Lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at udbygge hovedlandevej 14, Helsingørmotorvejen(E47), mellem afslutningen af den eksisterende 6-sporede strækning syd for Øverødvej og til-slutningsanlæg 9, Hørsholm C ved Isterød, fra 4 til 6 spor.Stk. 2.Strækningen, der omfattes af udbygningen, fremgår af bilag 1.

§ 2.

På den i § 1 nævnte motorvejsstrækning kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes af-stand på op til 120 m. Reglerne om byggelinjer i lov om offentlige veje finder tilsvarende an-vendelse.

§ 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejen-dom, der berøres særligt indgribende af det i § 1 nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinæreekspropriationer.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om frem-gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold1.1 Hovedindhold1.2 Baggrund2. VVM-undersøgelse og høring3. Lovforslagets indhold4. Beskrivelse af vejanlægget4.1 Funktion og kvalitet4.2 Linjeføring og tværprofil4.3 Tilslutningsanlæg4.4 Sideanlæg4.5 Lokalvejnet og stier4.6 Faunapassager4.7 Erstatningsnatur4.8 Støjafskærmning4.9 Vejudstyr og beplantning4.10 Vejafvanding4.11 Naboarealer5. Trafikale konsekvenser6. Trafiksikkerhed7. Plan- og beskyttelsesforhold8. Miljømæssige konsekvenser8.1 Arealindgreb og barrierevirkning8.2 Støj, luft og klima8.3 Plante- og dyreliv8.4 Landskab8.5 Kulturarv og arkæologi8.6 Friluftsliv8.7 Overfladevand og grundvand8.8 Ressourceforbrug8.9 Forurenet jord9. Alternativer10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige10.1 Anlægs- og samfundsøkonomi10.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet12. Administrative konsekvenser for borgerne13. Forholdet til EU-retten14. Høring over lovforslaget15. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets hovedindhold og baggrund1.1 HovedindholdLovforslaget indeholder en bemyndigelse af transportministeren til at udbygge den ca. 6 kmlange strækning af hovedlandevej 14, Helsingørmotorvejen (E47), mellem afslutningen af deneksisterende 6-sporede strækning umiddelbart syd for Øverødvej og tilslutningsanlæg 9, Hørs-holm C ved Isterød, fra 4 til 6 spor.Lovforslaget er en udmøntning af aftale af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstre og DeKonservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Allian-ce om ”Bedre veje mv.”. Af aftalen fremgår, at der i foråret 2010 fremsættes anlægslov for ud-bygning af hele strækningen mellem Øverødvej og Isterød.Efter aftalen afsættes der i første omgang midler til udbygning af den ca. 4 km lange strækningmellem Øverødvej og tilslutningsanlæg 10, Hørsholm Syd. Udbygningen forventes at kunneibrugtages i 2016. Partierne, der deltager i aftalen, er enige om at drøfte finansieringen af ud-bygningen af den resterende strækning i 2013.1.2. BaggrundHelsingørmotorvejen er den første motorvej, der er anlagt i Danmark. Motorvejen åbnede fortrafik i 1956. Det er en vigtig pendler- og erhvervsforbindelse mellem Nordsjælland og Køben-havnsområdet. Desuden er motorvejen en vigtig international motorvejsforbindelse, som forbin-der resten af Skandinavien med kontinentet.Strækningen mellem Jægersborg og Øverødvej blev udvidet til 6 spor i 1997. Det medførte enmarkant forbedring af de trafikale forhold på strækningen. Strækningen mellem Øverødvej vedGl. Holte og Isterød ved Hørsholm har i de senere år været præget af nedsat fremkommelighed imyldretiden.Mellem Øverødvej og Isterød er trafikbelastningen størst på den sydlige delstrækning med79.400 biler (i 2008). På den nordlige delstrækning er trafikbelastningen 57.400 biler på ethverdagsdøgn. I 1998 var de tilsvarende tal henholdsvis 66.200 og 46.200. I 10 års perioden1998-2008 er trafikken således steget med henholdsvis ca. 20 % og 24 % på de to delstræknin-ger.Frem mod år 2015 forventes trafikken mellem Øverødvej og Isterød at stige med gennemsnitligt2 % pr. år. Udbygningen af motorvejen skal forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerhedenfor den stigende trafik på motorvejen.

