TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 431: Udkast til foprslag til postlov

1. Lovforslagets baggrund og formålDet foreslås, at den gældende lov om postbefordring (lov nr. 472 af 9. juni 2004) afløses af enny postlov.Siden midten af 1990'erne har et af målene for EUs politik været en gradvis og styret liberali-sering af postmarkedet med konkurrence på nærmere regulerede områder og med en garanti forleveringen af den universelle tjeneste (befordringspligten), jf. Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indremarked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved direktiv2002/39/EF af 10. juni 2002 (2. postdirektiv), for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabetsmarked for posttjenester.Ved den nugældende lov blev eneretsgrænsen for breve således i overensstemmelse med 2.postdirektiv reduceret fra 100 gram til 50 gram med virkning fra 2005, og loven var samtidig etudtryk for en modernisering og forenkling af den tidligere gældende lov om postvirksomhed.Lovforslaget har umiddelbart som formål at gennemføre direktiv 2008/6/EF af 20. februar2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked forposttjenester i Fællesskabet (3. postdirektiv). Ved direktivet skabes fuld markedsåbning for post-tjenester i Den Europæiske Union fra den 1. januar 2011, idet en række medlemslande i overens-stemmelse med artikel 3 i direktivet dog først skal gennemføre direktivet fra den 1. januar 2013(Tjekkiet, Grækenland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Polen, Rumænienog Slovakiet).Ved direktivet ophæves den resterende eneret, for så vidt angår indenlandske breve op til 50gram, som hidtil har udgjort en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for den befordringspligti-ge postvirksomhed, Post Danmark A/S. Samtidig ophæves eneretten på breve op til 50 gram fraudlandet.

Det skønnes derfor nødvendigt, at der samtidig med ophævelsen af eneretten og i lyset af denforventede konkurrence på brevmarkedet som følge af 3. postdirektiv, bliver skabt nye rammerfor udførelse af postbefordring og levering af posttjenester navnlig for Post Danmark A/S, somfortsat pålægges at udføre statens landsdækkende befordringspligt.Brevmarkedet er gennem de sidste 10 år faldet med ca. 2-4 pct. om året væsentligst som et re-sultat af øget pres fra nye kommunikationsformer i form af elektroniske kommunikationsmidlersom e-mail, sms, homebanking og anden digital kommunikation. Som en følge af den økonomi-ske afmatning fra 2008 er dette fald øget markant med et årligt fald på ca. 10 pct., og samlet erantallet af befordrede breve faldet med ca. en tredjedel siden 2000. Det må forventes, at den øge-de anvendelse af elektroniske kommunikationsformer i årene fremover vil kunne presse brev-markedet yderligere.I lyset heraf gør åbningen af brevmarkedet det aktuelt og nødvendigt at fastholde og sikre enbasal postservice af god kvalitet for alle borgere og virksomheder i hele landet. Det er derfor væ-sentligt at fastholde en række krav til den befordringspligtige postvirksomhed, herunder den så-kaldte befordringspligt, som indebærer, at der sker landsdækkende indsamling og udbringning afbrev- og pakkepost samt andre forsendelser til overkommelige priser, og at der er et passendepostbetjeningsnet. Samtidig er det nødvendigt i lyset af de faldende brevmængder at gennemføreen række ændringer med henblik på at reducere omkostningerne ved varetagelsen af befordrings-pligten.På baggrund af blandt andet disse hensyn og overvejelser blev der den 27. maj 2010 indgåeten politisk aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokra-tiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den fremtidige postlovgivning, så varetagelsenaf den landsdækkende befordringspligt sikres i lyset af udviklingen på brevmarkedet, og der der-udover åbnes op for fuld konkurrence på postmarkedet i 2011. Aftalen er gengivet som bilag 1 tillovforslaget.Det er hensigten, at Post Danmark A/S fortsat varetager den landsdækkende befordrings-pligt, og der foretages ingen ændringer i befordringspligtens omfang i forhold til den gældendelov om postbefordring. Det bliver et krav til den befordringspligtige postvirksomhed, at den til-byder landsdækkende enhedstakster for befordring af enkeltforsendelser (breve og pakker). Detskal fortsat være den befordringspligtige postvirksomhed, som får ret og pligt til at udstede fri-mærker med påtrykt ”Danmark” samt pligt til at anvende det kronede posthorn som kendetegnfor befordringspligten. Befordringspligten tildeles Post Danmark A/S for perioden 2011 – 2013,hvorefter rammerne for Post Danmarks befordringspligt evalueres. Transportministeren kan påny pålægge Post Danmark A/S befordringspligten efter 2013.Parterne bag den politiske aftale vil dog forinden mødes medio 2011 med henblik på at vur-dere, hvorvidt der er behov for at foretage justeringer af vilkårene for befordringspligten og post-markedet.Den nuværende prisloftmodel for indenlandske adresserede breve omfattet af Post DanmarkA/S’ eneret ophæves ved lovforslaget. Fremtidigt bliver det alene taksten for B-breve op til 50gram, der sendes som en frimærkefrankeret enkeltforsendelse, der skal godkendes, og som fast-sættes på baggrund af en omkostningsopgørelse. Samtidig gøres B-brevet mere anvendeligt for

almindelige forbrugere, ved at det fremover også kan lægges i postkassen. Taksten for at sende etA-brev vil i lighed med de øvrige takster blive udsat for det kommende konkurrencebaseredepostmarked. Det er i den forbindelse væsentligt, at A-brevet ikke blot er i konkurrence med B-brevet samt ydelser fra andre postvirksomheder, men i høj grad også vil være i direkte konkur-rence med den elektroniske kommunikation.Som et led i den politiske aftale vil lovforslaget skabe ens vilkår for alle postmodtagere. Detdrejer sig blandt andet om, at de krav til aflevering af adresserede forsendelser, som i dag påhvilerden befordringspligtige postvirksomhed, udstrækkes til at omfatte øvrige postvirksomheder. Sam-tidig gives der alle postmodtagere samme vilkår for postmodtagelsen uanset boligform og uansetboligens opførelsestidspunkt, idet post som udgangspunkt skal afleveres til en brevkasse opstilletved indgangen til parcellen eller i et brevkasseanlæg i stuen i etageejendomme.Det bliver et krav, at personer, der ikke selv er i stand til at hente post i brevkassen eller brev-kasseanlægget, skal kunne få post leveret til døren af alle postvirksomheder.Lovforslaget indeholder ligeledes andre ændringer, som følger af direktivet, samt en ny struk-tur i forhold til den nugældende lov om postbefordring. Der indføres således en egentlig tilladel-sesordning for postvirksomheder med henblik på beskyttelse af forbrugerne med visse nærmereadgangskrav og krav til indholdet af den postservice, som virksomheden påtænker at yde. Samti-dig indføres en registreringsordning for erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser ogkurérforsendelser.Som noget nyt pålægges postvirksomheder et krav om at skulle bidrage økonomisk til en ud-ligningsordning til dækning af eventuelle nettoomkostningerne ved opretholdelse af befordrings-pligten på det kommende postmarked, hvis der viser sig behov herfor.Endelig udvides det nuværende tilsyn med postmarkedet og med den befordringspligtigepostvirksomheds overholdelse af befordringspligten til at omfatte alle postvirksomheder samtdistributions- og kurérvirksomheder. Det er hensigten, at virksomhederne på post- og distributi-onsmarkedet betaler for udgifterne til tilsynet i form af en årlig tilladelses- eller registreringsafgiftfor tilsynets omkostninger.

