Redegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden

for Justitsministeriets område

1. BaggrundFolketingets Trafikudvalg afgav den 3. juni 2008 beretning om beslut-ningsforslag B 115 om bedre vilkår for cyklismen.Den 4. september 2008 blev der afholdt samråd (samråd A) i Trafikud-valget om den ovennævnte beretning, hvor den daværende justitsministerredegjorde for sine overvejelser om de punkter i beretningen, som hørerunder Justitsministeriets område, herunder beretningens punkt 1 om enmere cyklistvenlig færdselslov. Ministeren tilkendegav i den forbindelseendvidere, at Justitsministeriet ville indkalde Dansk Cyklist Forbund tilet møde for at afklare, om forbundet – udover hvad der var anført i beret-ningen – kunne pege på andre muligheder for at gøre færdselsloven merecyklistvenlig.Mødet blev afholdt den 19. december 2008, hvilket Trafikudvalget blevorienteret om ved brev af 21. januar 2009, og efterfølgende fremsendteDansk Cyklist Forbund den 5. maj 2009 et notat med en række skriftligeforslag.Ved brev af 20. januar 2010 redegjorde den daværende justitsminister forsin stillingtagen til Dansk Cyklist Forbunds forslag. Det pågældende brevblev sendt til Trafikudvalget til orientering.I et samråd i Trafikudvalget den 27. april 2010 (samråd R) redegjorde jegligeledes for mine overvejelser i relation til den nævnte beretning. Jegtilkendegav endvidere under samrådet, at jeg ville fremsende en skriftlig

redegørelse til udvalget, hvor Justitsministeriets synspunkter om en merecyklistvenlig færdselslov sammenfattes, hvilket jeg også bekræftede imin besvarelse af 25. maj 2010 af spørgsmål nr. 1133 fra FolketingetsTrafikudvalg (Alm. del). I den forbindelse oplyste jeg endvidere, at jeg ijuni måned i år ville afholde et møde med Dansk Cyklist Forbund, og ateventuelle nye forslag, der måtte komme frem i den forbindelse, villekomme til at indgå i redegørelsen. Mit møde med Dansk Cyklist Forbundfandt sted den 16. juni 2010.Jeg kan i øvrigt oplyse, at mine embedsmænd den 13. august 2010 holdtendnu et møde med Dansk Cyklist Forbund, hvor også Rigspolitiet del-tog.2. Justitsministeriets bemærkningerJustitsministeriets synspunkter om det eventuelle behov for ændringer affærdselsloven med henblik på at gøre den mere cyklistvenlig kan sam-menfattes således:

Hastighedsgrænser i tættere bebygget område

I Trafikudvalgets beretning nævnes for det første, at hastighedsgrænsernei tættere bebygget område uden adskillelse mellem biler og cyklister børovervejes.I beslutningsforslagets bemærkninger foreslås det nærmere bestemt, atden generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget området skal sættesned fra 50 km/t til 40 km/t på sådanne vejstrækninger.Dansk Cyklist Forbund har i forbindelse med de efterfølgende drøftelsermed Justitsministeriet også foreslået lovændringer, som øger mulighedenfor at nedsætte hastigheden til 20, 30 eller 40 km/t i tættere bebygget om-råde.Som jeg redegjorde for under samrådet i Trafikudvalget i april måned iår, har politiet allerede i dag efter færdselslovens § 92 a, stk. 2, jf. § 42,stk. 5, hjemmel til – efter forhandling med den lokale vejmyndighed –lokalt at fastsætte en lavere hastighedsgrænse end den generelt tilladte.Cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale hastighedsbegrænsninger inde-holder nærmere retningslinjer herfor. Det fremgår således af cirkulærets§ 8, stk. 1, at en lavere hastighedsgrænse end den generelle i tættere be-bygget område kan fastsættes, når væsentlige færdselssikkerhedsmæssige2

