Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 466
Offentligt
889414_0001.png
889414_0002.png
889414_0003.png
889414_0004.png
889414_0005.png
889414_0006.png
889414_0007.png
889414_0008.png
Notat
DSB's årlige rapportering til Transportministeriet for 2009 på kontrakten om S-togstrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014Rettidighed og pålidelighed i 2009
Koncernsekretariat &Jura
13. august 2010
RettidighedDSB
I 2009 opnåede DSB en rettidighed på 95,7 pct. på S-banen. Dette er en forbedring iforhold til 2008, hvor rettidigheden var 94,3 pct.Rettidighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2009 på92,7 pct. Der er således opnået målopfyldelse i 2009.PålidelighedI 2009 opnåede DSB en pålidelighed på 96,9 pct. på S-banen. Der er tale om sammeniveau som i 2008, hvor pålideligheden ligeledes var 96,9 pct.Pålidelighedsmålet i henhold til kontrakten med Transportministeriet var i 2009 på97,1 pct. Der er således ikke opnået målopfyldelse i 2009.Årsager til forsinkelserPå S-banen havde DSB ansvaret for 1.8 pct. af de ikke rettidige tog i 2009.Passagerforhold – som blandt andet er kørestole, passagerudveksling ogpassageradfærd, var årsag til 39 pct. af DSB’s samlede andel af ikke-rettidige tog,andre 39 pct. skyldtes fejl på materiellet, hvor en stor andel skyldtes blandt andettognedbrud samt vintervejret i december. 22 pct. skyldtes lokomotivførerforhold.Banedanmark havde ansvaret for 1,9 pct. af de ikke-rettidige tog i 2009. I 2009indtraf der 33 større fejl på infrastrukturen. Heraf var den overvejende del på centraledele af S-banen. Mere end 5300 tog blev berørt af de større fejl på infrastrukturen i2009.Øvrige forhold0,6 pct. af de ikke-rettidige tog i 2009 skyldtes øvrige forhold, bl.a. tilkald af politi ogambulance samt vejrlig såsom tordenvejr, storm, regn og sne. I alt blev mere end2300 tog berørt af vejrlig.S-banen blev i 2009 ramt af 13 personpåkørsler, hvilket stor set er en fordobling aftilfældene i 2008, hvor S-banen blev ramt af 7 personpåkørsler.
Sølvgade 40DK-1349 København K
Mobil 24 68 67 76[email protected]www.dsb.dk
Vores ref. vrefJournalnr. jnr
Side 2/8
Køreplansforhold13. august 2010
Der blev den 13. december 2009 gennemført et mindre køreplansskift. Devæsentligste ændringer var:Linje Bx blev reduceret til strækningen Høje Taastrup – Østerport og til aleneat køre i morgenmyldretiden.Linje H blev forlænget til Farum i myldretiderne.Linje A blev forlænget til Solrød Strand hvert 20. minut i dagtimerne mandagtil fredag.
Line ABC kørte “julenattog” i én time efter ordinær driftsstop.
Fra d. 20. november 2009 blev der, som test indført nattog på S-banen med timedriftpå linje A, B og C, som blev videreført til endestationerne, samt halvtimesdrift på linjeF. Testperioden blev i første omgang fastsat til 6 måneder, og er efterfølgendeforlænget yderligere frem til udgangen af 2010.Særkøreplaner som følge af sporarbejderDet største sporarbejde i 2009 har været arbejdet på 6. hovedspor ogtilstødende projekter. Dette har primært givet anledning til reduktion itrafikken efter kl. 20:00 søndag til torsdag i perioden fra ultimo juni til mediodecember.Sporarbejdet på Østerport spor 13 indledtes i slutningen af august.Nattogene blev erstattet af busser i to weekender på Farumstrækningen ogen enkelt weekend på det centrale afsnit pga. sporarbejder ogvedligeholdsopgaver, som ikke var kendt da nattogene blev indført d. 20.november 2009.Hertil kommer en række mindre sporarbejder af en til syv dages varighed.
Særkøreplaner i øvrigtGrundlovsdag kørte som lørdag.Der blev kørt nattog 3 fredage i december samt nytårsnat.3 hverdage mellem jul og nytår blev der kørt som på lørdage.Juleaftensdag og nytårsaftensdag blev der kørt som på søndage frem til kl.18; dog med opstart som på lørdage. Efter kl. 18 kørtes efter nattogsplan (20min. drift på alle stationer)
Samarbejdet med Movia og MetroselskabetI henhold til ’Bekendtgørelse om samarbejde ved koordinering og planlægning afoffentlig servicetrafik mv.’ har trafikselskaberne i 2008 reorganiseretsamarbejdsstrukturen i hovedstadsområdet.
Overordnet ledes samarbejdet af ”Direktørmødet”, hvor Trafikstyrelsen nu sidder forbordenden og endvidere forestår sekretariatsbetjening. Herudover er DSB, DSB S-tog,Movia og Metroen repræsenteret.Som led i samarbejdet har Trafikstyrelsen udarbejdet en årsrapport for samarbejdet ihovedstadsområdet.Med Trafikstyrelsen for bordenden har trafikselskaberne i 2009 opdateret detsamlede aftalekompleks om takster, indtægtsdeling, provision mv. Det nyeaftalekompleks, der erstatter aftalekomplekset gældende for 2007, har virkning fra 1.januar 2008.
Side 3/8
13. august 2010

