Indholdsfortegnelse11.11.2233.13.23.33.43.544.14.24.355.15.266.16.26.36.4IndledningAfgrænsningNy lovgivning om støjHvordan påvirker støj (grænseværdier)Nationale og internationale målsætninger ogstrategierRegeringens vejstøjstrategi fra 2003Vejdirektoratets indsats på statsvejePlanlægningsbestemmelserEU regler for støj fra køretøjerMulig strategi i Greve kommuneStøjkortlægning 2006DatagrundlagStøjberegningsmodelResultaterDen kommunale vejstøjstrategiMålsætningIndsatsområderForslag til støjhandlingsplanBelægningsstrategiKommunal støjbeskyttelsesfondSupplerende kampagnerScenarier3335778889101010101616161717171820

Greve Kommune har i sommeren 2006 begyndt arbejdet med en samlet trafik-handlingsplan for kommunen. Planen skal operationalisere visionerne om trafiki kommuneplanen og derfor også dække perioden frem til 2017.Dette notat er udarbejdet som led i arbejdet med trafikhandlingsplanen og af-rapporterer indsatsen, der vedrører vejtrafikstøj.Notatet beskriver baggrundsviden om støj, nationale målsætninger og indsatser,støjkortlægning i Greve Kommune og forslag til en kommunal strategi om vej-trafikstøj samt forslag til handlingsplan.

Nærværende støjkortlægning omfatter alene vejtrafikstøj, som er den mest do-minerende støjkilde i kommunen. Andre støjkilder er S-tog og Tune lufthavn.Desuden findes der et mindre antal virksomheder, der helt lokalt påvirker detsamlede støjniveau, ligesom støjende fritidsaktiviteter som boldspil, nabostøjetc. kan være generende lokalt.Baggrunden for støjkortlægningen og den efterfølgende støjhandlingsplan erkommunens ønske om at skabe gode miljøforhold. Miljø- og planlovgivningenhar til formål at regulere dette men kan primært bruges, når der planlægges nyt.Støj fra eksisterende veje er ikke reguleret via miljølovgivningen.Kommunen har alligevel mulighed for at regulere støjpåvirkningen af befolk-ningen, dels gennem aktiv støjbekæmpelse omfattende forskellige indsatser påvejnettet, regulering af trafikafviklingen, påvirkning af trafikanternes adfærd,og dels ved passive foranstaltninger som skærme og forbedring af boligerneslydisolation overfor ekstern støj.

1.2Ny lovgivning om støjEU vedtog i 2002 et støjdirektiv 2002/49/EF, som er implementeret i dansklovgivning ved Bekendtgørelse 717 af juni 2006. Bekendtgørelsen pålægger 14hovedstadskommuner, hvor Greve Kommune ikke er omfattet, at gennemføretotale støjkortlægninger af byområdet og 27 kommuner uden for større samledebyområder at kortlægge trafikstøjen langs de større veje. Greve er en af 27kommuner, som jf. bekendtgørelsen skal kortlægge støjen langs de større veje,defineret som veje med årsdøgntrafik (ÅDT, trafikmængden pr døgn som gen-nemsnit over hele året) større end 16.000 køretøjer i 2006. Bekendtgørelsensætter en tidshorisont for denne kortlægning til 30. juni 2007.

Bekendtgørelse 717 af juni 2006 pålægger således ikke Greve kommune allere-de i 2007 at gennemføre en total kortlægning af al støj i kommunen. Kommu-nen har imidlertid ønsket at gå foran bekendtgørelsens krav.Det kan i øvrigt nævnes, at bekendtgørelsens krav skærpes for kortlægningernei 2012, hvor byområderne udvides til at omfatte områder med mere end100.000 indbyggere. Vi vurderer, at kommunen derfor kan blive omfattet afbekendtgørelsens krav om en fuld støjkortlægning i 2012, hvis grænsen for ho-vedstadsområdet til den tid udvides.Formålet med kortlægningen er defineret således i bekendtgørelsen:"at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadeligevirkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samtat opretholde støjmiljøets kvalitet der hvor den er acceptabel".

