TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 391: Henvendelse af 22/6-10 fra DANVA, vedr. kommunalt ejede vandselskaber og etablering af motorveje

Refusionsmuligheden i Vejlovens §20 og kommunalt ejede vandsel-skaberBaggrundBaggrunden kan siges dels at være af generel karakter dels af specifik karakter.Folketinget har således efter mange års forberedelse vedtaget en tvungen selskabsgø-relse af kommunale vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, ved Vandsektorloven(VSL) lov nr. 469/2009. Dvs. at de forsyningsaktiviteter, der indtil VSL var integreret iden kommunale forvaltning – men havde sin egen økonomi baseret på et hvile-i-selv-selv princip – fremover skal foregå i et aktie- eller anpartsselskaber, såfremt at kommu-nen ønsker at fortsætte sit ejerskab af disse.På denne baggrund bliver det af principiel interesse, hvorledes begrebet ”kommune” iVejlovens § 20 bliver fortolket.Der eksisterer et ulovhjemlet gæste-princip, som medfører, at ledninger, der er placereti infrastrukturarealer – primært vejarealer – skal betragtes som ”gæst”. ”Gæsten får lovtil at placere sine ledninger i vejarealet uden at skulle betale herfor til ejeren af vejarea-let. Men til gengæld må gæsten respektere vejmyndighedens adgang til at råde overvejarealet, hvilket har den konsekvens, at gæsten må bekoste en flytning af ledningerm.m., såfremt vejmyndigheden vil udnytte sin adgang til at foretage en regulering elleromlægning af vejen.Princippet blev lovfæstet (kodificeret) i Vej(bestyrelses)loven ved § 106 i 1957. I1963blev det ved § 10 i den tidligere Lov om hovedlandeveje, nu Vejlov §20, fastslået, atkommuner og fælleskommunalt selskab kan få deres udgifter ved flytning grundet ho-vedlandevejsanlæg (motorveje) refunderet af staten. Man lavede således en undtagel-se til gæsteprincippet.Yderligere undtagelser til gæsteprincippet findes, når der er aftalt andet; eller ved enkendelse fra ekspropriationskommissionen eller en kommunal afgørelse efter Vandfor-syningslovens §§ 37 og 38.Gældende regulering i lov nr. 893/2009, hvor vi i det store og hele genfinder de gamleformuleringer:§ 20.Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres en kommune eller et fælleskommunalt sel-skab udgifter til omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af statskassen.VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Den konkrete anledning til, at problemstillingen rejses af DANVA er, at Silkeborg Forsy-ning A/S på et møde med Vejdirektoratet d. 18.01.2010 for første gang fik at vide, atforsyningen selv skal bære omkostningerne ved flytning af ledninger i forbindelse medetablering af motorvejen udenom Silkeborg.Silkeborg Forsyning A/S blev stiftet med virkning fra d. 01.12.2008 ud fra udsigten til enkommende tvangsselskabsgørelse. . Motorvejsetableringen har sit grundlag i en an-lægslov, hvori de økonomiske forhold også er behandlet. Silkeborg Forsyning A/S ellerdatterselskaberne, der alle er 100% - direkte eller indirekte - kommunalt ejet af Silke-borg Kommune, har ikke tidligere i motorvejsforløbet fået underretning om, at refusi-onsmuligheden i §20 ikke kunne omfatte dem.Det skrevne og det efterfølgende forudsætter,at forsyningsledningerne er placeret i of-fentligt vejareal.Den manglende ligestilling mellem offentligt ejede og privat ejede forsyningerDette emne har DANVA og Foreningen af Danske Vandværker rejst overfor Trafikud-valget i brev af 10.06.2005, og ministeren har svaret 05.07.2005 (svar på S181).I Trafikministerens svar bliver det i forhold til §20 pointeret, at ”tankegangen bag be-stemmelsen er, at de kommunale, amtskommune og fælleskommunale ledningsejerehar placeret deres ledninger og accepteret gæsteprincippet i tiltro til, at de pågældendekommuner eller amtskommuner, som vejbestyrelse, vil kunne disponere selvstændigt iforbindelse med en udbygning af de respektive veje og i den forbindelse lade omkost-ningerne ved en ledningsflytning indgå”.Det uddybes med følgende betragtning. ”Da hovedlandevejsarbejder udføres af en vej-bestyrelse (Vejdirektoratet), der ikke har noget økonomisk interessefællesskab medkommunal