hensyn taler for det, dvs. når hastigheden er en væsentlig ulykkesårsageller -risiko på den pågældende vejstrækning, og navnlig i tilfælde, hvordet skønnes påkrævet af hensyn til fodgængere og cyklister.De gældende regler giver altså allerede mulighed for at sætte hastigheds-grænserne ned, hvor det er relevant, hvorfor der efter Justitsministerietsopfattelse ikke er behov for at ændre de nuværende regler.Justitsministeriet har i øvrigt senest ved brev af 7. april 2010 til samtligepolitikredse henledt politiets opmærksomhed på muligheden for lokalt atfastsætte lavere hastighedsgrænser f.eks. på skoleveje efter de ovennævn-te regler. Kopi af brevet er sendt til udvalget i forbindelse med Justitsmi-nisteriets besvarelse af 9. april 2010 af spørgsmål nr. 960 fra FolketingetsTrafikudvalg (Alm. del). Rigspolitiet har desuden oplyst over for Ju-stitsministeriet, at også Rigspolitiet vil minde politikredsene om denævnte regler, og at politikredsene bør være positive over for sådannetiltag, hvor det skønnes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Mulighed for at cyklister kan dreje til højre for rødt lys og køre lige-

ud i T-kryds

I beretningen foreslås det også at gøre det lovligt for cyklister at svingetil højre for rødt lys og at køre ligeud igennem et T-kryds uden at holdefor rødt lys, når de ikke krydser en kørebane.Som oplyst både under samrådet i september 2008 og samrådet i april2010 er forslagene efter Justitsministeriets opfattelse ud fra et færdsels-sikkerhedsmæssigt synspunkt forbundet med væsentlige betænkelighe-der. Det vil således skabe et mere komplekst og uoverskueligt trafikbille-de, hvis cyklister gives tilladelse til at køre over for rødt lys, f.eks. i for-bindelse med højresving. Efter ministeriets opfattelse er det endviderevigtigt at fastholde udgangspunktet om, at rødt lys betyder stop.Dansk Cyklist Forbund har under den løbende dialog med Justitsministe-riet anført, at der langt flere steder bør opsættes skilte eller signaler, dertillader højresving for cyklister, selv om der er rødt lys for bilister.Det følger af § 58, stk. 3, og § 180, jf. § 2, i Transportministeriets (Vejdi-rektoratets) bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vej-afmærkning, at vedkommende vejbestyrelse eller vejmyndighed med po-litiets samtykke kan undtage cyklister fra rødt lys ved skilte (undertavler)eller cyklistsignaler.3

Efter Justitsministeriets opfattelse er det velbegrundet, at kompetencen tilat gøre undtagelse fra lyssignaler ligger dér, hvor man ved mest om denlokale trafiksikkerhedsmæssige situation – nemlig hos de lokale politi-og vejmyndigheder.Rigspolitiet har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at Rigspolitietvil henlede politikredsenes opmærksomhed på muligheden for at medde-le samtykke til lokalt ved skiltning mv. at gøre undtagelse fra rødt lys forcyklister ved højresving og i T-kryds, og at politikredsene bør være posi-tive i denne forbindelse, hvis et foreslået tiltag skønnes færdselssikker-hedsmæssigt forsvarligt.

Cykler skal flere steder tillades at køre mod ensretningen

Dansk Cyklist Forbund har endvidere anført over for Justitsministeriet, atdet i videre omfang end i dag bør være tilladt for cyklister at køre modensretningen.På en vej med ensrettet færdsel kan den lokale vejbestyrelse eller vej-myndighed med samtykke fra politiet opsætte en undertavle til skiltet omensrettet færdsel, som betyder, at den pågældende vej ikke er ensrettet forcyklister, jf. § 58, stk. 3, jf. § 2, i Transportministeriets (Vejdirektoratets)bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.Efter Justitsministeriets opfattelse er det også på dette område velbe-grundet, at kompetencen til at gøre undtagelse ligger hos de lokale politi-og vejmyndigheder, som ved mest om den lokale trafiksikkerhedsmæssi-ge situation.På tilsvarende måde som for spørgsmålet om lokale undtagelser fra rødtlys for cyklister ved højresving mv. har Rigspolitiet over for Justitsmini-steriet tilkendegivet, at Rigspolitiet vil henlede politikredsenes opmærk-somhed på muligheden for at meddele samtykke til lokalt ved skiltning atgøre undtagelse fra ensretning for cyklister, og at politikredsene bør værepositive i denne forbindelse, hvis et foreslået tiltag skønnes færdselssik-kerhedsmæssigt forsvarligt.

