TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Udkast til lovforslag om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge, fra transportministeren

Lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge§ 1.Transportministeren bemyndiges til at udbygge hovedlandevej 10, Køge Bugt Motorvejen(E20, E47), mellem afslutningen af den eksisterende 8-sporede strækning ved tilslutningsanlæg29, Greve Syd, og sammenfletningen mellem Sydmotorvejen og Vestmotorvejen ved Køge, fra6 til 8 spor.Stk. 2.Strækningen, der omfattes af udbygningen, fremgår af bilag 1.§ 2.På den i § 1 nævnte strækning kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand påop til 120 m. Reglerne om byggelinjer i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse påbyggelinjer pålagt i medfør af denne lov.§ 3.Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejen-dom, der berøres særligt indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordi-nære ekspropriationer.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om frem-gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.§ 4.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund................................................................................. 41.1 Hovedindhold...................................................................................................................... 41.2 Baggrund ............................................................................................................................. 42. VVM-undersøgelse og høring................................................................................................... 53. Lovforslagets indhold................................................................................................................ 64. Beskrivelse af vejanlægget........................................................................................................ 64.1 Funktion og kvalitet ............................................................................................................ 64.2 Linjeføring og tværprofil..................................................................................................... 64.3 Tilslutningsanlæg ................................................................................................................ 74.4 Sideanlæg ............................................................................................................................ 74.5 Lokalvejnet og stier............................................................................................................. 74.6 Faunapassager ..................................................................................................................... 84.7 Erstatningsnatur................................................................................................................... 84.8 Støjafskærmning ................................................................................................................. 84.9 Vejudstyr og beplantning .................................................................................................... 94.10 Vejafvanding ..................................................................................................................... 94.11 Naboarealer ....................................................................................................................... 95. Trafikale konsekvenser ........................................................................................................... 106. Trafiksikkerhed ....................................................................................................................... 107. Plan- og beskyttelsesforhold ................................................................................................... 108. Miljømæssige konsekvenser ................................................................................................... 118.1 Arealindgreb og barrierevirkning...................................................................................... 118.2 Støj, luft og klima.............................................................................................................. 118.3 Natur, landskab og fortidsminder...................................................................................... 128.4 Friluftsliv........................................................................................................................... 138.5 Overfladevand og grundvand ............................................................................................ 138.6 Ressourceforbrug .............................................................................................................. 138.7 Forurenet jord.................................................................................................................... 149. Alternativer ............................................................................................................................. 1410. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige........................................... 1510.1 Anlægs- og samfundsøkonomi........................................................................................ 1510.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet ................................................................................... 1611. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........................................... 1712. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................................... 1713. Forholdet til EU-retten .......................................................................................................... 1814. Høring over lovforslaget ....................................................................................................... 1815. Sammenfattende skema......................................................................................................... 18

1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund1.1 HovedindholdLovforslaget indeholder en bemyndigelse af transportministeren til at udbygge den ca. 14 kmlange strækning af hovedlandevej 10, Køge Bugt Motorvejen (E20, E47), mellem afslutningenaf den eksisterende 8-sporede strækning ved tilslutningsanlæg 29, Greve Syd/Karlslunde, ogsammenfletningen mellem Syd- og Vestmotorvejen ved Køge fra 6 til 8 spor.Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftale af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstreog Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkepartiog Liberal Alliance om ”Bedre veje mv.” Af aftalen fremgår, at der i efteråret 2010 fremsættesanlægslov for udbygning af hele strækningen mellem Greve Syd og Køge fra 6 til 8 spor, og atanlægsloven udarbejdes svarende til det af Vejdirektoratet udarbejdede hovedforslag.Det fremgår af aftalen, at der i første omgang afsættes midler til udbygning af den ca. 8 km lan-ge strækning mellem Greve Syd og Solrød Syd fra 6 til 8 spor. Parterne er desuden enige om atafsætte 117 mio. kr. til tilslutningsanlæg med nord- og sydvendte ramper samt ny bro til Parkerog Rejs ved ny station i Køge Nord med henblik på at styrke muligheden for at kombinere bil-trafikken med kollektiv transport. Udbygningen forventes at kunne ibrugtages i 2016. Partierne,der deltager i aftalen, er enige om at drøfte finansieringen af udbygningen af den resterendestrækning i 2013.1.2 BaggrundKøge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge er en del af landets mest befærdede motor-vejsstrækning med både international trafik, landsdeltrafik, regional pendling og lokaltrafik.Strækningen er en af landets trafikale hovedfærdselsårer, der binder København og resten aflandet sammen. Trafikken har i de senere år været præget af nedsat fremkommelighed i myldre-tiderne, som har ført til trafikafvikling med hastigheder ned til 30 km/t i spidsbelastningstimer-ne.Køge Bugt Motorvejen er anlagt i 3 etaper. Den første strækning mellem Jersie og Ølby blevindviet i 1969. Strækningen mellem Jersie og Søndre Ringvej i Vallensbæk blev indviet i 1972,og den sidste strækning mellem Søndre Ringvej i Vallensbæk og Motorring 3 blev indviet i1980. De to første strækninger blev fra starten anlagt med 6 spor og den sidste med 4. En ud-bygning af strækningen mellem Vallensbæk og Motorring 3 til 6 spor blev afsluttet i 2003.Endvidere blev en udbygning af strækningen mellem Motorring 4 og Greve Syd fra 8 til 10 sporafsluttet i 2008.For at vurdere de trafikale konsekvenser er der i VVM-redegørelsen anvendt en trafikmodel.Den anvendte trafikmodel er Ørestadstrafikmodellen, OTM, Version 5.0.Mellem Greve Syd og Køge er trafikbelastningen størst på den nordligste del af strækningenmed 102.200 biler på et hverdagsdøgn (2008). På den sydligste del af strækningen er trafikbe-lastningen 91.600 biler på et hverdagsdøgn. Trafikken ved Solrød er steget med ca. 24 % i peri-oden 2000 til 2009.Frem mod år 2018 forventes trafikken mellem Greve og Køge at stige med ca. 27 % i forhold til2004, svarende til en gennemsnitlig vækst på 1,7 % pr. år. Udbygningen af motorvejen skal for-bedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den stigende trafik på motorvejen. Det be-tyder en forbedret fremkommelighed, som kommer især pendlere og erhvervsdrivende til gavn.Derved bidrager den positivt til den samlede danske samfundsøkonomi.

