BEGÆRING OM OPHÆVELSE AF LOVBEKENDTGØRELSE 1999-08-19 NR. 670 OM

PRIVATE FÆLLESVEJE

Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) anmoder hervedtrafikministeren om at iværksætte en ophævelse af Privatvejsloven med den begrundelse, at denmåde, som bl.a. Københavns kommune i dag administrerer loven på, bevirker, at der sker en massivnegativ forskelsbehandling af grundejere med private fællesveje i forhold til grundejere medoffentlige veje.

Grundejere med private fællesveje betaler alle vedligeholdelsesomkostninger

Disse kan for den enkelte grundejerforening med f.eks. 100-130 medlemmer være på 10-15millioner kroner, når det er nødvendigt at gennemføre en gennemgribende vejvedligeholdelse.Årlige ordinære omkostninger til vejvedligeholdelse ligger sædvanligvis på 250.000-400.000 kr.Grundejerne betaler denne vejvedligeholdelse med beskattede midler uden muligheder for fradrag.Grundejerforeningernes bestyrelser bruger deres fritid på som amatører at administrerevejvedligeholdelse, herunder forhandling med entreprenører om millionkontrakter, gennemgåvejenes tilstand og kontrollere kvaliteten af vejvedligeholdelsesarbejdet.

Grundejere med private fællesveje skal selv organisere og betale for snerydning

Grundejerne med private fællesveje er forpligtede til selv at holde fortov og vejbane ryddet for sne.Som en hjælp til grundejerne bruger mange grundejerforeningers bestyrelser kræfter på medskiftende held at få snerydningsordninger ved en privat entreprenør til at fungere, og hver lillegrundejerforenings medlemmer betaler store beløb hertil, f.eks. 50.000-80.000 kr. pr. sæson.

Grundejere med private fællesveje får ingen hjælp fra Københavns kommune

Der afholdes således ingen vejsyn som bestemt i Privatvejsloven. Kommunen oplyser, at manforetager et uannonceret gennemkørende syn hvert andet år. Der gennemføres ingen rapportering tilgrundejerforeningen, hvorfor vejsynet i praksis er afskaffet. Kommunen bidrager ikke til udgifternetil vejvedligeholdelse.Københavns kommune udviser generelt ikke megen vilje/evne til samarbejde medgrundejerforeningerne, og denne holdning bevirker, at grundejerforeninger med private fællesvejeopfatter kommunen som

modpart

i stedet for en medspiller, hvilket man som borger burde kunneforvente, og som privatvejsloven i øvrigt lægger op til. Det er vor opfattelse, at den måde, somKøbenhavns kommune forvalter privatvejsloven på, udspringer af politiske pålæg, idet vi igennemårene har kunnet konstaterer, at det ikke giver noget resultat at indgå i en dialog påembedsmandsniveau.

Grundejere med private fællesveje må ikke begrænse uvedkommende færdsel

I Københavns kommune gives der ikke tilladelse til skiltning (hverken autoriseret elleruautoriseret), der begrænser uvedkommende færdsel på de private fællesveje. Begrundelsen herforer, at Politiet skønner, at en sådan skiltning ikke vil flytte nogen færdsel.Heroverfor står, at i Frederiksberg kommune skiltes der med ”Motorkørsel forbudt – ærindekørseltilladt” i villaområder, som er direkte sammenlignelige med København, hvorfor Københavnspolitis holdning forekommer besynderlig og uforklarlig. Denne særholdning bevirker endvidere, atdet må siges, at der på dette område ikke hersker lighed for loven.Det bemærkes særligt, at definitionen af ”private fællesveje” er veje, der

uden at være offentlige

tjener som færdselsareal for mere end én ejendom, jf. § 2.”Fællesvej” betyder altså blot, at fleregrundejere har ret til at benytte den private vej. Det er altså

private

veje. På trods heraf hargrundejere med private fællesveje ingen mulighed for at begrænse uvedkommende færdsel på deresveje i Københavns kommune.

Urimelig forskelsbehandling af grundejere med private fællesveje contra offentlige veje

I mange villaområder i København kan man opleve, at nabogrundejerforeningens veje er offentlige.Det forekommer helt vilkårligt, om veje i villaområder er offentlige eller private.Ovenstående forhold bevirker, at grundejere med private fællesveje bliver negativtforskelsbehandlet: Grundejerne med private fællesveje betaler alle omkostninger – og medbeskattede midler - og grundejerforeningernes bestyrelser bruger endog deres fritid på atgennemføre vejvedligeholdelse, uden at dette modsvares af rettigheder til at begrænse trafikken påvejene, som mange grundejerforeninger i øvrigt har ejendomsretten til/er tinglyste ejere af.Københavns kommune råder ofte ulovligt over de private fællesveje, som om de var offentlige veje,bl.a. ved at anlægge parkeringsplader på disse, f.eks. i forbindelse med Metro-stationer.Grundejerforeningernes bestyrelser ser sig nødsagede til at bruge energi på skriftligt at protestere

over disse overgreb. Det kan ydermere være nødvendigt for grundejerne at anlægge søgsmål modkommunen for at få ret, hvilket bevirker yderligere urimelige omkostninger i form af beskattedemidler for grundejerne. Heroverfor står, at kommunen naturligvis blot anvender kommunale midlertil sagsførelse mod grundejerne.Det bemærkes særligt, at de samme grundejere, som selv betaler vedligeholdelsen af deres privatefællesveje, samtidig – i lighed med alle andre borgere – over skatten betaler til vedligeholdelsen afdet offentlige vejnet. Der sker således en grov diskriminering af grundejere med private fællesveje.Der er flere kilometer private fællesveje end offentlige veje i Københavns kommune, og de mangetusinde grundejere med private fællesveje vil ikke længere acceptere at bære alle byrderne uden athave modsvarende rettigheder over vejene.Grundejeren.dk håber derfor, at transportministeren vil se velvilligt på denne begæring ogiværksætte de nødvendige foranstaltninger til at ændre denne urimelige retsstilling, således at der nuskabes

lighed for loven

for grundejere med private fællesveje.Genpart af denne skrivelse er fremsendt til medlemmerne af Folketingets trafikudvalg.