Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 361
Offentligt
858069_0001.png
858069_0002.png
858069_0003.png
858069_0004.png
7. maj 2010Letbanesekretariatet, AB
Beskrivelse af to letbanebyerI det følgende give en kort beskrivelse af letbanebyerne, Mulhouse (F) og Freiburg (D), sombesøges på en studietur for letbanesamarbejdets politiske følgegruppe i oktober 2010.Der vil senere blive udarbejdet en mere dybdegående beskrivelse af de to letbanebyer, somdeltagerne af studieturen vil modtage umiddelbart inden turen.
MulhouseMulhouse er en by og kommune i det østlige Frankrig nær den schweiziske og tyske grænse.Befolkningstallet i byen er 110.000 (235.000 inkl. opland), og dermed hører Mulhouse til en afde mindste letbanebyer i Frankrig.I 1995 blev planlægningen af letbaneprojektet opstartet. Fra begyndelsen var projektetplanlagt som et integreret projekt med både lokale og regionale letbanestrækninger.
Det planlagte letbanenet i Mulhouse. De grønne linjer er det lokale net, imens den røde linje erden regionale strækning. De sorte linjer er jernbanenettet. (Kilde:SNCF)
1
I 2006 blev en del af de lokale strækninger iselve Mulhouse åbnet. På nuværendetidspunkt omfatter det to linjer, sompassagermæssigt har ca. 50.000 daglige ture ialt.Når strækningerne er helt udbyggede, vil dervære tale om knap 20km letbanespor i selveMulhouse. De vil blive suppleret af en regionalletbanestrækning, som skal betjene byerne iden nordøstlige del af regionen, se kortet påforrige side. Denne strækning er ca. 40km ogforventes åbnet i december 2010.
Letbanetog i tracé ved standsningssted.
De lokale letbanestækninger. De rødestrækninger er i brug. (Kilde: SITRAM)
På trods af, at der er tale om ét fælles letbanesystem, som både omfatter lokale og regionalestrækninger, vil der, når den regionale strækning åbner, køre to forskellige typer materiel,både regionale og lokale togsæt. Disse togsæt er forskellige ift. udseende, komfort ogmaksimal hastighed, men kan som sagt køre på de samme skinner. At det er valgt at køremed to forskellige typer togsæt skyldes primært, at togsættene skal opfylde et forskelligtservicenivau ift. de rejsende.
Det regionale materiel.
Det lokale materiel.
2
Mulhouse er interessant pga. dens parallelleudvikling af lokale og regionaleletbanestrækninger, som er indbyrdesafhængige. Finansielt set ville det have væretvanskeligt at etablere de lokale strækninger,hvis ikke der havde været regional interessefor letbanestrækning, som dækkede nogle afoplandsbyerne til Mulhouse. Omvendt ville detikke have været muligt at etablere denregionale letbanestrækning, hvis ikkeinfrastrukturen i Mulhouse var blevet ændret,hvilket skete, da de lokale letbanestrækningerblev etableret. Det ville således ikke havegivet mening at etablere den regionalestrækning, hvis ikke rygraden i letbanenettetvar blevet gennemført.
Park & Ride-anlæg ved standsningssted.
Der er planer om yderligere udvidelser af letbanenettet de kommende år på trods af en mindrestatslig finansiering end til projektets første del.
FreiburgFreiburg im Breisgau er beliggende i det sydvestlige hjørne af Tyskland, 20 km fra den franskegrænse og ca. 70 km fra den schweiziske grænse. Byen, som stadig har et middelalderligtpræg i sin arkitektur, er bl.a. kendt for sin høje levestandard og sin avancerede miljøpraksis.Sidstnævnte kommer fx til udtryk ved borgernes store anvendelse af cykler oggenbrugsordninger, men også i byplanlægningen er der et særligt fokus på miljø ogbæredygtighed. Det er de to nybyggede kvarterer, Vauban og Rieselfeld, udviklet og bygget ihenhold til. Den strategiske sammenkobling mellem arealanvendelse og mobility managementhar medvirket til, at de to bydele er blevet kendt over hele verden, ligesom de har været medtil yderligere at skabe byens grønne image.At det har kunnet ladet sig gøre at skabedette grønne image skyldes særligt, at der imodsætning til planlægningen i mange andrebyer er fokus på både ’hardware’(infrastruktur) og ’software’ (foranstaltningertil støtte for den kollektive trafik, fx billigebilletpriser og høj frekvens) i Freiburg. Detkommer bl.a. til udtryk i byens megetoffensive mobilitetspolitik, som har medvirkettil at reducere biltrafikken væsentligt ift.øvrige transportformer i byen.
Sporvogn i bydelen Vauban. Bilerne har ikkeadgang til at køre direkte gennemhovedgaden ligesom både sporvogne ogcykler.
3
Til forskel fra Mulhouse er Freiburg enhistorisk sporvognsby, hvor sporvognene ligesiden deres åbning har været i konstant driftog har været dominerende i såvel bybilledetsom i trafikplanlægningen.Udover er effektivt sporvognsnet er detregionale jernbanenet, som i øvrigt betjenesmed dieselkøretøjer, medvirkende til, at detoffentlige transportsystem i Freiburg er megetvellykket. Freiburgs vigtigste station har somet led heri udviklet sig til et knudepunkt, somforbinder både nationale tog, regionale tog,sporvogne og by- og regionalbusser.
I den historiske bymidte har bilerne ingenadgang. Derfor er der god plads til gående ogtil den kollektive trafik.
Det centrale knudepunkt i Freiburg.Sporvognene har standsningssted hen overde nationale og regionale jernbanespor,hvilket giver gode omstigningsforhold.I de seneste år er der sket en rækkeudvidelser af sporvognsnettet, bl.a. tilRieselfeld og Vauban. I begge bydele ersporvognsstrækningen en central akse, sombydelene er bygget tæt op omkring. Med denhøje bebyggelsestæthed muliggør det en godtilgængelighed til den kollektive trafik, maks.400m til nærmeste standsningssted for dehenholdsvis 8.000 og 5.000 indbyggere i deto bydele.
I bydelen Rieselfeld er hele byudviklingenbygget op omkring sporvognsstrækningen,som udgør en central akse igennem bydelen.
4