2. VVM-undersøgelse og høringSom led i udmøntningen af aftalen af 5. november 2003 mellem regeringen (Venstre, Det Kon-servative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om in-vesteringer på trafikområdet har Vejdirektoratet gennemført en VVM-undersøgelse for en ud-bygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge (VVM står for ”vurdering afvirkninger på miljøet”).Motorvejen er beliggende i henholdsvis Greve, Solrød og Køge Kommuner. Kommunerne hardeltaget i undersøgelsesarbejdet, der ligeledes er gennemført i et tæt samarbejde med Trafiksty-relsen i forbindelse med VVM-undersøgelsen af jernbanen København-Ringsted, der forløberlangs Køge Bugt Motorvejen.VVM-undersøgelsen blev indledt med en offentlighedsfase i 2007, hvor der blev afholdt to bor-germøder, og hvor borgerne blev opfordret til at indsende idéer og forslag til undersøgelsen.Vejdirektoratet modtog i alt 101 svar, som er indgået i undersøgelsen.Resultatet af den gennemførte VVM-undersøgelse er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse, som omfatter følgende 4 rapporter:- Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve syd og KøgeVVM-redegørelse – Sammenfattende rapport, Rapport 355Vejdirektoratet 2009- Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve syd og KøgeVVM-redegørelse – Miljøvurdering, Rapport 356Vejdirektoratet 2009- Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve syd og KøgeVVM-redegørelse – Arealanvendelsesanalyse, Rapport 357Vejdirektoratet 2009- Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve syd og KøgeVVM-redegørelse – Støj, Rapport 358Vejdirektoratet 2009Rapporterne kan læses påwww.vejdirektoratet.dk/koegebugt.I VVM-redegørelsen er præsenteret et hovedforslag med en symmetrisk udbygning og forskelli-ge alternativer og tilvalg, jf. afsnit 9.VVM-redegørelsen var fremlagt i offentlig høring fra den 10. november 2009 til den 11. januar2010, og der blev i tilknytning hertil afholdt et borgermøde på Solrød Gymnasium den 19. no-vember 2009. VVM-redegørelsen er endvidere sendt til en række myndigheder, interesseorgani-sationer og foreninger. Der blev udsendt orienteringsbreve til husstande i undersøgelsesområdet.Vejdirektoratet har modtaget 16 høringssvar, heraf 5 fra offentlige myndigheder og 11 fra inte-resseorganisationer, borgere, grundejerforeninger m.v.Greve, Solrød og Køge Kommuner anbefaler Vejdirektoratets hovedforslag i deres respektivehøringssvar. Der er ikke fremkommet bemærkninger fra myndigheder eller borgere imod hoved-forslaget.

Flere af høringssvarene handler om de fremtidige støjforhold langs den udbyggede motorvej.Herudover omhandler høringssvarene udformningen af motorvejen og dens tilslutningsanlæg,forhold vedrørende anlægsperioden, samtidighed i forbindelse med anlæg af jernbanen mellemKøbenhavn og Ringsted og forhold vedrørende beplantning, miljø og natur langs motorvejen.Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets høringsnotat ”VVM-undersøgelse om ud-bygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge – Notat om offentlig høring,april 2010”, der kan læses på www.vejdirektoratet.dk.3. Lovforslagets indholdPå baggrund af en samlet vurdering af de gennemførte undersøgelser og høring samt den politi-ske aftale af 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.” foreslås med lovforslaget, at transportmini-steren bemyndiges til at udbygge den ca. 14 km lange strækning af hovedlandevej 10, KøgeBugt Motorvejen (E20, E47), mellem afslutningen af den eksisterende 8-sporede strækning vedtilslutningsanlæg 29, Greve Syd, og sammenfletningen med Sydmotorvejen og Vestmotorvejenfra 6 til 8 spor.Grundlaget for lovforslaget er det hovedforslag, som Vejdirektoratet har beskrevet i VVM-redegørelsen. Lovforslaget omfatter endvidere det i afsnit 1.1 beskrevne nye tilslutningsanlægved Egedesvej ved den nye station ved Køge Nord med henblik på at styrke muligheden for atkombinere biltrafikken med kollektiv trafik.1. etape af motorvejen vil ved Solrød Syd blive udformet, så de yderste spor fører direkte op tiltilslutningsanlæg 31, Cordozavej.Endvidere foreslås en hjemmel til at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120m. Byggelinjer skal sikre muligheden for en fremtidig udvidelse af vejen til større bredde, idetder inden for byggelinjerne ikke må opføres ny bebyggelse m.m.Endelig foreslås en bemyndigelse til transportministeren til i særlige tilfælde at fremrykke eks-propriation af ejendomme, der berøres særligt indgribende af motorvejsudbygningen.4. Beskrivelse af vejanlægget4.1 Funktion og kvalitetForslaget omfatter en ca. 14 km lang udbygning af Køge Bugt Motorvejen til 8 spor. Motorve-jen indpasses i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceretmåde, og den etableres med en høj trafiksikkerhedsmæssig standard. Motorvejen forventes fort-sat at have en tilladt hastighed på 110 km/t.Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentli-ge anlægsarbejde, gennemføres sådan, at projektets forløb er dokumenteret og efterfølgendeevalueret. Under og efter anlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, sikker-hed og miljø.4.2 Linjeføring og tværprofilHovedforslaget omfatter en symmetrisk udbygning af motorvejen. Linjeføring og længdeprofilfastholdes uændret.

