Der var tale om assistancer til fund af kemikalier,beslaglagte koster, identificering af indhold i bom-belignende genstande, kortegekørsel og dagligovervågningsvagt i topmødets konference- og mø-delokaler. HAZMAT-holdene indsættes nationalt,og konceptet er udviklet i samarbejde mellemBeredskabsstyrelsen og Statens Institut for Stråle-beskyttelse.ekstra reserveKræves yderligere mandskab tilsærlige opgaver er der mulighedfor på lokalt og centralt niveau attrække på hjemmeværnet, forsva-ret og andre særlige kompetencerfra øvrige dele af samfundets sam-lede beredskab.

Beredskabsstyrelsens CBRN-modul kan også an-vendes i internationalt regi. Dette modul har des-uden rense- og dekontamineringskapacitet til brugfor indsatser ved hændelser med farlige stoffer.I 2010 arbejdes der videre med anvendelsen afHAZMAT-holdene nationalt i det samlede kemiskeberedskab med henblik på styrkelse af det dagligeberedskab.Statens Institut for Strålebeskyttelse deltog vedklimatopmødet med ekspertbistand på det radio-logiske område. Indsatsen omfattede i løbet af pe-rioden opretholdelse af et radiologisk døgnbered-skab, daglig screeningskørsel omkring objekter iKøbenhavn, screening i Bella Center af delegerede

Regeringen anser nye uddannelser og regelmæs-sige øvelser som en væsentlig forudsætning forberedskabets robusthed. Det er gennem uddan-nelse, erfaringsopsamling og øvelsesvirksomhed, atberedskabet kan udvikle sig og fastholde erfaringerfra store indsatser og øvelser.Professionsbachelor –katastrofe- og risikomanagerEn helt ny beredskabsuddannelse er etableret i2009, hvori der er indeholdt væsentlige elementerinden for katastrofe- og risikomanagement. Det erProfessionshøjskolen Metropol i København, dersom den første af landets professionshøjskoler ud-byder denne type uddannelse. Uddannelsen giverkompetencer til ansættelse i både den offentlige ogden private sektor i en bred vifte af opgavetyper,der relaterer sig til det beredskabsmæssige område.Uddannelsen varer 3½ år og afsluttes med en pro-fessionsbachelorgrad. Forløbet er dog tilrettelagtsådan, at man efter de første to år, som er merebredt anlagt, kan stoppe eller holde pause meden eksamen som beredskabstekniker på erhvervs-akademiniveau. Uddannelsen retter sig både modkommende ledere og mellemledere inden for red-ningsberedskabet. (brs.dk ogphmetropol.dk).Uddannelse af personel inden foreftersøgnings- og redningsområdetDanmark fik i maj 2010 et såkaldt ”tungt” eftersøg-nings- og redningshold certificeret ved en øvelse iBelgien. Certificeringen sker i henhold til de inter-nationale retningslinjer, der fastlægger præcise kravtil et eftersøgnings- og redningsmoduls opbygningog kompetencer. Den internationale certificerings-

proces har medført øget fokus på uddannelsesak-tiviteter i 2009, og certificeringen vil fortsat stillehøje krav til uddannelse og træning - samt til en lø-bende rekruttering af frivillige fra det kommunaleog statslige redningsberedskab til modulet.Nationale krisestyringsøvelserBeredskabet skal kontinuerligt udvikles, øves ogevalueres bl.a. for at sikre, at samarbejdet og kom-munikationen på tværs af myndigheder, sektorerog befolkningen er velfungerende i krisesituatio-ner. Derfor er afholdelsen af krisestyringsøvelserfor regeringen et prioriteret område. De store,nationale krisestyringsøvelser (KRISØV) er blevetafholdt hvert andet år siden 2003. Hændelserneunder KRISØV varierer fra gang til gang, men ho-vedformålet er det samme: At øve beredskabetssamarbejde, den tværgående koordination af hand-linger og ressourcer samt krisekommunikationenunder en række tænkte, voldsomme hændelser.

eftersøgnings- og redningsholdEt såkaldt ”tungt” eftersøgnings-og redningshold består af 76mand og skal kunne være afrejstfra Danmark senest 10 timer efterder er anmodet om hjælp. Senest48 timer efter hændelsen skal hol-det være operationelle i det kata-stroferamte land og være i standtil at arbejde 24 timer i døgnet imindst 10 dage.

For at afspejle det forandrede trusselsbillede i sam-fundet og beredskabet må KRISØV udvikles fragang til gang. KRISØV 2009, der blev afholdt i ok-tober 2009, var den fjerde i rækken og blev denhidtil største og mest komplekse nationale krise-styringsøvelse. Som noget nyt blev KRISØV an-vendt som et led i forberedelsen af en konkret begi-venhed. Formålet var at øve krisestyringssystemetog beredskabsplanlægningen forud for COP15.KRISØV blev i 2009 desuden udvidet til at omfattealle beredskabsniveauer – fra kommunalt niveau tilregeringens krisestyringsorganisation.

God og retvisende information til borgere fra myn-dighederne samt konstruktiv mediehåndtering eressentielt under en krise. Dette aspekt indgår der-for som et vigtigt element i KRISØV, og det blevintensiveret i 2009. Der blev bl.a. sat ekstra fokuspå anvendelsen af den fælles myndighedsportalkriseinfo.dk.Derudover deltog Danmarks Radio forførste gang som øvelsestager, hvilket skabte et me-get realistisk mediebillede, der stillede store kravtil myndighedernes ageren.

