Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 411
Offentligt
NORDLIG OMFARTSVEJVED NÆSTVEDSupplerende VVM-undersøgelse
>>>Sammenfattende rapport
R A PPORT3 65 -2010PPO RT2010
NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVEDSupplerende VVM-undersøgelse >>> Sammenfattende rapportRapport 365 - 2010
Det rådgivende firma Rambøll, bistået af arkitektfirmaet Thing & Wainø, har for Vejdirektoratet vurderetde vej- og brotekniske forhold samt støj- og landskabsforholdene. Amphi Consult har gennemført under-søgelser af flagermus. Næstved Kommune har bistået Vejdirektoratet med trafikmodelberegninger ogberegning af de trafikale effekter. Vejdirektoratet har forestået vurderingen af øvrige miljøforhold, samtarealerhvervelsen. Vejdirektoratet har desuden udført de samfundsøkonomiske analyser af projektet.Disse forhold er indarbejdet i nærværende rapport.
REDAKTION:DATO:LAYOUT:FOTOS:GRUNDKORT:OPLAG:TRYK:ISBN (NET):ISBN:COPYRIGHT:
Ulrik Larsen, Mette JeppesenJuli 2010Tina Dilling PetersenVejdirektoratet, Thing & Wainø, m.fl.� Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen2500Lassen Offset978-87-7060-269-3978-87-7060-268-6Vejdirektoratet, 2010
2
INDHOLDFORORD1. SAMMENFATNING2. BAGGRUND3. INDHOLDET AF DEN SUPPLERENDE VVM4. BESKRIVELSE AF KRYDSNINGEN AF SUSÅEN5. EKSISTERENDE FORHOLD6. TRAFIK7. STØJ8. LANDSKAB- OG ARKITEKTUR9. MILJØVURDERINGER10. ALTERNATIVER11. GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET12. ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMI13. AREALBEHOVKORTBILAG4612141620262834384748505457
3
FORORDMed aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009blev det besluttet, at staten skulle konsolidere det af Stor-strøms Amt planlagte projekt for en nordlig omfartsvej vedNæstved.Det tidligere Storstrøms Amt vedtog i december 2006et regionplantillæg (nr. 6 til Storstrøms Amts regionplan2005 - 2017), for anlæg af en nordlig, østlig og sydlig om-fartsvej ved Næstved.I forbindelse med kommunalreformen påtog staten sig an-svaret for den videre planlægning af den nordlige omfarts-vej, mens Næstved kommune har påtaget sig ansvaret foranlæg af den østlige og sydlige del af omfartsvejsprojektet.Med aftale af d. 2. december 2009 mellem regeringen (Ven-stre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkepar-ti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om ”Bedre Vejem.v.” har parterne besluttet at anlægge en nordlig omfartsvejved Næstved. Vejen skal anlægges som en ”2+1” motor-trafikvej og bliver ca. 7 km lang. Omfartsvejen forventes atkunne ibrugtages senest i år 2016.Ved etablering af en nordlig omfartsvej ved Næstved vil dennuværende østlige ringvej i Næstved blive aflastet, og der vilblive skabt en direkte forbindelse til statsvejene til Ringsted,Slagelse og Rønnede. Anlægsudgiften forventes at væreca. 0,7 mia. kr.Parterne er ligeledes enige om, at krydsningen af Susåda-len skal ske med en højbro i stedet for en lavbro. Denneløsning vil kræve en supplerende VVM-undersøgelse, derforventes at tage ca. et år.Parterne er enige om, at der i foråret 2011, når den sup-plerende VVM-undersøgelse er færdig, kan fremsættesanlægslov for en nordlig omfartsvej ved Næstved. Anlægs-loven udarbejdes svarende til til hovedforslaget i Vejdirekto-ratets konsolidering af den tidligere amtslige VVM-undersø-gelse, dog med anlæggelse af en højbro over Susåen.Vejdirektoratet fremlægger herved resultatet den supple-rende VVM-undersøgelse.Undersøgelsen indeholder en gennemgang og vurderingaf de potentielle miljøpåvirkninger af den ændrede kryds-ning af Susåensom primært omfatter støjpåvirkninger pånaboer til vejanlægget, det landskabelige og visuelle miljø,rekreative interesser samt områdets plante- og dyreliv. Forat vurdere påvirkningerne er der gennemført beregninger
4
af støjudbredelsen og vurderet på antallet af støjbelastedeboliger, som følge af det ændrede forløb over Susådalen.Desuden er der foretaget visualiseringer af den nye bro ogtilslutningsanlæg.Vejdirektoratet har gennemført den supplerende VVM-undersøgelse i 2010. Projektet har været drøftet med By- ogLandskabsstyrelsen og Næstved Kommune. Det rådgivendefirma Rambøll har bistået med skitseprojektering af vej- ogbroanlæg, afvanding samt støjundersøgelser. ArkitektfirmaetThing & Wainø har bistået med æstetisk rådgivning, land-skabsanalyse og visualiseringer.Næstved Kommune har bistået med trafikberegninger ogVejdirektoratet har gennemført miljøvurderinger.Undersøgelsen er desuden dokumenteret i den tekniskerapport ”Omfartsvej nord om Næstved, teknisk rapport juni2010” som kanfindes på Vejdirektoratets hjemmeside vejdi-rektoratet.dk.Den supplerende VVM-redegørelse fremlægges til offentlighøring i en 8-ugers periode, og der vil i løbet af høringspe-rioden blive afholdt et borgermøde i Næstved. På mødetvil Vejdirektoratet orientere om undersøgelsen, og der vil
blive mulighed for spørgsmål og debat. Høringsperiodensstart- og slutdatoer samt tidspunkt og sted for afholdelse afborgermøde vil fremgå af vedlagte følgebrev.Vejdirektoratet opfordrer borgerne til at sende eventuelle be-mærkninger til projektet inden udløbet af høringsperioden til:VejdirektoratetVejplan- og MiljøafdelingenNiels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KE-mail: [email protected]Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Ulrik Larsenpå telefon 7244 3333.
5
1. SAMMENFATNINGINDLEDNING
Denne VVM-redegørelse indeholder en beskrivelse og vur-dering af den delstrækning af den ca. 7 km lange nordligeomfartsvej ved Næstved, som omfatter krydsning af Susåen.VVM-redegørelsen supplerer den tidligere VVM undersø-gelse, som Næstved Kommune og Storstrøms Amt gennem-førte i 2005 - 2006 af nye veje omkring Næstved.Den nordlige omfartsvej og delstrækningen er vist påfigur1.1BAGGRUND
Det tidligere Storstrøms Amt vedtog i december 2006et regionplantillæg (nr. 6 til Storstrøms Amts regionplan2005 - 2017), for anlæg af en nordlig, østlig og sydlig om-fartsvej ved Næstved. I forbindelse med kommunalreformenpåtog staten sig ansvaret for den videre planlægning af dennordlige omfartsvej, mens Næstved kommune har påtagetsig ansvaret for anlæg af den østlige og sydlige del af om-fartsvejsprojektet.Ved konsolideringen blev der foreslået nogle ændringer afdet amtslige projekt, hvoraf de væsentligste er en reduktionaf tværprofilet i forhold til det tidligere projekt, at fjerne ettilslutningsanlæg ved Fensmarkvej samt at bygge en højbroved krydsningen af Suså og jernbanen i stedet for en lavbro.
Med aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009blev det besluttet, at staten skulle konsolidere det af Stor-strøms Amt planlagte projekt for en nordlig omfartsvej vedNæstved.
FIGUR 1.1Kort med angivelse af nordligomfartsvej
14GELSTEDRIN STRINGSTE
239SORØV
ADDGADE
22SLAGELSEVEJ
Suså
EJ
FENSMARKNordlig omfartsvejEVEJ
VVM-STRÆKNING
GKØ
54
E
HOLME-OLSTRUPHERLUFSHOLMNYHOLSTED
TOKSVÆ
LILLENÆSTVED
NÆSTVEDØstlig omfartsvej14
Sa
RØNNEBÆK
ltø
Å
265
STENSTRUPFjord
265
æk
6
APPENÆS
Sydlig omfartsvej
ålads
Visualisering af højbroen - Susådalen set mod syd
Med aftale af d. 2. december 2009 mellem regeringen(Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om”Bedre Veje m.v.” har parterne besluttet at anlægge en nord-lig om-fartsvej ved Næstved. Vejen skal anlægges som en”2+1” motortrafikvej og bliver ca. 7 km lang. Omfartsvejenforventes at kunne ibrugtages senest i år 2016.Ved etablering af en nordlig omfartsvej ved Næstved vil dennuværende østlige ringvej i Næstved blive aflastet, og der vilblive skabt en direkte forbindelse til statsvejene til Ringsted,Slagelse og Rønnede. Anlægsudgiften forventes at være ca.0,7 mia. kr.Parterne er ligeledes enige om, at krydsningen af Susådalenskal ske med en højbro i stedet for en lavbro. Denne løsningvil kræver en supplerende VVM-undersøgelse, der forventesat tage ca. et år. Mulige miljøpåvirkninger omfatter primærtstøjpåvirkninger på naboer til vejanlægget, landskabeligeog visuelle forhold samt områdets plante- og dyreliv. For atvurdere påvirkningerne er der bl.a. gennemført beregningeraf støjudbredelsen, og der er foretaget visualiseringer af dennye bro med landfæste og tilslutningsanlæg.Parterne er enige om, at der i foråret 2011 når den sup-plerende VVM-undersøgelse er færdig kan fremsættesanlægslov for en nordlig omfartsvej ved Næstved. Anlægslo-ven udarbejdes svarende til hovedforslaget i Vejdirektoratetskonsolidering af den tidligere amtslige VVM-undersøgelse,dog med anlæggelse af en højbro over Susåen.
VVM - PROJEKTET
Projektet omfatter anlæg en ny højbro over Susåen. Om-fartsvejen føres ligeledes over jernbanen, og der etableresumiddelbart øst for jernbanen et nyt tilslutningsanlæg medtilslutning til Ringstedgade, og en forlægning af Sorøvej.Selve omfartsvejen har udgangspunkt i den eksisterenderundkørsel ved Slagelsevej. Der etableres tilslutning til Ring-stedgade og Køgevej. Omfartsvejen bliver godt 7 km langog anlægges som en ”2+1” motortrafikvej.EKSISTERENDE FORHOLD
Den planlagte omfartsvej fra Storstrøms Amts regionplan-tillæg fra 2006 har været en del af den kommunale plan-lægning, hvor der har været taget højde for det planlagtevejanlæg. Der er i Næstved Kommune vedtaget og udarbej-det planer for skovrejsning i området, nye lavbundsarealer,flere lokalplaner i området samt udarbejdet et forslag til enGrøn plan for Næstved. Ingen af disse planer er til hinderfor at vejanlægget kan gennemføres. Planerne er nærmeregennemgået i kapitel 5.NATURFORHOLD
Området omkring Susåen, hvor højbroen krydser åda-len omfatterflere lokaliteter, der er beskyttet i henhold tilnaturbeskyttelseslovens § 3. Derudover er selve Susåen ogVasegrøften udpeget som EF-habitatområde.Der er i kapitel 5 foretaget en gennemgang af de enkeltelokaliteter og disses naturkvaliteter. Der er i den amtslige
7
EF-habitatsområdets afgrænsning
VVM-redegørelse foretaget en omfattende kortlægning afarter optaget på EU habitatdirektivets Bilag IV, som er om-fattet af særlig streng beskyttelse. Det er vurderet at bilagIV- arterne på nærflagermus var grundigt nok belyst. Der erderfor foretaget enflagermusundersøgelse på strækningen i2009 med henblik på at skitsere de nødvendige afværgefor-anstaltninger for at opretholde den økologiske funktionalitetforflagermus. Der blev fundet 3 lokaliteter med forekomsterafflagermus. De nødvendige afværgeforanstaltninger erindarbejdet i anlægsprojektet.Den planlagte højbro krydser Susåen og Vasegrøften, ogforlægningen af Sorøvej vil berøre Natura 2000 område.Susåen med de nærmeste omgivelser samt mose og søerlangs Vasegrøften fra Gangesbro til Slagmose udgør en delaf EF-habitatområde nr. 194 - Suså med Tystrup Bavelse Søog Slagmosen. I projektområdet er udpegningsgrundlagetfor nr. 194 knyttet til selve å-løbene.De arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget,og som er registreret eller formodes at forekomme i Susåenog Vasegrøften i projektområdet er de 2fiskearter Pigs-merling og Bæklampret samt naturtyperne ”Vandløb medvandplanter” og ”Bræmmer med høje urter” samt sumpvin-delsnegl. Forlægningen af Sorøvej vil berøre Natura 2000området med de 2 naturtyper rigkær og kalk overdrev belig-gende tæt på.I kapitel 5 er bevaringsstatus og målsætning for de udpe-gede arter og naturtyper nærmere beskrevet.
TRAFIK
Der er ikke i forbindelse med den supplerende VVM-under-søgelse sket ændringer i projektet som gør at det trafikalegrundlag bliver ændret, og de trafikale konsekvenservurderes at være uændrede. Derfor er der ikke gennemførtfornyede trafikberegninger for projektet.I nedenstående tabel er vist den beregnede årsdøgntrafikpå den nordlige omfartsvej, svarende til et prognoseår for2030 vist.VejstrækningSlagelsevej - RingstedgadeRingstedgade - KøgevejFIGUR 1.1Beregnet årsdøgntrafik i 2030
Antal køretøjerårsdøgntrafik15.0007.800
Vasegrøften
8
Sorøvej
Ringstedgade
Støjforhold i området omkringen højbro med støjskærmover Suså og Ringstedbanen.
Støjniveau iLden dB(A)43 <=48 <=53 <=58 <=63 <=68 <=< 43< 48< 53< 58< 63< 68
SymbolerBygningerEmissionslinieVejmidteHøjdekurverStøjskærmStøjvold
0
30
60
120m
STØJ
Der er gennemført opdaterede støjberegninger for projektetmed en højbro over ådalen. Derudover er de støjmæssigeforhold sammenlignet med det amtslige projekt med enlavbro over Susådalen.Der er gennemført støjberegninger med en højbro med oguden en støjskærm. Forskellen med og uden en støjskærmvil udgøre op til 2 dB ved de nærmeste boliger.Anlæggelse af en højbro vil medføre en større støjudbredel-se i ådalen og de øvrige omgivelser end ved en lavbro. Vedde nærmeste boliger til broen vil forskellen mellem en højbroog en lavbro være i størrelsesordenen 3 - 5 dB mere støj frahøjbroen afhængig af om den har støjskærm eller ej (sefigur7.1, 7.2 og 7.3). På den baggrund foreslås der opsat 2 mhøje støjskærme på broen på en strækning af ca. 200 m.Der er ingen sammenhængende boligområder, som vil blivebelastet med mere end 58 dB. Der er 3 - 4 enkeltliggendeejendomme på den sydvestlige side af Sorøvej, som vil blivestøjbelastet med mere end 58 dB fra det nye vejanlæg.MILJØVURDERING
ved tilrettelæggelsen af arbejdet fundet løsninger, der istørst mulig grad tager hensyn til dette. Selve anlægsarbej-det er beskrevet i kapitel 11.Anlægsarbejdet vil påvirke områdets naboer, dyre- ogplanteliv samt rekreative interesser. Anlægsarbejdet vil dogforegå i et forholdsvis begrænset område og tidsrum, mender kan ikke undgås påvirkninger i de områder der skalanvendes til kørevej, krankørsel m.m.Der er 3 naturtyper i området der påvirkes i anlægsfasen.Disse er en mose vest for Susåen, en fersk eng nordvest forVasegrøften samt et overdrev nordøst for Vasegrøften. Deenkelte naturtyper er nærmere beskrevet i kapitel 5.Det er muligt at undgå at forlægge Susåen under anlægs-arbejdet ved at anlægge en midlertidig bro med landfæstepå begge bredder af åen. Den etableres med en højde på1,5 m, således at der er passage for kanotrafik.Det er også en mulighed, at omlægge Susåen i nye slyng-ninger, således at åen passerer broen vinkelret på, så ero-sion af dæmningen undgås. Herved opnås en forbedring afvandløbet på strækningen langs med Humlebjerg. Et sådantvandløbsprojekt skal aftales med Næstved Kommune indendetailprojektering.En evt. omlægning vil medføre en midlertidig påvirkning afden ferske eng samt åen. Det vurderes dog at området vilblive genoprettet efter en kort årrække.Vasegrøften skal ligeledes omlægges på en mindre del-strækning, og vil derfor blive påvirket fysisk i anlægsfasen.