ledningsejere, ændres forudsætningerne for ledningernes placering i dekommunale veje, da kommunen som vejbestyrelse ikke længere har beslutningskompe-tencen over vejens udbygning.”Senere i svaret står der:” Der er ikke det samme hensyn at tage til en privat ledningse-jer, som ikke er vejbestyrelsesmyndighed, og som i medfør af gæsteprincippet har ac-cepteret den risiko, der er forbundet med vederlagsfrit at ligge placeret i et vejareal ogdermed risikoen for en flytning af ledningerne som følge af en udbygning af vejen.”Dvs. at ministeren lægger vægt på:- Kommunalbestyrelsen har mulighed for i sin planlægning på vejområdet at tagesærlige hensyn til sine egne forsyningsledninger – og lade flytteomkostningerindgå i vejprojektet.- Kommunalbestyrelsen mister sinselvstændige disponeringsret,som sikrer sær-lig hensyntagen – også økonomiske – når Vejdirektoratet har overtaget rådig-heden over vejarealet.- De private ledningsejere har aldrig haft anledning til at indrette sig efter andetend gæsteprincippet, som betyder, at de altid kommer til at betale flytteomkost-VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

ninger ved ledningsflytninger i offentlige veje. De har med andre ord kunnetind-rettesig efter – at de aldrig vil kunne få refusion.Denne differentiering mellem privat og offentligt ejede forsyninger på vandområdet ersket på trods af:- De økonomiske rammebetingelser har været de samme (hvile-sig-selv)- De offentlige forsyninger har haft en økonomi afskilt fra den kommunale skatte-kasse – og forsyningerne de seneste år ikke har oplevet, at kommunale vejpro-jekter inkluderer omkostninger til flytning af forsyningsledninger.- De private forsyninger er typisk af en mindre størrelse – hvorfor en flytning afledninger grundet hovedvejsanlæg/motorvejsanlæg – virkelig er økonomiskbyrdefuldt for de berørte forbrugere.Det generelle lighedsprincip, der umiddelbart taler for, at forsyninger og dermed deresforbrugere bliver behandlet på samme vis – uanset ejerskab – er således ikke tillagt no-gen vægt. Selv om rammevilkårene for forsyningerne var meget ens i 2005.Kommunebegrebet i §20I det følgende forsøger vi at komme tættere på en forståelse af begrebet kommune iVejlovens §20.Forarbejde til lovgivningenDen kommenterede Vejbestyrelseslov, der i begyndelsen af 70érne blev afløst af Vejlo-ven har vi ikke i hænde, men vi kan gengive citater fra 2 kendelser fra Ekspropriations-kommissionen (Øresundssagen af 26.09.1997 hæfte 57 og Østamagerbanen af06.04.2004 hæfte 16).Forfatteren Boa til den kommenterede lov skriver side 222 om betaling for flytning afledninger, anbragt i eller på offentlig veje, når flytningen skyldes andre myndighedersforhold følgende: ”Hvor ledningsejeren er identisk med vejbestyrelsen, må anlægsmyn-digheden afholde udgifterne i forbindelse med ledningsomlægningen som følge af vej-anlægget. Hvor ledningsejeren ikke er identisk med vejbestyrelsen, må ledingsejerenselv afholde udgifterne i forbindelse med ledningsomlægningen som følge af nye vejan-læg.Senere på side 224 skriver Boa om ”refusionsbestemmelsen” fra1963:”Lovbestemmelsen indebar en udvidelse af tilskudspraksis, da man endviderehavde ”fundet det rimeligt også at godtgøre en kommunal myndighed dens udgifter tilomlægning eller flytning af egne ledninger, selv om den pågældende kommune ikke eridentisk med vejbestyrelsen for det omhandlede vejanlæg”. I lighed hermed er paragraf-fens dækningsområde successivt udvidet til amtskommuner og senere fælleskommuna-le selskaber…”Disse kommentarer synes at lægge vægt på, at kommunen/den offentlige aktør ikke kanforventes at have indrettet sig efter at skulle finansiere evt. ledningsflytning. Det lader til,at det lægges vægt på, at den der skal finansiere, også skal have mulighed for at ind-kalkulere denne ”risiko”. Dette er en betragtning, som Trafikministeriet også fremfører idet nævnte brev til DANVA i 2005.Ifølge lovbemærkningerne til §10 i Hovedlandevejsloven, der gik forud for Vejlovens §20er der ingen udtalelse om kommunale aktieselskaber.VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