Efter hver KRISØV bliver der udarbejdet en evalu-ering af den tværgående indsats med henblik på atforbedre beredskabet. Evalueringerne kan down-loades frawww.brs.dk.Det Centrale ØvelsesforumMed henblik på generelt at sætte fokus på øvelses-aktiviteten på beredskabsområdet har regeringensom led i den politiske aftale om redningsbered-skabet (2007-2010) etableret et centralt øvelsesfo-rum, der består af Beredskabsstyrelsen, Forsvars-kommandoen, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen.Øvelsesforummet skal arbejde for at styrke øvel-seskulturen i Danmark på lokalt og regionalt ni-veau. Formålet er at sikre en central koordinationaf øvelsesaktiviteterne, yde eller formidle vejled-ning samt formidle erfaringer fra øvelser. Øvelses-sekretariatet blev dannet i 2008 og er forankret iBeredskabsstyrelsen. Sekretariatet udfører de pro-jekter, som øvelsesforummet beslutter.I 2009 blev internetportalenwww.øvelsesforum.dklan-ceret. Øvelsesportalen er udviklet som en støtte tiløvelsesplanlæggere i forbindelse med planlægning,gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser.Portalen rummer en række værktøjer, hvor øvelses-kalenderen, litteraturdatabasen og øvelsesvejled-ningen er de mest centrale. Portalen indeholderogså praktiske redskaber i form af skabeloner overdrejebøger, indspil med mere.www.øvelsesforum.dkskal også fungere som Det Centrale Øvelsesfo-rums kommunikationsplatform, hvorfra forummeti dialog med beredskabets aktører kan udvikle nyeværktøjer til at planlægge endnu bedre samarbejds-øvelser. Beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat eransvarligt for den daglige drift af øvelsesportalen.

Der er med etableringen af Institut for Bered-skabsevaluering skabt en ramme for tværgåendeevalueringer af større indsatser eller indsatsermed et usædvanligt forløb. Målet er, at danske ogudenlandske erfaringer bliver anvendt til at udviklesamfundets samlede beredskab, bl.a. ved at levereviden, som kan indgå i forbindelse med f.eks. be-redskabsplaner, forebyggelsesaktiviteter, uddan-nelse og øvelser. Instituttets sekretariat er placereti Beredskabsstyrelsen.Med den nye bestemmelse, som blev indført ultimo2008 i beredskabslovens § 28 a, er der taget højdefor instituttets uafhængighed og faglighed. Centraltfor dette er udpegningen af tre personer, der ud-gør en evalueringsgruppe (udpeget i maj 2009).Medlemmerne er udpeget af forsvarsministeren

for en tre-årig periode, bl.a. på baggrund af dereserfaring med samfundsvidenskabelig og naturvi-denskabelig evalueringspraksis. Evalueringsgrup-pen kan udpege yderligere to eksperter, heraf enekspert med politifaglig baggrund, med det formålat tilføre evalueringsgruppen ekspertbistand, somi forbindelse med den konkrete indsats kan bidragemed den fornødne beredskabsfaglige ekspertise.Til instituttet er der knyttet en referencegruppebestående af et bredt udsnit af de myndigheder ogberedskabsaktører, som bidrager til eller er aftage-re af instituttets evalueringer. Referencegruppener et forum for dialog og formidling.I maj 2009 udpegede forsvarsministeren tre perso-ner til at indgå i evalueringsgruppen. Evaluerings-

gruppen og sekretariatet har siden udpegningenafholdt kvartalvise møder og i april 2009 blev derafholdt et seminar for medlemmerne af referen-cegruppen, evalueringsgruppen samt instituttetssekretariat.Instituttets første evaluering blev besluttet iværksati slutningen af 2009 og vedrørte branden på ToeltLosseplads i Nordsjælland. Evalueringen har til for-mål at uddrage generelle anbefalinger i forhold tilbl.a. brandforebyggelse på lossepladser og de invol-verede aktørers kommunikation til befolkningen.Evalueringen forventes afsluttet andet halvår 2010.Medio 2010 iværksættes den anden evaluering,som drejer sig om indsatsen i forbindelse medinfluenzapandemien (H1N1) i 2009. Endvidereforberedes en evaluering af myndighedernes hånd-tering af askeskyen fra vulkanudbruddet i Island,der ramte Danmark i foråret 2010. Formålene medevalueringerne er at uddrage læringspunkter oganbefalinger af interesse på tværs af sektorer; eva-lueringerne skal have fokus på bl.a. krisekommu-nikation og krisestyring ved langvarige hændelser.

Videncenter for KlimatilpasningVidencenter for Klimatilpasning, under Klima- ogEnergiministeriet, har ansvaret for klimatilpas-ningsportalen,www.klimatilpasning.dk,som gik i luf-ten i januar 2009. Udviklingen af hjemmesiden skeri samarbejde med en række sektormyndigheder.Portalen indeholder viden om tilpasning inden forsektorerne, herunder beredskabet, samt en rækkeeksempler på, hvordan klimatilpasning er grebet anaf kommuner, borgere og virksomheder, f.eks. vedanvendelse af forskellige stormflodsværktøjer.Under Koordinationsforum for Klimatilpasning erigangsat en tværgående samfundsøkonomisk screen-ing, som omfatter samtlige sektorer i klimatilpas-ningsstrategien. Screeningen, der forventes færdiginden sommer 2010, vil give eksempelberegningerpå mulige tilpasningstiltag, pege på behov for meregrundige samfundsøkonomiske analyser og pege påprojekter om metodemæssige problemstillinger.Endelig har Videncentret i foråret 2010 gennem-ført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige lan-dets kommuner, som bl.a. vil give et bedre overblikover, hvordan klimatilpasning indgår i kommuner-nes arbejde. Resultaterne af undersøgelsen vil ef-terfølgende blive offentliggjort påwww.klimatilpas-ning.dk.