Indtægtsdeling

I relation til en tælleuenighed mellem DSB og Metroen på den ene side og Movia påden anden side om tælling i busserne i perioden fra 2005 og frem, indledtes ultimo2008 en voldgiftssag mellem parterne.Ultimo 2009 indledte parterne på DSB’s initiativ forligsforhandlinger og primo 2010blev indgået forlig i sagen for den del, der vedrører perioden 2005-2007.Der er fortsat en række udestående sager, men parterne har i forbindelse med detindgåede forlig tilkendegivet, at man på basis af forhandlinger vil forsøge at fåafsluttet disse hurtigst muligt. Når dette er på plads, vil parterne kunne påbegyndelukning af de uafsluttede indtægtsfordelingsregnskaber fra og med 2004.Som led i det nye aftalegrundlag fra 2009 blev der udarbejdet en ny aftale ompassagertællinger. Denne aftale indebærer dels at der er formuleret mere præcise kravtil parternes tællesystemer, dels at der implementeres et nyt kontrolregime som erbaseret på uafhængige kontroltællinger der forventes implementeret ultimo 2010. Iforbindelse med den forøgede fokus på kvalificering af passagertællingerne indhentesendvidere ekspertevaluering dels af de nye tællesystemer, der er underimplementering, men også af de aftalte forbedringer af de videreførte tællesystemer.

Takster

Taksterne for 2010 er fastlagt i enighed mellem trafikselskaberne i hovedstads-området. Den samlede takststigning er på 2,8 pct. og dermed mindre end dettakststigningsloft, der blev fastsat for 2010 til 4,8 pct.Udmeldingen af det meget høje takstloft for 2010 viste, at reglerne for takstloftet varuhensigtsmæssige. Bestemmelserne blev revurderet og nye mere fleksible reglerindført. Disse muliggjorde en ’opsparing’ af den evt. uforbrugte del af et takstloft tilefterfølgende år. Parterne i hovedstadsområdet valgte at udskyde 2,0 % af de 4,8 %til efterfølgende år.Taksterne for 2010 blev udmøntet, således at takster for de faste kunder blev holdt iro. I Takst 2010 blev prisen for samtlige periodekort uanset zoneantal fastholdtuændret. I Takst 2009 gjaldt det alene for de ’lange’ periodekort, idet DSB stod alene
med ønsket om at fastfryse prisen for periodekort. I forbindelse med Takst 2010opnåedes som nævnt enighed herom. Konsekvensen af 0-takststigning forperiodekort var, at takststigningen på 2,8 % hovedsageligt blev udmøntet påklippekort og kontantbilletter med stigninger på hhv. 2,3-6,6 % og 9,5 %Alle parter lagde vægt på at man kunne enes om et takstforslag, som alle kunne ståinde for og bakke op om. Den endelige beslutning er resultat af kompromis mellemforskellige synspunkter, hvor DSB i særlig grad var fortaler for at friholde de fastekunder for takststigning.Trafikselskaberne har i fællesskab og hver for sig i 2009 fortsat den satsning påerhvervskortet der indledtes i 2005, i form af forstærket salgsindsats ogmarkedsføring. Omsætningen af erhvervskort i hovedstadsregionen er steget fra ca.44 mio. kr. i 2008 til ca. 58 mio. kr. i 2009.På takstområdet er samarbejdet fortsat præget af indførelsen af rejsekortet.