Motorvejen anlægges med et 45,5 m bredt 8-sporet tværprofil bestående af 2 kørebaner a 14,25m afstribet med 4 kørespor, hvoraf det yderste ”tunge spor” er på 3,75 m, mens øvrige spor haren bredde på 3,5 m samt 2 kantbaner a 0,5 m. Hertil kommer 2 belagte nødrabatter a 1 m indmod midterrabatten. Tværprofilet består derudover af en 4 m bred midterrabat med stålautoværnog græs eller lav vegetation samt 2 nødspor a 3 m incl. 2 opkanter a 0,5 m og 2 yderrabatter a1,5 m.4.3 TilslutningsanlægDe fire eksisterende tilslutningsanlæg på udbygningsstrækningen bevares, men ombygges i for-skelligt omfang som følge af vejudvidelsen. Dette giver samtidig mulighed for at skabe bedretrafikafvikling og større trafiksikkerhed i tilslutningsanlæggene.Der etableres et nyt tilslutningsanlæg med nord- og sydvendte ramper til Egedesvej ved den nyestation i Køge Nord med henblik på at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken med kol-lektiv transport. Som en følge af tilslutningsanlægget ved Egedesvej skal de vestlige ramper itilslutningsanlæg 31 (Roskildevej/Cordozavej) ombygges.Hvor det er muligt, bevares de eksisterende broer. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at af-bryde nødsporene for at skabe den nødvendige plads til broerne. Af hensyn til trafikafvikling ogsikkerhed i tilslutningsanlæggene er det vurderet, at 3 af broerne skal udskiftes. Det er broerne,der fører Mosede landevej (tilslutningsanlæg 29), Cordozavej/Roskildevej (tilslutningsanlæg31) og Lyngvej (tilslutningsanlæg 32) over motorvejen.Endvidere udskiftes broen, som fører Solrød Byvej over motorvejen, som følge af anlæg af dennye jernbane mellem København og Ringsted, og broen, som fører Engstrupvej over motorve-jen. Sidstnævnte udskiftes og får fremtidig funktion som stibro.Samtlige vejunderføringer bevares med undtagelse af Pilegårdsvej, som lukkes. Det vil værenødvendigt med ombygninger af vejunderføringerne i anlægsfasen.4.4 SideanlægDe to eksisterende rastepladser ved Karlslunde Mose på henholdsvis motorvejens vestlige ogøstlige side bevares stort set uændrede, men det bliver nødvendigt at ændre ramperne som følgeaf udbygningen. De nordlige ramper skal forlænges, mens de sydlige forlægges mod henholds-vis øst og vest og føres over Karlstrup Mose på to nye pæledæk, der rummer et kørespor og etnødspor i hver retning.Partierne bag aftalen af 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.” er enige om at være særligt op-mærksomme på udbygning af rastepladser ved Karlslunde i forbindelse med udmøntning afmidler fra pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse i 2010.4.5 Lokalvejnet og stierLokale veje og stier reetableres generelt svarende til situationen i dag.De underførte veje forventes stort set holdt åbne for trafik i forbindelse med udbygningen af deeksisterende broer.På den sydligste del af strækningen lukkes Pilegårdsvej vest for motorvejen. Øst for motorvejenetableres en ny forbindelse mellem Ølbyvej og Pilegårdsvej/Borgegårdsvej.Øvrige stiunderføringer bevares og forlænges som følge af motorvejsudbygningen.