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre gener oghelbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stressog på længere sigt forøget blodtryk og dermed forøget risiko for hjertesyg-domme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirkebørns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkningerpå mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbreds-problemer.Miljøstyrelsen har fastsat en række vejledende støjgrænser. Der findes vejle-dende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. De vejledende støjgrænserblev fastlagt ud fra undersøgelser i 1980'erne af store befolkningsgruppers op-fattelse af støjen. Man undersøgte ved interviews, hvor mange procent af men-nesker udsat for et bestemt støjniveau, der oplever støjen som stærkt generende.De forskellige typer støjkilder er ikke lige generende, og er derfor undersøgthver for sig.Siden de danske undersøgelser i 1980'erne har man på fælles europæisk niveauforsøgt at sammenstille forskellige nationale geneundersøgelser. Herved harman fundet sammenhænge som vist nedenfor på kurverne for trafikstøj (gengi-vet efter Miedema, H.M.E.: "Annoyance from transportation noise: relationshipwith exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals").

Den af Miljøstyrelsen fastsatte vejledende støjgrænse for vejtrafikstøj har hidtilværet udtrykt ved støjindikatoren LAeq,24h = 55 dB (som er en gennemsnits-værdi over døgnets 24 timer og korrigeret for ørets følsomhed overfor forskel-lige frekvenser). De 55 dB er et udtryk for, at en støjbelastning op til dette ni-veau af Miljøstyrelsen vurderes som miljømæssigt acceptabel. Der er tale omen afvejning mellem støjens virkninger på mennesker og samfundsøkonomiskehensyn. Typisk vil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier svare til et støjni-veau, hvor omkring 10 - 15 % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt

generet af støjen. Grænseværdien er vejledende og kan af myndighederne lem-pes eller skærpes i konkrete tilfælde, når særlige forhold taler for det.Denne vejledende grænseværdi medfører ikke, at naboer til et eksisterende tra-fikanlæg, der udsætter dem for støj over grænseværdien, har et lovgivnings-mæssigt krav på en indsats for at mindske støjen..I forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner udlægger kommunen støj-konsekvensområder omkring veje, jernbaner, virksomheder og andre støjkilder,hvor støjen er højere end de vejledende støjgrænser. I støjkonsekvensområdetmå der normalt ikke bygges eller indrettes boliger eller andre støjfølsomme an-vendelser, med mindre der træffes særlige forholdsregler imod støjen.I forbindelse med Bekendtgørelse nr. 717 indføres en ny støjindikator for vej-trafik i Danmark, benævnt Lden, hvor støjbelastningen om aftenen kl. 19-22tillægges 5 dB og om natten 10 dB for at indregne den øgede gene, som støjudgør på disse tidspunkter. Den nye vejledende grænseværdi relateret til Ldener jf. Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 Lden = 58 dB for vejtrafikstøj.

3.1Regeringens vejstøjstrategi fra 2003Regeringens seneste strategi fra 2003 for at begrænse vejtrafikstøjen fokusererpå boliger udsat for LAeq,24h højere end 65 dB. Vejstøjstrategien tog ud-gangspunkt i den i 2003 eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter ogkommuner, hvor staten havde ansvaret for den støjrelaterede indsats på statsve-jene, mens indsatsen ved de amtslige og kommunale veje var de pågældendeamtslige og kommunale vejmyndigheders ansvar. Med kommunalreformen erdette ændret, således at staten har overtaget ansvaret for de større amtsveje,mens kommunerne har overtaget ansvaret for de resterende amtsveje.Strategien blev udarbejdet af en særlig vejstøjgruppe med repræsentanter fraflere ministerier og styrelser. Vejstøjgruppen foreslog følgende indsatsområder:1) Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse frakøretøjer og dæk styrkes.2) Forbrugerne oplyses om muligheden for at skifte til mindre støjende dæk.3) Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagtetrafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentligreduktion af støjen langs statens veje.4) Muligheden for at skifte til vinduer med både støjreducerende og energibesparen-de egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer,som gennemføres i samarbejde med glasbranchen.5) I takt med, at dokumentationen for støjreducerende vejbelægninger foreligger,øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vej-belægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyn-digheder kan anvende dette virkemiddel.6) I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejenevurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt de givne an-lægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreduce-rende vejbelægninger.7) Vejledningen om vejstøj i boligområder (MST vejl. nr. 3/84) opdateres, både set ilyset af vejstøjstrategien og EU-direktivet om støj.8) Kommuner og amter opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven in-deholder hjemmel til, at politiet – efter forhandling med amter og kommuner (vej-bestyrelsen/vejmyndigheden) – kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger påstrækninger med mange støjbelastede boliger.9) Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles tilkommuner og amter.