Markedsføring og markedsmæssige tiltag.

I 2009 har trafikselskaberne i hovedstadsregionen fortsat udviklingen af nye fællesprodukter og skabt nye markedsmæssige tiltag med kunderne i fokus.I januar lancerede trafikselskaberne SMS-billetten, der var tænkt som et enkeltprodukt, der kunne gøre kollektiv transport mere tilgængeligt ved at benytte moderneteknologi især til de kunder, der benytter kollektiv transport sporadisk. SMS-billettenhar dog vist sig at være en succes hos alle typer af kunder.I sommerferien lancerede trafikselskaberne i fællesskab en familiebillet – Familycard –til familier på ferie i København. Ud over billetten til en attraktiv familiepris fikkunderne rabat på indgange til udvalgte seværdigheder. Desuden lanceredes vedKlimatopmødet i december en ”Grøn billet”.Fordelsprogrammet S-more blev i 2009 fortsat S-togs redskab til at fastholde kunder.I løbet af 2009 blev en række nye produkter og oplevelser lanceret. Analyser viser, atkunder der er medlem af S-more er mere tilfredse kunder.I løbet af 2009 kom S-tog med en række nye produkter og tiltag blandt andet”miljøtoget” og den helt store lancering af internet i S-tog i efteråret. Alle tiltaglanceres med fokus på at tiltrække og/eller fastholde kunder til den kollektive trafik.Udover ovenstående tiltag har trafikselskaberne samarbejdet om kampagnen”Hverdagens helte” og Kulturnatten.

Trafikinformation

DSB har i 2009 implementeret et nyt trafikinformationskoncept (Klar Besked) isamarbejde med Banedanmark. Det betyder klare og ensartede retningslinjer formedarbejdere, der giver trafikinformation på tværs af selskaberne. Dette skal sikre attilfredsheden med trafikinformationen stiger markant frem mod 2014.
Side 4/8
13. august 2010
Som led i en overordnet trafikinformationsstrategi har en række projekter haft tilformål at skabe bedre datakvalitet. Det har medført en lang række projekter, derradikalt ændrer systemlandskabet for trafikinformations systemer over de næste parår. Dette vil på sigt medføre mere troværdig information i alle informationskanaler ogenklere betjeningssystemer for medarbejderne.DSB har i regi af TRAFIKINFO-samarbejdet udarbejdet en række fælles projekter, derimplementeres over en årrække. Formålet er at give bedre trafikinformation på tværsaf selskaberne i forhold til udvalgte stationer og informationskanaler.DSB har i 2009 gennemført et pilotforsøg med elektroniske skærme på bl.a.Københavns Hovedbanegård, der informerer om kommende og gangværendesporarbejder. Skærmene udrulles over en årrække og afløser dermed plakater medsporarbejdsinformation

Køreplansgruppen

Den fælles køreplansgruppe har i 2009 afholdt 4 møder.Køreplansgruppens formål er, at sikre en tæt koordinering mellem virksomhedernesplaner og overvejelser til gavn for brugerne af regionens samlede kollektivetrafiksystem. Specielt er det hensigten, at sikre parterne en reel påvirkningsmulighedover for hinandens planer, inden der træffes endelige beslutninger.Køreplansgruppens ansvarsområde er udvidet til hele Movia’s område, og omfattersåledes nu også Region Sjælland.Køreplansgruppen har i 2009 evalueret buserstatningskørslen i forbindelse medsporombygning på Farumbanen. Der er enighed om, at der ved fremtidige størresporarbejder sker en tilsvarende koordinering af indsatsen. Dette sker næste gang i2010 i forbindelse med den store sporombygning på Nordbanen.Der er i 2009 arbejdet videre med mulighederne for, at de forskellige trafikselskaberhar samme kørselsmønster på særlige dageEt arbejde med fælles planer for buserstatning ved driftsforstyrrelser på S-banen viste,at behovet var begrænset til akutte nedbrud på banerne, hvorfor der ikke umiddelbarter basis for at kanalisere midler over i bussystemet.Der er i 2009 igangsat et arbejde med Bynet 2018, hvor der ses på tilpasning afbuslinjerne til Metroringens åbning i 2018. Som pilotprojekt herfor arbejdes med enforbedret tilbringerkørsel til nuværende Metrostationer, i første omgang til Flintholmstation. Også bedre opkobling af busserne til S-togsstationerne vil indgå i det viderearbejde.