4.6 FaunapassagerDen eksisterende passage af Karlstrup Møllebæk under pæledækket over Karlstrup mose bliverforbedret ved at skabe trædesten og lignende for padder og mindre pattedyr. Den endelige fast-læggelse af forbedring af faunapassagen sker i en videre koordinering med jernbaneprojektet forKøbenhavn–Ringsted og i samarbejde med Greve og Solrød Kommuner.I Jersie Mose bliver underføringen af vandløbet Gammelmosestreget optimeret som faunapas-sage, idet at der anlægges et nyt og større bygværk samt en banket i Skensved Å på åens nordli-ge side, således at der er banketter i begge sider af vandløbet.Den endelige fastlæggelse af faunapassager og hegning m.v. sker i forbindelse med detailpro-jekteringen.4.7 ErstatningsnaturUdbygningen af motorvejen vil påvirke ca. 6-8 ha fredskov. Omfang og placeringen af erstat-ningsskov vil blive afklaret i forbindelse med detailprojekteringen og efter nærmere aftale medSkov- og Naturstyrelsen. Erstatningsskoven skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst200 % af det areal, den skal erstatte.Ved udbygningen vil et begrænset areal af randområder til beskyttede naturtyper potentielt kun-ne påvirkes, men det endelige areal er ikke opgjort. Der er i VVM-redegørelsen udpeget områ-der, hvor eventuel erstatningsnatur med fordel kan etableres. Omfanget og placering vil bliveafklaret i forbindelse med detailprojekteringen og efter nærmere aftale med By- og Landskabs-styrelsen og de berørte kommuner.4.8 StøjafskærmningUdbygningen af motorvejen omfatter udlægning af en ny, støjreducerende asfaltbelægning. Derforeslås etableret nye støjskærme og forhøjet eksisterende støjskærme på en i alt 6,7 km langstrækning.Fra Karlslunde Centervej til Karlslundestien opsættes en 4 m høj støjskærm. Fra Karlslundestientil Karlslunde Mosevej forhøjes den eksisterende støjvold med 3 m. Ved Rasteplads KarlslundeØst og Vest opsættes en 4 m høj støjskærm. Langs motorvejens overføring af Tåstrupvej erstat-tes den eksisterende støjskærm af en ny 4 m høj skærm. Fra Munkeageren til Lyngvej etableresen ny 4 m høj støjskærm. Langs boligområdet ved Karlemosevej og langs kolonihaverne vedHavrelyngen opsættes en 4 m høj støjskærm.Den præcise udstrækning og udformning af støjafskærmningen vil blive fastlagt i forbindelsemed detailprojekteringen.Vejdirektoratet vil forsøge at minimere støjgenerne ved at yde tilskud til facadeisolering til sær-ligt støjramte boliger. Tilskuddets størrelse afhænger af støjbelastningen. Ved boliger med enstøjbelastning på mere end 73 dB (decibel) ydes tilskud på 90 % af omkostningen til facadeiso-lering, ved et støjniveau i størrelsesordnen 68-73 dB ydes tilskud på 75 %, og ved et støjniveau istørrelsesordnen 63-68 dB ydes tilskud på 50 %. Det maksimale tilskudsbeløb er pr. 1. januar2010 fastsat til 114.400 kr. inkl. moms (byggeomkostningsindeks for boliger 120,2).

4.9 Vejudstyr og beplantningMotorvejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyrog vintervarslingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende afmærk-ning.Ud over etableringen af et permanent grundsystem, der bl.a. består af nødtelefoner, strømforsy-ning og dataindsamling til trafikstatistik, etableres endvidere et trafikledelsessystem i anlægspe-rioden, som omfatter hastighedsregulering, variable informationstavler, køvarsling, kamera-overvågning, udvidet beredskab på arbejdsstrækningen og information om usædvanlige trafik-forhold og om forventede rejsetider. Trafikledelsessystemet skal anvendes til at styre og regule-re trafikken samt til at overvåge trafikafviklingen på motorvejen i anlægsperioden for at sikre enhurtig indsats ved ulykker eller hændelser, som kan skabe gener for trafikafviklingen. Der vil idet videre arbejde foregå en detaljeret planlægning af beredskab og trafikafvikling i samarbejdemed de berørte kommuner, politiet og redningstjenester.Motorvejen er beliggende delvist i åbent land, hvor det er ønskeligt at begrænse belysningen.Der vil være vejbelysning i rampekryds og på serviceanlæggene. Endvidere vil samkørselsplad-sen blive udstyret med belysning.Der opsættes vildt- og paddehegn langs motorvejen omkring faunapassager samt på delstræk-ninger, hvor der er beplantning tæt ved motorvejen, og i øvrigt hvor der kan være en trafiksik-kerhedsmæssig risiko for påkørsel af dyr. Omfanget aftales med By- og Landskabsstyrelsen.Skråninger og øvrige vejarealer beplantes, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafik-sikkerhed, æstetik og naturhensyn. Art og omfang af beplantningen fastlægges i forbindelsemed detailprojekteringen.4.10 VejafvandingDer etableres kantopsamling af vejvand i vejsiderne, og vejvandet ledes i et lukket opsamlings-system til regnvandsbassiner. I bassinerne kan urenheder bundfældes, og afstrømningen regule-res, inden vandet ledes til de nærliggende vandløb. Der etableres afløbsbygværk med olieudskil-lerfunktion.Regnvandsbassinerne er med til at sikre vandløb og søer mod forurening i forbindelse meduheld på motorvejen, idet bassinerne er forsynet med lukkemekanisme. Endelig placering ogudformning af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.4.11 NaboarealerVejens udseende mod naboarealer fastlægges, bl.a. med hensyn til beplantning, nærmere i de-tailprojekteringen.Lovforslaget giver mulighed for at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120m, jf. afsnit 3. Byggelinjer på naboejendomme vil i øvrigt få virkning som byggelinjer pålagt ihenhold til lov om offentlige veje, § 34.For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Dissereetableres og afleveres efter endt brug tilbage til ejerne. Langs med og på tværs af motorvejenforløber ledninger til naturgas, fjernvarme, regnvand, el- og lyslederkabler samt højspændings-ledninger. Størsteparten af de nødvendige omlægninger skønnes at kunne foregå indenfor de ud-lagte arbejdsarealer.