3.2Vejdirektoratets indsats på statsvejeVejdirektoratet har fulgt denne strategi op og gennemfører nu undersøgelser forat udpege de områder, hvor der er boliger udsat for mere end 65 dB. I disse om-råder undersøges hvorledes en støjbekæmpende indsats kan gennemføres, somkommer alle boliger udsat for mere end LAeq,24h = 55 dB til gode.Vejdirektoratet har i øvrigt siden 1992 udført støjreducerende tiltag langs stats-vejnettet. Ved udgangen af 2006 var der anvendt ca. 250 mio. kr. til dette for-mål. Endvidere afsættes der ved anlæg af nye veje eller udvidelse af eksisteren-de betydelige midler til støjdæmpning. Ved større udvidelsesprojekter søgesindsatsen udformet på en sådan måde, at man på én gang bekæmper såvel denstøj, der skyldes udvidelsen, som den allerede forekommende støj. Et eksempelpå denne indsats er udvidelsen af Motorring 3, hvor der anvendes ca. 190 mio.kr. ud af et anlægsoverslag på ca. 1.800 mio. kr. til støjbekæmpelse svarende tilca. 10%. En tilsvarende indsats vil ske langs udvidelsen af Køgebugtmotorve-jen blandt andet gennem Greve kommune.

3.3PlanlægningsbestemmelserNationalt er der endvidere gjort en indsats på plan- og byggelovgivningsområ-det. Det har betydet, at der de seneste 15-20 år ikke er bygget nye boliger, derer støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 55 dB. Dette skyldes be-stemmelser i planloven og byggeloven (kapitel 9.2.4 i Bygningsreglementet).Det har siden 1984 ikke været lovligt at udlægge nye boligområder, hvor støj-belastningen fra vejtrafikken overstiger LAeq,24h = 55 dB. Ved boligbyggeri ieksisterende byområder kan trafikstøj over 55 dB på facaden undtagelsesvisaccepteres, hvis der sikres højst 30 dB indendørs.I forbindelse med anlæg af nye veje gælder tilsvarende, at grænseværdien på 55dB skal sikres overholdt, når vejen passerer gennem sammenhængende byom-råder.Begge planlægningsbestemmelser er indarbejdet i retningslinierne i kommune-planen.

3.4EU regler for støj fra køretøjerPå EU-niveau er der vedtaget to direktiver om krav til støjudsendelse fra hen-holdsvis køretøjer og dæk. Frem mod 2020 forventes disse direktiver at få envis positiv effekt.De i de foregående afsnit nævnte strategier og indsatser har betydet, at antalletaf støjbelastede boliger ikke er steget i de senere år, på trods af det kraftigt sti-gende trafikarbejde. Samlet er det dog på landsplan ikke lykkedes at reducereantallet af støjbelastede eller stærkt støjbelastede boliger de sidste 10 år.P:\64173A\3_Pdoc\DOC\Støj\Rapport MITU\MITU000009ver0.2_SRS.DOC.

3.5Mulig strategi i Greve kommuneVi foreslår, at Greve kommune inspireret af Vejdirektoratets indsats arbejderfor at sikre de af kommunens borgere, som er udsat for LAeq24h på mere end55 dB. Det svarer til en Lden på højst 58 dB. Det vil også være en relevantkommunal opfølgning af det arbejde, som Vejdirektoratet har gennemført langsmotorvejen, hvor de oprindelige støjvolde i de seneste år er blevet suppleret, såhuller i støjbeskyttelsen langs motorvejen er blevet lukket.I relation til regeringens vejstøjstrategi er især punkterne 4-8 relevante for denkommunale indsats:•Supplerende lydisolation (og varmeisolering) af boliger•Anvendelse af støjreducerende vejbelægninger•Brug af planlægningsredskaber til at sikre mod nye støjproblemer•Udnyttelse af færdselslovens hastighedsregulerende bestemmelser.Det i Vejstøjstrategiens punkt 9 omtalte virkemiddelkatalog er benyttet i dettenotats afsnit 5, i det omfang vi vurderer, at virkemidlerne er relevante for Grevekommune.