2. Gældende retLov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring gælder for erhvervsmæssig postbefordring afadresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 kg.Efter loven har staten en befordringspligt vedrørende en række forsendelser og eneret påpostbefordring af indenlandske adresserede breve og breve fra udlandet inden for nærmere fast-satte vægt- og prisgrænser. Befordringspligten og eneretten omfatter indsamling, transport ogomdeling af forsendelserne. Koncessionshaveren har endvidere pligt at have et landsdækkendenet af postbetjeningssteder, til at opstille postkasser og til at udgive frimærker. Anvendelse af detkronede posthorn er ligeledes forbeholdt koncessionshaveren. Post Danmark A/S er i dag med-delt en koncession, jf. bekendtgørelse nr. 1312 af 14. december 2004 om koncession for PostDanmark A/S.

3. Lovforslaget i hovedtrækLovens formål er1) at fremme etableringen af et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked samt2) at sikre en landsdækkende befordring af adresserede forsendelser, der er af god kvalitet tiloverkommelige priser og tilpasset brugernes behov.Ifølge 3. postdirektiv skal der fra 1. januar 2011 gennemføres en fuld åbning af postmarke-derne i EU. Herved mister Post Danmark A/S sin eneret til befordring af breve op til 50 g. Medafskaffelsen af eneretten fjernes en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for varetagelsen afbefordringspligten, som blandt andet omfatter landsdækkende befordring til alle modtagere afblandt andet breve op til 2 kg og pakker op til 20 kg.For fortsat at kunne opretholde en landsdækkende postservice af god kvalitet på et reduceretbrevmarked aktualiseres behovet for at gennemføre ændringer, der kan reducere omkostningerneved at varetage befordringspligten og sikre et så effektivt postmarked som muligt. Effektiviserin-gerne ved eksempelvis en generel opstilling af brevkassen ved indgangen til parcellen kommersåledes alle postvirksomheder til gode og gør omdelingsleddet billigere.Lovforslagets hovedpunkter omhandler:••••••Implementering af 3. postdirektiv om fuld markedsåbning, herunder ophævelse af eneret-tenSikring af befordringspligten, herunder reduktion af Post Danmark A/S’ omkostningerved varetagelsen af befordringspligtenEtablering af en udligningsordningSikring af postvirksomhedernes adgang til postmarkedetEtablering af et tilladelses- og klagesystemGebyrfinansiering af tilsynets virksomhed.

nuværende tilsyn vil forslaget pålægge Trafikstyrelsen nye administrative opgaver. Tilsynsopga-ver som følge af liberaliseringen gebyrfinansieres af branchen.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet forventes, at liberaliseringen af markedet, herunder afskaffelsen af eneretten, vil værefremmende for konkurrencen på postmarkedet, og at der vil kunne indtræde nye og flere opera-tører på markedet i forhold til i dag. Markedsåbningen vil forventeligt medføre udvikling af nyeog billigere posttjenester til gavn særligt for erhvervslivet.De virksomheder, der er omfattet af tilsynet, skal finansiere dette. Postvirksomheder kanendvidere komme til at skulle betale bidrag til udligningsordningen.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2008/6/EF om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indremarked for posttjenester i Fællesskabet.9. HøringLovforslaget sendes i høring hos de i bilag 2 nævnte organisationer m.v. Høringssvar ledsagetaf de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til, fremsendes til Trafikudvalget, nårhøringsfristen udløber.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/mindreNegative konsekven-udgifterser/merudgifterØkonomiske og administrative IngenØgede administrative opgaverkonsekvenser for det offentli-for staten (varetagelse af tilsyn)geØkonomiske og administrative Øget konkurrenceGebyrfinansiering af tilsynetskonsekvenser for erhvervslivet Billigere postbefordringopgaver og eventuelt bidrag tiludligningsordningenAdministrative konsekvenser IngenIngenfor borgerneMiljømæssige konsekvenserIngenIngenForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet det indeholderbestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/6/EF om ændring af direktiv 97/67/EF medhenblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester iFællesskabet.

Til § 1Lovens formål er at åbne postmarkedet for fuld konkurrence og at sikre borgere og virksom-heder adgang til en landsdækkende befordring af adresserede forsendelser til en overkommeligpris og af en god kvalitet.Hele postmarkedet bliver åbnet for konkurrence, når Post Danmark A/S’ nuværende eneretpå befordring af breve under 50 g, herunder indgående breve under 50 g sendt fra udlandet, bort-falder.Til § 2Loven finder anvendelse på markedet for breve og pakker og omhandler desuden omdelingaf uadresserede forsendelser og kurérforsendelser.Loven regulerer hele postmarkedet. Virksomheder, der udfører posttjenester, dvs. befordreradresserede forsendelser (breve, pakker, dagblade samt uge- og månedsblade og lignende) skalhave en tilladelse for at drive virksomhed, hvor de i dag alene skal registreres hos Trafikstyrelsen.Virksomheder, der befordrer uadresserede forsendelser (reklamer o. lign.) og kurérpost, skalregistreres.Udvidelsen af lovens anvendelsesområde til også at omfatte omdeling af uadresserede for-sendelser (reklamer) og kurérpost sker blandt andet af hensyn til muligheden for at opfylde EU-krav om indberetning til brug for EU-Kommissionens statistiske kontor (Eurostat). Post-, kurér-

og distributionsvirksomheder skal således, jf. lovforslagets § 24, meddele Trafikstyrelsen nødven-dige økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af de pågældende tjenester til brugfor sikring af lovens overholdelse samt til klart afgrænsede statistiske formål. Herudover skal detvære muligt for brugerne at kunne få behandlet klager over alle virksomheders service og tjene-ster, eksempelvis over leveringen af forsendelser, i tilfælde af beskadigelse, bortkomst, forsinkelseo. lign, jf. lovforslagets § 25.Ved kurérpost forstås hasteforsendelser, der i henhold til virksomhedens forretningsbetingel-ser leveres direkte fra afsender til modtager eller ”fra dør til dør”. Hver enkelt forsendelse er un-der kurérvirksomhedens kontrol med mulighed for på ethvert tidspunkt at opspore forsendelsenog omdirigere den, og den leveres normalt uden anden virksomheds mellemkomst. Adressatenkvitterer for modtagelsen.Det foreslås i stk. 2, at der ved erhvervsmæssig postbefordring skal forstås indsamling, sorte-ring eller omdeling af adresserede forsendelser, herunder forsendelser til og fra udlandet. Detforudsættes herved, at postbefordringen udføres mod betaling. En erhvervsdrivendes eller orga-nisations egen interne dokumenthåndtering i form af indsamling og omdeling af egne adresseredeeller uadresserede forsendelser falder således uden for definitionen på postbefordring og lovensanvendelsesområde.Omdeling af uadresserede forsendelser – eksempelvis reklamer og ugeaviser – falder ligeledesuden for definitionen på postbefordring.Tilladelseskravet omfatter ethvert led i postbefordringen, dvs. indsamling, sortering eller om-deling, hvilket indebærer, at virksomheder, som alene udfører visse dele af postbefordringen,eksempelvis udelukkende foretager indsamling og sortering af posten, eller udelukkende står forsidste led, omdelingen, ligeledes skal have en tilladelse til at udøve postbefordring. En postvirk-somhed vil dog ofte varetage alle led i processen.Det foreslås i stk. 3, at der ved postvirksomhed i denne lov skal forstås en virksomhed, derhar tilladelse til at udøve postbefordring, jf. § 3, stk. 1.