Der er gennemført vurderinger af projektets påvirkningerpå støj, natur, vandmiljø og rekreative interesser i både an-lægs- som driftsfasen. Øvrige miljøkonsekvenser, som skalvurderes i forhold til VVM-direktivet, såsom kulturarv, luftfor-urening, jord, grundvand, råstoffer etc., er påvirkningerne fraen højbro vurderet som uændret i forhold til en lavbro.Anlægsarbejdet skal foregå i et område beskyttet af Natur-beskyttelseslovens 3 og EF-habitatdirektivet. Der er derfor
9
Det vurderes dog at de fysiske forhold i åen kan oprethol-des i forhold til i dag. Omlægning vil i givet fald kunne ske isammenhæng med en evt. omlægning af Susåen i et fællesvandløbsprojekt med Næstved Kommune.I forhold til påvirkningerne af EF-habitatområde nr. 194 erder 3 arter som udgør udpegningsgrundlaget (bæklampret,pigsmerling og sumpvindelsnegl). Projektet vurderes ikkeat ville influere på de faktorer, der skal sikre en naturligbestand af de 3 arter og deres mulighed for at opnå gunstigbevaringsstatus.Forlægning af Sorøvej vil muligvis påvirke et meget lilleareal på den sydlige del af habitatområdet. Det vurderes, atskade på naturtypen kan undgås ved at anlægge erstat-ningsbiotop eller pleje det resterende areal.I forhold til bilag IV arter, vil der i forbindelsen med for-lægningen af Sorøvej blive indført restriktioner i forhold tilanlægsarbejderne på skråningen ved krydsningen af jernba-nen, hvor der er observeret markfirben i området.Der er i forbindelse med den supplerende feltundersøgelseforflagermus i 2009 observeret 3 lokaliteter med forskelligearter afflagermus. Området langs Susåen anvendes sand-synligvis af både vandflagermus og dværgflagermus. Deter vurderet atflyveruterne vil blive påvirket i anlægsfasen imindre grad, men ikke mere end at den økologiske funktio-nalitet kan opretholdes.
Sammenfattende vurderes det, at anlægsfasen ikke vilpåvirke den gunstige bevaringsstatus for arter og naturtyperi forhold til udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet. Detvurderes også at de midlertidige påvirkninger som følge afomlægninger af Susåen og Vasegrøften ikke vil skade ar-terne og naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Ligeledesvurderes det, at den økologiske funktionalitet kan oprethol-des forflagermus og markfirben.Kanosejlads vil blive opretholdt i anlægsperioden.Højbroen bliver 198 meter lang og vil have en højde på12 m mod vest og 13 m mod øst. Der er planlagt en afstandpå 37 meter mellem bropillerne.Broens afstand mellem brosøjlerne medfører, at der ikkevil være nogen barriereeffekt for mennesker og dyr. Detvurderes atflagermusarterne i området overvejende vilflyveunder broen. En højbro vurderes til at være bedre miljø-mæssigt for dyrelivet, som frit vil kunne passere under broeni forhold til en lavbro.Vejvand bliver opsamlet i afvandingssystemet og via regn-vandsbassiner med sandfang og olieudskiller vil udlednin-gen af renset vejvand ske til Susåen. Der er gennemført envurdering af virkningerne på naturtyper og arter af mængdenaf renset vejvand, der tilføres områderne.Det vurderes, at der ved en gennemsnitlig årlig middelvand-føring ikke vil blive udledt tungmetaller og miljøskadelige
10
stoffer, der overskrider de fastsatte kvalitetskrav. Detvurderes at naturtyper og arter på udpegningsområdet ikkevil tage skade af udledning af renset vejvand i de størrelses-ordener der udledes.Sammenfattende vurderes det for driftsfasen, at projektetikke vil påvirke den gunstige bevaringsstatus for arter ognaturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området.Eventuel mindre arealinddragelse af naturtypen rigkær kanafværges fuldstændigt ved pleje af det resterende areal.Etablering af en højbro i stedet for en lavbro medfører kunmarginale forskelle i arealforbruget ved projektets realise-ring.
ling (støbeform) til broens form som understøttes på etstillads. Stilladset skal funderes midlertidigt i dalbundenunder udførelse. Det vil i anlægsperioden være nødvendigtat kunne komme over Susåen med materialer m.m. Til detformål forudsættes etableret en midlertidig arbejdsbro overSusåen, som er placeret umiddelbart parallelt med den nyehøjbro. Den midlertidige bro vil have landfæste på beggebredder af åen. Den midlertidige bro etableres med en højdeover vandspejlet på ca. 1,5 m således, at der er passage forkanotrafik.
ØKONOMI OG SAMFUNDSNYTTE
De samlede udgifter til projektering, arealerhverelse oganlæg af en nordlig omfartsvej ved Næstved er opgjort til737 mio. kr. i prisniveau 2010, indeks 180,8.Projektets interne rente er beregnet til 12,7 %, og nettonu-tidsværdien er beregnet til 2.343 mio. kr.
GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET
Anlæg af den nordlige omfartsvej ved Næstved forventes atkunne gennemføres på 2,5 til 3 år. Selve anlægget af broenover Susådalen forventes at tage 1,5 til 2 år.Dalbroen over Susådalen forudsættes bygget i beton ogstøbt på stedet. Broen udføres ved at opbygge en forskal-
Anlægsprincip for en ny højbro
Permanent betonsøjle
ForskallingsdragerInterimsunderstøtning
SusåenInterimsfundamentFjernes efterfølgende
Permanentbetonfundament
Træpæl tilinterimsfundament
11
2. BAGGRUND239SORØV
Suså
EJ
FENSMARKNordlig omfartsvejVEJ
KØ
GE
gennemført i 2009 og omfattede en teknisk, miljømæssigog økonomisk gennemgang af det foreliggende projekt. Vedkonsolideringen blev der foreslået nogle ændringer, hvorafde væsentligste er en reduktion af tværprofilet i forholdtil det tidligere projekt. Herudover blev det foreslået, at etplanlagt tilslutningsanlæg ved Fensmark udgik og en ændretudformning af fordelingsanlæg ved Køgevej, og at bygge enhøjbro ved krydsningen af Suså og Ringstedbanen i stedetfor en lavbro.
STERRINGSTEADEDGADE
HOLMOLSTHERLUFSHOLMNYHOLSTED
LILLENÆSTVED
NÆSTVEDØstlig omfartsvej14
RØNNEBÆK
Ved aftalen af d. 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.”mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemo-kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og LiberalAlliance blev parterne enige om at anlægge en nordligomfartsvej ved Næstved, som foreslået i det konsolideredeprojekt. Vejen skal anlægges som en ”2+1” motortrafikvejog bliver ca. 7 km lang. Parterne var ligeledes enige om, atkrydsningen af Susådalen skal ske med en højbro i stedetfor en lavbro. Etablering af en højbro kræver en supple-rende VVM-undersøgelse. Når den supplerende VVM-un-dersøgelse er færdig, er det muligt for transportministeren atfremsætte forslag til anlægslov.Næstved Kommune har besluttet at anlægge den østligedel af omfartsvejen. Denne forventes at kunne ibrugtages i2012.Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført densupplerende VVM undersøgelse af krydsningen af Susåda-len på en højbro. Projektet har været drøftet med NæstvedKommune og By- og Landskabsstyrelsen.Næstved Kommune har bistået Vejdirektoratet med tra-fikmodelberegninger og beregning af de trafikale effekter.Der er derudover udarbejdet en teknisk rapport, hvor derer redegjort mere uddybende for tekniske undersøgelser.Dette indbefatter både vejteknik, bygværker, afvanding,miljøundersøgelser, støjberegninger samt de arealmæs-sige konsekvenser af udbygningen. Rapporten ”Omfartsvejnord om Næstved, teknisk rapport juni 2010” kanfindes påVejdirektoratets hjemmeside vejdirektoratet.dk.DEN TIDLIGERE VVM-REDEGØRELSE
STENSTRUPAPPENÆSSydlig omfartsvej
265
såFlad
FIGUR 2.1Oversigtkort over planlagte nye veje ved Næstved
Det tidligere Storstrøms Amt vedtog i december 2006et regionplantillæg nr. 6 til Storstrøms Amts regionplan2005 - 2017 for anlæg af en nordlig, østlig og sydlig om-fartsvej ved Næstved. I forlængelse af kommunalreformenog amtets nedlæggelse har staten påtaget sig ansvaret forden videre planlægning af den nordlige omfartsvej, mensden østlige og sydlige omfartsvej planlægges af NæstvedKommune.I forbindelse med vedtagelsen af ”en grøn transportpolitik”den 29. januar 2009, besluttede de politiske partier bag af-talen at gennemføre en konsolidering af det amtslige projektfor en nordlig omfartsvej ved Næstved. Konsolideringen blev
Det tidligere Storstrøms Amt og Næstved Kommune gen-nemførte VVM undersøgelser af nye veje ved Næstved i
12
2005 - 2006 og amtet vedtog i december 2006 et regionplan-tillæg nr. 6 til Storstrøms Amts regionplan 2005 - 2017, foranlæg af en nordlig, østlig og sydlig omfartsvej ved Næst-ved. For så vidt angår den nordlig omfartsvej var det amtetsHovedforslag, der blev vedtaget. Se oversigtskort påfigur2.1. Regionplantillægget med VVM-redegørelse og bag-grundsrapporter kan ses på www.naestved.dk/VejeMiljoe/TrafikVeje/NyeVejeVedNaestved.Hovedforslaget med en nordlig omfartsvej på ca. 7 km forlø-ber fra rundkørslen ved Slagelsevej i vest til tilslutning medKøgevej i øst. Vejen blev vedtaget som en 2+1 motortrafik-vej forberedt for udvidelse tilfire spor og med 4 tilslutningertil Vestre Ringvej/Slagelsevej, Ringstedvej, Køgevej oget tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej/Øverød Alle. Vejenblev dimensioneret til en hastighed på 80 km/t. Vejen vari det amtslige projekt ført over Susåen på en 180 m langlavbro, og vejen blev ført under Ringstedbanen og tilsluttetRingstedvej i en fordelerring øst for banen. Derudover varforudsat enkeltrettede stier langs vejen og dobbeltrettedestier i eget tracé på en længere strækning.
dimensioner. Det er beregnet, at det foreslåede” 2+1”vejprofil har en god trafikal kapacitet i en lang årrække. Denforeslåede cykelsti i eget trace syd for omfartsvejen forøgertrafiksikkerheden ved passage af tilslutningsanlægget vedRingstedgade.Ændringen af tilslutning til Fensmarkvej er beregnet til atmedføre mindre trafik i 2030 i størrelsesordenen ca. 1500biler i årsdøgntrafik på både Fensmarkvej og på omfarts-vejen mellem Køgevej og Ringsted i forhold til, hvis tilslut-ningsanlægget blev etableret. De støjmæssige effekter afdette er vurderet til at være marginale. Der planlægges påsigt en ny vej til Fensmark som kan trafikbetjenes fra forde-lerringen ved Køgevej.Der er siden Vejdirektoratets konsolidering fra 2009 arbej-det videre med udformningen af rundkørslen ved Køgevej.Der er blandt andet gennemført en simulering af trafikkenmed henblik på at sikre og optimere trafikafviklingen bedstmulig i en fremtidig situation, samt at tilpasse fordelerrin-gen til Næstved Kommunes projekt for en østlig omfartsvejmest optimalt. Ligeledes er antallet af kørespor og shunts(svingbaner) i fordelerringen blevet gennemgået og opti-meret. Dette har medført, at fordelerringenflyttes ca. 85 mmod vest (mod Næstved) i forhold til konsolideringen i 2009.Området omkring tilslutningen er udlagt som landbrugs- ogerhvervsområde, og er ikke omfattet af natur- og miljøbe-skyttelsesinteresser. Trafikmængden er uændret i forhold tildet oprindelige projekt. Derfor vurderes denne ændring ikkeat give anledning til en fornyet VVM-undersøgelse.Konsolideringen viste, at krydsningen af Susådalen og Ring-stedbanen kan udformes bedre miljømæssigt og billigereved etablering af en højbro, istedet for en lavbro, som blevbesluttet som hovedforslag i VVM-redegørelsen. Hoved-princippet i den ændrede udformning er således, at Susåenpasseres på en højere bro, der ligeledes passerer over jern-banen mellem Susådalen og Ringstedgade. I forhold til lav-broen vurderes højbroen over Susåen at medføre ændredemiljøpåvirkninger. Der gennemføres derfor en supplerendeVVM-undersøgelse.I kapitel 3 beskrives indholdet og afgrænsningen af den sup-plerende VVM, mens selve beskrivelse af Susåen beskrivesi kapitel 4.