4.1DatagrundlagUdgangspunktet for kortlægningen er kommunale data om bygninger, vejnet,trafikmængder og terrænforhold. Data vedrørende bygninger omfatter alle hel-årsboliger i kommunen og er opdelt på 6 boligtyper. Der er godt 10.000 parcel-huse, mens opgørelsen kun indeholder få enheder for række- og kædehuse samtfor etageboliger. Det skyldes at de modtagne data kun angiver antal bygninger.Vi har derfor omregnet bygninger i disse to boligtyper til boligenheder.En tabel over de tekniske data som ligger til grund for SoundPlan støjkortlæg-ning kan ses i bilag 1. Som kvalitetssikring er der blevet foretaget hvor muligten kontrol af de leverede data.Bilag 3 beskriver arbejdet i forbindelse med kvalitetssikring af data omkringbygninger og arealer.

4.2StøjberegningsmodelStøjberegningsmodellen blev opbygget og beregnet i SoundPlan 6.4. Data-grundlaget blev bearbejdet som følger. Støjberegninger med anvendelse afNORD2000 i SoundPLAN medfører væsentlig længere beregningstider endtidligere (op til 100 x længere beregningstider). For at opnå håndterbare bereg-ningstider er data derfor gennemgået kritisk, og store detaljeringsgrader er und-gået, hvor dette ikke reducerer beregningsnøjagtigheden.Bilag 2 beskriver bearbejdning af data omkring vejnettet og trafikken, terræn-model samt beregningsparametrene.

4.3ResultaterBeregninger af støjbelastningen er foretaget for hele kommunen. Denne bereg-ning er foretaget for to situationer, nemlig 1,5 m og 4 m over terræn, som angi-vet i Miljøstyrelsens Bekendtgørelse 717 og vejledning nr. 4/2006. Derefter erde beregnede værdier anvendt1til at fremstille støjzonekort samt kort, der viserstøjen ved helårsboliger i 5 dB intervaller fra Lden = 58 dB, som forventes atvære Miljøstyrelsens nye grænseværdi for vejtrafikstøj, når støjindikatorenLden anvendes.

StøjudbredelseskortI vedlagte bilag er gengivet kort med resultatet af beregningen af støjudbredel-sen og kort, der viser hvordan denne støj belaster boligerne i kommunen:Bilag 4 viser støjudbredelsen Lden i 1,5 m højde.Bilag 5 viser støjudbredelsen Lnight i 1,5 m højde.Bilag 6 viser støjudbredelsen Lden i 4 m højde.Bilag 7 viser støjudbredelsen Lnight i 4 m højde.Bilag 8 viser de støjbelastede boliger i 1,5 m højdeBilag 9 viser de støjbelastede boliger i 4 m højdeBilag 10 viser de støjbelastet etageboligbebyggelse i 1,5 m højdeOptælling af støjramte boligerResultatet fra SoundPlan er derefter kørt sammen med BBR registeret, såledesat antallet af boliger i de enkelte støjintervaller kunne opgøres.Tabel 4.1 og tabel 4.2 viser det afrundede antal af støjbelastede boliger vedhhv. 1,5 m og 4 m højde.Tabel 4.1 antal støjramte helårsboligenheder ved 1,5 m højde.LdendB(A) beregnet i 1,5m højde over terrænkode110120130140160190510I alt(ca.)Anvendelse (kun helårsbolig)Stue til landbrugsejendomFritliggende enfamilieshusRække-, kæde- eller dobbelthusEtageboligbebyggelseDøgninstitutionAnden bygning til helårsbeboelseSommerhus(N.B. uden sommerhuse)< 5816590003150470025451851710090%58 - 631595062016044217509%63 -6810130100850103302%68 <21506000250,1%Total (ca.)1901010039005000305018519200100%

