TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Henvendelse af 1/9-10 fra DTL, vedr. kommende møde med udvalget om forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på en længere motorvejstræning

I 2001 blev der på en række motorvejsstrækninger som forsøg gennemført forbud mod overha-ling med lastbiler, busser og andre køretøjer med registreringspligtigt påhængskøretøj såsomtrailer eller campingvogn. Forsøget blev evalueret af Vejdirektoratet, som i 2004 udgav en rap-port, der præsenterede de vigtigste af forsøgets resultater.I 2005 blev omfanget af strækninger med overhalingsforbud forøget til at omfatte yderligerestrækninger, hvor overhalingsforbud for store køretøjer vurderes at være særlig gavnligt for sik-kerhed eller fremkommelighed. De eksisterende strækninger med overhalingsforbud er alminde-ligvis ca. 10 km lange, og der er som minimum 10 km mellem de enkelte strækninger.På bilag 1 er vist de motorvejstrækninger, der er berørt af de nugældende overhalingsforbud.Disse gælder for lastbiler, busser og andre biler med påhængskøretøj.Der vurderes både at være positive og negative effekter ved overhalingsforbud for store køretø-jer. Som det fremgår af rapporten fra 2004, er fordelen bl.a., at trafikafviklingen bliver mere gli-dende. Som ulemper peges der i evalueringen på, at der på strækningerne med overhalingsfor-bud dannes kolonner af tunge køretøjer.Selv om de har samme tilladte hastighed, og denne styres af den lovpligtige hastighedsbegræn-ser for lastvognenes vedkommende, kører de ikke med samme hastighed.Ud over den hastighedsspredning, der er blandt køretøjer omfattet af overhalingsforbuddet, fore-kommer der også enkelte særlig langsomme køretøjer. Hastighedsmålinger på motorveje, hvorder normalt ikke er trængsel, viser, at ca. 2 % af køretøjerne kører med en hastighed mellem 70og 80 km/t, og i enkelte tilfælde er hastigheden endnu lavere. Ved lange sammenhængendestrækninger med overhalingsforbud samler sådanne langsomme køretøjer køer efter sig, og dettemedfører dårlig fremkommelighed for køretøjer, der er omfattet af overhalingsforbudet. De vil en-de med at køre i kolonner, og det kan evt. føre til overtrædelse af overhalingsforbuddet.Hyppighed og længde af kolonner af store køretøjer vil typisk stige med øget længde af overha-lingsforbudsstrækningen. En lang kolonne af lastbiler kan dels give problemer ved motorvejstil-kørsler, hvor nogle førere af køretøjer fra rampen kan være betænkelige ved at skulle flette ind ikolonnen, og dels medføre en forringelse af trafikafviklingen, idet en ”langsomtkørende person-vogn” (Én der fx kører 100 km/t på en ”130 strækning”), vil forringe trafikafviklingen i det hurtigespor, idet bagfra kommende hurtigere personbiler ikke kan komme forbi.Overhaling af en lang kolonne af lastvogne kan tillige være specielt ubehagelig og langsom iregnvejr, hvor lastvognene skaber en tåge af vandpartikler omkring sig.

Vejdirektoratet har for at eksemplificere problemstillingen omkring kolonnedannelsen gennemførten teoretisk beregning til belysning af omfanget af kolonner ved forskellige længder af stræknin-ger med overhalingsforbud. På basis af hastighedsmålinger på en motorvejsstrækning udenoverhalingsforbud er det beregnet, hvor stor en andel af de store køretøjer, der ved afslutningenaf en strækning med overhalingsforbud ville være fanget af en forankørende langsommere bil ogdermed typisk optræde i en kolonne.For eksempel vil overhalingsforbud på hele den ca. 70 km lange strækning mellem Randers ogAalborg resultere i, at der opstår adskillige lastbil-kolonner på mere end 10 køretøjer. Efter 70 kmmed overhalingsforbud må det iflg. beregningerne forventes, at ca. 30 % af køretøjerne, der eromfattet af overhalingsforbudet, vil køre i kolonner på mindst 10 køretøjer, og over halvdelen afde store køretøjer vil køre i kolonner, der er længere end 5 køretøjer.Som nævnt gælder de eksisterende overhalingsforbud såvel for lastbiler som busser og andre bi-ler med påhængskøretøj. Det er almindeligvis lastbilernes overhaling af hinanden, der giver an-ledning til den største irritation for andre trafikanter. Lastbilernes hastighedsbegrænsere er stillettil ca. 90 km/t, så lastbilers overhalinger foretages med meget lav hastighedsforskel. Hastigheds-begrænseren hæmmer ikke en overhaling, der foretages af en bus eller en personbil. Hvis mansåledes primært sigter mod indgreb over for længerevarende lastvognsoverhalinger, kan forbud-det begrænses til lastbiler, selv om alle de nævnte køretøjskategorier har samme tilladte hastig-hed – nemlig 80 km/t.I forbindelse med forsøgsprojektet med overhalingsforbud blev problemet med overhaling af spe-cialtransporter (fx transporter af møllevinge) fremhævet såvel af politiet som af DTL. Dette pro-blem bliver i dag håndteret ved, at der er udsendt en opfordring til politimestrene om ikke at skri-de ind over for køretøjer, der overhaler langsomtkørende specialtransporter, hvis overhalingensker med en hastighedsdifference på mindst 20 km/t, og det i øvrigt kan foregå lovligt. Rigspolitieter ikke tilfreds med denne dispensationsmulighed. De kan reelt ikke håndhæve overtrædelser.Rigspolitiet har foreslået en anden dispensationsmulighed. Det vil i praksis betyde, at mulighedenfor, at lastvogne mv. kan overhale et langsomt køretøj, vil blive dårligere end i dag.Overhalingsforbud over en længere strækning