PraksisI Østamagerbane-sagen af 2004, der angår Københavns Energi, som indtil 01.01.2005var en virksomhed integreret i den kommunale forvaltning, er identiteten mellem led-ningsejeren og vejbestyrelsen blevet drøftet. Ekspropriationskommissionen mente, atder ikke var tilstrækkelig identitet mellem Københavns Energi og vejbestyrelsen, hvorforgæsteprincippet/§106 skulle anvendes i den konkrete sag – og §20 med begrebet”kommunen” og refusionsmuligheden ikke kunne anvendes. Sagen blev indbragt forØstre Landsret, som afsagde dom 29.07.2007. Men Østre Landsret tog ikke stilling tilden nævnte problemstilling – i og med at Københavns Energi af anden årsag ikke kun-ne påberåbe sig refusionsreglen i §20. Dette hænger sammen med, at bestemmelsenblot gælder for flytning grundet hovedlandevej/motorveje – og ikke flytning grundet me-tro. Se evt. side 70 i dommen.Da Trafikministeren ikke gik DANVA og Foreningen af Danske Vandværker i rette, dade i 2005 hævde, at Vejlovens §20 gælder kommunalt ejede forsyninger (evt. organisa-tionsformen var underordnet) – så var det oplagt for DANVA at antage, at det er udtrykfor retstilstanden ifølge ministeriet. Dette ændrer Østamagerbanesagerne fra hhv. 2004og 2007 ikke på. Men på den anden side er der også en risiko for, at Trafikministerenikke har forhold sig til dette ekspliciti 2005 – men har læst begrebet ”kommunalt ejedeforsyninger” som værende lig med forsyninger integreret i den kommunale forvaltning.En oplagt juridisk indfaldsvinkel - når der ikke i den aktuelle lovgivningen (ex.vis Vejlo-ven) eller forarbejderne dertil er sket en præcisering af begrebet kommune – er at faldetilbage på Forvaltningssloven. Dette er præcis, hvad jurist Søren Kongsted meddelteDANVA 09.06.2010:”Vi kan hertil oplyse, at "kommune" ikke er nærmere defineret i bestemmelsen eller ibemærkningerne til bestemmelsen.Vi må derfor tage udgangspunkt i den kommenterede forvaltningsret. Af denne - "For-valtningsret - Almindelige emner", 4. udgave, 2004 (af Jens Garde m.fl.), side 73 - frem-går det, at institutioner, som hviler på et traditionelt privatretligt grundlag, f.eks. hvis in-stitutionen er organiseret som et aktie-, anparts- eller interessentselskab, aldrig betrag-tes som offentlige. Og det selvom offentlige skulle have det formelle ejerskab i form afaktiebesiddelse mv. Undtagelsen er kommunale fællesskaber, eller hvis der i (sær-)lovgivning er anført andet.Selskabsdannelsen for de kommunale forsyningsselskaber vil på det foreliggendegrundlag derfor umiddelbart få den betydning, at de ikke længere kan anses for offentli-ge.Indenrigs- og Sundhedsministeriet v/Hanne Ege er umiddelbart enig i denne betragt-ning.På den baggrund ses kommunale forsyningsselskaber i A/S-form ikke på det forelig-gende grundlag at være omfattet af bestemmelsen i vejlovens § 20.”Andre forsyningsområderTvangsselskabsgørelse er også sket inden for el-branchen.Ifølge vore oplysninger fraDansk Energi, jurist Sabine R. Hansen, så medførte selskabsgørelsen af el-sektoren ik-ke noget fokus på kommunebegrebet – i og med at el-forsyningerne/distributionsselskaberne næsten alle som en blev forbruger-ejet/forbrugerstyret (amba, selvejende institutioner).VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Det er værd at bemærke, at mens selskabsgørelsen af el-sektoren skete mhp. at øgeden direkte konkurrence mellem forsyningerne – så har bevæggrunden for selskabsgø-relsen af vandsektoren ikke været etablering af konkurrence direkte mellem forsynin-gerne, se lovbemærkningerne til L150 af 29.02.2009. Ønsket var en adskillelse mellemmyndighed og drift mhp. at øge effektiviteten hos det enkelte selskab. Forbrugerne kanfortsat ikke købe vand fra eller aflede spildevand til andre vandselskaber, end de somhar forsyningspligten i det geografiske område, hvor forbrugeren bor.Håndtering af kommunale aktieselskaber i anden lovgivningVandreformen af 2009 har betydet stor forvirring ift., hvorledes de kommunale vandsel-skaber (vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber) skal håndteres på forskel-lige lovgivningsområder.I den nyeInddrivelseslov, Lov nr. 1333 af 19.12.2008, der