Regeringen vil fortsat aktivt inddrage den interna-tionale udvikling og samarbejde i det samlede be-redskabsarbejde. Det er vigtigt, at Danmark læreraf andres landes beredskab, at de danske erfaringerdeles med andre lande, og endelig at der opbyg-ges effektive og fleksible systemer til håndtering afgrænseoverskridende hændelser.Danmark har i de seneste år deltaget aktivt i opbyg-ningen af en fælles EU-civilbeskyttelsesordning,hvorved det danske beredskab kan hjælpe andre,men hvor der samtidig også kan anmodes om as-sistance, hvis dette bliver nødvendigt. Ligeledes erder et tæt samarbejde i Norden, hvor der er en fæl-les kultur for beredskab, og hvor de nordiske landekan overføre erfaringer på tværs af nationale skel.Færøerne og GrønlandEfter at Færøerne den 1. januar 2007 overtog sags-området for den civile sektors beredskab, indgikDanmark og Færøerne den 6. august 2009 en sam-arbejdsaftale på beredskabsområdet. Samarbejdetkan omfatte bistand til de færøske beredskabsmyn-digheder med at erhverve nødvendige kompeten-cer på beredskabsområdet og med ajourføring afviden om den civile sektors beredskab. Endviderekan der aftales samarbejde på konkrete områder,som f.eks. planlægning af den civile sektors be-redskab, planlægning af det nukleare beredskab ogopgaver inden for kemisk beredskab. Det skal afta-les, hvorledes samarbejdet med internationale per-spektiver bør tilrettelægges. Et kontaktudvalg tilkoordination af aktiviteterne skal nedsættes i 2010med henblik på afholdelse af årlige møder.

En bredt sammensat arbejdsgruppe under ledelseaf Forsvarsministeriet har afsluttet arbejdet med’Redegørelse om beredskabslovgivningen i Grøn-land’. Det overordnede mål for arbejdsgruppensarbejde har været at undersøge, hvorledes bered-skabslovgivningen i Grønland kan ajourføres i over-ensstemmelse med de principper om opgivelse afsondringen mellem krigs- og fredstid og indførelseaf sektoransvarsprincippet, som er indeholdt i dendanske beredskabslovgivning. Arbejdsgruppen an-befaler i redegørelsen en fuldstændig og lovfæstetgennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grøn-land i lighed med princippet i den danske bered-skabslov.Norden – øget fokus på det nordiskesamarbejdeDanmark har traditionelt et tæt samarbejde medde øvrige nordiske lande – både på det operativeområde og i form af udveksling af erfaringer ognationale holdninger. De nære relationer blevyderligere udbygget med etableringen af Nor-disk Mødeforum i 2008 og en efterfølgendeetablering af faste jævnlige møder mellem denordiske ministre med ansvar for beredskabs-området. Haga-erklæringen fra april 2009 ogsenest Oslo-konklusionerne fra ministermødeti december 2009 har skudt en proces i gang,som sigter mod at uddybe og styrke det nordi-ske samarbejde på en række udvalgte områder.Samarbejdsområderne har overordnet fokus påforebyggelse, beredskabsopbygning og indsats.De konkrete projekter omfatter: ’Redningstje-neste’, ’Øvelser og uddannelse’, ’CBRN-bered-skab’, ’Forskning og udvikling’, samt følgendefire projekter, som Danmark står i spidsen for:

’Samarbejde om kriseportaler’, ’Anvendelse affrivillige’, ’Taktisk brandforebyggelse’ og ’Præ-deployering af udvalgte kapaciteter’.Sideløbende med Haga-erklæringen er der des-uden igangsat et EU-finansieret nordisk projekt iperioden 2009-2011 med det overordnede for-mål at udvikle og styrke det operative samarbej-de inden for civilbeskyttelse i Norden, herunderved specifikt at strømline samarbejdsaftaler samtidentificere behovet for gensidig hjælp, fællesoperative retningslinjer, træning og forskning.Også inden for rammerne af det nordiske rigs-politichefsamarbejde foregår der et særdelesnyttigt samarbejde med henblik på, at de nordi-ske lande kan støtte hinanden i forbindelse medstørre hændelser. Dette samarbejde var særligteffektivt i 2009, hvor både Danmark, Sverigeog Norge var værter for større begivenheder,der forudsatte assistance fra de øvrige nordiskelande.klar til international udsendelseFrivillige og fastansatte i red-ningsberedskabet indgår sammenmed civile eksperter som læger,sygeplejesker og ingeniører iBeredskabsstyrelsens interna-tionale personpulje, der består afca. 300 personer.

EU-samarbejdet om civilbeskyttelseDet svenske EU-formandskab satte i andethalvår af 2009 fokus på dels CBRN-området,dels katastrofeforebyggelsesområdet. Det eret positivt tiltag, at der nu lægges større vægtpå den forebyggende indsats i EU. CBRN-om-rådet er ligeledes et prioriteret dansk fokus-område, og vigtigheden underbygges bl.a. afetableringen af det nye fælles CBRN-instituti Danmark. De nye tiltag på EU-niveau liggersåledes i forlængelse af den danske holdning tilde nævnte områder og suppleres af indsatsen inordisk regi.Det spanske EU-formandskab har i førstehalvår af 2010, som den ene af to prioriteter,valgt at videreføre forebyggelsesproblematik-ken til specifikt at omhandle forebyggelse afskovbrande. Herudover har Spanien fokus påpsykosocial støtte til ofre ved større katastro-fer. Regeringen lægger vægt på, at EU-landenekan koordinere deres hjælp hurtigt og effektivtved store ulykker eller et terrorangreb. Denlægger også vægt på, at europæiske initiativerpå civilbeskyttelsesområdet samtidig skal bi-bringe en merværdi, bl.a. i form af gensidigtsamarbejde i tilfælde af katastrofer, henset tilat det er et nationalt ansvar at beskytte civilbe-folkningen.Det danske modulopbyggede beredskab erblevet styrket under den nuværende politiskeaftale om redningsberedskabet. Særligt efter-spørges de danske lejr-moduler (base-camp)samt it- og kommunikationsmodulerne. Mo-dulerne har i 2009 udviklet sig til et dansk og