Til § 5Det foreslås, at Trafikstyrelsen vil kunne tilbagekalde en tilladelse, når visse nærmere angivnebetingelser er opfyldt. Bestemmelsen svarer til lignende bestemmelser i lovgivningen vedrørendevisse tilladelseskrævende erhverv, og den modsvares af en ret for virksomheden til at få spørgs-målet om tilbagekaldelse prøvet for domstolene.Det foreslås i stk. 2, at Trafikstyrelsen kan udstede påbud og tilbagekalde en tilladelse, hvis enpostvirksomhed konsekvent ikke leverer de af virksomheden selv angivne posttjenester med hen-syn til geografisk dækningsområde, service og kvalitet. Hvis en postvirksomhed ikke er aktiv elleraf Trafikstyrelsen vurderes ikke længere at være aktiv, eksempelvis i tilfælde af manglende reakti-on på anmodninger om statistiske oplysninger, manglende reaktion i tilfælde af klager eller i til-fælde af manglende betaling af gebyr, vil Trafikstyrelsen endvidere på dette grundlag efter om-stændighederne kunne tilbagekalde tilladelsen til at udøve postbefordring.

Det foreslås, at virksomheder, der erhvervsmæssigt omdeler uadresserede forsendelser ellerbefordrer kurérpost, skal registreres i Trafikstyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes i bekendt-gørelsen om postvirksomhed.Til § 8Bestemmelsen indeholder de grundlæggende regler for udøvelsen af postbefordring. Det fo-reslås således i stk. 1, at en postvirksomhed bærer ansvaret for postbefordringen af forsendelsen,indtil denne er omdelt eller udleveret til adressaten. Postvirksomheden skal derfor mærke forsen-delsen, således at postvirksomheden kan identificeres.Transportministeren bemyndiges samtidig til at fastsætte nærmere regler om mærkningsplig-ten, herunder regler der undtager postvirksomheder for pligten til at mærke visse forsendelser.Det er således hensigten at videreføre den nuværende praksis, hvorefter der ikke skal ske mærk-ning af blandt andet aviser og blade.Det foreslås i stk. 2, at en postvirksomhed, som ikke er pålagt landsdækkende befordrings-pligt, jf. forslaget til § 15, i ansøgningen om tilladelse skal angive sit geografiske dækningsområdeog service og kvalitet for posttjenesterne. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den pågældendepostvirksomhed i lyset af de erfaringer, som virksomheden indhøster, efterfølgende ændrer sitgeografiske dækningsområde eller ændrer service- og kvalitetsmålene for virksomhedens forret-ningsområde. Det er dog en forudsætning, at tilsynsmyndigheden, Trafikstyrelsen, orienteres her-om. Såvel virksomhedens geografiske dækningsområde og omfanget af dets posttjenester somservice- og kvalitetsmålene skal endvidere offentliggøres, jf. bestemmelsen i forslaget til § 22.Det foreslås i stk. 3, at en postvirksomhed har pligt til at befordre post, der er omfattet afvirksomhedens tjenester og geografiske dækningsområde.Bestemmelsen indebærer samtidig, at en postvirksomhed, der indsamler en forsendelse, somligger uden for virksomhedens posttjenester eller geografiske dækningsområde, er forpligtet tilenten at overgive denne til en postvirksomhed, som har mulighed for at befordre den, eller atreturnere forsendelsen til afsenderen. Den postvirksomhed, som modtager forsendelsen til post-befordring, har krav på vederlag fra den indsamlende postvirksomhed, jf. stk. 4.Det foreslås i stk. 4, at forsendelser, der fejlagtigt kommer en anden postvirksomhed i hænde,skal udleveres til rette postvirksomhed, adressat eller afsender. Postvirksomheden, der har ind-samlet forsendelsen og dermed bærer ansvaret for befordringen af denne, jf. forslagets stk. 1 og3, betaler den anden postvirksomhed for ydelsen, medmindre andet er aftalt mellem postvirk-somhederne. Betalingen mv. skal ske på gennemsigtige, ikke-diskriminerende og omkostningsba-serede vilkår. Forsendelser, som ikke umiddelbart kan udleveres, opbevares i virksomheden imindst 2 måneder, idet det forudsættes, at det ikke har været muligt at aflevere forsendelsen tilrette modtager eller afsender. Nærmere regler herom fastsættes i bekendtgørelsen om postvirk-somhed.Det foreslås i stk. 5, at postvirksomheder, der tilbyder forsendelser leveret til en postboks-adresse, skal give andre postvirksomheder adgang til mod betaling og i øvrigt på vilkår, der ergennemsigtige, ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede, at indlevere forsendelser til post-

boksen. Det er hensigten, at forsendelser til postboksen kan leveres samlet til det posthus, hvorpostboksen fysisk befinder sig, eller efter aftale postvirksomhederne imellem til en anden lokali-tet.Til § 9Bestemmelsen indeholder de grundlæggende bestemmelser for aflevering af postforsendelserog uadresserede forsendelser. Efter stk. 1 kan omdeling af adresserede og uadresserede forsendel-ser som efter gældende lov ske til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast eller post-boks. Omdelingen kan endvidere ske på andre måder, som postvirksomheden har aftalt medmodtageren, f.eks. at en pakke lægges i en garage eller på et andet sted, som modtager har udpe-get. Efter aftale med afsender eller modtager kan postforsendelser endvidere leveres til et postbe-tjeningssted. Dette gælder f.eks. pakketjenester uden omdeling, som afhentes af modtager på etpostbetjeningssted.Det foreslås i stk. 2, at forsendelser endvidere kan udleveres til modtageren eller til den, derhar fået fuldmagt til at modtage forsendelsen. Bestemmelsen er en videreførelse fra nugældendelov, og hensigten er, at modtageren kan overlade det til en anden at hente en forsendelse på post-huset, således at forsendelsen kan udleveres til den, der kan fremvise en fuldmagt fra adressaten.Det foreslås i stk. 3, at postmodtagere, som er ude af stand til at hente post i brevkassen elleri brevkasseanlægget, har krav på at få adresserede forsendelser bragt til døren. Ordningen er uaf-hængig af postmodtagerens alder eller boligtype og tilgodeser ligeledes personer i landdistrikter.Forinden skal den pågældende være visiteret af bopælskommunen, som træffer afgørelse om leve-ring af post til døren. Kommunen underretter endvidere den befordringspligtige virksomhed,som administrerer ordningen om levering af post til døren. Nærmere regler herom fastsættes ibekendtgørelsen om postvirksomhed. Med henblik på at sikre en ensartet og enkel administrationaf ordningen i kommunerne vil der endvidere blive udarbejdet en vejledning, der forinden offent-liggørelsen skal godkendes af parterne bag den politiske aftale af 27. maj 2010.Den nuværende bestemmelse om, at pensionister (65–årige og derover), der bor i etageejen-domme opført i henhold til en byggetilladelse fra før 1. januar 1974, kan få leveret post til døren,ophører ved lovens ikrafttræden, jf. dog nedenfor om de pensionister, som allerede er omfattetheraf. Evnen til selv at kunne hente sin post i et brevkasseanlæg i stueetagen er som udgangs-punkt ikke afhængig af alder, og de fleste postmodtagere på 65 år kan uden problemer hente de-res post i brevkasseanlægget.Såvel den befordringspligtige virksomhed som andre postvirksomheder forpligtes ved forsla-get til at levere adresseret post til døren til de postmodtagere, som er ude af stand til selv at hentepost i brevkassen eller brevkasseanlægget. Det nuværende ”levering til døren”-mærkat foreslåsdog - af hensyn til risikoen for et eventuelt misbrug af oplysningen om, at den pågældende post-modtager er bevægelseshæmmet eller på anden måde fysisk eller psykisk svækket - erstattet af enløsning, som ikke indebærer en synlig mærkning på brevkassen.Med en løsning, hvor der ikke er en synlig mærkning på brevkassen, vurderes det, at mangedistributionsvirksomheder i praksis ikke vil kunne tilrettelægge en omdeling, hvor der leveres tildøren. På den baggrund vurderes det ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt at pålægge distributions-virksomheder at omdele uadresserede forsendelser til døren. Såfremt den pågældende modtager