DET KONSOLIDEREDE PROJEKT
Konsolideringen af projektet blev gennemført på baggrundaf projektmaterialet fra den amtslige VVM-redegørelse.Det konsoliderede projekt er beskrevet i en teknisk rapport(Nordlig omfartsvej, Næstved – Konsolidering af VVM-rede-gørelse, september 2009), og kanfindes på Vejdirektoratetshjemmeside vd.dk. I det konsoliderede projekt, som blevanbefalet i forbindelse med den politiske aftale om ”Bedreveje m.v.” i 2009 er der nogle ændringer i forhold til detoprindelige amtslige projekt. De væsentligste er:■■■■Ændret normaltværsnit og sti i eget tracéTilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgårÆndret udformning af fordelingsanlæg ved KøgevejÆndret udformning ved passagen af Susådalen ogRingstedbanen (overføring istedet for underføring)
Det foreslåede tværprofil med en 2+1 vej giver et mindrearealudlæg end det oprindelige amtslige projekt, hvilket erpositivt for miljøet. Et smallere tværsnit mindsker barrierref-fekten og giver også en reduktion i mængden af vejvand,således at afvandingssystemet kan udføres med mindre
13
3. INDHOLDET AF DENSUPPLERENDE VVMI henhold til VVM-reglerne skal en ændring af projektet, derfinder sted indenfor den eksisterende VVM ikke vurderesefter VVM reglerne. Men hvis det vurderes, at det ikke kanudelukkes at ændringerne giver anledning til at projektet kanskade miljøet, skal der gennemføres en ny eller supplerendeVVM for den del af projektet, der er ændret.Som beskrevet i kapitel 2 er det vurderet, at den ændredeudformning af krydsningen af Susådalen både i anlægs- ogdriftsfasen kan medføre miljøpåvirkninger, som ikke er be-lyst i forhold til det projekt, der var omfattet af den tidligereVVM-redegørelse. Potentielle miljøpåvirkninger omfatterprimært støjpåvirkninger på naboer til vejanlægget, detlandskabelige og visuelle samt områdets plante- og dyreliv.De øvrige miljøkonsekvenser som skal vurderes i forhold tilVVM-direktivet, såsom kulturarv, jord, grundvand, råstofferetc., vurderes uændrede i forhold til en lavbro over Susåda-len.For at vurdere påvirkningerne på miljøet er der gennemførtberegninger af støjudbredelsen herunder antallet af støjbe-lastede boliger, som følge af det ændrede forløb over Suså-dalen (se kapitel 7). Desuden er der foretaget visualiseringeraf den nye bro med landfæste og tilslutningsanlæg.VVM undersøgelserne af den nordlige omfartsvej ved Næst-ved blev gennemført i 2005 - 2006. I den mellemliggende pe-riode er tolkninger af Habitatdirektivet skærpet dels i forholdtil vurderingen af påvirkninger på Natura 2000 områder ogdels på de strengt beskyttede arter opført på habitatdirekti-vets bilag IV. Der er derfor i forbindelse med konsolideringenforetaget supplerende feltundersøgelser afflagermus i felt-sæsonen 2009 for at vurdere om den økologiske funktio-nalitet kan opretholdes og sikres for arter afflagermus. Derer ligeledes udarbejdet forslag til afværgeforanstaltninger.Derudover er der gennemført en konsekvensvurdering afudledning af vejvand til både Suså (EF-habitatområde nr.194, Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagsmosen) og denedstrøms beliggende habitatområder nr. 146 Rådmands-have og EF-habitatområde nr. 148 ”Havet og kysten mellemKarrebæk Fjord og Knudshoved Odde og EF-fuglebeskyttel-sesområde nr. 81, ”Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde”.Der blev i forbindelse med VVM undersøgelserne i 2005-2006 gennemført feltundersøgelser af naturforhold herunderkortlægning af bilag IV arter, især padder og krybdyr i enkorridor omkring forslagene til linjeføringer af den nordligeomfartsvej. I 2006 blev der udført en uddybende kortlæg-ning med henblik på at kortlæggeflora og fauna i poten-tielt berørte dele af EF-habitatområde nr. 194 (Suså medTystrup-Bavelse Sø og Slagsmosen). På den baggrund bleven række afværgeforanstaltninger indbygget i projektet.Resultaterne er rapporteret i ”Teknisk rapport, Nye veje vedNæstved, Undersøgelser af naturforhold 2005 og 2006, CarlBro, juli 2006”. Dette grundlag er vurderet at være fyldest-gørende ved konsolidering af projektet. Næstved Kommunehar desuden gennemført feltbesigtigelser i 2008, som liggerpå Naturdata.dk. Disse data er anvendt sammen medovennævnte rapport i miljøvurderingen af det konsolideredeprojekt (se kapitel 9).
14
15
4. BESKRIVELSE AFKRYDSNINGEN VED SUSÅENProjektet omfatter en højbro ført over Susådalen og en over-føring over Ringstedbanen. Sefigur 4.1 ogfigur 4.2.For at undgå at berøre Susåen og for at få en harmoniskbro med lige lange fag foreslås det at føre vejanlægget overSusådalen på en ca. 198 meter lang højbro med afsæt i enmindre dæmning på den vestlige dalside.Broen spænder over dalen og berører ikke åløbet. I kapitel9 er beskrevet muligheder for at forlægge åen, således atder etableres en mere vinkelret krydsning af broen. Broenforankres i begge sider af ådalen på dæmninger som opbyg-ges i ”lommer” i dalbunden.Herfra føres vejanlægget over jernbanen og rammer terrænlige øst for Ringstedgade, hvor det tilsluttes med østvendteramper udformet som et ”B-anlæg. ”B-anlægget” tilsluttesden nuværende Ringstedgade i to rundkørsler.FIGUR 4.1Visualisering af højbroen, set fra syd
Broen får en højde på ca. 12 m i den vestlige del og ca.13 m i den østlige del, og der er en afstand på ca. 37 m mel-lem bropillerne.Der foreslås opsat 2 m høje støjskærme på broen, for atafhjælpe de støjmæssige konsekvenser af vejanlægget.Det et nødvendigt at forlægge ca. 500 m af Sorøvej modnord, således at den kan tilsluttes Ringstedgade i en nyrundkørsel. Da terrænet skråner en del det pågældendested, skal den forlagte Sorøvej føres under jernbanen, ogder skal etableres en ny banebro. Selve underføringen kanudføres ved ”gennempresning” uden væsentlige gener fortogdriften.Forslaget for en højbro over jernbanen tager udgangspunkti det omkringliggende terræn således, at længdeprofilet
16
sVa
e
fterøg
n
eaddgtegsinR
Suså
en
Rin
gsted-Vordingborg
3+000
FIGUR 4.2Detailudsnit over
krydsningen af Suså og tilslutningtil Ringstedgade
3+50017
er i niveau med højdedragene vest (Humlebjerget) og østfor ådalen. Omfartsvejen føres ligeledes over jernbanen.Vejdirektoratet har fået oplyst af Banedanmark, at der iforbindelse med planlægning af opgradering af jernbaneni forbindelse med Femern Belt projektet arbejdes med etscenarie, hvor der skal være en tilladt højere hastighed (optil 200 km/t). Hvis dette bliver aktuelt på det pågældendested, kræver det, at banenflyttes ca. 3 m mod vest. Dettevil i givet fald kræve en større afstand mellem brofagene påjernbanebroen. Det forventes, at denne beslutning foreliggerinden, der igangsættes en detailprojektering af den nordligeomfarstvej. I givet fald vil det ikke medføre merudgifter. Hvisbeslutningen træffes på et senere tidspunkt vil det medføreen merudgift på ca. 8 mio. kr. (samlet bevilling) på grundaf en ændring af broen over jernbanen. Der vil i givet faldskulle tages stilling tilfinansiering af denne merudgift.Vasegrøften har i dag tilløb fra nord under Sorøvej og nedi Susådalen og ud i selve Susåen. Tilløbet i Susåen er idag placeret der, hvor højbroen skal anlægges. Derfor vilVasegrøften skulle forlægges under og syd for højbroen påen kortere delstrækning.Selve Susåen har et slynget forløb, der hvor højbroen skalkrydse Susådalen. Åen krydser under broen med megetskrå vinkel. Sefigur 4.1.Af hensyn til anlægsarbejderne anlægges en midlertidig bromed landfæste på begge bredder af åen til transport af ma-terialer. Den etableres med en højde på ca.1,5 m, såledesat der er passage for kanotrafik. Det er også en mulighed atomlægge Susåen i nye slyngninger, således at åen pas-serer broen vinkelret på, så erosion af dæmningen undgås.
Herved opnås en forbedring af vandløbet på strækningenlangs med Humlebjerg. Et sådant vandløbsprojekt skal afta-les med Næstved Kommune inden detailprojektering.Der vil i den kommende fase blive arbejdet videre meddenne mulighed. Åen vil være oversvømmet i nogle perioderaf året, hvilket ikke influerer i forhold til broen.I kapitel 11 er gennemførelse af projektet nærmere be-skrevet. Her fremgår det bla., at det i anlægsfasen vil værenødvendigt at etablere arbejdsarealer i Susådalen og atomlægge Vasegrøften.STIER
Vejen anlægges generelt med en dobbeltrettet fællesstilangs sydsiden af omfartsvejen i eget tracé.Den dobbeltrettede sti føres på sydsiden over højbroen overSusåen, jernbanen og Ringstedgade. Herefter forløber denad sit eget trace gennem tilslutningsanlægget ved Ringsted-gade, hvor der bliver tilslutning til de eksisterende stier langsRingstedgade. Stien anlægges i en bredde på 3 m. Der er2 x 0,75 m rabat i begge sider.TVÆRPROFIL
Omfartsvejen anlægges som på den resterende del afstrækningen som en ”2+1 vej”, og består af følgende ele-menter:■3 kørespor på hver 3,5 m, samt 2 kantbaner på hver0,5 m■2 yderrabatter på hver 3 m■En overkørbar midterrabat på 1,5 m
FIGUR 4.3Tværprofil – ”2+1 vej”
Yderrabat
Kantbane
Kørespor
Overkørbarmidterrabat
Kørespor
Kørespor
Kantbane
Yderrabat
3,0
0,5
3,5
1,5
3,5
3,5
0,5
3,0
19 m
18
AUTOVÆRN
Der opsættes autoværn langs alle skråninger som ligger ipåfyldning.HASTIGHED
Følgende bygværker planlægges på delstrækningen vedSusåen:NavnSusåenRingstedsbanenSorøvej under RingstedsbanenSorøvej, vandløbsunderføring (Vasegrøften)UF af RingstedgadeTypeUF af åUF af baneOF af baneUF af vandløbUF af vej
Den tilladte hastighed på omfartsvejen forventes at blive80 km/t.AFVANDING
Der etableres grøfter og trug og regnvandet ledes via drænfrem til til regnvandsbassiner. Alle bassiner forsynes medolieudskillere, dykkede udløb og lukkemekanismer, der kantilbageholde forurenede stoffer og kontrollere udløbet afvandmængden til recipienterne.Der planlægges anlagt 2 nye regnvandsbassiner tæt vedSusåen. Et bliver placeret i granplantagen nord for Humle-bjerg, et andet umiddelbart øst for jernbanen (sefigur 4.2).Der bliver anlagt i alt 4 regnvandsbassiner for hele dennordlige omfartsvej.BELÆGNING
TABEL 4.1Bygværker i det supplerende VVM-projekt:
UF= Underføring, OF= overføring
LEDNINGSANLÆG
Anlæg af omfartsvejen vil berøre en række ledningsanlæg.Disse skal omlægges eller forstærkes.FAUNAPASSAGER OG ERSTATNINGSBIOTOPER
Der vil blive anvendt en såkaldt tyndlagsbelægning som slid-lag. Denne er også benævnt ”støjreducerende belægning”.TAVLER OG ØVRIGT VEJUDSTYR
Der opsættes belysning i tilslutningsanlægget ved Ringsted-gade.BYGVÆRKER PÅ OMFARTSVEJEN
Underføringen af Vasegrøften udformes med banketterved siden af vandløbet så mindre pattedyr kan passerelangs med vandløbet. Derudover skal en evt. omlægning afSusåen på en delstækning som tidligere beskrevet aftalesog nærmere defineres sammen med Næstved Kommune.På den nordlige omfartsvej er der foreslået 3 faunarør underomfartsvejen, hhv. 2 faunarør syd for Ladby på strækningenvest for krydsningen af Suså og ved Jeshøjvej på stræk-ningen øst for krydsningen. Derudover anlægges ca. 12erstatningsbiotoper og nye vandhuller.
Omfartsvejen vil krydseflere lokale veje og stier. Alle vejeog stier opretholdes efter anlæg af omfartsvejen, på nærJeshøjvej som afbrydes ved omfartvejen. Der anlæggesen ny adgang via en mindre lokalvej og en underføring afKalsagervej.
19
5. EKSISTERENDE FORHOLDDet planlagte vejanlæg i regionplantillægget fra 2006 harværet optaget i den efterfølgende planlægning for NæstvedKommune, og kommunen har i sin planlægning taget højdefor de eksisterende forhold og det planlagte vejanlæg. Derer i kommuneplanen foretaget nogle mindre ændringer afnogle udpegninger i forhold til Storstrøms Amts Regionplan.Disse er gennemgået nedenfor.Herudover beskrives i dette afsnit eksisterende forhold ved-rørende dyre- og planteliv på baggrund af en opdatering afdata og feltundersøgelser afflagermus samt en beskrivelseaf arter og naturtyper som udgør udpegningsgrundlaget forSusåen og Vasegrøften jf. den statslige naturplan ”Forslagtil Natura 2000-plan 2009 - 2015, Suså, Tystrup-Bavelse Sø,Slagmosen og Porsmose, Del af Natura 2000-område nr.163, Habitatområde H146 og H194, Fuglebeskyttelsesom-råde F91 og F93. Herudover er vandplanen for Smålands-farvandet anvendt til at beskrive tilstand og målsætning afSusåen og Vasegrøften.PLANFORHOLD
SkovrejsningDer er i 2007 udpeget et nyt skovrejsningsområde i områdetved Vridsløse. Der er endvidere i januar 2009 udarbejdetforslag til skovrejsningsplan for Vridsløse Statsskov. Om-rådet er beliggende mellem Ringstedgade og Vridsløse, såde tilslutningsanlæg, der indgår i den østlige del af Susåenskrydsning er beliggende i området. Der er i planen tagethøjde for, at skoven vil blive gennemskåret af omfartsvejenog dens tilslutningsanlæg, og skoven skal virke som af-skærmning for anlægget. Planen omfatter forslag til beplant-ning, placering af lysåbne partier, nye vandhuller, åbning afrørlagte vandløb samt forskellige stisystemer herunder ride-stier. Det betyder, at der i vejprojektet øst for krydsning afSusåen skal indarbejdes 1 - 2 nye passager til vandløb samten underføring af en grussti. Der skal ske en afklaring afvandløbsprojektet med kommunen inden detailprojektering.
20
Kanosejlads på Susåen
LavbundsarealerI Kommuneplan 2009 er der udlagt et nyt lavbundsarealsyd for Vridsløse fra Suså-området til et vådområde nordfor Gammelsøgård. Lavbundsarealet er udlagt i forbindelsemed planerne om skovrejsning ved Vridsløse. NæstvedKommune har oplyst, at udpegningen skyldes kommunensønske om at åbne og restaurereflere vandløb i skovrejs-ningsområdet, som nævnt ovenfor. Næstved Kommune haroplyst, at udpegningen ikke vil være til hinder for, at vejan-lægget kan etableres.Kommuneplanrammer og lokalplanerSiden udarbejdelsen af amtets VVM-redegørelse i 2005/06har Næstved Kommune udlagt et område til boligformål nordfor Holsted (figur 5.2) samt udarbejdet 2 lokalplaner vedhenholdsvis Jeshøjgård og Holsted Allé. Der er ikke kend-skab til yderligere nye arealudlæg, der ligger i forbindelsemed omfartsvejen. Områderne ligger øst for krydsningen afSuså. Arealudlægget vil ikke være til hinder for, at vejanlæg-get kan etableres.