VVM-undersøgelsen blev indledt med en offentlighedsfase, hvor der blev afholdt et borgermø-de, og hvor borgerne blev opfordret til at indsende idéer og forslag til undersøgelsen. Vejdirek-toratet modtog i alt 76 svar, som er indgået i undersøgelsen.Resultatet af den gennemførte VVM-undersøgelse er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse, som omfatter følgende 3 rapporter:- Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og ØverødvejVVM-redegørelse – Sammenfattende rapport, Rapport 346Vejdirektoratet 2009- Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og ØverødvejVVM-redegørelse – Miljø, Rapport 347Vejdirektoratet 2009- Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og ØverødvejVVM-redegørelse – Støj og arealer, Rapport 348Vejdirektoratet 2009Rapporterne kan læses på www.vejdirektoratet.dk/helsingormotorvejen. Den sammenfattenderapport blev den 13. august 2009 sendt til Trafikudvalget til orientering (Trafikudvalget alm. del– bilag 581).I VVM-redegørelsen er præsenteret et hovedforslag om en asymmetrisk udbygning og et alter-nativ om en symmetrisk udbygning samt en række andre undersøgte løsningsmuligheder i rela-tion til udbygning af motorvejen.VVM-redegørelsen var fremlagt i offentlig høring fra 11. juli til 9. september 2009, og der blevi tilknytning hertil afholdt et borgermøde i Gl. Holte den 25. august 2009 med deltagelse af ca.300 borgere. VVM-redegørelsen er endvidere sendt til en række myndigheder, interesseorgani-sationer og foreninger. Der blev udsendt orienteringsbreve til ca. 1.000 husstande i undersøgel-sesområdet.Vejdirektoratet har modtaget 165 høringssvar, heraf 6 fra offentlige myndigheder, 6 fra interes-seorganisationer mv. og de resterende fra borgere, grundejerforeninger mv. Høringssvarene frade berørte borgere (grundejerforeninger, underskriftslister og husstande) omfatter flere tusindeborgere langs strækningen.Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets høringsnotat: ”VVM-undersøgelse om ud-bygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej – Notat om offentlig høring, 27.oktober 2009”, der kan læses på www.vejdirektoratet.dk.Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune anbefaler Vejdirektoratets hovedforslag. Der erikke fremkommet bemærkninger fra andre myndigheder eller privatpersoner m.v. imod hoved-forslaget.Størstedelen af høringssvarene handler om de fremtidige støjforhold langs den udbyggede mo-torvej. Herudover omhandler høringssvarene udformningen af motorvejen og dens tilslutnings-anlæg, ekspropriationsforhold og forhold vedr. beplantning, miljø og natur langs motorvejen.Borgerne finder generelt, at ambitionsniveauet med hensyn til støjbeskyttelse er alt for lavt, ogikke imødekommer borgernes forventninger og ønsker. Rudersdal Kommune ønsker væsentligeforbedringer af støjafskærmningen på strækningen. I høringssvarene fremføres, at alle eksiste-rende skærme bør udskiftes med nye 4 m høje støjskærme, og at nye skærme bør opsættes flere

steder end foreslået i hovedforslaget. Partierne bag aftalen af 2. december 2009 er enige om atvære særligt opmærksomme på nye støjskærme ved Vejdammen, Brådebæk og ved HørsholmHaveforening i forbindelse med de kommende års udmøntning af midler fra pulje til støjbe-kæmpelse, jf. i øvrigt afsnit 9 om alternative løsningsmuligheder.En række borgere ønsker nedlæggelse af tilslutningsanlæg 11, Gøngehusvej, i sammenhængmed en udbygning af tilslutningsanlæg 12, Elleslettegårdsvej, med nordvendte ramper. Ruders-dal Kommune ønsker, at der foretages en nærmere vurdering af de trafikale konsekvenser af ennedlæggelse af tilslutningsanlæg 11, Gøngehusvej, i sammenhæng med en eventuel udbygningaf tilslutningsanlæg 12, Elleslettegårdsvej.Hørsholm Kommune ønsker bl.a., at der etableres en sti- og faunapassage ved Usserød Å umid-delbart nord for Isterød-anlægget. Vejdirektoratet har ikke medtaget en kombineret sti- og fau-napassage i hovedforslaget, da det er usikkert, hvor meget en sådan passage vil blive benyttet,og idet stien ikke kan begrundes tilstrækkeligt, når økonomiske hensyn inddrages.

3. Lovforslagets indholdPå baggrund af en samlet vurdering af de gennemførte undersøgelser og høring samt den politi-ske aftale af 2. december 2009 på trafikområdet foreslås, at transportministeren bemyndiges tilat udbygge den ca. 6 km lange strækning af hovedlandevej 14, Helsingørmotorvejen (E47), mel-lem afslutningen af den eksisterende 6-sporede strækning syd for Øverødvej og tilslutningsan-læg 9, Hørsholm C ved Isterød, fra 4 til 6 spor.Grundlaget for lovforslaget er det hovedforslag, som Vejdirektoratet har beskrevet i VVM-redegørelsen. 1. etape af motorvejen vil ved Hørsholm Syd blive udformet, så de yderste spor”løber af” i tilslutningsanlæg 10, Hørsholm Kongevej. Selve tilslutningsanlægget vil ikke bliveombygget ved 1. etape.Endvidere foreslås en hjemmel til at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120m.Endelig foreslås en bemyndigelse for transportministeren til i særlige tilfælde at forlodserhverveejendomme, der berøres særligt indgribende af motorvejsudbygningen.