Udpegning af støjbelastede vejstrækninger og områderDe nuværende beregningsresultater inkluderer alle de eksisterende støjvolde.Samtlige støjskærme i beregningen vil blive opsat mellem oktober 2007 og ok-tober 2008.Beregningsresultaterne viser, at Greve kommune kun har ganske få vejstræk-ninger, hvor boligerne belastes med Lden højere end 68 dB(A), som er et ni-veau, der er 10 dB højere end Miljøstyrelsens grænseværdi, og som typisk vilopfattes som et utilfredsstillende niveau. Helbredsmæssige effekter vil kunneforekomme, hvis man bor i en bolig udsat for denne støjbelastning i mange år.Disse boliger ( i alt ca. 25) ligger spredt enkeltvis i kommunen, kun langs Hol-meagervej ved krydset med Nældebjergvej er der registeret flere boliger.Omkring 10% af kommunens boliger, svarende til ca. 2.000 boliger udsættesfor støj fra vejtrafikken i intervallet mellem 58 og 68dB(A), som betyder enstøjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi med 0-10 dB, og derfor næppe er ønskeligt. Disse boliger er placeret langs de mesttrafikerede veje:••••••••LillevangsvejHolmeagervejGreve CentervejGreve StrandvejBlågårdsvejSkelvej (Prinsesseparken og Fugleparken)Mosede LandevejHundige Centervej.

vejen, samt at den kommunale planlægning har sikret de fleste boliger mod sto-re trafikmængder og dermed megen trafikstøj (trafikseparerede områder).I det følgende vises de tre områder i kommunen øst for motorvejen, hvor støj-belastningen er størst. I resten af kommunen findes der kun enkeltvis forekom-mende støjbelastede boliger.HundigeI Hundige vist i figur 4.1, er det Lillevangsvej og motorvejen som er de primæ-re støjkilder. De fleste boliger mellem disse veje som f.eks. Tjørnelyparken ogRosenlyparken, er belastet med mindst 58dB(A). Langs Hundige Centervej erde fleste boliger belastede med over 58 dB(A).

Figur 4.1 Støjbelastning Hundige i 1,5 m højde

5.1MålsætningDe boliger, der er udsat for mere end 68 dB, bør støjbeskyttes snarest, hvorefterboliger i intervallet 63-68 dB bør søges beskyttet. Vi vil foreslå følgende mål-sætning:Ingen boliger i Greve kommune må i år 2012 udsættes for mere end 68 dBfra vejtrafikken.(Udsættes man for dette niveau igennem mange år, vilman have en forøget risiko for helbredsmæssige problemer).Antallet af boliger udsat for mere end 63 dB skal halveres inden år 2012.(Det svarer til, at antallet højst er 175 boliger).Alle boliger udsat for mere end 58 dB skal inden 2012 have undersøgt mu-lighederne for at få støjbelastningen reduceret mærkbart.(Det vil normaltvære mindst 3-5 dB).

5.2IndsatsområderDer er en række muligheder for at reducere støjen. Kortlægningen har givetgrundlag for at belyse de tekniske muligheder for at nedbringe støjbelastningenog dermed pege på indsatser, der vil være nødvendige for at opfylde målsæt-ningen i afsnit 5.1.De indsatsområder, som umiddelbart kan overvejes er:••••ny belægningsstrategi for kommunens trafikveje, som generelt vil betyde1-3 dB reduktionreduceret lastbilprocent, specielt i aften og natperioden, som også vil kun-ne reducere støjen 1-2 dB afhængig af den nuværende lastbil andellavere hastigheder på alle støjramte strækninger, som vil give en reduktionpå 1-2 dBskærme langs de større trafikveje.

Støjkortlægningen viser, at de mest udsatte boliger i kommunen ligger spredtlangs de større veje. Det er derfor svært at støjbeskytte disse boliger effektivtmed en skærm. Opsætning af støjskærme vil give et dårligt forhold mellemomkostninger og støjmæssig effekt, hvorfor vi umiddelfart forestiller os, at denkommunale indsat for at begrænse støjen kan være en kombination afa) en ny belægningsstrategi i kommunenb) en forhandling med politiet om at nedsætte den tilladte hastighed på demest støjramte strækninger med 10 km/tc) restriktioner for kørsel med tunge køretøjer i aften, nat og de tidligemorgentimer, hvor de fleste er mest følsomme for søvnforstyrrelser.De to sidste indsatsområder har ingen direkte omkostninger for kommunen,med mindre man bliver nødt til at foretage fysiske hastighedsdæmpende foran-staltninger for at understøtte en lavere skiltet hastighed, f.eks. ved vejindsnæv-ringer eller lign.