Grøn plan for NæstvedGrøn plan 2009-2021 er Næstved Kommunes forslag tilhvordan naturen skal bruges og udvikles i planperioden.Området syd og nord for Gangesbro er udpeget som grønkile.Der er planer for naturgenopretning af Susåen herunder tilat fjerne spærringer i vandløbet for at forbedre forholdeneforfisk. Derudover er Susåen egnet til kanosejlads og er etyndet udflugtsmål. I Suså-dalen ved den planlagte bro erder anlagt en rasteplads for kanoer.Forurenede grundeDer er siden VVM-redegørelsen fra 2006 kortlagt en nyjordforurening syd for Vridsløse (V2-kortlagt – kortlægnings-nummer 373-03052). Forureningen ligger udenfor delstræk-ningen for krydsning med Suså og er undersøgt i forhold tildet konsoliderede projekt. På baggrund af oplysninger fraRegion Sjælland og Næstved Kommune om forureningenforventes det ikke, at man vilfinde jordforurening på denplanlagte nordlige omfartsvej.
21
FIGUR 5.1Beskyttede naturtyper og lokalitetsnummer
NATURFORHOLD
for hyppig slåning af andre dele, der ønskes reduceret afhensyn til insektfaunaen.Arealet syd for Vasegrøften (lokalitet 3) er registeret somkultureng med lav græs/urtevegetation domineret af bidenderanunkel og engsvingel. Lokaliteten er truet af udtørring ogudsåning af kulturgræsser og kløver.På vestsiden af åen, hvor broen skal krydsefindes et mindreområde (4), der har karakter af overdrev med arter somHåret Høgeurt, Blæresmelde og Mark-Frytle.Der er et større område (lokalitet 5) registreret som kulturenglige vest for Susåen umiddelbart nord for den planlagte bro.Området er ved besigtigelse i 2008 domineret af lav græs/urtevegetation med krybhvene, engrævehale og engsvingel.Trusler er ikke angivet, men naturtilstanden er klassificeret tilat være ringe.Lokalitet 6 er registreret som mose og forløber i et bæltelangs åens vestside nord for Vasegrøftens tilløb. Området erkarakteriseret som rørgræs- og sødgræssump og er domine-ret af stor nælde, almindelig rapgræs, rørgræs, høj sødgræs
Plante- og dyrelivOmrådet omkring Suså, hvor højbroen krydser å-dalen om-fatterflere lokaliteter, der er beskyttet i henhold til naturbe-skyttelseslovens §3 (figur 5.1). Derudover er selve Susåenog Vasegrøften udpeget som EF-habitatområde (figur 5.2).Lokalitet 1 er beliggende umiddelbart op til Vasegrøften ogSusåen henholdsvis nord for og øst for. Området er besigti-get af Næstved Kommune 2008 og beskrevet som ugræs-set våd eng som udgør nedre del af en slået rasteplads forkanosejlere. Området er domineret af fugtigbundsplanterog tilgroet med høje stauder og krat. Området er vurderet atvære relativt påvirket med arter som stor nælde, lav ranun-kel, lodden dueurt, mosebunke og vild kørvel.Lokalitet 2 er et overdrev beliggende øst for den ferske eng,som beskrevet ovenfor under lokalitet 1. Området er beskre-vet i naturdata som et værdifuldt og artsrigt overdrev med rigforekomst af Almindelig og Stor Knopurt, Håret Høgeurt ogKnold Ranunkel. Området er påvirket af tilgroning. Truslermod arealet er henholdsvis tilgroning på dele af arealet og
22
FIGUR 5.2EF-habitatområdets afgrænsning
samt butbladet skræppe. Området er truet af tilgroning ogeutrofiering (gælder den vestligste del).Nord for Sorøvej og vest for Ringstedbanen ligger en gam-mel grusgrav, hvor de biologiske værdier primært knyttersig til en række partier(områder) med overdrev på de gamleskrænter (lokalitet 7). Området rummer et lettere kalkpåvir-ket overdrev med arter som Stivhåret kalkkarse, bidendestenurt og Håret Høgeurt. Området er ved kommunensbesigtigelse vurderet at være truet af tilgroning. Ved CarlBros besigtigelse i 2005 blev der registreret markfirbenfleresteder langs med baneskråningen og det forventes også atbestande forekommer i råstofområdet.Lokalitet 8 er registreret som mose og kær med rørgræs-sump. Ved Næstved Kommunes besigtigelse i 2008 varområdet under tilgroning og blev domineret af bla. låddendueurt, almindelig kvik og stor nælde. Ogflere arter af star.Der blev observeret kødfarvet gøgeurt.Lokalitet 9 er et større område der overvejende har karakteraf natureng med ret varierede fugtighedsforhold (overgangtil lokalitet 8). Engen har i 2005 domineret af almindelig rap-
græs, lav ranunkel, vand-pileurt. herudover sås Alm. Mjødurtog Trevlekrone. På de fugtigere partier blev Gul Frøstjerneregistreret. Endvidere ses spredt over engen Maj- og Kød-farvet Gøgeurt. Dele af området kan karakteriseres somrigkær 7230, som udgør en del af udpegningsgrundlaget forEF-habitatområdet (se nedenfor).I Carl Bros registrering i 2005 blev observeret sumpvindel-snegl i området syd for lokalitet 8 og 9 i spidsen mellemSorøvej og jernbanen ved et ugræsset parti tæt på Vase-grøften bestående af fugtig starsump domineret af Kær-Starog Stiv-Star. I samme område blev observeret Markfirben.Øvrige naturområderPå strækningen syd for den planlagte bro blev der i 2005registeret store bestande af Pileblad og langs med åen blevder registreret Blåbåndet pragtvandnymfe, som primærtholder til i bredvegetationen. Herudover blev fundet Spids-plettet Libel, som er en rødlistet guldsmed. Der blev i åenregistreret døgnfluearten Ephemera vulgata, som er på dendanske rødliste.Humlebjerg (lokalitet 10) er et større sammenhængende
23
Vasegrøften
skovområde bestående af ældre løvskov med karakter afnaturskov beliggende på østsiden. Bortset for sydspidsensom udgøres af ældre løvtræer så er størstedelen af skovenyngre plantet skov bestående af lige dele nåleskov (lærkog Normans gran) og løvskov Stilk-Eg og Rød-Eg).Nord forHumlebjerg ligger en granplantage uden egentlig natur-værdi.Skovområderne langs med å-dalen samt selve dalbundenudgør levested og spredningskorridor for bla. råvildt langsådalen på øst- og vestsiden af åen.Bilag IV arterI VVM-redegørelsen fra Storstrøms Amt er der foretaget enomfattende undersøgelse af naturforhold, og det er vur-deret at bilag IV arterne på nærflagermus er grundigt nokbelyst og at de nødvendige afværgetiltag er indarbejdet i detkonsoliderede projekt. Der er foretaget enflagermusunder-søgelse på strækningen i 2009 med henblik på at skitserede nødvendige afværgeforanstaltninger for at opretholdeøkologisk funktionalitet forflagermus (Notat: Undersøgelserafflagermus i forbindelse med nye veje for Næstved, Amphi,2009).
Der er lavet feltundersøgelse ved detektorlytning af om-rådetsflagermus yngle-, raste- og fourageringslokaliteter.Undersøgelsen blev gennemført primo august 2009 og sup-pleret med undersøgelser i starten af september.Resultatet af undersøgelsen for ynglelokaliteter viser, atder erflagermusforekomster 3 steder på strækningen. Vedskovområdet ved Humlebjerg var der generelt begrænsetaktivitet, med den største aktivitet ved et bælte af løvtræerlangs den øst-vest-gående skovsti. Her blev registreretbrunflagermus, dværgflagermus og sydflagermus. Der erkonstateret vandflagermus, der fouragerede lavt over vand-overfladen i det område, hvor vejbroen er planlagt at krydseSusåen. Brunflagermus blev observeret i det åbne område iSuså dalen mellem Humlebjerg og banen. Der blev desudenregisteret få fouragerende dværgflagermus ved skovområ-det ved Enggården.Natura 2000 områderDen planlagte højbro krydser Susåen og Vasegrøften, ogforlægningen af Sorøvej vil berøre Natura 2000 område.Susåen med de nærmeste omgivelser samt mose og søerlangs Vasegrøften fra Gangesbro til Slagmose udgør en
24
Bevaringsprognosen er vurderet ugunstig for bæklampret.Truslen er for få egnede gyde og levesteder. Bevarings-prognosen er gunstig for pigsmerling, der er almindelig iSusåsystemet og for sumpvindelsnegl, da den er registreretflere steder, og dens levesteder ikke er umiddelbart truede.Bevaringsprognosen er vurderet ukendt for 3260, vandløbmed vandplanter, trusler er opgjort til at være belastningmed organisk stof, grødeskæring i vandløb samt spærringeri vandløb. Bevaringsprognosen for 6430 bræmmer med højeurter langs vandløb er vurderet ukendt, truslerne er opgjorttil at være invasive arter og næringsstofbelastning.For 7230 rigkær er bevaringsprognosen ugunstig og trus-lerne er tilgroning, grøftning og dræning samt næringsstof-belastning fra dyrkede marker. For 6210 overdrev og krat påmere eller mindre kalkholdig bund er bevaringsprognosenvurderet ugunstig på grund af tilgroning og arealreduktion/fragmentering.I vandplanen er målsætning for Susåen og Vasegrøftenat de skal opnå god økologisk tilstand. De væsentligstehindringer for at opfylde målsætningerne er fysiske forholdsom hårdhændet vedligeholdelse, rørlagte vandløbstræk-ninger ogfiskespærringer, og vandløbene lever ikke op tilmålsætningen på store dele af strækningen. Pigsmerling erobserveret i selve Suså-løbet syd for tilløbet til Vasegrøfteni Carl Bros undersøgelse fra 2005. Bæklampret er ikke rap-porteret fra den nedre del af Suså-systemet, men observeretopstrøms Tystrup Sø ved Kongskilde.Forurenede grundeDer er siden VVM-redegørelsen fra 2006 kortlagt en ny jord-forurening syd for Vridsløse (V2-kortlagt – kortlægningsnum-mer 373-03052). Forureningen dækker overflere matrikler.I forbindelse med vejanlægget drejer dette sig om VridsløseBy, Herlufsholm 6de og 10a (landbrugsejendomme). Vejenvil skære gennem disse matrikler. Hele området nord forNæstved er blevet områdeklassificeret, som følge af byud-viklingsplaner.Forureningen skyldes, ifølge Region Sjælland, at der erudlagt forbrændingsslagger. Ifølge Næstved Kommune erforbrændingsslaggerene benyttet til bundsikring af nye veje iområdet. Derfindes således forurenet jord i nye veje og ikkepå selve matriklerne.Områdeklassificeringen betyder, at der enten er byzone ellerligger planer for bebyggelse. Der kræves analyser af jorden,hvis denne skal bortskaffes. På baggrund af oplysningerneom at forureningen kunfindes i nye veje forventes det ikke,at man vilfinde jordforurening på strækningen.Håndtering af evt. forurenet jord skal ske i henhold til Mil-jøministeriets lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007om forurenet jord og bekendtgørelse 1479 af 12. december2007 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation iforbindelse medflytning af jord.
del af EF-habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup BavelseSø og Slagmosen. I projektområdet er udpegningsgrund-laget for H194 knyttet til selve å-løbene. HabitatområderneSlagmosen (del af H194) er beliggende lidt nord for projekt-området og Rådmandshave (H146) er beliggende i længereafstand syd for.De arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget,og som er registreret eller formodes at forekomme i Susåenog Vasegrøften i projektområdet er:■1149: Pigsmerling■1096: Bæklampret■3260: Vandløb med vandplanter■6430: Bræmmer med høje urterI området umiddelbart nord for Sorøvej i kilen hvor Sorøvejføres under jernbanen er registreret naturtypen:■7230: rigkærI området vest for Sorøvej er registreret naturtypen:■6210: kalk overdrev orkideer (prioriteret naturtype)I området umiddelbart nord for Sorøvejens forlægning erregisteret■1016: SumpvindelsneglBevaringsmålsætningen for de ovennævnte arter og naturty-per er, at de skal have en gunstig bevaringsstatus.I naturplanen er beskrevet prognosen for at opfylde be-varingsmålsætningen for de enkelte arter og naturtyper.
25
6. TRAFIKDer er i forbindelse med den amtslige VVM-undersøgelsei 2005/06 gennemført beregninger af det trafikale grundlagfor omfartsvejene ved Næstved. Beregninger er gennemførtaf Næstved Kommune og Storstrøms Amt ved hjælp af entrafikmodel ”Visum”. Trafikberegningerne blev gennemførtfor et prognoseår svarende til 2030.I forbindelse med Vejdirektoratets konsolidering af detamtslige projekt i 2009 blev der gennemført opdateredetrafikberegninger for 2030 på den nordlige omfartsvej. Idisse beregninger blev det forudsat, at både den østlige ogsydlige omfartsvej også var anlagt. Beregningerne i 2009viste, at der ikke var sket væsentlige ændringer i forhold tilde beregnede trafikmængder i det amtslige VVM-projekt.Beregningerne i 2009 blev også anvendt til at gennemføreen samfundsøkonomisk vurdering af projektet.Der er ikke i forbindelse med den supplerende VVM-under-søgelse sket ændringer i projektet som gør at det trafikalegrundlag bliver ændret. Derfor er der ikke gennemført forny-ede trafikberegninger for projektet.I nedenstående tabel er vist den beregnede årsdøgntrafik i2030 for den nordlige omfartsvej.VejstrækningSlagelsevej - RingstedgadeRingstedgade - KøgevejTABEL. 6.1Beregnet årsdøgntrafik i 2030
Antal køretøjerårsdøgntrafik15.0007.800
Påfigur 6.1 ses de beregnede trafikmængder i 2030, medde nye omfartsveje.