5. Trafikale konsekvenserDer er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiden på udbygningsstrækningen, og medden forventede trafikvækst vil disse vokse i både hyppighed og omfang. En udbygning af mo-torvejen vil forbedre fremkommeligheden for trafikanterne.De trafikale konsekvenser ved udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køgeer beregnet ved hjælp af Ørestadstrafikmodellen. Tilsvarende er gennemført beregninger for ensituation, hvor den nuværende 6-sporede motorvej bevares uændret (benævnes ’0-alternativet’).Frem mod år 2018 forventes trafikken mellem Greve Syd og Køge at stige med ca. 27 % i for-hold til 2004 svarende til gennemsnitligt ca. 1,7 % pr. år. Udbygningen forventes at medføre enforøgelse af trafikbelastningen i 2018 med ca. 5-10.000 køretøjer pr. årsdøgn, svarende til 5-8 %i forhold til 0-alternativet, det vil sige en samlet stigning på ca. 32 - 35 % i forhold til situatio-nen i 2004.Forøgelsen skyldes, at fremkommeligheden på motorvejen vil blive forbedret. Bilisterne vil der-for i stigende omfang vælge motorvejen frem for alternative ruter, og flere ture vil foregå i bilfrem for kollektiv trafik, cykel og gang. Modsat medfører den nye jernbane mellem Københavnog Ringsted flere kollektive rejser i stedet for bil. Trafikken på de alternative parallelle ruter vilblive reduceret.6. TrafiksikkerhedDet er beregnet, at udbygningen vil medføre en reduktion i uheld på 3 personskadeuheld pr. år.Udbygning af Køge Bugt Motorvejen vil medføre dels en overflytning af trafik fra parallelle ru-ter til motorvejen, dels en trafikforøgelse på grund af nye trafikanter. Overflytning af trafik fradet øvrige vejnet til den sikrere motorvej medfører en uheldsreduktion. Nye trafikanter bidragermed en relativt mindre forøgelse af antallet af uheld.Endvidere forventes en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt som følge af udformningen af denudbyggede motorvej, herunder ændret udformning af rampekrydsene i tilslutningsanlæggene.7. Plan- og beskyttelsesforholdKøge Bugt Motorvejen er beliggende i et større sammenhængende naturområde syd for Karl-strup ved Karlstrup Mose, som er udpeget som område med landskabelige værdier. Motorvejenforløber gennem Karlstrup Mose og Jersie Mose, som er udpeget som biologiske interesseområ-der og som kulturhistorisk interesseområde. Langs hele strækningen er der udpeget særligedrikkevandsinteresser med undtagelse af en kort strækning ved Køge, der er udpeget som områ-de med drikkevandsinteresser. På store dele af strækningen er der kildepladszoner.Der ligger ingen internationale naturbeskyttelsesområder i selve undersøgelseskorridoren formotorvejen. Nærmeste Natura 2000-områder er fuglebeskyttelsesområde F103, Gammel Hav-drup Mose, ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen, habitatområde H130, Ølsemagle Strandog Staunings Ø, ca. 1,5 km øst for motorvejen samt habitatområde H131, Køge Å, ca. 2 km sydfor motorvejen. Udbygningen af motorvejen vurderes hverken direkte eller indirekte at villemedføre forringelser for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget til at beskytte.I undersøgelsesområdet forekommer arter, der er opført på EF-habitatdirektivet. EF-habitatdirektivet forpligter Danmark til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen betyderbl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes udbredelsesområder.De bilag IV-arter, der kan blive påvirket af udbygning af motorvejen, er vurderet til at værespidssnudet frø, markfirben og dværgflagermus. Der indgår en række afværgeforanstaltninger iprojektet, som vil sikre, at den økologiske funktionalitet af yngle- og rastepladser bliver opret-holdt for de nævnte arter.[Greve Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune har meddelt, at kommunerne på detforeliggende grundlag er indstillet på ud fra hovedforslaget efter konkret sagsbehandling atmeddele de fornødne tilladelser til vejanlægget efter planloven, naturbeskyttelsesloven, vand-løbsloven og museumsloven.]By- og Landskabsstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse af projektet i henhold til natur-beskyttelseslovens § 20.De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, her-under dispensationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekte-ringen af anlægget.8. Miljømæssige konsekvenserI VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de forventede miljømæssige konsekven-ser af vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.8.1 Arealindgreb og barrierevirkningDer skønnes at være behov for permanent arealerhvervelse ved ekspropriation af 20-25 ha tilvejanlægget, heraf ca. 6-8 ha fredskov. Udbygningen vil berøre omkring 100 ejendomme. Detforventes ikke, at der skal totaleksproprieres ejendomme. Arealerne medgår især til udbygningaf selve vejstrækningen og til ombygning af de eksisterende tilslutningsanlæg.Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal der ske en midlertidig ekspropriation afca. 45-50 ha til arbejdsarealer og udsætningsområder for deponering af jord i anlægsperioden.Arealerne reetableres og leveres tilbage til de berørte ejendomme efter endt brug.I det omfang anlægsperioden for jernbanen mellem København og Ringsted og motorvejsud-bygningen kommer til at ske samtidig eller tidsmæssigt tæt på hinanden, tilstræbes det at koor-dinere ekspropriationsprocessen for så vidt angår mellemliggende arealer mellem banen og mo-torvejen.Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af den ekspropriationskommission, derskal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Ekspropriationer i forbindelse med mo-torvejsudvidelsen sker med hjemmel i lovforslagets § 3, vejlovens § 43 og efter reglerne i lovom fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.1161 af 20. november 2008.8.2 Støj, luft og klimaMiljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik er 58 dB. Antallet af boliger bela-stet med støj over 58 dB forventes at blive reduceret fra 4.182 til 3.783 boliger ved en udbyg-