Stationer

DSB S-tog indledte i 2009 et program for ”Fremtidens station”. Målet er at 4-6stationer hvert år får et løft, der styrker stationens rolle som det lokaleomdrejningspunkt i næroplandet. Programmet tilpasses den enkelte station og deproblemstillinger, der gør sig gældende lokalt.
Side 5/8
13. august 2010
Perronerne istandsættes og opgraderes til gældende perronstandarder, således at deropnås en ensartethed, der letter og effektiviserer den daglige rengøring ogvedligeholdelse. Stationsbygningen istandsættes og gives et nyt ydre udtryk tilpassetdet lokale miljø. Målet er at forankre et lokalt medejerskab af stationen gennemudnyttelsen af tomme lokaler på stationen og udsmykning af større vægflader.Bæredygtighed, tryghed og driftseffektivisering går igen som temaer gennemenergieffektivisering, udskiftning af belysning, genbrug, vedvarende energi ogrengøringsvenlige flader.Fokus på dør til dør transport og lette skifteforhold er ligeledes væsentlige elementer,der udmønter sig i udskiftning og tilpasning af cykelparkeringer ved stationerne samtudvidelse af antallet af P-pladser, hvor det er relevant og muligt.I 2009 er Fremtidens stationsprogram gennemført på stationerne Herlev, Ballerup,Sjælør og Avedøre.Kundeundersøgelser har vist at rene og pæne stationer har stor betydning forkundernes vurdering af den samlede rejse. Derfor blev der i 2009 igangsat et programfor mindre renoveringer af de 10 store stationer i hovedstadsområdet Nørreport,Hellerup, Valby, Vesterport, Nordhavn, Svanemøllen, Vanløse, Lyngby, Holte ogØsterport. Programmet omfatter oprydning, reparationer, grundig rengøring,malerarbejder, forbedret belysning og diverse udskiftninger af udstyr.I 2009 gennemførtes de første 3 projekter på Nørreport, Hellerup og Valby.HandicapbetjeningAlle stationer på S-banen er fortsat udstyret med enten elevatorer eller ramper. Derhar i løbet af 2009 været udført såvel vedligehold som renoveringsarbejder påelevatorerne.

Tryghed i tog og på stationer

Tryghedspakken på Køge Bugt strækningen blev etableret i april 2009, og havde 4elementer: Etablering af fast vagt på særligt udsatte stationer, fast overvågning afstationer og kiosker, forbedring af teknik samt forstærket samarbejde med SSP somer et lokalt samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi.S-tog har fortsat samarbejde med Eurocode, og vagtselskabets særlige kompetencerhar været en stor fordel i arbejde med at skabe trygge forhold på stationerne.Oprindeligt var det besluttet, at der skulle være fast vagt på 5 stationer fra kl.17:00 indtil sidste tog. Det viste sig imidlertid nødvendigt at etablere vagter i heledriftsdøgnet - altså fra første togafgang. Fra april 2010 flyttes vagter rundt mellemflere stationer, hvorved deres tilstedeværelse bliver mere synlig for kunder ogpersonalet i kioskerne. S-tog har også indgået aftale om, at Eurocode har vagter på iKøge Bugt strækningens tog i aftentimerne.Der er etableret en overvågningscentral, hvor personalet kan følge med i, hvad dersker på stationerne (fra 1200 kameraer). Politiet kan også benytte optagelser afhændelser på stationerne, og har således fået en fast arbejdsplads, hvor de kan sikrede elektroniske optagelser til brug for efterforskning af kriminalsager.
Side 6/8
13. august 2010
Teknikken forbedres løbende, idet kameraer af stadig forbedret kvalitet opsættes påstationerne. Endvidere er der på 5 stationer etableret lydoptagelse, med mulighed forat dokumentere eventuelle trusler, der fremsættes mod personalet i kioskerne.Endelig har S-tog et forbedret samarbejde med SSP, idet der løbende er kontakt tilkommunernes lokalråd, ligesom dialogen med politiet er blevet forstærket. S-tog harblandt andet haft en god dialog med politiledelsen om optimal anvendelse af den nyeovervågningscentral.