26
Sorøvej
14GELSTEDTERINRINGSTE
239SORØV
EDDGADE
22SLAGELSEVEJ
Suså
EJ
FENSMARKNordlig omfartsvej7.800EVEJ
GKØ
54
15.000
HYLLINGE
HERLUFSHOLMNYHOLSTED13.700
17.500
HOLME-OLSTRUP
TOKSVÆRD
LILLENÆSTVED
NÆSTVEDØstlig omfartsvej14
Sa
RØNNEBÆK13.000
ltø
Å
16.600
265
STENSTRUP12.000KarrebækFjord
265
APPENÆSGAVNØ
Sydlig omfartsvej
såFlad22
MOGENSTRUP
KARREBÆKSMINDEFIGUR 6. 1Beregnede trafikmængder i 2030 med nye omfartsveje
27
7. STØJI dette kapitel beskrives de støjmæssige konsekvenser afen krydsning af Susådalen på en højbro. Ligeledes er destøjmæssige ændringer i forhold til det konsoliderede projektmed krydsningen på en lavbro beskrevet.Derudover er der en gennemgang af de generelle retningsli-nier for støjberegninger og forudsætninger herfor.VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJSTØJKORTLÆGNING
Beregningerne af støjforholdene i området omkring kryds-ningen af Suså og Ringstedbanen, hvis der anvendes enhøjbro, er udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledning4/2007 ”Støj fra Veje” og vejledning nr. 4/2006 ”Støjkortlæg-ning og støjhandlingsplaner”.I støjkortlægningen indgår oplysninger om terrænforhold,om bygninger, om støjskærme, samt om vejene og deresasfaltbelægninger. Desuden indgår for hver vejstrækningoplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik, trafik-kens hastighed og dens fordeling over døgnet. Støjkortlæg-ningen tager desuden hensyn til de fremherskende vejrfor-hold og resultaterne er opgjort som gennemsnitsværdier foret helt år, Lden.Der er foretaget en beregning med udgangspunkt i trafiktalfor 2030, hvor der forventes en trafikbelastning på selvebroen på 15.000 køretøjer pr. døgn. Det skiltede hastigheder forudsat at være 80 km/t.Støjen er kortlagt i to situationer:1. Højbro over Suså og Ringstedbanen2. Højbro over Suså og Ringstedbanen med 2 meter højestøjskærme på begge sider af broenDe to situationer er identiske bortset fra støjskærmene.Resultatet af støjkortlægningen foreligger som støjkort forde to undersøgte situationer. Ved kortlægningen er vej-støjniveauet beregnet i et net af punkter. De beregnedestøjniveauer i punkterne er anvendt til tegning af støjkurver,der viser støjudbredelsen fra vejtrafikken. Kortene viser
De danske vejledende grænseværdier for vejstøj er fastsat iMiljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje”. Græn-seværdierne for vejstøj angives i decibel (dB), og svarer tilstøjens gennemsnitlige værdi over døgnet, beregnet for ethelt år (Lden).Grænseværdierne anvendes i kommune- og lokalplanlæg-ningen, når der skal udlægges nye boliger og andre støjføl-somme områder langs eksisterende veje, med henblik på atforebygge fremtidige støjgener, men lægges også til grundnår man skal vurdere støjulemper fra veje.Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjenfra nye veje, men Miljøstyrelsenfinder, at der bør tagessammen hensyn til støjen, når man planlægger nye veje ogvejudbygninger, som når man planlægger nye boliger.”Lden” er en målestok for vejstøj, der beskriver støjens gen-nemsnitlige værdi over døgnet beregnet for et helt år. Støjom natten og om aftenen er mere generende end støj omdagen. Støj om aftenen (kl. 19 - 22) tillægges derfor 5 dB, ogstøj om natten (kl. 22 - 07) tillægges 10 dB, før gennemsnit-tet for døgnet beregnes.
OmrådetypeRekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l.Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger,plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer ogparker.Hoteller, kontorer mv.TABEL 7.1Vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik
Vejledende grænseværdiLden53 dBLden58 dBLden63 dB
28
FAKTABOKSStøjens styrke angives som et antal decibel(forkortet: dB).Dennefigur illustrerer, hvor kraftige forskelligestøjkilder er i forhold til hinanden målt i decibel.Som en tommelfingerregel kan man regne med,at ændringer i støjniveauer opleves på følgendemåde:■■■■1 dB er den mindste ændring et menneske eri stand til at opfatte3 dB opleves som en lille ændring6 dB opleves som en væsentlig ændring10 dB opleves som en stor ændring og lydersom en fordobling eller halvering af støjen
LydtrykniveaudB(A)120110100Høj hjemmestereoSmertetærskelLuftværnssirene, 30 mHøj diskoteksmusikUdendørs rockkoncert (ved tilhørerne)Symfoniorkester (max ved tilhørerne)Start af propelpassagerfly, 30 m
Rekordhøjt barneskrig, 1 m
90Støjgrænse på arbejdspladser, 85 dB(A), (8 timer)Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau)Hårtørrer, 0,3 mStøvsuger, 1 mHåndmixer, max hastighed, 1 mEmhætte, 0,5 mNormal tale, 1 mOpvaskemaskine, 1 mVaskemaskine, vask, 1 m
80Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau)
70Støj i personbil, 80 km/t
6050
Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/sÅben plan kontor (tale og anden støj)Baggrundsstøj i koncertsal med publikumBaggrundsstøj i villakvarter langt fra store vejeVentilationsstøj i kontorStille enmandskontor med PC
Hvisken, 0,3 mLaptop computer, 1 mKøleskab, 1 m
4030
Stille skov, vindhastighed 1 m/sStille soveværelse
2010
Høretærskel
0
Støjbarometret er leveret af DELTA
29
støjen 1,5 meter over terræn med farvesignaturer i spring på5 dB. I områder med orange farve er vejstøjniveauet f.eks.mellem 53 dB og 58 dB. I skillelinjen mellem orange og røder støjniveauet 58 dB. Kortene kan anvendes til at overskuestøjforholdene i de områder, der har særlig interesse, f.eks.ved egen bolig.STØJREDUCERENDE TILTAG
RESULTATER AF STØJUNDERSØGELSERNE
Der er indregnet støjreducerende slidlag på alle nye veje,det vil sige vejbelægning med en støjreduktion på ca. 2 dB iforhold til en traditionel asfaltbelægning.Løsningen med støjskærme på broen omfatter 2 meter højeskærme monteret på selve broen. Skærmene er 200 meterlange og omfatter den egentlige dalbro, hvor den krydserSuså. Støjskærmene er angivet påfigur 7.2.
Støjforholdene ved de to løsninger med en højbro frem-går affigur 7.1 og 7.2. Figur 7.3 viser forholdene, hvis deranvendes en lavbro kombineret med et andet tilslutnings-anlæg ved Ringstedgade, som i det amtslige VVM projekt.Støjforholdene for denne løsning er nærmere beskreveti notatet ”Nordlig omfartsvej, Næstved, konsolidering afVVM-redegørelse” udarbejdet for Vejdirektoratet af Rambølli september 2009.Anlæggelse af en højbro over Suså og Ringstedbanen vilmedføre en større støjudbredelse i ådalen og de øvrigeomgivelser end ved en lavbro. Ved højbroløsningen er vejenflyttet op i terrænet og broen er højere over terræn. Støjenhar derfor en friere udbredelse. Der vil dog være en delvisstøjafskærmning fra selve brofundamentet, som medfører
Sorøvej
Ringstedgade
Støjniveau iLden dB(A)43 <=48 <=53 <=58 <=63 <=68 <=< 43< 48< 53< 58< 63< 68
SymbolerBygningerEmissionslinieVejmidteHøjdekurverStøjskærmStøjvold
0
30
60
120m
FIGUR 7.1Støjforhold i området omkring en højbro over Suså og Ringstedbanen.
30
mindre støj lige under broen. Ved de nærmeste boliger vilforskellen mellem en højbro og en lavbro være i størrelses-ordenen 3-5 dB mere støj fra højbroen afhængig af om denhar støjskærm eller ej (sefigur 7.1, 7.2 og 7.3). På den bag-grund foreslås der opsat 2 m høje støjskærme på broen.Der er ingen sammenhængende boligområder, som vil blivebelastet med mere end Lden58 dB, men der er 3 - 4 enkelt-liggende ejendomme på den sydvestlige side af Sorøvej,som vil blive støjbelastet med mere end Lden58 dB fra detnye vejanlæg. Nogle af disse ejendomme vil få en laverestøjbelastning fra Sorøvej, fordi denne vej på strækningennærmest Ringstedgade forlægges mod nordøst. Boligerlængere mod nordvest i Ganges Bro udsættes først og frem-mest for støj fra Sorøvej.
Det fremgår af støjkortene, at to bygninger syd for vejanlæg-get vil blive udsat for støj, der er lidt over 58 dB.Figur 7.2 viser, at støjskærme på broen har en begrænseteffekt på støjforholdene i området. De nærmeste ejendom-me nord for vejanlægget vil dog blive udsat for et støjniveau,der er lidt lavere end i en situation uden skærme. Forskellenmellem de to situationer (højbro med eller uden støjskærme)overstiger imidlertid ikke 2 dB ved de nærmeste boliger.STØJ I ANLÆGSFASEN
Langs vejanlægget vil der forekomme støj fra transport ogarbejde med entreprenørmaskiner. Aktiviteterne vil først ogfremmest foregå på selve det kommende vejanlæg, men derkan også midlertidigt være en øget transport med lastvogne
Sorøvej
Ringstedgade
Støjniveau iLden dB(A)43 <=48 <=53 <=58 <=63 <=68 <=< 43< 48< 53< 58< 63< 68
SymbolerBygningerEmissionslinieVejmidteHøjdekurverStøjskærmStøjvold
0
30
60
120m
FIGUR 7.2Støjforhold i området omkring en højbro over Suså og Ringstedbanen i en situation, hvor højbroen erforsynet med 2 meter høje støjskærme.
31
på de omliggende offentlige veje. Andre støjkilder vil værehåndværktøj, hjælpeudstyr o. lign.Den nærmeste bolig ligger ca. 100 meter fra højbroen ogden nye omfartsvej i øvrigt, mens de øvrige boliger i områ-det ligger 200 meter eller mere fra vejanlægget. Forlægnin-gen af Sorøvej medfører dog, at afstanden til anlægsarbejdei en periode vil være kortere end 100 meter for 4 - 5 boliger.En typisk entreprenørmaskine i drift støjer 50 - 55 dB(A) på100 - 125 meters afstand og 45 - 50 dB(A) på ca. 200 metersafstand.Anlæg af højbroen over Suså indebærer, at der skal skenedramning af træpæle til midlertidige fundamenter. Støjen
fra ramning vil være 60 - 65 dB(A), når afstanden er ca. 100meter. Det må påregnes, at denne støj vil blive oplevet somtydeligt hørbar i området. Støjen vil være impulsagtig fordipælene rammes ned med et faldlod. Ramning vil dog værebegrænset til en kortere periode. I hovedparten af anlægs-perioden vil støjen fra broanlægget være entreprenørmaski-ner og håndværktøj.Støjende anlægsaktiviteter vil blive gennemført på hverdageindenfor normal arbejdstid (mandag - fredag kl. 7 - 18 oglørdag kl. 7 - 14). Hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigtat gennemføre støjende aktiviteter udenfor disse tidsrum, vilde berørte beboere blive informeret på forhånd.
32
Sorøvej
Ringstedgade
Støjniveau iLden dB(A)43 <=48 <=53 <=58 <=63 <=68 <=< 43< 48< 53< 58< 63< 68
SymbolerBygningerEmissionslinieVejmidteHøjdekurverStøjskærmStøjvold
0
30
60
120m
FIGUR 7.3Støjforhold i området omkring en lavbro over Susådalen (det amtslige projekt - hovedforslag).
Løsningen har et andet tilslutningsanlæg ved Ringstedgade og omfatter ikke støjskærme på broen.
33
8. LANDSKAB OG ARKITEKTURDen nordlige omfartsvej om Næstved forløber fra rundkørs-len ved Slagelsevej gennem landskabet sydøst for Ladbytil krydsning af Susådalen ved Gangesbro. Herfra har vejenet forløb over et stort, markant bakkedrag ved landsbyenVridsløselille og videre gennem et landskab, med en tætterebevoksningsstruktur og med et terræn der hælder mod øst.Som tidligere nævnt er projektet blevet behandlet og vurde-ret i amtets VVM-redegørelse fra december 2006, og storedele af vejanlæggets forventelige landskabelige konsekven-ser har ikke ændret sig siden da. Imidlertid er der sidenenkelte steder sket store ændringer i de planlægningsmæs-sige forudsætninger og arealanvendelsen.Byudviklingen nordøst for Holsted betyder at områdetsoprindelige landskabelige kvaliteter, herunder samspilletmellem det markante bakkedrag og Vridsløse er reduceretvæsentligt. Et stort område syd og vest for Vridsløse er ikommuneplanen blevet udlagt som skovrejsningsområde.Såfremt skovrejsningen realiseres vil landskabet omkring
///// Indsæt 1 el 2 billede/luftfoto fraådalen ///////
34
Vridsløse totalt ændre karakter og den markante nedkørselmod Susådalen fra øst vil blive sløret.KRYDSNING AF SUSÅDALEN
mogen bevoksning. Mod syd deles dalforløbet i to separateforløb mod Rådmandshaven. Udsigten mod syd er storslåetog præget af dalens nærhed til Næstved.Det planlagte vejanlæg krydser Susådalen på et sted, hvordalen ændrer karakter fra at være meget markant til at blivemere sammensat medfladere dalsider og mindre karakter-fuld bevoksning på dalsiderne. Den vestlige dalside skifterfra at fremstå som en ældre løvtræsbevoksning til at beståaf en ung nåletræsplantage.
Susådalen er det mest markante landskabstræk, som vilblive berørt af det planlagte vejanlæg. Susådalen har, hvoromfartsvejen skal krydse, en bred,flad dalbund og markan-te bevoksede dalsider, og åen følger dalens vestlige side.Dalstrøget afgrænses visuelt mod nord af dalens krumning.Dalsiden rummer her enkelte bygninger omgivet af en uho-
Visualisering af højbroen, set fra nord
35
Den østlige/nordøstlige dalside skifter ligeledes fra atfremstå som en ældre løvtræsbevoksning til en meget va-rieret og uensartet bevoksning omkring bebyggelsen langsSorøvej. I dalens østlige side udvider dalbunden sig med enlomme mellem skoven på skrænten mod syd og bebyggelsemed havebevoksning mod nord. Susåen har et par kraftigeslyngninger, hvor det planlagte vejanlæg forløber.Vejprojektet er på dette sted ændret i forhold til det tidligereprojekt. Det ændrede projekt betyder, at vejanlægget føresover Susådalen på en 198 meter lang højbro med afsæt ien mindre dæmning på den vestlige dalside lige i overgan-gen mellem gammel skræntskov og ung nåletræsplantage.Broen spænder over dalen og berører ikke åløbet. I denøstlige side forankres broen i en stor dæmning, opbygget ien lomme i dalbunden. Herfra føres vejanlægget over jern-banen og Ringstedgade hvor det tilsluttes med østvendteramper udformet som et ”B-anlæg”. I kapitel 4 er vejanlæg-get nærmere beskrevet.
VURDERING AF BRO OG LANDSKAB
Broens arkitekturDet er af stor betydning for broens samspil med det ka-rakterfulde landskab omkring Susåen, at broarkitekturenfremstår så enkel som muligt, således at broen ikke domi-nerer det visuelle indtryk af landskabets forløb på tværs afvejanlægget.Landskabet set fra broenSom trafikant vil passagen af Susådalen på en højbrobetyde, at man ikke opfatter broens nære landskaber, menfår mulighed for nogle lange udsyn over Susådalen og detbynære landskab nord for Næstved.Broen set fra landskabetSet fra syd spænder broen mellem ådalens skovklædteskrænter og indrammer landskabet mod nord i et rytmiskog harmonisk forløb. Ådalen drejer her mod vest hvorfor
Visualisering af højbroen, set mod syd
36
dalstrøget lukkes visuelt. Et stykke himmel vil være synligunder bropladen. Herved understreges brokonstruktionensenkelhed og landskabets visuelle sammenhæng på tværs afvejanlægget.Set fra nord opleves broen kun på forholdsvis tæt afstand,da den hurtigt forsvinder fra synsfeltet på grund af åda-lens krumme forløb. Selve broanlægget virker enkelt ogharmonisk med god visuel forbindelse til ådalen mod syd.Brofæstet i begge sider af dalen virker derimod domine-rende. Specielt mod øst hvor en lomme i dalforløbet næstenopfyldes af en kommende vejdæmning.Tilslutningsanlæg og vejomlægningTilslutningsanlægget ved Ringstedgade umiddelbart øst forSusådalen rummer ikke særlige landskabelige udfordringer.De nye anlæg bør dog tilpasses omgivelserne gennemarkitektonisk behandling af bygværker, terrænregulering ogbeplantning, som vil ske i en kommende detailprojekterings-fase.