nordisk speciale, som efterspørges af både FNog EU som støtte til deres krise- og koordina-tionseksperter. Inden for rammerne af Inter-national Humanitarian Partnership (IHP) (ihp.nu) foregår løbende forbedringer og udviklingaf modulerne. Et nyt koncept ”base-camp light”(en miniudgave af en base-camp) er såledesmed succes blevet anvendt på Sumatra i 2009og i Chile i marts 2010. Modulet blev ligeledesfremvist på EU-Kommissionens store konfe-renceudstilling ”Civil Protection Forum” i no-vember 2009 med det formål at gøre de danskeerfaringer tilgængelige for andre lande, sombl.a. deltager i EU’s civilbeskyttelsesordning.Forsvarets internationale sikkerheds-samarbejdeDanmark har siden 2005 støttet opbygningen afberedskabet i en række lande på Balkan som endel af Forsvarets Internationale Sikkerhedssam-

arbejde (SIKSAM). Projekterne tjener til at styrkede demokratiske strukturer i partnerlandene og tilat engagere de pågældende lande i et konstruktivtregionalt samarbejde på tværs af tidligere skel. SIK-SAM-aktiviteterne har i 2009 omfattet donationer afberedskabsmateriel, etablering af et operations- ogkommunikationscenter i Sarajevo (1-1-2 central)samt afholdelse af beredskabskurser og -seminarermed deltagelse fra flere lande på Balkan. I 2010 ogde følgende år vil det danske analyse- og beslutnings-støttesystem ARGOS2til beregning af spredning afnukleare, kemiske og biologiske udslip blive imple-menteret i fire lande (Serbien, Bosnien-Herzegovi-na, Montenegro og Makedonien), og uddannelses-aktiviteterne vil blive videreført med vægt på atfremme samarbejdet mellem landene. Fra 2010 vilaktiviteterne på Balkan gradvist blive reduceret, ogmulighederne for at overføre erfaringerne fra Bal-kan til andre regioner vil blive vurderet.

Ulykker og katastrofer – herunder som følge afterror – med anvendelse af farlige stoffer vil oftevære komplekse hændelser, som stiller store kravtil teknisk indsats og samarbejde mellem myn-dighederne, og som samtidig kan skabe stor usik-kerhed i befolkningen. Derfor er det vigtigt forregeringen, at beredskabet er i stand til at hånd-tere ulykker i forbindelse med CBRN-stoffer (dvs.kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) ognukleare (N) stoffer). Målet er fortsat at have ethurtigt og effektivt beredskab, der kan håndtere ogbegrænse følgerne af sådanne hændelser og ikkemindst kunne foretage en hurtig identificeringmed henblik på at be- eller afkræfte mistanke omeventuel brug af farlige stoffer. Koordinationen og

videndeling på CBRN-området i forhold til de sik-kerhedsmæssige trusler forventes styrket gennemetableringen af det nye CBRN-institut, jf. neden-for.Etablering af CBRN-instituttetDet fremgår af regeringens politik for beredskabeti Danmark fra juni 2005, at der skal etableres etfælles CBRN-institut. Instituttet skal have til an-svar at udbygge og videreudvikle CBRN-områdeti relation til nuværende og fremtidige terror-relaterede trusler til støtte for bl.a. politi, forsvar,sundheds- og redningsberedskab. Med den politi-ske aftale om redningsberedskabet (2007-2010)blev CBRN-instituttet besluttet oprettet.

Instituttets overordnede mål er at styrke udviklin-gen af det samlede beredskabs indsats i forbindelsemed kemiske, biologiske, radiologiske og nuklearehændelser. Instituttet vil indgå i et tæt samarbejdemed de nuværende fire specialberedskaber og for-svaret. Etableringen af instituttet har bl.a. til for-mål at bidrage til at skabe helhedssyn, hvor kapaci-teter, organisation og planlægning til stadighed ertilpasset det nationale trusselsbillede og risikovur-dering. Instituttet skal således bl.a. koordinere ogvidereudvikle det danske CBRN-beredskab i tætsamarbejde med de eksisterende specialberedska-ber, politiet og forsvaret med flere. Etableringen afinstituttet påbegyndtes i 2009, og instituttet for-ventes i fuld drift i løbet af 2010.Grønlands og Færøernes nukleareberedskabMed den politiske aftale om redningsberedskabet(2007-2010) blev det besluttet, at det nukleareberedskab (atomberedskabet) på Færøerne og iGrønland skulle styrkes. Styrkelsen af det nukleareberedskab på Færøerne blev påbegyndt i 2008,og Beredskabsstyrelsen har ved udgangen af 2009færdigetableret det nukleare beredskab på Færø-erne. Et beredskab, der omfatter etablering af etmåleberedskab (håndholdt, mobilt og en fast måle-station), et analyse- og beslutningsstøttesystem,benævnt ARGOS, nødvendig uddannelse i syste-merne og udstyret samt rådgivning mht. udarbej-delse af en færøsk nuklear beredskabsplan.Ejerskabet til det leverede måleudstyr mv. er somforudsat i forligsaftalen overdraget fra Beredskabs-styrelsen til de færøske myndigheder, og der erindgået en aftale med de færøske myndigheder om

samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og dentilsvarende færøske beredskabsmyndighed (Til-búgvingarstovnur Færoya) på det nukleare områ-de. Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke,fastholde og udvikle det nukleare beredskab påFærøerne.dansk udviklet systemDet dansk udviklede analyse- ogbeslutningsstøttesystem (ARGOS)anvendes til beregning af spred-ning af kemiske, biologiske ognukleare stoffer og benyttes i dagaf en lang række lande over heleverden fra Australien over Brasi-lien til Canada.

