Regionerne vil tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik

Regionerne har siden strukturreformen haft ansvaret, herunder det økono-miske ansvar, for privatbanerne og for bustrafik af regional betydning.Regionerne arbejder for at styrke den regionale og lokale kollektive trafikog dermed tiltrække flere passagerer til busser og privatbaner. Dette er enmålsætning, som er udarbejdet i fællesskab med trafikselskaberne og kom-munerne. Regioner, kommuner og trafikselskaber bakker i et fælles visi-onsoplæg op om trafikforligets målsætning om at sikre, at størsteparten afden fremtidige trafikvækst sker i den kollektive trafik.Effektivisering af busruterI alle trafikselskaber har man efter strukturreformen taget de eksisterendetrafikplaner op til revision og nytænkt den samlede kollektive trafikbetje-ning. I størsteparten af de nye trafikplaner er der for de regionale ruter ge-nerelt lagt vægt på omlægninger i retning af hurtigere og mere direkte rutermellem de større byer. Dette vurderes som et af de tiltag, der mest effektivtkan tiltrække flere passagerer, især pendlere og uddannelsessøgende.I Lov om Trafikselskaber er ruterne mellem de større byer navnlig et regio-nalt ansvar (der er dog en særlig ansvarsfordeling i Hovedstadsområdet).Det har derfor været naturligt, at der som led i udmøntningen af de nye tra-fikplaner, er sket en klarere opgavefordeling mellem kommuner og regio-ner. Det betyder, at lokal kørsel – fx i udkantsområder – mere tydeligt erblevet et kommunalt ansvar.Ved hurtigere og mere direkte ruter, samtidig med højere frekvens og kom-fortniveau, opnås forbedret betjening af passagerer, der rejser mellem størrebyer. Denne forbedrede service betyder på mange regionale ruter kortere

rejsetid og dermed isoleret set færre køreplantimer, medmindre man får fle-re afgange for det samme antal køreplantimer.Udviklingen i aktivitetsniveauetNytænkningen af ruter og serviceniveau har i flere tilfælde betydet en om-prioritering af de midler, regionerne anvender til kollektiv trafik – dvs. atder for de samme midler er sket en opprioritering afkvaliteteni forhold tilkvantiteten.Dette har isoleret set medvirket til et fald i antal regionale kø-replantimer (som er parallelt til et tilsvarende fald i antal kommunale køre-plantimer). Givet et ønske om en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigdrift, er det desuden naturligt, at niveauet for såvel regionale som kommu-nale køreplantimer er blevet tilpasset et faldende antal passagerer. I praksisforventes antal køreplantimer pr passager således at være på et konstant ni-veau fra 2007 og frem.Regionerne har også ansvar for privatbanetrafikken, og har dermed mulig-hed for at prioritere indsatsen i den kollektive trafik mellem bus- og privat-banetrafik. Alle regioner har hidtil opretholdt mindst den samme privatba-nedrift – og i Region Sjælland og Hovedstaden har man f.eks. konkret op-normeret privatbanedriften til hyppigere frekvens og hurtigere rejsetid.Ser man på, hvor mange midler regionerne har anvendt til kollektiv trafik(busdrift og privatbaner) fra 2007 og frem, er det først og fremmest klart, atder er sket et stort niveauskift fra 2007 til 2008, hvor regionerne brugtemarkant flere midler på kollektiv trafik – særligt pga. stærkt stigende om-kostninger. Som det ses i tabellen herunder, har regionerne også i 2009 og2010 budgetteret med flere udgifter til kollektiv trafik.Regionernes samlede udgifter til kollektiv trafik. Mio. kr. (2010-priser)*Regnskab Regnskab Budget Budget2007200820092010Udgifter9871.1861.3051.347* Her er ikke korrigeret for, at regionerne modtager DUT-kompensation fra staten. Tageshøjde herfor, er der stadig tale om, at regionerne budgetterer med udgifter på samme ni-veau i 2009 og 2010.

on Sjællands trafikplan at tiltrække ca. 1 mio. flere påstigere pr. år i det re-gionale net.På trods af disse forventede positive effekter på passagertallet på sigt, er derdog ingen tvivl om, at regionernes begrænsede budgetter, i samspil med sti-gende udgifter til buskørsel, skaber store udfordringer i forhold til trafikfor-ligets ambitiøse målsætninger om, at størsteparten af den fremtidige trafik-vækst skal ske i den kollektive trafik.Hertil kommer, at yderligere investeringer i kvalitetsforbedringer, herunderkomfort, internet, bedre information, samt i miljøforbedringer, rejsekortetmv., lægger et yderligere pres på finansieringen af den kollektive bustrafikog privatbanerne.