6.1BelægningsstrategiEn ny belægningsstrategi med anvendelse af støjreducerende slidlag vil dogbetyde lidt hyppigere fornyelser, idet de støjreducerende belægninger endnuikke er udviklet til samme holdbarhed som traditionelle belægninger. Holdbar-heden er pt. estimeret til 7-10 år mod en levetid for et traditionelt slidlag på ca.15 år. Vejdirektoratet har anvendt en særlig tyndlagsbelægning på motorvejenigennem Solrød. Denne belægningstype har vist gode støjreducerende egenska-ber (ca. 3 dB ved motorvejsfart), mens erfaringerne med holdbarhed ikke eropnået endnu. Det skal nævnes, at en støjreducerende belægning vil kommealle boliger langs de pågældende strækninger til gavn. Det betyder altså, at ogsåboliger med mindre end 58 dB får glæde af en sådan indsats.Som en overslagspris koster en tyndlagsbelægning (slidlag) knapt 50 kr/m2.Prisen for at overgå til en ny belægningsstrategi afhænger af omfanget, men vivurderer, at hvis 15-20 km trafikveje i kommunen skal have støjreducende slid-lag over en 10 årig periode, vil det betyde en årlig omkostning på kr. 800.000,som skal sammenlignes med hvad et normalt slidlag ville have kostet.

6.2Kommunal støjbeskyttelsesfondI tillæg kan en særlig støjfond tænkes etableret til støtte af lokale initiativer istil med Miljøstyrelsens finansielle støjpartnerskaber (www.stojpartner.dk), dersom et forsøg har kørt i 2005-06. Vi foreslår, at dette sker gennem en dialogmed de berørte boligejere eller ejerforeninger i række- og kædehusområder ogområder med etageboliger, hvor en fælles finansieringsløsning kan aftales. Fornogle år siden har tilsvarende ordninger eksisteret på energiområdet, men de ernu stoppet. Dog overvejes nye initiativer i områder med fjernvarme. I givet faldkunne en tilskudsordning for isolering kombineres med øget energiisolering.P:\64173A\3_Pdoc\DOC\Støj\Rapport MITU\MITU000009ver0.2_SRS.DOC.

Det kan bestå i et kommunalt tilskud, som er gradueret efter hvor meget støjenoverstiger den vejledende grænseværdi på 58 dB.Er der tale om mindre overskridelser på 1-5 dB af den vejledende grænseværdi,foreslår vi at støtten bliver på 25%. Er overskridelsen på 5-10 dB foreslås ettilskud på 50% til at nedbringe støjen. Er støjen over 68 dB bør tilskuddet væremindst 75%.Baseret på tallene fra støjkortlægningen kan følgende regnestykke opstilles:Støj Lden58-63 dB63-68 dB> 68 dBI altantal boligerca. 1750ca. 350ca. 25ca. 2100tilskud25%50%75%tilslutning10-15%25-35%50-75%13-20%omkostning forstøjfond2,3-3,4 mio kr.2,3-3,2 mio kr0,6-0,9 mio kr5,2-7,5 mio kr

Der er angivet et interval for tilslutningsprocent. De høje tal er baseret på erfa-ringstal fra Banedanmark og Vejdirektoratets tilsvarende tilskudsordninger,som har kørt i henholdsvis 20 og 10 år. Det er dog usikkert, om disse erfaringerkan overføres til Greve kommune, hvorfor vi har angivet et interval. Tabellenangiver tilsvarende et interval for omkostninger for en støjfond. Disse omkost-ninger er baseret på erfaringspriser for supplerende støjisolering af boliger. Igennemsnit koster det kr. 45.-60.000 (mindst i det lave støjinterval og højest forboliger udsat for mere end Lden=68 dB) at give en bolig en 5-10 dB forbedringaf lydisolationen mod trafikstøj. Der er typisk tale om at skifte glas eller helevinduer med særlige lydruder, forøge tæthed og vægten af lette brystningsparti-er og evt. forbedre loftet, specielt i parcelhuse med et let træfiberloft.En sådan støjfond har både juridiske og skattemæssige konsekvenser, som skalafklares først, men det er prøvet før, og disse forhold vurderes derfor at kunneløses.