Til § 10I § 10 foreslås det, at alle postmodtagere uanset boligform og uanset boligens opførelsestids-punkt skal have samme vilkår for postmodtagelse.Det foreslås således, at der skal opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel vedalle bygninger, villaer og rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv mv. Ved landbrugs-ejendomme o. lign. opstilles brevkasse ved det naturlige skel til ejendommen, dog således at af-standen mellem bolig og brevkasse højst må være 50 meter. Det påhviler ejeren at opstille brev-kasser. Bestemmelsen sikrer en ligestilling af alle borgere i forhold til postomdelingen og effekti-viserer samtidig omdelingsfunktionen for hele postmarkedet, som er det dyreste led i postbefor-dringen.Det foreslås i stk. 2, at brevkasseanlæg skal opstilles i eller ved etageejendomme med flere af-leveringssteder (husstande, erhverv mv.). Kravet er allerede en følge af den nugældende lov ompostbefordring, og brevkasseanlæggene i etageejendomme opført ifølge byggetilladelse udstedtfør den 1. januar 1974 skulle være etableret senest den 31. december 2009.Det påhviler ejeren at opstille brevkasseanlæg og at give postvirksomheder adgang til anlæg-get. Virksomheder, der har tilladelse til at drive postvirksomhed, skal således have uhindret ad-gang til ejendommens brevkasseanlæg, og ejendommens ejer har pligt til på anmodning fra post-virksomheden at udlevere nøgler, hvis brevkasseanlægget er opstillet i en aflåst opgang, port ellergård. Nærmere regler om adgang til brevkasseanlægget og om opbevaring af udleverede nøglerfastsættes i bekendtgørelsen om postvirksomhed.Forslaget i stk. 3 om afleveringsforholdene ved fritidshuse svarer til den gældende lovgivning.For de ældre fritidshuses vedkommende skal der være opsat brevkasser ved indgangen til denenkelte parcel. I fritidshusområder, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den1. januar 1973, skal der opstilles centralt placerede brevkasseanlæg. Den, der har fået meddeltudstykningstilladelse, skal tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede brev-kasseanlæg og skal desuden sørge for, at anlægget bliver opstillet.Det foreslås i stk. 4, at en postvirksomhed kan undlade omdeling til modtagere, der ikke op-fylder bestemmelserne om opstilling af brevkasser, brevkasseanlæg eller etablering af brevindkasteller som undlader at give adgang til brevkasseanlægget. Ejere, der tilsidesætter kravet om opstil-ling af brevkasser, brevkasseanlæg eller etablering af brevindkast, kan i medfør af bestemmelsen ilovforslagets § 29 endvidere straffes med bøde. Sanktion i form af bøde påtænkes bragt i anven-

delse i de tilfælde, hvor ejeren eksempelvis ikke selv bebor ejendommen, men har udlejet denne,og hvor risikoen for manglende postomdeling derfor ikke får betydning for ejeren personligt.Det foreslås i stk. 5, at der i bekendtgørelsen om postvirksomhed fastsættes nærmere reglerfor opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg (placering, herunder arbejdsmiljømæssige krav) ogom levering af post til forskellige enheder under samme virksomhed eller institution samt tilmodtagere, der bor på kaserner, hospitaler, plejehjem o. lign., hvor disses særlige karakter medfø-rer, at postforsendelserne typisk vil skulle afleveres samlet på ét sted som f.eks. i en receptioneller et andet aftalt sted.I reglerne for opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg vil der i bekendtgørelsen blive tagetudgangspunkt i den nugældende bekendtgørelse nr. 1313 af 14. december 2004 om postvirksom-heder og postbefordring og praksis i medfør heraf. Der vil således blandt andet blive stillet kravom, at brevkasser og de enkelte brevkasser i et brevkasseanlæg skal være forsynet med navneskilt,og at brevkasser ved parcelhuse, rækkehuse mv. skal være placeret således, at forsendelser kanleveres i brevkassen let og uden særlige vanskeligheder direkte fra offentlig adgangsvej (offentligvej, offentlig sti eller privat fællesvej), uden at brevomdeleren skal begive sig ind på postmodtage-rens ejendom, eller uden at brevomdeleren skal gennem en forhave, en carport, beplantning el.lign. For landbrugsejendomme o. lign., jf. ovenfor, bliver der dog fastsat bestemmelse om, atbrevkassen skal anbringes ved det naturlige skel til den pågældende landbrugsejendom, eksempel-vis ved overgang mellem indkørsel og gårdplads. Der må dog højst være 50 m mellem bolig ogbrevkasse. Brevkassen skal endvidere her være placeret, så postbuddet kan aflevere forsendelser-ne direkte fra bilen.Forslaget i stk. 6 om, at Trafikstyrelsen kan meddele dispensation fra kravet om opstilling afbrevkasse eller brevkasseanlæg, såfremt opstilling vil være i strid med fredningsbestemmelser,eller bygnings- og brandtekniske forskrifter, medfører, at postmodtagerne i sådanne tilfælde vil fåpost leveret til døren. Det er dog en forudsætning, at der er etableret afleveringsmulighed dér iform af brevindkast eller brevkasse.Efter gældende praksis vil Trafikstyrelsen endvidere kunne meddele en generel dispensationfra kravet om opstilling af brevkasseanlæg i en etageejendom i særlige tilfælde, hvor beboersam-mensætningen i ejendommen er af en sådan karakter, at beboerne i medfør af bestemmelsen ilovforslagets § 6, stk. 3, har krav på at få adresserede forsendelser bragt direkte til døren. Dertænkes typisk på deciderede ældre- eller plejeboliger, som en kommune har anvisningsret til, oghvor de pågældende beboere hver især dels opfylder betingelserne for at kunne få adresseret postleveret til døren, dels er visiteret af kommunen til boligen. I disse tilfælde vil det således ikke tjenenoget formål at fastholde et krav om opstilling af et brevkasseanlæg, som ikke vil blive benyttet.

I stk. 2 foreslås, at den ansattes tavshedspligt også gælder, efter at den pågældendes virke ivirksomheden er ophørt. Det indebærer, at der er tale om en tavshedspligt, der gælder livsvarigt.Til § 12Bestemmelsen svarer til § 10 i den nugældende lov om postbefordring, hvorefter postvirk-somheder uden retskendelse kan åbne adresserede forsendelser, som er indleveret til befordringhos disse, men hvor det ikke har været muligt at finde adressaten, eller hvor afsender er ukendt(uanbringelige forsendelser).Bestemmelsen giver endvidere adgang til uden retskendelse at åbne forsendelser, uanset atbåde adressat og afsender er kendt, når dette sker med henblik på at begrænse eller fastslå omfan-get af en eventuel beskadigelse af forsendelsen.