Hovedforslaget omfatter en asymmetrisk udbygning af motorvejen. Linjeføringen ændres i min-dre omfang, således at udbygningen generelt undgår at berøre de nærliggende boligområder.Længdeprofilet fastholdes stort set uændret.Motorvejen anlægges med et 37 m bredt 6-sporet tværprofil bestående af 2 kørebaner a 11,5 mafstribet med 3 kørespor a 3,5 m og 2 kantbaner a 0,5 m. Hertil kommer 2 belagte nødrabatter a1 m ind mod midterrabatten. Tværprofilet består derudover af en 4 m bred midterrabat med stål-autoværn og græs eller lav vegetation samt 2 nødspor a 2,5 m, 2 opkanter a 0,5 m og 2 yderra-batter a 1 m.4.3 TilslutningsanlægDe eksisterende tilslutningsanlæg bevares men ombygges i forskelligt omfang som følge af vej-udvidelsen. Dette giver samtidig mulighed for at skabe bedre trafikafvikling og større trafiksik-kerhed i tilslutningsanlæggene.Blandt andet på grund af motorvejens alder er pladsen under broerne ikke tilstrækkelig stor til atkunne rumme den udbyggede motorvejs tværprofil. Derfor udskiftes 6 vejoverføringer. 3 vejun-derføringer og 3 andre underføringer udskiftes eller udvides. Endelig opføres 2 nye underførin-ger.På grund af den korte afstand mellem tilslutningsanlæg 12, Elleslettegårdsvej, og tilslutningsan-læg 13, Øverødvej, etableres ekstra spor på begge sider af motorvejen mellem de to tilslutnings-anlæg. Tilslutningsanlæg 10, Hørsholm Kongevej, ændres fra et såkaldt ”B-anlæg” til et ”ruder-anlæg” på den vestlige side af motorvejen.Hele Isterød-anlægget udskiftes med et nyt anlæg. Anlægget kommer til at bestå af et forbindel-sesanlæg udelukkende for trafik mellem motorvejen og Isterødvej og et tilslutningsanlæg fortrafik fra Birkerød og Hørsholm til og fra motorvejen. Anlægget udformes på en måde, der ska-ber grundlag for en effektiv trafikafvikling mange år frem.Tilslutningsanlæggenes og Isterød-anlæggets præcise udformning vil blive fastlagt i forbindelsemed detailprojekteringen.4.4 SideanlægDe to eksisterende rastepladser ved Toftebjerg på henholdsvis motorvejens vestlige og østligeside nedlægges som følge af pladsmangel ved motorvejsudvidelsen og af trafiksikkerhedsmæs-sige grunde.Partierne bag trafikaftalen af 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.” er enige om at være sær-ligt opmærksomme på udbygning af rastepladser mellem Hørsholm og Humlebæk i forbindelsemed de kommende års udmøntning af midler fra pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af fla-skehalse.4.5 Lokalvejnet og stierLokale veje og stier reetableres generelt svarende til situationen i dag.Ved Isterød lukkes Grønnegade for adgang til Isterødvej men føres under denne som en ny sti-tunnel med forbindelse til den gennemgående sti langs Isterødvej og Frederiksborgvej. Som føl-ge af ombygningen af hele Isterød-anlægget etableres en ny tilslutningsvej for en række ejen-domme beliggende umiddelbart op til anlægget.På motorvejens vestlige side forlægges gang- og cykelstien mod vest pga. udbygningen af mo-torvejen. Stien reetableres i sin fulde længde og suppleres med adgang til Gl. Holtevej. Ved

4.7 ErstatningsnaturUdbygningen af motorvejen vil påvirke ca. 0,7 ha med fredskov. Omfanget og placeringen aferstatningsskov vil blive afklaret i forbindelse med detailprojekteringen efter nærmere aftalemed Skov- og Naturstyrelsen. I henhold til skovloven skal der etableres erstatningsskov svaren-de til op til det dobbelte af det fredskovsareal, der ryddes.For at kompensere for de vandhuller, der forsvinder ved udbygning af motorvejen, etableres 8erstatningsvandhuller. Formålet er at sikre, at de paddearter m.v. der lever i og omkring vand-hullerne også efter udbygning af motorvejen kan opretholdes i levedygtige bestande.Vandhullerne skal have en udformning og placering, som bl.a. sikrer opretholdelse af den øko-logiske funktionalitet for de dyrearter, som findes i området og er listet på EU-habitatdirektivetsbilag IV, og som EU-landene har en særlig forpligtelse til at sikre levesteder for. Placeringen afvandhullerne fastlægges ved detailprojekteringen efter nærmere aftale med By- og Landskabs-styrelsen.I det omfang der skal flyttes paddeyngel/æg o.l. fra nuværende vandhuller til fremtidige erstat-ningsvandhuller, vil der blive søgt om tilladelse hertil, jf. artsfredningsbekendtgørelsen.