6.3Supplerende kampagnerEndelig er det vigtigt at nævne, at borgerne ud over at være udsat for støj, ogsåselv producerer støj i forskellige sammenhænge. En kampagne for at gøre denenkelte bevidst om hans eller hendes rolle for en samlet reduktion af støjen ikommunen og eget lokalområder er derfor også vigtigt. Det kan blandt andetomfatte••••mere hensynsfuld bilkørsel, (undgå høje motoromdrejninger, kraftige acce-lerationer etc.)undlade at køre på støjfølsomme tidspunkter,holde bilen i ordentlig stand (undgå en defekt udstødning),købe støjsvage dæk.

6.4ScenarierKommunen kan vælge forskellige scenarier/niveauer for indsats over for støjen.Vi forslår, at disse scenarier relaterer sig til omfanget af borgere som støjbe-skyttes. Da boliger belastet med over 68 dB er spredt rundt i kommunen, er detvanskeligt at foreslå en indsats, der går målrettet mod lige netop disse boliger.I det følgende er derfor præsenteret 3 mulige scenarier med forskellige effekt-niveauer og omkostninger, men som alle går efter en generel forbedring.Scenario 1, en jævnt fordelt forbedring med kendte midlerScenario 1 forslås at være den nye belægningsstrategi (reduktionspotentiale 2-3dB) koblet med aftale med politiet om hastighedsnedsættelse på følgende støj-belastede vejstrækninger (disse strækninger indgår allerede i kommunens ha-stighedsplan for at øge trafiksikkerheden)•••Mosede Landevej mellem motorvejen og Holmeagervej; i dag 80 km/treduceres til 50 km/t (reduktionspotentiale ca. 5 dB)Holmeagervej og Lillevangsvej reduceres fra 60 til 50 km/t (potentialepå 2 dB reduktion)Hundige centervej reduceres hastigheden fra 60 til 50 km/t.

Ved at kombinere hastighedsnedsættelserne med en ny belægningsstrategi vilbeboerne langs disse strækninger opleve en markant forbedring af støjforholde-ne. Samlet vil det betyde en reduktion af støjen på 4-6 dB. Vælges kun et afindsatsområderne vil reduktionen kun blive på 2-3 dB. En sådan reduktion vilikke være mærkbar over tid, og en del beboere vil slet ikke opleve dette som enforbedring. Indsatsen kan derfor opleves som spildt.Vi vurderer, at en kombineret strategi vil reducere antallet af støjbelastede såle-des:•••> 68 dB: fra 25 til 0 boliger63-68 dB: fra 350 til 175 boliger58-63 dB: fra 1750 boliger til 900 boliger.

Scenario 1 vil således opfylde den opstillede målsætning i afsnit 5.1.Som nævnt vil en ændret belægningsstrategi med anvendelse af tyndlagsbelæg-ninger til knapt 50 kr/m2koste kr. 800.000 over en 10-årig periode. Det skalmodregnes med hvad den almindelige vedligeholdelsesstrategi i kommunenville have kostet. Vi skønner umiddelbart at en normal slidlagsfornyelse villekoste 42 kr/m2. I det omfang de udpegede vejstrækninger alligevel skulle havefornyet slidlag i de kommende 10 år kan den alm. vedligeholdelse således mod-regnes.Omfanget af foranstaltninger for at kunne mindske hastigheden skal tænkessammen med kommunens generelle hastighedsplanlægning. De nødvendige

omkostninger til skiltning og eventuelle fartdæmpende foranstaltninger er ikkemedregnet i vurderingen.Scenario 1 er ikke særlig omkostningstungt, men der vil fortsat være over 1.000boliger med støjbelastning over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi påLden=58 dB, dog næppe nogen med mere end 68 dB.Scenario 2, jævnt fordelt forbedring, også med brug af støjfondI et scenario 2 kunne indsatsen vist i scenario 1 suppleres med en kommunalstøjfond. Det vil afhængig af den faktiske tilslutningsprocent i Greve kommunebetyde yderligere kommunale omkostninger på 2,1- 3,1 mio kr.