angår inddrivelse for det of-fentlige, er det centrale ord det offentlige. Skatteministeriet har bl.a. i brev af 09.03.2009til Energi & Miljø Advokatfirmaet, fastslået, at dette begreb også omfatter 100% kom-munalt ejede selskaber. Dvs. at selskaber baseret på privatretligt grundlag anses somoffentlige, hvis de er 100% ejet af kommunen – og kan dermed ikke som andre selska-ber frit vælge hvem, der skal inddrive restancer.Løsningsforslag – overgangsordningKommunale vandselskaberne, der alle vil være i aktie- eller anpartsselskabsform, age-rer også i fremtiden efter rammebetingelser, hvorpå kommunerne har en afgørende ind-flydelse:- Kommunen kan udforme ejerstrategi for selskabet.- Kommen indsætter på som eneaktionær på generalforsamlingen bestyrelsen,som ifølge den gældende regulering kan være lutter kommunale politikere.- Kommunen godkender leveringsbetingelserne.- Kommunen godkender taksterne under hensyntagen til dels prisloftet udmeldtaf Forsyningssekretariatet dels hvile-i-sig-selv-princippet.- Vi formoder, at lokalpolitikere og forbrugere fortsat vil forvente en stor koordine-ring mellem den kommunale forvaltning på det tekniske område – herundervejmyndigheden – og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Dette sikrer sy-nergi og en optimering i brugen af borgernes penge.I forbindelse med tvangsselskabsgørelsen var der vurderinger af de økonomiske konse-kvenser i lovforslag L150/2009. Udover engangsudgifter til selskabsgørelsen/stiftelsener der nævnt årlige omkostninger for de selskabsgjorte forsyninger på i alt 30-50 mio. kr.på landsplan. Disse omkostninger omfatter revision af årsregnskab, administrative byr-der til benchmarking samt overvågningsprogrammer.Der er med andre ord absolut ingen – der i forbindelse med lovarbejdet og høringen –har tænkt på, at de tvangsselskabsgjorte forsyninger som aktieselskaber ville kunne ri-sikere selv at stå for finansieringen af flytningen af ledninger grundet hovedvejsan-læg/motorvejsanlægggelse.I givet fald burde der være angivet, at der var positive økonomiske konsekvenser forstaten, hvis L 150 blev vedtaget i stedet for at det i lovforarbejdet blev vurderet at derikke var nogen positive økonomiske konsekvenser for staten.Havde branchen været opmærksom på denne mulige konsekvens, ville emnet have gi-vet anledning til store diskussioner med centralforvaltningen og nationalpolitikerne.VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Flytning af de samfundsnyttige anlæg af høj økonomisk værdi er en meget dyr affære.Silkeborg Forsyning A/S vurderer således løseligt for nuværende, at omkostninger pågrund af den kommende Århus-Herning Motorvej for Silkeborg Forsyning A/S vil være:- Ledningsanlæg til spildevand og regnvand: 50 mio. kr.- Vandledninger: 8 mio.kr.- Varmeledninger: 24 mio. kr.Hvis begrebet kommunen i Vejlovens §20 ikke kan omfatte kommunale aktieselskaber,så betyder dette, at statens omkostninger til den nævnte motorvej kan reduceres medmeget store million beløb. – bare i Silkeborgområdet.I den konkrete sag har vi en begrundet formodning for, at Folketinget i forbindelse medvedtagelsen af motorvejen mellem Århus og Herning via Silkeborg sikrede sig, at dervar sket en vurdering af projektets omkostninger – og at der i den forbindelse også ertaget hensyn til, at staten skulle finansiere flytningen af varme-, spildevands- og vand-ledninger omkring Silkeborg.Dvs., at mens staten med åbne øjne regnede med at skulle betale omkostningen til pro-jektet og flytningen af ledningerne – så har forsyningen i Silkeborg ikke på noget tids-punkt haft anledning til at integrere de enorme udgifter i sine budgetter – og sikre en fi-nansiering heraf enten via opkrævninger hos kunderne eller på anden vis.Vores pointe er, at den juridiske person, der skal bære en omkostning af så stor en stør-relse skal have mulighed for at indrette sig på den økonomiske byrde.De forsyninger, der tvangsselskabsgøres, har ikke i forbindelse med ledningsetableringfor år tilbage haft anledning til at indrette sig efter – at en udefra kommende myndighedville bestemme, at der skulle anlægges en motorvej – og at forsyningerne alene skullebære omkostningerne.En rimelig ordning for vandsektoren ville være at:- At vandselskaber der er opstået som følge af Vandsektorloven af 2009, ellerunder hensyntagen til at den forudgående nationalpolitiske diskussion heraf –er omfattet af kommunebegrebet i Vejlovens §20 ift. ledninger anlagt førselskabsgørelsen.