Til § 13Det foreslås i § 13, at en post- eller distributionsvirksomhed ikke må omdele visse uadresse-rede forsendelser - reklamer m.v. - til de modtagere, som med et særligt mærkat om nej tak mar-kerer på deres brevkasse eller brevindkast, at husstanden er tilmeldt en ordning, som indebærer,at husstanden ikke skal modtage disse. Regelsættet hører under markedsføringslovens anvendel-sesområde og er fastsat af forbrugerombudsmanden. Postloven regulerer alene afleveringsforhol-dene, hvorimod det er forbrugerombudsmandens opgave at foretage afgrænsningen af, hvad derer en reklame mv., som forbrugeren kan frabede sig at modtage.Der findes to former for mærkater: ”Reklamer – Nej Tak” og ”Reklamer og gratis aviser –Nej Tak”. Mærkatet gælder for to år og fås ved henvendelse til Post Danmark A/S enten person-ligt eller via ePosthuset. Post Danmark A/S administrerer ordningen på branchens vegne og stil-ler mod betaling oplysninger om til- og framelding til rådighed for andre postvirksomheder ogdistributionsvirksomheder.

ger (persondataloven). Virksomhederne skal endvidere være opmærksomme på anmeldelsesplig-ten i persondatalovens kapitel 13 i det omfang, der behandles f.eks. oplysninger om helbreds-mæssige forhold, jf. persondatalovens § 7.Hvis modtagerdatabasen alene indeholder navne- og adresseoplysninger samt oplysninger afpraktisk betydning for postomdelingen, men hverken personfølsomme oplysninger eller andreoplysninger af fortrolig karakter, vil det ikke være påkrævet at anmelde basen til Datatilsynet ellerindhente tilladelse i medfør af reglerne i kapitel 13 i persondataloven.Det bestemmes i stk. 2, at postvirksomheden til brug for oprettelse og ajourføring af modta-gerdatabasen mod betaling kan indhente relevante oplysninger i elektronisk form fra offentligeregistre. Dette indebærer i praksis, at postvirksomheden på samme vilkår som Post DanmarkA/S til brug for postbefordringen kan indhente oplysninger fra blandt andet Det Centrale Per-sonregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) eller Bygnings- og Boligregistret(BBR). Adgang til personoplysninger i CPR vil ske i overensstemmelse med bestemmelserne omIndenrigs- og Sundhedsministeriets videregivelse af oplysninger til private, jf. CPR-lovens kapitel10.Postvirksomheden vil til brug for oprettelse af modtagerdatabasen herudover kunne modtagepersonoplysninger fra CPR, herunder oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med bopælher i landet. De oplysninger, som postvirksomheden kan få adgang til, er aktuelle navne- ogadresseændringer og oplysning om dødsfald samt øvrige oplysninger, som følger af gældende ret.Der vil imidlertid ikke kunne modtages oplysninger om personnummer eller oplysninger om per-soner, som i medfør af CPR-lovens § 28 har navne- og adressebeskyttelse.Ifølge det foreslåede stk. 3 er det alene tilladt at anvende modtagerdatabasen i forbindelsemed udførelse af posttjenester, dvs. i forbindelse med befordring af forsendelser for andre. Deter således for eksempel ikke tilladt for en postvirksomhed, herunder den befordringspligtige post-virksomhed, at benytte databasen i markedsføringsøjemed eller til videregivelse i øvrigt.Forbuddet mod at videregive oplysningerne fra modtagerdatabasen til andre er dog ikke tilhinder for, at en godkendt postvirksomhed videregiver oplysninger om en postmodtagers nyeadresse (vedvarende eller midlertidigt) til en afsender – typisk i forbindelse med, at postvirksom-heden udfører forudgående elektronisk ”adressevask” for denne afsender (eksempelvis en udgi-ver af et månedsblad), hvor afsenderens database med navne- og adresseoplysninger køres opmod postvirksomhedens modtagerdatabase. Ved en sådan ”vask” udskilles de adresser i de todatabaser, som ikke stemmer overens med hinanden, fordi modtager er flyttet til ny adresse. Denvideregivelse af data, som finder sted i den forbindelse, vil således ikke stride imod forbuddet istk. 3, så længe ”adressevasken” sker i postbefordringsøjemed med henblik på at opnå en højkvalitet og dermed begrænse omfanget af returpost.Det foreslås i stk. 4, at den befordringspligtige postvirksomhed, der i praksis modtager an-modning om eftersendelse af post ved flytning, levering af post til ny adresse eller postboks, an-modning om fritagelse for modtagelse af uadresserede forsendelser eller anmodning om postleveret til døren, skal give andre postvirksomheder adgang til disse oplysninger på gennemsigtige,ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede vilkår.

Post Danmark A/S blev med den seneste postlovsændring i 2004 pålagt mod betaling at vide-regive visse adresseoplysninger fra selskabets adressedatabase til andre postvirksomheder medhenblik på at sikre lige adgang til adresseinformationer. Det vurderes fortsat at være en hensigts-mæssig ordning. Distributionsvirksomheder har tilsvarende adgang til oplysninger om ”reklamernej tak” ordningerne.Den befordringspligtige virksomhed skal på ikke-diskriminerende vilkår og til omkostnings-baserede priser levere modtagne adresseoplysninger mv. til de nævnte modtagere. Det skal væremuligt for postvirksomheder på en enkel måde elektronisk at modtage de konkrete oplysninger,f.eks. som en daglig oversigt for et givet område (kommune eller postnummerområde) med flyt-te- og/eller adresseoplysninger vedrørende ”Reklamer - Nej Tak”- eller ”Levering til døren”-ordningerne. Distributionsvirksomheder skal have tilsvarende adgang, for så vidt angår oplysnin-ger om ”Reklamer - Nej Tak”.Det foreslås i stk. 5, at der ikke skal gives adgang til oplysninger om eftersendelse af post vedflytning og levering af post til anden adresse eller postboks, hvis postmodtageren over for post-virksomheden udtrykkeligt har frabedt sig videregivelse af disse oplysninger.På flyttemeddelelserne bør det klart fremgå, at der efter anmodning vil ske videregivelse af demeddelte adresseoplysninger til andre postvirksomheder. Borgeren skal derfor gøres bekendtmed, at hvis den pågældende ikke ønsker, at adresseændringen bliver videregivet til andre post-virksomheder, indebærer det, at post leveret af andre postvirksomheder ikke vil blive omadresse-ret til den nye adresse, men derimod returneret til afsenderen.Det foreslås i stk. 6, at ligeledes distributions- og kurérvirksomheder gives adgang til at opret-te en modtagerdatabase til brug for virksomhedens befordring af forsendelser.Persondataloven vil i øvrigt finde anvendelse for en modtagerdatabases drift, herunder blandtandet bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, om behandling af oplysninger, hvorefter der skal foreta-ges fornøden ajourføring af oplysningerne, herunder sletning eller berigtigelse af urigtige ellervildledende oplysninger samt sletning af forældede oplysninger. Post-, distributions- eller kurér-virksomheden skal i øvrigt sikre deres modtagerdatabases oplysninger mod, at de hændeligt ellerulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kend-skab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. § 41, stk. 3, i persondataloven.

Til § 15Det foreslås i § 15, at transportministeren udpeger den befordringspligtige postvirksomhed,som pålægges en forpligtelse til at udføre landsdækkende postbefordring af de i § 15 nævnte for-sendelser. For perioden 2011-2013 forudsættes Post Danmark A/S fortsat udpeget til befor-dringspligtig postvirksomhed. Post Danmark A/S’ tilladelse og øvrige vilkår herfor offentliggøresaf transportministeren. Transportministeren kan på ny pålægge Post Danmark A/S befordrings-pligten efter 2013.Det foreslås i stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde brugerne et lands-dækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til indsamling og udlevering af forsendelser. IPost Danmark A/S’ nuværende koncession er principperne for posthusnettets omfang fastsat, og15

