Lyngby, 24 juni 2010.

Kære Transportminister Hans Chr. Schmidt og Trafikudvalget.Jeg har i Nordjyske i sidste uge set, at ministeren evt. påtænker et nyt forsøg med PoulJakobsens (PJs) rør.Det skyldes bl.a. et ønske fra MF Kim Christiansen, der mener, at rapporteringen af detførste forsøg var mangelfuld og fejlbehæftet.Jeg var den ene af de 2 eksperter, og vil gerne komme med følgende bemærkninger:

1.Lokalt eller globalt? (Skal man måle vandets strømning gennemrøret, eller skal man måle langt væk, f.eks. i klitten).Man kunne måske forestille sig at man i stedet for endnu et ubrugeligt men bekosteligtstorskalaforsøg (et globalt forsøg), hvor man blot observerer naturens bevægelser,prøvede at finde ud af om der overhovedet foregår nogen dræning gennem røret. Stårvandet (på det nærmeste) stille i røret kan man ligeså godt stikke en kæp i stranden, dethar samme virkning.Den mest direkte lokale metode er naturligvis at måle strømningshastigheden inde i røretmed en propel. Hertil svarede PJ under hele det forrige forsøg at strømhastighederne varså små, at dette ikke kunne lade sig gøre. Svaret har hele tiden undret mig, for erhastigheden så lille som PJ sagde, ja så er der jo ingen drænende virkning. I foråret 2009forsøgte jeg en sidste gang ved et møde, hvortil jeg var inviteret af daværendeTransportminister Lars Barfoed og medlemmer af trafikudvalget, at fåstrømningshastigheden målt. PJ er absolut imod at denne undersøgelse bliver foretaget,hvilket jeg godt kan forstå, for hver gang jeg har skruet en kapsel af et af rørene istranden har vandet indeni stået pivstille!Man kan illustrere forskellen på en direkte måling i røret mod storskalamåling medfølgende billede: skal man finde ud af om en radiator er varm, altså virker, kan man entengå hen og føle på radiatoren om den er varm (lokal måling) eller måle temperaturen iværelset (global). Sidstnævnte afhænger også af andre parametre såsom solindfald ogtiden på året (er det vinter eller sommer, om sommeren kan værelset jo godt være varmtuden at radiatoren virker), så de fleste vil nok umiddelbart synes at det er mest naturligt atgå hen og mærke på radiatoren.Tilsvarende er det vel rimeligt at måle om der overhovedet er nogen gennemstrømning irørene, fremfor at blive forbavset over at der dannes forklitter under de højeste klitter påstranden (sådan er naturen jo!)

Hvide Sande: Der er udsigt til endnu en undersøgelse af Poul Jakobsens

drænrørsprojekt ved Skodbjerge.

»Det er ikke endeligt besluttet endnu, men jeg tror, det går den vej,« siger Venstrestrafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen.Forligskredsen på Christiansborg mødtes i går til en drøftelse, hvor man nåede til enighedom at gøre endnu et forsøg på at fastslå, om Poul Jakobsens drænrør fungerer somkystsikringsmetode eller ej.»Nu vil vi én gang for alle have undersøgt, om der er vandgennemstrømning i de rør,«siger Kristian Pihl Lorentzen og fortsætter:»Det er en meget simpel metode, som vil fastslå, om de har en effekt.«Det er planen, at et uvildigt ingeniørfirma skal stå for undersøgelsen, som går ud på atnedsætte nogle såkaldte vandmøller i rørene, der skal måle, om de har en effekt.Den nordjyske opfinder Poul Jakobsen er alt andet end begejstret for udsigterne til dennye måling. Det skyldes, at han mener, målemetoden er helt forkert.»Det med de vandmøller grinene vi så meget af, at tårene trillede ned af kinderne af os.Det er fuldkommen sindsygt. Det svarer til at måle, hvad der er højest, et tordenskraldeller rundetårn,« siger han.Han mener, det er videnskabeligt bevist, at vandmøller ikke kan bruges til at målevirkningen.»Det har intet med videnskab at gøre. Den slags skal måles med trygsonder. Så kan manse, hvordan vandet strømmer i rørene. De kunne bare tage og læse de videnskabeligedokumenter, vi har fremsendt til ministeriet,« siger han.Der ventes en endelig afklaring på sagen i midten af juni.

Uddrag fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 27.05.2009 Det er PJ, der har omdøbt en”propel” til en ”vandmølle”.Dette blev herefter aldrig til noget. Det er første gang nogensinde, at jeg har hørt om, atman ikke kan måle strømhastigheden med en propel.

PJ er selv klar over at ovennævnte er et kardinalpunkt:

han hyrede et firma DGE tilat måle strømningshastigheden gennem røret efter at min rapport udkom sommeren 2008.DGE udførte forsøget ved at hælde vand gennem røret oppe i fri luft, altså ikke nedgraveti strandens sand. Dette er da at gøre grin med alt og alle, PJ kunne jo så bare fjerne

bundproppen fra rørene, så ville røret fungere endnu bedre – hvis man skulle følge dennelogik.

Min bemærkning:

DEN ENESTE MÅDE AT MÅLE OM DER FOREGÅR DRÆNING GENNEM

RØRET ER AT MÅLE STRØMNINGEN GENNEM ET NEDGRAVET RØR:

DETTE KAN GØRES FOR CIRKA EEN PROCENT AF PRISEN FOR ET NYT

STORSKALA FORSØG

2. Fejl i rapporterDa dette med fejl åbenbart spiller en stor rolle for et eventuelt nyt forsøg, vil jeg gerneklargøre følgende:Det er korrekt at der var datafejl i første-udgaven af den endelige rapport, både i min ogden anden eksperts rapport. Fejlene i de 2 uafhængige rapporter var jo de samme, ogskyldes fejl i databehandling fra Carl Bro-Grontmij, et firma som SIC ønskede skulleforetage dataopsamling og bearbejdning sammen med KDI. Det er således ikkeeksperterne, der har lavet fejl, skønt PJ gør hvad han kan for at få det til at se sådan ud.Fejlene er rettet, d.v.s. at der nu ligger en ikke fejl-behæftet database, som enhverinternational ekspert kan evaluere, derfor er endnu et forsøg også af denne grundunødvendigt.Fejlene havde overhovedet ingen betydning, man kan på det nærmeste ikke se forskel påde fejlbehæftede grafer og de korrigerede, som jeg tidligere har demonstreret overfortrafikudvalget, og rettelserne kan på ingen måde ændre konklusionen.

Afsluttende bemærkninger.Jeg har endeligt svært ved at se, at der skal udføres et nyt forsøg på en lokalitet(Skallingen) oprindeligt forkastet af PJ.

venlig hilsen Jørgen Fredsøe, Professor i Kysthydraulik, DTU.