4.8 StøjafskærmningUdbygningen af motorvejen omfatter udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning. Deretableres nye støjskærme langs motorvejen ved Gl. Holte syd for Øverødvej, Trørød, Sandbjerg,Hørsholm Kongevej og Hørsholm Haveforening. Der foreslås etableret nye støjskærme på enstrækning på i alt ca. 2,4 km. Kombineret med at ca. 2,9 km af de eksisterende skærme forud-sættes bevaret, vil der være ca. 5,3 km støjafskærmning, når motorvejen er udbygget. Den nyestøjafskærmning vil fortrinsvis bestå af 4 m høje støjskærme. Overskudsjord vil kunne anvendestil støjvolde.Den præcise udstrækning og udformning af støjafskærmningen vil blive fastlagt ved detailpro-jekteringen.Partierne bag den politiske aftale af 2. december 2009 om ”Bedre veje mv.” er enige om at væresærligt opmærksomme på nye støjskærme ved Vejdammen, Brådebæk og ved Hørsholm Have-forening i forbindelse med de kommende års udmøntning af midler fra pulje til støjbekæmpelse.Der kan ydes tilskud til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Ved boliger med en støjbe-lastning på mere end 73 dB ydes tilskud på 90 % af udgifterne, er støjniveauet, mellem 68 og 73dB ydes tilskud på 75 % og er støjniveauet mellem 63 og 68 dB ydes tilskud på 50 %. Det mak-

4.9 Vejudstyr og beplantningMotorvejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyrog vintervarslingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende afmærk-ning.Ud over etableringen af et permanent grundsystem, der bl.a. består af nødtelefoner, strømforsy-ning og dataindsamling til trafikstatistik, etableres endvidere et trafikledelsessystem i anlægspe-rioden, som omfatter hastighedsregulering og køvarsling, kameraovervågning, udvidet bered-skab på arbejdsstrækningen og information om usædvanlige trafikforhold og om forventede rej-setider. Trafikledelsessystemet skal anvendes til at styre og regulere trafikken samt til at over-våge trafikafviklingen på motorvejen i anlægsperioden for at sikre en hurtig indsats ved ulykkereller hændelser som kan skabe gener for trafikafviklingen. Der vil i det videre arbejde foregå endetaljeret planlægning af beredskab og trafikafvikling med de berørte kommuner, politiet ogredningstjenester.Med den politiske aftale af 29. januar 2009 om ”En grøn transportpolitik” og aftalen af 22. ok-tober 2009 om ”nye initiativer som led i udmøntningen af puljer” er det besluttet, at der skaletableres trafikledelse på Helsingørmotorvejen. 1. etape af udvidelsen af motorvejen vil førstvære afsluttet i 2016, mens etablering af trafikledelse vil blive gennemført på kortere tid. Trafik-ledelsessystemet vil give mulighed for præcis trafikantinformation bl.a. i myldretiden. Det for-ventes desuden, at systemet vil kunne reducere antallet af ulykker og andre hændelser og for-bedre kapaciteten på motorvejen.Motorvejen er beliggende delvist i åbent land, hvor det er ønskeligt at begrænse belysningen.Derfor vil der som nu kun være vejbelysning i rampekryds og på den gennemgående gang- ogcykelsti langs motorvejen.Ny beplantning vil respektere de eksisterende landskabstræk og beplantningsforhold. Beplant-ningen skal samtidig understøtte en ny, samlet oplevelse af motorvejens samspil med det omgi-vende landskab.

Vejens udseende mod naboarealer fastlægges i samarbejde med Rudersdal Kommune og Hørs-holm Kommune og naboer, bl.a. med hensyn til beplantning.Lovforslaget giver mulighed for at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120m.Langs motorvejen forløber hovedvandforsyningsledninger fra Sjælsø Vandværk til GentofteKommune. Som følge af udvidelsen af motorvejen skal ledningerne flyttes på store dele afstrækningen, ligesom fordelingsledninger berøres. Ved Usserød Å skal underføringen af hoved-vandforsyningsledningen udskiftes og udbygges.For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Dissereetableres og afleveres efter endt brug tilbage til ejerne.

5. Trafikale konsekvenserDer er i dag store fremkommelighedsproblemer i myldretiden på udbygningsstrækningen, ogmed den forventede trafikvækst vil disse vokse i både hyppighed og omfang. En udbygning afmotorvejen vil forbedre fremkommeligheden for trafikanterne.Ved anvendelse af en trafikberegningsmodel er der foretaget vurderinger af de trafikale konse-kvenser ved udbygning af motorvejen. Tilsvarende er gennemført beregninger for en situation,hvor den nuværende 4-sporede motorvej bevares uændret (benævnes ’0-alternativet’).Frem mod år 2015 forventes trafikken mellem Øverødvej og Isterød at stige med gennemsnitligt2 pct. pr. år. Udbygningen af Helsingørmotorvejen til 6 spor mellem Øverødvej og Isterød for-ventes at medføre en forøgelse af trafikbelastningen i 2015 med ca. 6-8.000 køretøjer i døgnet,svarende til 7-12 % i forhold til 0-alternativet.Forøgelsen skyldes, at fremkommeligheden på motorvejen vil blive forbedret. Bilisterne vil der-for i stigende omfang vælge motorvejen frem for alternative ruter. Som følge heraf vil trafikkenogså stige på nogle af de strækninger, der forbinder det omkringliggende vejnet med motorve-jen, mens trafikken på de alternative ruter vil blive reduceret.