disse vil blive videreført, så der fortsat sikres en god geografisk dækning med postbetjeningsste-der i hele landet. Postbutikker udgør en stigende andel af Post Danmark A/S’ postbetjeningsste-der. Det fremgår af den politiske aftale, at det skal være et generelt vilkår, at der i postbutikkerkan afhentes pakker og købes frimærker i hele værtsbutikkens åbningsperiode, dvs. også uden forpostbutikkens åbningstider. Dette vil Post Danmark A/S lægge til grund for selskabets aftalermed værtsbutikker og lignende om etablering af en postbutik. Da forholdet således afhænger afen tredjepart, er der imidlertid behov for en vis fleksibilitet. Det er sandsynligt, at der vil værelokale købmænd i landdistrikter, som ellers vil opsige deres aftale med Post Danmark A/S, dasådanne butikker f.eks. i sommerhusområder kan have meget lange åbningstider, og det ofte ikkevil være praktisk muligt at have begge funktioner åben i alle åbningstimerne.I stk. 3 defineres det befordringspligtige område. Det består af følgende posttjenester:1. Adresserede breve op til 2 kg.2. Adresserede dag-, uge- og månedsblade, tidsskrifter og lignende samt andre adresseredeforsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer op til 2 kg.3. Adresserede pakker op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med og udenomdeling.4. Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser5. Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet samt befordring af forsendelser til ud-landet samt til Færøerne og Grønland.6. Gratis befordring af blindeforsendelser op til 7 kg.Ved den politiske aftale foretages ingen ændringer i befordringspligtens omfang i forhold tildet nuværende indhold i Post Danmark A/S’ koncession. Post Danmark A/S vil således væreforpligtet til landsdækkende omdeling af breve mv. op til 2 kg og pakker op til 20 kg seks dageom ugen (mandag til lørdag), idet der dog fortsat ikke skal omdeles pakker om lørdagen.Dog indgår det i den politiske aftale som noget nyt, at den befordringspligtige postvirksom-hed i tilladelsen forpligtes til fremtidigt at tilbyde to pakkeprodukter: pakker der omdeles tiladressen og pakker uden omdeling, hvor modtageren får en meddelelse om, at pakken er an-kommet, og at den kan afhentes på nærmeste postbetjeningssted eller et andet med modtagerenaftalt sted. Taksten for pakker uden omdeling fastsættes til en lavere takst baseret på omkostnin-gerne.

Der åbnes ligeledes mulighed for i lighed med den nugældende § 11, nr. 1, i lov om postbe-fordring at begrænse postomdelingen til enkelte modtagere eller grupper af modtagere i visseområder, eksempelvis særligt afsides eller utilgængelige steder eller øsamfund, hvortil der ikke ernormal forbindelse med færge eller båd. Forpligtelsen til at omdele post på en mindre ø med ale-ne én eller ganske få husstande vil således kunne anses for opfyldt ved, at forsendelserne anbrin-ges i en særligt indrettet brevkasse eller –anlæg på fastlandet.Det er hensigten, at de nuværende service- og kvalitetskrav i Post Danmark A/S’ koncessionvidereføres i den kommende tilladelse til Post Danmark A/S om befordringspligten.Servicekravet for indenlandske adresserede breve (A Prioritaire) i den nuværende koncessioner dag-til-dag befordring på alle hverdage (mandag til lørdag). For indenlandske adresserede øko-nomibreve (B Economique) er servicekravet, at de skal være omdelt senest 3 hverdage efter ind-levering. For indenlandske adresserede pakker er servicekravet dag-til-dag befordring mandag tilfredag mellem alle byer, undtagen til Bornholm, hvor en ekstra dag må påregnes. Post DanmarkA/S kan i medfør af koncessionen undlade omdeling af forsendelser grundlovsdag og juleaftens-dag.For indenlandske adresserede breve og pakker er kvalitetskravet, at 93 pct. af disse skal væreomdelt i overensstemmelse med servicekravet.Forslaget i stk. 2 om, at den befordringspligtige postvirksomheds takster skal være overkom-melige, omkostningsægte, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, har sit udgangspunkt i artikel12 i 3. postdirektiv.Det foreslås i stk. 3, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende landsdækkendeenhedstakster for breve og pakker, som indleveres til befordring som enkeltforsendelser. Enkelt-forsendelser kan indleveres til befordring via det landsdækkende net af postkasser eller til et post-betjeningssted. Der vil være tale om forsendelser, som primært sendes af private forbrugere elleraf mindre og mellemstore virksomheder. Det skal af Post Danmark A/S’ forretningsbetingelserfremgå, hvilke vilkår og takster der gælder for postbefordringen af enkeltforsendelser.Det foreslås i stk. 4, at taksten for frimærkefrankerede B-breve op til 50 g skal godkendes afTrafikstyrelsen på baggrund af en omkostningsopgørelse fra Post Danmark A/S. Omkostnings-opgørelsen skal være godkendt af virksomhedens eksterne revisor. Post Danmark A/S har op-gjort, at den omkostningsbaserede pris for det frimærkefrankerede B-brev op til 50 g efter vars-ling vil stige fra 5,00 kr. til ca. 6,00 kr. i forbindelse med lovens ikrafttræden.I modsætning til i dag vil B-brevet, som i praksis har 2-3 dages omdelingstid, kunne afleveresi postkassen, hvilket gør det prisbillige B-brev meget mere tilgængeligt for den enkelte i forhold tili dag. En omdelingstid på 2-3 dage skal forstås som arbejdsdage (altså hverdage). Det betyder, atdet kan forekomme, at B-breve omdeles ud over 2-3 dage, når søn- og helligdage forekommermellem indleveringstidspunkt og omdelingstidspunkt, for eksempel hvis en helligdag falder på enfredag, og et B-brev er indleveret om torsdagen.Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt at skulle godkende taksterne for andre forsen-delser end B-brevet eller fastsætte yderligere regulering af taksterne, da den skarpe konkurrence

fra elektronisk kommunikation vil lægge et naturligt loft over taksterne. Dertil kommer konkur-rencen fra B-brevet og fra andre postvirksomheder som følge af liberaliseringen.Det foreslås i stk. 5, at transportministeren over for den befordringspligtige postvirksomhedkan fastsætte vilkår om overholdelse af beslutninger fra Universal Postal Union (UPU) og inter-nationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet. I medfør af samme bestemmelsekan ministeren fastsætte vilkår om påbud og betaling af bod for manglende opfyldelse af tilladel-sen, herunder manglende opfyldelse af kvalitetskrav.Der er udpantningsret for bodsbeløb efter stk. 5, nr. 2. Nærmere regler herfor fastsættes i denindividuelle tilladelse, som Post Danmark A/S tildeles.Som opfølgning på den politiske aftale om at tildele Post Danmark A/S den landsdækkendebefordringspligt for perioden 2011-2013 vil forligsparterne mødes i 2011 med henblik på at drøf-te rammerne for varetagelsen af befordringspligten efter 2013.

Til § 17Bestemmelsen svarer til § 12, nr. 3, i den nugældende lov om postbefordring. Bestemmelsengør det muligt at pålægge, at f.eks. en færge, der regelmæssigt besejler en ø, mod betaling skalmedtage post, der er omfattet af befordringspligten. Nærmere regler herom fastsættes i bekendt-gørelsen om postvirksomhed.Til § 18Det foreslås, at en kommune skal kunne indgå aftale med den befordringspligtige postvirk-somhed om, at kommunen mod vederlag kan udføre visse posttjenester. Det kan for eksempelvære etableringen af et postbetjeningssted i en af kommunes servicebutikker eller på et bibliotek.Kommuner kan efter almindelige offentligretlige retsgrundsætninger om kommunernes opga-vevaretagelse normalt ikke lovligt udføre eller bidrage økonomisk til løsning af opgaver, som detpåhviler statslige myndigheder at varetage, eller som udføres af private erhvervsdrivende. Be-stemmelsen giver derfor kommunerne adgang til mod vederlag at udføre visse posttjenester forden befordringspligtige postvirksomhed, hvor det findes hensigtsmæssigt for at opfylde befor-dringspligten.Kommunerne må som udgangspunkt alene få sine omkostninger dækket ved den betaling,som efter bestemmelsen kan opkræves af den befordringspligtige postvirksomhed, og det ermodsat heller ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne derigennem skal eller må ydestøtte til den befordringspligtige postvirksomhed.