Strækningen fra Grænsen til Kolding S er ca. 75 km lang.Strækningen fra Skærup til motorvejskryds Århus S er ca. 65 km lang.Strækningen fra Storebælt til Middelfart er ca. 75 km lang; men vil ligge i forlængelse af overha-lingsforbuddet, der allerede eksisterer på Storebæltsbroen.I tabellen er der også anført, hvor mange trafikmålestationer der er på strækningerne. Ud fra enanalysemæssig indgang vil den bedste forsøgsstrækning være strækningen mellem Skærup ogÅrhus S. Den har tillige en høj trafikintensitet både totalt og af lastbiler. For ikke at lægge for kraf-tige restriktioner på trafikken kan man begrænse overhalingsforbuddet til kun at gælde for lastbi-ler og kun i myldretiderne på hverdage.Afmærkningen af overhalingsforbuddet forudsættes udført på samme måde som de allerede op-stillede forbud. Det vil sige, at der opsættes forbudstavler for hver kilometer.Hvis det forudsættes, at et forsøg gennemføres på strækningen mellem Skærup og Århus S vil etoverhalingsforbud for lastbiler, busser og personbiler med påhængskøretøj koste af størrelsesor-den 2,6 mio. kr. Hvis overhalingsforbuddet alene begrænses til at gælde lastbiler, vil skiltningenvære enklere og koste af størrelsesorden 2,0 mio. kr. Dette omfatter projektering, opsætning afskilte samt en slutevaluering efter 2 år.Hvis forsøget gennemføres på en af de andre strækninger, vil der ud over ovennævnte også væ-re behov for at etablere nogle yderligere målestationer for at kunne dokumentere trafikanternesadfærd. Etablering af fx 5 nye stationer vil koste af størrelsesorden 0,5 mio. kr.Det skal for god ordens skyld anføres, at etableringen af overhalingsforbuddet kræver politietssamtykke, hvilket ikke er indhentet. Ligeledes har projektet ikke været drøftet med branchen.Vejdirektoratet anbefaler, at den bedste strækning til et eventuelt forsøg er strækningen mellemSkærup og Århus S, og at forbuddet kun skal omfatte lastbiler. Det anbefales endvidere, at for-buddet kun bør være gældende i myldretiderne morgen og eftermiddag, som f.eks. 06.00 – 09.00og 15.00 – 18.00.Såfremt der træffes beslutning om at gå videre, skal Vejdirektoratet anbefale, at Vejdirektoratettager kontakt til politiet med henblik på at opnå samtykke. Herefter anbefales det, at Vejdirektora-tet orienterer branchen ved indkaldelse af den følgegruppe, som tidligere har bistået Vejdirektora-tet ved overvejelser i forbindelse med overhalingsforbud på motorveje. Denne gruppe består afDansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, 3F Transportgruppen, FDM, Rigspolitiet,Færdselsstyrelsen, International Transport Danmark og Vejdirektoratet.Efter en eventuel beslutning om gennemførelse af forsøget er taget, skal der udarbejdes et pro-jekt. Skilteudstyr, fundamenter mv. skal udbydes i licitation, og afmærkningen skal etableres. Detvil derfor tage ca. et halvt år, inden forsøget kan igangsættes blandt andet afhængigt af vejrfor-holdene.Departementet bør overveje finansieringsmuligheden.

Bilag 1