Herefter vil alle boliger udsat for mere end Lden=58 dB enten have en støjbe-lastning under 58 dB eller have fået tilbudt hjælp til lydisolation af boligen.Scenario 3, alene brug af støjfondDette scenario er allerede beskrevet i afsnit 6.2. En støjfond uden belægnings-strategi eller hastighedsnedsættelse vil betyde en kommunal omkostning på 5,2-7,5 mio kr.I dette scenario vil samlet færre boliger være støjbeskyttet og udearealerne vilikke få reduceret støjbelastningen. Toppen af støjbelastningen er ikke taget ogkun et begrænset antal boligejere kan forventes at bidrage selv til støjisolatio-nen. Her er skønnet en samlet tilslutningsprocent på 14-20%.

Bilag 1 DatagrundlagDe tekniske data som ligger til grund for SoundPlan støjkortlægningDataVejnetTrafikHastighedKildeGreve KommuneVejdirektoratetGreve KommuneFormShapefilerÅDT 2006HastighedsplanBilag 1 "Skiltet ha-stighed og måltehastighed på trafik-vejnettet". Juli '05ShapefilerBBR_bygningBBR_anvendelseMicrostation filermed højde informa-tion (udtyndedepunkter.dgn)Shapefiler (area-ler.dbf/shp/shx)Microstation fil(støjvolde efter2002 cirkaplace-ring.dgn)Byg. < 30m2 slet-tes, højde < 3m→6mFiltrering til 100mudenfor 30m buf-ferzone omkringvejene.Manuelt bestem-melse af "Groundeffect".Sammenligningmed eksisterendestøjvoldeKontrolSortering efterÅDT.KonverteretDXF→SP geo-fileIndtast SPIndtast SP

Bilag 2 Bearbejdning af data til støjberegningsmodellenVejnet og trafikVeje med ÅDT > 500 blev flyttet til en ny geofile hvor de blev tildelt ÅDT oghastighed. Da trafikdata ikke indeholder døgnfordeling på de tre perioder dag,aften og nat bruges standardfordeling i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006Tabel 5.4. De skiltede hastigheder er konverteret til faktiske kørehastighed forde forskellige køretøjskategorier efter Tabel 5.3 i vejledningen.Terrænmodel (DGM)Der blev foretaget en filtrering af højdepunkter. Det er nødvendigt for at opnåberegningstider, der er til at håndtere. SoundPlan beregning af Greve kommunevarer herefter godt 6 døgn. I et område på 30m på hver side af vejene fastholdesden detaljerede højde model for at bevare beregningsnøjagtighed. Uden fordenne buffer blev der filtreret til 100 m. Dette sikrer tilstrækkelig nøjagtighedaf resultaterne. Støjvoldene indgår i DGM.BeregningsparametreKommunegrænsen blev brugt til at afgrænse støjkortlægningen. Der blev be-regnet i højderne 1,5 m og 4 m i et beregningsnet på 25 x 25 m. Det svarer tilknapt 100.000 punkter, som er beregnet eller interpoleres. Den samlede bereg-ningstid er som nævnt på over 6 døgn med anvendelse af 10 computere kobletsammen i en såkaldt PC cluster.

Bilag 3 Kontrol af dataBygningerEn kontrol af bygningsdata viste et større antal med højde < 0m. Dette skyldesfejl i data og ikke data import. Der er derfor foretaget en korrektion, hvor allebygninger med et areal mindre end 30 m2slettes. Bygninger med højde < 3 msættes til 6 m. På denne måde beholder bygninger med en fornuftig højde deresoprindelige data.Arealer og disses lydmæssige egenskaberEn manuel gennemgang af alle arealer med Kraks Kort viser hvor der er parke-ringspladser, som vil reflektere lyden og hvor der er arealer som idrætsbanero.l. som dæmper lydudbredelsen.

Figur 4.1 Støjbelastning Hundige i 1,5 m højde

Figur 4.2 Støjbelastning Greve i 1,5 m højde

Figur 4.3 Støjbelastning Karlslunde i 1,5m højde