ning af motorvejen med trafik fremskrevet til 2025. Antallet af boliger belastet med støj over 63dB forventes at blive reduceret fra 875 til 544 boliger, dvs. med ca. 38 %.En del af de støjbelastede boliger er beliggende langs de større kommunale veje, hvor der ikkeetableres støjafskærmning i forbindelse med udbygningen.Udbygningen af motorvejen vil have en minimal betydning for de samlede beregnede emissio-ner af forurenende stoffer og CO2i forhold til 0-alternativet. CO2-udslippet vil stige med ca.4.300 tons pr. år, svarende til en stigning på 0,2 %. For CO, NOx, SO2og partikler er stigningenpå 0,2-0,5 % i forhold til 0-alternativet.Beregningerne er foretaget med emissionsfaktorer svarende til de beregnede gennemsnitshastig-heder. Der er således ikke taget højde for de positive CO2-effekter, som følger af, at kødannelsermed ”stop and go”-kørsel i myldretiderne reduceres ved udbygning af motorvejen.Motorvejen medfører endvidere en omfordeling af emissionerne, hvorved der opnås en redukti-on af emissionerne i byområder, der modsvares af lidt større stigninger i det åbne land. Da mo-torvejen overvejende forløber i det åbne land med gode spredningsbetingelser, vurderer Vejdi-rektoratet, at luftforureningskoncentrationerne vil være under gældende grænseværdier.8.3 Natur, landskab og fortidsminderHabitatområde nr. 130, Ølsemagle Strand og Staunings Ø, ligger ca. 1,5 km øst for motorvejenog vil modtage vejvand efter ophold i regnvandsbassiner. Det er vurderet, at vejvandet fra mo-torvejen vil blive renset og fortyndet på en sådan måde, at der ikke vil kunne ske skade af habi-tatområdet.Udbygningen vil påvirke et meget begrænset areal i randen af beskyttede naturtyper. Der vilblive etableret erstatningsbiotoper for de områder, der vil blive inddraget ved udbygningen.Bestande af spidssnudet frø findes på østsiden af motorvejen i Karlstrup Mose og på begge sideraf motorvejen i Jersie Mose, jf. afsnit 7. For at opretholde den økologiske funktionalitet forspidssnudet frø i Jersie Mose anlægges et nyt og større bygværk til vandløbet Gammelmosestre-get, og der anlægges en banket i Skensved Å, jf. afsnit 4.6. For at give mulighed for spredningaf padder og mindre pattedyr i Karlstrup Mose forbedres naturindholdet langs med KarlstrupMosebæk under pæledækket.Markfirben er registeret på en sydvendt skråning af Solrød Byvej, som skal ændres i forbindelsemed udbygning af jernbanen mellem København og Ringsted. Der bliver foretaget en undersø-gelse i forbindelse med detailprojekteringen, og hvis projektet påvirker markfirbens lokaliteter,skal bestanden midlertidigt flyttes til en anden egnet lokalitet under anlægsarbejdet og genetab-leres på skråningen efterfølgende. Projektet koordineres i øvrigt i forhold til anlægget af den nyejernbane mellem København og Ringsted.Der er registreret 6 arter af flagermus i området. På grund af områdets varierede landskab vurde-res den begrænsede fældning af vegetation langs motorvejen ikke at forringe flagermusenes mu-ligheder for at finde føde. Der etableres et beplantningsbælte som ledelinje for dværgflagermuspå den sydlige strækning af motorvejen som følge af Pilegårdsvejs nedlæggelse.Landskabet i den korridor, som motorvejen forløber i, er et relativt fladt morænelandskab, dermod øst opleves som relativt lukket pga. støjvolde og bebyggelse. Mod vest opleves det mereåbent med spredt bebyggelse og marker.

Motorvejen kommer til at fremstå lidt mere markant i landskabet på grund af dens øgede breddeog flere støjskærme og vil opleves visuelt større. Landskabet vil især påvirkes de steder, hvormotorvejen og den nye jernbane mellem København og Ringsted kommer meget tæt på hinan-den.De fleste kulturhistoriske miljøer ligger i en sådan afstand til motorvejen, at en udvidelse ikkebetyder væsentlige nye påvirkninger. Udbygningen berører randen af 3 områder, der er udpegetsom kulturarvsarealer på grund af områdernes værdifulde fortidsminder. Der er generelt et højtantal fortidsminder i området omkring motorvejen. Der forventes spor af bopladser og eventueltgrave. Inden anlægsarbejderne går i gang, vil Køge Museum foretage en arkæologisk forunder-søgelse af de berørte arealer.Tre beskyttede jorddiger langs motorvejen vil blive afkortet i den ene ende som følge af udbyg-ning. De resterende dele af digerne vil fortsat være intakte. Ingen fredede fortidsminder vil blivepåvirket.8.4 FriluftslivMotorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af bymæssigbebyggelse med rekreative områder, fritidsaktiviteter og stier. Udbygningen af motorvejen vilgenerelt ikke påvirke rekreative aktiviteter. Gang- og cykelstier på langs og på tværs af motor-vejen, med undtagelse af Pilegårdsvej som lukkes, vil blive reetableret i fuldt omfang, ligesomalle øvrige stier reetableres.8.5 Overfladevand og grundvandDer etableres et helt nyt afvandingssystem for motorvejen, jf. afsnit 4.10. Hvis der sker spild påvejen, lukkes bassinernes afløb, og forureningen samles op. Vejvandet opsamles og føres vialukkede ledninger og grøfter til regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes, og afstrømnin-gen reguleres, inden vandet føres videre til det nærmeste vandløb. Sandsynligheden for at kvali-teten af drikkevandet vil blive påvirket i forhold til i dag vurderes derfor som yderst begrænset.Afvandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko forbelastning af kvaliteten i vandløb, vådområder og grundvand. Dette gøres bl.a. ved at anlæggeregnvandsbassinerne med tæt bund eller membran.Afledningen af vejvand m.v. kræver tilladelser fra de pågældende kommuner, jf. miljøbeskyttel-sesloven. I tilladelserne vil de nærmere vilkår for udledningen til de relevante vandløb og søerm.v. blive fastlagt.8.6 RessourceforbrugTil udbygningen af motorvejen vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form af sta-bilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Forbrug af råstoffer er opgjort på bag-grund af et skitseprojekt for vej, bro og afvanding. Hertil kommer en mindre mængde af diversematerialer til afstribning, autoværn og skiltning.Forbruget omfatter ca. 125.000 t asfalt (heraf udgør genbrug ca. 42.000 t) og ca. 450.000 m3stabilgrus og bundsikring.Affald og genanvendeligt materiale skal håndteres i henhold til myndighedernes anvisninger.