Cyklister skal sikres bedre i forhold til lastbiler

Dansk Cyklist Forbund har over for Justitsministeriet anført, at der børgøres mere for at forebygge ulykker mellem højresvingende lastbiler ogligeudkørende cyklister. Forbundet har i den forbindelse peget på mulig-4

heden for at indføre krav om orienteringsstop for højresvingende lastbilerog for at reducere kørsel med lastbiler med højtsiddende førerhuse i by-erne.Justitsministeriet har tidligere overvejet spørgsmålet om at indføre kravom orienteringsstop for højresvingende lastbiler og har i den forbindelseindhentet en udtalelse fra Rigspolitiet. Rigspolitiet finder, at orienterings-stoppet i visse tilfælde vil forbedre chaufførens muligheder for at oriente-re sig. Rigspolitiet fremhæver dog samtidig, at orienteringsstoppet vilkunne have negative konsekvenser for trafikafviklingen (fremkommelig-heden), at der vil forekomme mange situationer, hvor det ikke vil værenaturligt at standse (f.eks. hvor der ikke er andre trafikanter), at det ikke ialle tilfælde vil betyde, at cyklisterne bliver synlige for chaufførerne, ogat det kan indebære forøget risiko for bagendekollisioner samt for, atcyklisternes agtpågivenhed nedsættes. På den baggrund finder Justitsmi-nisteriet ikke, at der bør indføres krav om orienteringsstop.Hvad angår spørgsmålet om reduktion af kørsel med visse lastbiler i by-erne bemærkes, at den lokale vejbestyrelse eller vejmyndighed med poli-tiets samtykke inden for rammerne af færdselslovens § 92 kan træffefærdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse ellerindretning, herunder forbud mod visse færdselsarter.Justitsministeriet finder det velbegrundet, at kompetencen til at træffesådanne afgørelser ligger hos de lokale politi- og vejmyndigheder, somhar kendskab til den lokale trafiksikkerhedsmæssige situation.Justitsministeriet har i øvrigt stor fokus på at forhindre højresvingulyk-ker. Det betyder bl.a., at køreuddannelsen og køreprøven til lastbil omfat-ter indstilling og brug af spejle, og at politikontrollen med lastbiler mv. errettet mod manglende opmærksomhed, udsyn fra kabinen og forkert ind-stillede spejle. Endvidere afvikles der via Rådet for Sikker Trafik fore-byggende kampagner om højresvingsulykker. Justitsministeriet har fraRådet for Sikker Trafik fået oplyst, at Rådet i efteråret 2010 vil gennem-føre en kampagne på området i form af tv-spots rettet mod cyklister. Li-geledes arbejder Rådet aktuelt med en løbende kommunikationsindsatsrettet mod udenlandske chauffører.Justitsministeriet er desuden bekendt med, at der lokalt er iværksat enrække initiativer, som kan være med til at mindske risikoen for højre-svingsulykker. F.eks. kan nævnes, at Københavns Kommune og Køben-5

havns Politi er i gang med et forsøg, hvor der fire steder i København eretableret såkaldte Lane Lights, som er et advarselssystem, der automatisktændes og advarer højresvingende motorkøretøjer, når en cyklist kørerligeud i et kryds.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at man også flere steder i Køben-havn har etableret tilbagetrukne stoplinjer for motortrafik, som indebæ-rer, at stoplinjerne for bilisterne trækkes fem meter tilbage, således atcyklisterne placerer sig foran bilerne i et lyskryds.Hvad angår cyklisters sikkerhed i forhold til lastbiler har Dansk CyklistForbund desuden anført, at forsøg med modulvogntog bør begrænses,hvor der er blandet trafik. Forsøgsordningen med modulvogntog hørerunder Transportministeriet, og Justitsministeriet kan derfor ikke udtalesig nærmere om dette spørgsmål.