Etablering af det nukleare beredskab i Grønlander planlagt til gennemførelse i 2010. Beredskabs-styrelsen har etableret en projektgruppe i Grøn-land med deltagelse af bl.a. det grønlandske selv-styre og politiet i Grønland. Beredskabsstyrelsenhar besigtiget steder for opstilling af faste målesta-tioner og igangsat indkøb af måleudstyr. Måleud-styret forventes leveret og opstillet i Grønland i 2.halvår 2010.CBRN som international fokusområdeDet svenske EU-formandskabs fokus på CBRN-området resulterede i 2009 i en ambitiøs EU-handlingsplan på området. Planen omfatter over100 konkrete forslag vedrørende bl.a. risiko-analyse, sikkerhed omkring CBRN-materiel,forbedring af detektionsystemer og styrkelse af

Beredskabets aktører-hvem gør hvad?Beredskab er i dag et begreb, som anvendes bredtom private såvel som offentlige aktører, og dette bi-lag har til formål at forklare nærmere, hvem der gørhvad i tilfælde af ulykker og katastrofer i Danmark.Det overordnede princip i Danmark for bered-skabet er sektoransvarsprincippet, som beskreveti afsnit 1. Når en borger ringer til det fælleseuro-pæiske alarmopkaldsnummer 1-1-2 for at få hjælp,skal borgeren ikke tænke over, hvilken myndighedvedkommende har behov for. 1-1-2 videresenderkaldet til den eller de relevante myndigheder, somsåledes bliver aktiveret med hver deres ekspertise.Under større hændelser, katastrofer og sikkerheds-mæssige trusler, herunder terrorhandlinger i Dan-mark, vil den Nationale Operative Stab (NOST)blive etableret med henblik på at varetage koordi-nationsopgaver under hensyntagen til sektoran-svarsprincippet (politi.dk). Faste medlemmer afNOST’en er Rigspolitiet, Politiets Efterretnings-tjeneste, Forsvarskommandoen, herunder Hjem-meværnskommandoen, Forsvarets Efterretnings-tjeneste, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsenog Udenrigsministeriet (efter behov). Afhængig afkrisens karakter kan repræsentanter for andre myn-digheder eller private aktører også deltage i stabensarbejde.Nedenfor følger en oversigt over de væsentligste afberedskabets aktører samt deres opgaver under enkrise.RedningsberedskabetRedningsberedskabet er en samlebetegnelse fordet kommunale og statslige redningsberedskab.

Er der opstået en brand eller en anden ulykke, erdet redningsberedskabet, der rykker ud. Selvomhovedparten af redningsberedskabets udrykningerskyldes brande, løser redningsfolkene også mangeandre opgaver i forbindelse med f.eks. bygnings-sammenstyrtninger, oversvømmelser og akutteuheld med farlige stoffer.Redningsberedskabet i Danmark er opdelt i 3 ni-veauer.Det kommunale redningsberedskabNiveau 1:kl.dk, falck.dkLangt hovedparten af alle udrykninger udføres af detnære kommunaleniveau 1beredskab. Dimensione-

ringen af det kommunale redningsberedskab, f.eks.antallet af brandkøretøjer og brandfolk, fastlæggesaf den enkelte kommunalbestyrelse på grundlag afen lokal risikoanalyse. Redningsberedskabets ind-sats på et skadested ledes af en teknisk indsatsle-der - typisk en brandinspektør. Den koordinerendeledelse varetages af politiet.Kommunen kan vælge at have et kommunalt red-ningsberedskab/brandvæsen eller indgå entrepri-seaftale med et privat firma (oftest Falck) eller etfrivilligt brandværn. Falck har aftale med 68 kom-muner om brandslukning og redningsarbejde ogmed samtlige regioner om udførelse af ambulance-kørsel og sygetransport.

Herudover har kommunen et ansvar for at udar-bejde beredskabsplaner for de opgaver, der normaltløses inden for kommunens ansvarsmæssige og geo-grafiske område, og som kunne kræve ekstraordi-nære foranstaltninger, som f.eks. indkvartering ogforplejning til nødstedte borgere.Støttepunktsberedskabet –Niveau 2:Hvis det kommunale redningsberedskab ikke harkapacitet til at håndtere en ulykke på et skadestedmed egne ressourcer alene – eller med støtte fraredningsberedskabet i en nabokommune – kan dertilkaldes assistance med ekstra materiel fra støtte-punktsberedskabet. Dette sker ca. 200 gange omåret, primært som støtte i forbindelse med brande.Støttepunktberedskabet består af ni kommu-nale geografisk fordelte støttepunkter. Staten v/Beredskabsstyrelsen stiller materiellet til rådighedog finansierer dette beredskab. Assistance fra støt-tepunktsberedskabet kan være fremme på et skade-sted over hele landet inden for ca. en time.De kommunale støttepunkters materiel betjenesaf støttepunktskommunernes egne heltidsansatte,deltidsansatte eller frivillige brand- og rednings-folk.Det statslige redningsberedskab(Beredskabsstyrelsen) –Niveau 3:beredskabsstyrelsen.dkVed større, længerevarende eller mandskabskræ-vende ulykker og katastrofer, der kræver specieltudstyr eller meget materiel og mandskab, kankommunerne, politiet eller andre myndighederfå assistance fra Beredskabsstyrelsens fem bered-skabscentre. De er geografisk fordelt i henholdsvis

Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge,der hver har en døgnbemandet udrykningsvagt.Fra Beredskabsstyrelsens centre kan der inden forfem minutter afsendes mandskab og udstyr, derkan være fremme over hele landet inden for ca. totimer. Derved kan Beredskabsstyrelsen således stil-le med over 1.000 værnepligtige, befalingsmændog frivillige på meget kort tid.Beredskabsstyrelsen råder desuden over frivilligtredningspersonel i Hedehusene og Herning (DenFrivillige Indsatsstyrke – DFI), der med kort varselkan indsættes. Endelig kan der inden for kort tidved regeringens beslutning herom stilles yderligerehjemsendt redningspersonel til rådighed ved detsåkaldte ”48-timers beredskab”.Kemisk Beredskab og Nukleart Beredskab er beg-ge ekspertberedskaber under Beredskabsstyrel-sen. Kemisk Beredskab yder ekspertrådgivning ogassistance ved ulykker med farlige eller ukendtestoffer, og udfører bl.a. kemiske analyser for po-litiet i forbindelse med sager om eksplosivstoffer,ammunition eller bomber. Nukleart Beredskabvaretager planlægningen og ledelsen af det nu-kleare beredskab i tilfælde af uheld med nukleareanlæg. Beredskabsstyrelsen rådgiver og yder end-videre nuklearfaglig støtte til de grønlandske ogfærøske myndigheder.Hvis der kræves yderligere mandskab til særligeopgaver, er der mulighed for at trække på hjemme-værnet, forsvaret og andre særlige kompetencerfra øvrige dele af samfundets samlede beredskab pålokalt og centralt niveau.