LAVBRO KONTRA HØJBRO
Krydsning af Susådalen på en lavbro vil påføre landskabetstørst gener. En lavbro vil virke som en visuel barriere iådalen, og trafikken på vejanlægget vil dominere dalstrø-get over stor afstand. Selve broanlægget vil fremstå medforholdsvis lave søjler i forhold til bropladens spænd, hvilketgør at broen som arkitektonisk element bliver uheldigt pro-portioneret.Krydsning af Susådalen på en højbro giver hele anlæggeten mere transparant karakter så man fornemmer landskabetpå tværs af broen. Trafikken på broen vil dog stadig oplevesfra landskabet, men ikke have samme dominerende virkningsom ved en lavbro. Selve broen vil fremstå velproportioneretsom et karakterfuldt arkitektonisk element.
37
9. MILJØVURDERINGERMiljøvurderingerne i dette kapitel omfatter projektetændrin-gens påvirkninger på natur, vandmiljø og rekreative interes-ser i anlægsfase og driftsfase.De øvrige miljøkonsekvenser som skal vurderes i forhold tilVVM-direktivet, såsom kulturarv, jord, grundvand, råstofferetc., vurderes uændrede i forhold til en lavbro over Susåda-len, som er belyst i den amtslige VVM-redegørelse fra 2006.ANLÆGSFASE
højbroen udføres ved at opbygge en forskalling til broensform, som er understøttet på et stillads. I anlægsperiodenvil der således være behov for midlertidige understøtninger(ca. pr. 20 meter) til fundering af stilladset der skal bæreforskallingen. Her forudsættes anvendelse af træpæle i denbløde dalbund, som kan efterlades efter endt anlæg. Broenspermanente betonunderstøtninger funderes på jernbeton-pæle. Der placeres en kran i ådalen som skal håndtere deforskellige broelementer.Der anlægges en midlertidig arbejdsplads ved Sorøvej udenfor habitatområdet. Det vil være nødvendigt med en mid-lertidig kørevej i Susådalen og transport af materialer overSusåen. For at undgå at forlægge og påvirke selve Susåenanlægges en midlertidig bro med landfæste på begge bred-der af åen. Den etableres med en højde på 1,5 m, såledesat der er passage for kanotrafik.
Anlægsarbejdet vil i perioder give anledning til forstyrrelseraf naboerne og områdets dyre- og planteliv ved krydsningenaf Suså. Arbejdet i anlægsfasen er nærmere beskrevet ikapitel 11. Anlægsarbejdet skal foregå i et område beskyttetaf Naturbeskyttelseslovens §3 og EF-habitatdirektivet. Derer derfor ved tilrettelæggelsen af arbejdet fundet løsnin-ger der vurderes at påvirke miljøet mindst muligt. Selve
Visualisering af højbroen, set mod nord
38
For at undgå erosion af dæmningen på den vestlige side,hvor Susåen har sin slyngning i projektområdet er detforeslået at omlægge Susåen i en række slyngninger, såden samtidig krydser broen vinkelret på. Herved opnås enforbedring af vandløbet på strækningen langs med Humle-bjerg.Vasegrøften har tilløb til Susåen i selve Susådalen, hvorbroen skal anlægges. Derfor er det nødvendigt at forlæggeVasegrøften under broen og syd for broen på en kort del-strækning. Forlægningen vil omfatte en mindre del af åen,og den vil være permanent. Det nuværende tilløb til Susåenbevares. Det er ikke hverken muligt at anlægge broen lidtmere mod nord eller syd for at undgå at påvirke Vasegrøftenpga. bindinger i forhold til broens landfæste på østsiden,hvor den skal krydse både Ringstedbanen og Ringstedgade.Sorøvej skal forlægges således, at den føres under jern-banen og tilsluttes Ringstedgade i et nordligere punkt end idag. Vasegrøften føres under i sit naturlige tracé.
VURDERINGER AF MILJØPÅVIRKNINGER
Anlægsarbejdet vil medføre påvirkninger af områdetsnaboer, dyre- og planteliv samt rekreative interesser. Støj ianlægsfasen er nærmere beskrevet i kapitel 7.Beskyttede naturtyperAnlægsarbejdet vil påvirke forskellige beskyttede naturtyperdirekte, hvilket vil kræve dispensation fra naturbeskyttelses-lovens §3 af Næstved Kommune. Naturtyperne er beskrevetog vist påfigur 5.1 og omfatter:■Mose vest for Suså (lok. 4)■Fersk eng nordvest for Vasegrøften (lok. 1)■Overdrev nordøst for Vasegrøften (lok. 2)Der inddrages areal af naturtyperne i anlægsfasen til brofun-damenter og til kørsel med materiel. Påvirkningen vil værepermanent fra de brofunderinger og træpæle, der skal blivestående. Disse påvirkninger er beskrevet nedenfor under
39
driftsfase. Der vil forekomme direkte påvirkninger af de om-råder der anvendes til kørevej, krankørsel, materiel fra stil-lads og midlertidig bro. Der anlægges en dæmning vinkelretpå Ringstedbanen ud i ådalen. Dæmningen vil støde op tilde beskyttede naturtyper. Herudover vil området påvirkes afomlægning af Susåen og Vasegrøften.Området med beskyttet mose og fersk eng er relativt artsfat-tigt, fordi det er påvirket af eutrofiering (pga. påvirkning af formange næringssalte) og tilgroning. Det vurderes, at områdetvil reetableres naturligt, når anlægsfasen er gennemført.
Derfor vurderes påvirkningen at være mindre og af midlerti-dig karakter.Overdrevet nord for Vasegrøften er et værdifuldt og artsrigtoverdrev, hvis tilstand er truet af tilgroning. Det tilstræbes, atområdet berøres mindst muligt i anlægsfasen. Det kan førstfastlægges i detailfasen hvor stor en del af overdrevet, dervil blive påvirket som følge af forlægning af Vasegrøften oganlægsarbejdet til dæmningen. Bropillerne vil være placeretudenfor området. Hvis området berøres, vurderes det, at der
40
skal etableres erstatningsbiotop efter anvisning fra NæstvedKommune.Anlægsarbejdet vil foregå i et forholdsvist begrænset areal,og det vurderes at de ferske enge længere mod syd og modnordvest ikke vil blive påvirketEF-habitatområde nr. 194Susåen med de nærmeste omgivelser samt mose og søer
langs Vasegrøft fra Gangesbro til Slagmose udgør en del afEF-habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup Bavelse Sø ogSlagmosen (se kapitel 5). De arter og naturtyper, som udgørudpegningsgrundlaget, og som er registreret eller formodesat forekomme i Susåen og Vasegrøften i projektområdet er:■■■■■1149: Pigsmerling1096: Bæklampret3260: Vandløb med vandplanter6430: Bræmmer med høje urter1016: Sumpvindelsnegl
Vasegrøften
Derfindes ingen observationer af Pigsmerling og Bæklam-pret i Vasegrøften i projektområdet, mens pigsmerling erregisteret i Susåen i projektområdet. Arternes udbredelses-område er angivet til at omfatte hele EF-habitatområdet.Bevaringsprognosen for bæklampret er vurderet ugunstig,mens den for pigsmerling er vurderet gunstig. Sumpvin-delsnegl er registeret i et område omkring Vasegrøften.Bevaringsprognosen er vurderet gunstig. Naturtyperne 3260og 6430 er udbredt i projektområdet. Bevaringsprognosenfor begge naturtyper er vurderet ukendt.For at undgå erosion af dæmningen på den vestlige side,hvor Susåen har sin slyngning i projektområdet er det fore-slået at omlægge Susåen, så der samtidig opnås en forbed-ring af vandløbet på strækningen langs med Humlebjerg.Der vil i samarbejde med Næstved Kommune blive udarbej-det et vandløbsprojekt, der vil forbedre de fysiske forholdfor Susåen på den pågældende strækning. Det betyder, atden ferske eng samt åen med dens arter og naturtyper påudpegningsgrundlaget vil blive midlertidigt påvirket. Men detvurderes, at der ikke vil ske permanent skade, fordi områdetvil genoprettes indenfor en kort årrække. En vandløbsre-staurering vil også have en gavnlig effekt på tilstanden ogmuligheden for at opnå god økologisk status.Vasegrøften skal omlægges og vil derfor blive påvirketfysisk i anlægsfasen. Det er en lille del af vandløbet, derskal omlægges og det vil være muligt at forbedre de fysiskeforhold i forhold til i dag ved omlægningen. Omlægningenvil ske i sammenhæng med omlægning af Suså i et fællesvandløbsprojekt i samarbejde med Næstved Kommune. Detomlagte vandløb bliver derfor som minimum etableret medsin nuværende struktur og funktion og holdes åbent underomlægningen. Det vurderes, at påvirkningen vil være midler-tidig og af mindre grad og at vandløbet vil blive genoprettetforholdsvist hurtigt med det nye forløb. Det vurderes derfor,at der ikke sker permanent skade på Vasegrøften.For at sikre en naturlig bestand af bæklampret og pigs-merling skal arterne bla. kunne vandre frit i vandsystemetmellem gydeområderne og opvækstområderne. Desudenskal der være rent vand i vandløbene, og en god fysiskvariation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er
41
frisk, og mere roligtflydende i de dybe partier. Sumpvin-delsneglen er tilknyttet fugtige områder ogfindes i områdetnord for forlægningen af Sorøvej. En særlig fugtighedsgrader nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, somsneglene afgræsser på plantestænglerne og bladene. Artener derfor sårbar over trusler som dræning eller grundvands-sænkninger.Projektet vurderes ikke at ville influere på de faktorer, derskal sikre en naturlig bestand af de 3 arter og deres mulig-hed for at opnå gunstig bevaringsstatus.Naturtyperne 7230: rigkær og 6210: kalk overdrev med vig-tige orkidelokaliteter er beliggende nord for Sorøvej i en visafstand fra anlægsarbejdet. Forlægning af Sorøvej vil skeuden at påvirke selve vandløbet, men vil muligvis berøreden sydlige del af habitatområdet med udpegningsgrundla-get for naturtypen rigkær. Rigkæret er registreret i partier påarealet nord for Sorøvej. Den forlagte Sorøvej vil komme tætpå områderne, men arealerne med de væsentlige beskyt-telsesinteresser vil gå fri af selve vejanlægget. Det kanimidlertid ikke udelukkes at områderne påvirkes midlerti-digt i anlægsfasen. Det vil være et meget lille areal af detsamlede habitatområde, der vil blive midlertidig påvirket ogderfor vurderes det, at projektet ikke skader naturtyperne.Såfremt det viser sig i forbindelse med detailprojekteringenat et større areal skal inddrages i forbindelse med anlægsfa-sen, så vurderes påvirkninger at kunne afværges fuldstæn-digt ved at etablere erstatningsbiotoper, alternativt etablerepleje og genopretning af de eksisterende arealer.Da der ikke skal udføres grundvandssænkning i forbindelsemed anlægsarbejdet vurderes områderne ikke at blive påvir-ket indirekte af anlægget.Bilag IV arterI området langs med banestrækningen nord for Sorøvej erobserveret markfirben på de lysåbne skrænter. Anlægsar-bejdet for broen vil berøre baneskråningen, men på den delder er bevokset i dag, og hvor der ikke forventes at fore-komme markfirben. Forlægning af Sorøvej i en underføringvil ske i det område, hvor Markfirben er observeret. Derforskal der iværksættes afværgeforanstaltninger i forhold tilanlægsfasen. Arbejdet må kun udføres i perioden fra midtenaf maj til primo september, hvor dyrene ikke ligger i dvale ogderfor har mulighed for atfinde nye egnede lokaliteter.Som det fremgår af kapitel 5 er der lavet feltundersøgelseraf områdetsflagermus yngle-, raste- og fourageringslokalite-ter i sommeren 2009. Ved skovområdet ved Humlebjerg var
der generelt begrænset aktivitet. Den største aktivitet varved et bælte af løvtræer langs den øst-vest-gående skovsti.Her blev registreret brunflagermus, dværgflagermus og syd-flagermus. Der er konstateret vandflagermus, der fouragere-de lavt over vandoverfladen i det område, hvor vejbroen erplanlagt til at krydse Susåen. Brunflagermus blev observereti det åbne område i Suså dalen mellem Humlebjerg ogRingstedbanen. Der blev desuden registeret få individeraf fouragerende og dværgflagermus ved skovområdet vedEnggården.Undersøgelserne tyder på at der ikke er ynglekolonier i dennordlige del af løvskoven, hvor der formentlig skal fældesen bræmme af gamle løvtræer. Det samme er gældende forskovområdet ved Enggården, hvor der kun blev observeretenkelte fouragerende arter.Området langs med Susåen anvendes sandsynligvis afvandflagermus og dværgflagemus som fourageringsområdeogflyverute. Vandflagermusflyver lavt over vandpejlet mensdværgflagermusflyver i mellemhøjde (ca. 2 - 15 meter). Ianlægsfasen vil et tværsnit af Susådalen være fyldt op medmaskinel og broelementer, men med åbne rum imellem.Den midlertidige bro over Susåen vil have en højde af ca.1,5 meter.Det vurderes atflagermusenesflyveruter i nord-sydligretning kan blive påvirket af anlægsarbejdet i mindre grad,
Flagermus - fugleognatur.dk
42
men at dyrene vil være i stand til atflyve udenom, såledesat den økologiske funktionalitet kan opretholdes.Øvrig dyre- og plantelivBroen anlægges på grænsen mellem gammel løvskov medhøj naturværdi og ung nåletræsplantage uden egentlignaturværdi. Det vil være en meget lille del af det samledeløvskovsareal, der berøres og derfor vurderes påvirkningeraf skoven på Humlebjerg at være lille.Ådalen vil i en midlertidig periode være fyldt op af elementerfra anlægsarbejdet, men vil være åbent for passage i heleperioden, sådan at barriereeffekter minimeres for de størrepattedyr som hjortevildt, der vandrer i området. Området erbenyttet til rekreativ anvendelse som rast for kanosejlere,men der vil forekomme yderligere forstyrrelser som følge afanlægsarbejdet. Det vurderes dog at dyrene vil have mulig-hed for at benytte andre områder af ådalen i den midlerti-dige periode.Rekreative interesserOmrådet syd og nord for Gangesbro er udpeget som grønkile i Næstved Kommuneplan og er omfattet af handleplanfor at udvikle friluftsliv, naturoplevelser og naturgenopret-ning.Ved omlægning af Susåen vil der blive sikret gode strøm-forhold og passagemulighed for kanosejlere under anlægs-
