DH’s synspunkter vedr. de aktuelle forhandlinger i Europa-

Parlamentet og ministerrådet om forordningen vedr. buspas-

sagers rettigheder

Vi henvender os fra Danske Handicaporganisationers (DH’s) side vedr. de aktuelle forhand-linger om Europa-Parlamentets og ministerrådets forordning om buspassagerers rettighederog om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.Der er i dag meget store nationale forskelle på tilgængelighedsniveauet og den service, derleveres for at sikre mennesker med handicap lige adgang til bustransport. Det er derfor me-get vigtigt for DH og handicaporganisationerne på tværs af Europa, at der vedtages europæ-isk lovgivning på transportområdet, der sikrer den samme mobilitet for mennesker medhandicap, som for alle andre EU-borgere, med henblik på at kunne leve et aktivt liv, få ad-gang til uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet m.v.Vi har i seks punkter opsummeret de udfordringer, som det foreliggende udkast til forord-ningen ikke adresserer, men som vi mener, det er vigtigt at finde løsninger på i de afslutten-de forhandlinger:1. Mere end 75 % af alle rejser med bus foregår regionalt og lokalt. Derfor er det vig-tigt, at forordningens anvendelsesområde kommer til at dække rejser med bus bådeinternationalt og nationalt, såvel som rejser regionalt og lokalt.2. Det er vigtigt, at forordningen formuleres således, at det ikke er i strid med lovgiv-ningen, at medlemslande vælger at indføre befordringstilbud for personer med handi-cap, der lægger sig på et højere niveau end minimumsrettighederne i forordningen.3. Det er nødvendigt, at der fastlægges en forpligtigelse til den kollektive bustransportom at stille den nødvendige assistance til rådighed, så personer med handicap udenproblemer, trygt og sikkert kan komme med bussen. Det forudsætter såvel uddannetpersonale til at yde den korrekte assistance, som nødvendigheden af at have det nød-vendige udstyr til at sikre adgang til bussen. Det sidste er desværre ikke tilstrækkeligtunderstreget i forordningens tekst, som den foreligger på nuværende tidspunkt.

4. Personer med handicap har behov for på lige fod med andre at kunne benytte allebusterminaler til afgang og ankomst. Det er derfor nødvendigt at understrege i for-ordningen, at assistance skal være muligt at opnå på alle busterminaler. Det nytter ik-ke at undtage en busterminal uden personale – særligt ikke i en tid, hvor antallet afbemandede terminaler reduceres! Det er ikke acceptabelt at fastsætte rettigheder, hvisdet kun er på udvalgte stationer, borgerne med handicap kan udnytte disse.5. Det er for langt de fleste helt naturligt at kunne rejse spontant med kollektiv trans-port, særligt med lokale busser og bybusser. Det er derfor ikke acceptabelt med etkrav om at skulle anmelde sin rejse 48 timer før rejsen påbegyndes. Dette krav er hel-ler ikke i overensstemmelse med busser omfattet af busdirektivet, der skal være ind-rettet fuldt tilgængelige for personer med handicap. Det giver ingen mening at skulleanmelde sin ankomst til en bus, der i kraft af busdirektivets krav skal være fuldt til-gængelig.6. Det er vigtigt, det i forordningen kræves, at det skal være muligt at modtage og forståinformation på forskellige måder. Derfor er det nødvendigt at sikre, at informationom bustransport, herunder bestilling af billetter, oplysninger om rejseplaner og sik-kerhed, gives i et format og på en måde, så den også kan forstås af bl.a. blinde, ord-blinde, udviklingshæmmede, hjerneskadede og hørehæmmede.Vi må ud fra den aktuelle forhandlingssituation konstatere, at der ikke er enighed på tværsaf Europa-Parlamentet eller i Ministerrådet om at sikre passagerer med handicap disse ret-tigheder. Det er faktisk således, at forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og minister-rådet har resulteret i en betydelig svækkelse af den oprindelige forordningstekst.Samtidig må vi konstatere, at der ikke er en debat i det danske politiske system mellem Fol-ketinget, transportministeren, Transportministeriet og handicaporganisationerne omkringdette emne med henblik på at fastlægge et dansk forhandlingsmandat med udgangspunkt igældende dansk handicappolitik. Det er som om, at den danske holdning til passagerrettig-heder for bustransport for øjeblikket fastlægges i et tomrum uden nogen form for politiskdialog.Vi kan i hvert fald konstatere, vi er vidne til en politisk proces og en politisk holdning fraregeringens side, der er milevidt fra indholdet af og intentionerne med den nye FN-handicapkonvention. Her er netop lige muligheder og adgang til transportmuligheder frem-hævet som afgørende for, at personer med handicap kan leve et selvstændigt og aktivt liv.Vi håber meget, at det er muligt at sætte en nødvendig politisk debat i gang vedr. de aktuelleforhandlinger om forordningen vedr. buspassagerers rettigheder. Målet må efter vores me-ning være, at den danske forhandlingsposition tager udgangspunkt i at sikre personer medhandicap de samme muligheder og rettigheder, som resten af befolkningen i Europa, i for-hold til at kunne benytte busser. Alternativet er status quo, der vil betyde, at rigtig mange