Politipoliti.dkI forhold til beredskabsmæssige hændelser vare-tager politiet den koordinerende ledelse på etskadested, og redningsberedskabet varetager dentekniske ledelse, jf. beredskabsloven. Den koordi-nerende ledelse indebærer, at politiet skal sikre, atsamtlige funktioner i og uden for indsatsområdetkoordineres på en sådan måde, at den samlede ind-sats foregår så effektivt som muligt.Politiets opgave er herudover at sikre, at ambu-lance- og redningsfolk kan arbejde uforstyrret.Samtidig varetager politiet selve den politimæssigeefterforskning omkring skadestedet.

Den koordinerende ledelse indtræder efter politi-ets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræverindsats af flere myndigheder. Den koordinerendeledelse er i funktion fra en eventuel planlægnings-og forberedelsesfase gennem indsatsfasen, til funk-tionen slutter med reduceret beredskab, når denegentlige reetablerings- og genopbygningsfase ind-træder.I hver af landets 12 politikredse er der under le-delse af politidirektøren etableret en lokal bered-skabsstab med henblik på at varetage koordine-rende opgaver. I de lokale beredskabsstabe indgårfaste repræsentanter fra politiet, totalforsvarsre-gionerne (hjemmeværnet og forsvaret) og Be-redskabsstyrelsens regionale beredskabscentre

(det statslige redningsberedskab). Repræsentanterfor øvrige civile myndigheder, herunder fra detkommunale redningsberedskab m.fl., deltager ef-ter behov. Hver enkelt repræsenteret myndigheddeltager med egen kompetence i overensstem-melse med sektoransvarsprincippet.Ved beredskabshændelser, der berører flere politi-kredse, kan Rigspolitiet – efter omstændighederneevt. i samråd med Forsvarskommandoen og Bered-skabsstyrelsen – udpege én politikreds som ansvar-lig for løsningen eller samordningen af den samledepolitimæssige indsats.Politiets Efterretningstjeneste (PET)pet.dkPolitiets Efterretningstjeneste (PET) har som natio-nal sikkerhedsmyndighed til opgave at identificere,forebygge, efterforske og modvirke trusler modfriheden, demokratiet og sikkerheden i det danskesamfund. Det gælder både trusler i Danmark ogtrusler, der er rettet mod danskere eller danske in-teresser i udlandet.PET spiller en central rolle som rådgiver i forhold tilDanmarks indre sikkerhed. PET rådgiver offentligemyndigheder og private aktører på områder, hvorder består en offentlig beskyttelsesinteresse medhenblik på at øge samfundets samlede robusthed.I lyset af den alvorlige terrortrussel mod danske in-teresser visse steder i udlandet yder PET ligeledessikkerhedsrådgivning til Udenrigsministeriet og isærlige tilfælde til virksomheder og ikke-statsligeorganisationer (NGO’er) vedrørende bl.a. sikringog sikker adfærd.

Center for Terroranalyse (CTA) består af medar-bejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Poli-tiets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen ogUdenrigsministeriet. CTA har bl.a. til formål gen-nem analyser og trusselsvurderinger at medvirketil at ruste samfundets sikkerheds- og beredskabs-arbejde til bedst muligt at imødegå udfordringer påterrorområdet.Sundhedsberedskabet:sst.dk, bioberedskab.dkSundhedsberedskabet i regionerne har ansvaret forsygehusberedskabet såvel som det præhospitaleberedskab. Det præhospitale beredskab består afambulancer, bemandet med ambulancebehand-lere, samt lægebiler og akutbiler, bemandet medparamedicinere eller sygeplejersker, der tager sigaf den første behandling og stabilisering af tilskade-komne på et skadested. Er det nødvendigt, bliverde tilskadekomne bragt til hospitalet.Statens Institut for Strålebeskyttelse (under Sund-hedsstyrelsen) har myndighedsansvaret, når deranvendes stråling fra røntgenudstyr og radioaktivestoffer. Instituttet opretholder en døgnvagtord-ning, så det altid er muligt at komme i kontaktmed sagkyndige på strålebeskyttelsesområdet veduheld, som er opstået i forbindelse med brug afradioaktive stoffer.Som led i implementering af biosikringsloven (fra2008) har Center for Biosikring og -Beredskab(CBB) under Statens Serum Institut fået til opgaveat sikre den optimale inddæmning og imødegåelse,hvis farlige biologiske stoffer ”slipper løs”, hvad en-ten det skyldes uheld eller terrorangreb. Mistanke

om tilstedeværelse af farlige biologiske stoffer skalderfor straks meldes til Center for Biosikring og-Beredskab. Centret står herefter for en nærmereudredning af, hvad der er sket, og hvad der kan gø-res ved det. I den forbindelse kan centret trække påbistand fra sikkerhedslaboratorier i England, medhvilke der blev indgået en samarbejdsaftale i 2009.Veterinær- og fødevareberedskabetfoedevarestyrelsen.dkI Danmark er det Fødevarestyrelsen, der varetagerberedskabet inden for veterinær- og fødevareom-rådet, bistået af Plantedirektoratet, som har ansva-ret for foder og planter. Til daglig sker det ved atkoordinere, styre og føre tilsyn med landets land-brugs- og fødevareproduktion og veterinære for-hold. Gennem information, rådgivning og kontrolbidrager Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratettil at sikre sunde fødevarer til forbrugerne samt ensund og forsvarlig produktion af husdyr.Ved mistanke om en alvorlig smitsom husdyrsyg-dom aktiveres det veterinære beredskab. Det vete-rinære beredskab aktiveres ved ca. 70 sygdommehos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.Vedsygdomsudbrud iværksættes et kriseberedskab,og der gennemføres en lang række kontrolforan-staltninger for at bekæmpe sygdommen og standsesmittespredning i alle led af produktionen fra jordtil bord. Kriseberedskabet kan involvere store deleaf Fødevarestyrelsen samt en lang række eksternesamarbejdspartnere.Fødevarestyrelsen mødes hver uge med StatensSerum Institut og Fødevareinstituttet ved Dan-marks Tekniske Universitet i den såkaldte Centrale