Ved nettoomkostninger for varetagelse af befordringspligten forstås forskellen mellem netto-omkostningerne inklusiv befordringspligten og nettoomkostningerne eksklusiv befordringspligtenVed beregningen af nettoomkostningerne skal der tages hensyn til alle relevante elementer, foreksempel værdien af de eventuelle immaterielle fordele, der kommer den befordringspligtigepostvirksomhed til gode ved at varetage befordringspligten. Immaterielle fordele forstås som dengoodwill eller markedsføringsværdi, som den befordringspligtige postvirksomhed kan opnå ved atvaretage befordringspligten, herunder den centrale markedsposition som befordringspligten af-stedkommer. Andre elementer er for eksempel retten til en rimelig fortjeneste, og at den befor-dringspligtige virksomhed opfører sig omkostningseffektivt.Nettoomkostningerne og deres finansiering opgøres separat for hver af de hovedposttjene-ster, som befordringspligten omfatter, jf. § 15, stk. 3, henholdsvis nr. 1, 2 og 3. Det indgår dog ivurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en urimelig økonomisk byrde, om – og igivet fald i hvilket omfang - underskud inden for en af hovedtjenesterne opvejes af overskud påandre hovedtjenester.Det foreslås i stk. 2, at de postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, yder et øko-nomisk bidrag til udligningsordningen. Opgørelsen af nettoomkostninger og deres finansiering ide nævnte hovedtjenester, jf. stk. 1, har som følge, at eventuelle nettoomkostninger inden for enaf hovedtjenesterne vil skulle dækkes af virksomheder, der opererer inden for den pågældendehovedtjeneste. Virksomheder, der derimod alene opererer inden for en eller flere af de øvrigehovedtjenester, skal ikke bidrage.Det foreslås også i stk. 2, at virksomheder, der tilbyder og udfører den pågældende hovedtje-neste på tilsvarende vilkår som den befordringspligtige postvirksomhed, ikke skal betale bidrag tilordningen, idet de i praksis dermed varetager tjenester, som ordningen har til formål at medfi-nansiere.Det foreslås i stk. 3, at såfremt den befordringspligtige postvirksomhed ønsker dækning fraudligningsordningen for nettoudgifter i et givet år, skal den senest samtidig med aflæggelsen af sitårsregnskab fremsætte og dokumentere dette ønske over for Trafikstyrelsen. Den befordrings-pligtige postvirksomhed skal således dokumentere, at der ved opfyldelsen af den landsdækkendebefordringspligt findes særlige ikke-kompenserede nettoomkostninger ved den pågældende post-tjeneste, som udgør en urimelig økonomisk byrde.Det foreslås i stk. 4, at Trafikstyrelsen på baggrund af opgørelsen af nettoomkostningerne be-regner de øvrige postvirksomheders bidrag til ordningen. Grundlaget for beregningerne vil væreden befordringspligtige postvirksomheds dokumenterede opgørelse af nettoomkostninger for detpågældende år, som efterprøves af Trafikstyrelsen.

Bidraget opgøres pr. forsendelse og beregnes på grundlag af den befordringspligtige postvirk-somheds nettoomkostninger på den eller de pågældende hovedposttjenester i det foregående årog det samlede antal forsendelser inden for den eller de pågældende hovedtjenester i det foregå-ende år.Ved forslagets stk. 5 skal bidrag som nævnt i stk. 4 for det følgende år fastsættes på det på-gældende års finanslov og offentliggøres af transportministeren. De ikke-befordringspligtige virk-somheder indbetaler bidrag på baggrund af de forsendelser, som de modtager til befordring detpågældende år. Transportministeren fastsætter nærmere regler for betalingen og bidraget, herun-der frister.Det foreslås i stk. 6, at den befordringspligtige postvirksomhed modtager et udligningsbidragsvarende til indbetalingerne til ordningen, dog højst de opgjorte og dokumenterede nettoomkost-ninger.Efter forslaget i stk. 7, skal den befordringspligtige virksomhed udarbejde særskilte regn-skabsopgørelser for befordringspligtige tjenester og øvrige tjenester, hvis den ønsker bidrag frafonden.Det foreslås i stk. 8, at transportministeren fastsætter nærmere regler om udligningsordningen.Det foreslås i stk. 9, atder er udpantningsret for de bidrag, som de ikke-befordringspligtigevirksomheder skal betale til udligningsordningen, jf. stk. 4.

Til § 20Det foreslås, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det kronede posthornsom kendetegn for befordringspligten og ved indgåelse af aftaler om udførelse af kunderelateredeydelser skal sikre sig, at tredjemand anvender det kronede posthorn.Det forslås i stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomhed skal udstede frimærker påtrykt”Danmark”.Det foreslås i stk. 3, at enhver anvendelse af kongens eller dronningens portræt, monogramog øvrige kongelige kendetegn på frimærker mv. samt portrætter af den kongelige familie krævertilladelse fra regenten.Til § 21Det foreslås, at den befordringspligtige postvirksomhed vedligeholder og offentliggør post-nummersystemet til brug for den landsdækkende postbetjening.Inddelingen af landet i et postnummersystem blev oprindeligt foretaget af hensyn til en sikkerog effektiv postbefordring. Postnummersystemet blev indført i 1967 af postvæsenet. Post Dan-mark A/S er i medfør af den gældende postlovgivning derfor forpligtet til at etablere og vedlige-

holde et system, der inddeler landet i postnumre, herunder sikre passende offentliggørelse afpostnumrene.Postnumrene er siden en ændring i 2005 af BBR-loven (Lov om Bygnings- og Boligregistre-ring, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010) imidlertid nu blevet et bærende ele-ment i det danske adressesystem.BBR-loven definerer myndighedsforhold og grundlæggende regler for det danske vejnavne-og adressesystem, herunder om entydigheden af vejnavne og adresser. BBR-loven bestemmerligeledes, hvordan kommunerne skal registrere de officielle vejnavne og adresser i bygnings- ogboligregisteret, BBR.Ved ændringen af BBR-loven forudsattes det, at postnummersystemet blev anerkendt som enfast bestanddel af samfundets infrastruktur, som alle nuværende og fremtidige it-systemer og for-retningsprocesser kunne basere sig på. Lovændringen var således også udtryk for en forenkling,idet den adressebetegnelse, som borgere og virksomheder i forvejen kendte og anvendte vedadressering af postforsendelse, også skulle anvendes ved henvendelse til offentlige myndighederog i andre udvekslinger af adresseoplysninger.Ved loven blev der således både lagt vægt på, at postnumrene udgjorde en kendt og accepte-ret opdeling af Danmark, og på at inddelingen var uafhængig af landets administrative inddeling,hvorfor den valgte løsning kunne være robust over for fremtidige ændringer i den kommunalestruktur.Ved lovforslagets § 21, stk. 2, foreslås, at Trafikstyrelsen skal høres, såfremt der ønskes gen-nemført nedlæggelse eller ændringer af de geografisk henførbare postnumre, herunder hvis etvejnavn eller en adresse får nedlagt postnummeret og får tildelt et allerede eksisterende post-nummer. Trafikstyrelsen vil høre Erhvervs- og Byggestyrelsen herom og kan på den baggrundgøre indsigelse, hvis den påtænkte nedlæggelse eller ændring eksempelvis indebærer, at en adresseikke længere vil være geografisk entydig, eller hvis nedlæggelsen eller ændringen vil medføre væ-sentlige omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige myndigheder. Dette er en videreførelseaf de nuværende regler.

Til § 22Det foreslås, at transportministeren bemyndiger Trafikstyrelsen til over for alle virksomheder,som er omfattet af denne lov, i en bekendtgørelse om postvirksomhed at fastsætte generelle reg-ler for udøvelsen af postbefordring.Nr. 1 om gennemførelse eller opfyldelse af EU-regler og –retsakter er en videreførelse af §12, nr. 1, i den nuværende lov.Nr. 2 giver hjemmel til, at Trafikstyrelsen – udover betingelserne for opnåelse af tilladelse tilat drive postvirksomhed – kan fastsætte generelle regler med andre relevante betingelser eller kravover for postvirksomhederne, herunder for eksempel krav til virksomhederne om offentliggørelseaf erstatningsbetingelser i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af postforsendelser.