arbejdet. Området kan ikke anvendes som optagningspladsog rasteplads for kanosejlere eller anden form for friluftslivi de 1,5 til 2 år anlægsarbejdet står på. Påvirkninger vil om-fatte støj, støv og sikkerhedsaspekter i forhold til håndteringaf materiel i å-dalen.SammenfatningSammenfattende vurderes det for anlægsfasen, at projektetikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for arter og naturty-per på udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet. Eventuelmindre arealinddragelse af rigkær kan afværges ved pleje afdet resterende areal.Det vurderes, at projektet vil medføre midlertidige påvirk-ninger af de beskyttede naturtyper, men at områderne vilgenoprettes naturligt ved anlægsfasens ophør.Anlægsarbejdet vil skabe en midlertidig barriere for de dyrder vandrer i nord-syd gående retning i ådalen. Arbejdetskal tilrettelægges sådan, at der vil være passage af Susåmed bræmmer, når broarbejdet går i gang. På den mådevil påvirkningen være lille for de dyr der færdes langs medvandløbet. Hjortevildt formodes også at kunne passereområdet da anlægsarbejdet ikke vil danne en fuldstændigbarriere i ådalen.Det vurderes at de midlertidige påvirkninger som følgeaf omlægning af Vasegrøften og Suså samt forlægning
Susådalen
43
af Sorøvej ikke vil skade de arter og naturtyper der er påudpegningsgrundlaget for området og at den økologisk funk-tionalitet kan opretholdes forflagermusarter og Markfirben.Kanosejlads vil blive opretholdt, men selve landdelen i an-lægsområdet vil påvirke de rekreative interesser væsentligt iden periode broen anlægges.Anlægsfasen af en højbro i stedet for en lavbro vil betydeat arbejdet foregår i en større højde hvilket vurderes atmindske barriereeffekten for dyrelivet herunderflagermus(se under driftsfase). Det vurderes også at være en fordelfor de rekreative interesser, der har mere plads til at passereområdet.DriftsfaseHøjbroen bliver 198 meter lang og vil have en højde på 12m mod vest og 13 m mod øst. Der er planlagt et spænd på37 meter mellem bropillerne. Der bliver inddraget areal afden beskyttede ferske eng til bropiller. Træpæle fra an-lægsfasen vil blive skåret af under dalbunden og efterladt iområdet. De vil blive nedbrudt med tiden. Arealet til bropil-ler vil udgøre en forholdsvis lille del af det samlede områdemed fersk eng og vurderes ikke at påvirke den ferske engvæsentligt. Området har tidligere været græsset, men er idag under tilgroning og relativt artsfattigt. Området har etnaturmæssigt potentiale, hvis det bliver plejet, og projektetvurderes ikke at være til hinder for at området kan udviklespositivt ved naturgenopretning.Broens højde og store spænd mellem brosøjlerne medførerat der ikke vil være nogen barriereeffekt for mennesker ogdyr. Det vurderes, at de pågældendeflagermus arter i områ-det overvejende vilflyve under. Er passagen under broen forlav og smal er der risiko for atflagermusene vælger atflyveover vejen i stedet, med risiko for kollision med biler. Enhøjbro vurderes til at være bedre miljømæssigt for dyrelivet,som frit vil kunne passere under broen i forhold til en lavbro.NATURA 2000
renset vejvand vil ske til Susåen og vil tilføres de nedstrømsbeliggende EF-habitatområder. Vejvand indeholder typisktungmetaller og miljøfremmede stoffer som eksempelvis desåkaldte PAH’ere (Polycykliske aromatiske hydrokarboner).Den væsentligste del af afstrømningen vil ske til Susåengennem to bassiner, et nordvest for højbroen og et i detnordlige øje af B-anlægget. Det overvejes at reducere stør-relsen af bassiner ved at anlægge serieforbundne bassinerundervejs i systemet for at få tilbageholdt mest muligt af deforurenende stoffer. Bassinerne forsynes med sandfang ogolieudskiller. Det skønnes, at der med den rigtige dimen-sionering af bassinerne kan tilbageholdes op til 85 % aftungmetaller og miljøfremmede stoffer.Det rensede vejvand vil udledes til EF-habitatområde nr.194, Susåen. Suså forløber igennem EF-habitatområdenr. 146 ”Rådmandshave” nedstrøms (syd for) vejanlægget.Suså udløber via Næstved Kanal i Karrebæk Fjord. Kar-rebæk Fjord er en del af Natura 2000 område nr. 169, deromfatter EF-habitatområde nr. 148 ”Havet og kysten mellemKarrebæk Fjord og Knudshoved Odde” og EF-fuglebeskyt-telsesområde nr. 81 ”Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde”.Der er derfor gennemført en vurdering af virkninger af denforøgede mængde af renset vejvand der tilføres til de oven-nævnte områder. Beregninger og vurderinger er beskrevetnærmere i et baggrundsnotat (Etablering af ny vej vedNæstved, Konsekvensvurdering af vejvand, 19. maj 2010).Vurderingen er foretaget på baggrund af VVM-undersø-gelsen fra 2005-2006’s forudsætninger om årlige afledtemængder af vejvand til recipienterne og under antagelseaf, at der etableres nye bassiner, som serieforbindes, sombeskrevet for det konsoliderede projekt. Da vejarealet er re-duceret i forhold til projektet i 2005 - 2006 er beregningernepå den sikre side.Naturtyper og arter i habitatområderne nr. 194 og 146, derkan påvirkes af vejvand er:■Vandløb med vandplanter (3260)■Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter(3270) (placering af naturtypen er ikke kortlagt i områdetifølge amtets basisanalyse, 2006)■Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggendeskovbryn (6430)■Pigsmerling (1149)■Bæklampret (1096)Naturtyper og arter i habitatområde nr. 148, der kan påvirkesaf vejvand er:
Vejanlægget med forlægninger af tilstødende veje vil ikkepåvirke EF-habitatområde nr. 194 (Susåen og Vasegrøften)samt naturtyperne nord for i driftsfasen, da områderne areal-mæssigt ikke vil blive inddraget til vejanlæg.Der etableres grøfter og trug og vejvandet ledes via drænfrem til til regnvandsbassiner. Alle bassiner forsynes medolieudskillere, dykkede udløb og lukkemekanismer, derkan tilbageholde forurenede stoffer og kontrollere udløbetaf vandmængden til recipienterne (vandløb). Udledning af
44
■Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af hav-vand (1110)■Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140)■Kystlaguner og strandsøer (1150) (prioriteret naturtype).Fuglebeskyttelsesområde nr. 81: Alle fuglene i beskyttelses-området kan potentielt påvirkes af vejanlæg ved indirektepåvirkning via indtag af føde med ophobninger af miljøfrem-mede stoffer fra vejvand.Der er foretaget en beregning af hvor mange gange tungme-taller, ud fra givne forudsætninger om tilbageholdelsesgradi regnvandsbassinet, skal fortyndes med for at overholdekvalitetskravene til overfladevand i bekendtgørelse nr. 1669,bilag 2 og 3, af 14.12. 2006 (se baggrundsnotat Etableringaf ny vej ved Næstved - nordlig linjeføring, Konsekvensvur-dering af vejvand 19. maj 2010).Bæklampret og pigsmerlingBæklampret og pigsmerling er generelt sårbar overfor eutro-fiering (påvirkning af næringssalte) af levestedet, vandløbs-
regulering herunder udretning, oprensning, vandindvindingog spærringer samt intensiv vandindvinding, der medførersommerudtørring af vandløbene. Materialetransport erproblematisk, idet sand, jord og organiske partikler kanbundfældes og dækkefiskenes æg og yngel, så bestandensdødelighed øges.I regnvandsbassinerne vil hovedparten af sand, jord ogorganiske partikler i vejvandet blive tilbageholdt, og det vur-deres derfor, atfiskene ikke vil blive påvirket væsentligt vedmaterialetransport fra vejvandet.Habitatområde nr. 194 og 146 samt 148 og nr. 81Konklusionerne på analysen er, at der ved gennemsnitligårlig middelvandføring på 7000 l/s ikke vil blive udledt tung-metaller i koncentrationer i udløbspunktet, der overskriderde fastsatte kvalitetskrav. Herudover sker en fortynding gen-nem vandløbssystemet, hvorfor det vurderes, at naturty-per og arter på udpegningsområdet ikke vil tage skade afudledning af tungmetaller i vejvand i de størrelsesordner,der udledes.
Vasegrøften
45
Bæklampret - fugleognatur.dk
Pigsmerling - fugleognatur.dk
Størsteparten af PAH´erne vil blive tilbageholdt i det skitse-rede afvandingssystem, derfor vurderes at udledningen ikkeat vil skade de ovennævnte arter og naturtyper.Øvrige olieholdige produkter vil blive tilbageholdt af regn-vandsbassiner, så effektivt, at det vurderes ikke at skadehabitatområdet.Det vurderes også at miljøfremmede stoffer og tungmetallerfortyndes så meget, at de ikke vil påvirke fødegrundlaget ogdermed skade fugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyt-telsesområdet.SammenfatningSammenfattende vurderes det for driftsfasen at projektetikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for arter og natur-typer på udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området.
Eventuel mindre arealinddragelse af rigkær kan afværgesfuldstændigt ved pleje af det resterende areal.Det vurderes at højbroen har en højde og afstand mellembropillerne, der gør at broen ikke vil fungere som barrieresom med en lavbro. Det gælder både for den rekreativeanvendelse af området og for spredning af de større pat-tedyr. Selve broen er beliggende iflyverute for forskelligeflagermusarter, derflyver relativt lavt. Derfor er der vurderetat broen ikke hindrer at økologisk funktionalitet kan oprethol-des forflagermus.
46
10. ALTERNATIVERDenne supplerende VVM-undersøgelse omfatter et forslagtil krydsning af Susåsen og jernbanen samt tilslutningentil Ringstedgade på baggrund af en konsolidering af dettidligere Storstrøms Amts VVM-redegørelse. 0-alternativetbeskriver konsekvenserne af en situation, hvis der etableresen krydsning af Susådalen på en lavbro, som vedtaget i detamtslige regionplantillæg.Der er redegjort for 0-alternativet i Storstrøms Amts region-plantillæg og VVM-redegørelse fra 2006, og i konsolide-ringsrapporten.Vejen blev vedtaget som en 2+1 motortrafikvej forberedtfor udvidelse tilfire spor og med 4 tilslutninger til VestreRingvej/Slagelsevej, Ringstedvej, Køgevej og et tilslutnings-anlæg ved Fensmarkvej/Øverød Allé. Vejen var ført overSusåen på en 180 m lang lavbro, og vejen blev ført underRingstedbanen og tilsluttet Ringstedvej i en fordelerring østfor banen. Derudover var forudsat enkeltrettede stier langsvejen og dobbeltrettede stier i eget tracé på en længerestrækning.
47
11. GENNEMFØRELSE AFPROJEKTETMed aftale af d. 2. december 2009 mellem regeringen (Ven-stre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkepar-ti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om ”Bedre Vejem.v.” har parterne besluttet at anlægge en nordlig omfartsvejved Næstved. Vejen skal anlægges som en ”2+1” motor-trafikvej og bliver ca. 7 km lang. Omfartsvejen forventes atkunne ibrugtages senest i år 2016.Ved etablering af en nordlig omfartsvej ved Næstved vil dennuværende østlige ringvej i Næstved blive aflastet, og der vilblive skabt en direkte forbindelse til statsvejene til Ringsted,Slagelse og Rønnede. Anlægsudgiften forventes at være ca.0,7 mia. kr.Parterne er ligeledes enige om, at krydsningen af Susådalenskal ske med en højbro i stedet for en lavbro. Denne løsningvil kræver en supplerende VVM-undersøgelse, der forventesat tage ca. et år.Parterne er enige om, at der i foråret 2011, når den sup-plerende VVM-undersøgelse er færdig, kan fremsættesanlægslov for en nordlig omfartsvej ved Næstved. Anlægslo-ven udarbejdes svarende til til hovedforslaget i Vejdirektora-tets konsolidering af den tidligere amtslige VVM-undersøgel-se, dog med anlæggelse af en højbro over Susåen.Vejdirektoratet vil herefter træffe beslutning om udbudsform(entrepriseform) og den valgte løsning skal detailprojekte-res. Ekspropriationskommisionen skal afholde besigtigelses-møder med ejere og brugere af de ejendomme der berøresaf udvidelsen, og der skal foretages de nødvendige eks-propriationer. Forud for anlægsarbejdet skal der ligeledesforetages arkæologiske forundersøgelser.Efter vedtagelsen af en anlægslov og bevilling af de nød-vendige midler påfinansloven vil tidsforløbet kunne væresåledes:■Detailprojektering, arkæologiske forundersøgelser,besigtigelse og ekspropriation samt udbud af anlægsar-bejdet vil tage ca. 1,5 år.■Gennemførelse af anlægsarbejdet vil tage ca. 2,5 til 3 år.ANLÆGSARBEJDERNE
Projektet vil overordnet kunne gennemføres efter følgendeanlægsprincipper:■Indledningsvist vil der ske en omlægning/flytning afledninger der ligger i traceet. Herefter kan vejarbejderog anlæg af bygværker igangsættes. Stibroer, broerfor mindre skærende veje samt broer for nye veje kanigangsættes umiddelbart herefter. Der vil skulle anlæg-ges mindre midlertidige veje omkring bygværkerne forlangsgående transport af materialer langs med vejlinienHøjbroen over Susådalen forudsættes bygget i beton derstøbes på stedet. Broen udføres ved at opbygge en forskal-ling (støbeform) til broens form som er understøttes på etstillads. Stilladset skal funderes midlertidigt i dalbundenunder udførelse. I anlægsperioden vil der således værebehov for midlertidige understøtninger (ca. pr. 20 meter)til fundering af stilladset, der skal bære forskallingen. Herforudsættes anvendelse af træpæle i den bløde dalbund,som kan efterlades efter endt anlæg. Permanente betonun-derstøtninger funderes på jernbetonpæle. Det vil i anlægs-perioden være nødvendigt at kunne komme over Susåen
48
med materialer m.m.Til det formål forudsættes etableret enmidlertidig arbejdsbro over Susåen, som er placeret umid-delbart parallelt med den nye højbro. Den midlertidige bro vilhave landfæste på begge bredder af åen. Den midlertidigebro etableres med en højde over vandspejlet på ca. 1,5 msåledes at der er passage for kanotrafik.Ligeledes skal et større fartøj der anvendes til grødeskæ-ring langs åen kunne passere. Det vil kunne lade sig gøreat løfte dette fartøj over broen med den arbejdskran, derskal placeres i ådalen i arbejdsperioden. Det påregnes atanlægsperioden for højbroen over Susådalen vil være ca.1,5 - 2 år.■Vasegrøften har i dag tilløb fra nord under Sorøvej ogned i Susådalen og ud i selve Susåen. Tilløbet i Susåener i dag placeret der hvor broen skal anlægges. Derforvil åløbet skulle forlægges under og syd for dalbroen påen kortere delstrækning. Dog således at dens nuvæ-rende udløb i Susåen bevares.■Omfartsvejen skal føres på en ny bro over jernbanensom er placeret mellem Susådalen og Ringstedgade.Dette skal ske mens den dobbeltsporede jernbane er idrift. Der må dog påregnes enkelte natspærringer.