Hærværk og graffiti på tog

I 2009 har DSB S-tog haft et stigende problem med den udvendige graffiti på S-togene, og specielt i sidste kvartal af 2009, hvor det har været meget brugt at sprøjteen bølgende streg med plastikmaling langs hele togsættet, som er meget vanskelig atfå renset af igen. Der er i 2009 afrenset 2177 togsæt for graffiti hvilket er en stigningpå ca. 20 % i forhold til 2008, og der er anvendt 25 mil. kr.
Side 7/8
13. august 2010

Hærværk på stationer

DSB har i 2009 brugt ca. 13 årsværk på afhjælpende opgaver, herunder hærværk oggraffiti på S-togs stationer. Dertil kommer diverse køb af eksterne leverandører somf.eks. reparation af elevatorer, skydedøre, smadret glas og belysning, hvor der erbrugt for ca. 13. mio. kr. Der er i 2009 foretaget ca. 4700 reparationer i forbindelsemed afhjælpende vedligehold.Der er kontraheret med ekstern leverandør til graffitifjernelse på ikke malbareoverflader på S-togs stationer. De har i 2009 fjernet ca. 56.000 grafittitags.DSB har derudover brugt ca. 2. årsværk på at overmale graffiti på malbare overflader.
CykelmedtagningDSB S-tog arbejder hele tiden på at gøre det mere attraktivt at kombinere toget ogcyklen, da denne transportform er en af de mest miljøvenlige måder at rejse på.I løbet af 2009 har der været ekstra fokus på cykler især på forholdene for cykler påstationerne. Der er lavet aftaler med en række kommuner om etablering af yderligerecykelparkering omkring stationerne.Guldmedlemmer i S-more har fået gratis aflåst cykelparkering i 2009, og det er blevetmodtaget meget positivt. Desuden fik de mulighed for at tage cyklen gratis med iweekenderne i 2009Erfaringerne med gratis cyklemedtagning i 2008 og 2009 har afstedkommet, at allekunder har fået mulighed for at tage cyklen gratis med S-toget i 2010.
Side 8/8
13. august 2010
Væsentlige fremtidige initiativerRegularitetsforbedrende tiltag i 2010I 2010 fastholdes det tætte samarbejde med Banedanmark omkring evaluering afhændelser, genopretning efter større driftsuordner, samt det tætte samarbejde iforbindelse med større anlægs- og fornyelsesarbejder. Sidstnævnte specielt set i lysetaf de store sporarbejder i 2010.Derudover foretages analyser, blandt andet på materielbenyttelsen samt materielletstilstand i forhold til regulariteten.På baggrund af studieture og lignende vil der blive gennemført initiativer foroptimering af regulariteten.De forskellige områders indsats i forbindelse med vinteren 2009/2010 vil blivegenstand for en nøje evaluering, og elementer herfra vil blive indarbejdet forkommende vintres beredskabsplaner.Markedsrettede tiltag i 2010Der er stort fokus på at udvikle produkter, der tilgodeser kundernes behov ligesomder vil være fokus på optimering af eksisterende produkter.Fordelsprogrammet S-more udvikles fortsat på baggrund af erfaringer fra lancering afprodukter og oplevelser i 2009.Lancering af skærme i S-tog forventes både at give kunderne en merværdi i form afkommercielt indhold og i form af målrettet trafikinformation.Sporarbejdet på Hillerødstrækningen giver en udfordring for S-tog, hvor blandt andeten ny tilgang til kunderne skal være med til at fastholde dem.