Knallerter væk fra cykelstien

Dansk Cyklist Forbund har over for Justitsministeriet anført, at knallerterbør væk fra cykelstierne.Justitsministeriet skal bemærke, at det alene er lille knallert (dvs. knallertmed en maksimal hastighed på 30 km/t), som efter de gældende reglerskal føres på cykelsti, hvorimod stor knallert (dvs. knallert med en mak-simal hastighed på 45 km/t) skal føres på vejen.Efter ministeriets opfattelse vil det være færdselssikkerhedsmæssigt be-tænkeligt at indføre en generel ordning, hvorefter lille knallert skal førespå vej frem for på cykelsti. Det bemærkes endvidere, at hastigheden foren lille knallert, som føres på cykelsti, ifølge færdselslovens § 14, stk. 2,skal afpasses, så der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrigefærdsel på cykelstien.

Politiet bør være mere åbent over for forsøg og ændringer

Dansk Cyklist Forbund har over for Justitsministeriet anført, at politietbør være mere åbent over for forsøg og ændringer.Rigspolitiet har oplyst, at politiet er og også fremover vil være positivtindstillet over for at bakke op om gennemførelse af forsøg eller ændrin-ger inden for rammerne af de gældende regler, når det vil være til gavnfor trafiksikkerheden og trafikafviklingen.6

Det er da også Justitsministeriets indtryk, at politiet medvirker i en rækkeprojekter, som har været med til at fremme cyklismen. Rigspolitiet harbl.a. oplyst, at Københavns Politi har været med til at iværksætte forskel-lige initiativer på området, bl.a. etablering af bredere cykelstier, forsøgs-ordning med tilladelse til cykling på gangstier, etablering af ”grøn bølge”for cyklister og omlægning af busstoppesteder med henblik på at mind-ske konflikter mellem buspassagerer og cyklister.Som nævnt ovenfor har Rigspolitiet endvidere oplyst, at Rigspolitiet vilhenlede politikredsenes opmærksomhed på bl.a. muligheden for at tilladelokale nedsættelser af hastighedsgrænsen og meddele samtykke til undta-gelser fra rødt lys ved højresving for cyklister, og at politikredsene børvære positive i denne forbindelse, såfremt de pågældende tiltag skønnesfærdselssikkerhedsmæssigt forsvarlige.

Sammenfatning

Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at de dele af færdselslo-ven, som hører under Justitsministeriets område, allerede tilgodeser hen-synet til cyklisterne, herunder ved at indeholde de fornødne mulighederfor lokalt at etablere særlige undtagelser, når det er færdselssikkerheds-mæssigt forsvarligt. Ministeriet finder på den baggrund ikke på nuværen-de tidspunkt grundlag for at foreslå ændringer i disse regler med henblikpå at gøre færdselsloven endnu mere cyklistvenlig.Justitsministeriet er i løbende dialog med Dansk Cyklist Forbund og harflere gange tilkendegivet, at ministeriet naturligvis er indstillet på atoverveje nye forslag, der kan forbedre trafiksikkerheden og samtidigfremme cyklismen.3. Stjålne cyklerAfslutningsvis skal jeg knytte nogle enkelte bemærkninger til den del afTrafikudvalgets beretning, som vedrører borgernes mulighed for at kon-trollere, om en cykel findes i registret over stjålne cykler (punkt 4).Under samrådet i Trafikudvalget den 27. april 2010 oplyste jeg, at jegville bede Rigspolitiet undersøge, om der kunne være anledning til, atRigspolitiet udsteder overordnede retningslinjer for, hvordan politikred-sene skal behandle forespørgsler fra borgerne om cykler, der kan væreanmeldt som stjålne.Justitsministeriet anmodede ved brev af 6. maj 2010 Rigspolitiet om at7