- At flytning af de nævnte vandselskabers ledninger, der måtte være anlagt efterselskabsgørelsen, vil dog ikke kunne anses som omfattet af Vejlovens §20.Et alternativ er, at der laves en mindre favorabel overgangsordning for de nævnte forsy-ninger på 20 år. En sådan kunne være, at sker der flytning grundet motorvejsanlæg, vilomkostningerne blive refunderet efter Vejlovens §20, såfremt beslutningen om flytnin-gen er taget indenfor 20 år efter selskabsgørelsen.Ud over løsninger af disse konkrete og aktuelle problemstillinger mener DANVA, at Tra-fikministeriet bør overveje at følge op på sine signaler i 2005:Trafikministeren fandt ikke på daværende tidspunkt anledning til at foreslå en ligestillin-gen mellem kommunalt ejede vandforsyninger og privat ejede forsyninger – men mini-steren havde noteret sig det anførte og ville lade det indgå i de videre overvejelser påområdet. Som opfølgning herpå ønsker DANVA at de ens økonomiske rammevilkår forsåvel privat ejede som kommunalt ejede vandselskaber tages i betragtning (hvile-i-sig-selv-princippet) og at –privat og kommunalt ejede forsyninger bliver ligestillet.Der kunne ske ændringer af §§ 20 og 106 gående på:VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

§20 Såfremt et fælleskommunalt selskab eller et selskabsgjort forsyningsselskab jf. lovnr. 469/2009 i forbindelse med en regulering eller omlægning af en vej påføres omkost-ninger til omlægning eller flytning af ledninger skal disse omkostninger afholdes som endel af anlægsudgiften for vejanlægget.og tilføje et ny stk. til § 106 i retning af følgende:Foretages en udbygning af vejnettet som følge af ny lovgivning, kommunal planlægningeller andet, som kræver nyanlæg af veje, vejtilslutninger mv. som ikke tjener det eksiste-rende vejanlægs tarv, skal omkostninger til flytning af ledninger afholdes under den an-lægsudgiften for det nye anlæg.OpsamlingDer har været meget stor politisk opmærksomhed på, at tvangsselskabsgørelsen afvand- og spildevandsforsyningerne ikke måtte betyde for øgede omkostninger for for-brugerne. Det er endvidere centralt for succes, at ledningsejerne med åbne øjne gårind i en ny æra/selskabsform – og får mulighed for at indrette sig/påtage sig evt. øko-nomiske risici. Dette er ikke sket i relation til selskabsgørelserne grundet (udsigten til)Vandreformen.En rimelig ordning for vandsektoren ville være:- At vandselskaber der er opstået som følge af Vandsektorloven af 2009, ellerunder hensyntagen til at den forudgående nationalpolitiske diskussion heraf –er omfattet af kommunebegrebet i Vejlovens §20 ift. ledninger anlagt førselskabsgørelsen.- At flytning af de nævnte vandselskabers ledninger, der måtte være anlagt efterselskabsgørelsen, vil dog ikke kunne anses som omfattet af Vejlovens §20.Et alternativ er, at der laves en mindre favorabel overgangsordning for de nævnte forsy-ninger på 20 år. Således at sker der flytning grundet motorvejsanlæg af de nævnte for-syningers ledninger, vil omkostningerne blive refunderet efter Vejlovens §20, såfremt atbeslutningen om flytningen er taget indenfor 20 år efter selskabsgørelsen.Vi vil gerne opfordre til, at forhandlingerne mellem Silkeborg Forsyning A/S og Vejdirek-toratet tager afsæt i de økonomiske forudsætninger parterne har lagt til grund de sene-ste år i forbindelse med motorvejsprojektet – og dermed parternes hensyntagen samtberettigede forventninger til de økonomiske risikoer og udfordringer.Endelig er det vor opfattelse, at Trafikministeren bør følge op på tidligere signaler om-lovændring mhp. evt. ligestilling af ”private” selskaber og forsyninger integreret i denkommunale forvaltning. I den forbindelse ønsker DANVA, at der bliver taget behørigthensyn til de økonomiske rammevilkår – herunder hvem .Sv/210610