8.7 Forurenet jordDen øverste del af den nuværende rabatjord langs motorvejen er forurenet. Jorden vil som ud-gangspunkt indgå i vejanlæggets dæmninger og tilslutningsanlæg. Det sker efter myndigheder-nes anvisning eller tilladelse efter mere detaljerede undersøgelser, der danner grundlag for denkonkrete jordhåndtering i projektet.Ved arbejde i forurenet jord skal jorden bortskaffes eller indbygges i projektet efter særlige reg-ler i henhold til gældende lovgivning og bestemmelser.Udbygningen kan berøre en forurenet grund vest for motorvejen umiddelbart syd for Karlslunderasteplads. Herudover er der en række potentielt forurenede arealer (fokusarealer), som kan bli-ve berørt direkte af motorvejsudbygningen.Der vurderes ikke at være nogen risiko for forurening af grundvandet som følge af jorddispone-ringen af rabatjord i anlægsprojektet.9. AlternativerI VVM-undersøgelsen er vurderet følgende alternativer:-Ingen udbygning af motorvejen mellem Greve Syd og Køge – det såkaldte 0 (”nul”) alterna-tiv-Ingen udbygning af motorvejen, men etablering af trafikledelsessystemer med mulighed forhastigheds- og vognbaneregulering samt trafikovervågning på hele strækningen - det såkald-te 0+ (”nulplus”) alternativ med trafikledelse- Ingen udbygning af motorvejen, men inddragelse af nødspor til kørespor i myldretiden - detsåkaldte 0+ (”nulplus”) med inddragelse af nødspor- Udbygning af motorvejen fra 6 til 8 spor samt forbederelse af nødspor til kørespor, således atdet er muligt at have 10 spor i myldretiden-Udbygning af den kollektive trafik i stedet for en udbygning af motorvejen mellem GreveSyd og Køge – det såkaldte K+ alternativVejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæs-sige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at anbefale nogen afalternativerne.Derudover er der undersøgt følgende tilvalgsmuligheder:-----Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej med nord- og sydvendte ramper samtombygning af tilslutningsanlæg 31 (Roskildevej/Cordozavej)Udbygning af sideanlæggene ved Karlslunde Reversible kørespor, hvor trafikken skifterretning i løbet af døgnet på de samme køresporAnlæg af Ring 5 med forbindelse fra Køge til HelsingørUdbygning af strækningen fra 6 til 8 spor med gennemgående nødsporEn asymmetrisk udbygning af motorvejen, hvor udbygningen foretages i den ene side af ve-jen længst væk fra boligområderne på østsiden

Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæs-sige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at anbefale nogen afde øvrige tilvalgsmuligheder.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige10.1 Anlægs- og samfundsøkonomiAnlægsoverslaget for udbygning af Køge Bugt Motorvejen er udarbejdet efter Transportmini-steriets retningslinjer for budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet.Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projekt-bevilling) og samlet anlægsbudget.Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at deter baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringerfra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejderog asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendoms-markedet og konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig be-tydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har det eksterne rådgivningsfirma Capacentfor Transportministeriet gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurderingaf Vejdirektoratets økonomiske overslag, risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samtprojektorganisering og udbudsstrategi.Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket væsentlige fejl eller mangler i Vejdirektoratetsberegninger og metode for opgørelse af anlægsoverslag m.m. Der er dog foretaget enkelte juste-ringer af overslaget bl.a. i forhold til driftsudgifter til trafikledelse.Der er på den baggrund udarbejdet et korrigeret basisoverslag for udbygningen af Køge BugtMotorvejen mellem Greve Syd og Køge på 2.152,1 mio. kr. (prisniveau 2010, vejindeks 180,8).I overslaget indgår udgifter til etablering af vejanlægget, arealerhvervelse, projektering, tilsynog administration, men ikke moms. Derudover er der i overslaget inkluderet et nyt tilslutnings-anlæg med nord- og sydvendte ramper ved Egedesvej.I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering vil projektbevillingen på finansloven(ankerbudgettet) være basisoverslaget tillagt 10 %, dvs. 2.367,3. Ved indbudgettering på finans-loven afsættes yderligere en central reserve på 20 % i Transportministeriet. Det samlede an-lægsbudget vil således være 2.797,7 mio. kr., jf. tabel 1.Med aftalen af 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.” er parterne enige om at udbygge den 8km lange strækning mellem Greve Syd og Solrød Syd. Parterne bag aftalen er endvidere enigeom at drøfte finansieringen af udbygningen af den resterende strækning i år 2013.I tabel 1 er angivet basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget:Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for hovedforslaget i mio. kr. Pris-niveau 2010 og vejindeks 180,8.

Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministerietsmanual for samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er beregnet en internrente for projektet.Den interne rente er den rente, som den investerede kapital vil opnå, når alle omkostninger ogfordele opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente skal mindst svare til densamfundsøkonomiske kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt samfundsøkono-misk afkast. Det bemærkes, at en række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af natur-værdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved anlægsprojekter, ikke værdisættes i densamfundsøkonomiske analyse.Den interne rente for det samlede projekt er beregnet til 13,5 %. For 1. etape er den interne renteberegnet til 8,7 %.Udbygning af 1. etape af Køge Bugt Motorvejen vil kunne gennemføres efter følgende tidsplan:2011-2012:2012-2013:2013-2016:2016:DetailprojekteringBesigtigelse og ekspropriationAnlægUdbygning færdig

Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udfø-res af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og an-lægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet sty-res, kontrolleres og dokumenteres, og den nødvendige information formidles til trafikanter ognaboer. Trafikafviklingen skal overvåges, og trafiksikkerhedsmæssige indsatser gennemføres.Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne for anvendelse af nye metoderog ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt ogøkonomisk samt med henblik på at mindske de trafikale gener mest muligt og at kunne færdig-gøre projektet så tidligt som muligt.Af den samlede udgift er der til projektering, tilsyn og administration budgetteret med 18,0 %for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. De 18 % er for-udsat fordelt med ca. 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 8,4 % til om-kostninger til eksterne rådgivere og ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.Vejdirektoratets projektbevilling til udbygning af 1. etape af Køge Bugt Motorvejen på 1.505,4mio. kr. optages på finanslovens § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.). Dencentrale reserve på 273,7 mio. kr., svarende til 20 % af basisoverslaget, optages på finanslovens§ 28.11.13. Anlægsreserve (Anlægsbev.).11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetEn udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge vil forbedre trafikafviklin-gen i den sydlige del af hovedstadsområdet i myldretiden og derved reducere transportudgifter-ne for erhvervslivet.I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på 4.000 – 4.500 mand-år for hele strækningen og 2.500 – 3.000 mandår for 1. etape.De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt primært være sparet tid og øgede kørselsomkost-ninger. Den sparede tid har en værdi i størrelsesordenen 193 mio. kr. i 2018 og herefter stigendei takt med væksten i trafikken og trængslen. En del af tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet iform af reducerede transportomkostninger. De øgede kørselsomkostninger som følge af trafi-kanternes ændrede rutevalg efter en udbygning af motorvejen vurderes at blive ca. 2 mio. kr. i2018 og derefter stigende i takt med væksten i trafikken og trængslen.For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en for-bedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den for-bindelse er det af væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der ikke direkte kan hen-føres til erhvervstrafik, og dermed som afledt økonomisk effekt, primært kan henføres til trafikmellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for deansatte.12. Administrative konsekvenser for borgerneDet færdige anlæg vil indebære en betydelig forbedring for trafikanterne på motorvejen og be-tyde en aflastning af trafikken på alternative veje.

Anlægget berører direkte og indirekte en del borgere, der bor i nærheden af vejanlægget, bl.a. iform af ekspropriationer, støj og gener i forbindelse med anlægsarbejderne, jf. afsnit 8.1.I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området bl.a. på www.vejdirektoratet.dk lø-bende kunne informere sig om vejarbejdets karakter og tidsplan, og ejerne af de berørte ejen-domme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighe-derne.13. Forholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØFaf 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetmed senere ændringer (VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i for-bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direk-tiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (Fuglebe-skyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Habi-tatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) vil blive direkte eller indirekte berørt af pro-jektet.14. Høring over lovforslaget[Lovforslaget har været i høring hos Greve Kommune, Solrød Kommune, Køge Kommune, Re-gion Sjælland, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, DI Transport, Movia og For-enede Danske Motorejere (FDM). Høringssvarene vil blive fremsendt til Trafikudvalget, ledsa-get af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.]15. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for Mindre udgifter for stat ogstat, regioner og kommunerkommuner som følge af færretrafikuheldNegative konsekvenser/merudgifterUdgift for staten på 2759,9mio. kr., heraf 1779,1. mio. kr.vedr. 1. etape. (prisniveau2010, inkl. tillæg på 30 %) tilanlæg samt udgifter til drift ogvedligeholdelseAdministrative konsekvenser IngenBegrænset meradministrationfor stat, regioner og kommu-for Vejdirektoratet i anlægsfa-nersenØkonomiske konsekvenser for Reduktion af transportomkost- Ingenerhvervslivetningerne. Øget beskæftigelse ibygge- og anlægssektoren ianlægsperiodenAdministrative konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivetAdministrative konsekvenser IngenIngen

relse nr. 1161 af 20. november 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved StatensEkspropriationer på Øerne.De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1½-3år efter vedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirek-toratet har udarbejdet et detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødven-dige besigtigelser og godkendt projektet.Med forslaget vil transportministeren som nævnt få hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykkeekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved"særligt indgribende" sigtes almindeligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sand-synlighed for, at den pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projek-tet. Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af motorvejsplanerne,er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde være opfyldt,førend transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt forudfor de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremryk-ket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, eller at ejendommen øn-skes overtaget af særlige personlige årsager, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller an-dre sociale forhold. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for atudgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.