Udbrudsgruppe med henblik på at diskutere over-vågningsresultaterne i forhold til udbrud af smit-somme sygdomme. Den Centrale Udbrudsgruppeer ikke myndighedsudøvende, men kan anbefalebeslutningstagere at iværksætte relevante tiltag,der kan begrænse et eventuelt udbrud af smitsom-me sygdomme.Beredskabet på energiområdetens.dkBeredskabet på energiområdet har til formål atsikre opretholdelse og videreførelse af samfundetsenergiforsyning i tilfælde af kritiske situationer,forårsaget af naturskabte, menneskeskabte ellerteknologiske trusler. Beredskabsarbejdet er kon-centreret om el-, naturgas- og oliesektorerne, somer de vigtigste danske energisektorer, især med fo-kus på de ledningsforbundne energisektorer, hvormange aktørers virksomhed indgår som led i detsamme system.For el- og naturgassektorerne er der krav omberedskabsplanlægning (sårbarhedsvurderinger,beredskabsplaner, informations- og kommuni-kationsforhold), krisehåndtering, udpegning ogbeskyttelse af kritisk infrastruktur, øvelsesvirk-somhed, tilsyn mm.Beredskabet på transportområdettrafikstyrelsen.dk, slv.dkkyst.dk, maritimsikring.dk, vd.dkTransportsektorerne arbejder løbende med bered-skabs- og sikringsaktiviteter, herunder terrorfore-byggende foranstaltninger og sikring i andre ekstra-ordinære situationer. De enkelte transportsektorer(jernbane, luftfart, havne m.fl.) vurderer hver især

deres beredskabsplanlægning med henblik på revi-sion og tilpasning til nye situationer. For en rækketransportvirksomheder suppleres dette af løbendeovervågning af konkrete anlæg og aktiviteter somled i evaluering af eksisterende sikringsforhold fordisse anlæg.Beredskabet på en række transportområder er ba-seret på både nationale og internationale regelsæt,som opstiller krav om udarbejdelse af risiko- ogsårbarhedsvurderinger, beredskabsplaner og etab-lering af beskyttelsesforanstaltninger, herunder forinfrastruktur, som kan være af afgørende betydningfor samfundet. I tilknytning til disse krav er derendvidere etableret regler om tilsyn med virksom-heder mv., som er omfattet af de enkelte regelsæt.

Beredskabet på it- og teleområdetitst.dkIT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler omberedskabet på it- og teleområdet, bl.a. om sik-ring af en robust elektronisk infrastruktur i regi afteleudbyderne og om teleudbydernes krisestyring.IT- og Telestyrelsen er tilsynsmyndighed og førertilsyn med, at teleudbyderne planlægger og gen-nemfører de beredskabsforanstaltninger, som føl-ger af telelovgivningen.I en beredskabssituation varetager IT- og Telesty-relsen den nødvendige krisestyring og rådgivningom it-sikkerhed på tværs af it- og telesektoren iforhold til at sikre samfundsvigtige aktørers fort-satte anvendelse af de af teleudbyderne offent-ligt udbudte elektroniske kommunikationsnet og-tjenester. IT- og Telestyrelsen deltager desuden iinternationalt samarbejde om it- og teleberedskabog beskyttelse af kritisk infrastruktur - herundernavnlig i regi af NATO og EU.Det meteorologiske beredskabdmi.dkDanmarks Meteorologiske Institut (DMI) har etmeteorologisk døgnberedskab, der overvåger vejr-udviklingen for Danmark, Færøerne og Grønland.I henhold til aftalen mellem DMI, Beredskabssty-relsen og Rigspolitiet udfærdiger DMI varsler omvoldsomt vejr, der udsendes til befolkningen ogtil beredskabsmyndigheder i Danmark. DMI ind-går endvidere som dataleverandør og samarbejds-partner til andre beredskabsmyndigheder. DMIdeltager således i stormflodsberedskab, ozon- ogsmogberedskabet, biologisk beredskab, veterinærtberedskab, nukleart og kemisk beredskab samt

deltager i det færøske beredskab for spredning afskadelige stoffer i atmosfæren.Forsvarets støtte til det civile beredskabforsvaret.dk, hjv.dk, d.fvm.dk, frv.dkForsvaret bidrager med en række civilprægede op-gaver, der indgår rutinemæssigt i forsvarets dagligedrift. Disse opgaver omfatter eftersøgnings- ogredningstjeneste, ammunitionsrydning, maritimtilsynsvirksomhed, istjeneste, isrekognoscering,miljøovervågning samt bekæmpelse af forure-ningsulykker til søs. Efter behov bidrager forsva-ret endvidere med hjælp eller assistance til andreoffentlige myndigheder.Hjemmeværnet indgår som en af aktørerne i sam-fundets samlede beredskab ved at støtte de øvrigeberedskabsaktører i deres opgaveløsning. Hjemme-værnet kan således efter anmodning – med kortvarsel og ved behov i længerevarende perioder –stille personel og materiel til rådighed overalt i lan-det under større hændelser, begivenheder og kata-strofer eller ved sikkerhedsmæssige trusler.Det er Søværnets Operative Kommando, som lederog koordinerer eftersøgnings- og redningsopera-tioner i forbindelse med nødstedte skibe, luftfartø-jer og havanlæg. Søværnets Operative Kommandokan anmode om assistance fra andre statslige ogcivile skibe i forbindelse med en redningsaktion.I det faste søredningsberedskab indgår flyvevåbnetsredningshelikoptere og søværnets maritime indsat-senheder samt Fiskeridirektoratets fiskerikontrol-skibe. Herudover indgår Farvandsvæsenets 21 red-ningsstationer med døgnvagt, hvortil der er knyttet