6. TrafiksikkerhedI 10-års perioden fra 1999 til og med 2008 er der sket i alt 204 uheld på den omfattede stræk-ning af motorvejen. Der har været 40 personskadeuheld med 2 dræbte, 25 alvorligt tilskade-komne og 41 lettere tilskadekomne.Der findes en såkaldt ”sort plet” (sted på vejnettet hvor uheldsmønsteret er højere sammenlignetmed andre tilsvarende steder på vejnettet) beliggende ved de sydvendte ramper ved tilslutnings-anlæg 13, Øverødvej. En anden sort plet findes ved tilslutningsanlæg 12, Elleslettegårdsvej,mens en tredje sort plet er beliggende mellem de nordvendte ramper ved tilslutningsanlæg 11,Gøngehusvej, og de sydlige ramper ved tilslutningsanlæg 10, Hørsholm Kongevej.På grund af de forbedringer, der gennemføres af motorvejsanlæggets geometri og udformning,forventes antallet af uheld på de pågældende lokaliteter at falde væsentligt.Den forbedrede fremkommelighed på motorvejen som følge af udbygningen betyder, at dertrækkes trafik fra alternative ruter ad det almindelige vejnet til motorvejen. Overflytningen aftrafik til motorvejen forventes samlet set at give en mindre forbedring af trafiksikkerheden.

7. Plan- og beskyttelsesforholdStore områder i korridoren er udpeget som værdifulde landskaber. Øst for Gl. Holte består detfredede landskab af relativt store marker opdelt af levende hegn. En del af dette landskab udgø-res af tunneldalen omkring Maglemoserenden, der er et geologisk interesseområde.På strækningen mellem Gl. Holte og Brådebæk løber motorvejen igennem et værdifuldt land-skab. Ved Isterød er Usserød Ådal på begge sider af vejen udpeget som værdifuldt landskab, ogpå motorvejens østlige side er Ådalen fredet. Der er flere mindre lavbundsområder langs motor-vejen.Langs hele strækningen er der særlige drikkevandsinteresser, og i området ved Isterød er derkildepladszoner.[Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune har meddelt, at kommunerne på det foreliggendegrundlag er indstillet på ud fra hovedforslaget efter konkret sagsbehandling at meddele de for-nødne tilladelser til vejanlægget efter planloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og mu-seumsloven.][By- og landskabsstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse af projektet i henhold til natur-beskyttelseslovens § 20.]De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, her-under dispensationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekte-ringen af anlægget.

8. Miljømæssige konsekvenserI VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de forventede miljømæssige konsekven-ser af vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.8.1 Arealindgreb og barrierevirkningDer skønnes at være behov for permanent arealerhvervelse ved ekspropriation af 19-22 ha tilvejanlægget. Udbygningen vil berøre 110-120 ejendomme. Det vurderes, at 2-4 ejendomme skaltotaleksproprieres. Arealerne medgår især til udbygning af selve vejstrækningen og til ombyg-ning af de eksisterende tilslutningsanlæg.Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal der ske en midlertidig ekspropriation afca. 20-22 ha til arbejdsarealer og udsætningsområder for deponering af jord i anlægsperioden.Arealerne reetableres og leveres tilbage til de berørte ejendomme efter endt brug.Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af den ekspropriationskommission, derskal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Alle ekspropriationer sker med hjemmeli lovforslagets § 3, vejlovens § 43 og efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-on vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.

Vej- og adgangsforholdene i relation til Isterød-anlægget vil blive ændret for de ejendomme,som ligger umiddelbart op til anlægget ved anlæg af en ny adgangsvej.8.2 Støj, luft og klimaAntallet af boliger belastet med støj over 58 dB forventes at blive reduceret fra 1.855 til 1.664boliger ved en udbygning af motorvejen. Antallet af boliger belastet med støj over 63 dB for-ventes at blive reduceret fra 602 til 339 boliger, dvs. med ca. 44 %En del af de støjbelastede boliger er beliggende langs de større kommunale veje, hvor der ikkeetableres støjafskærmning i forbindelse med udbygningen.Der er kun ubetydelige forskelle i det samlede beregnede energiforbrug og udslip af forure-ningsstoffer og CO2i forhold til 0-alternativet. CO2-udslippet vil stige med ca. 2.800 tons pr. år.Da motorvejen overvejende forløber i det åbne land med gode spredningsbetingelser, vurderesdet, at luftforureningskoncentrationerne vil være langt under gældende grænseværdier på på he-le strækningen.8.3 Plante- og dyrelivHelsingørmotorvejen blev bygget for ca. 50 år siden, og plante- og dyrelivet har siden måttettilpasse sig dette vilkår, bl.a. fordi en motorvej er en barriere for de fleste dyr.Motorvejsstrækningen passerer ingen Natura 2000-områder. Afstanden mellem motorvejen ogde nærmeste Natura 2000-områder er 2-4 km. Det vurderes, at områderne hverken direkte ellerindirekte påvirkes af udbygningen.De biologiske forhold er blevet kortlagt ved mere end 70 lokaliteter langs motorvejen. Det gæl-der bl.a. lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. vandhuller, moser, engemv. over en given størrelse, samt udpegede vandløb.Ved feltundersøgelserne er fundet paddearterne butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø, skrub-tudse samt stor og lille vandsalamander. Heraf er spidssnudet frø og stor vandsalamander opførtpå EU-habitatdirektivets bilag IV liste. Listen omfatter arter, hvis bevaringsstatus ikke må for-ringes. Løgfrø, der også er opført på listen, er ikke blevet fundet.Der nedlægges eller skades vandhuller med stor vandsalamander og spidssnudet frø, der er om-fattet af EU-habitatdirektivets bilag IV. Begge arter er fundet i forholdsvis få vandhuller, hvilketisær gør sig gældende for stor vandsalamander.Det vurderes samlet set, at det eksisterende plante- og dyreliv kun skades i meget begrænsetomfang. Med de planlagte afværgeforanstaltninger (erstatningsvandhuller og erstatningsskov)forventes projektet ikke at skade den eksisterende flora og fauna inklusive bilag IV-arternespidssnudet frø og stor vandsalamander.Vejdirektoratet skal ved detailprojekteringen ansøge Skov- og Naturstyrelsen om dispensationtil opfiskning og genudsætning efter artsfredningsbekendtgørelsen.8.4 LandskabLandskabet i den korridor, som motorvejen forløber i, er et bakket morænelandskab, der i nogleområder opleves som relativt lukket pga. mange levende hegn, bevoksninger og bebyggelse. Iandre områder opleves landskabet mere åbent og i større skala.