Nr. 3 fastsætter regler for kvalitetsmåling for postvirksomheder, der ikke er pålagt befor-dringspligt. Der er tale om en måling af, om virksomheden leverer de tjenester, som virksomhe-den selv har angivet som grundlag for sin tilladelse, og i den af virksomheden angivne kvalitet.Kvalitetsmålinger er en forudsætning for blandt andet Trafikstyrelsens klagesagsbehandling. Kra-vene til målingerne tilpasses i forhold til de pågældende virksomheders udbud af posttjenester ogmarkedsandel.Nr. 4 giver adgang til at fastsætte nærmere regler for klagebehandling og for, hvad forbruger-ne kan klage over.Nr. 5 fastsætter regler for, hvornår og i hvilket omfang en postvirksomhed kan gøres ansvar-lig for erstatning i forbindelse med forsinkelser, bortkomst eller beskadigelse af adresserede for-sendelser. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at regulere den befordringspligtige post-virksomheds erstatningssatser.Til § 23Transportministeren vil i en bekendtgørelse om postvirksomhed bemyndige Trafikstyrelsentil at føre tilsyn med overholdelsen af befordringspligten. Endvidere vil Trafikstyrelsen skulle føretilsyn med postmarkedet og overholdelsen af denne lov og bestemmelser fastsat i medfør af den-ne lov, herunder med de oplysninger en postvirksomhed fremsender om udøvelsen af postbefor-dringen.I stk. 2 foreslås det, at der i bekendtgørelsen kan fastsættes regler om gebyr til dækning afomkostningerne ved varetagelsen af tilsynsopgaver efter loven, herunder udstedelse af tilladelser,kontrol, markedsovervågning, takstgodkendelse og klagesagsbehandling.De postvirksomheder, der enten er blevet tildelt en individuel tilladelse til at drive postvirk-somhed, nemlig Post Danmark A/S, eller som har fået en generel tilladelse til at drive postvirk-somhed, betaler et årligt gebyr. Gebyret skal dække de omkostninger, der er forbundet med atdrive tilsynet. Tilsynet varetages af Trafikstyrelsen.Gebyret fastsættes i forhold til virksomhedens markedsandel på den del af det befordrings-pligtige område, hvor virksomheden opererer, opgjort i forhold til antal forsendelser. Gebyretbetales årligt.Der opkræves et engangsgebyr for de omkostninger, der er forbundet med udstedelse af tilla-delser og for registrering. Der opkræves det samme beløb for tilladelser og registreringer uansetvirksomhedens størrelse. Godkendelse af takstændringer gebyrpålægges efter regning.I bekendtgørelsen om postvirksomhed fastsættes de nærmere regler for gebyrfinansieringenaf tilsynet og for øvrige gebyrer, herunder regler om inddrivelse af gebyrer.Til § 24

Til § 25Efter forslaget vil transportministeren bemyndige Trafikstyrelsen til at behandle dels klagerfra brugerne over den befordringspligtige postvirksomhed og klager over øvrige post-, kurér- ogdistributionsvirksomheder, dels klager indbyrdes mellem postvirksomheder vedrørende overhol-delse af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. De nærmere regler fastsættes ibekendtgørelsen om postvirksomhed.Trafikstyrelsen skal kunne behandle klager over alle postvirksomheder og ikke som i dag ale-ne klager over den befordringspligtige postvirksomhed. Inden en forbruger klager til Trafikstyrel-sen, skal klagen være behandlet af den pågældende post-, kurér- eller distributionsvirksomhed.Klagesystemet vil være en fortsættelse af den klagesagsbehandling, der i dag finder sted i Trafik-styrelsen.I stk. 2 åbnes for, at behandlingen af klager over post-, kurér- og distributionsvirksomhederfra brugerne kan ske i et privat frivilligt klage- og ankenævn godkendt i medfør af kapitel 2 i for-brugerklageloven. Initiativet skal komme fra branchen selv og forudsætter dermed, at branchenvurderer, at der er behov for et sådant klagesystem, som kendes fra en lang række andre sektorer,f.eks. telesektoren.Til § 26Ved bestemmelsen foreslås, at klager vedrørende overtrædelse af konkurrencelovgivningenskal behandles af Konkurrencestyrelsen. Udover klager fra andre postvirksomheder vedrørendemisbrug af dominerende stilling på markedet og konkurrencebegrænsende foranstaltninger tæn-kes på klager over postvirksomheders pris- og rabatsystemer.Til § 27Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 14 i den nuværende postlov dog med den forskel, atTrafikstyrelsens nuværende adgang til ved et uanmeldt besøg at foretage kontrol af, om andrepostvirksomheder udfører postbefordring i strid med eneretten, ikke længere vil være relevantefter lovens ikrafttræden.Den gældende lovs adgang til at foretage et uanmeldt kontrolbesøg i en postvirksomhed er ipraksis ikke blevet udnyttet, men bestemmelsen skønnes dog fortsat at være nødvendig af hensyntil Trafikstyrelsens mulighed for i givet fald at kunne foretage en stikprøvekontrol af omfanget af

en postvirksomheds aktiviteter i tilfælde af mistanke om, at der af virksomheden er afgivet urigti-ge oplysninger eksempelvis om antal forsendelser i forbindelse af beregningen af bidrag til den i §19 nævnte udligningsfond, eller i tilfælde af mistanke om, at postvirksomheden overtræder andrevæsentlige bestemmelser i postlovgivningen, såsom bestemmelserne om brevhemmelighed.Det foreslås, at det som i den nugældende lov ikke skal pålægges Trafikstyrelsen at indhenteen retskendelse forud for et sådant kontrolbesøg, idet det ikke skønnes, at der på forhånd kanpræsenteres et tilstrækkeligt konkret tema for domstolene at tage stilling til, jf. i øvrigt Retssikker-hedskommissionens betænkning nr. 1428/2003, side 105.Det foreslås i stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den i stk. 1nævnte kontrol.Til § 28Bestemmelsen medfører, at andre administrative myndigheder under transportministeren kanbemyndiges til at udøve de beføjelser, som efter denne lov er tillagt transportministeren. Trans-portministeren eller den, der bemyndiges hertil, kan herved fastsætte regler om adgangen til atklage over udøvelsen af disse beføjelser, herunder om klagefrister, eller om at afgørelserne ikkekan påklages til transportministeren. En borger eller en virksomhed vil dog altid kunne anlægge etcivilt søgsmål ved domstolene, ligesom transportministeren fortsat af egen drift vil kunne tage ensag op til behandling.Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger Trafikstyrelsen til at udøve de beføjelser,der i denne lov er tillagt transportministeren.

Til § 33Loven træder i kraft den 1. januar 2011.I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., dog først gælder fra den 1. januar2012, for så vidt angår bygninger, der er opført ifølge bygningstilladelse udstedt før den 1. januar1973. Ejere af villaer og parcelhuse opført før den dato har således 1 års frist fra lovens ikrafttræ-den til at opstille brevkasse efter reglerne i bestemmelsen.I stk. 3 foreslås det, at bestemmelsen i§ 10, stk. 1, 2. pkt., først gælder fra den 1. januar 2012.Ejere af de relevante landbrugsejendomme har således 1 års frist fra lovens ikrafttræden til atopstille brevkasse efter reglerne i bestemmelsen.I stk. 4 bestemmes det, at lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring ophæves. Regler, somer udstedt i medfør af den nævnte lov, forbliver dog i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-ler fastsat i medfør af denne lov. Det drejer sig alene om bekendtgørelse nr. 1313 af 14. december2004 om postvirksomhed og postbefordring.Til § 34Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.