forskellige fartøjer. Desuden indgår marinehjem-meværnets i alt ca. 30 fartøjer af forskellige klasseri det faste søredningsberedskab.Hertil kommer de ikke-permanent tilknyttederessourcer, som bl.a. omfatter lodsbåde, der hen-hører under Farvandsvæsenet, mindre både fraBeredskabsstyrelsen, eventuelle bådberedskaberi kommunerne samt aftaler med de kommunaleredningsberedskaber. I den enkelte redningsaktionvil også civile skibe i området bistå, idet alle skibepå havet i henhold til bl.a. internationale regler oglov om sikkerhed til søs er forpligtet til at hjælpei forbindelse med en eventuel redningsaktion ellernødsituation på havet.HavmiljøberedskabetRammerne for havmiljøberedskabet er regulereti lov om beskyttelse af havmiljøet. Det er såledesfastlagt i loven, at forsvaret forestår bekæmpelseaf olie- og kemikalieforurening på havet og dekystnære dele af søterritoriet. I praksis defineres”de kystnære dele” som det havområde, der går indtil den såkaldte normalvandstandslinje.Forsvarets opgaver inden for havmiljø omfatterovervågning af havet, bekæmpelse af forureningfor så vidt angår olie og kemikalieforurening afhavet - bortset fra forurening fra platforme mv.,hvor bekæmpelse påhviler koncessionshaveren.I tilfælde af forurening af havet, der stammer fraskibe, kan forsvaret udstede forbud og påbud, derhar til formål at begrænse forurening eller risikofor forurening.

Forsvaret håndhæver bestemmelserne i havmiljø-loven i form af overvågning, bevisindsamling, ud-stedelse af administrative bøder og politianmel-delse.Det fremgår endvidere af lov om beskyttelse afhavmiljøet, at det er den enkelte kommunalbe-styrelse, som i tilfælde af olie- eller kemikaliefor-urening forestår rensning af kyststrækninger ogbekæmpelse af forurening i havne. Kyststræknin-gen er i den henseende defineret som landsidenoven for normalvandstandslinjen, i praksis ovenfor den aktuelle vandlinje. Kommunalbestyrelsenhar ansvaret for at udarbejde beredskabsplaner forløsning af disse opgaver

The objective of the present annual Emergency Manage-ment Report by the Danish government is to provide anoverall view of the most significant emergency manage-ment initiatives in Denmark made by a large number ofsector responsible authorities.The Danish government wants to ensure a robust andsecure society. This requires a coordinated and efficientemergency management policy. In 2005, the governmenttherefore formulated an emergency management policycontaining eight major priorities in order to constantlydevelop and adapt the capabilities, structure and plan-ning of the emergency management systems for today’sthreats and risks.The government considers cooperation and a holisticapproach among the parties of the emergency manage-ment system an important prerequisite for an efficientemergency management system. This is due to e.g. epi-demics, terrorist attacks, severe weather conditions or abreakdown of the critical infrastructure, quickly havinga negative impact on large parts of society.Government focus on development and adaptation, coop-eration and a holistic approach is reflected in the numberof initiatives which have taken place within the emer-gency management area; also in the last year (from May2009 to May 2010).Coordination of operational responsehas e.g.been strengthened by issuing new response tactical guide-lines and cooperation principles in case of terrorist at-tacks using chemical, biological, radiological, nuclear orhighly explosive materials (CBRNE terrorist attacks).

Withinprevention,the government has e.g. givenpriority to fire prevention campaign activities aimedat Danish schools, and has issued new rules for inflam-mable liquids. Furthermore, the operational regulationsfor hotels etc. and rules for storage of solid ammoniumnitratecontaining products with high nitrogen contentare being reviewed.Compared toemergency management planningand communication,focus has been on crisis com-munication for the population, best practices in emer-gency management planning, experience with dimen-sioning plans of the municipalities for the municipal fireand rescue service as well as on emergency managementwithin IT and telecommunications.The response emergency serviceshave beenstrengthened by establishing two airmobile fire fightingteams that can be deployed in case of fire on board vesselsat sea, and by establishing the so-called HAZMAT teamsthat may be deployed in case of incidents involving dan-gerous chemical and radioactive substances.The government has developedtraining and exer-cisesby encouraging the establishment of new emergen-cy management education with elements from disasterand risk management. Furthermore, a so-called heavyDanish search and rescue team has been internation-ally certified, and in 2009 a major national crisis man-agement exercise was held. Finally, the government hasestablished an exercise forum to strengthen the exerciseculture within the field of emergency management.

Evaluation, analysis and knowledge buildingare given priority by e.g. the establishment of the Insti-tute of Emergency Management Evaluation and the In-formation Centre for Climate Change Adaptation.As regards tointernational development and co-operation,the government emphasizes preventive meas-ures and the EU Chemical, Biological, Radiological andNuclear (CBRN) area, and has also strengthened theNordic cooperation under the auspices of the so-calledHaga Declaration. Furthermore, the government has sup-ported the establishment of emergency management sys-tems in several countries in the Balkans and has enteredinto an emergency management cooperation agreementwith the Faeroe Islands.Within theCBRN area,the government has e.g. estab-lished a common CBRN institute, completed the estab-lishment of a nuclear emergency management system inthe Faeroe Islands, and also planned the establishment ofa nuclear emergency system management system in Green-land.