Motorvejen kommer til at fremstå lidt mere markant i landskabet på grund af dens øgede bred-de, men den væsentligste konsekvens for landskabet er fjernelse af vegetationen langs motorve-jen. Det giver øget synlighed i landskabet men også øget udsigt for bilisterne.8.5 Kulturarv og arkæologiDe fleste kulturhistoriske miljøer ligger i en sådan afstand til motorvejen, at en udvidelse ikkebetyder væsentlige nye påvirkninger.Landsbyen Sandbjerg ligger i dag som en sammenhængende gruppe af huse og gårde tæt på mo-torvejen. Udbygningen af motorvejen medfører ikke indgreb i landsbyen bortset fra noget be-plantning, som vil blive reetableret.To beskyttede jorddiger langs motorvejen afkortes med en længde svarende til den bredde, mo-torvejen udbygges med. Ingen fredede fortidsminder vil blive påvirket.Der er et højt antal fortidsminder i området omkring motorvejen. Der forventes spor af boplad-ser og eventuelt grave. Inden anlægsarbejderne går i gang, vil Hørsholm Egns Museum foretageen arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer.8.6 FriluftslivMotorvejen forløber igennem et landskab, hvor marker og naturområder er opdelt af bymæssigbebyggelse med rekreative områder, fritidsaktiviteter og stier. Udbygningen af motorvejen vilgenerelt ikke påvirke sådanne aktiviteter. Gang- og cykelstien langs motorvejen vil blive reetab-leret i fuldt omfang ligesom alle øvrige stier reetableres.Umiddelbart nord for Isterød-anlægget ligger Hørsholm Haveforening, der grænser direkte optil motorvejen på den østlige side. De sydligst beliggende parceller mod motorvejen vil få redu-ceret deres arealer i sammenhæng med, at de nordvendte ramper ombygges, og der opføres nye4 m høje støjskærme. Arealindgrebet mod haveforeningen vil begrænses mest muligt ved an-vendelse af støttemure.8.7 Overfladevand og grundvandDer etableres et helt nyt afvandingssystem for motorvejen, jf. afsnit 4.10. Afvandingssystemetsikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for indvirkning på kva-liteten i vandløb, vådområder og grundvand. Hvis der sker spild på vejen, lukkes bassinernes af-løb, og forureningen samles op. Vejvandet opsamles og føres via lukkede ledninger og grøftertil regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes, og afstrømningen reguleres inden vandet fø-res videre til det nærmeste vandløb.Afledningen af vejvandet m.v. kræver tilladelser fra pågældende kommuner, jf. miljøbeskyttel-sesloven. I tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere vilkår for udledningen til de relevantevandløb og søer mv.Afvandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko forbelastning af grundvandskvaliteten. Dette gøres bl.a. ved at anlægge regnvandsbassinerne medtæt bund eller membran. Risikoen for at forringe kvaliteten af drikkevandet i forhold til i dagvurderes derfor som yderst begrænset.Den øverste del af den nuværende rabatjord langs motorvejen er forurenet. Ved udbygningen afmotorvejen vil den blive fjernet. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forurening afgrundvandet som følge af jorddisponeringen af rabatjord i anlægsprojektet.8.8 Ressourceforbrug

Til udbygningen af motorvejen vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form af sta-bilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Forbrug af råstoffer er opgjort på bag-grund af et skitseprojekt for vej, bro og afvanding. Hertil kommer en mindre mængde af diversematerialer til afstribning, autoværn og skiltning.Forbruget omfatter ca. 179.000 t asfalt (heraf udgør genbrug ca. 66.000 t) og ca. 368.000 m3stabilgrus og bundsikring (heraf udgør genbrug ca. 65.000 m3).Affald og genanvendeligt materiale skal håndteres i henhold til myndighedernes anvisninger.8.9 Forurenet jordDet øverste jordlag langs motorvejen vil generelt være forurenet på grund af trafikken. Denneforurening udgør typisk bly og polyaromatiske hydrocarboner (PAH’ere) samt andre oliekom-ponenter.Der er kortlagt 7 forurenede grunde inden for en afstand på 100 m fra motorvejen, hvoraf de 3støder direkte op til motorvejen. Ved arbejde i forurenet jord vil jorden blive bortskaffet ellerindbygget i projektet i henhold til gældende lovgivning og bestemmelser.

9. AlternativerI VVM-undersøgelsen er vurderet følgende alternative løsningsmuligheder:-Ingen udbygning af motorvejen mellem Øverødvej og Isterød – det såkaldte 0 (”nul”) alter-nativ.-Mindre udbygninger af motorvejen mellem Øverødvej og Isterød – det såkaldte 0+(”nulplus”) alternativ.-Udbygning af den kollektive trafik i stedet for en udbygning af motorvejen mellem Øverød-vej og Isterød – det såkaldte K+ alternativ.-Udbygning af motorvejen mellem Øverødvej og Isterød fra 4 til 6 spor som en symmetriskudbygning.Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæs-sige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at anbefale løs-ningsmulighederne.Derudover er der taget stilling til en række tilvalg:----------Nye 4 m høje støjskærme langs motorvejen ved boligområdet ved Vejdammen i Gl. Holte.Nye 4 m høje støjskærme langs motorvejen ved Brådebæk og Ubberød.Udførelse af Isterød-anlægget med signalregulerede kryds.Udførelse af tilslutningsanlæg ved Gøngehusvej med kun nordvendte ramper.Udførelse at tilslutningsanlæg ved Elleslettegårdsvej som fuldt ruderanlæg i sammenhængmed nedlæggelse af tilslutningsanlægget ved Gøngehusvej.Anlæg af nye rastepladser mellem Humlebæk og Nivå.Anlæg af samkørselsplads ved Hørsholm Kongevej.Anlæg af faunapassager bl.a. ved Usserød Å.Udførelse af underføringen ved Usserød Å som kombineret sti- og faunapassage.Anlæg af nødspor og nødrabatter mellem Kokkedal og Isterød.

Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæs-sige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at løsningsmulighe-derne.I forbindelse med aftalen af 2. december 2009 har partierne bag aftalen tilkendegivet følgende:Partierne vil være særligt opmærksomme på nye støjskærme ved Vejdammen, Bråde-bæk og ved Hørsholm Haveforening i forbindelse med de kommende års udmøntning afmidler fra pulje til støjbekæmpelse.Partierne vil desuden være særligt opmærksomme på udbygning af rastepladser mellemHørsholm og Humlebæk i forbindelse med de kommende års udmøntning af midler frapulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige10.1 Anlægs- og samfundsøkonomiAnlægsoverslaget for udbygning af Helsingørmotorvejen er udarbejdet efter Transportministeri-ets retningslinjer for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet.Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projekt-bevilling) og samlet anlægsbudget.Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at deter baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringerfra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejderog asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendoms-markedet og konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig be-tydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har det eksterne rådgivningsfirma Capacentfor Transportministeriet gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurderingaf Vejdirektoratets økonomiske overslag, risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samtprojektorganisering og udbudsstrategi.Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket væsentlige fejl eller mangler i Vejdirektoratetsberegninger og metode for opgørelse af anlægsoverslag m.m. Der er dog foretaget enkelte juste-ringer af overslaget bl.a. i forhold til driftsudgifter til trafikledelse.Der er på den baggrund udarbejdet et korrigeret basisoverslag på 1.898 mio. kr. ekskl. moms ogi prisniveau 2010 og vejindeks 180,8. I overslaget indgår udgifter til etablering af vejanlægget,arealerhvervelse, projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.I henhold til Transportministeriets nye budgetteringsprocedurer bevilges basisoverslaget tillagt10 % til Vejdirektoratets gennemførelse af projektet (ankerbudgettet). Ved indbudgetteringen påfinansloven afsættes yderligere en central reserve på 20 % til Transportministeriet. Det samledeanlægsbudget vil således udgøre basisoverslaget + 30 % dvs. 2.467 mio. kr i 2010-priser (vejin-deks 180,8).

Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministerietsmanual for samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er beregnet en internrente for projektet.Den interne rente er den rente, som den investerede kapital vil opnå, når alle omkostninger ogfordele opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente skal mindst svare til densamfundsøkonomiske kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt samfundsøkono-misk afkast. Det bemærkes, at en række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af natur-værdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved anlægsprojekter ikke værdisættes i densamfundsøkonomiske analyse.Lægges det samlede anlægsbudget til grund i den samfundsøkonomiske beregning er den inter-ne rente beregnet til 5,0 %.For 1. etape af udbygningen af motorvejen er basisoverslaget 1.103 mio. kr. Herefter fremkom-mer følgende overslag:Tabel 2: Anlægsoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for 1. etape i mio. kr. Prisni-veau 2010 og vejindeks 180,8.Basisoverslag1.103Ankerbudget(basisoverslag + 10 %)1.214Samlet anlægsbudget(basisoverslag + 30 %)1.434

Bevillingerne til udbygning af 1. etape forventes at fordele sig som følger (2010-priser):Tabel 3: Årsfordelt anlægsbudgetÅrAnkerbudgetSamlet anlægsbudgetMio. kr.(projektbevilling)Mio. kr.20101214201122262012127150201327332320142623092015213252201628133320171518201888I alt1.2141.43410.2 Konsekvenser for VejdirektoratetArbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative kon-sekvenser for Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg og drift.Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udfø-res af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og an-lægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet sty-res, kontrolleres og dokumenteres. Trafikafviklingen skal overvåges og den nødvendige infor-mation formidles til trafikanter og naboer. Endelig skal trafiksikkerhedsmæssige og arbejds-mæssige indsatser gennemføres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighedernefor anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafiksik-kerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.Til projektering, tilsyn og administration er budgetteret med 18,0 % af de samlede udgifter.Heraf fordeles ca. 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 8,4 % til omkost-ninger til eksterne rådgivere og ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.Vejdirektoratets projektbevilling til udbygning af 1. etape af Helsingørmotorvejen på 1.214 mio.kr. optages på finanslovens § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv.(Anlægsbev.).Den centra-le reserve på 220 mio. kr. svarende til 20 % af basisoverslaget optages på finanslovens §28.11.13 Anlægsreserve(Anlægsbev.).

takt med væksten i trafikken. En del af tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet i form af reduce-rede transportomkostninger. De øgede kørselsomkostninger som følge af trafikanternes ændrederutevalg efter en udbygning af motorvejen vurderes at blive ca. 0,1 mio. kr. i 2016.For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en for-bedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den for-bindelse er det af væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der ikke direkte kan hen-føres til erhvervstrafik, og dermed som afledt økonomisk effekt, primært kan henføres til trafikmellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for deansatte.

12. Administrative konsekvenser for borgerneDet færdige anlæg vil indebære en betydelig forbedring for trafikanterne på motorvejen og be-tyde en aflastning af trafikken på alternative veje.Anlægget berører direkte og indirekte en del borgere, der bor i nærheden af vejanlægget, bl.a. iform af ekspropriationer og støj og gener i forbindelse med anlægsarbejderne.I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området bl.a. på www.vejdirektoratet.dk lø-bende kunne informere sig om vejarbejdets karakter og tidsplan, og ejerne af de berørte ejen-domme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighe-derne.

13. Forholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØFaf 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetmed senere ændringer (VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i for-bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direk-tiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (Fuglebe-skyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Habi-tatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) vil blive direkte eller indirekte berørt af pro-jektet.

15. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for Mindre udgifter for stat ogstat, regioner og kommunerkommuner som følge af færretrafikuheldNegativekonsekvenser/merudgifterUdgift for staten på 2.467 mio.kr., heraf 1.434 mio. kr. vedr.1. etape. (prisniveau 2010,inkl. tillæg på 30 %) til anlægsamt udgifter til drift og vedli-geholdelseAdministrative konsekvenser IngenBegrænset meradministrationfor stat, regioner og kommu-for Vejdirektoratet i anlægsfa-nersenØkonomiske konsekvenser for Reduktion af transportomkost- Reducerer landbrugsarealer ogerhvervslivetningerne. Øget beskæftigelse i ændrer arealanvendelsenbygge- og anlægssektoren ianlægsperiodenAdministrative konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserFormindskelse af støjgenerMindre forøgelse af luftforu-langs vejen og forbedret hånd- rening og CO2-udledning. Be-grænsede indgreb i rekreativetering af vejafvandingenomgivelserAdministrative konsekvenser IngenIngenfor borgerneForholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kra-vene i EU-retten. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder(Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiver bliverhverken direkte eller indirekte berørt af vejanlægget. Det vilgennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag blivesikret, at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV,ikke påvirkes negativt af vejanlægget

med en indbyrdes afstand på indtil 100 m, når vejbestyrelsen finder, at der af færdselsmæssigehensyn bør sikres vejen mulighed for udvidelse til en større bredde, eller at færdslens tarv i øv-rigt gør det nødvendigt.Begrundelsen for at udvide byggelinjernes maksimumsafstand er, at de almindelige bestemmel-ser i lov om offentlige veje, hvorefter hovedlandeveje kan pålægges byggelinjer på begge sideraf vejen med en indbyrdes afstand af 100 m, ikke vurderes at være tilstrækkelige, når vejen ud-bygges til 6 spor som i dette tilfælde.Ved pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse finder reglerne om byggelinjer i §§34, 37 og 38 i lov om offentlige veje i øvrigt anvendelse.

Til § 3Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efteranmodning fra ejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet,før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Endvidere foreslås det i stk. 2, at erstatningenfastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved eks-propriation vedrørende fast ejendom.De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i vejlovens § 43 og efter reg-lerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1161 af 20. november 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved StatensEkspropriationer På Øerne.De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1½-3år efter vedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirek-toratet har udarbejdet et detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødven-dige besigtigelser.Med forslaget vil transportministeren som nævnt få hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykkeekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved"særligt indgribende" sigtes almindeligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sand-synlighed for, at den pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projek-tet. Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af motorvejsplanerne,er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde være opfyldt,førend transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt forudfor de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremryk-ket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, eller at ejendommen øn-skes overtaget af særlige personlige årsager, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller an-dre sociale forhold. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for atudgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.