■Det et nødvendigt at forlægge ca. 500 m af Sorøvej modnord, således at den kan tilsluttes Ringstedgade i en nyrundkørsel. Da terrænet skråner en del det pågældendested, skal den forlagte Sorøvej føres under jernbanen,og der skal etableres en ny banebro. Selve underførin-gen kan udføres ved ”gennempresning” uden væsentligegener for togdriften.■Omfartsvejen skal ligeledes føres over Ringstedgadepå en ny bro. Dette kan lade sig gøre mens trafikken påRingstedgade opretholdes. Der vil dog i perioden værehastighedsbegrænsning og muligvis indsnævrede køre-spor. Selve brodækket kan anlægges i ”overhøjde” overvejen. Når det er færdigt, kan det sænkes på plads i enweekend, hvor der vil være restriktioner for trafikken vedomkørsel.■Det er beregnet at der bliver et jordoverskud i størrelses-ordenen 100.000 - 150.000 m3. Denne jordmængde kanindbygges i støjvolde mellem omfartsvejen og Holstednord. Det vil være muligt på strækningen vest for Suså-dalen i forbindelse med detailprojekteringen at bearbejdevejens længdeprofil, med henblik på at opnå en optime-ret jordbalance. Behovet for transport af jord på tværs afSusåen søges minimeret mest muligt.
FIGUR 11.1Anlægsprincip for en ny dalbro
Permanent betonsøjle
ForskallingsdragerInterimsunderstøtning
SusåenInterimsfundamentFjernes efterfølgende
Permanentbetonfundament
Træpæl tilinterimsfundament
49
12. ANLÆGS- OGSAMFUNDSØKONOMIANLÆGSOMKOSTNINGER
Anlægsoverslaget for anlæg af en nordlig omfartsvej vedNæstved er udarbejdet i henhold til aktstykke 16 af 24.oktober 2006 om nye budgetteringsprincipper for Transport-ministeriets anlægsprojekter på vej- og baneområdet.Anlægsoverslag er udarbejdet på 4 niveauer:■■■■FysikoverslagBasisoverslagAnkerbudget (projektbevilling)Samlet anlægsbudget
De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført for deførste 50 år af omfartsvejens levetid, og der er anvendt ensamfundsmæssig kalkulationsrente (diskonteringsrente) på5 % og en nettoafgiftsfaktor på 17 %.Beregningerne er foretaget i henhold til ”Manual for sam-fundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis påtransportområdet”, Transport- og Energiministeriet 2003.Det er i beregningerne forudsat, at omfartsvejen er byggeti 2016, og alle omkostninger og gevinster er diskonteret til2016. Der er anvendt Transportministeriets transportøko-nomiske enhedspriser fra 2009 er fremskrevet til 2010, såprisniveauet er det samme som for anlægsomkostningerne.Følgende effekter indgår i den samfundsøkonomiske vurde-ring:■Anlægsinvesteringerne minus restværdien (anlæggetsværdi efter 50 år, som sættes lig med nyværdien tilbage-diskonteret til åbningstidspunktet, idet vejen forudsættestilfredsstillende vedligeholdt).■Driftsomkostningerne (ændringerne i de samlede drifts-og vedligeholdelsesomkostninger på hele vejnettet inkl.omfartsvejen)■Trafikanteffekterne (nettoværdien af den sparede rejsetidog de øgede kørselsomkostninger, som skyldes omvejs-kørsel for at kunne benytte omfartsvejen)■Eksterne effekter (klimaskadelige luftemissioner, støj ogtrafikulykker)■Afgifter og forvridningstab (ændringer i statens afgiftpro-venue som følge af den nye omfartsvej, herunder øgedeafgifter som følge af den øgede kørsel, og skatteforvrid-ningen, der skyldes, at nettoudgifter afholdt af statenindebærer et tab for samfundet som helhed på grund afde skatter, der pålægges arbejdskraften etc.)Der er endvidere medregnet trafikale gener i anlægsfasen.
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektora-tets overslagssystem på baggrund af teoretiske mængderberegnet ud fra skitseprojektet og enhedspriser beregnet udfra gennemførte anlægsarbejder.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifterbl.a. til ekspropriationer, jordarbejder og bro- og asfaltar-bejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektetsdetaljerede linjeføring, udformning, mængder mv. kendesførst på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i prisernepå ejendomsmarkedet og konjunktur- og konkurrencesitua-tionen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning foranlægsudgifternes endelige størrelse.Der er på den baggrund beregnet et korrigeret anlægsover-slag (basisoverslag) på 566,9 mio. kr.I henhold til retningslinjerne for ’ny budgettering’ vil projekt-bevillingen påfinansloven (ankerbudgettet) være basisover-slaget tillagt 10 %, dvs. 623,6 mio. kr. forudsat, at projektetvedtages som beskrevet. I henhold til ny budgettering vilprojektbevillingen påfinansloven (ankerbudgettet) tillagt enreserve under Transportministeriets departement på 20 %udgøre i alt 737,0 mio. kr. (prisniveau 2010 og vejindeks180,8).SAMFUNDSØKONOMI
For at vurdere projektets rentabilitet er dets samfundsøko-nomiske konsekvenser sammenholdt med anlægsomkost-ningerne.
50
Basisoverslag(i mio. kr.)566,9
Ankerbudget(Basisoverslag + 10 pct. (i mio. kr.))623,6
Samlet bevilling(Basisoverslag + 10 pct. (i mio.kr.)+ 20 pct. (i mio. kr.))737,0
TABEL 12.1Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for anlæg af en omfartsvej nord om Næstved.
Prisniveau 2010 og vejindeks 180,8
FaktorpriserMio. kr.
Basisoverslag566,9
Ankerbudget623,6
Samlet bevilling737,0
AnlægsoverslagEffekt (nutidsværdi i 2010-prisniveau)Anlægsomkostninger*DriftsomkostningerTidsgevinsterPersonbilerVarebilerLastbilerTidsgevinster, i altKørselsomkostningerPersonbilerVarebilerLastbilerKørselsomkostninger i altGener i anlægsperiodenUheldsgevinstStøjgevisntLuftforureningKlima (CO2- omkostninger)Eksterne omkostninger, i altAfgiftskonsekvenserSkatteforvridningstabØvrige konsekvenser, i altI alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentlig omkostningskroneEnhedMio. kr.
Basisoverslag
Ankerbudget
Samlet bevilling
-655-158
-720-158
-851-158
2.3036685843.555
2.3036685843.555
2.3036685843.555
-207-19-25-2510,0061820-413978-133-552.57615,5 %3,5
-207-19-25-2510,0061820-413978-145-672.49814,4 %3,1
-207-19-25-2510,0061820-413978-170-922.34312,7 %2,5
TABEL 12.2Nettonutidsværdi 2016, intern rente og nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone, opgjort for henholdsvis basisoverslag, ankerbud-
get og samlet bevilling. Kalkulationsrente 5 % og nettoafgiftsfaktor 17 %. Prisniveau 2010 og vejindeks 180,8* Nutidsværdien af afløbet for investeringen omregnet til markedspriser, og fratrukket bud på restværdi efter 50 år.
51
Der er ikke medtaget effekter som følge af tab af naturværdi-er, luftemissioner (bortset fra CO2), barriereeffekter, visuelleindtryk af landskabet og jord- og grundvandsforurening somfølge af oliespild, m.v. Eventuelle værdistigninger på arealerog ejendomme som følge af forbedret infrastruktur og trafik-ledelse er heller ikke medregnet.Projektets samlede samfundsøkonomiske effekt kan udtryk-kes ved nettonutidsværdien af projektets samlede omkost-ninger og gevinster og ved projektets interne rente.Projektets nettonutidsværdi er summen af projektets sam-lede omkostninger og gevinster gennem de første 50 år afprojektets levetid henregnet til åbningsåret med en diskonte-ringsrente, der forudsættes at være 5 %.Projektets interne rente er den diskonteringsrente, der vilresultere i en nettonutidsværdi på 0 kr. Det er den rentesom opnås ved den investerede kapital, når alle fordele ogomkostninger opgøres over den samlede projektperiode.Den interne rente skal mindst svare til den samfundsøkono-miske kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivtsamfundsøkonomisk afkast.Projektets nettonutidsværdi og interne rente samt nettoge-vinsten pr. offentlig omkostningskrone er vist i tabel 12.2.Beregningerne er foretaget såvel med basisoverslaget sommed ankerbudgettet og med den samlede bevilling.Projektets nettonutidsværdi er beregnet til 2.576 mio. kr.for basisoverslaget, 2.498 mio. kr. for ankerbudgettet og2.343 mio. kr. for det samlede anlægsbudget (prisniveau2010 og vejindeks 180,8). Den interne rente er beregnet tilhenholdsvis 15,5 %, 14,4 % og 12,7 %.
MILJØOMKOSTNINGER
I projektet indgår omkostninger til miljøhensyn. Som detfremgår af de foranstående kapitler i den supplerende VVM-redegørelse er det ved udformning af vejanlægget søgtat mindske de negative virkninger på miljøet, som det erhensigten med VVM.I projektet er nævnt en række afværgeforanstaltninger, somskal mindske eller kompensere for de væsentligste negativemiljøpåvirkninger.Der er i projektet forudsat anlæg af 3 nye faunarør.Ud over faunapassager indgår også andre miljøforanstalt-ninger i projektforslagene såsom erstatningsvandhuller ogbeplantning.
KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET
Anlæg af en nordlig omfartsvej ved Næstved vil forbedretrafikafviklingen i og omkring Næstved i myldretiden ogderved reducere transportudgifterne for erhvervslivet. Det vilforbedre virksomhedernes muligheder for at have et effektivtsamspil med kunder, underleverandører og samarbejdspart-nere.I den forbindelse er det af væsentlig betydning, at den del aftidsbesparelserne, der ikke direkte kan henføres til erhvervs-trafik og dermed som afledt økonomisk effekt, primært kanhenføres til trafik mellem bolig og arbejdssted, som givererhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for de ansatte.
52
53
13. AREALBEHOVArealerhvervelse til vejanlæg foretages ved ekspropriation.Ekspropriationerne forestås af en uvildig ekspropriations-kommission, der træffer beslutning om projektets præciseafgrænsning og fastsætter erstatningerne for de ejendoms-retlige indgreb.I Vejdirektoratets pjecer ”Hvem gør hvad hvornår - informa-tion til lodsejere om anlæg af større veje” og ”Ekspropriationtil statens veje” oplyses nærmere om forløbet og om deforhold, man som lodsejer kan komme ud for, når der skalbygges et større vejanlæg. Pjecerne kan fås hos Vejdirekto-ratet eller hentes på vejdirektoratet.dk.Det skal understreges, at de vurderinger af arealbehov ogekspropriationsomfang, der er foretaget i forbindelse medden supplerende VVM-undersøgelse - og dermed det antalejendomme, der berøres af projektet - er omtrentlige, dade er foretaget på basis af et skitseprojekt. Der vil derforkunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgendedetailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vilkunne ændre ekspropriationsomfanget i forhold til Vejdirek-toratets vurderinger heraf.OMFARTSVEJENS AREALBEHOV
Permanente arealerDet er anslået, at vejen og stiens matrikulære bredde gen-nemsnitligt over strækningen vil være ca. 45 m set i forholdtil en kronebredde for vejen på 19,0 m og en kronebreddefor stien på 3 m plus skråningsanlæg og rabatter. I alt vil vejog stianlæg udgøre ca. 31 ha. Derudover er det skønnet, atder i alt skal erhverves ca. 3 ha til regnvandsbassiner.Midlertidige arbejdsarealerI anlægsperioden bliver der behov for midlertidige arbejds-arealer til udførelse af anlægsarbejderne, jordtransporterog arbejdskørsel. Brugen af de midlertidige arbejdsarealerforventes at vare i 3 år, og i denne periode betales der lejeaf arealerne.Det er vurderet, at arealet til den dobbeltrettede cykelstisamt det areal, der er mellem vej og sti, er tilstrækkeligearbejdsarealer. Om nødvendigt kan der dog blive tale om et10 m bredt arbejdsareal langs nordsiden af vejen.Arbejdsarealet i forbindelse med faunapassagen vedSusåen vurderes til en størrelse på 0,5 ha, som lejes i 2år. Derudover er der behov for supplerende midlertidigearbejdsarealer i forbindelse med anlæg af regnvandsbassi-
54
ner, til omlægning af lokalveje, til entreprenørarbejdspladser,til broarbejdspladser, til fauna/stipassager samt til anlæg afnye ledninger og omlægninger af eksisterende ledninger.Der bliver også behov for at ekspropriere midlertidige area-ler til deponering af blødbundsmaterialer og overskudsjord.Placering og omfang af arbejdsarealer og deponeringsarea-ler fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Disseøvrige midlertidige arbejdsarealer er sammenlagt vurderet tilat fylde 2 ha, som lejes i 1 år.De midlertidige arbejdsarealer leveres tilbage til lodsejerneefter anlægsarbejdernes afslutning. Hvis der er sket forrin-gelse af jorden, som følge af Vejdirektoratets brug af jorden(strukturskade), betales der erstatning herfor.Det forudsættes, at muligheden for en mindre jordfordeling iområdet vest for Ringstedbanen undersøges.Der er i arealbudgettet vurderet, at der skal totalekspropri-eres to ejendomme.Det kan blive aktuelt med udlæg af fredskov og erstatnings-biotoper for visse arealtyper langs omfartsvejen, som etvilkår fra By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Natursty-relsen i forbindelse med § 20-godkendelse af projektet.
Vejprojektet berører nogle registrerede beskyttede natur-typer (eng etc.). Det kan betyde, at der stilles krav omerstatningsarealer (erstatningsbiotoper). Der er medregnetudgifter hertil.Sammenfattende kan arealbehovet opgøres således:■Der skønnes at være behov for permanent arealerhver-velse ved ekspropriation af 50 - 55 ha til vejanlægget.Heraf ejer Næstved kommune ca. halvdelen af area-lerne. Dette vil berøre ca. 15 ejendomme. Arealernemedgår til udbygning af selve vejstrækningen.■Det vurderes, at der er 2 ejendomme der skal totaleks-proprieres.■Adgangsveje vil blive omlagt i forhold til projektskitserne.■Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skalder ske en midlertidig ekspropriation til arbejdsarealerog udsætningsområder for deponering af jord i anlægs-perioden, Størrelsen af disse arealer vurderes til ca.10 ha. Arealerne retableres og leveres tilbage til berørteejendomme efter endt brug.Det er Ekspropriationskommissionen, der til sin tid træfferden endelige afgørelse om ekspropriationernes omfang.
55
56
KORTBILAG
57
So
ve
j
Rin
rø
gste
dgad
Vrid
e
sløsevej
Vridsløsev
ej
4+500
4+000
5+000
3+000
3+500
ordingborg
gsted-VJernbane Rin
002+5
B3
B4
5+500
N
6+000
Ny vej
i skel
00
Fe
Øverup Allé
2+0
mns
a
ejkvr6+500
B3
Jeshøjvej
Til
DR sendestation
B2
Suså
1+5
00
Kalsagervej
Ny
ejgsvganad
veKøge1+000
j
Slagelseba
nen - nedlagt jernbane
kKir
es
ti
upverØ
Erh
vsver
vej
B1trøf0+
vegil ET
00
0
Gl. Skovr
idde
rvej
Sla
ge
lse
vej
ØstligJernnbue
forde
ling0+500
svejLadbyvej
7+000
treØsRingjve
Vestre Ringvej
Skovalle
Vejdirektoratet har lokale kontorer iAalborg, Fløng, Herlev, Herning,Middelfart, Næstved og Skanderborgsamt hovedkontor i København.Find mere information påvejdirektoratet.dk
VEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk
